Evaluering af ”Fra underkendt til anerkendt 2” Anerkendende ...

Evaluering af ”Fra
underkendt til
anerkendt 2”
Anerkendende metoder til jobkonsulenter for
personer med psyko-social
funktionsnedsættelse
Projekt af Specialfunktionen Job & Handicap
Interventioner af Harbohus
Projektledelse og kommunikation af Umloud UNTD
Evaluering udført af Udviklingskonsulenterne a/s
4-6-2012

Indholdsfortegnelse
Resumé ................................................................................................................................................. ii
Projektets opbygning ........................................................................................................................... 1
Projektets gennemførelse .................................................................................................................. 10
Projektets resultater .......................................................................................................................... 22
Projektets effekt ............................................................................................................................. 22
Deltagernes udbytte ....................................................................................................................... 40
Udbytte af delkomponenter af projektet....................................................................................... 42
Hvad har projektet leveret af overordnet læring? ......................................................................... 44
Konklusioner ...................................................................................................................................... 55
Anbefalinger på baggrund af evalueringen .................................................................................... 61
Efterskrifter ........................................................................................................................................ 63
Kommentar fra Specialfunktionen Job & Handicap ....................................................................... 63
Kommentar fra Harbohus............................................................................................................... 64
Bilag .................................................................................................................................................... 65
i

Resumé
Projektet ”Fra underkendt til anerkendt 2, fra sager til samtaler” er et projekt financeret af
Specialfunktionen Job & Handicap. Sigtet med projektet har været at afprøve og udvikle
coachende og anerkendende metoder til at hjælpe jobcentermedarbejdere i arbejdet med borgere
med psyko-social funktionsnedsættelse. Projektets grundidé har været, at en bedre indsats for
gruppen af kandidater med psykosocial funktionsnedsættelse ikke nødvendigvis handler om at
bruge flere ressourcer, eller have et øget kendskab til diagnoser. Formålet med projektet var at
gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen lettere gennem værktøjer, fælles
tilgange på jobcentrene og større personlig tryghed. Derudover var formålet med projektet at lære
af erfaringerne med at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde lettere.
Overordnet er projektet vellykket. Igennem 2011 fulgte 28 medarbejdere og ledere fra 5 jobcentre
et forløb bestående af 6 individuelle coachingsessioner pr. deltager, to fælles seminarer for alle
deltagere og et seminar specifikt for hvert jobcenter. Det blev gennemført i overensstemmelse
med planen for projektet.
Deltagerne oplever, at det i perioden er blevet markant (38%) lettere for dem at arbejde med
borgere med psyko-social
funktionsnedsættelse. Det er særligt
gode dialogværktøjer til arbejdet,
der har hjulpet, men også en mere
fælles tilgang i jobcentrene og større
personlig tryghed. Værktøjerne er
særligt modellerne: Solmodellen,
styrkespotting, GULD og KAOS (se
bilag). Fælles tilgang i jobcentrene
dækker særligt over fælles fokus og gruppecoaching, og den større tryghed kommer især fra flere
erfaringer, træning i anerkendende metoder og kollegial sparring.
ii

Deltagerne vurderer generelt forløbet moderat positivt. Knap halvt så godt som de bedste, de har
deltaget i. De vurderer generelt de anerkendende metoder som både relevante og nyttige. Alle
komponenter af forløbet har generelt været udbytterige. De individuelle coachingsessioner og de
jobcenterspecifikke seminarer har været det generelt mest udbytterige. Også andre elementer i
forløbet, herunder særligt gruppecoachinger og et
fagligt oplæg om psyko-social funktionsnedsættelse
vurderede deltagerne som meget udbytterige. Der er
dog store individuelle variationer og også megen
utilfredshed med forløbet. Kritikken lyder især, at
forløbet ikke handlede specifikt nok om målgruppen,
at der ikke blev tilstrækkeligt med fællesskab om
arbejdet på jobcentrene og, at det var vanskeligt at
finde tilstrækkeligt fokus i coachingerne og i projektet som helhed. En del af kritikken fra
deltagerne kan tilskrives, at projektets deltagere har haft andre forventninger til projektet end
projektets eget sigte, og at flere deltagere ikke tilhørte projektets målgruppe af medarbejdere
med kontakt til borgere med psyko-social funktionsnedsættelse.
Erfaringerne med projektet giver adskillige anvisninger til fremtiden. Arbejdet med at bruge
dialogværktøjer og et fokus på ressourcer og muligheder frem for problemer og barrierer er
effektfuldt for mange. I forhold til fremtidige tiltag ønsker deltagerne at supplere disse elementer
med en mere præcis afklaring af, hvilke konkrete rammer, vilkår og handicap samtalerne foregår
indenfor. Individuelle coachinger med jobcentermedarbejderne fungerer godt for de deltagere,
der er opsatte på at få noget ud af det, er forberedte og kommer med cases at arbejde med.
Projektet viser god succes med fokuserede, intensive, meget praksisnære gruppecoachinger for
medarbejdere med de samme arbejdsopgaver. Der lader også til at være et potentiale i at få
arbejdet til at hænge mere sammen på jobcenterniveau og mellem jobcentre.
Rapporten her beskriver forløbet og de løbende evalueringer af projektet. Herunder fremlægges
mange af deltagernes konkrete udsagn om forløbet fra evalueringerne. Formålet med
evalueringen er at udrede, hvad der særligt har virket, hvordan det har virket, og hvilke
iii
Udbytte af de forskellige dele

etingelser, der har været vigtige for, at de forskellige indsatser har virket. Målet er at skabe
læring og inspiration til fremtidige indsatser og projekter.
iv

Projektets opbygning
Projektets mål og baggrund
Specialfunktionen Job & Handicap under Beskæftigelsesministeriet fandt med projektet ”Fra
underkendt til anerkendt” (FUA) i 2008-2009, at grundige forløb med coaching og anerkendelse
svarede til, hvad jobsøgende borgere i matchgruppe 2 ønskede, og at forløbene var en stor hjælp
for dem. Men de individuelle forløb, der afprøvedes i ”Fra underkendt til anerkendt”, krævede
meget specialuddannet personale og havde en samlet omkostning, der i mange sammenhænge
ikke på nuværende tidspunkt er realistisk i jobcenterregi. På baggrund af erfaringerne med hvad
borgerne ønskede og havde gavn af, blev projektet ”Fra underkendt til anerkendt 2” skabt. Ideen
bag dette projekt var at holde fast i de anerkendende og coachende metoder, som FUA havde
fundet blev modtaget godt, og introducere dem til medarbejdere og ledere i jobcentrene. Her
kunne metoderne blive sat i spil i en realistisk, praksisnær form, og projektet ville kunne afdække,
hvilke specifikke elementer der var mest brugbare for jobcentermedarbejdere og ledere under de
betingelser, der kendetegner deres almindelige arbejde.
Samtidig konstaterer Specialfunktionen Job & Handicap, at jobcentrene generelt har vanskeligt
ved at klare opgaverne med at inkludere og fastholde ”den nedre del” af matchgruppe 2 på
arbejdsmarkedet, og at de siger, de især mangler værktøjer og metoder. Desuden mener mange
jobcentermedarbejdere, at de ikke har den fornødne tid, der kræves for at hjælpe målgruppen.
Det ønskede mål med projektet var således at gennemføre en udviklingsproces, hvor ledere og
nøglepersoner fra jobcentrene opnåede værktøjer og metoder til arbejdet med at inkludere
personer med psyko-social funktionsnedsættelse på arbejdsmarkedet. Sigtet blev gennem
individuel coaching og fælles seminarer at udfordre deltagernes diagnosebaserede
generaliseringer og i stedet hjælpe dem til at finde frem til det, der virker. Derudover var målet, at
deltagerne skulle lære af hinandens bedste praksis, som den udviklede sig i løbet af
projektperioden.
Det er således en central antagelse i projektet, at flere ressourcer eller viden om psyko-social
funktionsnedsættelse ikke er de eneste veje til en bedre indsats for gruppen af kandidater med
psyko-social funktionsnedsættelse. Derimod afprøver projektet metoder til at styrke arbejdet med
1

kandidater med psyko-social/kognitiv funktionsnedsættelse ved at ændre synet på denne gruppe
af kandidater og øge fokus på, at deltagerne møder kandidaterne med anerkendelse og coaching.
Specialfunktionen Job & Handicap havde som mål at:
1. afprøve ideer (særligt coaching og den anerkendende metode) fra FUA1 i forhold til
jobcentermedarbejdere under realistiske betingelser
2. gøre arbejdet med borgerne med psyko-social funktionsnedsættelse lettere for
jobcentermedarbejderne gennem:
1. Bedre metoder og værktøjer
2. Mere fællesskab omkring arbejdet med målgruppen på jobcenterniveau og mellem
jobcentre
3. Mere tryghed og oplevet kompetence hos medarbejderne
3. indsamle viden om, hvad deltagerne oplever virker
4. lære af projektet som helhed
Nedenstående boks er citater fra deltagernes beskrivelser af, hvori deres konkrete udfordring i
arbejdet med kandidater med psyko-social funktionsnedsættelse består 1 .
Hvordan er det helt konkret udfordringen ser ud?
Vi skal i samtalerne arbejde på at få borgerne tættere på arbejdsmarkedet.
Vi skal hjælpe borgerne med at se mulighederne. Der er faktisk muligheder for borgerne, som de kan
bevæge sig imod. Det skal vi hjælpe dem med. Hvad motiverer dig?
Vores opgaver er simpelthen at finde ud af, hvor problemerne er og finde ressourcerne frem. Og så skal
vi jo lave realistiske planer.
Vi skal arbejde på at få dem til at bevæge sig mod et mål.
Det er ikke en tanke, der har været hos borgerne. Ofte er der en passivitet i en form for tillært automatik.
Vi skal så hjælpe dem fra at være passive til at blive aktive. De skal se mulighederne. Selvfølgelig
indenfor rammerne, altså vi har lovgivningen. Men vi skal flytte dem ind på den platform, hvor de kan se
deres egne interesser indenfor rammerne. Vi skal også være tydelige på, hvad der forventes af dem.
Hvad er egentlig målet? Hvordan kan de selv få ejerskab til at nå målene?
Det er vigtigt at se på det hele menneske, det kan vi kun hvis vi også anerkender deres problemstillinger.
Vi skal få dem motiveret til at indgå i samarbejde med private virksomheder. Arbejde på, at de bliver
tilknyttet arbejdsmarkedet ud fra forskellige ordninger f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud osv. Men det
kan også handle om afklaring i forhold til pension.
Borgerne føler sig tit afmægtige i forhold til systemet, hvilket betyder, at det ofte er meget svært at
trænge ind til dem. Her giver ankerkendelsen dem ro og måske tryghed. Her skal medarbejderne også
vide, at det ikke er dem der er årsagen til borgernes afmagt, men at de arbejder ud fra en anerkendelse
1 Disse er indsamlet i den 4. evalueringsrunde, efter forløbet. De fremlægges her for at give læseren et indtryk af den
opgave projektet skulle hjælpe jobcentermedarbejderne til at løfte bedre.
2

af samarbejdet.
Vi skal kunne se og forstå barriererne. Vi skal have fokus på borgerne i mødet med arbejdsmarkedet.
Vi skal hjælpe dem til at blive motiveret til at tage de første skridt ud til arbejdsmarkedet.
Vi skal være hurtige i samtalen til at få screenet, hvem der kan hjælpe dem og hvad de har brug for. Det
er svært ved målgruppen. Der er virkelig mange niveauer i det. Og i matchgruppe 2 er de meget
forskellige. Men ofte mangler de motivation. De mangler erkendelse af deres situation. De har ofte
været ude og inde af systemet mange gange, så det er blevet et mønster for dem ikke at være ansvarlige
for deres eget liv.
Der er altså også nogle konkrete udfordringer i forhold til økonomi, misbrug og psykiske lidelser.
Det er en barriere at mange af dem ikke har erfaringer med at arbejde.
De unge har ikke erfaring med arbejdsmarkedet, så de har ikke en identitet knyttet til det. Jeg oplever
virkelig, at vi har mange udfordringer i samtalen med borgerne. Der er et hav af problemstillinger. Vi har
faktisk måske for meget fokus på problemstillinger – det kan være svært at blive i anerkendelsen.
Men det handler også meget om borgere der ikke er udredte.
Design, metoder, budskaber
Den overordnede metode i projektet kaldes Appreciative Inquiry eller værdsættende samtale. Det
er en organisationsteori, der er udviklet i 80’erne. De senere år har udbredelsen af teorierne taget
fart i mange forskellige organisationer. Harbohus, der forestår projektets coachinger og seminarer,
beskriver den anerkendende coaching som en samskabende proces mellem klienten, coachen og
det system, klienten befinder sig i. Mening opstår gennem dialog, og de historier, der fortælles, er
med til at definere virkeligheden. Derfor spørger den anerkendende coach ind til de gode
erfaringer og til ønsker for fremtiden. På den måde kan deltageren fortælle sine historier i et
positivt lys. Også problematiske emner behandles på denne måde. I anerkendende coaching
udarbejder man ikke problemanalyser, men taler i stedet om, hvilke gode erfaringer man kan
trække på fra tidligere, og hvilke håb og drømme man har for fremtiden. Ved at vælge dette fokus,
er man allerede i gang med at bevæge sig fremad.
Designet af projektet tager udgangspunkt i både den personlige og den organisatoriske udvikling.
Den personlige udvikling
I projektet får deltagerne et individuelt coachingforløb med udgangspunkt i den
anerkendende, systemiske metode, som projektet bygger på. Forløbet strækker sig over 6
3

gange af en times varighed hen over projektperiodens 12 måneder. I coachingforløbet kan
der være fokus på aktiviteter og indsatser, der skal arbejdes med mellem coaching-
samtalerne.
Den fælles udvikling
For at bruge og lære af hinandens erfaringer bliver der afholdt tre arbejdsseminarer.
Projektet starter med et arbejdsseminar i slutningen af 2010 med alle deltagere fra de fem
jobcentre. Midtvejs bliver der afholdt et arbejdsseminar for de enkelte jobcentre, der
deltager. Sidst i projektets forløb bliver der afholdt et afslutningsseminar.
Nedenstående model illustrerer samspillet mellem den individuelle og den fælles udvikling.
Projektets interessenter
Specialfunktionen Job & Handicap
Bag projektet ”Fra underkendt til anerkendt 2” står Specialfunktionen Job & Handicap (SJH).
Specialfunktionen er et landsdækkende team, tilknyttet Beskæftigelsesministeriet, der
understøtter beskæftigelsesindsatsen for personer med handicap. Specialfunktionens
indsatser/arbejdsområder er rettet mod landets jobcentre og andre aktører i
beskæftigelsesindsatsen.
Harbohus
Harbohus har siden virksomheden blev stiftet i 1996 været en af de førende virksomheder i
arbejdet med anerkendende organisationsudvikling. Harbohus arbejder med udviklingsprocesser,
4

hvor det er deltagerne selv, der skaber forandringer, nye løsninger og metoder. I projektet står
Harbohus for de individuelle coachingforløb samt at lede de tre arbejdsseminarer.
Udviklingskonsulenterne A/S
Udviklingskonsulenterne A/S har gennem de sidste 20 år stået for udviklingsprocesser for
Danmarks største og mindste organisationer og menneskene i dem. Udviklingskonsulenterne har
blandt andet en forskningsenhed, der forestår forskning og evaluering indenfor ledelses- og
organisationsudvikling.
I projektet “Fra underkendt til anerkendt 2” står Udviklingskonsulenterne for evalueringen af
projektet. Evalueringerne er gennemført og rapporteret af cand. psych. Kirstine Moltzen,
cand.psych. Morten Fogsgaard, og cand.psych, Ph.d Anders Trillingsgaard.
Umloud Untd
Umloud Untd er en reklame- og kommunikationsvirksomhed. Virksomheden udvikler og driver en
række projekter for private og offentlige virksomheder. Umloud har projektledelsen og vil derfor
arbejde med både koordination, tilrettelæggelse og kommunikation af projektet.
5 Jobcentre
5 jobcentre deltog i projektet med hver en leder og en gruppe medarbejdere. De fem jobcentre
var
Jobcenter Aalborg
Jobcenter Århus
Jobcenter Odense
Jobcenter København 1 – Nyropsgade
Jobcenter København 2 – Musvågevej
I denne rapport er data fra jobcentrene anonymiseret, da fokus er på hele projektet i forskellige
miljøer og ikke det enkelte navngivne jobcenters processer.
5

Evalueringsdesign
Formålet med evalueringen er, at undersøge hvorvidt og hvordan projektet ”Fra underkendt til
anerkendt 2, fra sager til samtaler” har skabt en oplevelse hos jobcentrenes medarbejdere og
ledelse af, at det er blevet lettere at få den ”nedre del” af borgere fra målgruppen i arbejde 2 . Med
lettere menes blandt andet, at der er:
1) mindre tvivl og usikkerhed forbundet med håndtering af og kommunikationen med borgere i
målgruppen
2) flere forskellige værktøjer og metoder at anvende i arbejdet med målgruppen
3) større fællesskab om og prioritering af arbejdet med målgruppen på jobcenteret
Det er ønsket at opgøre effekten af projektet for jobcentermedarbejderne, ikke den forplantede
effekt til borgere eller arbejdspladser. Evalueringen har hermed ikke fokus på, hvorvidt projektet
har fået inkluderet eller fastholdt flere fra den nedre del af matchgruppe 2 på arbejdsmarkedet,
eller om projektet har skabt en øget effektivitet på de respektive jobcentre.
Ud over at indsamle data om, hvorvidt og hvordan medarbejdere på jobcentrene oplevede at
arbejdet med borgere i målgruppen eventuelt blev lettere, ønskede Specialfunktionen Job &
Handicap at indsamle data om de nye tiltag og teknikker, deltagerne succesfuldt benyttede sig af
under forløbet. Formålet hermed var dels at indsamle viden om god praksis på jobcentrene, og
dels at kunne inspirere andre jobcentre til at gøre brug af nye metoder i arbejdet med borgere i
målgruppen.
En kernepointe i interventionen var at arbejde ud fra den anerkendende metode. Derfor har det
været vigtigt, at evalueringsteamets kontakt med deltagerne har holdt den samme stil, og på den
måde har indgået i og bidraget til projektets sigte med at skabe positiv opmærksomhed omkring
området. Derfor blev alle spørgsmål og interaktioner med deltagerne omhyggeligt formuleret
positivt og anerkendende. Internt i projektgruppen har formålet med evalueringen været at være
nøgternt rapporterende, hverken målrettet positiv eller kritisk, samt at kunne finde anvendelse
undervejs i forløbet og efter forløbet.
2 jf. referat fra forberedende møde i Specialfunktionen Job & Handicap
6

