Arena connaisseur

download.benjamin.dk

Arena connaisseur

Guide til de finere ting i livet

Arena

connaisseur

#11 Denne måned

Champagne

Champagne, den ædle mousserende vin, bør ikke bare ligge

hengemt til nytårsaften. Livet er en fest, så udnyt enhver

lejlighed til at lade propperne springe

TEKST: JAN LANG

inbønder i hele Frankrig misunder deres

kollegaer i landets nordligste vindistrikt, V Champagne. Efterspørgslen efter champagne

har nemlig aldrig været større, og i første halvdel

af 2006 steg eksporten med 9 procent i forhold

til samme periode sidste år. Festlighederne i

Champagne er for alvor taget til, siden den notoriske

munk Dom Pérignon som en af de første udviklede

særlige korkpropper og forstærkede vinflasker, der

kunne holde på vin under tryk. I midten af 1800tallet

blev der kun produceret et par tusind flasker

champagne, som vi kender vinen i dag. Resten var

stille vine uden brus på druerne Chardonnay, Pinot

Noir og Meunier.

I dag er der anderledes knald på produktionen.

Op til årtusindskiftet blev der lavet 300 millioner

flasker, og efter en kort afmatning er lysten til at

drikke champagne for alvor vendt tilbage. Ingen

anden vin har nemmere ved at markedsføre sig selv

end champagne. “Der er altid to knald i en flaske

champagne,” sagde Winston Churchill, og skal vi

ikke bare konstatere, at han har ret. Champagne

har i de senere år oplevet hård konkurrence

om licensen til at være den førende festvin fra

spanske cava, italienske spumante og de øvrige

mousserende vine fra Frankrig, men de har ikke en

chance over for Krug, Salon, Deutz, Mumm, Veuve

Clicquot Ponsardin og resten af producenterne i

kommunerne omkring champagnehovedstæderne

Reims og Épernay.

Bag de glamourøse champagneflasker og de

livsbekræftende bobler gemmer sig en risikofyldt

tilværelse for vinbønderne i Champagne. En

mousserende vin er vanskeligere at producere

og kræver mere opmærksomhed end en rødvin

og almindelig hvidvin. Druerne i Champagne

bliver høstet i hånden, og hver en drue med den

mindste smule råd bliver sorteret fra. Men det er

kun starten på en kompliceret proces, der omfatter

tilsætning af gær, sukker og en særlig vinblanding

over to gæringsprocesser og en udskydning af

bundfaldet. Til sidst bliver vinen tålmodigt opbevaret

i de kilometerlange kridtkældre i Champagnes

undergrund. Kulminationen er det øjeblik, hvor

proppen for sidste gang løftes af flasken, og den

unikke duft af moden champagne fylder luften.

Arena har haft det privilegium at tilbringe en grå og

kedelig efterårsaften i selskab med 25 champagner.

VEUVE CLICQUOT

PONSARDIN NV

‘Den gule enke’ er kælenavnet

for non vintage-udgaven fra

Veuve Clicquot Ponsardin.

Den navnkundige Nicole Barbe

Ponsardin giftede sig i 1798 med

François Clicquot. Brylluppet blev

holdt i en champagnekælder,

og resten af Mme Clicquots

liv handlede om champagne.

I dag regnes hun som en af

champagnehistoriens centrale

personligheder. Hun kan være

stolt af huset basischampagne,

der er en blanding af druer fra 50

forskellige crus. Næsen er frisk

med herlige noter af hvide frugter,

en let tør bitterhed og en enkel

elegant stil.

Pris: 275 kr.

Forhandler: Større vinforretninger

og supermarkeder

MARQUIS DE VAUZELLE

BRUT NV

Med udgangspunkt i forskellige

crus omkring hovedbyen

Épernay i Champagne laver

huset Besserat de Bellefon

deres basisvin Marquis de

Vauzelle Brut. Der bruges

Pinot Noir og Chardonnay med

hovedvægt på den sidste drue,

og sammensætningen giver

Marquis de Vauzelle Brut en lys,

levende farve og smagsnoter af

nødder og grønne citrusfrugter.

Det er en mellemtung

champagne med god fylde og en

fin mousse. Den er let at drikke,

og endnu nemmere at holde af.

En af de billigste champagner på

markedet.

Pris: 179,95 kr.

