beretning om Rigsrevisionens virksomhed i 2012

rigsrevisionen.dk

beretning om Rigsrevisionens virksomhed i 2012

Rigsrevisionens virksomhed i 2012

April

2013


Indholdsfortegnelse

RIGSREVISIONENS VIRKSOMHED I 2012

Forord ................................................................................................................................... 1

Rigsrevisionen ...................................................................................................................... 2

Faglige og økonomiske resultater

Rigsrevisionens målopfyldelse i 2012 ................................................................................... 6

Årsrevision ............................................................................................................................ 7

Større undersøgelser .......................................................................................................... 10

Organisation og personale .................................................................................................. 14

Økonomiske resultater i 2012 ............................................................................................. 19

Forventninger til 2013 ......................................................................................................... 21

Rigsrevisionens regnskab for 2012

Årsregnskab, revision og grønt regnskab ........................................................................... 23

Bilag 1. Beretninger afgivet til Statsrevisorerne i 2012 ....................................................... 32


Forord

Denne beretning handler om Rigsrevisionens arbejde

i 2012.

Den 1. maj 2012 tiltrådte jeg som ny rigsrevisor.

Jeg brugte den første tid på at danne mig et indtryk

af Rigsrevisionen og få et billede af, hvor vores

styrker og udfordringer ligger. Efter en samtalerunde

med alle chefer i Rigsrevisionen og alle

departementscheferne besluttede jeg i efteråret

sammen med den øvrige ledelse at ændre Rigsrevisionens

organisation.

Formålet med orgsanisationsændringen er at styrke vores revision gennem et tættere samspil

mellem årsrevision og større undersøgelser, som nu samles i fælles afdelinger. Den

nye organisation var på plads den 1. januar 2013.

I 2012 afgav Rigsrevisionen 21 beretninger til Statsrevisorerne. Emnerne i vores undersøgelser

spænder vidt og er udtryk for, hvad Statsrevisorerne og Rigsrevisionen vurderer vil

bidrage til, at staten er så effektivt forvaltet som muligt, og derved vil skabe værdi for borgerne.

Som eksempel kan nævnes beretning om mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen,

som vi iværksatte for at vurdere, om Sundhedsministeriet har opstillet mål for

kræftbehandlingen, og om ministeriet og regionerne følger resultaterne af behandlingen.

I nogle af beretningerne ser Rigsrevisionen på tværs af ministerområder. I 2012 afgav

Rigsrevisionen 8 tværgående beretninger, fx beretning om styring af behandlingsindsatsen

mod stofmisbrug, hvor vi undersøgte Sundhedsministeriets og Socialministeriets indsats

området.

Årsrevisionen retter sig mod den enkelte virksomhed. Vi ser på virksomhedens regnskab,

bevilling, mål og forvaltning. I 2012 afgav Rigsrevisionen 107 erklæringer på virksomhedsniveau

og udarbejdede også flere tværgående analyser, fx om den statslige koncernstyring

og status for Økonomiservicecenteret (ØSC). Revisionen i 2012 viste, at statsregnskabet

samlet set er rigtigt, og at der er en betryggende regnskabsforvaltning i staten som helhed.

Rigsrevisionen har i 2012 offentliggjort en ny publikation om god offentlig revisionsskik. God

offentlig revisionsskik udgør normen for den ydelse, revisor skal levere, og er et samlet udtryk

for de krav, som Rigsrevisionen på baggrund af rigsrevisorloven og internationale standarder

stiller til revisionen af offentlige midler og virksomheder.

Jeg afgiver beretningen om Rigsrevisionens virksomhed i 2012 til Statsrevisorerne i henhold

til rigsrevisorlovens § 17, stk. 4.

Lone Strøm

Rigsrevisor

FORORD 1


2 RIGSREVISIONEN

Rigsrevisionen

Rigsrevisionen er en uafhængig institution under Folketinget og er en del af den parlamentariske

kontrol i Danmark. Uafhængighed er centralt for Rigsrevisionen. For det første er det

udelukkende Folketingets 6 statsrevisorer, som kan bede os om at undersøge et område.

For det andet betyder uafhængigheden, at vi selv kan tage initiativ til at udvælge områder til

revision, og at vi i tilrettelæggelsen og udførelsen af revisionen har metodefrihed. Som led i

revisionen og de større undersøgelser har vi adgang til al relevant information.

Det er et særkende for Rigsrevisionen, at vi kan foretage tværgående undersøgelser. Rigsrevisionens

revisionsmandat giver mulighed for at se forvaltningen af statens midler og opgaveløsningen

i et tværgående perspektiv. Nogle af fordelene ved at udarbejde tværgående

beretninger er, at samme problemstilling bliver undersøgt på tværs af flere ministerområder,

og at de giver mulighed for at sætte fokus på god praksis på tværs af ministerområderne.

Rigsrevisionens mission og strategi

Rigsrevisionen arbejder med 4-årige strategiske mål for revisionen af statens regnskaber.

Vores nuværende strategi dækker perioden 2012-2015. Målene skal understøtte ønsket om,

at revisionen tilfører værdi for borgerne. Rigsrevisionens mission og strategiske mål for perioden

fremgår nedenfor.

MISSION

Rigsrevisionen reviderer statens regnskaber på vegne af Folketinget og styrker udviklingen af en effektiv

forvaltning, så vi skaber størst mulig værdi for borgerne.

STRATEGISKE MÅL 2012-2015

Strategisk mål 1: Vi bidrager til, at forvaltningen har en robust økonomistyring og en klar rapportering

af resultaterne.

Strategisk mål 2: Vi fremmer effektivitet, kvalitet og sparsommelighed i forvaltningen.

Strategisk mål 3: Vi er en videnspartner, der opsamler og formidler tværgående viden, som bidrager

til at udvikle både forvaltningen og offentlig revision.

Rigsrevisionen opstiller herudover årlige resultatkrav for at sikre, at de strategiske mål realiseres.

Vi præsenterer og rapporterer om opfyldelsen af resultatkravene for 2012 i kapitlet

om Rigsrevisionens målopfyldelse.


Rigsrevisionens opgaver

Rigsrevisionen reviderer de statslige indtægter og udgifter, der indgår i statsregnskabet, jf.

rigsrevisorloven. Statens regnskaber omfatter ca. 170 virksomheder, fx departementer, styrelser

og universiteter. Herudover reviderer Rigsrevisionen en række virksomheder og institutioner

uden for statsregnskabet, hvis udgifter eller underskud dækkes ved statstilskud, bidrag

eller anden indtægt i henhold til lov, fx DSB og Metroselskabet I/S. Vi udarbejder årligt

ca. 20 større undersøgelser og en række notater til Statsrevisorerne.

Endvidere har Rigsrevisionen adgang til at gennemgå regionernes regnskaber. Rigsrevisionen

gennemfører desuden større undersøgelser i de 5 regioner, som har til hovedopgave

at styre det danske sundhedsvæsen. Som eksempel kan nævnes beretning om kvalitetsindsatser

på sygehusene, der handler om de landsdækkende indsatser, som Ministeriet for

Sundhed og Forebyggelse og regionerne har sat i gang for at sikre og udvikle kvaliteten på

sygehusene.

Inden for den kommunale sektor gennemgår Rigsrevisionen årligt et antal kommuners regnskaber

på de områder, hvor udgifterne helt eller delvist refunderes af staten. Som en del af

revisionen undersøger Rigsrevisionen desuden årligt ministeriernes sagsbehandling af kommunernes

revisionsberetninger for områder med statsrefusion.

Rigsrevisionen giver også råd og vejledning til forvaltningen i forbindelse med revisionen,

fx hvordan den interne kontrol kan blive bedre.

Endvidere kan Rigsrevisionen efter rigsrevisorlovens § 9 aftale med de enkelte ressortministre,

at interne revisorer udfører revisionen af bestemte virksomheder i et nærmere fastlagt

samarbejde med Rigsrevisionen. Rigsrevisionen har ansvaret for revisionen, men baserer

revisionen af virksomheden på den interne revisors arbejde. Rigsrevisionen har fx § 9-aftaler

om revisionen af SKAT, Forsvaret og universiteterne. Der er indgået i alt 25 aftaler.

Herudover er Rigsrevisionen ansvarlig for revisionen af de midler, som Danmark modtager

fra og bidrager med til EU via statsregnskabet, og Rigsrevisionen afgiver årligt en beretning

om revisionen af EU-midler i Danmark. I beretningen i 2012 konkluderede vi, at forvaltningen

af EU-midler i Danmark i 2011 generelt var tilfredsstillende, men at der er udfordringer på en

række områder.

Vi deltager også i Den Europæiske Revisionsrets revisionsbesøg i Danmark, som i 2012 omfattede

6 besøg. Besøgene omfattede bl.a. en forvaltningsrevision af Den Europæiske Globaliseringsfond

samt revisioner af den direkte landbrugsstøtte (arealstøtten) og støtten til udvikling

af landdistrikter.

God offentlig revisionsskik

Rigsrevisionen udfører revisionen efter god offentlig revisionsskik. God offentlig revisionsskik

er et samlet udtryk for de krav, som Rigsrevisionen på baggrund af rigsrevisorloven og

internationale standarder stiller til revisionen af offentlige midler og virksomheder. Revisionen

skal ifølge god offentlig revisionsskik omfatte 3 elementer:

finansiel revision, som indebærer, at vi efterprøver, om virksomhedernes regnskaber er

rigtige

juridisk-kritisk revision, som indebærer, at vi efterprøver, om de dispositioner, der er omfattet

af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love

og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis

forvaltningsrevision, som indebærer, at vi undersøger, om der er taget skyldige økonomiske

hensyn i forvaltningen, dvs. om virksomhederne har fokus på sparsommelighed,

produktivitet og effektivitet, når de løser deres opgaver.

RIGSREVISIONEN 3


4 RIGSREVISIONEN

Rigsrevisionen gennemfører revisionen af statens regnskaber som årsrevision og større

undersøgelser, jf. figur 1.

Figur 1. Årsrevision og større undersøgelser

FINANSIEL REVISION

ÅRSREVISION

JURIDISK-KRITISK REVISION FORVALTNINGSREVISION

STØRRE UNDERSØGELSER

Figur 1 viser, at finansiel revision hovedsageligt indgår som led i årsrevisionen, mens de

større undersøgelser især indeholder forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision.

Rigsrevisionens publikation om god offentlig revisionsskik findes på www.rigsrevisionen.dk.

