Beretning til generalforsamling den 10. marts ... - By og Land Skive

byoglandskive.dk

Beretning til generalforsamling den 10. marts ... - By og Land Skive

Beretning til generalforsamling den 10. marts 2009

Vi har i det forløbne år fortsat vores arbejde på grundlag af foreningens formålsparagraf.

At arbejde for at bevare og udvikle bygninger, bymiljøer og landskaber med arkitektoniske

og kulturhistoriske værdier.

1. På generalforsamlingen i 2008 var alle valg genvalg og bestyrelsen konstituerede sig og

fordelte de repræsentative poster uden væsentlige ændringer.

Konstituering efter generalforsamlingen 13. marts 2007 og fordeling af foreningens

repræsentative poster.

Carsten Bo Møller, formand, Nyhedsbreve, Hjemmeside

Mogens Birch, Kasserer

Bent Skadhede, sekretær

Bent Brejner, næstformand, Byfond og bygningsforbedringsudvalg, Arkitekturpolitik

Eric Bech Hansen, Skilte og facadeudvalg

Steen Ginnerup

Karl Johan Hald, lokalplaner, Fredningssager

2. Handleplan/Aktiviteter

• Vi har ikke i det år, der er gået, arbejdet ud fra en egentlig handleplan, som vi gjorde forrige

år.

Formanden og flere af bestyrelsens medlemmer har modtaget henvendelser fra både

medlemmer og ikke-medlemmer med spørgsmål om bl.a. Byfonden. Vi har søgt at hjælpe

med råd og henvisninger i det omfang, det har været muligt.

• Vi har løbende fulgt debatten i den lokale presse og forholdt os til de forskellige

lokalplanforslag og ændringer af disse m.m. som er fremlagt af kommunen.

De væsentligste har været:

Søndercenteret

Vindeområdet

Høje huse/Højhuse i Skive

Foreningens udtalelser/bemærkninger i forbindelse med disse forhold har kunnet læses på

hjemmesiden.

• Vi har der ud over arrangeret en byvandring med Nils Mortensen i Egerisområdet den 29.

september i forbindelse med temaet: Velfærdssamfundets bygninger.

Vi kunne glæde os over en god tilslutning, idet omkring 45 deltog i arrangementet. Der er

god grund til endnu en gang at takke Niels Mortensen for hans velvillige deltagelse.

• Hjemmesiden har fortsat været brugt med hjælp fra Christian Ramsgaard, der fungerer som

webmaster. Stor tak til Christian for hjælpen.

Vi har ikke helt vænnet os til at bruge dette medie, men forhåbentlig har det en funktion. Jeg

har ikke fået mange tilbagemeldinger, men uden at være unødig selvkritisk har vi/jeg ikke

formået at gøre hjemmesiden så aktuel og levende, som det burde være tilfældet. Det, til

trods for, at Christian og har bidraget med billedstof.

• Vi har udarbejdet et revideret oplæg til en orienteringsfolder som bliver brugt bl.a. i

forbindelse medlemshvervningen.


• Vi har afholdt seks Bestyrelsesmøder: 5/3, 25/3, 15/5, 4/8, 4/9 og 30/1

• Jeg har som formand har deltaget i to af landsforeningens arrangementer:

et inspirationsmøde i Ålborg og et formandsmøde 25/10 i Middelfart, hvor

hovedforeningens ny bestyrelse og medlemsbladet ny redaktør præsenterede sig og med

emnerne fredning/affredning og forhold omkring bevaringsværdige bygninger på

dagsordenen..

3. Betragtninger angående foreningens virke.

Vores hovedmål er at arbejde med bygnings- og landskabskulturen i Skive, nu Ny Skive

kommune.

Det er for os et meget spændende emne. Naturligvis ser vi ikke altid ens på alle spørgsmål. Det

kan give anledning til mange gode diskussioner. Det kan også give anledning til frustration, når

synspunkter, der ligger en stærk på sinde, ikke kan vinde gehør hos alle. Jeg har tilstræbt, at vi så

vidt muligt har skullet opnå konsensus omkring de spørgsmål, vi har forholdt os til. Den linie kan

givet få os til at fremstå noget tandløse. En skarpere profil bør måske være et af fremtidens mål?

Vi har kunnet glæde os over at den gamle gård Langesgård ved Grinderslev er blevet fredet

endda på ejerens initiativ. Med min deltagelse i formandsmødet i Middelfart lærte jeg begrebet

affredning at kende. Det var nyt for mig. Desværre viser det sig jo fra tid til anden at der hverken

er midler og måske også ønske om at vedligeholde en fredet bygning. Det forholder sig klart

sådan, at samfundets ønske om at frede en bygning, ikke umiddelbart giver basis for en økonomi,

der kan sikre at fredningen kommer til at virke efter sin hensigt. Vores hovedforening arbejder

sammen med kulturarvstyrelsen for at ændre lovgivningen.

