Se Pdf - wanted for good

SAMTIDS
SKILDRING
# 77 / 78 - DECEMBER 2003 - 26. ÅRGANG

2
Lyrik, nu
I dette nummer stiller vi på ny det gode gamle spørgsmål, Hvad er poesi?
Vi stiller det igen - og sætter det dermed på dagsordenen, sådan som hvert eneste nummer
af hsd sætter noget på dagsordenen for os. Sidst var det gymnasiereformen, næste gang
bliver det nye undervisningsformer. Har du lyst til at bidrage, så er mailadressen:
jsc@dansklf.dk
Hvad er poesi? I sin antologi med den omfattende titel Lyrikbogen giver Asger Schnack
svaret: ”…det er ikke muligt at definere, hvad poesi er. Det er lettere at sige, hvad poesi ikke
er.”
Men han fortsætter dog: ”Poesi er skrevne ord – læste eller sungne – men også noget mere:
en udforskning af det ukendte, en lydhør sammenfatning af følelse og intellekt. Poesien er
resultaterne; men også det skjulte, usproglige.”
Svaret bliver aldrig, svaret. Antologierne får Gud ske lov aldrig status af Director’s Cut. Det
der spørges til er jo under stadig udvikling og forvandling.
Og vi, der skal formidle, skal hele tiden finde nye såkaldte læsestrategier i vores felttog.
Håndholdt lyrik, so to speak.
Det er det, der har styret redigeringen af dette nummer. Vi har udvalgt en stribe tekster fra en
række af forfattere, der fortrinsvis er helt unge. Og vi har bedt dem stille op til interviews,
levere friske digte og små poetiktekster.
Vi har hele vejen sagt til hinanden, at det drejer sig om lyrik i øjenhøjde, ikke for fastholdere
men dog håndholdt..
For det håndholdte se f.eks. Glaz Serups artikel Måske har verden ikke noget med dig at
gøre, hvor definitionerne myldrer løbsk derudad: Et digt er en fløjte i munden på en dommer
der ikke kender spillets regler, tidens poesi er politisk, prosaisk, personlig. (Asger) Paardekooper
(Schnack) supplerer og skriver på sin side, at fjende af lyrikken nummer 1 er ”den store
selvopstyltning”, mens lyrikkens grænseområder og forholdet mellem sange og digte
diskuteres videre af en af brødrene Olesen, tekstforfatter til pladerne Anonyme melankolikere
og Hårdnakket idyl . Det sker i et interview styret af Neal Ashley Conrad. Neal, der fremover
er ekstern redaktør på hsd, skriver introen til lyriksektionen og zoomer hermed også ind på
lyrikscenen lige her og nu.
Forsiden: Piazza Del Poppolo, Foto: LetLab

I en samtale imellem den unge forfatter Maja Lucas og den jævnaldrende litteraturstuderende
Maja Dyrehauge Gregersen spørges til forholdet mellem det bevidste/studiet og det ubevidste/den
kunstneriske skaben. Kan man overhovedet lære at skrive? I læsende stund sidder
du sikkert med Forfatterskolens afgangsantologi (netop løftet ud af bogpakken) og hsd - i
hver sin hånd. Ja! og der er en synergieffektmulighed her. Sådan har vi i hvert fald tænkt..
I øvrigt indeholder dobbeltnummeret en artikel om reklamen som kultur af medieforsker
John Thorup, KUA, og Preben Wilhjelm skriver ud fra sine erfaringer fra DR’s dokumentarafdeling.
Birgit Nielsen, ny som medredaktør af hsd, reflekterer et møde med Erik Svendsen
- og samtidsskildringen. Det skete på Grand Hotel, hvor landskurset blev afholdt. Alt imens
udfoldes begrebet ’liquid modernity’ for dem, der endnu ikke er kommet så langt (ud).
God læselyst og skriv snart!
Joes
PS!
Mange af teksterne
her i nummeret kan
læses af hvem som
helst, både af elever
og lærere.
Kære roselil!
Egentlig squ d ha’ n SMS og et billede, mand, men
nogen har nakket min xczr37 ((m colordisplay)).
Jeg mener, hallo, se her Rosa peqena, du får et digt!
Og jeg siger dig, der er hul igennem.
Om natten vil vi gå ind
og stjæle
en blomstrende gren.
Vi vil stige over muren,
i den fremmede haves mørke,
to skygger i skyggen.
Endnu er vintren ikke omme,
og æbletræet åbenbarer sig,
pludselig forvandlet
til en kaskade af duftende stjerner.
Om natten vil vi gå ind
til dets skælvende firmament,
og dine små hænder og mine
vil stjæle stjernerne.
Y me inclino a tu boca para besar la tierra.
...hva så Rosa
...er det nu
kh
din lille neruda, Fred
3

Hvad er
Poesi?
- It don’t mean a thing if it ain’t got that swing
Af Neal Ashley Conrad
I dette dobbeltnummer af hsd er det
lyrikken, der er hoved-temaet. Den
nyere danske lyrik. Men ikke blot den.
Det gælder lyrik som genre, som
udtryksform, tilstand og opfattelsesmåde.
Hensigten med dette hsd er
kort sagt at folde lyrikkens vifte ud.
Det vil sige, at man bliver præsenteret
for forskellige måder at skrive
på, diverse tilgange til det poetiske
udtryk. Tanken er at pege på lyrikken
som et foranderligt mulighedsrum,
der er befordrende for oplevelse,
tilegnelse af en udvidet sprogbevidst-hed
og poetisk erkendelse.
Viften rækker fra uortodokse
poetiske eksperimenter over prosadigte,
alternative optegnelser til
mere regelrette digte og ny danske
sang-skrivning. Sidstnævnte er
med for at understrege, at der er
meget mere, der hører med,
hvis man skal danne sig et nærmere
indblik i, hvad lyrik er i dag og hvad
det er forbundet med. Fokus bliver
derfor ikke snævert genre specifikt,
eftersom lyrikken som genre ikke
ligger stille og derfor heller ikke kan
færdigdefineres. Det kan være
direkte øjenåbnende at skubbe
spørgsmål foran sig og så i øvrigt
glemme dem, når man læser digte,
for siden at spørge til det, men når
man atter er på afstand af det læste.
Det kan være spørgsmål som
disse: Hvad er lyrik? Hvad er et digt?
Det kan være med til at afkræfte
fordom-me og kaste nyt lys over en
den meget præcise måde at bruge
sproget på, som digtet er.
4
Betegnelsen lyrik kan spores tilbage
til lyren, til strengeinstru-mentet og
hermed til musikken. Lyrik og musik
er således direkte forbundne.
Ligesom musikken har sin rytme
har lyrikken det også. Det enkelte
digt har sit eget beat og tonefald.
Alt afhængig af digtets længde og
form møder man en helt anden puls
og intensitet end den, der viser sig i
vores vaner og måder at gøre
tingene på. På et øjeblik kan digtet
både etablere forbindelse til og
virkeliggøre det møde med den
anden, som jeg’et savner, som her
i Lone Hørslevs digt ”Jeg bygger
mig et korthus …”: ”Kom, tag mig
med / bukserne nede!/ Tag mig på
altanen i gråvejr! Kom/ og kys mig
så drivende vådt og begærligt/ at jeg
altid vil tænke på dig/ når vinden
vender/ når regnen forsigtigt/ glider
ned over min hud/ i december” (fra
digtsamlingen Ærgerligt, ærgerligt
(2003). Her virker talesproget
appellerende og rytmeskabende
med direkte udadvendte udsagn,
der står i kontrast til jeg’ets afventende,
ydmyge og fysisk isolerede
tilstand ved årets slutning. Lone
Hørslev, som vi skal møde i dette
hsd, er et nyt navn på den danske
poesiscene, der ret hurtigt med blot
to digtsamlinger har slået sit navn

fast som en sikker og overraskende
lyriker. Ligesom Mads
Eslund, som vi også skal møde i
afsnittet Nye stemmer, har Hørslev
afsluttet uddannelsen på Forfatterskolen
og bidrager med digte
til afgangsantologien, som blev
udsendt af Dansklærerforeningen.
Som man vil kunne se, har Mads
Eslund en helt anden tilgang til at
digte end Hørslev, idet han i højere
grad stiler imod at skrive optegnelser,
beskrivelser, der fanger
genstande ind. I ledtog med detaljerne
udfolder han fragmentvis
poetikalske betragtninger og
fremkommer med refleksioner, der
kobler sig til mange forskelligartede
områder, der bringes sammen i den
fortløbende, brudte teksts nu. Som
her, hvor det er påstande, der kort
lines op for læseren:
”Påstande: Jeg gik over en
mærkelig bro. Fotosyntese er
blot et tilsyneladende fænomen.
Indlandsisen smelter aldrig.
Digte er for bøsserøve og folk,
der ikke ser sport i fjernsynet.
Det absolutte nulpunkt varierer
fra planet til planet.
“Dørvogterens fødder er syv
armlængder lange.” Alle sten
har en gang været bløde.”
Med sine alternative optegnelser
skubber Mads Eslund til lyrikken
som genre. Måske for at finde nye
veje, måske for at aftegne et lige
dele objektivt og subjektivt mentalt
kort over alt det, der har betydning
eller skal indlejres og holdes fast i
en fortløbende opregning af det
eksistentielle, bevidsthedsmæssige
og poetiske felt. Det må
komme an på læseren. I hvert fald
synes Eslund at skrive videre på
den tekst, han fik trykt i den nævnte
afgangsantologi.
En tredje digter, som også medvirker
i samme antologi, er Maja
Lee Langvad, der lægger vægt på
at poesi er forbundet med leg:
”For mig er lyrik først og
fremmest en leg med sproget.
Sommetider en alvorlig leg, der
fører til nye erkendelser. Lyrik
kan bevidstgøre os om sprogets
betydning og dermed få os
til at reflektere over den måde,
vi hver især opfatter og bruger
sproget på. Lyrik kan vende
tingene på hovedet, så at tingene
får en ny betydning. Hvis vi
siger a, kan vi også sige b, men
vi kan også nøjes med at sige
a, eller nøjes med at sige b,
eller sige b to gange, eller f tre
gange. I poesien bliver verden
større end som så.”
I den nævnte antologi findes følgende
tekst, der er ligeså alvorlig i
sin udformning som den er
legende og fri i udtrykket. Dette er
Danskerloven:
1.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du er født
i Danmark.
2.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du snakker
flydende dansk.
3.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du er
danske statsborger.
4.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du bor i
Danmark.
5.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du respekterer
de danske love.
Her får den danske selvforståelse
virkelig noget at tænke
over – med klar forbindelse til
Sandemoses famøse Jantelov. Vi
bliver konfronteret med os selv.
Men hvordan? Er det er digt, vi har
med at gøre? Eller kræves der en
ny form og dermed et andet
udtryk for at kunne få danskeren i
tale?
Maja Lee Langvads påpegning af,
at poesi medvirker til at gøre verden
større, kan ses i sammenhæng
med udsagn af den mere
etablerede lyriker, Morten Søndergaard.
Han håndhæver i sine forsøgsvise
indkredsninger digtets
evne til at sige noget afgørende på
kort plads og peger samtidig på
digtets evne til at skyde og skabe
en genvej til virkeligheden:
”Måske kan et digt sige mere
om virkeligheden end en lang
socialpsykologisk roman?
6.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi dine bedste
forældre tror det.
7.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du hejser
Dannebrog i din have.
8.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du kalder
nogle for nydanskere.
9.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du vil dø for
Danmark.
10.Du skal ikke tro, at du er
dansker, fordi du føler dig
dansk.
5

Hvad er poesi?
Måske er digtet en genvej til
virkeligheden? Vi holder en
plads åben i sproget til digtet,
men måske ligger digtet faktisk
før sproget og altså tættere på
det vi kalder virkeligheden?”
Dette bliver nærmere uddybet i
det inkluderede nye interview med
Søndergaard. Desuden bliver læseren
forsynet med et lille stræk
digte fra hans seneste digtsamling
Vinci, senere (2002).
Retter vi blikket på de senere års
danske poesi er der tydeligvis
sket en gradvis opbrydning i rigide
måder at tale om lyrik på. Her
tænkes der på lyrikkritikkens
kunstigt optrukne fronter mellem
de såkaldt seriøse værk-digtere,
som Søren Ulrik Thomsen og Pia
Tafdrup og de legesyge, nyrelativistiske
ironikere og spasmagere,
som Jens Blendstrup og Øverste
Kirur-giske. Det gælder også den
indsnævrede og begrænsede
Bukdahl-versus-Skyum-Nielsenoptik,
som stort set ikke var gavnlig
for andet end at man dermed
havde skabt en måde at holde
parter og udtryk fast på, selvom
det aldrig helt lod sig gøre at
indordne hverken digtere eller
digte efter etiketter. I mere end én
forstand er der i senere år sat
6
fokus på et bredt spektrum af litterære
udtryk, der viser nye vækstlag
og at der langsomt bliver højere
til loftet i den litterære offentlighed.
Det er interessant at se
disse tendenser i relation til det,
Peter H. Olesen (sangeren og
sangskriveren i den anmelderroste
duo Olesen & Olesen) taler
om her:
”Den mest avancerede poesi
har mistet sit publikum. Jeg
har med mine og min brors
sange et publikum, godt nok
ikke et stort publikum, men vi
har dog tilhørere. Jeg kan ikke
forestille mig at stå og synge
ud i et tomt rum. Jeg er ikke
avantgardist. Jeg legede, at jeg
var avantgardist, da jeg var
tyve år, og i de allerheldigste
tilfælde var dét vi rendte rundt
og lavede et fint, blegt ekko af,
hvad musikalske foregangsmænd
i f.eks. England og USA
lavede. Noget af det mest originale
ved den musik, vi komponerede
og konstruerede i
begyndelsen af 1980´erne var
faktisk, at vi benyttede os af
vort eget sprog. Vi sang på
dansk. På en måde man ikke
havde sunget på dansk før.”
Disse perspektiver og meget
andet kan der læses nærmere om
i den interviewsamtale, jeg har
med ham i dette hsd. Det vil kunne
give andre øjne på hvad der
også hører med til det samlede
billede af, hvad der foregår i dansk
digtning. Er sangskrivning og
sange, der sættes til musik, ikke
udtryk for andre slags digte, sangdigte,
slet og ret? Og hvilken rolle
spiller de for os? Det er sikkert de
færreste, der er klar over, hvilke
kvaliteter, ikke mindst lyriske, der
springer op fra Olesen & Olesens
cd’er. Lad dette være en invitation
til at stifte bekendtskab med en
afstemt og sympatisk dansk
singersongwriterkunst.
Op gennem 1990’erne har man
kunne stifte bekendtskab med
nyere udtryksformer som spoken
word og poetry slam. Med andre
ord: alternative oplæsningsarrangementer.
Hvis man skal brede
lyrikkens palet ud til det, vi har at
gøre med i dag, er det vigtigt også
at tage højde for de ændringer der
er sket i det offentlige litterære
rum med oplæsningsseancer, der
demonstrerer vidt forskellige
udtryksformer med glidende
overgange mellem genrerne. Dvs.
hybrider, bastardtyper af tekster
mv., som ikke lader sig indordne

under traditionelle skabeloner.
Med andre ord er der op gennem
1990’erne sket en ny udbredelse
af frie udtryk, hvor det poetiske
sprog prøves af og sættes på spil.
I de danske storbyer, i København
og Århus især, og siden
også på Roskilde Festivalen, har
den talte poesi fået en kraftig
opblomstring, hvilket også har
været med til at bryde grænserne
ned mellem diverse ”rigtige” og
”forkerte” måder at skrive på.
Poetry Slamkonkurrencer og
spoken poetrysessions har afløst
hinanden i en lind strøm. Et sted
som The Lab på Vesterbrogade i
Køben-havn (startet af folk i og
omkring tidsskriftet og forlaget
Øverste Kirurgisk) har på vellykket
vis gjort sit til at gøre op med det
til tider noget fastlåste poesimiljø i
København. Dér er skabt et sted,
hvor man én gang om måneden
kan få sig en på opleveren, lytte til
nye stemmer og tage bestik af
tidens divergerende udtryk fra
digte over kortprosa til alskens
hybrider af lyrik/musik/spas/gøgl.
Det kunne være interessant at
stille skarpt på det sted og oplæsningscenen
i en senere udgave af
hsd. Der er nok at tage fat på,
som der sikkert ikke er mange,
der kender så meget til endnu.
Også de nye digterkollektiver
fortjener bevågenhed.
Digterkollektiver som Ord på hjul,
Lyrikkanonen, Bændelormen er
skudt op med nye udgivelser og
forlag på nettet. Den nye forfatter
Maja Lucas, som der er fokus på
i dette nummer, har netop været
med til at starte Bændelormen
sammen med andre nye
forfattere som Vagn Remme.
Traditionen for den talesprogsnære
poesi er ikke ny. Den har
rod i USA i 1950’-erne hos beatdigtere
og -forfattere som Allen
Ginsberg og Jack Kerouac og
hos en gruppe som The Last
Poets, der især skabte grobund
for spoken poetry-udtrykket.
Begge de nævnte former lægger
vægt på processen og på den
talte fremførsel frem for på
skrevne, trykte ord/udtryk.
Dermed bliver der også brudt
med den traditionelle måde at
opfatte litteratur på som trykte ord
på papir, der bliver til bogens
sider. Det medvirker igen til, at et
hierarki bliver brudt ned. Idet man
lægger vægt på processen frem
for værket får oplevelsesaspektet
også en helt anden betydning.
Lyrik har altså at gøre med et
bredt spektrum af udtryk, hvoraf
nogle har tendens til at blive over-
Hvad er poesi?
set, fordi de ikke er rene eller definerede
nok. Her er sangskrivning
i bred forstand et godt eksempel
på en genre og en udtryksmåde,
man ikke altid regner for
noget særligt. Hvad enten vi taler
om sangskrivning eller lyrik i mere
ortodoks forstand har vi at gøre
med sproglige udtryk, der kan
binde flygtigheden til sig og fastholde
omverdenen, verdenen og
alt det omkringværende på nye
måder. Lyrik er at sætte sprog på
det, der går forud for tanken og
kan ytre sig i meget forskellige
varianter. Lyrik skaber stemninger,
vi tit kan være tilbøjelige til at
overse, netop fordi vi ikke har
sprog for dem i de situationer vi er
i. I vores indre såvel som den
ydre verden er vi igen og igen
udleveret til uforklarlige hændelser
og tilstande, som andre eller
vi selv fremkalder, og som vi ikke
aner, hvad vi skal stille op med.
Det gælder i den grad også de
bevidsthedsprocesser, vi dagligt
gennemlever, hvoraf kun en
brøkdel kommer til udtryk eller får
sprog gennem det, vi gør.
7

Måske har verden
ikke noget
med dig at gøre
8
Af Martin Glaz Serup
Et digt er en fløjte i munden på en dommer der ikke
kender spillets regler. Så enkelt har Peter Laugesen
formuleret det i digtsamlingen Blæk-patroner fra 1983,
og så enkelt mener jeg at det kan siges. Altså at der
ikke findes en egentlig og snæver definition af hvad
poesi er eller kan eller skal være. Der er intet krav om
det smukke eller grimme fx, om indlagte rim eller andre
faste metre, man kan ikke engang være sikker på at et
digt er en tekst med løs højrekant, som den gamle Poul
Borumske definition lyder. Et godt digt, tror jeg,
overrasker eller forfører ved netop ikke at kende ’spillets
regler’; ved at gøre hvad det gør, fordi der øjensynligt
ikke er andre måder at gøre lige netop dét på. Så hvad
denne enquetes spørgsmål angår – om jeg kort gider
at beskrive hvad poesi er? – må man vel tage
forlæggernes præsentationer for pålydende; står der
’digte’ på bøgernes omslag, er det vel det.
Kommer vi til den nye, danske poesi, er der i hvert fald
to-tre ting der falder i øjnene; noget man kunne kalde
en ny politisk bevidsthed, det prosaiske, og måske
også måden jeget bliver behandlet på.
For at starte bagfra: I Mette Moestrups anden digtsamling
Golden Delicious (2002) finder man blandt
andet digtet ”M.M. (Selvportræt)”, som Moestrup siden
har sendt en kopi af til 300 tilfældige personer fra
Storkøbenhavn, der alle deler forfatterens initialer.
Opgaven lød ganske enkelt på at ind- eller omskrive
digtet igen i hån-den, og sende det tilbage – af de 300
digte, vendte 57 tilbage, og blev udstillet på kulturportalen
www.AfsnitP.dk. Idéen var at forrykke eller
udskifte digterjegets jeg med et andet, en anden M. M.,
og på den måde indføre en slags dobbeltafsender bag
digtets udsagn. Litteraturhistorien igen-nem, har der
fundet utallige demonteringer af jeget sted. Det er denne
’demonteringstradition’, Moestrup træder ind i med sit
projekt, der går i dialog med en centrallyrisk, monologisk
tradition, hvor jeg‘et oftest indtager den privilegerede og
stabile, troværdige ud-sigelsesposition, der står mere
eller mindre synonymt med forfatteren, mere eller
mindre bekenden- de. Et par linjer fra det sidste digt i
Golden Delicious lyder: ”(…) Man svømmer i en sammenhæng/som
svømmer ind i én og så er jeg/en
sammenhæng. Som hende som ham som dig” –
sammenhænge og netværk undersøges, betydningernes
mutation og bevægelse. Man kan stille
spørgsmålstegn ved, hvor meget Moestrups
brevprojekt i virkeligheden rykkede, men intentionen
bag, om at fjerne fokus fra forfatteren som autoritativ
afsender, deler hun med andre. Digteren Mikkel Thykier
har udgivet tre bøger i eget navn; digtsamlingen
Skyggerne er kun flygtige (1997), den lille B-16-bog
.katalog. (2001), der består af en enkeltlinjer, poetisk
billeder, sætninger som ”sæt-ningen i et brev som
linjerne i en hånd, som skelettet i et blad”, og bogen
uden genrebetegnelse Daglig tale (2002), der mest
ligner et radiodrama. Men udover de tre bøger, skriver
Thykier under pseudonym, eller slet og ret anonymt. I
Thykiers arbejde med sproglige magtstrukturer forsøger
han at udviske ’jeg‘et’ – det aktive subjekt – og indsætte
et ’mig’ – et objekt – i stedet. Hos en anden ung digter,
Maja Lee Langvad, der endnu mangler at få sin
egentlige debut i bog-form, men som man kan læse i
Forfatterskolens afgangsantologi 2003, viser jeget
aldrig tilbage til det samme, stabile sted på papiret, men
peger så samtidig, paradoksalt og sært tilbage på den
biografiske forfatter, ved hele tiden tematisk at kredse
om de samme temaer. Langvad bruger readymades
og remser, går ind i sproglige klichéer og talemåder,
og undersøger, ved at foretage forskellige forskydninger
eller queerings, særligt spørgsmål om (national)
identitet, racisme og tilhørsforhold. En passant: man
kan hos Claus Beck-Nielsen, der skriver prosa, se en
anden radikal, konkret og omsiggribende opløs-ning af
jeget; både som forfatter og menneske, fordi de to
(her?) ikke kan skilles ad.

