nr. 01 · 2010 - Hospitalsenhed Midt

hospitalsenhedmidt.dk

nr. 01 · 2010 - Hospitalsenhed Midt

under kitlen

Personaleblad for Regionshospitalet Silkeborg · Regionshospitalet Hammel Neurocenter

· Regionshospitalet Skanderborg Sundhedscenter

I dette nummer: Overgaard på overdrevet • Dansen om DDKM

• Strategibobler til kaffen • Besøg i Center of Excellence

nr. 01 · 2010


leder

Projekt 2010 – Omstilling

til fremtidens patientforløb

LEDER | Ved nytårskuren kunne vi med det store smil på læben se tilbage

på det forgangne år. 2009 var året hvor HSI leverede en perlerække af

flotte præstationer. Blandt andet blev vi kåret som landets mest produktive

hospital. Vi fik meget fine karakterer i den Landsdækkende Patienttilfredshedsundersøgelse,

der viser, at vores patienter er blandt de mest

tilfredse i landet. Også arbejdsklimaundersøgelsen var generelt flot.

Samtidigt formåede vi at flytte os og udvikle hospitalet på en lang række

områder. Ikke mindst er vi for alvor kommet i gang med opbygningen af

nye ambulante funktioner, så vi kan leve op til ambitionerne om at være

Region Midtjyllands flagskib, som skal vise vejen frem i udviklingen af

fremtidens planlagte patientforløb.

Økonomisk kom vi ikke ud af 2009 så pænt, som vi havde ventet. Merforbruget

på 14,7 mio. kr. skal betales tilbage. Det kan kun ske ved en omstilling

af driften, så udgifterne ikke overstiger budgettet.

Den særlige rolle, vi har fået som følge af Region Midtjyllands hospitalsplan,

indebærer at vi omstiller til nye funktioner og samtidig udvikler

nye typer behandlingsforløb. En afgørende ændring træder i kraft den 1.

september 2010, hvorefter RSI kun skal modtage visiterede akutte, subakutte

og elektive patienter. Det betyder, at alle afdelinger skal omstille fra

akut til planlagt behandling. Samtidig skal vi gradvist reducere antallet

af indlæggelser for i stedet at tilbyde flere ambulante behandlinger. Det

er i denne proces, at vi skal være innovative og udvikle nye, mere effektive

organiserings- og behandlingsmetoder, der peger mod vores strategi om

det excellente patientforløb.

Projekt 2010 markerer en forandringsproces på HSI, der skal tilpasse

både organisationen og de fysiske rammer, så de bedre afspejler fremtidens

patientforløb. I løbet af 2010/2011 vil der blive gennemført en række

funktions- og strukturændringer samt ombygninger, nyindretninger

og fysiske rokader. Det kommer til at berøre alle afdelinger på en eller

anden måde. 2010 bliver et forandringens og udviklingens år. Det bliver

spændende – men også udfordrende. Vi får i hvert fald fortsat brug for det

samme engagement, professionalisme og gå på mod, som HSI har stået for

i de foregående år.

Hvilke ændringer står vi overfor?

• ny visitation af medicinske patienter pr. 1. marts 2010

• Byggestart Psykiatriens hus på Falkevej (forår 2010)

• ny knoglestue og CT-scanner på radiologisk afdeling 1. maj 2010

• etablering af akutklinik pr. 1. september 2010

• ny operationsafdeling med ekstra flowstue og ny sterilcentral

pr. 1. september 2010

• igennem hele året vil der ske udskiftning af vinduer, tage og isolering

samt andre vedligeholdelsesarbejder flere steder i huset

2 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

indhold

Motionstid i GO . . . . . . . . . . . . . 03

Dansen om DDKM . . . . . . . . . . 04

Nytårskur 2009/2010 . . . . . . . . 06

Overgaard på overdrevet . . . 08

Strategibobler til kaffen . . . 10

Besøg i Center of

Excellence . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12

HSIden sidst & Kort nyt . . . . 14

Jubilæer & journalbøffer . . . 15

FORSIDE: leder af Cognitive neuroscience

research Unit, Morten overgaard, har modtaget

12,5 mio. kr. fra eU til et hjerneforskningsprojekt.

læs portrætartikel om den ambitiøse

forsker på side 8.

FOTO: hans Martin Pedersen


Motionstid i GO

tre gange om ugen indbyder Lisbeth Kjær kollegerne til

7 minutters pausegymnastik .

Der står rester af brunsvigere og rundstykker

på bordet i personalerummet i GO. Et par af

de medarbejdere, som efterhånden dumper

ind i lokalet kommenterer kagen: “Hvem gi’r,

er der nogen der har fødselsdag?” Men ingen

rør den, for det er efter formiddagskaffetid. Ja,

faktisk er det tid til et pusterum nu! Og kagen

til trods, så ville Chris McDonald sikkert have

været stolt, hvis han havde været indpisker

her. Men ham den superfitte hurra-råber har

de nu slet ikke brug for, for de har Lisbeth

Kjær. Lisbeth Kjær er serviceassistent i afdelingen

og tre gange om ugen står hun for syv minutters

pausegymnastik for kollegerne – som

i dag, hvor 12 af hendes kolleger får både sved

på panden, gode grin og afslapning. Pausegymnastikken

blev indført i afdelingen efter

at Lisbeth Kjær sidst på sommeren i 2009 kom

glad hjem og fortalte om den gode pausegymnastik,

som var indlagt i programmet på et

kursus i Region Midtjylland. Kort tid efter fik

hun på venlig vis præsenteret pausegymnastikken

som en ny opgave af chefjordemoder

Ann Fogsgaard. Og nogen træls opgave er det

bestemt ikke, for efter hvert pusterum får Lisbeth

positive tilkendegivelser fra kollegerne.

