Skolemateriale - Experimentarium

experimentarium.dk

Skolemateriale - Experimentarium

5. september 2003 - 30. december 2004

en særudstilling hvor du bliver klogere på dig selv

Skolemateriale


Tekst: Ida Toldbod

Faglig konsulent: Neuropsykolog Kim Rune,

Storstrømmens Sygehus, Næstved

Redaktion: Lene Hybel Kofod

Illustrationer:

Knud Andersen, Skønvirke

[Omslag + side 4, 7, 8, 11 - 32]

Dorthe Weis [side 5]

Christina Maria Fromberg [side 18 og 27]

Foto, forside: FOCI Image Library

Grafisk tilrettelægning:

Christina Maria Fromberg

Tryk: Formegon ApS

Oplag: 5500 eksemplarer

Skolematerialet er udarbejdet i

forbindelse med Experimentariums

særudstilling HJERNEN 5. september 2003

- 30. december 2004.

Fri kopiering til undervisningsbrug

¬

Copyright

© 2003 Experimentarium

Tuborg Havnevej 7

DK-2900 Hellerup

Tel: +45 3927 3333

www.experimentarium.dk

info@experimentarium.dk

ISBN

87-91400-00-7

Indhold

Velkommen til HJERNEN . . . . . . . . . . . 1

Udstillingens opbygning . . . . . . . . . . . . 2

• Kort over udstillingen . . . . . . . . . . . . 5

Her er din HJERNE . . . . . . . . . . . . . . 6

• Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

Den tænkende HJERNE . . . . . . . . . . . . 15

• Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 23

Hjernen bevæger kroppen . . . . . . . . . . . 31

• Aktiviteter . . . . . . . . . . . . . . . . . 32

Book et besøg for klassen

Ring til skolebookingen på tlf. 39 25 72 72 kl. 9 – 15 på skoledage.

Bestil altid i god tid, gerne 1 – 2 uger før besøget.

Ved bookingen opnår du:

Særlig skolepris: 44 kr. pr. elev, dog min. 528 kr.

Gratis adgang for ledsagende lærere.

Gratis eksemplar af Experimentariums skolemateriale.

Gratis eksemplar af ”Guide til Experimentarium”.

Et gratis forberedelsesbesøg for ledsagende lærere (mod forevisning af den

skriftlige bookingaftale).

Busordning med Ole Frederiksens Turistfart, tlf. 39 66 25 25, tilbyder kørsel til

fordelagtige priser for skoler på hele Sjælland.

Åbningstider

Mandag, onsdag, torsdag, fredag: 9 – 17

Tirsdag: 9 – 21

Lørdag, søndag og helligdage: 11 – 17

Skoleferie, almindelig åbningstid

23-24-25/12, 31/12 og 1/1: Lukket


Velkommen til

orestil dig, at du så en hjerne ligge på en

hylde. Mon du ville tænke, at du stod over

for noget helt enestående? En hjerne ligner jo

mest af alt grå havregrød lagt i forunderlige

folder. Ikke desto mindre er den nok det mest

fantastiske, vi kender til i hele universet. Den

kan lære kinesisk, spansk, eller swahili afhængigt

af, hvem der taler til den. Den kan konstruere

og opfinde rumskibe, mikroskoper, pyramider

og pacemakere. Den kan lære at styre

kroppen i en cirkustrapez eller den kan komponere

musik, som får andre til at falde i

svime. Og selv om den er spærret inde i kraniet,

kan du alligevel sende tanker til Jordens

indre, til de yderste stjerner eller tilbage til

dengang mennesket levede i huler. Den er

vildt kompliceret. Så ufattelig indviklet, at

den ikke engang kan forstå sig selv helt til

bunds. Men vi ved alligevel en hel del. Og ambitionen

med Experimentariums særudstilling

HJERNEN og skolematerialet her er netop at

give publikum et indblik i dette grå og yd-

myge organ, som har så uendeligt meget at

skulle have sagt.

Både udstillingen HJERNEN og skolematerialet

er delt op i tre hovedafsnit:

1 Her er din HJERNE

2 Den tænkende HJERNE

3 HJERNEN bevæger kroppen

Hæftet henvender sig især til 7.-10. klassetrin.

For hvert afsnit er der en baggrundstekst

og forslag til en række aktiviteter. Desuden er

der en kort introduktion til udstillingen.

Hæftet kan kopieres helt eller delvist og uddeles

til eleverne. De fleste aktiviteter kan laves

med enkle remedier og er lette at gå i

gang med for eleverne selv.

Rigtig god fornøjelse

Experimentarium

Du kan opleve HJERNEN i perioden

fra d. 5. september 2003 til

d. 30. december 2004

EXPERIMENTARIUM /

1

Velkommen til HJERNEN


EXPERIMENTARIUM /

2

Udstillingens opbygning

Her er din

H1: Mærk hjernen

Opstillingen består af 13 plancher, hvor

man kan se og mærke, hvad en menneskehjerne

består af. Det gælder det svimlende

antal nerveceller, hjernens vægt og dens

indhold af vand og kalk. Man kan også røre

ved en ægte kvindehjerne, som er indstøbt

i plastik.

H2: Kig ind i hjernen

Her kan man se på billeder taget med forskellige

scanningsteknikker. Hvad er forskellen

på MR-, SPECT- og CT- scanning?

Hvad bruger lægerne disse teknikker til?

Hjernen sover aldrig

H3: Musik og meditation

I en behagelig massagestol kan man lade

sin hjerne døse hen til liflig musik. Kan du

koble hjernen helt fra?

H4: Spil musik med dine hjernebølger

Med elektroder på hovedet kan man prøve

at spille musik med sine hjernebølger.

Hvilke bølger udsender du ved forskellige

sindsstemninger?

- en særudstilling, hvor du bliver klogere på dig selv

dstillingen HJERNEN er en sanselig oplevelse, der taler til flere intelligenser. Den er fuld af

overraskende aktiviteter, hvor man bliver klogere på sig selv. Og den er rigt suppleret med

plancher, som binder de mange øvelser sammen. Et besøg i udstillingen kan sagtens stå alene.

Men det er også oplagt at supplere oplevelsen med en afstikker til områderne “Dig og Mig” eller

“Perceptionsgalleriet” i Experimentariums hovedudstilling. Her findes også aktiviteter, der

belyser emner som personlighed, intelligens og illusioner.

Nedenfor er der en gennemgang af de forskellige aktiviteter inden for udstillingens tre hovedafsnit:

1 Her er din HJERNE

2 Den tænkende HJERNE

3 HJERNEN bevæger kroppen

H5: Se din søvn

I et interaktivt computerprogram kan man

indtaste sine personlige data – og se sit

søvnforløb - mens man er vågen. Man kan

også undersøge andre typiske søvnforløb.

Hjernen og hormonerne

H6: Gigantmennesket

Hjernen styrer kroppens vækst via hormoner.

Hvis der er for få eller for mange

væksthormoner, forstyrrer det kroppens

vækst. Her kan du sammenligne din egen

højde med en model af verdens højeste

mand (2,72 meter) og verdens mindste

kvinde (0,45 cm).

H7: Dit indre ur

Når du rejser med eller mod tiden, forstyrrer

du din døgnrytme. Men ved at indtage

et kunstigt hormon – melatonin – kan du

“stille” dit indre ur, så generne undgås.

I et interaktivt computerprogram kan du

rejse rundt i verden og se, hvordan dit indre

ur reagerer.

H8: Se dit indre ur.

Her kan du gennem et forstørrelsesglas

se på den del af hjernen, hvor dit indre ur

befinder sig.

H9: Lampe mod vinterdepressioner

Dit humør bliver påvirket om vinteren,

fordi du ikke får sollys nok. Vinterdepressioner

kan behandles med kraftigt kunstigt

lys. Her kan du selv teste en sådan lampe.

Nerven - hjernens budbringer

H10 . Hjernegymnastik

Hjernen kan holdes i form ved træning. På

en gulvlabyrint skal man forsøge at passere

så mange knudepunkter som muligt.

Når man træner sin hjerne, opstår der nye

kontakter mellem nervecellerne. Det kan

give nye færdigheder eller man kan genoplive

færdigheder, man ellers har mistet.

H11. Test dine nerver

Her kan du teste dine nerver på forskellig

vis. Mål din reaktionsevne, se din pupilreaktion,

test din følesans.


Den tænkende

Hjernen har følelser

H12: Biofeedback

Her kan du prøve, om du kan styre og

mindske dit stressniveau ved tankens kraft.

Opstillingen måler hele tiden sveden på

dine fingre. Det fortæller noget om dit

stressniveau.

H13: Glem dine smerter

Du sidder behageligt i en stol med hovedtelefoner

på. Du hører beroligende snak,

som får dig til at glemme alt omkring

dig. Samtidig holder du på et meget koldt

håndtag. Overraskende nok slipper de

fleste først håndtaget, når de bliver gjort

opmærksomme på, at håndtaget er ubehageligt

koldt.

H14: Kold eller varm

Hjernen styrer din fornemmelse for kulde

og varme. Her skal du gribe om et håndtag,

som skiftevis er lidt koldt og lidt varmt.

Men når du tager fat, føles håndtaget

meget varmt. Hjernen har misfortolket signalerne

fra hånden.

H15: Kolde fingre

På en termoplade kan du aflæse temperaturen

på overfladen af din hånd. Kan du

ændre temperaturen ved at slappe af?

H16: Fup dine følelser

I denne aktivitet kan du prøve at forvirre

din føleoplevelse. Når du krydser fingre,

kan du have svært ved at føle, om du mærker

én eller to genstande. Og når du skærer

ansigt, kan du have svært ved at føle, om

du har en lige eller en skæv genstand mod

læberne.

Venstre eller højre hjernehalvdel

H17: Lytter du med venstre eller højre

hjernehalvdel?

Her kan du undersøge, hvilken hjernehalvdel

du bruger mest, når du hører lyde

henholdsvis i højre og venstre øre.

H18: Er du domineret af venstre eller

højre hjernehalvdel?

Her skal du parre en række billeder. I hvert

tilfælde kan du parre billederne efter udseende

eller efter funktion. Dine valg afslører

hvilken af dine hjernehalvdele, der er den

dominerende.

H19: Hjernen skaber helhed

Undersøg hvor god du er til at samle et

billede til en helhed, når du kun ser nogle

udsnit af billedet.

H20: Sans for musik

Din hjerne styrer din opfattelse af toner

og rytmer. Først hører du en tilfældig

tone, som herefter slukkes. Dernæst skal

du prøve, hvor god du er til at ramme den

samme tone igen. Prøv også at ramme en

rytme.

H21: Hvilket øje styrer dig?

Prøv at se på en genstand gennem en kikkert.

Prøv dernæst at lukke øjnene på skift.

Du opdager hvilket af dine øjne, der er det

dominerende.

H22: Venstre og højre hjernehalvdel på

prøve

Her er en række opgaver, hvor du enten

skal bruge højre hjernehalvdel eller venstre

hjernehalvdel. Hvad er du bedst til?