Et af problemerne i forbindelse med såvel fredede som bevaringsværdige bygninger er at

tilknytte en rimelig brugsværdi til den pågældende bygning. Et er, at en fredning eller en

bevaringsdeklaration i mange tilfælde vil medføre en begrænsning af en bygnings brugsværdi,

noget andet er om den overhovedet kan indgå i en brugsmæssig funktion.

Aktuelt, lokalt kan nævnes både Det gamle Klubhus ved stadion og Højlev gamle Skole.

Omkring Det gamle Klubhus vil jeg ikke for alvor puste liv i den gamle debat, vi har haft her i

foreningen. Personligt så jeg gerne huset blev fredet og renoveret, så dets fremtid var sikret.

Vi har ikke i bestyrelsen kunnet skabe enighed eller et flertal for at gå ind i sagen igen, og stort

set alle ønsker bare huset fjernet. Det gælder både de aktuelle brugere på stadion og til min store

overraskelse også gamle idrætskammerater, det kan se tilbage på mange gode stunder i

forbindelse med bygningen. Der er tilsyneladende ganske få undtagelser og jeg håber de/vi kan

finde sammen om en løsning uden for By og Lands regi.

Det samme forhold gælder Højslev gamle Skole. Bygningen står og er erklæret bevaringsværdig.

Den er forfalden, og skolen mener umiddelbart ikke at have nogen interesse i at bevare den. Den

har ingen aktuel brugsværdi for skolen. Jeg kan godt forstå, måske på grund af min tidligere

baggrund som skolemand, at en skole ikke inden for de meget snævre budgetmæssige rammer,

skolen skal virke inden for, har noget ønske om at bruge mange penge på en bygning, de aktuelt

ikke kan se nogen anvendelse for.

Det må derfor efter min opfattelse være en klar kommunal forpligtigelse at forholde sig til

bygningen og kommunens egen vurdering af bygningen jfr. Kommuneatlasset og derigennem

påtage sig et ansvar for bygningen, at bekoste en renovering, og at finde frem til en anvendelse af

bygningen enten i kommunalt regi eller at søge anden anvendelse måske gennem et lejemål af en

slags.

Spørgsmålet må meget gerne tages op i forbindelse med denne beretning og resultatet af

debatten kan så muligvis pege på, hvad foreningens officielt skal melde ud.


I det hele taget vil jeg gerne forholde mig til Kommuneatlasset. Et sådant atlas over

bevaringsværdige bygninger er udarbejdet for den tidligere købstadskommuner med støtte i større

eller mindre omfang. Aktuelt er man i enkelte kommuner gået i gang med revision af deres Atlas.

I Skive er jeg af den opfattelse, at det forhold, at en del af Ny Skive Kommune er dækket af et

sådant atlas, men at ingen af de tidligere landkommuner indgår heri. Jeg synes at vi bør opfordre

Skive Kommune til at revidere Atlasset og udvide det, så det kommer til at gælde hele

kommunen. Det er ganske enkelt noget rod, at der i væsentlig grad er forskel på, hvilke vilkår,

der er gældende for borgere i samme kommune.

Et sådant initiativ vil også kunne have en positiv beskæftigelsesmæssig effekt i relation til den

arbejdsløshed, der åbenbart er forventet blandt arkitekterne.

Ganske vist har et kommuneatlas over bevaringsværdige bygninger ingen juridisk gyldighed med

mindre det er optaget i kommuneplanen. Det gælder ikke i øjeblikket i Skive Kommune. Jeg

mener derfor, at der som sagt bør udarbejdes et sådant atlas, gældende for hele kommunen med

henblik på at lade det indgå i den kommende kommuneplan.

Angående revisionen af Kommuneplanen mener jeg, at vi som forening skal forholde os til den.

Det er åbenbart planen, at indhente forslag fra de enkelte områder i kommunen og at søge at

samarbejde disse.

Jeg synes vi før eller efter et kommunalt stormøde skal afholde et medlemsmøde, hvor vi får en

fra kommunens planlægningsafdeling til at gennemgå de overordnede spørgsmål.

Det er åbenbart, at kommunen umiddelbart opfylder sin informationsforpligtigelse gennem

afholdelse af et stormøde, men forhåbentlig kan vi tilgodeses. Alternativt må vi selv tage sagen

op. Hvad mener I fremmødte?

4. Jeg vil gerne slutte med en stor tak til bestyrelsen for et godt samarbejde i det forløbne år.

Vi har valgt at arbejde med en stor grad af uddelegering og et bredt tillidsfuldt samarbejde. Det,

synes jeg, endnu en gang er lykkedes ganske godt. Tak til alle for det.

Karl Johan Hald har desværre valgt at stoppe bestyrelsesarbejdet. Han har gjort et stort arbejde

omkring det pulserende planarbejde og hans indsats vil blive savnet. En stor tak til Karl Johan

for det, du har ydet og for din måde at være på.

Carsten Bo Møller

More magazines by this user
Similar magazines