Download blad nr. 3-2004 som pdf - Dansk Beton

danskbeton.dk

Download blad nr. 3-2004 som pdf - Dansk Beton

3 ♦ 2004

AUGUST

21. ÅRGANG

NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

NY STANDARDER

FOR BETON

– nye krav, uændret kvalitet

TILSLAG SKAL

CE-MÆRKES

Den 1. juni 2004 blev det

obligatorisk at CE-mærke tilslag

AFSLAPNING

I FORSKERPARKEN

Scion DTU i Hørsholm opfører

aktivitetshus af hvid beton

STORFLISER SKABER

HELHED

Sienafarvede storfliser præger

den nordlige del af Ørestad


ISSN 0109-758X

Nr. 3 · 21. årgang · August 2004

www.danskbeton.dk

Udkommer 4 gange årligt i februar, maj,

august og november.

Distribueret oplag: 6500

Dansk Beton henvender sig til alle, der har

interesse og behov for at holde sig orienteret om

den betontekniske og industrielle udvikling i

Danmark. Bladet har som formål at sikre, at

betonkonstruktioner, bygninger og produkter

får et godt omdømme i offentligheden, og at

beton udnyttes teknisk og økonomisk optimalt.

Udgivere

Dansk Beton Industriforening

Betonelement-Foreningen

Dansk Betonforening

Dansk Fabriksbetonforening

Redaktion

Jan Broch Nielsen (ansvarshavende)

redaktionen@danskbeton.dk

Dansk Beton,

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 57 80 78 69 · Fax 57 80 78 65

Produktion og administration

Henrik Olsen

ho@danskbeton.dk

Paritas Grafik A/S

Brøndbytoften 11, 2605 Brøndby

Tlf. 36 38 25 25 · Fax 36 38 25 20

Annoncer

Media-People ApS

Landskronagade 56B, 2100 København Ø

Ole Bolvig Hansen

annoncer@danskbeton.dk

Tlf. 39 20 08 55 · Fax 39 20 08 65

Abonnementspris

Indland kr. 170,- excl. moms (4 numre)

Udland kr. 210,- excl. moms (4 numre)

Løssalg kr. 51,50 excl. moms

Indhold

Uændret dansk betonpraksis

med nye standarder . . . . . . . . . . . . . . . . . 4

Ny betonstandard i korte træk . . . . . . . . 6

Hjælp til nye standarder for

belægningsprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . 8

Nye krav til tilslag . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10

Ny service til abonnenter . . . . . . . . . . . . 12

Sten og grus skal CE-mærkes . . . . . . . . . 14

Lær mere om de nye standarder . . . . . . 16

Elementer skal markedsføres

på muligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18

Forskere skal slappe af omgivet

af hvid beton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20

Storfliser binder kvarter sammen . . . . . 22

Klar til at sælge sensorer til

beton internationalt . . . . . . . . . . . . . . . . . 24

Repton . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25

Styrket fokus på teknisk formidling . . . 26

Betonelement-Foreningen . . . . . . . . . . . . 30

Nyt fra Betoncentret . . . . . . . . . . . . . . . . . 34

Fra CtO’s arbejdsmark . . . . . . . . . . . . . . . 36

Dancert . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37

Dansk Betonforening, mødekalender . . 39

Ny betonstandard afslutter

den rent danske epoke

NYE SPILLEREGLER FOR

Den 12. maj 2004 blev i al ubemærkethed en

BETON

omvæltningens dag for den danske betonverden,

idet Dansk Standard ophævede den danske materialestandard for

beton, DS 481.

Dermed sluttede en epoke, hvor rent danske standarder og normer var

den drivkraft, som gav danske betonkonstruktioner et kæmpemæssigt

og tiltrængt kvalitetsløft. Det begyndte i 80'erne med BBB, der senere

blev afløst af DS 481 og DS 482.

DS 481 blev ophævet på grund af en ny dansk standard, der beskriver,

hvordan den europæiske materialestandard, EN 206-1, skal anvendes

herhjemme. Dermed er Danmark klar til at tage den europæiske betonstandard

EN 206-1 i brug på godt og ondt – noget vi er forpligtet til

gennem det europæiske samarbejde om standardisering.

Den nye standard hedder DS 2426 Beton – Materialer – Regler for

anvendelse af EN 206-1 i Danmark. Sammen med DS/EN 206-1 udgør

DS 2426 fremover den nye betonstandard i Danmark.

I princippet burde det være nok at indføre den europæiske standard

i Danmark. DS 2426 blev imidlertid nødvendig, fordi det på europæisk

plan var umuligt at nå til enighed om blandt andet krav til holdbarhed

og betonsammensætning.

Derfor skal de enkelte lande hver udarbejde en standard med nationale

krav, en såkaldt implementeringsstandard. DS 2426 er den danske

implementeringsstandard for DS/EN 206-1.

Standardiseringsudvalget S-328 har ved udarbejdelsen af den nye

standard prisværdigt lagt sig så tæt op ad DS 481 som muligt.

Dermed er der skabt grundlag for at bevare den høje danske betonkvalitet

samtidig med, at overgangen til de nye standarder er en overkommelig

opgave for branchen.

Forsiden

DEN 1. JUNI 2004 BLEV DET OBLIGATORISK AT CE-MÆRKE TILSLAG TIL BETON.

...................

3

jbn


Dramix ®

Stålfibre til ethvert formål:

■ industrigulve

■ selvkomprimerende beton

■ afretningslag/slidlag

■ betonelementer

■ belægninger

■ sprøjtebeton

-betonbranchens fiberleverandør

Nyvej 7A • 4632 Bjæverskov

tlf. 56 87 96 18 • fax 56 87 96 19

4

NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

Uvished om de nye

standarder i bygningsreglementet

Ved redaktionens deadline var det

uvist, hvornår og hvordan Erhvervs- og

Boligstyrelsen vil indføre DS/EN 206-1

og DS 2426 i bygningsreglementet, som

i dag henviser til den nu ophævede

betonstandard DS 481.

Styrelsen har bedt Dansk Standard

om en redegørelse, der beskriver de

økonomiske konsekvenser af standarderne

for branchen.

”Vi afventer de økonomiske konsekvensvurderinger”,

bekræfter civilingeniør

Ejner Jerking fra Erhvervs- og

Boligstyrelsen.

Tillæg 1 til Bygningsreglementet for

småhuse 1998 foreskriver anvendelse af

dele af betonnormen DS 411 kombineret

med DS 481 og DS 482 ved dimensionering

af betonkonstruktioner.

Indtil bygningsreglementet ændres, skal

beton altså i princippet produceres

efter kravene i den ophævede DS 481.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

jbn


NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

SAMME KVALITETSNIVEAU,

KONKURRENCE PÅ MERE LIGE VILKÅR

OG MULIGHED FOR AT AFVIGE FRA

GÆNGSE BETONTYPER. DET ER DE

VÆSENTLIGSTE KONSEKVENSER AF DE

NYE BETONSTANDARDER.

Uændret dansk betonpraksis

med nye standarder

Dansk praksis og kvalitet på betonområdet

vil stort set være uændret

fremover, selv om de grundlæggende

materialestandarder er nye i form af

DS 206-1 og den danske implementeringsstandard

DS 2426.

”I standardiseringsudvalget har vi

med branchens accept arbejdet for at

opretholde det danske kvalitetsniveau

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

fra DS 481, og det er lykkedes, siger

udvalgets formand, civilingeniør Erik

Stoklund Larsen fra Cowi.

De nye standarder medfører dog

også en række forandringer.

Først og fremmest skal alle producenter

fremover være certificerede –

med mindre de kun ønsker at fremstille

sekundær beton i lempet kontrol-

DE NYE STANDARDER MEDFØRER FLERE FORDELE END

ULEMPER FOR PRODUCENTER AF BETONELEMENTER.

klasse. Kravet gælder også pladsværker.

Alle betonproducenter skal således

fremover opfylde de samme krav. Det

medfører en mere fair konkurrence,

hvor fx effektivitet i produktionen og

fleksibel levering får større vægt.

Dernæst skal alle producenter af

beton omarbejde deres kvalitetssty-

FORTSÆTTES NÆSTE SIDE

................... ...................

5


FORTSAT FRA SIDE 5

ringssystem, fordi referencer, betegnelser

og mange andre detaljer er ændret.

Selve produktionsanlægget kan

anvendes uden ændringer.

Nye krav tæt på eksisterende

Fabriksbeton er fuldt ud omfattet af

DS/EN 206-1 og DS 2426, hvis betonen

bruges til konstruktioner. Men de

nye krav er så tæt på de eksisterende,

at så godt som alle eksisterende betoner

fortsat kan anvendes.

Produktchef Ib B. Jensen fra Unicon

er tilfreds med, at de nye standar-

”DET ER LYKKEDES AT OPRETHOLDE DET

DANSKE KVALITETSNIVEAU FRA DS 481”,

SIGER CIVILINGENIØR ERIK STOKLUND

LARSEN FRA COWI.

................... ...................

6

NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

der gør det muligt at opretholde det

danske kvalitetsniveau.

”Man kan fortsat have tillid til

dansk betons gode egenskaber”, siger

han.

Som andre betonproducenter skal

Unicon tilpasse kvalitetsstyringssystemet.

Desuden ændres reglerne for fabrikkens

prøvning af betonen.

”Prøvningsomfanget skal vi nok

håndtere. Systemtilpasningen er ikke

en helt ubetydelig opgave. Men på

den anden side set har vi en vis rutine

i at ændre systemer. Vi var igennem

processen i 1999, da vi fik DS 481, og

siden har vi også været gennem miljøcertificering”,

siger Ib B. Jensen.

Godt for elementproducenter

For producenter af betonelementer

medfører de nye standarder flere fordele

end ulemper. Derfor har Betonelement

a/s allerede taget dem i brug.

”Standarderne indeholder flere gode

ting. De er på nogle områder mere

operationelle og mindre restriktive

end DS 481. Det gælder fx i forbindelse

med procedurer for prøvning, forprøvning

og betonfamilier”, siger

kvalitetschef Peter Birchløv fra Betonelement.

Ny betonstand

De væsentligste konsekvenser af

DS/EN 206-1 og DS 2426 er:

Stort set alle danske betonsammensætninger,

der produceres i

dag, og som opfylder DS 481, vil

fortsat kunne produceres.

De afgørende parametre for betons

sammensætning, fx for v/c

forhold og styrke, er stort set uændrede

i forhold til DS 481.

Nogle af de sekundære parametre

for betons sammensætning

er ændret lidt. Det gælder fx flyveaskeindhold,

mikrosilicaindhold

og et nyt krav om minimumindhold

af cement. Kravene er dog

formuleret, så de ikke rammer betoner,

der produceres i praksis.

15 eksponeringsklasser i

DS/EN 206-1 erstatter de tidligere

miljøklasser. DS 2426 samler eks-

Han tilføjer, at det har været en

overraskende lille opgave at revidere

virksomhedens kvalitetsstyringssystem.

”Vi har rettet henvisningerne og

tilpasset teksten til de nye krav samt

indført en ny procedure. Det er det hele”,

siger han.

Processen har dog været besværliggjort

af, at man skal læse kravene i

to forskellige standarder. Men Dansk

Standard udsender snart en DS/INF,

hvor begge standarder er sammenskrevet

i et dokument, hvilket vil gøre

enklere at få overblik.

For Betonelement er en af de store

fordele, at de nye standarder belønner

producenter med velfungerende kvalitetsstyring.

”Hidtil har certificeringsorganerne

skullet gennemgå systemet to gange

årligt. Fremover skal det kun ske en

gang om året, hvis virksomhedens system

har fungeret i to år uden væsent-

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


ard i korte træk

poneringsklasserne, så de svarer til

miljøklasserne, som fortsat skal anvendes.

Betonproducenter skal omarbejde

deres kvalitetshåndbog. Det skyldes,

at de fleste henvisninger, symboler,

klassificeringer og lignende er ændret,

herunder nøgledokumenter som betonblanketter

og følgesedler. Det reelle

indhold, nemlig styring af en betonproduktion,

vil dog være stort set

uændret.

Kontrolomfanget i DS/EN 206-1

og DS 2426 er på mange punkter reduceret

i forhold til DS 481.

DS/EN 206-1 indfører EN 12350serien

om metoder for prøvning af

frisk beton og EN 12390-serien om

metoder for prøvning af hærdnet beton.