Undervejs er evalueringen brugt til at give Specialfunktionen Job & Handicap samt projektledelse
og udførende konsulenter feedback på projektets resultater. Det er gjort ved at rapportere, hvad
deltagerne har fortalt, de har gjort, der virkede, og hvad de oplevede kunne hjælpe dem
yderligere.
Efterfølgende har rapportens formål været at beskrive projektet som helhed, dets resultater på
individ-, gruppe- og organisatorisk niveau, og de initiativer det har affødt på de involverede
jobcentre.
Som et evalueringsteoretisk udgangspunkt anvendes der her et såkaldt integreret design, da der
anvendes inspiration fra flere forskellige evalueringsmodeller (både formativ og summativ) for at
afdække kompleksiteten i opgaven. Evalueringen er en beskrivende evaluering, der løbende har
haft til formål at skabe synlighed for, hvordan deltagerne oplever arbejdet med målgruppen.
Evalueringsdesignet er således tilrettelagt, så det giver mulighed for at få indsigt i, hvordan,
hvorfor og under hvilke betingelser den anerkendende metode får en given effekt i forhold til
arbejdet med målgruppen. De analytiske konsekvenser heraf bliver, at de enkelte delområder og
undersøgelsesspørgsmål belyses med flere forskellige metoder og ud fra flere forskellige
perspektiver.
Evalueringen er således bygget op om 4 dataindsamlingsrunder:
1. Før forløbet går i gang
2. Midtvejs i forløbet
3. Ved forløbets afslutning
4. ca. 2 måneder efter forløbets afslutning
Designet for evalueringen er skitseret i nedenstående model:
7

Følgende kvalitative og kvantitative dataindsamlingsmetoder anvendes og integreres i
evalueringen:
Forløbsdata: Harbohus har løbende udarbejdet korte beskrivelser med overordnede
indtryk, hver gang en aktivitet i forløbet var afsluttet. Disse rapporter kan give mening
til/forklare de øvrige data. De er i rapporten markeret med røde bokse.
Kvantitative data: I fire dataindsamlinger anvendte vi spørgsmålstyper, hvor deltageren
bedes vurdere forskellige forhold på en skala fra 1-100. For eksempel stilledes spørgsmålet:
Hvor let oplever du at arbejdet med at understøtte borgere med psyko-social/kognitiv
funktionsnedsættelse i deres jobsøgningsproces er? Svar på en skala fra 1 til 100, hvor 1 er
lige så besværligt som de mest besværlige sager du i øvrigt har oplevet, og 100 er lige så let
og enkelt som de letteste sager du har oplevet at arbejde med
Disse kvantitative spørgsmål spørger ind til det overordnede mål med at gøre arbejdet
lettere og til hvert af de tre underområder i projektets formål: den personlige afklaring,
værktøjer og metoder samt fællesskab i jobcenteret.
8

I en anden type spørgsmål bedes deltagerne om at fordele 100 point på forskellige årsager
til de eventuelle forbedringer i arbejdet med målgruppen. Dette giver en indikation af,
hvad de særligt oplever har forårsaget forandringen.
Spørgsmålene er blevet sendt ud på mail til deltagerne sammen med en påmindelse om
telefoninterviewet (se nedenfor) ca. 3 dage før aftalen. På den måde var deltagerne
forberedt, og de 15 minutters interview kunne foregå effektivt. Tallene fra de kvantitative
spørgsmål summeres op i rapportens tabeller og grafer og kan bruges til at sammenligne
mellem jobcentre og forskellige tidspunkter under forløbet (ved start, midtvejs, ved
afslutning).
Kvalitative data: I telefoninterview spurgte vi respondenterne om eksempler på
forbedringer på de ovennævnte tre områder, som det er projektets sigte at påvirke
(person, værktøj og fællesskab/organisatorisk). Vi spurgte: Hvad har særligt hjulpet dig
den sidste måned? Beskriv gerne konkrete eksempler på både personligt, praktisk og
organisatorisk plan. Et andet spørgsmål var: Hvad oplever du NU kunne gøre arbejdet med
målgruppen endnu lettere? Disse cases er blevet samlet sammen og løbende rapporteret
som inspiration i det videre arbejde i projektet.
Efterskrifter: Alle de evaluerede parter i projektet har haft mulighed for at skrive en halv
side uredigerede kommentarer efter at have læst evalueringen. Disse kan læses sidst i
rapporten.
I kraft af de forskellige datakilder i evalueringsdesignet bliver det muligt i evalueringen både at se
på de samlede (gennemsnitlige) effekter ved indsatserne og på variationerne og forskellige
forklaringer.
9

Projektets gennemførelse
Projektet blev gennemført efter planen over en periode på 1 år. Samtlige aktiviteter blev
gennemført med god deltagelse. Detaljerne i gennemførelsen præsenteres nedenfor.
Individuel coaching
Individuel coaching bestod i deltagelse i et individuelt coachingforløb, baseret på anerkendende
systemisk metode. Forløbet havde til formål at hjælpe den enkelte medarbejder til en afklaring og
erkendelse af, hvad den enkelte kunne gøre for at klare opgaven.
Coaching af medarbejderne foregik ud fra et ressourcefokus og overbevisningen om, at der i
ethvert system er noget, der virker. Deltagerne fik 6 gange individuel coaching af 1 times varighed,
placeret med 3 coachinger mellem seminarerne.
Runde 1: 25 coachingsessioner
Runde 2: 26 coachingsessioner + 1 telefoncoaching
Runde 3: 21 coachingsessioner
Runde 4: 23 coachingsessioner + 1 telefoncoaching
Runde 5: 22 coachingsessioner + 1 telefoncoaching
Runde 6: 26 coachingsessioner
Der blev endvidere afholdt en ekstra coachingrunde med 7 coachingsessioner og 1 telefon-
coaching.
Arbejdsseminarer
Der blev afholdt tre arbejdsseminarer, med fokus på veje til anerkendelse af borgere i
matchgruppe 2.
10

Arbejdsformen på arbejdsseminarerne var baseret på refleksiv læring suppleret med korte oplæg
om Værdsættende samtale og centrale begreber i Værdsættende systemisk praksis. Det
nedenstående beskriver kort opbygningen på de 3 seminarer.
Opstartsseminar (fælles)
På opdagelse i de bedste erfaringer
Fælles visioner og mål for indsats ift. matchgruppe 2
Redskaber og veje til anerkendelse
Midtvejsseminar (med hvert enkelt jobcenter)
Læring af konkrete sagsforløb: Hvad har virket
Udfoldelse af udviklingsbehov
Udvikling af fælles redskaber, strukturer og rutiner
Fremtidsseminar (fælles)
Analyse af resultater – hvad gav resultaterne
Hvilke strukturer, rutiner og redskaber skal til for at fastholde
anerkendelse?
Fastlæggelse af fremtidige mål og plan for videre indsats for
matchgruppe 2
Deltagelsen i seminarerne var god. På seminar 1 var der 25 deltagere. På seminar 2 deltog der 26
deltagere og på det tredje og sidste seminar var der 15 deltagere.
Endvidere afholdte PPclinic et formiddagskursus med udgangspunkt i deres samtaleguide og
værktøjer til, hvordan jobcentrets samtaler med borgere med psykiske vanskeligheder kan blive
mere beskæftigelsesrettede.
Anerkendende aktiviteter i hverdagen
Som en del af hverdagens arbejde blev der i projektet ligeledes lagt op til, at alle medarbejdere
gennemførte de aktiviteter/planer, som de fastlagde i deres coachingforløb og på arbejds-
seminarerne. Der var fokus på, at alle eksperimenterede med idéer til veje til anerkendelse af
borgere i matchgruppe 2 og udviklede anerkendende adfærd.
11

Web og læsestof
Der blev oprettet en intern hjemmeside til projektdeltagerne, der gjorde tidsplaner, programmer,
læsestof og materialer tilgængelige for alle deltagere.
Hjemmesiden var aktiv hele projektperioden.
Webstatistikker fra www.fua2.dk i perioden 01.01.10 til 03.01.12:
Der var 54,40 % nye besøgende og 45,60 % tilbagevendende besøgende.
Nedenstående datoer er de dage, hvor der har været størst aktivitet på www.fua2.dk. Det er
tydeligt, at der er en sammenhæng mellem udsendte mails fra Umloud og antal besøgende.
Dato
14.06.11 8
Antal
besøgende
Aktivitet
Opfordring til at gå ind på fua2.dk og se billeder og slides fra
arbejdsseminar 2
30.06.11 14 Opfordring til at gå ind på fua2.dk og se ny film
17.08.11 8 Opfordring til at gå ind på fua2.dk og læse to nyheder
22.08.11 10
D. 18.08.11 var der en opfordring til at dele en god historie med
andre i FUA2
25.11.11 16 Opfordring til at gå ind på fua2.dk og læse to nyheder
12

12.12.11 8 Ingen aktivitet fra Umloud
21.12.11 10 Ingen aktivitet fra Umloud
Det er ikke muligt at se, hvor mange af de besøgende der har set videoen. Det er derimod muligt
at tolke på nedenstående tal, som er statistikker for forsiden.
Der er i alt 157 antal besøgende på forsiden, hvoraf de i gennemsnit har besøgt siden i 4:15
minutter. Det er forholdsvis lang tid at opholde sig på forsiden. Videoen på forsiden varer 5:43
minutter, hvorfor det kan tolkes, at den lange gennemsnitstid kan skyldes, at de besøgende har set
en del af videoen, eller at en del besøgende (flere end projektets deltagere) har set hele videoen.
Harbohus’ refleksioner undervejs i projektet
På det første fællesseminar udarbejdede Harbohus en valuering i samarbejde med deltagerne af
projektet. Det nedenstående fremhæver de essentielle aspekter fra denne valuering. Der er tale
om udtalelser fra deltagerne gengivet af Harbohus.
Fællesseminar d. 10. januar 2011
Hvad virkede særlig godt for dig?
Den erfaring man opnåede. Det virkede særlig godt, at blive mindet om og opnå viden om den
anerkendende tilgang som metode. At man opnåede ideer om, hvad samtalen kan indeholde og dertil
input om positiv psykologi. Det virkede også særlig godt, at arbejde med noget i relation til hverdagen.
Dertil gruppearbejdet, dialogen og drøftelse af problemstillinger med andre jobcentre samt deres
overvejelser omkring, hvad der virker.
Hvad gjorde at det virkede?
Dertil var det godt at man havde viden omkring den anerkendende samtale i forvejen. Derudover virkede
13

det at folk var åbne og deltog aktiv. At det var en engageret oplægsholder.
Det virkede med videndeling, dialog/debat omkring forudsætninger og dertil udvekslinger af erfaringer.
Ligeledes gjorde det, at man havde tid til at reflektere, at det virkede.
Hvad er dine ønsker til lignende dage/møder?
At der kommer flere ’virkelige’ historier og mindre teoretisk viden samt et højere niveau af refleksion og
faglige input. Dertil ønskes en højere grad af kobling til målgruppen, flere anvendelige metoder til
arbejdet med psykiske problemer og mere viden om målgruppen og deres særlige vanskeligheder
Derudover ønskes mere tid til gruppearbejde, flere praktiske opgaver samt mere præcisering af det
faglige fundament.
Hvad kan du/andre/Harbohus gøre, for at nå ønskerne?
Finde de virkelige historier og lave bedre forberedelse omkring hvem man henvender sig til. Det handler
om: ”At finde de ’virkelige ’ historier.” Dertil kunne der laves et opfølgende møde.
Dertil mere kobling til målgruppen, mere præcis information forud for forløbet samt eventuelle
ekspertoplæg. Derudover selv at bidrage med flere åbne spørgsmål.
Det nedenstående er de refleksioner Harbohus gjorde sig efter den første coaching.
Opsamlende refleksioner efter coaching 1
Deltagerne er meget forskellige og har forskellige indgangsvinkler og kompetencer med ind i projektet.
Derfor er der også forskelle i de oplevede behov. Jeg ser tre grupperinger: 1) Nogle har stort kendskab til
VS, men bliver ramt af hverdagen, og bruger det ikke så meget. 2) Andre arbejder generelt ret
anerkendende, uden egentligt at kunne sætte ord og begreber på det, de gør allerede. 3) En tredje,
mindre gruppe, er temmelig fremmedgjort overfor tankegangen bag VS.
Generelt har det været nødvendigt at tale med hver enkelt om projektets mål og formål. Der har været
en del uklarheder om meningen med det hele, og nogle har slet ikke modtaget nogen information
(folder, hjemmeside logen mm.). Projektets deltagere efterspørger mere information, fx folderen og
hjemmeside-logen.
Flere steder efterspørges der mere information om borgerne i målgruppen og diagnoserne. En tolkning
kan være, at det, der efterspørges, er en slags facit- eller tjekliste over forskellige funktionsnedsættelser
/diagnoser med tilhørende samtale-metode eller teknik.
Nogle deltagere havde forberedt sig og havde noget med, de gerne ville coaches på, og så kom vi relativt
hurtigt til sagen. Andre havde brug for at få hjælp til, hvad man kan coaches på til næste gang.
Fordelingen her imellem er 11 forberedte og 14 ikke-forberedte.
I forhold til projektets formål er der i de fleste Jobcentre andre ting på spil, nemlig antallet af sager og
det meningsfulde / håbløse i arbejdet. Helt generelt er der uklarhed omkring projektets mål og formål –
14

hvad skal journalisten, hvorfor og hvordan skal der udvikles og deles metoder og værktøjer?
Lederne har generelt lidt andre ting på dagsordenen end de fleste af medarbejderne. De er særligt
optaget af, hvordan de kan få FUA2 til at give mening i deres personlige arbejde samt for
medarbejdernes arbejde. Generelt var de ret skeptiske, og det var nødvendigt at afklare de muligheder,
projektet tilbyder. Selv efter en kort forklaring, opleves der stadig uklarheder.
Refleksioner fra Harbohus efter anden coachingsession.
Opsamling fra anden coaching-runde
Der er at spore en udvikling fra første samtale til den næste. Jo mere og bedre forberedelse, deltagerne
har lavet, jo større udbytte og jo bedre samtaler, har det givet.
Overordnet set, har samtalerne med lederne været mere koordinerende og opsamlende end egentligt
coachende. Det er svært for dem at se værdi i at blive coachet selv.
Jo mere mening, deltagerne selv har skabt, jo større har deres udbytte været. Det samme gælder for
lederne i forhold til udbyttet for jobcenteret. Derfor har det også haft betydning, at lederne har samlet
op og spurgt ind til udbyttet af coachingerne. Det er med til at gøre det lettere for både deltagere og
ledere at skabe mening
De områder, de udvikler sig på, tegner et billede af tre overordnede temaer. 1. Egen tilgang til jobbet
som helhed og forståelse af egen position 2. Hvordan man kan arbejde med den anerkendende tilgang i
flere led end i mødet med borgeren (fx lokaleindretning og mødeindkaldelser) 3. Håndtering og
forberedelse af konkrete sager med borgere, med fokus på at hjælpe bedst muligt.
Det virker!
En deltager fortæller, at hun jo skulle finde på noget, at få coaching på, og derfor tænkte hun på en
bestemt borger, hun syntes, det var svært at få hul igennem til. Hun nåede frem til, at nu hvor hun skulle
coaches i morgen, måtte hun hellere lige ringe og tage en snak med denne borger. Det resulterede i, at
hun ringede og fik en god snak med borgeren – dels om hendes oplevelse af situationen og dels om det
fremtidige samarbejde. Da hun kom til coaching, var hun stolt af, at bare bevidstheden om, at der var en
coach, der kunne hjælpe hende, faktisk hjalp hende!
En deltager et andet sted i landet ydede stor modstand mod den anerkendende tilgang i starten. Hun
havde svært ved at se værdi i coachingen, og er ”gammel i gårde”. Til første coaching fik hun bl.a.
spørgsmålet om, hvad det egentligt vil sige, at være anerkendende, og det gav anledning til en
erkendelse af at det jo ikke handler om at snakke borgeren efter munden og være medløbende. Vi fik en
snak om, hvad meningsfuld beskæftigelse kan være, og hun gik derfra med en plan for, hvordan hun kan
hjælpe en helt konkret borger. Til gangen efter arbejdede vi videre med feltet mellem drøm og sygdom,
og nu er hun en af dem, jeg oplever, der får allermest ud af coachingerne.
Jeg ser nogle udfordringer, som vi stadig står overfor. Der er fortsat forventninger om, at man får
informationer om diagnoser og målgrupper, og jeg har fortalt, at der kommer et tilbud fra SJH.
Der er behov for afklaring af dette kommende tilbud samt for afklaring af mål og fokus for dette projekt.
Der er også flere steder behov for at øge engagementet, og der kan med fordel ses på, hvilke
motivationsfaktorer man kan arbejde med eller skabe for de enkelte deltagere / jobcentre.
15

