Kirkegårdskultur 2009 -10 - Foreningen for Kirkegårdskultur

More documents

Recommendations

Info

opvækkende til det blidt melankolske, fra det udsigtsløse til det forløsende. Men fælles for digtene er, at tankerne omkring døden fører dem hen mod områder, hvor fornuftens og vishedens klare lys vanskeligt trænger igennem. Digteren kan selvsagt ikke vide, hvad der sker efter døden, men han gætter, tror og aner. Kirkegårdspoesien på linje Den britiske kirkegårdspoesi, der danner udgangspunkt for hele genren, opfattes traditionelt nærmest synonymt med tre digte. Det drejer sig om Robert Blairs gruopvækkende digt ”The Grave” (1743), 1 Edward Youngs digt ”Night Thoughts” (1742-1745) (fig. 1) 2 – et meget langt digt, der konstant skifter mellem rædsel over det jordiske liv og forløsende trøst i troen på det evige - og endeligt Thomas Grays blide, melankolske digt om det gode liv både før og efter døden; ”Elegy Written in a Country Churchyard” (1751). 3 Der findes derudover en lang række andre britiske digtere, der skriver inden for genren. Tilsammen udgør digtene en kerne fortættet omkring midten af det attende århundrede. Den danske kirkegårdspoesi udgør i modsætning hertil ikke nogen samlet gruppe. Tværtimod snor digtene sig op gennem litteraturhistorien helt frem til i dag. Det første danske digt, der kan karakteriseres som kirkegårdspoesi, er Johannes Ewalds digt ”Natte-Tanker” 4 dateret til 1772 (fig. 2). Forbindelsen til det britiske forbillede fremgår tydeligt i titlen, der meget direkte refererer til Edward Youngs digt ”Night Thoughts”. Også indholdsmæssigt er inspirationen fra Young klar. Helt afgørende nyt i tiden er digterjegets særegne og ophøjede mulighed for erkendelse gennem kunsten, der gør det muligt for digteren at ane og fornemme det, der ikke kan vides med sikkerhed. Mens det almindelige materialistiske og spottende menneske i Ewalds digt angst krymper sig for nattens uhyggelige skygger, kan digteren veltilfreds og afslappet læne sig tilbage med visheden om verdens egentlige sammenhæng: 5. Naar Mørkets Førster forestille Ret løyerlige Spøgelser For; til et Tids-Fordriv at drille De taabelige Mennisker. − Naar Uglen Skriger om fortræd Og Dødens lodne Spaa-mænd tude Da kommer Haabet til min Pude Og Livet til mit Hvilested 23
24 Fig. 2. J.F. Clemens, Johannes Ewald, titelblad fra Samtlige Skrifter, Bd. 1, 1780. 6. Thi den som Phoebus tiilig lærte Sin underlige Harmonie Hans varme, fulde store Hjerte Udbrede himlene sig i Hans sjæl omspænder soelene Hans stærke Tanke griber Tiden Og nu og da og før og siden Adspreder ey hans følelse 5
Page 1 and 2: Kirkegårdskultur 2009 -10
Page 3 and 4: Formand: Elof Westergaard Vestre Al
Page 5 and 6: 4 Forord Kirkegårdskulturen har ma
Page 7 and 8: 6 Om kirkegårdenes økonomi Foredr
Page 9 and 10: 8 1 mia. 286 mio. kr. og indtægter
Page 11 and 12: 10 Hovedlinierne i reglerne er: - P
Page 13 and 14: 12 Med dette forslag bliver der ska
Page 15 and 16: 14 Ill. side 13: Husby Kirkegård.
Page 18 and 19: den konkretiserer dermed det glæde
Page 21 and 22: 20 Lomborg Kirkegård. Foto: Henrik
Page 23: 22 Fig. 1. Titelblad fra Edward You
Page 27 and 28: 26 sted. Det åbne tilgængelige gr
Page 29 and 30: 28 gaard” 14 er placeret efter hi
Page 31 and 32: 30 Kirkegårdspoesien fortsætter N
Page 33 and 34: 32 Før jeg vidste, hvad det var at
Page 35 and 36: 34 et Spøgelse stille paa hver, et
Page 37 and 38: 36 Lund, Harald H. ”Efteraar paa
Page 39 and 40: 38 Gravlunden - et kulturelt lappet
Page 41 and 42: 40 listisk rettighetspolitikk. Stor
Page 43 and 44: 42 Det er imidlertid interessant at
Page 45 and 46: 44 T.h.: Gravlunden i Manchester ut
Page 47 and 48: 46 Litteratur Døving, C: A: (2005)
Page 49 and 50: 48 I stedet kastede Waage sig over
Page 51 and 52: 50 Fig. 1. Johannes Wiedewe1t: Udka
Page 53 and 54: 52 ste af den Art, som her er bleve
Page 55 and 56: 54 1829 døde Lorentz Petersen, og
Page 57 and 58: 56 Kryger, Karin, Allergori og Borg
Page 59 and 60: 58 Arbejdsopgaverne systematiseres
Page 61 and 62: 60 Plejeplanens kortdel. For at tyd
Page 63 and 64: 62 Foto: Kirkegårdens mangfoldighe
Page 65 and 66: 64 ”Hvordan bevares kirkegårdsku
Page 67 and 68: 66 eller kirkegårdsleder, før man
Page 69 and 70: 68 De europæiske kulturruter, der
Page 71 and 72: 70 Dansk kirkegårdskultur Af Elof
Page 73 and 74: 72 turen, som i dag ikke kun er ken
Page 75 and 76:
74 Klosterkirkegården i Haderslev.
Page 77 and 78:
76 Foreningen for Kirkegårdskultur
Page 79 and 80:
78 Bestyrelsen Foreningen for Kirke
show all

Kirkegårdskultur 2009 -10 - Foreningen for Kirkegårdskultur

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?