Nr. 125 - Juni 2011 - Inner Wheel Denmark

innerwheel.dk

Nr. 125 - Juni 2011 - Inner Wheel Denmark

22 23

Bjerringbro IW til Thai-aften Roskilde Inner-Wheel`s 50 års Jubilæum

I Bjerringbro Inner Wheel er vi 36 medlemmer.

Vi har haft fornøjelsen af at være til

en spændende Thai-aften, arrangeret af bestyrelsen;

3 thailandske kvinder: Somkhid,

Nonglak og Nim, fra hver sin egn i Thailand,

har fundet sammen i Bjerringbro og de gav

os en ”smag” af Thailand.

På vores møde i marts præsenterede de en

lækker Thai-menu bestående af: suppe med

kylling og bambusskud, svinekød med ingefær,

jasminris, kylling og forårsruller.

Det smagte af Østen og buffeten var pyntet

med meloner, de havde udskåret flot, så de

lignede blomster. Efter en dejlig middag fortalte

Nim, som lige var blevet mor, os lidt

om Thailand. Der er mellem 63 og 64 mill.

mennesker. Nim er fra det nordøstlige Thailand,

hvor der er meget varmt; under 20°C

er koldt. Indbyggerne er meget smilende og

hårdtarbejdende.

Den varmeste måned er april og d.13.-15.fejres

Nytår med at man sprøjter vand på hinanden.

De havde opstillet en computer hvorpå

vi kunne se billeder hjemmefra med produktion

af silke, som er en langsommelig proces.

Nim og Nonglak dansede nogle traditionelle

danse for os, iklædt flotte dragter fra Thailand.

Der var forskellige danse fra de forskellige

egne. En af dansene viste en dans fra

arbejdet i markerne; her kunne vi se, at det

var knap så udsmykkede dragter og at madpakken

var medbragt i en lille ”taske”, som

hang over skulderen.

Et af vores medlemmer skulle 14 dage til

Bangkok og Phuket kort efter denne aften

og hun er nu hjemvendt fra det smukke land

efter en dejlig solrig ferie blandt meget søde,

imødekommende mennesker og fantastisk

god mad. Vejret spillede et puds; der var

usædvanlig regn og blæst og snakken gik

på, at det måske skyldtes jordskælv i de omkringliggende

lande. Hun så flere flotte danse

og kan varmt anbefale at besøge landet.

Vi sluttede aftenen med at vores formand

Gunna takkede de 3 thailandske kvinder for

en hyggelig og inspirerende aften. Herefter

holdt vi vores ordinære møde.

Bjerringbro IW

Leanne Wilhelmsen, ISO

Roskilde Inner-Wheel`s 50 års Jubilæum

d. 23 februar 2011

I den anledning trak klubbens medlemmer

i festtøjet og fejrede fødselsdagen

i herligt egoselskab på Sct. Gertruds Kloster

i København, med sabling af champagnen

og en rundvisning. Vi sluttede af med en

fantastisk 3 retters middag med tilhørende

vine. Af hensyn til den slunkne kasse fik

medlemmerne den store glæde at betale selv.!

Charterfesten d. 23 februar 1961 blev afholdt

på Hotel Prindsen med herrer i smoking og

damer i lang kjole, til en 3 retters middag m.

vine og mocca , dans, natmad og betjening.

Pris 40,00 kr.

Vort ældste medlem Edith Jespersen kom i

klubben i 1965, og er stadig aktivt deltagen-

de! Vi har fået en del nye medlemmer, som

skal føre klubben videre.

I år 2000 var der ca. 56 medlemmer og klubben

blev delt. Nu er der 2 velfungerende

klubber i Roskilde, der fortsætter i venskab

og hjælpsomhed.

Mange Inner-Wheel hilsner

Ann- Sofie Flengmark!

More magazines by this user
Similar magazines