Avis 2_Niras.pdf - Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense

lbr.odense.dk

Avis 2_Niras.pdf - Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense

DET RUMMELIGE

ARBEJDSMARKED

-ER DIN VIRKSOMHED EN DEL AF DET?

Gode eksempler på virksomheder i Odense, der udviser rummelighed - til fri inspiration!

Udgivet af Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense


INDHOLD

DIM Montage

Jan Sørensen har været misbruger i halvdelen

af sit 33-årige liv. Arbejde har han

kun haft i kortere perioder, og fremtiden

ser ikke for lys ud. Men så kommer Jan i

praktik hos DIM Montage i Lunde. Her får

han ansvar for at opbygge en ny produktion

med plasticsvejsning. Sideløbende hjælper

og støtter virksomhedens ejere, Frank

og Birthe Jensen, så Jan får taget hånd om

sit misbrug. I dag er han ”clean”, fastansat

og en betroet medarbejder.

Side 4

Styrelsen for specialrådgivning

og social service

Når Servicestyrelsen ansætter medarbejdere

kigger man altid på ansøgerens kvalifikationer.

Derfor er der ikke nogen der løfter

et øjenbryn da Erik Vind Frost bliver ansat,

selvom han kun har et restsyn på 1⁄2 %

på det ene øje. Med forskellige elektroniske

hjælpemidler fungerer Erik på lige fod

med sine seende kolleger, hvor han laver

analyser, deltager i møder og kommunikerer

via e-mail.

Side 10

Det Rummelige Arbejdsmarked er udgivet i marts 2007

af Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense,

Vindegade 18,

5000 Odense C ,

att.: konsulent Jørgen H. Christensen,

tlf.: 65 51 40 63

e-mail: jhc@odense.dk

Micro Matic

Blåt arbejdstøj og hovedtørklæde kan godt

forenes hos Micro Matic i Odense. To irakiske

kvinder, den ene med tørklæde, er efter

en kort praktikperiode blevet fastansat i

produktionen. Der er sproglige udfordringer

ved at fungere på en dansk arbejdsplads.

Men begge kvinder har en dansk kollega

tilknyttet som mentor. Mentorerne vejleder

omkring det faglige og sikrer at Joumana

og Mouri altid forstår, hvad der tales

om Micro Matic.

Side 6

Tekst og produktion:

Anne Sophie Hensgen, NIRAS Konsulenterne

www.niraskon.dk

Grafisk design:

Hans-Michael Testmann, grafisk designer MDD

www.hm-s.dk

Fotos:

Thomas Søndergaard, Periskop (PF)

www.thomassoendergaard.dk

Produktion:

Trykcentralen, Århus

SMC Biler

Ved en trafikulykke bliver Søren Lilholts venstre

knæ ødelagt. Efter et par ansættelser i

andre virksomheder finder Søren endelig sin

drømmestilling i et fleksjob hos SMC Biler.

Søren rengør, støvsuger og vasker de biler,

der kommer til service på værkstedet. Arbejdet

med at holde styr på de store biler

passer Søren perfekt: han kan tage skånehensyn

til sit knæ, arbejdet er varierende

og kollegerne er gode.

Side 8

Avis nr. 1

udkom i

februar 2007

Udgivelse:

Dette er nr. to avis af to med eksempler på virksomheder

i Odense-området, der udviser rummelighed i forhold til

personer uden for arbejdsmarkedet.


SAMMEN KAN VI LØSE

UDFORDRINGEN

Hvert år melder hundredvis af unge mennesker sig i ledighedskøen.

Unge mennesker, som jeg meget hellere så være i gang med

en uddannelse eller i job. Men de står og banker på døren og vil

have kontanthjælp. Det er en af vores absolut største udfordringer

i fremtiden at få vendt denne tendens. Jobcenter Odense kan

ikke gøre det alene. Lokale arbejdsgivere sidder også inde med

en del af løsningen.

Hvis arbejdsgiverne og Jobcenter Odense står sammen, kan vi

gøre noget ved problemet. I dag har vi indgået partnerskabsaftaler

med over 100 virksomheder i Odenseområdet, og der kommer

løbende flere til. Det er et godt fundament, men endnu flere

skal med.

Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at holde de unge, som ikke

kommer i uddannelse efter folkeskolen, på sporet. Vi skal undgå,

at de bliver låst fast på offentlig forsørgelse. Det kan i første omgang

være på en produktionsskole, men siden hen skal de jo gerne

videre med en uddannelse eller i et ordinært job i en privat eller

offentlig virksomhed.

Jeg mener, Jobcenter Odense og arbejdsgiverne har et fælles

ansvar for at rette op på eventuelt mangelfulde skolekundskaber

og utilstrækkelig vejledning og opbakning fra forældre og andre.

Skuden kan og skal vendes. Vi skal hurtigt sætte ind over for de

unge. Både for deres skyld og for at begrænse tilgangen til de øvrige

grupper af ledige.

Fokus på sygefravær

En anden stor udfordring er at få taget hånd om sygefraværet på

arbejdspladserne. Mange medarbejdere bukker under og bliver sygemeldt

på grund af fysiske og psykiske belastninger. Er en medarbejder

først sygemeldt og længe væk fra arbejdspladsen, er der

risiko for, at personen aldrig vender tilbage i job. Derved mister

arbejdsgiveren arbejdskraft, og Jobcenter Odense og a-kasserne

kæmper med at få personen tilbage i arbejdsstyrken, hvilket kan

være meget vanskeligt.

Derfor er det nødvendigt, at arbejdsgiverne laver tiltag, der forebygger

sygemeldinger. Hvis en medarbejder er i fare for at blive

Med den seneste reform på arbejdsmarkedet er der oprettet lokale beskæftigelsesråd

i alle kommuner. Her samles repræsentanter for lønmodtagere,

arbejdsgivere, praktiserende læger, invalideorganisationer, relevante

lokale råd og foreninger samt kommunen.

Rådets sammensætning betyder, at rådet tilsammen har en bred og dyb

viden om arbejdsmarkedet, de ledige borgere og systemerne. Rådet udgør

derved en ideel platform for diskussioner af udviklingen og udfordringer

på det lokale arbejdsmarked.

langtidssygemeldt, er det vigtigt at forsøge at fastholde personen.

Jobcenter Odense kan bidrage i den proces. Arbejdsgiverne skal

blot ringe til os. Vi kan hurtigt hjælpe.

At virkeliggøre det rummelige arbejdsmarked stiller krav til alle

arbejdsgivere i Odense. For at kunne løse udfordringerne med

de sygemeldte, de unge og andre ledige, der har behov for et

rummeligt arbejdsmarked, skal vi have afstemt de gensidige forventninger.

Kortene skal på bordet, så alle involverede får en fælles forståelse

af problemstillinger og løsningsmuligheder. Og arbejdsgiverne

må aldrig opleve at være efterladt alene med et stort problem, hvis

de siger ja til at give en ledig eller sygemeldt en ny chance.

Jobcenter Odense er klar

I Jobcenter Odense kan vi løse de fleste opgaver, der har med det

ordinære og det rummelige arbejdsmarked at gøre. Vores sigte er

at bistå offentlige og private arbejdsgivere med at få og fastholde

arbejdskraft og samtidig sikre, at gruppen af ledige hele tiden bliver

mindre. De fleste ledige finder hurtigt selv et nyt job, men det

er en samfundsopgave også at få de svage ledige med.

Jeg er sikker på, at de lokale arbejdsgivere og vi i fællesskab

kan løse den opgave – Jobcenter Odense er i hvert fald klar. Det

håber jeg også, din virksomhed er!