H23: Mest for kvinder...

Disse opgaver er kvinder typisk bedst til.

H24: Mest for mænd..

Disse opgaver er mænd typisk bedst til.

Hjernen er fuld af fordomme

H25: Er du fuld af fordomme?

I et interaktivt computerprogram kan du

teste, om dine beslutninger er præget af

fordomme eller om du er typen, der tænker

dig om en ekstra gang. Der er tre tests,

som fokuserer på billeder, sætninger og

spillekort.

H26: Hvad er det?

Gennem 4 kighuller kan du se en del af en

genstand. Kan du genkende hele tingen?

H27: Kom i stemning

På væggen ser du nogle smukke billeder.

I et sæt hovedtelefoner hører du specielle

lyde, mens du samtidig snuser til forskellige

dufte. Hvilken stemning kommer du i?

H28: Ord og farver

På en planche står en række navne på farver.

Men navnene er trykt med en anden

farve end ordets betydning. Rød er f.eks.

trykt med blåt. Du skal nu prøve dels at

læse ordene og dels at sætte navn på trykfarverne.

For større børn og voksne er det

første typisk lettere end det sidste. Er din

hjerne anderledes?

Intelligens og personlighed

H29: Knæk en nød

Gennem en række forskellige opgaver

kan du få testet dele af din intelligens og

personlighed. Hvilke typer opgaver er du

bedst til?

Hjernen hører det usagte

H30: Kan du læse kropssprog?

Du ser nogle videosekvenser og bliver bagefter

bedt om din opfattelse af personernes

kropssprog. Din vurdering sammenlignes

med det, andre besøgende har ment.

H31: Giv ham fingeren

Du ser billeder af forskellige personers

mimik og attitude. Kan du aflæse deres

kropssprog?

H32: Sig det så det ses

Prøv at sammensætte forskellige ansigtsudtryk

med forskellige udsagn. Hvornår

passer mimik ikke sammen med det sagte?

H33: Den usynlige grænse

Hvor tæt går du på andre mennesker? Prøv

at snakke til en mannequin-dukke. Hvor

tæt går du på? Hvornår bliver det ubehageligt

for dig? Hvor tæt går man på i andre

kulturer?

Hjernen lærer og husker

H34: Test din korttidshukommelse

Prøv en simpel leg, som viser styrken af

din korttidshukommelse. Du ser en sekvens

af blinkende lamper, som du skal

gentage. Hver gang bliver en ekstra lampe

føjet til sekvensen. Hvor lange sekvenser

kan du huske?

H35: Husker du?

Du ser en række ting i et kort øjeblik. Hvor

mange af dem kan du huske bagefter?

Kan du huske rækkefølgen?

H36: Skøre historier

Du ser 20 ting på kort tid. Hvor mange kan

du huske bagefter? Gentag øvelsen, hvor

du prøver at knytte skøre historier til tingene.

Hvor mange kan du nu huske?

H37: Lær at huske bedre

I 8 forskellige øvelser får du nogle værktøjer

til at huske bedre.

H38: Føl med hjernen

Her skal du føle på nogle ting, du ikke kan

se. Kan du se med fingrene?

EXPERIMENTARIUM /

3

Udstillingens opbygning


EXPERIMENTARIUM /

4

Udstillingens opbygning

Hjernen styrer dine bevægelser

H39: Den umulige stige

Du skal klatre op ad en rebstige. Din hjerne

siger dig, at det er let nok. Alligevel bliver

du smidt af hver gang. Kan du udtænke en

metode til at nå toppen?

H40: Gå dog lige

Hjernen fortolker de signaler, som kommer

fra dine to øjne. Ved hjælp af et par særlige

prismebriller får du her byttet om på

højre og venstre øje. Kan du nu gå på en

ret linie? Kan du gå på en kurvet linie?

H41: Balanceleg

Prøv at balancere med en pind på din pegefinger.

Er det lettere med en kort pind

end med en længere? Hvordan får hjernen

hjælp til at løse opgaven?

Hjernen har rumlig sans

H42: Hånden snyder hjernen

Her kan du opleve, hvad der sker, når

hjernen får modstridende information fra

øjnene og fra musklerne.

H43: Stakkels Buddha

Dine øjne kan snyde din hjerne. Du ser

et pendul, som svinger over hovedet på

en Buddahfigur. Dit ene øje ser gennem

et sværtet glas. Det giver mindre lys, og

det får hjernen til at tro, at pendulet er

længere væk. Pludselig ser det ud som

om, pendulet skiftevis er langt væk og tæt

på. Og din hjerne tror, at det bevæger sig

rundt i en cirkel omkring figurens hoved.

bevæger kroppen


Her er din hjerne

H1: Mærk hjernen

H2: Kig ind i hjernen


• Hjernen sover aldrig

H3: Musik og meditation

H4: Spil musik med dine hjernebølger

H5: Se din søvn

• Hjernen og hormonerne

H6: Gigantmennesket

H7: Dit indre ur

H8: Se dit indre ur

H9: Lampe mod vinterdepressioner

• Nerven - hjernens budbringer

H10: Hjernegymnastik

H11: Test dine nerver

Den tænkende hjerne

• Hjernen har følelser

H12: Biofeedback

H13: Glem dine smerter

H14: Kold eller varm





















H15: Kolde fingre

H16: Fup dine følelser


• Venstre eller højre hjernehalvdel

H17: Lytter du med venstre eller højre

hjernehalvdel?

H18: Er du domineret af venstre eller

højre hjernehalvdel?

H19: Hjernen skaber helhed

H20: Sans for musik

H21: Hvilket øje styrer dig?

H22: Venstre og højre hjernehalvdel på

prøve

H23: Mest for kvinder...

H24: Mest for mænd..

• Hjernen er fuld af fordomme

H25: Er du fuld af fordomme?

H26: Hvad er det?

H27: Kom i stemning

H28: Ord og farver

• Intelligens og personlighed

H29: Knæk en nød
















• Hjernen hører det usagte

H30: Kan du læse kropssprog?

H31: Giv ham fingeren

H32: Sig det så det ses

H33: Den usynlige grænse

• Hjernen lærer og husker

H34: Test din korttidshukommelse

H35: Husker du?

H36: Skøre historier

H37: Lær at huske bedre

H38: Føl med hjernen

Hjernen bevæger kroppen

• Hjernen styrer dine bevægelser

H39: Den umulige stige

H40: Gå dog lige

H41: Balanceleg

• Hjernen har rumlig sans

H42: Hånden snyder hjernen

H43: Stakkels Buddha






EXPERIMENTARIUM /

5

Udstillingens opbygning


EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

6

Her er din

vis du ikke havde hjernen og sanserne, ville du ligge og rode i en bunke på gulvet. Når du

snakker, løber, danser, skriver, læser, griner, spiser, husker, skændes - ja selv når du sover,

knokler din hjerne med at ordne bevægelser, tanker og drømme. Det er noget af et arbejde. Og

det kræver masser af nerveceller.

En Mælkevej i hovedet

Vi fødes med stort set alle de hjerneceller, vi skal bruge

hele livet. Og det er ikke så lidt. Du har nemlig lige så

mange hjerneceller, som der er stjerner i Mælkevejen

– omkring 125 milliarder. Men cellerne skal lære at

kommunikere med hinanden, før der kommer tanker

og færdigheder ud af det. Når et nyfødt barn udsættes

for lys, lyde, dufte, smag

og kærtegn, sender

nervecellerne

signaler til hinanden. Cellerne vokser og forgrener sig.

De fletter sin ind mellem hinanden og danner ruter – el-

ler nervespor. Og jo mere bestemte ruter bliver brugt, jo

mere lagrer bestemte indtryk sig.

Hjernen holder aldrig pause

Hjernen er altid i gang med at samle og ordne sanse-

indtryk fra omverden. Og hele tiden regulerer og koor-

dinerer den det, der sker i kroppen. Det kræver energi.

Faktisk bruger hjernen 20% af al den energi, din krop

skal have for at fungere. Men hvorfor kan man så ikke

tænke sig tynd? Det er fordi, din hjerne er fuld af meget

andet end tanker. Også selv om du er i gang med en rig-

tig Einstein-opgave. Det er alt det, du ikke tænker over,

der koster mest energi. Altså f.eks. når dit hjerte slår,

når du trækker vejret, når du føler sult, tørst eller

træthed eller når du holder balancen, uanset

om du går, løber eller tager tøj på.

Din hjerne er helt sig selv

Hjerner er forskellige fra fødslen, og

de udvikler sig forskelligt afhængigt

af det, de møder og tumler med.

Både arv og miljø spiller en rolle.

Hver hjerne er helt sig selv. Og selv

om vi kan smage den samme kage,

læse den samme bog eller nyde

den samme parfume, så skaber

din hjerne helt unikke oplevelser,

som er forskellige fra alle andre

menneskers.


Hjernens landskab

Hjernebarken

Hjernens øverste lag er et foldet landskab, som kaldes

hjernebarken. Den inddeles i forskellige områder. I både

højre og venstre side af hjernebarken har du en pande-

lap, en isselap, en tindingelap og en nakkelap. Du kan

takke din hjernebark for, at du kan huske og kombinere

din viden og erfaringer på uendeligt mange måder. Det

betyder f.eks., at vi kan se den samme situation eller

ting på mere end én måde.

Nakkelapperne

Du har godt nok ikke øjne i nakken. Men du bruger den

bagerste del af hjernen til at behandle synsindtryk.

Tindingelapperne

Her bearbejdes de lyde, vi hører. Tæt på høreområdet i

venstre hjernehalvdel findes et af hjernens sprogom-

råder.

Isselapperne

Du bruger isselapperne, når du finder vej og holder styr

på højre og venstre, når du løser regneopgaver, mær-

ker kroppen og styrer bevægelser ved hjælp af synet.

Følesansen og smagsindtryk bliver også bearbejdet i

isselapperne.

Pandelapperne

Du bruger pandelapperne til at skabe overblik og

løse problemer. Pandelapperne er også vigtige for

din personlighed. Her mødes erindringer, følelser og

sanseindtryk, som er behandlet andre steder i hjernen.

Når du bevæger dig, er det pandelapperne, der sender

besked til musklerne. Når du lugter til noget, behandles

indtrykkene dybt inde i pandelapperne. Og når du taler,

bruger du et sprogområde i den ene pandelap - typisk

den venstre.

Følelse og bevægelse

Hvert sted på kroppen har sine egne to områder i

hjernebarken. Det ene sted modtages og behandles

signaler fra følesansen. Det andet sted giver

musklerne besked om, hvad de skal gøre. Hvis

kroppens proportioner skulle svare til det, de enkelte

dele fylder i hjernebarkens pandelapper, ville vi se ret

sjove ud - med kæmpe hænder og ansigter og bitte

små arme og ben.

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

7


EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

8

De dybere lag i hjernen

Hjernebjælken

Din højre og venstre hjernehalvdel har hver deres

opfattelse af den ydre verden og kroppen. De taler

sammen via et nervekabel, der kaldes hjernebjælken.

