Marts 2012 - Nærum Skoles hjemmeside

naerumskole.dk

Marts 2012 - Nærum Skoles hjemmeside

Nærum skole nyt

6. klasserne på kursus i pileflet

Naturskolen lagde igen i år hus til et godt kursus

Fredag d. 9. marts tog 6.b til Rådvad for at flette

kurve og kræmmerhuse. Da turen var omme

havde alle i 6.b flettet enten en kurv eller et

kræmmerhus. Fletteriet blev guidet af

Annemette som normalt arbejder på

naturskolen i Rudeskov. Med på turen var Bjarne

Bredvig som er sløjdlærer for 6.b, og Dorrit

Bruun Rasmussen som er dansklærer,

historielærer, kristendomslærer, billedkunstlærer

og klasselærer for 6.b. Annemette fortalte en

helt masse om de forskellige arter pil, og dens

funktion. Vi fik endda pilens historie fortalt.

Turen var vellykket, og alle var glade da vi tog

derfra.

Af Eleonora og Kristine 6.b.

Nyt fra skolebiblioteket

Marts 2012

Har du lyst til at klippe flotte gækkebreve, så kom hen på

biblioteket i frikvarteret i 10

pausen fra mandag d. 19. marts —

torsdag d. 22. marts.

Skolebiblioteket sørger for sakse,

papir og skabeloner og ideer til

gækkevers og du klipper.

For at være med, skal du gå i 3. klasse, mellemskolen eller

udskolingen.

Ønsketræet på skolebiblioteket – Sig

din mening!

Hvad gør Nærum Skole til en god skole?

Hvad ville gøre Nærum Skole endnu bedre?

”I-Pads som skolebøger” – ”Møde kl. 9

hver dag” - ”læsehjørne – madras og mange

puder” – ”Senere fri, men ingen lektier” -

”Et rutchebanerør i mellemskolen” -

”Udendørs aktivitet – faglig undervisning udenfor” –

”Slikautomater”. Det er nogle af børnenes forslag til, hvad der

kunne gøre skolen bedre.

Der er allerede kommet mange blade på træet og der er plads til

endnu flere. Du kan også lave en lille video med webcam og

fortælle hvad du synes er godt og hvad der kunne være endnu

bedre. Bare kom hen på biblioteket.

Endnu en ny samlerudstilling på Skolebiblioteket

Henrik Stoklund, leder af SFO’en udstiller

bøger om polarekspeditioner fra d. 9. marts

- d. 23. marts. Henrik har interesseret sig

for polarekspeditioner i 30 år. Du kan se

bøger om Danmarksekspeditionen,

kapløbet om sydpolen og helten

Shackleton. Hvorfor han var en helt, må du

se på udstillingen. Kom og kig.


Lederens side

Tirsdag den 10. januar 2012 holdt vi informationsmøde for forældrene

til vore kommende børnehaveklassebørn. Ca. 30 forældre mødte op, og

efter 45 minutters information fra skolens ledelse gik vi en tur rundt på

skolen. 3 af vore niende klasses elever stod for rundvisningen, og det

gjorde de rigtig godt. Vi sluttede af med et indlæg fra

børnehaveklasselederne, og undervejs i forløbet var der mulighed for en

forfriskning. Vi regner med at oprette 2 børnehaveklasser med ca. 20

elever i hver.

Den obligatoriske projektopgave for eleverne i 9. klasse blev afviklet i

uge 4. Det overordnede emne var i år: ”Vendepunkter”, og under denne

hovedoverskrift valgte eleverne f.eks. følgende temaer: ”Global

opvarmning, fjernsynet, 11. september 2001, Berlinmurens fald,

internettet, Tsunami og finanskrisen”. Det er en hektisk uge, hvor der er

livlig aktivitet på pædagogisk center, og vores bibliotekar Eva har meget

travlt med at hjælpe til. Det hele afsluttedes med en fremlægges mandag

og tirsdag i uge 5.