Refleksioner fra Harbohus efter tredje runde
Opsamling fra tredje coaching-runde
Coachingerne giver klart størst værdi for de deltagere, der har forberedt sig og har tænkt over, hvad de
gerne vil have coaching på. Desværre er der stadig relativt mange deltagere, der kommer uforberedte.
På spørgsmålet ”Hvad skal vi tale om i dag?” svarer de fx ”Det ved jeg ikke”, hvilket vanskeliggør en
meningsfuld samtale. Jeg oplever desuden begrænset fremdrift i forhold til anden coachingrunde.
Det er værdifuldt, når der er orden og omhyggelighed, så jeg har et lokale, hvor man kommer hen, og jeg
kan tilbyde vand og kaffe osv. Dette har også en effekt på, hvordan deltagerne betragter og oplever
projektets værdi og seriøsitet samt eget engagement. Lederne benytter sig i meget begrænset omfang
af muligheden for at få coaching. Deltagerne forstår begrebet anerkendelse, som det at være fx positiv,
imødekommende og empatisk. Langt de fleste kunne have glæde af at lære / genopfriske en mere
nuanceret tilgang hertil.
Der skal være fundet et lokale, som coachingen skal foregå i, og alle deltagerne skal vide hvor de skal
komme hen og hvornår. Tiderne skal overholdes, så vi kan komme i gang til tiden og ikke skal vente på et
andet møde, der først skal være færdigt. Deltagerne skal sikre sig, at de er godt forberedt og at de har
tid til at reflektere efterfølgende.
Nedenstående fremhæver de væsentlige udtalelser fra deltagerne under Harbohus’ valuering af
midtvejs-seminaret.
Midtvejsseminarer, maj 2011
Hvad er lykkedes særligt godt i dag?
Deltagerne er enige om, at det især lykkedes, at få udvekslet erfaring og få skabt klarhed over projektet
og AI metoden og målsætningen. Desuden kom der også fokus på rammer og ressourcer og der blev talt
om aktuelle udfordringer. En deltager siger: ”God energi; - aktiv deltagelse, - oplagt underviser, aha
oplevelser”. En anden deltager tilføjer: ” Styrkespotning og den gode historie”. Alt i alt lykkedes det for
deltagerne, at komme tilbage på sporet gennem en genopfriskning af hovedessenserne med projektet.
Deltagerne fremhæver at det er lykkedes at opnå mere faglig læring og snak om begreber. Dertil opleves
at øvelserne og modellerne lykkedes særligt godt. Flere deltagere nævner at særligt styrke-øvelsen
lykkedes godt og var en positiv oplevelse. En deltager siger: ”At få konkrete redskaber til anvendelse af
AI i praksis. Igennem dette at blive klogere på hvad AI kan generere
Deltagerne fremhæver at det er lykkedes at udbrede forståelsen for coaching-begrebet samt få skabt
klare aftaler for det videre forløb. Dertil lykkedes det at blive konkret, opnå klarhed for forskellige
modeller, skabe en fælles forståelse og inddrage alle. Ligeledes fremhæves det at gruppearbejdet og
oplæggene lykkedes.
Deltagerne er enige om at gennemgangen af værktøjerne var brugbart både i forhold til borgerne og en
selv og der blev skabt overblik over, hvad en coachingsamtale kan bruges til. Samtidig blev der afstemt
forventninger og skabt gode dialoger. En deltager siger: ”Fælles forståelsesramme”. Undervisningen
nævnes også som medskaber til det der særlig lykkedes.
Deltagerne fremhæver de gode og åbne dialogger. Én nævner også de eksterne rammer og at den lille
16

gruppe gav tryghed. Derudover bliver de gode oplæg og en ihærdig underviser også nævnt. Der var en
fælles deltagelse som gjorde at man også lyttede til hinanden. Og der blev skabt enighed om at give
projektet en chance og arbejde på at få det til at lykkes. En deltager siger: ”God og fri dialog”.
Hvad gjorde at det lykkedes?
Deltagerne har hæftet sig ved Tines gode input og den generelle gode stemning og fælles lyst til at
deltage og diskutere, således at der kom ny inspiration. Grunden til at det lykkedes var også den nye
viden og teori som blev præsenteret. Der var hele vejen igennem gode eksempler, som gjorde, at man
kunne relatere det til noget genkendeligt. En deltager siger: ”Godt at være sammen med et andet
jobcenter med samme/lignende arbejdsforhold”. Afslutningsvis bliver nysgerrigheden hos
gruppemedlemmerne også fremhævet.
Deltagerne oplever at det faglige niveau, gode øvelser og at seminaret var struktureret godt gjorde, at
det lykkedes. Ligeledes fremhæves at gruppearbejdet og aktiv deltagelse samt gruppens størrelse gjorde
at det virkede. En deltager skriver, at de er kommet længere ind i forløbet og de har hver især fundet ud
af, hvad de kan bruge det til.
Deltagerne oplever at en god dialog, og aktiv deltagelse gjorde at det lykkedes. Dertil var underviseren,
oplæggene og strukturen for dagen medvirkende til at det lykkedes.
En deltager siger ”Dygtig faglig underviser – at vi ikke var på arbejdspladsen – At Tine havde lyttet til
vores refleksioner”.
Hvilke ønsker har du til lignende seminarer i fremtiden?
Deltagernes ønsker er blandt andet at der sker samme synergi i rummet. Én efterspørger flere
gruppediskussioner, mens én anden gerne vil se flere eksempler på, hvordan en coaching kan foregå. Der
er også et ønske om flere værktøjer, som kan afprøves.
En deltager siger: ”Tage udgangspunkt i flere konkrete eksempler”. De fleste af deltagerne er enige om,
at den samme gode formidling og samme veksling mellem opgaver og oplæg også helst skal være til
En deltager siger: ”Tage udgangspunkt i flere konkrete eksempler”. De fleste af deltagerne er enige om,
at den samme gode formidling og samme veksling mellem opgaver og oplæg også helst skal være til
stede i fremtiden.
Deltagerne fremhæver at de ønsker at lignende seminarer foregår på samme faglige niveau med højt
fagligt indhold. Dertil ønsker de at de foregår på samme måde
Deltagerne fremhæver at de ønsker at lignende seminarer foregår med flere øvelser evt. Dertil ønskes at
de afholdes udenfor arbejdsstedet og at der fortsættes med individuel coaching.
Deltagerne ønsker, at høre om erfaringer fra de andre deltagere og vide hvad der sker fremadrettet med
projektet. Der udtrykkes også ønske om fokus på nytænkning og erfaringer. Én har ønsket om at få skabt
kobling mellem teori og praksis i forhold til anvendelighed. Én anden peger på teori og metoder til
coaching.
17

Refleksioner fra Harbohus efter fjerde runde med coaching
Opsamling fra fjerde coaching-runde, august 2011
Helt overordnet er der god energi på coachingerne og langt de fleste har glædet sig og har tænkt over,
hvad vi skal tale om. Flere har forberedt en sag eller et emne, som de gerne vil blive klogere på eller have
hjælp til. Størst værdi har det for de deltagere, der har forberedt sig godt
I et enkelt tilfælde kom en leder efter et stykke tid frem til en problemstilling, vi kunne tale om, men
ellers har lederne brugt tiden til at tale helt generelt om projektet og deres dagligdag.
Alle deltagere har haft glæde af seminaret i maj, og selvom det er længe siden og langt væk i
hukommelsen, har det været et behageligt gensyn.
Flere steder nævnes der, at tiden til forberedelse og efterbehandling er knap, og der nævnes ferie,
travlhed eller nærmeste leders manglende indsigt som årsagen. Det vil være vigtigt og helt afgørende for
værdien af coaching-tiden, at der afsættes tid til forberedelse og efterfølgende refleksion og
fastholdelse.
Refleksioner fra Harbohus efter femte runde med coaching
Opsamling fra femte coaching-runde
Udviklingen tager fart og flere udtrykker stor tilfredshed med coachingen. Alle (tilbageværende)
deltagere har på deres egen måde fundet god mening i projektet og bruger på forskellig vis
coachingerne konstruktivt og fremadrettet.
Det, der har været med til at skabe mening for deltagerne, er oplevelsen af, at coachingerne kan og må
bruges til andet end at gøre det lettere at få borgere med psykiske / kognitive funktionsnedsættelser i
arbejde. Overordnet drejer coachingerne sig primært om to temaer: 1. Egen tilgang til jobbet som helhed
2. Håndtering af helt konkrete sager og udfordringer. Vi er stort set holdt op med at tale om
frustrationerne over, hvordan man definerer målgruppen, og er i stedet begyndt at tale om idéerne og
tankerne fra seminar 2. Flere af deltagerne arbejder ikke direkte med målgruppen, og er fx ledere eller
virksomhedskonsulenter. Deres behov er derfor anderledes end de jobkonsulenter, som har direkte
kontakt til borgerne. Nogle jobkonsulenter arbejder med borgere, som hverken selv eller jobkonsulenten
forestiller sig, nogensinde kommer i arbejde, og de ser heller ikke nogen mening i at forsøge. Derfor er
projektets overordnet mål med at gøre det ”lettere” meningsløs for dem, og de har derfor, i de fleste
tilfælde, skabt en anden mening med forløbet.
Det er nu tydeligt, at projektet præmis om at deltagerne allerede har de værktøjer og procedurer, som
de har brug for, ikke er sand. Deltagerne har taget imod de tilbudte værktøjer på seminar 2, og arbejder
med at anvende dem, men mangler stadig viden om og konkrete værktøjer i fht. målgruppen. Der er håb
om, at temadagen med PPclinic vil kunne tilføre dette. Der er også et behov for en måde at vurdere
fremdriften hos de deltagere, som finder projektets overordnede mål meningsløst.
18

Refleksioner fra Harbohus efter sjette runde med coaching.
Opsamling fra sjette coaching-runde, november 2011
Der har været afholdt en temadag med PP Clinic, som mange har været glade for og som har været med
til at understøtte budskabet om, at arbejde kan være en vej ud af et sygdomsforløb. Nogle nævner dog,
at der ikke var så meget nyt, men at de gerne ser et kursus mere fra PP Clinic med deres videre arbejde
og fx samtaleguiden. På mange måder er coachingen blevet meget mere fokuseret og meningsskabene.
Som en af deltagerne siger, meget rammende: ”Tågen er lettet!”. Nogle af medarbejderne er i gang med
et nyt projekt (arbejdstitel: forandringsteori), hvori de nævner, at de også kan arbejde videre med den
anerkendende tilgang. I projektet skal de bl.a. udarbejde nogle borger-kategorier, og fx hertil vil det
være nyttigt at kunne stille nogle udfordrende, udviklende spørgsmål.
Flere af deltagere nævner, at de har fået rigtigt meget ud af coachingforløbet og er kede af, at det nu er
slut.
Harbohus havde følgende refleksioner og gengivelser af deltagernes kommentarer efter det sidste
seminar:
Afslutningsseminar, Vejle november 2011
Hvad er lykkedes særligt godt i dag?
Det er lykkedes særligt godt, at have fokus på mange gode og konkrete historier omkring anerkendelse i
det daglige arbejde. En deltager siger: ”At få mange gode historier fra praksis - historier, der sætter
fokus på den positive proces og den dynamik, der er deri”.
Deltagerne føler, at de har fået evalueret og samlet op på forløbet. ”God afslutning på projektet.
Uddybelse af anvendelsen af den anerkendende metode”. Der var en rigtig god deltagelse og aktivitet
fra alle.
Hvad gjorde, at det lykkedes?
Det var rigtig godt, at der var så mange, der ville dele deres gode erfaringer. Der var nysgerrighed efter
hinandens meninger, og folk var åbne ift. at fortælle om egne erfaringer. Deltagerne siger blandt andet:
”Vi talte sammen og lyttede til hinandens erfaring”; ”Der var åbenhed omkring eksemplerne”; ”God
rammestyring fra underviser samt engagement hos deltagerne”.
En af deltagerne nævner også, at det var godt, at der var en udpræget enighed om kompleksiteten i de
udfordringer og forskelligheder, de har i deres anerkendende arbejde med borgerne.
Hvad er den væsentligste indsigt, du har fået gennem FUA2 projektet?
Deltagerne nævner blandt andet indsigt i egen praksis samt evnen til refleksion over egne styrker og
svagheder. Deltagerne mener, at de er blevet mere bevidste om metode og konkrete redskaber, der kan
bruges i hverdagen. Deltagerne føler, at de er blevet mere selv-reflekterede ift. om de er anerkendende i
deres tilgang til f.eks. borgere og andre samarbejdspartnere.
19

Deltagerne siger blandt andet:
”Anerkendende tilgang har hjulpet mig til ikke at miste modet, og ikke gå over i en mekanisk tilgang til
mit arbejde – tør måske også at sige, at jeg tror, at min relation til borgeren er bedret, og at jeg har
kunnet støtte borgeren bedre i en positiv proces”; ”FUA2 har været med til at genopfriske den
anerkendende tilgang samt skabt mulighed for coaching og supervision”
”At arbejde bevidst anerkendende både overfor borgeren samt kolleger (jobkonsulenter) samt
samarbejdspartnere (virksomheder)” ; ”Den anerkendende tilgang gør arbejdet spændende og kreativt.
Anerkendelse er tovejs – dvs. den kommer igen. Endelig fastholder den anerkendende tilgang den etiske
dimension i og med, at den udligner magtforholdet mellem borger og stat/kommune”
Enkelte deltagere ønsker, at forløbet have været mere konkret. En af deltagerne siger blandt andet:
”Bevidstheden om anerkendende tilgang – ikke at der er noget for mig – er uddannet socialrådgiver og
har arbejdet i 25 år med socialt arbejde, - men bevidstheden om at gøre det godt. Som helhed har jeg
ikke fået så meget ud af forløbet, havde håbet på noget mere konkret ny viden”.
Nogle deltagere nævner desuden, at PP Clinics resultater og arbejdsmetode var godt og anvendeligt.
Evaluering
I forbindelse med forløbet blev der, som nævnt, foretaget en evaluering i 4 trin. Der var
dataindsamling før forløbet, midt i forløbet, lige efter forløbet og to måneder efter forløbet.
Før forløbet: Før forløbet blev der foretaget 10 telefoninterview og udsendt 29 skriftlige
evalueringsskemaer. Af disse modtog vi 27 skemaer retur. 7 skemaer var enten ikke udfyldt eller
havde kun 1 eller 2 spørgsmål besvaret. Begrundelsen herfor var systematisk, at respondenten
ikke havde direkte kontakt med målgruppen.
Midtvejs: Der var planlagt 13 telefoninterview, og der blev gennemført 10. Én medarbejder har
opsagt sin stilling, én medarbejder meldte afbud, og én medarbejder var syg. Der er udsendt 28
skriftlige evalueringsskemaer. Af disse fik vi 21 skemaer retur. Fem skemaer havde ikke samtlige
spørgsmål besvaret. Begrundelsen herfor var, at respondenten ikke havde direkte kontakt med
målgruppen - f.eks. kunne lederne ikke besvare tre af spørgsmålene af denne årsag.
Ved afslutningen: Datamaterialet blev indsamlet ultimo november og primo december 2011. Der
var planlagt 12 telefoninterview, og der blev gennemført 8. Der blev udsendt 28 skriftlige
evalueringsskemaer. Af disse fik vi 21 skemaer retur efter intensiv opfølgning.
20

2 måneder efter: I februar og marts 2012 udførte vi 8 telefoninterview, hvor vi gik i dybden med
en række fokusområder, vi savnede i det tidligere datamateriale. Vi fokuserede særligt på
følgende temaer:
Udfordringer i forhold til at afholde samtaler med målgruppen
Arbejdsopgaven i samtalerne
Episoder, hændelser eller oplevelser hvor deltagerne anvendte den anerkendende metode i
mødet med målgruppen
Elementer fra projektet, som deltagerne ønsker at fastholde i deres videre arbejde
Oplevelsen af coachingsessionerne.
Oplevelsen af seminaret med PP Clinic
Elementer som har været særligt virkningsfulde
Elementer der ikke har været virkningsfulde
Konsulenternes rolle og funktion i projektet
21