På den måde samarbejder de om at få en helhed ud af

alle indtrykkene.

Thalamus – kroppens hovedpostkontor

Det er thalamus, der sørger for at fordele informationer,

så de enkelte dele af hjernen ved, hvad de andre laver.

Lillehjernen

Lillehjernen holder øje med bevægelser og kroppens

stillinger. Lillehjernen samarbejder med både hjerne-

barken og thalamus, når bevægelser skal føres ud i livet.

Her sørger lillehjernen især for at ”finjustere” bevægel-

serne, så de bliver glidende.

Hjernestammen

Hjernestammen er bindeleddet mellem hjernen og

rygmarven. Den regulerer bl.a. hjerteslag, vejrtrækning,

blodtryk og balance.

Det limbiske system

Velvære, smerte, frygt, vrede, appetit og seksualitet er

følelser, som det limbiske system har ansvaret for. Det

ligger dybt inde i hjernen. Det spiller også en stor rolle

for indlæring og hukommelse. Et særligt organ i det

limbiske system – søhesten – fungerer som en slags

hukommelsescentral. Søhesten sørger for at lægge de

forskellige ting på de rigtige huskelagre rundt om i

hjernebarken. Den holder også styr på hvilke sanseind-

tryk, der hører sammen.


Hjernen og sanserne arbejder sammen

Kender du det? Du står i et overfyldt tog. Der er én, der

har slået en prut! Uroen og lugten breder sig. Alle har

travlt med at se overraskede ud. Ingen vil tage – eller

have – skylden. Et enkelt lille sanseindtryk kan få en hel

togkupé til at reagere! Sådan er det med sanserne og

hjernen. Når dine sanser “oplever noget”, sendes det op

til hjernen. Men sanseindtryk er ikke noget i sig selv.

Først når hjernen har bearbejdet og ordnet de forskel-

lige input fra forskellige sanser, kan vi handle.

Fra stumper til sammenhænge

Måske kan du huske en strandtur med vennerne? Duf-

ten af tang, lyden af havets bølger, mågernes skrig og

sommervindens kilden i nakken... Egentlig er det jo en

masse forskellige sanseindtryk. Og hvordan bliver de til

en hel oplevelse? Man ved det ikke helt præcist. Men

man ved, at en af hjernebarkens store opgaver netop

er at koble forskellige sanseindtryk sammen til intense

oplevelser.

Forandring fryder

Alle sanserne koncentrerer sig om ændringer. Sansecel-

lerne slår nærmest over på “stand by”, når et bestemt

indtryk har varet længe nok. Du vænner dig til gym-

nastiksalens sure lugt eller til rygsækkens remme på

skulderen. Til gengæld er sansecellerne straks på spring,

hvis der opstår noget nyt. En brændt lugt fra brødriste-

ren eller din mobiltelefon, der ringer i det overfyldte

tog, skal nok få dig til at reagere.

Du er fuld af elektricitet og kemi

Når et signal løber af sted i en nerve-

tråd, er det elektrisk. Derfor kan man

også måle hjernens aktivitet som elek-

triske bølger. Men når signalet sendes

fra én nervecelle til en anden, sker det

med kemiske stoffer. Det sted, hvor

to nerver møder hinanden, hedder en

synapse. Det er en slags mikroskopisk

kløft. Den første nervecelle frigiver

signalstoffer, som flyder over kløften

og opfanges af den næste nervecelle.

På den måde sender de signalet videre

til den næste nervecelle. Her fortsæt-

ter beskeden som en elektrisk strøm.

Rundt om nervetrådene er der et fedt-

holdigt stof, der hedder myelin. Det er

Bliv bare imponeret

Det er ret fantastisk, hvad dine

sanser kan opdage. Her er nogle eksempler:

• Du kan se flammen fra et stearinlys på en afstand af 48

km, hvis det er en mørk og klar nat.

• Du kan høre et ur, der tikker på 6 meters afstand i et

stille lokale.

• Du kan smage en teskefuld sukker opløst i ca. 8 liter

vand.

• Du kan lugte en dråbe parfume i en treværelses lejlig-

hed.

• Du kan mærke en lille prik, som bare er 0,006 mm høj og

0,04 mm bred. Den er 167 gange mindre end de prikker,

man bruger, når man skriver blindskrift.

Leg er godt for hjernen

Leg er ikke spild af tid. Tværtimod. Hvis små børn ikke

får lov at lege, så får de også mindre hjerner. Når de

leger, udvikler de nemlig samtidig nye nervebaner. De

prøver igen og igen at stable to klodser ovenpå hin-

anden, og pludselig er den der – fordi de har trænet

hjernen og sanserne.

en slags isolering, som sikrer, at sig-

nalerne i nerverne kan løbe hurtigere.

Uden myelin skulle din hjerne være 10

gange så stor, og du måtte spise 10

gange så meget for at holde hjernen

gående med den aktivitet, du har i dag.

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

9


EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

10

Gab! Er det ikke bare spild af tid at sove? Overhovedet

ikke og heldigvis. For du bruger omkring en tredjedel af

dit liv på det. Og det ville måske være lidt surt, hvis det

bare var tid, der forsvandt ned i pudens bløde mørke. Vi

kan i øvrigt slet ikke selv vælge, om vi vil sove eller ej.

Det går måske en nat eller to. Men så kræver kroppen

også, at du lægger dig ned og indhenter det, du har

snydt dig selv for. Man ved ikke helt hvorfor. Der er nok

flere forklaringer.

Vi vokser og heler om natten

Det er i nattens dybe søvn, at du producerer det vækst-

hormon, der får dig til at vokse. Børn og teenagere vok-

ser mere end voksne. Derfor har de også brug for at sove

mere. Men voksne skal nu også bruge væksthormon. For

det er det samme hormon, som sørger for, at kroppen

kan forny sine celler og reparere sår og skader.

Drømmene ordner vores indtryk

Alle drømmer, men man ved ikke hvorfor. Noget tyder

på, at hjernen bl.a. bruger drømme til at “spole” sig

igennem vigtige ting, du har oplevet og lært. Noget

lægges på lager – andet smides ud. Man mener, at

søvnen er helt central for vores indlæring og hukom-

melse. Det kan være derfor, at små børn drømmer

mere end voksne. De har så meget nyt at lære. Nyfødte

børn drømmer halvdelen af deres søvn. Større børn og

voksne drømmer “kun” ca. 20%. Drømme kan være ret

vilde og mærkelige. Men måske er de fulde af vigtige

beskeder fra underbevidstheden til vores bevidste jeg

– f.eks. om hvordan du kan løse et vigtigt problem, som

optager dig.

Søvn

For lidt søvn gør kroppen langsom og upræcis

Hvis du ikke sover nok, begynder du at reagere lang-

sommere i dagtimerne. Du snubler over ordene, og

måske snubler du også over dine egne ben. Hvis man

forhindrer rotter i at sove – så dør de efter to til tre

uger. Det er nogenlunde lige så lang tid, som det ta-

ger for en rotte at dø af sult. Et menneske bliver også

psykisk svækket uden nok søvn. I visse lande bruger

man ligefrem søvntortur i fængsler, hvor man vækker

fanger hvert 20. minut, så de ikke får lov at sove i sam-

menhæng.

Jo ældre man bliver, jo mindre sover man

Det nyfødte barn sover i gennemsnit 16 timer i døgnet,

mens en ældre person kun behøver 5-6 timers søvn. De

fleste voksne vil sige, at de sover 7-8 timer. Men hver

person har sit eget søvnbehov. Nogle sover 5 timer om

natten, mens andre skal have 10-12 timer for at føle

sig udhvilede. Nyfødte drømmer ca. halvdelen af deres

søvn. Men når vi er i 3-4 års alderen, fylder drømmene

kun 20% af nattesøvnen, og sådan bliver det ved resten

af livet.


Det indre ur styrer din tidsfornemmelse

Du har en slags indre ur i hjernen. Det styrer din døgn-

rytme, så du bliver træt om aftenen og frisk om morge-

nen. Det indre ur er en samling celler, der ligger tæt ved

synsnerven. Derfor mener man også, at det påvirkes af

dagslyset. Det indre ur har sin egen rytme på omkring

24,5 time. Det passer altså ikke helt med døgnets 24

timer. Men dagslyset og det, du laver i løbet af døgnet,

sørger for, at dit indre ur bliver holdt i skak. Der går til

gengæld kludder i din døgnrytme, hvis du f.eks. rejser

til New York. Så mærker du hurtigt, at du er kommet

ud af trit med omverdenen. New York er nemlig 6 timer

efter dansk tid. Så her bliver du sulten, træt eller frisk

på helt forkerte tidspunkter i forhold til dem, der lever i

byen. Derfor må hjernen stille dit indre ur, så det passer

til lyset og rytmen det nye sted. Det kan tage hjernen

en hel uge at lave om på nat og dag.

A-mennesker og B-mennesker

Er du morgenmenneske eller er du bedre til at hænge

oppe til ud på de små nattetimer? De morgenfriske kal-

der man A-mennesker. Deres indre ur går lidt hurtigere

end 24 timer. Natteravnene kalder man B-mennesker,

og deres indre ur går lidt langsommere end 24 timer.

Det er sandsynligvis genetisk bestemt, om vi er til nat-

temørke eller morgenlys.

Søvnens forskellige faser

Der er tre typer søvn. De kommer 3-5 gange i løbet af

natten, og de følger et helt bestemt mønster:

1. Du starter natten med lidt overfladisk søvn. Her skifter

du tit sovestilling. Og lugte og lyde kan let vække dig.

2. Den overfladiske søvn går stille og roligt over i den

dybe søvn. Her udskiller du væksthormon. I den dybe søvn

sveder du voldsomt, og kropstemperaturen falder.

3. Efter den dybe søvn glider du ind i drømmenes

forunderlige univers. De første drømme er korte – kun et

par minutter lange. Mens du drømmer, “slukker” hjernen

for dine muskler i arme og ben, så de er helt slappe. Man

kan altså ikke gå i søvne, mens man drømmer.

EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

11


EXPERIMENTARIUM / Her er din HJERNE

12

Hjernen sender besked med hormoner

Der er mange forskellige hormoner med hver deres op-

gave. Hormonerne dannes i kirtler rundt om i kroppen

og i hjernen. De sendes ud i blodet og rundt i hele krop-

pen. Væksthormoner sørger for, at vi vokser, kønshor-

moner sørger for, at vi bliver voksne. Og andre hormo-

ner tager sig af at gøre os sultne, tørstige eller stressede

eller kampklare, hvis vi står i en truende situation. Det

er også hormoner, der bestemmer din hudfarve. Og det

er hormoner, der starter en fødsel og styrer, hvor meget

urin dine nyrer danner. Mange af hormonerne udskilles

af hypofysen, som er en lille kirtel på størrelse med en

ært.

