kattensvenner

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 

kattensvenner 

Nummer 3 • september 2012 

En dagligdag med 

liv&død 

Er dyrevelfærd 

i Danmark tom tale? 

Underskriftsindsamling: 

Gør øremærkning 

obligatorisk 

Også overfor katte 

Næstekærlighed

LEDER Af Michael Christiansen 

KattEns VEnnEr 3 2012 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen 

Kattens Værn 

Udkommer 4 gange årligt 

Oplag: 19.000 

ISSN 0902-9745. 

Deadline 

Materiale til Kattens Venner nr. 4 skal være 

os i hænde senest 30.09. 2012. 

Bladet udkommer primo december 2012. 

Layout og tryk 

Essens Kommunikation ApS. 

Indlæg 

Indlæg i Kattens Venner giver kun udtryk 

for indsenderens holdning. Redaktionen 

forbeholder sig ret til at redigere og forkorte 

indsendte artikler. Indsendt materiale returneres 

ikke. Bladet kan ikke tage ansvar for 

manuskripter med videre, som indsendes 

uopfordret. 

ansvarshavende 

Mogens Wilbert, Formand for Kattens Værn. 

redaktør 

Michael Christiansen, mc@kattens-vaern.dk. 

Eftertryk med kildeangivelse tilladt. 

Medlemsblad for dyreværnsforeningen Kattens Værn 


Nummer 3 • september 2012 

Forsidefoto: 

Henrik Nielsen 

02 

En dagligdag med 

liv&død 

Er dyrevelfærd 

i Danmark tom tale? 

Skal øremærkning 

være obligatorisk? 

Også overfor katte 

Næstekærlighed 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 

Chokerende! 

Som mange andre, der holder af katte, har 

vi de seneste måneder været chokerede 

over nyhederne om de voldsomme kattedrab 

ved Himmelev. 

Michael Christiansen, direktør 

Mogens Wilbert, bestyrelsesformand 

Et sygt menneske har fundet morskab i at aflive katte 

på snart sagt alle tænkelige bestialske måder. Hvad der 

er sket, vækker dyb afsky hos almindelige mennesker, 

og vi håber alle, at politiet med hjælp fra offentligheden 

kan finde gerningsmanden. 

For at hjælpe i denne sag, nedsatte Kattens Værns 

bestyrelsesformand en dusør på 5.000 kroner for oplysninger, 

der kunne føre til gerningsmanden. 

Efterfølgende har en anonym giver dækket dette beløb 

for Kattens Værn via en indbetaling på vores konto. Vi 

kender naturligvis giveren, og vi nærer en afgrundsdyb 

respekt for den omgående og konsekvente reaktion, 

giveren har udvist. På den måde har vedkommende 

både støttet Kattens Værn og givet sin uforbeholdne 

mening til kende gennem donationen. 

Tak endnu en gang. 

På det mere overordnede plan har Kattens Værn gennem 

sin deltagelse i Det Danske Katteregister været 

med til (igen) at fremsætte et forslag til ministeren om 

lovpligtig mærkning og registrering af alle ejerkatte. 

Som i tidligere tilfælde er svaret fra ministeriet vagt og 

inkonsekvent, og vi indleder derfor en underskriftsindsamling 

i samarbejde med flere andre organisationer 

i september. Indsamlingen bliver fulgt op af en 

længere artikelserie i en af de landsdækkende aviser. 

Mærkning af katte er et af vores vigtigste arbejdsområder. 

Mærkning er en sikring for katteejeren om, 

at katten kan hjælpes hjem igen, hvis den bliver væk. 

Samtidig bevirker mærkningen, at alle katteejere bliver 

sig deres ansvar bevidst. Vi ser det hvert år på vores 

internater, at katte bliver efterladt med vilje. Nogle 

gange endda i en transportkasse, så katten ikke har en 

jordisk chance for at klare sig selv, hvis ikke den bliver 

fundet. Med registrering vil det ikke længere være muligt 

på den måde at smide sit kæledyr ud. Et kæledyr 

er et ansvar, og obligatorisk mærkning vil give katten 

en betydelig bedre status i vores samfund. Vi håber, at 

I har lyst til at støtte underskriftsindsamlingen, som 

I blandt andet kan finde inde i bladet eller via vores 

hjemmeside. 

Alt i alt fortsætter vi vores arbejde ufortrødent, efter 

det økonomisk turbulente forår. Som beskrevet i sidste 

nummer er det jeres fortjeneste, at vi fortsat kan 

hjælpe kattene i hele landet, og vi er meget taknemmelige 

for den massive støtte, vi har oplevet fra jer her i 

foråret. Vi er godt igennem krisen, men vi er som altid 

afhængige af private donationer, så vi håber på jeres 

fortsatte støtte og på at I alle vil udbrede budskabet 

om, at et medlemskab af Kattens Værn er med til at 

gøre en forskel for kattene i Danmark.


Indhold nr. 3 2012 

04 Katteinspektørernes dagligdag mellem 

liv og død 

09 

En historie om liv, kæledyr og 

almindelig næstekærlighed 

12 En barsk historie... 

I hVErt nuMMEr 

10 Støt kattene 

11 Skyd på dyrlægen 

24 Nyt fra foreningen 

27 Lokalafdelingerne 

14 

14 Pelle flytter ind. Og ud. Og ind 

15 Start din egen indsamling 

Støt Kattens Værn på www.betternow.dk 

18 Underskriftsindsamling for mærkning 

af katte 

21 Nyt fra Den Danske Dyrlægeforening: 

Dyrlægepraksis kontrolleres af eksperter 

22 Dyrevelfærd i Danmark er tom tale 

26 Boganmeldelser 

nr. 3 september 2012 INDHOLD 

Kattens Værn · www.kattens-vaern.dk · www.katteregister.dk 03

Katteinspektørerne 

KatteinspeKtørernes 

dagligdag mellem 

liv 

04 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

& 

Jan Flesborg ved, at det er nødvendigt at aflive de uønskede killinger, men han er stærk fortaler 

for neutralisering af katte, så problemet med de uønskede killinger kan blive mindsket. 

”Men når andre ikke vil påtage sig ansvaret, er vi nødt til at gøre det,” siger han. 

død 

Katteinspektørerne hos Kattens Værn er en 

vigtig del af foreningens arbejde. De arbejder 

for at redde så mange katte som muligt, 

men en del af arbejdet består uundgåeligt i 

at aflive katte. Det er det store paradoks i et 

arbejde, der er båret af ildsjæle, der brænder 

for kattenes ve og vel.

Tekst og foto: Maria Skov 

Lidt solskin trænger ind gennem den låste 

gitterdør ved Kattens Værns lokaler på 

Frederiksberg, mens katteinspektør Jan 

Flesborg nøjsomt lægger et tæppe over et 

bur med en stor, gråstribet hankat. 

Han tager en killing ud af en transportkasse 

med erfarne hænder. Den får et 

lille prik i maven med sprøjten, og han 

doserer hurtigt den blå væske, inden han 

lægger killingen op ad dens to søskende. 

Ikke to minutter efter er det lille liv sovet 

ind. 

Jan Flesborg er chefinspektør hos Kattens 

Værn. Han har kørt i inspektørbilen i 

mere end 26 år, og han deler med otte 

andre inspektører den oftest tvivlsomme 

fornøjelse at tage sig af de uønskede 

katte, der er resultatet af det, han selv 

kalder menneskers mangel på at tage ansvar. 

Hvor ansvar i denne sammenhæng 

blandt andet er lig med neutralisering. 

- Når der ikke er andre, der vil tage det 

ansvar, må vi gøre det. Jeg ser altid katten 

i øjnene, inden jeg afliver den. Jeg mærker 

efter, at der ikke er andre alternativer. 

Jeg skal også kunne se mig selv i spejlet 

hver dag, siger Jan Flesborg. 

Det er den barske del. Aflivningerne. 

Som desværre er en nødvendighed, hvis 

ikke der skal blive tovligt mange herreløse 

katte i hele landet. To katte kan blive til 

20 på et par år, og det bliver hurtigt til 

uoverskueligt mange katte, der oftest ikke 

er hjem til. 

- Kattene kan ikke klare sig selv i naturen. 

Der er ikke mus og smådyr nok til, at de 

kan leve af det, og de vil altid søge hen, 

hvor der er mennesker. De fleste synes, 

det er hyggeligt at fodre lidt på en enkelt 

kat. Problemet opstår, når der pludselig 

er 15 katte, forklarer Jan Flesborg. 

Han lægger forsigtigt de tre døde killinger 

i en sort affaldssæk, som han lægger 

ud i en stor fryser, der jævnligt tømmes 

af et specialfirma, der sørger for korrekt 

kremering af de døde katte. 

Herefter fjerner han igen roligt tæppet fra 

buret i hjørnet. Den gråstribede hankat 

er under vurdering, og Jan Flesborg lagde 

tæppet over buret, for at katten ikke 

skulle blive utryg. 

Katteinspektørerne tager sig af cirka 

2300 sager med i alt 7000 katte hvert år. 

Sidste år blev 27 procent af sagerne til en 

genudsætning eller videreformidling via 

internatet. Ifølge Jan Flesborg er det en 

stigning over de 26 år, han har arbejdet 

for Kattens Værn. 

- Jeg synes, at kattene er knap så vilde, 

som de har været tidligere. Det gør det 

lettere at arbejde for genudsætning eller 

videreformidling, siger han. 

Jan Flesborg tager ikke de store armbevægelser 

i brug, når han fortæller om sit 

arbejde, men det er let at mærke, at han 

er glad for de fremskridt, der er sket. 

- I dagligdagen kan det være let at 

glemme succeshistorierne, men der er 

heldigvis mange af dem både i det små og 

i det store billede. Hvert år bliver mere 

end 30.000 katte mærkede med chip eller 

øremærke, og mange får også neutraliseret 

deres kat. Jeg tror, det er utopisk at 

tro, at vi nogensinde kommer problemet 

med herreløse katte helt til livs, men jeg 

synes, det går den rigtige vej, siger han. 

Katteinspektør Mette Wilstrup er kørt 

til Sydhavnen. Hun har parkeret katteinspektørbilen 

i gården ved et lejlighedskompleks, 

og hun går varmemesteren 

Kirsten Reenmers i møde med lommerne 

fulde af godbidder, der forhåbentligt kan 

lokke målet for turen tættere på. 

- Han er lige hernede, siger Kirsten Reenmers, 

mens hun peger mod nogle buske 

langs stien. 

”Han” er en lille sort og hvid hankat, 

der gennem længere tid har terroriseret 

lejlighedskompleksets beboere med natlig 

skønsang. Selvom mange af beboerne 

synes, den lille hankat er hyggelig at have 

i gården, vægter nattesøvnen højere, og 

Kirsten Reenmers, der er ansat i boligforeningens 

varmemesterkontor, har ringet 

efter Kattens Værn, så den lille fætter kan 

blive indfanget. 