Desuden henviser DS/EN 206-1

til et antal internationale prøvnings-

PRODUKTCHEF IB B. JENSEN FRA UNICON

ER TILFREDS MED, AT DE NYE STANDARDER

GØR DET MULIGT AT OPRETHOLDE DET

DANSKE KVALITETSNIVEAU.

lige anmærkninger. Da vi selv skal betale

for den tid, auditorerne bruger, er

det en betydelig fordel”, siger Peter

Birchløv.

EN 206-1 gælder i øvrigt ikke i sin

helhed for betonelementer, hvor der i

løbet af få år vil være 17 forskellige

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

metoder, og DS 2426 henviser til et antal

– især danske – prøvningsmetoder.

Fremover kræves certificering efter

DS/EN 206-1 og DS 2426 af de væsentligste

betonproduktioner i Danmark.

Alle nuværende produktcertificerede

producenter vil uden større

vanskelighed kunne opnå certificering

efter det nye system.

De nye regler betyder, at fabrikker

uden certificering fremover kun kan

levere til sekundære anvendelser i

lempet kontrolklasse.

Pladsværker skal certificeres.

Vejledning gør det nemmere

at komme i gang

En ny vejledning giver en hjælpende

hånd til alle, der skal i gang med at anvende

kombinationen DS/EN 206-1

og DS 2426.

Vejledningen er udgivet af Dansk

Standard, og den henvender sig til så-

harmoniserede produktstandarder for

forskellige typer betonelementer som

fx huldæk, trapper og vægge.

Ny muligheder

Alle producenterne får nye muligheder

med de nye standarder.

Fx bliver det tilladt at blande beton

i bilen, for så vidt den overholder kravene

til en blandemaskine og er omfattet

af producentens certificering.

Desuden bliver beton med andre

delmaterialer end de gængse tilladt,

hvis producenten på behørig vis dokumenterer

betonens egenskaber.

Det skyldes, at DS/EN 206-1 indeholder

flere nye muligheder for at afvige

fra den slagne vej. DS 2426 lukker

en del af smutvejene igen, men for

den kyndige er der nye muligheder i

standarderne.

Forudsætningen er, at det er eftervist,

at de valgte løsninger ikke forrin-

vel producenter som brugere af beton.

Brugere af beton er såvel entreprenører

som bygherrer og deres

rådgivere. Producenter er betonfabrikker,

betonelementfabrikker,

betonvarefabrikker og entreprenører,

der anvender pladsværker.

Vejledningen gennemgår de

nye standarder kapitel for kapitel.

Teksten er skrevet af civilingeniør

Christian Munch-Petersen fra Emcon

A/S.

”Vejledningen er primært en

hjælp til at komme i gang med de to

nye standarder, og den skal læses i

sammenhæng med standarderne.

Det er en slags instruktionsbog, der

nok er mest nyttig i begyndelsen”,

siger Christian Munch-Petersen.

Vejledningen kan købes hos

Dansk Standard.

jbn

ger kvaliteten. Både denne dokumentation

og ansvaret ligger hos brugeren

af de nye muligheder.

DS/EN 206-1 indeholder således

flere nye muligheder for fx at anvende

andre tilsætninger end flyveaske og

mikrosilica. Det er muligt at bruge andre

cementtyper end normalt. Reglerne

kan også anvendes til at ændre kravet

til v/c forhold for en given kombination

af en tilsætning og en cement.

Samtidig indeholder den nye standard

særlige danske regler. Fx om slamaske

som tilsætningsmiddel. Der er

også tilladt at anvende overfladevand

indsamlet på betonfabrikken og industrielt

spildevand med lavt indhold af

tungmetaller til fremstilling af beton.

7

jbn


EN NY VEJLEDNING

SKAL GØRE DET

NEMMERE AT FINDE

RUNDT I NYE

PRØVNINGSMETODER

OG KRAV TIL

BELÆGNINGSSTEN,

FLISER OG KANTSTEN

AF BETON.

Hjælp til nye standarder for

belægningsprodukter

NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

De tre standarder er DS/EN 1338,

DS/EN 1339 og DS/EN 1340. Standarderne

indeholder prøvningsmetoder

og krav til henholdsvis belægningssten,

fliser og kantsten. De tre

standarder har afløst de tidligere danske

standarder på området.

Vejledningen orienterer både producenter,

udførende og rådgivere om konsekvenserne

af de nye standarder, og

den giver en oversigt over forskellen

mellem de europæiske standarder og

de tidligere standarder i DS 400-serien.

................... ...................

8

MED EN NY VEJLEDNING KOMMER DANSK STANDARD

BRUGERNE AF TRE NYE, EUROPÆISKE PRODUKTSTANDARDER

FOR BELÆGNINGER AF BETON TIL ASSISTANCE.

Desuden giver vejledningen producenter

af betonvarer hjælp til den

CE-mærkning, som følger med de nye

standarder. For belægningssten og fliser

bliver CE-mærkningen obligatorisk

1. marts 2005, for kantsten allerede

1. januar 2005.

”Mange producenter føler sig lidt

på gyngende grund, hvad angår CEmærkningen.

Derfor har vi lavet en

vejledning, der er helt ned på jorden,

siger vejledningens forfatter, civilingeniør

Søren Gleerup fra Gleerup RCI.

De nye standarder indfører mange

klasser, fx for styrke.

”Vejledningen er derfor også et

nyttigt værktøj, som rådgivere kan

bruge til at angive klasser i det nye system”,

siger Søren Gleerup

Desuden indeholder vejledningen

de nationale tillæg til de europæiske

standarder, som endnu ikke foreligger

oversat til dansk.

Vejledningen kan købes hos Dansk

Standard.

jbn

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

9


Nye krav til tilslag

EN NY EUROPÆISK STANDARD MED DANSKE PRÆCISERINGER STILLER NU

KRAVENE TIL TILSLAG. MEGET ER ÆNDRET, MEN KVALITETEN ER DEN SAMME.

”DANSKE BETONKONSTRUKTIONER VIL

VÆRE AF LIGE SÅ HØJ KVALITET SOM

HIDTIL”, SIGER TEKNISK CHEF LARS MØLLER

NIELSEN FRA NCC RÅSTOFFER, SOM HAR

STÅET I SPIDSEN FOR DET DANSKE ARBEJDE

MED DEN NYE STANDARD.

................... ...................

10

Sommeren 2004 bragte nye tider for

både producenter og brugere af tilslag

til beton.

Den 1. juni 2004 blev det obligatorisk,

at tilslag til hovedparten af al

dansk beton skal leve op til kravene i

den nye europæiske standard DS/EN

12620 og standardens danske præciseringer.

Den nye standard for tilslag gælder

for al beton, der er omfattet af materialestandarderne

for beton, DS/EN

206-1 og DS 2426.

Det vil i praksis sige, at tilslag til al

fabriksbeton og næsten alle betonelementer

skal overholde DS/EN 12620.

Derimod er tilslag til belægningssten

og betonrør ikke omfattet.

Den nye, europæiske standard er

samtidig obligatorisk, når rådgivere

eller betonproducenter stiller krav til

tilslag. Det er ikke længere tilladt at

henvise til andre standarder.

”Den nye standard medfører en

række ændringer både for producenter

af tilslag og for brugere af tilslag.

Generelt er kvaliteten af tilslag uændret,

og det er lykkedes at bevare de

danske krav til alkalikiselreaktivitet

og frostbestandighed, så danske betonkonstruktioner

vil være af lige så

NYE SPILLEREGLER FOR

høj kvalitet som hidtil”, siger teknisk

chef Lars Møller Nielsen fra NCC Råstoffer,

som også har stået i spidsen for

det danske arbejde med DS/EN

12620.

Krav delt op i kategorier

BETON

Dansk Standard har udgivet en vejledning

i brug af den nye standard.

Vejledningen er skrevet af civilingeniør

Christian Munch-Petersen fra

Emcon A/S.

Det fremgår af vejledningen, at

DS/EN 12620 for de fleste delkrav har

flere kategorier at vælge imellem. Brugere

af tilslag skal anvende disse kategorier,

når de specificerer tilslag –

standarden tillader ikke andre krav,

end der fremgår af kategorierne.

Den største forskel på kravene i de

nye og gamle standarder vedrører

kornkurver.

De europæiske standarder kræver

en mere specifik angivelse af kornstørrelsesfordelingen

end de tidligere

danske regler. Det betyder, at et produkts

kornstørrelsesfordeling nu er

betydeligt mere entydigt defineret.

Et eksempel er kategorien GC90/

15. C står for ”coarse” – altså et groft

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


tilslag af sten. 90 angiver, at mængden

af overkorn er maksimalt 10 procent,

og 15 angiver, at mængden af underkorn

er maksimalt 15 procent.

Der er forskellige krav til bl.a. gennemfald,

overkorn og underkorn i de

forskellige kategorier. Stort set alle

danske tilslagsmaterialer kan dog passes

ind i en af de tilladte kategorier.

Ændrede prøvningsmetoder

Producenter af tilslag får en række

større eller mindre udfordringer med

den nye standard.

Det gælder blandt andet en række

nye, europæiske prøvningsmetoder,

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

som producenterne skal bruge. De fleste

bygger på velkendte standarder,

men nogle prøvningsmetoder er nye i

dansk sammenhæng. Derfor kommer

producenterne til at anskaffe en del

nyt udstyr til laboratorierne og tage

nye fremgangsmåder i brug.

Reglerne for antallet af prøver er

også ændret, så der nu er tale om antal

prøver pr. tid og ikke pr. produceret

mængde.

Nye krav til kvalitetsstyring

DS/EN 12620 stiller samtidig krav til

producenternes kvalitetsstyring baseret

på en typetest og løbende kontrol.

PRODUCENTER AF TILSLAG FÅR EN RÆKKE

STØRRE ELLER MINDRE UDFORDRINGER

MED DEN NYE STANDARD. BLANDT ANDET

EN RÆKKE NYE, EUROPÆISKE

PRØVNINGSMETODER.

Alle tilslag til almindelig beton

skal fremover være CE-mærkede. Producenterne

skal anvende et regelsæt,

der hedder system 2+, som grundlag

for mærkningen. Det betyder, at producenterne

fremover skal være certificerede.

Producenter, der har et kvalitetsstyringssystem

i henhold til DS 481,

skal ændre systemet, så det henviser

til de rette steder i DS/EN 12620.

Kravene til kvalitetsstyring er generelt

sammenlignelige med kravene i

DS 481. På et enkelt område er kravene

dog væsentligt skærpede. Producenterne

skal nu have et betydeligt bedre

grundlæggende kendskab til forekomsten

– fx hvilke mineraler sand, sten og

grus fra grusgraven indeholder.

Nemmere eksport

Alle lande i Europa skal tage den nye

europæiske standard i brug. Mulighederne

for eksport af tilslag (og betonprodukter

med indbyggede danske

tilslag) er derfor blevet betydelig lettere,

fordi grundlaget – EN 12620 – nu er

det samme over hele Europa.

Man skal dog stadig sikre sig, at

importlandets nationale tillægsregler

er opfyldt.

jbn

I PRAKSIS SKAL TILSLAG TIL NÆSTEN ALLE

BETONELEMENTER OG AL FABRIKSBETON

OVERHOLDE DS/EN 12620.

11


Ny service til abonnenter

DANSK BETON HAR ETABLERET SIN EGEN HJEMMESIDE.

Fremover skal abonnenter selv ændre

adresseoplysninger i forbindelse med

flytning.

Det sker på adressen www.danskbeton.dk,

hvor det også er muligt at

bestille/opsige et abonnement.

Tidligere har Post Danmark vedligeholdt

adresserne. Men de store portostigninger,

der har ramt Dansk Be-

1

05554 KHC 17083 n63Umy8L

PARITAS GRAFIK

HENRIK OLSEN

POSTBOKS 207

2605 BRØNDBY

DET ER VIGTIGT AT DER

BRUGES STORE OG

SMÅ BOGSTAVER

I PASSWORD.

................... ...................

12

ton og andre blade, gør det nødvendigt

med andre rutiner.

For at sikre leveringen af Dansk

Beton er det derfor vigtigt, at abonnenter

meddeler os ændringer i adresse-

eller modtagerinformationer på

www.danskbeton.dk.

Abonnenter kan logge ind på den

nye hjemmeside ved hjælp af deres

SÅDAN BRUGER DU www.danskbeton.dk

2

3

abonnementsnummer og et password,

der er trykt sammen med adresseoplysningerne

bag på bladet. Følg instruktionerne

på hjemmesiden.