AKTIVITET: Sanserne og hjernen

samarbejder

■ Der bruges masser af penge på at designe biler, så de ser labre ud. Men vidste du, at man også designer

bilens duft eller lyden af bildøren, der smækker? Vi er i høj grad styret af vores synsindtryk. De optager omkring

80% af den energi, hjernen bruger på at behandle sanseindtryk. Men de andre sanser er også vigtige.

Og forskere arbejder helt seriøst med at få cornflakes til at knække på den rigtige måde inde i munden

eller med at få støvsugeren til at lyde lige så effektiv, som den ser ud. Her skal I teste jeres egne sanser og

vurderingsevne.

Kan du høre kvaliteten?

Hvilket glas ville du helst slå på, hvis du skulle holde en festtale?

Find 5 glas - gerne både billige og dyre - eventuelt et af krystal.

Forsøgspersonen skal have bind for øjnene eller sidde med ryggen

til dig. Slå nu let på hvert glas med en gaffel. Hvilket glas lyder

dyrest? Lad forsøgspersonen se glassene. Hvilket glas er flottest

eller hvilket ser ud til at have den bedste kvalitet? Hvilket glas

kan forsøgspersonen bedst lide?

I kan lave øvelsen med andre ting. Hvilken kuglepen klikker

dyrest? Hvilken hårtørrer summer bedst? Eller hvilken

velkrolukning lyder mest effektiv?

Hormoner gør børn til voksne

I puberteten begynder vi at svede mere, og sveden lug-

ter anderledes. Vi får hår i skridtet og under armene.

Pigerne får bryster og drengene får dybe stemmer, skæg

og større penis. Mænd og kvinder har interessant nok

de samme kønshormoner. Det er de forskellige koncen-

trationer, der giver forskellen. Kønshormonerne udskil-

les af hypofysen. Den sørger bl.a. for, at testiklerne

producerer sæd, og at æggestokkene modner æg. Men

der følger meget andet med puberteten, end det du kan

se. Forelskelser, jalousi eller f.eks. sex. Disse følelser

har sådan set været med dig næsten hele livet, men

i puberteten begynder hormonerne for alvor at rulle i

blodet, og det får dig også til at mærke mange følelser

ekstra kraftigt.


Passer duften med smagen?

Tag 3 forskellige poser chips. Hæld en prøve fra

hver op i 3 ens skåle. Lad forsøgspersonen snuse

til chipsene. Hvilken kan han bedst lide? Lad nu

forsøgspersonen smage på chipsene. Igen skal han

bedømme, hvilken han bedst kan lide. Passer sma-

gen med duftindtrykket? Hvad betyder konsistensen

og sprødheden for smagsoplevelsen? Prøv samme

øvelse med forskellige slags sodavand.

Hvilken konsistens kan du li´?

Tag en pose pastaskruer. Kog 5 lige store portioner på denne måde:

1. portion koges i det antal minutter, som anbefales på posen

2. portion koges et minut mindre end portion 1

3. portion koges to minutter mindre end portion 1

4. portion koges et minut mere end portion 1

5. portion koges to minutter mere end portion 1

Læg den kogte pasta op i 5 ens skåle, som du mærker i bunden, så du kan

kende forskel.

Forsøgspersonen skal nu tygge på pastaen og ordne portionerne i række-

følge efter, hvor meget de er kogt. Og desuden skal forsøgspersonen ud-

pege den portion, som han synes smager bedst/har den bedste konsistens.

Passer det med kogeanvisningen? Forsøgspersonen skal bagefter se, om

han kan mærke, hvor meget pastaen er kogt ved at skære i den. Hvad er

lettest: At bedømme konsistens med munden eller med et skæreredskab?

Og hvorfor er der forskel?

I kan også prøve med grøntsager som f.eks. gulerødder eller selleri.

Snyder farverne din

smagssans?

I skal bruge 3 ens halvliters

sodavand - f.eks. appelsin-

vand eller danskvand. Den

ene flaske lader I være, som

den er. Den anden tilsætter I

5 dråber rød frugtfarve. Den

tredie tilsætter I 5 dråber

grøn frugtfarve. Antallet af

dråber kan øges, hvis I ikke

synes, farveforskellene er

store nok. Nu hælder I tre

smagsprøver op i 3 små en-

gangssnapseglas. Og så lader

I en forsøgsperson smage

på prøverne. Bed ham sætte

glassene i rækkefølge efter,

hvor søde de er. Lader han

sig påvirke af farveforskel-

lene?

EXPERIMENTARIUM /

13

AKTIVITET: Sanserne og hjernen samarbejder


EXPERIMENTARIUM /

14

AKTIVITET: Sov godt

AKTIVITET: Sov godt

■ Vi kan ikke selv vælge, om vi vil sove eller ej.

Kroppen og hjernen forlanger det bare, hvis du

prøver at snyde dig uden om nattesøvnen nat efter

nat. Om natten foregår der nemlig en masse vigtig

AKTIVITET i hjernen og kroppen. F.eks. repareres

der ødelagte celler, og der udskilles

væksthormon, så du vokser.

Søvn-nattebog

I den næste uge skal du føre et skema over både din søvn og dine vågne

timer. Når ugen er omme kan du - måske - se, hvilken betydning søvnen

har i lige præcis dit liv.

Lav et skema, som indeholder følgende for alle ugens 7 dage:

• Dato

• Hvad tid vågnede du?

• Hvor mange timer var du oppe?

• Hvad tid gik du i seng?

• Hvor mange timer sov du i alt?

• Hvor frisk følte du dig om morgenen?

• Kunne du huske dine drømme? Skriv evt stikord og se, om de har sammenhæng med det, du har oplevet

dagene før.

Når ugen er slut, kan du se, om der er en sammenhæng mellem, hvor meget du har sovet, og hvor frisk

du følte dig om morgenen. Prøv også at se, hvor tit du kan huske dine drømme. Lav eventuelt også en

oversigt over hvor mange i klassen, der var A-mennesker, og hvor mange der var B-mennesker.


Den tænkende

vad kan gøre dig rigtig dirrende rasende?

Hvad får dig til at knække helt sammen

af grin? Hvad kan få dig til at rødme eller

blive pinlig berørt? Hører du til dem, der bedst

kan lide gymnastiktimerne i skolen? Eller er

du mere til sprog eller matematik eller måske

musik? Du har dine helt egne svar. Og ingen i

hele verden kan hamle op med dig - altså i at

være dig. Hver eneste person er helt unik.

Hjernen ændrer sig

Men hvad er det, der gør os til dem, vi er? Hjernen har

en stor del af æren. Men ikke den hele. Hjernen skal

jo samarbejde med kroppen og sanserne – og med

alle de andre mennesker rundt om dig. Vi fødes

med en masse muligheder for at blive gode

til forskellige ting. Men det betyder

ikke, at vi udnytter alle anlæg-

gene. Du kommer nok aldrig på

fodboldlandsholdet, hvis du slet

ikke spiller bold som barn. Og du bliver måske heller

ikke professor i matematik, hvis du hele din barndom

er nødt til at arbejde i markerne for, at din familie kan

overleve. De enkelte arveanlæg og talenter skal stimu-

leres, hvis de skal blive til noget. Men så sker der til

gengæld også noget i hjernen. Det bliver til din person-

lige palet af færdigheder, erfaringer og personlighed.

Det er lige dig.

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

15


EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

16

Husker du?

Kan du huske noget, fra da du var omkring 1 år? Hvis du

svarer nej, tænker du nok på oplevelser og situationer.

Her kan de færreste huske længere tilbage, end til

dengang de var omkring 2 1/2 til 3 år. Men du har

gemt meget andet end oplevelser i hjernen. Den er fuld

af en masse færdigheder, som du har lært, da du var

helt lille. Ellers ville du jo ikke kunne huske at gå, spise

med en ske eller ryste på hovedet, når du mener nej.

Korttidshukommelse og langtidshukommelse

Vi har forskellige typer af hukommelse – en kort-

tidshukommelse og en langtidshukommelse. Interes-

sant nok er computere bygget op på samme måde. I

langtidshukommelsen - eller på harddisken – er der

plads til rigtig mange informationer, som kan hentes

frem, når der er brug for det. I arbejdshukommelsen er

Du er dine erfaringer

På mange måder er det din hukommelse, der gør dig til

lige præcis dig. Og hvis den forsvinder - forsvinder du

– uhyggeligt nok – også lidt med den.

Man kan miste hukommelsen, hvis man får en hjerne-

skade. Den kan opstå på flere måder. Den kan komme af

en blødning eller en blodprop i hjernen. Den kan komme

af et kraftigt slag eller et kraniebrud. Eller den kan opstå

af sygdomme som f.eks. Alzheimers, hvor dele af hjernen

langsomt går til grunde – typisk hos ældre mennesker.

Det mærkelige er, at selv om man glemmer alt om ferier,

venner og familie, kan det godt være, at man stadig kan

huske, hvordan man cykler, snører sine snørebånd eller

børster tænder. Viden og oplevelser bliver nemlig typisk

gemt rundt om i storhjernens hjernebark. Bevægelser er til

gengæld lagret som mønstre i lillehjernen.

der plads til mindre. Til gengæld kan du jonglere med

informationer her og nu. Det gør du f.eks. når du beder

om en kammerats telefonnummer og taster det ind i

telefonbogen på mobilen. Men din arbejdshukommelse

møder hurtigt sin begrænsning. Hvis du sidder og læser

i en bog, kan du ikke samtidig lytte koncentreret til

et spændende radioprogram eller til en forklaring om,

hvor den nærmeste sportshal ligger. Du må vælge at

opfatte en af delene.

Din hukommelse ligger spredt i hjernen

Man skulle tro, at alt det, der hørte til sommerferien

2002, lå samlet ét sted i hjernen, og at fødselsdagen

2001 lå et andet sted. Men sådan er det ikke. Så ville

hjernen hurtigt løbe tør for lagerplads. Hver lille del af

dine oplevelser ligger sit helt eget sted i hjernebarken.


Når du en gang skal huske en oplevelse, må hver en-

kelt detalje hentes frem og genkaldes samtidigt. Ellers

er det ligesom at se en film, hvor der mangler noget.

Du kender det måske fra situationer, hvor du prøver

at komme i tanke om, hvad et musiknummer hedder.

Du kan huske melodien, men navnet er pist væk. Hvis

du f.eks. har cykeltur på lager - så er oplevelsen typisk

spredt sådan her:

• Følelsen af den hårde cykelsadel ligger tæt på

hjernens føleområde.

• Synet af musvågen højt på himlen ligger tæt på

synsområdet.

• Lyden af dine kammerater, der griner, ligger i

nærheden af høreområdet.

• Duften af de gule sennepsmarker ligger ved

lugteområdet.

Det bruger du din korttidshukommelse til:

• Du kan sætte sætninger sammen samtidig med at du

siger noget.

• Du kan nå at svare på et spørgsmål, før du har glemt,

hvad der blev spurgt om.

• Du kan huske 5-7 tal, ord eller bogstaver i kort tid.

• Hvis du ser en kaffekop, kan du rotere den for dit indre

øje, så du både kan forestille dig, hvordan den ser ud fra

siden eller oppefra.

