Baggrundsviden om materialer
Baggrundsviden om materialer
Baggrundsviden om materialer
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø<br />
<strong>Baggrundsviden</strong> <strong>om</strong> <strong>materialer</strong><br />
Flint<br />
Et af de vigtigste råstoffer for jægerne var god flint. Ved slag eller tryk på flintstykket afsprænges<br />
skarpe og hårde fliser, der kan anvendes med det samme eller videreforarbejdes til redskaber og<br />
våben.<br />
Flint forek<strong>om</strong>mer almindeligt overalt. – Dog er der forskel på, hvor god den lokale flint er til<br />
redskabsfremstilling. På Bornholm og i Nord‐ og Vestjylland forek<strong>om</strong>mer flinten i relativt små knolde,<br />
der giver begrænsede muligheder i redskabsfremstillingen. Af den rå flintknold kunne f.eks. direkte<br />
hugges en økse, eller man kunne lave en såkaldt flintblok, hvoraf man slog skiver eller flækker til<br />
redskaber s<strong>om</strong> pile, skrabere, knive, stikler, bor osv. Flækker er de lange og skarpkantede,<br />
knivlignende afslag, mens skiver har stort set samme længde s<strong>om</strong> bredde.<br />
Gennem stenalderen ændres teknik og form, men de samme redskabstyper findes stort set gennem<br />
hele perioden.<br />
Til at hugge i flinten kunne anvendes en slagsten, der oftest var i et andet materiale end flint.<br />
Slagstenen kunne være hård eller blød, alt efter hvilke typer afslag man ønskede. Man kunne også<br />
anvende slag‐ og trykstokke af tak. Slagstokken kunne bruges direkte på flintemnet, eller indirekte<br />
med et mellemstykke af tak. På denne måde var det nemmere at styre afslaget. Trykstokke anvendes<br />
til at presse eller trykke flækker og afslag af flintblokken eller flintemnet.<br />
Andre stenarter<br />
Af andre stenarter begyndte man i løbet af Maglemosekulturen at anvende grønsten til økser. Grønsten<br />
er en sej, tæt bjergart, der findes overalt. Den sejge sten kunne ikke tilhugges s<strong>om</strong> flinten. Tilhugning<br />
efterlader ar på overfladen efter de grove afspaltninger. For at forme grønsten anvendte man derfor<br />
ofte den teknik, at man knuste overfladen med såkaldt prikhugning. Dvs. at man slog med mange,<br />
hårde slag med et spidst flintstykke. Grønstensøkserne blev næsten altid slebet – især æg og nakke. I<br />
modsætning til flinten, er det muligt at bore hul i grønsten.<br />
Til slibning af økserne anvendtes store, flade stenplader, der nok har været brugt sammen men sand<br />
og vand.<br />
Små slibesten på bopladserne er blevet anvendt til slibning af knogle‐ og takredskaber.<br />
Træ<br />
Endnu et vigtigt råmateriale var træ, der ligeledes havde mange anvendelsesmuligheder. Træ blev<br />
brugt til fremstilling af buer, pile, økseholdere og ‐skafter, skåle, skeer osv. Desuden blev det anvendt<br />
til brændsel og til rå<strong>materialer</strong> til hytter og huse.<br />
Barkflager blev brugt s<strong>om</strong> gulvbelægning og s<strong>om</strong> flydere i fiskegarn.<br />
Pile‐ og hasselris indsamledes til fletning af ruser og fiskegårde.<br />
Pile‐ og lindebast forarbejdedes til snore og tovværk.<br />
Birkebark indsamledes til udvinding af birkebeg. Birkebeg er en form for tjære, der udvindes ved at<br />
opvarme birkebark, så det afgiver et sort, klæbende stof, der kunne anvendes s<strong>om</strong> klæbemiddel ved<br />
fæstning af pilespidser.<br />
<strong>Baggrundsviden</strong> – Materialer – EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø
EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø<br />
Byttedyrene s<strong>om</strong> ressource<br />
Ud over at levere kød var byttedyrene også en vigtig ressource. De leverede rå<strong>materialer</strong> i form af<br />
skind, knogle, gevir og sener.<br />
Skind, pels, sener mm.<br />
Dyrenes skind kunne anvendes til telte, pelse, tøj og måske til både. Dyrets sener blev brugt til<br />
fiskeliner, til surringer på våben og redskaber og til syning af tøj. Mavesækkene kan man have anvendt<br />
til beholdere til opbevaring og tilberedning af føde.<br />
