29.07.2013 Views

Læs mere om denne centralt beliggende ... - freja.biz

Læs mere om denne centralt beliggende ... - freja.biz

Læs mere om denne centralt beliggende ... - freja.biz

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Tinghus, arrest &<br />

borgmesterbolig<br />

Algade 8<br />

4660 Store Heddinge<br />

Tegnet i 1838 af arkitekt<br />

Jørgen Hansen Kock<br />

Pris kr. 2,75 mio. kr.<br />

Freja ejend<strong>om</strong>me A/S • tlf. 3373 0800 • www.<strong>freja</strong>.<strong>biz</strong> • <strong>freja</strong>@<strong>freja</strong>.<strong>biz</strong>


Beliggenhed<br />

Tinghuset ligger meget <strong>centralt</strong> i St. Heddinge lige bag ved byens torv.<br />

Store Heddinge ligger på Sydsjælland og er en by med 3.492 indbyggere i 2009. Byen ligger<br />

på halvøen Stevns, og den er opstået i 1200-tallet, og fik titel af købstad i 1441. Byen befinder<br />

sig i Stevns K<strong>om</strong>mune og tilhører Region Sjælland.<br />

Store Heddinge er Stevns hovedby og samtidig handelscentrum for et større opland. Den har<br />

jernbanestation og er via privatbaneselskabet HL forbundet med Hårlev mod vest og Rødvig<br />

mod syd. Få kil<strong>om</strong>eter i østlig retning ligger Stevns Klint og Østersøen.<br />

Fra Store Heddinge er der ca. 6 kil<strong>om</strong>eter mod Højerup, 13 til Hårlev, 22 til Faxe, 22 til Køge<br />

og godt 30 kil<strong>om</strong>eter til Haslev.


Byens historie<br />

Etablering<br />

Store Heddinge kendes s<strong>om</strong> købstad fra begyndelsen af 1200-tallet under navnet Magleheddinge<br />

eller Heddingemagle. Navnet Store Heddinge kendes fra 1500-tallet. Byen er anlagt inde<br />

i landet, men har brugt havnene ved Rødvig og Gjorslev (Bøgeskoven) s<strong>om</strong> udskibningssted.<br />

Middelalderbyen<br />

Byen levede fortrinsvist af landbrug, da den ikke kunne tiltrække nogen betydelig handel. Flere<br />

gange blev det overvejet at fratage den købstadstatus.<br />

Købstaden 1536-1850<br />

Både i middelalderen og i århundrederne, der fulgte, var Store Heddinge en meget lille by, der<br />

næsten mindede <strong>mere</strong> <strong>om</strong> en stor landsby end en købstad. I 1700-tallet fik byen dog en del<br />

brændevinsbrænderier, og efter 1800 fik håndværk og småindustrier lidt bedre fodfæste i byen,<br />

liges<strong>om</strong> handelen med oplandet steg.<br />

Industrialisering og byvækst<br />

I 1879 fik Store Heddinge jernbaneforbindelse med bl.a. Køge, og de gamle udskibningshavne,<br />

s<strong>om</strong> byen havde benyttet, blev dermed overflødige. Byen fik herefter nogle mindre industrivirks<strong>om</strong>heder,<br />

og befolkningstallet steg. Et par af disse virks<strong>om</strong>heder var hvidtølsbryggerier og<br />

jernstøberier.<br />

Industribyen 1900-1970<br />

Byen var fortsat i 1900-tallet en af landets mindste købstæder, selv<strong>om</strong> indbyggertallet fortsatte<br />

med at stige i begyndelsen af århundredet. Denne udvikling stoppede dog i 1930’erne, hvor<br />

byens indbyggertal gik ned, hvorpå det stagnerede, indtil det begyndte at stige i 1960’erne.<br />

Erhvervsmæssigt var landbruget fortsat meget fremtrædende i midten af århundredet, og byen<br />

fungerede hovedsagligt s<strong>om</strong> oplandsby. Der var k<strong>om</strong>met noget <strong>mere</strong> industri til blandt andet<br />

Berg & Friis’ Garveri og Remmefabrik, der beskæftigede 50 arbejdere.<br />

Efter industrien 1970 til i dag<br />

Byen fortsatte med at vokse, men ikke så kraftigt. I 1980’erne var der ikke sket de store ændringer<br />

i erhvervsstrukturen i byen, bortset fra at serviceerhvervene var gået lidt frem. Tendensen<br />

til, at serviceerhvervene vokser på bekostning af handel og håndværk og industri, indtraf<br />

ret sent i forhold til andre danske byer, ændringen slog rigtig igennem mellem midten af<br />

1980’erne og 2000.<br />

Byen mistede med strukturreformen i 2007 sin k<strong>om</strong>munale administration. Administrationen i<br />

den nye og større Stevns K<strong>om</strong>mune er placeret i Hårlev, og herved blev der bl.a. ikke brug for<br />

det gamle tinghus <strong>mere</strong>.