Forhandler: Erik Sørensen Vin,

eriksorensenvin.dk

MOËT & CHANDON BRUT

IMPÉRIAL NV

Moët & Chandon er et af de helt

store huse i Champagne med en

årlig produktion på 30 millioner

flasker fra 770 hektar i nogle af

de fineste crus. Vinkældrene

har en samlet længde på over

30 kilometer. Brut Impérial er

husets basisvin og et glimrende

eksempel på en champagne

sammensat af de tre klassiske

druetyper Chardonnay, Meunier

og Pinot Noir. Næsen afslører

noter af lime og citron i en

let stil, der gør Brut Impérial

til en forførende oplevelse.

Champagnen indeholder, hvad

etiketten lover, nemlig en gedigen

smagsoplevelse.

Pris: 250 kr.

Forhandler: Større

vinforretninger og supermarkeder

DRAPPIER CHAMPAGNE

CARTE D’OR BRUT

DRAPPIER NV

I den sydligste del af Champagne

ligger det lille hus Drappier. Deres

basisvin Drappier Champagne

Carte d’Or Brut Drappier beviser,

at smagen i det lille hus er stor.

En helt klassisk sammensætning

af druer gør Carte d’Or Brut

Drappier til et smigrende

bekendtskab, og næsen afslører

en kompliceret bouquet af smør,

hasselnødder og sød frugt. Carte

d’Or Brut Drappier er et godt

bevis på, at det kan betale sig

at gå på opdagelse blandt de

mere ukendte huse, og med sin

lidt tungere stil er den en god

madvin.

Pris: 169,95 kr.

Forhandler: Philipson Wine,

philipsonwine.com

92 DECEMBER 2006

FOTO: TIM SIMMONS

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk

DECEMBER 2006 93


94

DECEMBER 2006

CHARLES HEIDSIECK BRUT

RÉSERVE NV

Skal der være fest, så lad

Charles Heidsieck Brut Réserve

stå i spidsen for den. Det er en

af de bedste basischampagner

til prisen, og huset Heidsieck er

et af de ældste i Champagne.

Det blev grundlagt i 1785 af

Florens-Louis Heidsieck, der var

en af de mange champagnepionerer

af tysk afstamning. Med

hovedsæde i den ene af de to

hovedbyer, Reims, har Charles

Heidsieck adgang til nogle af de

bedste crus. Det kan du smage

i husets Brut Réserve, der byder

på en lækker sprød tørhed med

stor fylde og noter af nødder

og forskellige grønne frugter.

Absolut en smagning værd.

Pris: 329 kr.

Forhandler: Førende

vinforretninger

LANSON BLACK LABEL

BRUT NV

Lanson blev grundlagt i 1760 og

er et såkaldt ‘grande marque’.

Black Label Brut er lavet på

omkring 60 forskellige crus,

hvor helt ung most blandes

med op til 30 procent reserve i

en druesammensætning med

overvejende Pinot Noir. Det giver

en kompleks champagne i en

let stil med fin tørhed og fylde i

god balance. Den har en unik

friskhed, som stammer fra en

fremstilling, hvor der netop er

lagt vægt på at få så meget ud af

druekødet. Sammen med en stor

andel lagret champagnemost

giver det Black Label Brut en

særlig karakter, som man ikke

finder i andre NV’er.

Pris: 379 kr.

Forhandler: Førende

vinforretninger

DEUTZ CLASSIC BRUT NV

Deutz blev grundlagt i 1838

af de to tyske familier Deutz

og Geldermann. Efter en

række stridigheder familierne

imellem blev huset overtaget

af Roederer. Nok er historien

belagt med konflikter, men

basisvinen Classic Brut er

i komplet balance. Den er

primært lavet på Chardonnay,

og det fremgår tydeligt af både

næsen og smagsoplevelsen.

Noter af nødder, citrus og

brødkrumme kendetegner

duften af Classic Brut, der har en

spændstig, vital smag. Det er en

basischampagne i mellemtung

stil, der sagtens kan nydes helt

ny og frisk, men bliver bedre og

bedre efter et par år i kælderen.

Pris: 269,75 kr.

Forhandler: Vinspecialisten, H.J.