Knogle og tak mm.<br />
Særligt eftertragtede var knogler og tak fra de store hjortearter s<strong>om</strong> rensdyr, elg og kronhjort. Men<br />
også uroksens knogler blev anvendt. Specielt geviret og de lange og lige mellemfods‐ og<br />
mellemhåndsknogler var eftertragtede. Hertil k<strong>om</strong>mer knogler s<strong>om</strong> albueben, spoleben og ribben.<br />
Liges<strong>om</strong> for flintredskabernes vedk<strong>om</strong>mende ændres typerne og forarbejdningen af knogle‐ og<br />
takredskaberne gennem stenalderen.<br />
Af knogle fremstillede man f.eks. benknive, bennåle, fiskespyd og fiskekroge. Redskaber af knogle kan<br />
gøres meget skarpe, men går let i stykker. Fra fuglenes lette rørknogler blev fremstillet benspidser.<br />
Gevir er derimod et sejt og stærkt materiale. Heraf blev lavet harpuner og økser. Gevir kunne både<br />
fremskaffes ved jagt og ved indsamling af kastede takker.<br />
Tænder<br />
Dyrenes tænder blev brugt s<strong>om</strong> smykker og dragttilbehør. Tænder fra vildsvin kunne forarbejdes til<br />
knive eller anvendes til skærper i økser.<br />
Rav<br />
Fra de fleste perioder af forhistorien har rav indgået s<strong>om</strong> materiale til fremstilling af personlige<br />
genstande. Af rav kendes fra ældre stenalder smykker, der ofte er lavet af store ravklumper, s<strong>om</strong> kan<br />
være formede s<strong>om</strong> dyr. Flere klumper med gennemboring antyder, at smykkerne har været båret i en<br />
snor. Smykkerne tolkes oftest s<strong>om</strong> jagtamuletter.<br />
Rensdyrtid<br />
De ældste jægere ved søen anvendte s<strong>om</strong> udgangspunkt flint s<strong>om</strong> det grundlæggende materiale.<br />
Flinten blev brugt til forarbejdning af jagtredskaber s<strong>om</strong> træ til buer og pile, s<strong>om</strong> od på pilene og til<br />
forarbejdning af byttet. Tilsyneladende har man i denne periode bragt flint med sig til <strong>om</strong>rådet. ‐<br />
Måske fordi <strong>om</strong>rådet endnu var fremmed, og man ikke kendte til lokale forek<strong>om</strong>ster.<br />
Vigtige flintredskaber fra Ahrensburgkulturen er udover skafttungespidser, skrabere, knive og stikler.<br />
Til bearbejdning af træ har man anvendt store, kraftige flækker.<br />
Til buer og pile blev der i Rensdyrtid brugt fyrretræ. Pilene var sammensatte, dvs. at de var delt i to,<br />
<strong>Baggrundsviden</strong> – Materialer – EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø
EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø<br />
således at den bageste del skilte sig fra forskaftet, når spidsen havde boret sig ind i byttet. Derved gik<br />
hele pilen ikke tabt, hvis dyret ikke blev dødeligt såret, eller den forreste del blev beskadiget ved<br />
skuddet. – Træ til pileskafter kunne nemlig være svært at fremskaffe på den træfattige tundra.<br />
Ud over flint og træ stammede vigtige rå<strong>materialer</strong> fra byttedyrene. Rensdyrenes skind kunne<br />
anvendes til telte, pelse, tøj og måske til både. Knogler og tak kunne forarbejdes til redskaber og våben.<br />
F.eks. kendes fra perioden harpuner udspaltet af rentak samt slagvåben, der er en form for kølle med<br />
en kraftig spids. Slagvåbnet kan have været anvendt til aflivning af jagtbytte eller s<strong>om</strong> en form for<br />
økse.<br />
Dyrets sener kunne anvendes til fiskeliner til surringer på våben og redskaber og til syning af tøj.<br />
Mavesækkene kan man have anvendt til beholdere til opbevaring og tilberedning af føde.<br />
Maglemosekultur<br />
Stadig er flinthåndværket det grundlæggende til fremstilling af redskaber. I løbet af<br />
Mmaglemosekulturen ses en udvikling i flintteknikken, der bl.a. udmønter sig i forskellige<br />
udformninger af mikrolitter, s<strong>om</strong> kulturens pilespidser kaldes. Det er hovedsageligt gennem typerne af<br />
pilespidser, man daterer de forskellige bosættelser. Vigtige flintredskaber er også skrabere, knive,<br />
stikler, og nu med sikkerhed også økser, der liges<strong>om</strong> mikrolitterne ændrer karakter i løbet af perioden.<br />