»De fleste ledige finder hurtigt

selv et nyt job, men det er en

samfundsopgave også at få de

svage ledige med«.

DET LOKALE BESKÆFTIGELSESRÅD I ODENSE

De lokale beskæftigelsesråd har efter lovgivningen to hovedopgaver:

1. Rådgivning af de politisk ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i

jobcentret

2. Samordning og udvikling af den lokale forebyggende indsats for borgere,

der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet

De lokale beskæftigelsesråd modtager hvert år midler fra finansloven til

løsning af den sidste hovedopgave. LBR Odense uddeler derfor årligt omkring

5 millioner kroner til at stimulere udviklingen af nye metoder til at

få personer uden for arbejdsmarkedet i job - eller til at fastholde medarbejdere,

der er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet. Disse

midler kan søges af alle og annonceres normalt i dagspressen, men

der er ingen ansøgningsfrist.

Der kan findes flere oplysninger om Det Lokale Beskæftigelsesråd i

Odense på www.lbr-odense.dk, eller ved at kontakte konsulent Jørgen H.

Christensen på e-mail jhc@odense.dk eller telefon 65 51 40 63.

3

MED VENLIG HILSEN

Jørgen Peter Holst

Jobcenterchef

Jobcenter Odense.

Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense (LBR Odense)

har følgende medlemmer:

ª Torsten Jensen, Landsorganisationen i Danmark (formand)

ª Erik Holk, Praktiserende Lægers Organisation (næstformand)

ª Erik Simonsen, Odense Kommune (rådmand for Social- og

Arbejdsmarkedsforvaltningen)

ª Hans J. N. Andersen, Dansk Arbejdsgiverforening

ª Kia Thrane, Dansk Arbejdsgiverforening

ª Allan Gross-Nielsen, Dansk Arbejdsgiverforening

ª Jørgen Borup, Landsorganisationen i Danmark

ª Ellen Hoffmann, Landsorganisationen i Danmark

ª Ann Pedersen, Funktionærernes og Tjenestemændenes

Fællesråd

ª Finn Udsen, Akademikernes Centralorganisation

ª Erik Vind Frost, De Samvirkende Invalideorganisationer

ª Birthe Bjerre, De Samvirkende Invalideorganisationer

ª Ceyhan Aydemir, Integrationsrådet

ª Erling Jensen, A-kasseudvalget

ª Hans Nielsen, Odense Erhvervsråd


JAN SØRENSEN

For nogle år siden havde en af Birthe og Frank Jensens medarbejdere

på DIM Montage et misbrugsproblem. Virksomheden i Lunde

nord for Odense har 22-23 medarbejdere og fremstiller alt i stål og

en del i plast. En af de store kunder er Fynsværket.

DIM Montage kunne godt håndtere medarbejderens misbrug, og

siden har fem personer med alkohol- og stofmisbrug fundet vej til

virksomheden under forskellige støtteordninger. To er aktuelt under

misbrugsbehandling og delvist i arbejde på DIM Montage. Tre personer

er blevet fastansat, efter de har været i misbrugsbehandling

og er blevet “clean“. En af dem er 33-årige Jan Sørensen.

15 år og på hash

Jan Sørensen har været misbruger, siden han var 15 år. På trods af

en tryg opvækst med nogle forældre, der interesserede sig for deres

søn, røg han ud på et skråplan allerede i en ung alder.

»Først røg jeg lidt hash, så begyndte jeg på speed og også noget

heroin. Stofferne gjorde, at jeg ikke kunne styre mig. Jeg bankede nogle

mennesker i byen, og så kom jeg i fængsel«, fortæller Jan lavmælt.

Siden fulgte nogle turbulente år. Misbruget kunne delvist kontrolleres,

så Jan fik gennemført en uddannelse som maskinarbejder. Uddannelsen

har han dog ikke fået brugt efterfølgende. I stedet blev

det til kortere perioder med job på en møbelfabrik, forskellige bondegårde

og gartnerier. Indimellem var der perioder med ledighed og

ophold på en produktionshøjskole. At være på produktionshøjskolen

var ikke en succes for Jan. »Det var ikke lige mig. Jeg syntes, det var

spild af tid. Vi slog måske en hæk og drak noget kaffe. Og nu drikker

jeg jo ikke kaffe, så jeg kedede mig og lavede noget larm«.

4

DIM MONTAGE

FLEKSIBILITET

GÅR BEGGE VEJE

»De andre medarbejdere fik selvfølgelig at vide, at Jan havde et misbrug, da han startede hos os. Ellers ville de have svært ved at

forstå, at der var andre forhold for Jan, såsom at det var OK, at han først startede kl. 9.30 nogle dage, hvor han ikke havde det så

godt, og ikke kl. 7.00 som de øvrige«, fortæller Frank Jensen.

På et tidspunkt blev Jan bortvist fra produktionshøjskolen, da

medarbejdere og de øvrige kursister var bange for ham. Det er

svært at forestille sig, når man i dag sidder over for den spinkle

og imødekommende Jan iklædt arbejdstøj.

Ansvar og en fast hånd i ryggen

For tre år siden skete der noget, der er skyld i, at Jan i dag har lagt

misbruget bag sig. Birthe Jensen kontaktede nemlig Otterup Kommune

fordi DIM Montage godt kunne bruge en altmuligmand. Personen

skulle lave lidt af hvert, men da DIM Montage gerne ville

starte svejsning i plast op i en ny bygning, firmaet havde købt, måtte

personen gerne kunne træde til i den forbindelse også.

Kontakten blev etableret til Jan, der på det tidspunkt var dybt

DIM Montage i Lunde nord for Odense har 22-23

medarbejdere.

»Jeg har været umådelig tilfreds med at være hos Birthe og Frank.

Jeg elsker at være her. Alle her ved, hvem jeg er, og hvad jeg har

lavet. Jeg bliver accepteret og kan altid komme til Birthe og Frank«.

Jan Sørensen.

afhængig af stoffer og gerne ville i døgnbehandling. Men pga. ventetid

på behandling indvilligede han i at starte op på DIM Montage

i Lunde. Endelig kunne uddannelsen som maskinarbejder komme

i anvendelse i arbejdet med at svejse spildevandsbrøde i plast. I

praksis var Jan den første medarbejder, der arbejdede med at svejse

i plast, og han kløede bare på med krum hals. Samtidig med

arbejdet gik Jan i behandling, så han kunne slippe stofferne. I perioder

gik det godt med metadon, men så kunne der opstå nogle

personlige problemer, så Jan igen røg tilbage på stoffer. Når det

skete, gik Frank og Birthe aktivt ind i problemerne.

»Når vi så, at Jan var ude i noget skidt, så tog vi fat i ham. Jeg

ringede til ham eller kørte hjem til ham for at snakke om, hvad

der skete«, fortæller Birthe.

Vi ved af erfaring, at hvis en af vores medarbejdere bliver væk,

fordi de er begyndt at drikke igen eller tage stoffer og derfor melder

sig syge, så får de dårlig samvittighed. Sker det, har de svært

ved at komme på arbejde igen. Derfor opsøger vi dem for at hjælpe

dem tilbage på sporet, også hvis det f.eks. drejer sig om uorden

i pengesager, som det var tilfældet med en af virksomhedens

andre medarbejdere. Birthe fortæller, at hun har lavet en kasse,

så de kan låne lidt penge, når det ikke går for godt. Så går hun

indimellem ind og yder en medarbejder et midlertidigt lån, så de

f.eks. kan få betalt noget klatgæld. Men der er helt klare linjer om,

at pengene selvfølgelig skal betales tilbage senere.

