September 2010 - Balle Borgerforening

KIRKEBLADET
Tirstrup - Fuglslev - Hyllested - Rosmus
September - Oktober - November 2010 2. årgang - nr. 4
Foto: HN

2
Rejsen før og nu. Turist ved et tilfælde
Nedenstående artikel af biskop Jan Lindhardt om rejser og turisme
rammer lige i plet – så vi har lige sakset nogle kloge og skarpe
bispeord om vores jagen efter oplevelser og indtryk – og måske jag
efter vind!
I DISSE DAGE strømmer folk til lufthavne, busafgangssteder,
banegårde for at komme ud at rejse. Det er efterhånden ret
sjældent at finde en dansker, som ikke har været ude at rejse
hvert år i de sidste mange år. Det er et forholdsvis nyt fænomen,
og man kunne spørge sig selv, hvad alle disse rejser skal
gøre godt for. Jeg ved ikke, om vi bliver klogere af at kigge os
selv over skulderen, men lad os prøve engang alligevel.
Hvis vi går tilbage til middelalderen, er der én bestemt rejse,
der springer i øjnene, nemlig pilgrimsrejsen. Man tog til de hellige
steder som Santiago di Compostela ved Spaniens atlanterhavskyst
eller til Rom eller måske endda til Jerusalem, hvis det
kunne gøres fredeligt uden krig med muslimerne, eller der var
europæiske besættelsestropper i det hellige land til at beskytte
pilgrimmene.
Man troede, at man ville blive et helligt menneske af at have
været på et helligt sted. Luther ærgrede sig over, at begge hans
forældre var i live, da han rejste til Rom, fordi han kunne have
købt aflad for dem, så de ikke skulle sidde så længe i skærsilden,
fordi Luther havde betalt helt eller delvist for, at de skulle
slippe ud, mens han var i Rom.
Det er en meget fascinerende og vel egentligt uforståelig tanke
for os moderne mennesker, at man kan blive et andet menneske
ved at være et andet sted. Tankegangen gjaldt også det at gå
i kloster og at gå i kirke. Når Luther gik i kloster, var det ikke
blot for at slippe for sin familie, men også for at blive et bedre,
ja fuldkomment menneske. Undervejs opdagede han, at det ikke
ville lykkes; fordi rummet og stedet ikke har denne afgørende
betydning.
Og derefter frarådede han, at man rejste, for som han sagde: Vi
har jo alting her i sognet, både gudstjeneste, dåb, nadver, trosbekendelse
og så videre, og hvorfor skulle vi rejse efter det hellige
et helt andet såkaldt sted?
Luthers nye tanke var, at troen bærer alt dette, ikke opholdsstedet.
Troen er ikke afhængig af ydre ting, men er en indre følelse
og overbevisning, og det blev Reformationens kendemærke.
Denne tankegang fik vidererækkende følger. Man holdt op
med at rejse og blev hjemme. Dog undtaget "faglige" rejser,
som håndværkere, der gik på valsen for at lære sig nye sider af
deres fag hos dygtige udenlandske mestre, eller personer, der
ville studere ved kendte universiteter.
Senere hen begyndte man igen at rejse i stor stil – nu uden
grund. Man gjorde sig en "tour", en tur, som det hedder på engelsk.
Man blev med andre ord "tourist", det vil sige en, der
rejser uden formål – hverken for at blive klog eller from, men
kun for at besøge noget nyt.
For turisten er kirken kun en vejkirke. Og i dag rejser millioner
af mennesker til hinandens lande uden at skulle noget der.
Man skal ikke mere lære af at rejse, men kun få en lille oplevelse
som for eksempel at blive solbrændt på ryggen. Turisten
er kendetegnet ved at rejse dum ud og vende dum hjem.
Det gælder i høj grad også den rejse, det er at gå i kirke. Man
kan sagtens være en god kristen, selvom man bliver hjemme i
sengen og ikke gider stå op til gudstjeneste. I dag går man i høj
grad i kirke som turist, det vil sige, man søger den særlige lille
oplevelse, som præsten kan være, eller kirkebygningen måske
er. Eller fordi man får spaghetti og kødssovs.
Det behøver ikke at være, fordi man står i et vigtigt forhold,
der angår liv og død. Det gør en turist nemlig aldrig.
Jan Lindhardt

Den danske værdiundersøgelse
For nylig kunne man læse en redegørelse om et storstilet forskningsprojekt
med titlen: »Den Danske Værdiundersøgelse«.