- Folk er så positive og synes det er alletiders,

siger Lisbeth med et tilfreds smil.

Den dybe vejrtrækning – nu også i kaffestuen

Lige nu er der opvarmning med gang på stedet

på programmet.

- Kom så, større og større skridt, og i takt,

Hanne! lyder det fra Lisbeth Kjær med myndig

gymnastiklærerstemme, som dog hurtigt bliver

afløst af et grin til kollegaen, der vist har

hørt netop denne formaning en del gange før.

Deltagerne – serviceassistenter, sygeplejersker,

sekretærer, jordemødre og afdelingssygeplejersken

– får sved på panden efterhånden

som øvelserne bevæger sig videre til høje

knæløft og støvledans – “kun for dem under

Daglig pausegymnastik bringer kollegerne på GO tæt sammen.

50!”, bliver der sagt. En klokke ringer og en af

deltagerne piler ud til en af de vordende mødre,

som sikkert også har sved på panden lige nu.

- Og så kommer de dybe vejrtrækninger.

Det er det sværeste, siger Lisbeth Kjær.

Ja, og det er netop dét, vi beder de fødende

om! kommenterer én, mens de andre med

lukkede øjne koncentrerer sig om det dybe

åndedrag. Snart er tiden gået, men at dømme

efter de glade ansigter, så er de syv minutters

aktive pause givet rigtig godt ud.

AF dorTe hAngsT

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 3

FOtOS: HaNS MartIN pEDErSEN


Store Uddannelsesdag:

dansen om DDKM

Den Danske Kvalitetsmodel var omdrejningspunktet for Store Uddannelsesdag, der var

præget af et stort engagement og et ganske underholdende program .

To kvinder iført festlige kjoler og headset-mikrofoner

smyger sig elegant op på scenen. Der er

en livlig summen i salen. Det er Store Uddannelsesdag

og medarbejderne fra RSI er samlet

i Medborgerhuset i Silkeborg. Den Danske

Kvalitetsmodel (DDKM) er på programmet, og

umiddelbart lyder det ikke specielt festligt, men

de to værter signalerer, at det skal være sjovt, det

her. Som invitationen til Store Uddannelsesdag

havde lovet, skal vi lære at “danse standarddans”

med Den Danske Kvalitetsmodel.

Aktiv deltagelse

Havde man frygtet at dagen stod på lange

taler og tørre oplysninger, tog man altså

grueligt fejl, for vores værter fra Center for

kvalitetsudvikling har tydeligvis gjort sig meget

umage med at engagere medarbejderne

aktivt i deres “show”. Programmet kører i højt

tempo, og der skiftes mellem korte oplæg,

indbyrdes snak/refleksion, videoklip, leg og

motivationsøvelser.

Først skal det handle om forventninger til

dagen og forudgående viden om DDKM. Alle

bedes skrive tre positive og tre negative forventninger

til dagen på blå og røde lapper og

hænge dem op på opslagstavler. Derpå er der

indbyrdes snak om DDKM ud fra spørgsmålskort.

De mere lærenemme kan senere blive

belønnet ved at tippe en 13’er – får vi at vide.

4 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

Ikke en spændetrøje men et redskab

Så kommer den tykke blå bog frem – den med

alle standarderne. Cheflæge, Lisbeth Kallestrup,

går op på scenen og slår en tilfældig standard

op. Hun forklarer de fire trin, som standarderne

er bygget op omkring. De første to trin handler

FOtO: JørN GaDE


om udarbejdelse og anvendelse af retningsgivende

dokumenter. Trin 3 og 4 handler om

kvalitetsovervågning og –forbedring.

- Alle fire trin er vigtige for at opnå et

godt resultat, når vi skal akkrediteres i 2011,

fastslår Lisbeth.

– Vi skal leve op til kravene, men det er

vigtigt, at vi ikke ser standarderne som en bureaukratisk

spændetrøje, men som et redskab,

som skal hjælpe os med at levere og dokumentere

høj kvalitet.

De gode erfaringer

Dernæst handler det om, hvordan standarder

fungerer i praksis, og hvilken nytteværdi de har.

Vi ser et videoklip om en patient, som skal igennem

et kompliceret undersøgelses- og behandlingsforløb.

Dermed er der lagt op til diskussion

om, hvordan standarder kan være med til at sikre

hensigtsmæssige patientforløb. Videre ser vi klip

med udviklingssygeplejersker, læger og andre

sundhedsprofessionelle fra Sygehus Sønderjylland,

der udtaler sig om deres erfaringer med akkreditering.

De fremhæver bl.a. at standarderne

gør kvalitetsarbejdet mere systematisk og ensartet.

Standarderne gør det også muligt at være på

forkant og iværksætte forbedringer i god tid.

Der bliver også vist et videoklip om de udfordringer,

der kan være med at motivere medarbejdere

til forandring. Det kan eksempelvis

være svært at engagere nogle læger, der først og

fremmest ser kvalitet, som noget der afgrænser

sig til selve behandlingen. Denne udfordring er

udgangspunkt for de videre øvelser, der handler

om dynamikken i forandringsprocesser.

Det er ved at være tid til frokost i Silkeborg,

og personalebladets udsendte får en køretjans til

Hammel med chefsygeplejerske Anne Just. For

Store Uddannelsesdag bliver naturligvis også

afholdt i Hammel, hvor det samme program

bliver kørt af andre, lige så dygtige værter, der

ligeledes er fra Center for kvalitetsudvikling.

Vi når frem lige da direktør Lars Dahl

Pedersens indtager podiet i Multisalen.

