FODbOLD FODbOLD EN GAMMEL MAND SKAL IKKE STYRE EN UNGDOMSAFDELING! EGIF Fodbold planlægger generationsskifte – og vil fremover fordele arbejdsopgaverne ud på mange hænder. Fodboldafdelingen i Erritsø Gymnastik & Idrætsforening forsøger at slå to fluer med ét smæk med et nyt, banebrydende klubudviklings-projekt for ungdomsafdelingen: Forældre og andre interesserede skal være aktive brugere, som vil være med til at løfte klubben – og samtidig skaber man et ”generationsskifte”, der skal udfylde tomrummet efter den nuværende børne- og ungdomsformand, 58-årige Finn Pedersen. ”Hvorfor skal der sidde en gammel mand og styre en ungdomsafdeling, hvis lidt yngre kræfter kunne afse lidt tid til det?”, spørger han. Børne- og ungdomsafdelingen nyder i dag godt af tre ildsjæles arbejde: Finn Pedersen, Søren Frank og Kim Toft Jensen. Når deres afløsere nu skal findes, er det meningen at sprede arbejdsopgaverne ud på langt flere hænder. Samtlige fodboldhold har således nu fået tilknyttet både trænere og såkaldte teamledere (sidstnævnte skal hjælpe med praktiske gøremål, så træneren kan koncentrere sig om fodbolden). Næste skridt er at hyre både sportslige ledere og administrative ledere for såvel miniafdelingen (op til U9), børneafdelingen (op til U13) samt ungdomsafdelingen (op til U19). Den sportslige leder får det overordnede, sportslige ansvar med fokus på bl.a. den røde tråd i træningsmetoderne ned igennem årgangene 4 samt træneruddannelse og stævnedeltagelse, mens den administrative leder skal tage sig af møder, forældrekontakt og lignende. Sammen sikrer de to klubsammenhængskraften med de enkelte holds bemandinger som et andet af ansvarsområderne. Samtidig kæmper klubben sideløbende for at få flere pigespillere, og senere er det planen at gøre en ekstra indsats indenfor fastholdelse af de 13-18-årige medlemmer samt opgradering af træner-uddannelserne. De i alt seks nye sportslige og administrative ledere skal indgå i børne- og ungdomsafdelingens ledelse sammen med en til to medlemmer fra EGIF Fodbolds bestyrelse. Men hensigten er også at lade disse ledere uddelegere opgaver til resten af forældre-teamet. ”Nogen får selvfølgelig ansvaret hæftet på sig, men vi skal sprede det hele ud i mange små bidder. Så mange som muligt skal have indflydelse på, hvordan vi driver denne fodboldklub”, forklarer Kim Toft Jensen. ”Det, vi tre laver i dag, skulle gerne fordeles ud på måske 30 personer. Vi ved udmærket, at moderne mennesker ikke ofrer så mange timer som os på frivilligt klubarbejde. På denne måde styrker vi også klubbens leder-potentiale”, supplerer Finn Pedersen, som selv har knoklet i EGIF gennem godt og vel 14 år. EGIF Fodbold får hjælp til klubudviklingsprojektet af DBU-konsulent Karina Kallehauge. Såvel trænere og teamledere som sportslige og administrative ledere vil ifølge trekløveret fra projektstyregruppen få en masse gode oplevelser ud af at melde sig under fanerne. Oplevelser, der ikke bare handler om samvær med de dejlige unger, men som også kan bruges karrieremæssigt. ”Der er mulighed for at få en lederuddannelse i DBU-regi. Her får man nogle værktøjer og en viden, der også kan bruges i jobmæssig henseende. Og det at stå for kampafvikling, uddelegering, overholdelse af deadlines, kommunikation til forældre og måske konflikt-håndtering kan helt sikkert styrke ens personlige udvikling”, siger Finn Pedersen. Det handler ligeledes om at få klubbens holdninger og handlinger mere synliggjort. EGIF Fodbold vil gerne være en endnu mere åben klub. ”Alle skal inddrages mere i, hvad der sker i klubben. En fodboldklub er ikke større, end man selv gør den til. Der skal være nogen, der driver den”, som Finn Peder- sen formulerer det. Annonce, der bedes bragt i EGIF-bladet: Kim Toft Jensen siger: ”En af vores trænere sagde forleden til mig: ”Det er et fantastisk arbejde, I har lavet det seneste halvandet år. Der er bare ingen, der ved det!” Dét skal vi undgå fremover”. EGIF Fodbolds børne- og ungdomsafdeling består af ca. 550 aktive spillere. Bestil materialer på Fredericia Bibliotek og hent i Erritsø‐hallen. Læs mere på www.fredericiabib.dk eller kontakt os på tlf. 7210 6800. Interesserede kan kontakte Søren Frank på 40 73 45 26, Kim Toft Jensen på 20 87 20 61 eller Finn Pedersen på 29 85 97 50. STORT FODbOLDSTÆVNE I ERRITSØ OG OMEGN Erritsø GIF’s Fodboldafdeling afholder for 25. gang et superstævne i indendørs fodbold. Stævnet afvikles i Erritsøhallerne og i Fredericia Idrætscenter lørdag d. 29. januar og søndag d. 30. januar. Der spilles i 4 haller begge dage, så vi kan få en god afvikling af stævnet. Jyske Bank - EGIF CUP 2011 er et børne- og ungdomsstævne for piger og drenge fra 5-15 årige. Ved redationens slutning var der over 280 hold tilmeldt fra Midt-, Øst-, Vest-, Sydjylland og Fyn. På de to dage lægger de 4 hallerne gulv til over 1000 kampe, som spilles fra tidlig morgen til sidst på aftenen før de 25 rækker er afviklet. Finn Pedersen 5