FACIT Sep 11 - Buus Jensen

buusjensen.dk

FACIT Sep 11 - Buus Jensen

NYT FRA DIN REVISOR - SEPTEMBER 2011

Kapitalejerlån og selvfinansiering ... side 3-4

Fradrag for service og vedligeholdelse ... side 5-7

Skattefritagelse for personalegoder ... side 8-9

Skybrud og it ... side 10-11

Det bemærkes ... side 12


Side 2

Fremskridt er de

utilfredses værk

Jens Skovby, statsautoriseret revisor

Det kan være en anelse belastende for helbredet at slå op

i sin avis eller skrue op for de elektroniske medier i disse

tider.

Krise her, krise der, krise alle vegne. Krise lokalt, krise globalt.

Krig, revolution, uorden i klimaet, bøvl med regnvandet.

Økonomisk krise, etisk krise, politisk krise.

Af og til får man den opfattelse, at man burde være sportsfanatiker,

så man kunne bladre direkte frem til fodboldresultaterne.

Der kan man i øvrigt læse om spillemæssig

krise, økonomisk krise, trænerkrise, tilskuerkrise, generel

scoringskrise ...

Oven i det hele er vi lokalt i en langvarig valgkamp,

hvor politikerne også forekommer at være

i krise. Når disse linjer læses, er valget overstået,

og en del politikere er i dyb krise.

Vi burde nok tænke lidt mere over, om der er

hold i al den krisesnak. Virksomhedsejere, der

er gået konkurs og lønmodtagere, der er blevet

arbejdsløse, kan vi godt forstå, er i krise.

Hvad så med alt det andet?

Ejendomsmarkedet er frosset til, forlyder det.

Det er synligt, at der ikke er meget salg i ejendomme

- men skyldes det krise eller det forhold, at

kreative låneformer, gavmilde finansieringskilder, utopiske

værdiansættelser og almindeligt overmod

kombineret med dårlig rådgivning er

problemet?

Lånemarkedet er også frosset til, forlyder

det. Det er synligt for alle dem,

der forgæves søger lån til projekter,

der normalt forekommer at være fornuftige - men skyldes

det krise eller det forhold, at nogen burde have tænkt over,

at umådeholden kreditgivning til køb af varm luft og involvering

i internationale forretninger, man end ikke forstår sammenhængen

i, kunne være problemet?

Aktiemarkedet er i krise, forlyder det. Det er synligt for alle,

at kurserne på det seneste er raslet ned - men skyldes det

krise, afledte effekter af andre såkaldte kriser eller det forhold,

at uforsigtige vurderinger, overoptimistiske forventninger

og dårlig rådgivning er problemet?

Går man få år tilbage og ser på ejendomspriser og aktiemarkeder

(begge områder har historisk været i mange

andre mere eller mindre såkaldte kriser end den eventuelle

nuværende), kunne man få den opfattelse, at der i nogle

ganske få år har været en helt urealistisk boble, så vi nu

er landet på et normalt niveau igen - og derfor ikke har så

meget at pibe over.

Det grundliggende problem er, at vi som individer intet kan

gøre - og at vi kollektivt har bragt os i en situation, hvor vi

heller ikke kan gøre ret meget. Det er synd for dem, der er

kommet eller kommer i klemme uforskyldt - men generelt

burde man måske tage en dyb indånding og roligt afvente

bedring. Herunder skal vi også forstå, at priserne for aktier

og huse har været totalt urealistiske.

Lærer vi af erfaringer? Næppe. Med mindre man tager

Jean-Paul Sartres udsagn i overskriften lidt mere til dybsindig

overvejelse. Dette gælder også politikere, selv i valgår.

Billederne i dette nummer af

FACIT er fra Holbæk - sidst

på dagen en sommerdag i

august.


Kapitalejerlån og

selvfinansiering

Overgangen fra aktie- og anpartsselskabslovene til selskabsloven (SL) har

medført nye bestemmelser vedrørende kapitalejerlån og selvfinansiering.

Forbuddet mod kapitalejerlån er fastholdt i SL. Forbuddets

rækkevidde er derimod blevet ændret, ligesom der er sket

væsentlige ændringer i forhold til hidtidige undtagelser fra

forbuddet.

Det generelle forbud mod selvfinansiering er blevet ophævet,

hvorved selskaber har fået mulighed for at anvende

frie midler til erhvervelse af kapitalandele i selskabet. Det

er dog en forudsætning, at en række lovbestemmelser er

opfyldt.