Opstår der problemer i forbindelse

med rettelser af data kan du kontakte

Henrik Olsen på tlf. 36 38 25 25 eller

mail ho@danskbeton.dk

jbn

SÅDAN SER BILLEDET UD HVOR DU KAN RETTE

DINE DATA.

DU KAN OPSIGE SIT ABONNEMENT VED AT

AKTIVERE “OPSIG ABONNEMENT” OG DEREFTER

KLIKKE “SEND”.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


Efterspurgt af kunderne.

Fremstillet af SKAKO.

APOLLO, en teknisk fornyelse,

som kundernes ideer

har bidraget til udviklingen

af.

Øger produktiviteten og

kvaliteten.

Endnu en APOLLO-succes:

Efter 6 måneders drift

har denne APOLLO allerede

produceret 10.000

m3 beton, og den ser

stadig ud som ny.

Læs hele historien på

www.skako.com

APOLLO modstrømsblander

– Hurtigere, renere og mere sikker

SKAKO’s fokus på nytænkning og kvalitet gør APOLLO til det rigtige

valg,

når der skal nyinvesteres.

Nogle af fordelene ved APOLLO er:

• Store arbejdskraftbesparelser

• Op til 50% hurtigere rengøring

• Op til 23% hurtigere tømning

• Kortere cyklustider

• Op til 19% besparelser på energiforbruget

• Særligt avancerede tilvalgsmuligheder såsom automatisk spulesystem

• Lavere drifts- og vedligeholdelsesomkostninger

• En blander, der er lige velegnet til alle betontyper, inkl. SCC-beton

Når man først har set APOLLO i funktion, forstår man, hvordan SKAKO

har formået at forblive den førende og nyskabende leverandør af udstyr

og løsninger til produktion af ensartet højkvalitetsbeton siden 1963.

SKAKO A/S • DK-5600 Faaborg • Tel. +45 63 61 61 00 •


................... ...................

14

DEN NYE STANDARD FOR TILSLAG,

DS/EN 12620, GØR DET OBLIGATORISK

AT CE-MÆRKE TILSLAG, DER BRINGES

PÅ MARKEDET

TILSLAG SKAL CE-MÆRKES, NÅR DET

BRINGES PÅ MARKEDET, OG DET KAN

BLIVE DYRT IKKE AT OVERHOLDE

REGLERNE.

NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

Sten og grus

Den nye danske standard for tilslag

medfører, at tilslag fremover skal CEmærkes

som bevis for, at Byggevaredirektivets

grundlæggende krav til

blandt andet sikkerhed er overholdt.

Det gælder, hvis tilslaget bringes

på markedet ved fx at optræde på producentens

prisliste.

CE-mærket: Adgang til markedet

CE-mærket er en billet til at markedsføre

produktet på hele det indre europæiske marked.

CE-mærket fortæller, at produktet overholder de

europæiske krav, som fx udspringer af Byggevaredirektivet.

CE-mærkning betyder, at produktet er i overensstemmelse

med en harmoniseret standard eller en

europæisk teknisk godkendelse. Mærkningen

fortæller også, at producenten overholder kravene

til kvalitetsstyring og certificering.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


skal CE-mærkes

Hvis tilslaget ikke bringes på markedet,

fordi producenten har en fast

aftale med en aftager, skal tilslaget ikke

CE-mærkes. Det skal dog overholde

de samme krav, som er nødvendig

for CE-mærkningen. Samtidig påtager

aftageren af tilslaget sig overfor slutbrugeren

ansvaret for, at tilslaget

overholder kravene.

Nedrivning i yderste

konsekvens

DS/EN 12620 er en såkaldt harmoniseret

europæisk standard. Harmoniseret

betyder, at standarden er en del af

Det Indre Marked og dermed en del af

EU’s harmonisering, som krævet i

Byggevaredirektivet.

Erhvervs- og Boligstyrelsens bekendtgørelse

nr. 118 om markedsføring

og markedskontrol af byggevarer

er central.

Den siger, at byggemyndighederne

– det vil sige de danske kommunalbe-

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

styrelser - i byggesager kan forlange

dokumentation for, at byggevarer er

CE-mærkede. Både byggemyndighederne

og Erhvervs- og Boligstyrelsen

kan påtale, hvis der i strid med reglerne

er anvendt byggevarer uden CEmærke.

”Produktion og anvendelse af byggevarer

uden CE-mærke kan straffes

med bøde”, oplyser civilingeniør Ejner

Jerking fra Erhvervs- og Boligstyrelsen.

Desuden hjemler bekendtgørelse

118 tre sanktioner:

• Forbud mod markedsføring og

salg

• Krav om, at varen skal trækkes tilbage

fra markedet

• Krav om, at byggevaren fjernes fra

en bygning eller et anlægsarbejde.

”I yderste konsekvens kan der blive

tale om at rive en bygning ned”,

oplyser Ejner Jerking.

Opmærksomme rådgivere

De rådgivende ingeniører er opmærksomme

på, at der skal anvendes CEmærkede

byggevarer. Selv om man

kan betragte det som en selvfølge, at

loven overholdes, understreger mange

rådgivere alligevel kravet om CEmærkning.

”Det er mit indtryk, at langt de fleste

af rådgiverfirmaernes standardbeskrivelser

for levering af materialer og

udførelse af entrepriser indeholder bestemmelser

og krav om anvendelse af

CE-mærkede materialer”, siger direktør

John Cederberg fra de rådgivende

ingeniørers brancheforening, FRI.

Ansvaret ligger i første omgang hos

den part, der har begået fejlen, hvis

der er anvendt byggevarer uden CEmærke.

Typiske hos entreprenøren eller

leverandøren.

Men ifølge John Cederberg vil den

tilsynsførende efter omstændighederne

kunne gøres ansvarlig, hvis tilsynet

har tilsidesat sine forpligtelser - og

hvis de primært ansvarlige ikke kan

løfte deres erstatningsansvar fx på

grund af betalingsstandsning eller

konkurs.

jbn

15


NYE SPILLEREGLER FOR

BETON

De nye standarder DS/EN 206-1, DS

2426 og DS/EN 12620 bliver det store

samtaleemne i den danske betonbranche

i efteråret 2004. Dansk Beton har

derfor spurgt en række udbydere af

kurser om, hvad de har på programmet

i den henseende.

Dansk Konstruktions- og Betoninstitut

afholder et halvdagskursus i DS

2426 den 14. september i København

og 16. september i Århus. Kurset henvender

sig til alle ingeniører, der beskæftiger

sig med projektering af betonkonstruktioner,

produktion af beton

eller tilsyn med og udførelse af betonkonstruktioner.

Kursets formål er

at sætte deltagerne i stand til at anvende

den nye standard for betonmaterialer,

DS 2426. Yderligere oplysninger

på www.dkbi.dk.

................... ...................

16

Lær mere om de nye standarder

Teknologisk Institut afholder kurset

”Nye betonstandarder – EN 206-1

og DS 2426” den 4. november 2004 kl.

9-16 på Teknologisk Institut i Århus

og den 10. november 2004 kl. 9-16 på

Teknologisk Institut i Taastrup. Formålet

er at sætte deltagerne i stand til

at anvende den nye europæiske standard

for betonmaterialer, EN 206-1,

sammen med den danske standard

DS 2426. Kurset henvender sig til alle

ingeniører og teknikere, der beskæftiger

sig med betonproduktion. Yderligere

oplysninger på www.teknologisk.dk/kurser/k23024.

Teknologisk Institut afholder kurset

”Nye standarder for tilslag” den 5.

oktober 2004 kl. 9-16 på Teknologisk

Institut i Taastrup. Formålet er at give

overblik over kravene i de nye euro-

pæiske standarder for tilslagsmaterialer.

Kurset henvender sig til ledere,

kvalitetsstyrings- og salgsmedarbejdere

hos tilslagsproducenter og leverandører.

Yderligere oplysninger på

www.teknologisk.dk/kurser/23025.

Foreningen af Danske Grus- og

Stenindustrier, Byggematerialeindustrien

og Teknologisk Institut afholder

Gå-hjem-møde om CE-mærkning af

sand, grus- og stenmaterialer den 6.

september 2004 kl. 14-18 på Teknologisk

Institut i Århus. Yderligere oplysninger:erik.bruun-frantsen@teknologisk.dk.

Betonindustriens Fællesråd planlægger

kurser, men kan ved redaktionens

afslutning ikke give detaljer.

CONPARTS microbølge sonder – høj kvalitet…til lave priser

Mikrobølge sonde til konsistens måling

Conparts mikrobølge sonde til alle blandertyper fastsætter præcist

konsistensen af det færdigblandede beton.

Mikrobølgesonden er velegnet og utrolig nøjagtig ved alle sætmål. Resistens

over for varme giver stabile måleresultater selv op til 60°C. Fugtmåleren er

udstyret med et slidstærkt 10 mm tykt keramisk sensorhoved. Begge sonder

kan umiddelbart tilsluttes din eksisterende blanderstyring.

Mikrobølge sonde til måling af fugt i tilslag

Conparts mikrobølgefugtmåler installeres i tilslagssiloen og måler fugtigheden

i sand og andre tilslagsmaterialer løbende under doseringen med en

nøjagtighed på ca. 0,3%.

CONPARTS ApS

Telemarken 4 · DK-5600 Faaborg

Telefon: +45 62 61 11 11 · Fax: +45 62 61 50 11

www.conparts.dk · info@conparts.dk

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

jbn


................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

17


................... ...................

18

BETONELEMENTER ER PÅ EN GANG INDIVIDUELLE

BYDER PÅ UANEDE MULIGHEDER, MENER REKLAME

Elementer skal ma

på muligheder

JØRN DUUS HANSEN KAN

LIDE FORNEMMELSEN AF

BETON: ”NÅR JEG ER UDE

I PAUSTIAN, SKAL JEG

ALTID RØRE VED

VÆGGENE, DER NÆSTEN

ER SOM HUD PÅ EN SMUK,

MEN MÅSKE NOK EN

SMULE KNOKLET

KVINDE”, SIGER HAN.

Vi kender dem fra tv, reklamefolkene.

De kommer fra bureauer med opfindsomme

navne og har for betonverdenen

besynderlige titler. De klæder sig

skødesløst og ser altid afslappede,

kompetente og veltilpasse ud.

Vi accepterer, at de deler os alle

sammen op i kolorerede segmenter,

og at de kigger i vores køleskabe for

at se, hvem vi er. Vi er på det rene

med, at de ved, hvordan man kan få

omverdenen til at synes om produk-

INTEGREREDE LØSNINGER

Betonblandeanlæg

Blandanlæg fra Vorning

Maskinfabrik til færdigbeton

og blokstensanlæg. Vi kan

levere totalløsninger, samt

special-løsninger efter ønske.

Fingercar

Vorning Maskinfabrik levere

komplette løsninger af fingercar

og kranlæg med laserstyring

af kørefunktioner.

NYT: støbeborde til elementproduktion

Vorning Maskinfabrik ApS

Bloksten og elementproduktion

Vorning Maskinfabrik kan

levere og designe komplette

løsninger til blokstensanlæg

og elementproduktion

Forædlingsanlæg

Patenteret system med

høj kapacitet, leveres online/

offline og mobilt bygget i

standard 12 m trailer.

Evt. som indbygning i eksisterende

anlæg.

International leverandør af maskiner og automatiske systemer til beton- og teglindustrien

Industrivej 6 – Ørum – 8830 Tjele - Telefon: +45 8665 2900 – Fax: +45 8665 2964 – www.vorning.dk

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


OG STANDARD. DET

MANDEN JØRN DUUS HANSEN.

rkedsføres

ter fra bleer til mobiltelefonabonnementer.

Men hvad mener informationssamfundets

salgsdrenge og -piger så

egentlig om betonelementer?

Det fik man at høre i forbindelse

med overrækkelsen af Betonelement-

Prisen 2004, hvor strategisk planner

Jørn Duus Hansen fra Bates/Red Cell

Copenhagen tog betonelementerne

under behandling og beskrev produktet

med tre ord:

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

Stærkt, individuelt og

standard!

Betonelementer er et stærkt byggemateriale,

som både kan anvendes individuelt

og fabrikeres som standardvare.

Det ses sjældent og byder på

uanede muligheder”, sagde Jørn Duus

Hansen og medgav en trang til at røre

ved beton:

Betonelementet er et excellent

materiale. Når jeg er ude i Paustian,

skal jeg altid røre ved væggene, der

næsten er som hud på en smuk, men

måske nok en smule knoklet kvinde”.