Hansen og i Magasin

BRUT PREMIER

CHAMPAGNE LOUIS

ROEDERER NV

Huset Roederer er nok mest

kendt for de største rapperes

yndlingsvin Cristal. Basisvinen

hedder Brut Premier, og den er

en god introduktion til Roederer.

Så kan du altid spare op til den

tre gange så dyre Cristal. Brut

Premier laves på minimum fire

årgange med op til 10 procent

réserve i vinen. Det giver en

komplet NV i god balance med

noter af olie, smør og citrus i

en klassisk tør stil. Den har en

god fylde, og lader du vinen

hvile 20-30 minutter i glasset,

åbner den sig for alvor og tilføjer

vanilje og ristet brød til den store

smagsoplevelse.

Pris: 329 kr.

Forhandler: Vignoble,

vignoble.dk

BOLLINGER CHAMPAGNE

SPECIAL CUVÉE NV

Madame Lily Bollinger er den

anden af champagnehistoriens

store matriarker. Huset Bollinger

kalder deres standardvin for

Special Cuvée, og den er virkelig

noget for sig selv blandt NVchampagnerne.

Den består, år

ud og år ind, af 60 procent Pinot

Noir, 20 procent Chardonnay og

lige så meget Meunier. Der er

helt op til 15 procent réserve fra

husets Grand Cru-marker, hvilket

giver en stor fyldighed. Det er

ikke uden grund, at Bollingers

Special Cuvée er blandt de mest

vindende NV’er gennem tiderne.

Den fungerer fint som madvin,

eller kan nydes, når der er en

årsag – eller når der ikke er ...

Pris: 299,95 kr.

Forhandler: Philipson Wine,

philipsonwine.com

A. MARGAINE CUVÉE

TRADITIONELLE, 1. CRU

BRUT NV

Sydvest for Reims ligger

mikroproducenten A. Margaine,

der laver champagne på den

klassiske facon. Basisvinen

Cuvée Traditionelle har en klar

overvægt af Chardonnay tilsat 10

procent Pinot Noir. Den yderst

kalkholdige jordbund sætter sit

klare aftryk i vinen, der har en

krystalklar tørhed med noter af

frisk citrus og brødkrumme. Efter

lidt tid i glasset fremtræder en

fin mousse, der udvikles over

længere tid. Cuvée Traditionelle

er en af de NV-champagner, som

med fordel kan gemmes et år

eller to, og til prisen er det et af

de bedste køb herhjemme.

Pris: 149,95 kr.

Forhandler: The Wine Company,

thewinecompany.dk

Champagne

POL ROGER BRUT NV

Winston Churchill rejste efter

sigende ingen steder uden

at medbringe en kasse Pol

Roger-champagne, og huset

har opkaldt deres topvin efter

Sir Churchill. Den produceres

kun i de bedste år, hvorimod

basisvinen Pol Roger Brut bliver

lavet hvert år på en basis af vine

fra op til fire forskellige årgange.

Pol Roger er et af de få huse, der

stadig benytter maunel rémuage,

hvor champagneflaskerne under

sidste gæring drejes i hånden.

Det skulle give en blød mousse

og flere rolige bobler. Pol Roger

Brut er en flot champagne i fin

balance med noter af ananas

og brødkrumme. Den kan med

fordel gemmes nogle år.

Pris: 265 kr.

Forhandler: Førende

vinforretninger

CHARLES MIGNON, BRUT,

CHAMPAGNE 1. CRU NV

Charles Mignon laver

champagne på ægte traditionel

vis. Når druerne er håndplukket

og presset, starter selve

vinifikationen. Den første gæring

finder sted ved en lav, kontrolleret

temperatur. Den anden gæring

i flasken finder sted i de kølige

kældre, og derefter anbringes

flaskerne vandret i stativer, hvor

de drejes og rejses langsomt

til lodret stilling, så depotet,

bundfaldet, kan samles ved

den midlertidige prop. Depotet

fryses til en isprop, der skydes

ud. Flasken efterfyldes med den

samme vin, inden den endelige

prop sættes i og ‘bindes’ til

flasken med en ståltrådsagraf.

Pris: 289,75 kr.

