Himmel & Jord her - Metodistkirken i Danmark

metodistkirken.dk

Himmel & Jord her - Metodistkirken i Danmark

HIMMEL&JORD

Magasin for Metodistkirken og Metodistkirkens Børne- og Ungdomsforbund

DECEMBER 2011 / 5 / 18. ÅRGANG


UDEN JEsUs INGEN JUL –

INGEN JUL UDEN JEsUs

Så enkelt er det. Eller så enkelt burde

det være. For det er som om, julen

lever sit eget liv løsrevet fra Jesus,

som er grundlaget og forudsætningen

for at julen overhovedet eksisterer.

At Gud blev menneske er vel grund

nok til at feste!

Det er for Jesus vi fester, og uden

fordybelse i det store mysterium,

at han kom til verden, for at vi skal

lære Guds kærlighed at kende, så

bliver der ikke noget at fejre. Festen

tømmes for betydning, og alt kan ske.

Jeg har fx hørt, at man i Japan kan

se julepynt bestående af korsfæstede

nisser. Her er tilsyneladende tale

om et forsøg på at efterligne vestlig

julepynt, som er blevet en absurd

sammenblanding af både to højtider

og af verdslige og kristne begreber.

Men forvirringen er forståelig. Hvis

man kom fra en ikke-kristen kultur til

din by, hvordan ville man så kunne

vide, at Jesu fødsel er grunden til

julefesten?

Måske skulle vi, der virkelig ønsker

at fejre Vor Herres komme til verden,

overveje at flytte festen til et andet

tidspunkt? Prøv at tænk efter: Hvad

ville det gøre ved din julefejring, hvis

den blev revet løs fra alt det, der ikke

klart og tydeligt handler om Jesus?

Hvad ville være centrale og umistelige

elementer?

En julekrybbe ville have en vigtig

funktion i min julefejring.

Og historien om Hieronimus og

Jesusbarnet kan være til inspiration:

Hieronimus, en af oldkirkens

fædre, levede år 347 – 419, bl.a.

i Bethlehem, hvor han oversatte

hele Bibelens Gamle Testamente til

latin. I en meditation betragter han

Jesusbarnet i krybben og denne

samtale udspiller sig:

Hieronimus siger: Ak Herre Jesus,

som du ryster, så hårdt du ligger for

min saligheds skyld! Hvordan skal jeg

gengælde det?

Og det er som Jesusbarnet svarer:

Kære Hieronimus, jeg begærer intet

andet end at du synger: Ære være

Gud i det høje! Jeg kommer til at

blive endnu mere udsat og alene i

Getsemane og på Golgatas kors.

Hieronimus siger videre: Kære

Jesusbarn, jeg må give dig en gave –

jeg vil give dig alle mine penge.

Barnet svarer: Himmelen og jorden er

jo allerede mine. Jeg behøver intet.

Giv din gave til de fattige, så vil jeg

tage imod, som var den givet til mig

selv.

Hieronimus fortsætter: Kære

Jesusbarn, det gør jeg gerne, men jeg

må også give dig noget personligt!

Det lille barn svarer: Kære

Hieronimus, da du er så storsindet,

skal jeg sige dig, hvad du skal give

mig: Giv mig dine synder, din dårlige

samvittighed og din fordømmelse.

Evt kursiv?

Julefejringen ville indeholde de gode

gamle salmer og sange. Kirken ville

danne ramme om gudstjenester og

meditationer. I hjemmene ville vi feste

og give og modtage gaver. Men vi

ville måske være mere fokuserede på

at gøre verden til et bedre sted at leve

for de fattigste. Vi ville spise god mad,

som ved en hver fest men nok gøre

bedre plads til fremmede og flygtninge

ved julebordene i hjemmene.

Mangler du inspiration til at komme

i stemning, så læs inde i bladet

om arbejdet i Afrika eller om jul i

Centralmisionen. Eller se, hvordan

Gud har sat de mægtige fra magten,

da Han sendte sin Søn.

For: Uden Jesus ingen jul – ingen jul

uden Jesus” Må din blive glædelig!

Charlotte Thaarup

(Historien om Hieronimus er taget fra

Peter Halldorfs andagtbog ”Kyssa

Spår, daglig läsning från den tidiga

kristna kyrkan” forlaget Cordia)

HIMMEL&JORD

udgives af Kurér Forlaget (Metodistkirkens

forlag)

I samarbejde med MBUF,

Metodistkirkens

Børne- og Ungdomsforbund

Redaktør, ansvarshavende

Charlotte Thaarup,

e-mail:

charlotte.thaarup@metodistkirken.dk

tlf: 21380071

Redaktionssekretær

Bente Aalbæk

e-mail: himmel-jord@metodistkirken.dk

Mission

Kristine Pedersen

e-mail: ynneh83@hotmail.com

MSpejder

Signe Just

e-mail: signe.just@hotmail.com

MUnge

Signe Daugaard Steensen

e-mail: steensen_signe@hotmail.com

MBørn

Lars Ulrik Jensen

e-mail: luj@luj.dk

MMusik

Maria Thaarup

e-mail: mariaharetproblem@hotmail.com

Ja til livet

Finn Bræstrup Karlsen

e-mail: f.b.k.@mail.tele.dk

Layout

Peppermint Layout v. Lina Gaarde

e-mail: lina@linagaarde.dk

Tryk

One Way Tryk, Industrivej 3A,

8660 Skanderborg

tlf: 86115000

Abonnement

Kurérforlaget v. Alf Hansen

Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg

tlf: 86112049

fax: 86110749

giro: 904 9231

kurerforlaget@metodistkirken.dk

Deadline 2012

Himmel&Jord nr 1 2012 er d. 20. januar

Materiale sendes til redaktør Charlotte

Thaarup.

Redaktionen forbeholder sig ret til at

redigere indkomne indlæg.

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

Et LIv I sORt OG

Den ene dag fotograferer Jan Grarup

død og ødelæggelse i et af verdens

brændpunkter. Den næste dag

smører han madpakker til sine børn

på Østerbro. Og midt i kontrasterne

forsøger han at finde en mening.

Det var en dag i Sudan. En lille

familie på flugt er nået frem til en

landsby og i desperation drikker

deres lille to-årige søn af et vandhul,

inden forældrene kan stoppe ham.

Vandet er giftigt, og drengen bliver

syg og dør. Nu sidder moderen

med den livløse dreng i sit skød

og græder. Den knuste far tager

drengen og bærer ham ud i et skur

og vasker ham, for de er muslimer.

Bagefter begraver de ham. Kort

efter ringer Jan Grarups ekskone på

mobiltelefonen og fortæller ophidset

i 5 minutter, om en konflikt deres

søn har haft i børnehaven. Til sidst

spørger hun: Hvad har du lavet?

Vi lever i en verden af kontraster, og

selvom en konflikt i børnehaven er

betydningsløs i det store perspektiv,

er den betydningsfuld, hvor livet

trænger sig på. Vi skal jo også leve,

der hvor vi er.

Jesus beder en bøn for sine

efterfølgere og for sine efterfølgeres

efterfølgere – han beder blandt

andet: Jeg beder ikke om, at du skal

tage dem ud af verden, men at du vil

bevare dem fra det onde.

(Johannes 17:15)

Det er gode ord for os der trygt

tænder adventskransen og nyder

den hyggelige tid op til jul. Men Jan

Grarup har med sit kamera også

fanget en kvinde, som knælende

beder i en tom kirke i Port au Prince

på Haiti efter det store jordskælv. –

Og pludselig lyder bønnen mærkeligt

meningsløs og uden kraft. Måske

ligefrem som en hån mod en troende

kvinde, der som alle andre ikke var

immun mod smerte og død. Verdens

fattigste samfund blev ramt af et

forfærdeligt jordskælv. Er der en

ondskab værre end det? Findes der

en anden ondskab som vi trænger til

at blive beskyttet imod?

Svaret er: Ja.

Der findes en ondskab, der får os til

kun at se os selv. En ondskab, som

får os til at se andre mennesker som

objekter og som midler til opfyldelse

af egne mål og behov. Det er den

ondskab, som gør os ligegyldige og

koldt beregnende. Den ondskab gør

os mennesker umenneskelige - og

den truer os hele tiden. Den ondskab

har vi brug for at blive bevaret fra.

Den tyske præst og teolog

Bedende i St. Martin Methodist Church i

Port-au-Prince, Haiti.

Foto: Mike Dubose

Dietrich Bonhoefer, der døde i

koncentrationslejr under anden

verdenskrig, var kendt blandt de

andre fanger for sin positive attitude,

sin venlighed overfor fangevogterne,

og for at bevare sin menneskelige

værdighed på trods af de fornedrende

omstændigheder.

Han vidste godt, at andre opfattede

ham på den måde. Men han

oplevede sig selv som fuld af vrede

over uretfærdigheden og fornedrelsen

og fuld af længsel efter frihed til at

ånde og igen sanse blomsternes

farver og dufte og høre fuglene

synge. ”Hvem er jeg?” spørger han,

”det er det ensomme spørgsmål, som

forfølger mig.” Og han slutter med at

sige: ”Hvem jeg end er, du ved det o

Gud, jeg er din.”

