Det fortrngtes tilsynekomst

fàxÅÅxÜ yÜt zÜtäxÇ Éz ÜâÅÅxà
Johannes V. Jensens forfatterskab kan anskues som en sådan konstant dialog med virkeligheden,
hvor grænserne mellem virkeligheden og fiktionen afprøves, hvilket Jackson, som netop beskrevet,
betegner som den fantastiske modus’ særkende. Dette sker bl.a. i Jensens myteform, som han selv
beskriver som en form, der indeholder dette paradoksale forhold mellem virkelighed og fiktion.
Jeg forstaar derved enten et Stof fra vor egen ”prosaiske” Tid behandlet og afrundet
efter Urmetoden, ingen lang møjsommelig Opregning men et Spring ind i et billede […]
Metoden iøvrigt er ligegyldig, blot det lykkes at bibringe andre en samlet rund
Forestilling om hvad der ellers opfattes spredt, skilt af Tid og af Afstand, eller som slet
ikke opfattes. Virkeligheden eksisterer paradoksalt nok ikke før den er hævet op i et
Afbillede. 166
Johannes V. Jensen tager netop ofte udgangspunkt i det genkendelige og i sine egne erfaringer, fra
sin egen ”prosaiske” tid. Stederne er steder, han selv har bevæget sig på: i zoologisk have, til
verdensudstillingen i Paris i 1900, i en tyrefægterarena i Spanien, eller på en båd med udsigt til et
bjerg i Japan. Og ofte er myterne skrevet i første person, hvor jeget umiddelbart kan identificeres
som forfatteren selv, hans eget jeg. Forfatteren er også journalist, og mange af de fortællinger, som
Jensen senere samler under betegnelsen myter, blev netop først udgivet som kronikker. Således
synes der at være en høj grad af umiddelbart repræsenteret virkelighed i Jensens myter.
Men det er dog en modsætningsfyldt virkelighed, for samtidig rummer myterne også træk, der
stammer fra alt andet end realisme og dokumentarisme. Flere af Jensens myter indeholder
eventyrelementer og spænder over vidt forskellige genrer såsom fablen, satiren, krimien og den
fantastiske fortælling. Jensens tekster er således ofte genre-hybrider, og virkeligheden i dem er en
konfliktfyldt størrelse. Myten er netop virkeligheden som ”afbillede”, som Jensen formulerer det i
ovenstående citat. Også bogen, der er blevet kåret til århundredets bog, Kongens fald, 167 er en
sådan hybrid, der leger med formerne og med virkeligheden. Er det en historisk roman, der fortæller
om virkelige begivenheder i Danmarks fortid? Eller en roman om det danske sind? 168 Eller noget
helt tredje eller fjerde eller femte?
Hos Jensen dukker der også spøgelsesagtige eksistenser op. De døde står op af deres grave,
eller deres stemmer lyder i telefonrøret. Eller de vandrer som tåger gennem landskabet. Disse
166 Rossel 2000 s. 36
167 Udkom første gang i tre dele: Foraarets død, og Den store sommer (begge 1900) Vinteren (1901)
168 Tom Kristensen om Kongens Fald. (Citatet findes på forsiden af den udgave af Kongens Fald, jeg benytter her.)
50