Nogle ville nok føle, at arbejdsgiveren gik for tæt på medarbejderens

privatliv, men ikke Jan. »Jeg er glad for, at de holdt fast

i mig, for ellers var jeg endt på støtten. Hvis de spurgte mig, om


Frank Jensen og Jan Sørensen aftaler hvordan en ny ordre bedst løses

»Vi siger altid, at det skal være slut, når en af vores folk falder i med

misbrug, men vi tager dem jo ind igen. Vi tænker på, at om tre år

er det måske os selv, der er endt i en dårlig situation og har brug

for hjælp, og så håber vi, at der er nogen til at give os en hånd«.

Frank Jensen, DIM Montage.

jeg havde røget hash eller stoffer, så svarede jeg altid ærligt, for

Birthe og Frank kan jeg stole på«, kommenterer Jan.

Frank Jensen uddyber: »Vi siger altid, at det skal være slut, når

en af vores folk falder i med misbrug, men vi tager dem jo ind

igen. Vi tænker på, at om tre år er det måske os selv, der er endt

i en dårlig situation og har brug for hjælp, og så håber vi, at der er

nogen til at give os en hånd«.

Fast job og fleksibel medarbejder

Løsningen for Jan var en kombination af arbejde og metadonbehandling.

I perioder hentede han metadon på misbrugscentret, og

andre gange fik Birthe mulighed for at udlevere det. Det er gået

så godt, at Jan det sidste halve år har været fuldstændig clean for

stoffer og metadon. I dag er han fastansat som montør ved DIM

Montage og har fået firmabil. Gradvist har Jan fået ansvar for flere

og flere opgaver og har senest været alene på Bornholm for at

montere nogle plasttanke. Lige nu er Jan udlånt til Grundfos, der

gør brug af hans arbejdskraft, og der er andre, som gerne vil ha-

ve fingrene i ham. Som Frank siger: »Jeg har sagt til ham, at han

helst ikke skal lade sig friste af et job et andet sted, for vi er rigtigt

glade for at have ham hos os«.

Samtidig med at stofferne og metadonen er blevet lagt på hylden,

er samværet med de øvrige medarbejdere på virksomheden

løbende blevet mærkbart forbedret. Jan er blevet accepteret på

lige fod med alle andre, da han arbejder godt og er dygtig til at

svejse. Efterhånden er Jan begyndt at være mere social med de

øvrige medarbejdere og tør snakke med dem. Tidligere gik han

altid hjem lige efter fyraften eller arbejdede igennem i pauserne

for at undgå for meget kontakt med de øvrige medarbejdere. Sådan

er det ikke mere, og Jan peger selv på, at han også er blevet

mere interesseret i, hvordan kollegerne har det.

Jans forbedrede kontakt med kollegerne er ikke den eneste positive

udvikling i Jans liv. Samværet med hans drenge på 8 og 12 år har også

haft gavn af de forandringer, et liv uden stoffer har skabt for Jan.

»Jeg har været umådelig tilfreds med at være hos Birthe og Frank.

Jeg elsker at være her. Alle her ved, hvem jeg er, og hvad jeg har la-

5

»Det går frem og tilbage, men man får nogle utroligt fleksible og

loyale medarbejdere, der vil gå meget langt for at hjælpe virksomheden,

også selvom det er om aftenen eller i weekenden«.

Birthe Jensen, DIM Montage.

vet. Jeg bliver accepteret og kan altid komme til Birthe og Frank«, siger

Jan, da han bliver spurgt, hvordan forløbet har været.

Man får, hvad man giver

Hvis andre virksomheder overvejer at gå ind i et forløb med misbrugsproblematikker,

så peger Frank og Birthe på et par ting, man

som virksomhedsleder bør overveje: Det koster tid, og man skal

give sig tid. Men det er ikke papirarbejdet, der tager tiden. Det er

en skrøne. Man skal være udholdende og så glæde sig over de små

fremskridt frem for kun at have øjne på slutmålet. Det går frem

og tilbage, men man får nogle utroligt fleksible og loyale medarbejdere,

der vil gå meget langt for at hjælpe virksomheden, også

selvom det er om aftenen eller i weekenden. Man får, hvad man

giver! siger Frank og Birthe samstemmende og fortæller, at det

nok ikke er sidste gang, de giver en person med misbrugsproblemer

en chance. Men først skal de lige have de to medarbejdere

med aktuelle misbrugsproblemer på ret køl igen.


JOUMANA ABDELILAH DEIF

MED OG UDEN

TØRKLÆDE

Der er ansat 20 forskellige nationaliteter

på Micro Matic i udkanten af Odense. To af

dem er Joumana Abdelilah Deif og Mouri

Khodaida Kasso. De kommer begge fra Irak.

De adskiller sig dog lidt fra hinanden. Joumana

er fra Bagdad i Irak, taler arabisk og

bærer hovedtørklæde, mens Mouri er kurder

fra det nordlige Irak, taler kurdisk og

har det lange mørke hår slået løst ud over

det blå arbejdstøj.

Både Joumana og Mouri er blevet ansat på Micro Matic fra januar

2007. De har været i Danmark siden henholdsvis 1998 og 1999,

og det er første gang, de får et ordinært, fast job. Ansættelserne

er kommet i stand efter en tre ugers praktikperiode.

»Jeg var bekymret, da jeg startede i praktikken, om jeg nu også

ville blive ansat. Jeg var bange for, at jeg efter flere måneder alligevel

ikke kunne blive her. Men chefen kom og sagde, at jeg arbejdede

godt og at han gerne ville ansætte mig. Det er vist første

gang, en udlænding er blevet ansat efter så kort tid. Jeg er meget

glad«, fortæller Joumana, der er 39 år, gift og har to børn.

Mouri deler Joumanas glæde over at være kommet i job. Den

41-årige kvinde er gift og har fire børn. I den tid, hun har været i

Danmark, har hun gået på sprogskole og efterfølgende været i aktiveringsforløb.

Hun har været i flere praktikker, blandt andet i en

børnehave og på et hotel, uden det har skaffet hende job.

Joumana og Mouris praktikker er formidlet af en jobkonsulent

fra Odense Kommune.

»Vi bruger Odense Kommune eller fagforeningen til at rekruttere

ny arbejdskraft, og det samarbejde fungerer rigtigt godt. Vi har

valgt kun at samarbejde om praktikker på den måde, da vi synes,

det er nemmest for os. Derfor tager vi også sjældent folk i praktik,

hvis de kommer direkte ind fra gaden«, fortæller Edwin Christoffersen,

der er en af Micro Matics fem tillidsrepræsentanter.

Micro Matic producerer overvejende enkeltdele til fadølsanlæg.

Normalt er der 370 ansatte i produktionen, men da Micro

Matic er en ordreproducerende virksomhed, kan der i højsæsonen

være flere. Virksomheden har formuleret i sin personalepolitik,

at sammensætningen af medarbejderne skal afspejle det omliggende

samfund.

»I Odense er der otte procent af borgerne, der har anden oprindelse

end dansk - her i huset er der ansat 11 procent. Vi giver

folk en chance, så de kan vise, at de vil og har lyst. Derefter bliver

de ansat på en tidsbegrænset kontrakt, men hvis kemien passer

og de passer deres arbejde, kommer de ind på lige vilkår med de

andre ansatte«, forklarer Edwin Christoffersen.

Faste makkerpar

Joumana arbejder i fitting-området, hvor hun sidder ved en drejebænk.

Det er planen, at hun i fremtiden skal uddannes til også at

kunne tic-svejse og operere en svejsekabine. Mouri arbejder med

stansning, hvor hun sætter metalemner i forskellige maskiner. For

begges vedkommende har arbejdstiden været 30 timer om ugen

i starten, men den er nu sat op til 37 timer, så de arbejder på lige

fod med kollegerne.