”Du fortjener det, selvfølgelig gør
du det. Mr Bright, Mr Ben og El-
Said fortjener det ikke, Mr Bright,
Mr Ben og El-Said for-tjener
ingenting. Og ingenting får de.
Hør! De siger det jo selv, mens
de vrider hænderne og opfører
sig som kafka’ske medhjælpere.
Det er dig, der fortjener
det: Mere af det hele, håndsyede
sko, jakker. Det kan du da
ikke mene. Jo, man skal først og
fremmest tænke på sig selv, på
at trække sig op på bredden, der
er ingen andre, der gør det
(bortset fra Mr Bright, Mr Ben og
El-Said): Og der er da ikke
nogen, der går og roder i skraldespanden
efter mad mere, er
der?”
Ovenstående tekst er den første i
Katrine Marie Guldagers Ankomst,
Husumgade (2001), der bærer
genrebetegnelsen ’digt’, og er
skrevet på ’almindelig’ prosa. Lange
linjer, almindelig kommatering.
Tilsyneladende småsnakkende, det
er ikke Digtets dirrende særsprog
vi støder på, men derimod en
prosaisk, mere hverdagslig tone.
Ursula Andkjær Olsen har i sin
seneste bog Atlas over huller i
verden (2003) lange prosastyk-ker,
og skriver gennemgående også i en
talesprogsnær, prosaisk modus.
En anden ung forfatter repræsenteret
i Forfatterskolens afgangsantologi
2003 er Mads Eslund. Med
teksten Stærkt røde sokker til slidte
blå jeans, skriver han i en hybrid,
en blandingsform imellem noget
der ligner dagbogs-optegnelser og
digte. De lange linjer ser man også
hos Mette Moes-trup, Lone Hørslev,
Martin Larsen og Peter Nielsen, for
nu at nævne nogle få af de digtere
der har udgivet bemærkelsesværdige
digtbøger de sidste par år.
Særligt Peter Nielsens seneste to
Gule og grønne skove (2000) og
Livet foreslår (2003) er noget nær
be-givenheder. Det længste digt i Livet
foreslår er på intet mindre end
80 højspændte sider. Langdigtet
eller suite-formen, stø-der man på
i mange af de nyeste digtsamlinger.
Det er ikke kun linjerne der bliver
længere, men også de enkelte digte
og forløb. Sådan er det hos stort set
alle de digtere jeg indtil nu har
nævnt. Også humoren kunne
fortjene et afsnit for sig som
gennemgående element i den
nyeste poesi, der i langt høje-re grad
end fx at være patetisk, er sjov.
”Det er ikke så meget det at de
ikke har nogen/masseødelæggelsesvåben
det er det at de fik
os/til at tro at de havde dem. Eller
også/var det os selv De ved
psykologiske fænomener/er
hårde fakta i politikkens verden.”
Teksten er fra Ursula Andkjær
Olsens Atlas over huller i verden,
der på mange måder kan kaldes en
politisk bog. Ikke snævert for-stået
som partipolitik, men som en
optagethed af verden og det der
foregår i den og vores ansvar for
det. Der er klare standpunkter og
ståsteder og digteren står ved dem,
insisterer på at diskutere og er
oprigtigt indigneret. Der er feministiske,
ideologikritiske og noget
man kunne kalde post-marxistiske
digte, digte der forholder sig ekstremt
kritisk til det bevidstløse forbrugssamfund,
hvor enhver er sig
selv nok. Men også helt aktuelle
begivenheder tages op, som fx den
aggressive udenrigspolitik blandt
andre Danmark fører. Peter
Poulsen har enkeltdigte om samme
emne i sin seneste bog, og Sten
Kaalø skriver i afdæmonise-rende
protest i Sandet på stran-den
(2003) at ”Også terrorister/sørger
over børn og fædre/skove og
vandhuller//Selv terrorister/
vasker og stryger skjorter/selv
terrorister drikker kaffe”. Martin
Glaz Serup går i Borgmester Gud
(2003) til ”CNN-formidlet krig
klippet/med reklamer for jordbæris”
med byfesten som en
gennemgående metafor for et
pågående mediecirkus.
På www.minimalportal.dk og
www.poesi.dk, hvor blandt andre
Jens Blendstrup, Martin Budtz,
Birgitte Krogsbøl og Jakob Brøbecher
skriver, findes samme
’politiske’ engagement – og her
bliver det sommetider næsten
partipolitik, med poetiske smædekampagner
rettet mod Anders Fogh
Rasmussen og Pia Kjærs-gaard.
Folkene fra Øverste Kirurgiske;
Budtz, Blendstrup og til dels
Krogsbøl bruger satiren som vå-ben
mod den siddende regering, hvor
Brøbecher reagerer desperat
opgivende overfor alverdens totalitarisme.
Men den nye politiske
bevidsthed, eller hvad man skal
kalde det, rækker også udover
Irakkrig og højredrejning. Fx skri-ver
Katrine Marie Guldager om at have
et grundlæggende ansvar i forhold
til andre mennesker:
”Måske har verden ikke noget
med dig at gøre. Måske foregår
alt dette (sult) og hvad ved jeg
(sult) et helt andet sted, måske
er det en helt anden verden som
ikke rager dig: Zuuum, zuuum.”
Til slut to gode links: internettet har
gjort det billigere og hurtigere at
publicere ting og tekster, hvilket
naturligvis også får betydning for
poesien. Flere forfattere har deres
egen ’blog’, fx:
Martin Larsens Udpost
http://zonet. blogspot. com /
, hvor der ligger kommentarer,
poetikalske overvejelser, digte med
mere.
Det norske nettidsskrift www.
Nypoesi.net er også virkelig godt
og varmt anbefalelsesvær-digt – er
man interesseret i poesi, kan man
her finde digte, essays, oplæsninger,
samtaler, omtaler, anmeldelser
og interviews. Lige nu
præsenterer de et stort anlagt
temanummer om dansk poesi.
9

10
af Morten Søndergaard
VINCI, SENERE
VINCI, SENERE
At.
At gå.
At gå baglæns i egne fodspor.
Skridt: Navn. Gang: Bevægelige navne. Du spurgte
mig, om jeg havde lyst til at gå en tur,
og spørgsmålet
forgrenede sig ud i landskabet. Landskabet
prøver sin stemme på os,
det prøver at udtale
vores fremmedartede navne,
men vi er heller ikke i stand til
formulere dét. Hvad vil du vide?
Det siger: „Vær ikke bange, bliv her.“
Vi siger: „Vi er her allerede“.
Æbletræerne blomstrer selvindlysende
og lærer os at se med ord.
At sige: Alting. Det samme som at sige: Gå.
At sige: Gå. Det samme som at sige: Lad landskabet
gå gennem dig. At sige: Landskab. Det samme som
at sige: Alting. Gå baglæns,
det er malerens gestus, og straks
poserer landskabet, som om det var det, der
skulle males, og ikke
Mona Lisa, la Gioconda.
Landskabet trækker i os som et barn, der keder sig,
det holdes kun oppe af cikadernes horisontdrone.
Træd ind i huset. Træd ind gennem rammen.
Det samme som at sige: Træd ind i landskabet.
Jeg samler alt-hvad-jeg-ved i små stakke
og stikker dem i brand.
13. december: Santa Lucia-dag.
Vi leder en kvinde ind i kirken, hun bærer
sine øjne frem på et lille fad.
Men miraklernes tid er forbi.
Inde ved siden af står en meteorolog
i sin gummicelle af et tv-studie
og lover godt vejr de næste par uger.
Vi blander os ikke,
det føles bare pinligt
med alle de valutakurser og computergrafik.
Hvert digt lyser sit stykke af verden op med sin lygte.
Det er en måde at præcisere den på.
Kære
Vi er to synkrone ure,
der går med hvert sit liv.
Vi skiftes til at bære hinanden på ryggen
som trætte børn. Til sidst falder vi til ord,
skriver videre på hvert sit kødbrev til vinden.
Se interview med Morten søndergaard side 30
Med mine fingerspidser forsikrede jeg mig om,
at du alligevel giver mening.
Kærligst
En vildt oplyst færge ude af kontrol
pløjer gennem landskabet.
Jeg vidste ikke, at den havde ligget på dok
inde i huset, men det er nytårsaften,
og gæsterne har kappet fortøjningerne.
Giv slip! Vi er flygtninge, der hænger over rælingen
på tilfældets båd. Fortsæt,
for der er ikke andet end digte
og rodet hverdag at sætte mod tidens
ondskab og svimlende groove.
Jeg siger: Jeg elsker hvert bedøvende slag
fra dit hjerte. Du siger: Det er, som om jeg
var dig. Men du skal ikke være bange.
Det er du jo, og digtet står
og skratter som en gammel transistor
inde i tusmørkets kaos.
SAN VINCENZO
Der står breaking news
skrevet med rødt hen over den rene
og skære virkelighed
der er så rå og beskidt
at den ligner en film
siger de overlevende
det bliver mørkt
og bomber befæster munden med svar
ligene rådner i bunker af aviser
sandheden blafrer henover skærmen
vi ved næsten ingenting
og dét vi bygger vores viden på
viser sig i virkeligheden at være løgn
i den vaskeægte vanvittige
virkelighed hvor alting
er lavet af teflon og gummi og pap
og tv direkte med billeder af dem
der er døde
i virkeligheden
børn spiser pizza
med store hvide øjne
midt i det bange lys
som ikke er skrevet endnu, strækker deres varme
undersøgende fingre ud i det hvide. Det er de samme
nogle og tyve tegn, mere skal der ikke til. Fortsæt
mod det netop anede, som bliver tydeligere i sit
forfra, forfra, forfra. For der måske at nå frem til en
lille bar plet, hvor digtet siges sigende.

Nye stemmer
Mads Eslund
”Jeg interesserer mig ikke for at
fortælle, overhovedet ikke, jeg er
mere optaget af at studere og
beskrive ting (benævne); deres
beskaffenhed, udseende og forholdet
mellem dem. (…) Jeg kunne tænke
mig at sidestille/katalogisere en række
landskabsbeskrivelser fra forskellige
romaner, lade dem stå løsrevet/
isoleret ved siden af hinanden - skære
fortællingerne fra, såvidt muligt...”
Lars-Emil Woetmann Nielsen
Tilfældighed er én sætning i
alle retninger på én gang
rykker man med dobbelt
hastighed frem og dør
ikke…
Lone Hørslev
...et af Lone Hørslev
foretrukne citater:
Digtet bevæger sig i hvert fald
inden for sproget på samme
måde, som en danser
bevæger sig inden for
musikken. Ikke en bevægelse
igennem det til et mål eller en
meddelelse.
-Rosmarie Waldrop
11

Stærkt røde sokker
til slidte blå
jeans
Af Mads Eslund
Har lyttet intest til Pink Floyds
Grantchester Meadows (Umma
Gumma, Studio Album) i slutningen
af uge 6/03: “Hear the larken and
harken / To the barking of the dog
fox / Gone to ground / See the
splashing / Of the kingfisher flashing
to the water ...”
Masser af rugbrød, æbler og øl.
Program om musikterapi på DR2:
“At lytte til klassisk musik i tyve
minutter hver dag øger hjernens
rumlige forestillingsevne og evnen
til at tænke abstrakt.”
Jeg indrømmer, at jeg spiller meget
pik, når jeg skal sidde og læse
meget.
Kvinder med rodet hår, som taler til
kvinder med ordnet hår.
Jeg er vild med dine nye nederdele,
som smukt fremhæver din
kvindelige figur, din smalle talje.
Skindnederdelen og den tætsiddende
sorte.
Mit tis (pis) har lugtet stærkt i et
stykke tid.
Tegneseriekvinder kan være sindssygt
æggende og vulgære.
12
Den indiskrete måde
mænd ofte lugter til
deres fingre på, undersøgende
og fascineret,
som om de lige
har haft dem oppe i
en skede. Det lille ryk
i overlæben ved indsnusning.
Januars/tidlig februars bogind-køb:
Stjernens time (Lispector), Raflebægeret
o.a. digte (Jacob), Anna
Blomst o.a. digte (Schwitters),
Besat af æbler o.a. digte (Tanikawa),
Blomsterur (Nyberg), Kapriciøse
indfald (Jünger), Golden delicious
(Moestrup), Syndfloder (Andkjær
Olsen). Cd-indkøb: The Smiths
(ditto).
Dine små grynt, når du griner. Dine
pludselige hikkeanfald.
Stikkontakternes øjenhuller. Lyden
af en blyants hidsige kradsen på
papir som skræppen af et gåsetræk
over husene.
“important paper work” (Westzynthius)
+ nøgleben.
Oversættelse à la brystsvømning.
“Det er umuligt for mig
at tage dét alvorligt at fortælle en
historie, hvilket jeg betragter som
noget meget naivt.” (Leth)
Din overlæbes smukke og tydelige
tegning. At gnide ansigter/kinder i
hinanden (ligesom hunde).
Marineblå bluse i silke med store
hvide polkaprikker.
Ponge ville revolutionere sproget
med sine tekster; revolutio - at
bringe noget (ordet) tilbage til dets
oprindelige (etymologiske) betydning,
en slags hjemkomst eller
tilbagerullen til egentlighed.
Beskrive en knyttet hånd, alle
siderne (griber en bold som en
kødædende plante), også en åben
hånd.
Roubaud organiserer sine fem
kuglepenne pertentligt, de skal ligge
samlet helt tæt op ad hinanden med

lige “margin”/samme højde i toppen.
Et stillebenmotiv: på et opvippet
bord (maleren ønsker synlighed og
overblik over arrangementet;
bordets emner er ordnet i adskilte
grupper) er djævelen i færd med at
gnave i Kristus - et egern der spiser
en valnød.
Ansigtets spejling som møder dig
som en opsvulmet maske på
bunden af den kop, du er ved at
tømme.
Håndskriftens frihed ikke at skulle/
måtte følge linjen + hurtighed og
sjusk (temperament).
Påstande: Jeg gik over en mærkelig
bro. Fotosyntese er blot et tilsyneladende
fænomen. Indlandsisen
smelter aldrig. Digte er for bøsserøve
og folk, der ikke ser sport i
fjernsynet. Det absolutte nulpunkt
varierer fra planet til planet.
“Dørvogterens fødder er syv armlængder
lange.” Alle sten har en
gang været bløde.
Den lille lomme i et par Levi´s.
Spontan kan-lide-liste: overrisling af
marker, cornflakes, mosgroede
græsplæner, arkitektlamper, gamle
skrivemaskiner, store køkkenknive,
store senge i gulvhøjde, fingerløse
handsker, tåge på havet, kaffe i
høje glas, labrador-agtige hunde,
kuglepenne, paper-backs, gummisko,
papirstakke, notesbøger,
undertekster på tv, graffiti, påståelighed
i tåbelige diskussioner,
løbeture, sms-beskeder, at lære
tekster udenad, orden i mine ting,
fotografier af mig selv, hvide
vægge, ost, øl og whisky, vandkanter,
sjatlæsning i flere bøger på
en gang, sodavandsis, tætsiddende
T-shirts og skjorter, at betragte sovende
mennesker, petanque, kuf-
ferter, at danse på spassede/lirede
måder, puder, sprætte bøger op,
krusedulletegninger, rygsække, landkort,
bykort, ingefærkarameller, sovs,
at lytte til en sang flere gange i træk.
Vågnede ved 7-tiden med næsen
stoppet til med snot. Forkølelsen
startede i går og er blevet værre i
løbet af natten. Røde øjne og ømme
muskler, jeg tror ikke rigtig, jeg
vågner i dag.
Plukke tekster ud af deres sammenhæng,
sætte dem ind i nye -
FAKTA
Mads Eslund, født 31. august1975 i Silkeborg.
Vokset op i landlige omgivelser (Sdr. Vissing
Vestermark) i Østjylland med far, mor og
lillebror. Sproglig student fra Tørring Amtsgymnasium
i 1995. Begynder at skrible digte i slutningen
af gymnasiet. Skelsættende højskoleophold
og afbrudte studier ved Idéhistorisk Institut
på Århus Universitet. Uddannet fra Forfatterskolen
i 2003 og i skrivende stund lærer på Testrup
Højskoles skrivelinje. Redaktør og bestyrelsesmedlem
i Forlaget Arena/Arena Dottir.
Poetiske bidrag i diverse antologier og tidsskrifter
siden 2000. Bor i Århus.
13

Stærkt røde sokker til slidte blå jeans
relativere, revitalisere. At nedskrive
en tekst man allerede har skrevet:
En flod er lang og bred og dybest
på midten. Den snor og bugter sig
som en slange i dalen. Den skærer
sig gennem landskabet med alle
sine fisk. Vandet er grumset, og
sand hvirvles op fra bunden og
lægger sig i store banker i lavlandet.
Et bjerg der er stejlere på den ene
side.
En mose kan være fuld af tørv og
ofringer. “Man kan gå over blegbrune
moser, over vådt mos hvor
fodsporene bliver tilbage som
fordybninger fyldt med brunt vand.”
“Jeg går over mosen, og små bobler
stiger op i dyndet mellem tuerne.”
Et bakkedrag der ligner en pæretærte.
Det ses tydeligt. Jorden er tør
og sprød, og sten og krystaller
minder om stødt sukker. Eller et
bakkedrag minder om sinus-kurver,
hvorfor ikke.
Jeg interesserer mig ikke for at
fortælle, overhovedet ikke, jeg er
mere optaget af at studere og
beskrive ting (benævne); deres
14
beskaffenhed, udseende og forholdet
mellem dem. Projektionspotentialet
i ting. Det er interessant
for mig, at en ting kan ligne eller
minde om en anden ting, kan
relatere til situationer, erindrede
begivenheder etc. Min skjorteknap
kan ligne en pastil, som kan minde
mig om en episode, som kan minde
mig om en ny ting (dårligt eksempel!).
En ting har et tilhørsforhold.
En ting kan være symbolsk i forhold
til en bestemt orden. Det klassiske
stilleben f.eks. har en række faste
motiver med stabile allegoriske
betydninger - det interesserer mig
at kunne lege med og udpege
sådanne betydninger. At give tingen
overdreven betydning, en slags
overfokusering medførende
forskydning/forvandling af tingen.
Jeg kunne tænke mig at sidestille/
katalogisere en række landskabsbeskrivelser
fra forskellige romaner,
lade dem stå løsrevet/isoleret
ved siden af hinanden - skære
fortællingerne fra, såvidt muligt...
Sensus litteralis - sensus spiritualis/mysticus.
Trusselinjer. John Kaceres trussebilleder,
altid samme beskæring af
liggende kvinder med ryggen til
(røven som ansigt næsten).
Næsten altid løg eller frugt et glas
vin og en flaske gerne muslinger og
fasaner duge med fine folder
eller duge med tunge folder antydninger
af stoffets tekstur
Bordkanten markerer horisontlinjen
bordets hjørne det gyldne snit
knive og gafler er anbragt til at pege
i billedet
Markeret forgrund et opskåret æble
f.eks. to halvkugler på en musselmalet
tallerken fire kerner er drysset ud
En spinkel vase med liljer bagest i
kompositionen.
Skyggerne på stenvæggen skumringsbrun
indendørsbelysning.
Balancer (temperantia): brød - vin,
citron - appelsin, drue - fersken, bille
- sommerfugl. (Lyrisk -sagligt) “Blot
at udgive små historier og betragtninger
midt i en brølende og
stønnende verden; at tale om
uvæsentlige ting, når der er så
mange væsentlige; at ærgre sig
over fænomener, der ligger langt
bag skudlinjen ...” (Musil)
Området mellem øjenlåg og plukkede
bryn (hvad hedder det område?)
ligner på mange kvinder ydre
skamlæber/vulva.

Insekt hen over hvid dametaske i
læder.
Til film og foredrag i Cinemateket,
lysten til at skrive skaldet på en
foransiddende mands måne. En
anden mands sparsomme pandehår
redt i midterskilning som et
schnurbartoverskæg, der er hoppet
op på hans isse.
Mine tæer er ved at gå i opløsning.
En kvalmende sødlig lugt også
nogle gange gennem skoene.
Kraterdannelser på hælene p.g.a.
overdreven varme.
Svede som om man er penslet
med æg.
Hierarki i henhold til filosofisk skema
for “det porfyriske træ”: landskab og
stilleben < historie-/myteskildrende
(dramatisk) maleri. (Det ulegemlige/naturen
< det legemlige/
mennesket.) Portrættets status
midt i denne rangorden?
Beskrivelser af ansigtsudtryk,
forskellige følelser/temperamenter
fremstillet stiliseret i et katalog. En
idé om den menneskelige mimiks
syntaks (tænker på Duchenne de
Boulognes forsøg med at sætte
Stærkt røde sokker til slidte blå jeans
strøm til ansigstmuskulaturen i “The
expression of the emotions in man
and animals”, også Dar-wins
undersøgelser af ansigter i ”The
mechanism of human facial
expression”).
Nærbilledets udprægede brug i
billige amerikanske tv-serier.
At kysse på trappereposer/sove på
dugvåde græsplaner. Dit ansigt når
du sover/dit ansigt når du er vågen.
Forhudens overflødighed i et
kondom. Røde aftryk af mine
klunker i lyskenen.
“Tre pomerantser eller bergamotlignende
appelsiner med samt en
citron ligger på en plettet marmorbordplade
rundt om billedets midterakse,
der dannes af et rømerglas
med nopret stilk, som på baggrund
af en mørke niche samler lyset
punktagtigt om sig, eller det brydes
i den trans-parente materie af glas
og vin. Den lysende gule frugts
porede skal er skrællet i en uafbrudt
strim-mel, der snor sig som en guirlande
hen over en kniv, hvis polerede
agatskaft rager ud over kan-
ten af bordet, og svarer dekorativt
til de spidse blade på appelsinerne.
Arrangementet med de sure og
søde citrusfrugter ved siden af
hinanden, hvis saft svarende til
deres medicinsk-humoralpatologiske
sammensætning skal tilsættes
vinen, er tænkt som en symbolsk
formaning til temperantia,
mådehold.” (Schneider - til et billede
af Willem Kalf)
En flue der bliver siddende på en
ung kvindes nøgne skulder.
Smilehuller over røven på en ung
kvinde med lavtaljede jeans.
Aftegningen af et pubeshår på
kopiark.
15

16
FAKTA
Lars-Emil
Woetmann
Nielsen, f. 1981
fremvokset af
„Poetry Slam“scenen
og
videre gennem
udløberen
performancedigter-boybandet
Ord på Hjul,
med omkring
200 shows
landet over og
fra september
2002 aktiv
virkende del af gruppen koordinat.dk, der for tiden bl.a.
former sig til et forlag og en fortsat række af
oplæsningsarrangemen-ter på Andys Bar.
Uudannet, med visitter på SAM-BAS, Datalogi og Teknisk
Skole, hvor den særlige skriveteknik er udviklet og
viklet ind i sin egen toneart; arbejder for Irma, men ikke
med hjertet, som man måske kan finde i de sidestående
tekster. Når man læser.
Har haft tekster i diverse tidsskrifter, som f.eks.
Hvedekorn 2/2003, men endnu ingen bøger på de
større forlag. Bedriver pplæsnings-virksomhed der
fortsat forsøger at udfordre traditionel digteroplæsning,
uden at underkende traditionen, der i tilfældet Woetmann
tæller 20-60-00. Kontakt Lars-mil@koordinat.dk
for LIVE-digter.
Uvejr
Bare tordenregnen vælter i stormen bare
vi griber ind i dagenes træk bare vi
ser industriens strukturer mod nattehimlen ser
blodet i vores kroppe kæmpende blodet
i dets omløb gennem vores kroppe fejer
i nat nu mærkes vi det er denne nat
hvor fuglene falder mod jorden hvor
regnen fylder vores øjenhuler det er regnen
der er første tegn vores udstrakte arme der
vil fortsætte med at række op vi vil
grine i regnen snurre udstrakte arme grine
af vores fortsatte gentaget fald af
vores kød kommer du igen bare vores
kød der spændes og er tordenindustrien: kød
falder sammen med regnen og fuglene.
Uskrevet
der er ikke mere at skrive sagde vi til hinanden og
nikkede og
vi nikkede og hilste og gik ud gennem
de lange gange der lå ind imellem, altså
det startede igen som det begyndte, der var ikke meget
tilbage at samle på så vi samlede os selv
op og gik frem til nu som
vanligt faldt bagefter.
Renselse
Det er tid at træde ud
af træernes skygge
syngende med hænderne over
hovedet og halsen bundet om
Solen så vi kan se synsforstyrrelser
igen og gribe de gabende gab
før tiden er trukket væk under
fødderne;
ren hasard med alt vi fik
i gave og hele systemet af
funktion følger funktion:
Altså bumpet der får kæden
til at springe op i vores
ansigter; det er jo ingen
ko der træder os over tæerne,
det foregår helt automatisk:
Barber
Kirsebær
Du er dejlig, sagde jeg
og gumlede på hendes tunge
hun svarede ikke:
Jeg elsker dig, sagde jeg så
og tog hendes hænder
hun svarede ikke:
Jeg vil gerne føde dine børn, sagde jeg så
og pillede hendes øjne ud.

„Ærgeligt, ærgeligt“
af lone hørslev
DYRENE PÅ parade på jægerens polaroid
fotografi, en mark fuld af gæs
hængt op
med søm gennem næbbet.
Det er dødsens alvorligt og samtidig latterligt
som folkedansere på torvet i Aulum
pyntede og på række.
Jeg siger ingenting og skriver mine takkekort, mens
jægeren snakker og snakker
Han fortæller for eksempel om fisk -
(Fisk har en hukommelse på kun halvandet sekund)
Ja, jeg sidder jo bare og snakker, Lone
men hvad vil du have, jeg skal sige?
Jeg er selv en forbryder.
Jeg sender kortene ud
til mennesker jeg ikke
skylder noget. Jeg spiser giftige blomster.
Jeg får lyst til at elske med en jæger bare
fordi han lugter af mord. Jeg kører spritkørsel ud FAKTA
over marken. Jeg dør sgu da ikke.
Navn: Lone Hørslev
Jeg drikker snaps.
Alder: 29 år.
*
Uddannelse: Bachelor i dansk litteratur (2001).
VIDSTE DU at hornugleungers øjne er orange,
Forfatterskolen (2003).
nøjagtigt den samme orange,
som lava og knitrende tillid,
At de ligner gløder fra skjulte jægeres cigaretter når de
Blodtype: A RhD Neg
Udgivelser: Digtsamlingen “TAK”, Gyldendal (2001).
Digtsamlingen “Ærgerligt, ærgerligt”, Gyldendal (2003).
tumlende hopper ud fra træer når de prøver deres vinger om natten.
Kan du lugte det -
lone hørslev collage
brændt barn antændes så let
og oser som smeltet gummi, undskyld
men det er dét der flår
tårerne ud af vores øjne
og driver os fremad.
Jeg ser på dig gennem din vejrtræknings to mulige slutninger
og jeg tænker
at som du sidder der
og forsøger at blinke
røgen væk minder du selv
om en lille fugl
der forgæves forsøger at lette
der forgæves forsøger at slukke sig selv og forsvinde
Digtene er fra “Ærgerligt, ærgerligt”.
Digtet bevæger sig i hvert fald
inden for sproget på samme måde,
som en danser bevæger sig inden
for musikken. Ikke en bevægelse
igennem det til et mål eller en
meddelelse.
Rosmarie Waldrop
Blot for i dag ku vi være
lyk lyk lyk lykkelige!
Lars H.U.G.
Jeg ville gerne sige, at man ikke
behøver at lide for kunsten. men
det er desværre sådan, at det
Poetikcitater udvalgt af lone hørslevs
behøver man. Det at tegne, det er
et håndværk, men det at finde på
ideerne, det er sgu ikke håndværk,
det er noget andet.
Strid
17

DU MÅ selv betale, siger de i radioen, hvis sneen holder
dig hjemme. På Discovery Channel mister den kvindelige
bjergbestiger pludselig fodfæste, men vinder
prinsen på den hvide hest. Det er et mirakel. Hun ser så lykkeligt op
i himlen, hvor stjerner eksploderer, hvor alting er så enkelt og smukt, når man
ikke får ilt nok til hjernen -
Vi ligger og putter os i blomstret betræk, kryber tættere
ind til hinandens små kolde historier. Ser du, MIN snestorm er ikke din.
Så selvom
radioen forsøger at holde dig fast i en
sur gammel regning fra Ritzaus Bureau, skal du ikke betale, nej, jeg kan ikke
have med kærlighedsgaver at gøre! Fuglene flokkes om den slags våger i søen
som fluer omkring et væskende sår. Det er en simpel lektion
i overlevelse.
Vi observerer nøje
hinandens vejrtrækning og lyde. Du kunne gå. Du bliver liggende. Og
vi deler vores første flaske vin. Vi spiser spaghetti. Det er så
trist og fortryllet som
eksotiske dyr, der parrer sig i fangenskab. Åh, bekendelser. Begyndelser.
Du siger: Sneen har begravet min cykel nu.
Jeg siger: Ærgerligt, ærgerligt
men så må du nok hellere blive.
Poetikcitater udvalgt af lone hørslevs
(Art is) a continuous examination
of our perceptual awareness and a
continuous expansion of our
awareness of the world around us.
Robert Irwin
Når jeg åbner øjnene lukker jeg
18
mig selv
Peter Laugesen
Selvom man godt kan fortælle om
det, man ser, kan man aldrig rumme
det, man ser, i det, man siger.
Michel Foucault
Hvorfor betyder ordene ingenting
når følelsen gør
Pia Juul
Spørgsmålet er altså ikke,
hvorvidt vi virkelig oplever en
verden; vi må tværtimod hævde,

at verden netop er det, vi oplever.
Maurice Merleau-Ponty
Det ringeste menneske er måske
rigere end den ypperste bog. Men
hvis digterne slet ikke skrev -
hvis ingen kunst var til i verden -
robåden kæntrer derude
det er stormen der har
overrasket dem de
er forulykkede
som der står
på redningstrekanten
oppe på klinten
de skal vel have en redningsline
eller en krans at gribe fat i ,
det er som et lærred af
en skagensmaler
de kæmper mod
hestehuller understrøm bølgebrus
og deres skrig er fjerne
som børn der leger på
stranden om aftenen
når man sidder
i sommerhuset og
spiller ludo det er
havets mytologi der taler
kun en tåbe frygter ikke havet
kun en tåbe
*
Af Maja Lucas
det hænger der som en slags tryghed
siger han
redningsbæltet på stativet på klinten
som sikkerhedsinstruktionerne i et fly
ingen orker at høre efter
for dem der kommer i havsnød
ringer fra deres mobiltelefoner
de andre kan man alligevel ikke redde
ville vi alt for let glemme, at selve
verden er et stort kunstværk...
C.E.Jensen (Vore Dages Digtere,
1898)
Hofmannsthal sagde om
mennesker, der i et digt leder efter
det er små børn
der ikke kan orientere sig
i det uvante element
og som drukner på 20
centimeters dybde
det er studenter som dypper
deres brandert
i det iskolde hav
understrøm hestehul
bølgebrus?
siger han
det var i gamle dage
Det slår mig
at et menneske
denne søndag
efter aftensmaden
kunne lægge sig
i trappeopgangen
netop på det sted på fjerde trin
hvor belægningen er slidt af
uden at der tilsyneladende
er nogen særlig grund til at man
skulle træde hyppigere der
end andre steder
og dø og
så ville jeg
være nødt til at
gøre noget ved det.
Din sæd dufter som græs
der dufter som ærter
der tages af stænglen og
åbnes.
Fortsætted næste side
noget, som de kalder for den
egentlige mening, at de er som
aben, der, mens den ser sig i et
spejl, igen og igen stikker hånden
om bag det, som om der var en
krop, man dér kunne gribe fat i.
Jean Frémon
19