Projektets resultater
Der er mange typer af resultater fra et projekt. I dette afsnit opsummeres deltagernes vurderinger
af, hvor let de fandt arbejdet med borgere med psyko-social funktionsnedsættelse før, under og
efter forløbet, og hvilke former for hjælp og støtte de havde. Næste hovedafsnit beskæftiger sig
med deltagernes vurdering af forløbet ved afslutningen og deres ønsker til fremtidige projekter.
Herefter opsummerer næste hovedafsnit af rapporten læringen af projektet, som er en tredje type
resultat af projektet.
Projektets effekt
Deltagerne i projektet blev umiddelbart inden projektet, halvvejs i projektet og umiddelbart efter
projektet spurgt om, hvor let arbejdet med målgruppen var på en skala fra 1-100, hvor 1 var så
vanskeligt som de vanskeligste sager, de kender, og 100 så let som de letteste.
Nedenstående tabel og grafisk afbildning viser fordelingen af svarene:
Hvor let er arbejdet med målgruppen?
Før Under Efter
Jobcenter 1 35 44 52,5
Jobcenter 2 26 29 43,5
Jobcenter 3 45 52,5 51,5
Jobcenter 4 50 75 57,5
Jobcenter 5 17,5 68,5 25
Samlet 34,3 48,1 47,3
STDAFV 17,2 22,9 22,4
Stigning 40,2% -1,7%
Generelt fremgår det, at der er store variationer mellem jobcentrene, men at niveauet inden
opstarten af projektet lå på mellem 17,5 og 50 på skalaen mellem 1 og 100. Der er gennemsnitligt
en 40 % fremgang til et leje på mellem 29 og 75 i perioden fra starten af projektet til midt i
projektet. Ved afslutningen af projektet vurderer deltagerne gennemsnitligt arbejdet med denne
22

gruppe borgere, som midt i mellem deres vanskeligste og deres enkleste sager. Særligt på
jobcenter 5 ses store udsving, som dog også forklares ved, at ikke alle har svaret hver gang. Så de,
der svarer på det pågældende tidspunkt, får stor indflydelse det samlede tal.
Der foregår meget andet samtidigt med dette projekt, så man kan ikke afgøre, om bevægelsen
alene kan tilskrives dette projekt, eller om andre faktorer har arbejdet med eller imod. Vi har dog
spurgt deltagerne ved afslutningen af forløbet, hvad der i hele forløbet særligt har været nyttigt
for dem, og vi har hele vejen igennem forløbet spurgt til eksempler på, hvad der har hjulpet
indenfor hvert af projektets delmål: bedre metoder og værktøjer, mere fælles tilgang på
jobcenteret og større personlig tryghed.
Nedenstående tabel opsummerer svarene på, hvad der særligt er blevet oplevet som nyttigt ved
afslutningen af forløbet:
Hvad i forbindelse med forløbet FUA 2 har særligt været nyttigt for dig?
E
F
T
E
R
Det har været nyttigt og godt at få mulighed for coaching i forhold til arbejdet med borgerne.
Det har været med til at gøre arbejdet lettere.
Det var særligt nyttigt for mig at være på seminar 2. Det var et godt fagligt indhold. Det var
godt at være samlet i gruppen. Vi fik gode snakke i gruppen. Det har gjort mit arbejde i
forhold til målgruppen meget bedre.
I forhold til mit arbejde med målgruppen har PP Clinic været godt. De havde særligt fokus på
målgruppen.
Det var nyttigt med coaching samtalerne. Det var godt med hjælp fra Tine. Det var meget
konkret. Helt ned i konkrete spørgsmål. Det har gjort det lettere for mig
Det, der har hjulpet mig var særligt PP Clinic. Det var godt for mig. Det var konkret viden. Det
var et konkret område. Det var på et højt fagligt niveau.
Jeg har arbejdet meget med det anerkendende i forvejen. Men det særlige nyttige for mig har
været PP Clinic. Der fik vi aktuelle og konkret værktøjer i forhold til målgruppen. Særligt har
det været godt at arbejde med spørgeteknik
Den personlige coaching. Den kunne jeg bruge i mine konkrete opgaver. Det var meget godt.
Og det har været med til at forbedre mit arbejde med målgruppen
Her nævnes særligt coachingen, foredraget med PPclinic og seminar 2, hvor hvert jobcenter var
samlet og arbejdede med værktøjer.
23

Er der bedre procedurer og værktøjer?
Procedurer og værktøjer spurgte vi ind til både før, under og efter forløbet. Alle deltagere blev
bedt om at vurdere, hvor gode procedurer og værktøjer de oplevede at have til at arbejde med
målgruppen. En stikprøve på 8-10 deltagere blev interviewet telefonisk om, hvilke værktøjer de
særligt havde gavn af.
Resultaterne opsummeres nedenfor:
Før Under Efter
Jobcenter 1 40 46,5 53,5
Jobcenter 2 27,5 40 50
Jobcenter 3 30 70 65
Jobcenter 4 43,5 80 50
Jobcenter 5 20 45 67
Samlet 31 53 55
STDAFV 19 20 24
Heraf fremgår det, at langt de fleste oplever en markant forbedring af værktøjer og procedurer.
Særligt i første del af projektperioden er der forbedringer fra 31 til 53 på en skala fra 1-100 hvor
100 er så gode værktøjer og procedurer, som på de områder hvor de i forvejen har de bedste
værktøjer og procedurer. Tre jobcentre forbedrer også værktøjer og procedurer i anden halvdel af
projektperioden, mens to har hhv. en lille og en stor tilbagegang. De kvalitative interviews
gengivet nedenfor giver flere ord på, hvad i projektet der har bidraget til disse bevægelser.
24

Hvilke NYE PROCEDURER ELLER VÆRKTØJER har særligt hjulpet dig de sidste 2 måneder?
F
Ø
R
U
N
D
E
R
Negative udsagn Positive udsagn
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
Ingen
intet der har hjulpet mig - men en ny
procedure som har modarbejdet - nye
måder at håndtere sanktionsregler.
Ingen
Ingen
ingen
Ingen
Ingen
Jeg er næsten nødt til at sige ikke nogen -
vi har ikke ændret vores procedure. Det
værktøj vi har fået præsenteret, fik vi først
25
Muligheden for at indhente sundhedsfaglig
assistance.
Der er lige kommet en guide fra
Vidensnetværket om anbefalinger og råd til
hvordan en kognitiv besværlighed f.eks.
Ordblindhed eller spiseforstyrrelser kan forstås
og herunder hvilke hensyn man skal tage i
forhold til beskæftigelse. Det er jeg glad for at
have fået.
Uddannelse som jeg er i gang med - det
kommunikative. Jeg er ved at tage en
coachuddannelse. Hjulpet mig til min tilgang.
Inddrage forskellige teorier - være opmærksom
på kropssprog og andre ting som dem jeg har
samtale med viser mig, øjenkontakt. Min
kommunikation i forhold til at de skal forstå
lovgivning - hvordan får jeg feedback på om de
har forstået? f.eks. kropssprog. Det kan f.eks.
være borger med Adhd og manglende
begavelse.
coachingkursus - det hjælper mig når der er tid
og ro til det og når borgeren vil - jeg sidder med
borgere med tolkebehov og det er ikke alle der
kan klare det. Jeg synes dette er svært - hvad
mener du med psykosociale og kognitive
handicap? Vi bruger ikke ordet handicap - men i
stedet kognitiv forhindring eller udfordring eller
barriere.
At tænke tanken anerkendelse frem for
underkendelse og være opmærksom på det.
Hvornår noget bliver afsendt anerkendende og
ikke underkendende. Jeg bruger det også
internt.
Det kan jeg ikke specifikt pege på. Vi drøftede
det på arbejdsseminaret og jeg kan ikke pege på
én bestemt ting. Og jeg er heller ikke gået fra
coachingseancerne med en fornemmelse af "det
her kan jeg bruge". På sidste arbejdsseminar
lavede vi nogle øvelser som gav god mening -

E
F
T
E
R
på midtvejsseminaret og det er ikke
kommet i anvendelsen endnu.
Ingen nye - i forhold til FUA projektet har
vi fået nogle modeller, men dem har jeg
arbejdet med tidligere. F.eks.
Vækstmodellen. Jeg arbejder allerede
med den anerkendende tilgang. KAOS og
GULD har jeg ikke nået at anvende.
Det kan jeg ikke pege på. Jeg har ikke
brugt noget af det.
Coaching har været det bærende element. Det
har i udgangspunktet været meget godt, men
jeg tror jeg har haft svært ved at gennemskue,
hvad de egentligt skulle bruges til. Jeg har lidt
savnet en plan i forhold til at arbejde med
målgruppen. Det har været lidt ufokuseret. Jeg
har nok savnet en rød tråd.
Det har været en skuffelse. Vi har altid arbejdet
med den anerkendende tilgang. Så alt det
kendte vi godt. Jeg savnede en definition og
retning i forhold til at arbejde med de psykiske
lidelser. Det var alt for generelt. Så det har
faktisk ikke været brugbart.
26
jeg finder dem lige i materialet... pause.. Vi
snakkede om styrkespotning hos sig selv men
det kan man også bruge i forhold til borgeren.
Ingen - men vi er blevet mere obs. på struktur i
samtalen - det har ikke haft en egentlig effekt
tror jeg, men jeg har været opmærksom på det.
Det har været udmærket at arbejde med AI. Det
har også været udmærket med coaching. Der
har jeg fået et par redskaber i forhold til
samtalerne, som jeg tager med videre.
Jeg synes ikke der er kommet så meget nyt. Det
er dog altid godt at få fokus på værktøjerne
igen. Der har været nogle gode modeller -
særligt på midtvejsseminariet. Vækstmodellen
var meget god. Det var en god dag, som vi
havde der.
I forhold til mit arbejde med målgruppen har PP
Clinic været godt. De havde særligt fokus på
målgruppen. Det har været lidt uklart i forhold
til den anerkendende tilgang. Det har måske
været lidt for generelt.
Det har været en erkendelsesproces for mig. Jeg
har ikke fået så mange nye værktøjer, men jeg
har fået genopfrisket en del. Samtaleværktøjer
har været meget gode - det var vækstmodellen
også. Jeg ville ønske de kom i starten af
forløbet.
Spørgsmålsmetoden og vækstmodellen. Dem fik
jeg meget ud af. Det hænger nok sammen med
en større bevidsthed og opmærksomhed.
Jeg har arbejdet meget med det anerkendende i
forvejen. Men det særlige nyttige for mig har
været PP Clinic. Der fik vi aktuelle og konkret
værktøjer i forhold til målgruppen. Særligt har
det været godt at arbejde med spørgeteknik.
Den personlige coaching. Den kunne jeg bruge i
mine konkrete opgaver. Det var meget godt. Og
det har været med til at forbedre mit arbejde
med målgruppen.

De kvalitative svar peger på en række værktøjer som coaching, vækstmodellen, styrkespotting,
KAOS, GULD og spørgeteknik (se bilag). Mange oplever det dog ikke som nye metoder, men
opfriskede metoder og mere opmærksomhed og træning i det. Det stemmer overens med
projektets ambition om ikke primært at give metoder, men hjælpe medarbejderne til bedre at
kunne anvende de metoder de har. De utilfredse stemmer taler om det samme, nemlig at de er
blevet skuffet over ikke at få flere metoder og specifik ny viden om målgruppen. Det er en
gennemgående opdeling i alle evalueringerne, at der overvejende er tilfredshed med coaching og
fokus på den anerkendende metode, men løbende efterspørgsel på mere konkret viden og
værktøjer til målgruppen, hvilket det dog ikke har været dette projekts ambition at give.
I telefoninterviewene spurgte vi også specifikt til, hvad de oplevede fremover ville kunne gøre
deres arbejde med målgruppen endnu lettere. Se svarene nedenfor.
På hvilke områder oplever du NU at NYE PROCEDURER ELLER VÆRKTØJER kunne gøre arbejdet med
målgruppen ENDNU LETTERE?
F
Ø
R
kurser - mere viden om målgruppen. Forståelse for deres forskellighed og deres problemstillinger.
hvordan kan jeg motivere dem - en metode til det. Medspiller i stedet for modspiller.
min forståelse af borgeren - at kunne konkretisere borgerens behov - faktuel viden og hvis jeg fik at
vide hvem jeg kunne henvende mig til hvis jeg har spørgsmål.
Sundhedsteam -rådgivning om særlige vanskeligheder. Jeg kan forventningsafstemme meget klarere
med arbejdsgiveren.
Øget grad af kontakt mellem borger og jobkonsulent - skabt et samværstilbud. Blanding
mellemjobcenter, daghøjskole, aktivitetscenter mv. opkvalificering gennem mange tilbud. samvær er
vigtigt - f.eks. at kunne købe et måltid mad på jobcenteret. f.eks. at kunne byde på en kop kaffe. At
vi kunne tilbyde bedre og mere kvalificerede tilbud til borgeren - tilknyttet et sted som hjælper med
at mindske social isolation og giver dem social og samfundsmæssig kompetence.
Jeg kunne godt tænke mig andre værktøjer - de værktøjer vi bruger i dag er rettet mod fysiske
lidelser - i 2007 blev kognitive og psykiske lidelser sidestillet. Dialogskema og ansøgningsskema skal
tilpasses psykiske lidelser. Hvori består problemet og hvordan skal hjælpen se ud?
Den psykosociale del og kognitive del der halter. Værktøjet skal tilpasses psykiske problemstillinger
De findes ikke i systemet. Kun lovgivning er retningsgivende lige nu og det forstår borgerne ikke - det
er svært for dem at tage ansvar når de ikke kender lovgivningen.
Kunne være godt med gode foldere og rådgivning. Mere visuelt materiale - hvorfor er det f.eks.
vigtigt at ringe og sygemelde sig? Skabe forståelse gennem billedmateriale. Forenkle materialet -
ikke 4 tætskrevne sider - og mere opfølgning. Vi skal kunne trække på flere der har ekspertise på
27

U
N
D
E
R
E
F
T
E
R
området.
Generel information og viden om hvordan man går i dialog med borgeren i målgruppen
vi fik mere specifik undervisning i at håndtere målgruppen - større forståelse for hvordan verden ser
ud for målgruppen.
Sygdomsbegreb - hvad forstår man ved det? Hvad skal de anerkendes for og hvordan gør vi det i en
samtale. Fremtidigt værktøj - hvordan gør man det og hvor langt skal man gå. Hvis man går tilbage i
journalerne virker det som om de ikke er blevet hørt - de siger det samme hele tiden. Hvordan søger
vi for at borgere bliver hørt og bliver motiveret for at leve med sin vanskelighed?
En bredere indsigt i arbejdet med målgruppen - i de forskellige diagnoser og tættere
samarbejde med psykiatrisk hospital
Større kendskab til gruppen.
Manglende viden om sygdommen eller diagnosen. ADHD borgere kan være enormt svære.
Hvad kan man specifikt gøre for dem og hvad skal jeg være opmærksom på? - Og hvordan
kan jeg evt. bruge den anerkendende tilgang til at komme dem i møde. Jeg savner den
kobling i forløbet. Og der kunne jeg godt udvikle mig.
Vækstmodellen eller SOL - eller hvad man nu kalder den kunne være en god model, men
det ligner meget det vi gør - men nu har vi sat systematik på det. Jeg har en forventning
om at de modeller - KAOS modellen og vækstmodellen kunne hjælpe os når vi får lidt
erfaringer med den.
Det er svært at svare på - jeg arbejder godt og målrettet med gruppen allerede. Jeg tror at
det at man har mulighed for selv at tilrettelægge egne arbejdsmetoder gør at de
mennesker man arbejder med bliver medspillere.
Vi har fået et SOL skema som vi fik gennemgået sidst og det er et meget håndgribeligt
værktøj.
Vi mangler nogle projekter i forhold til psykisk syge. Nogle gange skal der være tilbud om
længerevarende projekter eller forløb men det har vi ikke mulighed for at tilbyde. Det kunne være
godt at kunne tilbyde en mere håndholdt indsats - at den psykisk syge har en støtteperson der følger
op tættere end vi gør i dag.
Måske kunne man synliggøre det, så man kunne samle målgruppen hos nogle medarbejdere med
særlige kompetencer. Og hvis der sad nogle med en særlig viden om målgruppen - altså en slags
hotline, man kan ringe til.
Det kan være svært at få den anerkendende tilgang til at passe med målgruppen. Det er ikke altid
det lige passer i forhold til den man sidder over for.”
Vi har behov for at få det mere målrettet målgruppen. Det har slet ikke været tydeligt.
28

Billedet, der tegner sig her, er, at deltagerne har mange forskelligartede bud på tiltag, der kunne
gøre arbejdet lettere. Både mere træning og anvendelse af de anerkendende metoder og tiltag
omkring konkret viden og specifikke procedurer og tilbud tilpasset målgruppen.
I forhold til det at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen lettere via procedurer
og værktøjer viser evalueringerne, at:
1. værktøjer og procedurer er blevet markant bedre gennem projektperioden
2. projektet har bidraget med værktøjer som coaching, vækstmodellen, styrkespotting, KAOS,
GULD og spørgeteknik (se bilag)
3. mange deltagere kendte flere af disse værktøjer i forvejen
4. nogle deltagere har fundet det meget nyttigt at repetere, fokusere og træne anvendelsen
af værktøjerne igen
5. andre deltagere har ikke fundet det nyttigt og ønsker sig i stedet/i tillæg mere viden om
målgruppen og særlige procedurer tilpasset målgruppen.
6. deltagerne har også en række forslag til andre initiativer, der kunne hjælpe dem:
Dialogskema og ansøgningsskema, sundhedsteam, gode foldere og rådgivning, mere visuelt
materiale, et samværstilbud, projekter i forhold til psykisk syge, og en slags hotline
Procedurer og værktøjer var det ene af projektets fokusområder. Et andet var den fælles tilgang
på jobcentret. Evalueringernes svar på dette gennemgås i næste afsnit.
Er der bedre fælles tilgang på jobcenteret?
Den fælles tilgang til målgruppen på jobcentret spurgte vi ligeledes ind til både før, under og efter
forløbet. Alle deltagere blev bedt om at vurdere, i hvilken grad de oplevede, at de som jobcenter
har fælles tilgang, fokus og prioritering i forhold til målgruppen? Der skulle svares på en skala fra 1
til 100, hvor 1 var ingen fælles tilgang, fokus og prioritering og 100 lige så meget fælles tilgang,
fokus og prioritering som på de mest fælles prioriterede områder de havde oplevet. De skriftlige
besvarelser opsummeres nedenfor:
29

Før Under Efter
Jobcenter 1 45 52,5 60
Jobcenter 2 26,5 31,5 37
Jobcenter 3 57,5 50 40
Jobcenter 4 35 77 62
Jobcenter 5 30 52 39
Samlet 37,1 49 45,4
STDAFV 26,7 24,8 26,8
Der tegner sig et meget forskelligt billede på tværs af jobcentrene. Generelt opleves der en lidt
under middel grad af fælles tilgang. 4 ud af 5 jobcentre oplever en forbedring gennem
projektperioden på omkring 25 % eller mere, mens 1 jobcenter oplever en tilbagegang.
Men hvad dækker disse bevægelser i oplevelsen af en fælles tilgang over? Nedenfor gengives de
kvalitative svar på telefoninterviewenes spørgsmål om, hvad deltagerne ”som jobcenter” har gjort,
der har hjulpet dem.
30