»For at give personen i praktikken en god start, tilknytter vi altid

en mentor, der arbejder side om side med personen. Mentoren

er således oftest en kollega. Det fungerer rigtigt godt«, fortæller

Edwin.

Micro Matic producerer overvejende enkeltdele

til fadølsanlæg.

6

»Jeg var bekymret, da jeg startede i praktikken, om jeg nu også

ville blive ansat. Jeg var bange for, at jeg efter flere måneder

alligevel ikke kunne blive her. Men chefen kom og sagde, at

jeg arbejdede godt og at han gerne ville ansætte mig. Det er

vist første gang, en udlænding er blevet ansat efter så kort tid.

Jeg er meget glad«. Joumana Abdelilah Deif.

MICRO MATIC. WWW.MICRO-MATIC.COM

Mentorerne får at vide, hvis der er problemstillinger i forhold

til praktikanterne, men de øvrige medarbejdere bliver bare orienteret

om, at der starter en ny person i praktik. Medarbejderne

er generelt med på, at de skal hjælpe hinanden, hvor der er behov

for det.

Mette Jensen er mentor for Mouri, og Jette Lehrmann er mentor

for Joumana. De to danske kolleger synes ikke, at det er svært

at bistå de to irakiske kvinder, da de begge er meget villige og

engagerede i de nye arbejdsopgaver. Mentorernes rolle er at tage

godt imod nye medarbejdere og vise dem til rette med arbejdet

og så i øvrigt vise, hvor de finder garderobe og kantine.

Dansk er nøglen

For at blive ansat skal en medarbejder kunne læse og forstå dansk,

så der ikke er vanskeligheder ved at forstå sikkerhedsregler. Virksomheden

tilbyder derfor alt efter behov en række kurser i regning

og dansk. Selvom begge kvinder har gået på sprogskole, driller

det danske sprog stadigvæk lidt. Det er noget, mentorerne er

meget opmærksomme på.

»Vi har besluttet kun at snakke dansk i vores afdeling. Vi fortæller

udlændinge, at de ikke må tale deres modersmål indbyrdes, da

det er ubehageligt for andre ikke at vide, hvad der bliver snakket

om. Det er nemt at håndhæve, når vi forklarer, hvorfor det er vigtigt.

Det skaber færre konflikter indbyrdes, og det er nemmere at

blive accepteret«, siger Mette Jensen.

Joumana er selv meget opmærksom på, at hun gerne vil forbedre

sit danske sprog:

»Efter jeg er blevet ansat, er jeg blevet selvstændig og får ikke

længere penge fra kommunen. Jeg arbejder også sammen med

andre, som jeg taler dansk sammen med, så jeg også lærer at tale

dansk bedre. Når jeg er hjemme, taler jeg kun arabisk og er

kun sammen med arabiske veninder. Tidligere når jeg var i sprogskole

og i praktik, lærte jeg mange ord, men glemte dem igen.

Nu lærer jeg nye ord og bliver bedre til dansk, fordi jeg nu snakker

dansk hele tiden«.

Hvis Mouri ikke forstår, hvad der bliver snakket om, så tager hun

fat i Mette for at få hjælp. Hun er ikke bange for at spørge til råds,

og det har gjort det let for Mouri at indgå i medarbejdergruppen.

Forandring på flere planer

Allerede fra første færd kan de to mentorer mærke, at de nye praktikanter

virkelig gerne vil have praktikken til at lykkes.


MOURI KHODAIDA KASSO

»Med Mouri har det bare været godt lige fra starten. Hun har

en god form for humor, og vi har det faktisk temmelig sjov sammen.

Hun er bare faldet ind sammen med alle andre, og det er

rart«, fortæller Mette.

Jette husker også tilbage: »Joumana var lærenem og pligtopfyldende.

Hvis hun ikke forstod det, der blev snakket om, eller det,

vi bad hende om, så kom hun til mig. Havde hun problemer med

at udtrykke præcist, hvad hun ønskede at sige, så omformulerede

hun det bare, så vi forstod hende. Og så gjorde hun det bare

godt, når hun fik stillet en opgave. Hun var motiveret til at komme

i gang. Man kunne mærke, at hun håbede, det ville lykkes for

hende at få et job her«.

Ud over at være blevet selvforsørgende har ansættelsen hos

Micro Matic medført forandringer på flere planer.

»Jeg er meget mere glad, efter jeg er blevet ansat. Det er dårligt

kun at sidde derhjemme og tænke på, hvad der sker i hjemlandet.

Jeg fik selv ondt i kroppen og tænkte mest på familien i

Irak og så nyheder på arabiske tv-kanaler. Tidligere så jeg hele tiden

tv, og jeg havde ondt i kroppen og hovedet, og på et tidspunkt

var jeg sygemeldt. Efter jeg har fået et job, tænder jeg stort set ikke

tv´et«, fortæller Mouri med en afklaret mine.

Forebyggelse og tilbud

Micro Matic har en ambition om at være en meget social og rummelig

virksomhed. Via de seneste lokale lønforhandlinger er der

indført en health care-ordning, da det manuelle arbejde kan give

nedslidninger hos medarbejderne. Health care-ordningen indebærer

blandt andet, at medarbejderne gratis kan modtage massage,

zoneterapi og fysioterapi. De skal kun selv stille tid til rådighed.

Edwin Christoffersen forklarer videre:

»Vi forsøger målrettet at forebygge nedslidning af medarbejderne.

F.eks. har vi indført rotationsordninger for at tage hensyn til

den enkelte medarbejder, så vedkommende ikke laver de samme

bevægelser for lang tid ad gangen. Vi har også en seniorpolitik, der

beskriver, at når folk er 50-55 år, kan de komme ned i arbejdstid.

Ved at flytte lidt rundt på dem kan der tages hensyn«.

For tiden kører der også projektet ”High Five“, hvor fire personer

med en kriminel fortid får en chance for at komme tilbage

på ret spor.

Tillidsrepræsentanten har i de 10 år, han har været ansat på Micro

Matic, oplevet, at der er blevet indført flere og nyere maskiner,

hvilket har kunnet aflæses positivt på statistikken for sygemeldinger.

I perioden er der af samme grund blevet færre ansatte, men

til gengæld er det lettere at skåne medarbejderne. Rygepolitik, alkoholpolitik,

en stor motionsklub, en kunstforening, en danseklub

og den årlige julefrokost er andre tiltag, virksomheden iværksætter

for at gøre Micro Matic til en god arbejdsplads.

»For at vise, at det ikke kun er tom snak, har vi oprettet et

skåneteam, der har været her i mange år. Der er til stadighed fire

til seks medarbejdere, der ikke kan arbejde fuldt ud, f.eks. efter

en operation. Den lille enhed laver montage eller pakning, og

der er ingen målsætninger for, hvor mange opgaver der klares«,

fortæller Edwin.

Odense Kommune har indgået en partnerskabsaftale med Micro

Matic om at omskole nedslidte medarbejdere. Odense Kommune

påtager sig dette ansvar, mens Micro Matic så til gengæld

Jette Lehrmann fungerer som mentor for Joumana Abdelilah Deif både omkring det arbejdsmæssige og det sproglige.

7

»Jeg er meget mere glad, efter jeg er blevet ansat. Det er dårligt kun at

sidde derhjemme og tænke på, hvad der sker i hjemlandet. Jeg fik selv

ondt i kroppen og tænkte mest på familien i Irak og så nyheder på arabiske

tv-kanaler. Tidligere så jeg hele tiden tv, og jeg havde ondt i kroppen og

hovedet, og på et tidspunkt var jeg sygemeldt. Efter jeg har fået et job,

tænder jeg stort set ikke tv´et«.