- Han kom for første gang, da jeg kaldte i 

dag. Det har han ikke gjort før, siger hun. 

Kirsten Reenmers og hendes kollega har 

fodret hankatten weekenden over for at 

sikre, at han blev i området. Samtidig har 

de forklaret beboerne, at de ikke måtte 

fodre ham, for at sikre, at han er sulten 

nok til at lokke i en fælde. 

Men trods formaninger har mange af 

beboerne ikke kunnet stå for fristelsen, 

og hankatten er ikke voldsomt sulten, da 

Mette Wilstrup nærmer sig med godbidderne. 

Han er nysgerrig, og skal se, hvad der 

foregår, men så snart hun roligt rækker 

hånden ud mod ham, trækker han 

sig væk. Lægger sig et par meter derfra i 

en solstråle og ruller lidt rundt. Han er 

ikke ked af opmærksomheden fra både 

Mette Wilstrup, Kirsten Reenmers, og 

de mange beboere, der stikker næsen ud 

af vinduerne for at følge med i, hvad der 

sker. 

- Han er helt sikkert tam, men han har 

lært at være lidt forsigtig, siger Mette 

Wilstrup om den lile hankat. 

Hun henter en fælde, og alle holder 

vejret, mens hankatten forsigtigt lister 

derind. Men hankatten er en snu rad, og 

han er tydeligvis ikke ved at dø af sult, 

for halvvejs inde i fælden, krabber han 

sig baglæns ud igen. Og selvom Mette 

Wilstrup både forsøger med rigelige 

mængder tålmodighed og rejer, er han 

ikke til at lokke. 

- Jeg lader fælden stå et par timer. Vil du 

ikke holde øje med, om han skulle gå i 

den, og ringe til mig med det samme, 

hvis vi er heldige, siger hun til varmemesteren. 

Og Kirsten Reenmers er helt klar på 

at holde øje. Fælden må ikke stå uden 

opsyn i mere end et par timer, og Mette 

Wilstrup efterlader både skriftlige instruktioner 

på buret og et tæppe til at 

lægge over, så katten ikke bliver mere 

stresset end nødvendigt af at være fanget. 

Hvis han altså går i fælden. 

På vej mod bilen, spørger en stor pige 

Mette Wilstrup, hvad der skal ske med 

katten. 

- Jeg tager ham med, så han kan få sig 

et nyt, godt hjem. Han er meget tam, så 

han skal helt sikkert ind på internatet, 

forklarer hun til pigen, der begynder at 

græde lidt. 

- Det er bare fordi, jeg lige har vænnet 

mig til, at han var her, siger hun, mens 

hun tørrer en tåre væk med ærmet. 

Mette Wilstrup er vant til henvendelserne, 

og hun tager sig god tid til at tale 

med de beboere, der har spørgsmål til, 

hvad der skal ske med ”deres” kat. Hun 

lægger som de andre katteinspektører 

stor vægt på ærlighed omkring arbejdet. 

Og hvis folk ikke vil have en kat i deres 

område, men bare regner med at Kattens 

Værn kan verfe dem af et eller andet 

sted ude på landet, forklarer hun stille og 

roligt, at det – logisk nok – ikke kan lade 

sig gøre. 

- Så ville vi bare give problemet videre, og 

det forstår folk også godt, når man forklarer 

problematikken for dem, siger hun. 

Mette Wilstrup har været katteinspektør 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister 

05

Katteinspektørerne 

for Kattens Værn siden februar i år, og 

selvom hun ikke har kørt i inspektørbilen 

så længe, har hun mange års erfaring med 

at arbejde med kattene. Før hun blev 

ansat som inspektør, arbejdede hun i seks 

år på Frederiksberg-internatet, hvor hun 

blandt andet havde ansvaret for genudsætningen. 

Det vil sige den afdeling på 

internatet, hvor inspektørerne indleverer 

katte til bedømmelse. 

- Det her er hårdt arbejde, og jeg er glad 

for, at jeg arbejdede så længe på internatet 

inden, så jeg vidste, hvad jeg gik ind 

til, siger hun. 

Selvom katteinspektørerne kører i forskellige 

distrikter i hele landet, er de gode 

til at bruge hinanden til at dele de mange 

forskeligartede oplevelser, de dagligt 

kommer ud for. 

Jan Flesborg forklarer, at det er et job 

med mange facetter: 

- Man skal kunne rigtig mange ting. Man 

skal selvfølgelig kunne håndtere kattene. 

Man skal være håndværker, der for eksempel 

kan reparere fælder, og så skal vi 

også være psykologer for mange af dem, 

vi er ude at tale med. Det er et virkelig 

krævende job, siger han. 

Samtidig knokler alle inspektører på, 

så deres timetal som regel overstiger 37 

timer. Jan Flesborg selv har for længst 

opgivet at overholde en almindelig 

arbejdsuge. 

- Min kone spørger altid, om jeg er 

helt færdig med arbejdet, når jeg kommer 

hjem. Det sker tit, at jeg lige kører 

ud igen. Men det er også en af de gode 

ting ved jobbet. Vores frihed til selv at 

planlægge dagligdagen er et stort plus, 

fortæller han. 

Tilbage på Sydhavnen. Mens Mette 

Wilstrup venter på, at hankatten skal gå i 

fælden kører hun over til en nærliggende 

boligblok, hvor nogle beboere har meldt 

en kat, der halter voldsomt. Netop den 

boligblok har en række genudsatte katte, 

som beboerne er meget glade for. Der er 

en fodervært, og i en trappeskakt er der 

placeret nogle flamingokasser foret med 

tæpper, hvor kattene kan søge ly for vind 

og vejr. 

De genudsatte katte er ofte den lykkelige 

afslutning på et længerevarende forløb, 

hvor flokke af vildtlevende katte har 

holdt til i et område. 

Katteinspektørerne arbejder hårdt for, at 

så mange katte som muligt neutraliseres 


Jan Flesborg binder en snor i lågen 

til buret, så han kan stå nogle 

meter væk og udløse fælden. Men 

denne gang venter han forgæves. 

Hunkatten og killingen spiser 

lokkemaden, men de er ikke sultne 

nok til at gå ind i fælden. 

og genudsættes. Men som med almindeligt 

ejerskab over et kæledyr kræver en 

genudsætning, at en person vil påtage sig 

ansvaret for at fordre og for at sørge for 

indfangning af en kat, hvis den bliver syg. 

Jan Flesborg er i mellemtiden kørt ud til 

et boligoråde nord for København. Her 

bor en hunkat med en enkelt stor killing 

under lejlighederne, hvor der er en smal 

skakt ved jorden, som er det perfekte 

gemmested. 

Han sætter en lang snor i fældens låge, 

mens han skubber en lille mundsmag 

med kattemad hen til åbningen af 

skakten. Derefter trækker han snoren 

hen i den anden ende af haven ti meter 

væk, hvor han står og venter. Når der er 

to katte, kan han ikke sætte fælden til at 

udløse af sig selv. Han risikerer, at den 

ene kat er under klappen, når den anden 

udløser fælden. 

Og hvis den ene kat går i fælden, mens 

den anden er uden for, bliver det endnu 

sværere at få fat på den sidste. Katte er 

ikke uintelligente væsener. 

Derfor står Jan Flesborg tålmodigt med 

snoren i hånden, mens han holder øje 

med buret på afstand. Der er hurtigt 

bevægelse inde ved mundsmagen, men 

ingen af kattene er sultne nok til at fortsætte 

ind i fælden efter den store portion 

vådmad. 

Efter lidt mere end en halv time med 

snoren i hånden og øjne på stilke pakker 

Jan Flesborg sammen igen, mens han 

beslutter at vende tilbage ugen efter. 

- De her er ikke syge eller underernærede, 

så det haster ikke. Noget af det værste ved 

jobbet er, hvis folk ikke fortæller, hvor 

galt det står til, når der skal oprettes en 

sag. Når man kommer ud, kan man se, at 

sagen burde have været en førsteprioritet, 

men fordi vi ikke er blevet ordentligt 

informeret, er det ikke sket. Det kan godt 

irritere mig, siger han. 

Omkring en tiendedel af sagerne omhandler 

syge katte. De bliver aflivet på 

stedet, hvis de er så syge, at Jan Flesborg 

med det samme kan se, at dyrlægen alligevel 

ikke kan gøre noget for at hjælpe 

dem. 

Sager, der omhandler syge, underernærede 

eller misrøgtede katte bliver altid 

prioriteret højest. 

I boligområdet på Sydhavnen ringer Mette 

til foderværten, for at høre, om hun har 

set noget til den haltende kat, men der er 

desværre ikke noget nyt. Da Mette sidder 

i bilen på parkeringspladsen og tjekker 

nye opgaver på sin mobil, banker en ranglet, 

langhåret ældre gut på døren. 

- Du tager ikke vores katte, vel? 

- Nej, selvfølgelig ikke, siger hun. 

- Nåeh, det var godt, svarer han, da hun 

har forklaret ham, hvad hun laver der. 

Det er en af de fordomme, som Mette 

Wilstrup og de andre katteinspektører 

ind imellem møder. Og det bunder i 

ærligheden omkring, at en del af arbejdet 

også består i at aflive katte.

- Det er lidt ærgerligt, at det er det, der er 

nogen, der har hæftet sig ved, for vi er jo 

ikke den eneste organisation, der bliver 

nødt til at aflive dyr. Og hvis ikke vi 

gjorde noget, ville alternativet for dyrene 

være værre, siger hun. 

Det er kun helt tamme katte, man kan finde 

et nyt hjem til, og Mette Wilstrup bærer 

den hårde del af sit job, fordi hun ved, at 

der bliver gjort alt i foreningens magt for at 

redde så mange katte som muligt. 

- Gennem mit arbejde på internatet og 

med genudsætningen ved jeg, at alle 

katte, der kan reddes, får en chance. Men 

derfor er der alligevel nogle hårde dage 

ind imellem. Det bliver aldrig rutine at 

aflive en kat, siger hun. 

Mette Wilstrup ærgrer sig over over, at 

hun ikke fik set den haltende kat, så hun 

kunne vurdere, hvor galt, det står til. 

Hun aftaler med foderværten i området, 

at hun giver et kald, hvis hun ser noget, 

og ellers er det videre til næste opgave. 

Venstre: Mette Wilstrup er en tur forbi Kattens Værn på Frederiksberg. Hun har netop aflivet en herreløs kat, og mens hun skriver 

rapport, lukker hun en af kattene ud af buret, så den kan få strukket benene. Den røde hankat er øretatoveret og venter på at 

blive hentet af sin ejer. 