Hvad har I SOM JOBCENTER gjort, der særligt har hjulpet dig de sidste 2 måneder?
F
Ø
R
U
N
D
E
R
Negative Positive
ingenting
intet
Ikke så meget nyt. Opgaverne ligger meget på
nøglepersonerne - den fælles tilgang har vi ikke. Stor
usikkerhed i organisationen - hvordan håndterer vi
den type borgere? Borgere med sindslidelse - hvis de
har været i A-kasse er de i matchgruppe 1 og hvis de
er på kontanthjælp i matchgruppe 2. Det udgør
forskellen på hvilken hjælp de får - og om de får hjælp.
Ikke noget konkret. Der bliver afholdt kurser men
jobcenteret har ikke konkret gjort noget positivt for at
hjælpe i håndteringen af denne målgruppe. Jeg får at
vide at de skal i fleksjob - min kollega og jeg sidder
alene med at finde ud af hvordan målgruppen skal
håndteres og forstå hvert menneskes behov og
udfordringer. ingen tilbud om at dygtiggøre os inden
for dette område.
ikke noget konkret. Jo - der er kommet nye
arbejdsgange i forhold til vores kontakt med
socialforvaltningen. Ensrette. Det er rart at der er
nogen der fortæller en - det er sådan man får hul
igennem til samarbejdspartnere. Hvad forventes der
af mig og af dem.
ikke noget - ingen fælles tilgang - der er oprettet et
team der tager sig af de vanskeligste sager - jeg er
ikke en del af det team så det betyder at jeg fritaget
fra det.
slet ikke nogen fælles tilgang
Ikke rigtig noget.
Ingenting
ikke noget - da vi startede projektet var det
specificeret ud at det er en særlig målgruppe - men
den har vi ikke hos os. Jeg har været lidt i tvivl om
hvad vi skulle bruge forløbet til - det har ikke givet mig
et større kendskab eller redskaber til at takle netop
denne målgruppe. Alle dem jeg arbejder med har
31
Videndeling i forhold til hvad der er af
tilbud til målgruppen - videresende mails.
Jeg har brug for at nogen sorterer hvad
der er relevant for mig.
forsøger at samle arbejdet i et særligt
team - jeg sidder ikke i det team - det
hjælper mig ved at jeg ikke har så mange
sager - jeg kan gå til temaet og spørge.
intet - nej vent - vi har fået tilbud om
supervision i gruppe på 4-5 mennesker.
ingenting - jeg har været på endagskursus
- men en tilfældighed. Kurset hed
”Psykiatri for ikke psykiatere”
Jeg kan ikke pege på noget jobcenteret
har gjort. Der er fokus på den
anerkendende tilgang og der bliver talt
åbent om det - stadig kun på et startplan,
men der bliver talt mere om det.
Sendt mig på kurset. Jeg kommer fra det
private erhvervsliv og jeg forstår godt at
borgerne bliver forvirrede og frustrerede
fordi de ikke får samme svar - vi gør det
forskelligt og det kunne være fint at støve

E
F
T
E
R
psykosociale eller kognitive vanskeligheder
Ikke noget. I dette jobcenter er vi ret store og dem af
os der er kommet på projektet sidder med meget
forskellige opgaver så vi har ikke gjort noget fælles.
Det er fint nok at vi er samlet på arbejdsseminaret
men i hverdagen har vi ikke kontakt eller er samlet i
relation til projektet.
Ingenting - jeg sidder i en specialfunktion og passer
mig selv - kører mit eget løb - og vi bruger forskellige
metodikker og metoder. Men det er tanken at vi skal
være en form for ambassadører senere hen.
ikke i de sidste 2 måneder - vi er ikke nået så langt
med det, så der er ingen effekt endnu.
Nej - slet ikke. Jeg oplever, at vi er på samme sted som
før.
Vi har ikke samlet gjort noget i jobcenteret. Vi har ikke
nogen fælles tilgang. Vi er et meget stort jobcenter.
Nej, vi har ikke omsat det i praksis. Der har slet ikke
været fokus på målgruppen. Vi har manglet konkrete
redskaber til at håndtere denne gruppe af borgere.
Der er intet fælles fodslag. I hvert fald ikke noget der
kommer fra projektet. Det har været uklart, hvad
formålet egentlig var. For mig var det ikke klart, hvad
jeg egentlig fik ud af det.
Vi har desværre ikke udviklet noget fælles. Vi er en
meget forskellig gruppe.
Det halter lidt med at få et fælles grundlag. Vi har ikke
haft tid til at mødes.
32
vores arbejdsformer lidt af
Der er ikke gjort særlig meget - der skal
nok udvikles nogle arbejdsgange - og
måske er det allerede gjort, men jeg tror
ikke folk ved at de findes.
Vi har givet tid til coachingseancer
Os der har deltaget har fået en fælles
forståelse. Men ellers er det ikke kommet
ud i huset.
Vi havde en intention om, at vi i gruppen
skulle dele viden. Vi er blevet klogere på
vores praksis.
Det billede, der tegner sig, er, at deltagerne oplever stor mangel på fælles tilgang i jobcentrene.
Det har hjulpet at tale om det og have fokus på det i forbindelse med forløbet. Men det fremgår
tydeligt, at deltagerne har oplevet behovet for mere fælles tilgang men også oplever, at det er
meget svært på grund at tid, størrelse på centrene og forskelligheden i opgaverne. Nedenfor ses
svarene på, hvad de undervejs har ønsket sig som nye tiltag, der kunne hjælpe dem.

Hvad oplever du NU jeres JOBCENTER KUNNE GØRE for at gøre arbejdet med målgruppen endnu lettere?
F
Ø
R
U
N
D
E
R
Ingen bud. Jobcenteret vil ikke kunne gøre det lettere - det vil altid være et svært arbejde.
Erfarings- og videndeling indenfor området.
Bare det at karakterisere det som målgruppe giver et værktøj. Det gør vi ikke i dag. Synlighed
omkring målgruppen. Give opkvalificering og faglig sparring. Forventninger til min viden er højere
end jeg kan leve op til - jeg føler mig ikke klædt på.
At der ikke var så meget fokus på rettidighed og refusion. Noget giver mere refusion end andet. At
dialogen med borgeren kommer til at dreje sig meget mere om tydelige forventninger og regler. At
IT mv. bliver opdateret løbende. Øget fokus på det kollegiale læringsrum. Reelle tilbud som kunne
medføre reel jobgaranti.
Fælles indgangsvinkel til målgruppen. Bedre værktøjer til vurdering af funktionsniveau. Arbejdsevnevurdering
er ikke specielt god til målgruppen.
Jobcenteret håndhæver lovgivningen - det kunne være godt med større fokus på forskellighed. Det er
hårdt arbejde at få denne type borgere i job. Det er legalt at der skal være mere ellastik på deadlines
mv. når det er afgjort hvad den enkelte borger har brug for. Det er for firkantet som det er nu.
Endnu mere fokus på at samarbejde med dem som borgeren ellers er i kontakt med - f.eks.
sygehusvæsenet - arbejde sammen i stedet for at køre hvert vores spor.
Sortere hvad der kunne være relevant info for mig - det drukner. Tilbud og kurser - det er noget man
lige er startet på og det kunne være relevant for mig.
Flere ressourcer. Vi har ikke ressourcer nok. Vi ville være i stand til arbejde bedre sammen med vores
samarbejdspartnere og handle hurtigere på de oplysninger vi får. I dag oplever vi at vi får handlet
for sent og derved tabt nogle mennesker. Åbne vinduer hos borgere i en begrænset periode - dem
skal vi kunne handle på lige når de er der.
At der bliver afsat tid til at diskutere forskellige opfattelser og måder at gøre tingene på hvad stiller
man op med den gruppe? Måske skulle der afsættes en halv time en gang i mellem med styring.
Det er meget svært at svare på - det handler om hvordan vi hver i sær håndterer borgere. Vi arbejder
alle med borgere der har særlige vanskeligheder og de tilhører ikke en speciel målgruppe - fysiske
smerter kan jo også give kognitive vanskeligheder.
Mere viden og flere kurser – f.eks. viden om samtaler med en borger med ADHD.
Større indsigt i de psykiske diagnoser.
Kunne handle om flere ressourcer - at vi har mere tid til samtalerne med målgruppen - 10 minutter
holder ikke til målgruppen. Viden om gruppens psykosociale og kognitive forskellige vanskeligheder
Det er på en måde at blive ved med at holde fast i at vi skal have noget viden om målgruppen og få
lov til at erfaringsudveksle - måske mere formaliseret end vi gør i dag.
Jeg tror på at når vi finder ud af hvad vi anser for en god måde at gøre det på - så kunne det være
godt at få udbredt.
Det kunne være godt med mere fokus på tværfagligt samarbejde på den helhedsorienterede indsats
i forhold til borgeren. Jeg bruger meget tid til at vende tilbage til myndighederne og koordinere
33

E
F
T
E
R
indsatsen inden vi kommer til den egentlige indsats overfor borgeren. En større sparring og
samarbejde kunne skabe bedre resultater.
Uden at vide hvad de egentlig gør så tror jeg det kunne være godt at skabe et team som er
specialister på den type borgere - som kender procedurerne og som har viden om anerkendende
tilgang mv.
Jeg tror de gør hvad de kan men der sidder nogle mennesker der ikke har tid til at sætte sig ind i de
værktøjer. Dem der sidder med arbejdet med handicappede kan ikke gøre mere end de kan med de
ressourcer.
Nogle længerevarende projekter og nemmere adgang til psykologbistand - det er svært at få
bevilget i dag. Jeg synes de samtaler vi har, er gode målgruppen så det er mere de tilbud vi har at
tilbyde dem.
Vi mangler undervisning der er rettet mod målgruppen. Hvordan kan vi kommunikere til disse
mennesker? Vi mangler viden om netop målgruppen.
Vi skal vide noget mere om målgruppen. Deres reaktionsmønstre osv. Så der er et behov for konkret
viden om målgruppen. Hvor meget kan vi være konfronterende?
Vi skal blive endnu klogere på målgruppen. Vi skal have lidt mere konkret værktøjer i forhold til
målgruppen. Vi skal blive bedre til at finde ud af, hvor konfronterende man kan være.
Vi kunne være mere fremadrettede. Mere fokus på målgruppen.
Intentionen er at vi skal arbejde videre. Fortsætte med at have fokus på os selv. Være bevidste om
anerkendelse.
Vi skal rette fokus mere specifikt mod målgruppen. Lidt mere som med PP Clinic.
Mere af det konkrete arbejde med målgruppen.
Regeringen skal finde flere midler til os. Vi skal blive ved med at bruge teknikkerne. Jeg er blevet
bevidst om anvendelse af anerkendelse.
Der er mange forslag til tiltag. Både tiltag i stil med hvad dette projekt tilbyder såsom erfarings- og
videndeling, samtaleværktøjer og anerkendelse, men også tiltag som faglig viden om diagnoser,
bedre tilbud til målgruppen, mere koordinering med andre indsatser, samt flere ressourcer og
større fleksibilitet. Det er tiltag, der ligger uden for nærværende projekts fokus.
I forhold til det at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen lettere via fælles
tilgange og tiltag som jobcenter viser evalueringerne, at:
1. der generelt er en god fremgang i oplevelsen af fælles tilgang gennem projektperioden
2. deltagerne finder projektets tiltag med at skabe et fælles fokus på målgruppen nyttigt
34

3. i tillæg til hvad nærværende projekt har sat ind med, er der ønsker om tiltag som
yderligere erfaringsdeling, viden om psyko-social funktionsnedsættelse, bedre
koordinering med andre instanser samt flere særlige tilbud og ressourcer til at hjælpe
denne gruppe.
Næste afsnit opsummerer deltagernes svar på det sidste af projektets fokusområder, nemlig den
personlige tryghed i arbejdet med målgruppen.
Er det blevet personligt tryggere?
Det sidste af projektets delmål, som alle evalueringerne spurgte ind til, var, hvor meget personlig
og følelsesmæssig tryghed, ro og selvtillid deltagerne oplevede i deres arbejde med målgruppen.
De skulle svare på en skala fra 1 til 100, hvor 1 var meget stor personlig tvivl, usikkerhed og
kejtethed og 100 lige så meget personlig og følelsesmæssig tryghed, ro og selvtillid som på de
områder, hvor de følte sig mest hjemme. De skriftlige spørgsmål til samtlige deltagere
opsummeres nedenfor:
Før Under Efter
Jobcenter 1 48,5 66 67
Jobcenter 2 55,5 54 57
Jobcenter 3 48,5 71 61,5
Jobcenter 4 68,5 70 75
Jobcenter 5 64,5 85 76
Samlet 56 65,83 63,88
STDAFV 24,56 19,80 21,76
Opsummeringerne viser, at deltagerne generelt rapporterer en høj grad af tryghed allerede ved
projektets start. Der er i hvert fald områder, hvor de oplever større utryghed end ved denne
målgruppe. Alle jobcentre oplever en fremgang i trygheden over perioden fra beskedne 2,7 % til
markante 38 %. To af jobcentrene oplever et fald i trygheden i anden halvdel af projektperioden,
hvilket samlet set gør den første del af projektperioden til den mest tryghedsskabende.
35

Men hvad hjælper jobcentermedarbejderne med den personlige håndtering af opgaven med
borgere med psyko-social funktionsnedsættelse? Det spurgte vi stikprøvevis deltagere om gennem
telefoninterview i løbet af projektet. Nedenfor ses en gengivelse af deres svar.
Hvad har særligt hjulpet dig med din PERSONLIGE HÅNDTERING af målgruppen de sidste 2 måneder?
F
Ø
R
U
N
D
E
R
Negative Positive
Intet de sidste 2 måneder
- det handler om erfaring
i arbejdet og kendskab .-
det et det der giver
tryghed.
Der er ikke sket noget
nyt. Det der hjælper mig
er min uddannelse og at
kunne anerkende og
gribe fat i ressourcer. Jeg
har taget en
coachuddannelse - det
hjælper mig i min
håndtering af denne
målgruppe. Den måde at
se den gruppe mennesker
på hjælper mig.
Sparring med kolleger.
Spørge hvis jeg bliver i
tvivl - men ikke særligt
inden for de sidste 2
måneder
Ikke noget
Jeg synes ikke der er
noget specielt der har
hjulpet mig - ikke den
store ændring i forhold til
hvad der plejer at være.
Ingenting
Det eneste er, at man
lærer noget fra hver sag -
der er ikke noget specifik
udefrakommende der har
rykket det.
Nok ikke så meget andet
end det jeg kunne i
forvejen - men jeg er
Min rolige personlighed - møder borgeren hvor de er. Min
anerkendende tilgang.
Erfaring - den bagage jeg har med - ikke være bange for folks følelser
og reaktioner. Turde stille spørgsmål som kan skabe konflikt. Men hvor
går grænsen til terapi - den er svær at mærke. Der er ikke sket noget
som sådan de sidste 2 måneder. Man bliver klogere hver gang man
møder en ny borger.
Personligt engagement. Alle har krav på at få et ordentligt liv. Jeg er
afklaret på min usikkerhed og min tvivl og ved hvad det handler om.
Succeshistorierne. Når der lykkes at få en i job. Ro på bagsmækken. -
min egen bagsmæk.
Coachuddannelsen. Prøve forskellige ting - koble denne målgruppe til
den eksisterende lovgivning. Prøve sig frem og spørge eksperter.
Jeg synes det kæver et meget stort personligt overskud og
engagement at arbejde med målgruppen - det er så nemt bare at feje
borgerne af. Nemt bare at sygemelde dem. Det kræver overskud - det
har jeg haft de sidste par måneder.
Min baggrund og erfaring. Jeg har været ansat i dansk røde kors - og
jobvejleder + alder
Det at man har fokus på det i forløbet og arbejdet med det. Og
coachingseancerne hjælper mig med at sætte ord på noget af det der
er svært eller er en udfordring. Det primære er at der er fokus på det
og at man får snakket om det. Og arbejdsseminar 2 var godt fordi der
kom en erfaringsudveksling omkring tingene.
Min deltagelse i projektet har åbnet mine øjne for at vi har en anden
tilgang til arbejdet med målgruppen - det jeg har savnet i forløbet det
er "hvad gør denne målgruppe til noget særligt" - Det har været
generelt fokus på borgere og ikke på målgruppen. Det savner jeg. Den
faglige del af det - hvordan er det at den gruppe her skal behandles
anderledes end andre målgrupper?
Det der generelt hjælper mig meget er at søge sparring med mine
kolleger og spørge om hjælp der hvor jeg kan.
Jeg har ikke haft den store personlige håndtering, men jeg føler mig
bedre klædt på til at tænke tanken rigtigt - jeg føler mig bedre rustet
til at spørge og undersøge hvad sagen handler om. Og til at tale med
36

E
F
T
E
R
blevet opmærksom på
hvad det er vi gør når vi
gør noget - og blevet
mere opmærksom på
målgruppen.
Ikke rigtig. Jeg føler mig
inkompetent. Jeg har
behov for hjælp til at
håndtere de psykiske
sårbare.
Nej, jeg føler mig ikke
mere tryg. Jeg har ikke
fået nye redskaber.
borgeren. Helt fra starten.
Der er et andet fokus - ja - jeg er blevet mere opmærksom på den
tilgang der er i forløbet. Men jeg ved ikke om jeg kan gøre så meget
anderledes
Struktur i samtalerne. Det har givet mig en ro at holde fokus og
struktur hvis borgeren er aggressiv eller ikke holder sig til planen.
Det er vigtigt at jeg fastholder fokus på det anerkendende. Det man
fokuserer på vokser jo. Jeg bliver bedre hver gang jeg arbejder med
noget.
”Jeg er blevet mere bevidst om mine samtaler. Jeg synes, at jeg er
blevet opmærksom på, at jeg gør det rigtige. Jeg har fået en større
tryghed i arbejdet. Det er meget i coachingen jeg har flyttet mig som
person.
Jeg er blevet mere sikker i at gøre det rigtige. Jeg gør det jeg altid har
gjort. Coachingen har været med til at gøre mig mere sikker.
Jeg har fået mest ud af at blive bevidst om teknikkerne. Øvelserne har
været gode til at sætte det ind i hverdagen.
I forhold til AI er jeg blevet bevidst og fået genopfrisket tidligere
værktøjer. Jeg bruger det i samtalen. Jeg kan bruge det i arbejdet med
borgeren. Men der er også tidspunkter, hvor det ikke kan anvendes.
Det kommer an på, hvem du sidder overfor.
Det, man kan se her, er, at den personlige håndtering af arbejdet med målgruppen bliver bedre i
takt med, at deltagerne får erfaring med borgere fra målgruppen. Mange nævner, at coaching
hjælper, både coaching i forhold til borgeren men også coaching og sparring af én selv som
jobcentermedarbejder. Derudover hjælper det med kontinuerligt mod og fokus, og flere nævner
også anerkendende teknikker som en hjælp. Der er også deltagere, der ikke oplever at være blevet
bedre eller have modtaget hjælp.
Deres ønsker til yderligere hjælp med den personlige håndtering opsummeres her nedenfor:
37

