Læs mere om denne centralt beliggende ... - freja.biz
Læs mere om denne centralt beliggende ... - freja.biz
Læs mere om denne centralt beliggende ... - freja.biz
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Tinghus, arrest &<br />
borgmesterbolig<br />
Algade 8<br />
4660 Store Heddinge<br />
Tegnet i 1838 af arkitekt<br />
Jørgen Hansen Kock<br />
Pris kr. 2,75 mio. kr.<br />
Freja ejend<strong>om</strong>me A/S • tlf. 3373 0800 • www.<strong>freja</strong>.<strong>biz</strong> • <strong>freja</strong>@<strong>freja</strong>.<strong>biz</strong>
Beliggenhed<br />
Tinghuset ligger meget <strong>centralt</strong> i St. Heddinge lige bag ved byens torv.<br />
Store Heddinge ligger på Sydsjælland og er en by med 3.492 indbyggere i 2009. Byen ligger<br />
på halvøen Stevns, og den er opstået i 1200-tallet, og fik titel af købstad i 1441. Byen befinder<br />
sig i Stevns K<strong>om</strong>mune og tilhører Region Sjælland.<br />
Store Heddinge er Stevns hovedby og samtidig handelscentrum for et større opland. Den har<br />
jernbanestation og er via privatbaneselskabet HL forbundet med Hårlev mod vest og Rødvig<br />
mod syd. Få kil<strong>om</strong>eter i østlig retning ligger Stevns Klint og Østersøen.<br />
Fra Store Heddinge er der ca. 6 kil<strong>om</strong>eter mod Højerup, 13 til Hårlev, 22 til Faxe, 22 til Køge<br />
og godt 30 kil<strong>om</strong>eter til Haslev.
Byens historie<br />
Etablering<br />
Store Heddinge kendes s<strong>om</strong> købstad fra begyndelsen af 1200-tallet under navnet Magleheddinge<br />
eller Heddingemagle. Navnet Store Heddinge kendes fra 1500-tallet. Byen er anlagt inde<br />
i landet, men har brugt havnene ved Rødvig og Gjorslev (Bøgeskoven) s<strong>om</strong> udskibningssted.<br />
Middelalderbyen<br />
Byen levede fortrinsvist af landbrug, da den ikke kunne tiltrække nogen betydelig handel. Flere<br />
gange blev det overvejet at fratage den købstadstatus.<br />
Købstaden 1536-1850<br />
Både i middelalderen og i århundrederne, der fulgte, var Store Heddinge en meget lille by, der<br />
næsten mindede <strong>mere</strong> <strong>om</strong> en stor landsby end en købstad. I 1700-tallet fik byen dog en del<br />
brændevinsbrænderier, og efter 1800 fik håndværk og småindustrier lidt bedre fodfæste i byen,<br />
liges<strong>om</strong> handelen med oplandet steg.<br />
Industrialisering og byvækst<br />
I 1879 fik Store Heddinge jernbaneforbindelse med bl.a. Køge, og de gamle udskibningshavne,<br />
s<strong>om</strong> byen havde benyttet, blev dermed overflødige. Byen fik herefter nogle mindre industrivirks<strong>om</strong>heder,<br />
og befolkningstallet steg. Et par af disse virks<strong>om</strong>heder var hvidtølsbryggerier og<br />
jernstøberier.<br />
Industribyen 1900-1970<br />
Byen var fortsat i 1900-tallet en af landets mindste købstæder, selv<strong>om</strong> indbyggertallet fortsatte<br />
med at stige i begyndelsen af århundredet. Denne udvikling stoppede dog i 1930’erne, hvor<br />
byens indbyggertal gik ned, hvorpå det stagnerede, indtil det begyndte at stige i 1960’erne.<br />
Erhvervsmæssigt var landbruget fortsat meget fremtrædende i midten af århundredet, og byen<br />
fungerede hovedsagligt s<strong>om</strong> oplandsby. Der var k<strong>om</strong>met noget <strong>mere</strong> industri til blandt andet<br />
Berg & Friis’ Garveri og Remmefabrik, der beskæftigede 50 arbejdere.<br />
Efter industrien 1970 til i dag<br />
Byen fortsatte med at vokse, men ikke så kraftigt. I 1980’erne var der ikke sket de store ændringer<br />
i erhvervsstrukturen i byen, bortset fra at serviceerhvervene var gået lidt frem. Tendensen<br />
til, at serviceerhvervene vokser på bekostning af handel og håndværk og industri, indtraf<br />
ret sent i forhold til andre danske byer, ændringen slog rigtig igennem mellem midten af<br />
1980’erne og 2000.<br />
Byen mistede med strukturreformen i 2007 sin k<strong>om</strong>munale administration. Administrationen i<br />
den nye og større Stevns K<strong>om</strong>mune er placeret i Hårlev, og herved blev der bl.a. ikke brug for<br />
det gamle tinghus <strong>mere</strong>.