Rapportering og opfølgning på revisionen

Rigsrevisionen rapporterer resultaterne af årsrevisionen og de større undersøgelser til Statsrevisorerne.

Derefter følger Statsrevisorerne og vi op på resultaterne, hvilket giver os mulighed

for at vurdere, om ministerierne følger vores henstillinger og anbefalinger. Det er med

til at sikre, at revisionen har effekt. Statsrevisorernes og Rigsrevisionens afrapportering og

opfølgning er vist i figur 2.

Figur 2. Statsrevisorenes og Rigsrevisionens afrapportering og opfølgning

Rigsrevisionens

beretning

Statsrevisorernes

beretning

Rigsrevisionen

1

Statsrevisorerne

2

5

6

Folketinget

Rigsrevisionens notat med bemærkninger

til ministerredegørelsen

Ministerredegørelse

Statsrevisorerne beder den ansvarlige

minister om en redegørelse

Ministerredegørelsen og Rigsrevisionens

notat optages i ”Endelig betænkning over

statsregnskabet”

Ministerierne

Ministerredegørelse

Figur 2 viser, hvordan Rigsrevisionen rapporterer resultaterne af årsrevisionen og de større

undersøgelser i beretninger og notater til Statsrevisorerne. Statsrevisorerne lægger resultaterne

af Rigsrevisionens revision til grund for deres egen beretning, som de afgiver til Folketinget

med deres bemærkninger.

4

3

4


Statsrevisorerne beder den ansvarlige minister tage stilling til sagen. På baggrund af ministerens

redegørelse udarbejder Rigsrevisionen et notat til Statsrevisorerne, hvor vi enten anbefaler,

at sagen bliver afsluttet, eller tilkendegiver, at der stadig er udeståender/kritikpunkter,

som vi vil følge.

Ministerredegørelser og Rigsrevisionens notater optages i Statsrevisorernes ”Endelig betænkning

over statsregnskabet”. Betænkningen afgives til Folketinget én gang årligt og danner

baggrund for Folketingets godkendelse af statsregnskabet.

Beretningerne, notaterne og ministerredegørelserne offentliggøres på både Statsrevisorernes

og Rigsrevisionens hjemmeside.

Rigsrevisionens organisation

Rigsrevisionen var i 2012 opdelt i 5 afdelinger: 2 afdelinger specialiseret i årsrevision, 2 afdelinger

specialiseret i større undersøgelser og 1 afdeling med støttefunktioner. I vores nye

organisation fra 2013 samler vi årsrevisionen og de større undersøgelser inden for nogle

ministerområder i 4 nye afdelinger. Vi har fortsat en afdeling med støttefunktioner, som arbejder

med bl.a. personale, it, økonomi, administration, ledelsesbetjening og internationalt

samarbejde.

Ved udgangen af 2012 havde Rigsrevisionen 265 ansatte og havde anvendt 258 årsværk.

De samlede omkostninger udgjorde 199,3 mio. kr.

Rigsrevisionen er fysisk placeret centralt i København. Vi har ikke lokale afdelinger, men er

på revisionsbesøg over hele landet. Desuden gennemfører vi revision de steder, hvor den

danske stat er repræsenteret eller yder tilskud internationalt. I 2012 var vi bl.a. på revisionsbesøg

i Phnom Penh (Cambodja), Tallinn (Estland) og La Paz (Bolivia).

RIGSREVISIONEN 5


6 RIGSREVISIONENS MÅLOPFYLDELSE I 2012

Rigsrevisionens målopfyldelse i 2012

Dette kapitel indeholder en oversigt over Rigsrevisionens resultatkrav for 2012.

Som det fremgår af oversigten, opfyldte Rigsrevisionen 9 af de 11 resultatkrav i 2012, og 2

krav blev delvist opfyldt. I de efterfølgende kapitler beskriver vi vores arbejde og resultater i

2012 og kommenterer udvalgte resultatkrav (1, 2, 4, 5, 6, 10 og 11).

RIGSREVISIONENS RESULTATKRAV 2012 RESULTAT

1. Vi udfører årsrevision for alle virksomheder og afgiver revisionserklæringer

for 100 virksomheder.

Opfyldt

2. Vi udvikler en standard for revision af økonomistyring. Opfyldt

3. Vi udvikler en model for udvidet bevillingskontrol. Opfyldt

4. Den faglige kvalitet i de større undersøgelser vurderes til at være tilfreds-

stillende af de eksterne evaluatorer.

5. Formidlingen i de større undersøgelser vurderes til at være tilfredsstillende

af de eksterne evaluatorer.

6. 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor

har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende.

7. 75 % af vores forundersøgelser til de større undersøgelser omhandler

mindst ét af de 3 fokusområder: effektivitet, sparsommelighed og

økonomistyring.

Opfyldt

Delvist opfyldt

Delvist opfyldt

Opfyldt

8. Vi afgiver mindst 3 tværgående beretninger til Statsrevisorerne. Opfyldt

9. Beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2011 indeholder mindst

3 tværgående revisionsbidrag.

10. Vi opdaterer vejledningen om God Offentlig Revisionsskik (GOR) på

www.rigsrevisionen.dk.

11. Vi bidrager til og deltager i mindst 10 relevante fora, hvor vi videndeler

med forvaltningen og andre offentlige revisorer.

Opfyldt

Opfyldt

Opfyldt


Årsrevision

I dette kapitel beskriver vi årsrevisionens produktion og kommenterer opfyldelsen af udvalgte

resultatkrav for 2012.

Årsrevisionen

Årsrevisionen omfatter alle virksomheder, der indgår i statsregnskabet. Vores revision omfattede

således 21 ministerområder, hvoraf 2 ministerområder var oprettet i forbindelse med

ressortomlægningen i oktober 2011.

Den afsluttende revision i 2012 omfattede alle statsregnskabets udgifter på 669 mia. kr. og

indtægter på 636 mia. kr. for finansåret 2011.

Årsrevisionen retter sig mod hele virksomheden, dvs. at vi ikke kun undersøger virksomhedens

regnskab og overholdelse af bevillingen, men også vurderer, om virksomheden har opfyldt

sine mål og har udvist skyldige økonomiske hensyn ved at være sparsommelig, effektiv

og produktiv i forvaltningen af de tildelte midler. Årsrevisionen omfatter også lønrevision

og it-revision, som bliver udført af specialiserede kontorer i Rigsrevisionen. Vi reviderer ikke

alle områder hvert år, men foretager en udvælgelse på baggrund af en vurdering af væsentlighed

og risiko.

For alle virksomheder udfører vi afsluttende revision af årsregnskabet og kontrol af, om virksomhederne

har overholdt bevillingerne. Dette kalder vi årsrevision uden erklæring/påtegning.

Herudover afgiver vi erklæring for udvalgte virksomheder, hvor vi – ud over at revidere

regnskabet og bevillingerne – også reviderer virksomhedernes forretningsgange og interne

kontroller samt oplysninger om mål og resultater, ligesom vi på enkeltområder ser på, om

virksomhederne har forvaltet økonomisk hensigtsmæssigt.

De virksomheder, hvor der afgives erklæring, er udvalgt på baggrund af en strategisk analyse

af væsentlighed og risiko på ministerområdet. Derfor afgiver vi hvert år fx erklæring for

SKAT og for departementerne.

Herudover reviderer vi regnskaberne for en række virksomheder og institutioner mv. uden

for statsregnskabet, hvor underskuddet dækkes ved statstilskud, bidrag e.l. i henhold til lov,

hvor virksomheden er oprettet ved lov, eller hvor staten er medinteressent.

ÅRSREVISION 7

Rigsrevisionen bruger strategiske

analyser til at målrette

revisionen mod de væsentlige

og risikofyldte områder i en

virksomhed. Væsentlighed

omfatter både finansielle og

ikke-finansielle områder og

kan derfor vedrøre såvel et

beløbs størrelse som den

vægt, Statsrevisorerne og

Folketinget eller offentligheden

forventes at tillægge en

sag. Risikoområder er de områder,

der kan hindre virksomhedens

målopfyldelse og medføre

fejlinformation i regnskabet,

årsrapporten eller bevillingsafregningen.


8 Å RSREVISION

Rigsrevisionen tager forbehold,

hvis de konstaterede

fejl og mangler er udtryk for

generelle tilstande på det undersøgte

område eller på væsentlig

måde påvirker virksomhedens

samlede regnskabsaflæggelse,økonomistyring

og/eller opgavevaretagelse.

Rigsrevisionen afgiver supplerende

oplysninger, hvis de

konstaterede fejl og mangler

kun er fundet på en begrænset

del af det undersøgte område

eller kun påvirker en afgrænset

del af virksomhedens

regnskabsaflæggelse, økonomistyring

og/eller opgavevaretagelse.

Antallet af revisioner med og uden erklæring/påtegning udført inden for de sidste 3 år er vist

i tabel 1.

Tabel 1. Omfanget af årsrevisionen i perioden 2010-2012

(Antal)

2010 2011 2012

Årsrevision med erklæring/påtegning 107 100 107

Årsrevision uden erklæring/påtegning 136 124 141

Det fremgår af tabel 1, at antallet af revisioner med og uden erklæring/påtegning er steget

fra 2011 til 2012. Stigningen i antallet af revisioner med erklæring/påtegning skyldes primært

nogle ikke-planlagte erklæringer uden for det statslige regnskab.

Vi har endvidere afgivet en række særlige revisionserklæringer, fx for EU-støttede projekter

i Danmark.

I de følgende afsnit redegør vi for opfyldelsen af de resultatkrav for 2012, som vedrører årsrevisionen,

og kommenterer udvalgte resultatkrav (1 og 2).

RESULTATKRAV FOR ÅRSREVISIONEN RESULTAT

1. Vi udfører årsrevision for alle virksomheder og afgiver revisionserklæringer

for 100 virksomheder.

Opfyldt

2. Vi udvikler en standard for revision af økonomistyring. Opfyldt

3. Vi udvikler en model for udvidet bevillingskontrol. Opfyldt

9. Beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2011 indeholder mindst

3 tværgående revisionsbidrag.

Opfyldt

Resultatkrav 1: Vi udfører årsrevision for alle virksomheder og afgiver revisionserklæringer

for 100 virksomheder (opfyldt)

Rigsrevisionen har i 2012 afgivet 107 erklæringer om revisionen af virksomhederne for finansåret

2011. Vi har i erklæringerne taget forbehold ved 3 virksomheder, hvor revisionen

afdækkede væsentlige fejl eller mangler på et område. Herudover afgav vi 16 supplerende

oplysninger til erklæringen. I de resterende sager har vi afgivet erklæring uden forbehold og

supplerende oplysninger. Vi har derudover udført afsluttende årsrevision uden erklæring ved

141 virksomheder.