En opgave for hele organisationen

Lars lægger bl.a. vægt på, at forberedelserne

til akkreditering af HSI ikke kun er en opgave

for vores ellers meget kompetente

kvalitetsmedarbejdere. Det er en

fælles opgave for hele organisationen,

og det skal ind under huden hos

alle ansatte. Motivationen hos vore

fagprofessionelle ligger lige for: Vi

gør det for at sikre en høj kvalitet i

behandlingsforløbene og for at sikre

bedre overgange mellem aktørerne i

sundhedsvæsenet. Men det skærper

også kravene til, at vi langt mere systematisk,

end det er tilfældet i dag,

får beskrevet bedste praksis og også

får dokumenteret, at vi anvender

den til gavn for patienterne.

Energi til forandring

Ligesom i Silkeborg, handler det i Hammel

heller ikke kun om standarder, og hvad de

kan bruges til, men også om hvordan man

kan skabe energi i forandringsprocessen. Med

en række øvelser, hvor en stor gruppe bliver

involveret i et eksperiment, mens resten

sidder som iagttagere, blev det illustreret,

hvilke mønstre der er i menneskers reaktion

på forandring. Det sætter nogle tanker i gang

omkring, hvor man selv hører til – blandt de

visionære og iværksætterne eller blandt de

mere konservative og skeptikerne. Eller er

man pragmatiker som de fleste.

Dagen i Hammel slutter med Anne Justs

opfordring til at tage dagens oplevelser med

sig i det videre arbejde med DDKM og danse sig

ud af salen. På vej ud taler Under Kitlen med

afdelingssygeplejerske Birgit Haahr om hendes

indtryk af arrangementet.

- Det var over al forventning, udbryder

Birgit.

- Jeg troede, at vi bare skulle sidde og få oplysninger

om standarder, men det var meget

mere inspirerende. Værterne var dygtige og

havde en meget fin vinkel på motivation og

energi. Det bedste i programmet var, at der var

en del øvelser, hvor man selv var aktiv. Og så

synes jeg, at gevinsthjulet er et godt redskab,

som jeg vil arbejde videre med.

AF rAdoMir glUhoviC

ddKM bygger på et sæt fælles standarder

for sundhedsvæsenet, som har

til formål at:

• skabe bedre og mere sammenhængende

patientforløb

• fremme udviklingen af den kliniske,

organisatoriske og patientoplevede

kvalitet

• dokumentere og synliggøre kvaliteten

i sundhedsvæsenet

• forebygge fejl, som koster liv, livskvalitet

og ressourcer

hsi har netop gennemført basisvurderingen,

som er den første systematiske

evaluering af i hvilken grad, der leves

op til akkrediteringsstandarderne.

Akkreditering af hospitaler i region

Midtjylland finder sted i perioden

marts-juni 2011.

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 5


NYTÅRSKUR

2009/2010

Fredag d . 8 januar var

Hospitalsledelsen vært

ved den årlige nytårskur

for alle HSI medarbejdere .

Overgangen til det nye år

blev markeret med festlige

snacks, optimistiske taler

– og en nytårsknallert .

Trods det internationale udvalg på buffeten

med lækre hors d’oeuvres, petit fours, tortillas,

salsa og pizza var der god midtjysk humor og

(dansk) hygge med kollegerne.

Bent Hansen havde trodset snedriverne og

var mødt op til arrangementet, der foregik i

Året der gik

om end lidt sent, skal vi her i 2010’s første

udgivelse af Under Kitlen, lige have et

tilbageblik på 2009, som var et begivenhedsrigt

år. her er nogle hovedtræk fra

2009 i kronologisk rækkefølge:

Kantinen. Bent havde mange rosende ord til

HSI, og han indledte sin tale med at takke for

vores indsats 2009, som han kaldte for “hammergod”,

idet vi kom ud af 2009 med både

høj profil og produktivitet, som vi jo også er

blevet anerkendt for, da vi blev kåret til Nr. 1 i

produktivitet i Danmark.

Bent fortalte også, at HSI har et utrolig

godt image, senest vist i den landsdækkende

patienttilfredshedsundersøgelse.

Der var dog også fokus på en udfordrende

fremtid med økonomisk stramhed og begrænsninger

samtidig med, at vi skal udvikle

nye behandlingsformer og teknologi samt

øge kvalitet og patienttilfredshed.. Bent var

dog sikker på, at vi nok skal holde den faglige

profil, og når vi først får vores anlægsprojekter

til at rulle, bliver vi også klar til at løfte de

opgaver, der forventes af os – med styring af

• nytårskur (januar)

• hl fik egen blog (marts)

• ny Mr-scanner (marts)

• Forskningssymposium (marts)

• nyt strategikort (marts)

• ny elektronisk patienttilfredshedsundersøgelse

(maj)

• Produktivitetsfejring (maj)

• ny cheflæge (juni)

6 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

Lars og de 2 stærke kvinder (red.: Anne Just og

Lisbeth Kallestrup).

Da Anne Just bad Bent Hansen om at uddybe,

hvad det betød, at vi skulle udvikle og

samtidig acceptere strammere rammer, fortalte

han, at der i 2010 fra Region Midtjyllands side

ikke er mulighed for ekstra bevillinger. I 2010

skal alle hospitaler sørge for at holde styr på

økonomien.

Bent afsluttede sin tale med ordene: Hold

fast i optimismen. Rammerne udefra bliver

strammere, og én ting er sikkert: Det nye år

bliver i hvert fald arbejdsomt!

