Bornholm i den Kolde Krig - Bornholms Museum

More documents

Recommendations

Info

Marshallhjælpen og hvad deraf fulgte Efter 2. verdenskrig lå Europas produktion og handel i ruiner. Denne krise frygtede USA kunne blive grobund for kommunisme og tilbød derfor landene økonomisk hjælp (også Rusland og de øvrige østlande, som imidlertid afslog). Marshallhjælpen, som den kaldtes, styrkede det politiske og økonomiske bånd mellem modtagerlandene og USA og banede vej for oprettelsen af NATO i 1949. Hjælpen var ikke filantropi, men fremsynet politik; de lande der valgte at modtage den var i realiteten tvunget til også at stille sig på USA's side i den Kolde Krig. Et økonomisk og militært stærkt Vesteuropa, domineret af liberalistisk ideologi ville være et bolværk mod kommunismen og udgøre et købedygtigt eksportmarked for USA. Danmark modtog hvad der svarer til godt 30 mia. kr. i nutidsværdi. Pengene var ledsaget af krav om modernisering af produktionsapparatet og liberalisering af handelen; desuden skulle modtagerlandene samles i et økonomisk samarbejde kaldet OEEC (senere OECD). I sammenligning med andre europæiske lande var Danmark sluppet nådigt gennem krigen. Landets infrastruktur var stort set intakt, befolkningens ernæringstilstand god og optimismen stor. Landbrugsproduktionen nåede hurtigt op på førkrigsniveau takket være en omfattende mekanisering; 6-7 % af Marshallhjælpen gik til indkøb af landbrugsmaskiner, især traktorer. Men ellers var det danske produktionsapparat nedslidt og forældet og arbejdsløsheden stor. Der var mangel på boliger og varer. Et valutaunderskud stillede sig i vejen for import og gjorde det endda nødvendigt at forlænge krigstidens rationering af visse varer. Fra midt i 50-erne tegnede fremtiden omsider lysere. De sidste rationeringer blev ophævet, og der begyndte en modernisering af industriens produktionsapparat. Fra omkring 1960 voksede økonomien i et tempo som ikke kunne undgå at fordreje hovedet på dem der oplevede det. Boligmanglen blev afløst af vidtstrakte parcelhuskvarterer, vareknapheden forvandledes til en strøm af nye forbrugsartikler. Lønforhøjelser, fjernsyn, køleskab, vaskemaskine, bil, hus, campingvogn, flyrejser til fjerne feriesteder og meget mere nærede forestillingen om grænseløs økonomisk vækst. Egentlig et paradoks at man i samme periode begyndte at se staten som garant for befolkningens stadig voksende rigdom: staten skulle sikre borgerne socialt og garantere dem et minimum af indkomst, den skulle sørge for deres uddannelse og sundhed. Folkepension var indført allerede i 50-erne, nu kom der vuggestuer, børnehaver, Statens Uddannelsesstøtte, plejehjem, store moderne hospitaler, nye læreanstalter. Skattetrykket steg og steg, men det gjorde lønnen også, og forbrugsgoderne blev hele tiden billigere. Men social tryghed nærer konformisme. Provoer, hippier, slumstormere, punkere, marxister, rødstrømper og eksperimenterende kunstnere og andre urostiftere nød ingen anerkendelse hos flertallet. Nogle af dem blev banket på plads af politiet, andre miskrediteret i medierne. Men til forskel fra kommunisme har kapitalisme evnen til at afvæbne systemkritik med økonomisk fremgang og indoptage subkulturer ved at gøre dem til varer, livsstilsprodukter. Derved er Danmark, uden borgeropstand undervejs, blevet til nutidens konsensussamfund, hvor ord som ’revolution’ og ’socialisme’ skaber stor opstandelse – godt hjulpet på vej af den plan som USA's udenrigsminister Georg Marshall en gang for længe siden lagde navn til.