Hvad oplever du NU kunne gøre det PERSONLIGE OG FØLELSESMÆSSIGE I ARBEJDET med målgruppen
endnu lettere?
F
Ø
R
U
N
D
E
R
Erfaring og kendskab - viden om målgruppens udfordringer.
Vi har at gøre med mennesker der har en kompleks livshistorie - og med manglende kognitive
ressourcer til at redegøre for deres livshistorie - samtaleteknik som hjælper mig med at hjælpe
borgeren med at fortælle om egen historie og baggrund.
Dette forløb. Turde sætte ord på de oplevelser man har og få afdramatiseret dem.
At vi bliver mere et team - stor kollegial opbakning. Stor opmærksomhed og anerkendelse fra
ledelsens side. Rammerne skal være sat men skal også kunne diskuteres. At de fysiske forhold er i
orden – dvs. er indrettet så man kan arbejde med målgruppen. At man har samtalemuligheder
andre steder end et kontor. Cafelignende forhold. Borgeren får en oplevelse af at man ikke bare er et
CVR nummer men er en person der kan have behov for en snak og en kop kaffe. At man kan komme
der uden at opleve at man skal til en alvorlig samtale.
Flere penge! Guidelines/værktøjer som i højere grad kan beskrive funktionsniveau i forhold til
arbejdsmarkedet. Nuværende arbejdsevnemetode duer ikke til målgruppen - det kunne lette mig at
der kom et andet værktøj. En lempelse af fleksjobreglerne - at kognitive begrænsninger vurderes
anderledes end fysiske begrænsninger. Det er for gammeldags - de er ikke længere kun
kørestolsbrugere.
Dygtiggør mig hele tiden. At lære hele tiden og holde sig for øje at vi skal lære af hver sag.
Føle sig fagligt rustet til opgaven. Jo mere rutine og jo flere værktøjer jeg får jo mere vil jeg føle mig
rustet til mødet med borgeren.
Klarhed i forhold til reaktionsmønstre og hvordan man kan gå i god dialog - redskaber til at føre en
god dialog. At man får nogle ting på bordet og holder fokus på hvad man skal diskutere i en
jobsamtale - får sat rammer og retning og der bliver skabt en tillid.
ikke rigtig noget der er arbejdsrelateret - flere ressourcer så stressniveau falder.
Mere tid. Vi bruger mere tid på registrering end vi gør på borgeren. Meget lidt tid tilbage til at tale
med borgeren.
Borgerne skifter sagsvejleder ofte.
Coachingsamtalerne kan forhåbentligt hjælpe mig med at håndtere denne målgruppe - men jeg ser
det ikke som en målgruppe, men som noget alle borgere er udsat for - dvs. kognitive og psykosociale
vanskeligheder.
Mere specifik uddannelse indenfor de forskellige områder. ADHD, depression mv.
Større indsigt i sygdommene og behandlingsmulighederne.
Det tror jeg handler om erfaring og om konkret viden om diagnosen. Vi skal hjælpe med at udrede
nogle som har nogle problematikker som ikke er diagnosticeret og så kunne guide folk - og så er
samtalen med borgeren essentiel.
Det er noget af det jeg sagde tidligere - kendskab til de forskellige psykiske diagnoser - noget mere
38

E
F
T
E
R
viden om hvad deres sygdom betyder - og en kobling mellem det og den anerkendende tilgang. Hvor
er det man får flyttet noget med den anerkendende tilgang? Hvor langt kan man gå i forhold til den
enkelte - der er sikkert forskel på en med depression og en med ADHD - hvor har det en positiv effekt
og hvor er grænsen for dem? Jeg ved godt der ikke er et facit, men jeg kunne godt tænke mig at få
talt om de forskellige målgruppers behov.
Det er måske netop baseret på erfaringen med brugen af et mere systematisk værktøj - hele vores
sagsforløb. Vi har en tendens til at springe de indledende øvelser over og finde løsningen - der kunne
vi grave mere i de grundlæggende problemstillinger.
Jeg synes mit arbejde er fantastisk - men det kunne være godt at kunne tilbyde målgruppen noget
mere. F.eks. Transportgodtgørelse i en virksomhedspraktik. Et mere smidigt system.
Beskæftigelsestillæg som motivation. Procedurer som kunne gøre det lettere.
En opfølgning på forløbet eller mere coaching - det har jeg fået meget ud af. Det kunne være fint
med en coachingseance en gang i mellem eller at vi får etableret noget internt hvor vi sammen kan
diskutere sagerne.
Træning og viden. Øvelse i tilgangen til dem og at benytte sig af de hjælpemidler der er, men det
tager lang tid at sætte sig ind i dem og lære at anvende dem - og den tid oplever jeg ikke at jeg og vi
har.
Jeg opfatter det ikke som et problem. Men måske kunne det gavne med endnu mere viden om hvad
virksomhederne kan tilbyde borgerne i målgruppen - f.eks. at der ikke er så mange mennesker i
virksomheden til borgere med social angst eller ”den målgruppe her, dem er vi gode til”. Og også
hvad de ikke er gode til.
Det er en længere forklaring - vi har lige været på opfølgningsseminar og der blev jeg inspireret til at
læse mere litteratur om området - det hjælper mig at læse og det er der gevinsten er - at vi bliver
mere bevidste om det vi laver.
Vi skal blive endnu klogere på målgruppen. Vi skal have lidt mere konkret værktøjer i forhold til
målgruppen. Vi skal blive bedre til at finde ud af, hvor konfronterende man kan være.
Vi kan bruge flere ressourcer. Vi skal arbejde mere tværfagligt. Vi skal blive ved med det
anerkendende.
Blive ved med at være åben. Holde fokus på AI. Bruge de redskaber jeg har fået. Særligt i forhold til
samtalerne.
Øge fokus på samtalerne. Fokus på værktøjer. Vi skal arbejde mere fokuseret på målgruppen.
Vi mangler tid. Vi har simpelthen for lidt tid. Vi kunne måske også blive endnu bedre på at sætte
rammerne under samtalerne. Det kunne måske hjælpe til en effektivisering. Vi kan måske lave en
skabelon, som kan hjælpe os på at holde rammerne.
Billedet her er, at deltagerne forventer at kunne få mere ud af endnu mere erfaring, træning i
dialog og spørgeteknik og endnu mere kollegialt fællesskab og opbakning. De mener også, at det
ville hjælpe med mere tryghedsskabende fysiske rammer, viden og værktøjer til at bedømme
kognitivt funktionsniveau og at læse mere litteratur på området. De fremhæver også, at mere tid,
39

flere ressourcer, større fleksibilitet og en gennemgående sagsvejleder ville gøre det personlige
arbejde lettere.
Samlet omkring det at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen personligt og
følelsesmæssigt lettere viser evalueringerne, at:
1. samlet set er arbejdet med målgruppen blevet noget lettere, rent personligt og
følelsesmæssigt, så det nu mere ligner deres letteste sager end deres vanskeligste.
2. der er god overensstemmelse med, hvad der i projektet har hjulpet dem, og det de ønsker
sig mere af. Indenfor projektets fokus drejer det sig om erfaringsdeling, kollegialt
fællesskab, spørgeteknikker og den anerkendende tilgang. Udenfor projektets
fokusområde drejer det sig om viden om psyko-social funktionsnedsættelse, tid og
ressourcer samt bedre tilpasset og fleksible formelle tilbud og strukturer.
Dette afslutter opsummeringerne af evalueringernes undersøgelse af projektets effekt i forhold til
at gøre arbejdet med målgruppen lettere for jobcentermedarbejderne. Næste afsnit opsummerer
deltagernes svar på, hvilket udbytte de selv samlet set vurderer at have fået af forløbet, hvilke
komponenter i forløbet der var særligt nyttige og hvorfor. Det efterfølgende hovedafsnit
opsummerer læringen fra projektet. Konklusionsafsnittet opsummerer til sidst hele rapporten og
fremhæver anbefalinger.
Deltagernes udbytte
Umiddelbart efter projektets afslutning blev samtlige deltagere bedt om at vurdere, hvor meget
udbytte de havde fået af forløbet FUA2. De skulle svare på en skala fra 1-100, hvor 1 var intet
udbyttet, og 100 svarede til det udbytte, de havde fået på de bedste kurser/forløb, de havde
deltaget på.
Nedenstående tabel og grafik viser et overblik over svarene.
Jobcenter MAX MIN GNS
1 50 10 26,67
2 60 20 36,67
3 70 20 39,00
40

4 60 10 37,50
5 85 15 58,33
Samlet 10 85 39,05
Det fremgår, at de samlede vurderinger varierer fra 10 til 85 med et gennemsnit på 39. Nogle
oplever således at have fået et meget stort udbytte af forløbet, mens andre vurderer det som kun
lidt over de mindst udbytterige forløb, som de har deltaget i. I gennemsnit vurderer deltagerne
deres udbytte til at være moderat positivt: lidt under middel på skalaen fra 1-100.
Hvis man holder dette sammen med rapporteringerne om projektets formål med at gøre arbejdet
lettere, tegner det samlet et billede af, at interventionerne har haft tydelig men ikke
gennemgribende effekt med meget store forskelle mellem deltagernes udbytte. De kvalitative
udtalelser, som fremhævet tidligere, understøtter dette ved, at mange deltagere oplever at have
fået hjælp til at gøre arbejdet lettere gennem coaching og anerkendelse. Disse deltagere ønsker
sig mere af det samme, mens andre deltagere ikke oplever at have fået udbytte af det og ønsker
sig andre typer af tiltag. Nedenfor illustreres deltagernes oplevede udbytte sammenholdt med,
hvor let deltagerne oplevede de forskellige elementer af arbejdet før og efter projektet.
41

Generelt
hvor let
Værktøjer Fælles
tilgang
42
Tryghed Gennemsnit Oplevet
udbytte
Før 34,33 31,22 37,09 56 39,66 0
Efter 47,33 55,11 45,37 63,88 52,92 39,05
Bevægelse % 37,87 76,52 22,32 14,07 37,69 39,05
Baseret på vurderingerne af bevægelserne på de tre delområder: værktøjer, fælles tilgang og den
personlige tryghed, lader den største effekt af projektet til at være på værktøjssiden. De kvalitative
udsagn viser, at der er tale om dialogværktøjer. Den fælles tilgang og den personlige tryghed med
målgruppen har også bevæget sig, men i mindre grad. De kvalitative udsagn tyder særligt på, at
den fælles tilgang på jobcentrene har været hjælpsom, men den er efterspurgt i endnu højere
grad, også som vejen til større personlig tryghed.
Udbytte af delkomponenter af projektet
Ved afslutningen af forløbet blev samtlige deltagere også bedt om at fordele 100 point mellem de
forskellige komponenter i forløbet, alt efter hvor stort et udbytte de oplevede at have fået af hver
komponent.
Besvarelserne opsummeres nedenfor:

Seminar 1 Seminar 2 Seminar 3 Web Coaching Andet
GNS 13,61 24,40 15,75 7,86 30,86 18,57
STDAFV 11,34 17,08 13,96 9,18 21,70 27,61
% 12 22 14 7 28 17
Det fremgår, at deltagerne vurderer, at de 6 individuelle coachinger til hver deltager var den
vigtigste komponent i forhold til udbyttet, tæt fulgt af seminar 2, som var det mest
værktøjsorienterede seminar, hvor hvert jobcenter arbejdede alene. 17 % tilskrives ”andet”. Det
drejer sig om kollegiale samtaler, uformelle samtaler med coachen og seminaret med PPClinic. Se
boksen nedenfor for detaljer. Hjemmesiden tilskrives 7 % af udbyttet.
Andet, Hvad er det?
Laver ikke jobsøgning med mine borgere, Kurset med PPclinic gav udbytte resten har ikke givet noget
Her på kontoret modtager jeg de "tunge" sager i form af mordere, voldsmænd, truende adfærd o.s.v. Min
erfaring er, at de mere eller mindre har psykosociale/kognitive handicaps, som gør, at de agerer, som de
gør! Når, dette er skrevet, kan jeg oplyse, at jeg i alle mine sager oplever det på en skala. På FUA2 har
jeg fået stort udbytte af generindring om, at man aldrig kan lære nok indenfor et fag, og at man skal
være anerkendende; Men, når det så er skrevet, oplever jeg ikke et egentligt nyt udbytte.
Andet: PPclinic
43

Sparring med kolleger
Sparring med kolleger
Det betød meget for os at gå fra individuelle forløb til gruppeforløb. Vi fik meget ud af den sidste periode.
PPclinic
Samtaler med kolleger
PPclinic
Udenomssamtaler med Tine i forb med planlægning
Kan ikke umiddelbart svare på dette. Jeg sidder med borgere, der ikke er jobparate grundet
misbrugsproblematik, hjemløshed osv.- et kognitivt handicap er sjældent det, der fylder mest i mine
sager. KONKRETE KURSER – EKS. SAMTALE MED PSYKISK SÅRBARE BORGERE
PPclinic
Andet: fokus på det anerkendende
Heraf fremgår også, at en del deltagere enten er ledere eller ikke arbejder specifikt med projektets
målgruppe, en udfordring der har været gennemgående gennem projektet.
Ovenstående har opsummeret, hvad deltagerne oplever at have fået ud af projektet. En del af
projektets formål var også at få erfaringer med, hvad der virker i forhold til at hjælpe
jobcenteremedarbejdere i deres arbejde, og hvordan coaching og anerkendelse, som jo har vist sig
succesfulde i andre sammenhænge, bedst kan bringes i spil under jobcentrenes reelle betingelser.
Det beskæftiger næste afsnit sig med.
Hvad har projektet leveret af overordnet læring?
Hvad har projektet leveret af læring om at bruge coaching og anerkendende metoder til at hjælpe
jobcentermedarbejdere i arbejdet med borgere med psyko-social funktionsnedsættelse?
Den fjerde runde af evalueringen, der foregik 2 måneder efter projektets afslutning, fokuserede på
at skaffe mere viden om, hvad der virkede og ikke virkede og hvorfor. Målet var at krystallisere
mere specifik viden om, hvad man med fordel kunne tage med i fremtidige indsatser og projekter.
I første omgang spurgte vi et udsnit af de deltagere, der tidligere havde rapporteret det største
udbytte. Deres svar ses nedenfor:
44

Hvad har du oplevet som det mest virkningsfulde ved projektet?
Vi er nået langt i vores arbejde med anerkendelse. Det kan godt lade sig gøre at arbejde med
ressourcerne uden at underkende problemstillingen.
Hele projektet. Vi har fået noget energi og erfaring med at se på folk på en anden måde
FUA2 har bidraget til at jeg nemmere kan være i noget problemfyldt. Der er det vigtigt at få fokus på
styrkerne og ressourcerne.
Det har været selve anerkendelsen. Vi har også haft nogle vigtige diskussioner. Det er vigtigt at vi får sat
fokus på ressourcerne.
Projektet har været med til, at jeg ser muligheder frem for begrænsninger. Ellers bliver det for tungt at
sidde med borgerne. Det hjælper os i det daglige møde. Vi åbner hermed op for tingene. Hvad kan du
gøre på trods af dine problemer?
Jeg har nok altid arbejdet med anerkendelse, men jeg er begyndt at være mere opmærksom på, hvor let
det er at fortabe sig i problemstillingerne frem for ressourcerne.
Det har bestemt været virkningsfuldt at få fokus på anerkendelse, men vi har altid arbejdet med det.
Det mest virkningsfulde for mig var, da vi hentede projektet ind i vores egen regi. Der fik det tid og plads
til at bundfælle sig. Så kunne vi bedre tage udgangspunkt i vores egen hverdag.
Vi er i gang med at flytte en udvikling. Vi har historisk haft meget fokus på problemer, nu er fokus på det
positive. Det mest virkningsfulde i hele forløbet, har helt klart været gruppecoaching.
Men vi har også fået gode redskaber og mest af alt har vi haft gode dialoger.
Det har lært mig meget. Både i forhold til at se og finde muligheder hos virksomhederne. På den måde
kan jeg blive meget mere præcis på skånehensyn.
Bare det at skabe et rum, hvor vi kan have fokus på samtalerne giver en os noget. Det giver mere
opmærksomhed på vores måde at arbejde på.
Det var godt at vi kunne dele vores erfaringer på seminar 2. Der fik vi virkelig det virkelige liv ind. Det
giver altså noget at dele historierne med hinanden.
Jeg vil altid have det med. Man kan nemt blive optaget af problemet og lade det fylde, der har jeg hele
tiden med i tanken, at jeg skal komme tilbage til ressourcerne.
Vi skal stå ved siden af dem – være deres guider. Vi skal holde fast i, at det er borgerne der skal det. Vi
har nogle rammer vi skal guide dem i forhold til.
Jeg ser på den måde to måde: en negativ og en positiv. Hvis du formår at se det positive kan du virkelig
løfte det op. Det giver en verden til forskel.
Det har været rigtig godt, at vi selv har været med til at forme projektet. På den måde har vi taget mere
ejerskab for det.
Det er meget vigtigt at vi fastholder det fremadrettede. Vi skal blive ved med at skabe rum og luft til at
tage diskussioner om, hvordan vi anerkender borgerne.
Vi skal fastholde de ting vi gjorde på midtvejsseminariet. Det var virkelig det der flyttede noget. Her fik vi
diskuteret tingene i forhold til vores egen område. Det gav god næring.
Vi bruger det meget stadigvæk. Vi stille ofte spørgsmålet. Hvor er det anerkendende i samtalen?
45