Vores egen hospitalsledelse var også på

“talerstolen”, og Lars Dahl Pedersen lagde ud

med at informere om de mange opgaver og

udfordringer, vi står overfor i 2010. Han fortalte

bl.a., at Regionsrådet har været fuldstændig

klare i spyttet. Vi ved, hvad der forventes af os,

• nePo (juni)

• hjertekonference (juni)

• rundbold-pokalen tilbage til rsi (for

hospitalsadministrationer i rM) (juni)

• Yngre læger kårer for 3. gang Medicinsk

Afdeling til bedste uddannelses afdeling

(august)

• nye ambulatorier på rhn (august)

• ddKM standarder (august)

FOtOS: raDOMIr GLUHOvIC


og vi ved hvor mange penge, vi har til rådighed

til at løse vores opgaver. Vi har fået 30 mio. kr.

til at bygge om, så de fysiske rammer bedre kan

passe til de opgaver, vi skal løse, og en af ændringerne

er, at vi skal have reduceret antallet

af sengestuer, så vi kan få øget den ambulante

aktivitet.

Vi er i fuld gang med at få planlagt de

interne rokader, der bl.a. medfører, at vi kan

rykke ind i den gamle psykiatribygning.

Lisbeth Kallestrup overtog talerstolen efter

Lars, og hun indledte med at fortælle, at hun

søgte stillingen som cheflæge på HSI, fordi

hun ønskede at blive en del af fællesskabet i

en hospitalsenhed, der er kendt for høj faglig

kvalitet og modet til at gå nye veje.

Lisbeth roste medarbejderne i både Silkeborg

og Hammel for at være brusende og

brændende for det meningsfulde arbejde i det

samarbejdende sundhedsvæsen. Hun takkede

samtidig for den store vilje til også at gå nye

veje og arbejde med ting, der er tidskrævende

og nogle gange svære, som f.eks. Den Danske

Kvalitetsmodel (DDKM), som var emnet på

Store Uddannelsesdag.

Cheflægen lagde megen vægt på, at vi skal

være gennemsyret af at tænke i patientforløb,

og at det skal afspejles i vores indretning,

service, organisation m.m. Vi skal tænke på

• AKU: 7,4 stjerner ud af 10 mulige = rM’s

højeste score (august)

• ilM (august)

• Coe fik eksperttænketank (august)

• 2. fejring/medaljeoverrækkelse for danmarks

mest produktive hospital (august)

• Flowstue byggestart (september)

• Parat med elektroniske genoptræningsplaner

(september)

tværs, se muligheder for koordination og sammen

skabe fremtidens sundhedsvæsen.

Lisbeth konkluderede, at vi på HSI har en

vinderholdning, og at vi ikke sætter os i nogen

offerrolle på trods af de mange ændringer og

udfordringer, vi er blevet udsat for – og stadig

har i vente. Vi er gode til at værne om hinanden

(ifølge Arbejdsklimaundersøgelsen), vi vil

udvikling frem for stagnation og mest af alt,

vil vi patienterne det bedste nu og i fremtiden.

Anne Just afsluttede talerækken. Hun

kunne naturligvis tilslutte sig sine to hospitalsledelses

kollegers udtalelser og konklusioner,

og hun glædede sig samtidig over HSI’s

velvilje, realitetssans, omstillingsparathed

samt optimisme over for akutplanen 2007-08,

som endnu ruller ud over vore huse.

Vi har bevist, at vi kan, og selvom tingene

sker hurtigt, har vi indrettet os efter det, og vi

har lært at udvikle, mens vi går vejen. Nogle

gange er vi nødt til at sætte turbo på og løbe.

Nogle gange går det så stærkt, at vi snubler,

men vi rejser os igen, og vi har tilgivelse over

for hinanden, når vi fejler.

Godt Nytår!

AF sUsAnne MosgAArd gUldhAMMer

• sammedagsudredning (september)

• silkeborg populært valg hos læger

under uddannelse (september)

• september – resultat af AKU (september)

• oprettelse af influenza-afsnit (september)

• 12,5 mio. fra eU til hammel forskningsprojekt

v/Morten overgaard (oktober)

• rsi kantinen introducerer: Take away

for ansatte (oktober)

• Tidlig artrit-klinik (november)

• vikarbooking på speechmax (november)

• store uddannelsesdag (Tema: ddKM)

(november)

• lUP (december)

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 7


FOtO: HaNS MartIN pEDErSEN

Overgaard på overdrevet

Han har altid bevæget sig derud, hvor andre ikke kan følge med og kan ikke forstå, når

folk betegner et emne som højtravende . Morten Overgaard, leder af CNrU på Hammel

Neurocenter, fortæller om, hvordan neuropsykologien blev hans faglige felt .

Morten Overgaard er kun 33, men har nået

meget af det, som mange først når, som let

aldrende professorer. Allerede i 7. klasse vidste

han, at det var psykologi eller filosofi han

ville studere. Han er tidligere medredaktør på

et radioshow om surrealistisk humor, evigt

og umætteligt nysgerrig og ifølge skolekammeraterne

skæbnebestemt til at ende som skør

professor, der forsker i noget, han kun selv

forstår. Og ifølge hans kone ude af stand til at

forstå – og respektere – “almindelige” sociale

hierarkier, men mere om det senere.

Derud hvor andre

ikke længere kan følge med

Morten Overgaard kommer ikke fra syv generationer

af universitets-überintelligens, og

som den første akademiker i familien var det

8 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

da heller ikke nødvendigvis fagene i skolen

som havde den største interesse:

- Jeg var ikke drengen, der kunne svare på

alt; jeg var ham, der lavede underlige tegneserier.

Jeg har altid fundet et eller andet, som

efter min egen definition var spændende og så

dyrket det helt ud i der, hvor ingen andre kunne

følge med længere. Jeg var tegneserienørdet

og kreativt nørdet – og var jeg blevet udsat for


at skulle spille fodbold, så var jeg sikkert kommet

til skade både fysisk og formentlig også

psykisk, fortæller han med et grin.