Min nysgerrighed blev vakt og jeg måtte lige en tur på internettet
for at få mere at vide om undersøgelsen. Det viste sig, at
der har fundet hele tre værdiundersøgelser sted, nemlig i 1981
igen i 1990 og endelig i 1999.
Idémændene bag den første værdiundersøgelse var en gruppe
hollandske og belgiske forskere, der anså værdier for at udgøre
en stabiliserende faktor for samfundet, og som med stigende bekymring
så på, at ikke mindst religionen synes at have en stadig
mindre moralsk betydning i nutidens samfund.
I undersøgelserne fra 1990 og 1999 var der også danske forskere
med i undersøgelsen og i den seneste undersøgelse fra 1999
var der i det danske spørgeskema omkr. 120 spørgsmål, hvoraf
ca. 20 af dem omhandlede religion.
I omtalen af undersøgelsen slås det fast, at Danmark er et af
verdens mest sekulariserede lande. For mange danskere kan
det i dagligdagen være svært at tale om tro. I projektet har det
dog vist sig at svarpersonerne er villige til at beskrive deres forhold
til troen på en ganske detaljeret måde. Omfanget af kirkegang
og andelen af befolkningen, der siger at de tror på Gud, er
stort set stabil. Men der er tegn på en interessant udvikling
nemlig at troen bliver privat dvs. at folk har en åndelig søgen,
men at kirken som institution ikke spiller en stor rolle heri.
Tallene tyder på, at folk i stigende grad sammensætter deres religiøse
overbevisning ved at shoppe rundt mellem elementer
fra forskellige trosretninger. Stadig flere mener, at folkekirken
kan give svar på menneskets åndelige behov.
Tankevækkende siger stadig flere også om deres trosopfattelse,
at der er en særlig åndelig kraft - i modsætning til at der er en
personlig Gud.
Alt i alt må man sige at ændringerne i religiøsiteten er ret beskedne
og at der ikke er noget der tyder på en kraftig sekularisering.
Forandringen tyder på en øget a la carte holdning til religion.
Spørgsmålene
Jeg har gennemlæst spørgeskemaet og plukket lidt i spørgsmålene,
som kan findes på nettet. Det undrer mig meget, at
spørgsmålene er så famlende og ukonkrete. Man skulle tro, at
når der spørges konkret om Den danske Folkekirke, at spørgsmålene
så ville tage udgangspunkt netop i folkekirkens lutherske
tro, som det slås fast i folkekirkens bekendelsesskrifter.
Men i stedet kommer spørgsmålene – efter min mening – til at
dreje sig om nogle mere alment religiøse ting, som fx:
Hvilke af følgende tror De på:
a. Gud?
b. Et liv efter døden?
c. Helvede?
d. Paradiset?
e. Synden?
f. Telepati, dvs. tankeoverføring?
Hvilket af disse udsagn kommer nærmest Deres tro?
a. Der er en personlig Gud
b. Der er en særlig åndelig kraft
c. Jeg ved ikke, hvad jeg skal tro
d. Jeg tror ikke, der er nogen form for åndelig kraft eller personlig
Gud
Hvor stor en rolle spiller Gud i Deres liv? (Der kan afkrydses i
bokse med numre fra 1 til 10, hvor 1 betyder: slet ingen rolle og
10 betyder: meget stor rolle.)
Finder De trøst og styrke i religionen? Hænder det, at De beder
en bøn, mediterer eller lignende? Hvor ofte beder De til
Gud, bortset fra ved gudstjenester? Har De en lykkebringende
amulet, såsom en maskot eller anden genstand med magisk
kraft?
Hvor ofte tænker De på meningen og formålet med livet?
Der kan svares: Ofte - En gang imellem - Sjældent - Aldrig - Ved
ikke
Har De fået en religiøs opdragelse i Deres barndomshjem?
Der kan svares: Ja – Nej - Ved ikke
3

Foto: HN
4
Jeg ville have fundet undersøgelsen interessant, hvis den havde
spurgt om ting, der markerer, at folkekirkens tro netop er en
kristen tro, hvor troen på Jesus Kristus som Guds Søn er afgørende.
Eller hvis der var blevet spurgt om treenigheden: Faderen,
Sønnen og Helligånden. Eller om dåben, nadveren, trosbekendelsen.
Men nej! Der spørges om helt andre ting: Tror du
på Helvede, på Paradiset, på synden? Nu mener jeg slet ikke,
man kan tro på synden. Den skal tvært imod forsages og derved
undgås!