Kapitalejerlån

Som udgangspunkt er det ikke lovligt direkte eller indirekte

at stille midler til rådighed, yde lån eller stille sikkerhed for

kapitalejere, ledelsen eller disses nærtstående i et selskab,

dets moderselskab eller andre virksomheder, der har bestemmende

indflydelse over selskabet, jf. SL § 210, stk. 1.

Det afgørende tidspunkt for vurderingen af, hvorvidt et lån

eller en sikkerhedsstillelse er lovlig eller ulovlig, er tidspunktet,

hvor lånet eller sikkerhedsstillelsen ydes, det vil sige

tidspunktet, hvor aftalen indgås.

Er et lån eksempelvis ydet, før låntageren blev kapitalejer

eller direktør i selskabet, vil lånet også efterfølgende være

lovligt. Omvendt vil et ulovligt kapitalejerlån ikke efterfølgende

blive lovliggjort ved, at kapitalejeren (debitor) sælger

sine kapitalandele.

Selvfinansiering

Til forbuddet mod ulovlige kapitalejerlån knytter sig en væsentlig

undtagelse vedrørende selvfinansiering, hvorved et

selskab får mulighed for selv at deltage i finansieringen af

dets overtagelse.

Rasmus Nørgaard Bek, advokat

SL § 210, stk. 2 fastslår, at et lån eller en sikkerhedsstillelse

kan ydes, såfremt der er tale om lovlig selvfinansiering efter

reglerne i SL §§ 206-209.

Efter de nye regler tillades selvfinansiering, hvis følgende

betingelser er opfyldt:

• Det centrale ledelsesorgan i det långivende eller sikkerhedsstillende

selskab skal udarbejde en redegørelse

om lånet eller sikkerhedsstillelsen (redegørelsen skal

offentliggøres via Erhvervs- og Selskabsstyrelsen).

• Generalforsamlingen i det långivende eller sikkerhedsstillende

selskab skal godkende lånet eller sikkerhedsstillelsen

(krav om vedtægtsmajoritet).

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen må alene oprettes i det

omfang, forpligtelsen kan honoreres inden for rammerne

af det långivende eller sikkerhedsstillende selskabs

frie reserver på tidspunktet for långivningen eller

sikkerhedsstillelsen.

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal være økonomisk

forsvarlig.

• Lånet eller sikkerhedsstillelsen skal oprettes på sædvanlige

markedsvilkår.

• Der skal foreligge en kreditvurdering af låntager eller

den, der stilles sikkerhed for.

Reglerne om selvfinansiering kan alene benyttes i forbindelse

med erhvervelse af kapitalandele i selskabet. Hvis

lånet eller sikkerhedsstillelsen ikke opfylder ovenstående

betingelser, vil der være tale om ulovlig selvfinansiering.

Som udgangspunkt er lån fra et datterselskab til sit moderselskab

lovligt, når moderselskabet har majoriteten i

datterselskabet. Lånet vil imidlertid blive anset som ulovlig

selvfinansiering, hvis lånet er anvendt til betaling af købesummen

ved moderselskabets erhvervelse af datterselskabet,

og de ovennævnte betingelser ikke er opfyldt, herunder

at datterselskabet har tilstrækkelige frie reserver ifølge sin

balance til at kunne yde lånet.

- fortsættes næste side

Side 3


Side 4

Kapitalejerlån og selvfinansiering

- fortsat fra forrige side

Såfremt betingelserne for lovlig selvfinansiering ikke er

opfyldt, skal det lånte beløb tilbageføres til selskabet med

tillæg af renter. Har selskabet alene stillet sikkerhed, bliver

sikkerhedsstillelsen bindende for selskabet, hvis aftaleparten

ikke havde kendskab til, at sikkerheden var stillet i strid

med bestemmelserne i SL.

Regnskabsmæssige forhold

Ulovlige kapitalejerlån

Revisor skal i sin revisionspåtegning af det långivende kapitalselskabs

årsregnskab give en supplerende oplysning om

et ulovligt kapitalejerlån, ligesom det efter årsregnskabslovens

§ 73 er et krav, at summen af udlån eller sikkerhedsstillelse

til ledelsen (lovlige som ulovlige) skal oplyses i

årsregnskabet fordelt på ledelseskategori. For hver kategori

skal de væsentligste vilkår angives, herunder rentefod og

de beløb, der er tilbagebetalt i året. Er et lån optaget og indfriet

i årets løb, skal det oplyses særskilt.