Mouri Khodaida Kasso.

åbner dørene for, at personer uden for arbejdsstyrken kan komme

i praktik på virksomheden og derigennem bevæge sig i retning

af selvforsørgelse.

Stort udbytte

På årsbasis tager Micro Matic 15-20 personer i praktik i produktionen

med forskellige arbejdsopgaver. Længden af praktikkerne varierer

typisk fra en til seks måneder. Omkring halvdelen bliver efterfølgende

tilbudt job på virksomheden.

Både for virksomheden og for medarbejderne er der muligheder

for at få et udbytte, hvis dørene bliver åbnet for personer

uden for arbejdsstyrken. Det er uanset, om de er danske eller af

anden etnisk oprindelse.

»Jeg kan varmt anbefale andre virksomheder at gå ind i det her.

Der kommer gode kolleger og god arbejdskraft ud af det. Hvis der

i starten er sproglige udfordringer, så kommer det hen ad vejen.

Alle bliver jo på sigt en del af den samlede styrke og bliver gode,

loyale medarbejdere«, afrunder Edwin.

På medarbejderniveau bliver det også oplevet som en fordel,

at der løbende kommer nye medarbejdere. Jette Lehrmann forklarer:

»Når der starter udlændinge her i afdelingen, så er et jo spændende

for os andre. Vi snakker jo sammen og fortæller om, hvordan

vi hver især lever og hvor vi kommer fra. På den måde lærer

vi andre kulturer at kende. I starten tænke vi på, om det ville skabe

problemer, at Joumana bærer tørklæde. Men lynhurtigt så vi

hende kun som den smilende og imødekommende person, hun

er, og lagde stort set ikke mærke til tørklædet«.


SØREN LILHOLT

Søren Lilholt er 30 år og har fået en drengedrøm til at gå i opfyldelse.

Siden midten af 2006 har Søren været ansat i fleksjob hos SMC Biler

på Middelfartvej i Odense. Og han har det som fisken i vandet.

»Vi har fået skabt et perfekt match med Søren. Det har været

rigtigt positivt for os, og Søren er ivrig efter at komme i gang med

arbejdet om morgenen«, forklarer Claus Christiansen, der er eftermarkedschef

hos SMC Biler.

Bilulykke

Søren er gået ud af folkeskolen efter 9. klasse og har aldrig fået

en faglig uddannelse. På trods af det arbejder han næsten uafbrudt

med forskellige ufaglærte job de næste otte år, før han bliver

ledig i en periode. For at få hjælp til at komme tilbage i arbejde

kommer Søren på en revalideringsinstitution.

»Igennem Reva kom jeg til et firma, der opkøber mejerimaskiner.

Planen var, at jeg skulle ansættes der, men inden det skete,

kørte jeg galt med bilen. Jeg brækkede højre lårben og ødelagde

højre knæ«, oplyser Søren.

Efter at have været sygemeldt i ti måneder er det tydeligt,

at knæet ikke bliver 100% brugbart igen. Sammen med Odense

Kommune forsøger Søren at finde ud af, hvordan han, trods de begrænsninger

knæet giver, kan komme tilbage på arbejdsmarkedet

i et fleksjob. Søren tænker tilbage:

»Jeg startede op hos en automekaniker her i Odense, men det

var for hårdt fysisk for mig, så det gik ikke. Derefter startede jeg

hos et supermarked, hvor jeg arbejde med flasker og hjalp chauffører

med varerne. Fra dette job blev jeg fyret. Efterfølgende kom

jeg til et andet supermarked, hvor jeg typisk tog mig af en palle

og fyldte varer på hylderne, men det var hårdt arbejde for knæene.

Det, at butikken havde åbent om søndagen, var med til, at jeg

blev træt af det arbejde«.

Søren er ansat i et fleksjob i supermarkedet, men beder alligevel

om en samtale med kommunens fleksjobkonsulent.

»Jeg ville jo gerne have et andet arbejde, så jeg spurgte, om han

ikke kunne kigge i mappen med mulige fleksjob og så se, om der

måske ville være en anden mulighed for mig«, fortæller Søren.

Det viste der sig heldigvis at være hos SMC Biler, der havde

oplyst Odense Kommune om, at de godt kunne bruge en mand

til at rengøre biler.

Alle skal have en chance

SMC Biler er en landsdækkende kæde, der sælger og servicerer

biler overvejende af mærkerne Audi, Volkswagen, Seat og Skoda.

I Odense er der 130 ansatte, der har som mål at højne tilfredsheden

og køreglæden hos kunderne.

»Vi tilstræber altid at yde en god betjening, så kunden får en god

oplevelse med bilen. Som en integreret service stræber vi efter at vaske,

rengøre og støvsuge alle biler, når kunden kommer til service. Det

er vigtigt for os at have en pålidelig medarbejder, der kan klare opgaven

og påtager sig det ansvar, det indebærer. Det er jo dyre biler, vi

har med at gøre, og Søren er virkelig god til det, også fordi han har en

god fornemmelse for at gøre det grundigt, men alligevel ikke bruge

alt for meget tid på arbejdet«, forklarer Claus Christiansen.

I øjeblikket har SMC Biler to personer i praktik og tre personer

ansat i fleksjob.

»Det er en del af vores virksomhedskultur, at vi også godt vil

skabe rum til dem, der ikke helt kan klare det normale arbejdsmarked.

Vi mener, vi har plads til mange forskellige typer mennesker

her, også nogle der bedst kan klare “letvægter-agtige“ opgaver.

Der er altid nogle mennesker, der kan finde tilfredsstillende

at arbejde med lette opgaver«, uddyber Claus.

Virksomheden har ikke en bevidst politik med at tage folk i praktik

8

»Her er medarbejderne mere tolerante end de andre steder, jeg

har arbejdet. Hvis du har behov for at gå tidligt en dag, så kan

medarbejderne godt forstå det og bliver ikke sure eller misundelige

af den grund«. Søren Lilholt.

SMC BILER. WWW.SMC-BILER.DK

FULDBLODSBILER

OG DÅRLIGT KNÆ

»Jeg vasker og klargør mest Audi´er, når de har været til serviceeftersyn hos mekanikerne. Jeg klarer også udlejningsbiler, der skal

gøres rene. Det er bare et dejligt job«, fortæller Søren Lilholt smilende.

»Det er en del af vores virksomhedskultur, at vi også godt vil skabe

rum til dem, der ikke helt kan klare det normale arbejdsmarked.

Vi mener, vi har plads til mange forskellige typer mennesker her«.

Markedschef Claus Christiansen.

eller at ansætte personer i fleksjob, men eftermarkedschefen synes,

det er helt naturligt at give en chance til alle, der står uden job.

Hvis man som virksomhed har en god kontakt til kommunen,

så er der gode muligheder for en win-win-situation. Det kræver

selvfølgelig, at man som virksomhed afsætter noget tid og opmærksomhed,

for en del af de personer, der kommer i praktik, er

noget tilbageholdende og stille. Man skal altså selv være lidt opmærksom

for at fornemme, hvordan det går.

Claus lægger vægt på, at der aftales en praktikperiode af nogle

måneders varighed. Han har erfaring med, at de fleste praktikanter

kan opretholde en facade i nogle uger og “tage sig sammen“,

men derefter viser det sig, hvor meget personen reelt kan

holde til. Det er først på det tidspunkt, at virksomheden kan vurdere,

hvad personens arbejdsevne faktisk er.

Når der starter en ny person i praktik, orienteres alle medarbejderne

i firmaet kort. Efterhånden er der så mange personer, der kommer

ind i virksomheden via praktikordninger, at medarbejderne ved, hvad

det indebærer, og hvad der er behov for i forhold til hjælp.