Der har helt sikkert været lagt mange, mange kræfter og megen
seriøsitet i de tre store værdiundersøgelser. Men med de
noget ubehjælpsomme og lidt kluntede spørgsmål – i hvert fald
når det angår religion og tro – kommer det til at fremstå, så
læseren må have lov at trække på smilebåndet! Og så er der lige
det, at svarene stammer fra en undersøgelse, der blev foretaget
i 1999. Det kunne unægtelig være spændende at høre, hvor
vi står i dag!
Jeg har gennem årene fået et større og større forbehold over for
undersøgelser af den omtalte slags. Det kommer alt for let til at
fremstå, som om alting skal kunne opstilles i et skema eller en
statistisk tabel. Og både livet og troen er, som bekendt, større
end et skema eller et stykke kvadreret papir!
Jeg hørte engang en skeptiker gradbøje ordet løgn: løgn, forbandet
løgn, statistik!
Kilde: http://www.sociology.ku.dk/vaerdi/ddvhome.html
HN
Tanker om tiden
Du sa'e, jeg sku' leve i nu'et.
Og jeg prøvede skam virkelig på 'et.
Jeg sa'e til mig selv: "Så! Lev nu i nu'et!"
- men så var nu'et sgu gået!
- den tragikomiske Ebbe Rode
At leve i nuet
At leve i nuet er livets teknik –
og alle folk gør deres bedste,
men halvdelen vælger det nu, som gik,
og halvdelen vælger det næste.
Og det forrige nu og det kommende nu
blir aldrig i livet presente
og alle folks levetid går sågu
med bare at mindes og vente.
For det nu, som er gået, er altid forbi,
og det næste blir aldrig det rette.
Næ, sørg for, at nuet, du lever i,
engang for altid er dette.
GRUK af Piet Hein
En ung mand står i solen og venter på sin elskede. Han er en
utålmodig sjæl, der forstår sig dårligt på at vente, så han nyder
ikke solskinnet, foråret og blomsterpragten. Irriteret, men også
en smule bekymret sætter han sig i skyggen af et stort træ og
venter.
Tiden trækker ud. Sådan er det med tiden, når man venter,
den trækker i langdrag, snegler sig af sted. Men tiden kan også
trække sig sammen, så den næsten ingenting fylder. Når arbejde
går som en leg, er tiden forbi, inden man får set sig om. En
time er en time, men ikke når man har travlt eller venter.
Pludselig står der en lille trold ved siden af manden, der sidder
i skyggen og venter. Trolden forærer manden en trylleknap.
Hvis han synes tiden går for langsomt, skal han blot dreje

knappen lidt til højre, så kan han springe ventetiden over og
lande lige der, hvor han ønsker at være.
Den unge mand afprøver straks knappen og med ét står hans
elskede ved siden af ham og det er meget fint. Hvorfor ikke
springe frem til brylluppet, tænker manden og drejer knappen
endnu en gang. Eller gid vi allerede var gift og gid vi allerede
var flyttet ind i vores hus, som allerede var betalt og gid vores
børn var så store, at de ikke mere var til besvær, og gid min vinmark
var moden og klar til høst.
Han ønsker det alt sammen og drejer trylleknappen en tak til
og én til…
Pludselig er han en gammel mand, der ligger på sit dødsleje. Livet
har passeret ham, uden han har opdaget det. Han ser tilbage
på sit liv og erkender med ét, hvor dårligt han har forvaltet
sin tid.
Hvis man springer ventetiden over og kun nyder opfyldelsen af
sine ønsker, bliver livet nærmest tomt. Det er ventetiden, der
giver livet fylde og kvalitet – akkurat som pauserne i musikken.
De skaber luft mellem noderne, så musikken ikke ender i
et stort rabalder.
Jeg er bekymret
Et gammelt ordsprog lyder: ”Det som hjertet er fuldt af, løber
munden over med”. Det måtte jeg sande en aften for et års tid
siden.
Det var i skolernes vinterferie. Der havde gennem en uge
været mange ildspåsættelser rundt omkring i Danmarks indvandrerghettoer.
Politiet var blevet angrebet. Der var daglige
skudepisoder. Så var det en aften, efter endnu en TV-Avis, at
ordene kom ud af munden på mig, henvendt til vores dengang
13 årige datter: ”Jeg synes, du skal blive læge, så kan du altid få
et arbejde et andet sted i verden, når Danmark bryder sammen!”