Er der ydet ulovlige lån eller sikkerhedsstillelser, er det et

ufravigeligt krav, at der skal afgives en supplerende oplysning

herom i revisionspåtegningen. Den supplerende oplysning

skal gives, uanset om det ulovlige forhold er blevet

berigtiget inden balancedagen.

Lovlig selvfinansiering

Efter ÅRL § 35 a skal der foretages binding under egenkapitalen

af et beløb svarende til det samlede udlån eller

den samlede sikkerhedsstillelse. Beløbet skal overføres fra

posten ”Overført overskud” eller andre frie reserver, der kan

anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån eller sikkerhedsstillelse”.

Reserven kan kun formindskes eller opløses i det omfang,

lånet eller sikkerhedsstillelsen nedbringes eller bringes til

ophør. Udbytte til kapitalejeren eller låntageren kan anvendes

til afdrag på den lånte kapital.

Det er en ufravigelig betingelse, at den bundne reserve til

enhver tid svarer til det samlede lån eller den samlede sikkerhedsstillelse,

som er ydet på det givne tidspunkt.

Kommentar

Kravet om etablering af en bunden reserve under egenkapitalen

samt revisors pligt til at afgive supplerende oplysning

om ulovlige lån eller sikkerhedsstillelser forekommer velbegrundet

og er med til at skabe gennemsigtighed om de

foretagne transaktioner i selskabets årsregnskab.

Anvendelsen af reglerne om lovlig selvfinansiering

betyder, at selskabets egenkapitalforhold

og soliditet bevares, hvilket

ikke ville være tilfældet, såfremt midlerne

var blevet udloddet som udbytte. Det er

mindre byrdefuldt for et selskab at yde

lån, idet der her vil være en fordring på

køber som debitor. Ved udlodning af

udbytte sker der en uigenkaldelig kapitalafgang.

Reglerne om lovlig selvfinansiering er

især interessante i forbindelse med gennemførelse

af generationsskifter, ved

medarbejders køb af kapitalandele i

selskabet eller ved mere komplicerede

overdragelser og kapitaludvidelser.


Fradrag for service

og vedligeholdelse

I 2011, 2012 og 2013 kan man få et servicefradrag for arbejdsløn

til service og vedligeholdelse i hjemmet. Hver person

i en husstand kan trække op til 15.000 kr. fra om året.

På den måde sparer man op til 5.000 kr. i skat.

Servicefradraget dækker arbejde udført på den faste bopæl.

Fritidshuset er kun omfattet, hvis man lovligt bruger

det til helårsbeboelse. Arbejdet skal være udført mellem 1.

juni 2011 og 31. december 2013. Man må ikke få offentligt

tilskud til arbejdet, for eksempel under hjemmeserviceordningen.

Servicefradraget gælder alle, der er fyldt 18 år ved udgangen

af indkomståret og har almindelig skattepligt i Danmark.

Hvis flere medlemmer af husstanden betaler hver sin del

af et arbejde, kan man få fradrag for op til 15.000 kr. hver.

Ægtefæller kan dele fradraget for en udgift, selv om kun

den ene har betalt.

Vedligeholdelse skal udføres af en virksomhed, der er

momsregistreret i Danmark.

Service kan derimod udføres enten af en virksomhed med

dansk momsregistrering eller af en privatperson. Privatpersonen

skal være fyldt 18 år ved udgangen af indkomståret

og have almindelig skattepligt.

Der er kun servicefradrag for arbejde betalt med betalingskort,

indbetalingskort eller ved kontooverførsel. Kontant

betaling giver ikke ret til fradrag.

For at få servicefradraget for 2011 skal man indtaste oplysningerne

på www.skat.dk/tastselv. Det kan man gøre fra

slutningen af 2011 og indtil udgangen af februar 2012. Her

kan man til den tid også forskudsregistrere både servicefradrag

og indtægter fra servicearbejde.

- fortsættes næste side

Aage Brink Thomsen, statsautoriseret revisor

Virksomheder skal altid udskrive en faktura, når de udfører

arbejde med ret til servicefradrag. Arbejdslønnen skal være

specificeret på fakturaen eller et andet sted, for at kunden

kan få fradrag.

Privatpersoner skal ikke skrive en faktura, men kan udfylde

en serviceerklæring, som kan hentes på www.skat.dk/

servicefradrag. Man skal ikke indsende dokumentationen

til SKAT, men SKAT kan bede om at se den i tre år efter

indkomstårets udløb.

Hvis man bor i udlandet og har

valgt grænsegængerregler,

er der særlige krav til leverandør.