Men hverken byggebranchen eller

befolkningen har ifølge Duus opdaget,

at betonelementer forbundet med

fantasi og viden kan give fantastiske,

emotionelle, storslåede og monumentale

resultater.

For at komme videre skal betonele-

mentet i reklamebranchens sprog

relanceres. I dag sælges beton som

et hurtigt og økonomisk materiale –

men står det til Duus skal betonelementer

markedsføres på sine næsten

uanede muligheder.

”Problemet består i at producere

tanker og idéer, at udtrykke noget.

Jeg er overbevist om, at vi danskere

vil kunne eksportere knowhow om,

hvad betonelementer kan bruges til

og om at fremstille dem”, sagde

Jørn Duus Hansen.

Det kræver først og fremmest en

ny opfattelse af betonelementer hos

byggefolket selv og dernæst hos forbrugerne.

Dermed er bolden givet op

til både arkitekter, bygherrer og producenter

af betonelementer – uanset

hvad de har på hylderne og i køleskabet.

jbn

19


Søhuset

Bygherre: Scion DTU

Arkitekt: Cubo Arkitekter

Entreprenør: MT Højgaard

Fabriksbeton: 4K

Betonelementer: Spæncom

NYT AKTIVITETSHUS FOR 3.000 ANSATTE I VIRKSOMHEDERNE I SCION DTU

Forskere skal slappe af

omgivet af hv

Normalt er der fuld gang i kolber,

computere og kredsløb i forskerparken

Scion DTU i Hørsholm. Men hårde

hoveder har også brug for at slappe

af, og derfor opfører MT Højgaard

a/s Betondivisionen nu et nyt aktivitetshus,

hvor det lige så meget handler

om konferencer, ketsjer og kage til

kaffen.

Søhuset bliver på 4.000 kvadratmeter

med faciliteter som kombineret auditorium

og sportshal, squashrum,

................... ...................

20

sauna, fitness, massage og restaurant

for de 3.000 mennesker, der arbejder i

forskerparkens virksomheder.

Hvid beton med mønster

Bygningen er tegnet af Cubo Arkitekter.

Byggeriet er komplekst med indvendige

gader, dobbelthøje rum samt

masser af insitu- beton. Betonelementer

bruges kun i begrænset omfang til

fx bagvægge og enkelte bjælker.

Insitu-støbning bruges blandt andet

til facader, søjler, trapper og hængende

dæk i hvid beton med mønster.

Adgangen til bygningen sker også

på hvid beton fra 4K i form af såkaldte

tramper – en kombination af trapper

og ramper. Sågar vinduernes sollameller

er af hvid beton, lige som det

bliver muligt at nyde naturen på en

stor insitu-støbt terrasse i hvid beton

Projektleder Jens Geert Dalsgaard

fra MT Højgaard har mange udfor-

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


id beton

dringer på byggepladsen. De åbne

konstruktioner hviler på hinanden på

kryds og tværs, og arkitekten stiller

meget store krav til det mønster, der

præger den hvide betonoverflade.

Mønstret illuderer støbeskel. Det

opnås ved at fore formene med tyndt

krydsfiner, der er skåret ud med under

en millimeters nøjagtighed. En

metode, der blandt andet gør det

umuligt at anvende sædvanlig systemforskalling.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

OTTE METER HØJE INSITU-STØBTE SØJLER

MED ET TVÆRSNIT PÅ 120 GANGE 20

CENTIMETER.

”Så godt som alle felter har forskellig

størrelse. Vi bruger nok fire gange

så lang tid på insitu-støbninger som

normalt”, siger Jens Geert Dalsgaard.

Fredede træer

Omgivelserne er også vanskelige.

Grunden falder cirka otte meter fra

bygningens østside til vestsiden. Mod

nord ligger en fredet mose, og hele vejen

rundt om byggefeltet står der fre-

TRÆERNE RUNDT OM BYGGEPLADSEN ER

FREDEDE. ”DET KOSTER OS 50.000 KRONER

I BØDE AT BESKADIGE ET TRÆ. SÅ VI SKAL

VÆRE MEGET OPMÆRKSOMME”, SIGER JENS

GEERT DALSGAARD.

FELTERNE FREMBRINGES VED HJÆLP AF

KRYDSFINERPLADER INDE I FORMENE.

dede træer, der gør adgangsforholdene

vanskelige.

”Det koster os 50.000 kroner i bøde

at beskadige et træ. Så vi skal være

meget opmærksomme”, siger Jens Geert

Dalsgaard.

Råhuset står efter planen færdigt i

efteråret 2004. Søhuset skal tages i

brug i foråret 2005.

jbn

21


................... ...................

22

Neutronsonde type IPI 101

Neutronspredningsmetoden:

Den eneste metode til korrekt at måle

vandindholdet i tilslagsmaterialerne ved

betonfabrikation.

Måler i grus- såvel som i stenmaterialer.

Første sonde monteret i 1968, og

sonden måler stadig korrekt.

Instrument type ICI 650 for måling af

fugtigheden og densiteten.

Instrumentet kan modtage signaler fra

1 til 12 sonder.

Densitet sonde type IGI 241

Sonde type IGI 241 måler densitet/tørstofindhold

i genbrugsvand med meget

stor nøjagtighed.

Klintevej 526 · Magleby · DK-4791 Borre

Tlf.: 55 81 20 74 · Fax: 55 81 22 74

www.nucle.dk · E-mail: hub@nucle.dk

DANSK SOMMERREGN GØR BARE STORFLISERNE VED

KØBENHAVNS UNIVERSITET AMAGER ENDNU SMUKKERE.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

DE SIENAFARVEDE STORFLISER BINDER HELE KVARTERET

SAMMEN. HER SES DE I KAREN BLIXEN PARKEN.

Storfliser binder kvarter sammen

AFSYREDE, SIENAFARVEDE STORFLISER SÆTTER ET

SÆRLIGT PRÆG PÅ DEN NORDLIGE DEL AF ØRESTAD.

Den nordlige del af Ørestad er et

virvar af aktivitet. DR Byen, Karen

Blixen Parken og Tietgenkollegiet er

nogle af de spændende byggerier,

der skyder op langs Universitetskanalen,

som skal binde området sammen.

Kanalen har fået sit navn, fordi

den mod nord begynder ved den

udbygning af Københavns Universitet

Amager, der stod færdig i 2002.

Her er der også mulighed for at nyde

et andet af de elementer, der skal

skabe en helhed ud af det nye kvarter:

Afsyrede, sienafarvede storfliser,

som giver hele området et særligt

præg.

Det er landskabsarkitekt Svend

Kierkegaard, der har designet belægningerne

i forbindelse med udbygningen

af universitetet. Aarhus

Cementvarefabrik har leveret de

store, armerede fliser, som måler 1,2

meter gange 2,4 meter.

”Vi havde et meget konstruktivt

besøg på fabrikken, hvor jeg blev

opmærksom på mulighederne for

at bruge storfliser. Det er et moderne

alternativ til belægninger støbt

in-situ”, siger Svend Kierkegaard

og fortsætter:

”Storfliserne kan lægges ved

hjælp af en sugekop. Det betyder, at

produktiviteten er bedre end ved

lægning af traditionelle fliser”.

Aarhus Cementvarefabrik har

specialiseret sig i belægninger til

særlige anvendelser. Virksomheden

er en af de få i Danmark, der kan

producere så store specialfliser.

Senest har Aarhus Cementvarefabrik

også leveret storfliser til Karen

Blixen Parken, der i alt skal bestå

af 200 boliger. Dele af byggeriet

er taget i brug. Alt skal stå færdigt i

2005.

................... ...................

23

jbn


”FUGTIGHEDSSONDEN KAN NEMT

PLACERES PÅ BÅDE NYE OG

EKSISTE-RENDE KONSTRUKTIONER”,

FORTÆLLER BRIAN PETER KOFOED.

SONDEN ER ET NÆRMEST ET SØM,

DER SLÅS IND I BUNDEN AF ET

HUL, DER BORES MED DEN

ØNSKEDE DYBDE I BETONEN. HER

OVERVÅGEN DEN SÅ, HVORNÅR

ARMERINGSKORROSION BEGYNDER.

................... ...................

24

Klar til at sælge

beton internatio

FORCE TECHNOLOGY MARKEDSFØRER

FORUDSIGE KORROSION AF ARMERING

Efter et europæisk forskningsprojekt og to

års yderligere udvikling er Betonafdelingen

i FORCE Technology nu klar til at satse internationalt

på sensorer og systemer til at

overvåge og forudsige korrosion af armering

i beton.

Sammen med Rambøll og en række

udenlandske partnere deltog FORCE Technology

fra 1998 til 2002 i BRITE-EURAM

projektet Smart Structures om integrerede

overvågningssystemer til at vurdere betonkonstruktioners

holdbarhed.

Projektet førte til fire forskellige sensorer,

som de danske teknikere arbejdede videre

med. Resultatet er blevet to sensorer, der nu

er klar til kommerciel brug i stor skala.

”Vi har under vejs opgivet en chloridsensor

og en pH-sensor, der ikke egnede sig til

industriel produktion. Til gengæld har vi nu

to gode sensorer, der kan produceres effektivt”,

siger afdelingschef Oskar Klinghoffer

fra FORCE Technology.

Måler korrosion og fugt

De to sensorer, der nu er klar til markedet, er

dels en sensor til at måle, hvornår armeringskorrosionen

begynder, dels en fugtsensor.

Sammen med muligheden for elektrokemisk

at måle korrosionshastigheden fra

overfladen er det nok til at kunne få et godt

billede af betonkonstruktionens tilstand.

Det skaber mulighed for at optimere vedligehold

af betonkonstruktionen og dermed

opnå den bedste driftsøkonomi.

”I forbindelse med fx broer og tunneler

kan der være mange penge at spare ved at

overvåge konstruktionen med sensorer, så

det kun er nødvendigt at lave inspektion på

stedet, når sensorerne viser, at der er ved at

blive problemer”, siger Oskar Klinghoffer.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


sensorer til

nalt

NU SENSORER TIL AT

I BETON.

Uden sensorer er det nødvendigt med

hyppige inspektioner og målebesøg, som tager

forholdsvis lang tid. Ikke mindst ved

broer over vand, hvor det er nødvendigt at

sejle ud til bropillerne.

Desuden vil det ofte være muligt at udskyde

kostbare reparationer på baggrund af

viden fra betonsonder.

”Man skal ikke bruge sensorer alle steder,

men tænke sig om og bruge systemerne på

kritiske og svært tilgængelige steder”, siger

Oskar Klinghoffer.

Også til eksisterende

konstruktioner

Et af de nye resultater er, at det nu er muligt

at placere sonder til at måle korrosionens begyndelse

i eksisterende konstruktioner. Tidligere

fandtes der kun sensorer til at støbe

ind i nye konstruktioner.

Den nye sensor er et nærmest et søm, der

slås ind i bunden af et hul, som bores med

den ønskede dybde i betonen. Derefter skrues

en ledning fast i sømmet, og sensoren er

klar til at måle.

”Det er et meget enkelt og effektivt princip”,

siger specialist Brian Peter Kofoed fra

FORCE Technology.

Fugtighedssensoren kan også nemt placeres

på eksisterende konstruktioner.

FORCE Technology samarbejder fortsat

med Rambøll, der udvikler software og systemer

til at håndtere de mange data fra sensorerne.

I de kommende år skal betonsensorerne

have endnu et løft, idet FORCE Technology

til efteråret ansætter en erhvervsforsker på

dette område i samarbejde med BYG•DTU.

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

jbn

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

REPTON

REPTON

DEKLARATIONSORDNING FOR

CEMENTBASEREDE MATERIALER

TIL REPARATION AF BETON

- har til formål at sikre, at materialer til reparation af

beton fremstilles og leveres i den kvalitet, der er deklareret

i den varedeklaration, som producent eller leverandør

har udarbejdet

- skal give køber og bruger tilstrækkelig dokumentation

for materialekvaliteten, så yderligere prøvning ikke er

nødvendig

- er etableret af virksomheder, der fremstiller eller forhandler

cementbaserede reparationsmateria-ler, herunder

udfyldnings- og udjævningsmaterialer

- administreres af et uvildigt kontroludvalg

- finansieres af de tilsluttede virksomheder ved optagelsesgebyr,

kontingent og produktgebyrer

- medfinansierer den danske indsats i den Europæiske

Standardiseringsorganisation CEN ved udarbejdelse

af fælles europæiske standarder for at kunne tilpasse

udviklingen og fortsat være med til at kunne sikre betonreparation

af god kvalitet.