Forhandler: Skjold Burne,

skjold-burne.dk

P. GUERRE & FILS

CHAMPAGNE TRADION NV

P. Guerre & Fils er et af de få

mindre champagnehuse, der

stadig er totalt uafhængige, og

som kun benytter egne druer i

produktionen. Hvor store huse

har over 30 kilometer vinkældre,

har P. Guerre & Fils kun 30

meter, og det er den nuværende

vinmager, Michel Guerre, der

har udgravet kælderen, hvor

han opbevarer husets flasker.

Basisvinen Tradition er primært

lavet på Chardonnay tilsat en

smule Pinot Noir. Det giver en

medium-fyldig champagne,

som er meget lys og med klar

enkelthed i smagen, nærmest

stringent enkel med noter af

citrus og æbler.

Pris: 179 kr.

Forhandler: Cappa Vin,

cappa.dk

www.arena-magazine.dk www.arena-magazine.dk DECEMBER 2006 95


SÅDAN ÅBNER DU EN

FLASKE CHAMPAGNE

Det er kun i Formel 1, man

gør vinen til skum

Skal en champagne for alvor nydes, bør du stille

den oprejst på køl. Vinens temperatur skal være

omkring 7 grader, og før servering fjerner du

forsigtigt kraven og stålnettet, der holder

proppen på plads. Herefter fjerner du langsomt

korkproppen ved at holde et fast greb omkring

såvel fl askebund som prop. Forvent, at det

kræver en del kræfter. Den perfekte

champagneåbning afsluttes af en let hvislen, når

trykket i fl asken udlignes. Du vil derved få fuld

udnytte af såvel bobler som de mange

forskellige smagsaromaer i champagnen.

En anden og mere spektakulær metode er at

bruge en sabel, og det er faktisk nemmere, end

det ser ud. Fjern metalnettet, tag en sabel og før

den op langs med det sted, hvor

champagnefl asken er samlet. En lille kant

afslører samlingspunktet. Når sablen rammer

glaskanten, slås såvel prop som kant af, og du

kan servere champagnen i tilhørende glas. Men

pas på, du ikke slår halsen af.

KOP ELLER GLAS

Dine champagneglas skal

behandles lige så nænsomt

som champagnen

Der fi ndes to

forskellige glastyper,

du kan servere

champagne i. Det ene

kaldes koppen og blev

opfundet i den

italienske by Murano i

1500-tallet. Det mere

almindelige

champagneglas blev

udviklet af engelske

glasblæsere og kan

dateres til året 1663.

Champagneglasset er

klart det bedste, hvis du

vil nyde såvel bouquet

som smagsaromaer og

bobler i en fl aske

mousserende vin. Det

samler boblerne, som

frigiver smagsstofferne,

og på den måde får du

mest ud af champagnens

fi ne nuancer. Husk, at et godt

champagneglas aldrig må

komme i kontakt med

opvaskemiddel, der er

ødelæggende for boblerne. Skyl

det i stedet af i varmt vand og tør

af med et rent viskestykke. Et

godt champagneglas koster

omkring 40 kroner og opefter.

Glasset på billedet er fra Riedels

Sommelier-serie og koster 218

kroner.

Forhandles af alle Vinspecialister

og H.J. Hansen

vinbutikker.

KRUG GRANDE CUVÉE

BRUT NV

Huset Krug er toppen af

champagnehierarkiet. Du bør

én gang i livet unde dig selv en

flaske Krug. Og tag dig så god

tid. Den udvikler sig voldsomt

i glasset, nøjagtig som en stor

rødvin. En af hemmelighederne

bag den komplekse Grande

Cuvée Brut NV-champagne er

lagringen på små egetræsfade.

Lagringen varer typisk mellem 5

og 10 år, og efter den sidste del

af vinifikationen lagres Grande

Cuvée Brut i minimum 6 år. Den

er ekstrem spændstig med noter

af gær, brød og en palette af

grønne frugter lige fra æble og

lime til abrikos og citron. Ganske

enkelt en non vintage i sær- og

prisklasse for sig selv.

Pris: 950 kr.

Forhandler: Førende vinbutikker

DELAMOTTE CHAMPAGNE

BRUT NV

Maison Delamotte ligger i Le-

Mesnil-sur-Oger, der er det mest

prestigefyldte område i hele

Champagne. Deres Brut vidner

om en ypperlig kvalitetssans,

og den har i mange år opnået

fremragende anmeldelser.

I glasset er der en fin mousse,

og smagsoplevelsen byder

på komplekse noter af citrus,

abrikos og stikkelsbær. Et særligt

karakteristika er den elegante

sprødhed, som kendetegner

champagner med en omhyggelig

vinifikation og lagring. Delamotte

Brut er en af de få NV’er, der

både kan drikkes ung og frejdig

såvel som lagret.

Pris: 199,95 kr.

Forhandler: Philipson Wine,

philipsonwine.com

MUMM GORDON ROUGE

BRUT NV

Du bør mindst drikke Mumms

Gordon Rouge Brut én gang i

dit liv – alene på grund af den

klassiske etikette med det

røde bånd. Du vil så opdage,

at Gordon Rouge er en lækker

sag. Mumm er et af de helt store

huse med en årlig produktion

på 8 millioner flasker. Gordon

Rouge er sammenstikket af vine

fra hele 77 forskellige marker og

baseret på 45 procent Pinot Noir,

30 procent Chardonnay og 25

procent Meunier. Det giver en

mere sødmefuld vin end de mere

klassiske NV’er. Et særkende er

den elegante sprøde smag og en

fin mousse. Den skal drikkes ung

og levende.

Pris: 229 kr.

Forhandler: ISO, Salling Super,

SuperBest og vinbutikker

POMMERY BRUT ROYAL NV

Pommery er et af de store

mærker, der efter en

årrække uden den store

opmærksomhed nu er tilbage

i rampelyset. Det sker især,

fordi basischampagnen Brut

Royal byder på høj kvalitet for

pengene. Den lette, lyse stil med

en kompleks næse frister mange

champagne-elskere. Brut Royal

har en elegant, nuanceret næse

med noter af abrikos, friske

citrusfrugter og frem for alt æbler,

når de er grønne og modne. Det

er en flot basisvin, der modsat

nogle af de andre non-vintagechampagner

ikke skal gemmes,

men drikkes, mens den er viril og

levende.

Pris: 320 kr.

Forhandler: Førende

vinforretninger, SuperBest og

Salling Super

RUINART, BLANC DE

BLANCS

Ruinart er grundlagt i 1729 af

Dom Thierry Ruinart. Ruinart er

særligt kendt for deres Blanc

des Blancs-vine. En champagne

betegnes Blanc des Blancs, når

den udelukkende er lavet på

Chardonnay-druen. Det giver

en elegant, gylden farve, og

smagen er præget af en elegant

balance. På ranglisten er Blanc

des Blancs-champagner et trin

højere oppe end de almindelige

NV-champagner og befinder sig

lige under vintage-udgaverne.

Ruinart, Blanc de Blancs har

stor fylde, elegant afrundet smag

og kan drikkes ung såvel som

kældermodnet.

Pris: 449 kr.

Forhandler: Skjold Burne,

skjold-burne.dk

NICOLAS FEUILLATTE ROSÉ

Hvis ikke en almindelig

champagne er festlig nok, burde

en rosé-champagne kunne klare

sagen. Der er noget over en

champagne i lyse røde toner. Især

når smagen er sødmefuld og fuld

af røde bær. Huset Nicolas

Feuillatte er et af de yngste i

Champagne. Det blev grundlagt i

1971 af den succesfulde

kaffe importør Nicolas Feuillatte, og

i dag har huset vokset sig stort

med en årlig produktion på 13

millioner flasker. Hemmeligheden

bag den lyserøde farve er mostens

kontakt med de mørke skaller fra

Pinot Noir druen. Nicolas Feuillatte

Rosé er nem at drikke, lys og let i

stilen med fin koncentration. Den

bør drikkes ung.

Pris: 299 kr.

Forhandler: Kjær & Sommerfeldt,

skatkammervine.dk

MOËT & CHANDON BRUT

IMPÉRIAL ROSÉ

Som et af de største

champagne-huse har Moët &

Chandon naturligvis en rosé

champagne i sortimentet. De

kalder den for Brut Impérial

Rosé, og den er lavet på de tre

klassiske champagnedruer,

Chardonnay, Meunier og Pinot

Noir. Det er en klassisk Moët &

Chandon i den forstand, at vinen

har en elegant og sødmefuld stil

med fin koncentration. Etiketten

på Brut Impérial Rosé er i sig

selv et stilstudie i elegance. En

roséchampagne har umiddelbart

større potentiale som madvin

end en almindelig NV. Under

alle omstændigheder udvikler

den sig flot i glasset med en fin

mousse og næse.