Begrænset skattepligtige,

der ikke vælger

grænsegængerregler, kan

ikke få servicefradrag.

På de følgende sider

findes en liste med eksempler

på arbejder,

man kan få fradrag

for samt eksempler

på arbejder, der ikke

gives fradrag for.

Side 5


Side 6

Fradrag for service og vedligeholdelse

- fortsat fra forrige side

Vedligeholdelsesydelser dækket af servicefradraget

(kun lønudgifter kan fradrages)

Arbejde på boligens ydre rammer

Reparation, renovering, isolering og udskiftning af tag,

herunder tagrender og afløb

• Nye tagsten, tagplader og tagpap mv.

• Udskiftning af spær

• Isolering af taget

• Nye tagrender/reparation

• Nye afløbsrør/reparation

• Afvaskning og maling af eternittag

• Gangbro ved isolering

• Etablering af tagkviste, hvis der er hul i forvejen (skråvindue)

Reparation eller udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre

med glas

• Nye vinduer

• Nye terrassedøre, hvor størstedelen er glas

• Reparation og maling af vinduesrammer mv.

• Ovenlysvinduer

• Yderdøre, som primært er af glas,

sidestilles med terrassedøre

• Døre i franske altaner

• Vindueshul laves om til et dørhul eller omvendt

• Forsatsvinduer

Reparation eller udskiftning af yderdøre,

terrassedøre mv.

• Nye døre

• Reparation af gamle døre

• Maling af døre

• Vindueshul laves om til et dørhul

Reparation og isolering af ydervægge

Forbedringer af boligens tilgængelighed

for handicappede

Fornyelse eller etablering af dræn

Radonsikring

Arbejde på boligens indre rammer

Reparation eller fornyelse af køkken og bad

• Maling

• Opsætning af køkkenelementer

• Nedrivning af vægge

• Murerarbejde

• Malerarbejde

• VVS-arbejde

• Tømrer/snedkerarbejde

• Installation af gulvvarme

Gulvarbejde

• Afslibning af gulv

• Lægning af nyt gulv (træ, linoleum,

gulvtæpper, klinker mv.)

• Fjernelse af gammelt gulv

• Maling af gulv

• Lakering

• Isolering af krybekælder op mod gulv

• Installation af gulvvarme

Brandsikring

Installation eller forbedring af varmepumpe/ventilation

Installation eller forbedring af afløbsinstallationer

Installation eller udskiftning af vandinstallationer

Reparation eller fornyelse af elinstallationer

Udskiftning af varmeanlæg mv.

• Olie- og gasfyr: Hele anlægget inklusive rørinstallationer

(NB. Kun i områder, hvor der ikke er fjernvarme)

• Fjernvarmeunits/stik: Der skal være tale om en samlet

fjernvarmeunit. Der gives dog fradrag for udskiftning

af enkeltdele, f.eks. varmtvandsbeholder eller varmeveksler

• Pillefyr/biomassefyr/fastbrændselskedler:

Hele anlægget inklusive rørinstallationer

• Jordvarme: Hele jordvarmesystemet inkl. jordslange

• Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inklusive

varmtvandsbeholder.

• Vandvarmere i forbindelse med

installation af kedler m.v.

• Etablering af stikledning

• Der gives IKKE fradrag for tilslutningsafgifter mv.

Forbedring af varmeanlæg mv.

• Radiatortermostatventiler

• Vejrkompenseringsanlæg

• Urstyring

• Udskiftning af radiatorer

• Installation af gulvvarme

Male- og tapetarbejder

• Loft og vægge

• Paneler og indfatninger

• Tapetsering

• Stuk - rensning mv.

• Vandskuring


Eksempler på arbejder, der ikke gives fradrag for

Arbejde på boligens ydre og indre rammer

• Brolægninger

• Havegange (anlæg)

• Flisebelægning

• Indkørsler

• Terrasser

• Trapper - hverken inde i eller uden for boligen

• Læmure, stakitter og lign.

• Saunaer, spabade og swimmingpools

• Altaner - dog er franske altaner omfattet

• Carporte, garager, skure, udhuse og overdækkede ter-

rasser - taget er dog omfattet, hvis det er del af samme

tagkonstruktion som boligens tag

Serviceydelser dækket af servicefradraget

Service i hjemmet

Almindelig rengøring

• Vask og aftørring af flader i boligen

• Rengøring af toilet og bad

• Støvsugning, gulvvask og boning

• Opvask, tøjvask og strygning

• Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner

mm.