Følgende virksomheder er tilsluttet

deklarationsordningen pr. august 2004

Fosroc A/S tlf. 7484 8884

Kroghs A/S tlf. 9822 5200

Marlon A/S tlf. 7575 4300

MB Projekt ApS tlf. 4582 0318

MC-Bauchemie Müller GmbH

& Co. v/Gottfred Petersen A/S tlf. 6341 1266

Nordisk Bygge Kemi A/S tlf. 7466 1511

maxit a.s tlf. 5618 1856

Rescon Mapei, A/S, Norge tlf. +47 6297 2000

Sika Danmark A/S tlf. 4818 8585

Tarco Vej A/S tlf. 6331 3535

Klik ind på vores hjemmeside

www.teknologisk.dk/repton,

hvor der findes oversigt over de tilsluttede produkter.

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

;;;;

REPTON

Sekretariat:

Teknologisk Institut · Byggeri · Postbox 141 · 2630 Taastrup

Tlf.: 7220 2179 / 7220 2165 · Fax: 7220 2191

25


Undgå

ubehagelige

overraskelser

LECA letfyld ® er uden tvivl en nem, billig og

gen-nemprøvet metode til at opnå optimal stabilitet

for anlægs- og bygningskonstruktioner.

LECA letfyld ® leveres i 3 sorteringer afhængig

af krav til densitet og styrke:

• LECA-ærter 4-10mm

• LECA-nødder 10-20mm

• LECA•let usorteret

Rekvirer vores brochure

LECA letfyld ® – Geotekniske

løsninger ved at ringe til

LECA-Byggeinformation

eller besøge vores hjemmeside

på www.leca.dk

– i grunden det

bedste underlag

................... ...................

26

R

Tlf.: 87 61 02 01

www.leca.dk

leca@leca.dk

ProService

DANSK BETONFORENINGS NY FORMAND,

ERIK STOKLUND LARSEN, SÆTTER NU

FOKUS PÅ FORMIDLING.

Dansk Betonforening:

Styrket fokus

Dansk Betonforening skal fremover

fokusere på teknisk formidling og

tættere kontakt mellem virksomheder

og videncentre, lyder det fra

foreningens ny formand, civilingeniør

Erik Stoklund Larsen.

Dansk Betonforenings vigtigste

opgave er at formidle viden om

materialet beton. I mange år har hovedvægten

ligget på faglige møder,

men det er i stigende grad vanskeligt

for vore medlemmer at finde

tid til at deltage”, siger Erik Stoklund

Larsen.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


VIDENFORMIDLING OG TÆTTERE KONTAKT MELLEM UNIVERSITETER

OG VIRKSOMHEDER ER NØGLEOPGAVER FOR DANSK BETONFORENING.

på teknisk formidling

Nørdet er attraktivt

Derfor er udfordringen dels at gøre

møderne mere spændende, dels at

formidle på nye måder.

”Faktisk er det de mest ”nørdede”

møder, der er størst interesse for, så vi

må lægge os i selen med emnerne.

Desuden vil jeg arbejde for større formidling

af teknisk art via Dansk Beton,

som foreningen er med til at udgive”,

lyder det fra den nye formand, som

også gerne vil gøre opmærksom

samarbejdet i Nordic Concrete Research.

Stigende omkostninger til deponi af slam og restbeton

CPT har løsningen!

Recirkuleringssystemer for restbeton og spulevand for færdigbetonstationer og elementfabrikker

– den totale 0-løsning med genanvendelse af vand, slam, grus og sten

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

”Der er meget ny betonviden at hente

på www.itn.is/ncr”, siger han.

Kontakt til virksomheder

Erik Stoklund Larsen mener desuden,

at Dansk Betonforening kan være med

til at knytte tættere kontakt mellem

virksomheder og universiteter og andre

videncentre.

”I første omgang vil vi tage kontakt

til Dansk Betonforenings cirka 70

virksomhedsmedlemmer for at høre,

hvad de ønsker sig af foreningen”, siger

den garvede betonmand, der blev

BIBKO’s recirkuleringssystem omfatter kundetilpassede anlæg til genvinding af

sand og sten fra restbeton og spulevand fra blandeanlæg, betonkanoner og

betonpumper – i forbindelse med elementproduktion desuden fra distributionssystem

& produktionsmaskiner.

Yderligere kan recirkuleringssystemet omfatte klareringsanlæg for genanvendelse

i produktionen af renset vand og slam.

Alle anlæg er tilpasset skandinaviske klimaforhold for at sikre helårsdrift.

CPT’s omfattende produktprogram af kvalitetsudrustning til betonindustrien inkluderer

desuden:

• Doserings-, blande- og distributionsanlæg - inkl. bl.a. udrustning til

farvedosering, fugtmåling, vanddosering, rengøring…

• Udrustning til elementproduktion – inkl. bl.a. formborde, magneter,

betonudlæggere, armering, overfladebehandling…

• Udrustning til betonvareproduktion – inkl. bl.a. produktionsmaskiner,

overfladebehandlings- & håndteringsanlæg…

Betonbiler & betonbånd

CPT A/S, Danmark

Kalekovej 50 · DK-5600 Faaborg

Tel: +45 62 65 20 70

Fax: +45 62 65 20 80

Email: hk@cpt-as.dk

CPT A/S, Sverige

Holmby 1503 · SE-240 32 Flyinge

Tel: +46 46 52 784

Fax: +46 46 52 786

Email: vic@cpt-as.dk

valgt på foreningens generalforsamling

i marts 2004.

Erik Stoklund Larsen arbejder i

dag med vedligeholdelse af betonbroer

i COWI, og før det var han i

mange år med til at anvende utallige

kubikmeter beton i Vejdirektoratet,

som har også repræsenterede

i en række forsknings- og udviklingsprojekter.

Besøg vores hjemmeside

www.cpt-as.dk

27

jbn


BETONELEMENT-FORENINGEN

28

AF SVEND RÖTTIG

Arkitekt Kim Utzon fik Betonelement-

BETONELEMENT-PRISEN BLEV UDDELT 1. GANG I 1978 TIL

BEBYGGELSEN ”GADEKÆRET” I ISHØJ, OG SOM ARKITEKT

GØSTA KNUDSEN BEMÆRKEDE, DA HAN PÅ PRISKOMITEENS

VEGNE OVERRAKTE DETTE ÅRS PRIS TIL ARKITEKT KIM

UTZON, SÅ ER DET MERE END 25 ÅR SIDEN, OG DERMED

KAN PRISEN FEJRE EN SLAGS SØLVBRYLLUP. SÅ, – MAN MÅ

FASTSLÅ, AT BETONELEMENT-PRISEN ER EN VELETABLERET

STØRRELSE

Betonelementerne vises frem

Prisen blev i år i juni måned uddelt

ved en højtidelighed i arbejdsgiverforeningen

HTS's bygning, beliggende i

Københavns Nordhavn. Prisen blev

givet for projekteringen af dette byggeri

samt for et nyt domicil til Rosendahl

A/S i Hørsholm og for Dunkers

Kulturhus, beliggende i Helsingborg.

Gennemgående for de tre præmierede

bygningsværker er, som Gøsta

Knudsen nævnede, at arkitekturen

klart viser, at der her er tale om huse

bygget af betonelementer i et industrialiseret

byggesystem. Tingene bliver

ikke pakket ind i tynde beklædninger

i natursten, sprøjtemalede stålplader

eller fintspartlede gipsplader. Her vises

klart, hvad der er tale om: Et hus

bygget af betonelementer.

Kim Utzon takkede for Prisen og

nævnede endvidere i sin svartale, at han

sammen med sin tegnestue igennem en

årrække har forsøgt at udnytte de muligheder

i det industrielt producerede

byggeri, der blev brugt i Paustrians Møbelhus

så langt tilbage som 1985.

Beton har iboende kvaliteter

Tekstforfatteren Jørn Duus Hansen

karakteriserede i sin tale betonelementer

med tre ord:

Stærkt, individuelt, standard, og han

påpegede, at de to sidstnævnte betegnelser

ikke modsiger hinanden, og det

er just det forunderlige, at byggematerialet

beton både kan bruges utroligt individuelt

og fabrikeres som en standardvare

og, at dette er sjældent og byder

på uanede muligheder. Det var også

hans påstand, at dansk byggeri ville

gå frem med stormskridt, hvis man fik

en anden arbejdsdeling mellem industri

og håndværk. Som det ofte er nu,

anser menigmand ofte industrialisering

som noget der er farligt og dårligt. Samme

menigmand ville aldrig drømme

om at købe en bil eller et køleskab,

fremstillet som rent håndværk. Men

huse, uha, jo mere håndværk, desto

bedre.

...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


Prisen, 2004

Børnesygdommene er

overstået

Jørn Duus Hansen bemærkede også,

at det nu vist må siges, at betonelementer

nu har gennemgået alle børnesygdomme,

og nu bør placeres, hvor

det fortjener at blive placeret. Det er

Grænseflader

DANSK BYGGERI HAR IGANGSAT ET NYT PROJEKT DER BESKÆFTIGER

SIG MED GRÆNSEFLADERNE MELLEM DE ENKELTE FAGOMRÅDER

Det er en kendt sag, at der langs

grænseflader under tiden opstår konflikter.

Sådan forholder det sig, ikke

så overraskende, også inden for byggeriet,

der hvor faggrænserne mødes.

Projektets formål

Det er projektets formål at minimere

fejl og mangler i byggeriet med særligt

sigte på at sikre sammenhængen

mellem de forskellige fag eller entrepriseskel.

Et eksempel

Ofte har, for eksempel leverandøren

af betonelementerne været i den situation,

at han har leveret elementerne til

byggepladsen, råhuset er monteret og

apterings- og finisharbejdet er kommet

i gang. Herefter modtager han et

opkald fra malermesteren, der er utilfreds

med finish'en på overfladerne af

de leverede elementer. Nu står de to

parter så overfor hinanden, malermester

og elementleverandør. Begge henviser

til de krav bygningsbeskrivelsen

angiver for de respektive fagområder.

Elementleverandøren hævder, at hans

produkter lever op til de stillede krav

til betonoverfladerne. Malermesteren

...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

først og fremmest i hovederne på byggeriets

aktører og dernæst i forbrugernes

bevidsthed.

Beton kan tåle at blive set

Som gammel ”elementmand” går jeg

fra årets prisoverrækkelse af Betonelement-Prisen

med en stærk opfattelse,

at betonelementer, når anvendelsen af

disse kommer i hænderne på dygtige

for sin del, kan ikke få det til at stemme

med de forudsætninger, han qua

beskrivelsen, lagde til grund for sit tilbud

og den efterfølgende kontrakt. I

en sådan situation viser det sig ofte, at

miseren er opstået på grund af uklarheder

i grænsefladen mellem de to

fagbeskrivelser. Dette giver anledning

til diskussioner, unødig ærgrelse og

tidsspilde samt fordyrelser for alle de

deltagende parter.

Et andet eksempel

Ønsker bygherren at foreskrive skærpede

tolerancer i forhold til gængs

praksis, får dette ofte betydning for

flere deltagere i byggeriet end lige

netop det eller de fag, tolerancerne

skærpes over for. En sådan skærpelse

af tolerancer kan gribe dybt ind i

byggeprocessen og medføre væsentlige

fordyrelser, uden at kvaliteten

behøver at stige tilsvarende.

Tolerancer defineres bredt

i projektet

I projektet defineres begrebet ”Tolerancer”

bredt og omfatter ikke bare

måltolerancer på hovedmål og delmål,

men også placeringstolerancer

BETONELEMENT-FORENINGEN

arkitekter, er et enestående byggemateriale,

der rummer nye og spændende

muligheder.

Som Gøsta Knudsen nævnede: “Beton

behøver ikke nødvendigvis at blive

pakket ind i alle mulige andre byggematerialer,

beton kan stå for sig selv

og tåle at blive set.” Dette er blevet

overlegent demonstreret af arkitekt

Kim Utzon og hans medarbejdere.

AF SVEND RÖTTIG

for indstøbningsdele og udsparinger.

Endvidere lægges også krav til overflader,

visuel finish, kvaliteter på materialer,

fugtindhold, og sammenlignelige

målemetoder, ind i begrebet.

Mange deltagere i projektet

Ud over Betonelement-Foreningen

deltager følgende sektioner fra

Dansk Byggeri.

I projektet: DBI's elementfraktion,

Alufacadesektionen, Gulvsektionen,

Industrisektionen, Malersektionen

Murersektionen, Snedkersektionen

og Træsektionen.