Midten: Don Juan, som den lille sort-hvide hankat kommer til at hedde, er en vældigt nysgerig lille kat. Men han er ikke så let at 

lokke i fælden. 

Højre: Mette Wilstrup er ved at få næste aftale på plads. Sommerhalvåret er en ekstra travl periode, hvor killingesæsonen giver katteinspektørerne 

ekstra meget at se til. 

Først smutter hun lige forbi boligblokken 

med den sort-hvide hankat igen, men på 

lang afstand kan hun se, at fældens låg 

stadig er åbent. Med hankatten liggende 

på græsset i solen ved siden af. Tydeligvis 

en lille livsnyder. 

Mette Wilstrup tager fælden med. Dagen 

efter prøver hun igen. 

Her går det til gengæld som en leg med 

at indfange den lille charmør. Da Mette 

får fat på ham, kan hun mærke, at hans 

pels ikke er så tyk, og hun ser hurtigt, at 

der ikke er hård hud på hans trædepuder. 

Men han har hverken øremærke eller 

chip. 

- Han er en lejlighedskat, der enten er 

faldet ud eller er blevet smidt ud. Jeg tror 

ikke, han har været udekat før, siger hun. 

- Han har også helt sikkert været vant 

til mennesker, ellers ville han ikke have 

været så tryg i vores selskab, tilføjer hun. 

Så Don Juan, som han bliver kaldt, kommer 

med til internatet. I første omgang i 

karantæne, mens han får ormekur, bliver 

vaccineret, og hvor han får et sundhedstjek 

hos Kattens Værns dyrlæge Tom 

Schantz Kristensen, som også tester katten 

for katte-AIDS og leukæmi. 

Det viser sig, at Don Juan har et sår på 

det ene bagben, og et bidsår på halen, der 

sandsynligvis stammer fra en anden kat. 

Det kan forklare, hvorfor han som meget 

menneskevant kat alligevel ikke var den 

letteste at fange ind. 

- Han har nok været lidt på vagt, siger 

Mette Wilstrup. 

Hvis ingen reagerer på internatets fremlysning 

af katten, får han sig snart et nyt hjem 

gennem internatet, når hans sår er helet. 

En lille kat, der nu figurerer positivt i katteinspektørernes 

statistikker. 

- Solstrålehistorierne gør de hårde dage 

lettere. Det ville ikke være til at holde 

til arbejdet uden de gode historier og 

følelsen af, at vi gør en positiv forskel for 

kattene, siger Mette Wilstrup. 

Kattens Værn har som mærkesager mærkning af alle katte og neutralisering af katte, der ikke skal 

bruges til seriøs avl. Det er netop for at komme problemet med uønskede katte til livs, at mærkning og 

neutralisering står højt på listen. Derved sænkes tallet af nødvendige aflivninger år for år. Alle aflivninger 

foregår med indsprøjtning, hvor katten sover ind, som når man får aflivet sit kæledyr hos dyrlægen. 

Katteværnstjenesten blev oprettet i 1980, hvor Kattens Værn fik en samarbejdsaftale med Københavns 

Kommune og ni omegnskommuner. Kattens Værn har ni engagerede katteinspektører, der kører i hele 

landet. I dag har Kattens Værn samarbejdsaftaler med knap halvdelen af landets kommuner. 


07

EN HIstORIE Om 

liV, Kæledyr 

Og aLmINDELIg 

NæsteKærlighed 

Den 18. november 2010 flyttede jeg sammen med Chris i en lejlighed i Fredericia. 

Jeg var sygemeldt med en kræftsygdom, og jeg manglede noget at give mig til. 

08 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister

Tekst og foto: Mai Johansson 

Det var som om, der manglede noget i 

lejligheden, og jeg savnede nogen at snakke 

med. Hele min barndom har jeg været 

omgivet af dyr. Mine forældre havde en 

tam allike og tre vildkatte, som de havde 

taget til sig, så jeg blev enig med Chris 

om at forsøge at finde en kat. 

Vi reagerede på et opslag fra en, der 

havde skrevet, hun skulle af med nogle 

killinger. Vi tog ud til gården lidt uden 

for Vejle, hvor Whydi med det samme 

tog imod os. 

Whydi blev født den 10. juni 

2010, og vi fik at vide, at hun 

var ud af et kuld på fire killinger. 

Hun var den sidste i kuldet til at 

åbne øjnene, og hun var den sidste til at 

begynde at udforske verden. 

Chris blev straks forelsket i hende, 

men mit blik søgte over til vinduet, 

hvor der sad den skønneste 

kat. Sort som natten med lysende, 

gule øjne. Jeg satte mig på hug og 

kaldte på den, og med langsomme, 

forsigtige skridt kom den 

nærmere. Da den kom tættere på, kunne 

jeg tydeligt se, at dens hale var knækket 

på midten. 

Jeg spurgte ejeren ad, hvad der var sket. 

Blacki, som hun hed, havde fået halen i 

klemme i en dør, da ejerens børnebørn 

legede med hende. 

Jeg var rystet, og vi besluttede at tage 

begge katte med os. De havde det godt 

sammen, og det virkede som det rigtige 

at gøre. 

Vi valgte at tage begge katte til dyrlægen 

dagen efter for at få tjekket deres sundhedstilstand. 

Vi havde en fornemmelse af, 

at de ikke havde haft det godt på gården. 

Det viste sig at blive et meget dyrt besøg. 

De havde begge orm, øremider, og de var 

fejlernærede. 

Da vi fortalte dyrlægen historien om 

Blacki’s hale, rystede hun på hovedet. 

- Det har en dør ikke kunnet give den, 

for hele hoften er skæv, sagde hun. 

Vi var selvfølgelig chokerede, men vi 

besluttede at se tiden an. Det var vigtigt 

for os, at hun ikke skulle lide, så vi holdt 

godt øje med hende den følgende tid. 

Det virkede som om de hurtigt følte sig 

hjemme i vores lejlighed, men vi kunne 

ikke rigtigt komme til Blacki. En aften 

satte vi en film på, satte os godt til rette i 

sofaen, og Blacki hoppede op til mig og 

lagde sig lige ved mit hjerte og spandt. 

For første gang tror jeg, at Blacki virkelig 

fandt lykken. 

Whydi faldt hurtigere til, og hun fandt 

med det samme ud af, hvad hun skulle 

gøre for at få vores opmærksomhed. 

Hun gik efter os over alt, hun lagde nøje 

mærke til, hvordan vi gjorde ting, og så 

fandt hun ud af at gøre det samme. 

Efter nogle uger hoppede hun op på 

badeværelsesbordet og ned i håndvasken, 

hvor hun brugte hovedet til at skubbe 

håndtaget op, så der kom vand. Hun 

lærte også hurtigt at åbne dørene, så vi 

nærmest troede, der var spøgelser. 

Whydi og Blacki er nu blevet vores børn, 

kan man vel roligt sige. Vores mål er, at 

give dem det bedste liv, vi overhovedet 

kan og de er utroligt forkælede – men 

skulle de ikke være det, hvem så ? 


09

Kattens Værn arbejder for, at alle katte får et godt liv, både de tamme 

og de vildtlevende katte. Vi er den eneste forening, der nationalt 

koordineret tager sig af vildtlevende, herreløse katte. 

Arbejdet er ressourcekrævende, og vi har brug for din støtte til at kunne 

opretholde det landsdækkende sikkerhedsnet, som vores katteinspektører 

i dag udgør for kattene. De sikrer, at alle 

katte i hele landet kan få den hjælp, de har 

behov for. 

Ved at støtte Kattens Værn er du med til at 

hjælpe os i vores arbejde med kattene. Du 

er med til at sørge for foder til herreløse katte, 

øremærkning, neutralisering og genudsætning af 

vildtlevende katte. 

Du kan støtte vores arbejde på flere måder: 

Medlem 

Du kan blive medlem af Kattens Værn ved at sende 

os tilmeldingsblanketten nederst på siden. 

Som nyt medlem skal du selvfølgelig ikke udfylde 

medlemsnummer. 

Når du indsender blanketten, bliver du tilmeldt betalingsservice 

(Nets), som sikrer, at betalingen sker automatisk. Det vil sige, at 

du fremover ikke behøver at bekymre dig om betaling af det årlige 

girokort, men at du bare kan nyde dit medlemskab og medlemsbladet. 

Du kan også besøge vores hjemmeside kattens-vaern.dk, hvor du let 

kan udfylde en online blanket. 

Jeg ønsker fremover at støtte Kattens Værn med: 50 kr. 100 kr. 150 kr. 200 kr. andet beløb: 

det valgte beløb hæves i de afkrydsede måneder: 

Kontingent (240 kr. pr. år): Ja, jeg tillader mit cpr-nummer videregives til skat. 

jan. feb. marts april maj juni juli aug. sep. okt. nov. dec. 

Startmåned: År: 

støt 

kattene 

vi har brug for din hjælp! 

Navn: Adresse: 

Postnr.: By: CPR-nr. cpr-nr skal udfyldes! 

Pengeinstitut: Reg. nr.: Kontonr.: 

Medlemsnummer*): . Dato og underskrift: 

*) Find medlemsnr. på bagsiden af dette blad, eller få det oplyst på tlf.: 3888 1200 eller kv@kattens-vaern.dk 

Regelmæssigt bidrag 

Hvis du ønsker at støtte vores arbejde fast en eller flere gange om året, 

kan du udfylde blanketten nedenfor med beløb og hvor ofte, du ønsker 

at bidrage. Du kan desuden afkrydse, om vi må videregive dit cpr-nummer 

til SKAT. Det kan du gøre, hvis du ønsker, at bidraget automatisk 

bliver registreret som fradragsberettiget på selvangivelsen. 

Testamente 

Du har også mulighed for at betænke Kattens Værn i dit 

testamente. Hele det testamenterede beløb går 

ubeskåret til Kattens Værn og vores arbejde. Foreningen 

er godkendt efter Ligningslovens §8A og 

betaler derfor ikke afgift til staten. 

Du kan gratis oprette testamente hos vores 

advokat: Jytte Holm-Larsen, Husen Advokater 

Havnegade 29, 1058 København K 

Email: jhl@husenadvokater.dk, Tlf. 33 32 26 26 

Fradragsregler 2012 

Kattens Værn er fritaget for at betale bo- og gaveafgift. Det betyder, 

at du fra 1. januar 2012 får fuldt skattefradrag for de beløb, du donerer 

til foreningen. Tidligere var de første 500 kr. ikke fradragsberet- 

tigede, men nu er hele beløbet op til 14.500 kr. pr år fradragsberettiget. 