Vanen tro afholdt vi gallafest for udskolingens elever torsdag før vinterferien. Aftenen starter med

fotografering af alle parrene. Billederne kan ses i udskolingens fælles lokale på 3. sal i hovedbygningen. I

år stod menuen på Ristaffel leveret af Bistrup Skolemad - en stor succes. Efter spisningen var det tid til

Lancier i hallen. Alle elever har op til dagen øvet sig i gymnastiktimerne, og de gjorde det meget flot.

Aftenen sluttede af med discodans og lysshow. Både elever og lærere udtalte efterfølgende, at det er den

bedste gallafest nogen sinde. Vi har i nogle år haft problemer med, at nogle elever har drukket inden

ankomsten samt fortsætter under festen, så i år havde vi besluttet en meget stram politik. Alle elever blev

tjekket, inden de blev lukket ind, og alt skiftetøj og store tasker blev låst inde under festen. Det, tror vi,

var medvirkende til, at festen blev så stor en succes.

Uge 8 stod i litteraturfestivalens navn. Alle elever i 3. til 6. klasse arbejdede hele ugen med litteratur på

mange forskellige måder. Eleverne mødte ind i deres klasser om morgenen, hvor de årgangsvis arbejdede

med forskellige temaer. I andet modul havde eleverne på tværs af årgangene valgt sig ind på forskellige

værksteder, og dagen sluttede af i egen klasse. Hele ugen blev skudt i gang af forfatter Hanne Lützen,

som fortalte om sit forfatterskab og læste op af en af sine bøger, og afslutningen på arrangementet foregik

i hallen fredag formiddag, hvor de forskellige grupper udstillede deres produkter, og dramaholdet gav en

lille forestilling. Mange forældre var mødt op for at deltage i afslutningen, og jeg tror, de fik en dejlig

oplevelse. Det var en hel forrygende uge! Stor tak til de deltagende lærere samt Eva, vores bibliotekar og

Nina, vores danskvejleder.

Trivsel er meget vigtig for al indlæring. På Nærum Skole sætter vi særlig fokus på trivslen hvert år i uge

34 samt på den landsdækkende trivselsdag, som i år faldt på den 2. marts 2012. Venskabsklasserne mødes

og laver forskellige aktiviteter med fokus på trivsel, og det er herligt at se, hvordan både små og store

elever nyder at være sammen. På en afdelingsopdelt skole er det vigtigt at have arrangementer, der går på

tværs af afdelingerne. Dette er med til at signalere, at vi er én skole.

Kirsten Kryger

skoleleder


0. B PÅ BESØG HOS 5.B

Vores venskabsbesøg startede med vi om mandagen sendte postmand Per ned til 0. B med en invitation, om

de ville komme ned til os.

Fredagens program var:

Synge en sang på Engelsk.

Synge den igen på dansk, så 0. B kunne synge med.

Hyggelig læsning

Guf og saft

Tegne

Og lege ude i gården.

Da vi skulle synge blev der råbt, sunget og klappet. Til

hyggelig læsning blev der læst gode Børne/billede bøger, som: Den mørke skov, Hvem slukkede lyset? Og

mor kan ikke svømme.

Så blev det endelig tid til guf og saft. Dagens højdepunkt! Og vi skal love for der blev guffet og gnasket, og 0.

B lavede nogle fantastiske tegninger i fantastiske farver.

I gården blev der blandt andet sjippet, spillet fodbold, og meget andet.

Tak for besøget 0. B Fra 5.B

Lavet af Magnus, Elisa, Natalie og Sebastian.


Udskolingens gallafest

Gallafesten løb i år af stablen torsdag d. 9. februar.

Traditionen tro begyndte festlighederne med fotografering

af de festklædte elever samt velkomstdrink, hvorefter man

gik til bords i den flot pyntede festsal. Maden blev i år

leveret af Bistrup skolemad, som havde lavet et lækkert

ristaffel.

Senere på aftenen dansede eleverne den indøvede Les

lanciers, og derefter spillede DJ Aage op til fest. Sjældent

har der været så meget gang i Kælderteatret.