Virkeligheden er et liv i sort og hvidt.

Vi lever mellem kontrasterne, og vi

bliver hverken isoleret fra smerte

eller gjort immune overfor lidelse. Her

lever vi – virkeligt og ansvarligt.

Jeg håber, bønnen holder, og at vi

må blive bevaret fra det onde og

huske, hvem vi er.

Christian Alsted

2 3


Han har styrtet de mægtige fra

tronen, og han har ophøjet de

ringe;

Lukasevangeliet, kapitel 1, vers 52

Jeg må indrømme, at ordet jul vækker

meget blandede følelser i mig. Nok

smager det af forventninger, men jul

er for mig også ensbetydende med

overdrevent forbrug, udfordringer

på familiefronten, for meget mad og

kitschet æstetik - ting, som jeg føler

at kirken ikke altid helt har kunnet

overdøve, selvom den ligger inde

med smukke traditioner, fantastiske

sange og den bedste historie, som

verden nogen sinde har hørt…

Når den værste julekrybbeidyl er

børstet væk

Selvom kirkens fortælling

om Jesus oprindeligt har sit

udgangspunkt i Jesu sidste dage og

opstandelsesforkyndelsen, rummer

evangelisterne Mathæus og Lukas´

historier om Jesu oprindelse og fødsel

nogle fantastiske aspekter. De viser

os, at Guds søn blev født, ikke bare

som et almindeligt skrøbeligt barn,

men som et vejfarende barn langt

væk fra hjemmet, at han meget tidligt

i sit liv blev flygtning, og at det ikke

kun var de fine og kloge, der fik del i

nyheden om Guds komme til verden.

Når man lige får børstet den værste

julekrybbeidyl væk, begynder en af

de forunderligste historier..

Det anonyme mørke

For nogle år siden malede jeg

tRUkkEt

Af Tine Gjessø

hyrderne på marken. De er de første,

der får besked om, at Guds søn er

født i verden. Hyrderne er mørkets

folk; de, der må blive ude, når det

bliver mørkt og koldt, og alle andre

kan trække sig tilbage til husenes

skærmende mure og ildstedets varme

og lys. I dag kan vi tænke på alle de,

der går på arbejde på sygehuset, i

taxaen og ved samlebåndet, mens

vi andre hygger foran fjernsynet eller

kryber under dynen med en god

bog. Hyrderne på billedet er mørke

skikkelser i anonymt tøj, for mørket

opløser alle farver og personlige træk.

Engle grønne som paradiset

Men pludseligt brydes mørket af lys

og kaskader af farve og liv. En engel,

en budbringer fra Himmelens sale

har bøjet sig mod jorden for at sprede

budskabet: ”I dag har I fået en helt,

der skal redde jer. Tegnet er, at der

er født en lille dreng, der ligger blandt

dyrene i stalden.”

Engle bliver for det meste tegnet som

hvide, florlette og ajordiske skikkelser,

hvilket de må være, når de kommer

fra Gud. Men jeg tegnede englene

som grønne vingede væsener, fordi

jeg ville have dem til at minde om alt

det grønne i paradisets have. For når

englene kommer os nær, bringer de

også paradiset nær os. Paradiset er

det sted, hvor mennesker oprindeligt

skulle leve, i tæt fællesskab med Gud.

Gud fandt vejen tilbage

Og nu i denne nat, har Gud fundet

vejen tilbage til menneskene. Han

sender sin søn ind i verden på

samme måde som alle vi andre er

kommet hertil: gennem en livmor ud

i livet som et afhængigt spædbarn.

På den måde kommer der et stykke

paradis til hyrderne, som bogstaveligt

talt lever og arbejder i mørket. Deres

mørke kapper oplyses af skabelsens

klare lys, og et ansigt træder frem

med sine egne helt personlige træk.

Gud bliver menneske, og dermed får

hvert enkelt menneske et ansigt og et

navn.

Værger vi os eller tager imod?

Hyrden rækker hænderne frem mod

lyset – værger han sig mod det

uventede syn eller giver hænderne

form til hans længsel? Vi hører, at

hyrderne først blev bange. Når Gud

kommer nær med besked til os er det

både skræmmende og frydefuldt. Det

er lys i mørket, men i Guds klare lys,

bliver vi også rusket ud af mørkets

anonymitet og tryghed. Hyrderne,

som var de udstødte i samfundet,

datidens hjemløse, blev pludseligt

trukket frem på scenen for at spille

en hovedrolle i Guds store fortælling.

Trods overraskelse og måske endda

chok tog de imod budskabet, gennem

ører og øjne ind i hjertet og ned i

fødderne; de traskede af sted til

stalden under stjernen for at hilse på

det nye barn.

Med denne fortælling om, hvordan

Gud kommer højst uventet til dem,

der mindst forventede det med en

forunderlig historie om lys og redning,

ønsker jeg jer alle i Guds navn en

glædelig jul.

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

UD Af MøRkEt

4 5


Har man været med til at fejre

juleaften i Rigensgade nr. 19 i

København glemmer man det

næppe. Det er en skare på ca. 100

personer, der får æren at komme til

juleaften i Jerusalemskirkens krypt

– og gæsterne er en blanding af

hjemløse, alkoholikere, ensomme,

mænd og kvinder. Fortrinsvis

mennesker lidt oppe i alderen. Af de

100 er der mellem ti og femten som

er frivillige, og som sørger for maden

og serveringen. De frivillige er gerne

mellem 20 og 70år.

Men inden vi kommer til juleaften

i Metodistkirkens Sociale Arbejde

(MSA), er der sket meget inden.

Det tidligste nogen har spurgt efter

julehjælp er vist engang i september

måned. Det skete også i år, hvor vi

på MSA kontoret blev ringet op af

en enlig forsørger, der spurgte om,

hvornår man kunne søge julehjælp

i Centralmissionen, som er vores

gamle og stadig fungerende navn.

Helt så tidligt starter vi nu ikke med

julen i Metodistkirkens Sociale

Arbejde, men faktisk begynder julen

så småt den 1. november hvert år,

idet det er her startskuddet for at

søge om julehjælp lyder. Så kan man

komme på Centralmissionen kontor i

Rigensgade 21 og enten udfylde eller

hente et skema, der i udfyldt stand

fortæller lidt om ansøgerens økonomi

og husstandens størrelse. Strømmen

af ansøgere fortsætter frem til 1.

december som er sidste frist for

ansøgning om julehjælp.

Julehjælpen er både en sørgelig side

af Centralmissionen – og så sandelig

også en glædelig side af arbejdet.

De er selvfølgelig godt, at man et par

dage op til jul - i år den 21. december

– kan få nogle madvarer med hjem til

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

JULEN I

CENtRAL MIssIONEN

Af Finn Uth

juleaften festen. Samtidig er det også

kedeligt, at det er nødvendigt med

denne form for hjælp. Men af skemaer

kan vi se, at det er nødvendigt, hvis

juleaften skal blive anderledes end

de andre aftener hjemme hos den

lille familie, der søger. Der er varer

for en ca. 600 kr. i en julepakke, der

indeholder flæskesteg rosiner, syltetøj/

marmelade, kaffe 500, te, sukker, ost,

æg, tomater, peberfrugter, leverpostej,

pegepølse, sild, rødkål, ris, kanel,

småkager, forskelligt pålæg, smør,

forskellige godter, mandariner, nødder,

mandler, chokolade, saftevand,

pålægschokolade, kiks, marcipan,

nougat, frosne rundstykker m.m.

Når de ca 300 julehjælpeskemaer er

modtaget bliver de sorteret, og der

bestilles varer til det antal, der skal

uddeles. Normalt godt 200 pakker

uddeles fra Jerusalemskirkens krypt.

Derudover uddeles der pakker fra

Acta i Aalborg og fra Solrød Frikirke.

Den 21. december bliver derfor også

en stor dag for vort sociale arbejde.

Og ikke mindste en hektisk dag, hvor

der aftenen inden er pakket mere end

200 pakker. Den 21.december skal

alle kødvarerne desuden pakkes,

inden vi åbner for uddelingen kl.

11. Efter en lille andagt og et par

julesange starter juleuddelingen

samtidig med at der til børnene er

uddeling af godteposer af julemanden.

En stor skare af frivillige gør det muligt

at håndtere logistikken med alle de

mange varer og uddelingen.

Når den 21. december er overstået,

vil der være et par dage inden selve

juleaften, hvortil man på kontoret i

hele december måned har kunnet

hente billetter, plus billetter til jule- og

nytårefesten den 29. december.

I løbet af december vil der være

mange, der ringer ind til kontoret for

at høre, om vi har brug for frivillige

juleaften. Og det har vi, men når vi når

op på mellem 10 og 15 medhjælpere,

må vi desværre afvise flere, der

ellers gerne vil være med til at skabe

en godt juleaften for hjemløse og

ensomme.

Juleaftens dag starter om

formiddagen med at en af de

ansatte i Centralmissionen sammen

med en frivillige går i gang med

at skrælle kartofler. Over middag

møder de frivillige op, og over en

kop kaffe får man fordelt opgaverne

mellem sig. Det er madlavning,

borddækning og indpakning af

julegaver. Mange af gæsterne

kommer til julegudstjenesten kl. 15 i

Jerusalemskirken. Derefter er der lidt

underholdning inden spisningen kl. 18.