Interessen for det skarpt afgrænsede og meget

specialiserede har fulgt Morten Overgaard

hele livet. Det har givet muligheder, men har

også ført en slags faglig ensomhed med sig:

- Jeg har altid ledt efter en mentorskikkelse

og et fagligt fællesskab, men det har været

svært at finde. Egentlig er det altid endt sådan,

at jeg har været den, der skabte det miljø, som

jeg selv ledte efter. Sådan er det også i dag,

fortæller han.

Svaret dukkede op mellem

Østerport og Vesterport

Men nu tilbage til det tidspunkt, hvor Morten

Overgaard stadig ikke havde fundet det helt

rette faglige felt. Han var startet på psykologistudiet

på Københavns Universitet, men

manglede håndfast evidens. Så en dag i 1997 – i

S-toget mellem Østerport og Vesterport – dukkede

svaret så op:

- Jeg var blevet interesseret i neuropsykologi,

og jeg husker meget præcist, at jeg sad

der i S-toget og læste “The Conscious Mind”

af den amerikanske filosof David Chalmers.

Hans opfattelse af bevidsthed og beskrivelse

af, hvorfor man aldrig vil kunne forstå

bevidsthed. Med kendte redskaber formulerede

han præcist det, jeg var interesseret i,

og jeg vidste med ét, at det var den retning,

jeg ville gå i.

Studerede hos excentrisk

amerikansk professor

Senere tog Morten Overgaard – nok nervøst

men med karakteristisk mangel på benovethed

– på en konference kontakt til samme Chalmers

og spurgte, hvornår han skulle komme over

og studere hos ham i Arizona. Det blev til et

længere ophold, hvor han dog kun mødte den

ekstremt excentriske professor et par gange:

- Begge gange smadrede han fuldstændig

det, jeg havde lavet, men der blev dog to gode

artikler ud af det, fortæller Morten Overgaard

med et lille, tilfreds smil.

Og selvom Morten Overgaard nok mener,

at hans ph.d. studerende om mange år vil

kunne fortælle pudsige historier om ham, så

bliver det aldrig på Chalmers-niveau:

- Han havde stakkevis af bøger overalt, og

havde for vane at klæbe interessante artikler

op på væggene på toilettet, så han ikke spildte

tiden. Det kunne jeg nok ikke selv finde på,

men på en eller anden måde kan jeg godt

forstå tankegangen, siger Morten Overgaard

med et grin.

Når sandheden kommer

fra en dalrende fulderik

Forsikringen mod at udvikle den grad af

faglig optagethed er familielivet med Rikke,

der også arbejder på Hammel Neurocenter, og

deres 2 børn.

- Hvis jeg ikke havde min familie, hus og

have, som kræver opmærksomhed, så ville

»Hvis en professor

udtaler sig om

noget, så er det

rigtigt, men hvis

de samme ord

kommer fra en dalrende

fulderik, så

er de pludselig ikke

sande længere.«

jeg sikkert forsvinde ind i forskningen, som

jeg gjorde, da jeg var ung. Det var fint i en

periode – ligesom det er at bo på et kollegium

for en tid, men det var også godt at det holdt

op, fortæller han. Men faget og forskningen

fylder om end ikke 24 timer i døgnet, men så

noget der ligner:

-Det er der hele tiden, og det er et valg, jeg

har taget. Jeg har valgt, at det gerne må fungere

på den måde. Derfor behøver jeg heller

ikke at gå rundt omkring mig selv og drikke

tyve kopper kaffe inden jeg skal i gang. Jeg

diskuterer mit fag både tidligt og sent, og har

svært ved at forstå, når folk betegner et emne

som langhåret eller højtravende.

På samme måde er det for Morten Overgaard

meget svært at forstå den hierarkiske indgang,

som er styrende i mange sammenhænge:

- Jeg undrer mig over folks opfattelse af,

hvad der er rigtigt og forkert. Hvis en professor

udtaler sig om noget, så er det rigtigt, men

hvis de samme ord kommer fra en dalrende

fulderik, så er de pludselig ikke sande længere.

Derfor har jeg mange gange trådt over

grænserne for, “hvordan man opfører sig” i en

sådan hierarkisk opdelt verden. Det er ikke

altid noget man får venner på, men jeg har en

grundlæggende overbevisning om, at ting nok

skal gå!

AF dorTe hAngsT

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 9


I ra har man valgt en spændende tilgang til

implementeringen af Hospitalsenhedens strategi .

Strategibobler til

AF sUsAnne MosgAArd gUldhAMMer

I kaffestuen på Radiologisk afdeling hænger

der farverige “bobler” ned fra loftet – i 5 forskellige

farver, og bordskånerne på kaffebordet

er laminerede print af HSI’s strategibobler. På

opslags¬tavlen, som afdelingen bruger som

*Kaizen-tavle, hænger der endnu en farvet

boble i øverste venstre hjørne. Hele kaffestuen

er gennemsyret af “strategi-stemning”.

Overradiograf Peter Bech Madsen fortæller,

at man i forbindelse med at få implementeret

HSI’s strategi i RA har dannet en (styre-)gruppe

af både ledere, tillidsrepræsentanter og personale,

der sammen skal forsøge at få synliggjort

strategien for samtlige medarbejdere i RA.

I syv uger skal vores kaffestue være

“strategi-pyntet”, og vi i strategigruppen har

udvalgt de for RA syv vigtigste “bobler”, som

hver skal hænges op på Kaizen-tavlen en uge

ad gangen, fortæller Peter. Ugens boble/emne

skal ligeledes diskuteres ved alle møder. Og

medarbejderne bedes kommentere ugens

emne samt evt. sætte en kommentar op på

opslagstavlen, og på denne måde tilegne sig

viden og tage ejerskab for strategien.