Det samlede resultat af årsrevisionen er offentliggjort i beretning om revisionen af statsregnskabet

for 2011, som blev afgivet til Statsrevisorerne i november 2012. Rigsrevisionen vurderede

på grundlag af revisionen for 2011, at statsregnskabet samlet set er rigtigt, og at der

er en betryggende regnskabsforvaltning i staten som helhed. Rigsrevisionen vurderede også,

at de fleste ministerområder har håndteret regnskabsaflæggelsen tilfredsstillende på

trods af en række organisatoriske ændringer og personalereduktioner.


Resultatkrav 2: Vi udvikler en standard for revision af økonomistyring (opfyldt)

Finansministeriet har sat økonomistyring på dagsordenen og har lanceret et projekt, som fra

2012 skal styrke økonomistyringen i de statslige virksomheder. Rigsrevisionen vil støtte op

om dette arbejde gennem revision af virksomhedernes økonomistyring og derved bidrage til,

at forvaltningen har en robust økonomistyring. Derfor har vi i 2012 udviklet en standard for

revision af økonomistyring. Standarden baserer sig på en analysemodel, der tager udgangspunkt

i følgende 5 overordnede styringsformål:

budget- og bevillingsoverholdelse

kobling af økonomi og resultater

prioritering

produktivitet og effektivitet

mål- og resultatstyring.

I 2013 vil Rigsrevisionen anvende revisionsstandarden ved revision af økonomistyring i ministerier

og virksomheder, herunder budgetopfølgning, mål- og resultatstyring og effektivisering

af administrationen.

ÅRSREVISION 9


10 STØRRE UNDERSØGELSER

Temaer i de større undersøgelser

i 2012

Uddannelse og videnskab

Erhverv og beskæftigelse

Social og sundhed

Offentlig økonomi

Sikkerhed og bistand

Infrastruktur og byggerier.

Større undersøgelser

I dette kapitel beskriver vi produktionen af beretninger og notater og kommenterer opfyldelsen

af udvalgte resultatkrav for 2012.

Større undersøgelser

Rigsrevisionens større undersøgelser handler om et udvalgt emneområde, fx den statslige

indsats inden for et politikområde eller et større projekt som fx et anlægs- eller it-projekt. I de

fleste af de større undersøgelser lægger vi hovedvægten på forvaltningsrevision og juridiskkritisk

revision. Vi undersøger bl.a., om statens midler bliver anvendt, som Folketinget har

besluttet det, om ministerierne har opnået tilfredsstillende resultater af deres indsats, og om

indsatsen virker.

De større undersøgelser dækker ministerområderne bredt. Rigsrevisionen anvender relevante,

anerkendte metoder inden for de områder, vi undersøger. Tidligt i undersøgelsen inddrager

vi de virksomheder, som bliver undersøgt, og orienterer i den forbindelse om undersøgelsens

vinkel, omfang og tidsperspektiv. Rigsrevisionen lægger stor vægt på et tæt samarbejde

og en åben dialog med de virksomheder, vi undersøger, og i løbet af undersøgelsen

får virksomhederne bl.a. mulighed for at kommentere undersøgelsens tilrettelæggelse,

foreløbige revisionsresultater og bemærkninger.

En undersøgelse bliver enten sat i gang på baggrund af en anmodning fra Statsrevisorerne

eller på Rigsrevisionens eget initiativ. I 2012 satte Rigsrevisionen større undersøgelser i

gang på eget initiativ inden for vores 6 overordnede temaer for større undersøgelser. Undersøgelserne

tog afsæt i en strategisk analyse af væsentlighed og risiko, fx områdets betydning

for borgerne eller områdets økonomiske størrelse.

Beretninger og notater afgivet til Statsrevisorerne i 2012

Rigsrevisionen afgav 21 beretninger til Statsrevisorerne i 2012. En oversigt over beretningerne

fremgår af bilag 1. 17 beretninger handlede om resultaterne af de større undersøgelser,

mens 3 beretninger vedrørte resultaterne af årsrevisionen. Dertil kommer beretningen

om revisionen af statsregnskabet for 2011. Desuden afsluttede vi 20 forundersøgelser. Vi

gennemfører forundersøgelser for at afgøre, om vi skal gå i gang med en større undersøgelse

om et givent emne. I 2012 afgav vi 65 notater til Statsrevisorerne, herunder 25 notater,

hvor vi fulgte op på tidligere beretningssager.


Antallet af forundersøgelser, beretninger og notater, som Rigsrevisionen har udarbejdet inden

for de sidste 3 år, er vist i tabel 2.

Tabel 2. Forundersøgelser, beretninger og notater udarbejdet i perioden 2010-2012

(Antal)

STØRRE UNDERSØGELSER 11

2010 2011 2012

Forundersøgelser 13 17 20

Beretninger

om de større undersøgelser 14 13 17

om årsrevisionen 2 4 3

om revisionen af statsregnskabet for 2011 1 1 1

Beretninger i alt 17 18 21

Notater 68 52 65

Note: Opgørelsen af notater omfatter ikke administrationsnotater.

Tabel 2 viser bl.a. en stigning på 3 beretninger og 13 notater i forhold til 2011. Antallet af

beretninger varierer fra år til år, hvilket dels skyldes beretningernes forskellige omfang, dels

at beretningerne kan strække sig over 2 kalenderår. Det langsigtede mål er, at vi vil afgive

flere beretninger. Ligeledes varierer antallet af notater, idet vi først udarbejder et opfølgende

notat, når der er en væsentlig udvikling i en sag, eller når sagen kan afsluttes.

Rigsrevisionen har i 2012 haft særligt fokus på uddannelsesområdet og har afgivet 5 beretninger

området. Det drejer sig om beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på

ungdomsuddannelserne, beretning om effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid,

beretning om forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold,

beretning om utilsigtet brug af AMU og beretning om undervisningen på universiteterne.

2 af beretningerne beskrives nedenfor.

Beretning om indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne

Beretningen handler om, hvorvidt Ministeriet for Børn og Undervisning har arbejdet målrettet for at understøtte

målsætningen om, at mindst 95 % af en ungdomsårgang i 2015 gennemfører en ungdomsuddannelse.

Velfærdsaftalen, som en række partier indgik i 2006, satte som mål, at mindst 85 % af

alle unge i 2010 og mindst 95 % i 2015 skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Der er over årene

afsat ca. 2,6 mia. kr. til at nå dette mål og derudover ca. 4,4 mia. kr. til at skaffe praktikpladser til eleverne

på erhvervsuddannelserne.

Beretningen viser, at ministeriet ikke har arbejdet tilstrækkeligt målrettet for at indfri 95 %-målsætningen.

Ministeriet har ikke haft en konkret plan for indsatsen med mål for, hvad de forskellige dele af

indsatsen og initiativerne skulle bidrage med for at opfylde målsætningen. Ministeriet ved heller ikke,

om initiativerne har virket efter hensigten og dermed har bidraget til, at 85 %-målsætningen for 2010

er nået.


12 STØRRE UNDERSØGELSER

De faglige evaluatorer vurderer

og måler bl.a., om problemstillingerne

i beretningerne

er relevante og velbegrundede,

og om der er sammenhæng

mellem beretningernes

revisionskriterier, analyser og

konklusioner.

De sproglige evaluatorer vurderer

Rigsrevisionens sproglige

formidling i 6 udvalgte beretninger.

Evaluatorerne vurderer

bl.a., om teksten er enkel

og præcis, om sproget er

varieret og konkret, og om

konklusionerne er klare, forståelige

og overbevisende.

Beretning om undervisningen på universiteterne

Beretningen handler om, hvorvidt universiteterne tilbyder de studerende på bachelor- og kandidatuddannelserne

forskningsbaseret undervisning, og om takstforhøjelsen har givet det ønskede løft til undervisningen

på humaniora og samfundsvidenskab.

Beretningen viser, at de studerende på en række af de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser

– selv efter takstforhøjelsen – tilbydes meget få undervisningstimer, ligesom meget af undervisningen

bliver varetaget af ikke-forskere. Beretningen viser også, at universiteterne generelt

hverken har styret strategisk eller økonomisk efter at sikre de studerende et minimum af forskningsbaseret

undervisning, og at Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser ikke

via akkreditering har sikret, at de studerende får et passende niveau af forskningsbaseret undervisning.

I de følgende afsnit redegør vi for opfyldelsen af de resultatkrav for 2012, som vedrører de

større undersøgelser, og kommenterer udvalgte resultatkrav (4, 5 og 6).

RESULTATKRAV FOR DE STØRRE UNDERSØGELSER RESULTAT

4. Den faglige kvalitet i de større undersøgelser vurderes til at være tilfreds-

stillende af de eksterne evaluatorer.

5. Formidlingen i de større undersøgelser vurderes til at være tilfredsstillende

af de eksterne evaluatorer.

6. 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor

har fundet ministerens tiltag tilfredsstillende.

7. 75 % af vores forundersøgelser til de større undersøgelser omhandler

mindst ét af de 3 fokusområder: effektivitet, sparsommelighed og

økonomistyring.

Opfyldt

Delvist opfyldt

Delvist opfyldt

Opfyldt

8. Vi afgiver mindst 3 tværgående beretninger til Statsrevisorerne. Opfyldt

Resultatkrav 4 og 5: Ekstern evaluering af de større undersøgelser (opfyldt og delvist

opfyldt)

I Rigsrevisionen benytter vi eksterne eksperter til at vurdere, om de større undersøgelser har

en tilfredsstillende faglig og sproglig kvalitet. Evalueringerne skal bidrage til at sikre, at Rigsrevisionen

udarbejder velformidlede beretninger af høj kvalitet til Statsrevisorerne og Folketinget.

Rigsrevisionen har som mål, at den faglige kvalitet og formidlingen i de større undersøgelser

bliver vurderet som tilfredsstillende af de eksterne evaluatorer.

Den faglige kvalitet af de større undersøgelser er siden 2000 blevet vurderet af eksterne

evaluatorer. I 2012 vurderede evaluatorerne samlet set, at det faglige indhold i beretningerne

var tilfredsstillende ud fra de opstillede evalueringstemaer.