Der bliver altid tilknyttet en kontaktperson, og for Sørens vedkommende

er det Michael, værkføreren på Audi-værkstedet. Fordelen

ved, at det netop er Michael, der er kontaktperson, er, at

han er tilgængelig i dagtimerne og ser Søren hver dag. Er der behov

for en snak eller for at få opklaret nogle spørgsmål, er Michael

altid lige ved hånden.

Skånehensyn

Søren Lilholt oplever, at han er kommet på den helt rigtige arbejdsmæssige

hylde.

»Det er jo det her job, jeg skulle have haft fra starten. Jeg har

altid drømt om at komme til at arbejde med biler«, siger han med

en afklaret mine.

»Når jeg står op om morgenen, glæder jeg mig til at komme på

arbejde. Jeg har en masse rare kolleger, og vi hilser alle sammen

på hinanden. Der er mange af kollegerne, der kommer med bilerne

til mig og Knud nede i vaskehallen, så vi ikke behøver at hente

dem. Det er dejligt, at de tænker på at gøre vores arbejde lettere

for os«. Søren Lilholt.


Claus Christiansen kigger på mens Søren Lilholt rengører en udlejningsbil.

Det dårlige knæ er ikke blevet bedre, som tiden er gået, men

der tages de nødvendige skånehensyn, så Søren kan sagtens klare

sine arbejdsopgaver.

»Om morgenen ved 7-tiden starter jeg med at tømme mit nøgleskab,

så jeg kan få et overblik over, hvor mange og hvilke biler

jeg skal klargøre den dag. Jeg starter med at gøre udlejningsbilerne

klar. I de tidligere job, jeg har haft, var alle mine dage ens. Her

er de altid afvekslende«, forklarer Søren.

Sammen med kollegaen Knud, der også er i fleksjob, arbejder

Søren meget selvstændigt med at klargøre biler. Claus fortæller,

hvordan det samarbejde går:

»Tidligere har det været svært at finde medarbejdere, der er rigtig

pålidelige, men det har vi nu fundet i Søren og Knud. De passer

selv deres opgaver, men er rigtig gode til at finde andre opgaver

SMC Biler er en landsdækkende kæde, der sælger

og servicerer biler af mærkerne Audi, Volkswagen,

Seat og Skoda.

at lave, hvis der er huller i deres program. Det er en stor fordel og

rart som arbejdsgiver at opleve«.

Dog kan Søren godt lide at have faste rammer for, hvilke arbejdsopgaver

han har. Derfor har Claus lavet et overordnet skema

med tidsintervaller for, hvornår bilerne skal rengøres og flyttes,

hvilket fungerer godt.

I de første par måneder af ansættelsen arbejder Søren 30 timer

om ugen, og det går fint. Efter at have holdt en uges ferie er aftalen,

at han skal arbejde 37 timer om ugen. Det viser sig dog at

være for stor en belastning, da Søren slet ikke har energi til andet

end at gå på arbejde. Aktiviteter i fritidslivet er helt udelukket, da

Søren simpelthen er for udmattet. Det viser både Søren og Claus,

at en fuldtidsuge er for meget.

Aftalen bliver, at Søren skal have en arbejdsuge, der svinger

mellem 30 og 37 timer. I praksis er arbejdstiden mellem 28 og 37

timer alt efter, hvor travlt der er.

»Når bilerne er i vaskehallen, så tager jeg en pause imens. På

den måde tilpasser jeg det, så jeg ikke får overanstrengt mit knæ

for meget«, siger Søren.

På den måde får Søren små hvilepauser i løbet af dagen.

Fleksibilitet er vigtig

Måske netop fordi SMC Biler har flere personer ansat under specielle

vilkår, er der en høj grad af tolerance imellem medarbejderne. Søren

har på egen krop oplevet, hvordan det kommer til udtryk.

»Her er medarbejderne mere tolerante end de andre steder,

jeg har arbejdet. Hvis du har behov for at gå tidligt en dag, så kan

medarbejderne godt forstå det og bliver ikke sure eller misundelige

af den grund«.

9

Claus er enig i, at en høj grad af fleksibilitet imellem medarbejderne

er vigtig, og at det i det lange løb vil komme arbejdsgiveren

til gavn, at medarbejderne kan få hele deres liv til at hænge sammen.

Måske betyder det, at de indimellem går lidt tidligt, men så

vil folk til gengæld ofte være parate til at arbejde længere på andre

tidspunkter. Eftermarkedschefen fortsætter:

»Vi glæder os over dette forløb. Søren har fået mere selvtillid

og har vist, at han har store jobmuligheder. Det er glædeligt, at

Søren føler sig som en del af firmaet, selvom Søren og Knud jo tilbringer

en del tid for sig selv, da de er meget i vaskehallen. De to

matcher hinanden godt, da de begge går op i at gøre et godt og

grundigt job, så vores biler bliver pæne«.

Efter at have tilbragt få minutter sammen med en stille og lidt

genert Søren er der ingen tvivl om, at han er meget veltilfreds med

at arbejde hos SMC Biler. Han forklarer det således:

»Når jeg står op om morgenen, glæder jeg mig til at komme

på arbejde. Jeg har en masse rare kolleger, og vi hilser alle sammen

på hinanden. Der er mange af kollegerne, der kommer med

bilerne til mig og Knud nede i vaskehallen, så vi ikke behøver at

hente dem. Det er dejligt, at de tænker på at gøre vores arbejde

lettere for os«.

I starten er Søren bange for at spørge om noget, men det er

ikke længere et problem. Alle, også chefen, får en vittighed eller

en god bemærkning med på vejen, når de møder Søren.

»Det har en værdi for virksomheden og kunderne, at Søren yder

en god indsats. Til gengæld tror jeg også, at det er vigtigt for Søren

at føle, at hans arbejde er værdsat og vigtigt for os. Det er en

rigtig win-win-situation for alle parter«, konkluderer Claus.


ERIK VIND FROST STYRELSEN FOR SPECIALRÅDGIVNING OG SOCIAL SERVICE. WWW.SERVICESTYRELSEN.DK

SYNSHANDICAP

Sven-Åge Westphalen husker tilbage: En medarbejder fik nyt job,

og vi gik efter at få ansat en matematik-økonom til at lave mere

specifikke beregninger. Vi fik 20 ansøgere til stillingen, og fem

kom til samtale. Erik var en af de fem, da han påberåbte sig ret til

at komme til samtale (if. Lov om kompensation til handicappede

i erhverv). Vi ville dog have indkaldt Erik alligevel, da han havde

erfaring med ældreområdet og var kvalificeret.

Siden oktober 2006 har Erik været ansat som økonomisk konsulent

hos Styrelsen for Specialrådgivning og Social Service, i daglig

tale kaldet Servicestyrelsen. Servicestyrelsen blev oprettet i 2003

under Socialministeriet, og der er 200 ansatte. Styrelsens opgaver

er at sikre implementering af lovgivning inden for social- og

velfærdsområderne. I den forbindelse udvikler Servicestyrelsen

værktøjer, der kan understøtte den sociale indsats i kommunerne.

Erik indgår i analyseenheden med otte

AC´ere og fire studenter.

FAKTA

»Jeg laver typisk projekter med et

analytisk fokus; f.eks. kigger jeg på tal

og statistik for et område, man gerne

vil have belyst. Mine opgaver er ofte

en kvantitativ bearbejdning af data, som

man kan drage konklusioner på baggrund

af. Andre gange designer jeg undersøgelser«,

fortæller Erik.