Køreplan for projektet

I de kommende måneder foregår arbejdet

i de faglige sektioner, og det er

så meningen, at man senere på året

tager fat på det tværfaglige arbejde.

Det er Dansk Byggeri's intention, at

nå frem til en afklaring endnu i år.

Herefter skal arbejdet til høring

blandt byggeriets øvrige parter med

henblik på, at resultaterne kan indgå

i beskrivelsesvejledninger og de forskellige

byggetekniske anvisninger.

29


BETONELEMENT-FORENINGEN

Tietgen Kollegiet skyder op

Tietgen Kollegiet i Ørestaden ved København

har en cirkelrund grundplan

og består af i alt 5 bygningsafsnit, alle i 7

etager, orienteret omkring en ligeledes

cirkelrund indre gård. Råhuset opføres

af betonelementer, idet dog stueetagen

overvejende er støbt på stedet som en

række 3-benede rammer, der alle er radialt

placeret mod et fælles centrum.

Besøg på byggepladsen

Nu er byggeriet kommet op af jorden.

Parkeringskælderen er stort set færdig,

og Pihl & Søn A.S, der har ansvaret for

Storentreprise 1: Jord + Råhus, er i fuld

gang med de første bygningsafsnit.

30

C. F. Tietgen

Carl Frederik Tietgen, der stammede

fra Odense, var en stor finansmand.

(1829-1901). Han var initiativtager til en

lang række virksomheder, som kom til

at danne grundlag for det industrielle

gennembrud i Danmark, blandt andet

DFDS, Store Nordiske Telegraf-Selskab,

De Danske Sukkerfabrikker og Tuborg.

Kældergulvet ligger ca. 1,5 meter

under grundvandsspejlet, dvs. at kælderen

er udsat for en betydelig opdrift.

Det betyder, at hvor der ikke er tilstrækkelig

ballast fra råhuset, er kælderens

lodrette stabilitet sikret med jordankre

forankret dybt i kalkgrunden.

Kældergulvet er udført som en dobbeltkonstruktion

med indskudsdræn,

hvorfra indtrængende vand bortpumpes.

Tæt på byggegrunden ligger i undergrunden

en NV-/SØ-gående langstrakt

dalstruktur, som blev skabt af en

smeltevandsflod engang i istiden. Denne

dalstruktur har skåret sig dybt ned i

kalklaget, så kalken under bygningen

først træffes ca. 10 meter under terræn.

Dalen er opfyldt med smeltevandssand

og -grus. Der træffes både et primært

og et sekundært vandspejl under

byggepladsen, og for at komplicere

bundforholdene yderligere, kan det

nævnes, at grunden er beliggende på et

tidligere militært skydeterræn. Så der

er foretaget ammunitionsrydning på

grunden, en såkaldt dybderydning.

Kælderdækket består i det væsentlige

af TT-elementer med overbeton.

Ned gennem søjlerne, placeret i og

ved den ydre ringformede, pladsstøbte

kældervæg, skal der føres spændkabler

til at sikre overbygningens stabilitet.

Spændkablerne forlænges med

jordankre, der, som omtalt ovenfor, fører

kræfterne helt ned til kalkgrunden.

Udover at kælderen stort set er færdig,

er de første at de 5 bygningsafsnit

ved at skyde i vejret, og montagen af

betonelementerne er ved at finde sin

rytme.

Som det fremgår af skitsen side 33

skal den ene af husets facader, den der

vender ind mod den indre gård, svæve

langt ind i gårdrummet. Statikerne

fra COWI er virkelig kommet på arbejde

for at tæmme de væltende kræfter

på konstruktionen, og derfor optræder

de før omtalte spændkabler og jordankre.

I den samlede vægskive, lodret

gennem alle 7 etager, skal der føres

spændkabler. Supplerende hermed

placeres der vandrette spændkabler i

oversiden af de to udkragede etager.

Væggene har en tykkelse på 250 mm,

og etagedækkene består overvejende

af 200 mm tykke, massive elementer.

Man er ikke endnu nået til den fase,

hvor man skal gennemføre den

”frie frembygning”. Først skal den del

af råhuset, der ligger indenfor understøtningsfladen,

rejses i alle 7 etager

for at give den fornødne kontravægt.

Beton med stort B

Et karakteristisk træk ved byggeriet

er, at arkitekten har ønsket, at betonen

skal ligne det, det er, nemlig: Beton

med et stort B. Alle indvendige flader

på lofter og vægge skal nemlig som

...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


færdigt resultat fremtræde som ubehandlet,

grå beton. Dette stiller naturligvis

ganske høje krav til finishen på

elementer og pladsstøbte konstruktioner.

At finish og kvalitet tages alvorligt

skinner igennem overalt på byggepladsen,

også hos pladsledelsen,

der er i hænderne på NIRAS. Som eksempel

kan nævnes, at man lige i øjeblikket

arbejder på at finde en løsning

på, hvorledes de færdigstøbte konstruktioner

skal pakkes ind og beskyttes

under byggeperioden.

Besøg på elementfabrikken

På lagerpladsen i Viby hos Betonelement

a/s, venter en større mængde

væg- og dækelementer på at blive leveret

til byggepladsen. Hans Stig Møller

fra Betonelement a/s, fortæller, at

alle vægelementer er støbt i vandrette

forme, og at man benytter selvnivellerede

beton, SCC.

Det har ikke været så enkelt at opnå

det ønskede udfaldskrav på de

25m2 store vægelementer. Beskrivelsen

af overfladen indeholder, udover

de mere målbare emner som lufthuller

og fordeling heraf, planhedskrav o.s.v.

følgende passus: ”Overfladen skal

fremtræde glat, plan og ensartet og

uden væsentlige farveforskelle” Alle,

der arbejder med naturmaterialet beton,

ved, at det ikke er muligt at fremstille

et så stort element uden, at der

optræder visse mindre farveforskelle,

– og så i øvrigt sikre, at 400 stk. elementer

er helt ens. Alene det forhold

at der er væsentlig forskel på en glittet

opside, og den side der er støbt mod

formen, kan give anledning til mange

diskussioner.

Hans Stig Møller fortæller videre,

at man i denne sag, lige fra starten har

haft en god og konstruktiv dialog med

arkitekten om at finde frem til en overflade,

der var acceptabel, og som levede

op til de stillede krav. På fabrikken

blev det nødvendigt at ændre noget på

produktionsapparatet. Således blev alle

de formborde, der skulle bruges til

at støbe vægelementerne, forsynet

med helt nye stålplader. Under rejsens

gang har vi også testet støbning mod

lakerede træforme, men det gav ikke,

efter arkitektens mening, den rigtige

overflade, fortsætter Hans Stig Møller.

BETONELEMENT-FORENINGEN

AF SVEND RÖTTIG

Vi valgte at støbe med SCC, Self

Compacting Concret eller flydebeton,

således at formvibration kun var nødvendig

i få sekunder. Hermed opnås

en meget ensartet overflade, idet

klangfigurer fra den traditionelle

formvibration undgås.

Det er meget nødvendigt at have

medarbejderne med i processen for at

opnå det gode resultat. Vi gennemgik

alle arbejdsprocesser med de medarbejdere,

der var med på sagen. Herved

opnåede vi en forståelse for, hvorfor

det er så vigtigt, at arbejdet bliver

udført på den aftalte måde.

Efter støbning, afformning og

eventuelt finisharbejde sættes elementerne

på fabrikkens udendørs lagerplads.

Mange af elementerne er oplagret

mellem et halvt- og trekvart år, og

vi kan, som vi også forventede det,

konstatere, at elementerne der var

ens, da de blev afformet, ændrer udseende

på grund af vejrligets påvirkning.

Naturligvis afhængig af hvor

lang tid og hvor kraftigt de bliver eksponeret,

slutter Hans Stig Møller.

Betonelement-Foreningen, Kejsergade 2. Postboks 28. 1002 København K. Telefon 72 16 02 68/72 16 02 67. Fax 72 16 02 76

Medlemsfortegnelse

Betonelement a/s, Esbjerg, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Hobro, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Ringsted, 70 10 35 10 • Betonelement a/s, Viby Sj., 70 10 35 10

Beton-Tegl A/S, 98 37 21 99 • A/S Boligbeton, 75 65 12 55 • C. C. Brun Betonelementer A/S, 57 64 64 64 • DALTON Betonelementer A/S, 87 45 98 00

EXPAN A/S, Brørup, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Søndersø, 76 37 70 00 • EXPAN A/S, Fiskbæk, 76 37 70 00 • Fårup Betonindustri A/S, 86 45 20 88

Gandrup Elementfabrik A/S, 96 54 38 00 • Kähler A/S, 58 38 00 15 • A/S Midtjydsk Betonvare- & Elementfabrik, 97 12 64 66 • Leo Nielsen Elementfabrik A/S, 54 41 85 00

PL Beton A/S, 56 96 42 17 • S.E. Beton A/S, 98 38 15 55 • Spæncom A/S, Hedehusene, 46 57 92 00 • Spæncom A/S, Kolding, 79 38 93 00

Spæncom A/S, Aalborg, 99 35 91 00 • Tinglev Elementfarbrik A/S, 72 17 10 00 • U-GE beton A/S, 74 69 89 84


NYT FRA BETONCENTRET

NYE STANDARDER PÅ BETONVAREOMRÅDET

I sidste nummer af Dansk Beton (2,

2004) bragte vi en artikel om CEmærkning

som konsekvens af Byggevaredirektivet.

CE-mærkning af betonvarer er netop

nu aktuel for betonvare-branchen,

idet der foreligger nye fælles europæiske

standarder for bl.a. belægningssten,

fliser og kantsten og for rør- og

brønd-godsprodukter. Det drejer sig

om følgende standarder:

• DS/EN 1338 Belægningssten

• DS/EN 1339 Fliser

• DS/EN 1340 Kantsten

• DS/EN 1916 Betonrør og formstykker,

uarmerede, armerede og

med stålfibre

• DS/EN 1917 Betonnedgangs- og

inspektionsbrønde, uarmerede, armerede

og med stålfibre.

Rør- og brøndgodsstandarderne skal

være implementeret inden d. 23. november

2004, mens belægningsstandarderne

skal være implementeret

primo 2005.

Der ligger en stor udfordring i at få

implementeret disse standarder, bl.a.

fordi der ikke som i DS400-2 er et

fælles system for vurdering af overensstemmelse

af prøvningsresultater.

Derudover dækker de nævnte standarder

ikke alle typer af fx rør- og

brøndgodsprodukter, og hvilket kontrolgrundlag

skal disse produkter så

vurderes efter?

Internt projekt i Betoncentret

Betoncentret er, efter opfordring og

efter eget ønske, gået intensivt ind

i arbejdet og udviklingen inden for

produktområdet betonvarer. I foråret

32

er der i Betoncentret gennemført et

internt projekt, der har til formål at

studere de nye standarder og krav til

betonvarer i forhold til det hidtidige

grundlag i DS 400- serien. Hensigten

er at være i stand til at hjælpe betonvarebranchen

i gang med implementering

af de nye standarder.

Ved gennemførelsen af dette projekt

er der blevet identificeret en række

forhold, som vil bevirke, at betonvareproducenterne

skal agere anderledes,

end tilfældet er i dag. Som eksempler

kan nævnes:

1. Spaltetrækstyrke for belægningssten

– Se skitse

2. Nye statistiske metoder for vurdering

af overensstemmelse af belægningsprodukterne

3. Styrkeprøvning på udborede kerner

af brøndgods.

1. Spaltetrækstyrke for

belægningssten

I DS/EN 1338 indføres der en ny metode

til styrkeprøvning. I metoden,

der er beskrevet i standardens anneks

F, bestemmes en spaltetrækstyrke i

stedet for som nu en trykstyrke.

Det hidtil anvendte udstyr til styrkebestemmelse

kan derfor ikke længere anvendes

til styrkeprøvning uden en væsentlig

modifikation eller ombygning.

Betoncentret på Teknologisk Institut

har i den anledning arbejdet med forskellige

forslag til, hvorledes producenterne

billigst muligt kan implementere

den nye metode på deres eksisterende

prøvemaskiner. En ombygning forudsætter

dog, at prøvemaskinen kan leve

op til de krav, der stilles i den nye standard.

Disse krav drejer sig bl.a. om

nøjagtighed til prøvemaskinen og om,

hvor præcist lasthastigheden kan styres.