Hvordan giver det værdi til borgeren?
Så vi har fået konkretiseret nogle metoder.
I ledelsen har vi altid haft fokus på det anerkendende, men her har vi fået lidt hjælp til metoder.
Bevægelsen fra underkendelse til anerkendelse. Det vil jeg altid arbejde med.
Jeg har altid været meget fokuseret på samtaleteknikker. Så der har ikke været noget nyt for mig.
Men det er svært at finde ud af, hvor meget man kan spørge ind til dem.
Det var meget godt at vi havde de der arbejdsseminar. Der tog vi udgangspunkt i konkrete
problemstillinger. Det havde meget stor værdi for mig.
Og også som virksomhed. Vi kunne bruge hinandens erfaringer.
Den anerkendende metode har givet stor indsigt i at være netop anerkendende og ikke underkende.
Det kan jeg bruge både i forhold til mine kollegaer og virksomhederne jeg kommer ud til.
Det, der dominerer i svarene her, er, at den anerkendende tilgang i det hele taget er meget nyttig
både personligt og praktisk. Konkrete hjælpeværktøjer fremhæves også, ligesom det at arbejde
konkret med sine sager med kolleger havde en væsentlig effekt.
Derefter spurgte vi ind til coaching, som var den mest omfangsrige og højest vurderede
komponent i forløbet. Se svarene nedenfor:
Hvad var det der virkede i coaching?
Coachingen har været god til at stille spørgsmålstegn ved, om jeg får brugt anerkendelsen. Hvad er det
lige for nogle faldgruber der er ved den måde jeg arbejder på?
Vi havde fokus på den konkrete problemstilling og på hvordan jeg kunne finde ressourcerne frem. Jeg
havde altid en sag med.
Den coaching vi havde i teamet var bare rigtig god. Jeg synes, at det skete en anden dynamik. Det skete
noget mere med mig. Vi fik flere vinkler og perspektiver på temaerne – så vi blev nok klogere på
hinanden.
Det var min oplevelse, at det virkede bedst, hvis begge parter havde forberedt sig.
Det gav et rum for at bruge modellen, men de coachinger jeg får noget ud af, er lidt mere
konfronterende
Det virkede faktisk meget godt. Vi fik snakket om nogle sager, hvor jeg kunne bruge den anerkendende
metode.
Coachingen gav mig altid meget energi. Det er svært at sige, hvad det er. Men det er nok noget om, at
46

man får troen på at man kan ændre på noget.
I forhold til de individuelle kunne jeg nok godt have haft brug for noget lidt mere konfronterende. Jeg
ved godt, at det var så vi kunne se metoderne og at det skulle være anerkendende, men jeg kan godt lide
når jeg kan mærke, hvem der sidder på den anden side i stolen. Det afspejler jo metoden, men personligt
må man gerne gå lidt mere til mig. Jeg rykker mig simpelthen ikke så meget, og det bliver alt for
forudsigeligt. Jeg vil gerne have et spark.
Det var svært at finde ud af, hvad der skulle være coaching på.
Det virkede bedst, når det blev meget konkret. I begyndelsen var det lidt svært for mig at se, hvad jeg
skulle arbejde med i coachingen.
Jeg fil det vendt til at jeg arbejde med, hvordan jeg kunne bruge anerkendelse i forhold til
medarbejderne.
Vi havde meget fokus på prioritering af vores tid. Men jeg har faktisk ikke fået ændret på det. Jeg
oplever ikke, at vi har tid i samtalen til at arbejde i dybden med den anerkendende metode. Det kræver
måske en time, men jeg arbejder på at bringe det i spil hver gang. Jeg har fokus på ressourcerne fremfor
kun barriererne.
Det har været godt at arbejde med coaching.
Jeg har særligt oplevet det godt, når vi arbejdede meget specifikt… Altså på en specifik opgave.
Personligt var det godt for mig, at hun kom ude fra altså at hun ikke var en del af systemet. Hun var
dygtig til sparring. Men det var også sparringen på de konkrete ting, der hjælp mig. Og ikke metoden.
Bare det at have fokus på emnet hjælper selvfølgelig.
Det virkede rigtig godt for mig. Vi tog udgangspunkt i det jeg havde med. Så det skabte den større
bevidsthed for mig om at være anerkendende og ikke underkendende.
Citaterne beskriver generelt det virksomme som det at fastholde fokus på at arbejde
anerkendende og det at arbejde sammen med coachen med deltagernes konkrete sager, gerne på
baggrund af at begge har forberedt sig. Flere forestiller sig, at en lidt mere konfronterende
coachingstil kunne have hjulpet endnu mere.
Cases med effekt hos borgeren
På sidste seminar i forløbet arbejdede gruppen med, hvordan den anerkendende metode kan have
en effekt hos borgeren. Deltagerne samlede op på sager, hvor en anerkendende tilgang havde
hjulpet borgere. Det resulterede i følgende liste:
47

Case Indsigt
Virksomhedens manglende indsigt i målgruppens
begrænsninger
En mand, ufaglært født til at være slave af psykisk
syge forældre blev i 17 år accepteret. Fyres grundet
udlicitering.
Mobbeoffer. Men har en god arbejdsevne.
Ung kvinde, enlig mor, udeblivelse. Depression. 3.
sted endelig match, men depressiv igen efter en
periode. Formår selv at kontakte en virksomhed og
vende tilbage.
Ung kvinde med mange ressourcer er kommet
udenfor arbejdsmarkedet gr. psykiske …
Hjemløs, misbruger, ADHD, voldelig. Motiveret for
behandling, motivation ift. arbejdsmarkedet
Hjemløs, psykisk syg, voldelig uden erkendelse af
eget ansvar. Motiveret for behandling, forsøgt at
Stoppe misbrug. Motiveret for at komme på
arbejdsmarkedet.
Ønskede at være i fred og få pension.
Aktiv misbruger. Hjemløs, løntilskud. Kørekort,
bolig, FA.lukning. Nyt LØP. Ordinær ansættelse
Indvandrer på 20 år + 7 børn. Mente ikke at kunne
noget, sproget bl.a. Praktik, skilsmisse, ansættes
efterfølgende.
48
Virksomheden opnåede en indsigt: Ved at blive
udfordret på sine eksisterende antagelser vedr.
virksomhedscenter.
Jobkonsulenten finder en virksomhed der vil være
medvirkende til praktik. Virksomheden fokuserer på
det han kan og hvad der egentligt er muligt for
pågældende.
Fokuserer på, at fleksjob kan være en mulighed.
Hun opnår den indsigt, at man må kæmpe og tage
ansvar, tager ejerskab. Hun får indsigt i sin egen
styrke (og får succes).
Ikke færdiggjort
Ikke have forventninger på andres vegne. Åbenhed /
ærlighed – finde motivationsfaktorer. Eget ansvar.
Fokus på det der havde værdi for ham. Mødt ham
hvor han var. Anerkende hans ønsker på trods. Gav
ham ansvar. Mødt ham hvor han var. Ikke at have
forventninger på andres vegne. Åbenhed / ærlighed
i relationen.
Tillid (gensidig)
Har spottet ressourcer
Troen på at det lykkes
Vedholdenhed
Udgangspunkt i hendes hverdag. Strukturerede
hverdagen. Stille ”krav”, tage ansvar. Støtte og
hjælpe, motivere

Det er cases, der er vanskelige at gennemskue udefra, men det fremgår, at deltagerne har haft
adskillige konkrete cases, hvor de oplever, at anerkendende tilgang og redskaber har givet dem
indsigter til at komme videre på en måde, som har været til hjælp for borgeren.
Hvad virkede ikke under betingelserne, og hvorfor?
Det var projektets mål at afprøve en række metoder til at bringe coaching og anerkendende
metoder ind i jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen. Herunder var det ikke et
succeskriterium, at de nødvendigvis skulle lykkes alle sammen. Det er fremgået af det hidtidige
materiale, at mange deltagere også har været skeptiske overfor projektet undervejs. Derfor
spurgte vi deltagerne om, hvad de oplevede ikke virkede, for at opsamle den læring til fremtidige
indsatser og projekter. Svarene ses nedenfor.
Hvad virkede ikke?
Den største barriere var, at vores faglighed var meget forskellig.
Jeg vil sige med det samme, at vi intet har fået ud af forløbet, intet.
De havde ingen indsigt i mit arbejde.
Noget af undervisningen var også på et alt for lavt niveau. Især på samlingerne. Det var egentlig ikke så
meget deres oplæg, men mere hvad der kom ud af diskussionerne.
Der var også en negativitet på samlingerne. Det virkede fra nogle af deltagerne lidt useriøst.
Starten var meget diffus. Den var simpelthen ikke helt skarp. Der kunne bestemt godt have været en
bedre styring og målsætning.
Det hele var lidt abstrakt i starten, så vores dialoger om hvad det egentlig var for noget savnede jeg.
Vi fik heller ikke så meget input. Nogle af de gange vi var samlet, der var det lidt for lavt et fagligt
niveau.
Det er meget de samme ting som før.
Det har ikke været godt nok gennemtænkt fra starten. Det har slet ikke været rettet nok mod
målgruppen.
Det har været en alt for generel snak, som er blevet alt for ufokuseret. Så det har ikke været den store
aha oplevelse.
Det er et godt fokus og det er godt at se på borgernes ressourcer, men man skal have noget man kan
gribe fat i?
Jeg kom med forventninger om at det var rettet mod målgruppen, hvilket det jo slet ikke var.
Jeg tror, det havde været godt, hvis de havde startet med PP Clinic, så havde der været en bedre start.
Så jeg ville ønske det havde været et mere fokuseret projekt fra starten.
49

Det man lægger op til, det skal der også være fokus på.
Vi brugte meget lang tid i starten på ikke at vide noget om målgruppen.
Det er vigtigt, at man har nogle ret tydelige definitioner.
Det har også været meget langstrakt, hvilket nok har betydet at vi er blevet overhalet af forandringer.
Her i vores jobcenter regner vi med at der sker forandringer hver 6 mdr. Når så et projekt kører i 1, 5 år
så kan man godt regne med at dagsordenen skifter. Tingene går altså meget hurtigt her. Der kommer
simpelthen noget andet i fokus.
Det var ikke brugbart. Det var simpelthen fuldstændig spil af vores tid.
Det hele blev på et alt for lavet niveau.
Vi var også kun 4 med og vi arbejder helt spredt til daglig, så det var umuligt at bruge hinanden. Fra
starten var der lagt op til at der skulle skabes læring på tværs, hvilket slet ikke er sket.
Der var bare intet der virkede. Det er min oplevelse at alle her har det sådan.
Det vil være godt ikke at arbejde med én metode, men se på forskellige metoder.
Der har slet ikke været noget fra jobcentre til jobcentre. Det har været alt for svært at finde
fællesfodslag.
Metoden virkede simpelthen ikke. Jeg savner en grundlæggende viden om målgruppen.
Der har ikke været andet end fokus på metoden.
Der var måske lidt for meget forskel på deltagerne.
Vi var for uhomogene en gruppe, så vi har meget forskellige forventninger. Her i vores jobcenter gav det
en del frustration. Vi var ikke klar over, hvad det egentlig var vi skulle få ud af det.
Det billede, der tegner sig her, er, at deltagerne oplever, at projektet var for ufokuseret fra
starten. De oplever, at projektet ikke var tydeligt nok på, hvad målet var, hvad fokus var, og hvilke
deltagere der skulle deltage. Det betyder, at de oplever at spilde deres tid og ikke kunne bruge
forløbet rigtigt. Flere oplever formålet som generelt uklart gennem hele forløbet, eller at det, de
var blevet stillet i udsigt, ikke blev leveret. Endvidere fremhæver mange, at det abstrakte fokus på
metoden var unyttigt, og at de i højere grad ønskede konkret fokus på deres konkrete cases.
Mange oplever, at niveauet på seminarerne var for lavt, og at der ikke var nok viden om deres
kontekst og udfordringer. Det bliver også nævnt, at opbygningen ikke gav nok læring på tværs, og
at projektet måske var for langstrakt i forhold til at fastholde fokus og have en effekt på deres
hverdag.
50

Næste afsnit gengiver, hvad kerneinteressenterne, som også deltog i forløbet, oplever at have lært
af projektet.
Ledere og stabs læring fra projektet
Som nævnt var projektets overordnede formål at afprøve coaching og anerkendende metoder og
opsamle læring om, hvordan disse metoder kan bringes til at hjælpe jobcentermedarbejdere i
deres arbejde med borgere med psyko-social funktionsnedsættelse. Derfor interviewede vi i sidste
evalueringsrunde først deltagerne, dernæst de jobcenterledere som deltog i forløbet og endelig
den coach (Tine) der var gennemgående figur for at kunne fremhæve, hvilken læring hver gruppe
har fået ud af projektet.
Vi spurgte ved afslutningen deltagerne om, hvad de med deres erfaring fra projektet ville gøre
fremover.
Hvad giver projektet anledning til at gøre ift. udfordringen i fremtiden.
Arbejde videre med det. Man kan blive bedre til at identificere problemer og bygge en bro til håb og
ressourcer.
Det kan kun lade sig gøre, hvis man arbejder på tværs.
Vi skal passe på, at vi ikke drukner i problemstillinger.
Så vi skal fortsætte med det ressource orienterede. Anerkendelse og empowerment.
Det er vigtigt at der er tid til at øve metoderne inden mødet med borgerne
Vi har lidt snakket om, at det var en skam alle ikke var med til det.
Der har ikke været tid til at lave overlevering.
Jeg vil gerne have mere fokus på gruppecoaching.
I dagligdagen kan man nemt blive meget modløs, og så er det svært at være ressource orienteret. Det
kan gruppecoaching hjælpe med. Det skaber arbejdsglæde hos os.
Når man samler så mange mennesker er det vigtigt at man gør sig klart, hvem der er der skal deltage.
Det har været en alt for uhomogen gruppe.
Man skal også se på, hvad det er man ønsker at opnå. Og så skal man blive meget mere skarp på, hvad
der skal til for at lykkes med det.
Det var slet ikke klart i starten, hvad projektet egentlig handlede om.
Det er en del nye strømninger her i vores jobcenter, hvor man overordnet har besluttet at borgeren selv
skal tage mere ansvar. Man kan selvfølgelig godt se FUA2 i den sammenhæng, men det andet projekt
har bare fået mere bevågenhed. Så det er vigtigt der er ledelsesmæssig bevågenhed.
51

Ønskerne til fremtiden er at holde fast i det anerkendende og ressourceorienterede. Gøre mere ud
af gruppecoaching, hvor man er sammen med de relevante parter om at arbejde med det
konkrete. De foreslår desuden, at man er mere tydelig på projektets formål og fokus, og løbende
skaffer sig mere ledelsesmæssig bevågenhed.
Vi spurgte også lederne, som deltog i forløbet om, hvad de har lært.
Ledelsesperspektivet:
Fra ledelsens side har vi følt at medarbejderne har haft svært ved at arbejde med målgruppen, sikkert
fordi gruppen har meget vanskeligt ved at udtrykke sig.
Jeg oplever at anerkendelsen kan være med til at skærme medarbejderne lidt. De er der for at udføre et
arbejde, som kan være hårdt, men det kan stadigvæk gøres på en anerkendende og respektfuld måde.
Det er meget vigtigt at vi fastholder det fremadrettede. Vi skal blive ved med at skabe rum og luft til at
tage diskussioner om, hvordan vi anerkender borgerne.
I ledelsen har vi altid haft fokus på det anerkendende, men her har vi fået lidt hjælp til metoder.
Jeg fil det vendt til at jeg arbejde med, hvordan jeg kunne bruge anerkendelse i forhold til
medarbejderne.
Det er et godt fokus og det er godt at se på borgernes ressourcer, men man skal have noget man kan
gribe fat i?
Det har bestemt været virkningsfuldt at få fokus på anerkendelse, men vi har altid arbejdet med det.
Lederne fæstner sig ved det meget overordnede, at det kontinuerlige fokus på anerkendelse og
nogle konkrete metoder har været nyttigt. Både i relationen borger-medarbejder, men også i
relationen leder-medarbejder, fordi opgaven er så vanskelig.
Vi spurgte også mere uddybende Harbohus’ konsulent og coach på opgaven om hendes
væsentligste læring af at have arbejdet med hele projektet.
Hvad har du særligt lært af projektet?
Jeg er blevet bekræftet i vigtigheden af, at deltagerne synes emnet er vigtigt for dem. Det var ikke alle
deltagere der kunne se nytteværdien og vigtigheden af at arbejde med coaching og anerkendelse. Min
kunde var Specialfunktionen Job og Handicap, og de kunne se et behov for at arbejde med coaching,
men det var ikke altid at deltagerne oplevede det samme. Så jeg er blevet opmærksom på at deltagere i
projektet skal kunne se behovet og nytteværdien for dem selv.
52