Udover opgaverne på kontoret på

Skibhusvej i Odense deltager Erik i arbejdsgrupper

sammen med blandt andet

Socialministeriet og Socialforskningsinstituttet

(SFI). Det medfører en del mødeaktivitet

i København.

Uddannelse med hjælpemidler

Den 31-årige cand.scient.oecon. har hele

livet haft et synshandicap, men det

er tiltagende blevet dårligere med alderen. Men ved hjælp af en

række hjælpemidler har han gennemført universitetsstudiet (matematik

og økonomi) på samme tid som mange medstuderende.

Hjælpemidlerne var blandt andet en læseskærm, så Erik kunne

danne sig et billede af, hvad der stod i et printmateriale. Samtidig

har han haft glæde af et videokamera med stærk zoom, så han

også kunne se, hvad der foregik på tavlen.

Disse hjælpemidler kombineret med en computer med specielle

programmer er vigtige redskaber i det daglige for Erik. Blandt

andet kan et computerprogram læse tekst højt, og via et andet

forstørrelsesprogram kan Erik læse hvid tekst på sort baggrund.

Efterhånden som der kommer flere og flere elektroniske hjælpemidler,

lettes Eriks arbejde. I dag kan han f.eks. med lethed kommunikere

via e-mail.

»Jeg foretrækker at få materiale

elektronisk, for så er det lettest at gå

til for mig», siger Erik og virker overhovedet

ikke begrænset af, at han benytter

sig af de mange hjælpemidler.

Joberfaring

Synshandicappet har ikke afholdt Erik

fra at prøve kræfter på arbejdsmarkedet.

»Før jeg startede på universitetet,

var jeg kontorassistent i Teknisk Forvaltning

i Ølgod Kommune; det var der ingen

problemer i. Mens jeg læste, var

jeg faglig tutor på min uddannelse i et

år. Jeg har desuden arbejdet et halvt

år som kasserer for Dansk Blindesamfund,

samtidig med at jeg kom ind på

den erhvervsmæssige vej, jeg bevæger

mig på nu«, forklarer Erik.

10

»Jeg laver typisk projekter med et analytisk fokus; f.eks. kigger jeg

på tal og statistik for et område, man gerne vil have belyst. Mine

opgaver er ofte en kvantitativ bearbejdning af data, som man kan

drage konklusioner på baggrund af. Andre gange designer jeg undersøgelser«.

Erik Vind Frost.

INGEN HINDRING

Med et restsyn på kun en halv procent er der en del ting, Erik Vind Frost ikke ser. Det afskærer ham dog ikke fra at udfylde sit arbejde

på lige fod med seende kolleger. Eriks chef, udviklingschef Sven-Åge Westphalen, er ikke i tvivl om, at Erik er velkvalificeret

til jobbet på trods af synshandicappet.

Der er 556 handicappede på Fyn, der har

fået bevilget personlig assistance for at

kunne varetage et arbejde. Den gennemsnitlige

bevilling er 8,6 timer om ugen.

Personer kan få en personlig assistent,

hvis de har et medfødt handicap eller har

været udsat for ”en hændelse“. Assistancen

tildeles således ikke til personer, der er

blevet nedslidte. Den personlige assistent

kan hjælpe med praktiske opgaver, så som

at udføre konkrete arbejdsfunktioner eller

hjælpe med tunge læseopgaver.

Kilde: Jobcenter Odense

Via en isbryderordning for akademikere får Erik i 2003 som nyuddannet

job som økonomisk konsulent i Ældre- og Handicapforvaltningen

i Odense Kommune. Dette job har han i tre år, hvoraf

det sidste år er som ordinær fastansat medarbejder. Joberfaringen

har været værdifuld i forhold til at få jobbet hos Servicestyrelsen.

»Vi gik efter en ny medarbejder, der havde arbejdet inden for

det sociale felt. En af vores primære modtagere er kommuner, og

vi skal lave noget, de kan forholde sig til. Vi skal kunne nå kommunerne,

hvor de er. Fordelen med Erik var, at han kunne omsætte

det til praksis på grund af sine erfaringer fra Odense Kommune.

Der er behov for at kunne gøre det, vi arbejder med, konkret, og

det var vi sikre på, Erik ville være i stand til«, siger Sven-Åge.

Ud over erfaringer fra den kommunale hverdag i Odense Kommune

er det et plus, at Erik har specialistviden inden for økonomi,

SAS og statistik. Analyseafdelingen er overvejende bemandet

med specialister, så Erik passer lige ind, da kemien også viser sig

at være i top.

Personlig assistent

Selvom Erik på mange måder fungerer som de øvrige medarbejdere

i Servicestyrelsen, kan han 20 timer/uge søge hjælp hos en

personlig assistent. Den personlige assistent er endnu ikke blevet

ansat, men Jobcenter Odense har bevilliget Erik støtten (under Lov

om kompensation til handicappede i erhverv). Planen er, at den

personlige assistent kan hjælpe med et elektronisk journalsystem,

som det taleprogram, der er på Eriks computer, ikke kan fungere

sammen med. Andre typer opgaver, som en personlig assistent kan

hjælpe med, er indscanning af papirer fra møder, korrektur, layout

eller ledsagelse til aktiviteter uden for Styrelsens kontor.

På spørgsmålet om, hvorvidt Servicestyrelsen har været afskrækket

i forhold til at ansætte Erik, svarer Sven-Åge:

»Vi havde ingen betænkeligheder ved at ansætte Erik. Vi tænkte,

der måske ville være nogle praktiske ting. Vi vidste, at vi kunne

få hjælp fra en personlig assistent, som kunne klare de prakti-


»Som virksomhedsleder kan man selvfølgelig være bekymret for, om

kulturen blandt medarbejderne er rummelig nok til at kunne have

en kollega med et handicap. Den handicappede skal selvfølgelig

have de rette kvalifikationer og kunne udfylde jobfunktionen, men

det øvrige finder man ud af med hjælpemidler og andre praktiske

tiltag«. Udviklingschef Sven-Åge Westphalen.

ske dagligdags ting. Det var ikke på tale at fravælge Erik på noget

tidspunkt«, slår Sven-Åge fast.

Forstående kolleger

Der er ikke formuleret en rummelighedspolitik hos Servicestyrelsen,

men det forhindrer ikke virksomheden i at udvise rummelighed.

Sven-Åge uddyber:

»Vi har ikke en nedskreven politik, men vi følger statens retningslinjer

i øvrigt. Vi har heller ikke en speciel ansættelsespolitik,

da vi vælger ud fra kvalifikationer først, og derefter kan andre

overvejelser komme ind. Men jeg fornemmer dog helt klart, at der

er en rummelighed på arbejdspladsen«.

Der er flere medarbejdere hos Servicestyrelsen, der har handicaps.

En medarbejder er kørestolsbruger og en anden har hørenedsættelse.

Sidstnævnte har fået tilrettelagt sine opgaver, så hun ikke

skal deltage i mange større møder, hvor hørehandicappet kommer

i vejen på grund af mange personer, der snakker samtidigt.

Alle nye medarbejdere i Servicestyrelsen får en mentor tilknyttet,

når de bliver ansat. Det er altså ikke forbeholdt personer i praktik

eller med et handicap. Derfor har Erik på lige fod med alle andre

nyansatte en mentor den første måned.

»Vi var tre fra enheden og tillidsrepræsentanten, der deltog i

ansættelsessamtalerne. Da samtalerne var overstået, sagde vi bare

til de andre, at “det blev en blind, der fik jobbet!“. Medarbejderne

er ikke blevet specielt orienteret om, at Erik skulle starte. De er i

Servicestyrelsen blev oprettet i 2003 under Socialministeriet,

og der er 200 ansatte. Styrelsens opgaver

er at sikre implementering af lovgivning inden for

social- og velfærdsområderne.