Vinduespudsning

• Indvendig

• Udvendig

• Udestuer - dog gives der fradrag for

udskiftning af vinduer i udestuer

• Havestuer

• Skorstene

• Antenneinstallationer

• Døre og vinduer i nye huller

• Brændeovn og pejse mv.

• Røgsugningsanlæg til pejse, ovne mv.

• Varmepumper, der kan køle

Der henvises til

www.skat.dk/servicefradrag

for en fuldstændig liste.

Børnepasning

• Børnepasning i hjemmet

• Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution,

skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde mm.

• Græsslåning

• Hækklipning

• Lugning

• Beskæring af buske og træer

• Snerydning

Side 5


Side 8

Skattefritagelse for

personalegoder

Folketinget vedtog den 27. maj 2011 en ændring af skattelovgivningen, der

medfører skattefritagelse for mindre personalegoder.

Thomas W. Jørgensen, skattekonsulent

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at formålet

med lovændringen har været at rette op på nogle områder i

skattelovgivningen, hvor reglerne kan opfattes som nidkære

og urimelige.

Lovforslaget indebærer følgende ændringer vedrørende

mindre personalegoder:

• Der indføres en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr.,

der medfører, at ansatte ikke skal beskattes af mindre

goder og ydelser fra arbejdsgiveren.

• Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk spisetræning.

• Skattefritagelse for fribilletter modtaget i et ansættelsesforhold.

Skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. for

mindre personalegoder

Der er indført en skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr., der

medfører, at den ansatte ikke bliver beskattet af modtagne

personalegoder, hvis den samlede værdi af goderne ikke

overstiger 1.000 kr. pr. år. Hvis den beløbsmæssige grænse

overskrides, beskattes den ansatte af hele beløbet og ikke

kun med det beløb, der overstiger 1.000 kr.

Som eksempel på goder, der kan være omfattet af den

skattefri bagatelgrænse, kan nævnes mindre gaver og

påskønnelser i form af blomster, vin, chokolade, deltagergebyrer

til motionsløb, adgang til svømmehal, årskort til zoologisk

have eller museum og fribilletter til sportsbegivenheder.

Hvis årskort og fribilletter er modtaget af arbejdsgiveren i

forbindelse med et sponsorat, er årskortene og fribilletterne

i stedet omfattet af skattefritagelsen for fribilletter og skal

derfor ikke medregnes i den skattefri bagatelgrænse på

1.000 kr.

Årlige gaver fra arbejdsgiveren i anledning af jul og nytår

skal medregnes i den skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr.

Arbejdsgiveren kan således vælge at give en årlig julegave

på 1.000 kr., eller give en mindre julegave, som giver plads

til andre personalegoder til den ansatte i løbet af indkomståret.

Julegaver i form af naturalier med en samlet værdi på maksimum

700 kr. vil dog ikke blive skattepligtige, uanset om

den ansatte har modtaget gaver og julegaver til en samlet

værdi over 1.000 kr. Hvis en ansat således har fået en julegave

til en værdi af 700 kr. og andre mindre personalegoder

til en samlet værdi af 600 kr., er beløbsgrænsen på 1.000

kr. overskredet, og den ansatte vil blive beskattet af 600 kr.

Derimod vil gaver i anledning af private mærkedage som

bryllupper og runde fødselsdage ikke blive medregnet i

den skattefri beløbsgrænse på 1.000 kr., og arbejdsgiveren

kan således godt give en gave i anledning af den ansattes

runde fødselsdag eller bryllup, uden at det medfører beskatning

for den ansatte.


mindre

Skatterådet har i et bindende svar fra juni 2011 bekræftet, at

gaver fra arbejdsgiveren i anledning af runde fødselsdage

og øvrige mærkedage ikke er skattepligtige, såfremt værdien

af gaven ikke overstiger 700 kr. Det fremgår endvidere af

det bindende svar, at gaver fra personaleforeninger i anledning

af medlemmernes private mærkedage kan anses som

skattefrie lejlighedsgaver, såfremt arbejdsgiveren ikke yder

et væsentligt økonomisk bidrag til personaleforeningen.

Fremover vil arbejdsgivere kun have indberetningspligt, hvis

værdien af det enkelte gode overstiger 1.000 kr., selv om

goderne til den enkelte ansatte i løbet af et år kommer til

at overstige 1.000 kr. Den ansatte skal derimod selvangive

værdien af goderne, hvis den samlede værdi af de modtagne

goder overstiger 1.000 kr.