• Hvis du kigger op fra en bog, kan du finde tilbage til det

sted, du kom fra, når du fortsætter med at læse.

• Du kan regne ud, hvad du skal betale for et par cowboy-

bukser og en t-shirt henne i butikken.

• Du kan tænke over ting og regne ud, hvorfor din veninde

ikke tager telefonen.

Det bruger du din langtidshukommelse til:

Der er flere forskellige former for langtidshukommelse:

• Du kan huske facts og viden som alfabetet, tallene,

navne på ting og steder eller ansigterne på din familie,

venner og andre, du kender. Dit lager af facts gør også,

at du kan lære nye sprog.

• Du kan huske ting, der er sket som f.eks. de fester, du

har været til eller situationer, hvor du blev særlig vred

eller glad.

• Du kan huske færdigheder – det vil sige, hvordan du går,

cykler, klatrer eller klæder dig på.

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

17


EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

18

Illusioner

Tør du tro dine egne øjne?

Huset for enden af vejen ser lille ud, mens edderkoppen,

der løber forbi din næse, fylder næsten hele synsfeltet.

Alligevel ved du – heldigvis – godt, at edderkoppen

ikke er lige så stor som huset. Her bruger hjernen sine

erfaringer. Højre og venstre øje ser verden fra hver sin

vinkel. Når disse synsindtryk kobles sammen i hjernen,

oplever vi verden i tre dimensioner. Men nogle gange

bliver hjernen udfordret så meget, at vi har svært ved

at tage bestik af afstande, farver og størrelser. Så ser

vi noget, der ikke er der eller noget, der ikke helt stem-

mer. Det kaldes optiske illusioner. Man ved endnu ikke

så meget om, hvorfor vi oplever illusioner.

Stor eller lille – tæt på eller langt væk?

Se på illustrationen. Hvilken person er størst? De tre

personer er i virkeligheden lige store. Men den bagerste

ser stor ud, fordi du sammenholder personens størrelse

med det, der er uden om - nemlig linier, der giver en

fornemmelse af dybder og afstand. Det ser ud, som om

personen er langt væk - og alligevel fylder han lige så

meget som den forreste.

Hjernen søger mening

Når du lader blikket feje hen over en flok mennesker, ser

du i virkeligheden en masse halve kroppe og løse ho-

veder, fordi de enkelte personer dækker for hinanden.

Men du oplever alligevel alle som hele mennesker. Du er

nemlig vant til, at ting dækker for hinanden. Så via dine

erfaringer er du i stand til at fylde hullerne ud. Hjernen

er også formidabel til at søge mening. Prøv f.eks. at

læse sætningen her:

Lagde du mærke til at bogstaverne a og h er ens? Din

hjerne er så optaget at finde en mening, at den typisk

overser “fejlen”.

Eller prøv at læse, hvad der står i trekanten:

I

LOVE

PARIS IN

IN THE SPRING


Højre og venstre hjernehalvdel

Hver hjernehalvdel har sine stærke sider, når sanse-

indtryk behandles. Lidt firkantet siger man, at venstre

hjernehalvdel er bedst til “bid-for-bid-analyser”, logik,

betydningen af sprogets ord og sætningsopbygning,

matematik, tidsopfattelse og rytme i musikken. Om-

vendt har højre hjernehalvdel sin styrke i opfattelse af

former, farver, mønstre, helheder, musikkens melodi og

sprogets betoning. De to hjernehalvdele er forbundet

med hinanden med et tykt nervebundt, som hedder

hjernebjælken. Både højre og venstre

side bidrager til den samlede oplevelse.

Når en kammerat siger “Det var sødt

af dig”, skal der to hjernehalvdele til at

forstå, om det var venligt eller spydigt

ment.

De to hjernehalvdele styrer også hver

sin side af kroppen. Højre hjernehalv-

del styrer venstre side af kroppen og

omvendt. Hvis man får en blodprop i

venstre side af hjernen, så kan man få

problemer med at bevæge højre arm

og ben. Men der kan også gå kludder i

sproget, fordi sprogcentret hos de fle-

ste sidder i venstre side af hjernen.

Musik er mere end melodier

Når et lille barn lytter til musik, bruger det højre hjerne-

halvdel. Her opfattes melodierne som helheder. Men jo

mere man arbejder med musik – jo mere begynder man

også at bruge venstre hjernehalvdel. Den lytter til de

præcise detaljer i musikken, og den forstår noderne.

Sprog og læsning

Har du hørt om hunde, der kunne læse? Nej, vel? Læs-

ning og tale er noget, vi mennesker har for os selv. Det

kræver stor abstraktionsevne at forstå, at 6 bogstaver

nogle gange får spytkirtlerne til at arbejde: citron.

Mens andre 6 bogstaver får dig til at vippe med tæerne

og tænke på sommerferie: sandal. Det er i sig selv ret

fantastisk, at hjernen er i stand til at lære et hvilket som

helst sprog i hele verden. Bare den vokser op med det

sprog omkring sig - og ikke mindst hører sin mor og far

tale det. Men når et barn har en vis alder, så kan man

ikke bare flytte det og lære det et nyt sprog lige så let

og flydende. Indlæring af sprog skal foregå før 6-års

alderen, hvis du skal lære det flydende. Vi kan sagtens

lære andre sprog som voksne, men man kan næsten

altid høre, at vi ikke er vokset op med det sprog helt

fra fødslen.

Det er venstre

hjernehalvdel

god til:

Rytme

Ord

Grammatik

Detaljer

Matematik

Det er højre

hjernehalvdel

god til:

Melodier

Helheder

Faconer

Figurer

Betoninger i sproget

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

19


EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

20

Din krop råber højere end du tror

Du kan godt mærke, når du er ved at boble over af ra-

seri. Men hvordan ser du ud? Det ved du sikkert ikke.

Til gengæld har du sikkert helt styr på, hvordan dine

kammeraters ansigter – eller din families – ændrer sig

efter deres humør.

Du har måske også check på, hvordan du får overtalt

din mor og far til, at du må være længe ude. Du ser

på deres kroppe, deres ansigter og tager temperaturen

på deres stemmer, mens du serverer dit spørgsmål. Du

holder øje med deres bevægelser og ved lige, hvornår

du skal sætte ind med det næste spørgsmål eller et

særligt argument for, at du lige den dag har brug for

at være sammen med dine kammerater. Og før de har

sagt “ja” eller “nej” ved du, om

du har sejret eller tabt. Du

ved det, fordi du hvert

sekund tolker deres

kropssprog.

Kroppen “råber” højere end munden

Har du nogensinde prøvet at blive overdøvet af din

egen krop? Du ville egentlig gerne være rolig, men du

er virkelig utålmodig, så fødderne kan ikke lade være

med at trippe. Når du taler med andre, så har selve or-

dene ofte mindst at sige. Det er måden, du siger ordene

på, og de signaler du sender med krop og ansigt, der

betyder mest. Selv dine pupiller afslører mere end du

tror. Når du ser på noget, du godt kan lide, bliver pupil-

lerne nemlig større. Det sker uden at du er bevidst om

det. Reaktionen styres af den del af dit nervesystem, du

ikke selv er herre over – det, der hedder det autonome

nervesystem. Derfor er det måske ikke helt tilfældigt,

at pokerspillere tit har mørke solbriller på. Så afslører

pupillen ikke, hvad de tænker om deres egne kort.

Kropssprog kan misforstås

I nogle lande er det uforskammet at kigge andre men-

nesker direkte i øjnene. I andre lande er det tegn på

usikkerhed, når man slår blikket ned. Når man ryster på

hovedet i Danmark, betyder det “nej”, men andre ste-

der betyder præcis det samme “ja”. Forskellige kulturer

har forskellige måder at sige tingene på. Det kan være

vigtigt at vide noget om, før man rejser til et fremmed

land. Ellers kan man let blive misforstået.


Hvem er du?

De fleste har en mening om intelligens - især de andres.

Men intelligens er ikke sådan lige til at måle. Der findes

ganske vist masser af intelligenstests. Men de måler

som regel bare, hvor god man er til at klare en bestemt

type opgaver sammenlignet med jævnaldrende fra ens

egen kultur.

Man kan være intelligent på mange måder

Synes du, det er intelligent, når en af dine kammerater

er god til at lytte og hjælpe dig, når du er ked af det? El-

ler er det intelligent, når en billedhugger kan forestille

sig en figur inde i den sten, han er begyndt at hugge

i? Flere og flere psykologer mener, at intelligens kan

være mange ting. Den kendte amerikanske psykolog

Howard Gardner inddeler intelligens i mindst 8 forskel-

lige typer:

• Sproglig intelligens – så er man god til at opfatte

sprog og til at formulere sig både på skrift og i tale.

• Musisk intelligens – så er man god til rytmer og toner

og til at spille et instrument eller til at komponere

musik.

• Matematisk/logisk intelligens – så er man god til at

jonglere med tal og mængder og med logiske sam-

menhænge.

• Rumlig intelligens – så er man god til at konstruere

ting i hovedet og forestille sig, hvordan de kommer

til at se ud.

• Kropslig intelligens – så er man god til at bruge og

kontrollere kroppen og god til at bruge redskaber og

håndtere ting.

• Personlig intelligens - som egentlig består af to for-

mer - nemlig én, hvor man er god til at forstå sig selv,

sine egne følelser og interesser og én, hvor man er

god til at forstå andre og deres følelser og interesser.

• Natur-intelligens – så er man god til at genkende

ting i naturen og sætte dem i system.

Hjernens udviklingsprogram

Uanset hvordan vi er kloge, så følger hjernen et udvik-

lingsprogram, der varer hele livet. Hjernen udvikler sig

i rasende fart i de første levemåneder og -år. Du var

omkring 18-24 måneder, før du kunne kende dig selv i

et spejl. Indtil da troede du, at spejlbilledet var et frem-

med barn. Måske har du set et lille barn række ud efter

den sut, hun selv har inde i spejlet?

To år og mange forbindelser

Da du var 2 år, havde din hjerne dobbelt så mange

forbindelser mellem nervecellerne som en voksen

hjerne. På det tidspunkt brugte den også dobbelt så

meget energi. I takt med at du voksede op, begyndte

din hjerne at “rydde op”. Den smed det ud, som du ikke

brugte så meget. Og den styrkede det, du faktisk brugte.

Det var på det tidspunkt din lagring af viden og ople-

velser begyndte at blive permanent. Det var også her,

du begyndte at lære at tale og forstå sprog. I den fase

skabte nerverne i hjernens sprogcentre meget stærke

forbindelser til hinanden.

“Hjernens modellervoks” bliver stivere

Da du var omkring 6 år, begyndte du at få sværere ved

at lære nye sprog. Du kunne stadig godt lære frem-

mede sprog men ikke så flydende, som da du var helt

lille. Det var også som barn, at du havde lettest ved at

lære matematik og musikalitet som f.eks. at spille et

instrument. Når du bliver teenager, begynder hjernen at

lægge sidste hånd på det, du kan. Her er hjernen endnu

engang rå i sin oprydning. Den nedlægger nervebaner,

som ikke bliver brugt og styrker dem, du bruger. Det er

også som teenager, at du for alvor begynder at vurdere

og planlægge og at tænke over dine egne og andres

følelser.