Arkitekten<br />

Jørgen Hansen Koch (4. september 1787 i København - 30. januar 1860 i København) var dansk<br />

arkitekt, hofbygmester og kgl. bygningsinspektør. Han blev justitsråd 1829, etatsråd 1832, konferensråd<br />

1848 og K<strong>om</strong>mandør af Dannebrogordenen 1841.<br />

Uddannelse<br />

Jørgen Hansen-Kock lærte tømrerhåndværket og k<strong>om</strong> på Akadademiet. I 1809 vandt han den<br />

lille og den store sølvmedalje og i 1811 den lille guldmedalje. Jørgen Hansen-Kock blev i 1810<br />

konduktør for C. F. Hansen ved Råd- og D<strong>om</strong>huset, senere tillige ved Frue Kirke. I 1816 vandt<br />

han den store guldmedalje.<br />

Jørgen Hansen-Kock får tildelt nogle stipendier og rejser i perioden 1817 - 1822 blandt andet<br />

rundt i Italien, Grækenland, Frankrig og England. Han bliver udnævnt til bygningsinspektør og<br />

hofbygmester i 1823. I 1835 bliver han udnævnt til professor, og bliver direktør for Akademiet<br />

i 1844 - og senere genvalgt 1847.<br />

Værker<br />

Rådhus i Middelfart ca. 1823-26.<br />

Istandsættelse af Sæby Kirke, Voldborg Herred (efter 1823)<br />

Udvidelse af Det kgl. Bibliotek (1827)<br />

Restaurering af Børsen,<br />

Nyindretning af det Brockdorffske Palæ paa Amalienborg,<br />

Arbejder paa Bernstorffs Palæ og Ombygning af Fr.berg Slots Portbygning (1828-29)<br />

Karantæneanstalt paa Kyholm (1831);<br />

Rosenborg Brøndkuranstalt (1833);<br />

Statsskolen i Hillerød (1835-36, senere forlænget);<br />

Stændersalen i. Palæet i Roskilde (1835);<br />

Etatsraad A. N. Hansens Palæ i Bredgade (1835, efter Tegn. af Schinkel?);<br />

Ombygning af Det kgl. Teater (1837), af Slottet i Kiel (1838);<br />

St. Heddinge Raad-,Ting- og Arresthus (1838)<br />

Projekter til Thorvaldsens Museum (1839)<br />

Nyindretning af Odense Slot og Frederiksgave ved Assens (1841);<br />

Gartnerbolig ved Sorgenfri (1840-48)<br />

Kærup Hovedbygn. (Benløse S., Ringsted Her.) (1841-42)<br />

Skuldelev Præstegaard (c. 1841-52)<br />

Katedralskolen i Roskilde og istandsættelse af Bernstorff Slot (1842);<br />

Raad-, Ting- og Arresthus i Rudkøbing (1845);<br />

Katedralskolen i Odense (1845-46) (siden 1895 Postkontor);


Jørgen Hansen-Koch står s<strong>om</strong> C. F. Hansens trofaste medhjælper og arvtager i det 19. århundredes<br />

danske arkitektur. Både ved akademiet og i det første praktiske arbejde er Jørgen<br />

Hansen-Koch stærkt knyttet til C. F. Hansen. Begge arkitekter havde et venskabeligt forhold til<br />

akademiets præsentant prins Chr. VIII, og Jørgen Hansen-Koch og prinsen rejste sammen rundt<br />

i Italien, Frankrig og England.<br />

Høyens opposition mod C. F. Hansen rettedes også mod Hansen-Koch, men klassicisternes stilling<br />

var stærkest. Hansen-Koch blev hofbygmester og siden bygningsdirektør. Han k<strong>om</strong> således<br />

liges<strong>om</strong> C. F. Hansen i sin tid til at indtage stillingen s<strong>om</strong> landets fornemste officielle arkitekt.<br />

Hansen-Kochs studier havde ført ham, s<strong>om</strong> den første danske kunstner, til Grækenland, og han<br />

holdt siden fast ved den klassicerende stil.<br />

Nygotikken gør sig gældende i hans kirker, men mærkes i øvrigt kun svagt i enkelte udkast til<br />

lysthuse m. m. Hansen-Koch vovede sig ikke ud i store eksperimenter, hans Senempire følger<br />

den samtidige europæiske udvikling og bliver lettere, profilerne bliver spinkle. Hans kunst er fin<br />

og mådeholden.<br />

Hansen-Koch havde sammen med bl.a. Bindesbøll tegnet forslag til Thorvaldsens Musum, og<br />

uheldigvis for Hansen-Koch blev Bindesbølls forslag foretrukket og herved fik Hansen-Koch<br />

aldrig mulighed for at skabe en monumentalbygning i hovedstaden.<br />

Hansen-Kochs store samling af egne og andre arkitekters tegninger findes i akademiets samling<br />

af arkitekturtegninger (Koch’ske Samling, tilhørende Undervisningsministeriet). Hans egne tegninger<br />

opbevares endvidere på Nationalmuseet og i Kgl. Bygningsinspektorat på Christiansborg.