Julemiddagen er den traditionelle med

flæskesteg, rødkål og brune kartofler,

rise á la mande med mandelgave.

Desuden er der sodavand - og

nisseøl til dem, der vil have det. Der

danses og synges om træet, der

er underholdning og der uddeles

julegaver.

Hvad der ikke har været af julegaver

gennem årene er svært at nævne.

Det har været termotøj, vindjakker,

fleecetrøjer, tæpper, lygter,

termoflasker, tasker, paraplyer,

solopladelige radioer, sokker, huer,

halstørklæder for at nævne nogle af

gaverne gennem årene.

6 7


Det er en helt egenartet oplevelse

at være med til en juleaften i

Centralmissionen. Første gang er

man lidt spændt, men man finder

ret hurtigt ud af, at der er et fint

arbejdsfællesskab mellem de frivillige,

og næsten helt ufrivilligt er men ved

sin tilstedeværelse som frivillig med

til at skabe glæde blandt gæsterne,

der for nogles vedkommende er

hjemløse, nogle alkoholikere og

andre ensomme. Kun er par enkelte

juleaftener har jeg oplevet ,at der var

råb og ballade på grund af for meget

drikkeri. Normalt er det helt fredeligt.

Når klokken har passeret ti om

aftenen og der er drukket kaffe og

der er vasket op, så er der tid til at

sige farvel og rydde op. Men man står

tilbage med en mærkelig følelse af at

være blevet værdsat og holdt af – selv

om man troede at som frivillig, var

man den, der skulle vise respekt og

omsorg for mennesker, der ikke har

det så let. - Ja så står man tilbage og

føler faktisk, at det er hjælperne, der

har oplevet den mest fredfyldte og

givende juleaften man kan tænke sig.

Og sådan skal det vel være – juleaften

er en glædens og festens aften, hvor

man ikke altid helt ved hvad der sker,

I Sverige er der besluttet en

sammenlægning af Metodistkirken,

Baptistkirken og Missionsforbundet.

Sverige skal derfor holde – formentlig

den sidste – årskonference i

Metodistkirken i Kristi Himmelfartsweekenden

i 2012.

Det er således ikke muligt for os

i Danmark at holde Landsmøde

(Årskonference for Metodistkirken i

Danmark og MBUF’s Delegeretmøde)

på samme tidspunkt, hvorfor vi

har måtte ændre tidspunktet for

Landsmødet 2012.

Tidspunktet bliver i stedet i pinsen

den 25. – 28. maj 2012.

Lægården i Holstebro ser stadig frem

til at lægge lokaler til.

Mogens Hansen

Sekretær, Metodistkirkens

Årskonference

hvad man får, og hvad man oplevet.

Men jul har det været omkring en

og julen har været følt dybt helt ind i

sjælen – ikke mindst hos de frivillige.

For hvor mange har prøvet at gå

omkring juletræet med en hjemløs,

med ru hånd i sin og synge ”Glade

jul dejlige jul”? Når man har, ved man

had jul er.

Landsmøde 2012 Inspirationsweekend

for

Nyt tidspunkt for Metodistkirkens

lægprædikanter

3. – 5. februar 2012 i Strandby

Alle nuværende og kommende

lægprædikanter en velkomne.

Weekenden består af gruppearbejde,

erfaringsudveksling og undervisning:

”Esajas 40 – 55” v/ Jørgen Thaarup

”Bibelmeditation som vej ind i teksten”

v/ Charlotte Thaarup

Fælles arbejde med en på forhånd

given tekst

Valg af salmer og sange

Forberedelse af søndagens

gudstjeneste

Pris 200 kr., Mulighed for privat

indkvartering.

Tilmelding til: charlotte.thaarup@

metodistkirken.dk senest søndag d.

22.januar

Jule og nytårsfesten den 29. slutter

ligesom hele julen af med lidt mere

underholdning og god mad. Igen her

er der fuldt hus med omkring 100

gæster.

Så selv om julen er Centralmissionens

travleste periode – tænker vi alligevel:

Godt det er jul igen næste år.

Peter Uth

udnævnt

Landsmøde 2012 Biskop Christian Alsted har pr. 1.

november 2011 udnævnt Peter

Lynggaard Uth som

studentlokalpastor i ActA, Aalborg.

Peter er kandidat til tjenesten som

ordineret og læser teologi

på Aarhus Universitet.

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

REfLEksIONER EN

MANDAG I NOvEMBER

Af Bente Aalbæk,

”ny” redaktionssekretær

Netop hjemkommet fra et MK møde

med pakkefest, sang, bøn, samtaler

og oplæsning ser jeg på mailen, at

vi har en tom side til Himmel og jord

nr. 5. Jeg er alene i huset og efter

dagens forskellige gøremål, har jeg

nu to muligheder:

Enten kan jeg sætte mig stille og lade

strikkepindene tage over og tænde

TV eller radio, eller jeg kan gå til

tasterne, og gøre det jeg har tænkt på

længe; tænke lidt over mit liv med min

kirke, og hvorfor jeg er havnet i den

situation, at det irriterer mig, at der

mangler en side. Jeg gør det sidste,

for måske er det den provokation, jeg

har brug for.

Profil: Jeg er 64 år, efterlønner, gift

med Jens, mor til to piger på 44 og 32

år. Svigermor til to og mormor til 4 (de

bor alle tæt ved København). Samt

dobbeltbedste til Clara Løvig.

Interesser: familie, vandgymnastik,

loop, bøger, strikning, gode samtaler,

film, naturen, venner, m.m. Jeg har

også været med til at etablere en lokal

Lionsklub for kvinder i Frederikshavn

i 2004.

Siden 1999 har Jens og jeg været

medlem af Strandby Metodistkirke,

et valg der har haft stor betydning for

årene, der er gået. Jeg er ikke vokset

op med en bibel i hjemmet, men

gradvist har Guds ord taget bolig i mit

hjerte og i vores hjem. Livet har fået

nye dimensioner, og kirken har givet

os begge et utal af dejlige oplevelser.

Men nu er det jo ikke gjort med

at komme i kirke om søndagen.

Langsomt men sikkert er flere og flere

ting kommet til. Det vil føre for vidt

at nævne alle de ting, jeg ikke har

kunnet sige nej til, men det spænder

fra rengøring over Myretue og MK til

Lægprædikantuddannelsen. Dertil

kommer flere læsegrupper og ikke

mindst retræter. Alt dette fylder mig

med en stor ydmyghed og glæde.

I efteråret har vi arbejdet med hæftet

et rigere liv, og for mig var det en

enestående chance for at blive

mindet om, hvad jeg sagde ja til den

25. april 1999, og det understregede

for mig ønsket om at være et

vidnesbyrd i kraft af Guds kærlighed

også til mig.

Nu er det så, at jeg har undladt

at sige nej til hvervet som

redaktionssekretær, hvor jeg famler

mig frem, rækker ud, og gør det

bedste jeg kan, for: jeg tror!

Afslutningsvis vil jeg skrive en bøn,

der betyder rigtig meget for mig:

Sindsrobønnen.

Gud giv mig sindsro til

at acceptere de ting

jeg ikke kan ændre,

mod til at ændre de ting jeg kan,

og visdom til at se forskellen.

Amen

(Reinhold Niebuhr 1892-1971)

8 9


Bønner fra ”Du er min ø i havet”,

keltiske bønner fra Lindisfarne,

Boedal

Kristus,

du som bærer freden i det høje

og i det lave,

kom med fred til alle kontinenter

og til din universelle kirke på jorden.

Stop krigene i alle hjørner af verden

og lad al terror og vold få ende.

Himmelens barn,

Søn af Maria,

født i en stald,

evige konge.

Du kom til vort ørkenland,

du led i vort sted.

Ved at blive født som et

menneskebarn

lærte du os

at have ærbødighed

for hvert menneskeliv.

Må vi aldrig foragte, nedværdige

eller ødelægge

det liv, du har givet os.

Hjælp os til at støtte og bevare alt

levende.

Du barn af menneskeheden,

Søn i treenigheden, mild og stærk,

du som er ophav til vores

menneskelighed,

bring fred til dine stridende børn.

Fred mellem rige og fattige,

fred mellem troende og ikketroende,

fred mellem forældre og børn.

Herre, hjælp os

at vogte vore ord

at overvinde fjendskab med

kærlighed,

at skabe fred i kærlighed til Livets

Konge.

Amen

Du himmelens barn,

forsvarsløs i kærlighed,

du måtte drage langt bort fra dit

hjem:

Styrk os, når vi vandrer på jorden

som tillidens pilgrimme.

Herlighedens konge, du, som

accepterede fornedrelsen:

Indhyl os i din kappe af ydmyghed.

Din fødsel viser os enkelheden

i din Faders kærlighed:

Bevar os i denne kærligheds

enfoldighed.

Dit komme viste os underet i at

være menneske:

Hjælp os til at værne om hvert

eneste menneskeliv.

Herlighedens barn, Marias søn,

da du blev født, blev du kaldt

Fredsfyrsten.