Skattefri personalegoder omfattet af den skattefrie bagatelgrænse

på 1.000 kr. er ikke omfattet af den allerede gældende

beløbsgrænse, hvorefter goder, som ydes af arbejdsgiveren

overvejende til brug for arbejdet, er skattefri, hvis

den samlede værdi af goderne ikke overstiger 5.500 kr. Det

afgørende for, om et personalegode hører under den nye

skattefri bagatelgrænse på 1.000 kr. eller bagatelgrænsen

på 5.500 kr., er, om personalegoderne er ydet overvejende

til brug for arbejdet eller ej.

Den skattefrie bagatelgrænse på 1.000 kr. omfatter ikke

goder, som i forvejen er skattefritaget, såsom kaffe-, frugt-,

kantine og kunstordninger og julefrokoster.

Skattefritagelse af fri kost ved pædagogisk

træning

Fra og med indkomståret 2011 beskattes ansatte ikke af fri

kost, hvis pædagogisk spisetræning indgår som en del af

den ansattes arbejde. Det er en betingelse, at de ansatte

spiser sammen med og får samme mad som de personer,

de spisetræner med. Loven omfatter eksempelvis pædagoger

og pædagogmedhjælpere ansat i vuggestuer og børnehaver,

plejehjemspersonale og ansatte, der arbejder på

institutioner for personer med nedsat psykisk og/eller fysisk

funktionsevne.

Skattefritagelse for fribilletter modtaget led i

et ansættelsesforhold

Fribilletter til sportslige og kulturelle begivenheder til den

ansattes private benyttelse fritages fra og med indkomståret

2011 for beskatning, hvis de ansatte får billetterne af deres

arbejdsgiver, som samtidig er sponsor for det sportslige eller

kulturelle arrangement.

Det er en betingelse for skattefriheden, at fribilletterne ikke

udgør hovedydelsen i sponsorkontrakten mellem arbejdsgiveren

og den sportslige eller kulturelle institution eller

virksomhed. Hovedydelsen i aftalen skal således udgøre

reklameydelser i form af eksponering af arbejdsgiverens

navn eller logo på beklædning, bannerreklamer, hjemmesider

og programmer.

Kravet om, at fribilletterne skal indgå som en tillægsydelse

til sponsorkontrakten, er et værn mod, at arbejdsgiveren

blot indgår sponsorkontrakten for at opnå skattefrie personalegoder

til sine ansatte.

Omfatter fribilletten, at der serveres mad og drikke som led i

arrangementet, vil bespisningen og drikkevarerne ligeledes

være omfattet af skattefriheden for fribilletterne.

Skattefriheden omfatter også de tilfælde, hvor fribilletterne

gives i form af sæsonkort eller årskort til eksempelvis fodboldklubber

eller teatre i stedet for et antal enkeltbilletter.

Ansatte, herunder hovedaktionærer, beskattes således ikke

af eksempelvis årskort til overværelse af sportsbegivenheder

i sponsorlounger, hvor fri mad og drikke typisk indgår

som en del af arrangementet.

Skattefritagelsen omfatter derimod ikke eventuelle transport-

eller rejseudgifter til arrangementet, og det vil således

fortsat være skattepligtigt for den ansatte, hvis denne eksempelvis

i tilknytning til arbejdsgiverens sponsorat deltager

i en fodboldrejse til udlandet. De ændrede regler har virkning

fra og med indkomståret 2011.

Side 9


Side 10

Skybrud og it

Sommerens voldsomme skybrud har givet visse ”udfordringer” i de danske

virksomheders serverrum.

Martin Brogaard Nielsen, it-revisor

Fysisk sikring af bygninger er oftest baseret på sund fornuft.

Den sunde fornuft er et ganske udmærket udgangspunkt,

men når himlen åbner sig over Danmark, kan vi nok alle

blive overraskede over de skader, der forårsages.

I sommeren 2011 har flere regioner i Danmark oplevet regulære

skybrud. Det er ikke første gang inden for de seneste

år, og det er med sikkerhed ikke sidste gang. Derfor er det

vigtigt at kende de risici, man som virksomhed (eller privatperson)

kan blive udsat for, hvis der pludselig står 1,5 meter

vand i kælderen.

Fremgangsmåden

De fleste virksomheder er afhængige af strøm. De fleste

er også afhængige af, at computerne kører. Mange er nok

også afhængige af, at internettet virker, og alle vil formentlig

være kede af, at papirer bliver våde.