Rigsrevisionen har også arbejdet med ekstern evaluering af formidlingen i udvalgte større

undersøgelser siden 2004. En enkelt af de 6 evaluerede beretninger i 2012 blev ikke vurderet

formidlingsmæssigt tilfredsstillende, mens de 5 øvrige beretninger blev vurderet til at være

mellem tilfredsstillende og meget tilfredsstillende. Rigsrevisionen har delvist opfyldt målsætningen

om, at alle beretninger skal vurderes til at være tilfredsstillende. Ser man bort fra

den ene beretning, der ikke er blevet vurderet tilfredsstillende, er det evaluatorernes vurdering,

at der er sket en positiv udvikling i formidlingen af Rigsrevisionens beretninger. I særdeleshed

er der fremgang at spore i evaluatorernes vurdering af, om sproget er varieret og

konkret.


De faglige og sproglige evaluatorer havde mange gode forslag, der vil indgå som læringspunkter

i vores arbejde med beretningerne fremover.

De faglige og sproglige evalueringer for 2012 og notater om vores opfølgning på evalueringerne

er offentliggjort på www.rigsrevisionen.dk.

Resultatkrav 6: 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år (delvist opfyldt)

Rigsrevisionen skal sikre effekt af de større undersøgelser. Vi har derfor fastsat et mål om,

at 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet senest 3 år efter, de er afgivet til Statsrevisorerne.

Når en sag afsluttes, sker det ud fra en konkret vurdering af, om der er fulgt op på

Statsrevisorernes og Rigsrevisionens kritikpunkter og anbefalinger, og om Rigsrevisionen

har fundet tiltagene tilfredsstillende. Dermed sikrer vi, at virksomhederne følger op på beretningerne,

og at beretningerne får effekt.

I 2009 afgav Rigsrevisionen 16 beretninger om de større undersøgelser. Ved udgangen af

2012 havde vi afsluttet 87 % af alle kritikpunkter og anbefalinger fra de 16 beretninger, fordi

virksomhederne havde fulgt op på dem gennem tilstrækkelige initiativer. Vores mål er dermed

kun delvist opfyldt. De kritikpunkter og anbefalinger, som ikke var afsluttet ved udgangen

af 2012, fordeler sig på beretning om Forsvarets understøttelse af sine militære operationer

i Afghanistan og beretning om politireformen. Rigsrevisionen har fulgt op på den første

beretning i marts 2013, men har endnu ikke kunnet afslutte sagen. Rigsrevisionen forventer

at følge op på den anden beretning i løbet af 2013.

Tabel 3 viser for perioden 2010-2012 opfyldelsen af effektmålet om, at 90 % af beretningssagerne

skal være afsluttet inden for 3 år.

Tabel 3. Opfyldelsen af 90 %-effektmålet i perioden 2010-2012

2010 2011 2012

85 % 77 % 87 %

Det fremgår af tabel 3, at Rigsrevisionen i perioden 2010-2012 ikke har opfyldt effektmålet

på 90 %, men at vi i 2010 og 2012 var tæt på målet.

STØRRE UNDERSØGELSER 13


14 ORGANISATION OG PERSONALE

Organisation og personale

I dette kapitel præsenterer vi en række initiativer, som Rigsrevisionen har iværksat i 2012 for

at udvikle Rigsrevisionen som organisation og arbejdsplads. Desuden præsenterer vi centrale

nøgletal om personalet og kommenterer opfyldelsen af de resultatkrav, der vedrører

organisationens resultatkrav.

Udvikling af medarbejdere, ledere og organisation

En forudsætning for en effektiv revision er motiverede, engagerede og kompetente medarbejdere

og ledere. Derfor har Rigsrevisionen fokus på at udvikle medarbejdere, ledere og

arbejdsprocesser og at skabe et arbejdsmiljø, som er kendetegnet ved høj arbejdsglæde

og trivsel. I forhold til udvikling af ledelseskompetencerne har vi i 2012 gennemført ledelsesevaluering

af alle ledere, og lederne har deltaget i fælles og individuelle lederudviklingsaktiviteter.

I efteråret 2012 besluttede ledelsen at ændre Rigsrevisionens organisation pr. 1. januar

2013 for at styrke vores revision gennem et tættere samspil mellem årsrevision og større

undersøgelser og for at skabe større fleksibilitet i udnyttelsen af vores resurser. Der blev i

efteråret 2012 arbejdet intensivt med at planlægge og forberede organisationsændringen,

som berører de fleste medarbejdere og ledere.

Ny struktur i personalepolitikken

I 2012 har vi omformuleret og omstruktureret Rigsrevisionens personalepolitik med det formål

at tydeliggøre værdier og fokusområder for de enkelte personalepolitiske områder. Personalepolitikken

er blevet mere kortfattet og ensartet, så medarbejderne får et hurtigt overblik

over værdierne for de enkelte politikområder og har mulighed for at linke videre til underliggende

delpolitikker, regler og procedurer.

Én af de nye delpolitikker er trivselspolitikken. I trivselspolitikken er der fokus på at skabe et

effektivt arbejdsmiljø, hvor faglig kompetence går hånd i hånd med et tæt tværgående samarbejde,

trivsel og høj arbejdsglæde. Den nye trivselspolitik har særligt fokus på at styrke

den sociale kapital og forebygge stress. Måling af Rigsrevisionens sociale kapital vil endvidere

indgå i trivselsmålingen i efteråret 2013.

Personalepolitikken kan læses på www.rigsrevisionen.dk.


Det gennemsnitlige sygefravær pr. medarbejder i Rigsrevisionen i perioden 2010-2012 er

vist tabel 4.

Tabel 4. Gennemsnitligt antal årlige sygedage (målt som arbejdsdage) pr. medarbejder

i perioden 2010-2012

ORGANISATION OG PERSONALE 15

2010 2011 2012

Sygefravær i Rigsrevisionen 8,5 5,8 5,1

Sygefravær renset for langtidssygdom 3,7 3,6 3,1

Sygefravær i departementerne (gennemsnit) 6,5 6,9 5,5

Note: Tallet for sygefraværet i departementerne omfatter ikke SKAT.

Vi tilstræber at forebygge og begrænse sygefravær mest muligt af hensyn til den bedste resurseudnyttelse

og har i 2012 fastholdt det fokus. Det fremgår af tabel 4, at det gennemsnitlige

sygefravær i Rigsrevisionen faldt fra 5,8 dage pr. medarbejder i 2011 til 5,1 dag pr. medarbejder

i 2012. Faldet i sygefraværet kan primært henføres til et generelt fald i det ”almindelige”

sygefravær og et mindre fald i langtidssygefraværet. Rigsrevisionens sygefravær ligger

under niveauet for sygefravær i departementerne, som vi sammenligner os med. Vi

sammenligner os med departementerne, da denne del af staten ligner os mest i forhold til

personalesammensætning og opgavernes karakter. Departementerne har et gennemsnitligt

sygefravær på 5,5 dage pr. medarbejder i 2012 og har også oplevet et fald i sygefraværet

i 2012.

Renses sygefraværet for langtidssygdom, var sygefraværet i Rigsrevisionen 3,1 dag pr. medarbejder

i 2012 mod 3,6 dage i 2011.

Personaleomsætning

Rigsrevisionens personaleomsætning i perioden 2010-2012 er vist i tabel 5.

Tabel 5. Personaleomsætningen i perioden 2010-2012

2010 2011 2012

10 % 6,9 % 10,3 %

Det fremgår af tabel 5, at Rigsrevisionens personaleomsætning i 2012 var 10,3 %. Det er

højere end i 2011, men personaleomsætningen ligger fortsat under niveauet for staten som

helhed, hvor omsætningen i 2012 lå på 12,3 %. Rigsrevisionen vurderer, at en personaleomsætning

på ca. 10 % giver en passende omsætning i medarbejderstaben, så kontinuiteten

fastholdes, samtidig med at organisationen tilføres nye kompetencer og erfaringer.


16 ORGANISATION OG PERSONALE

Årsværksforbrug og personalesammensætning

Rigsrevisionens årsværksforbrug i perioden 2010-2012 og budget for 2013 er vist i tabel 6.

Tabel 6. Udviklingen i årsværksforbrug i perioden 2010-2012 og budget for 2013

(Antal)

2010 2011 2012 Budget 2013

253 255 258 261

Det fremgår af tabel 6, at årsværksforbruget i 2012 var 258, hvilket er på niveau med forbruget

i 2011. Rigsrevisionen budgetterer i 2013 med et årsværksforbrug på 261. Opnormeringen

på 3 årsværk skal sikre, at den nuværende produktion kan opretholdes under implementeringen

af organisationsændringen.

Rigsrevisionens medarbejdere fordeler sig på 4 forskellige personalekategorier. Personalesammensætningen

ultimo 2012 er vist i figur 3.

Figur 3. Personalesammensætningen ultimo 2012

Kontoruddannede

12 %

Civiløkonomer

6 %

Betjente og studenter

4 %

AC’ere inkl. ledere

78 %

Note: Tallene er opgjort i procent af det sammenregnede antal heltidsansatte ved årsskiftet 2012/13.

Det fremgår af figur 3, at 78 % af Rigsrevisionens medarbejdere og ledere har en akademisk

uddannelse, 6 % er civiløkonomer, 12 % er kontoruddannede, og 4 % er betjente eller

studenter. Typisk har medarbejderne en uddannelse inden for revision eller offentlig forvaltning.

Revisionen af statens regnskaber stiller store krav om metodiske, analytiske og

formidlingsmæssige kompetencer, hvilket er forklaringen på den store andel af akademiske

medarbejdere i Rigsrevisionen.


Internationalt samarbejde

Rigsrevisionen har igen i 2012 været engageret i internationalt samarbejde i bl.a. nordisk,

EU-, EUROSAI- og INTOSAI-regi. Vi samarbejder internationalt med andre rigsrevisioner

både for at bidrage med vores viden og erfaringer og for at drage nytte af andre rigsrevisioners

erfaringer som led i udviklingen af vores egen revision.

Peer review

Rigsrevisionen har siden 1998 deltaget i peer reviews, og vi blev selv reviewet tilbage i

2005-2006. I 2012 ledede Rigsrevisionen et peer review af rigsrevisionen i Polen, og vi deltog

i et peer review af den indiske rigsrevision.