Du kom for at fjerne murerne, som

skiller

menneskene fra hinanden.

Må murerne af fjendskab og frygt

blive revet ned.

Du priser alle fredsskabere salige:

Styrk enhver, der arbejder for

forsoning

- særligt i de områder af verden,

som raseres af smertelig

ødelæggelse.

Kristus, du som kommer med

retfærdighed og fred.

Vi beder for velfærd og

sameksistens

i hele verden og mellem alle

kirkesamfund.

Lad os se Kristi ansigt

i alle, vi møder.

Må alle, vi møder,

se Kristi ansigt i os.

Amen

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

SOMMERHØJSKOLE 2012

Julegaveide til seniorer i din familie?

Bliv 10 år yngre på kun én uge!

Mudderbad og rynkecreme kan ikke forhindre, at vi bliver ældre.

Men der findes rent faktisk ét middel, som kan:

•Højsommer og smukke omgivelser

•Festligt samvær med gode mennesker

•Inspiration fra kloge mennesker

•Og rigtig veltillavet mad

Vi har mange års erfaring for, at det virker.

”Musik & kunst i kirken”

Metodistkirkens Sommerhøjskole 2012

På Solborgen i skønne Odsherred

Lørdag d. 28. juli til d. 4. august.

Skynd dig at skrive det ind i din kalender.

Sommerhøjskolen er skræddersyet for seniorer og yngre pensionister og byder både på

bibeltimer, foredrag, kor, kreative aktiviteter, naturoplevelse og god tid til hygge og samvær.

Prisen for deltagelse er kr.2.500 og inkluderer fuld pension, sengelinned,

håndklæder og udflugt. Indkvartering på Solborgen, i pavilloner og sommerhuse

samt i egen campingvogn.

Find program og yderligere oplysninger om sommerhøjskolen på

www.metodistkirken.dk/senior eller ring

til Ditte Marqversen på telefon 83 27 20 73

10 11


sCt. POULs kIRkE I

vEJLE

Genindvielse

af kirkesalen

Af Duncan Thompson,

præst

Gennem tre år har der været arbejdet

med at renovere den 135 år gamle

kirkebygning i Vissinggade. Målet er

nået. Kirkerummet er færdigt og atter

taget i brug.

Mange mennesker er gået ud og ind

ad døren til kirken. Nogle har båret på

ting, der skulle ud, og andre har båret

på stole og andet inventar, der skulle

ind. Siden begyndelsen af september

har rigtig mange af menighedens

medlemmer brugt meget af deres

tid på at få det sidste på plads, fået

gjort rent og klart til genindvielsen af

kirkerummet.

En stor begivenhed, der fandt sted

den 25. september kl. 10.00 med over

100 deltager til festgudstjeneste. Tre

års renoveringsarbejde var slut.

Renoveringen var afslutningen på

en lang periodes ønsker og drømme

om, at kirken i højere grad kunne

danne en bedre ramme om de

arrangementer, der hver uge skaber

glæde og liv i kirken. En perfekt

ramme for alle, både medlemmer og

ikke medlemmer, der kommer her.

Projektet har ikke blot varet 3 år. Det

har også været delt i 3 underprojekter.

Første del præsteboligen, der

ligger på 1. sal. Vægge blev brudt

ned og andre bygget op for at

give lys og plads for en moderne

familie. Samtidig blev det gjort

med stor respekt for den tidligere

herskabslejlighed”.

I næste omgang gik menigheden

med de mest brugte og nedslidte

områder. Menighedssalen, køkkenet,

samt badeværelser blev renoveret.

Som noget meget dejligt blev

køkkenet udvidet og forsynet med

nyt rengøringsvenligt inventar.

Dertil kom en stor opvaskemaskine,

der i høj grad letter arbejdet ved

større arrangementer. Det kan

være det årlige julemarked sidste

weekend i november, samt ved

store kirkemiddage og andre

festligheder. I stedet for to slidte og

små badeværelser, er der nu tre lyse,

hvoraf det ene er kørestolsvenligt

og med bruser. Nu kan de klubbørn,

der ind imellem overnatter i kirken

få et bad, inden de efter en lang

nat med hygge, airhockey, Wii

og næsten ingen søvn, tager til

børnegudstjeneste.

Sidste vinter gik menigheden så selv i

gang med at sætte de to sale ud mod

Vissinggade i stand. Der blev malet

og lagt nyt gulv, samt indsat gulv til

loftskabe, så Legestuen, Myretuen og

Børnekirkens legetøj og materialer nu

har faste pladser bag lågerne.

Herefter manglede tredje del, selve

kirkerummet en meget sensitiv

og vanskelig del at røre ved. I

den forbindelse var der mange

spørgsmål. Hvor meget skal ændres?

Skal noget af det gamle bevares?

Overvejelserne var mange, men

efter flere diskussioner og forskellige

arkitekttegninger besluttede

byggekomiteen at gå i gang. Arkitekt

Jens Hansen fra Frederikshavn,

har formået at skabe et flot, lyst

og imødekommende kirkerum i

hvidt, blåt, guld og sort. Det er den

tredje metodistkirke, Jens Hansen

har været med til at renovere og

udbygge, og han har på fornemste

vis formået at fange sjælen i rummet.

Nedbrydningen og ompolstringen af

stolene har en del af menighedens

medlemmer selv stået for, mens

Tønnes og Ulstrup i Vejle har haft

hovedentreprisen.

Kirken er nu lys og åben. Den hvide

altervæg med det flotte trækors byder

én velkommen, når man træder ind.

Den store ”lysekrone” og de mange

led-lamper fremhæver rummets

skønhed og lethed. De nyompolstrede

blå stole i samme farve som det

mobile knæfald leder blikket op

mod alteret. Selv pulpituret har

gennemgået en ombygning. Hvor det

gamle pibeorgel stod, er der i dag et

kreaværksted, hvor menighedsblade

m.m. fremstilles, og foran det er et nyt

lille mødelokale blevet bygget.

En smuk og stolt kirke anno 2011. En

kirke til Guds ære.

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

EN NæstEN Ny kIRkE

– en fortælling; fra støv til glæde i vejle

Af Charlotte Strand Enemark

Flagene vejrede smukt i den blide

vind og solens skinnede. Folk fra nær

og fjern, både store og små, myldrede

frem og hilste glade på hinanden. Der

var masser af flot dækkede borde,

i flere af salene og i køkkenet var

der også aktivitet. Folk kiggede sig

omkring og nikkede anerkendende.

HVORFOR?

Jo, det kommer jeg til. Det begyndte

for flere år siden. Vi føler næsten,

vi har bygget om i evigheder! Først

renoverede vi en præstebolig. Det

støvede og larmede en anelse, men

gjorde ikke den store ballade for

menigheden i dagligdagen, selvom

vi selvfølgelig var ret spændte på

resultatet. Men vores præstefamilie fik

en dejlig lys og skøn lejlighed ovenpå

kirken, så det var de få gener værd.

Så kom turen til kirkens køkken,

toiletter, samt samlingssale og

menighedslokalet. Som det da

kunne støve og larme for dem, der

færdedes i kirken i dagstimerne!!! I tre

kolde efterårsmåneder havde vi både

gudstjeneste og kirkekaffe og alskens

andre aktiviteter i kirkerummet, mens

håndværkerne rodede i resten af

huset. Det var altså lidt noget bøvl,

men efter devisen: Det skal være

skidt, før det bliver godt, gik vi alle

positive til sagen.

Stor var glæden, da vi endelig var

færdige med det projekt og kunne

tage de flotte nye lokaler i brug.

Hvor var det dejligt med et køkken

i en ordentlig størrelse - og med

opvaskemaskine ikke at forglemme,

med en dejlig menighedssal og to

flotte samlingssale. Samlingssalenes

renovering er betalt af vores

menigheds børn og unge – og nogen

lidt ældre, der i dagevis har samlet

skrald og gjort rent til ”Danmarks

Hurtigste Bil”. Den kæmpe indsats

gør, at vi har nogle super lokaler til

menighedens børn og unge – og til at

drikke vores kirkekaffe i!

Men det var ikke nok med det. Nu

manglede jo vores flotte, men gamle

kirkerum, som efterhånden også

trængte til et løft. Det var ikke bare

sådan lige at gå i gang med. Men

med hjælp fra Hovedkassen, lod det

sig gøre. Vi kunne begynde at kigge

på tegninger, snakke om behov og

lægge planer. Men indrømmet… Det

var noget svært at forestille sig.

Byggekomiteen arbejdede hårdt

sammen med arkitekten, for at få

det helt rigtigt, og nu kunne resten

af menigheden se de fine tegninger

og godkende dem. Så nu manglede

vi ’blot’ at tømme kirkerummet. FOR

ALT. Det tog tid, og det var vemodigt

at hive alle de gamle kendte ting ud.

Men der skulle jo være plads til alt

det fine og nye, og det glædede vi os

over og til, mens vi sled og slæbte. En

sidegevinst var, at vi fik ryddet op!

Nu kunne håndværkerne gå i gang.

Spændende var det, at følge med,

uge for uge og dag for dag, for det

gik stærkt. I begyndelsen kunne vi

lure ind af de gamle kirkedøre og se

fremskridtene.