Blanketten skal sendes til os i en lukket kuvert: 

Kattens Værn, ATT: Ingeborg Arndal, 

Mariendalsvej 5, 2000 Frederiksberg 

Tak for din hjælp

Hun var en stille kat, sagde næsten aldrig noget. 

Men efter sterilisation, begyndte hun at larme, 

især om natten og hun er meget kontaktsøgende. 

Vi bliver nødt til at lukke den inde i stuen 

da vi ikke kan sove, fordi hun larmer så meget. 

Når vi er hjemme, følger den os overalt. 

Hvad skal vi gøre? 

Mvh 

Wiedanastri Hansen 

Den bedste service 

– FØR og EFTER 

skaden er sket... 

10% RABAT 

til medlemmer af Kattens Værn 

Mød os pa 

Tlf.: 63 57 11 11 · www.dyrekassen.dk 

skyd på 

dyrlægen... 

Skriv til Kattens Værns dyrlæge Tom Schantz Kristensen og få 

svar på dine spørgsmål omkring katte. 

Kære Kattens Værn, 

Kære Wiedanastri 

I marts fik jeg steriliseret min 4 år 

Tak for din mail. 

? gamle British Shorthair Chili. ! Vi ser heldigvis kun sjældent, at 

katte efter sterilisation eller kastration 

ændrer adfærd. Om det er årsagen til din 

kats nye mønster, er derfor ikke til at sige med 

sikkerhed. Men jeg kender godt til problemet 

med vokalisering, eller som vi også kalder det 

”snakken”. 

En sådan snakken kan være en nedarvet 

tendens. Nogle siamkatte er berygtet for det, 

som vi kalder siam-snakken. Vi ser også senil 

vokalisering og vokalisering, hvis andre sanser, 

Mød os pa 

f.eks. høresansen, nedsættes. Vokalisering kan 

blive alvorligt for omgivelserne og kan genere 

både ejere og eventuelle naboer, specielt hvis 

det foregår om natten. Der er ingen tvivl om, 

at det også er en slags forsøg på kontakt. 

Der er ikke nogen reel måde at stoppe det 

på. Du må selvfølgelig aldrig give den mad 

eller andre positive tilkendegivelser, når den 

begynder at snakke. 

Med venlig hilsen 

Tom Schantz Kristensen 

Katteklinikken på Kattens Værn

Kattevelfærd 

en barsk historie... 

Tekst og foto: 

Helle Marianne Nielsen, katteinspektør 

I forbindelse med et besøg i kolonihaven, 

fandt hun ud af, at der blandt andet var 

smidt en spand med maling ud over en 

af kattene. Nogen havde slået dem med 

et bræt med søm i, og der var en masse af 

kattene, der så usunde og syge ud. 

Jeg aftalte med hende, at vi skulle mødes, 

så hun kunne vise mig rundt og fortælle, 

hvor kattene holdte til. Der var specielt to 

steder, hvor kattene holdt til, fordi ældre 

mennesker havde ondt af dem og fodrede 

dem. Den ene, en ældre mand ville slet 

ikke tale med mig og syntes, kattene 

skulle blive og kunne ikke se, at det var et 

problem, at 90% af kolonihavens beboere 

var så trætte af kattene, at det gik udover 

dem. Flere katte holdt til i hans have. Der 

lugtede af gammel kattemad, der lå mange 

dåser og paptallerkner - og der lå også en 

død killinger midt i det hele. Han havde 

tydeligvis ingen virkelighedsfornemmelse. 

Havde han ville tale med mig, kunne vi 

måske være blevet enige om, at han kunne 

beholde et par af de sunde katte (hvis der 

var nogen), men de skulle så steriliseres/ 

kastreres. Men han undgik mig. 


Jeg blev ringet op af en dame fra Brøndby 

kommune, der havde tilsyn med en 

haveforening i kommunen. Hun var bekymret 

for de vildtlevende katte, der holdt til dér. 

Der var mange katte, og mange mennesker 

derude var trætte af dem, nogle var direkte 

ondskabsfulde over for kattene. Det havde 

stået på i mange år, uden at nogen havde 

forsøgt at gøre noget. 

Jeg talte med den anden, der havde fodret 

kattene. Hun blev rigtig glad for at se 

mig. Hun fortalte, at hun havde forsøgt at 

hjælpe kattene i mange år. Hun var vred 

på mange derude, fordi alle brokkede sig, 

men ingen hjalp eller gjorde noget. Kattene 

kan jo ikke gøre for det og forsøger 

jo bare at overleve, sagde hun nedtrykt. 

Jeg gav hende fuldstændig ret. Hun 

fortalte, at manden, der fodrede, kun var 

der indimellem. Hun havde oplevet flere 

gange, at han pludselig var væk i flere 

dage og uger, så de sultne katte stod og 

manglede mad. 

Hun fortalte også, hvordan hun engang 

hørte katteskrig. Hun løb ud og så en flok 

drenge med en kat, de havde kastet et net 

over, hældt benzin på og var ved at sætte 

ild til. Damen, der var sidst i 70’erne, fik 

revet katten til sig og skyndte sig hen til 

sit lille hus, hvor hun forsøgte at tørre den 

lille, tamme kat af. Hun fortalte, at hun 

først bagefter blev bange for, om drengene 

havde fuldt efter hende, men det 

gjorde de heldigvis ikke. Hun tog katten 

med hjem i sin lejlighed og som tak født 

hun kort efter 5 killinger. Killingerne fik 

senere nyt hjem og morkatten blevet steriliseret 

og bor nu hos damen. Hun fortalte 

også, at der engang lå en masse døde katte 

i deres fælles container, og at en mand 

havde sagt, at han havde forgiftet dem. 

Han var nu rejst hjem til sit hjemland på 

lang ferie, nu der var blevet koldt i Danmark. 

Ak ja, siger hun, jeg kunne fortælle 

mange historier. 

Hun var glad for at se mig og høre, at 

jeg rigtig godt kan lide katte. Hun var 

heller ikke helt frisk mere, så specielt den 

kommende vinter bekymrede hende. 

Hun boede fem minutters kørsel i bus 

fra kolonihaverne, men gåturen fra bus i 

højt sne og kulde ville have været næsten 

umuligt. Men hun havde gjort det - for 

kattene svigtede hun ikke. 

Vi aftalte derfor at samarbejde, hvilket 

ville gøre indfangningen meget nemmere. 

Jeg lovede hende at vurdere alle kattene, 

om én indimellem var tam nok til at få 

nyt hjem via vores internat. 

Ugerne gik, og jeg indfangede hver uge et 

par katte. Nemt var det ikke, fordi manden 

kom og fodrede mange gange, lige før 

jeg kom. Det bekymrede mig specielt, da 

jeg så nogle sløje voksne og små killinger 

og et par gravide katte. Det var sent på 

efteråret, kolonihaven var lukket nu, og

det varede ikke længe, før det ville blive 

koldt og snevejr. 

Jeg var meget ihærdig. Lige meget hvilke 

sager jeg ellers kørte på, kørte jeg næsten 

hver dag forbi og forsøgte at indfange 

en kat. Vinteren var nær, så det blev et 

spørgsmål om tid. Den ældre dame var 

sløj og hun fortalte mig, at hun havde 

problemer med hjertet nu og skulle nok 

indlægges. Hun var derfor lettet, da jeg 

lovede at lægge mad, når jeg ikke kom 

derud for eksempel i weekenderne, så 

kattene ikke led nød. 

Den ældre mand havde pludselig en periode, 

hvor han ikke kom derud. Det var 

begyndt at sne, og kattene sad i hans have 

og ventede på ham. De dage udnyttede 

jeg meget. Det var koldt nu, og snefnuggene 

var begyndt at dale. Frustrerende! Jeg 

så en dag 7-8 små killinger, 4-5 lidt større 

killinger. Jeg fik sat mit bur op med lækker 

mad i, og det gik nemt at fange dem. 

En efter en - undtaget en lille rød killing. 

Han var den sidste den dag og hoppede 

rundt om buret, ovenpå buret, op på 

bænken og sådan blev han ved. Jeg var 

gennemkold, træt og ville hjem og holde 

fyraften. Så jeg kiggede på ham, sendte 

ham en tanke og lovede, at hvis han ville 

være så venlig at gå i min fælde nu, kom 

han med mig hjem i pleje til mine to 

killinger, jeg havde i pleje fra Dragør. Og 

sjovt nok, så hoppede han ned fra bænken 

og ind i buret, som klappede efter ham. 

Ja, man kunne jo gå hen og blive lidt 

overtroisk, tænke jeg og smilede. 

Jeg fik lagt en god portion tørfoder to 

steder og kørte ind på Kattens Værn med 

de katte jeg havde fået fat på. De fleste var 

ikke friske og slet ikke i nærheden af at 

være tamme. Men lille røde Albert, som 

jeg hurtigt døbte ham, så fin ud, var lidt 

usikker ved situationen, men ikke specielt 

skræmt. Dyrlægen undersøgte ham og 

han fik orme- og loppekur. Han fortjente 

at blive forkælet hos mig og senere få et 

godt blivende hjem. 

Hun var derfor lettet, 

da jeg lovede at lægge 

mad, når jeg ikke kom 

derud for eksempel i 

weekenderne, så kattene 

ikke led nød. 

Så turen gik videre hjem til de to andre 

søde plejekillinger, og de tog godt imod 

deres nye legekammerat. Hurtigt rendte 

de rundt og legede i deres specielt indrettede 

legerum. 

Jeg fortsatte stadig med at køre til kolonihaven 

og efterhånden var der 20-30 cm 

sne, så det var svært og udmattende at 

slæbe bure rundt og gå gennem stierne. 

Til sidst manglede jeg kun en stor hankat. 

Det var den eneste, jeg blev ved med at 

støde ind i. Han var heller ikke frisk og 

havde hele tiden set sløj ud, så jeg blev 

lettet da jeg fangede ham, for vinteren 

tror jeg ikke, han havde overlevet. 

For en sikkerhedsskyld lagde jeg en stor 

mængde mad de faste to steder, og da jeg 

vendte tilbage nogle dage senere, var det 

slet ikke rørt, og der var heller ikke kattespor 

i sneen, så jeg vidste, at det nu var 

slut. Trist oplevelse, men nødvendig. Kort 

tid efter sneede de fleste danskere inde, og 

jeg kom ikke ud at køre i flere dage. 

Så med tankerne på den ældre dame og 

kattene, der stadig kunne have rendt 

rundt ude i kolonihaven i det snekaos, 

følte jeg en stor lettelse over jeg havde 

kæmpet for det - og Albert. 