Foto Letlab
grusomhed
hvis du sendte mig et brev
den 1. april
hvor der stod at
du stadig elskede mig
forhåndenværende
hjertet er din knyttede næve, din sammenfoldede hånd, det er dit hjerte, den er dit hjerte,
den mest præcise metafor, sådan er dit hjerte uden videre, sådan
*
Herrens veje er uransagelige. Man ved ikke hvad der gemmer sig bag pokerfacet deroppe.
Når jeg løfter mine lidelser mod himlen, hvilket svar får jeg så? Blid latter, orkanudbrud,
en ny dyreart? Jeg løfter mit sår med blærer og gul betændelse op i vejret som slagteren
løfter et råddent stykke kød. Herren må ransage sine veje. Jeg går dem ubønhørligt.
*
Jeg drømte at jeg kyssede med en kvinde. Jeg tænkte, at hvis alle kvinder kysser
så godt, forstår jeg bedre hvorfor mændene halser efter os. Men da jeg vågnede, kom jeg i
tanker om en ekskæreste, som kyssede endnu bedre. Så blev jeg ked af det og
heteroseksuel igen.
*
Drøm om Herbie Hancock
Jeg drømte, Herbie, at jeg var til koncert med dig, men folk var uopmærksomme og
snakkede højlydt, og på første række var der helt frit, så jeg satte mig derop og kunne
kigge lige ind i dit ansigt. Bagefter blinkede du til mig i baren og købte mig en drink. Jeg
håber det er et varsel om en stor musik, som kommer.
McEnroe
og der er John McEnroe som
hamrer foden ned i ketcheren
som om han dyrkede en helt anden
sportsgren
alligevel
er det McEnroe vi vil have på banen
20
FAKTA
Maja Lucas (f. 1978), stud. mag i Litteraturvidenskab
og Matematik ved Københavns Universitet. Skriver på
specialet ’Kamerafortællingens status i fortælleteorien.’
Medredaktør af tidsskriftet og forlaget
Bændel-ormen. Medredaktør på tidsskriftet Apparatur.
Fast skribent på tidsskriftet Graf.
Har udgivet digte i Hvedekorn og noveller og kortprosa
i tidsskrifterne Ildfisken, Svovlstikken, Bændelormen,
Apparatur og på Øverste Kirurgiskes website
Minimalportalen. Blev i december 2002 kåret som
’månedens forfatter’ på DR’s kultursite.
Deltager jævnligt i oplæsningsarrangementer og blev i
august kåret som ’aftenens talent’ af Pia Juul ved et
arrangement på Cafe Funke. På opfordring af Dansk
Forfatterforening læste Maja Lucas for nyligt op på
årets BogForum ved arrangementet ’Uhøjtidelig
lyriktime’.
Er udkommet med digtsamlingen Du og jeg og
novellesamlingen Trilogi, som er udsolgt. (Begge
udgivet på Bændelormen)

ham der konsekvent har misforstået
reglerne og alligevel vinder
*
maleren fik en blodprop i armen
og forskeren een i hjernen
så for en overfladisk betragtning
er alt i skønneste orden
*
Mine ar har jeg, også i dén grad!
De klæber til mig værre end en blodhævn:
3 år gammel slog jeg hovedet mod en radiator,
og siden da er de blevet mere udspekulerede.
Måske står kroppens udspring noteret,
lytter jeg længe nok til min lever,
kan det være den fortæller mig
hvor det næste ar vil tone frem.
*
Det er mig så umuligt at forestille mig
vinteren om sommeren
at jeg er helt stolt af min evne
til at leve i nuet.
*
Jeg ved ikke, hvordan vi kommer ind på det, men hun fortæller, at ænder har et dårligt
immunforsvar, det er derfor, det hele tiden går galt i Kina, hvor ænder, grise
og mennesker lever tæt op ad hinanden. Ænderne bliver ustandseligt syge, virussen muterer
og hopper over til grisen, muterer igen og bliver til SARS og Hongkong-influenza og
hvad ved jeg.
Jeg siger, at det er uretfærdigt, at en enkelt art skal være dårligere udrustet end de andre,
men hun trøster mig med, at det gælder for temmelig mange former for fjerkræ, kylling
og duer for eksempel, de er også de rene smittekilder, tænk bare på salmonellaen. Det er
først, fortæller hun, når fugle kommer op i en vis størrelse, at de ryster sig fri af det
dårlige immunforsvar. Strudse og svaner har eksempelvis et glimrende helbred.
*
Senere kommer hun i tanker om, at grise i moderne landbrug bliver aflivede, hvis de
kommer i kontakt med mennesker, altså andre end dem, som arbejder på bedriften. På
grund af smittefaren, siger hun. Jeg tænker på, om det er en speciel bakterie, eller om
mennesket i det hele taget er et urent dyr for grisen. Men jeg tør ikke forstyrre hende; hun
ser eftertænksom ud.
*
Så fortæller han mig, at læger tjener deres penge på samme måde som købmænd, at de
selvfølgelig har en interesse i, at folk er syge, helst alvorligt. En kræftknude giver den
praktiserende læge flere penge end fem forkølelser og så fremdeles, siger han, men jeg vil ikke
høre på ham. Alligevel fortæller han at embedsmænd i sundhedsministeriet hvert år laver en liste
over, hvor meget de enkelte sygdomme skal skæppe i kassen. Kender du den her, siger han,
hæmofagocyterende lymfohistiocytose, og han gentager, hæmofagocyterende
lymfohistiocytose, det er en sjælden blodsygdom, den giver virkelig bonus, siger han, og jeg
siger, at han skal holde sin kæft.
21

Lille ræsonnement
om den prosa,
jeg skriver
Af Maja Lucas
Per Aage Brandt sagde engang, at
lyrikere modsat prosaister altid
skriver om sig selv, også når de
lyver. I så fald er jeg en lyriker – som
mest skriver prosa.
Jeg er dårlig til at finde på. Jeg
skriver som regel om et individ, der
ligner mig selv til forveksling. Jeg
skriver altid ud fra noget, jeg føler.
Alligevel fordrejer jeg altid
virkeligheden. Det er bare ikke så
håndgribeligt som i en tekst med et
eksotisk univers eller en indviklet
historie. Jeg er altså ikke enig med
Per Aage Brandt. Men jeg er klar
over, at den prosa, jeg skriver,
bærer nogle lyriske træk.
Jeg skriver som regel i første
person, nutid. Ligesom i et digt, der
per definition udsiges af et jeg, som
beskriver sin øjeblikkelige tilstand.
Det er det performativt-skabende i
det, jeg godt kan lide. At et jeg taler
sin egen verden frem.
Handling interesserer mig ikke
synderligt. Stemninger, følelser og
situationer, derimod, interesserer
22
mig overmåde. Mest af alt
uhåndgribelige stemninger og
uudsigelige følelser. Situationer,
som ikke kan forklares, men som
må gennemspilles, bevægelse for
bevægelse, ord for ord, så læseren
selv fornemmer den i al dens
uudsigelighed.
Derfor er jeg særdeles optaget af
replikker. De giver direkte adgang
til den talendes bevidsthed,
samtidig med, at de aldrig til fulde
kan udsige det, som egentlig er på
spil i det talte. De viser
bevidstheden uden at forklare den.
Hvorfor skriver du så ikke dramatik,
kunne man spørge. Fordi handling
ikke interesserer mig, er svaret. Og
fordi jeg holder af læsetekstens
muligheder for beskæring, eksempelvis
midt i en scene, så kun det
mest intense og betydningsfulde
kommer med.
Hvorfor skriver du så ikke bare
poesi, kunne man spørge. Fordi jeg
godt kan lide, at prosaen er –
prosaisk. Jeg startede som de
fleste med at skrive digte, og jeg kan
stadig huske, hvilken lettelse det var,
første gang jeg skrev en novelle, at
skrive noget så enkelt som: ”Han
gik ind ad døren”. Noget, der ikke
skulle være originalt eller
hyperkomprimeret eller kækt
ordspillende. Muligvis siger dette
mere om min daværende opfattelse
af poesi end om prosaens
muligheder. Men det forekommer
mig stadig, at der er mere ånderum
i prosaen. At tingene får lov at være
mere simple end i poesien.
Den prosa, jeg skriver, lægger sig
tæt op ad både dramatikken og
lyrikken. Denne dobbelte nærhed
står for mig som en garant for, at
den ikke er en art bastardprosa,
som hellere skulle skrubbe hjem til
sit fædreland. For når begge
fremmede genrer trækker lige
stærkt i den, kan den ikke andet end
at blive stående. Som en genuin,
selvbærende prosa. Hvad jeg videre
betragter som en forsikring om, at
prosaen stadig kan bruges til noget
i kunstneriske sammenhænge,
selvom de store fortællinger skulle
vise sig at være døde.

Maja Dyrehauge Gregersen
(f. 1978), stud. mag i Dansk,
Institut for Nordisk Filologi ved
Københavns Universitet.
Skrift
er elskov
samtale med Maja Lucas
Af Maja Dyrehauge Gregersen
Hvornår begyndte du at skrive
med henblik på, at nogen skulle
læse det?
I teenageårene skrev jeg lidt noveller
og digte, som mange sikkert gør,
men det var et skrive-kursus på
Testrup Højskole i som-meren 2000,
der virkelig satte gang i det. Her
mødte jeg nogle meget inspirerende
mennesker og blev meget opsat på,
at det skulle være det.
Der findes nogle lidt stereotype
forestillinger om den stakkels
forfatterspire, der år efter år forsøger
at komme igennem med et
manuskript, men gang på gang får
det smidt i hovedet igen.
Hvad har du selv gjort for at
bryde igennem?
Jeg har sendt ind til tidsskrifter, og
så har jeg også sendt et manuskript
ind til nogle forlag, bl.a. til
Gyldendal i 2001. Jeg fik en konsulentudtalelse
på det, men de
afviste det. Jeg har ladet mig fortælle,
at der er grader af afslag, fra
det helt neutrale: ’Tak for manuskriptet,
det vil vi ikke se igen’, og
så det lidt mere nuancerede. Det
her var så det mere nuancerede,
men det var stadigvæk farvel og tak.
Gav det dig nogle forhåbninger
til at arbejde videre, eventuelt
ændre ved nogle ting og så
henvende dig en anden gang?
Det gav mig selvfølgelig noget at
23

tænke over, men de skrev ikke, at
jeg kunne henvende mig igen. Jeg
har også sendt manuskriptet til
Borgen og til Lindhardt & Ringhof,
og begge forlag har sendt konsulentudtalelser
tilbage, hvor de har
skrevet, at hvis jeg vil arbejde videre
på det, vil de gerne se på det igen.
Er det en kritik, du kan bruge til
noget?
Jeg er meget i tvivl om det, det er
også grunden til, at jeg ikke rigtigt
har arbejdet videre med det. Det er
en novellesamling med den
samme fortæller hele vejen igennem,
og fra det ene forlag fik jeg at
vide, at det måske skulle laves om
til en roman. Det har jeg også hørt
fra andre af mine skrivende venner,
der har læst det, men jeg vægrer
mig lidt imod det, for jeg synes ikke,
det er en roman. Men de har ret i,
at der skal gøres noget ved det. Jeg
kan bare ikke se, hvad det er.
24
Når man henvender sig til et
forlag, frygter man så ikke at få
at vide, at man ikke har talent. Er
man bange for at tage det spring
og få den erkendelse?
For mig har det ikke handlet så
meget om forlagenes bedømmelse,
og det tror jeg egentlig, det
gør for de færreste, for i den poetiske
undergrund ligger der lidt den
holdning: ’Forlagene, de er jo kun
ude på profit, de er nogle værre
skurke og røvere, de kan ikke læse
indenad’ osv. Bedømmelsen ligger
der jo hele tiden, hver gang man er
ude og læse op, og ved hver eneste
lille tekst man sender ind til tidsskrifter.
Så for mig har det faktisk
været en større spænding at vente
på tidsskrifternes dom. Jeg var så
også heldig at få en relativt pæn
behandling fra Gyldendal, så jeg
mistede ikke modet ved det.
Frygter man ikke, at folk siger:
Hvad fanden skal vi bruge det til?
Nej, sådan har jeg aldrig tænkt på
det. I og med at man får udgivet en
bog, er der i hvert fald nogen, der
tager én alvorligt, kan man sige. Så
tager forlaget én alvorligt, eller
tidsskrifterne gør det. Men jeg tror
da også, at de fleste, der har
trangen til at skrive, til at udtrykke
sig, også har en tro på sig selv og
på, at det er godt, og at det er fedt,
det de skriver.
Så den tro rækker udover de
eventuelle forestillinger, man
måtte have om, hvordan folk nu
modtager det, man har skrevet?
Ja, det tror jeg. Altså, nu har jeg jo
heller ikke prøvet at få dårlige
anmeldelser. Det må være hårdt at
se sin bog blive sablet ned i
pressen, men umiddelbart så: Ja.
Hvor kommer skrivetrangen fra?

Nogle taler fx om, at den opstår af
en følelse af fravær eller uforløste
traumer. Jeg har mange vrangsider,
men jeg håber da ikke, at der
eksisterer sådan et 1:1 forhold
mellem dem og kunsten, for så
skulle man jo vælge mellem det
gode liv og den gode kunst, og de
fleste af os vil jo gerne have begge
dele. For mig handler det først og
fremmest om en udtrykstrang, men
hvad dén så opstår af, fortaber sig
for mig i de psykolo-giske eller
underbevidste tåger.
Dine tekster er blevet trykt i forskellige
tidsskrifter, og du har
læst op mange steder. I august
på Cafe Funke vandt du i en
konkurrence, hvor man blev
vraget eller valgt ud på stedet.
Hvor får du modet fra?
Som sagt, så har jeg en tro på, at
det er godt, det jeg skriver. Og hvis
andre ikke kan se det, så er det
deres problem. Man kan jo aldrig
tilfredsstille alle. Der vil altid være
nogen, der synes, det er dårligt,
men heldigvis også nogen, der
synes, det er godt, og så må man
støtte sig til det.
På DRs hjemmeside har du i et
interview sammenlignet Litteraturvidenskab
og Forfatterskolen
og bl.a. sagt, at miljøet på
Forfatterskolen er hårdere end
på Litteraturvidenskab, hvor
man måske lettere undgår
sammenbruddene, fordi man
har studiet at falde tilbage på.
Grunden til sammenligningen
var, at der er utrolig mange på
Litteraturvidenskab, som drømmer
om at blive forfattere. Er du
selv gået udenom forfatterskolen
for at beskytte dig selv?
Nej, det er jeg ikke. Jeg prøvede at
søge ind i 2001, men kom ikke ind.
Det var da surt show, men så
tænkte jeg: ’Nå, så kan jeg lige så
godt få gjort min uddannelse fær-
dig, for det vil jeg egentlig også
gerne og så tage den derfra.’
Du beskæftiger dig med to
umiddelbart modsatrettede
aspekter af litteraturen: Den
analytisk/teoretiske bl.a. gennem
studiet og så den kunstneriske
gennem dit arbejde som
forfatter. Hvordan spiller de to
aspekter sammen?
Der er ligesom to myter om det, så
vidt jeg kan se. Den ene er, at man
ikke må blive alt for akade-misk, og
den anden er, at man også ville blive
overrasket, hvis fx en læge
begyndte at skrive digte. Begge
positioner er lidt mærke-lige. Der er
mange på både Dansk og
Litteraturvidenskab, der skriver selv.
Desuden er det også blevet mere
udbredt, at forfattere leger
anmeldere og omvendt. Så jeg ser
ikke noget mærkeligt i det for så vidt,
at når man læser og arbejder
akademisk, bliver man klogere på
25

andres tekster, og det er jo også en
forudsætning for at kunne skrive; at
man læser en masse tekster, ville
jeg mene. På den måde er det en
gave, synes jeg. Men det er klart, at
man ikke nødvendigvis bliver en god
forfatter af at være en god
studerende eller af at være en god
kritiker. For mig at se handler det
mere om, om man har tid og fokus
til at kunne skrive. Og ikke om at
det akade-miske blokerer for den fri
kreative proces.
Det kunne jo tænkes, at de to
sider stod i et komplementærforhold
til hinanden, fordi den
analytiske bevidsthed, man får
ved at arbejde med litteratur
vendes indad, så man kommer
til at se meget kritisk på sine egne
tekster. Det kan være en udfordring,
men det kan måske også
være et problem?
Jeg tror, at ligesom med livet så
skriver man forlæns, men forstår
baglæns. Man kan aldrig gå ind med
sine litteraturkritiske briller og sige:
Dét og dét er dårligt, og dét og dét
er godt. Hvis man kan det, så er det
også en dårlig tekst. Jeg tror, at alle,
som skriver, har den der fornemmelse
af, at hvis man skriver noget
godt, så bevæger man sig også ud
26
et ukendt sted, hvor man ikke rigtig
ved, hvad det er, man har gang i,
men det føles godt, intuitivt er det
godt. Jeg oplever aldrig, at min indre
kritiker tager over, mens jeg skriver.
Det er først langt senere i
processen, men det er stadigvæk
ikke den litteraturvidenskabeligt
skolede kritiker. Siden hen kan man
så gå ind med det kritiske blik og
sige: ’Det er dét og dét, der sker i
teksten.’
Hvordan vil du karakterisere dit
eget forfatterskab, som det ser
ud nu ?
Jeg har efterhånden fundet ud af,
at jeg er god til at skrive replikker,
så det er i hvert fald noget, jeg har
opdyrket. Ellers tror jeg, at mange
af teksterne er kendetegnet ved en
uhåndgribelig følelse, som bliver
holdt i et skarpt sprog. Sådan har
jeg det fx med teksten ’Jeg
drømmer, at min far kan lide fugle’,
som er trykt i Hvedekorn. Den har
noget knivskarpt over sig samtidig
med, at det er meget flygtigt, det der
egentlig foregår. Og så lidt
underspillet humor en gang i
mellem, men det er ikke noget, jeg
har arbejdet bevidst på, det opstår
bare engang imellem.
Måske også noget morbidt?
Ja, det kommer også gennem den
medicinske motivkreds, jeg
arbejder meget i.
Hvis du ser på de noveller, du
har skrevet, er der så et tematisk
felt, som du kredser om?
Det er ikke så bevidst, men bagefter
kan jeg se, at jeg skriver meget om
sygdomme og læge-verdenen og
krop. Det er åbenbart blevet et stort
felt for mig. Jeg har altid syntes, at
det er et pudsigt sammenstød, der
sker i lægeverdenen mellem
kroppen, som normalt er udtryk for
noget per-sonligt og noget meget
intimt ved berøring med andre og
så den fuldstændig medicinske
tilgang til den. Måske kan jeg i
virkeligheden godt lide, at man får
gjort kroppen objektiv ved at gå til
lægen. At det ikke længere er tabu,
som i den novelle jeg har skrevet til
Bændelormen, hvor en ung kvinde
går til lægen, fordi hun ikke er sikker
på, at hun får orgasme. Det er
måske det ultimative sammenstød
mellem kroppen som det intime
subjekt og så det knastørre
objektive i lægeverdenen.
Er forsøget på at objektivere

kroppen i virkeligheden et ønske
om at anonymisere jeget?
Anonymisere? Det ved jeg ikke
rigtigt. Måske ikke lige hvad kroppen
og lægeverdenen angår, men der
ligger nok et anonymiseringsønske
i fortællestilen, for selvom det er
jegfortællere, så sker de
interessante ting som regel mere i
de andre personer. Det er et jeg, der
ligesom skubber de andre personer
foran sig.
Jegfortællerne i dine noveller er
i en vis forstand tømt for bagage.
De bringes i en situation, hvor de
bliver hylstre for omverdenens
indtrængen. Hvad vil du opnå
med den type fortæller?
Det er svært at sige. Det er noget,
der er forholdsvis ubevidst. Men hvis
jeg skal prøve at se på det udefra,
så har jeg altid godt kunnet lide at
bruge jegfortællere, fordi de
relativerer tekstens udsagn. Jeg
kan godt lide, at der ikke bare står
et eller andet fak-tum, men at der
faktisk er en person, der siger det.
Det gør udsagnet mere interessant.
Sam-tidig kan jeg godt lide, at jeg
fortælleren bliver sådan en slags
jokerfigur, ligesom Højholt kan have
det i nogle af sine digte.
Er det noget med, at sådan en
jokerfigur får de andre personer
til at fremstå tydeligere?
Ja, det tror jeg altså. Jeg vil gerne
lave noget, der er jegbundet uden,
at det bliver personbundet. En jegfortælling,
hvor det ikke er jeget, det
drejer sig om.
Dine noveller virker tømte for
følelser, fordi du anvender den
fotografiske stil. Men når man
har læst dem, sidder man til-bage
med en kraftig fornemmel-se af,
at de er ved at koge over af
uforløsthed. Hvordan kan det
være, at du bruger den her
nøgterne stil?
Det er bare en stil, der er faldet mig
naturligt. Jeg kan huske, at nogle af
mine første digte var sådan nogle
meget Søren Ulrik Thomseninspirerede
kæmpestore følelsesdigte
med masser af lange tunge
ord. Men på et tidspunkt blev jeg
træt af den stil, eller snarere var det
dér, jeg begyndte at skrive prosa i
stedet for digte. Måske er det fordi,
jeg synes, følelser er svære at
beskrive, og at henlægge det
følelsesmæssige til replikkerne er
så min måde at håndtere det på.
Hvad er det fascinerende ved
den fotografiske stil?
Jeg tror, det er noget, der ligger i
tiden. Vi vil ikke have de der store
fortællere, som forærer os det hele.
Vi vil have det skåret ind til benet,
læseren skal tænke selv osv. Jeg
skal ikke kunne sige, hvorfor det er
sådan. Men for mig er det i hvert
fald en måde at gøre teksten hård
og kontant på.
Med den enkle stil og med de
umiddelbart banale hverdagshændelser
som du skriver om,
så lurer faren vel for, at du bare
har skrevet et stykke prosa, som
ikke har særlig meget med kunst
at gøre, som ikke rummer det der
ekstra niveau. Er du bevidst om,
at der skal ligge et dy-bere lag,
inden du går i gang?
Nej, det er ikke noget, jeg opsøger
bevidst, men omvendt så tænker
jeg selvfølgelig ikke om alt, hvad jeg
oplever i hverdagen: ’Nå, men det
kan jeg bare skrive ned.’ Det
kommer af den gnist, der pludselig
kan ligge som noget særligt i en
situation. Om det så var særligt for
mig eller for andre. Det er nærmest
sådan en formfølelse, hvor jeg
tænker: ’Det her kunne godt blive til
27
Foto Letlab

noget litteratur, til en novelle. Nu
prøver jeg at sætte mig ned og
skrive det.’
Hvor er du blevet inspireret til at
bruge den fotografiske stil?
Jeg har læst meget af Raymond
Carver, og det jeg skriver minder
unægteligt meget om hans stil,
uden at jeg dog vil kalde mig selv
en epigon, for nogle steder hos
Carver er fortællerinstansen mere
udvidet. Carver har desuden oftere
end mig nogle klarere tematikker
og klarere motiver, som mere
direkte peger på, hvad det egentlig
er, der foregår. Lidt ligesom hos
Hemingway, hvor der er et konkret
isbjerg, der peger på motivet: ’Nå,
det var dét; hun skal have en
abort…’ [fra novellen ’Bjerge som
hvide elefanter’]
I øvrigt tror jeg, at min stil ligger
tættere på sådan noget højholtsk
show end Carvers stil.
Hvad mener du med højholtsk
show?
Det vil sige en skrivehandling, der
udfoldes i et begrænset tidsrum, og
når det tidsrum ophører, er handlingen
færdig. I virkeligheden opfatter
jeg mine noveller som digte
eller som prosa skrevet over en
lyrisk situation. Situationerne er så
at sige de samme uhåndgribelige
som dem, der findes i lyrikken, men
sproget er prosa, men en prosa
som jeg forsøger at holde meget
stramt.
Hvor meget er personen Maja
med i det, du skriver?
Jeg har brugt en del selvbiografisk
materiale. I den novellesamling,
som jeg har sendt ind til forlag,
hedder fortælleren også Maja, og
det har jeg egentlig valgt bevidst,
fordi jeg synes, det var sjovt at
arbejde med et litterært pokerfjæs:
28
At anvende et jeg, der ikke var mig,
ligesom i novellerne, hvor jeget er
så anonymt, at det er tæt på at
udradere jegfortællerens kategori,
som ellers typisk er mere personlig
end tredjepersonsfortælleren.
Samtidig syntes jeg, det var sjovt at
skabe det her sammenfald mellem
fortællerjeget og forfatterjeget, som
et legende spil med fortællerinstansen,
men det kan godt være,
at der er en fare for, at det slår over
i den modsatte grøft. At folk tænker:
’Åh, har du virkelig selv oplevet det.’
Men omvendt; hvis jeg bare havde
ønsket at lægge afstand, kunne jeg
have valgt et fuldstændig andet
navn.
Hvilke krav stiller du til dig selv
som forfatter?
Jeg stiller de højeste og benhårde
krav. Det skal holde hele vejen. Man
ved jo godt, hvornår man har skrevet
noget, der er godt, og hvornår man
har skrevet noget, der er dårligt. Det
er et spørgsmål om at turde se det
i øjnene og så gøre det hele tiden.
Kræver det ikke en god portion
selvtillid at udøve den selvkritik,
hver gang man har skrevet noget?
Jo, men det kan man blive nødt til,
medmindre man stoler så meget på
andre, at man vil lægge det ud til dem,
men det ville være en meget dårlig
ide, synes jeg. Det er jo én selv, der
er forfatteren, og som skal lære af
den forkastelse, det er at sige: ’Nej,
den her tekst er ikke god nok’, og
derigennem få skær-pet sin
intuition.
Hvor ser du dig selv som forfatter
om nogle år?
Jeg håber, at jeg har fået udgivet en
bog, og det ville jo være rart at
udkomme på et af de store forlag,
fordi man får så meget opmærksom-hed
foræret, så det kunne jeg
da godt tænke mig.
Og hvad med den studiemæssige
side af sagen?
Ja, det er straks værre. Nu har jeg
jo involveret mig i de her tidsskriftprojekter,
bl.a. som medredaktør på
Apparatur, og det kan jeg sagtens
bruge mere tid på, hvad jeg også
ser frem til, men det er jo ikke noget,
der giver penge, så det må jeg prøve
at finde ud af. Lige nu trives jeg ret
godt med at skrive speciale, og i den
forbindelse tænker jeg, at det også
kunne være sjovt at skrive Ph.d.,
men det skulle ikke være på bekostning
af skriveriet. Spørgsmålet er,
om man kan holde to fokuser på den
måde. Det er jeg selv ret meget i tvivl
om. Der er nogle få, der gør det,
men der er ikke den store tradition
for det i Danmark.
Så hvis valget stod mellem den
studiemæssige karriere og en
karriere som forfatter?
Så ville jeg helt klart vælge forfatterkarrieren.
Det at skrive er det sjoveste
og det højeste for mig. Og jeg
synes da også, at jeg har været i
studiekriser mange gange, hvor jeg
har siddet og tænkt: ’Hvad skal det
her til for? At sidde og skrive
kommentarer til kommentarer, når
det der egentlig tænder er bøgerne,
og alt det der forpulede sekundærlitteratur,
det kan man da stikke skråt
op.’ Helt så sort og hvidt er det
selvfølgelig ikke. Der er jo tale om
en glimrende og gavnlig viden-skab,
men mit hjerte banker meget mere
for litteraturen end for litteraturkritikken.
Hvad sker der med dig, når du
sidder og skriver? Du sagde, at
det var det højeste…
Jeg synes, det er en meget
meningsfuld beskæftigelse Det er
noget meget levende, det er
ligesom at elske eller noget lige så
intenst.