Håndværkerne var færdige, og nu

skulle vi igen i gang. For havde

det støvet, da menighedslokalerne

blev renoveret sidste år, ja, så var

det da intet imod, som det kunne

støve, i denne omgang, både oppe

og nede. Så i flok tog vi fat med

klud og spand, og fik det hele til at

skinne. I tilpas tid inden den store

genindvielse af kirkerummet, som

blev en sand festgudstjeneste. Der

var medlemsoptagelse af to, som i

flere år er kommet i vores menighed,

besøg af Distriktsforstander Ole Birch,

som skulle medvirke ved genindvielse

af kirkerummet, og kaffe/kage/

frokostfest bagefter.

Som nævnt i begyndelsen: Det var

en smuk solskinsdag, den søndag,

hvor vi satte et punktum på den ene

side og startede et nyt kapitel i en

gammel historie, på den anden side.

Vi glæder os over at være færdige

med at renovere og glæder os over

at se lokalerne og kirkerummet i fuld

brug igen.

Søndag den 29.september 2011 var

en virkelig festdag i Vejle. Det var

værd at vente på!

12 13


Mens mange stadig havde

sommerferie mødtes en lille flok i

ActA på Sønderbro 2 for at flytte alle

møbler, kors, syvarmet lysestage,

køkkenting, fodboldbord og en masse

andre ting til ActA´s nye hus på den

anden side af Limfjorden til Skovvej

i Nørresundby. Fire gange måtte

traileren over broen før alt var flyttet.

Den nye adresse på Skovvej er et

helt hus, som lige er blevet istandsat,

så det fremstår helt nyt og lækkert.

Vi har opholdsrum, sofarum, toilet

og køkken ovenpå, med trappe ned

til et spejderlokale i en fin garage.

Vi har hele huset for os selv og

der er fine muligheder for at lege,

grille og lave spejderting udenfor.

Facaden på huset er grå og der

er mange vinduer ud mod gaden,

så alle forbipasserende kan følge

med i, hvad der sker i den lille

kirke på Skovvej. Vi vil sætte et

ACtA´s NyE

HUs

Af Malika Lynggaard Uth

skilt på facaden og en infoskærm i

vinduet, hvor månedens program

præsenteres. Vi ønsker en kirke, hvor

der er plads til alle og hvor alle føler

sig velkommen i fællesskabet.

Der er sket meget i ActA siden vi

flyttede ind på Sønderbro 2 for 3

½ siden, hvor kirken blev indviet af

distriktsforstander Ole Birch med

mange besøgende og hilsner. Vi

har uddelt gratis hotdogs fra en lejet

pølsevogn, vi har optaget 2 nye

medlemmer, døbt 10 børn og holdt

en vielse. Det er ikke det hele der

er foregået i Aalborg, nogle gange

har det været nødvendigt at flytte

begivenhederne til Strandby, fordi vi

ikke har haft tilstrækkelig plads. Vi har

startet en roverklan, holdt klubaftner,

hvor vi blandt andet har hørt flere

fortælle om store rejseoplevelser,

befrielsesaften med øjenvidne

HIMMEL&JORD

DECEMBER / 2011 / 5

beretninger fra krigen, Alphakursus og

uddelt 32 julepakker til dårligt stillede

familier i Aalborg.

I længere tid var pladsen trang, når vi

mødtes til spisning og efterfølgende

program og da der endelig var en,

der turde sige højt, at det måske var

på tide at finde et større sted, hvor vi

alle kunne være, var alle enige om,

at det selvfølgelig var det vi skulle.

Så 1.januar blev Sønderbro 2 sagt op

og nogle stykker blev sat på opgaven

med at finde et nyt sted. Der skulle

tages højde for mange ting og listen

med ønsker var lang. Der er blevet

set en hel del lejemål i og omkring

Aalborg, inden vi faldt for Skovvej 2.

Huset er endnu ikke indviet til kirke,

men til december kommer Biskoppen

og indvier stedet og holder julefest

sammen med os.

Det nye hus er ikke det eneste

nye i ActA. Her i efteråret er Peter

Lynggaard Uth blevet ansat som

lokalpastor og skal arbejde i Aalborg

sammen med Charlotte Thaarup. Vi

har også startet et par nye aktiviteter

op og tilbyder nu myrespejder, som

er spejder for de mindste børn og

deres forældre. Myrespejder foregår

ude i naturen, så børn og voksne

kan hygge sig med bål, mudder

og småkryb. Et par onsdage om

måneden er der ”Mad med fyld”,

hvor vi starter med at spise sammen,

hvorefter der er et oplæg om svære

spørgsmål, som diskuteres over

kaffen. Udover de nye programmer

tilbyder ActA fortsat roverspejder,

gudstjenester og klubaftner. Vi har

allerede nu planer om igen i år, i

samarbejde med Metodistkirkens

Sociale Arbejde, at uddele julepakker

til dårligt stillede familier i Aalborg og

Nørresundby.

Der er fortsat mange udfordringer

for ActA. Ledelsesgruppen deltager

i menighedsplantningsprojektet med

Øyvind Augland. Projektet giver stof

til eftertanke og hjemmeopgaverne er

meget berigende for ActA´s udvikling.

I øjeblikket arbejder ledelsesgruppen

med ActA´s værdier. Gennem en

spørgeskemaundersøgelse har

vi forsøgt at afklare, hvad der får

folk til at komme i ActA og hvor de

tror, ActA er om 4 år. Det har været

meget spændende at arbejde med

besvarelserne og se hvad det kan

føre med sig. En anden udfordring vi

fortsat arbejder med er, hvordan vi

får nye ind i vores fællesskab og får

dem der allerede er i fællesskabet til

at engagere sig mere i det ugentlige

arbejde.

Det er ikke altid nemt at plante

en ny menighed og arbejdet kan

sammenlignes med at køre en

aftentur i en kæmpestor rutsjebane.

Det går både op og ned og det er

svært at se om det der kommer, går

op eller ned.

Vi tror, at vi ved Guds hjælp kan fylde

den fine nye ramme ud og vi forventer

at Han fortsat vil lede Metodistkirken i

Aalborg.

14 15


NyE RAMMER PÅ

IDRætsEftERskOLEN

LæGÅRDEN Af Niels Urup Nielsen

Vi har ny holdt skole på Lægården i

42 år. Jeg har været her i 21 af disse

år, så jeg kender efterhånden skolen

ganske godt. På en måde ligner

stadigvæk sig selv, men på en anden

måde er den totalt forandret.

Indtil 2004 havde vi ikke svært ved at

være på skolen, men da vi ændrede

vores profil fra almen efterskole til at

være en kristen idrætsefterskole blev

rammerne hurtigt for små.

Det levede vi med i nogle år,

hvorefter vi efter grundig overvejelser

og udregninger sprang ud i det

bygeprojekt, vi ved vore sidste 2

generalforsamlinger har fortalt jer om.

Nu er vi endelig færdige med at

bygge, det har været en spændende

og til tider svær tid for personalet

og ledelsen. Der har været mange

udfordringer under vejs, men de har

alle sammen haft en løsning, så vi

kunne komme videre med hverdagen

og byggeriet.

Det har været utroligt spændende

at få lov til at være med til at skabe

rammerne for undervisningen og

samværet i de kommende år. Det

er så utroligt vigtigt, at de bygninger

man har til rådighed på en efterskole

er med til at skabe en lys og glad

stemning.

Vi har med dette byggeri investeret

ca. 25 mill. i nye og lyse omgivelser,

som gerne skal være med til at

gøre os konkurrencedygtige på

et efterskolemarked, hvor der for

øjeblikket er rift om eleverne. Når vi

nu viser skolen frem til kommende

elever og deres forældre, giver

de udtryk for stor begejstring

for de faciliteter, vi kan tilbyde,

både hvad angår elevværelser,

undervisningslokaler og idrætshaller.

Den 24. september holdt vi indvielse

af de nye lokaliteter 18 elevværelser,

4 nye klasseværelser og 2 gamle, der

er blevet renoveret, samt vores nye

boldspilshal. Som idrætsefterskole

foregik det ved at sidste års elever

lavede gymnastikopvisning og efter

de officielle taler, spillede nuværende

og sidste års håndboldhold mod

hinanden. Endeligt var der selvfølgelig

stort kaffebord for alle gæsterne i

vores spisesal, der også er blevet lidt

større som en del af byggeriet.

Det var dejligt ved den lejlighed at

kunne præsentere de nye lokaliteter

for bl.a. Niels Jørgen Ramsing, der

var med i skolens første bestyrelse

og senere formand for bestyrelsen og

for Knud Kristensen, der var formand

for bestyrelsen, da vi ændrede vores

profil til idrætsefterskole. Det er

vigtigt, at vi midt i begejstringen for alt

det nye, vi har fået, husker at sende

en tak til de fremsyndede folk, der

startede det hele, og til alle dem, der

har taget en tørn i skolens bestyrelse

gennem tiderne. Samtidig skal vi også

huske alle de ansatte, der gennem

tiden har været med til at lægge

grunden til den skole, vi i dag kan

drive videre.

Vi glæder os til at vise jer alle vore

nye faciliteter ved kirkens landsmøde

i foråret.

Vil du gerne på efterskole ?

skoleåret 2012/13 kan blive - et år, du aldrig glemmer!

Læs mere på: www.lægården.dk

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

16 17


MIssIONsARBEJDEts BEtyDNING fOR

MEtODIstkIRkEN

Når jeg fortæller fremmede om

metodistkirken, så begynder jeg altid

med at fortælle, at vores kirkefar

John Wesley protesterede mod, at

kirken i England i år 1750 kun var

for de rige og veluddannede. Han

begyndte at prædike for Englands

fattige befolkning på et sprog alle

kunne forstå, og holdt fast i at

frelsen er tiltænkt alle mennesker.

Det betød bl.a., at metodistkirken

blev en samfundskritisk kirke, der

kæmpede for social retfærdighed.

Da metodismen kom til Danmark

i slutningen af år 1800, blev der

etableret socialt arbejde som f.eks.

børnehjem, plejehjem og forskelligt

andet hjælpearbejde for de dårligst

stillede. Samtidig blev metodistkirken

aktiv i u- landsarbejdet.

Det er dette sociale engagement og

næstekærlige menneskesyn, som

er fundamentet i metodistkirken

livsopfattelse og derfor mener jeg,

at missionsarbejdet er en vigtig

livsnerve for hele vores kirke - også

i år 2011. Jesus hjalp mennesker i

nød.

Jeg er taknemmelig over alle de

engagerede mennesker, der aktivt

tager ansvar for missionsarbejdet

i vores kirke. Metodistkirkens

kvinder(MK) har gennem mange år

båret en tradition for hjælpearbejde

og har altid været et godt eksempel

for alle andre. Men de seneste

år, har kirkens missionsarbejde

fundet nye veje og nye metoder,

hvilket har betydet, at mange

unge er blevet ambassadører for

vores missionsarbejde. ”Den gode

forbindelse”, Letland, Mikrolån

og Honduras er eksempler, hvor

unge mennesker aktivt har brugt

deres penge, deres tid og deres

engagement i missionsarbejdet. Tak

for alles bidrag. Det gør vores kirke

rigere.

Bente Skov

ORIENtERING fRA MIssIONsRÅDEt

Til landsmødet i år blev to nye

medlemmer valgt ind i missionsrådet;

Jette Flinck fra Odense og

Kristine Pedersen fra København

(Frederikshavn menighed). Jette

Flinck har tidligere været med i

missionsrådet og lægger mange

kræfter i vandprojekterne i DR

Congo sammen med sin mand

Anders Flinck. Kristine Pedersen

har hjulpet missionsrådet med

mikrolånsprojektet, været med til

vandprojektet i Mununu i 2009 og

ligeledes besøgt Hope Centret i

Letland. Missionsrådet byder de nye

kræfter velkomne og glæder os til at

samarbejde med jer.

Men livet går ikke altid som vi troede

og håbede. Dette er tilfældet for de

mennesker som ønskede at gøre

en indsats for Missionsrådet, men

som har måtte indse at forandringer

i deres liv gør det umuligt for dem på

nuværende tidspunkt.

Dette gælder for Anni Pedersen,

formand for Missionsrådet, som

mistede sin mand d. 19. september

efter en hård kamp med sygdom.

Anni har valgt at gå på orlov og

Beatrice Wittlinger, som næst

formand overtager Annis forpligtelser.

Missionsrådet kondolerer.

Det gælder også for Michael

Schæffer, kassere, som endnu

en gang må se sygdommen tage

så mange af hans kræfter og

overskud at han vælger at træde ud

af missionsrådet. Henning Bjerno

vil midlertidig overtage Michaels

forpligtelser som kasser indtil en

anden fra missionsrådet kan overtage.

Missionsrådet ønsker også at

kondolere familie og venner for tabet

af vores tidligere kassere, Kjeld

Mogensen. Kjeld var en grundig,

trofast og varm person og han gjorde

i løbet af sin tid et stort stykke arbejde

for missionsrådet.

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

Beatrice Wittlinger

Et MEGEt

OPLøftENDE

BEsøG I CONGO

Af Anders Flinck

Der er planer om et nyt vandprojekt

i den congolesiske by Lukunki

i 2012. Men hvordan forløber

forberedelserne? Og hvordan går det

med vandsystemerne i Mulungwishi

og Mununu? I september var jeg

i Congo. Og hvor var det dog et

opløftende besøg!

Congo er i krise, og det kan mærkes.

Også selv om der er kommet

mange nye kinesiske firmaer, som

beskæftiger sig med alt muligt legalt

og semi-legalt. Der er færre penge i

lommen hos den enkelte congoleser,

og mange ting koster det samme som

i Danmark. Udenfor byerne lever og

overlever man næsten uændret.

Til trods for krisen var det opløftende

at være i Congo. Det var opløftende

at se alle de små og store projekter,

som Metodistkirkens mission har

været med til at sætte i gang. De

fungerer lige så godt, som da de stod

færdige – nogle steder bedre.

Mulungwishi

Hele strømforsyningen på

Mulungwishi missionsstation var

vedligeholdt, udbygget og fungerede

perfekt. Der var vand i alle haner,

selv om antallet af studerende er

steget kraftigt. Der er et øget behov

for vand, og derfor er de også

begyndt at forberede en udvidelse af

vandforsyningen.

Lige inden jeg skriver dette, har jeg

hjulpet teknikerne Tata og Jacques

med at gennemgå det budget, de har

lagt for etableringen af en ny pumpe.

Der er tale om en ekstra pumpe

til den brønd, der er boret mellem

svejtserhuset og de store vandtanke,

som John Holger og teenagerne

renoverede i 2006.

En Metodistkirke i Texas, som

har flere medlemmer end hele

Metodistkirken i Danmark, vil betale

for etableringen af den nye pumpe.

Det er en udvidelse, der koster

ca. 95.000 kr. I mine øjne er det

forudseende og god planlægning, de

har gang i i Mulungwishi.

Mununu

Et besøg i landsbyen Mununu, hvor

vi var med til at etablere en helt ny

drikkevandsforsyning i 2009, var lige

så opmuntrende. Her blev alt passet,

plejet, renset og tilset regelmæssigt.

Der var vand i hver eneste hane.

Problemet var, at der er kommet

næsten 1.000 nye indbygger til byen.

Tilflytningen skyldes ikke mindst

det rene drikkevand. Den lokale

vandkomité har lagt planer om at få

boret en ny brønd i den sydøstlige

udkant af byen, installere en pumpe

og opstille nye vandtanke.

To ledere fra Metodistkirken i Texas

besøgte Mununu i august og så byens

nuværende vandforsyning. Gæsterne

fra Texas var imponerede over, hvad

de så. De sagde, de ville give et godt

tilskud til en ny brøndboring i Mununu.

Tata og Jacques skal snart i gang

med at arbejde på disse planer. Jeg

har lovet at hjælpe med at få kort,

lister og plan til at gå op. Det er en

spændende og positiv udvikling.

Lukunki

I Lukunki ventede høvding Mwepu i

sin pieot på at få besøg af Philippe og

mig. Vi blev modtaget på traditionel

vis. Jeg gjorde et nummer ud af

at vise, at jeg havde lært, hvordan

man knæler og hilser ærbødigt.

Efter en snak om vores planer for

de følgende dages undersøgelser i

landsbyen, blev jeg gjort til jæger med

to kridtstreger på kinden, og dermed

fik jeg ret til at jage i Mwepus område.

Det hele blev gjort med et smil på

læberne. Mwepu er en moderne

mand jakkesæt, lille motorcykel og

digitalt kamera.

Da vi besøgte landsbyen Lukunki

sidste år, sagde jeg, at de skulle

indsamle mindst 5.000 US dollars

for at vise, at de lokalt ville gøre en

indsats for at få en ny vandforsyning.

I juni i år havde de indsamlet 3.500

US dollars. For de penge havde de

på eget initiativ fået boret en 62m dyb

brønd.

Efter et par dage sygdom var jeg

tilbage i Lukunki. Her havde Tata,

Jacques og et lille arbejdshold gjort

klar til at prøvepumpe. Efter noget

bøvl med generatoren kom vi i gang

og pumpede i to timer for at se, om

vandet i brønden kunne løbe hurtigt

nok. Det var ikke noget problem. Vi

tog flere målinger: 200 liter på 1 minut

og 42 sekunder. Det svarer til 7.000

liter i timen.

Efter de to timers pumpning udtog

vi en prøve, som blev sendt direkte

til et laboratorium i Lubumbashi. Det

var det klareste vand, de havde set i

Lukunki og på laboratoriet.

Vand-indvielse

Tata, Jacques og jeg har færdiggjort

kortet med placering af vandhaner og

rørføringer. Søndag d. 2. oktober blev

projektarbejdet indviet i den lille lokale

Metodistkirke. Under indvielsen faldt

regntidens første byge på kirkens

tage. Det tager vi som et godt tegn!

Nu skal vi i gang med budget og

projektbeskrivelse. Hvis alt går

vel, står der 30 nye vandposter, et

vandtårn og et kontrolrum i Lukunki i

slutningen af juli 2012. Vi håber også,

du vil være med. Det hele kommer til

at koste mellem 350.000 og 450.000

kr. Så ethvert bidrag er velkomment!

18 19


MIkROLÅN I DR CONGO

Noget af det mest inspirerende,

motiverende og livsbekræftende er

når en drøm, en tanke, en ide bliver

til handling og man derved gør en

forskel. Mikrolånsprojektet startede

som alle andre projekter med denne

drøm, denne tanke og denne ide og

har nu i et års tid været med til at

forandre mange kvinder og deres

familiers liv i DR Congo.

Det startede med 30 kvinder, som fik

deres første lån på $100 i oktober

2011. Disse kvinder brugte deres lån

til at købe varer, som de kunne sælge

videre og derved tjene lidt ekstra,

som kunne hjælpe dem med at sikre

mad på bordet. Dette er nu blevet til

54 kvinder, som nu har fået lån og

hvor alle har kunnet betale tilbage.

Efter som kvinderne betaler tilbage

deres lån, får de tilbudt et nyt lån og

hvis de ønsker det, kan de gradvist få

større lån. Det betyder at de største

lån på nuværende tidspunkt er på

$150. Målet er at 70 kvinder i Luambo

området modtager lån af First Step

Initiative inden årsskiftet.

Udover videresalg af varer, er der

også nogle af kvinderne, som har en

særlig egenskab eller idee, som de

bruger lånet. Et eksempel er Ngoyi,

som er uddannet sygeplejeske og

som ved hjælp af lånet fra First

Step Initiative, kan hjælpe sine

medborgere. I Luambo er der ikke

andre klinikker og målet er for Ngoyi

at åbne sin egen klinik og på sigt

ansætte et par andre sygeplejesker til

at hjælpe hende.

Således mangedobles den positive

effekt, som det mikrolån Ngoyi har

fået gennem First Step Initiative. Og

altså et lån som First Step Initiativ

kan give, fordi vi i den Danske

Metodistkirke har valgt at støtte deres

betydningsfulde arbejde i DR Congo.

Julekollekten.

Til jul giver vi hinanden gaver. Får

man en gave af en, som man ikke

selv havde købt en gave til, bliver

man først rigtig glad for, at personen

har tænkt på én og nogle gange er

de overraskende gaver de bedste.

Men jeg tror også de fleste af os lidt

senere kan komme til at ærgre os

over, at vi ikke havde købt en gave

til den anden. Det er selvfølgelig

ikke giverens hensigt og giveren

vil højst sandsynligt ikke føle nag

overhovedet, ikke desto mindre kan

vores glæde over den overraskende

gave måske godt blive lidt mindre,

end hvis vi kunne give en gave igen.

Det er ikke helt det samme, men

alligevel lidt med de gaver, som vi

giver vores venner rundt omkring i

verden, som har ingenting. Men det

behøver ikke i alle tilfælde at være

sådan. Når vi giver et mikrolån til

en kvinde i DR Congo, så har hun

mulighed for hjælpe sig selv og

sin familie til en bedre tilværelse

og når hun så betaler lånet tilbage

så ”skylder” hun ikke nogen mere.

Dermed skænker vi i realiteten

kvinden en af de største gaver vi kan,

nemlig håb og værdighed på samme

tid. Og hun skænker os faktisk en lige

så stor gave, nemlig muligheden for

at hjælpe endnu flere.

Julekollekten går i år til mikrolånene

i DR Congo. Giv en gave som vil

sprede håb og værdighed.

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

ARBEJDsfERIE I CONGO sOMMEREN 2012

– er det noget for dig?

Planen er, at der skal etableres et

drikkevands system i landsbyen

Lukunki lige øst for missionsstationen

i Mulungwishi i DR Congo. Det sker

under ledelse af metodistkirken

i Congo og metodistkirkens

verdensmission i Danmark fra

slutningen af juni til slutningen af juli

2012.

I 2010-2011 samlede vi ind så 60 børn

kunne komme i skole.

I år (2011-2012)har vi igen sendt lidt

over 60 børn i skole.

Disse børn var ikke kommet i skole

hvis det ikke var for den hjælp vi har

givet dem. Mister et barn den ene

eller begge sine forældre, er det ofte

ikke muligt at betale for skolegang, og

derfor er der mange der ikke kommer

i skole. Vi har i øjeblikket børn i skole i

Mulungwishi, Mununu og Lukunki. Alle

børn går i grundskolen (0-6.klasse).

Vi håber igen til næste år at kunne

sende lige så mange børn i skole, og

Vil du med til Lukunki og arbejde

side om side med indbyggerne der,

med at lægge rør, bygge vandposter

og dække grøfterne til. Er du klar til

at blive beskidt, svede, vaske dig i

en balje og sove som en sten under

myggenettet, medens vinden suser

og bushen brænder i det fjerne. Vil du

le og lege med børnene?

en af mulighederne for at give penge

til dette, er ved at købe et skolebevis

til 350 kr. som er det det koster at

sende et barn i skole i et år. Er dette

en ide til julegave eller en senere

gave, er det bare at sende pengene til

missionsrådets konto og sende en mail

til Kristine Pedersen med overførsel,

navn og adresse så vil du modtage et

gavebevis.

Missionsrådets bankkonto:

Reg.nr.: 8132 – Kontonr.: 6130256307

Kristine Pedersen’s mail: ynneh83@

hotmail.com

Så send en ansøgning inden 1. Marts

2012, med oplysning om dig selv og

om hvorfor du gerne vil med.

Ansøgningen sendes til:

Missionsrådet ved. Jette Flinck, på

email: j-flinck@webspeed.dk

Denne aktive ferie koster 15.000kr

heraf betales et depositum på 5.000

senest den 1. April 2012 og resten

betales senest 1. Juni 2012.

Prisen dækker flybilletten, forsikring,

visum, vaccination, landtransport i

Congo, kost og logi.

Hvornår: Team 1 forventet afrejse

torsdag den 28. juni og hjemkomst

fredag den 20. juli 2012.

Hvornår: Team 2 forventet afrejse

torsdag den 12. juli og hjemkomst

torsdag den 2. august 2012.

Pris: er fastsat på betingelse af

flybilletterne ikke overstiger 9.000 kr,

som pt er KLM’s pris.

Du kan læse mere om dette projekt

og tidligere vandprojekter i DR Congo

på disse sider: mununu09.blogspot.

com, metodistkirken-odense.dk og

Facebook gruppen Vand i Lukunki og

her i bladet.

Ansøgningen sendes til: Jette Flinck

på email: j-flinck@webspeed.dk

JULEGAvEIDE

Mangler du en god ide er den måske her!

20 21


MENIGHEDsNyt

stRANDBy

Café Qvindfolk

Lørdag den 29. oktober var der

inviteret til sæsonens anden café

Qvindfolk, der er 2½ times forkælelse

i samvær med andre kvinder.

62 kvinder havde valgt, at bruge

denne formiddag sammen, for at nyde

Gittes dejlige brunch og ikke mindst

lytte til en klog kvinde. Denne gang

Lene Christiansen, landmandskone,

sygeplejerske og blogger. Hendes

blog har navn efter en sang af Lars

Lillholt: ”Underet er vi er til”, http://

underet-er-at-vi-er-til.blogspot.com/

Lene fortalte levende om sit arbejde

med og forskning i behandling og

pleje af mennesker, der har haft en

blødning i hjernen.

Det helt specielle ved disse lørdage,

ca. 5 gange om året, er, at kvinder

i alle aldre og fra mange forskellige

kirker finder vej og tid til at deltage.

Dåbsklubgudstjeneste

Dagen efter den ovennævnte café,

fik vi alle ”foræret” en time, da

sommertiden sluttede.

Vi har tradition for at invitere til

dåbsklubgudstjeneste denne dag,

med efterfølgende børnevenlig

frokost.

Dagen stod i fiskens tegn, og alt

lige fra sange, til prædiken, til

gudstjenestestationer, var præget af

emnet.

Børnene blev fotograferet, billederne

fremkaldt, dåbsdato skrevet på og

hængt op på et fiskenet. Der blev

fortalt om de kristnes hemmelige tegn

med halve fisk i sandet, hvor historien

er den, at de bogstaver, der danner

ordet fisk på græsk kan tydes som

Jesus Kristus Guds Søn Frelseren.

Når en kristen så en halv fisk tegnet,

så var der mulighed for kontakt ved,

at man tegnede den anden halve. Det

var livsfarligt at være kristen.

Der blev malet på ”fisk”, og lavet

armbånd af vingummifisk.

Prædiken ved Louise Aaen foregik

iført gummistøvler og sydvest fra

en fiskekutter, der 14 dage tidligere

havde været en vigtig brik til et

guldbryllup.

Peters fiskedræt er en rigtig god

historie.

Dansepigerne rammede

gudstjenesten ind med masser af

glæde og energi.