13

♥Du er alligevel min (s)kat 

”Du er alligevel min (s)kat”, er en ny klumme hvor vi – og gerne læserne – 

kan bidrage med små historier, der anskuer katten fra en anden side end 

almindeligvis. 

pelle flytter ind 

Kattene er flyttet. Og der er gået lang tid med at lære det 

nye hus at kende. Ikke fordi det egentlig er så voldsomt 

stort, men fordi det nu engang tager lidt længere tid at 

vænne sig til noget nyt, når man er blevet halvgammel, 

end det gør, når man er helt ung. Det gælder for 

mennesker, og det gælder for katte. 

Tekst: Lise Thorsen 

Længe var begge katte derfor ganske tilfredse 

med at tulle rundt i huset. Indtage 

nye kroge, hjørner og vindueskarme. 

Døren ud til den lille have blev holdt fast 

lukket i, for kattene skulle jo lige føle sig 

hjemme, kende lugtene og omgivelserne, 

før de blev lukket uden for hegnet. Det 

tog nu nok kun et par uger, havde dyrlægen 

sagt. 

Og da ingen af kattene udviste den store 

trang til at komme ud og føjte, og da vejret 

heller ikke indbød til åbne havedøre, 

gik der faktisk fire uger, før kattene fik 

mulighed for at komme ud i frisk luft. 

I starten var det nu ikke den store succes. 

Fremmede lyde og lugte gjorde det mere 

tiltrækkende at holde sig i sikkerhed 

inden døre. Og det var ingen af kat- 

14 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

tene særligt utilfredse med – selv om de 

indimellem skændtes lige som alle andre 

søskende gør, når rastløsheden breder sig 

på bagsædet. 

Men til sidst blev indelivet alligevel for 

meget. Og det var selvfølgelig Pelle, den 

evige teenager, der stak af. Op over hegnet 

og ud i den store, fremmede verden. 

Afsted gik det med vajende hale - så 

afgjort oplagt til sjov. 

Et enkelt blik over skulderen. Så var han 

væk. Og det blev han ved med at være. 

Da der var gået nogle timer, begyndte 

husets mennesker at lede efter ham. Gik 

op og ned mellem husene og kaldte. 

Ingen Pelle. Sidste eftersøgning ved midnatstid. 

Ingen Pelle. Første eftersøgning 

næste morgen. Ingen Pelle. 

Og ud. 

Og ind. 

Nu burde han jo efter dyrlægens mening 

for længst have vænnet sig til sit nye 

område, og derfor også kunne ”lugte sig 

frem” til sin egen havedør. Men så åbenbart 

alligevel ikke, selv om Pelle bestemt 

er den kvikkeste af de to kattebrødre. 

Flere eftersøgninger. Men først sidst på 

eftermiddagen var der endelig bid. Pludselig 

sad han der på parkeringspladsen 

og mjavede – et godt stykke fra sin egen 

parcel. Ikke sølle og fortabt, men træt og 

sulten. Og først og fremmest småfornærmet. 

Sådan ”hvor-længe-skal-jeg-egentligsidde-her- 

og-vente”-agtigt. 

Så op i armene kom han, og hjem til 

madskålen blev han båret. Til glæde for 

både bror og mennesker. Og for ham selv. 

Selv om han helt klart ikke var meget for 

at indrømme det.

Støt Kattens Værn 

Start din egen 

indsamling 

for Kattens Værn 

Kattens Værn har startet et samarbejde med BetterNow, der giver 

mulighed for, at alle, der har lyst, selv kan starte en indsamling. 

På betternow.dk/kattens-vaern 

kan du oprette en indsamling, der 

støtter Kattens Værns arbejde. 

Du skal oprette dig som bruger, når du 

klikker på ”Opret indsamling”. 

Herefter får du din egen indsamling, 

som du blandt andet kan dele på 

Facebook eller via mail til dem, du 

tænker, vil hjælpe din indsamling på 

vej. 

Du kan bruge din side som en blog over 

din indsamling, og dem, der støtter, har 

mulighed for at skrive kommentarer. Alt 

sammen noget, der gør den virtuelle 

indsamling meget personlig. 

Hvis du har 

spørgsmål til, 

hvordan du 

bruger BetterNow, 

kan du ringe til 

Kattens Værn på 

38 88 12 00 og 

spørge efter Anja. 

Tekst: Maria Skov 

Løb maraton for en god sag, eller start 

en personlig indsamling til et specifikt 

formål. Med Kattens Værns nye samarbejde 

med BetterNow, er der mange 

muligheder for med skæve ideer og sjove 

initiativer at samle penge ind til kattene. 

- Vi har oplevet, at der er mange, der 

har kontaktet os for at høre, hvordan 

de kunne samle penge ind til os, så der 

er derfor, vi nu har indgået samarbejdet 

med BetterNow. Det skulle gerne 

gøre det både nemt og sjovt for folk at 

starte deres egen indsamling, siger Anja 

Larsen, der er administrativ medarbejder 

i foreningen og nu også tovholder på 

samarbejdet. 

Lovgivningen er nemlig sat sådan sammen, 

at man ikke bare kan starte sin 

egen indsamling uden tilladelse. Det er 

selvfølgelig for at undgå 

misbrug, hvor folk 

samler ind til sig 

selv i stedet. 

- Selvom folk samler 

ind til os af et godt 

hjerte, kan de få 

problemer uden tilladelse, 

og det er rigtig ærgerligt, 

når man bare ønsker 

at bidrage til den gode sag. Derfor er vi 

rigtig glade for, at det nu er muligt at 

lave personlige indsamlinger med alle 

tilladelser på plads, så folk ikke kommer i 

klemme, siger hun. 

På hjemmesiden bliver man guidet igennem 

oprettelsen af en indsamling trin 

for trin. Det er en online indsamling, 

hvor man kan maile det direkte link til 

indsamlingen til venner og bekendte, 

der gerne vil støtte sagen. Eller man kan 

dele indsamlingen på Facebook. Det er 

selvfølgelig også muligt at gå ind og støtte 

eksisterende indsamlinger, hvis man ikke 

selv har lyst til at stå bag sin egen. 

- Vi håber selvfølgelig, at der er mange, 

der nu har lyst til at benytte sig af muligheden, 

siger Anja Larsen. 

Hun fortæller, at der også fra foreningens 

side er initiativer i støbeskeen, der skal 

sætte gang i indsamlingerne på siden. 

- Vi har en masse spændende ideer til, 

hvordan vi kan bruge BetterNow, så jeg 

kan kun opfordre folk til at gå ind og se, 

hvad der sker på vores side, siger hun. 

læs mere om BetterNow på: 

www.betternow.dk 

Kattens Værn Værn • www.kattens-vaern.dk • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

• www.katteregister 

15

Butiksvarer 

Småt og godt 

l Spillekort 

l Refleksbånd til voksne og børn 

25,pr. 

stk. 

Flotte t-shirts 

59,- 

Lækre t-shirts af 100% økologisk bomuld, der er ekstra 

glatte og ensartede i vævningen. Forkrympede, så de 

stort set ikke ændrer sig i vask. 

Str.: S –XXL 

NB: Hvis du er af hunkøn, så skal du vælge en størrelse 

mindre, end du normalt bruger – så passer den. 

Drikkedunke 

Fri for phtalater 

Kan kommes i opvaskemaskinen 

Lås i tuden og EU-godkendt 

Mål: Ø 7,5 cm x 25,3 cm 

Alle salgspriser er inkl. moms, men ekskl. porto/fragtomkostninger. 

Isskraber 

I kraftig pvc, der ligger godt i 

hånden. Mål: 22x9 cm. Vægt: 49 gram. 

45,- 

39,- 

Krus 

Hverdagskrus af en 

solid kvalitet, der tåler 

maskinopvask. 

Kroge 

25,- 

Hårde plastkroge med 

assorterede kattemotiver. 

Selvklæbende pude på 

bagsiden. Mål: 4 x 5 cm. 

35,pr. 

stk.

Madkasser 

Halvgennemsigtig. Logoet 

tåler ikke maskinopvask. EUgodkendt. 

Fri for phtalater! 

Mål: 15 x 12 x 4,8 cm. 

Producent: Rosti Mepal. 

Luksusmadkasser 

Luksusmadkasser med forseglende gummiring, 

der holder maden frisk og velsmagende. Logoet tåler 

ikke maskinopvask. EU-godkendt. Fri for phtalater! 

Mål: 12 x 6,5 x 12 x 17 cm (19 cm inkl. håndtag). 

Producent: Rosti Mepal. 

stk. T-shirts á kr 59,- Str.: stk. Spillekort á kr. 25,stk. 

T-shirts á kr 59,- Str.: 

stk. Drikkedunke á kr. 45,stk. 

Refleksbånd á kr. 25,- 

stk. Drikkedunke á kr. 45,- stk. Krus á kr. 39,stk. 

Termokander á kr. 165,- stk. Krus i sæt m/ske á kr. 135,stk. 

Termokander á kr. 165,stk. 

Plastkroge á kr. 35,stk. 

Isskraber á kr. 25,- 

stk. store madkasser á kr. 112,50 

stk. små madkasser á kr. 37,50 

OBS: Vi sender kun indlandspakker. 

37,50 

112,50 

2 krus i sæt m/ske 

135,- 

Ren luksus for den der vil have sit eget krus i 

unik kvalitet – sælges som sæt med tilhørende 

porcelænsskeer. Tåler maskinopvask. 

165,- 

Termokander 

Det er nu lykkedes os at få skaffet 

de eftertragtede termokander, der 

tidligere har været en del af vores 

merchandise sortiment. De holder 

rigtig godt på varmen, skulle vi hilse 

og sige fra ejere af termokanden. 

Vær opmærksom på, at denne bestillingsseddel kun kan bruges sammen med en check. 

HUSK at lægge kr. 70,00 til porto oveni det samlede beløb. 

Bestilling – Husk at skrive med blokbogstaver 

Navn: 

Adresse: 

Postnr.: By: 

Telefonnr. (dag): Telefonnr. (aften): 

E-mail: 

Sort 

Blå 

Grøn 

Rød 

Vinrød 

Orange 

Hvid 

Sølv 

Orange 

Limegrøn 

Blå 

Gul 

Pink

Underskriftsindsamling 

Underskriftsindsamling for 

Mærkning af katte 

Kattens Værn kæmper sammen med en række andre dyreværnsforeninger 

for, at alle katte mærkes obligatorisk. En underskriftsindsamling skal vise 

fødevareministeren, at der er et reelt behov for handling. 

Tekst: Maria Skov 

En obligatorisk mærkning af alle katte 

vil gøre en verden til forskel for både dyr 

og ejere. Kattens Værn har i mange år 

kæmpet for mærkning af kattene på flere 

fronter, og nu går kampen for kattenes 

rettigheder ind i en ny fase. 

I samarbejde med flere andre organisationer 

og foreninger deltager Kattens 

Værn i en fælles underskriftsindsamling, 

som skal overrækkes fødevareminister 

Mette Gjerskov, når kampagnen er slut. 