Digteren &
landskaberne
- Om og med digteren Morten Søndergaard
”Digtet ”Digtet er er en en fantastisk fantastisk optik optik at at have, have, fordi fordi det det er er et
et
sted, sted, hvor hvor skønhed skønhed kan kan forekomme, forekomme, hvor hvor vi vi kan
kan
undersøge undersøge sproget, sproget, hvor hvor vi vi faktisk faktisk i i bedste bedste fald fald har
har
gjort gjort vort vort arbejde arbejde så så godt godt vi vi kan, kan, og og mere mere til: til: hvor hvor vi
vi
har har overgået overgået os os selv. selv. Digtet Digtet findes findes faktisk. faktisk. Digtet Digtet er
er
det det eneste eneste håb.”
håb.”
Se Morten Søndergaards VINCI, SENERE side 10
29

Interview med digteren Morten Søndergaard
Af Pedro Carmona-Alvarez
og Tiril Broch Aakre
T: Hvorfor valgte du titlen
«Vinci, senere» til din seneste
digtsamling?
Først og fremmest fordi den er
rigtig; det vil sige, at jeg boede tre
år i en lille landsby i Italien som
hedder Vinci, Leonardos fødeby
, og dér skrev jeg bogen, men den
faldt først på plads da jeg flyttede
fra byen. Det var som om flytningen
eller bruddet gjorde det muligt
at skrive bogen. Det kender de
fleste nok: det er i bevægelsen, at
det sker, det er på rejsen, i zonen
mellem et sted og et andet, i
pausen, i bruddene, linjebruddene!,
at betydningen indfinder
sig. Der sker noget, når man flytter
sig. Det gør der også, når man
skriver «senere» efter et ord.
«Senere» som i en tegneserie:
«Horsens, senere». Hvad er sket?
Hvad har fundet sted? Tid og sted
spændt ud mellem et meget
betydningsbærende komma. Det
«senere» kan være helt
provokerende. For hvad sker, hvis
30
man siger «Danmark, senere» eller
«Landskabet, senere» eller «Digtet,
senere»? På en måde er «senere»
en anledning til at tænke over et
hvilket som
helst ord!
P: Du har beskrevet digtet som
den længst mulige vej til
erkendelse…
Det kan være vigtigt at gå en omvej.
Jeg tror at udsættelsen er
interessant, det er ikke at nå frem,
det gælder om. Det gælder i første
omgang om ikke at være rettet mod
et slutpunkt, for så får man så
meget som muligt med. Og hvad
er erkendelsen i denne sammenhæng,
når man taler om digtet?
Det er ikke det samme som
filosofisk erkendelse. Jeg tror det for
mig handler mere om en skøn
erkendelse. For hvad når man
egentlig frem til i et digt? Det er ikke
nødvendigvis pointen man vil have,
det er ligesom mere den støj, man
kan samle op undervejs, ja støj vil
jeg holde fast ved, for det er jo ofte
i støjen, at tingene åbner sig.
Afrikanske trommeslagere binder
kapsler til deres trommer fordi
dæmonerne bor i støjen. Der skal
være plads til dæmonerne. Så hvis
man kun går lige frem og efter
målet, mister man hele muligheden
for noget andet, muligheden
for en åbning ud af digtet.
T: Men der er også en stærk
ordenssans i dine digte?
Jeg har en stærk oplevelse af, at
jeg befinder mig i kaos. Med hensyn
til det at nå frem, er det en
banal iagttagelse, at hver gang
man har skrevet et digt, eller en
digtsamling, så siger man jo ikke
derefter: nu er digtet skrevet, nu
er det slut, nu er vi kommet frem
til noget. Man begynder jo bare
forfra hver gang. På den måde
bliver hvert eneste digt et bud på,
hvad der skal stå på digtets plads.
Og hvert digt bliver således en
skitse til et digt. Jeg vil meget
gerne holde fast ambitionen om
det fuldendte digt, den går aldrig i
opfyldelse. Man kan sige, at ambitionen
jo i virkeligheden er at
skrive et digt, der kan formulere
hele verden, hele universet -
noget som slet ikke har med mig
gøre, altså jeg er ikke interessant,

Leonardo Da Vinzi,Bebudelsen
jeg’et er ikke interessant i den
sammenhæng. Det er noget, som
ligger helt uden for mig.
P: Du siger, at et digt for dig ikke
er noget, der findes på forhånd?
Mm, ja. Jeg har et digt, som hedder
«Nedtælling». Det tager udgangspunkt
i en skulptur af Michelangelo,
der står i Milano, Pietà di Rondanini.
Den har for mange arme, blandt
andet en arm, som ikke hører til
skulpturen, der står og stritter ud,
og Maria har tre øjne!
Michelangelo er kendt for at sige at
inde i blokken findes skulpturen
allerede. Det gør han blandt andet
rede for i ”Sonet nr. 151”:
Den bedste kunstner gør sig ingen
tanke, som ikke allerede ligger
gemt i marmorblokkens masse,
og kun hånden, som lyder intellektet,
får den frem.
Den lidelse, jeg undflyr, og det gode,
jeg stræber efter, skjuler sig i dig,
du, yndefulde, stolte, ædle kvinde;
men jeg tilstår, min kunst slår ikke
til
For at opnå den virkning, jeg
begærer. Og kærlighed har ikke
skylden, eller din skønhed,
hårdhed, lykke, din foragt;
Du bærer i dit hjerte både død og
mildhed, men min lave ånd, som
brænder, kan ikke drage andet
frem end døden.
Som man kan se, er det ikke et
helt simpelt forhold! Men Pietàskulpturen
skulle komme til at stå
og dementere dét udsagn, for der
er to skulpturer i skulpturen; han
ombestemte sig undervejs. Jeg
oplever, at digtet bliver til, ved at
det skrives frem. Det oplever de
fleste digtere. Jeg sammenligner
det med, at man bevæger sig
gennem et landskab. Der kan
man iblandt have følelsen af, at
landskabet bliver til under fødderne
på én, eller i og med at man
passerer gennem landskabet,
bliver det til, netop på grund af at
man passerer gennem det. Altså
ved at bevæge sig, kommer landskabet
til syne. Det bliver sådan
set bliver til i mødet hele tiden.
Det er derfor, jeg også tænker på
det, jeg skriver som en slags
gange; man falder ligesom hele
tiden frem i den betydning, der
bygges op.
P: Du er optaget af rytmen...
Ja, rytmen kan trække stoffet frem.
Det handler om at raffinere støjen
eller det kaos, man er i, det er en
form for rytme, og den rytme kan
næsten fungere som en pumpe,
som kan trække digtet videre,
steder man ikke kunne forudse,
og det er jo også det, man gerne
vil som digter, at komme til et
andet sted, end det man har som
udgangspunkt.
P: Du har sagt, at digtet er et
alkymistisk arbejde, hvor du bare
aldrig får skabt guld. Men det er
vel heller ikke interessant?
Nej, det er processen. Jeg forsøger
nok at rense meget af det
processuelle væk. Ikke fordi jeg
ikke synes det skal være der, men
jeg skriver digtene igennem så
mange gange, at de til sidst bare
står frem på en anden måde. Jeg
arbejder virkelig med dem længe, i
mange omgange, det er egentlig
først, når jeg synes, at de holder op
med at forandre sig, at jeg kan
udgive dem. Jeg vil vældig gerne
lade ting trække videre fra bog til
bog. For eksempel suiten med
landskaberne i denne bog; den er
en slags skyggetekst til teksten
«Kompas», som står at læse i min
digtsamling Bier dør sovende fra
1998. Oprindelig skrev jeg en tekst
til hvert afsnit af «Kompas». Jeg
skrev det ovenpå hvert afsnit, det
er en slags surdejslogik; du skal
have noget med fra den forrige dej
for at den næste kan vokse. Jeg forestiller
mig hvert digt som en slags
hypertekst, hvor digtet bare er et
snit, og ind imellem hver linje findes
det andet digt, og hver linje kan
være begyndelsen til et andet digt,
men det er forfatterens opgave at
foretage de snit, og det skal man
stå ved.
P: Du har jo oversat Jorge Luis
31

Digtet er det eneste håb
Borges. Hvordan har oversættelsesarbejdet
virket ind på din
egen skrivning?
Godt spørgsmål (lang pause). Jeg
tror, Borges har lært mig mange
ting, ting som slet og ret handler
om, hvad god litteratur er. Jeg har,
via Borges, for eksempel beskæftiget
mig meget med den retoriske
figur eller det fænomen, som listen
er. Jeg oplever den som utro-lig
poetisk. En liste kan være et digt.
Jeg tænker på spændet mellem
hvert element på listen, samtidig
med at elementerne jo bindes
sammen med hinanden af en
grund, og det er jo den grund, man
leder efter i et digt. Jeg tænker på
listen med dyr, som også Foucault
citerer i Ordene og tingene:
På dens usandsynlige sider kan
man læse, at dyrene inddeles i (a)
dem, der tilhører kejseren, (b) de
balsamerede, (c) de tamme, (D)
pattegrise, (e) havfruer), (f) fabeldyr,
(g) løse hunde, (h) dem, som
er inkluderet i denne klassifikation,
(i) dem, der hidser sig op som
vanvittige, (j) dem som findes i stor
mængde, (k) dem, som er tegnet
med en fin kamelhårspensel.
(I) etcetera,(m) dem, der lige
har slået vasen itu, (n) dem, der
på afstand ligner fluer.
Her er der nogle spring, man bare
accepterer. Man undrer sig jo. Det
er også en slags skridt: du træder
ud og ved ikke om der er fodfæste,
og så der kommer det fodfæste.
Og så næste skridt. Det kan være
noget vældig ulige, afstanden i
trinene. Foucault siger, at det er
listen med dyrene, der generede
hans bog [altså satte hans bog i
gang…!], overvejelsen over, hvad
32
diskurs er. Og Borges har nogen
fantastiske lister, som har interesseret
mig, sådan at det at lave lister
er blevet en måde at skrive bøger
på, det at kaste nyt materiale efter
hinanden, dynge op med billeder,
ikke det man regner med, men en
slags ophobning. Der var meget af
det i digtsamlingen Bier dør
sovende, som jeg prøvede at rense
ud i den nye bog, men så har jeg jo
selvfølgelig vulkanlisten som faktisk
genererede en hel sang eller suite.
Udgangspunktet var en liste i
«Opslagsbog for skole og hjem
1964» over verdens aktive vulkaner.
T: Men så har du sidste del,
som har de små ord, den
hedder jo «De mindste ord»?
De små ord, ja titlen skyldes en lille
oplevelse jeg havde i et tog på vej
til Rom. Jeg havde de her digte med
og sad og arbejdede med dem.
Overfor mig sad en ældre dame.
Hun fulgte ivrig med i hvad jeg
gjorde og til slut kunne hun ikke dy
sig og spurte mig på engelsk «What
language is that?». Og jeg svarede
«Danish». «Oh», udbrød hun, «You
have such small words!». Men
bestræbelsen var jo netop at skrive
ned til de mindste bestanddele af
sproget, til de sproglige atomer og
mindste betydningsenheder.
T: Et sted siger du, at du går
uden grund under fødderne,
men jo mere du går, jo længer
du har gået, jo tryggere kan
skridtene du tager være, jo
mere skal du bære på, så at sige.
Hvis digtet er en lille krop som går,
kan man sige, at mulighederne
bliver færre, fordi der er en mening
bygget op bagved, men hvis man
sammenligner med en almindelig
gåtur, et digt med en gåtur, så er
der et fænomen som jeg har lagt
mærke til, det er at ca. en tredjedel
inde i digtet - men det gælder også
prosa - der kommer listen, der
kommer omslaget, der kommer
krisen, der kommer konflikten. På
den anden side sker der en
mærkning af kroppen, en slags
udtoning, slutning. Som svarer til
den oplevelse man har når man går,
ca. en tredjedel inde i en gåtur, den
underlige blackout, den underlige
tomhedsfornemmelse, hvor man
har gået sig tom. Og på den anden
siden af det, er det en eller anden
form for tanke eller erkendelse, en
idé. Jeg har et digt som specifikt
handler om det, at gå baglæns,
tænke tankerne tilbage, hen til det
mærkelige punkt der.
T: Kan du ikke sige lidt mere om
at gå baglæns? Vinci, senere
begynder jo med at gå baglæns,
«At gå baglæns i egne fodspor».
Jeg ved ikke helt hvorfor der er så
meget med at gå baglæns. Jeg
tror det startet med billedet af, at
maleren går baglæns for at få
overblik. Og helt konkret forholder
begyndelsen sig til et tidligere digt.
Oprindelig var denne tekst tænkt
som en slags note til mig selv.
Jeg ville skrive, hvor hver enkelt
ting i ”Kompas”-digtet kom fra. Og
det blev en dødkedelig tekst. At gå
tilbage og spørge, hvor kom digtet
fra? Det kunne ikke lade sig gøre,
det var ikke interessant at spørge
om. Men denne gang baglæns,
der kom der noget nyt! På
samme måde som man går
tilbage for at se, hvad man

egentlig er i gang med. Det er en
slags bevægelse ud og ind af
fokus, ud og ind af del og helhed.
T: Et motiv i din bog er alle
gæsterne, der kommer – og det
ubehagelige ved det at de
trænger sig på?
Vi selv er jo selv gæster. Måske
kommer gæsterne et sted inde fra
støjen, man er jo hele tiden gennemtrængt
af stemmer, der er hele
tiden stemmer. Jeg tænker kærligt
på dem, som en commedia dell
artetrup, som vender alt på hovedet.
Når jeg skriver, har jeg hele tiden
opfattelsen og fornemmelsen af at
ville nå frem til en stemme, som ikke
er min, men som siger mig. Jeg
lytter til noget i det øjeblik jeg skriver
det, og det er en fantastisk
oplevelse. Ja, jeg vil sige at det er
derfor jeg skriver, det er at nå frem
til det øjeblik, hvor jeg siger noget
med stor overbevisning, som jeg
ikke anede, at jeg vidste. Man kan
gøre det med en sikkerhed, hvor
man næsten lytter til sig selv, man
dikterer noget til sig selv, men man
er ikke nogen af stederne. Det er
det jeg mener med at det faktisk
ikke så meget er mig det handler
om. Men jeg tror omvendt heller ikke
på, at det er strategier man kan
iværksætte for at opløse jeget, jeget
er der jo, det er jo derfor jeg kalder
vulkandigtet for et selvpor-træt -
ironisk, men der står bare ikke «jeg»
i digtet. Man kan ikke undgå det! Der
er mange strate-gier for at undgå
jeget; man kan drikke sig fuld, ryge
sig skæv, men det er ikke så meget
det det handler om. Det handler
mere om at opleve den samtale
som fore-går hen over hovedet på
den som skriver: at være to; at være
den som lytter og den som skriver
ræsonnerende. Der er en slags
resonans i det, som faktisk svarer
til skridtet mellem foden og grunden
og det man trykker ned mod,
aftrykket, faktisk, på sporet.
P: Michelangelo siger, at skulpturen
findes inden i stenen, men
du siger at inden i skulpturen
findes der atter skulptur. Er det
hele den proces, du går igennem,
når du bliver selvkommenterende,
at digtet bærer i sig så
mange forgreningsmuligheder?
Jeg tror man kan angribe den
figuren på mange måder. Det er
som på Ota Solgryn-pakkerne i
gamle dage. På en forside har han
en bog, og indeni er det et billede
af den samme forside mise en
abyme og hvor skal man lægge
snittet, fokus? Søren Ulrik Thomsen
skrev en poetik, hvor han havde
oplevelsen af at digtene findes
på forhånd. Jeg tror mere på det
øjeblik jeg snakkede om før, der
hvor digtet sker, og det er næsten
i en sådan slags svimmelhedsfølelse,
hvor man oplever alle de
spejle eller gentagelser. Jeg forstår
slet ikke, at digtet eller skulpturen
skulle kunne findes på forhånd, og
Michelangelo skulle jo komme til
at dementere det selv. Men så
kommer den størrelse ind hos
Michelangelo, at døden stopper
processen - han arbejdede på kun
Pietà’en seks dage før sin død -
døden stopper spejlingen, ekkoeffekten,
og den er jo reel, men
skulpturen er stadig væk ufærdig,
den står jo fortsat og betyder alt
det der. Man kan sige helt banalt
at skulptur og digt er stærkt forbundet,
der mangler noget, der er
Digtet er det eneste håb
taget noget væk, det er en koncentration,
en orientering om form. Et
digt er en skulptur af musik!
P: Oplever du at det er lidt
frustrerende; på den ene siden
er det formarbejdet, at hugge
ud, samtidig er alle spejlene
der, det kaotiske?
Jeg tror jeg har det bedst i den
tilstand, hvor tingene ikke er fastlagt,
det er en sådan slags sanserus,
oplevelsesrus, som Niels
Lyngsø har kaldt «verdensfølelse»
eller «verdensfornemmelse». Jeg
tror digtet eller enhver form for
æstetisk greb kan rumme en på
Michelangelo, pieta, Rondanini
33

oplevelsessiden utrolig lykkefølelse.
Man kan stå foran et billede
eller læse et digt og opleve stor
lykke. Måske er det derfor vi
læser, vi går efter det øjeblik hvor
noget sker, ikke sandt?
Jeg tror det som foregår i den
situationen har at gøre med egenskaber,
man oplever verden som
at den har alle de egenskaber,
samtidig med at man oplever at
man selv har dem, man oplever
faktisk, at ja, det er rigtigt, sådan
kan det se ud, samtidig oplever
man at jeg er også sådan, så er
jeg også en del af verden. Det
giver den lykkeagtige følelse, men
det behøver ikke å være noget
smukt, det kan være som hos
34
Morten Søndergaard
Munch eller David Lynch med
noget som skurrer, det behøver
ikke være lækkert, det kan lige så
godt være dysforisk, men man oplever
en overflod af egenskaber.
Det mærkelige er at når det går
godt, så tænker man ikke, så ved
man ingenting, så handler det faktisk
om at gøre sig dum, eller
uvidende. Det er en fascinerende
ting dette med ikke-viden eller
uvidenhed. Når man skriver eller
læser et digt, kan man læse noget
man ikke forstår, men mærke at
her er der noget, der er godt, som
nogle af disse oplæsninger vi har
hørt, jeg mærker at nu sker der
noget, men jeg ved det ikke, jeg er
i sansningens forkontor, så at
sige, og der vil jeg helst blive så
længe som muligt, for man kan
altid gå tilbage, eller gennem det
rationelle og veksle den ikke-viden
om til viden, men det kan jeg altid
vente med, det handler om udsættelsen,
så jeg vil helst vente
så længe som mulig.
Det er ligesom den oplevelse,
man har haft i skolen, hvor man
møder poesien for første gang.
Man ved ikke hvad det er for noget,
men det er et eller andet, jeg ikke
forstår, og jeg vil bare ha lidt
mere af det der, så kan jeg forstå
det senere!
T: Er det en skøn erkendelse?
Ja, og de skønne erkendelser vil vi
gerne have, og det også sådan vi
orienterer os, ikke sandt?, og det
tror jeg igen vi kan sammenligne
med det jeg sagde om egenskaberne,
man fornemmer bare noget,
egenskabsoverflod, mellem dig og
verden, kontakt – i en slags udveksling,
hvor man i hvert fald er
lige, ligeværdige, det er etisk,
faktisk. Men det er helt konkret, en
stopper, hvor man ser tilbage på,
hvad man har gjort, og tænker at
dén vej, det går ikke længere, så
må jeg gøre noget andet.
Orienteringspunkt, proces.
P: Har der været nogen
forbindelser til amerikansk
poesi i dansk poesi?
Der findes også folk som, mere
indefra, bruger deres egen skrift til
at komme videre. En forfatter som
Ashbury har betydet meget for mig,
«Kompas» kunne jeg ikke have
skrevet uden å have læst Wave,
simpelthen ikke. Jeg kunne ikke
have skrevet landskabsteksterne
uden den østrigske digter Peter
Waterhouse. Så promenerer jeg
forhåbentlig vis på en anden måde,
men det er godt at have nogen at
følges med.