Der eksisterer mange avancerede metoder til udarbejdelse

af risikoanalyse. Essensen i risikoanalysen er virksomhedens

minutiøse vurdering af trusler og risici. I de fleste mindre

og mellemstore virksomheder kan det være en meget

tung proces, og derfor kan man overveje en mere pragmatisk

tilgang som beskrevet nedenfor.

Indledningsvis skal der udarbejdes en liste over, hvad man

som virksomhed er afhængig af for at sikre driften. Altså,

med hvilke virkemidler får man hverdagen til at hænge sammen?

Det kan eksempelvis være:

1. Adgang til økonomisystemet for at kunne se

kundelisten i debitormodulet

2. Adgang til Word- og Excel-filerne på F-drevet

på serveren

3. Adgang til, at kunder kan ringe til virksomheden

på hovedtelefonnummeret

4. Adgang til at printe følgesedler på printeren,

som står nede i kælderen

5. Adgang til at booke varetransport online.

En sådan liste kan sættes op i prioriteret orden, men den

skal først og fremmest beskrive de arbejdshandlinger, der

foretages i virksomheden. Dernæst relateres arbejdshandlingerne

til de elementer, der fremgår i skemaet nedenfor

(eksemplificeret med situationen ”vand i kælderen”). Når

arbejdet er færdigt, vil virksomheden have en oversigt, hvor

der er taget stilling til, om der er risiko for, at der kommer

vand i kælderen, hvordan dette i givet fald vil påvirke virksomhedens

drift, og hvad sandsynligheden i øvrigt er for,

at det vil ske. Sidstnævnte er vigtigt, for der skal jo være

mening med de foranstaltninger, der træffes.

Kategori Situation Risiko Påvirkning Sandsynlighed Kompenserende tiltag

Bygning Vand i Serverrum vil Servere står på gulvet Middel Servere er nu placeret

kælder oversvømmes og vil dermed blive i rackskab en meter over

oversvømmet. gulvet, og der er monteret

Dermed kan vi ikke ensretning på gulvafløb

styre lager, ordresedler

eller fakturering

i kælder


Truslerne – og hvordan de afbødes

Der kan skrives mange lange artikler om, hvad der er en

god idé, når det handler om, hvordan bygninger skal sikres

modl vand, brand, tyveri og andre lignende ”trusler”. Ligesom

det gælder i andre situationer, hvor vi rådgiver vores

kunder, er det også her vigtigt, at der er tale om en god

portion pragmatisme og sund fornuft. Det er jo eksempelvis

alene en rigtig god grund at sikre en mindre handelsvirksomhed

mod nedfaldene flyvemaskiner, hvis virksomheden

har kontor i forlængelse af landingsbanen ved en lufthavn.

Så pointen er: Se på sandsynligheden for, at risici ender i

reelle problemer, og tag derefter de forholdsregler, der vurderes

at være mest relevante. Den oversigt, som er vist på

forrige side, kan herudover – hvis det er relevant – tilføjes

en kolonne, hvor de økonomiske konsekvenser fastlægges,

hvis og når uheldet er ude. Det kan måske være vanskeligt

at estimere de økonomiske konsekvenser, men mange gange

er det alligevel muligt at regne på, hvad det koster, hvis

for eksempel serverne er slukket i en time eller en dag.

Gode råd vedrørende serverrummet

• Serverrum skal ikke nødvendigvis være beliggende i bygningens kælder!

• Hvis det er muligt, så undlad at have servere placeret på gulvet eller under vandrør. Er der et gulvafløb i rummet, skal man sørge

for at have monteret et aggregat til sikring af, at vand kun kan løbe den ene vej i afløbet.

• Sørg for at have en brandslukker (CO2) i nærheden af serverrummet. Elektrisk brand og vand er ikke en god kombination, så det er

vigtigt, at det er en CO2-baseret slukker.

• Sørg for, at servere er afkølede. Servere bliver meget varme og skal helst placeres ved en rumtemperatur på under 25-30 grader.

• Sørg for, at døren til serverrummet er lukket, og at der så vidt muligt ikke er andet end servere i rummet. Støv er ikke godt i relation

til servere, og papir, printere, kopimaskiner og menneskelig ”trafik” støver meget og modvirker en kontrolleret og stabil temperatur.

• Går strømmen i bygningen (hovedeltavler er ofte monteret i bygningens kælder), er det en god idé, at serverne selv kan lukke ned

på kontrolleret vis. Sørg derfor for at have en UPS (stort batteri, der dels kan holde liv i serverne i en kort periode, og dels kan

sende signal til serverne om at lukke ned, når UPS’en ikke modtager bystrøm).