PSC-samarbejdet

Rigsrevisionen har siden 2004 været formand for INTOSAI’s komité for faglige standarder

(PSC – Professional Standards Committee), der arbejder med at udvikle og vedligeholde

internationale standarder for offentlig revision (ISSAI). Involveringen i PSC giver os mulighed

for at være tæt på udviklingen af de internationale revisionsstandarder og et godt internationalt

netværk. De internationale standarder udgør endvidere en del af de krav, som

Rigsrevisionen stiller til revisionen af offentlige midler. Konkret har det betydet, at vi har ændret

måden, vi erklærer os på. Fremover skal revisionen således planlægges og udføres

på en måde, der lever op til de grundlæggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale

standarder (ISSAI 100-999).

I 2012 besluttede Rigsrevisionens ledelsesgruppe, at Rigsrevisionen fortsætter som formand

for PSC indtil udgangen af 2016.

EU’s kontaktkomité for rigsrevisioner

Rigsrevisionen samarbejder i EU-Kontaktkomitéen med rigsrevisionerne i de øvrige EUmedlemslande

om revisionen af EU-midler. I 2012 har EU-Kontaktkomitéen bl.a. fokuseret

på den finansielle og økonomiske krise.

Rigsrevisionen afsluttede i 2012 sit medformandskab for en europæisk taskforce om samarbejdet

mellem rigsrevisioner, nationale statistikinstitutioner og Eurostat (EU’s statistikkontor).

Formålet med taskforcen har været at undersøge mulighederne for at forbedre samarbejdet

mellem rigsrevisioner, nationale statistikinstitutioner og Eurostat. Rigsrevisionen

har i forbindelse med arbejdet i taskforcen etableret et godt samarbejde med Danmarks

Statistik, hvor vi løbende vil orientere hinanden om udviklingen på relevante områder.

Rigsrevisionen var i 2012 vært for et metodeseminar om revision af EU’s landbrugsstøtte.

I seminaret deltog repræsentanter fra 18 rigsrevisioner samt Den Europæiske Revisionsret

og Europa-Kommissionen. På seminaret udvekslede deltagerne idéer og erfaringer om risikovurdering

og revisionsstrategier vedrørende revisionen af EU’s landbrugsmidler.

ORGANISATION OG PERSONALE 17

Et peer review er en vurdering

foretaget af ligemænd, dvs. at

andre rigsrevisioner vurderer

kvaliteten og organiseringen

af en rigsrevisions arbejde.

ISSAI står for International

Standards of Supreme Audit

Institutions.

Standarderne udstedes af den

internationale sammenslutning

af rigsrevisioner (INTOSAI) og

beskriver normer for rigsrevisionernes

virke og revisionsopgaver.

Læs mere på www.issai.org.


18 ORGANISATION OG PERSONALE

I de følgende afsnit redegør vi for opfyldelsen af de resultatkrav for 2012, som vedrører organisationen.

RESULTATKRAV FOR ORGANISATIONEN RESULTAT

10. Vi opdaterer vejledningen om God Offentlig Revisionsskik (GOR) på

www.rigsrevisionen.dk.

11. Vi bidrager til og deltager i mindst 10 relevante fora, hvor vi videndeler

med forvaltningen og andre offentlige revisorer.

Opfyldt

Opfyldt

Resultatkrav 10: Vi opdaterer vejledningen om God Offentlig Revisionsskik (GOR) på

www.rigsrevisionen.dk (opfyldt)

Den hidtil gældende vejleding om god offentlig revisionsskik var fra 1999. Der har siden 1999

været en betydelig faglig udvikling inden for offentlig revision. Rigsrevisionen har i den mellemliggende

periode udviklet en mere helhedsorienteret revision, så revisionen planlægges

på grundlag af en samlet vurdering af de risici, der kan føre til fejl i regnskaberne, dispositioner

i strid med retsgrundlaget eller en ineffektiv anvendelse af offentlige midler. I samarbejde

med FSR - danske revisorer har vi løbende arbejdet med at udvikle de erklæringer, som

revisorer af offentlige virksomheder afgiver ved afslutningen af den årlige revision.

Der har også været en betydelig international udvikling, som har skabt en klarere sammenhæng

mellem rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI) og de internationale standarder,

som registrerede og statsautoriserede revisorer normalt anvender ved revision af

private virksomheder.

Resultatkravet skulle derfor sikre, at Rigsrevisionen fik en opdateret og sammenhængende

beskrivelse af vores revisionsopgave og de forventninger, man kan have til udførelsen af

offentlig revision. Ved udgangen af 2012 var Rigsrevisionen klar med den nye publikation,

der er resultatet af en række grundige drøftelser og overvejelser i Rigsrevisionens ledelse

og drøftelser med FSR - danske revisorer. Som noget nyt har Rigsrevisionen oprettet en

side om god offentlig revisionsskik på www.rigsrevisionen.dk, hvor vi løbende vil offentliggøre

uddybende vejledninger til revisorerne.

Resultatkrav 11: Vi bidrager til og deltager i mindst 10 relevante fora, hvor vi videndeler

med forvaltningen og andre offentlige revisorer (opfyldt)

Rigsrevisionen har en væsentlig rolle med at bidrage til og deltage i fora, hvor vi kan videndele

om den indsigt og de erfaringer, vi får gennem den udførte revision og vores samarbejde

med revisorer, der reviderer offentlige midler nationalt og internationalt.

I 2012 deltog Rigsrevisionen i 16 forskellige fora. Fx holdt vi oplæg i Ministeriet for Børn og

Undervisning om vores arbejde, herunder vores rådgivningsopgave, opgaven med udvikling

af en standard for god økonomistyring samt bidrag til evalueringer og effektmålinger,

ligesom vi deltog med oplæg på Datalogisk Institut om it-undersøgelser. Rigsrevisionen deltog

også med oplæg på en konference arrangeret af ”Det Lærende Fængsel” om beretningen

om Kriminalforsorgens initiativer til forebyggelse af dømtes tilbagefald til kriminalitet.


Økonomiske resultater i 2012

Rigsrevisionens samlede omkostninger udgjorde 199,3 mio. kr. i 2012.

ØKONOMISKE RESULTATER I 2012 19

Det samlede resultat i 2012 var et overskud på 5,1 mio. kr. I forhold til bevillingen var overskuddet

fordelt med et merforbrug på lønsumsrammen på 2,6 mio. kr. og et mindreforbrug

på øvrig drift på 7,7 mio. kr.

Rigsrevisionen har i 2012 fortsat den konservative og forsigtige linje under hensyn til, at også

den fremtidige drift skal være i balance.

Merforbruget på lønsumsrammen har været anvendt til at igangsætte en række ændringer,

der skal udvikle Rigsrevisionen yderligere. Rigsrevisionen budgetterer ligeledes i 2013 og

2014 med et merforbrug på lønsumsrammen, så organisationen kan udvikles, uden at dette

får negative konsekvenser for produktionen.

Overskuddet på øvrig drift skyldes, at der er brugt ganske få midler til renovering af Rigsrevisionens

lokaler i 2012. Renoveringen har ikke været praktisk mulig, da Bygningsstyrelsen

i det meste af 2012 har sat nye vinduer i hele Rigsrevisionens lejemål.

Rigsrevisionen agter på tillægsbevillingsloven for 2013 at afgive 10 mio. kr. på øvrig drift.

Rigsrevisionen vil herefter stadig have tilstrækkelige midler til at iværksætte en renovering

og modernisering af Rigsrevisionens lokaler, så indretningen bedre understøtter Rigsrevisionens

arbejdsprocesser.


20 ØKONOMISKE RESULTATER I 2012

Enhedsomkostningerne for Rigsrevisionens produkter i perioden 2010-2012 er vist i tabel 7.

Tabel 7. Enhedsomkostninger for Rigsrevisionens produkter i perioden 2010-2012 (2012-priser)

(Kr.)

2010 2011 2012

Antal Enhedsomkostninger

Antal Enhedsomkostninger

Antal Enhedsomkostninger

Beretninger (større undersøgelser/årsrevision) 16 3.747.992 17 3.921.078 20 3.277.759

Beretning om revisionen af statsregnskabet 1 4.214.909 1 3.223.082 1 7.171.169

Beretning om Rigsrevisionens virksomhed 1 351.745 1 285.250 1 388.888

Notater 68 142.513 52 241.346 65 170.372

Årsrevision med erklæring/påtegning 107 905.141 100 977.008 107 869.749

Årsrevision uden erklæring/påtegning 136 126.811 124 143.400 141 139.104

Rådgivning (antal timer/timepris) 2.942 891 2.823 966 2.820 849

Rigsrevisionens samlede omkostninger 190,9 mio. kr. 200,9 mio. kr. 199,3 mio. kr.

Note: I enhedsomkostningerne indgår alle Rigsrevisionens omkostninger. Lønomkostningerne er fordelt på baggrund af tidsregistrering

og medarbejderens timeomkostning. I timeomkostningen indgår medarbejderens realiserede fravær i 2012. Lønomkostninger,

hvor medarbejderens timer er anvendt direkte på et produkt, fordeles først på disse produkter. Øvrige lønomkostninger fordeles

herefter forholdsmæssigt på de produkter, de vedrører, på baggrund af de samlede direkte fordelte omkostninger. Omkostninger

vedrørende øvrig drift fordeles forholdsmæssigt på alle produkter på baggrund af de samlede fordelte lønomkostninger.

Det fremgår af tabel 7, at enhedsomkostningerne for de 20 beretninger, som Rigsrevisionen

afgav i 2012 om resultaterne fra de større undersøgelser og årsrevisionen, udgjorde

3,3 mio. kr. Enhedsomkostningerne til beretningen om revisionen af statsregnskabet udgjorde

7,2 mio. kr. Enhedsomkostningerne til den årlige beretning om Rigsrevisionens virksomhed

udgjorde 0,4 mio. kr.

I 2012 afgav vi i alt 65 notater til Statsrevisorerne. Notaterne kan være opfølgning på en

beretning, eller det kan være en mindre sag, som Rigsrevisionen vil orientere Statsrevisorerne

om. Enhedsomkostningerne til notaterne udgjorde 0,2 mio. kr. i 2012.

Årsrevisionen udføres med og uden erklæringer. Enhedsomkostningerne for revisioner

med erklæring/påtegning udgjorde 0,9 mio. kr. i 2012. Enhedsomkostningerne for revisioner

uden erklæring/påtegning udgjorde 0,1 mio. kr.

Rigsrevisionen rådgiver også de virksomheder, vi reviderer. Formålet med Rigsrevisionens

rådgivning er at dele viden om god praksis og derudover understøtte, at virksomhederne

tager de nødvendige revisions- og regnskabsmæssige hensyn i tilrettelæggelsen af deres

aktiviteter. I 2012 havde vores rådgivning et omfang på 2.820 timer. Timeudgifterne hertil

var 849 kr.