Kan prøvemaskinen leve op til de nye

krav, er der stor chance for, at den

forholdsvis billigt kan modificeres til

styrkeprøvning efter DS/EN 1338.

Betoncentret på Teknologisk Institut

har to løsningsforslag til, hvorledes

prøvemaskinen kan modificeres.

Løsningsforslag 1

Den mest enkle løsning er indkøb af

præfabrikeret udstyr direkte beregnet

til denne metode. Sådant udstyr kan

bl.a. købes i Italien, og afhængig af,

hvor mange, der vil købe udstyret,

kan Teknologisk Institut formidle købet

til en pris af ca. kr. 6-7.000,- ekskl.

moms.

Anvendelsen af dette udstyr forudsætter,

at der i prøvemaskinen er en

afstand mellem de to trykhoveder på

mindst 175 mm plus tykkelsen af de

største sten, der skal kunne prøves.

Dette kræver således en fri højde på

275 mm, hvis der skal prøves 100 mm

tykke sten. Den maksimale bredde er

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


Udstyr til bestemmelse af spalte/

trækstyrke for belægningssten

160 mm og den maksimale længde er

330 mm.

Løsningsforslag 2

Hvis der ikke er den nødvendige afstand

(175 mm plus største stentykkelse)

mellem prøvemaskinens trykhoveder,

kan prøvemaskinen ombygges

ved at montere nogle cylinderflader

på begge trykplader. Denne ombygning

forudsætter, at trykpladerne har

en udstrækning på mindst 250 mm, og

at der skal være mindst 160 mm mellem

trykfladerne.

Omkostningerne til en sådan ombygning

vil være ca. kr. 2.000,- ekskl.

moms, igen afhængig af, hvor mange

der vil købe udstyret. Hertil kommer

så fabrikkens egne udgifter.

Det anbefales at vælge løsningsforslag

1, hvis prøvemaskinen giver mulighed

for dette.

Hvis prøvemaskinen ikke lever op til

de krav, der er stillet ovenfor, kan den

muligvis stadig bygges om, men så

kræver det en mere individuel løsning.

Betoncentret er behjælpelig med at

designe en individuel løsning. Her

gælder også, at der vil kunne opnås

................... ...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

væsentlig lavere priser, hvis der er flere,

der har ens prøvemaskiner, der

skal modificeres.

2. Nye statistiske metoder til

vurdering af overensstemmelse af

belægningsprodukter

I DS 400-2 er der angivet forskellige

muligheder for valg af stikprøveplaner

med tilhørende krav til U-værdier.

Det statistiske grundlag i DS 400-2

er baseret på en 10% fraktil med

ukendt spredning.

I de nye standarder for belægningssten,

fliser og kantsten er det statistiske

grundlag lidt anderledes bygget op.

For det første er de statistiske krav til

styrkebestemmelser baseret på 5%

fraktil og de statistiske krav til geometrimålinger

er baseret på en 10%

fraktil. Derudover er der anført 2 forskellige

metoder til vurdering af overensstemmelse.

Enten kan metoden

for ”egenskaber” vælges. Denne metode

svarer nogenlunde til de alternative

stikprøveplaner i DS 400-2. Alternativt

kan metoden for ”variable”

vælges. Forudsætningen for anvendelse

af denne metode er, at godkendelsessandsynligheden

skal svare til

prøvning efter metoden for egenskaber.

Det betyder, at godkendelsessandsynlighederne

for metoden for

egenskaber skal beregnes, for at kunne

opstille mulige stikprøveplaner efter

metoden for variable. Dette fremgår

ikke direkte af standarden.

For det andet er det statistiske grundlag

i belægningsstandarderne baseret

på kendt spredning. Det betyder, at

betonvareproducenterne skal have et

system til at kontrollere deres spredninger

til forskel fra i dag, hvor spred-

ningen for hver enkelt stikprøve bliver

beregnet og anvendt til beregning

af U-værdien.

3. Styrkeprøvning på udborede

kerner af brøndgods

Tidligere har det været tilladt at måle

trykstyrken på støbte cylindre af den

beton, der er anvendt til støbning af

de forskellige brøndgodsprodukter.

Ifølge DS/EN 1917 er det indført som

krav, at producenterne nu skal måle

styrken på udborede kerner af brøndgodsprodukterne.

Antallet af kerner, som skal udbores

og trykkes, afhænger af typen. Ved

brøndbunde, brøndkegler kræves det,

at der udbores 2 kerner i tredjedelspunkterne,

mens der ved afslutningsenheder

skal udbores en prøve i hvert

fjerdedelspunkt fra omkredsen eller

periferien.

Opdatering af BVKs

kvalitetsmanual

I øjeblikket arbejder Betoncentret på

at få implementeret de nye krav i Betonvarekontrollens

(BVK) kvalitetsmanual,

således at dette system i

fremtiden sikrer overensstemmelse

med de nye standarder i deres helhed

(kvalitetsstemplet), herunder også de

harmoniserede krav beskrevet anneks

ZA, som danner grundlag for

CE-mærkningen.

Yderligere information:

Dorthe Mathiesen

Direkte telefon: 72 20 22 05

Anders Haumann

Direkte telefon: 72 20 21 84

Jens Ole Frederiksen

Direkte telefon: 72 20 22 18

33


Fra CtO’s arbejdsmark

THORKILD RASMUSSEN

CTO • CEMENTTEKNISK OPLYSNING

................... ...................

34

Variationer i betonens tryk

– en analyse af årsagerne

BETONPRODUCENTER SOM KAN PRODUCERE MED EN LILLE

STYRKEVARIATION KAN OPNÅ OPTIMAL BETONSAMMENSÆTNING

Betonproducenter som kan producere

en ensartet beton med lille variation

på betonstyrkerne kan opnå en gevinst

ved et optimalt styrkeniveau og

dermed optimal betonsammensætning.

Det kan derfor være nyttigt, at kende

årsagerne til variationerne, herunder

størrelsen af forskellige faktorers

bidrag til variationerne.

Forudsætningen for at kunne gennemføre

en kvantitativ vurdering heraf,

er en model, som beskriver indflydelsen

ad de faktorer, som ønskes vurderet.

Model

Som model til analysen er den mest

nærliggende model Bolomey’s formel.

Den tager selvfølgelig ikke højde for

alle forhold, men når den som her benyttes

til at beskrive variationer inden

for et snævert område for en given recept,

vurderes den at være velegnet til

at belyse betydningen af variationer i

v/c-forhold, luftindhold og pulver

komponenternes styrkeegenskaber.

Model:

Hvor konstanten K afhænger af bl.a.

cementtype, tilslagskvalitet og luft-

indhold v/csty er et ”ækvivalent” v/c

forhold, udtrykt ved pulvermaterialernes

mængder (c = cement, fa = flyveaske

og ms = mikrosilica) og styrkegivende

aktivitetsfaktorer (kfa og

kms):

α er en konstant af størrelsesordnen

0,5

a er betonens faktiske luftindhold

a0 er betonens naturlige luftindhold,

ofte ca. 1%.

Beregningsmæssig er problemstillingen

helt analog til at vurdere den

samlede måleusikkerhed på en sammensat

måling, blot kalder vi her

usikkerhederne for variationer. Det vil

derfor være en rimelig tilnærmelse, at

benytte ”fejlophobningsloven”, som

udtrykker af variansen (s2) på trykstyrken,

fc kan beregnes som en sum

af produkterne af de partielt afledede

og varianserne på de enkelte variable,

som indgår i modellen.

Datagrundlag

Datagrundlaget for analysen er resultater

for 3 betonrecepter, som er produceret

på 2 betonværker over en ca.

10 måneders periode. Der indgår mellem

14 og 56 prøvninger for hver re-

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


styrke

cept, og der er ved udvælgelsen lagt

vægt på, at pulverkombination, tilstræbt

v/c-forhold og delmaterialer

ikke er ændret i perioden. Pulverfordelingen

har været ca. 5% mikrosilica

og 25% flyveaske, og luftindholdet

har ligget på godt 2%.

De enkelte blandinger er fremstillet

i forskellig konsistens, så de tilstræbte

doseringer for pulver og vand

har ikke været fastholdt. Analysen er

derfor baseret på v/c-tals variationerne,

som således er et mål for nettovirkningen

af doseringsvariationerne

af samtlige pulvermaterialer samt

vand.

Herudover indgår cementstyrkerne

for den pågældende cementtype i

samme periode.

Fastlæggelse af de enkelte

parametres variationer

Beregningerne af variationerne for de

enkelte parametre, er baseret på 4grupper,

som det kendes fra doku-

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

mentation af styrker i DS 481 og som i

anneks X i DS 2426. For alle andre

egenskaber end styrker er der antaget

almindelig normalfordeling, som ofte

giver en god beskrivelse af f.eks. vejeprocesser.

Med ordet variation menes i det

følgende spredning hhv. varationskoefficient

(for styrker).

Cementens styrkevariation i perioden

er fundet til 2,4% som i øvrigt er

en ganske typisk værdi. Faktoren K i

Bolomey’s formel forventes at variere

tilsvarende, og K afspejler derfor i det

følgende cementens variationer.

Aktivitetsfaktorerne for mikrosilica

og flyveaske og deres variation er

de parametre, som vi ved mindst om.

De er derfor skønnede ud fra følgende

forudsætninger.

For mikrosilica findes styrkeaktivitetsfaktoren

typisk at ligge i området

3-4 svarende til et gennemsnit på 3,5

og en spredning på 0,25.

Tilsvarende er erfaringerne for flyveaske

en aktivitetsfaktor i området

Cement Flyveaske Mikrosilica v/c forhold Luftindhold Prøvning

K kfa kms a

15 MPa - 2P 2,4 % 0,05 - 0,023 0,26 1 MPa

15 MPa - 3P 2,4 % 0,05 0,25 0,016 0,53 1 MPa

25 MPa - 3P 2,4 % 0,05 0,25 0,017 0,40 1 MPa

SKEMA 1. FORUDSATTE OG BEREGNEDE VARIATIONER FOR DE ENKELTE PARAMETRE

Fra CtO’s arbejdsmark

0,3-0,5, hvilket svarer til en middelværdi

på 0,4 og en spredning på 0,05.

Variationerne i v/c-forhold og luftindhold

er beregnet for de 3 recepter

og fremgår af skema 1.

Endelig er det at måle betonens

styrke behæftet med en usikkerhed.

Denne usikkerhed er selvfølgelig utilsigtet,

men da den ikke kan elimineres,

bidrager den til styrkevariationerne

(støj). Ved cementprøvning på Cement

og Betonlaboratoriet ligger reproducerbarheden

på ca. 1 MPa, og

det skønnes, at et veltrimmet betonlaboratorium

vil kunne præstere det

samme. Ud fra de to enkeltbestemmelser

ved 28 døgn, er der for de aktuelle

data fundet en spredning på lidt

under 1 MPa, men den vurderes at

være større set over en kontrolperiode

på nogle uger, og der er derfor i det

følgende forudsat en reproducerbarhed

på 1 MPa. Den vil uden tvivl kunne

være væsentlig større for nogle laboratorier.

Resultater og vurdering

På grundlag af disse forudsætninger

samt modellen, er parametrenes procentvise

bidrag til den samlede varians

på trykstyrken beregnet, og herudover

er den forventede variationskoefficient

ifølge modellen sammenlignet

med den dokumenterede variationskoefficient

jf. skema 2.

................... ...................

35


Fra CtO’s arbejdsmark

Da der vil være andre parametre

end de 6 valgte, som har betydning for

variationerne, kan modellens forudsigelse

opfattes som en nedre værdi,

som man næppe kan forvente at komme

under med mindre variationerne

af en eller flere af de 6 parametre reduceres.

For de to recepters vedkommende

er overensstemmelsen god, medens

variationskoefficienten for den midterste

er væsentlig højere end forventet.

Det tyder på, at der må være mindst

én væsentlig variationskilde for denne

recept, som ikke indgår i modellen. Da

datamaterialet er indsamlet til andet

formål, er der ikke foretaget nogen

nærmere undersøgelse heraf, men det

forhold at spredningen på en 15 MPa

er ca. 15% højere end på en 25 MPa

(samme laboratorium) bekræfter, at

der er et eller andet uhensigtsmæssigt

ved den pågældende recept.

Resultaterne i skema 2 gælder selvfølgelig

kun for de 3 undersøgte recepter,

men de tyder dog på, at det er

variationerne i V/C-forholdet samt

prøvningsusikkerheden, som vejer

................... ...................