Eleverne har efterfølgende evalueret festen, og der er bred

enighed om, at festen i år var supergod og at stemningen

var helt i top. Det er ingen hemmelighed, at vi i år har sat

fokus på, at gallafesten er en NON-alkohol-fest, og vi vil

gerne benytte lejligheden til at takke forældrene for deres

samarbejde omkring dette.

Vi glæder os til næste år!

Udskolingslærerne

Idoler i 5.

I 5.b har vi haft praktikanter i engelsk.

Amira, Rasmus og Martin lavede et meget

sjovt og spændende emne om IDOLS. Vi

valgte selv idoler, var klædt ud som disse og

fortalte på engelsk en masse. Vi har hørt

musik, set videoer og skrevet breve til vore

idoler.

Til sidst fremlagde vi power points på

engelsk om gruppevalgte idoler, f.eks. Mr.

Bean, Medina og mange flere. Det har

været fedt at have sådan nogle søde og

dygtige praktikanter, og vi håber meget, de

kommer igen en anden gang. Vi vil savne

dem.


Kenneth Bøgh Andersen foredrag

Tirsdag d. 7/2 var 5. klasserne til foredrag med Kenneth

Bøgh Andersen på Birkerød bibliotek. Vi tog en bus og

derefter et tog til Birkerød. Da vi ankom, skulle vi vente

lidt også gik foredraget i gang. Han fortalte om sine

bøger, bla. Djævlens lærling, Antboy og Dødens terning

M.M.

Han var meget sjov han fik bla. et brev fra et bogforlag

der udgiver bøger som skrev: “Kære Kenneth du driver

os til vandvid. Er du sød ikke at sende flere bøger

herind”. Han læste også op fra Antboy. Og spurgte hvor

mange der havde læst nogle af de bøger han har skrevet.

Og der var mange hænder oppe. Vi var ikke kun

5.årgang fra Nærum skole. Der var også mange fra

andre skoler.

Vi stillede spørgsmål undervejs. Og der var mange gode

spørgsmål og han besvarede dem alle. Til sidst viste han

os en video, der var meget speciel. Se selv: http://

www.youtube.com/watch?v=6x8_rb8miBE

Så sagde han lidt mere også var foredraget færdigt. Til

sidst fik man aftografer i en bog eller et visitkort. Hvis

man ville. Vi syntes det var et rigtigt godt foredrag. Det

var meget sjovt og man lærte meget om ham og hans

bøger. Da vi synes han er en god forfatter, syntes vi at

det var et meget godt foredrag.

Lavet af Magnus og Patrik 5.A

Fælles madlavning i 4.b

Vores lærere Anders og Ruth havde arrangeret at

vi børn i 4.b og vores forældre skulle mødes i

skolekøkkenet og lave mad sammen. Vi mødtes

cirka kl. 17 torsdag d. 19/1 hvor sådan cirka hele

4.b kom og lavede aftensmad sammen. Der var

nogen som skrællede frugt og grønt, nogen som

skrællede kartofler, nogen som lavede kylling og til

sidst nogen som lavede en tomat suppe. Der var

også nogen som dækkede borde og foldede

servietter som blev flotte. Det var sjovt at lave

servietter og det var helt sikkert også sjovt at lave

maden. Efter at al den dejlige mad var lavet og

bordene var blevet dækket fint skulle hele 4. b og

deres familier spise. Der var først tomat suppe med

dejligt brød til. Der blev taget godt af brødene som

også bare smagte godt. Brødene havde 4.b bagt

sammen med Anders Munck om tirsdagen d.

17/1. Så kom der kylling ind på bordene. Der var

4-5 slags kylling: en med en sauce ting til og den

anden havde noget tomat-agtig på. Så var der

kylling som vist ikke havde noget som helst på og

så var der en med pesto på. Det smagte rigtig godt.

Der var også grøntsager og kartoffel/pastinak mos

på bordet. Mens nogle fra 4.b legede en slags

pigerne efter drengene eller drengene efter pigerne

nede på gangen, blev de voksne oppe og snakkede.