T: Da er grunden ikke så usikker?
Jeg tror jeg skal passe på at formulere
mig for heroisk, for man
har altid nogen med sig.
T: Men du fremstår ikke så
heroisk i denne bog, det er
meget tvivl. Du har talt meget i
de positive termer om hvad
man ideelt set kan opnå med at
skrive eller læse, men denne
bog bærer jo på tvivlen, tvivlen
på om man kan opnå disse
ting?
Tvivlen er jo også utrolig anvendelig,
den vil jeg have så længe som
mulig. Jeg vil gerne vente så længe
som mulig med at finde formen,
tænk bare på en kageform,
der får man de samme kager, på
den anden side har man fået sig
nogen erfaringer.
T: Du ved at du finder formen,
selv om du venter?
Ja, men det med tvivlen er noget,
jeg har talt med Jørn Haugen
Sørensen om, som er en dansk
billedhugger, der bor i samme by
som jeg, det er ham, som har vist
mig Michelangeloskulpturen, og
han sier prøv at se hvor meget
Michelangelo er i tvivl, det er det
der gør dén skulptur så rørende,
det er generøst på en måde. Jeg
tror ikke man forspilder nogen
chan-ce ved at bruge tvivlen.
Tænk også på Giacomettis værk -
det er én lang tvivl!
Der kommer vel også et punkt,
hvor det perfekte ikke er interessant
længer - hvor digtet eller
værket ikke skal være perfekt eller
færdigt.
P: De sidste 100 år har vi i
kunsten ophøjet det urene,
tvivlen, alle de post-surrealistiske
værdier, tror du, at vi
engang vil komme tilbage og
ønske det perfekte?
Der er nogen, der siger, at det jeg
skriver, er klassicistisk. Jeg forstår
ikke helt det ord. På den anden
side er for eksempel Bachs
C-durs præludie det enkleste, mest
ukomplicerede stykke musik du
kan forestille dig.
T: Hvad slags etik er der i det?
Det er et etisk imperativ, at gøre
tingene så godt som du overhovedet
kan. Tvivl på alt undervejs, og
vælg at holde så mange døre som
muligt åbne. Åbenhed, kan vi koge
det ned til. Åbne op, hvor kan vi så
fortsætte? Det er en enkel etisk
strategi, det gælder hvad som helst,
man ser så mange lukken-de
handlinger hele tiden.
T: En modvægt til «den vaskægte
vanvittige virkelighed»,
som du kalder den i bogen?
Ja, det kunne man sige, men det er
jo også en lille smule smart at
fremstille medievirkeligheden sådan,
men det havde jo at gøre med
11. september og alle de begivenheder,
og med det kaos jeg føler, at
jeg befinder mig i, som trænger sig
på, også fra medie-siden, man skal
hele tiden orientere sig, man er hele
tiden i spil, man får aldrig fred. Men
hvad mener man egent-lig med
ordet «virkelighed»? «Virke-ligheden,
senere». Det virker i hvert fald som
om mange henviser til «virkeligheden»
ganske gratis, virkeligheden
er en blanco check. Den
kan man altid henvise til. Den er altid
sand. Men enhver virkelighed er jo
en konstruktion.
I min lille roman, Tingenes orden, er
der en situation, hvor det pludselig
står en mand med en pose øl og
spørger: «Undskyld, hvor ligger
virkeligheden» - er han kommet ind
i en forkert roman...? Men det
mærkelige er, at virkelig-heden altid
kan være i en bog på 572 sider eller
at virkeligheden altid kan være inde
i tv-avisen. Mange forfattere
foretrækker at skrive om virkeligheden
ligesom de kender den. På
den måde behøver de ikke at
overbebyrde sin forestillingskraft.
Måske kan man sige, at enten
forsøger man at fremstille «det
samme, det man ved» eller «det
andre, det man ikke ved» - jeg er
klart mest tiltrukket af de digtere som
forsøger at fremstille «det andre».
For så bliver man altid lidt klogere
på hvad «det samme» er.
Måske kan et digt sige mere om
virkeligheden end en lang socialpsykologisk
roman? Måske er digtet
en genvej til virkeligheden? Vi
holder en plads åben i sproget til
digtet, men måske ligger digtet
faktisk før sproget og altså tættere
på det vi kalder virkeligheden? Digtet
er en fantastisk optik at have,
fordi det er et sted, hvor skønhed
kan forekomme, hvor vi kan undersøge
sproget, hvor vi faktisk i
bedte fald har gjort vort arbejde så
godt vi kan, og mere til: hvor vi har
overgået os selv. Digtet findes
faktisk. Digtet er det eneste håb.
(Interviewet er fra det norske tidsskrift
Vagant. Det er oversat og forkortet af
Neal Ashley Con-rad, 1.dec. 2003, til
dette nummer af hsd)
35

Af Neal Ashley Conrad
Studier af skyer
Brødrene Olesen & Olesen hører blandt de ypperste bud på en
sangskrivning, der insisterer på det danske sprogs poetiske
kvaliteter. Sang, fortælling, poesi og musik indgår en vellykket
pagt på gruppens fem cd’er. Følgende er et eksklusivt interview
med gruppens sanger og sangskriver, Peter H. Olesen.
Der er Hårdnakket idyl på Østerbro;
den nye cd med Olesen &
Olesen snurrer diskret men insisterende.
Pauser får fylde.
Fortrolige stemninger melder sig,
blandet med dorske, drevne konstateringer,
men nok så forløsende
sendrægtigheder i sang og musik.
Stemmen er rolig. Den holder fast.
Den synger om at bruge sine dage
på at studere skyer. Akkurat som
digteren Bau-delaire, der havde en
speciel forkærlighed for skyer.
Skyerne der driver forbi. Stemmen
synger fortsat om livets
standsninger og stædige puls.
Her gælder det den langsomme
tilegnelse - i modsætning til overfladesvømningensmasseprodukter
og den hurtige omskiftelighed,
der præger vores tid. Et gammelt
ordsprog siger, at det der kommer
langsomt, er det, der holder.
Olesens & Olesens sange får
undertegnede til at tænke på, hvad
en sang i grunden er.
36
Bruger mine dage / på
studier af skyer / På langs
på plæner / På landet og i
byer // Her sker nærmest
intet / Det gør ingenting /
at alt ind imellem/ blot
kører i ring // En sværm af
insekter/ En fugleflok/ Et
sportsfly på himlen / Det
er mere end nok (…)”]
Hvornår bliver en sang et digt?
Sange er forbundet med digte. De
kan hensætte lytteren i en poetisk
stemning. De kan rumme poetiske
ytringer og overraskende sammensætninger.
De kan med sammenstød
af ord skabe ny bevidsthed.
Sange, der sættes til
musik, kan med præcise sansninger
og metaforer sende billeder
på flugt i hovedet, når vi møder
dem. Tag for eksempel fuldblods-
troubaduren Bob Dylan. Hans
sange og sangtekster er som regel
fortællende og poetiske på samme
tid. Selv har han gang på gang
underspillet ambitionen og formålet
med sine sange: ”I only look at the
lyrics musically, I look at them as
things to sing. It’s the music that the
words are sung to that’s important.
I write the songs because I need
something to sing.” (1968), men det
er langt fra hele sandheden, for
Dylans sange holder aldrig op med
at generere nye betydninger. De kan
til stadig-hed høres og læses på nye
måder. For at nævne et par
eksempler fra Dylans karriere bliver
sange som ”Like a rolling stone” fra
Highway 61 (1965), ”Simple twist of
fate” fra Blood On The Tracks
(1975) eller “Standing In The
Doorway” fra Time Out Of Mind
(1997) på hver sin måde véd med
at insistere på deres eksistentielle
gyldighed og poetiske nerve. Det
samme gælder C.V. Jørgensens
bedste sange, der kan rumme

uforglemmelige linjer som ”Ensomt
banker mit hjerte/ Mit blod
rundt som var det en flod/ & håbløse
tanker tapper mig for mine
meningers mod/ Det jeg førhen
forbandt med hva’ jeg siden forlod”
fra sangen Johnny & Djim fra
Lediggang agogo (1982). Det
gælder sandelig også duoen
Olesen & Olesen – dvs. guitarist og
komponist Henrik Olesen og sanger
og sangskriver Peter H. Olesen –
der støt og roligt har arbejdet sig op
gennem halvfemserne til en status
i dag som nogle af de mest originale
udøvere af singersongwriter-traditionen.
De har ikke noget stort men
trofast og langsomt voksende
publikum. De bliver nærmest
kontant rost af anmelderne for
kvaliteterne i deres musik og sange.
Nu er publikum også så småt
begyndt at åbne øjne og ører for den
talentfulde duo.
Sagt med Dan Turèll er der lægende
lydomslag til adskillige sindstemninger
på duoens cd’er.
Musikalsk såvel som sangligt og
tekstligt. Olesen & Olesens sangdigte
sætter samtiden i et kritisk lys
og byder på overraskende
vendinger, fornyende ordkombinationer,
der bliver siddende i
lytteren, samt en stædigt fastholdt
molstemning, som på det nærmeste
synes at være duoens bud på
grundstemningen i den danske
nationalkarakter. Peter H. Olesen
praktiserer en optmistisk melankolsk
sangskrivning, der er fuldt på
højde med etablerede digteres digte
– uden at prætendere at være digte.
Han er godt i gang med at gøre C.V.
Jørgensen rangen stridig som en af
mest lytteværdige seriøse
sangskrivere i DK. Peter H.
Olesens sange er slidstærke i
deres almengyldighed, ikke mindst
når han frugtbart vrider fortærskede
klicheer og skaber nye udtryk for det
velkendte, ligesom han behændigt
med sit fortæller- og sangskriverjeg
som omdrejningspunkt og
instrument formår at bore i den
danske selvforståelse. Hans
FAKTA
Peter H. Olesen, født 1962 i Vejle.
Olesen-Olesen er: Sanger og tekst-forfatter. Bor syd for Sorø.
Henrik Olesen, født 1965 i Vejle. Guitarist og komponist. Bor i
København.
Henrik og Peter har spillet sammen siden 1981 i bl.a. nyrockgruppen
Sort-Hvide Landskaber og guitarpopbandet Greene.
Olesen-Olesen har siden 1997 udgivet 5 albums:
Indenlands udenbys (1997)
Dagens gerning (1998)
Der er brev fra onkel Bob i Amerika (2000)
Anonyme Melankolikere (2002)
Hårdnakket idyl (2003)
De to seneste cd´er er udsendt på brødrenes eget pladeselskab
Melodika.
På hjemmesiden www.olesen-olesen.dk kan man
læse mere om og af Olesen-Olesen
samt bestille deres cd-albums.
Man kan skrive til Olesen-Olesen på denne e-mailadresse:
melodika@olesen-olesen.dk
(Der refereres i interviewet til Lou Reed – se min artikel om Reed &
storbyen ”Mellem cirkus og rendesten” i hsd #73 april 2001 22.
årgang)
sangtekster synes at insistere på,
at poesi kan være mange ting.
Hvornår begyndte det for brødrene
Olesen & Olesen?
Det er svært at gøre en lang historie
kort. Det begynder egentlig med, at
jeg som 12-13 årig efter en ret
mislykket fodbold-karriere lærer at
spille klassisk guitar - man skal jo
have en hobby, en fritidsinteresse -
men at terpe skalaer keder mig, og
da jeg så havde lært at tage de 3-4
mest basale og brugbare akkorder
skriver jeg mine første sange,
sådan nogle C.V.-agtige ting (Hvis
man altså kan forestille sig en C.V.
Jørgensen med en høj, lys og meget
jysk stemme!).
Så kom punken og new wave og
nyrock i 1970´ernes allersidste år,
og jeg får heldigvis gjort min bror
mere interesseret i denne musik,
dette miljø eller subkultur om du vil,
end i hans ellers overskyggende
passion, fodbold (Han var en
lovende, talentfuld ung-domsspiller!).
Henrik begynder så ret sent
at lære at spille guitar (Sidder som
9. klasses elev efter skoletid
sammen med unger fra 1. og 2.
klasse og bliver undervist i
„Mariehønen Evigglad“). Det var
dengang man spillede, selvom man
ikke kunne spille. Det var ligesom
do-it-yourself-filosofien. Henrik og to
af hans venner, som alle var blevet
tvangsfodrede med mine nye og
anderledes plader fra England og
USA, starter så en dyster trio i
gymnasiet, og jeg kan kun se
misundeligt på fra side-linien, indtil
jeg generøst foreslår mig selv som
bassist (Jeg kunne jo ikke spille bas,
men det var ligesom ligegyldigt). Til
37

at begynde med var Henrik udover
at være guitarist også sanger - og
iøvrigt tekstforfatter på både dansk
og engelsk - og jeg en venstrehåndet
bassist på en højrehåndsbas.
Først siden hen fandt vi vore
rette pladser. Snip snap snude...
Du tog dig siden af teksterne.
Hvordan arbejder du som
sangskriver? Hvordan er din
arbejdsproces? Og hvordan
arbejder du og Henrik sammen?
Jeg ved ikke med sikkerhed hvornår
en sang er færdig. Jeg kan have en
formodning og har efterhånden
også en vis erfaring. Når jeg tror og
mener en ny tekst er færdig, burde
jeg nok lade den „hænge og tørre“
for lige at se om den holder, men
oftest sender jeg den straks i et brev
til min bror - i de senere år pr. mail.
For det mest går der så
forbavsende få dage, før Henrik
returnerer teksten iklædt en melodi
og et antydet arrange-ment
indspillet på kassettebånd. Hans
valg af melodi til teksten er på en
og samme tid - i hvert fald i de
lykkeligste tilfælde og dem er der
mange af - både overraskende og
logisk. Nogle gange er melodien
mere melankolsk end der egentlig
er dækning for i teksten, men det
kan give en god spænding mellem
form og indhold. Vi korrespon-derer
så lidt videre om resultatet. Jeg
foreslår f.eks. små tekstændringer,
evt. udeladelse af ord de steder, jeg
kan høre, at der er besvær med at
nå at synge det hele. Henrik kan
også foreslå ændringer eller han
beder mig opklare de passager, der
fore-kommer ham dunkle eller
søgte. Måske vil han skære et vers
ud, måske vil have han mere. Nogle
gange makker jeg ret og retter til,
andre gange stejler jeg og står på
38
mit! Men jeg er blevet bedre til med
årene, synes jeg, ikke at opfatte dén
version af teksten, jeg sender til
Henrik, som suveræn, urørlig,
ufejlbarlig. Til sidst kan det jo ikke
undgås, at vi må mødes face to
face. Henrik lærer mig så at synge
teksten, jeg foreslår måske nogle
andre fraseringer her og der og efter
en rum tid og en del forsøg, har jeg
som sanger umærkeligt gjort
sangen til min.
Der synes at være en tydelig
rollefordeling, men hvor skarpt
optrukken er den, når det kommer
til stykket? Med andre ord:
Hvordan inspirerer I hinanden?
Rollefordelingen har i og for sig
været ret fastlagt fra starten af
Olesen-Olesen-samarbejdet, og
den er jo ret ideel for mig som
tekstforfatter. Det er mig der styrer
slagets gang. Eller rettere sætter
slaget i gang. For de fleste sangskriveres
vedkommende gælder
det ellers, at teksterne kommer på
efter at melodien er skrevet, og
derfor skal underordne sig melodilinierne,
hele sangens melodiske
og rytmiske struktur. Disse sangskrivere
arbejder så undervejs evt.
med en såkaldt cue-tekst, en vrøvletekst.
Og først til sidst skal den
endelige, rigtige tekst så laves.
Hos os er det omvendt. Jeg
skriver uden at skulle tænke på en
given melodi og rytme. Jeg har
selvfølgelig bevidstheden om, at jeg
netop skriver til musik, at det ikke
er et suverænt stykke littera-tur, der
skal kunne stå alene, og derfor
skriver jeg vel også med en eller
anden form for musikalsk og
rytmisk bevidsthed. Nogle gange
har jeg sågår en cue-melodi i
hovedet, en selvopfunden melodi,
jeg lægger mine linier op ad. Den
melodi forsvinder som regel ud af
mit hoved, når jeg hører Henriks
foreslåede melodiske løsning,
simpelthen fordi hans komposition
er bedre, mere melodisk og overraskende
end dén jeg mere eller
mindre ubevidst har arbejdet med.
Kun en enkelt gang har melodien
„inde fra mit hoved“ overlevet og
„vundet“ over hans forslag. Det var
selvsagt en stor dag for mig. Vi er
jo - udover at være kompagnoner -
også brødre...
Har du haft litterære ambitioner
med dine sange?
I alle de år jeg har lavet musik, har

jeg skrevet ved siden af. Visse af
tingene har jeg vovet at kalde digte
og de er som sådan ind imellem
endt i tidsskrifter og i mine billedkunstvenners
kataloger. Efter at jeg
begyndte at kunne bruge disse
udenomsskriblerier som egentlige
sangtekster i Olesen-Olesen, har
jeg ikke længere haft litterære
ambitioner, hvis man altså forstår
litteratur som noget, der står trykt
med sorte typer på hvidt papir. Mine
tekster har så at sige fundet hjem.
De er blevet, det de er - sangtekster.
Det er jeg ganske tilfreds med.
Hvad sætter en sang i gang?
Alt kan sætte en sang i gang. Jeg
arbejder sjældent på kun én sangtekst
ad gangen. Ord, sætninger,
åbningslinier, potentielle sangtitler,
vendinger osv. popper op i hovedet,
og jeg skriver dem ned i min
notesbog. Indimellem sætter jeg
mig så ned og arbejder med stoffet.
Jeg skriver, sorterer, smider ud
- og skriver igen. Oftest viser det
sig - til min egen, stadige
overraskelse - at lortet hænger
sammen! Hvad jeg troede var
disparate sætninger med potentiale
til flere forskellige sange ender
tit i een og samme tekst. Og den
endelige tekst kan består af
tekststumper fra en i bedste/værste
fald tyve-årig periode. Men derfor
fremstår den endelige tekst ikke
nødvendigvis fragmenteret.
Men alt kan sætte en sang i gang.
Man skal bare være åben og nysgerrig
overfor verden og ikke mindst
sproget. Og så sætte sig ned og
arbejde med tingene.
Hvordan gør du brug af dine
inspirationskilder?
Det er jo ikke noget jeg umiddel-bart
går og tænker over. Nærmere noget
jeg tager mig selv i! Hov! - der har
jeg vist parafraseret dén sanger
eller dén digter! Indimellem i
sangteksterne name-dropper jeg
forskellige kunstnere, der har
betydet noget for mig, og dét er
selvfølgelig helt bevidst. Jeg
namedropper dem ikke for at gnide
skuldre med dem, nærmere for at
ære dem, gøre knæfald for dem,
vise hvem jeg står på skuldrene af.
Og så fordi navne ofte klinger så
fedt og flot. Udover den mytologiske
kraft, der kan være i et navn
som f.eks. Jack Kerouac, Audrey
Hepburn eller Schade, så kan de
også have en sproglig, klanglig
værdi. Derudover er jeg absolut
ingen storyteller. Min fantasi forstået
som forestillingsevne - er lig
med nærmest nul (Jeg er f.eks.
også ekstremt dårlig til at lyv). Mine
sangtekster er tættere på en litterær
genre som lyrik. Det er ikke megen
fortælling og udvikling i mine tekster
(Der sker ikke en skid!). Jeg´et i
sangene er altid rimelig tæt på mit
eget jeg. Jeg har ikke fantasien - og
modet - til at sætte mig ind i andre
folk og deres skæbner. Jeg skriver
om det jeg ved, det der sker, det der
er sandt (for nu at blære mig med
næsten ordret at citere en rigtig
digter, Paul Eluard). Jeg ser ikke
livet, tilværelsen som én (hel)
historie. Det er jo ikke noget jeg
umiddelbart går og tænker over.
Nærmere noget jeg tager mig selv
i! Hov! - der har jeg vist parafraseret
dén sanger eller dén digter!
Indimellem i sangteksterne namedropper
jeg forskellige kunstnere,
der har betydet noget for mig, og
dét er selvfølgelig helt bevidst. Jeg
namedropper dem ikke for at gnide
skuldre med dem, nærmere for at
ære dem, gøre knæfald Nej, jeg er
absolut ingen storyteller. Min fan-
tasi - forstået som forestillingsevne
- er lig med nærmest nul (Jeg er
f.eks. også ekstremt dårlig til at lyv).
Mine sangtekster er tættere på en
litterær genre som lyrik. Det er ikke
megen fortælling og udvikling i mine
tekster (Der sker ikke en skid!).
Jeg´et i sangene er altid rimelig tæt
på mit eget jeg. Jeg har ikke
fantasien - og modet - til at sætte
mig ind i andre folk og deres
skæbner. Jeg skriver om det jeg
ved, det der sker, det der er sandt
(for nu at blære mig med næsten
ordret at citere en rigtig digter, Paul
Eluard). Jeg ser ikke livet,
tilværelsen som én (hel) historie.
Dine sange handler meget,
faktisk mere og mere om poesi,
hvor går grænsen for dig at se?
Ja, mine seneste sange på den nye
cd Hårdnakket idyl handler ofte om
poesi og er inspireret af poesien, og
dén særlige måde at se på
tilværelsen på - og jeg namedropper
digtere i teksterne, parafraserer
dem ind imellem . Men jeg er også
inspireret af f.eks. billedkunst. Det
er vigtigt og givtigt at være inspireret
af andre kunstformer end den man
selv bevæger sig rundt i.
Men grænsen mellem poesi og
sangtekster? Det korte, banale svar
er: Sangtekster er intet uden
musikken, poesien derimod kan stå
på egne ben. Digteren Peter
Laugesen, som jeg har læst - og
hørt! - siden jeg var ca. tyve år, siger
det alt sammen meget bedre end
jeg: „Urformen for litteraturen og
især for lyrikken er lyd, den er lydlig
og står i forbindelse med musik og
dans.“ (Interview ved Lotte Folke
Kaarsholm side 7 i Information 20.-
21. juli 2002).
39

Hvad er forskellen på et digt og
en sangtekst?
Jeg skriver jo bare - skriver mine
sangtekster - og lader andre, bedre
kvalificerede om at sondere og
vurdere forskelle og ligheder
mellem digt og sangtekst. Jeg har
tidligere skrevet ting, som jeg troede
var digte. Jeg havde ambitioner
om at kalde dem digte - og visse
af de ting er da også i sin tid blevet
trykt og benævnt som digte i
forskellige mere eller mindre
obskure lyriktidsskrifter - sågar
Borums Hvedekorn! - og vennernes
kunstkataloger, men jeg har
med tiden fundet ud af, at jeg er
sangskriver og tekstforfatter og ikke
digter - det er et valg, et for-nuftigt
valg, jeg har truffet. Det sjove er, at
mine ikke helt fremragende digte
har vist sig at være udmærkede
sangtekster. Dermed ikke være
sagt at sangtekster bare er dårlige
digte! Så enkelt er det selvfølgelig
ikke! Sangtekster arbejder med rim
og med rytmer, med omkvæd og
repetitioner etc. Alle disse ting har
jo oprindeligt også fra tidernes
morgen været poesiens kendetegn,
men poesi-en har flyttet sig herfra i
moderne tid, siden modernismen.
På godt og ondt. Sangtekster skal
høres, digte kan man oftest nøjes
med læse (Selvom en oplæsning
af digteren selv – i hvert fald for mig
- kan fungere som dåseåbner for
forståelsen og nydelsen af digtet!).
Noget andet er så, at jeg som
sangskriver selvfølgelig sagtens
kan blive inspireret af de „rigtige“,
litterære digtere, og kan lære af
deres teknikker og metoder. Og
mange af mine favoritdigtere har i
øvrigt også lært af musikken og
dens metoder og teknikker.
Alting kan og skal ikke vejes og slet
ikke sammenlignes, men man kan
sige, at poesien er nået til et mere
avanceret stade end sangteksterne,
altså rock- og popteksterne.
Men noget er imidlertid gået tabt for
at nå dette stade. Publikum, f.eks.
Den mest avancerede poesi har
mistet sit publikum. Jeg har med
mine og min brors sange et
40
publikum, godt nok ikke et stort
publikum, men vi har dog tilhørere.
Jeg kan ikke forestille mig at stå og
synge ud i et tomt rum. Jeg er ikke
avantgardist. Jeg legede, at jeg var
avant-gardist, da jeg var tyve år, og
i de allerheldigste tilfælde var dét vi
rendte rundt og lavede et fint, blegt
ekko af, hvad musikalske foregangsmænd
i f.eks. England og
USA lavede. Noget af det mest
originale ved den musik, vi komponerede
og konstruerede i
begyndelsen af 1980´erne var
faktisk, at vi benyttede os af vort
eget sprog. Vi sang på dansk. På
en måde man ikke havde sunget på
dansk før.
Hvad er baggrunden for sangteksten
i ”120 sætninger” på
Anonyme melankoliere? Er den
en dialog med andet du har læst
eller hørt? Der synes at være
direkte og indirekte referencer til
det, der har optaget dig gennem
tiden…der er flere forfattere, der
melder sig som stemmer i
teksten…er der noget om snakken…?
Alt hvad jeg skriver går selvfølgelig
i dialog med, hvad jeg har oplevet
og erfaret, læst, hørt, set. Ellers ville
jeg jo være et geni eller en autist.
„120 sætninger“ var et forsøg på at
skrive en lang tekst for derved at
lave en lang sang. En journalist fra
vores hjemby Vejle efterlyste, da
han interviewede os, lange sange
(Han er selv Grateful Dead-fan!), så
tænkte jeg: nu skriver jeg sgu´ en
lang tekst, så må Henrik lave en
tilsvarende lang sang. Det var
faktisk Henrik, der gjorde sangen til
en delvis recitation - det er ham der
bestemmer sådan noget i vores duo
- og dermed gjorde sangen og dens
tekst beslægtet med poesien og
genrer som jazz-meets-poetry. Jeg
havde ikke andre ambitioner end at
lave en sprængt, improviseret tekst,
hvor alle åbningslinierne begynder
med ordet „Jeg“. Tallet 120
besluttede jeg mig for, selvom 117
også var inde på banen en
overgang. Teksten er næsten ikke
omskrevet og rettet, men jeg har
dog undervejs i arbejdet smugkigget
i gamle notesbøger. Og det er

igtigt, jeg citerer eller skriver op
imod andres tekster, rigtige digteres
tekster, men jeg citerer også mig
selv, låner fra gamle, gamle tek-ster
og håbløse digtfragmenter. Jeg kan
ikke selv analysere sang-teksten,
ved ikke helt hvor jeg har stjålet/lånt/
citeret fra - men der er sikkert også
mange steder, hvor jeg kommer
noget nær, jeg engang har stiftet
bekendtskab med, ord og sætninger,
som jeg har taget til mig,
husket og omformet.
Ja, der er mange jeg´er i teksten,
men de er alle mig. Så jeg er - i det
mindste i dén tekst! - et normalt,
postmoderne menneske, ligesom
alle I andre...
Hvordan kom du på teksten til
”Anonyme melankolikere”?
Uden kruk: Jeg glemmer oftest
hvordan teksterne og sangene
opstår. Når de er færdige - med
melodi, arrangement og hele
svineriet er de færdige og hvordan
de kom til verden lykkeligt glemt.
Ikke fordi jeg decideret er imod
rockarkæologisk navlepilleri, men
jeg kan simpelthen ikke huske
„Anonyme Melankolikere“s tilblive-
lseshistorie. Det er sikkert - som
ofte, som altid - begyndt med tit-len.
Det usædvanlige ved den sang er
dens ambition om at sige noget ikke
kun om eet jeg men om et helt folks
mentalitet. Den er pole-misk og
samfundsagtig som vist ingen
andre af mine tekster. Jeg udvider
så at sige mit selvhad og min
melankoli og påstår af et stort tavst
mindretal af den danske be-folkning
også har det sådan. En både
ondskabsfuld og kærlig lus-sing til
nationalkarakteren. Sllasskk!
Hører Frank Jæger og Jens
August Schade til nogle af dine
foretrukne digtere? Hvorfor er
de lige netop repræsenteret på
jeres to seneste cd’er? Hvilken
betydning har de?
Jeg er ikke verdens mest læsen-de
menneske, men de to nævnte
digtere udmærker sig ved at være
populære, musikalske, umiddelbart
lyse og letlæste, og de bliver
derfor i de to sange identifikationsmodeller
(rolemodels hedder det
vist nok på nudansk). Desuden
41

elsker jeg jo, som tidligere nævnt,
at namedroppe. Jeg har siden
midten af 1980´erne haft lyst til at
bruge ordet/navnet Schade i en
sang, fordi det er så smukt og fordi
det indeholder både lys og vemod i
sin klang. Men jeg læser med lige
så stor glæde f.eks. ny-klassikere
blandt danske digtere som Peter
Laugesen, Henrik Nordbrandt,
Søren Ulrik Thomsen og fra min
egen generation - og omgangskreds
- Bo hr. Hansen og Kirsten
Hammann!
Siden midten af 1980´erne har jeg
haft lyst til at bruge navnet Schade
som titel til et eller andet. Jeg kan
huske, da han døde i 78, at jeg som
stor dreng sad derhjemme i
parcelhuset hos min mor og far på
Søndermarken i Vejle og i avis-en
så et fotografi af hans blomsterbesmykkede
og bemalede kiste,
der blev ført gennem Københavns
gader på en åben vogn. Se, dét var
en digter!
“Schade“ er en lys, let og indimellem
lad og lettere erotisk sang, og
derfor er det jo naturligt, at sangens
hovedperson sidder i haven
med en bog af netop Schade i
hånden. En hyldest og en hilsen til
en stor og sær og folkelig digter.
”Der er brev fra Onkel Bob i
Amerika, det handler om liv og
død. Der er en cigaret, der ryger
sig selv i et askebæger, tilbage
er nu kun en glød. Der er billig
vin fra Brugsen i mit glas og i min
krop. Der er et uendeligt mørke
udenfor, hvis blot man kigger op.
Der lyder en summen i stuen fra
årets sidste insekt, men ellers
taler kun tavsheden i en
nærmest glemt dialekt. Der
breder sig en opvask fra
42
”Sidder i skyggen med Schade i hånden / og
besynger det modsatte køn / Et smukt eksemplar
passerer netop forbi / En mild gud må have
hørt vores bøn // Sidder dernede hvor haven
bliver vildnis / og fodrer et døende bål / Ilden har
ædt min ungdoms korrespondance / Selv har jeg
ædt mine idealer og mål”]
køkkenet ud i resten af mit hus,
og jeg siger at verden er smuk
set gennem min voksende rus.
(…)]
I åbningssangen til jeres tredje
cd Der er brev fra onkel Bob i
Amerika – ”Set gennem en
voksende rud” - er det Bob
Dylan, vi har at gøre med; hvad
har han betydet for dig som
sangskriver?
Da jeg gik i 6. klasse på Søndermarksskolen
i Vejle blev vi af frk.
Jønsson tvunget til at oversætte og
forstå ”Mr. Tambourine Man”. Dén
oplevelse - og mødet med punk- og
rockmusikken/kulturen - holdt mig i
mange år væk fra Dylan. På en
omvendt måde - via mødet med de
første meget Dylan-inspirerede
Johnny Madsen-plader i anden
halvdel af 1980´-erne - kom jeg
tilbage til Dylan. Men jeg er ikke
Dylan-fan eller Dylanolog. Du kan
ikke vække mig midt om natten og
jeg vil ordret og fejlfrit kunne citere
lange passager fra „Like a Rolling
Stone“. Slet ikke! Jeg er lige så lidt
vild med Dylan som sanger og
komponist. Det er altså ikke kun
hans tekster, der trigger mig. Men
historisk set er Dylan den første
som laver noget virkeligt nyt og
interessant i rockmusikken, sådan
rent tekst-mæssigt. Da Dylan -
inspireret af bl.a. Beatles - køber en
elektrisk guitar, redder han både
folk-musikken og rockmusikken.
Mine lange, mere rablende,
ordynglen-de sange - på især Onkel
Bob-pladen - er selvfølgelig
inspireret af Dylan, ligesom han
igen er inspireret af beat-digterne,
som to af mine andre, vigtige
læremestre, digterne Dan Turéll og
Peter Laugesen. Men ellers starter
det for mit vedkommende med Lou
Reed. Hans åbningslinier, hans
lakoniske stemme og hans
smukke, smukke, støjende
melodier. Det var begyndelsen.
Lou Reed har tidligere haft en
ambition om at skrive The Great
American Novel i rockform.- I hvor
høj grad betragter du dine sange
som fortællinger. Opfatter du dig
selv som en storyteller?
Jeg kender godt Lou Reeds litterære
ambitioner - han har jo også, i
modsætning til mig, studeret. Men
jeg holder allermest af ham „bare“
som rocktekstforfatter, og ikke som
en, der har ambitioner om at være
„mere“ end det. Men jeg har da selv
høje ambitioner, men disse drejer
sig ikke om at blive Sangtekstforfatteren,
ham der simpelthen
skriver Vor Tid. Det kan slet ikke
lade sig gøre (længere), mener jeg.
Jeg vil bare overgå mig selv igen
og igen og skrive sangtekster, man
kan lytte til, uden absolut at skulle