36

Styrke - Parametrenes bidrag til variansen på styrken Variationskoefficient

pulver

K kfa kms v/c a prøvning model dokument

15 MPa - 2P 10% 13% - 22% 4% 51% 0,08 0,09

15 MPa - 3P 10% 9% 7% 18% 13% 43% 0,08 0,11

25 MPa - 3P 12% 8% 6% 35% 10% 29% 0,07 0,07

SKEMA 2. PROCENTVIS BIDRAG TIL VARIANSEN, SAMT ESTIMERET OG DOKUMENTERET

VARIATIONSKOEF-FICIENT.

tungest i den samlede styrkevariation.

For luftindblandet beton vil variationerne

i luftindhold uden tvivl være

større og ved en spredning på f.eks.

0,7% vil det for recepten 25 MPa-3P

være af samme størrelsesorden som

bidraget fra v/c-tallet og prøvningen,

og disse 3 faktorer vil tilsammen udgøre

ca.75% af variansen.

Afsluttende bemærkninger

Resultaterne tyder på, at en stor del af

styrkevariationerne kan vurderes ud

fra modellen og at de dominerende

faktorer er variationer i v/c-forhold,

luftindhold (for luftindblandet beton)

samt usikkerhed ved styrkeprøvningen.

De udgør tilsammen typisk 75%

af den samlede varians.

Der er selvfølgelig ikke noget nyt i,

at variationer i v/c-forhold og luftindhold

har stor betydning for styrkens

variation, men prøvningsusikkerheden

opfattes måske i mindre grad som

en indirekte kilde til styrkevariationer.

Prøvningsusikkerheden vil selvfølgelig

være mest dominerende ved de lave

styrkeklasser, hvor den for en 15

MPa kan udgøre over 50%. Det er derfor

vigtigt, at man løbende vurderer

laboratoriets formåen f.eks. ved at

overvåge forskellen på enkeltresultaterne.

Cementens styrkevariationer bidrager

tilsvarende med en størrelsesordenen

på 10%, ligesom bidragene

fra flyveaske og mikrosilica (som vi

dog ikke ved så meget om). Fordelingen

er dog afhængig af pulverkombinationen.

CtO - Cementteknisk Oplysning

Postboks 165 • DK-9100 Aalborg

Tel. +45 99 33 77 54

www.aalborg-portland.dk

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


DANAK

Reg.nr. 5004

Reg.nr. 6004

Reg.nr. 7001

Reg.nr. 7003

Reg.nr. 7012

MILJØLEDELSE

ISO 9001 CERTIFIKATER

73 certifikatindehavere

FÆRDIGBLANDET BETON

78 certifikatindehavere

BETONELEMENTER

31 certifikatindehavere

BLOKKE

4 certifikatindehavere

BETONVARER

15 certifikatindehavere

LETBETON

7 certifikatindehavere

RETNING AF ARMERING

6 certifikatindehavere

SVEJSNING AF ARMERING

1 certifikatindehaver

...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

Dancert

Dancert er Teknologisk Instituts certificeringsorgan, der dækker certificeringsordninger for beton, delmaterialer til beton,

mørtel, bygningskalk, grus, træ og isolering.

Dancert er akkrediteret af DANAK til produktcertificering, systemcertificering efter ISO 9000-serien og miljøcertificering

efter ISO 14001. Desuden er Dancert notificeret – EU-Notified Body No. 1073 – i henhold til Byggevaredirektivet, således

at virksomheder, der certificeres efter harmoniserede standarder, kan anvende CE-mærket på deres produkter.

De seneste nycertificeringer

og ændringer i certificeringer

inden for beton- og grusområdet

fra maj til primo juli 2004

TILSLAGSMATERIALER

Certificeret iht. DS/EN 12620:2004 og

FPC certificeret iht. EN 12620:2002,

Anneks ZA

Franzefoss A/S

Hvidkildevej 6, 7400 Herning:

- Sinding Grusgrav, Silkeborg

- Katholm Grusgrav, Balle

- Haldum Grusgrav, Haldum

- Bjørnkær Grusgrav Vinderup

- Assentoft Grusgrav, Randers

- Lyne Grusgrav Hemmet

- Over Jerstal Grusgrav, Vojens

- Andholm Grusgrav, Rødekro

CEMENT

2 certifikatindehavere

FLYVEASKE

1 certifikatindehaver

MIKROSILICA

2 certifikatindehavere

TILSÆTNINGSSTOFFER

3 certifikatindehavere

FIBRE

2 certifikatindehavere

MØRTEL

2 certifikatindehavere

BYGNINGSKALK

4 certifikatindehavere

BETONTILSLAGSMATERIALER

72 certifikatindehavere

SAND, STEN OG GRUS TIL VEJBYGNING

5 certifikatindehavere

Kroghs A/S

Klim Strandvej 284, 9690 Fjerritslev:

- Vigsø Grusgrav, Hanstholm

- Nørhalne Grusgrav, Vadum

- Blære Grusgrav, Aars

- Aalborg Havn, Aalborg

- Thyborøn Havn, Thyborøn

NCC Råstoffer A/S:

- Sdr. Nærå Grusgrav, Årslev

- Hulgården Grusgrav, V. Skerninge

- Rønne Granitværk, Rønne

- Løng Stenindustri, Sorø

- RN Sten & Grus, Hvidovre

- Bårse Grusgrav, Præstø

- Granitimporten, Randers

- Vestbirk Stenleje, Østbirk

- Glesborg/Laen Grusgrav, Glesborg

- Rødekro Sten og Grus, Rødekro

- St. Endelt Grusgrav, Sæby

- Vesterhavsral, Esbjerg

- Århus Sten og Grus, Århus

Klik ind på vores hjemmeside www.dancert.dk og få flere oplysninger om hvordan, du bliver

certificeret. Husk også at se på vores side med nyheder, hvor du får oplysninger om det sidste nye

og gode råd og tips om certificering.

På hjemmesiden finder du også en fuldstændig liste over certificerede virksomheder, produktionssteder

og produkter.

VARMEISOLERINGSPRODUKTER

3 certifikatindehavere

LIMTRÆ

11 certifikatindehavere

FINGERSKARRINGER

3 certifikatindehavere

PRÆFABRIKEREDE SPÆR

17 certifikatindehavere

STYRKESORTERET KONSTRUKTIONSTRÆ

2 certifikatindehavere

KRYDSFINER

3 certifikatindehavere

SPÅNPLADER

10 certifikatindehavere

MDF-PLADER

4 certifikatindehavere

CEMENT

Certificeret iht. DS/EN 197-1:2001

- DS/EN 197-2:2001

Aalborg Portland

Rørdalsvej 44, 9100 Aalborg

- Cement CEM I/A-LL 42,5 R

Randers Cement A/S

Tronholmen 55, 8900 Randers

- Tudela-Veguin Hvid II, CEM II/A-LL 52,5 N

FLYVEASKE

Certificeret iht. DS 479E:2000 og

DS 450:1998

Emineral a/s,

Nefovej 50, 9310 Vodskov

- Produktionssted ENERGI E2 A/S,

Asnæsværket

EC CERTIFIKATER

BYGNINGSKALK

Certificeret iht. EN 459-1:2001

maxit a.s

Børglumvej 13, 8240 Risskov

- Strandvejen 10, 4200 Slagelse

- Nyvej 20, 5772 Kværndrup

Dancert, Gregersensvej

Postboks 141

2630 Taastrup

Tlf. 72 20 21 60

Fax 72 20 21 91

e-mail dancert@teknologisk.dk


Mødekalender efterår 2004

Dansk Betondag 2004

Hotel Svendborg på Fyn

Torsdag den 23. september

09.30 Velkomst v/ DBF’s formand Erik Stoklund

Larsen, COWI

Praktiske bemærkninger v/ ordstyrer Jørgen

Schou, 4K Beton A/S

09.35 Gladere, bedre & billigere ingeniørydelser

v/ adm. direktør Lars Holten Petersen,

Birch & Krogboe A/S

10.05 Alternativer til sort stål – nye armeringsformer

v/ Steen Rostam, COWI A/S

10.35 Nordsø Museet, Oceanariet

– undersøgelse af brandpåvirket beton

v/ Mona Nielsen, NIRAS A/S

11.05 Kaffe

11.45 Sammenligning af sikkerhedsniveauet for

elementer af beton og letbeton!

v/ Bjarne Chr. Jensen, Ingeniørhøjskolen, Odense

Teknikum

12.15 Hvor anvendes letklinkerbeton?

v/ Erik Fredborg Nielsen, EXPAN A/S

KØBENHAVN

Onsdag den 6. oktober, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Monitering af betonkonstruktioner

– Tekniske muligheder og bygherrens gevinster

Gratis-møde.

Onsdag den 27. oktober, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Fra husbåde til Turning Torso

– Estreme boligformer i beton

Gratis-møde.

................... ...................

38

12.45 Frokost

Ordstyrer ved eftermiddagens program:

Carsten Henriksen, Vejdirektoratet

14.00 Anvendelse af restprodukter i beton

v/ Dorthe Mathiesen, Teknologisk Institut, Beton

14.30 Farlige AKR og frostskader i betonbroer

v/ Finn Jensen, RAMBØLL DANMARK

15.00 Beton bliver blød som smør, når thaumasit er på

spil

v/ Kirsten Eriksen, COWI A/S

15.30 Kaffe

16.10 Hvid cement – sikkerhed & æstetik

v/ Brian Schou Nielsen, AALBORG WHITE®

16.35 De sydfynske broer – optakt til fredagens

ekskursion

v/ Jørgen Holst, Vejdirektoratet

17.00 Afslutning

19.00 Velkomstdrink

19.30 Middag

Onsdag den 17. november, kl. 15-18

Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31-33

Beton til vejudvidelsesprojekter

Gratis-møde.

Tekst til møde den 8. december 2004 annonceres senere.

PROVINSEN

Alle møderne annonceres i Ingeniøren. Detaljerede programmer

udsendes til DBF's medlemmer i de respektive

områder.

Der forventes afholdt møde i Aalborg, Århus, Esbjerg, Herning

og Odense.

Se DBF's website, der løbende opdateres.

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004


Ekskursion

Fredag den 24. september, kl. 9 - ca. 13.

Ekskursionen har fokus på de Sydfynske broer. Vi passerer

alle tre broer med bus til Rudkøbing, hvorfra vi sejler

med sejlbåd til Langelandsbroens piller. Er vejret godt

fortsætter sejladsen til Valdemar Slot, hvor vi spiser frokost.

Er vejret mindre godt, tager vi bussen til Valdemar

Slot.

Udstillere den 23. september

• Cetco Europe

• Christiansen & Essenbæk A/S

• COWI A/S

Dansk Betonforening

• Fosroc A/S

• Maxit A/S

• Nordisk Bygge Kemi A/S

• REPTON

• Sika Danmark A/S

• Tarco Vej A/S

• Teknologisk Institut, Beton

Nyhed!

Nyhed!

Alle møder kræver tilmelding til IDA senest ugedagen før mødet

Benyt venligst website: www.dbf.ida.dk (klik på DBF-møder) eller tlf. 33 18 48 18

Programmer udsendes til DBF's medlemmer og kan ses på www.dbf.ida.dk eller rekvireres på 33 18 46 43 (Inga Wagner) / iw@ida.dk

...................

Dansk Beton · Nr. 3 · August · 2004

Priser

“Vil du have e-mail, når der er møder i DBF?”

Betondagen den 23. september 2004,

incl. udstilling, frokost, festmiddag og forfriskninger.

Medlemmer af DBF/IDA/

de nordiske betonforeninger: . . . . . . . . . . . . . .Kr. 1495,-

Studiemedlemmer af DBF: . . . . . . . . . . . . . . . .Kr. 100,-

Øvrige deltagere, dog iht. IDAs regler: . . . . .Kr.

Ekskursion 24./9. incl. frokost

2495,og

transport: . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .Kr. 475,-

Tilmeldingsfrist

Tirsdag den 24. august 2004

Kun skriftlig tilmelding.

Program med blanket kan fås hos IDAs mødetilmelding,

tlf. 33 18 48 18.

■ Gå ind på www.dbf.ida.dk ■ Klik på Tilmelding til “DBF-nyt” pr. e-mail ■ Tilmeld dig (se nr. på dit medlemskort)

– og du vil få e-mail ca. 3-4 uger før et møde i DBF

Dansk Betonforening


Afsender

Dansk Beton

Brøndbytoften 11

2605 Brøndby

Magasinpost

B

Returneres ved vedvarende adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines