TILFÆLDIGE SYNDER - Nyt fra Hare Krishna

ger Cotes var således Professor i Eksperimentel
Filosofi ved Cambridge.
-16-
9
Et uddrag fra en brevudveksling imellem William
Whiston og Samuel Clarke, to af Newtons
samtidige, er også afslørende. Clarke udgav i
1697 en ny oversættelse af Rohault’s Physics,
som før Newton var kendt som den bedste lærebog
i fysik generelt. Whiston skrev: ”Siden
universitetets ungdom lige nu nødvendigvis må
have en eller anden systematisk naturfilosofi
til deres studier og øvelser, og siden Sir Isaac
Newtons sande system endnu ikke er blevet gjort
tilstrækkeligt lettilgængeligt til dette formål, er
det ikke forkert for deres skyld endnu engang
at oversætte og anvende Rohaults system…men
så snart Sir Isaac Newtons filosofi bliver bedre
kendt, er det kun den, der bør undervises i, og
den anden bør opgives.” 10
Med andre ord blev omkring 1697 det, som vi
i dag ville kalde Newtons videnskab, generelt
betegnet som Newtons filosofi.
Videnskaben og Gud
At filosofi og videnskab er synonymer, er
vigtigt, for ingen kan benægte, at Guds eksistens
er et emne, som filosofien til alle tider har beskæftiget
sig med. Hvis videnskab er intet andet
end filosofi, hvorfor skulle Guds eksistens da
ikke også være et emne, som videnskaben kan
undersøge? Derfor skrev Newton:
”…Og dermed så meget om Gud, som det
afgjort hører ind under naturfilosofien at tale
om ud fra naturens fænomener.” 11
opførsel med rent materielle og fysiske årsager
uden at påberåbe det overnaturlige.”12
At videnskaben bør undersøge, i hvilket
omfang fysiske årsager kan forklare universet,
er der for så vidt intet forkert i. Men Dickerson
forekommer at mene noget mere end det.
Han ser ud til at påstå, at videnskaben ikke
har lov til at gå videre end det, og at alting
skal forklares fysisk og ikke må forklares på
nogen anden måde. Hvis det faktisk er, hvad
han mener, har hans definition et problem.
Hvad nu hvis ”det fysiske og materielle univers”
faktisk er forårsaget af eller påvirkes af
noget andet end ” rent materielle og fysiske
årsager”, såsom et eller andet ”overnaturligt”?
I det tilfælde måtte videnskaben ikke have lov
til forklare universet til fulde eller ville blive
tvunget til forkert at tilskrive fysiske årsager
til fænomener, der ikke er fysisk forårsagede.
Er det rimeligt at definere videnskab således?
Nogle har, halvt i spøg, sammenlignet Dickersons
definition af videnskab med en stereotyp
amerikansk sydstatsby (ikke for at fornærme
nogen), hvor der er sket en forbrydelse. Hvad
er det lokale politis opgave? Normalt skal politiet
ret og slet opspore den kriminelle, der har
begået forbrydelsen. Men i dette tilfælde i vores
stereotype sydstatsby er det politiets opgave
at finde en neger, der kan stilles for retten og
dømmes for forbrydelsen, uanset om han har
begået den eller ej. Dette strider selvfølgelig
imod vores almindelige retfærdighedssans, men
er det forskelligt fra at forlange, at videnskaben
Newton mente altså, at det er videnskabens skal finde en bestemt slags forklaringer på alting,
opgave at diskutere Guds eksistens i lys af uanset om sådanne forklaringer findes eller ej?
videnskabelige undersøgelser af naturens fæ- Newton ville næppe have været tilfreds med
nomener.
denne definition.
Mange moderne videnskabsmænd vil bestride Et andet interessant eksempel er den ame-
Newton her. For eksempel gav biokemikeren rikanske palæontolog Stephen Jay Gould, der
Richard Dickerson i 1992 følgende definition mente, at religion og videnskab optager to
på videnskab:
helt forskellige felter og derfor skal holdes
fuldstændigt adskilte. Han foreslog, hvad han
”Videnskab er i bund og grund et spil. Det er beskrev som ”en velsignet enkel og aldeles
et spil med én altoverskyggende og definerende konventionel løsning på den påståede konflikt
regel: Lad os se, hvor langt og i hvilken grad vi imellem videnskab og religion.” Hans løsning
kan forklare det fysiske og materielle univers’ var, at ”Videnskabens magistratsområde dæk-