Fra den tidligste del kendes skiveøkser, der dog hurtigt afløstes af kerneøkser.<br />
Fra slutningen kendes slebne økser af bjergart (grønsten), de såkaldte trindøkser.<br />
Fra Danmark kendes en enkelt bue. Den var af elmetræ og har oprindeligt været mandslang. Pilene,<br />
der var af fyrretræ, var udstyret med spids af forskellig udformning. De kunne have od af en eller flere<br />
flintspidser, holdt fast af birkebeg, eller selve pileskaftet kunne være tilspidset eller kølleformet alt<br />
efter byttets art. Ved Bølling Sø fandtes et ca. 25 cm langt pileskaft af fyrretræ. Odden var ikke bevaret,<br />
men i den ene ende kunne anes spor efter kærv til styrefjer.<br />
Af træ blev der også lavet flintægspyd, der er et træskaft med isatte flintskærper eller ‐flækker.<br />
Desuden har man brugt træ til økseskafter, og træ og bark har indgået i konstruktionen af periodens<br />
boliger, der kendes fra flere udgravninger.<br />
Der er ingen fund af både, men en padleåre fra Ulkestrup på Sjælland vidner <strong>om</strong> deres tilstedeværelse.<br />
S<strong>om</strong> tidligere har man udvundet, hvad man kunne fra det bytte, man har nedlagt. Det vil sige<br />
skind/pels, tak, knogler, sener osv. Fra bæveren, der d<strong>om</strong>inerer blandt de jagede pelsdyr, har man<br />
sikkert også anvendt de store, skarpe fortænder.<br />
Af knogle og tak fra elg, urokse og kronhjort har man lavet fiskekroge (store og grove, med eller uden<br />
øje), økser og mejsler. Af ribben eller rørknogler blev fremstillet lyster og fiskespyd.<br />
Af birkebark udvandt man birkebeg, der er et sort, klæbende stof, s<strong>om</strong> kunne anvendes til<br />
klæbemiddel. På Klosterlundbopladsen er der fundet en pilespids netop med rester beg. Af samme stof<br />
blev der ved udgravningen i Bølling Sø fundet tre stykker eller klumper med tandaftryk –<br />
tyggegummi?<br />
Fra Bølling Sø kendes to ravfigurer: En svane og hovedet af en bjørn. De tolkes s<strong>om</strong> jagtamuletter.<br />
<strong>Baggrundsviden</strong> – Materialer – EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø
Ertebøllekultur<br />
EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø<br />
Flinthåndværket er stadig det grundlæggende til fremstilling af redskaber og våben. Fra slutningen af<br />
perioden kendes de store, flotte kerneøkser med specialiseret æg. Ertebøllekulturens pilespidser er de<br />
såkaldte tværpile. Her udgøres odden af en bred, skarp æg, der var dannet af den ene af flækkens<br />
skarpe sidekanter. Pilespidserne var lette at fremstille og meget effektive i brug, idet den brede æg<br />
skar store sår i byttet.<br />
Økser af grønsten blev nu hyppigere (fra Bølling Sø kendes et fragment med skafthul), og køllehoveder<br />
af denne stenart blev også fremstillet.<br />
Buer blev stadig lavet af elmetræ.<br />
Brug af fiskenet er påvist gennem fund af netsynk. Desuden blev der på en udgravning i Sydslesvig<br />
fundet et stykke af et fiskenet af lindebast. Herudover har man haft vidjeflettede fiskeruser og<br />
fiskegårde af flettede vidjemåtter.<br />
Fra perioden kendes mange fund af stammebåde og padleårer.<br />
Af knogle og tak har man fremstillet de tidligere <strong>om</strong>talte redskaber. Fiskekroge er nu små og spinkle og<br />
forsynet med en lille knop til linefæste. Fiskelystre har i Ertebøllekulturen sidegrene af træ.<br />
Fra byttedyrene har man udvundet, hvad man kunne. Det vil sige skind/pels, tak, knogler, sener osv.<br />
Blandt de jagede pelsdyr d<strong>om</strong>inerer skovmår, ræv, odder og vildkat.<br />
I Ertebøllekulturen dukker de første lerkar op. De findes s<strong>om</strong> spidsbundede krukker i forskellige<br />
størrelser og aflange, ovale skåle eller lamper (s<strong>om</strong> eskimoernes spæklamper). Krukkerne opbyggedes<br />
af lange lerpølser, der blev trykket hårdt sammen og glattet på yder‐ og inderside. Oftest er lerkarrene<br />
udekorerede.<br />
<strong>Baggrundsviden</strong> – Materialer – EMuseumsprojekt Livet ved Bølling Sø