Formålet er en lovændring, der sikrer, 

at alle katte skal mærkes med chip eller 

øretatovering og registreres. 

Hos Kattens Værn bliver alle katte, der 

18 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

formidles videre fra internaterne i forvejen 

øretatoverede, og kattene registreres i 

Det Danske Katteregister. 

Vi har længe arbejdet på en ordning, 

der kan sikre, at alle ejerkatte mærkes 

med enten chip eller øremærke. Det 

er et stort skridt i den rigtige retning, 

at vi nu står sammen om at få løftet 

denne løsning politisk, og så håber 

vi selvfølgelig, at ministeren vil tage 

underskriftsindsamlingen og vores 

argumenter til efterretning, siger 

direktør Michael Christiansen. 

Argumentet for en lovændring er, at det 

bliver lettere at identificere bortkomne 

dyr, når alle kæledyr er mærket og regi- 

Vi har længe arbejdet på en ordning, der 

kan sikre, at alle ejerkatte mærkes med 

enten chip eller øremærke. Det er et stort 

skridt i den rigtige retning, at vi nu står 

sammen om at få løftet denne løsning 

politisk, og så håber vi selvfølgelig, at ministeren 

vil tage underskriftsindsamlingen 

og vores argumenter til efterretning. 

Michael Christiansen, direktør for Kattens Værn 

streret. Det betyder også praktisk, at en 

borger let kan se, om den kat, der huserer 

på hans grund er et kæledyr eller en 

tilløber, altså en vildtlevende kat. Det er 

derfor ikke kun en sikring for katteejeren, 

hvis katten skulle blive væk, det er også 

en hjælp for folk, der kan føle sig generede 

af en kat på deres grund. 

Det er vigtigt for begge sider af bord- 

et, at vi får ændret lovgivningen. 

Samtidig vil det højne kattens status 

i samfundet betydeligt, hvis vi får 

gennemført obligatorisk mærkning af 

alle ejerkatte. Det er i allerhøjeste grad 

med kattens tarv for øje, at vi kæmper 

for det her, siger Michael Christiansen. 

Underskriftsindsamlingen sker i samarbejde 

med Den Danske Dyrlægeforening, 

Inges Kattehjem, DOSO, Dyrefondet, 

Felis Danica, Dansk Dyreværn Århus, 

Dansk Hunderegister og Dyrenes Beskyttelse. 

Underskriftsindsamlingen løber fra den 

3. september til den 2. november, og det 

vil være muligt at skrive under på alle 

Kattens Værns internater. Derudover 

er det også muligt at skrive under hos 

landets dyrlæger, samt hos de øvrige 

medvirkende foreninger – eller sende 

forrmularen fra bladet ind til os, måske 

med naboen og genboen som medunderskrivere. 

Som en oplagt mulighed kan du 

naturligvis også benytte dig af at skrive 

under via vores hjemmeside eller via vores 

Facebook-side fra den 3. september.

FAKTA: Det skønnes, at der på landsplan findes over 500.000 

vildtlevende katte, der er overladt til at klare sig selv. Dette betyder, 

at langt de fleste lever en ussel tilværelse, typisk med 

underernæring og smitsomme sygdomme som følgesvende. 

Kattene kan ikke overleve på lang sigt, men evner at formere sig 

regelmæssigt, inden de dør en langsom og uværdig død. Blandt 

disse katte lever også tamkatte, som af en eller grund er kommet 

væk hjemmefra. Tamkattene kan blive smittet med sygdommene, 

ved kontakt med de vildtlevende katte.

Uddrag af pressemeddelelse fra Den Danske Dyrlægeforening: 

Dyrlægepraksis 

kontrolleres af 

eksperter 

Dyrlæger landet over vil sikre høj kvalitet i arbejdet med 

ISO-certificering. 

En række praktiserende dyrlæger, der 

beskæftiger sig med at behandle hunde, 

katte og andre kæledyr, indfører nu et 

særligt kvalitetsstempel med ekstern kontrol, 

som man kender det fra fødevarebranchens 

smiley-ordning. Det skal gøre 

det lettere at finde frem til landets bedste 

dyrlæger. 

Når danskerne fremover går til dyrlægen 

med deres kæledyr, bør de kigge efter et 

lille blåt mærke med teksten »ISO-Dyrlægen«. 

Det betyder nemlig, at klinikken 

lever op til strenge, internationalt 

anerkendte standarder og bliver løbende 

kontrolleret af uafhængige 

eksperter. 

En række dyrlæger under Den Danske 

Dyrlægeforening har frivilligt valgt at 

indføre det såkaldte ISO-certifikat for 

sikre, at behandlingen af syge kæledyr 

altid lever op til de højeste kvalitetskrav. 

- Dyrlægerne vil gerne vise, at de gør 

en stor indsats for at sikre høj kvalitet, 

men ISOcertifikatet skal først og fremmest 

give kunderne ekstra tryghed, siger 

Johanne Østerbye, der er kvalitetschef 

for ISO-dyrlægerne under Den Danske 

Dyrlægeforening. 

DYRLÆGE 

DYRLÆGE 

ISO 

DYRLÆGE 

ISO-certifikatet er en international 

ordning, der har eksisteret i 25 år og 

bruges i mange brancher til at dokumentere 

kvalitet. Det er dog usædvanligt, 

at selvstændige erhvervsdrivende selv 

tager initiativ til at lade sig kontrollere af 

uafhængige eksperter for at opnå en ISOgodkendelse. 

- Der er generelt stor tillid til de danske 

dyrlæger, som opfattes som meget troværdige. 

Det er de også, og klinikker uden 

en ISO-godkendelse er ikke nødvendigvis 

dårlige. Dyrlægerne i ISO-ordningen vil 

bare gerne dokumentere, at de er blandt 

dem, der gør det godt, fortæller Johanne 

Østerbye. 

læs mere om den danske 

dyrlægeforening på: 

www.ddd.dk 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

DYRLÆGE 

21

Kattevelfærd 

tom 

Dyrevelfærd i Danmark er 

tale 

Tekst og foto: Susanne fra Odense 

Jeg bor i Fyns Almennyttige Boligselskab, 

Korsløkkeparken, som er en temmelig 

stor bebyggelse beliggende i en trekant 

mellem Nyborgvej, Munkerisvej og 

Ørbækvej - i den sydøstlige del af Odense 

- med mange beboelsesblokke. Blokkene 

er inddelt i afdelinger, og hver afdeling 


Hvorfor er det, at dyrevelfærd og lovgivning 

på katteområdet halter så voldsomt, spørger 

Susanne fra Odense? 

træffer på et beboermøde afgørelse, om 

man må holde husdyr. Måske er Korsløkkeparken 

ikke en ghetto, men det er vist 

tæt på. Der er tre store grupper af beboere 

her: Etniske danskere, mellemøstlige 

folk, navnlig palæstinensere og herudover 

en del østeuropæere. De mellemøstlige 

beboere - hvortil i øvrigt kommer et antal 

somaliere - er som regel muslimer. 

Børnene siger lige ud, hvad de voksne går 

mere stille med dørene med: Muslimer 

må ikke røre ved hunde eller katte. 

Når der i afdelingerne skal stemmes 

om, hvorvidt det skal være tilladt at 

holde hund eller kat, plejer som regel de 

østeuropæiske beboere at møde talstærkt 

op og stemme imod. De er tilsyneladende 

bange for, at dyrene kan gøre deres børn 

noget. Fra boligselskabets side føres der så 

godt som ingen kontrol med, om reglerne 

overholdes. Mange holder derfor indendørs 

katte - også i afdelinger, 

hvor det ikke er tilladt, 

og det sker selvfølgelig at 

disse indendørs katte slipper af 

sted fra for eksempel altanen - og 

de er som regel ikke neutraliserede. 

Hertil kommer, at vi har et område 

med kolonihaver, hvor mange, særlig 

østeuropæere, har deres små haver. De 

elsker de små killinger, men de vil ikke 

have med dem at gøre, når de bliver 

voksne. Disse katte bliver ”smidt ud” og 

kommer så over til os i boligområdet og 

tigger om mad. På plejehjemmet tæt ved 

er der mange, der tager sig af kattene og 

fodrer dem. Resultatet er, at vi har rigtig 

mange hjemløse katte i vores beboelsesområde 

og at bestanden øges. Ejendomsmesteren 

tilkalder med mellemrum 

kattefangeren, som kommer og stiller 

fælder op, men der går ikke lang tid, så er 

bestanden oppe i tal igen. 

I januar 2011 fik jeg på afdelingsmødet

i min afdeling lov til et forsøg med en 

ordning, hvorefter interesserede beboere 

kunne tage sig af en eller to hjemløse 

katte, som skulle neutraliseres og genudsættes 

med hjælp fra Kattens Værn. Jeg 

forklarede på afdelingsmødet, hvordan 

det gik for sig. Man kan i øvrigt læse 

mere om genudsætninger på Kattens 

Værns hjemmeside, hvis man vil vide 

mere. 

Pa afdelingsmødet var der desværre ikke 

nogen, der var interesserede, men jeg fik 

som sagt lov til selv at gøre det - både 

ejendomsmesteren og inspektøren var 

til stede. Inspektøren så tegningerne til 

kattehuset, som jeg havde fået fra Kattens 

Værn og satte mig i forbindelse med 

tømreren. 

De to hjemløse små hankatte, som ses 

på fotografierne foran kattehuset, blev 

præsenteret for mig af kattemor en meget 

regnvåd søndag eftermiddag i august 

2011 sammen med deres to søskende. 

De var meget sultne alle fem. Jeg har 

fodret dem to gange om dagen lige siden. 

I mellemtiden har jeg fundet ud af, at 

kattemor har født dem på altanen i stuen 

i nr. 289 i min blok. Beboeren siger, at 

kattemor en dag tog dem i munden én 

efter én, efter de havde fået øjne, og forsvandt 

med dem. Han var derfor glad og 

overrasket over, at der nu var nogen, der 

sørgede for dem. Det er også lykkedes for 

mig at finde et hjem til én af killingerne. 

Den fjerde killing forsvandt ret hurtigt, 

jeg håber, nogen har taget den til sig. 

Der er ikke meget velfærd 

for kattene, hvis du spørger 

Susanne fra Odense. 

- Læs Susannes meget 

relevante betragtninger, 

bl.a. indhentet 

som daglig beskuer 

af kattenes trængsler 

i nærområdet og som 

relativt nybagt fodervært. 

De to tilbageblevne kom katteinspektør 

Lars Johnsen og hentede i november - de 

er så tamme, at de ikke skulle indfanges. 

Han kørte dem til Vejle Dyrehospital, 

hvor de blev neutraliseret og øremærket. 