Spioncentral Bornholm Bornholms militære betydning under en eventuel krig mellem NATO og Warszawa-pagten har formentlig været ret begrænset. Der befandt sig ingen angrebstropper og ingen udenlandske tropper på øen, så hvis blot dens radarer og lytteudstyr blev sat ud af spillet, ville den hverken have værdi for vest eller udgøre nogen trussel for øst. Det har da også senere vist sig at Bornholm var lavt prioriteret i Warszawa-pagtens krigsscenarier. Derimod var Bornholm under den kolde krig interessant for efterretningstjenesterne på begge sider af jerntæppet. Med sin beliggenhed tæt ved Østtyskland, Polen og de baltiske lande var øen ideel som fremskudt lyttepost for NATO. Radarstationen i Almindingen overvågede luftrummet over Østersøen og langt ind i Polen og Østtyskland. Og fra lyttestationen ved Dueodde kunne man følge med i troppebevægelser, bl.a. kommunikation mellem kampvogne under Sovjets besættelse af Tjekkoslovakiet i 1968. Af samme grund var øen mål for østblokkens efterretningsvirksomhed. Sejlbåde og fiskerbåde med mange antenner sås jævnligt i farvandet omkring Bornholm, hvor de studerede besejlingsforhold, kysterne og øens forsvar. Og fra fragtskibe, som anløb bornholmske havne, blev der sat agenter i land forklædt som søfolk eller turister. Fundet af fremmed militærudstyr på øen tyder på at også specialtropper fra østblokken ind imellem opererede her, måske som led i øvelser. Ind imellem testede man åbenlyst det bornholmske forsvar. Polske fiskefartøjer med synligt lytteudstyr sejlede ind i de bornholmske havne samtidig – som man kunne tænke sig første fase i en invasion – for at undersøge hvor hurtigt og effektivt øens forsvar reagerede. Men også Danmarks allierede legede med ilden. Bornholm var i al hemmelighed base for den britiske efterretningstjeneste M15, som havde til opgave at bringe agenter ind i Sovjetunionen. Med hurtige torpedobåde blev de sejlet østpå og sat i land. Et farligt spil, for Danmark havde som betingelse for Sovjets rømning af Bornholm efter 2. verdenskrig garanteret at fremmede tropper ikke ville blive stationeret på øen. Ved flere lejligheder leverede østblokken selv, omend ufrivilligt, en lækkerbisken til NATOs efterretningstjenester. I 1953 landede en polsk pilot på Bornholm med et sovjetisk MIG-15 jetfly, som på det tidspunkt var verdens mest avancerede. Han havde benyttet en øvelse over den polske del af Østersøen til at stikke af til vesten. Engelske og amerikanske eksperter ønskede meget at undersøge flyet, men på grund af Danmarks aftale med Sovjet om fremmede tropper og en generel dansk frygt for at provokere, måtte de nøjes med oplysningerne fra de danske eksperter. Flyet blev efter endt undersøgelse leveret tilbage til Polen. Senere samme år landede endnu et MIG-15 fly på Bornholm med en flygtet pilot, og i 1956 et tredje. Disse piloter, og andre militærpersoner som på anden vis ankom til Bornholm som flygtninge, kunne give efterretningstjenesten nyttige oplysninger. Men de var også problematiske, fordi de skabte politiske forviklinger og øgede spændingen mellem blokkene. På den anden side tjente den gensidige spionage til at mindske spændingen. For jo mere man vidste om fjendens militær, våben og planer, jo mindre behøvede man at forlade sig på formodninger, som både kunne være fejlagtige og skabe ubegrundet frygt – og dermed overdrevne militære reaktioner på modpartens manøvrer.
Page 1: Bornholm i den Kolde Krig Disse tek
Page 5 and 6: Frihedens ø Hvor Bornholm på grun
Page 7 and 8: Den verbale krig - kampen om histor
Page 9: Den begyndende nedrustning fjernede

Bornholm i den Kolde Krig - Bornholms Museum

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?