Enhedsomkostningerne for vores produkter i perioden 2010-2012 ligger på et nogenlunde

ensartet niveau. Der er dog variationer, hvilket hovedsageligt skyldes, at produkterne har

et forskelligt omfang. Enhedsomkostningerne til beretningen om revisionen af statsregnskabet

var betydeligt højere i 2012 sammenlignet med 2010 og 2011. Det skyldes, at der til

beretningen var udarbejdet 5 tværgående bidrag. De tværgående bidrag udføres som en

integreret del af årsrevisionen og bygger på resultaterne fra årsrevision med erklæringer.

Meromkostningen til beretningen om revisionen af statsregnskabet modsvares således af

en mindreomkostning til årsrevision med erklæringer. Endelig fremgår det af tabellen, at der

har været en variation over årene for omkostningerne til vores notater.


Forventninger til 2013

2013 bliver et år præget af forandringer for Rigsrevisionen. Vores nye organisation med 4

nye afdelinger trådte i kraft ved årsskiftet. Hver afdeling samler årsrevisionen og de større

undersøgelser inden for en række ministerområder. Det kommende år vil bære præg af, at

vi er en organisation i forandring, og at vi i overgangsperioden vil have fokus på at få de nye

rammer på plads.

De 4 afdelinger arbejder inden for disse 4 revisionstemaer: borgere, virksomheder, styring

og kompetence samt store driftsområder.

Vi skal sikre, at vores produkter understøtter målet bag den nye organisation. Vi har i de senere

år arbejdet på at udvikle vores produkter og grundlaget for revisionen for at skabe en

større værdi for de virksomheder, vi reviderer. I 2013 vil vi udvikle nye revisionsprodukter

og videreudvikle eksisterende produkter, så de fremmer den helhedsrevision, der ligger til

grund for organisationsændringen, og sikre, at vi udnytter vores viden om ministerområderne

endnu bedre. Fx vil vi udarbejde et nyt planlægningskoncept, der integrerer planlægningen

af årsrevisionen og de større undersøgelser og går på tværs af ministerområder. Kommende

undersøgelser og revisioner skal fastlægges ud fra en samlet strategisk plan, der

sammenvejer strategiske analyser af ministerområderne og giver et samlet billede af de væsentligste

og mest risikofyldte områder i staten. Det vil forbedre vores muligheder for at sætte

de mest relevante revisioner i gang og målrette vores resurser endnu mere.

Rigsrevisionens strategiske mål for perioden 2012-2015 vil fortsat sætte rammerne for vores

arbejde i 2013. 3 af de resultatkrav, der vil være styrende for Rigsrevisionen i 2013, er

specifikt knyttet op på strategiens mål. Derudover har vi sat os mål for omfanget af vores

produktion og for kvaliteten og effekten af revisionen.

FORVENTNINGER TIL 2013 21


22 FORVENTNINGER TIL 2013

Resultatkrav for 2013

PRODUKTION

Resultatkrav 1: Vi udfører årsrevision for alle virksomheder inden for statsregnskabet for 2012 og

afgiver erklæringer/påtegninger for 100 af virksomhederne.

Resultatkrav 2: Vi afgiver mindst 20 beretninger (inkl. statsrevisoranmodninger og beretning om revisionen

af statsregnskabet for 2012) til Statsrevisorerne i 2013.

KVALITET

Resultatkrav 3: Mindst 80 % af de erklæringer, der ikke har givet anledning til forbehold eller supplerende

oplysninger, er afgivet senest 3 måneder efter aflæggelsen af (stats)regnskabet

for 2012.

Resultatkrav 4: Alle statsrevisoranmodninger er afrapporteret til Statsrevisorerne senest 9 måneder

efter, tilrettelæggelsesnotatet er godkendt af Statsrevisorerne.

Resultatkrav 5: Beretninger, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, har i gennemsnit en produktionstid

på højst 9 måneder, fra rigsrevisor har godkendt beretningsoplægget.

EFFEKT

Resultatkrav 6: 90 % af beretningssagerne skal være afsluttet efter 3 år, dvs. at rigsrevisor har fundet

ministerens tiltag tilfredsstillende.

RIGSREVISIONENS STRATEGISKE MÅL FOR PERIODEN 2012-2015

Resultatkrav 7: Vi rapporterer om 5 tværgående revisioner (fx økonomistyring) som led i årsrevisionen

i beretningen om revisionen af statsregnskabet for 2012 (strategisk mål 1 og 3).

Resultatkrav 8: Minimum 90 % af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, handler

om mindst ét af områderne: effektivitet, produktivitet, sparsommelighed og økonomistyring

(strategisk mål 1 og 2).

Resultatkrav 9: Mindst ⅓ af beretningerne, som rigsrevisor har iværksat på eget initiativ, er tværgående

(strategisk mål 1 og 3).

De 2 første resultatkrav for vores produktion viser, at vi i en periode med fokus på at udvikle

organisationen fastholder, at produktionen i 2013 skal have et omfang, der svarer til det i

2012.

I 2013 vil vi forstærke det tværgående element i vores revision, hvor vi ser på tværs af ministerområder,

og øge værdien af vores revision. Vi vil udføre flere tværgående revisioner inden

for årsrevisionen og afgive flere tværgående beretninger i 2013, jf. resultatkrav 7 og 9.

Bl.a. vil vi undersøge, om de relevante ministerier har styret forberedelsen af vandplanerne,

så kommuner, lodsejere og vandselskaber hensigtsmæssigt kan gennemføre dem. Vi ser

også på, om brugerinddragelse ved digitalisering af det offentliges kommunikation med borgerne

sker, så det understøtter målsætningen om øget digital kommunikation mellem det

offentlige og borgerne.


Årsregnskab, revision og grønt regnskab

Rigsrevisionens årsregnskab 2012

Tabel 8. Resultatopgørelse

(1.000 kr.)

OMKOSTNINGSREGNSKAB:

ÅRSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB 23

Note Regnskabsåret

2011

Budget

2012

Regnskabsåret

2012

Budget

2013

Ordinære driftsindtægter:

Indtægtsført nettobevilling 199.300 200.800 200.800 192.200

Salg af tjenesteydelser 3.266 2.700 3.512 2.700

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger:

202.566 203.500 204.312 194.900

Husleje

Personaleomkostninger:

16.218 17.200 15.866 17.100

Lønninger 134.618 138.711

Pensionsbidrag 21.090 21.544

Lønrefusion ÷3.071 ÷2.802

Andre personaleomkostninger 74 134

Personaleomkostninger i alt 6 152.710 158.000 157.587 158.500

Andre ordinære driftsomkostninger 27.909 28.200 23.694 30.300

Afskrivninger 2/3 1.295 3.000 1.962 2.100

Ordinære driftsomkostninger i alt 198.133 206.400 199.108 208.000

Resultat før finansielle poster (ordinær drift)

Finansielle poster:

4.433 ÷2.900 5.203 ÷13.100

Finansielle indtægter 165 200 66 200

Finansielle omkostninger 128 300 152 300

Årets nettoresultat efter omkostningsprincipper

Resultatdisponering:

4.470 ÷3.000 5.118 ÷13.200

Årets overskud/underskud er disponeret således 4.470 ÷3.000 5.118 ÷13.200

Bortfald af overført overskud vedrørende tidligere år 7 ÷10.000 10.000

Akkumuleret overskud

RIGSREVISIONENS PENSIONSREGNSKAB:

7 21.643 18.643 16.761 13.561

Nettobevilling 5.300 5.400 5.700 5.400

Indtægter (tjenestemandspensionsbidrag) 2.932 2.900 2.695 2.900

Udgifter (pensioner m.m.) 7.674 8.300 8.683 8.300

Rigsrevisionens pensionsregnskab i alt 4.742 5.400 5.988 5.400

Årets nettoresultat efter udgiftsbaseret regnskab 558 0 ÷288 0


24 Å RSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB

Tabel 9. Balance

(1.000 kr.)

AKTIVER:

Note 31.12.2011 Årets

bevægelser

31.12.2012

Anlægsaktiver:

Immaterielle anlægsaktiver:

Færdiggjorte udviklingsprojekter 0 0 0

Erhvervede koncessioner, patenter, licenser mv. 511 31.12.2011÷24 486

Immaterielle anlægsaktiver i alt 2 511 ÷24 486

Materielle anlægsaktiver:

Indretning af lejede lokaler 674 ÷247 427

Inventar og it-udstyr 2.637 ÷1.220 1.416

Materielle anlægsaktiver i alt 3 3.311 ÷1.467 1.844

Finansielle anlægsaktiver:

Statsforskrivning 8 3.378 3.378

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver:

7.199 ÷1.491 5.708

Tilgodehavender (inkl. forudbetalte lønninger)

Tilgodehavender, Rigsrevisionens pensionsregnskab

3.191 ÷1.865 1.326

(inkl. forudbetalte pensioner)

Likvide beholdninger:

674 42 716

Uforrentet konto 30.752 805 31.557

Finansieringskonto 21.937 7.005 28.943

Andre likvider 44 ÷44 0

Likvide beholdninger i alt 52.734 7.766 60.500

Omsætningsaktiver i alt 56.599 5.942 62.541

Aktiver i alt 63.799 4.451 68.249

PASSIVER:

Egenkapital:

Reguleret egenkapital (startkapital) 8 3.378 3.378

Overskud vedrørende tidligere år 21.643 21.643

Bortfald af overført overskud vedrørende tidligere år 7 ÷10.000 ÷10.000

Overført overskud af årets resultat 7 5.118 5.118

Mellemværende vedrørende egenkapitalen 7 10.000 10.000

Egenkapital, pensioner ÷324 120 ÷204

Egenkapital i alt 24.698 5.238 29.935

Hensatte forpligtelser 4 2.565 2.565

Langfristede gældsforpligtelser:

Langfristet gæld 5 3.311 ÷981 2.330

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsforpligtelser:

3.311 ÷981 2.330

Leverandører af varer og tjenesteydelser 3.989 ÷1.004 2.985

Anden kortfristet gæld 2.717 69 2.786

Anden kortfristet gæld, Rigsrevisionens pensionsregnskab 998 ÷78 920

Skyldige feriepenge og skyldigt overarbejde mv. 25.522 1.207 26.728

Kortfristede gældsforpligtelser i alt 33.225 194 33.419

Passiver i alt 63.799 4.451 68.249

Anvendt regnskabspraksis, herunder pensionsforpligtelser 1


Noter til årsregnskabet

ÅRSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB 25

Note 1. Anvendt regnskabspraksis, herunder pensionsforpligtelser

Årsregnskabet er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen.