Nogle vaskede også op. Da alle skulle til at gå,

begyndte det også at sne, så det gjorde det ekstra

hyggeligt. Det var en rigtig hyggelig aften at være

med til og det bliver det helt sikkert også, hvis der

bliver arrangeret sådan en aften igen.


festivallen og i denne uge skal der ses fine Ole Lund

Kirkegaard film. Læs denne situationsrapport:

“Det går rigtig godt med vores Ole Lund

Kirkegaard-emne. Eleverne er meget optaget af

forfatterskabet, og de synes det er nogle sjove

historier.

I næste uge vil vi afslutte vores arbejde med bogen

Gummi Tarzan, som vi har analyseret samt

fundet kendetegn på Ole Lund Kirkegaards

skrivemåde.

Litteraturfestival i uge 8

Alle skolens elever, fra 3. til 6. klasse deltog hele ugen i

forskellige aktiviteter som alle havde litteratur og bøger som

overskrift. Fra det righoldige program er plukket:

-ÅBNING MANDAG D. 20.2 KL.8.20 PÅ PC

Forfatteren Hanna Lützen åbner litteraturfestivalen. Hun vil for-

tælle om sit store forfatterskab og læse højt af ”Spøgelserne i

Hausers palæ”.

-3. KLASSERNE OG OLE LUND KIRKEGAARD

Der er blevet arbejdet intenst med Ole Lund Kirkegård op til

Eleverne har i dag fået en ny Ole Lund Kirkegaardbog

med hjem, som de skal læse til på torsdag. Eleverne skal desuden lave en boganmeldelse af bogen. (Den

ligger i den grønne Ole Lund Kirkegaard-mappe). Eleverne har selv valgt bogen denne gang, og de er

allerede gået godt i gang med at læse bogen. (Se det vedhæftede billede).

Eleverne skal desuden notere sig, hvilke sjove ting de møder undervejs (i handlingen, replikkerne eller

billederne). Vi har nemlig et Ole Lund Kirkegaard-humor-træ i klassen, som skal beklædes med sjove

episoder fra bøgerne.

Den sidste OLK-bog som eleverne skal læse hedder "Anton og Arnold", og den skal eleverne læse, når de er

færdige med den bog, de selv har valgt. (Jeg skriver deadline i dagbogen, når vi når så langt.)”

SYV VÆRKSTEDER

Desuden arbejder alle elever på tværs af årgange og fag i værksteder to lektioner hver dag.

I Det kreative værksted, skal der bl.a. skal bygges huse af gamle bøger og samples med ord og figurer.

I Dramaværkstedet, tager man fat på en ny bog af Oscar K ”Hamid med ørerne”.

I Hesteværkstedet hvor hestene er i fokus, skal der skrive og læses om heste.

I Det finurlige computerværksted, skal der arbejdes med ord og billeder på PC’en.

Suppe på et søm –værkstedet er et værksted med kulinarisk indhold. Et værksted om mad og eventyr.


I Det fysiske værksted” får man udfordringer for

kroppen , måske skal der også bygges med bøger.

I Det kreative collageværksted skal der laves collager og

bog- mærker af gamle blade, aviser og bøger.

LITTERATUR-SKATTEJAGT PÅ

SKOLEBIBLIOTEKET FOR 4. KLASSER

Alle 4. klasser er inviteret til skattejagt med smartphones.

Scan QR-tags og få

mere at vide om bøger

og forfattere.

EKSPERTERNE ANBEFALER

Børn har lavet videoanmeldelser af bøger, som de vil anbefale andre at

læse. Vi viser videoerne

på storskærm til

afslutningen og på

biblioteket.

DEN STORE FINALE

—fredag d. 24. februar

kl. 8.20 — 9.40

Festsalen vil være

omdannet til

markedsplads og scene.

Her vil børnene vise, hvad de har lavet i løbet af ugen.

Der vil være optræden, rap og sang. Forældre er

velkomne.