”Jeg er en mand / Jeg sværger
til håndtryk/ og tror på fortrængning.
// Jeg er romantiker / Jeg kører en
omvej gennem skoven // Jeg er et
menneske / Jeg handler, jeg fejler /
Mit navn er Praksis (…)
rette tæerne ud bagefter.
Hvad har påvirket dig på dansk?
Hvem har skubbet dig videre?
Gasolin - med Kim Larsen og
Mogens Mogensens tekster - er
utrolig vigtige. Den mundrette
blanding af hjemmelavet slang og
svajer- og boheme-jargon, af fortid
og nutid, revy og rock blan-det
sammen - og det er sunget så
umiddelbart og naturligt, smukt og
grimt. Som om Christianshavnsk
bare var det vedtagne, officielle
rock´n´roll-sprog!
Og så selvfølgelig Eik Skaløe,
endnu en Dylan-elev, der med
Steppeulvenes Hip fra 1967 simpelthen
definerer dansk som brugbart
sprog i rocksammenhæng
(Ham namedropper jeg jo også i en
sang). Han er urfaderen til det
sungne danske beatsprog!
Du nævnte tidligere billedkunstens
betydning uden nærmere
at uddybe det, vil du sige lidt
mere om det…?
Man kan lære af deres måde at
betragte verden på, deres måde at
bygge f.eks. et landskab op. Man
kan skrive i billeder - og inspirationen
hertil kan så komme fra alle
mulige slags billeder ligefra
guldaldermalerier over kunstfoto-
grafier til roadmovies. I 1800-tallet
arbejdede guldaldermalerne og
især dem man kalder genremalere,
folkelivsmalerne, med ofte
ufrivilligt komisk lange, beskrivende
titler. „Skyerne over Sjælland
set fra et tog undervejs“ hedder en
af mine sangtekster, det kunne
være titlen på et maleri fra sidste
halvdel af 1800-tallet. „Studier af
skyer“ hedder en anden, det ér en
ofte brugt titel på malernes blyantsskitser
til brug ved
landskabsmalerier.
Generelt tror jeg det er sundt også
at blive inspireret af andre kunstformer.
Selvfølgelig kan og skal
man blive inspireret og hugge/låne/
kopiere fra de store mestre indenfor
ens eget fag, men jeg tror det er
mere end o.k. også at have en lidt
bredere horisont.
Sangen ”Mit navn er praksis”
står vel i gæld til Per Højholt,
måske er der ligefrem tale om
en hilsen?
Ja, det er en hilsen til ham og især
hans serie af små Praksis-hæfter,
men det er jo også en slags
trosbekendelse. Jeg havde tænkt
på i parentes at kalde sangen „Lille
manifest“ og på det plan refererer
den også til en sang, et digt fra Dan
Turèll & Sølvstjerner-nes første lp
fra ca. 1978. Num-meret hedder
”Jeg er en mand / Jeg sværger til
håndtryk / og tror på fortrængning. //
Jeg er romantiker / Jeg kører en omvej
gennem skoven // Jeg er et menneske/
Jeg handler, jeg fejler / Mit navn er
Praksis (…)
„Sølv-stjernernes sande synspunkt“
og så vidt jeg husker havde
undertitlen „Skizo-frent manifest“ og
Turéll bekender sig der både som
marxist, bud-dhist, anarkist og så
videre...
Hvad vil du sige med sangen?
At jeg er en og jeg er mange: Et
forvirret og fleksibelt moderne
nutidigt menneske. Som de fleste.
Jeg er praktiker. Jeg handler, jeg
fejler.
43

Det umuliges
mulighed og
mainstream
Af PAARDEKOOPER
Jeg er netop flyttet, og under den
almindelige hvirvlen dukkede følgende
tekst frem fra mørket, en tekst
fra min gymnasietid, som stod trykt
i Aurora 1967, nr. 2 (skoleblad på
Aurehøj), med titlen ”banalitet og
intellektuel naivitet”. Den lyder i sin
helhed (retskriv-ningen bibeholdt):
”Hvis en lyriker er intellektuel, dvs
skriver intellek-tuelle digte, eller
digte, der ved første øjekast
udelukkende virker intellektuelle, vil
meget publikum afskrækkes. Nogle
vil forkaste digtene som værende
uden lyrisk værdi: de mangler
selvfølgelighed, kontakt med
virkeligheden, glæde eller
munterhed. En lyriker, der er naiv,
dvs skriver naivt sensuelle digte,
eller måske snarere digte, der ved
første øjekast virker naive, vil
afskrække et tilsvarende stort
44
publikum (og mange af dem vil være de samme).
Enkelte vil sikkert også forkaste digtene. De har
ingen lyrisk værdi: mangler sprogspidsfindighed,
er formløse og uden kløgt og vid.
De første vil måske blot blive kaldt nonsens. De
andre: dem kan enhver da lave.
Det intellektuelle i digte vil ofte være formelle
(sproglige) experimenter og subtiliteter, henvisninger
til andre digteres eller tænkeres resultater
eller ligefrem reflexion. Det naive vil som regel ikke
findes i sproget, men i henvisninger til helt simple
foreteelser i virkeligheden, ofte af ren sensuel
karakter. En enkel kærlighed til og optagethed af
naturens og menneskenes funktioner. Denne
opfattelse er den normale.
Således er det imidlertid ikke. Et godt digt vil ikke
bestå af en rent sproglig handling eller være
parafrase eller enkel reflexion. Et sådant digt må
henvises enten til avisers bagsidetillæg eller til deres
kronikside. Et digt, der blot fortæller om eller viser
tegn på en æventyrlig kærlighed til kærligheden,
naturen, livet osv vil ligeledes være dårligt. En
sådan kærlighed er go at ha, men den videregives
ikke så let, og det kan heller ikke være digterens
opgave at gøre det. Sådanne digte kan og bør kun
findes i dameblade og evt skoleblade.
Begge de sidstnævnte slags digte vil jeg under eet
kalde banale. For at et digt ikke bliver banalt kræves
der, at det både er naivt og bevidst. Og det naive behøver ikke, som før skitseret,
at være noget uden for sproget. Det kan ligeså godt være i forholdet til sproget
at naiviteten viser sig. På samme måde kan det intellektuelle vise sig overfor
alt andet end intellektuelle sager. Det gode digt er hverken det ene eller det
andet, men begge dele. Og derved fjernes det pejorative fra begge begre-ber.
Det ikke-naive digt mister charmen, det tillokkende, det virkeligheds-nære,
det livgivende. Det ikke-intellektuelle (ikke-bevidste) digt bliver ikke digt, men
flyder ud i et intet, der er større end tomhed. I det ikke-banale digt vil man ikke
kunne skelne mellem form og indhold, fordi flertydigheden vil være til stede
overalt i digtet, gennemstrømme det i den grad, at man ikke kan filtrere nogen
af de traditionelle dele fra. Ved det ikke-banale digt vil man kun kunne skelne
mellem digtet og ikke-digtet (det omkringliggende: alt andet).
Det er altså klart, at et godt digt ikke må skrives hverken intellektuelt eller
naivt. Ikke må kunne filtreres. Men ligeså vigtigt er det, at et digt, som læseren
finder enten for intellektuelt eller for naivt ikke behøver at være dårligt.
Læseren kan af vane (eller lyst) kun læse digtet eentydigt, det digt, som var
skrevet flertydigt, og derfor misforstå det. Et digt bliver banalt, hvis ikke både
digteren, nedskrivningen, digtet, læsningen og læseren er ikke-banale (på
eengang naive og bevidste).
Det dårlige digt er banalt. Det gode digt er hverken intellektuelt naivt eller naivt
intellektuelt, men befinder sig et sted derimellem.”
Trods det måske komiske ved den ungdommelige patos og de almindelige

udtryksvanskeligheder, er der noget
ved disse teenagebetragtninger, jeg
stadig kan skrive under på. Det
drejer sig om poesiens mulighed:
Hvad er det, poesien kan? Den kan
det umulige. Vi kan definere poesien
igen og igen, afgrænse den (forsmå
den), men den vil altid kunne noget
mere og andet, den vil altid kunne
bevise sin eksistens uden for det
rum, vi har tiltænkt den.
Digtet vinker farvel til enhver omklamring,
det bevæger sig ”på egen
fod” af sted, af sted. Når man slet
ikke tror at have med et digt at gøre,
er det måske det, man har. Det
viser sig i nye former, forvan-dler
sig, fremtoner aldrig ens.
Derfor de konstante normbrud,
aldrig vil poesien, udtrykt i ord,
fremstå som nabobordets digte
eller, især, den nære fortids. Den
tænksomme digter, eller den inspirerede,
med rosenblade i sit hår,
søger sine forbilleder så langt væk
som muligt, i sted, i tid. Derved er
der noget at trækkes efter, og altid
bør det naturligvis være helt uopnåelige
idoler, digtekunstens
højeste.
Digtet er ikke succeshungrende,
det kan vente på sin succes. Har
det blot poesien i sig, kan alt være
ligegyldigt, fordi det derved er et æg,
der kan rejse i tiden. Når jeg tidligere
har kaldt digtet abnormt, er det på
to nivauer: 1) i et brud med
normalsproget, det kun til
yderverdenen (eller: inderligheden)
henvisende sprog, og 2) i et brud
med normalpoesien, den letglidende
mainstream. Ved at digtet så
demonstrativt peger på sig selv
som artefakt, sikrer det sin eksistens
som sprogform (æg). Det kan
og vil ikke nøjes med ”genfortælling”.
Og ved at digtet lige så
resolut fraviger fra digtnormen,
sikrer det sin (evige) nyhed.
Det er i sin karakter favnende og
(sammen)fattende, det vil ikke flyde
ud, men være (for)tæt(ning) – som
Sophus Claussen formule-rede det
– ”Fortætning af alt Væsen”.
Åbenheden er stor, og snæversynet
absolut borte. Man kan som digter
godt have fornemmelsen af, at
digtet har sin egen vilje, i så fald en
inkluderende vilje. Det eksklusive
sørger formen for. Så bliver der
balance, og banaliteten (jf. ovenfor)
er afværget. Den intellektuelle
overvågning hører aldrig op, selv om
den er hårdt trængt af den
sanselige glæde ved skabelsesprocessen.
Naturligvis er det også
smertefuldt, fordi så mange
modsatrettede følelser/tanker/
fænomener (vi kunne sige: frisurer)
kæmper imod hinanden. Men
resultatet vil hver gang være at finde
”et sted derimellem”, i et til
lejligheden nyop-fundet mellemrum.
Her ligger det ukendte (imellem
tremmer af det kendte).
Det er naturligvis altid morsomt at
undersøge skiftende tiders skiftende
moder, herunder skiftende
tiders selvopfattelse, man kan læse
anmeldelser fra en given tid og se,
hvordan de gode digtere (dem, vi i
dag betragter som væsentlige)
bliver rakket ned, og omvendt de
dårlige (dem, vi i dag opfatter som
ligegyldige) bliver rost. Man kan
også se på skiften-de tiders
antologier og deri finde et hav af
digtere, ingen kender navnet på i
dag. Tag nu bare Eet Hundrede
Lyriske Digte af den danske
Litteratur. Samlede og udgivne af
Johan Ludvig Heiberg (1842), en
yderst interessant antologi. Heiberg
var jo den tids kritikerkonge, og han
udtrykker i forordet ingen tøven i
forhold til sine valg. Han bygger stort
set antologien op på digte af Adam
Oehlenschläger og Jens Baggesen
(begge: 15 digte), efterfulgt af
Christian Winther og Schack
Staffeldt (henholdsvis 11 og 9 digte).
Det er ikke så mærkeligt, men
bemærkelsesværdigt er det, at han
slet ingen digte medtager af Emil
Aarestrup (hvis Digte var
udkommet i 1838, eller Ludvig
Bødtcher, af hvem allerede flere af
de italienske og andre digte var
offentliggjort i nytårsgaver), kun ét
digt af Steen Steensen Blicher (som
dog havde udgivet Trækfug-lene i
1838), kun tre af B. S. Inge-mann,
men fem af Heiberg selv! Og så
disse digte af Claus Fri-mann (1
stk.), H. P. Holst (5 stk.), Fr. Høegh-
Guldberg (3 stk.), Clau-dius
Rosenhoff (3 stk.) og (Homeroversætteren)
Christian Wilster (5
stk.). At Henrik Hertz har seks digte
med og Poul Martin Møller to, H. C.
Andersen tre, N. F. S. Grundtvig ét,
Carsten Hauch tre og Fr. Paludan-
Müller seks, er mere forståeligt, set
med vor tids briller. Når jeg nævner
alle disse tal, er det bare for at kaste
lys på tidens underholdende (og
nådes-løse) gang: Den sorterer
selv, og om man så hedder Johan
Ludvig Heiberg, bliver man
korrigeret. (Det gør én naturligt
ydmyg, når man selv redigerer).
Denne tids, vor tids, vægtninger og
vurderinger, vil også undergå en
betydelig omkalfaltring, vores
selvbestaltede akademier og
selvhøjtidelige digterstemmer vil
smuldre og forstumme, gymnasiernes
tekstantologier og litteraturhåndbøger
vil stå som et skingert
billede af tidens pudsige hierarki.
Og når fremtiden vil kaste sit
blik på fx Thomas Bredsdorff og
Anne-Marie Mais – i forhold til Johan
Ludvig Heibergs – ti gange så store
antologi, 1000 danske digte (2000),
vil den i de dele, hvor den når frem
til sin egen nutid, virke lige så
overraskende i sine selvsikre valg.
Først og fremmest vil fremtiden nok
grine ad nutidens mainstream (eller
bare glemme den). Sådan går det.
Hvor det umuliges mulighed
erstattes af tidens glitter eller
selvkredsen på ophøjet tå,
akademidigternes akademidigte,
der jo hersker i dag over en underskov
af endnu mere pæn mainstream,
indtræder tomheden. Som
Per Højholt engang sagde om en
navngiven digter: Når han dør, opstår
der et tomt rum i reolen. Såle-
45

des om tiden som helhed, når den
er gået, efterlader den et stort tomt
rum i reolen, hvor mainstream
huserede.
Mainstream kendetegnes først og
fremmest ved en kedelig repeti-tion
af det netop forbigangne. Sådan er
det altid, men det er, som om denne
tid, fra ca. 1980’erne og frem, har
dyrket en blåøjet gentag-else af en
poesi med stort P (som den rigtige
poesi aldrig ville vedkende sig),
måske på grund af en manglende
orientering (det, man ikke kender,
gentager man). I alle tilfælde er det
meget luftigt, men indelukket, fordi
Af John Thorup
I november 1997 udsendte urfirmaet
REMREM et reklamekata-log.
Hvor man ville forvente at finde
kataloget hos urmagere og
tøjbutikker, dukkede det i stedet op
på de store mediers nyhedsredaktioner.
Reklamens målgruppe var altså – i
første omgang – ikke den sam-me
som produktets, dvs. de unge
forbrugere, men derimod medierne.
Årsagen var selvfølgelig en
forestilling om at reklamen ville
kunne få lidt gratis omtale og denne
forestilling var ikke ubegrundet.
Kataloget var nemlig ikke helt
almindeligt – det indeholdt foruden
de forventelige billeder af vinterens
ur-kollektion 8 billeder af unge
mennesker der har begået
selvmord ledsaget af sloganet
”why kill time when you can kill
yourself”.
De provokerende billeder og teksten,
der noget anstrengt forsøg-te
at knytte produktet til de umiddelbart
umotiverede billeder (”lad
46
der ikke er bevægelse i luften,
endsige gennemtræk. Med et mere
bramfrit udtryk ville man kalde det:
hørm.
Hørm er den store selvopstyltning,
poesiens fjende nr. 1. Den seriøse
digter er humorist og har naturligvis
også et humoristisk forhold til sig
selv. (Som et eksempel på humor
nævnte William Heinesen engang
H. A. Brorsons ”Her vil ties, her vil
bies”). Uden humor forfalder
digteren til en dræbende dyrkelse
af egen profetværdighed, helt uden
belæg i sprog eller virkelighed. Den
som kulturel begivenhed
være med at spilde tiden”), satte –
forudsigeligt - gang i en forarget
debat. Aviser og meningsdannere
forenedes i en entydig fordømmelse:
Kataloget var kynisk spekulation
i dramatiske billeder, udtryk
for manglende respekt for virkelighedens
menneskelige tragedier,
bidrog til at gøre selvmord
acceptabelt og risikerede at lede
endnu flere unge mennesker i
selvmord.
Debatten kulminerede efter et par
uger med at forbrugerombudsmanden
forbød kataloget – og det
skete før man rigtig kom i gang med
at omdele kataloget til forhandlerne.
Det var således de
færreste i produktets unge målgruppe,
der overhovedet så kataloget
(andet end som løsrevne og
dårlige reproduktioner i tvs nyhedsprogrammer
og på avisernes ru
papir). Alligevel voksede REM
REMs julesalg voldsomt og steg
med 50% i forhold til året før.
Hvad var det, der skete? Hvordan
kunne et katalog, der ikke nåede ud
til sin unge målgruppe, sælge ure
lille, tynde tomhed bliver den ringe
erstatning for poesien, som dog
snart popper op et andet sted, tidens
modekonger har ingen indflydelse
på dens færden.
Altid vil det umuliges mulighed, i
nye, stadigt nybrydende former,
være poesiens hjemsted, langt fra
enhver tids mainstream. Fjernt fra
de banale fælder: lyrismen og
fortænktheden. I en spontanitet, der
er og bliver digtets kendetegn og
vidunderlige væsen.
og urremme? Og hvorfor solgte
kataloget, når det blev genstand for
en ensidig fordømmelse i medierne?
Ja, faktisk var det i virkeligheden de
voksne meningsdannerne, der
solgte produktet. For det var dem der
tilskrev reklamerne – og der-med
mærkevarenavnet – betydning:
For det første henledte de opmærksomheden
på reklamen. For det
andet gav de reklamerne betydning
ved at tage dem alvorligt og snakke
om dem. Dermed signalerede de
overfor de unge, at dette var noget,
der virkelig betød noget for de
voksne. For det tredje valoriserede
de reklamerne. Den offentlige debat,
hvor ”det etablerede samfund” kom
med alle sine “rigtige”, ”politisk
korrekte” og fordømmende meninger
sørgede for at mærkevarenavnet
blev etableret som “provokerende”.
Debatten tilskrev reklamen og
brandet REMREM en meget større
betydning end en reklame ville
kunne formå. Reklamen blev
kommunikation og kultur, den blev
et vigtigt kulturelt fænomen - ikke

Ungdomsreklame
bare simpel reklame. Dermed gør
reklamen mærkevarenavnet til del
af en generations- og kulturkamp
mellem ”unge” og ”voksne”/det
etablerede samfund/autoriteterne.
Og det de voksne/autoriteterne
vurderer negativt – det må nødvendigvis
blive attraktivt for de unge.
Det bliver mao. muligt at signalere
og udtrykke sin identitet som ”ung”
ved hjælp af REMREM mærkevarenavnet
og -produktet.
Den første, anden og tredje tekst
I det følgende vil jeg forfølge det
synspunkt, at en fremtrædende
strategi i tidens ungdomsreklame
er bestræbelsen på at gøre reklamen
– og dermed mærkevarenavnet
- til en kulturel begivenhed.
Denne tendens er tydelig i
mange af tidens fremtrædende
reklameformater. Man forsøger på
den ene side at integrere reklamen
i kulturelle begivenheder vha
sponsorater af skaterkonkurren-cer
og ”Faxe Kondi ligaen”. Man prøver
også at gøre gøre reklamen
interaktiv. Det sker vha konkurrencer
eller andre aktiviteter – fx
Coca Colas succesrige indsamlinger
af kapsler - eller ved at gøre
selve tilegnelsen af brandet og
produktet til en leg – fx på hjemmesider
hvor man kan lege med Barbie
og Bratz-figurerne.
Hvor det således i den klassiske
reklame var reklamens billede og
tekst, der var det primære kommunikationsmiddel
– så er selve kommunikationen
og den kulturelle
aktivitet den afstedkommer, der er
det vigtige at forstå i dennne type
reklame.
Den engelske medieforsker John
Fiske skelner mellem tre betydningsniveauer
som enhver tekst
skaber. Den primære tekst er selve
tekstens betydningsniveau – selve
reklamen. Den sekundære tekst er
den medieomtale som en tekst
afstedkommer. Det kan være
foromtale og anmeldelser af en film
og det kan være den op-hidsede
mediedebat som REM-REMkataloget
skabte. Endelig er der den
tertiære – eller tredje - tekst, som
er alt det vi almindelige mennesker
går og siger til hinan-den om
medieteksterne i hver-dagen. Her
får reklamen en anden og ofte
større betydning end den får i den
enkeltes seers møde med reklamen
(primærteksten). Det sker når vi fx
anbefaler en film til en anden eller
når vi siger ”jamen det er jo hele tre
ting” eller ”prøv det, prøv det”. Så
aktiverer vi me-dieteksten – og
reklamen – kulturelt, vi tilskriver den
kulturel betydning og gør den til et
kulturelt fænomen. Reklamen løftes
op på et højere betydningsniveau.
Og re-klamebranchen har opdaget
at den virkelige betydningsdannelse
tit sker i den tredje tekst, altså i den
sociale brug af reklamen.
Reklame og medieomtale
Tidens reklame prøver ofte at
aktivere sekundærteksten for at
tilskrive produktet kulturel betydning
og gøre det til andet og mere
end blot reklame. Det så vi i sin
reneste form med REMREMkataloget,
hvor primærtekstens -
altså selve reklamens – betydning
faktisk var af mindre betydning end
mediedebatten, hvor den egentlige
47

etydningstilskrivning skete. Her
kommer analysen af sekundærteksten
til at stå centralt i en analyse
af reklamens betydning.
Der er talrige eksempler på den
bevidste orkestrering af medieomtalen,
når ungdommelige
produkter skal tilskrives betyd-ning.
Undertøjsproducenten JBS skabte
i løbet af 1990erne flere gange med
succes debat om sine reklamer –
bla med en kampagne, der blev
meldt til forbrugerombudsmanden af
Dansk Sygeplejerråd for sin
”klichefyldte og nedværdigende
fremstilling af sygeplejersker”.
Ungdomsbladet CHILI har også ved
flere lejligheder brugt fotorepor-tager
med kontorversielle emner:
Én fortalte historien om en svigtet
brud, der forsøger selvmord, en
anden (fra december 1997) handlede
om en pige, der helt alene
begav sig ud i et gigantisk julemåltid
for derefter at kaste op.
Fotoserierne flirtede med tidsaktuelle
emner som selvmord og bulemi
og skabte begge megen forargelse
og protest.
Strategien for Chili var udover de
betydningsgevinster, som vi så
knyttede sig til mediedebatten (i
REMREM eksemplet) at positionere
sig overfor konkurrentren
Tjeck. Hvor Tjeck (med rødder i Apressen)
redaktionelt har profileret
sig som det socialt ansvarlige og
lidt mere seriøse ungdomsblad, så
vil Chili gerne opfattes som et blad,
der er frækt, friskt og farligt.
Et andet succesrigt eksempel er en
reklame for Sony Playstation også
fra 1996. Computerspilskonsollen
kom på markedet i 1993 og i 1995
lance-rede Sony sin Playstation. og
udkonkurrede i løbet af 1996
konkurrenter Nintendo og Sega så
grundigt at Playstation var næsten
enerådende på markedet frem til år
2000. I 1998 var det det mest
kendte varemærke i USA og havde
over 70% af det japanske marked.
Markedsføringen spillede tydeligvis
48
en stor rolle for produktets succes.
Godt nok kunne man få flere spil til
Playstation, men produkt var ikke
bedre eller billigere end konkurrenterne
og desuden havde
Nintendo allerede etableret sit
varemærke indenfor håndholdte,
mobile spillemaskiner.
Reklamekampagnen ”Do not underestimate
the power of Playstation..”
havde til formål at
udtrykke hvor stærk og overvældende
spilleoplevelsen var. Men det
der er interessant i vores sammenhæng
er, at denne salgspointe blev
forsøgt knyttet til den medie-debat,
der havde på daværende tidspunkt
ramte det nye medie computerspil.
Reklamen foregår på et interimistisk
indrettet feltlazaret. Vi er givetvis
i en krigszone, hvor sårede og
tilskadekomne behandles af sygeplejerske
(og det røde kors som er
Playstations logo, får dobbeltbetydning).
Men det er altså computerspillerne
der er endt på skadestuen.
Deres fingre må forbindes
pga overdrevent spil, der samtidig
har efterladt dem med tomme,
hjerneblæste ansigtsudtryk.

Teksten lyder “General warning”.
Og det er netop den advarsel, der
samtidig lød i de ”lødige” medier, der
fylder reklamen med betyd-ning. For
udover at være et udsagn om
computerspillets stærke fascination
er reklamen en kommentar
til den samtidige mediedebat om
computerspillets farer. På samme
tidspunkt kunne man nemlig læse
en mængde skræk-historier i
landets aviser: Meget spilleri kunne
føre til besvimelse (eller død), svage
knogler, manglende virkelighedssans
endsige epilepsi. I dag
fortsætter denne mediepanik med
historier om, at man bliver mere
”høj” af at spille computerspil end
af at sniffe kokain, fordi man
udskiller store mængder af stoffet
dopamin (TV-avisen 21.00 tirsdag
25.11).
I stedet for at søge at skjule al denne
negative omtale - så valgte Sony at
spille med på den - i en ironisk leg
med det etablere samfunds
hysteriske advarsler. Reklamen gør
grin med debatten ved at overdrive
den. Reklamens computerspillere
er så langt fra virkelighedens, at det
får myten om computerspillets farer
til at fremstå hysterisk. Men
samtidig potenseres produkt ved at
knytte det til nogle farlige,
fascinerende egenskaber. Her
bliver advarslen altså til en
anbefaling efter devisen:
Det de voksne advarer mod, må
være godt. Det der er farligt, må
være spændende (det interessante
er, at Playstation med sine
reklamer formåede at overføre
nogle (farlige) egenskaber som blev
knyttet til computerspil generelt til
mærkevarenavnet).
Igen aktiveres en kulturel dynamik,
nemlig de strukturelle værdimodsætninger
mellem ”det etablerede
samfund” med de rigtige meninger
og de unge. Produkt bliver del af en
kulturkamp. At spille computerspil
bliver ikke blot nydelse i sig selv
men også en handling, der
signalerer nogle bestemte værdier
til forældre og venner.
Den tredje tekst eller Når produktet
sælges i skolegården
Hvor ungdomsreklamen i anden
halvdel af 1990erne i høj grad
rettede sig bevidst mod sekundærteksten
med provokerende og
kontroversielle emner, så ser vi at
ungdomsreklamen i starte af dette
årtusinde i stedet går den direkte vej
mod tertiærteksten. Denne type
reklamer, der primært benytter sig
af kitsch og humor, er noget mere
levedygtige men til gengæld er det
meget sværere for annoncørerne,
at forudsige om de bliver
succesfulde.
I dag bestræber ungdomsreklamen
ofte på at kommee til at leve videre
i de unges kulturer – i sprog og leg
- i skolegården, på boldbanen, når
man mødes med vennerne.
Strategien går ud på at stimulere de
unges – særlig drengenes – ofte
meget legende og kreative forholden
sig til sproget. Squash-reklamerne
banede vejen med deres
humoristiske leg med produktnavnets
udtale, og Scandlinesreklamerne
med de to kruk-kede
måger Kaj og Bøje blev også
populære ”Hej Kaj, Halløj Bøje” blev
en fast hilsen blandt unge.
Reklamen lånte da også sin lidt
absurde og meget indforståede
samtaleform fra den måde
teenagedrenge taler sammen på.
Men Sonofons Pollereklamer er nok
dem, der har haft størst gennemslagskraft.
Og det skyldes
formodentlig dette at reklamerne
ikke alene er sjove og ”skæve”, de
er også kitsch, dvs dårlig smag,
men de er det på en bevidst måde
og lægger dermed op til en bevidst
dyrkelse af denne smag – en såkaldt
camp-sensibilitet. Og denne
ironiske og bedrevidende måde at
opleve ting på hænger ofte sammen
med at noget – her Pollereklamerne
– bliver kult.
Sonofons Polle-reklamer sendes på
landsdækkende tv og har der-for en
bred målgruppe og reklamen er da
også blevet populær i næs-ten alle
aldersgrupper. Der er dog ingen tvivl
om at primær målgruppen er de 10-
20 årige. Ser man på Sonofons
produktsammensætning er det
tydeligvis det telefirma, der har
satset hårdest på teens –
”selvhenter”-ringetid, ringetoner,
spil og andet tilbehør. Sonofon har
da også den yngste brugerprofil af
de store teleservi-ce-udbydere.
Polle-universet er da også et rigtigt
pubertetsunivers: Godt nok er
hovedpersonerne en flok bonde-røve
fra den lille by Snave og
hovedperson er landbytossen
Polle, der ikke ”kan hitte ud af det”.
Men alle aktiviteter knytter sig til
puberteten: Polle er usikker og kan
ikke rigtig overskue verden (og sin
mobil) og han kører Puk maxi. Det
er vennerne og piger, der er i
centrum, der lægges arm og
mobning – af Polle – er de andres
yndlignsbeskæftigelse. Men ikke
alene er det et puber-tetsunivers,
der skaber genkend-else hos de
unge, det er også et univers
kendetegnet ved et utrolig godt ramt
dårlig smag. Vi er blevet inviteret
indenfor hos de grimme, dumme og
beskidte. Her er det mest 80-er
agtige heavy-hår, her er absolut
utrendy 80er-musik (”Final
Countdown” - og så i easy listening
udgave) og her er en syngende
fynsk dialekt. Vi er virkelig kommet
på landet.
Det kiksede udseende og den
begrænsede begavelse resonnerer
pubertetens sårbare selv og
kropsopfattelse, men får samtidig
de unge til at føle sig overlegne. Det
er smagløst og grimt men det er
også sjovt. Det er denne fascinerende
kulturel andethed, der har
gjort Polle-reklamerne til kult, der
citeres flittigt både sprogligt (”jeg ka
it´hitte ud ´a et”, ”farveller”), men
også kropsligt, som det skete med
den berygtede ’sherifstjerne’, hvor en
pige fik ødelagt sin bryst-vorte i
skolegården.
Og ved at blive kult, har Pollereklamerne
opnået det ultimative
for en reklame (selvfølgelig bortset
49

John Thorup, Foto Letlab
fra filmatiseringen Polle Fiction, der
jo også transporterer reklameunivers
og brand ind i den kulturelle
begivenhedssfære). Kultdyrkelsen
er nemlig kendetegnet ved at være
en aktiv fælles-olevelse og både det
aktive og det sociale element er
noget som er med til at udbrede
brandet og give det troværdighed
blandt unge.
Selvfølgelig er det ikke altid så let at
styre retningen af denne dyrkelse –
og den betydningstilskrivning, der
sker i tertiær teksten. Fx kan man
diskutere, hvad det betyder, når
bilister har figuren Harry fra DSBreklamerne
hængende i deres
bagrude. Er dyrkelsen af denne figur
godt eller skidt i forhold til de
(langsigtede) intentioner DSB har
om at øge togtrafikken?
Pointen med at lægge op til en aktiv
dyrkelse af reklamens uni-verser er
50
selvfølgelig at få brandet til at leve
videre i hverdagslivet og dermed i
bevidstheden. At give brandet
kulturel betydning. Og reklamen kan
så igen spille videre på
tertiærteksten og integrere den i
primærteksten. Det har Jolly Cola
gjort i reklamefilmen ”Prins Jolly” fra
1996, hvor man lod hovedpersonen
købe en Jolly ved en pølsevogn og
dermed med selvbevidst humor
refererede til Jollys lidet flatterende
image som ’pølsevognscola’.
Reklamens ny strategier har konsekvenser
for, hvor vi som undervisere
skal lægge vores analytiske
fokus. Vi må for det første vænne
os til at anskue reklame som
kommunikation – dvs som noget der
er tænkt strategisk og i forhold til en
kulturel sammenhæng (hvem er
ungdomsreklamens målgruppe fx –
er det de unge eller er det som i
REMREM eksemplet i virkeligheden
”menings-dannerne”?). Vi må ikke
stille os tilfredse med en klassisk
tekst-orienteret analyse. Vi må
begynde at interessere for de
betydninger der produceres ”rundt
om” selve reklamen – de ringe af
betydninger reklamen afsætter –
ofte helt bevidst - i den anden og
tredje tekst.
Vi må være opmærksomme på at
ungdomsreklamens egentlige
betydning ofte skabes i det kulturelle
rum mellem medier og i
skolegård. Farveller..

Preben Wilhjelm
Public service tv
og tv-dokumentarisme
Sammendrag af oplæg på
Dansklærerforeningens kursus,
Grand hotel den 5 / 11.03
Hvad er public service?
Til trods for, at begrebet public
service er vidt benyttet i den offentlige
debat, og nu sågar i medielovgivningen
og i vilkårene for salg
af sendetilladelser, findes der ingen
egentlig definition. En norsk
undersøgelse fra 1990 fandt ikke
mindre end 30 selvstændige betydninger
af begrebet.
Fra vores egen radiospredningslov
fra 1930 citeres ofte kravet om, at
udsendelserne skal være ”alsidig,
kulturel og oplysende art” (§5).
Med monopolbruddet i slutningen af
80’erne skete der, som det meget
illustrativt er blevet sagt, ”en
forskydning fra public til service”.
Det blev almindeligt blandt tv-chefer
i både DR og TV2 at ’oversætte’
begrebet til ”TV i publikums
tjeneste”. Eller endnu mere konkret,
som formuleret af daværende
radiorådsformand Per Stig Møller:
„Vi skal sende storslalom,
Dollars og Diana Ross, for vore
licensbetalere ønsker det, og
public service består ikke i at
sige, at kun vi véd, hvad I
ønsker.“
Radiorådsformand Per Stig Møller i
”Dråben”, 1987
Der var dog også reminiscenser af
de gamle idealer: I generaldirektør
Hans Jørgen Jensens nogenlunde
samtidige ’identitetspapir’ for DR,
er en af institutionens vigtigste
opgaver at ”stimulere til
demokratisk medleven”. En flot
formulering - som ved nærmere
eftersyn viste sig at være tyvstjålet
fra Unge Helvegs, altså Krestens,
berømte Blå Betænkning om
Folkeskolen fra 1971. Hvilket kun
understreger, hvordan oplysning
fortsat stod centralt i institutionens
selvopfattelse helt frem til
begyndelsen af 90’erne.
Når man ser programoversigterne
fra vore to public service-tv-stationer
i dag, er realiteten, at langt det
meste hverken har med oplysning
eller med demokratisk medleven at
gøre, men under eet snarere må
betegnes som tidsfordrivs-tv.
Spørgsmålet er, om der er noget
galt i det? TV er ret beset blot et
kommunikationsmiddel, som er
baseret på elektronisk lyd og billede.
Ligesom det trykte bogstav
slet og ret er et kommunikationsmiddel.
Det sidste kommunikerer
faglitteratur, nyheder, romaner, lyrik,
krimi’er, kiosklitteratur, porno o.s.v.
Ingen drømmer om at vur-dere
mediet som sådant, endsige kræve,
at alt skal være højlitterært. Ingen
kulturredaktion kan finde på at sætte
sine anmeldere til løbende at
anmelde kiosklitteraturen, eller
bebrejde mediet: det trykte bogstav,
at det også stiller sig til rådighed for
ugebladsromantik. Samme
afslappethed gør sig ikke gældende
overfor elektronisk lyd og billede,
altså tv-mediet. Og da slet ikke for
51

public servicestationerne.
Med op mod 30% af den voksne
befolkning sat uden for en indholdsrig
dagligdag, kunne man ellers godt
argumentere for, at tidsfordrivs-tv
er en helt legitim public serviceopgave.
Desuden benyt-ter vi jo alle
sammen tidsfordrivs-tv ind
imellem. Det kan ikke være højskole
det hele.
Det kunne måske være fristende at
definere public service negativt,
nemlig som dét, de kommercielle
kanaler ikke tager sag af. Frygten
er, at man herved ville risikere at
nedlægge sig selv, fordi det ville blive
svært at legitimere licensen, når
store dele af befolkningen kun i ringe
grad benyttede public servicekanalerne
og så meget mere
brugte tid på de kommercielle, som
(tilsyneladende) er gratis. Med den
skamløse populisme, som breder
sig i det politiske liv, kan en sådan
frygt desværre ikke afvises som
grundløs.
Trods manglende definition er der
klare fælles træk ved de public
service-krav, som kan udledes af
retningslinierne for f.eks. dansk,
engelsk, norsk og svensk tv:
Fælles krav til public service:
-skal kunne modtages af alle
-skal byde på alsidigt programudvalg
-skal bidrage til forudsætningerne
for demokratiske
processer
-skal have et stærkt islæt af
nationale produktioner
- skal styrke den nationale
kultur, sprog og identitet
-skal samtidig betjene samfundets
minoriteter.
52
Kan public service måles?
I det seneste tiårs diskussion blandt
medieforskere og tv-chefer har
nøglebegreberne været alsidighed
og valgmuligheder.
Det sidste var selvsagt slet ikke på
tale før monopolbruddet, men spiller
nu en betydelig rolle og var således
bl.a. den helt centrale begrundelse
for oprettelsen af DR2! Public
serviceforpligtelsen kunne, blev det
sagt, simpelthen ikke opfyldes uden
to program-koordinerede kanaler.
Den nye medielovs krav om public
serviceregnskaber rejser uundgåeligt
spørgsmålet: hvordan kan man
opstille sådanne regnskaber? Eller
helt konkret: hvordan måler man
public service?
Det vigtigste instrument hertil er
Gallups TV-Meter. Det kan som
bekendt måle seertal. Men hvad
med alsidigheden og valgmulighederne?
For slet ikke at tale om
kvaliteten?
TV-Meter tæller ikke bare seere på
ethvert givet tidspunkt på de involverede
kanaler. Det indeholder også
en detaljeret kategorisering af de
enkelte programmer, hvilket i
princippet gør det muligt at vurdere
eller ligefrem måle alsidighed og
valgmuligheder.
TV-Meters 8 hovedkategorier er:
1. samfundsforhold
2. natur og kultur
3. fiktion, musik, ballet
4. kirke, livsanskuelse
5. sport
6. underholdning
7. andet
8. TV2, regional tv
men programmet tilbyder en langt
mere detaljeret kategorisering.
Således er f.eks. Samfundsfor-hold
opdelt i ikke mindre end 42
underkategorier. Alt i alt opereres
der med flere hundrede programkategorier.
Interessen for at kunne måle de
enkelte kanalers alsidighed har
samlet sig om at konstruere et
indeks 0-1, hvor alsidigheden
topper (værdien1) ved ligeligt udbud
af alle de valgte program-typer,
mens total ensidighed giver
værdien 0. Ofte benyttes imponerende
matematiske formler, som
kan forlede til et indtryk af objektivitet,
mens det i virkeligheden
forholder sig sådan, at det er valget
af kategorisering af programmerne,
som bestemmer, hvad ’alsidighed’
er.
Eksempelvis kan et af de mere
avancerede indices ’dokumentere’,
at DR1 eller TV3 er den mest
alsidige af de landsdækken-de,
danske kanaler, alt efter hvil-ken
kategorisering af program-merne,
man vælger:
Af indeks 1’s 17 kategorier er der
kun afsat én samlet kategori for
nyheder og øvrige udsendelser om
samfundsforhold, hvorved den
optimale fordeling kun skal indeholde
6% af sådanne udsendel-ser.
Til gengæld er fiktion opdelt i 9
kategorier og underholdning i øvrigt
i 3 kategorier (d.v.s. optimal andel
henholdsvis 53% og 18%). Der er
ikke skelnet mellem dansk og
udenlandsk produktion. Det passer
alt sammen TV3.
Indeks 2 er baseret på 21 kategorier,
herunder fem om Samfundsforhold
(24%), syv under hovedkategorien
Natur/Kultur (33%), tre
under Fiktion og tre under Underholdning
i øvrigt (hver 14%).
Desuden er der en kategori for
Religion og Livsanskuelse og to
kategorier for Børne- og Ungdomsprogrammer,
som slet ikke figurerer
selvstændigt i indeks 1. Endelig
indgår det i vurderingen, om
der er tale om dansk eller uden-

„
landsk reproduktion. Det fremgår
tydeligt, at en sådan kategorisering
matcher DR1 langt bedre end TV3.
De to eksempler turde være tilstrækkeligt
til at vise, at public
serviceregnskaber ikke fortæller
nogen objektiv sandhed, men
simpelthen afspejler den kulturpolitiske
opfattelse, der er indlagt i
den anvendte programkategorisering!
Selv med en bevidst programpolitisk
målsætning som målestok for
public service-kanalernes alsidighed,
er det stærkt problematisk kun
at forholde sig til udbuddet af
programmer uden at inddrage
befolkningens efterspørgsel efter
disse programmer. Uden at ligge på
maven for seertal, må det vel være
indlysende, at det ikke har den hele
store public service-berettigelse at
sende en masse programmer, som
bidrager til et højt alsidighedsindeks,
hvis ingen gider se disse
...Den nye medielovs krav om
public serviceregnskaber rejser
„
uundgåeligt spørgsmålet: hvordan
kan man opstille sådanne regnskaber?
Eller helt konkret:...
programmer. Det er en simpel sag at konstruere et indeks, som på grundlag
af TV-Meters seertalsmålinger baserer sig ikke på udbuddet af men på den
faktiske anvendelse af de forskellige programkategorier.
Man skal i hvert fald gøre sig klart, at hvis ikke efterspørgslen indgår i
regnskabet, så vil programlæggerne være stærkt fristet til at placere alt,
hvad der kan stemples som ’smalt’, på de mest ufordelagtige sendetider
og/eller på en ’alibi-kanal’ med meget få seere.
Det er i den forbindelse tankevækkende, at det klart kan dokumenteres, at
det i højere grad er programlæggernes populistiske fordomme end seernes
interesser, der er bestemmende for, hvad er er ’smalt’. Her følger nogle
gennemsnitlige seertal (i tusinder) for en række kvalitetsprogrammer, som
netop er blandt dem, de kommercielle kanaler næppe ville satse på. De
pågældende programmer var oprindelig placeret i prime-time på DR1, men
blev så flyttet enten via en sekundær sendetid (typisk efter kl. 22) på DR1
eller direkte til den nye, ’hemmelige’ DR2:
’Smalle’ programmer, seertal (1000)
DR1 DR1 DR2 DR2
prime sek. prime sek.
Bogart 542 295 48 35
Vidensk.dok. 605 225 - 10
Kunstquiz (600) 1 - 17 21
Galleri 11 - 84 11 -
DR-Dokumentar 1100 7402 - -
Ungdomsuds. - 60 16 -
Det fremgår klart, at selv for solidt indarbejdede programmer tabes 40-
60% af seerne ved flytning fra primetime til sekundær sendetid på DR1.
Endnu værre går det ved flytning til den nye kanal: selv i primetime beholder
man kun 5-10% af de oprindelige, ellers ret trofaste seere.
53

For Ungdomsudsendelsernes
vedkommende var flytningen
utvivlsomt velment. Målgruppen var
begrænset, så udsendelserne blev
placeret relativt sent på DR1. Det
blev der mulighed for at råde bod
på med oprettelsen af DR2, som
desuden blev lanceret som
Ungdommens Kanal. Den gode
vilje blev også demonstreret ved en
betydelig udvidelse fra eet til tre
ugentlige programmer. Men
seertallet for hver af disse udsendelser
(Gothe, Sonar og Super-Gejl)
faldt til en fjerdedel af, hvad det
oprindelige (Transit) havde haft.
(Til de skadefro er der dog et
trøstens ord: De mere ’populære’
programmer, som Bogart, Videnskabsdokumentaren
m.v. blev
flyttet for at give plads til, opnåede
de samme omkring 600.000 seere,
som den ’smalle’ hidtil havde
haft!).
Der findes selvsagt ikke noget objektivt
mål for programmernes
kvalitet. TV-Meter-panelet kan
anmodes om på en skala fra 1 til 5
at give deres vurdering af et bestemt
program. At kriterierne for
deres vurdering kan være vidt
forskellig er uundgåeligt, - et stør-
54
„
Dokumentargruppens
programmer skal mindst
en gang om året uden aktuel
anledning, rejse en debat om et
væsentligt samfundsanliggende
re problem er nok, at målestokken
er meget lidt følsom: så godt som
alle programmer opnår en
gennemsnitsvurdering mellem 3,2
og 3,8.3
Set fra DR-Dokumentar
Som chef for DRTVs Dokumentargruppe
1991-96, d.v.s. i en tid
hvor denne redaktion sammen med
B&U altid blev fremhævet som
DRTVs flagskib, kunne man ikke
undgå at mærke, at TV2’s succes
fik panikken til at brede sig i DR.
Ratings og målgrupper blev
begreber, som terroriserede
redaktionerne. Segmenterne blev
kanoniseret, især det ’forsømte’ Esegment
(som nu betegnes ”de
violette”). Medieforskningen og
fokusgrupper fik afgørende indflydelse
på programlægningen, ofte
med selvopfyldende profetier som
resultat (jf. de ’smalle’ programmer).
For omkring ti år siden lød kravet,
udover øget produktion, til alle
redaktioner: I skal formulere:
- det overordnede mål for redaktionens
programmer (den såkaldte
’Portal’)
„
- angive målgruppe (alder, segment)
for hvert program
- angive forventet rating, d.v.s.
seertal (afgørende for placeringen)
- angivelse af redaktionens succeskriterier.
I DR-Dokumentar strittede vi længe
imod. Selvfølgelig gjorde vi os
mange tanker og havde mange
diskussioner om, hvad vi skulle
prioritere og hvorfor. Vi opfattede
klart Dokumentargruppen som en
af de enheder, der skulle varetage
de særlige public serviceforpligtelser.
Men et enkelt, overordnet mål
forekom ikke så indlysende, som
det måske gjorde for en nyhedsredaktion
eller et kulturmagasin.
Rating havde vi ikke noget problem
med: I en god sendetid blev vore
programmer altid set af om-kring
22% af samtlige danske over 4 år
(svarende til ca. 1,1 mio se-ere).
Men blev vi brugt som ram-buk
overfor TV2s fredagsunderholdning,
faldt rating naturligvis,
uden at vi selv havde haft nogen
indflydelse på det. Succeskriterier
havde vi svært ved at tage alvor-ligt.
1 seertal for et tilsvarende program på DR1 nogle år tidligere
2 ved flytning fra mandag kl. 20,00 til fredag kl. 21,30 overfor TV2’s mest populære underholdning
3 Alle oplysninger i dette afsnit er grundigt dokumenteret i P. Wilhjelm (red.): ”DRTVs frække lillesøster. Kvalitetskriterier for public service-tv”.
Samfundslitteratur. Roskilde Universitetsforlag 1998.
4 Eneste undtagelse var aldersgruppen 18-24 år, hvor vi kun havde 13%. Hvilket foruroligede os en del, indtil vi opdagede, at denne gruppe generelt
ser mindre tv end de øvrige, og at således ikke var svagere repræsenteret end andre blandt vore seere.