Regnskabet for Rigsrevisionen (driftsbevilling) er omkostningsbaseret, mens Rigsrevisionens pensionsregnskab

(anden bevilling) er udgiftsbaseret med en vis periodisering. Den anvendte praksis følger principper for

tilsvarende statslige bevillinger.

Den anvendte regnskabspraksis er den samme som sidste år. Der er dog sket 2 modeljusteringer ved opgørelsen

af pensionsforpligtelsen.

Regnskabsperioden er finansåret. Udgangspunktet for resultatopgørelsen for Rigsrevisionen er, at indtægter

resultatføres på det tidspunkt, de optjenes, og omkostninger resultatføres på det tidspunkt, de forbruges. Forbrugsprincippet

er dog kombineret med retserhvervelsesprincippet, når der er tale om varer, der ikke lagerføres,

og driftsmateriel, der ikke aktiveres. I balancen vises en opgørelse af Rigsrevisionens samlede aktiver

og passiver.

Omkostningerne periodiseres herefter som følger:

Lønsumsudgifter inkl. hensættelser til ferie og optjent overarbejde resultatføres løbende, i takt med at arbejdet

udføres.

Varer og tjenesteydelser, hvor forbrug sker i samme finansår inden for 12 måneder fra levering eller arbejdets

udførelse, resultatføres ved levering eller ved arbejdets udførelse.

Materielle og immaterielle aktiver afskrives over den forventede levetid, som afhængigt af aktivet er 3-10

år. Kun aktiver over 50.000 kr. aktiveres.

For forpligtelser, der ikke vedrører levering af varer og tjenesteydelser, registreres en hensættelse eller en

kortfristet gældspost, når en forpligtende begivenhed er indtruffet, og forpligtelsen er sandsynlig og kan

opgøres.

Indtægter resultatføres, når en levering af tjenesteydelser har fundet sted, og der er erhvervet en juridisk ret

til at modtage betaling.

Hensatte forpligtelser vedrører istandsættelse af lejede lokaler, som efter kontrakten skal afleveres i vedligeholdt

stand ved en eventuel opsigelse.

Løbende aktuelle pensionsudbetalinger til tjenestemænd udgiftsføres på resultatopgørelsen for Rigsrevisionens

pensionsregnskab. Der foretages ikke hensættelser til fremtidige udbetalinger af pensionsydelser på

balancen. Dog belastes lønsummen for Rigsrevisionen med omkostninger svarende til et teknisk pensionsbidrag.

Rigsrevisionen har fået beregnet, at den aktuarmæssige årlige tilvækst i værdien af den optjente pension

for de tjenestegørende, som på opgørelsesdagen endnu ikke har optjent pensionen ved alder 62 år, udgør

3,1 mio. kr. (niveau 31. december 2012). Den årlige tilvækst svarer til en gennemsnitlig bidragsprocent

af den pensionsgivende gage på 31 %. I den gennemsnitlige bidragsprocent er den årlige tilvækst og gagerne

vægtet i forhold til den forventede periode, hvori tilvæksten sker. Der er i beregningen anvendt en realrente

på 2 % p.a. Forpligtelserne er opgjort med levetidsforudsætninger svarende til befolkningens, og hvor

også den forventede levetidsforbedring er indregnet. De forventede levetidsforudsætninger er i overensstemmelse

med Finanstilsynets levetidsmodel, som tager højde for den fremtidige forøgelse af middellevetiden.

Der tages hensyn til køn og alder. Modellen er en branchekonform aktuarmæssig levetidsmodel beregnet af

Finanstilsynet på baggrund af observerede data. De øvrige elementer i beregningerne og kapitaliseringsprincipperne

er taget fra G82-grundlaget. Det løbende tekniske pensionsbidrag udgør 15 % af den pensionsgivende

løn. For stillinger, som er nybesat efter 1. august 2005 eller senere, er satsen 20,3 % af den pensionsgivende

løn. Pensionsbidraget udgjorde i alt 2,7 mio. kr. i 2012. Rigsrevisionens samlede kapitalværdi af de

optjente pensionsforpligtelser til nuværende tjenestemænd og til tjenestemandspensionister udgør 198,8

mio. kr. pr. 31. december 2012. Pr. 31. december 2011 udgjorde pensionsforpligtelserne 198 mio. kr.

Rigsrevisionen anvender data fra Navision Stat/SKS ved udarbejdelsen af det aflagte finansielle regnskab.

Der kan i regnskabsopstillingerne være enkelte afrundingsdifferencer.


26 Å RSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB

Note 2. Immaterielle anlægsaktiver

(1.000 kr.)

Færdiggjorte

udviklingsprojekter

Erhvervede

koncessioner,

patenter,

licenser mv.

Immaterielle

anlægsaktiver

i alt

Kostpris, primo 239 604 842

Årets tilgang 0 175 175

Årets afgang ÷239 ÷93 ÷331

Kostpris pr. 31. december 2012 0 686 686

Akkumulerede afskrivninger

pr. 31. december 2012 0 ÷199 ÷199

Regnskabsmæssig værdi

pr. 31. december 2012 0 486 486

Årets afskrivninger 0 ÷199 ÷199

Rigsrevisionens immaterielle anlægsaktiver udgøres af licenser og eksterne udviklingsomkostninger vedrørende

større it-baserede systemer.

Note 3. Materielle anlægsaktiver

(1.000 kr.)

Indretning af

lejede lokaler

Inventar og

it-udstyr

Materielle

anlægsaktiver

i alt

Kostpris, primo 4.315 27.220 31.534

Årets tilgang 0 296 296

Årets afgang 0 ÷24.834 ÷24.834

Kostpris pr. 31. december 2012 4.315 2.681 6.996

Akkumulerede afskrivninger

pr. 31. december 2012 ÷3.887 ÷1.265 ÷5.152

Regnskabsmæssig værdi

pr. 31. december 2012 427 1.416 1.844

Årets afskrivninger ÷247 ÷1.516 ÷1.763

Rigsrevisionens materielle anlægsaktiver udgøres primært af it-materiel.

Anlægsaktiverne vedrørende indretning af lejede lokaler er installationer, som Rigsrevisionen har bekostet,

i Sct. Annæ Palæ, hvor Rigsrevisionen bor til leje.

Note 4. Hensatte forpligtelser

Rigsrevisionen har hensat midler til at bringe de lejede lokaler i den stand, der kræves, hvis de skal kunne afleveres

til udlejer i forbindelse med hel eller delvis opsigelse af lejemålet. I de seneste år har det på grund af

udlejers byggeprojekter ikke været muligt at vedligeholde lokalerne tilstrækkeligt. Det skønnes, at det er hele

Rigsrevisionens kontorlokaleareal, der skal renoveres, hvis Rigsrevisionen skal aflevere lejemålet i kontraktmæssig

stand. Den samlede hensættelse udgør 2,6 mio. kr.


ÅRSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB 27

Note 5. Opfølgning på likviditetsordningen hen over året

Rigsrevisionen har månedsvist afskrevet anlægsaktiver og foretaget de deraf følgende likviditetsmæssige

omflytninger på de tilhørende SKB-bankkonti. Rigsrevisionen har som forudsat i likviditetsordningen reguleret

den uforrentede SKB-konto i januar 2013, så saldoen modsvarer de opgjorte nettoforpligtelser (hensættelser,

omsætningsaktiver og kortfristet gæld) pr. 31. december 2012.

Udnyttelse af låneramme

(1.000 kr.)

Regnskabsåret

2012

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 2.330

Låneramme 7.500

Udnyttelsesgrad 31,1 %

Note 6. Opfølgning på lønsumsloft

(1.000 kr.)

Akkumuleret

opsparing

primo 2012

Overført godkendelse

fra Folketinget

Regnskabsåret

2012

Lønsumsloft 155.000

Lønforbrug 157.587

Akkumuleret

opsparing

ultimo 2012

Forskel 8.290 ÷2.587 5.703

Rigsrevisionen er i lighed med statsinstitutioner bundet af et lønsumsloft. Rigsrevisionens personaleomkostninger

skal holde sig inden for den ramme, der er udmeldt på finansloven for 2012. Rigsrevisionen kan dog

overskride rammen med et beløb, der efter godkendelse fra Folketinget er overført fra tidligere år, hvor Rigsrevisionen

ikke har udnyttet lønsumsbevillingen fuldt ud.

Rigsrevisionen har i 2012 et merbrug på lønsumsrammen på 2,6 mio. kr., der fratrækkes det videreførte overskud

fra tidligere år. Rigsrevisionen har herefter et akkumuleret overskud til fremtidige overskridelser af lønsumsloftet

på 5,7 mio. kr.


28 Å RSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB

Note 7. Bevillingsregnskabet

(Mio. kr.)

Regnskab

2011

Budget

2012

Regnskab

2012

Forskel

2012

Budget

2013

FL/TB

2013

Nettoudgiftsbevilling 199,3 200,8 200,8 0 192,2 192,2

Indtægter 3,4 2,9 3,6 ÷0,7 2,9 2,9

Udgifter 198,3 206,7 199,3 7,4 208,3 195,1

Årets resultat 4,5 ÷3,0 5,1 8,1 ÷13,2 0,0

Opgørelse af akkumuleret resultat:

Akkumuleret overskud primo 2012 21,6

Bortfald af overført overskud vedrørende

tidligere år ÷10,0

Årets overskud 5,1

Akkumuleret overskud til videreførsel

ultimo dette år 16,8

Note: Det bortfaldne overskud tilbageføres ved en primokorrektion i 2013, så det akkumulerede

overskud primo 2013 udgør 26,8 mio. kr. Rigsrevisionen afgiver i stedet 10 mio. kr. på tillægsbevillingsloven

for 2013.

Rigsrevisionen har i 2012 et overskud på 5,1 mio. kr. Overskuddet tillægges det videreførte overskud fra tidligere

år. Rigsrevisionen har et merforbrug på lønsumsrammen på 2,6 mio. kr. Merforbruget på lønsumsrammen

har været anvendt til at igangsætte en række ændringer, der skal udvikle Rigsrevisionen yderligere. Rigsrevisionen

planlægger i 2013 ligeledes med et underskud på lønsumsrammen. Nettoforbruget på Rigsrevisionens

ramme vedrørende øvrig drift udviser et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. Overskuddet på øvrig drift skyldes,

at der er brugt ganske få midler til renovering af Rigsrevisionens lokaler i 2012 på grund af, at Bygningsstyrelsen

i 2012 har sat nye vinduer i hele Rigsrevisionens lejemål, hvilket har umuliggjort anden renovering.