Beskrivelse af bygningen<br />

Tinghuset er hovedsaligt opført i klassicistisk stil, men facaden er også florentinsk inspireret.<br />

Den høje sokkel kræver trappe fra gaden til den flotte indgangsdør. Fra indgangsdøren k<strong>om</strong>mer<br />

man ind i hallen, hvor der er meget højt til loftet, og der er en flot svungen trappe, s<strong>om</strong> fører<br />

op til 1. sal, hvor byrådsalen og en mindre retssal var <strong>beliggende</strong>.<br />

Vinduerne på 1. sal eller beletagen er høje og buede, hvor imod i stueetagen, hvor arrestanterne<br />

var anbragt, er små. Disse vinduer var indtil arrestanter blev forflyttet til bygningen i<br />

gården, forsynet med indvendige gitterværk.<br />

Prisen for ejend<strong>om</strong>mens opførelse var 11.874 rigsdalere. Ejend<strong>om</strong>men blev oprindeligt opført<br />

s<strong>om</strong> rådhus.<br />

Indtil slutningen af det 19. århundrede blev rådstuen flittigt anvendt til selskabelige formål, og<br />

dette blev påtalt i 1868 af Præstø amtråd. Årsagen hertil var at de mange baller og middage,<br />

der blev afholdt i tinghuset, sled meget på lokalerne, og det var ikke passende at k<strong>om</strong>munen<br />

skulle betale for istandsættelser efter private fester. Endvidere fandt k<strong>om</strong>munalbestyrelsen det<br />

utilstedeligt, at der blev holdt fester lige over arrestanterne. K<strong>om</strong>munen ville dog ikke sætte<br />

sig imod at lokalerne blev benyttet til <strong>mere</strong> alvorlige forsamlinger, så s<strong>om</strong> forelæsninger, skytteforeningens<br />

forretningsmøder, politiske forsamlinger, koncerter og skuespil, dog mod at der<br />

betaltes et vederlag på 5 rigsdaler pr. gang til istandsættelser!<br />

Rådhuset udvides 1871 ved tilbygning af en arrest på bagsiden, således at arrestanterne kunne<br />

flyttes ud af rådhusets underetage og få nattesøvnen tilbage.<br />

Den hidtidige arrest blev tjenestebolig for arrestforsvaren, medens den 3-hovede embedsmand<br />

borg-mesteren/d<strong>om</strong><strong>mere</strong>n/politimesteren fortsat styrede byen fra første etage.<br />

Oprindelig var der også plads til den i 1839 grundlagte sparekasse og sågar et par sygestuer<br />

under loftet, s<strong>om</strong> en forløber for sygehuset, men da byens pladsbehov stadig voksede, rykkede<br />

den k<strong>om</strong>munale administration gradvis ud.<br />

I 1947 solgte k<strong>om</strong>munen rådhuset til Justitsministeriet, og den tidligere byrådssal <strong>om</strong>dannedes<br />

til retssal. Den mest iøjenfaldende bygningsændring i det sidste århundrede er påsætningen af<br />

en frontispice med tårnur i 1914, s<strong>om</strong> er en gave fra kirkeværgen.


Selv i dag er Jørgen Hansen-Koch aktuel!<br />

Ved renoveringen af Det Brockdorffske Palæ har Paul Schülein s<strong>om</strong> sagsarkitekt for Arkitema<br />

sammen med restaureringsarkitekten Jens Andrew Bauman fra Erik Einar Holms Tegnestue haft<br />

en klar og god treleddet plan for renoveringen:<br />

Palæets plan for etagerne skulle føres tilbage til Nicolai Eigtveds oprindelige ideer med rokokopalæet<br />

fra 1750.<br />

Palæets hovedattraktion er renoveringen af Jørgen Hansen-Kochs interiør med storartede stuklofter<br />

og genskabelsen af Eigtveds klare ruminddeling.<br />

Interiøret skulle bevare og forstærke Jørgen Hansen-Kochs gennemgribende renovering fra 1828.<br />

Og alle fornyelser skulle udføres i et diskret, men tydeligt nutidigt formsprog.<br />

Denne treleddede plan, der blotlægger de stærkeste arkitektoniske træk i huset, var ikke bare<br />

klog på papiret, den synes at være lykkedes.<br />

De mange <strong>om</strong>bygninger gennem tiderne havde efterhånden udvisket rummenes hierarki og<br />

deres proportionering.<br />

Hansen-Kochs interiører var lavet i empirestilen, der var inspireret af Napoleon I’s hof og efterlignede<br />

og rendyrkede klassikkens magtsymboler.

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!