6. klassernes rap

I forløbet med litteraturugen, har 6. klasserne lavet en rap, hvor vi fik besøg

af 2 kendte musikere. Kuku Agami & Lars Hartvig. Vi lavede nogle små

lege, som at gå i rytme med alle, hvor vi trampede i jorden og sagde nogle

rim hver. Bagefter lavede vi et beat med lydudstyr, og endelig indspillede vi

vores rap. Mens de var der, hørte vi også deres nyeste sang, ”Pusher” af

Loose Connection. Inden de gik, fik vi lov til at spørge dem om noget

personligt, som hvordan livet som musiker er. Så blev det fredag, og vi

skulle fremvise vores rap for 3., 4. og 5. klasserne. Første gang blev vi

stoppet af lærerne, fordi vi ikke gav den nok gas, men anden gang blev det

vildt!

Af Casper Skarby og Barbara Thomsen


Projektuge I 9. klasse

Andrea Martinsen, Lærke Ebbenæs & Lotta Grohmann 9. W

I uge 4 havde 9. årgang projektuge.

Overemnet var ”Vendepunkter”. Eleverne skulle derudfra

vælge et emne at skrive om, som indeholdt et vendepunkt. Ud

over en godkendt problemformulering (godkendt af årgangens

lærer), og nogle velfungerende grupper, havde eleverne frit

slav. Forberedelserne startede allerede i sidste skoleuge af

december måned. Der blev der diskuteret og skrevet

problemformuleringer. Det foregå således, at eleverne selv

bestemmer hvor og hvornår de mødes, om de laver en

powerpoint på computeren, en film på dvd, et skuespil, nogle

planger eller et såkaldt ”føles kabinet”. Ud over det vælger de

som sagt et underemne ( et vendepunkt) og skriver ud fra det.

Kreativitet, fakta og samarbejde er et must. Lærende vil være

til stede på skolen i den givende uge, til at hjælpe og vejlede.

Uge 4 kom med spænding. Eleverne valgte emner som

telefonens eller damplokomotivets oprindelse, ”historien om

facebook”, ”fra maleri til fotografi”, ”Tabet af World Trade

Center” , ”Hvordan stopper man mobning” osv.

Der er nok at tage fadt på. For eleverne er det en slags prøve,

for at vise lærende, kameraterne og vigtigst af alt, dem selv at

de godt kan arbejde selvstændigt, med opgaver af netop denne

størrelse.

Grupperne bestemte eleverne selv. Højst 3 personer og mindst

2 personer.

I takt med at ugen skred frem, viste der sig også enkelte

problemstillinger. Nogle måtte ændre deres planer og andre

måtte finde på hurtige, effektive og nye løsninger. Mens kunne

nogle læne sig tilbage og nyde det sidste af ugen. Disse

fortæller at de har brugt meget tid før ugen, på forberedelser

og derfor blev hurtigere færdige end planlagt.

Eleverne mener at det har været en spændene og meget

anderledes uge, som har budt på lidt af hvert. Resultaterne af

deres anstregelser, bliver vist mandag d. 30 januar og tirsdag d.

31 januar, dog kun for klassekamerater og årgangens lærerer.

Trivselsdag 2. marts

Samtlige skolens klasser deltog i den årlige

trivselsdag hvor overskriften var: “Aktive elever er

glade elever”.

Efter fælles opvarmning i Multihallen begav

klasserne sig til deres eget klasselokale til en snak

om hvad der gør Nærum skole til et godt sted at

være og et godt sted at lære.

Sidst på dagen deltog de forskellige klasser i

blandede hold i forskellige opgaver, som var skruet

sammen så de bedst kunne løses i et tæt

samarbejde med andre. Der er ingen tvivl om at

alle elever oplevede nye gode fællesskaber på

tværs af årgangene.