Arkitekten<br />
Jørgen Hansen Koch (4. september 1787 i København - 30. januar 1860 i København) var dansk<br />
arkitekt, hofbygmester og kgl. bygningsinspektør. Han blev justitsråd 1829, etatsråd 1832, konferensråd<br />
1848 og K<strong>om</strong>mandør af Dannebrogordenen 1841.<br />
Uddannelse<br />
Jørgen Hansen-Kock lærte tømrerhåndværket og k<strong>om</strong> på Akadademiet. I 1809 vandt han den<br />
lille og den store sølvmedalje og i 1811 den lille guldmedalje. Jørgen Hansen-Kock blev i 1810<br />
konduktør for C. F. Hansen ved Råd- og D<strong>om</strong>huset, senere tillige ved Frue Kirke. I 1816 vandt<br />
han den store guldmedalje.<br />
Jørgen Hansen-Kock får tildelt nogle stipendier og rejser i perioden 1817 - 1822 blandt andet<br />
rundt i Italien, Grækenland, Frankrig og England. Han bliver udnævnt til bygningsinspektør og<br />
hofbygmester i 1823. I 1835 bliver han udnævnt til professor, og bliver direktør for Akademiet<br />
i 1844 - og senere genvalgt 1847.<br />
Værker<br />
Rådhus i Middelfart ca. 1823-26.<br />
Istandsættelse af Sæby Kirke, Voldborg Herred (efter 1823)<br />
Udvidelse af Det kgl. Bibliotek (1827)<br />
Restaurering af Børsen,<br />
Nyindretning af det Brockdorffske Palæ paa Amalienborg,<br />
Arbejder paa Bernstorffs Palæ og Ombygning af Fr.berg Slots Portbygning (1828-29)<br />
Karantæneanstalt paa Kyholm (1831);<br />
Rosenborg Brøndkuranstalt (1833);<br />
Statsskolen i Hillerød (1835-36, senere forlænget);<br />
Stændersalen i. Palæet i Roskilde (1835);<br />
Etatsraad A. N. Hansens Palæ i Bredgade (1835, efter Tegn. af Schinkel?);<br />
Ombygning af Det kgl. Teater (1837), af Slottet i Kiel (1838);<br />
St. Heddinge Raad-,Ting- og Arresthus (1838)<br />
Projekter til Thorvaldsens Museum (1839)<br />
Nyindretning af Odense Slot og Frederiksgave ved Assens (1841);<br />
Gartnerbolig ved Sorgenfri (1840-48)<br />
Kærup Hovedbygn. (Benløse S., Ringsted Her.) (1841-42)<br />
Skuldelev Præstegaard (c. 1841-52)<br />
Katedralskolen i Roskilde og istandsættelse af Bernstorff Slot (1842);<br />
Raad-, Ting- og Arresthus i Rudkøbing (1845);<br />
Katedralskolen i Odense (1845-46) (siden 1895 Postkontor);
Jørgen Hansen-Koch står s<strong>om</strong> C. F. Hansens trofaste medhjælper og arvtager i det 19. århundredes<br />
danske arkitektur. Både ved akademiet og i det første praktiske arbejde er Jørgen<br />
Hansen-Koch stærkt knyttet til C. F. Hansen. Begge arkitekter havde et venskabeligt forhold til<br />
akademiets præsentant prins Chr. VIII, og Jørgen Hansen-Koch og prinsen rejste sammen rundt<br />
i Italien, Frankrig og England.<br />
Høyens opposition mod C. F. Hansen rettedes også mod Hansen-Koch, men klassicisternes stilling<br />
var stærkest. Hansen-Koch blev hofbygmester og siden bygningsdirektør. Han k<strong>om</strong> således<br />
liges<strong>om</strong> C. F. Hansen i sin tid til at indtage stillingen s<strong>om</strong> landets fornemste officielle arkitekt.<br />
Hansen-Kochs studier havde ført ham, s<strong>om</strong> den første danske kunstner, til Grækenland, og han<br />
holdt siden fast ved den klassicerende stil.<br />
Nygotikken gør sig gældende i hans kirker, men mærkes i øvrigt kun svagt i enkelte udkast til<br />
lysthuse m. m. Hansen-Koch vovede sig ikke ud i store eksperimenter, hans Senempire følger<br />
den samtidige europæiske udvikling og bliver lettere, profilerne bliver spinkle. Hans kunst er fin<br />
og mådeholden.<br />
Hansen-Koch havde sammen med bl.a. Bindesbøll tegnet forslag til Thorvaldsens Musum, og<br />
uheldigvis for Hansen-Koch blev Bindesbølls forslag foretrukket og herved fik Hansen-Koch<br />
aldrig mulighed for at skabe en monumentalbygning i hovedstaden.<br />
Hansen-Kochs store samling af egne og andre arkitekters tegninger findes i akademiets samling<br />
af arkitekturtegninger (Koch’ske Samling, tilhørende Undervisningsministeriet). Hans egne tegninger<br />
opbevares endvidere på Nationalmuseet og i Kgl. Bygningsinspektorat på Christiansborg.