Pris: 329 kr.

Forhandler: Førende vinbutikker

BOLLINGER CHAMPAGNE

LA GRANDE ANNÉE 1999

Basisvinen fra Bollinger giver

håb om, at husets vintagechampagne

er en oplevelse,

og La Grande Année indfrier

forventningerne. La Grande

Année er en stor vin – tæt og

koncentreret i sin struktur.

Bollinger er synonym med

Pinot Noir-druen, det hus i

Champagne, der benytter de

højeste andele af den røde drue

i sine vine. Det smages i Grande

Année, der opleves fyldig og

nuanceret. Det er en kompleks

champagne, som stiller krav

til sin smager, der vil opleve

noter af intense grønne frugter,

brødkrumme og smør.

Pris: 650 kr.

Forhandler: Philipson Wine,

philipsonwine.com

VEUVE CLICQUOT LA

GRANDE DAME, 1996

La Grande Dame er en hyldest

til Mme Clicquot, enken til

grundlæggeren af Veuve

Clicquot Ponsardin. 1996årgangen

er en af de allerbedste

overhovedet, og selv om en

vintage-champagne på 10 år kun

er i sin spæde udvikling, er La

Grande Dame årgang 1996 en

overvældende vinøs oplevelse.

Druesammensætningen er

præcis 64 procent Pinot Noir og

36 procent Chardonnay udvalgt

med største omhu fra de bedste

crus. Det er en monomental vin.

Vintage-champagner i gode

årgange kan blive op til 60-70

år gamle, og La Grande Dame

1996 regnes for at have et stort

gemme potentiale.

Pris: 899 kr.

Forhandler: Førende vinbutikker

DOM PÉRIGNON 1998

Dom Pérignon var den berømte

munk fra klosteret Hautvillers,

og han regnes for at være en

af de væsentligste personer i

champagnens historie. Moët

& Chandon har opkaldt deres

topvin efter Dom Pérignon. I

den undervurderede årgang

1998 demonstrerer Dom

Pérignon virkelig, at de særligt

udvalgte crus har store

kvaliteter. 1998 var præget af

ustabilt vejr i Champagne med

høje temperaturer hen over

sommeren og regn i starten af

høstperioden. Alligevel er Dom

‘P’ 1998 en stor vin. Fyldig i

ordets bedste forstand med

nødder, smør og olier i en frisk,

nuanceret næse.

Pris: 895 kr.

Forhandler: Førende

vinforretninger

VEUVE CLICQUOT DEMI-SEC

Normalt forbinder vi danskere

ikke champagne med en

dessertvin, men syd for grænsen

er de såkaldte demi sec-vine

en populær ledsager til dessert

og frugt. Huset Veuve Clicquot

var et af de første til at lancere

en dessert-champagne, der

typisk har et sukkerindhold på 45

gram pr. liter mod en brut med

omkring 15 gram sukker pr. liter.

Deres Demi Sec er baseret på

ikke færre end 50 forskellige vine

og er en kompliceret sag. Det

er en særpræget oplevelse at

smage en dessert-champagne,

men den friske smag er et

spændende alternativ til de stille

dessertvine.

Pris: 275 kr.

Forhandler: Førende

vinforretninger

DELAMOTTE CHAMPAGNE

BRUT BLANC DE BLANCS 1999

Delamotte ligger i Le-Mesnilsur-Oger,

lige i hjertet af

det mest prestigefyldte

område i Champagne. Deres

Blanc de Blancs er en af de

billigste årgangschampagner

overhovedet på det danske

marked. Brut Blanc de Blancs

1999 er en frisk, livlig vin med

en fin intensitet og balance,

som du kun finder i langt dyrere

champagner. Druerne kommer

fra de tre fineste kommuner

i Champagne, og det kan

smages. Der er noter af kalk,

smør, nødder og grønne frugter,

og så er der en fin afstemt

mousse. Det er tydeligt at

smage lagringen. En virkelig god

årgangschampagne til pengene.

Pris: 349,95 kr.

Forhandler: Philipson Wine

Champagne

96 DECEMBER 2006

www.arena-magazine.dk

www.arena-magazine.dk

DECEMBER 2006 97