Jeg fortrød ordene i samme øjeblik, de var blevet sagt. Man skal
jo ikke give sine børn bekymringer om fremtiden. Det er vigtigt,
at de ser lyst på tingene.
Pauserne giver musikken karakter – og sådan er det også med
livet, tænker manden og skynder sig at dreje trylleknappen i
modsat retning – til venstre. Pludselig ligger han igen i skyggen
under træet og venter på sin elskede, som i samme øjeblik står
foran ham i det dejlige solskin og smiler. ”Har du ventet længe”?,
spørger hun. ”Næh”, siger han. ”Jeg er lige kommet”.
HN
Jeg går jævnligt i kirke, fordi der bliver sagt noget til mig, som
jeg ikke kunne sige mig selv. Et emne, som ofte er oppe at vende,
er fremtiden og håbet. Præsten siger med udgangspunkt i
det nye testamente, at jeg ikke skal frygte for noget. Jeg kan
kortvarigt få denne fornemmelse af, at det nok skal gå alt sammen.
Men følelsen varer ofte meget kort. Den holder absolut
ikke en hel uge til næste gudstjeneste.
Når emnet muslimsk indvandring er til debat mennesker imellem,
kommer det ofte til at handle om, hvem der er racist eller
om synet på Pia Kjærsgård eller at Søren Krarup er en ”sort
præst”.
Når jeg vender blikket ud mod verden, ser jeg forfølgelser af
kristne, hvor muslimer er i flertal. Jeg ser voldelige konfrontationer
og borgerkrigslignende tilstande, hvor antallet af muslimer
udgør mere end 20 pct.
Hvad er Folkekirkens svar til mig på mine bekymringer?
5

6
Skal jeg elske min næste, som mig selv? Også de mennesker,
der vil lave Danmark om til et land, hvor koranen bestemmer
lovgivningen?
Skal jeg vende den anden kind til og se til, at det land, jeg er
vokset op i, bliver forandret til et nyt Libanon eller Bosnien?
Er jeg bare et dårligt og egoistisk menneske, der skal være sød
ved min pizzamand og muslimske buschauffør? Så går alle problemerne
med de muslimske indvandrere væk?
Jeg ved det ikke, men jeg er stadig bekymret.
Flemmming Saaby Nielsen
Foto: HN
Koncert i Hyllested Kirke
Spændende korkoncert med Køgekoret, DaCapo
Lørdag d. 18. september kl. 16.00 får Hyllested Kirke besøg af
koret DaCapo fra Køge. Koret er på en lille efterårsturné på
Djursland og kommer forbi Hyllested denne lørdag eftermiddag.
DaCapo er på få år, koret blev først oprettet i 2004, blevet det
førende kor blandt rigtig mange gode kor i Køge-området. Det
tæller 35 sangere og ledes af dirigenten, Poul Erik Juhl.
Det er blevet til adskillige koncerter i mange forskellige sammenhænge.
Koret har således optrådt sammen med brassband,
bigband og rockband, været på koncert-tur til Færøerne, sunget
med dygtige kammermusikere og så naturligvis også optrådt
rent á capella. Og det er den stil, publikum først og fremmest
får at høre i Hyllested kirke denne lørdag eftermiddag.
Programmets gennemgående ”røde tråd” bliver musik af nordiske
komponister, strækkende sig fra Lange-Müller og Grieg
over Carl Nielsen og John Høybye til den svenske supergruppe,
”The Real Group”, ligesom der også er blevet plads til et par
sange på færøsk.
Dog har en enkelt madrigal af englænderen John Dowland
sneget sig ind i programmet. Det er der en lille pointe i, som
dog først afsløres ved koncerten.
Koret og arrangørerne glæder sig til at se rigtigt mange tilhørere
til korkoncert lørdag d. 18. september i Hyllested kirke.

Støvsugerbanden
Gennem mere end 25 år har de månedlige
ældremøder i Hyllested og Rosmus
sogne kørt under ”titlen” Støvsugerbanden.
Gennem alle årene er en trofast skare
mødt frem til møderne, hvor programmet
har været meget afvekslende: vi
har hørt om og set billeder fra fremmede
steder; vi har hørt oplæsning; vi har
sunget fra Højskolesangbogen; vi har
ind imellem set en film eller har hørt et
foredrag.
Nu tager vi fat på en ny sæcon – og møderne afholdes igen i
denne sæcon i ”Rosmus Gl. Skole”, en gang om måneden. Møderne
er for beboerne i Hyllested og Rosmus sogne.