Vi valgte denne særlige metode, fordi tingene

ikke altid skal gøres på den sædvanlige

10 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

måde med et kursus, hvor man river en dag

ud af kalenderen og henholdsvis i plenum

og i grupper snakker om strategi for blot at

vende tilbage til “rutinen” igen dagen efter.

På denne alternative måde er strategien allerede

en del af hverdagen – og er således ikke

til at komme udenom!

Kamikaze på Kaizen-tavlen?

Hvordan er det så gået med hele denne

sprudlende og spændende tilgang til implementering

af strategien? Er der kommet en

konklusion? Har RA nu formuleret deres egen


kaffen

strategi? Hjalp det med bobler i loftet, på kaffebordet

og ugens emne på Kaizen-tavlen? – Eller

blev det i stedet til Kamikaze på Kaizen-tavlen

(for nu at holde os til det japanske)?

Alle de søsatte skibe er endnu ikke nået

helt i havn, men strategiprocessen er jo også

en dynamisk og on-going størrelse, som skal

kunne ændres og tilpasses løbende med de

udfordringer, der altid dukker op. I Radiologisk

afdeling bruger vi stadig strategiboblerne

f.eks. til kurser – for at få defineret,

hvad RA vil rent strategisk, fortæller Peter

Bech Madsen.

* Kaizen: Japansk ord sammensat af kai, som betyder at ændre, og zen, som betyder at forbedre.

På dansk oversættes Kaizen til: kontinuerlige forbedringer. implementering af lean princippet

“kaizen” centrerer sig om brugen af kaizen tavler og afholdelse af forbed ringsmøder.

Strategiprocessen er derfor hverken glemt

eller gemt til senere. Den kører stadig – om

end på lavere blus end først tiltænkt. Der er vel

også grænser for, hvor mange bobler, man kan

have hængende fra loftet?

Uanset om strategiprocessen endnu ikke er

nået i mål (men det skal den nok komme, lover

Peter), så er det i hvert fald en spændende og

anderledes måde at implementere nye tiltag,

processer og arbejdsredskaber på, som bestemt

også kan bruges i mange andre henseender

end til strategiprocesser. Tak til RA for inspirationen

– og held og lykke med konklusionen.

hsi’s to overordnede formål med

strategikortet er:

• At kommuniere og konkretisere den

overordnede strategi: det excellente

patientforløb til alle medarbejdere

på hsi med henblik på at skabe fælles

retning i den daglige praksis

• At kunne vurdere graden af målopfyldelse

løbende i forhold til de

enkelte indsatsområder

det overordnede strategikort for

hospitalsenheden silkeborg definerer

rammen for de afdelings specifikke

strategikort. Afdelingerne kan på baggrund

af det overordnede strategikort

lokalt udvælge indsatsområder, som

man vil arbejde målrettet med.

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 11


12 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

Overlæge Lone Deibjerg præsenterer Center of Excellence-funktionen SDU

(Samme Dags Udredning) for regionsformand Bent Hansen og sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen.


Besøg i

CEnTER OF ExCEllEnCE

Den 11 . november 2009 fik regionshospitalet Silkeborg

besøg af region Midtjyllands regionsrådsformand Bent

Hansen og Sundhedsdirektør Leif vestergaard pedersen,

som skulle på rundvisning i Center of Excellence .

Fokus denne dag var på kortere ventetid for

hjertesyge og en ny klinik for gigtpatienter, som

lider af følgesygdomme til gigten. Begge emner

er nye tiltag, som er en del af RSI’s nye Center of

Excellence funktion på det medicinske område.

Hjertepatienter undgår

lange undersøgelsesforløb

Overlæge Lone Deibjerg præsenterede Center

of Excellence-funktionen på hjerteområdet,

som også kaldes SDU (Samme-Dags-Udredning).

Lone kunne bl.a. berette, at det i denne

klinik er muligt for den praktiserende læge

at få patienterne ind til en hurtig ambulant

hjerteudredning inden for få dage. Herved kan

mange akutte indlæggelser undgås, og RSI

kan leve op til Sundhedsstyrelsens nye krav til

ventetiden for hjertepatienter.

Der tilrettelægges et individuelt udredningsforløb

for hver enkelt patient, som

tilstræbes udført på én dag, fortalte Lone. Mange

patienter gennemgår således både lægesamtale,

røntgenunder søgelser, ultralyd af hjertet,

blodprøver, lungefunktionsundersøgelse og

belastningstests samme dag. Vi afslutter med en

behandlingsplan evt. planlægning af Hjerte-CT

eller Hjerte MR-undersøgelse – med kort ventetid.

Det er effektivt, og det sparer patienten for

et forløb med mange ambulante besøg eller en

indlæggelse. Samtidig sparer vi uhensigtsmæssige

papirgange og mange forskellige læger, der hver

især skal sætte sig ind i patientens sygdomshistorie.

Tidlig og effektiv behandling af

følgesygdomme til gigt

Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen

fra Medicinsk Afdeling skulle præsentere

Tidlig Artritklinik, hvor vi som noget nyt i

undersøgelses- og behandlingsforløbet sætter

fokus på, at gigtpatienter har øget risiko

for at udvikle en række følgesygdomme.

Det drejer sig om hjertesygdom, nedsat

lungefunktion, og knogleskørhed. Gennem

et specialiseret forløb kan vi sikre en tidlig

diagnosticering, en tidlig indsats af den rette

behandling, hvorved man opnår en bedre

effekt af den samlede behandling, fortalte

Torkell.

Rundvisningen varede ca. en time, og vi fik

god mulighed for at besvare spørgsmål samt at

vise vores regionsrådsformand og sundhedsdirektør,

hvorledes vi har udviklet strømlinede

patientforløb ved omstilling fra stationær

til ambulant virksomhed og omlægning fra

akutte medicinske indlæggelser til planlagte

forløb – som Center of Excellence jo går ud på,

fortæller projektleder for Center of Excellence

Kirsten Fog, der også deltog i rundvisningen.