Vi har hver vores personlighed

Jo ældre du bliver – jo mere bliver du også dig selv.

Personlighed er noget, der udvikler sig langsomt. Du

forandrer dig ikke fra dag til dag - men måske fra år til

år. Din personlighed formes stille og roligt af det, du har

arvet fra din far og mor, og det du oplever og prøver i

livet. Personligheden ligger ikke gemt ét bestemt sted

i hjernen. Men man ved, at pandelapperne har stor be-

tydning for vores personlighed.

EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

21


EXPERIMENTARIUM / Den tænkende HJERNE

22

Der ER forskel

Enhver kan se forskel på en mandekrop og en kvinde-

krop. Men hvad med hjernerne? Er de også forskellige?

Ja, meget tyder på, at mænd og kvinder – og drenge og

piger - bruger deres hjerner forskelligt, når de tænker

og handler. Forskellene i hjernen opstår sikkert allerede,

mens vi ligger og svømmer rundt i fostervand inde i

livmoderen. Allerede på det tidspunkt danner hjernen

nogle kønshormoner, som bl.a. gør, at drenge og piger

får forskellige kønsorganer. De samme hormoner spiller

sikkert også en stor rolle for, hvordan selve hjernen ud-

vikles. Drenge- og pigehjerner er sandsynligvis allerede

forskellige fra fødslen. Og det giver drenge og piger

nogle forskellige grund-muligheder.

Samarbejde vigtigere end størrelse

Mænd har større hjerner end kvinder. Mænd har i gen-

nemsnit 23 milliarder hjerneceller i hjernens yderste

lag – hjernebarken. Kvinder har “kun” 19 milliarder

hjerneceller i samme område. Og hvad betyder det så?

Ikke ret meget ser det ud til. Det vigtigste er nok, at

man er god til at få hjernecellerne til at arbejde sam-

men. Ikke antallet! Albert Einsteins hjerne var f.eks. ikke

særlig stor. Til gengæld var de områder i hans hjerne,

som behandler rumlig og matematisk forståelse større

Det er ikke størrelsen!

En voksen hjerne vejer 1200 – 1400 gram. En mande-

hjerne vejer ca. 1400 g og en kvindehjerne vejer ca.

1200 gram. Det er ikke vægten, der er afgørende

for vores intelligens. Så skulle en elefant være

meget klogere end mennesket. En elefant-

hjerne vejer omkring 5000-6000 g.

end gennemsnittet. Og ingen er vel i tvivl om, at han

var et geni?

Lige mange førstepladser

Når man tester intelligensen hos mænd og kvinder,

finder man en række forskelle.

Mænd er typisk bedst til:

• rumlige opgaver som at rotere en genstand for sit

“indre øje”

• matematik

• at orientere sig og finde vej

• til at skyde til måls med en pil eller pistol

Kvinder er typisk bedst til:

• finmotoriske opgaver som at tråde en nål

• sproglige opgaver som at huske ord eller at finde ord,

der begynder med et bestemt bogstav

• at huske pejlemærker

• at huske, om noget har byttet plads

Nogle af forskellene er små, mens andre er større. Og så

skal man lige huske på, at der også er forskel indenfor

hvert køn - altså blandt pigerne og blandt drengene.


AKTIVITET: Har du klæbehjerne?

■ Hukommelsen har det lidt ligesom en feriekuffert. Propper du den

hulter til bulter, kan der ikke være så meget, som hvis man lægger tøjet

pænt sammen. Her kan I teste hinandens evne til at huske. I skal arbejde

sammen to og to.

Kan du genkende sangen?

Spil et musiknummer og lad en forsøgs-

person gætte, hvilket nummer det er.

Hvor lang tid skal han have for at gen-

kende melodien, sangeren eller titlen på

nummeret? Prøv med forskellige numre

- mere eller mindre aktuelle. Og notér

gættetiden for hvert nummer.

Hvorfor er der forskel? Passer det med den

musik, personen kan lide. Eller er det

mere påvirket af hvilke numre, der

bliver spillet i radioen lige nu?

Hvor hurtigt kan du gætte ordene

1 heejnr

2 ernev

3 keuohmmles

4 fklerse

5 sproengidhel

6 mtsblo

Du bruger din arbejdshukommelse, når du møblerer rundt på bogstaverne for at finde det rigtige ord.

Svaret på ordene kan du finde bagerst i hæftet.

EXPERIMENTARIUM /

23

AKTIVITET: Har du klæbehjerne?


EXPERIMENTARIUM /

24

AKTIVITET: Har du klæbehjerne?

AKTIVITET: Har du klæbehjerne?

Flyt med navne

Prøv at nævne pigernes navne i klassen i alfabetisk rækkefølge. Prøv så med dren-

genes. Og prøv så til sidst med hele klassen. Her bruger du korttidshukommelsen

og jo flere navne du skal møblere rundt med – jo sværere. Grænsen, for hvad din

korttidshukommelse kan klare, er typisk 5-7 ting ad gangen.

Hvorermellemrummene?

Hvor er mellemrummene?

Prøv at lade forsøgspersonen læse følgende

tekst - check tiden på stopuret:

Mensdulæserdennetekstbliverdinhjernevirke-

ligsatpåprøveAllemellemrumogtegnerfjernet-

Såduskalselvafgørehvorhvertenkeltordstarte-

rogslutterDetbelasterdinarbejdshukommel-

seFordumåheletidencheckemeddinhjerneo

rdbogomdulavermellemrummenederigtigeste-

derDettagertidForhjernenhartrænetsigiatgen-

kendebestemtebogstavmønstresomordMen-

nårordeneflydersammenskalhjernenopfindeen-

nylæsemåde.

Prøv så at læse den samme tekst - men med de

korrekte mellemrum:

Mens du læser denne tekst, bliver din hjerne

virkelig sat på prøve. Alle mellemrum og tegn

er fjernet. Så du skal selv afgøre, hvor hvert

enkelt ord starter og slutter. Det belaster din

arbejdshukommelse. For du må hele tiden

checke med din hjerneordbog, om du laver

mellemrummene de rigtige steder. Det tager

tid. For hjernen har trænet sig i at genkende

bestemte bogstavmønstre som ord. Men når

ordene flyder sammen, skal hjernen opfinde en

ny læsemåde.

Falske erindringer

Læs først denne liste ord op for en forsøgsperson:

· have

· roser

· tulipaner

· skuffejern

· vandkande

· sol

· græs

· træer

· buske

· blade

· snegle

· sommerfugle

· havebord

· fliser

· rabarber

Og læs så følgende liste op:

· tæppe

· græs

· solsort

· rive

· roser

· vandslange

· påskeliljer

· liggestol

ANE CLARA

SOFIE

PETER

Spørg nu, hvor mange af ordene på denne liste, der

blev nævnt før. Man har en tendens til at huske or-

dene: rive, vandslange og liggestol, selv om de ikke var

med på den første liste. Men de passer så godt ind i

sammenhængen. Det kalder man falske erindringer.


AKTIVITET: Genkender du mig?

■ Du bruger i høj grad dine sanser -

og din hukommelse - når du genkender

andre mennesker. Og det

er temmelig vigtigt at kunne

kende sin familie eller venner. Ellers

ville du jo bare gå forbi dem

på gaden og tro, at de var fremmede.

Du ved lige, hvordan din

kammerat kaster håret til siden

eller hvordan hun ryster på hovedet,

når hun er vred. Men mon du kan

genkende hele klassen?

Ansigtsgenkendelse

Man ved ikke præcist, hvordan vi genkender ansigter.

Man ved, at det foregår i højre side af hjernenbarken, i

det område der hedder tindingelappen. Man ved også,

at det er svært at genkende ansigter, når de vender på

hovedet. Hvis man får en skade i hjernen, dér hvor man

genkender ansigter, så kan man miste evnen til at gen-

kende selv ens egen familie eller bedste venner. Her er

nogle øvelser, hvor I skal arbejde to og to:

• Vælg nogle fotos af

jer selv, af lærere el-

ler af kendte menne-

sker. Dæk dem til,

og afslør så bil-

ledet bid for bid,

hvor du starter

inde fra midten

af billedet.

• Vælg igen nogle fotos og se om I kan

genkende ansigterne, når de vender på hovedet

• Se på silhuetter af klassekammeraterne. Silhuetterne

laver I f.eks. selv ud fra fotos af ansigterne i profil.

Notér følgende for begge øvelser:

• hvor lang tid tog det at gætte ansigtet?

• forsøgspersonen måtte give op

• forsøgspersonen tog fejl

Kan du høre, hvem det er?

Du kan garanteret med det samme genkende

dine forældres stemmer. Du kan sikkert også

sætte navn på nogle kendte studieværter eller

sangere, som du kan li’. Men hvad med klas-

sekammeraterne? Sjovt nok er stemmen lige

så unik som et fingeraftryk. Så to stemmer er

aldrig ens, selv om de kan minde om hinanden.

Optag klassens stemmer på bånd, sådan at alle

eleverne siger den samme sætning. F.eks. “det

er dejligt vejr i dag”. Afspil nu stemmerne i

tilfældig rækkefølge og lad forsøgspersonen

gætte navnene til stemmerne. Kunne han

gætte dem alle sammen? Hvilke var sværest og

hvilke var lettest? Og hvorfor?

EXPERIMENTARIUM /

25

AKTIVITET: Genkender du mig?


EXPERIMENTARIUM /

26

AKTIVITET: Lille spejl på væggen dér

AKTIVITET: Lille spejl på væggen dér

■ Synes du, det er svært at genkende dit eget spejlbillede?

Kunne du drømme om at regne det for en

intelligenstest? Faktisk skal der ret meget tænkekraft

til at genkende sig selv i det skinnende

metal. De fleste dyr kan f.eks. ikke regne

det mystiske dobbelte ud. Chimpanser kan

dog. Det har et berømt spejleksperiment

vist. Her malede man en rød streg i panden

på nogle chimpanser, mens de sov. Da de

vågnede og så sig selv i spejlet, begyndte de at

gnide sig i panden og snuse til deres fingre. Herved

viste de, at de var i stand til at genkende deres

eget spejlbillede. Her skal I prøve, hvor godt I

kender jeres spejlbillede:

1 Stil dig foran et spejl i en armlængdes afstand.

Tegn nu omridset af dit ansigt. Viser det, hvad du

forventede? Omridset er væsentlig mindre end dit

virkelige ansigt. Men din hjerne ved godt, at dit

hoved er større end en honningmelon. Så den kom-

penserer automatisk for spejlets “forvrængning” af

virkeligheden.

2 Stil dig foran et spejl sammen med en kammerat.

Lagde du mærke til, at der var noget forandret

ved kammeraten men ikke dig selv. Opdagede du,

at ansigtet var spejlvendt? Du er vant til at se dit

eget ansigt spejlvendt. Men ikke dine kammeraters.