Møderne i de kommende måneder indtil jul vil finde sted på
følgende datoer:
Onsdag den 13. oktober kl. 14:00
Onsdag den 17. november kl. 14:00
Onsdag den 8. december kl. 14:00
Elgaard kører opsamling ad den sædvanlige rute og man skal
tilmelde sig hos Elgaard, så han kan vide, hvor han skal stoppe
og tage passagerer med.
Elgaard, Hyllested Rute- og Turistfart Aps - Tlf.: 86 33 44 29
Vel mødt til endnu en sæcon i Støvsugerbanden!
HN
Kirkebil
Vi benytter den samme kirkebil i hele pastoratet.
Kirkebilen bestilles hos:
Lyngby - Trustrup Taxa, v/ Karl Erik Bager,
på tlf: 8633 4730 eller mobil: 4041 8827
Adresseliste for
menighedsrådene i
Tirstrup-Fuglslev-
Hyllested -Rosmus
pastorat:
Kirkebogsførende sognepræst Sidsel Lyster
Tirstrup Præstegård, Ballevej 7, 8400 Ebeltoft
Tlf. 86 36 34 78. E-mail: sjl@km.dk
Sognepræst Henning Nielsen,
Hyllested Præstegård, Hulgaden 1, Hyllested, 8400 Ebeltoft.
Tlf. 86 33 60 22 og 40 27 70 22. E-mail: hnil@km.dk
Graver Jenny Møller, Tirstrup-Fuglslev sogne:
Graverkontoret, Ballevej 7, Tirstrup, 8400 Ebeltoft.
Tlf. 40 47 70 82
Graver Anders Brøsted, Hyllested-Rosmus sogne:
Kontor: Rosmus Gl. Skole, Rosmus Bygade 24, 8444 Balle.
Tlf. 86 33 73 89 (kontor); tlf. 86 33 60 76 (privat)
Formand for Tirstrup-Fuglslev menighedsråd:
Karin Steen, Birkevej 34, Fuglslev, 8400 Ebeltoft.
Tlf. 86 36 39 21
Formand for Hyllested-Rosmus menighedsråd:
Ane Johansen, Elmevænget 9, 8444 Balle.
Tlf. 86 33 72 71
Regnskabsfører for Hyllested-Rosmus kirkekasse:
Henning Laier, Agervang 6, 8444 Balle.
Tlf. 86 33 70 71
Regnskabsfører for Tirstrup-Fuglslev kirkekasse:
Henning Laier, Agervang 6, 8444 Balle.
Tlf. 86 33 70 71
7

Gudstjenesteliste
Dato Dagens navn Tirstrup Fuglslev Hyllested Rosmus
12. september 15. S. e. Trin 09:00 - 10:30 -
18. september KONCERT - - 16:00 *) -
19. september 16. S. e. Trin - 10:30 - 19:30
26. september 17. S. e. Trin 09:00 HN - 10:30 HN **) -
03. oktober 18. S. e. Trin - 10:30 - 09:00
10. oktober 19. S. e. Trin 10:30 HN - 09:00 HN -
17. oktober 20. S. e. Trin - 09:00 - 10:30
24. oktober 21. S. e. Trin 10:30 HN - 19:30 HN -
31. oktober 22. S. e. Trin - 09:00 - 10:30
07. november Allehelgen 10:30 HN - - 19:00 HN
14. november 24. S. e. Trin 09:00 - 10:30 -
21. november Sidste s. i kirkeåret - 10:30 HN - 09:00 HN
28. november 1. S. i Advent 16:00 ***) - 10:30 -
05. december 2. S. i Advent 10:30 HN - - 09:00 HN
12. december 3. S. i Advent - 09:00 10:30 -
Der kan forekomme ændringer i gudstjenestelisten i efteråret.
*) Sensommerkoncert i Hyllested Kirke med vokalgruppen DaCapo – se inde i bladet
**) 26. september er der høstgudstjeneste for Hyllested og Rosmus sogne – med efterfølgende sogneudflugt. (Nærmere oplysninger
i ugeaviserne)
Årets høstgudstjeneste i Tirstrup og Fuglslev vil blive fastlagt senere og tidspunkt vil blive annonceret i ugeaviserne
***) Juletræet tændes på parkeringspladsen foran Tirstrup kirke. Efterfølgende gudstjeneste i Tirstrup Kirke samt glögg og
æbleskiver i Sognehuset.
Udgivet af Menighedsrådene - Redigeret af Henning Nielsen (ansv.) - Grefta Tryk - Grenaa