Vi fik præsenteret, hvorledes patientforløbene

bliver strømlinet i et tæt samarbejde med

praksissektoren, borgeren og andre sektorer,

samt hvordan vi i Center of Excellence på

denne måde kan få opfyldt vores ønske om at

være de praktiserende lægers hospital.

Vi håber, at Bent Hansen og Leif Vestergaard

Pedersen fik besvaret deres spørgsmål

tilfredsstilende. Vi var i hvert fald stolte af at

kunne fremvise vores meget velfungerende

Center of Excellence, slutter Kirsten.

AF sUsAnne MosgAArd gUldhAMMer

Overlæge Torkell Juulsgaard Ellingsen fra Medicinsk afdeling præsenterer

gæsterne for Tidlig Artritklinik, hvor der fokuseres på gigtpatienters følgesygdomme.

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 13


Afdelinger administrerer egne intranetsider

i 2009 fik afdelinger mulighed for at udarbejde og vedligeholde egne

sider på hospitalets intranet. det er der en del afdelinger, der har

benyttet sig af, da det giver mere fleksibilitet og letter arbejdsgangene.

KorT nYT & HSIden sidst

Booking af mødelokaler

i 2009 blev der indført en ny procedure

for booking af mødelokaler. hvor det

tidligere altid foregik via chefsekretærerne

i ledelsessekretariatet, gælder

det nu kun for Mødelokale 1 og Mødelokale

2. Alle andre mødelokaler booker

man selv via outlook kalenderen.

Online bestilling

af vikarkoder

vi kan nu onlinebestille vikarkoder til til

dikteringssystemet speechmax. hvis

man eksempelvis skal bruge en vikarkonto

til en læge, der skal arbejde

på hospitalet i f.eks. 14 dage, kan

man gå direkte til ansøgningsskemaet

via hospitalets intranet

(under „selvbetjening“).

I næste nummer

overlæge Torkell Juulsgaard

ellingsen har sammen

med sygeplejerskerne og

sekretærerne fra reumaambulatoriet

i samarbejde

med iT-afdelingen

iværksat et projekt, hvor

patienter indtaster deres basisoplysninger

på en trykfølsom skærm, inden de ses af en læge.

Formålet er bl.a. at effektivisere patientforløbet.

I næste nummer af Under Kitlen følger vi op på, hvordan

det er gået med det innovative forsøg.

14 | under kitlen nr. 01 / 2010 | Hospitalsenheden Silkeborg

Stafetten skipper

en omgang

Under kitlens staffet, hvor vi

fortæller om, hvad vores kolleger

fra forskellige faggrupper egentlig laver

til dagligt, udebliver i denne omgang. i sidste

nummer var det diætisterne, der fik staffetten fra

bioanalytikerne. det kunne af forskellige grunde ikke

gennemføres til denne udgivelse, men vi lover at stafetten

vender stærkt tilbage i næste nummer.

Glade hotelgæster på RSI

nogle af de mest tilfredse hotelgæster i det midtjyske

findes på regionshospitalet silkeborg. i efteråret

2009 gennemførte region Midtjylland en patienttilfredshedsundersøgelse

af alle patienthoteller i

regionen. hele 69 procent svarede, at deres samlede

indtryk af opholdet på Patienthotellet i silkeborg var

“enestående”. dermed præsterer det lokale patienthotel

det bedste resultatet i regionen.

Vil du videreuddannes?

du har nu mulighed for at søge støtte

til videreuddannelse fra hospitalets

videreuddannelsesspulje for

2010/2011. Ansøgning skal sendes på

et ansøgningsskema og fremsendes

til egen afdelingsledelse. deadline for

ansøgning er torsdag den 25. marts

2010. Ansøgningsskemaet finder du på

intranettet under Uddannelse.


RHn til neurokonference i Wien d. 21/3

et hold forskere og udviklere fra rhn drager til Wien, hvor den 6. verdenskongres for neurorehabilitering

bliver afholdt 21.-25. marts 2010. Programmet består af foredrag, symposier og

workshops om klinisk praksis og forskning af verdens førende eksperter. Flere af forsknings- og

udviklingsmedarbejdere fra rhn bidragerer med postere og foredrag om den aktuelle forskning

og udvikling på rhn.

HSIden sidst

Jubilæer

Vi ønsker tillykke til…..

Sumiyo Konoshita, Sygeplejerske på H1 fejrede sit

25 års jubilæum den 21. november 2009.

Vivi Borup Andreassen, Bioanalytiker kunne fejre

sit 40 års jubilæum den 1. februar 2010.

Pia Salomonsen Heumann, Afdelings bioanalytiker

har 25 års jubilæum den 15. marts 2010.

Christian Lysdahl Simonsen, Afdelings bioanalytiker

fejrede sit 40 års jubilæum den 15. september 2009.

Bithe Kjeldsen, Bioanalytiker blev 25 års jubilar

den 15.marts 2009.

Jette Kodfoed Nielsen, Bioanalytiker underviser

havde 25 år jubilæum den 1. august 2009.

Journalbøffer

Så må lægen da holde fingrene for

sig selv…….

TED-strømpe (støttestrømpe)

taget af venstre ben, da

den forårsager smerte i lægen.

- og hvis patientens tilstand

havde været ustabil?????

Patientens tilstand har været

bemærkelsesværdig stabil,

og hun har kun taget 20 kg. på,

i løbet af de sidste 3 dage

Den bedste medicin må

være lægeskift

Patienten kommet pga. voldsomme

smerter efter telefon -

samtale med læge.