Lars kom derefter tilbage med dem og 

genudsatte dem. Samtidig kom tømreren 

og satte kattehuset op til dem i buskene 

ved endegavlen mod vest i min blok. 

Der fodrer jeg dem to gange om dagen, 

morgen og aften. 

Denne historie er sikkert typisk for, hvad 

mange, der holder af katte, oplever her i 

Danmark. Jeg behøver såmænd ikke at gå 

længere væk end til den næste blok, hvor 

jeg har en god ven, der en aften, han kom 

hjem fra arbejde, så en lille killing sidde 

- forkommen og forhutlet med betændte 

øjne - i vindfanget til sin opgang. Han 

tog den med op - så han har altså fået kat 

nu. Men er det overhovedet rimeligt for 

os og for kattene, at det skal foregå på 

den måde? Kan der ikke gøres noget for 

at der bliver taget hånd om dette problem 

i Danmark? Vi danskere tror, vi er meget 

dyrevenlige og ser med gysen på, hvordan 

dyrene bliver behandlet sydpå og i mellemøsten. 

Men i virkeligheden har vi ikke noget at 

lade de andre høre. Når vi har en Hundelov, 

hvorfor har vi så ikke også en Kattelov? 

Hvorfor er det ikke en betingelse 

for overhovedet at måtte holde kat, at den 

bliver neutraliseret medmindre den specifikt 

skal anvendes i avl? Og hvorfor er der 

overhovedet ingen kontrol med, hvordan 

kattene behandles? Jeg hører tit folk sige, 

at de ikke kan lide katte, fordi de spiser 

fuglene i haven - er det mon sådan en 

fordom, der spiller ind? Måske er det 

også katteejernes egen fejl - ihvertfald for 

nogle, fordi de lader deres katte vandre 

frit omkring? Når man fortæller folk om 

de hjemløse katte, er der et standardsvar: 

”Der må være et internat, som kan tage 

sig af det!” 

Jeg synes ihvertfald ikke, vi kan være 

bekendt at behandle kattene på den 

måde, som vi gør. Nu har jeg fortalt min 

”kattehistorie” - jeg ville ønske, at den 

slags fortællinger snart måtte blive noget, 

der hørte fortiden til. 

læs mere om kattevelfærd 

på: 

www.kattens-vaern.dk 


23

Opslagstavlen 

katteglade læsere, kan du sende det til os på: kv@kattens-vaern.dk 

Har du information, gode ideer eller andet der kunne interessere vores 

nye katteinspektører 

Vi har sagt goddag til to nye katteinspektører, 

siden sidste medlemsblad: 

Gitte Guldhammer som har Fyn og 

tak for opmærksomheden 

Tak til alle der var med til at gøre min 25 års 

jubilæumsdag, afholdt hos Kattens Værn på 

Frederiksberg, den 31. maj, til noget særligt 

– Og tak for gaverne, som gik fra vin og chokolade, 

over blomster og små træer til plantning i 

haven. 

Mange hilsner fra 

Veterinærsygeplejerske Marianne Hansen 


Østjylland som sit arbejdsområde og 

Jette Ohlsen, som primært tager sig af 

Midt- og Vestjylland. Både Gitte og Jette 

er startet i meget fin stil, både borgere og 

Mark- og Vejfredsloven. 

KV har været til møde hos ministeren, på linie med andre indbudte fra blandt andet 

dyreværnsforeninger og interesseorganisationer (jægere, parcelhusejere, politiet og 

landbruget). Dagsordenen var at diskutere Mark- og Vejfredsloven og de præmisser, 

der lå bag den oprindelige lov, i forhold til den måde loven blev anvendt på eller 

kunne anvendes på i dag. 

God lang debat, fornuftige argumenter for de dele af loven der stadig kunne benyttes, 

men også en accept fra alle parter af, at over for katte var loven nok ikke den 

ideelle måde at håndhæve specielt parcelhusejeres ret til at have deres have i nogenlunde 

fred. 

Ministerens embedsmænd ser på loven i lyset af alle de betragtninger og forslag, 

som dagen bød på fra den indbudte forsamling – vi glæder os til at høre (og se), 

om mødet var en skueproces, starten på en egentlig revurdering af lovindholdet 

eller starten på en egentlig kattelov, som ministeren meget præcist påpegede, kunne 

blive konklusionen på de indlysende lovmæssige mangler, der er, i forhold til tvister 

omkring kattehold. 

nyt fra foreningen 

Gitte Guldhammer 

Jette Ohlsen 

samarbejdspartnere har meldt tilbage, at 

Kattens Værn har været heldige med to 

så dygtige piger. Ja, så ved I to altså hvad 

alle forventer af jer fremover. 

Kommuneaftaler 

Kattens Værn har indgået en ny projekt- 

aftale om indfangning med Langelands 

Kommune. Aftalen træder i kraft i løbet 

af september måned, når de sidste detaljer 

er afklaret hen over sommeren. Vi har i 

2009 haft et projektsamarbejde af kortere 

varighed med kommunen med indfangning 

af vildtlevende og herreløse katte på øen. Vi 

glæder os derfor til igen at servicere kommunen 

og Langelands borgere. 

Økonomi 

I forbindelse med at foreningen har revideret 

sine økonomiske forudsætninger til 

konsolidering af den fremtidige drift, har 

vi også haft vores ejendom på Frederiksberg 

til salg. Det ser nu ud til, at en køber 

har meldt sig, så i løbet af efteråret kan 

det meget vel være, at Kattens Værn får 

et nyt domicil i en af de københavnske 

omegnskommuner. Vi orienterer naturligvis 

om udviklingen på vores hjemmeside 

og i næste nummer af bladet, der udkommer 

i starten af december måned.

dyreregisterportalen 

I et samarbejde mellem Dansk Katteregister, 

Det Danske Katteregister, Chipregister.dk 

og Dansk Hunderegister, har 

en fælles indgang til at søge på øretatoverede 

eller chipmærkede kæledyr, set 

dagens lys. Portalen er bygget af Chipregister.dk 

og direktør Jørgen Pedersen fra 

Inges Kattehjem (og dermed Dansk 

Frederiksberg Dage, den årlige ”byfest” 

arrangeret af kommunen den 1., 2. og 

3. juni, havde vi meldt os som en del af 

og holdt derfor internatet åben fra kl. 

10 -15, både for de nysgerrige, der ville 

høre om Kattens Værn og for dem der 

måske fik lyst til at tale lidt om at blive 

ejere af en kat eller to. 

Vi nåede slet ikke at gøre hele internatet 

klart, før de første nysgerrige ankom, 

både fredag og lørdag – og det var på 

alle måder en god oplevelse for Hanne 

og undertegnede, som udgjorde forreste 

bolværk, om man så må sige. Vi havde 

besøg hele dagen lang, og vi valgte at 

lade kattene gå frit på første sal, hvilket 

overraskede de fleste besøgende positivt. 

Og kattene – tja, de tog begge dage 

med ophøjet ro, lod sig nusse og deltog 

gerne i leg med både børn og voksne. 

Mange af de besøgendes indledende bemærkning 

var, i uprioriteret rækkefølge: 

”hold da op, går kattene frit”, ”her lugter 

slet ikke af kat”, og ”hvor er kattene 

heldige at have så fine forhold”. Så bli’r 

man faktisk lidt varm om hjertet. 

Ligeledes var mange slet ikke klar over, 

at Kattens Værn havde et internat 

liggende her midt i byen, så snakken 

gik lystigt, og mange spørgsmål blev 

besvaret – 4 af vores katte fik nyt hjem, 

Katteregister) har været den koordinerende 

kraft bag portalens fødsel. 

Fremover bliver det langt nemmere for 

både dyrlæger og offentlige myndigheder 

at søge på et kældedyr der er mærket, 

idet man fremover kan nøjes med at 

gå via den nye portal, som så selv finder 

ud af, i hvilket register kældedyret 

og flere af de besøgende vender tilbage, 

når sommerferien er overstået. Behøver 

jeg at sige, at brochurer, medlemsblade 

og foderprøver blev udleveret i en lind 

strøm? 

Lørdag og søndag havde vi følgeskab af 

Tom Schantz Kristensen, vores navnkundige 

dyrlæge, der sammen med sin 

veterinærsygeplejerske vejede katte og 

gav gode råd om foder, negleklipning 

og meget andet lærerigt. 

Det er ikke sidste gang, internatet stiller 

op, med et fromt ønske om lidt bedre 

vejr næste gang. Skønt at få hilst på så 

mange katteinteresserede mennesker. 

Mange hilsner 

Tine Fosdal, internatsleder 

er registreret, og svarer tilbage med data 

på registreringen. 

Portalen åbner også mulighed for, at der 

efterfølgende kan knyttes andre kæle- 

eller familiedyrsregistre til portalen. 

Portalen sættes i drift i løbet af efteråret 

og er gratis for brugere og deltagere samt 

helt nonprofit i sit virke. 

Frederiksberg dage 2012 


25

BOg 

KAt 

aLO 

gEt 

Jackson galaxy: 

Cat Daddy. New York: 

Jeremy P. Tarcher/Penguin, 

2012. 285 sider. Fås på Amazon.com. 

Jackson og Benny 

I Cat Daddy fortæller Jackson Galaxy om sin 

kamp for at skabe sig en tilværelse sammen 

med sin lille hjælper, katten Benny. Jackson 

får Benny på et katte-internat. De er begge i 

miserabel tilstand, men i løbet af deres 16 år 

lange samliv får Benny udrettet meget: Den 

hjælper Jackson til at stoppe et omfattende 

misbrug, får sat gang i hans karriere, og til 

sidst lærer den ham at udvikle ægte indføling. 

Jackson forsøger sig som musiker, men hans 

halve timer lange ballader slår ikke rigtigt an. 

Til gengæld kæmper han i mere end ti år med 

en sværm af misbrugsproblemer. Først stofmisbrug, 

så alkoholisme, dernæst medicinafhængighed 

og endelig overspisning. Benny 

bliver afgørende for, at han kan lægge de for- 

Kaori tsutaya: 

Crafting with Cat Hair. 

Philadelphia: Quirk Books, 

2009. 96 sider, fås på 

Amazon.com. Underuldens 

herligheder – hellere håndværk 

end hårboller. 

Perioden fra marts til juni er højsæson for kattes 

fældning. Hvis man i dansk gråvejr tvivler 

på, om foråret virkelig er kommet, skal man 

bare kigge på sin sofa – hvis man er så heldig 

at have en kat. Ud over, at katte lægger vinterens 

tætte underuld fra sig, når lys og varme 

kommer, fælder de ofte også, når de er hos 

dyrlægen: Skrækfældning kan opstå af stress. 