Derfor opdager du ofte nye udtryk i deres ansigter.

To spejlbilleder

Du skal bruge to firkantede lom-

mespejle. Sæt det ene lodret oven

på det andet som vist på tegningen.

Kig i spejlene så din næse er lige

der, hvor spejlene mødes. Det spejl-

billede du nu ser, vil være et ansigt

med to højresider. Vend spejlene til

den anden side. Så ser du et spejlbil-

lede med to venstre ansigter. Hvor

forskellige er disse ansigter? Nogle

siger, at venstre side i ansigtet er

mere udtryksfuld end højre. Passer

det på dig?


AKTIVITET: Tør du tro dine egne øjne

■ Hver gang du sætter dig foran fjernsynet, oplever

du en illusion. Du ser levende billeder, selv om de

ikke er der. På TV ruller der 25 still-billeder ned over

skærmen hvert sekund. Og de flyder kun sammen

og bliver levende, fordi dit øje ikke kan nå at omstille

sig hurtigt nok til nye synsindtryk.

Du ville være på Herrens mark, hvis du ikke kunne

vurdere afstande hen til tallerkenen, stolen, trappetrinnene

eller døren. Fra du var helt lille har din

hjerne samlet erfaringer, der gør, at du kan bevæge

dig rundt i verden uden at snuble hele tiden. Men

nogle gange har den svært ved at tolke rigtigt. Så

oplever du en illusion.

Her skal I arbejde med forskellige illusioner og synsbedrag.

I skal arbejde to og to. Den ene tester den

anden - på skift.

Lige igennem?

Lav en kopi af de 4 linier nederst

på siden. Forstør dem op til 250%.

Læg de to store linier over for for-

søgspersonen og placér en skrå-

linie på hver side, så det ser ud

som om, det er en brudt linie, der

f.eks. går gennem et rør. Forsøgspersonen må

ikke kigge, mens du arrangerer linierne. Lad ham

nu skubbe den ene skrålinie, til han mener, at

den er præcist ud for den anden. Check med en

lineal, hvor præcist han ramte. Lav nu et skema

over forskellige forsøg, hvor I varierer:

• vinklen på de skrå linier

• afstanden mel-

lem de to lodrette

linier

Notér resultaterne.

I hvilke øvelser fik

forsøgspersonen de

bedste resultater?

Diskutér hvorfor.

Poggendorf

Illusionen

Figur 1

Lige lange?

Lav en kopi af pile og streger i figur 1 og 2. Forstør dem

op til 250%. Klip delene ud som vist. Det ene sæt er til

dig. Det andet er til forsøgspersonen.

Læg nu en linie foran forsøgspersonen. Placér pile-

spidserne, så de vender indad og møder linien. Lad nu

forsøgspersonen tage sin linie og bed ham om at lægge

pilespidserne udad, så linien er ligeså lang som din.

Afstanden til din figur skal f.eks. være 25 cm. Mål efter

med en lineal, hvor præcist han ramte. Lav nu et skema

over forskellige forsøg, hvor I laver jeres egne pile og

linier og hvor I varierer:

• Liniens længde

• Pilespidsernes størrelse

• Pilespidsernes vinkel

• Afstanden fra din figur

til forsøgspersonens

Notér resultaterne. I

hvilke øvelser fik forsøgs-

personen de bedste resul-

tater? Diskutér hvorfor.

Figur 2

Müller-Lyer Illusionen

EXPERIMENTARIUM /

27

AKTIVITET: Tør du tro dine egne øjne


EXPERIMENTARIUM /

28

AKTIVITET: Højre eller venstre?

AKTIVITET: Højre eller venstre?

■ I denne øvelse skal I prøve at få forsøgspersonen

til at gøre noget helt spontant. Det viser, hvilken

side af kroppen han vælger uden at tænke over det.

Sig f.eks. “Ræk mig lige den kop dér” eller “Prøv at

sparke bolden hen i hjørnet”.

Her er nogle bevægelser der kan testes:

• Skriv dit navn på et stykke papir. Hvilken hånd

brugte du?

• Kast til måls med en bold. Hvilken hånd

kastede du med?

• Løft en kop fra bordet. Hvilken hånd brugte du?

Læs en spejlvendt sætning

Kan du se, hvad der står her:

Du bruger især højre hjernehalvdel til at vende bog-

staverne for dit indre øje. Og du bruger især venstre

hjernehalvdel til at sætte bogstaverne sammen til ord

og sætninger.

En udfordring for venstre hjernehalvdel:

Kan du regne i hovedet?

Hvad bliver følgende regnestykke:

7 · 9 + 15 + 3 - 20 - 11 + 6

4

Svaret finder du bagerst i hæftet.

• Fold armene over brystet. Hvilken arm er øverst?

• Kryds benene. Hvilket ben er øverst?

• Spark til en bold. Hvilken fod brugte du?

• Tag et trin op ad en trappe eller gå over en streg på

“Det er fedt at holde sommerferie”

gulvet. Hvilken fod brugte du først?

• Peg på en ting langt væk. Luk så øjnene et ad gangen.

Du foretrækker det ene øje for det andet. Det er det

øje, som ser fingeren tættest på den ting, du pegede

på.

Tæl sammen – hvilken side af kroppen bruger du

mest?

Man har som regel en foretrukken side af kroppen, men

ikke til alt. Lav et skema for hele klassen. Passer jeres

tal med tallene her:

• 9 ud af 10 personer er højrehåndede

• 8 ud af 10 er bruger primært højre fod, når du f.eks.

sparker til en bold

• 7 ud af 10 er højreøjede

• 6 ud af 10 er højreørede.

• 19 ud af 20 har sprogcentret i venstre hjernehalvdel

En udfordring for højre hjernehalvdel:

Er de to figurer ens?

Lav 4 figurer af legoklodser, så de ligner dem

på tegningen, og så der er to ens af hver. Læg

figurerne i skødet. Læg to op på bordet. Nogle

gange tager du to, der er ens, og andre gange to,

der er forskellige. Spørg nu forsøgspersonen, om

figurerne er ens eller forskellige. Læg hele tiden

figurerne på forskellig måde, så forsøgspersonen

skal dreje figuren for sit indre øje for at vurdere,

om de er ens eller forskellige.

Lav f.eks. 10 øvelser. Hvor mange gættede for-

søgspersonen rigtigt?


AKTIVITET: Stroop-effekten

■ Stroop-effekten er et hjernefænomen, som blev opdaget af J. Ridley Stroop i 1930erne.

Derfor det mærkelige navn. Stroop-testen går ud på at forvirre hjernen ved at

give den to informationer, der går i hver sin retning. Det kan I prøve i denne øvelse.

Man er stadig ikke helt klar over, hvorfor fænomenet opstår.

Ord eller farve

Lav et stort stykke pap, hvor du skriver navene på

en række farver. Der skal være omkring 20 ord el-

ler navne, og du må gerne gentage navnene. Skriv

farvernes navne med en anden farve end navnet

siger. Skriv f.eks. “rød” med blå farve. Lad så en

forsøgsperson prøve at læse ordene så hurtigt som

muligt, mens du tager tid. Notér den tid, det tog. Lad

så forsøgspersonen nævne de farver, som ordene er

skrevet med. Og tag tid igen.

I vil sikkert opdage, at der er forskel på tiderne. Men

hvad sker der? I forsøget får din hjerne to beskeder,

som ikke passer sammen. Ordet siger rød, men det

er skrevet med farven blå. Det forvirrer og skaber

Op eller ned?

Prøv at lave en ny øvelse, hvor du laver 20 kort af pap. På hvert kort skriver du “oppe”,

“nede”, “højre” og “venstre” de rigtige steder. Lav så 20 nye kort. Her skriver du igen ordene

“oppe”, “nede”, “højre” og “venstre”, Men ordene

skal stå forkert på kortet i forhold til deres

betydning. Altså “oppe” skal stå nede eller

til højre/venstre. “Højre” skal f.eks. stå nede

eller oppe osv. Lad nu forsøgspersonen prøve

at læse de første 20 kort, som du lægger

op på bordet i en række. Tag tid.

Prøv så bagefter at lave samme

øvelse – men med de forkerte

kort. Her skal forsøgspersonen

sige “oppe”, hvis ordet står oppe,

uanset hvad ordet siger. Og man

skal sige “nede”, hvis ordet står

nede - også selv om der står “højre”.

et problem. Man ved ikke helt hvorfor. Der er to

teorier:

1 Forvirringen opstår, fordi du opfatter ord hurtigere

end farver

2 Forvirringen opstår, fordi det kræver mere opmærksomhed

at sætte navn på farver end at

læse ord højt.

Prøv også at lave Stroop-forsøget med:

• farvede ord, der er spejlvendt

• farvede ord, som ikke betyder farver - altså f.eks.

hund, klovn, kage

• farvede ord, der ikke betyder noget

Hvilke forskelle er der på de forskellige øvelser?

Og hvorfor?

EXPERIMENTARIUM /

29

AKTIVITET: Stroop-effekten


EXPERIMENTARIUM /

30

AKTIVITET: Forskel på piger og drenge?

AKTIVITET: Forskel på piger og drenge?

■ Der findes mange forskellige intelligenstests. De

viser bl.a., at drenge typisk er bedre til rumlige og

matematiske opgaver, mens piger er bedre til det

sproglige og til opgaver, der kræver fingerfærdighed.

Når man lægger førstepladserne sammen fra

de forskellige test, så har drenge og piger ca. lige

mange. Prøv om det også gælder i jeres klasse.

I skal arbejde to og to. Test hinanden på skift i alle

6 opgaver. Start med at lave et skema. Her skal I

notere, om forsøgspersonen er dreng eller pige. I skal

måle og skrive ned hvor lang tid, I hver især er om at

løse opgaverne. I skal også notere, hvor mange fejl I

lavede. Sammenlign til sidst drengenes og pigernes

resultater. Er der forskelle? Og hvis der er - hvilke?

Opgave 1: God til ord?

Sæt et stopur til 60 sekunder. Bed forsøgspersonen om

at finde og nedskrive så mange ord som muligt, der

begynder med “p”.

Opgave 2: Kan du ramme?

Tag en spand og en bold - f.eks. en jonglørbold, der ikke

hopper. Tegn en kridtstreg på gulvet og sæt spanden

10 meter væk. Lad forsøgspersonen få 10 forsøg på at

ramme spanden med bolden – fra kridtstregen. Hvor

mange lykkedes?

Opgave 3: Fiks på fingrene?

Tag en lang tråd og 10 nåle – og prøv hvor mange nåle

forsøgspersonen kan tråde på et minut.

Opgave 4: Hvor mange kæledyr?

Du spørger Ulla, hvor mange kæledyr hun har – og hun

svarer: De kæledyr, jeg har, er alle katte undtagen to.

De er alle papegøjer undtagen to. Og de er alle kaniner

undtagen to. Hvor mange kæledyr har Ulla?