Det skulle jo være så moderne

med en “power nap” i pauserne……

Kan ikke sove på venstre side,

men er ikke generet af dette på

sit arbejde.

Prøv alternativt at spise teskeer!

Er begyndt at få små, blodige

spiseskeer i afføringen op til

femten gange dagligt.

Hospitalsenheden Silkeborg | under kitlen nr. 01 / 2010 | 15


nYe MedArBeJdere

ADMINISTRATIONEN

• Jannie Weiling, Lønkonsulent

• Ulla Brixen, AC-fuldmægtig

GO

• Anne-Maren Juhl, Jordemoder

• Christel Brøndum, Reservelæge

• Lisbeth Middelfart, Reservelæge

• Lise Hald Nielsen, Reservelæge

• Rikke Krogh, Reservelæge

G1

• Tine Glasscock, Afdelingssygeplejerske

HL

• Birgit Kjeldsen, Lægesekretær

HM

• Christina Christensen, Sygeplejerske

HT

• Maria Krarup Kristensen,

Neuropsykolog

• Mette Aggerholm Nielsen,

Neuropsykolog

H1

• Pernille Busk Lindholm,

Servicemedarbejder

• Thea Kristine Henriksen, Ergoterapeut

H2

• Anne Mette Holst Jensen, Sygeplejerske

• Jane Agerbæk, Social- og sundhedsassistent

Under Kitlen

UdKoMMer 4-5 gAnge årligT i 2300 eKseMPlArer/37. årgAng 2010

REDAKTIOnEn: hospitalsdirektør lars dahl Pedersen, ansvarshavende redaktør

sygeplejerske, næstformand i hMU, Birthe Mossin • Chefsygeplejerske Anne Just

Forskningssekretær lena Bjørn • sosu-assistent, tillidsrepræsentant, lotte

Christensen • Kommunikationsmedarbejder radomir gluhovic

REDAKTIOnEnS ADRESSE: Kommunikationsmedarbejder radomir gluhovic, lokal

2774, eller radogluh@rm.dk.

• Kirsten Sørensen, Fysioterapeut

H3/H4

• Karina Mandrup Frandsen,

Serviceassistent

• Louise Borup Sønderkjær, Sekretær

H5

• Helle Pedersen, Servicemedarbejder

• Jenny Salling Jensen, Ergoterapeut

• Linda-Maria Delgado Ortiz,

Ergoterapeut

• Sandra L. Mathiesen, Sygeplejerske

• Vijayatharsini Selvarajah,

Social- og sundhedsassistent

H10

• Jan Hede, Servicemedarbejder

HB1

• Kristina Camilla Rohde, Sygeplejerske

• Lerke Wahlgren, Sygeplejerske

• Tilde Lund, Fysioterapeut

KBA

• Henriette Yde, Bioanalytikere

KA

• Linda Pedersen, Sekretær

KO

• Amir Solaimani, Reservelæge, Kl. basis

• Anders H. Larsen, Medicinstuderende

• Jens Dalman, Reservelæge

• Lau Lind Petersen, Medicinstuderende

• Rosa Marie Andersen,

Reservelæge (stud. med.)

• Signe Møller, Medicinstuderende

• Stephen Ceerstrøm Christensen,

Medicinstuderende

• Søren Stoubye Blavnsfeldt, Reservelæge

• Tor Skibsted Clemmensen,

Reservelæge

KØK

• Teresa Østermark Nielsen,

Ernæringsassistent

• Lone Sole Mikkelsen,

Afdelingsøkonoma

MD

• Andreas Qvist Christensen,

Reservelæge

• Brit Møller, Reservelæge

• Hans Schmidt Rasmussen, Reservelæge

• Jannie Møller Krog, Lægesekretær

• Katrine Vistrup, Sygeplejerske

• Lars Andreas Holm Buren, Reservelæge

• Lene Juul Troelsen, Sygeplejerske

• Lise Qvesehl, Reservelæge

• Ljubica Andersen, Reservelæge

• Majbritt Leth Jensen, Lægesekretær

• Maria Lykkebjerg Ruth, Reservelæge

• Mikkel Malham Knudsen, Reservelæge

• Rosana Jeyaruben, Sygeplejerske

• Susanne Henne Gertsen, Reservelæge

• Thomas Kirk Østergaard, Reservelæge

• Tommy Povlsen, Servicemedarbejder

TEKST: dorte hangst, susanne guldhammer, radomir gluhovic · lAyOUT & TRyK:

datagraf A/s KORREKTUR: Chefsekretær Tine Kryger rystok · FOTO: hans Martin

Pedersen, Jørn gade, radomir gluhovic.

• Vibeke Machmüller, Ergoterapeut

MB

• Anders Boes, Fysioterapeut

MD

• Suzan Ulnitz Wessby, Sygeplejerske

M1

• Brith Rantzau Abildgaard, Sygeplejerske

• Maria Greve Svendsen, Sygeplejerske

• Naja Frølund, Sygeplejerske

M2

• Betty Mona-Lisa Pedersen,

Serviceassistentelev

• Mie Skov Hansen

• Milica Jevtic, Sygeplejerske

M3

• Anette Kjærsgaard, Sygeplejerske

M4

• Jytte Sloth Rasmussen, Sygeplejerske

• Lisa Hansen, Sygeplejerske

• Sigrid Hald Thygesen, Sygeplejerske

ND

• Marianne Gade Maagensen,

Sygeplejerske

NR

• Ulrich Rensch Seiersen,

Servicemedarbejder

Artikler og indhold i Under Kitlen er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med

redaktionens eller hospitalsledelsens holdning. eftertryk og omtale er tilladt med

angivelse af kilde.

More magazines by this user
Similar magazines