Side 9


– er en videnbaseret sammenslutning af uafhængige, statsautoriserede revisionsfirmaer:

AP København | Århus | Køge | Farum BRANDT Thisted | Hurup | Hanstholm | Nykøbing M | Århus | Fjerritslev | Skive | Kolding | Fredericia Buus Jensen København Baagøe Schou Frederiksberg Census Odense Christensen Kjærulff København

Grønlands Revisionskontor A/S Nuuk Gyrn Lops Brandt København | Køge Sp/f Grannskoðaravirkeð INPACT Tórshavn Kovsted & Skovgaard Århus | Ebeltoft | Rønde Krøyer Pedersen Holstebro | Struer | Ulfborg Kvist & Jensen Randers |

Hammel | Grenaa | Hadsten | Mariagerfjord | Hadsund Martinsen Esbjerg | Grindsted | Kolding | København | Tørring | Varde | Vejen | Vejle Nejstgaard & Vetlov Allerød Nielsen & Christensen Aalborg | København | Aars Partner Revision Brande |

Herning | Ikast | Jelling | Ringkøbing | Silkeborg | Skjern | Tarm | MR Revision Ølgod PKF Kresten Foged København PKF Munkebo Vindelev Glostrup QURIOS Horsens Revision Syd Nykøbing F rgd revision Aarhus | Hobro RIR Revision Roskilde |

Holbæk Sønderjyllands Revision Aabenraa | Padborg | Sønderborg Theill Andersen København Tranberg Svendborg Ullits & Winther Viborg Vestjysk Revision Lemvig | Thyborøn

Det bemærkes ...

Kapitalafkastsatsen har været forkert

siden 2000

SKAT har beregnet kapitalafkastsatsen for indkomståret

2011 til 2 pct.

Skatteministeriet er blevet opmærksom på, at der har været

fejl ved beregningen af kapitalafkastsatsen for tidligere år.

Fejlen er rettet ved beregningen af kapitalafkastsatsen for

2011. Skatteministeriet vil i efteråret udsende en genoptagelsesmeddelelse,

der omfatter indkomstårene fra og

med 2000. Genoptagelse vil alene omfatte de tilfælde, hvor

fejlen har været til ugunst for skatteyderne. De skatteydere,

der har haft fordel af fejlen, vil ikke blive berørt.

Som udgangspunkt vil SKAT selv rette fejlen og udarbejde

en ny årsopgørelse til de skatteydere, der har fordel af rettelsen.

Det vil dog være en god idé at drøfte ændringer med

revisor, idet der kan være afledte effekter af ændringerne.

Seniornedslag – vær opmærksom på

indtægtskravene

Personer der er født mellem 1946 og 1952 har mulighed for

at få et særligt seniornedslag på op til cirka 100.000 kr., hvis

visse betingelser opfyldes:

• Den gennemsnitlige indtjening i de indkomstår, hvor

man fylder 57, 58 og 59 år, må højst udgøre 569.000

kr. (2011-sats).

• Man skal mindst tjene 173.183 kr. i hvert år, fra man

fylder 60 år, til man fylder 64 år.

• Lønmodtagere skal arbejde mindst 27 timer om ugen i

hvert år, fra de fylder 60 år.

Det er specielt vigtigt at være opmærksom på indtægtskravene

i årene, fra man fylder 60 år, til man fylder 64 år, idet

blot ét år, hvor indtægtskravet ikke er opfyldt, medfører, at

man overhovedet ikke opnår seniornedslag.

For selvstændigt erhvervsdrivende er det således meget

vigtigt at være opmærksom på, at man eksempelvis ved at

undlade at foretage skattemæssige afskrivninger og ved anvendelse

af reglerne i virksomhedsordningen kan optimere

indkomsten, således at man også opnår den nødvendige

indkomst i ”dårligere” år.

Redaktion: Jens Skovby (ansv.), Thomas Bjerrehus. Fotos: Jette Schøler. Tryk: www.silkeborg-bogtryk.dk.

Redaktionen er afsluttet den 30. august 2011. Vi tager forbehold for fejl og mangler i vores referat af lovgivning med mere, og vi påtager os intet rådgivningsansvar

uden forudgående konsultation vedrørende de omhandlede emner. Eftertryk af hele artikler med kildeangivelse tilladt.

Lersø Park Allé 112

2100 København Ø

Tlf. 39 29 08 00

buusjensen@buusjensen.dk • www.buusjensen.dk

Medlem af RevisorGruppenDanmark

More magazines by this user
Similar magazines