Hvornår oplevede du at deltagerne begyndte at flytte sig i forhold til projektet?
Det er svært at sige. Få var faktisk med helt fra starten, men ellers var det nok særligt omkring seminar
2. Der skiftede jeg også lidt min rolle og position. Jeg gik over i en lærerrolle, hvor jeg begyndte at
undervise dem. De fik noget mere konkret – nogle flere direkte metoder. Jeg havde jo en aftale med
Specialfunktionen Job og Handikap om at arbejde med den coachende stil, men jeg kunne mærke efter
de første par gange, at deltagerne også havde behov for noget andet. Så vi lavede en aftale, at det var
okay at skifte lidt fokus i tilgangen.
Nogle af deltagerne efterspurgte en mede direkte kobling til målgruppen, og oplevede måske de
anerkende aspekter for lidt for generelle? Hvad er din oplevelse af denne problematik?
Det kan jeg godt genkende. Det handler nok igen meget om, at deltagerne ikke kunne se nytteværdien i
forhold til både deres trivsel og udviklingen af deres kompetencer. De kunne ikke se, at arbejde med dem
selv kunne være med til at gøre deres arbejde nemmere og bedre. De så altså ikke behovet for at arbejde
med dem selv.
Deltagerne har ikke haft ret meget til fælles. De var en meget bred gruppe, så det har været svært for
mig at målrette noget direkte til dem. Der er forskel på, om du er virksomhedsrådgiver og ikke er i
direkte kontakt med målgruppen eller om du arbejder med sygedagpenge.
Hvordan ville du bygge et nyt forløb eller tiltag til at hjælpe medarbejderne på jobcentrene, med den viden
vi har nu?
Jeg vil nok for det første ser mere på målgruppen. Hvem er det egentlig man tager ind i projektet? Det er
også enormt centralt, at man er tydelig på forklaringen af formålet med projektet. Man bør også være
meget tydelig med målet. På den måde er der jo en sammenhæng mellem formål og mål. I det lys har
Fua2 været meget åben for fortolkninger. Alle deltagerne har været så forskellige, at det har været svært
at lave en klar og tydelig definering af mål og formål til alle deltagerne.
Jeg vil nok også sætte fokus på at arbejde mere helhedsorienteret. Måske tage et team eller en afdeling.
Hvis der er 30 pladser, så tage en afdeling med 30 mennesker og arbejde med dem. Så gør det ikke så
meget, at de er forskellige, for så kan man arbejde med et fælles mål for afdelingen.
Er du stødt på andre tiltag eller begivenheder i jobcentrene der kraftigt har medvirket eller modvirket
bestræbelsen på at gøre arbejdet med målgruppen lettere?
Der har været to fyringsrunder, hvor deltagerne var meget frustrerede og havde svært ved at arbejde
med dem selv og deres egen processer. Der har ligeledes været omstruktureringer, hvor deltagerne var
meget optaget af, hvad det hele kom til at betyde for dem og deres kolleger.
53

Der er god overensstemmelse mellem valueringerne, evalueringerne og konsulentens refleksioner.
Hun oplever, at både emnet og metoderne var vigtige for mange deltagere, og at der også var
uindfriede forventninger i gruppen. Hun fremhæver også skiftet ved seminar 2, hvor hun begyndte
at undervise i mere konkrete værktøjer til deltagerne, som noget væsentligt anderledes. Det, der
særligt bliver fremhævet som læring, er, at det er væsentligt, at deltagerne ved, hvad de går ind til
og er optaget af at lære metoderne. De, der ikke er det, får meget lidt ud af forløbet. Derfor skal
mål og formål være meget tydelige. I den forbindelse har hun også lært, at deltagerne her havde
for forskellige behov og interesser og var ret fragmenterede som gruppe. Hun foreslår, at man i
stedet laver indsatser for deltagere med den samme interesse og fra den samme arbejdsplads.
Endelig er det et vigtigt opmærksomhedspunkt, at deltagerne har været gennem store
forandringer under projektet, som har påvirket deres fokus.
54

Konklusioner
Dette afsnit samler konklusionerne fra de tidligere hovedafsnit, sammenholder dem med
projektets formål og lægger op til rapportens anbefalinger.
Formålet med projektet FUA2 var at:
1. afprøve ideer (særligt coaching og den anerkendende metode) fra FUA1 i forhold til
jobcentermedarbejdere under realistiske betingelser
2. gøre arbejdet med borgerne med psyko-social funktionsnedsættelse lettere for
jobcentermedarbejderne gennem:
1. bedre metoder og værktøjer
2. mere fællesskab omkring arbejdet med målgruppen på jobcenterniveau og mellem
jobcentre
3. mere tryghed og oplevet kompetence hos medarbejderne
3. indsamle, hvad deltagerne oplever virker
4. lære af projektet som helhed
De efterfølgende afsnit konkluderer på hvert formål.
FUA2 er lykkedes med at afprøve ideer fra FUA1 (særligt coaching og den anerkendende
metode) i forhold til jobcentermedarbejdere under realistiske betingelser.
Samtlige aktiviteter i projektet blev gennemført over en periode på 1 år.
Tre seminarer blev gennemført: Opstartsseminar (fælles) med 25 deltagere,
Midtvejsseminar (med hvert enkelt jobcenter) med 26 deltagere og Fremtidsseminar
(fælles) med 15 deltagere
Der blev gennemført 7 coachingrunder med i alt 150 coachingsessioner og 4
telefoncoachinger
Der blev lavet en webside med materialer fra forløbet, video og litteratur, der samlet
havde 250 besøg i perioden af gennemsnitligt 3 minutters varighed
Der blev gennemført løbende evaluering gennem 4 runder med både spørgeskemaer og
telefoninterview
55

FUA2 er lykkedes med at gøre arbejdet med borgerne med psyko-social
funktionsnedsættelse lettere for jobcentermedarbejderne. Deltagerne vurderer samlet
deres udbytte som lidt under middel, men med store variationer i de individuelle
vurderinger.
Evalueringerne viser, at det blev lettere for jobcentermedarbejderne at arbejde med målgruppen i
projektperioden. Der er store variationer mellem jobcentrene, men niveauet inden starten af
projektet lå på mellem 17,5 og 50 på en skala mellem 1 og 100. Der er gennemsnitlig en 40%
fremgang til et leje på mellem 29 og 75 i perioden fra starten af projektet til midt i projektet. Ved
afslutningen af projektet vurderer deltagerne gennemsnitlig arbejdet med denne gruppe borgere
som værende midt i mellem deres vanskeligste og deres enkleste sager.
Der foregår meget andet samtidig med dette projekt, så man kan ikke afgøre utvetydigt, om
bevægelsen alene kan tilskrives dette projekt, eller om andre faktorer har arbejdet med eller
imod.
Vi spurgte derfor også deltagerne om deres vurdering af deres udbytte af forløbet. De samlede
vurderinger varierer fra 10 til 85 på en skala fra 1-100 med et gennemsnit på 39. Nogle oplever
således at have fået et meget stort udbytte af forløbet, mens andre vurderer det som kun lidt over
de mindst udbytterige forløb, de har deltaget i.
Det oplevede udbytte og rapporteringerne om projektets succes med at gøre arbejdet lettere
tegner samlet et billede af, at interventionerne har haft en tydelig men ikke gennemgribende
effekt med meget store forskelle mellem deltagernes udbytte. De kvalitative udtalelser
understøtter dette ved, at mange deltagere oplever at have fået hjælp til at gøre arbejdet lettere
56

gennem coaching og anerkendelse. Disse deltagere ønsker sig mere af det samme, mens andre
deltagere ikke oplever at have fået udbytte af coaching og den anerkendende tilgang og ønsker sig
andre typer af tiltag.
FUA 2 har haft succes med at indsamle, hvad deltagerne oplever virker.
Vi har hele vejen igennem forløbet spurgt deltagerne om, hvad der har hjulpet indenfor hvert af
projektets delmål : bedre metoder og værktøjer, mere fælles tilgang på jobcenteret og større
personlig tryghed.
Samlet, omkring det at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen lettere via
procedurer og værktøjer, viser evalueringerne, at:
1. værktøjer og procedurer er blevet markant bedre gennem projektperioden
2. projektet har bidraget med værktøjer som coaching, vækstmodellen, styrkespotting, KAOS,
GULD og spørgeteknik (se bilag)
3. mange deltagere kendte flere af disse værktøjer i forvejen
4. nogle deltagere har fundet det meget nyttigt at repetere, fokusere og træne anvendelsen
af værktøjerne igen
5. andre deltagere ikke har fundet det nyttigt og i stedet ønsker sig/ i tillæg mere viden om
målgruppen og særlige procedurer tilpasset målgruppen
6. deltagerne også har en række forslag til andre initiativer, der kunne hjælpe dem:
Dialogskema og ansøgningsskema, sundhedsteam, gode foldere og rådgivning, mere visuelt
materiale, et samværstilbud, projekter i forhold til psykisk syge, og en slags hotline
Samlet, omkring det at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen lettere via fælles
tilgange og tiltag som jobcenter, viser evalueringerne, at:
1. der generelt er nogen fremgang i oplevelsen af fælles tilgang gennem projektperioden
2. deltagerne finder projektets tiltag med at skabe et fælles fokus på målgruppen nyttigt
3. for at gøre mere end hvad nærværende projekt har sat ind med, er der ønsker til tiltag som
yderligere erfaringsdeling, viden om psyko-social funktionsnedsættelse, bedre
57

koordinering med andre instanser samt flere særlige tilbud og ressourcer til at hjælpe
denne gruppe.
4. opsummeringerne viser, at deltagerne generelt rapporterer en høj grad af tryghed allerede
ved projektets start. Der er områder, hvor de oplever større utryghed end ved denne
målgruppe. Alle jobcentre oplever en fremgang i trygheden over perioden fra beskedne
2,7% på et jobcenter til markante 38% på et andet. To af jobcentrene oplever et fald i
trygheden i anden halvdel af projektperioden, hvilket samlet set gør den første del af
projektperioden til den mest tryghedsskabende.
Samlet, omkring det at gøre jobcentermedarbejdernes arbejde med målgruppen personligt og
følelsesmæssigt lettere, viser evalueringerne, at:
1. arbejdet med målgruppen samlet set er blevet noget lettere rent personligt og
følelsesmæssigt, så det nu mere ligner medarbejdernes letteste sager end deres
vanskeligste.
2. der er god overensstemmelse mellem, hvad der i projektet har hjulpet deltagerne, og det
de ønsker sig mere af. Indenfor projektets fokus drejer det sig om erfaringsdeling, kollegialt
fællesskab, spørgeteknikker og den anerkendende tilgang. Udenfor projektets
fokusområde drejer det sig om viden om psyko-social funktionsnedsættelse, tid og
ressourcer samt bedre tilpasset og fleksible formelle tilbud og strukturer.
58

Hvor let er arbejdet? Og oplevet udbytte
FUA2 har haft god succes med at lære af projektet som helhed.
Der er foretaget løbende evalueringer og evalueringsmøder. Herunder er interventionerne blevet
justeret flere gange undervejs. Projektet er grundigt beskrevet og evalueret, og alle parter bag
projektet rapporterer at have lært af det.
Alle komponenter af forløbet har generelt vist sig at være udbytterige for deltagerene med de
individuelle coachinger og de jobcenterspecifikke seminarer som det generelt mest udbytterige.
Også andre elementer som et fagligt oplæg om psyko-social funktionsnedsættelse og
gruppecoachinger vurderede deltagerne som særligt udbytterige. Der er dog store variationer og
ganske mange, som har vist stor utilfredshed med forløbet (se bokse med kvalitativt materiale
tidligere i rapporten).
59

Udbyttet af de enkelte dele
Deltagerne beskriver generelt, at det virksomme i coachingsamtalerne var at fastholde fokus på at
arbejde anerkendende og det at arbejde sammen med coachen om deres konkrete sager. Hvor det
virker bedst foregår coachingen på baggrund af, at begge har forberedt sig. Flere forestiller sig, at
en lidt mere konfronterende coachingstil kunne have hjulpet endnu mere. Det fremgår, at
deltagerne på seminarerne har drøftet adskillige konkrete cases, hvor de oplever, at den
anerkendende tilgang og de medfølgende redskaber har givet dem indsigter til at komme videre
på en måde, som har været til hjælp for borgeren.
På spørgsmålet om, hvad der ikke virkede, svarer deltagerne, at projektet var for ufokuseret fra
starten. De oplever, at projektet ikke var tydeligt nok på, hvad målet var, hvad fokus var, og hvilke
deltagere der skulle være. Det betyder, at flere oplever at spilde deres tid og ikke at kunne bruge
forløbet rigtigt. Flere oplever formålet som generelt uklart gennem hele forløbet eller, at dét, som
de var blevet stillet i udsigt, ikke blev leveret. Derudover skriver mange, at det generelle fokus på
metoden var unyttigt, og at de mere ønskede konkret viden om deres konkrete cases. Mange
oplever, at niveauet på seminarerne var for lavt, og at der ikke var nok viden om deres kontekst og
udfordringer. Det bliver også nævnt, at opbygningen af forløbet ikke gav nok læring på tværs, og
at projektet måske var for langstrakt i forhold til at fastholde fokus og have en effekt på deres
hverdag.
Næste afsnit samler rapportens anbefalinger på baggrund af evalueringerne.
60

Anbefalinger på baggrund af evalueringen
På baggrund af evalueringerne anbefaler vi følgende til fremtidige projekter, initiativer på andre
jobcentre eller nye tiltag på området:
Coaching kan med fordel tilbydes nogle jobcentermedarbejdere
Individuelle coachinger med jobcentermedarbejderne virker i nogle tilfælde godt, men det kræver
at deltagerne er opsatte på at få noget ud af det, er forberedte og kommer med cases at arbejde
med. I det hele taget er det tydeligt gennem hele projektet, at det er af stor betydning for
deltagernes udbytte, at det er de rigtige deltagere, der er med, og at de tidligt kan se formålet
med deltagelsen. Der skal fra begyndelsen skabes fokus og arbejdes med eksempler. Nogle
efterspørger en mere konfronterende coachingstil end den praktiseret i dette projekt.
Det er vigtigt at udvælge de relevante deltagere og holde dem sammen gennem et
intensivt forløb
Der lader til at være god grund til at eksperimentere yderligere med gruppecoachinger. De, der
har prøvet det i dette projekt, er generelt begejstrede. I det hele taget er det anbefalelsesværdigt,
på baggrund af evalueringen, at arbejde med fokuserede intensive forløb med grupper af
medarbejdere med de samme arbejdsopgaver, og et meget tæt fokus på deres praksis. Som med
de individuelle coachinger er det afgørende at sikre sig, at det er de rigtige deltagere der er med,
og at de ønsker noget af det samme.
Organisatorisk og ledelsesmæssig fokus er afgørende. Ledelsescoaching og
lederworkshops kunne have god effekt
På baggrund af projektet lader der til at være et potentiale i at få arbejdet til at hænge mere
sammen på jobcenterniveau og mellem jobcentre. Dette projekt er lykkedes med noget af dette,
men der lader til at være yderligere muligheder for at understøtte medarbejdernes arbejde
gennem mere organisatorisk fokus på borgere med psyko-social funktionsnedsættelse i
jobcentrene.
61

Den anerkendende metode er kendt af medarbejderne, men nyttig at arbejde videre med
Der er gode argumenter i projektet for at fortsætte med at arbejde med den anerkendende
tilgang. Den er dog velkendt for mange af deltagerne, hvilket ligeledes får dem til at fremhæve, at
de altid har arbejdet med anerkendelse. Set i det lys er projektet ikke nyskabende, men på trods af
dette oplever mange af medarbejderne en høj grad af mening i at arbejde med et fokus på
ressourcer og muligheder frem for problemer og barrierer. Endvidere har deltagerne glæde af at
blive præsenteret for dialogværktøjer, som de konkret kan anvende i deres daglige arbejde med
borgerne. Der ytres dog et behov for, at den anerkendende tilgang fremover suppleres med et
fokus på, hvilke konkrete rammer, vilkår og handicap samtalerne foregår indenfor. Deltagerne
efterspørger løbende, at den anerkendende tilgang kobles meget tæt med deltagernes praksis, og
at den integreres med faglig viden om psyko-social funktionsnedsættelse.
Dette afslutter beskrivelsen af projektet og resultaterne af evalueringerne. Herefter følger hver
interessents efterskrift og som bilag de væsentligste modeller nævnt i evalueringen.
62

Efterskrifter
Kommentar fra Specialfunktionen Job & Handicap
Specialfunktionen Job & Handicap har gennem de senere år modtaget mange tilkendegivelser fra
landets jobcentre om vanskeligheder med at klare arbejdsopgaverne omkring borgere med
psykosocial-kognitiv funktionsnedsættelse.
Projekt FUA, som var aktivt i perioden 2008 - 2009, pegede også i retning af dette faktum samt, at
anvendelsen af særlige teknikker i kommunikationen med borgeren virkede befordrende for
dennes motivation og lyst til at komme i job.
Disse fakta skabte grundlaget for at iværksætte FUA2, som et tilbud til jobcentre i landets 4 største
byer. Hensigten med tilbuddet var, at bibringe jobcentermedarbejderne og deres ledelse
værktøjer og metoder til at gøre arbejdet med målgruppen mindre kompliceret.
Projektets resultater viser, at fokus på anvendelse af AI samt coaching såvel i kommunikationen
med borgeren som med kolleger har en gavnlig effekt.
Det er således vores håb, at landets jobcentre i arbejdet med målgruppen, fremover vil have et
bevidst fokus på anvendelse af disse metoder.
63

Kommentar fra Harbohus
I Harbohus glæder vi os over FUA2-projektet og samarbejdet med SJH og de øvrige
samarbejdspartnere. Vi vil gerne give en cadeau til SJH for det modige og visionære projekt, de har
gennemført, der med sin kompleksitet og udfordrende fokus har skabt stor læring.
Her til sidst vil vi fremhæve nogle pointer, som vi vil anbefale SJH at tage højde for i det videre
arbejde med medarbejderne i Jobcentrene.
Vi ser det som væsentligt, at SJH:
1. bruger den vigtige viden, som FUA2 har udfoldet om Jobcentrenes særlige arbejdsforhold,
hvor der har vist sig at være et spændingsfelt mellem rettidighed, kvalitet og
jobtilfredshed.
2. forfølger idéen om og udvikler modeller for gruppecoaching, som har vist sig særlig nyttig
og brugbar for jobkonsulenterne i deres teams.
3. i fremtiden gennem en afklaringsproces sikrer sig, at deltagerne i store projekter selv
ønsker at deltage i projektet.
64

Bilag
65