Vi havde set, hvad andre redaktioner
skrev, og som regel var
det vand ud af ørerne såsom
”vække interesse”, ”gøre indtryk”,
”give stof til eftertanke” o.l., som
bekvemt nok ikke kunne efterprøves.
Værst var dog målgruppekravet! Vi
havde tværtimod den ambition ikke
at henvende os til en bestemt
målgruppe. Vores ambition i så
henseende stod ret klar: Uanset
hvor vanskeligt et emne, vi beskæftiger
os med, så skal det frem-stilles
således, at det er forståeligt for
enhver uden særlige forudsætninger,
og det gøres interessant for
enhver. Vi betragtede det fak-tisk
med stor tilfredshed, at en større
undersøgelse havde vist, at af
samtlige DRTVs programmer
havde vi det mest repræsentative
seergrundlag. Uanset hvordan man
delte befolkningen op (efter køn,
alder, uddannelse, erhverv,
indkomst, bosted, segment o.s.v.),
så havde vi mellem 19% og 24% af
alle grupper som seere. 4 Hvorfor
skulle vi så partout opgive en
målgruppe?
Vi holdt stand et års tid, men så gik
den ikke længere. Et overord-net
mål efter gængs recept lød således:
”Det er Dokumentargruppens
formål at lave programmer, der
lægger vægt på såvel den journalistiske
som den tv-mæssige
kvalitet, og som tager sigte på
at rejse debat eller vække til
eftertanke om væsentlige samfundsmæssige
eller menneskelige
forhold, eller simpelthen
give seerne en interessant
oplevelse.”
(bemærk helgarderingen i den
sidste sætning)
Vi fortsatte dog med de mere
specifikke målsætninger:
Vi vil lave udsendelser -
- som vi selv gerne vil se
- som giver indsigt
- som seerne kan huske ugen
efter
- som tåler genkendelse om 3 år
- som andre kanaler ikke ville
lave
- i hvert fald ikke så godt
Især det første punkt var alt andet
end politisk korrekt. Hele institutionen
havde i en årrække været
påtvunget dårlig samvittighed over
at være en samling ’skolelærere’,
der lavede programmer for deres
ligesindede og forsømte Ane i mosen.
Nu skulle der som sagt især
tages hensyn til E-segmentet. Men
det, vi skrev her, var faktisk det, vi
gjorde, når der blandt de 40-50
årlige programforslag skulle
udvælges de 8-10 stykker, vi havde
ressourcer til at producere. Vi –
hvilket omfattede vore teknikere og
HK’ere – valgte faktisk dem, vi selv
helst ville se! Og det havde vist sig
at gå rigtig godt. E-seg-mentet var
ikke underrepræsente-ret blandt
vore seere. Formynderiet ligger ikke
i at ved-kende sig sin smag og sine
inte-resser, men i at gøre sig klog
på, hvad andre ønsker.
Derefter bed vi såmænd også til
bolle mht. målgruppe og succes-
kriterier, vel at mærke så konkret,
at det let lod sig efterprøve, om
målene blev nået:
Målgruppe og succeskriterier:
-Dokumentargruppens programmer
- skal ses ligeligt af alle befolkningsgrupper
- skal opnå en share på mindst
30% uanset sendetidspunkt
- skal opnå en seervurdering på
mindst 4,0
- skal mindst 2-3 gange om året
give anledning til konkrete resultater
- skal mindst en gang om året
uden aktuel anledning, rejse
en debat om et væsentligt
samfundsanliggende
Så vidt Dokumentargruppens opfattelse
af public serviceforpligtelsen
- vel vidende, at den ikke uden
videre kan overføres uændret på
enhver redaktion. Det skal siges til
programkommissærernes ros, at
såvel det overordnede mål som
målgruppe og succeskriterier blev
meget positiv modtaget. Specielt
blev det bemærket, ligelig repræsentation
af alle befolkningsgrupper
var en interessant og hidtil uset
beskrivelse af målgruppen. Så
måske var det helt unødigt, at vi
længst muligt havde strittet imod …
55

Samtidsskildringen
Landskursus 2003
Samtidsskildringer, sagde Erik Svendsen,
kan vi bedre tale om – end samtidsskildringen.
To timer i selskab med en
hurtigttalende Erik Svendsen kørte
deltagerne i stilling til årets landskursus.
Der var stof nok og derfor gik det hurtigt,
men i et eksemplarisk struktureret oplæg
talte Erik Svendsen først generelt om
modernitetens vilkår for samtidsskildringer,
dernæst specifikt om litteraturen og
kunsten og gennemgik til slut seks
eksempler på samtidsskildring i den
nyeste danske litteratur.
Det er svært at indfri fordringen om at lave
samtidsskildring i dag fordi det forudsætter
en forestilling om at kunne
gennemskue samfundet, en forestilling om
at kunstneren har denne særlige indsigt
eller intelligens – som vi kender det fra
tidligere tider. Men hvem kan det i dag?
Og hvorfor skulle kunstneren specielt
kunne det? Hvilken kunstnerisk form
skulle i øvrigt kunne formidle den-ne
indsigt, spurgte Erik Svendsen.
Og hvad der måske gør hele spørgsmålet
endnu mere speget – hvilket næppe
kan være til opmuntring men forhåbentlig
eftertanke for dansklærere – er at den
dannelse der er forbundet med lit-teratur
er vigende. Han henviste her til rapporten
om Fremtidens danskfag. Hvad der heller
ikke gør det nemmere at være dansklærer
er at det kunstner-iske sprog er blevet så
komplekst at det er svært at bruge i
undervisningen! En parallelitet ses i
malerkunsten hvor sam-tidsskildringen
forekommer lige så vanskelig. Der er ikke
synkronitet mellem kunsten og
mennesket, fastslog Erik Svendsen.
Med reference til en Bourdieu-model over
de kunstneriske formers niveau-mæssige
forskellighed i kompleksitet, placerer
Svendsen litteraturen ca. midt imellem en
meget radikal form som installationen og
den ikke-radikale form som filmen. I øvrigt
skal samtidsskild-ringen søges i fjernsynet
– i form af rea-lity-TV! Og den typiske
danske film i dag – ja, det gælder også
dogmefilmene – er en Biedermeierrekonstruktion!
Tænk selv efter – og
overvej hvordan idyllen etableres i film
56
efter film.
Liquid Modernity
Men modernitet er ikke bare modernitet.
Erik Svendsen skelner på baggrund af
sociologen Zygmunt Baumans Liquid
Modernity mellem en tung modernitet og
en let modernitet. Den tunge modernitet
hører til industrisamfundet – og formuleres
af Baudelaire – den lette er nu. 1
Stikordene der kendetegner den lette
modernitet er velkendte: fleksibilitet, individualitet,
det singulære frem for det
kollektive, forhandlinger og kontrakter
frem for disciplin m.v. En interessant og
meget rammende iagttagelse gælder
forholdet mellem det private og det offentlige:
det private invaderer det offentlige
rum – uden at skabe det almene. Det
offentlige er storskærm for det pri-vate. På
kunstens område går bevægelsen bl.a.
fra tanken om tekstens spaltning i væsen
og overflade til en receptionsæstetisk
tænkning, fra en analytisk systematik til
at det er tilsku-eren der selv skal afkode.
Hvordan beskrives så litteraturens og
kunstens tilstand? I modsætning til 60’ernes
minimalart, sagde Svendsen, er
kunsten i dag præget af diversitet og
chokeffekter. Teksterne mimer gamle
dages avantgarde – hvor tekster frem for
alt skulle chokere. Han fremdrog to citater
af henholdsvis nordmanden Erling Ådal
og Hans Hertel, der afliver hen-holdsvis
lyrikken og prosaen. De har in-gen
nævneværdig betydning. Om de har ret,
tog Erik Svendsen ikke stilling til. Men at
det siges af to kritikere uafhæn-gigt af
hinanden, er markant.
Lukács ideal om den store realistiske
roman indebærer begrebet typen der er
defineret som en sammenbinding af det
almene og det individuelle. Men netop
dette projekt er ikke muligt – eller i det
mindste vanskeligt i den givne modernitet,
når der ikke findes noget begreb om
det almene. Og Erik Svendsen an-gav
yderligere en række forhold som
vanskeliggør det samfundsskildrende –
nemlig marxismen, dekonstruktivismen,
”de store fortællingers død”, ironien og
den moderne psykologi der har gjort
Freuds opdagelser til hvermandseje.
1 En skematisk oversigt over forskelle kan ses på Dansklærerforeningens hjemmeside (www.dansklf.dk)
af Birgit Nielsen
Seksualiteten er ikke længere fortrængt,
der er ingen frigørelse eller frisættelse
forbundet med afdækning af det skjulte –
som altså ikke længere er skjult.
Teksterne
Et lille pusterum blev vi tildelt da Svendsen
læste Morten Sabroes tekst Mohamed
Atta i Paradis fra antologien Så
gælder det rumba… og 46 andre tekster
om og med humor. Teksten er et genreeksperiment
– den foregiver at være et
interview med den terrorist der fløj ind i
World Trade Center. Den er morsom –
men hvorfor er den morsom? Hvad er
humor? Svendsen begrundede tekstens
humor med at der sker en konkret afmontering
af værdier, der bliver vendt op
og ned på almindelige opfattelser.
Således pilles enhver idealisme af terroristen
– hans handling er udtryk for en
ren og skær materialistisk, vesteuropæisk
tankegang. Metaforer bogstaveliggøres:
”Hvad tænkte du, da du fløj ind i
bygningen? At jeg ville få min belønning i
himlen. Og hvad har du fået? 25 dollar i
timen.” (Terroristen er i himlen blevet
brandmand i New York)
Bent Vinn Nielsens seneste roman, Labyrintbyen,
betegner Erik Svendsen som
en samtidsroman, en grovkornet satire.
Den har, ganske usædvanligt for en roman,
været genstand for en leder i Berlingske
Tidende. Romanen lanceres som
en hjemstavnsroman, men genren demonteres
totalt. Den er en gennemført
nihilisme, der er intet sandhedsrum, intet
sandhedsståsted – jeg’et korrigerer hele
tiden sig selv. Der er et indædt op-gør med
den intellektuelle 70’er-venstre-fløj, og
romanen kommer til at gå samme ærinde
som regeringen i dens værdi- og
kulturdebat, blot fra den diametralt
modsatte position. Erik Svendsen kalder
den en udvejsløs roman – Labyrintbyen!
Lidt i samme genre er Kurt Balle Jensens
Den signede dag (lige udkommet). En
lille landsbys historie fortælles idet jegpersonen
har som fortsæt at skrive sin
barndomskammerat, Baronens historie.
Baronen er steget til tops i partiet og sidder
nu som socialdemokratisk minister.
Hensigten er at afsløre at det var Baron-

en der afslørede jegpersonens far som
nazistsympatisør under krigen. Men fortælleren
er også her utroværdig, skjuler
sin egen skyggeside, så det er en helt
anden sandhed der kommer for dagen.
Bag om det hele er det et stykke biedermeierder
indirekte understøtter at det
borgerlige Danmark er godt nok, sagde
Svendsen! Men er det tilsigtet, spurgte
Svendsen?
Når man taler om samtidsskildring i nyere
dansk litteratur, kommer man ikke
uden om Jan Ejersbo og hans roman
Nordkraft. Heller ikke Erik Svendsen.
Romanen er bl.a. interessant fordi den
konsekvent har en synsvinkel der ligger
på bagsidens Danmark. Den har udelukkende
personalfortællere, og man får
en fornemmelse af at kigge ned i afgrunden,
sagde Svendsen. Personerne
flagrer rundt, har ingen egenvilje, ingen
grænser, ingen indre stopklodser, derfor
heller ingen behovsudskydelser eller
arbejdsmoral. Rusen og erotikken er i
fokus. Den er spændende fordi der er så
tæt et forhold mellem form og indhold.
Teksten har en god sans for at virkeligheden
er uklar for personerne – som
læser bliver man usikker på hvordan
teksten skal forstås. Selv om der ikke er
en overskuende fortæller, er der en struktur
der samler og fletter tråde sammen.
Den er opbygget i tre dele, hvor den sidste
del fremstår som en slags besindelsens
tekst, et opbyggeligt univers etableres
– og så har vi igen en biedermeierkonstruktion!
Men på trods af dens kvaliteter
er den svær at bruge i undervisningen,
sagde Svendsen – fordi den ikke
skjuler noget! Teksten siger det hele.
Helle Helle derimod kan ikke beskyldes
for at sige det hele i Forestillingen om et
ukompliceret liv med en mand. Men selv
om mangen en hhx-student i deres studentereksamensstil
beskrev Helle Helle
som minimalist, er Svendsen ikke ganske
overbevist. Hvad er minimalisme?
Begrebet er hentet fra malerkunsten i
1960’erne, som overført på litteraturen
bl.a. betyder at teksten er decentreret,
forfatteren er ingeniør og det serielle er et
kompositionsprincip. En fantastisk og
minimalistisk roman er efter Svendsens
mening den franske forfatter Robbe
Grillets roman Jalousi fra 60’erne. En
meget, meget raffineret roman. Men
definitionen passer ikke på Helle Helles
tekster. Omslaget på romanen leger dog
med det minimalistiske – det serielle,
mener Svendsen. Universitetsstuderende
betegner hende som snapshot-realist. Et
snapshot bille-de peger ud over sig selv,
det er arrangeret men det fremgår ikke –
tværtimod. Megen modbladsfotografering
har denne karakter.
Susanne, hovedpersonen i romanen, har
et særligt prekært og kompliceret forhold
til menneskeligt affald, til krops-lighed og
kødelighed. Det gøres klart gennem en
række iagttagelser, men det siges aldrig.
Susanne er reserveret, dis-kret – og
teksten demonstrerer dette. Svendsen
spørger om det er kitsch – med Kunderas
definition på kitsch: ude-lukkelse af alt lort!
Helle Helle springer al seksualitet over,
den forsvinder ind i ”tekstens tomme
huller”, men samtidig afsløres personens
psykologi. Bogen er raffineret, mener
Svendsen – den har en uafklarethed som
det er op til læseren at ”læse”. Dens
kriminalistiske gåde må læseren også
selv rode med.
Svendsens sidste teksteksempel var Line
Knutzons Måvens og Peder i mediernes
søgelys (også fra antologien Så gælder
det rumba … og 46 andre tek-ster om og
med humor). Teksten er et uddrag fra et
hørespil, hvoraf der er flere og som
efterhånden er blevet en særlig Line
Knutzon-genre. Teksten er helt udsyret –
siger Svendsen. Der laves konstante
breaks og parodier på alt muligt – bl.a.
klassiske genrer. Ligesom i Sabroes tekst
trækkes alt hvad der er højt ned, og
billeder bogstaveliggøres.
Vi fik senere på dagen lejlighed til at høre
Line Knutzon selv fortælle om bl.a.
Måvens og Peder. Og det var ikke mindre
underholdende.
Line Knutzon anbefaler radiomediet –
også til sådan nogen som os. Det er et
nemt medie, nemt for elever at arbejde
med. Line Knutzon erklærede straks ved
sin eksplosive entré og demonstrerede
det gennem hele sit indlæg at hun selv er
lige dér hvor hun i øjeblikket er
arbejdsmæssigt. Det fylder det hele. Man
kan få det indtryk at hun virker som en
seismograf der registrerer tidens rystelser,
de store og små bevægelser, som hun
gengiver i sin egen kode. Virkelighedens
absurditet har hun en særlig sans for at
opfange og gengive. At være morsom –
eller udsyret - er ikke et projekt i sig selv.
Konklusionerne på Erik Svendsens togt
gennem et litterært landskab af samfundsskildrende
karakter måtte tilhørerne
selv drage – om det så blev under
frokosten eller i senere tænksomme
stunder. Umiddelbart kan man sige at Erik
Svendsens eksempler er tekster med stor
form- og sprogbevidsthed samtidig med
at der arbejdes i en genken-delig
virkelighed og med den intention at gøre
noget i samtiden synligt. Hvad dette så
end er.
En samtidsskildrer
Eftermiddagens program startede med
forfatteren Bent Q Holm der talte under
overskriften samtid – nutid – altid. Med
denne titel ville Bent Q Holm gerne anslå
at alle vel drømmer om at det de skriver
rækker ud over det øjeblikkelige, det
samtidige.
Bent Q Holm er uddannet cand. mag. i
dansk og film og har været ansat som
anmelder ved det ikke længere eksisterende
dagblad Aktuelt. Han har allerede
et længere forfatterskab bag sig,
debuterede i 1994 med romanen Til verdens
ende, som han selv betegner som
en generations- og en metaroman. Det
var romanen Hafnia Punk (1998) der gav
ham en større læserskare.
Med Hafnia Punk tog Bent Q Holm springet
ud i en slags kollektiv roman, der
måske er en lidt gammeldags form, men
muligvis den eneste måde man kan være
provokerende på! Formen afspej-ler en
moderne livsform – det er byen der på en
måde gøres til hovedperson i en afsøgning
af hvad det gør ved os at bo i en by.
Mennesker i byen, byen i mennesker,
siger Bent Q Holm. Romanen handler om
fodboldtilhæn-gere – ikke om fodbold
som sådan, præciserede Holm.
Romanen Album er en ambition om at
skrive den store ”motherfucking” roman!
Rammen er tiden 1970’erne – 1990’erne
og tre familier, men især deres børn.
Titlen henviser til familiealbumene der jo
fremviser en vis side af familien, men
Holm vil gerne vise at der en anden side
også.
At forholde sig til samtiden er ikke det
altafgørende for Holm – men at forholde
sig til sproget. Han har en tese om at
grunden til at der på parnasset gerne bliver
set ned på den samtidsskildrende genre
kan være at mange af disse værker ikke
sprogligt er på højde med andre litterære
værker. For Holm er det ikke noget værd
at ramme ”tidsånden” hvis der ikke også
er tale om et sprogligt kunstværk.
Men fænomenet samtidsromanen?
Fører man det tilbage til Brandes, står
man med programerklæringen om at
sætte problemer under debat – og med
det ønskede Brandes vel at få alle fortrængningerne
frem. Men analogt med
Svendsen er det også Holms opfattelse at
der jo ingen fortrængninger er i dag –
jævnfør at TV-3 nærmest sætter dagsordenen.
Selv om man ikke ser Robinson,
kender man det, påpegede Holm. Den
57

sidste fortrængning er måske døden?
Men hvad så? Skal vi tilbage til sjælegranskningen
– eller ”vrede unge mænd”
der går i flæsket på denne virkelighed,
spurgte Holm?
Hvordan forholder man sig til stofmængden
– og spørgsmålet om realisme? Alt
er vel egentlig realisme, sagde Holm uden
at være polemisk. Han mener selv han
skriver en slags blanding mellem
realisme og modernisme i den forstand
at det modernistiske indebærer opmærksomheden
på sproget – at form og indhold
udgør en sammenhæng. Rent metodisk
indlægger han altid i starten samtidsskildringer
i teksten, men ender med
at tage de fleste af dem ud – til sidst.
I øvrigt agter Holm at skrive en lille kort
roman! Men for tiden sidder han også på
sidelinjen i forhold til filmatiseringen af
Hafnia Punk.
Bent Q Holm blev bl.a. spurgt om hvorfor
der er så mange drukscener i Hafnia
Punk. Hvorfor al denne manglende behovsudskydelse?
Bent Q Holm svarede
at dels kendetegner druk vores samfund,
og dels er det udtryk for en ekstrem
tomhed.
Således kunne man måske konkludere
på Bent Q Holms indlæg at den samtidsskildrende
tekst på den ene side skildrer
nogle tidstypiske udtryk, men at disse
også læses og tydes som tegn på mere
eksistentielle forhold og vilkår. Det er
samtid, nutid og altid.
Radio – oh oh
Resten af dagen kom radiomediet i fokus
med oplæg af to dramatikere og en
journalist. Før Line Knutzon kom på podiet
var det Daniel Wedel. Han gjorde rede for
metoden i sine hørespil, en oprørende og
tankevækkende blanding af fiktion og
dokumentar. Arbejdsmåden minder til
tider om Reality-shows som Robinson,
Popstars osv. – disse har ta-get brodden
af virkeligheden én gang for alle, siger
Wedel. Virkeligheden kan lyve – og
fiktionen kan tale sandt!
Hører man til dem der slår ind på P1 i
bilen på vej hjem fra skolen (på de gode
dage), kender man sikkert den karakteristiske
stemme der får folk til at fortælle i
programmet Danmarksbilleder. Og her var
manden bag stemmen, Anders Søgaard.
Anders Søgaard er ikke journalistuddannet,
men har en alsidig fortid som bl.a.
58
landpostbud, fåreklipper og en uddannelse
som havbiolog, der gav ham ansættelse
i Landbrugsministeriet. Han kom
til Danmarks Radio i 1990 og lavede
udsendelser om landbrug og havebrug,
men i 2000 blev der kamp om pladserne,
og han bød ind på konceptet
Danmarksbilleder.
Anders Søgaard indledte med et Danmarksbillede,
et klip fra en Poetry Slam
på Kafcaféen. Danmarksbilleder er også
en form for Radio Slam, mener Anders
Søgaard. Danmarksbilleder bryder lydbilledet
der ellers kendetegner P1 – det
markeres med tågehornene der indle-der
den 15 minutters udsendelse, der sendes
alle hverdage kl. 14. Lytterne må gerne
lige spidse ører: Hvad er nu det?
Anders Søgaard kalder det også dogmeradio.
Det er ikke montage, og der er
ikke monteret lyd – der er klippet, men
det er også alt. Hans erfaring er at journalistpraktikanter
o.l. gerne vil prøve
kræfter med denne genre, måske ud fra
en forestilling om at det er ret ligetil – men
det er det måske alligevel ikke når det
kommer til stykket. Kunsten består bl.a. i
at lære at spørge så man får folk til at
fortælle, at etablere nærværet. Det gælder
om at tale med folk der er midt i et eller
andet – som manden med bare fødder i
Børkop eller den kvindelige flyver – og
dvs. man skal med folk ud på stedet, ud
hvor det foregår. Ellers kommer folk nemt
til blot at tale om noget; fx er Anders
Søgaard ikke særlig interesseret i en evt.
spændende fortid, det er ikke
nærværende. Og så er det first take der
skal i kassen, det er der nerven er i
fortællingen. Den indledende snak inden
den egentlig optagelse må derfor ikke
være for detaljeret. Og så kommer man
ikke uden om at der er en etisk balance
mellem at fortælle folks historie og at
udlevere dem.
Danmarksbilleder er også en rejse for
lytterne – ud i områder hvor man ikke
ellers kommer. Her kommer menne-sker
til orde der ikke kommer i nyhedsudsendelserne.
Og alle har en historie at
fortælle. Faktisk kunne Anders Søgaard
blive ved at fortælle, og hans engagement
var inspirerende – også i forhold til
undervisningen. Der er muligheder i
denne form også for vores elever. Prøv
selv!
Foreningsoplysninger:
Formand
Jørn Schmidt
Strindbergsvej 56
2500 Valby
Tlf.: 36 46 34 04
jsc@dansklf.dk
(Handelsskolen i Ishøj og Taastrup)
Næstformand
Birgit Faber Studstrup
Lærkehøjvej 3
8270 Højbjerg
Tlf.: 26 27 90 04
fab@aabc.dk
(Århus Købmandsskole)
Kasserer
Mette Kristensen
Næstvedgade 2, 4. th
2100 Kbh. Ø.
Tlf.: 35 43 05 49
mkr@hsit.dk
(Handelsskolen Ishøj og Taastrup)
Øvrige bestyrelsesmedlemmer
Else Lund Sørensen
Lahnsgade 5
5000 Odense C
Tlf.: 63 12 27 07
elso@tietgen.dk
(Tietgenskolen, Elmelundsvej)
Palle Guldbrandsen
Værftsvej 5
6270 Tønder
Tlf.: 74 72 53 80
palle.guldbrandsen@teliamail.dk
(Tønder Handelsskole)
Lars Brorholm
Lindholmsvej 15
2700 Brønshøj
brorholm@hum.ku.dk
(Selandia, erhvervsskole)
Suppleant
Birgit Nielsen
Nyvangsvej 4
8560 Kolind
Tlf.: 86 39 20 19
biniel@vip.cybercity.dk
Fagkonsulent, Hhx
Helle Romme Hansen
Sorøvej 11
4171 Glumsø
Tlf.: 57 64 65 34
herh@nhs.dk
(Næstved Handelsskole)
Dansklærerforeningens sekretariat
Rathsackvej 7
1862 Frederiksberg
Tlf.: 33 79 00 10
Fax: 38 33 04 91
Mandag-fredag kl. 9.00 - 15.00
Dansklærerforeningens hjemmeside: www.dansklf.dk

hsd - tidsskrift for litteratur, sprog, medier og undervisning
Løssalgspris: 50kr. Kontakt: tlf. 3379 0010 E-mail: jsc@dansklf.dk
hsd # 75/76 Danskfagets fremtid
Bo Tao Michaëlis Paranoid nostalgi.
Jan Sonnergaard Danskfagets fremtid
Jørn Schmidt Tid til dansk, dansk til tiden
Helle Romme Danskfagets nutid og fremtid i hhx
Steen Lassen Dansk – et oplæg
Finn Hauberg Mortensen Utopier om danskfagets litteraturundervisning
Ib Bondebjerg Mediefag i Gymnasiet
Fagkonsulenterne Bemærkninger til Fremtidens danskfag
Birgit Nielsen Danskfaget kalejdoskopisk fremtidsvue
hsd # 72 Metropolis - virkelighed og fiktion
Jørn Schmidt Metropolis - virkelighed og fiktion
Bo Tao Michaëlis Glamorama. Den iscenesatte by
Claus Secher Storbyen i amerikansk fiktion: New York
Henning Goldbæk Panteren og enhjørningen
Martin Zerlang New Yorks Verdensudstilling
Samtale med Ulf Eriksson Stockholm - en sanselig tilegnelse af byen
Roland Barthes Bycentrum, tomt centrum
Stig Dalager Møde med teatret i New York
Trine Ross Pollock på MOMA
hsd #73 Engagement
Janicke Branth Hr. Paul – og dramaet ved årtusindeskiftet
Else Lund Sørensen Interview med Henrik Hansen, Knivskarpe Polaroider
Jørn Schmidt Champagneprisen til Naja Marie Aidt
Birgit Nielsen Engagement og modernitet
Neal Ashley Conrad Mellem cirkus og rendesten - om Lou Reed
Jørn Schmidt Vi ser på billeder - Thinking of You! Barbera Kruger!
Ellen Krogh Fagpædagogik i dansk . O Gud! I Køge!
Vibeke Blacksteen IT-forsøg
Helle Romme Hansen Fagets traditioner
Carsten Præst Digitaldansk
hsd #74 Sprog
Lise Lotte Frederiksen Retorik
Thorkild Borup Jensen Glæden ved essays
Per Aage Brandt Om metaforen
Klaus Kjøller Hvad den irske ko kunne fortælle
Birthe Haarder Velkommen i cyberspace
Hanne Niemand IT til skriftlig danskeksamen
Stig Dalager Romanen og prosaen lever eksistentielt
Aage Jørgensen Valdemar Rørdam og Nobelprisen
Birgit Nielsen Ungdom & medier, nyt fra fagkonsulenterne
Birgit Nielsen Den vaklende skaben, Landskurset 2001
hsd Dansklærerforeningen Sektionen for Erhvervsgymnasiale uddannelser og Erhvervgrunduddannelser, ISBN 87-90242-32-7
Redaktion: Else Lund Sørensen, Palle Guldbrandsen, Neal Ashley Conrad, ekstern redaktær og Jørn Schmidt, ansvarshavende
readaktør. Grafisk produktion og design: Julie Middleton (Netmiddleton@hotmail.com), Tryk: SetOff Fotos: Letlab,
Løssalgspris kr. 50.-, Abonnement (2 numre) inkl. forsendelse kr.80,-, hsd #79 udkommer maj 2004, Deadline: 1. april 2004,
Tema: Undervisning, Artiklerne sendes til hsd-redaktionen på: Rathsacksvej 7, 1862 Frederiksberg C, Tekster: afleveres i Word
på diskette til sekretariatet eller som vedhæftet fil på e-mail-adressen jsc@dansklf.dk
47

Vinci, Senere
af Morten
Søndergaard
side 10
Digteren &
landskaberne om
og med Morten
Søndergård
side 29
Indhold
Lyrik, nu
af Jørn Schmidt
side 2
„Ærgeligt,
ærgeligt“ af Lone
Hørslev
side 17
Ungdomsreklame
som
kulturel
begivenhed af
John Thorup
side 46
Stærkt røde
sokker til slidte
blå jeans af Mads
Eslund
side 12
Studier af skyer
interview med
Peter H. Olesen
side 36
Hvad er poesi? af
Neal
Ashley Conrad,
side 4
Af Maja Lucas
tekster side 19.
Et lille ræsonnement
om den
prosa jeg skriver
side 22
Public service tv
og tv-dokumentarisme,
af
Preben Wilhjelm
side 50
Uvejr af
Lars-Emil
Woetmann
Nielsen
side 16
Det umuliges
mulighed og
mainstream
af Paardecooper
side 44
Måske har verden
ikke noget med
dig at gøre, af
Martin Serup,
side 8
Skrift er elskov
Samtale mellem
Maja Dyrehauge
Gregersen og
Mjaja Lucas
side 23
Samtidsskildringen,
fra
landskurset 2003
Af Birgit Nielsen
side 56