ESCO projektet

Rudersdal Kommune har indledt et energirenoveringsprojekt, kaldet ESCO. Projektet handler om, at

kommunen sammen med firmaet NCC gennem en energispareindsats i egne bygninger og tekniske anlæg vil

reducere kommunens samlede energiforbrug og dermed bidrage til en reduktion af CO2. Målet er en

besparelse på det samlede energiforbrug på 20% på 5 år svarende til en

reduktion på næsten 19% af kommunens CO2-udslip.

Projektet er delt i en teknisk del og en adfærdsregulerende del.

Firmaet NCC står for en gennemgang og renovering af skolernes tekniske

anlæg, så der den vej reduceres i energiudgifterne.

Nærum Skole og på de andre skoler i kommunen er der nedsat en

arbejdsgruppe, som skal være tovholder i hele skolens arbejde med at

ændre vores adfærd i forhold til at spare på strøm, varme og vand.

Gruppens arbejde handler udelukkende om adfærdsregulerende aktiviteter

på skolen i forhold til vores energiforbrug.

Nærum skole har i en årrække haft en energipatrulje,

som gik rundt på skolen og tjekkede, at bl.a. lyset var

slukket i klasselokalerne. Så vi har været i gang med

den adfærdsregulerende del inden projektet startede.

Men vi kan blive endnu bedre.

Skolen har udarbejdet en handleplan, som bl.a. beskriver, at alle

klasser skal have energiambassadører – lige som man har ordens- og

mælkedukse, vi skal have fokus på køleskabe, computere, printere,

mælkeskabe, ventilationsanlæg i weekender og ferier, og vi skal have

inddraget energi og miljø i undervisningen.

I hallen ved skolens indgang hænger en stor skærm, som løbende vil vise vores energiforbrug og andre

oplysninger vedr. energi. Desuden har vi lavet en opslagstavle over for servicemedarbejdernes kontor, som

også fortæller lidt om ESCO.

NCC og kommunen har udskrevet en logo og

slogan konkurrence, hvor det vindende forslag

får en pengepræmie.

Vi vil løbende orientere jer om ESCO projektet.

Jan Frank


Verden på Nærum Skole

Vi har på Nærum Skole valgt at fejre Nærum Skoles kulturelle mangfoldighed og synliggøre alle de

ressourcer, som eleverne bibringer skolen i kraft af deres andre kulturelle forudsætninger og tilknytninger.

Derfor er der i forhallen i skolens hovedbygning nu ophængt en stort verdenskort, og 108 børn er

repræsenteret ud fra følgende kriterier:

• Børn som er født i andre lande

• Børn, hvis forældre kommer fra andre lande

• Børn, som har en forældre, der kommer fra andre lande

• Børn, som har rejst i andre lande i mere end tre måneder.

Ind imellem kan man fra det kreative

fagområde høre liflig klassisk musik

strømme ud af højttalerne. Er det tilfældet

er det sikkert en klasse, som i

billedkunstlokalet er ved at male flotte

malerier, hvor den høje musik skal skabe

afslappethed og inspiration. Der kommer

rigtigt flotte billeder ud af opgaven - selv

“kunstnerne” er til tider overraskede over

hvad de kan præstere.

Billeder males da til musik!

Forudsætningen har været, at eleverne på en

eller anden måde skal have en kulturel

tilknytning til andre lande.

Det har været sjovt at se, hvor meget liv, der er

kommer i forhallen, hvor både store og små

standser op og finder sig selv eller deres

kammerater på kortet.

6. Klasserne arbejder i øjeblikket på et flot skilt,

som skal hænges over kortet. Kig forbi.

Tenna von Glahn

Undervisningsvejleder for sprog

Redaktion og information, Fruerlund 9, 2850 Nærum. Tlf. 45 80 05 16. Email: naerumskole@rudersdal.dk.

Hjemmeside: nærumskole.dk. Redaktion og layout Bjarne Bredvig. Ansvarshavende Kirsten Kryger & Jan

Frank. Indlæg til Nærum skole Nyt modtages fra elever, forældre og andre interesserede. Indlæg til næste

nummer, frist 20/04 2012. Send venligst indlæg til bredvig@me.com

More magazines by this user
Similar magazines