RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

danskerisikoraadgivere.dk

RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

OPSLAGSTAVLEN

ACTAS-SEMINAR FOR OFFENTLIGE

SIKRINGSANSVARLIGE

Seminarerne afholdes:

20. marts 2013, Aarhus

30. april 2013, København

Du kan læse mere, se

programmet og tilmelde dig

på www.actas.dk

Et afdækket og defineret behov for sikring er naturligvis en helt individuel størrelse. Dén

kendsgerning kan de fleste blive enige om - men i praksis, sker der ofte en række valg og

tilpasninger under projekteringen, som påvirker resultatet. Hos ACTAS har vi gennem årene

høstet både gode - og dårlige - erfaringer med den proces, og derfor har vi valgt at afholde

2 orienterende seminarer for offentlige sikringsansvarlige med fokus på den gamle sandhed:

”Godt begyndt er halvt fuldendt..!”.

Målet er, for en stund at glemme salgsgas og dagstilbud - og sætte spot på kvalitet og

økonomi som en sammenhængende størrelse. Dermed ønsker vi at sikre, at kvalitative valg

fører til sikringsløsninger, som er i mål med et afdækket behov - og funderet på en forudsigelig

og sund økonomi. Deltagerne vil således ikke blive mødt med et mylder af tilbud, men

derimod en række facts, visioner og holdninger fra anerkendte fagfolk.

Fagfolk fortæller

Vi har inviteret Kenneth Bergmann fra Panasonic, som forklarer forskellen på kvalitet indenfor

video-overvågning. Netop dette område er interessant, idet man her finder store prisudsving

på udbudte produkter, som tilsyneladende har samme effekt. Men hvordan ligger det lige

med billedkvalitet, objektivet, garantien - og ikke mindst driftsøkonomien?

Fra Milestone kommer Raziel Baraket, som vil fortælle om fordele og ulemper ved lagring af

data: Skal jeg vælge central - eller decentral lagring, og hvad betyder det for mig..? Raziel understreger

og uddyber også vigtigheden af installatørens kompetencer, og han beretter om

forskning og resultater inden for videoanalyse og integrerede systemer.

Fra politiet møder vi Andreas Mylund, der har interessante praktiske erfaringer med bl.a.

trådløse anlæg og GSM/GPRS transmissioner til kontrolcentraler. Efterfølgende får deltagerne

også et godt indblik i, hvilke fordele og ulemper man møder ved både trådløse og kabelførte

anlæg.

Overblik - og de rigtige valg...

Deltagerne på seminaret får også en generel orientering om sikringsmarkedets muligheder,

trends og fremtidens forventninger. Vi gennemgår F&P’s sikringsniveauer med krav og

bestemmelser, og vi ser på en række avancerede løsninger indenfor bl.a. perimetersikring og

videoanalyse.

Video-overvågning giver ofte anledning til mange spørgsmål, og vi søger her at afdække de

faldgruber, som mange desværre havner i. Eksempelvis er det helt afgørende, at kameraets

kvalitet er tilpasset opgaven - og at der er taget højde for korrekt belysning. Vi viser forskellige

lyskilders indflydelse på overvågningsresultater, og vi giver objektiv anvisning på de bedste

kombinationer. Og så skal det hele være lovligt: Vi gennemgår de juridiske aspekter og giver

eksempler på god og forståelig ITV-politik

Der vil være rig lejlighed til at stille spørgsmål, og forhåbentlig vil seminaret udmønte et bedre

vidensgrundlag, når der skal træffes beslutninger omkring sikring og sikkerhed. Samtidig

vil der naturligvis være mulighed for at træffe kolleger fra hele landet i et uformelt samvær.

Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

8

More magazines by this user
Similar magazines