øvrigt også langt mere kritiske i forhold til, om hans kvalifikationer

er i orden«, siger Sven-Åge med et grin.

Erik tager dog selv teten op, da han starter i det nye job.

»Jeg fortalte kollegerne om, hvem jeg er, og hvordan jeg gerne

vil have, de skal agere i forhold til mig. De skal blot se mig

som en kollega, men hvis vi er til møder udenbys, så sætter jeg

pris på, at en kollega giver mig en arm, så jeg kan begå mig«,

fortæller Erik.

Efterhånden som medarbejderne lærer Erik at kende, finder de

også ud af, at det er en fordel at nævne Erik ved navn, inden man

Computere og elektronisk kommunikation er et nødvendigt arbejdsredskab for både Erik Vind Frost og Sven-Åge Westphalen.

11

»Jeg fortalte kollegerne om, hvem jeg er, og hvordan jeg gerne vil

have, de skal agere i forhold til mig. De skal blot se mig som en kollega,

men hvis vi er til møder udenbys, så sætter jeg pris på, at en

kollega giver mig en arm, så jeg kan begå mig«. Erik Vind Frost.

stiller ham et spørgsmål. På den måde er Erik altid klar over, at det

er ham, en kollega taler til.

Døm på kvalifikationer!

Sven-Åge Westphalen opfordrer andre virksomheder til at være

åbne i forhold til at ansætte personer med et handicap.

»Som virksomhedsleder kan man selvfølgelig være bekymret

for, om kulturen blandt medarbejderne er rummelig nok til at kunne

have en kollega med et handicap. Den handicappede skal selvfølgelig

have de rette kvalifikationer og kunne udfylde jobfunktionen,

men det øvrige finder man ud af med hjælpemidler og andre

praktiske tiltag«, slår udviklingschefen fast.

Erik har også erfaringer med, at hans handicap kun udgør en

barriere i forhold til kolleger i starten af et arbejdsforløb.

»Når først folk kender en person, som er handicappet, så er det

ikke så farligt. Man får det hurtigt afmystificeret, og så tænker kollegerne

på mig som kollegaen Erik frem for Erik, der er blind. Et

eksempel er, at en kollega ville vise mig noget og stod og pegede,

fordi han havde glemt, at jeg ikke kan se«, smiler Erik.

Den økonomiske konsulent oplever generelt, at i takt med at

det gensidige kendskab mellem kolleger stiger, følger toleranceniveauet

med.


KONTAKT JOBCENTER ODENSE

Jobcenter Odense har to fysiske adresser, hvor alle kan rette

henvendelse.

Tolderlundsvej 2

5000 Odense C Virksomhedsservice

tlf.: 65 51 61 00 tlf.: 65 51 42 00

fax.: 66 13 03 97 fax.: 66 13 03 96

Jobbutikken@odense.dk virksomhedsservice@odense.dk

Birkeparken 72B

5240 Odense

tlf.: 65 51 61 00

fax.: 65 91 89 79

oest.ksf@odense.dk

Hjemmeside: www.jobnet.dk

SKAF NYE MEDARBEJDERE

Virksomheder, der ønsker at tiltrække nye medarbejdere, kan få

hjælp af Jobcenter Odense på flere måder.

1. Virksomheden kan via www.jobnet.dk registrere sig som arbejdsgiver.

Når registreringen er gennemført, kan virksomheden søge

i listen af jobsøgende efter relevante kandidater, og/eller virksomheden

kan på www.jobnet.dk oprette en elektronisk jobannonce.

Det er gratis.

2. Virksomheden kan kontakte en af Jobcenter Odenses medarbejdere

telefonisk (tlf.: 65 51 61 00) og få hjælp til rekrutteringen.

SØGE JOB

Alle kan søge job via Jobcenter Odense. Det gælder også personer,

der er i beskæftigelse, men som ønsker nye arbejdsmæssige

udfordringer. Den enkelte jobsøgende kan oprette en profil på

www.jobnet.dk, hvor der løbende vil blive tilsendt relevante stillingsopslag.

FASTHOLDELSE AF MEDARBEJDERNE I ORDINÆRT ARBEJDE

Hvis en virksomhed har en medarbejder, der er i risiko for at miste

sit job, kan Jobcenter Odense hjælpe. Der kan f.eks. være tale om

en medarbejder, der ikke fysisk eller psykisk kan magte sine normale

arbejdsopgaver, eller som længe har været sygemeldt.

Jobcenter Odense kan hjælpe med at afklare, hvad der er grund til

den aktuelle situation. I fællesskab med virksomheden og medarbejderen

finder man frem til eventuelle muligheder for at fastholde

medarbejderen. Ændring af arbejdsopgaver eller arbejdstid

kan indgå, ligesom hjælpemidler kan komme på tale.

Kontakt Jobcenter Odense på (tlf.: 65 51 61 00)

Den service, Jobcenter Odense yder, er blandt

andet:

ª Hjælper virksomheder med at skaffe arbejdskraft

ª Yder bistand, hvis en sygemeldt medarbejder er ved

at miste jobbet

ª Kontaktsted for alle ledige på dagpenge, kontanthjælp

og startydelse

ª Formidler fleksjob for personer med nedsat arbejdsevne

ª Tilbyder borgere information og vejledning om uddannelse

og arbejdsmarked

Jobcenter Odense har overtaget de opgaver og aktiviteter,

som Arbejdsformidlingen og Odense Kommune

tidligere har varetaget. Det betyder, at alle virksomheder,

alle arbejdsløse uansat forsørgelsesgrundlag

og jobskiftere skal henvende sig samme sted for at få

hjælp og vejledning.

ALKOHOL- OG STOFMISBRUG

Det kan være vanskeligt at håndtere, hvis en virksomhed finder ud

af, at en medarbejder har et alkohol- eller stofmisbrug. Hvis misbruget

har et stort omfang, kan der være risiko for, at personen vil

miste sit arbejde. For at undgå denne udgang kan virksomheden

kontakte Jobcenter Odense, (tlf.: 65 51 61 00)

FLEKSJOB

Personer med en varig nedsættelse af deres arbejdsevne kan blive

tilbudt at arbejde i et fleksjob. Det kan være aktuelt for personer,

der er nedslidte. I et fleksjob tages hensyn til personens individuelle

begrænsninger. Det kan for eksempel betyde, at personen ikke

arbejder 37 timer om ugen, holder pauser i løbet af dagen eller

skal undgå arbejde, der belaster ryggen. Afhængigt af hvor store

begrænsninger personen har, modtager virksomheden et økonomisk

tilskud til lønnen.

Virksomheder, der ønsker at give mulighed for, at en person kan

arbejde i fleksjob i virksomheden, kan tale med en af Jobcenter

Odenses fleksjobkonsulenter på (tlf.: 65 51 61 00)

HANDICAPPEDE MEDARBEJDERE

På trods af fysiske begrænsninger kan mange personer med et

handicap varetage arbejdsopgaver på ordinære vilkår eller i fleksjob.

Har personer med handicap brug for arbejdsredskaber og/eller

en speciel arbejdspladsindretning, kan virksomheden få dette

bevilget af Jobcenter Odense.

Det er også muligt at få bevilget en personlig assistent, der nogle

timer om ugen kan bistå medarbejderen med arbejdsopgaver,

der ellers er umulige.

For at høre mere om muligheder for hjælpemidler og personlig

assistent kontakt Jobcenter Odenses handicapkonsulent på:

(tlf.: 65 51 42 85 eller mobil 20 34 95 65)

More magazines by this user
Similar magazines