Rigsrevisionen har i regnskabet for 2012 bogført bortfald af overført overskud (fra tidligere år) på 10 mio. kr.

vedrørende øvrig drift ultimo 2012, da Rigsrevisionen kun ønsker at videreføre overskud, som forventes at

være nødvendigt til fremtidige projekter. Bogføringen er sket i henhold til de statslige regler. Det bortfaldne

overskud vil blive tilbageført ved en primokorrektion i 2013. Rigsrevisionen vil på tillægsbevillingsloven for

2013 nedsætte bevillingen med 10 mio. kr., svarende til den del af overskuddet, som ikke forventes anvendt.

Rigsrevisionen forventer i 2013 og 2014 ud over bevillingen at anvende 5,7 mio. kr. på lønsummen til at udvikle

organisationen, uden at dette får negative konsekvenser for produktionen. Endvidere forventer Rigsrevisionen

ud over bevillingen at anvende 11 mio. kr. på øvrig drift til renovering og modernisering af Rigsrevisionens

lokaler, så indretningen bedre understøtter Rigsrevisionens arbejdsprocesser.

Note 8. Statsforskrivning og reguleret egenkapital (startkapital)

Den regulerede egenkapital (startkapital) er den kapital, som staten har skudt ind i Rigsrevisionen. Modposten

på balancen til den regulerede egenkapital er en statsforskrivning. Værdien af den regulerede egenkapital

– og dermed også statsforskrivningen – svarer til udsvingsgrænsen for Rigsrevisionens akkumulerede

underskud. Statsforskrivningen er oprindeligt beregnet som 2 % af bruttoudgiften for 2006.


ÅRSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB 29

Ledelsespåtegning

Rigsrevisionens ledelse har dags dato aflagt beretning med årsregnskab for 2012 for hovedkonto

03.31.11. Rigsrevisionen og underkonto 03.41.01.60. Rigsrevisionens pensioner. Årsregnskabet

er aflagt i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for

Rigsrevisionen, og indgår som en integreret del af Folketingets årsregnskab.

Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver

et rigtigt og retvisende billede i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der

gælder for Rigsrevisionen. Det er vores opfattelse, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet,

er i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt

med indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Det er ligeledes vores opfattelse, at vi har etableret

forretningsgange, der sikrer en økonomisk hensigtsmæssig forvaltning af de midler,

der er aflagt regnskab for. Vi står endvidere inde for, at beretningen ikke indeholder væsentlige

fejlinformationer eller udeladelser, herunder at målopstillingen og målrapporteringen er

fyldestgørende.

Lone Strøm

Rigsrevisor

Den uafhængige revisors erklæringer

Til Folketingets Præsidium

København, den 4. april 2013

Bo Brabrand

Afdelingschef

Påtegning på årsregnskabet

Vi har revideret årsregnskabet for Rigsrevisionen for perioden 1. januar - 31. december 2012,

s. 23-29. Årsregnskabet er udarbejdet efter de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen,

og indgår som en integreret del af Folketingets regnskab.

Ledelsens ansvar for årsregnskabet

Rigsrevisionens ledelse har ansvaret for udarbejdelsen af et årsregnskab, der giver et retvisende

billede i overensstemmelse med de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen.

Ledelsen har endvidere ansvaret for den interne kontrol, som ledelsen anser for

nødvendig for at udarbejde et årsregnskab uden væsentlig fejlinformation, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl, samt valg og anvendelse af en hensigtsmæssig regnskabspraksis

og udøvelse af regnskabsmæssige skøn, som er rimelige efter omstændighederne.

Herudover er det ledelsens ansvar, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er

i overensstemmelse med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede

aftaler og sædvanlig praksis.

Revisors ansvar

Vores ansvar er at udtrykke en konklusion om årsregnskabet på grundlag af vores revision.

Vi har udført revisionen i overensstemmelse med internationale standarder om revision og

yderligere krav ifølge dansk revisorlovgivning samt god offentlig revisionsskik i henhold til

den af Folketingets Præsidium fastsatte revisionsinstruks for Folketingets revisor. Dette kræver,

at vi overholder etiske krav samt planlægger og udfører revisionen for at opnå høj grad

af sikkerhed for, at årsregnskabet er uden væsentlig fejlinformation.


30 Å RSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB

En revision omfatter udførelse af revisionshandlinger for at opnå revisionsbevis for beløb og

oplysninger i årsregnskabet. De valgte revisionshandlinger afhænger af revisors vurdering,

herunder vurdering af risici for væsentlig fejlinformation i årsregnskabet, uanset om denne

skyldes besvigelser eller fejl. Ved risikovurderingen overvejer revisor intern kontrol, der er relevant

for Rigsrevisionens udarbejdelse af et årsregnskab, som giver et retvisende billede.

Formålet hermed er at udforme revisionshandlinger, der er passende efter omstændighederne,

men ikke at udtrykke en konklusion om effektiviteten af Rigsrevisionens interne kontrol.

En revision omfatter endvidere en vurdering af, om ledelsens valg af regnskabspraksis er

passende, og om ledelsens regnskabsmæssige skøn er rimelige, samt en vurdering af den

samlede præsentation af årsregnskabet.

Revisionen omfatter desuden en vurdering af, om der er etableret forretningsgange og interne

kontroller, der understøtter, at de dispositioner, der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse

med meddelte bevillinger, love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler

og sædvanlig praksis.

Det er vores opfattelse, at det opnåede revisionsbevis er tilstrækkeligt og egnet som grundlag

for vores konklusion. Revisionen har ikke givet anledning til forbehold.

Konklusion

Det er vores opfattelse, at årsregnskabet giver et retvisende billede af Rigsrevisionens aktiver,

passiver og finansielle stilling pr. 31. december 2012 samt af resultatet af Rigsrevisionens

aktiviteter for regnskabsåret 1. januar - 31. december 2012 i overensstemmelse med

de regnskabsbestemmelser, der gælder for Rigsrevisionen. Det er ligeledes vores opfattelse,

at der er etableret forretningsgange og interne kontroller, som understøtter, at de dispositioner,

der er omfattet af årsregnskabet, er i overensstemmelse med meddelte bevillinger,

love og andre forskrifter samt med indgåede aftaler og sædvanlig praksis.

Udtalelse om beretning om Rigsrevisionens virksomhed i 2012

Vi har ikke foretaget yderligere handlinger i tillæg til den udførte revision af årsregnskabet.

Det er på denne baggrund vores opfattelse, at oplysningerne i beretningen om Rigsrevisionens

virksomhed i 2012 er i overensstemmelse med årsregnskabet.

København, den 4. april 2013

PricewaterhouseCoopers

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab

Hans Frederik Carøe

Statsautoriseret revisor

Ole Fabricius

Statsautoriseret revisor


Grønt regnskab

ÅRSREGNSKAB, REVISION OG GRØNT REGNSKAB 31

Udviklingen i Rigsrevisionens forbrug af el og varme i perioden 2008-2012 er vist i tabel 10.

Tabel 10. Udviklingen i forbrug af el og varme i perioden 2008-2012

2008-2009 2009-2010 2010-2011 2011-2012

El kWh 342.100 317.100 463.300 460.881

El/m² kWh 32 31 45 49

Varme MWh 914 972 966 773

Varme/m² MWh 0,084 0,095 0,094 0,082

Det fremgår af tabel 10, at forbruget af el pr. m² var betydeligt lavere i opgørelsesperioderne

2008-2009 og 2009-2010. Det skyldtes en fejl i måleren. Fejlen blev udbedret primo 2011

og har således ikke fuld virkning for opgørelsesperioden 2010-2011. Forbruget i 2011-2012

af el pr. m² viser normalforbruget.

Forbruget af varme pr. m² er faldet. Der har været færre graddage i 2011-2012 i forhold til

2009-2010 og 2010-2011. Graddagene bliver udregnet ud fra den udendørs døgnmiddeltemperatur.

Rigsrevisionen forventer et fald i forbruget af varme korrigeret for graddageudviklingen

i 2012-2013 som følge af, at der i 2012 er i sat nye vinduer i hele Rigsrevisionens lejemål.

Rigsrevisionens muligheder for direkte at påvirke de parametre, der indgår i det grønne regnskab,

er størst på elforbruget. Mulighederne for at påvirke varmeforbruget er begrænsede,

da det er Bygningsstyrelsen, der har ansvaret for de varmetekniske installationer i Sct. Annæ

Palæ.

Rigsrevisionen arbejder løbende på at reducere elforbruget.


32 BERETNINGER AFGIVET TIL STATSREVISORERNE I 2012

Bilag 1. Beretninger afgivet til Statsrevisorerne

i 2012

Mål, resultater og opfølgning på kræftbehandlingen

Januar 2012

Styring af behandlingsindsatsen mod stofmisbrug

Januar 2012

Fusionen af skatteforvaltningen (II)

Februar 2012

Kvalitetsindsatser på sygehusene

Februar 2012

Administrationen af CO2-kvoteregisteret

Marts 2012

Indsatsen for 95 %-målsætningen på ungdomsuddannelserne

Marts 2012

Effektiv udnyttelse af gymnasielærernes arbejdstid

April 2012

Finansiel Stabilitet A/S

Maj 2012

Indkøb af sygehusmedicin

Maj 2012

DSB’s anskaffelse og færdiggørelse af IC4- og IC2-tog

Juni 2012

Danmarks bistandssamarbejde med Bolivia

Juni 2012

Undervisningen på universiteterne

August 2012

Aktiviteter og udgifter i praksissektoren

August 2012

Kriminalforsorgens vedligeholdelse af bygninger

September 2012

Forvaltningen af eksterne lektorers og undervisningsassistenters ansættelsesforhold

September 2012

Forsvarets EH-101 helikoptere (II)

Oktober 2012

Danmarks reduktion af CO2-udledningen

Oktober 2012


BERETNINGER AFGIVET TIL STATSREVISORERNE I 2012 33

Statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 – merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste

på det sociale område

November 2012

Revisionen af EU-midler i Danmark i 2011

November 2012

Revisionen af statsregnskabet for 2011

November 2012

Utilsigtet brug af AMU

December 2012

Rigsrevisionens beretninger, resumé af dem og Statsrevisorernes bemærkninger kan læses på

www.rigsrevisionen.dk.

More magazines by this user
Similar magazines