ODENsE

Optaget som bekendende medlem

Ann Charlotte Solberg Kjeldsen 2.

oktober

Stefan Lambæk 20. november

Sisse Vestergaard Platz 4. december

Ulf Salmonsen 4. december

Wally Jensen 15. november 2011

Ariane Becker Tolstrup 29. november

Jesper Thyregod 29. november

Døbte

Asta Meier Sørensen 2. oktober 2011

Mathilde Aagard Andersen 2. oktober

2011

Rufus Gudiksen Chambless 30.

oktober 2011

Optaget som døbte medlemmer

Kristine Aagaard 15. juli 2011

Søren Andersen 15. juli 2015

Henrik Rothe Fabrin 30. august

Susanne Nelly Anna Kathrine Blohm

Chris tensen 30. august

Lina Meier Sørensen 2. oktober

Andreas Stahl Madsen 15. november

Charlotte Stahl Madsen 15. november

Jeppe Lambæk 20. november 2011

Mathias Stahl Madsen 4. december

2011

Dødsfald

Kjeld Mogensen 4. oktober 2011

HIMMEL&JORD DECEMBER / 2011 / 5

fACEBOOk

GUDstJENEstE, HvAD

ER NU DEt?Af Dorthe Bhutho, Strandby

Det kan da kaldes

gudstjenestefornyelse

Vi sad klar ved vores computere

søndag aften og ventede spændt på,

hvad en facebook-gudstjeneste mon

var eller kunne udvikle sig til. For mig

kom den endda til at udkonkurrere

den ellers så populære serie ”Borgen”

på TV. Så blev det tid og Duncan bød

velkommen med ordene: ”Hvor to eller

tre er samlet i Jesu navn er han der,

også på Facebook.”. Derefter ledte

han os i bøn – en bøn der blev skrevet

på væggen af facebook-siden.

Jeg er klar over, at det kan være lidt

svært at forestille sig, hvad det hele

handler om, hvis man ikke selv har en

computer, er koblet på internettet eller

er på Facebook, som er et af nutidens

såkaldte «sociale medier», men vi kan

altså sidde ved hver vores computere

og kommunikere med hinanden,

uanset hvor i verden, vi befinder

os. Således havde vi f.eks. også

deltagere fra hhv. Sverige og Afrika.

Bøn, musik og samtaleprædiken

Efter Duncans bøn og vores fælles

Fadervor, fik vi et link til en musikvideo

”Blessed be your name” med

Newsboys, en flot og stemningsfuld

lovsang. Efter denne sang var der

flere, der kommenterede - igen på

skrift - og gudstjenesten fortsatte med

en bibeltekst, hvorefter Louise holdt

en kort prædiken.

Prædikenen kom i mindre stykker

med afsluttende spørgsmål, som vi

kunne svare på eller kommentere. I

begyndelsen syntes jeg, at det var

lidt svært lige at finde ud af, at der

både var tekst på væggen - som man

kalder det i Facebook-sproget - og

på chatten, men det går sikkert bedre

næste gang, og hjælper nok også,

hvis jeg vælger den store computer i

stedet for den lille bærbare, som har

en meget lille skærm.

På denne måde blev det en slags

samtaleprædiken, som jeg er spændt

på at se udvikle sig, efterhånden som

vi lærer at bruge mediet.

Lystænding

Efter samtaleprædikenen kom der

endnu en musikvideo, denne gang

«Light the candle» med Neil Young,

og vi tændte et lys, der hvor vi sad

og kunne nu bede eller sige Gud

tak for forskellige ting. Vi var inden

gudstjenesten begyndte blevet

opfordret til at have et stearinlys i

nærheden, og selv tændte jeg et lys

for en god ven og skolekammerat,

som døde af Cancer i Januar måned

og en anden tændte et lys for sin

far, som hun havde mistet 5 dage

tidligere.

Til slut takkede Duncan af og vi fik lyst

velsignelsen via endnu en musikvideo:

May the road rise to meet you,

may the wind be always at your back.

May the sun shine warm upon your

face,

and the rain fall soft upon your fields,

until we meet again, may God hold

you in his hand.

Efter den korte gudstjeneste var der

flere af os, der blev hængende og

“talte” sammen over “kirkekaffen” som

mange af os havde klar ved hånden.

En dejlig, positiv overraskelse

Jeg vil indrømme, at mine forventning

til denne form for gudstjeneste ikke

var voldsom stor, men jeg blev positivt

overrasket og vil bestemt være med

næste gang også.

Jeg tror, at vi var imellem 30 og 50

personer, og flere deltog aktivt med

kommentarer undervejs, og det tror

jeg vil blive mere, når vi har prøvet det

et par gange. Vi var mange forskellige

aldre repræsenteret, fra de helt unge

til os, der bare føler os unge, men har

rundet de 50, og os var der faktisk en

del af.

Hvad har de nu fundet på?

Jeg kan forestille mig, at der er flere af

kirkens mere modne medlemmer, som

vil undre sig over dette nye fænomen,

og som måske har svært ved helt at

forestille sig, hvad det egentlig er, der

foregår. Til jer vil jeg bare sige: Glæd

jer over, at der nu er opstået en ny

måde, vi kan være kirke på. Jeg er

ret sikker på, at denne måde at holde

en alternativ gudstjeneste på, vil nå

ud til mange mennesker, som måske

ikke føler sig klar til at møde op til en

gudstjeneste i kirken, men måske godt

vil deltage i facebook-gudstjenesten

og være mere eller mindre anonym,

indtil de måske føler sig klar til at

deltage aktivt og måske stille nogle

spørgsmål.

Godt initiativ

Jeg er sikker på, at dette nye tiltag

vil få mange gode og dybsindige

samtaler i gang på nettet, og hvem

ved, om det ikke kan medføre, at

folk bliver nysgerrige og også vil

træffe os og hinanden personligt

hen ad vejen. Personligt vil jeg ikke

undvære gudstjenesten i kirken, hvor

vi kan se og mærke hinanden, men

jeg ser virkelig muligheder i dette

nye initiativ, og hvor er det fantastisk

at kunne sidde hjemme og være til

gudstjeneste med mennesker fra hele

landet og udlandet! Her i huset var det

faktisk en familiegudstjeneste, for min

hund, Nikki, var nemlig med i kirke!

22 23


24

ID 47778 Afsender: Kurér-forlaget, Ryslingeparken 74, 8270 Højbjerg

Sig det ikke til nogen, men jeg

købte tre pakker juleservietter med

salmetekster og engle i begyndelsen

af oktober. Da jeg lagde dem ind

i skabet, opdagede jeg, at der

stadigvæk ligger to pakker (rensdyr

med forgyldte gevirer) fra sidste år -

hvor jeg ved nærmere eftertanke nok

havde nogle liggende fra forrige år.

For jeg elsker jul, og der må endelig

ikke mangle noget - og så kan man

komme til at forkøbe sig.

Det står for mig, som om min

barndoms jul hvert år flød

med hjemmebagte småkager,

hyggeaftener med juleklip, metervis

af nisselandskab, hjemmelavede

marcipanfrugter og en vrimmel af

kravlenisser og glaskugler. Jeg bilder

mig ind, at vi lavede snelygter hvert

evige eneste år, og at vi altid var

mindst 10-12 børn og voksne til bords

juleaften. Jeg husker det i hvert fald

sådan.

Det er noget sværere at leve op til

minderne end at pynte på dem, og

jeg har en lumsk mistanke om, at det

er derfor, nogle mennesker kommer

frem til, at de hader jul. Alt det, man

skal. Al den mad. Al den stress.

Foran mit bugnende juleservietlager

må jeg spørge mig selv, hvad det

egentlig er, der ikke må mangle til jul.

”Jesusbarnet blandt os bor” står

der på mine seneste servietter - og

Grundtvig og salmen hævder også,

at engle daler ned, hvor de ser noget,

der er kønt for Gud.

tIL LIvEt

HvIs ENGLENE LIGE MÅ HA´

LOv At kOMME tIL Af Anne Hedegaard

JA

Jeg tvivler på, at det er mit

nisselandskab, de falder for. Eller, at

engle tæller artsfæller i papirklip på

juletræet, før de tager stilling til, om

der eventuelt skal suppleres med

paradisgrønt.

Når jeg tænker efter, tror jeg faktisk

heller ikke, at det var mængden af

julepynt eller antallet af småkager,

der gjorde julen til noget særligt

for mig. Det var oplevelsen af, at

mennesker gjorde deres bedste for

at glæde hinanden, og selv om jeg

som barn aldrig var i kirke til jul, så

troppede en engel alligevel altid op

et eller andet sted med det glædelige

budskab - i en salme, i et eventyr af

Selma Lagerlöf eller i juleevangeliet til

spejderafslutningen.

Det er dét, der ikke må mangle.

Plads og tid til at glæde og undre sig

over budskabet om, at Gud lod sig

føde på jord. Uden det bliver julen til

en fest uden årsag, og den slags kan

være meget anstrengende.

Heldigvis har vi al mulig grund til at

fejre jul - bedre budskab findes ikke -

og om al julepynten kommer op, eller

om antallet af hjemmeflettede hjerter

svarer til mors derhjemme er en

fuldstændig ligegyldig detalje.

Julen ER glædelig.

PS: Jeg har i øvrigt lige genset en

frostpose med vaniljekransedej i

fryseren. Hvor længe kan sådan

noget holde sig? Det stammer vistnok

fra sidste år, hvor jeg ikke nåede at

bage alligevel. Eller var det forrige år?

More magazines by this user
Similar magazines