Beskrivelse af bygningen<br />
Tinghuset er hovedsaligt opført i klassicistisk stil, men facaden er også florentinsk inspireret.<br />
Den høje sokkel kræver trappe fra gaden til den flotte indgangsdør. Fra indgangsdøren k<strong>om</strong>mer<br />
man ind i hallen, hvor der er meget højt til loftet, og der er en flot svungen trappe, s<strong>om</strong> fører<br />
op til 1. sal, hvor byrådsalen og en mindre retssal var <strong>beliggende</strong>.<br />
Vinduerne på 1. sal eller beletagen er høje og buede, hvor imod i stueetagen, hvor arrestanterne<br />
var anbragt, er små. Disse vinduer var indtil arrestanter blev forflyttet til bygningen i<br />
gården, forsynet med indvendige gitterværk.<br />
Prisen for ejend<strong>om</strong>mens opførelse var 11.874 rigsdalere. Ejend<strong>om</strong>men blev oprindeligt opført<br />
s<strong>om</strong> rådhus.<br />
Indtil slutningen af det 19. århundrede blev rådstuen flittigt anvendt til selskabelige formål, og<br />
dette blev påtalt i 1868 af Præstø amtråd. Årsagen hertil var at de mange baller og middage,<br />
der blev afholdt i tinghuset, sled meget på lokalerne, og det var ikke passende at k<strong>om</strong>munen<br />
skulle betale for istandsættelser efter private fester. Endvidere fandt k<strong>om</strong>munalbestyrelsen det<br />
utilstedeligt, at der blev holdt fester lige over arrestanterne. K<strong>om</strong>munen ville dog ikke sætte<br />
sig imod at lokalerne blev benyttet til <strong>mere</strong> alvorlige forsamlinger, så s<strong>om</strong> forelæsninger, skytteforeningens<br />
forretningsmøder, politiske forsamlinger, koncerter og skuespil, dog mod at der<br />
betaltes et vederlag på 5 rigsdaler pr. gang til istandsættelser!<br />
Rådhuset udvides 1871 ved tilbygning af en arrest på bagsiden, således at arrestanterne kunne<br />
flyttes ud af rådhusets underetage og få nattesøvnen tilbage.<br />
Den hidtidige arrest blev tjenestebolig for arrestforsvaren, medens den 3-hovede embedsmand<br />
borg-mesteren/d<strong>om</strong><strong>mere</strong>n/politimesteren fortsat styrede byen fra første etage.<br />
Oprindelig var der også plads til den i 1839 grundlagte sparekasse og sågar et par sygestuer<br />
under loftet, s<strong>om</strong> en forløber for sygehuset, men da byens pladsbehov stadig voksede, rykkede<br />
den k<strong>om</strong>munale administration gradvis ud.<br />
I 1947 solgte k<strong>om</strong>munen rådhuset til Justitsministeriet, og den tidligere byrådssal <strong>om</strong>dannedes<br />
til retssal. Den mest iøjenfaldende bygningsændring i det sidste århundrede er påsætningen af<br />
en frontispice med tårnur i 1914, s<strong>om</strong> er en gave fra kirkeværgen.
Selv i dag er Jørgen Hansen-Koch aktuel!<br />
Ved renoveringen af Det Brockdorffske Palæ har Paul Schülein s<strong>om</strong> sagsarkitekt for Arkitema<br />
sammen med restaureringsarkitekten Jens Andrew Bauman fra Erik Einar Holms Tegnestue haft<br />
en klar og god treleddet plan for renoveringen:<br />
Palæets plan for etagerne skulle føres tilbage til Nicolai Eigtveds oprindelige ideer med rokokopalæet<br />
fra 1750.<br />
Palæets hovedattraktion er renoveringen af Jørgen Hansen-Kochs interiør med storartede stuklofter<br />
og genskabelsen af Eigtveds klare ruminddeling.<br />
Interiøret skulle bevare og forstærke Jørgen Hansen-Kochs gennemgribende renovering fra 1828.<br />
Og alle fornyelser skulle udføres i et diskret, men tydeligt nutidigt formsprog.<br />
Denne treleddede plan, der blotlægger de stærkeste arkitektoniske træk i huset, var ikke bare<br />
klog på papiret, den synes at være lykkedes.<br />
De mange <strong>om</strong>bygninger gennem tiderne havde efterhånden udvisket rummenes hierarki og<br />
deres proportionering.<br />
Hansen-Kochs interiører var lavet i empirestilen, der var inspireret af Napoleon I’s hof og efterlignede<br />
og rendyrkede klassikkens magtsymboler.