Svaret finder du bagerst i hæftet.

Opgave 5: Hvad har byttet plads

Tag 20 små ting og gem dem under et tørklæde. Løft

tørklædet, og lad forsøgspersonen se på tingene. Efter

10 sekunder skal du bede ham om at lukke øjnene. Nu

flytter du to af tingene og beder forsøgspersonen åbne

øjnene igen. Hvor længe skal han bruge på at opdage,

hvad der har flyttet plads?. Notér resultatet - også hvis

det var forkert.

Opgave 6: Brug dit indre øje

Hvor mange gange mellem kl. 5 og 6 danner urets visere

en ret linie?

Bagerst i hæftet kan I se, hvilke opgaver der typisk løses

bedst af piger og drenge.

Lav selv en hypotese: I kan selv udvide skemaet med

opgaver, hvor I tror, der er forskelle, som kan måles.

I kan med andre ord opstille en hypotese og teste den.

Her er et par forslag:

• Læg tøj pænt sammen

• Sæt batterier i en lommelygte

Diskutér f.eks. følgende:

• Hvor meget betyder opdragelse for

kønsforskelle?

• Hvor meget betyder biologien og

generne for kønsforskellene?


Sanserne hjælper musklerne

Hjernen er helt afhængig af input fra dine sanser, når

du bevæger dig. Ellers ville du ikke have føling med

tingene og sodavandsflasken ville måske ramme hagen

og ikke munden, når du forsøgte at tage en slurk. Der

er en evig transport af signaler i dine nervebaner – fra

sanserne til hjernen og tilbage igen til kroppens musk-

ler, som bl.a. skal flytte rundt på knogler og led.

Stillingssansen

Når du kan holde dig oprejst i en slingrende bus, så

er det takket være din stillingssans. Den holder styr

på kroppens bevægelser samt hvor dine forskellige

legemsdele befinder sig i rummet og i forhold til hin-

anden. I virkeligheden er stillingssansen ikke én sans.

Det er flere sanser, der går op i en højere enhed. Stil-

lingssansen får input fra både led, muskler, det indre

øre, synet og følesansen i huden. Det er stillingssansen,

der gør, at vi kan tilpasse de enkelte musklers arbejde i

forhold til kroppens stilling. Når alle de mange indtryk

kobles sammen, ved du, om du sejler i en kano eller om

du er i fuld gang på et dansegulv.

Du balancerer med ørerne

Du mærker med det samme, om du ligger ned eller om

du står på hænder med hovedet nedad. Det er, fordi

du har en ligevægtssans i dit indre øre. Her er der tre

væskefyldte knogler – buegangene – som sender be-

sked til hjernen om, hvilken vej hovedet vender. En af

bevæger kroppen

u lærte sikkert at drikke af en kop, da du var omkring 1 år.

Selv om du ikke regner det for noget nu, så er det en

øvelse, som mange robotter ville blive dybt misundelige over.

Hvis de altså kunne tænke. Og så skulle man tro, at din hjerne

var færdig med at lære det. Men nix. Hvis den bare lagde din

“drikke-af-en-kop-bevægelse” på lager, så ville du spilde ned

af dig hver eneste gang, du forsøgte at få lidt væske i munden.

For din arm er jo ligesom vokset til noget nær dobbelt længde

siden dengang. Og afstanden til din mund er en helt anden. Så selv om du har lært en færdighed

for længe siden, så må hjernen hele tiden sørge for at være opdateret med din størrelse og med,

hvor stærke dine muskler er. Ellers går det rivende galt. At lære bevægelser er et arbejde, der

varer hele livet.

de vigtigste opgaver for ligevægtssansen er at påvirke

øjenbevægelserne, så billedet af omverdenen ikke hop-

per og danser. Når du går, flytter du f.eks. hovedet hele

tiden. Alligevel kan du fastholde et roligt synsindtryk og

holde balancen. Ligevægtssansen sørger nemlig for, at

vi automatisk drejer øjnene, så synsbilledet falder det

samme sted på øjets nethinde hele tiden.

Sådan udfører du en bevægelse

Vi kan ramme et kløende myggestik på ryggen og løbe op

og ned ad trapper uden at se på trinnene. Og med lukkede

øjne kan vi pege på næsetip, hæl og navle. Men hvad sker

der egentlig, når du udfører en bevægelse? Det kan du se

her:

• Når du vil gribe en bold, skal der gives besked til de

rigtige muskler om at bevæge sig. Det er hjernebarkens

bevægelsesområde, der sender disse beskeder.

• Så skal alle bevægelser udføres og planlægges, så du

ikke lukker hænderne, før du mærker bolden. Bevægel-

serne skal også være glidende, så vi ikke ligner gammel-

dags robotter, der hakker sig af sted. Det arbejde foregår i

lillehjernen. Det er også lillehjernen, der finjusterer led og

muskler, så vi ikke snubler, når vi går.

Et lille barn har svært ved at gribe en ballon, selv om den

kommer svævende dejlig langsomt. Det tager tid at lære

at gribe, så alle bevægelserne kommer hurtigt og præcist

og i den rigtige rækkefølge. Når vi lærer nye bevægelser,

spiller lillehjernen en stor rolle.

EXPERIMENTARIUM /

31

HJERNEN bevæger kroppen


EXPERIMENTARIUM /

32

AKTIVITET: Koordination

AKTIVITET: Koordination

■ Kan du huske, da du skulle lære at cykle på to hjul? Det er faktisk en ret

vanskelig opgave, som kræver, at bl.a. øjne og muskler arbejder sammen.

Skriv din underskrift med tæerne

Prøv først at skrive din underskrift med den hånd, du normalt ikke

skriver med. Ligner underskriften din normale? Prøv så med fød-

derne/ tæerne. Ligner den nu? Du kan sikkert se nogle træk, der går

igen, selv om de nye underskrifter nok er noget tøvende. Det

sjove er nemlig, at vi for mange bevægelser har indbygget et

særligt “mønster” i lillehjernen. Så den underskrift, du

laver med tæerne eller “den anden hånd”, vil ligne

den, du laver med din “skrive-hånd”.

Prismebrillerne, der bytter om på op og ned

Hjernen kan vænne sig til det mest utrolige. Hvis man giver forsøgsperso-

ner “omvendt”-briller på, så kan de faktisk vænne sig til, at verden står på

hovedet, når man ser gennem brillerne. Efter 14 dage har hjernen ganske

enkelt lavet sig et nyt sæt erfaringer om, hvordan verden vender, så det

passer med, hvad du føler og oplever. Her kan I prøve en variation af dette

forsøg.

Først skal I lave et sæt prismebriller efter opskriften nederst på siden.

Lad nu forsøgspersonen tage brillerne på. Og lad ham så prøve at ramme en

spand med en tennisbold eller en jonglørbold. Lad spanden stå 5 meter væk.

Første gang går det nok galt. Men lad nu forsøgspersonen træne. Hvordan

er pletskuddene efter 10 minutters træning?

Spejl i kasketskyggen

I skal bruge en almindelig

kasket med en skygge. Lim

et lille lommespejl op på

undersiden af skyggen. Lav

en tegning af en stor rund

blomst med 5 kronblade.

Læg tegningen foran for-

søgspersonen, så han kan se

den, når han kigger op i det

lille spejl. Lad nu personen

tegne ovenpå blomsten ved

at følge linierne. Men han

må ikke kigge på selve teg-

ningen. Han må kun holde

øje med hænderne ved at

kigge op i spejlet. Hvor svært

er det? Og hvorfor? Og er der

linier/retninger der er svæ-

rere end andre?


Litteratur:

• Jens Bøgeskov, Henrik Falkenberg, Niels Søren

Hansen, Torben Heinrich, Gunnar S. Jensen, Svend

Erik Nielsen og Jesper B. Petersen: “Hjernen - fra

neuron til bevidsthed”, Nucleus 1997.

• Rita Carter, “Tænkeboksen - kortlægning af den

menneskelige hjerne”, Gyldendal 1999.

• Espen Dietrichs og Leif Gjersted:

“Vor fantastiske hjerne”, Akademisk Forlag, 1997.

• Nigel Rodgers, “Den rene illusion – håndbog i

kunsten at bedrage synet”, Carlsen 2000.

• Harvey Richard Schiffman, “Sensation and

Perception - An Integrated Approach”, 1996.

• Ida Toldbod, “Små grå - store tanker”

Experimentarium 1997.

Links:

• Neuroscience for Kids

http://faculty.washington.edu/chudler/

neurok.html

En rigtig god hjemmeside om hjernen og

sanserne – med mange ideer til eksperimenter.

Den har også mange gode links videre til andre

hjemmesider om samme emne.

• The Secret Life of the Brain

www.pbs.org/wnet/brain/illusions

Hjemmeside med illusioner, hjerneforskningens

historiske milepæle og hjernens udvikling.

• www.pfizer.com/brain

Hjemmeside med tekster og skolemateriale til en

udstilling om hjernen, der turnerer i USA.

• www.grand-illusions.com

En hjemmeside med et væld

af forskellige illusioner.

Svar på opgaver

• Svarene på hulter-til-bulter-ordene

på side 23 er:

1 hjerne

2 nerve

3 hukommelse

4 refleks

5 personlighed

6 blomst

• Regnestykket på side 28 bliver 14.

• Svar på opgaven side 30:

Ulla har tre kæledyr.

• Svar på hvilke opgaver på side 30, der typisk

løses bedst af piger og drenge:

Opgave 1: piger

Opgave 2: drenge

Opgave 3: piger

Opgave 4: drenge

Opgave 5: piger

Opgave 6: drenge


Hvorfor er det svært at lære fremmede sprog, når du er over 6 år? Hvor mange nerveceller er

der i din hjerne? Hvorfor drømmer du? Tænker piger og drenge forskelligt? Dette og meget

andet får du svar på i hæftet her. Hjernen er så ufatteligt kompliceret, at den nok aldrig

kommer til at forstå sig selv helt til bunds. Men vi ved alligevel en hel del. Og ambitionen med

Experimentariums særudstilling HJERNEN og skolematerialet her er netop at give publikum

et indblik i dette grå og ydmyge organ, som har så uendeligt meget at skulle have sagt.

Hæftet henvender sig især til 7.-10. klassetrin.

God fornøjelse!

Tuborg Havnevej 7 · 2900 Hellerup · Tlf: 39 27 33 33 ·

info@experimentarium.dk · www.experimentarium.dk

Tyg lige på den

Det lyder som en aprilsnar. Men

amerikanske forskere har faktisk

fundet ud af, at man forbedrer

hukommelsen, når man tygger

tyggegummi. Nu er det godt nok

ikke selve tyggegummiet, der skal

have æren - men det at tygge i

sig selv. Man ved ikke, hvorfor

det er sådan. Måske kommer der

et bedre iltflow til hjernen, når

man tygger. Og måske begynder

kroppen også at udskille mere

insulin, og det kan igen øge

hjernens optagelse af blodsukker

– eller hjernebrændstof.

More magazines by this user
Similar magazines