Bassen Årgang 8, nr. 1, 2011 som PDF - Brenderup og Omegns ...

Fødselsdepression
Af Andi Lærkegård
Kan en hund få fødselsdepression? Har en hund følelser?
Der findes mange påstande om, at hunde ikke har følelser!
De kan ikke ræsonnere som vi mennesker, og kan
heller ikke føle som vi! Nej, muligvis rigtigt at de ikke
kan det, men følelser, jo det har de i hvert fald. Og jeg
vil vædde med at hvis vi lavede en rundspørge i vores
"lille" klub, ville vi kunne få mange eksempler på at hunde
har følelser!
Det jeg gerne lige vil berette om, er vores puddel Albertes
sidste fødsel. Alberte skulle have sit andet kuld hvalpe
i starten af december 2010. Hun havde fået et kuld
året før, og fik da 7 smukke sunde hvalpe, født uden nogen
problemer af nogen slags. Desværre døde den ene
nogle timer efter fødslen, vi ved ikke hvorfor, men tænker
at Alberte måske var kommet til at lægge sig ovenpå
ham. Han var nemlig ligeså fin og velskabt som de andre
i kuldet. Alberte lå med ham imellem forbenene i 1 time,
og skubbede til ham med snuden, for at prøve at få liv i
ham. Til sidst indså hun at han var væk, og vi kunne ligeså
stille fjerne ham. Derefter var hun MEGET forsigtig
hver gang hun skulle lægge sig hos de resterende 6
hvalpe. Men alt gik derefter fint.
Nå men tilbage til det kuld hun skulle have denne gang.
Den første hvalp Fernando blev født efter ganske kort tid
med presseveer, og Alberte klarede det hele uden problemer.
Så ventede vi på nr. 2. Og vi ventede, og vi ventede.
Da der var gået små 2 timer uden nogen lillebror,
ringede jeg til dyrlægen. Han sagde vi skulle have "is i
maven", den skulle nok komme. Alberte havde veer indimellem,
uden det dog virkede som om det var meget
hårdt. Men først efter 9 timer, lige efter jeg havde besluttet
mig for at NU skulle vi altså afsted til dyrlægen med
16
hende, kom lillebror Frodo så endelig. Jeg var da sikker
på at denne hvalp nok ville være død, efter så lang tid i
fødselskanalen og var ærlig talt næsten også ligeglad,
bare Alberte kunne få det overstået. Men Frodo var bestemt
ikke død, han levede i bedste velgående, og diede
efter kun 4-5 min. Pyha - det var godt, og vi var glade.
Vi tog til dyrlægen alligevel, for jeg ville være sikker på
at der ikke var flere hvalpe i hende, før vi ligesom kunne
slappe af. Hun blev røntgen fotograferet, og der VAR
ikke flere Fint nok, et lille bitte kuld, men sunde og velskabte.
Så kunne freden jo ellers sænke sig. Men alligevel ikke.
For Alberte var ikke glad. Hun passede sine to små drenge
efter alle kunstens regler, ingen problem der, men der
var noget galt, for hun var slet ikke den der glade altomfavnende
mor, som lå og så stolt ud. Jeg tog temperatur
på hende, der var ingen feber, jeg gav hende mad, hun
spiste men uden glæde. Hvad søren var der galt med min
lille, ellers meget glade tøs??? To dage efter fødslen,
hørte jeg pludselig underlige lyde inde fra stuen hvor
Alberte boede med hvalpene. Jeg skyndte mig derind, og
så Alberte undersøge brændekurven meget grundigt. Jeg
stod og gloede på hende uden at fatte hvad hun havde
gang i! Derefter gik hun simpelthen hele huset systematisk
igennem i alle hjørner og kroge, ledte og ledte, uden
jeg anede efter hvad. Efter at have været igennem hele
huset på den måde, nærmest uden af ænse mig, gik hun
stille og roligt hen til hvalpekassen, og lagde sig hos sin
to drenge. Nærmest fra den ene time til den anden, fik
jeg en anden hund at se. Alberte var pludselig glad igen,
super stolt over sine hvalpe, og spiste og hyggede sig
som man nu vil forvente af en nybagt mor.
Så gik der bare et lys op for mig. Alberte ledte efter flere
hvalpe!! Hun har garanteret ikke kunne forstå at der kun
var de to, og især ikke efter det lange fødselsforløb! Jeg
er overbevist om, at hun ledte efter hvalpe, og da hun
ikke kunne finde flere, har hun slået sig til tåls med, at
der altså kun VAR to babyer. Jeg er sikker på hun kunne