Det er imidlertid den almindelige fældning, 

der har inspireret japanske Kaori Tsutaya til at 

lave en bog om, hvordan man skaber underuld 

om til små kunstværker. 

Japansk æstetik fornægter sig ikke i den 

meget flotte lille bog med store mængder af 

instruktive fotos. Det vises, hvordan man 


bogKAtaloget: Anmeldelser af litteratur om katte 

Fremover vil vi forsøge at anmelde relevante bøger om katte og deraf afledte interesser i ”bogKAtaloget”. 

Det kan være alt fra børnebøger til – som denne gang – bøger, der alene er udgivet i udlandet 

og derfor endnu ikke er oversat til dansk. 

Vi håber, at I vil tage godt imod det nye initiativ, og I er mere end velkomne til at give os et praj, 

hvis I kender til kattelitteratur, andre kan få glæde af at høre om. 

skellige misbrug på hylden. Den giver ham en 

grund til det, og den giver trøst, når trangen 

til en dosis et eller andet trænger sig på. 

Undervejs skal Jackson have skabt sig en tilværelse, 

og han får arbejde på et katte-internat. 

Her lærer han at aflive katte humant, at håndtere 

indkomne tilfælde af slemt tilskadekomne 

og misrøgtede katte, og at stå med mange 

dejlige dyr, der mangler et hjem – uden altid 

at kunne stille noget op. Som i andre lande 

spildes der i USA forfærdende mange gode 

dyreliv. 

Arbejdet med kattene giver ham stor glæde, 

men det slider endnu mere på ham. Som 

flere af sine kolleger ender han med at føle sig 

udbrændt. Denne del af fortællingen er værd 

at have i baghovedet, når man forestiller sig, 

at et katteinspektørjob er verdens bedste. Det 

har en bagside, som det er let at lukke øjnene 

for, men Jackson Galaxy fortæller levende om 

både gode og triste sider. 

Senere bliver han fyret fra katte-internatet, 

der må skære ned (en ikke ualmindelig 

skæbne, desværre). Han må kigge efter noget 

andet, og ender med selv at skabe sig et nyt 

job. I vore dage ringer man efter fagfolk, når 

laver fældematerialet om til nålepuder, handsker, 

fingerdukker og mange andre ting. Det 

oplyses, at de fleste af tingene kan laves uden 

forkundskaber og på under en time. Filtningsprocessen, 

som kunstværkerne starter med, er 

beskrevet trin for trin både i fotos og tekst. 

Tsutaya foregriber i sin indledning nogle 

hyppigt stillede spørgsmål og fortæller, at også 

korthårskatte fælder rigeligt til formålet, at 

også pels fra udekatte er ren og fin (de vasker 

sig hele tiden, og der er enzym i deres spy, der 

fungerer som sæbe), og at underulden typisk 

har en lysere farve end dækhårene. Det vil 

sige, at underulden fra f.eks. en sort kat er grå, 

og fra en rød kat er den måske creme-farvet. 

Kun hvide katte har samme farve dækhår og 

underuld. 

Når man arbejder med ulden, er det en god 

idé at sortere dækhårene fra, da de ellers vil 

komme til at stritte – og få kunstværket til at 

fælde som dets ophav. Det er desuden en god 

idé at begynde med de nemme ting og gemme 

f.eks. handskefremstilling, til man er kommet 

vaskemaskinen ikke virker. I USA er man 

ofte et skridt foran og ringer også, hvis der 

er problemer med katten. Jackson forsøger 

sig med katte-problemløsning og får så stor 

succes, at det ender med udsendelsesrækken 

”Min umulige kat” på tv-kanalen Animal 

Planet. Han kalder sig ”Cat Daddy”, fordi det 

ikke er en beskyttet titel, og gør en dyd ud at 

sit ikke helt almindelige udseende. Med sine 

mange tatoveringer, lange skæg, øreringe og 

store guitarkasse, ligner Jackson ikke umiddelbart 

en konventionel katte-ekspert. Han 

vil imidlertid gerne udbrede opfattelsen af, at 

der heller ikke er ’et beskyttet udseende’ for 

katte-elskere. 

Da Benny bliver gammel og meget syg, lærer 

Jackson at skelne mellem sine egne og kattens 

behov. Han tager katten med til den ene dyrlæge 

og alternative behandler efter den anden, 

men til sidst indser han, at det er på tide at 

give slip: Det er ikke længere Bennys behov, 

der opfyldes med de mange behandlingsforsøg. 

Dermed slutter fortællingen om Jackson 

Galaxys lange livs-rejse med Benny. 

Birthe Hansen, 

bestyrelsesmedlem hos Kattens Værn 

i træning. Hvis man laver kattefigurer, er især 

halerne en udfordring. 

For nysgerrighedens skyld sendte jeg bogen og 

en pakke med udbyttet af en kats fældesæson 

til en kunsthåndværker i Nordjylland. Ikke 

længe efter kom der en pakke retur med to 

fingerdukker, to opbevaringsbokse, et mobiltelefonetui, 

en lille statue af den kat, som 

havde leveret ulden, samt et lille tæppe (her 

var dog også brugt noget lammeuld). 

Uanset om man er til ’katte-kunst’, er det en 

god idé at børste katten for at undgå, at de 

hår, den slikker af sig, bliver til hårboller i 

dens indre system. Derefter kan man så prøve 

kræfter med Kaori Tsutayas smukke opskrifter. 

Mislykkes et kunstværk, f.eks. en fingerdukke, 

og ender som ’uden titel’, kan man sætte 

en snor på. Så har man i det mindste et nyt 

stykke gratis og økologisk kattelegetøj. 

Birthe Hansen 

bestyrelsesmedlem hos Kattens Værn

lokalafdelinger 

Internater 

1. Kattens Værn Frederiksberg 

Internatsleder Tine Fosdal 

Dronning Olgas Vej 4, 2000 Frederiksberg, 

telefon 38 88 12 00, 

telefontid mandag til torsdag 10–13. 

Åben for formidling: onsdag og fredag kl. 13-18, 

første lørdag i måneden kl. 13-16. 

E-mail: frederiksberg@kattens-vaern.dk 

2. Kattens Værn aalborg 

Internatsleder Christian R. Poulsen 

Struervej 80, 9220 Aalborg Ø 

Telefon: 98 15 12 88 

Åben for formidling: fredag kl. 14-17 og lørdag kl. 12-15, 

eller efter aftale. 

E-mail: aalborg@kattens-vaern.dk 

3. slagelse Dyrehospital a/s 

Internatsleder Bettina Petersen 

Rugvænget 12, 4200 Slagelse 

www.slagelsedyrehospital.dk 

Telefon: 58 50 51 44 

Telefontid: mandag, onsdag, torsdag og fredag kl. 13-15. 

Åben for formidling: onsdag kl. 15.30-17.30. 

Lørdage i lige uger kl. 12-15. 

E-mail: kattens@slagelsedyrehospital.dk 

5 

8 

2 

4 

7 

6 

3 

Samarbejdspartnere 

4. Vorup Dyrehospital 

Sallingvej 5, Vorup, 8940 Randers SV 

www.vorupdyrehospital.dk 

Telefon: 29 90 80 90, 

Telefontid mandag til fredag 9-13 

5. herning Dyrehospital 

Hedelandsvej 27, 7400 Herning. 

www.herningdyrehospital.dk 

Telefon: 97 12 77 20 

Telefontid: Man-, ons-, tors- og fredag kl. 11-12. 

6. svendborg Dyrehospital 

Ryttervænget 6, 5700 Svendborg 

Telefon: 63 21 61 66 

Telefontid: 12 og 13 alle hverdage undtagen onsdag. 

Formidling: Torsdag 15-17, Lørdag 10-12. 

E-mail: svendborg@kattens-vaern.dk 

7. MinVenKatten 

Internatsleder Sonja A. Nielsen 

Nr. Lyndelsesvej 2, 5260 Odense S. 

Telefon: 65 95 71 75 

www.minvenkatten.dk 

8. sønderborg og Omegns Kattelaug 

Formand: Solvejg Johanning 

Damgade 92 A, 6400 Sønderborg 

www.kattelaug.dk 

Telefon: 74 42 13 10 

1 

KattEns Værn 

Butik 

www.kattens-vaern-butik.dk 

Telefon: 38 88 12 00 

Telefontid man. til fre. kl. 10-14 

Kattens Værns bestyrelse 

• Mogens Wilbert, formand 

• Birthe Hansen 

• Ib Rasmussen 

• Helle Christiansen 

• Pia Bisgaard Andersen, dyrlæge 

• Bent Hermann 

• Tom Schantz Kristensen, dyrlæge 

suppleant 

• Karen-Margrethe Bloch 

Kattens Værns administration 

Administrationschef Tina Johansen 

E-mail: tj@kattens-vaern.dk 

Kattens Værn: 

• Driver internater 

• Har landsdækkende formidling 

af katte fra vores internater 

• Støtter genudsætning af 

vildtlevende herreløse katte via en 

katteinspektør 

• Er medlem af foreningen Det Danske 

Katteregister 

• Giver professionel rådgivning om katte 

Gavebeløb og medlemskab 

Kattens Værn er godkendt til gave- og boafgiftsfritagelse. 

Det skattefradragsberettigede 

bidrag er for 2012 14.500 kr. årligt. 

OBs: Du kan finde flere oplysninger på 

www.skat.dk. 

Det koster 300 kr. at være medlem af 

Kattens Værn. Ved betaling over Betalingsservice 

240 kr. 

Gaver og kontingenter kan indbetales på 

giro 1 02 98 00, med Dankort på foreningens 

hjemmeside www.kattens-vaern.dk 

eller du kan få tilsendt et girokort ved at 

henvende dig til Kattens Værns sekretariat. 

Du kan også tilmelde dig Betalingsservice 

via kuponen på side 10. 

Husk altid at skrive navn, adresse samt 

om der er tale om et gavebeløb eller et 

kontingent på din indbetaling. 

Kattens Værn er medlem af 

dyrenes dags Komité og 

dyreværnsorganisationernes 

samarbejdsorganisation kaldet dOsO 

Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister.dk 

27

Al henvendelse til: Kattens Værn, kv@kattens-vaern.dk Ændring af abonnement, tlf. 3888 1200 

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15 

sekretariatets adresse: 


Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 

Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) 

Dog lukket mellem 12 – 12.30 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk 

Udgiveradresseret 

Maskinel Magasinpost 

ID: 42244

Kattens Værns sekretariat 

Åbent mandag til fredag Klokken 10 – 15 

sekretariatets adresse: 


Telefon: 38 88 12 00, Fax: 38 88 12 05 

Telefontid mandag til torsdag 10 – 15 

Telefontid fredag 10-14 (gældende fra 01.10.08) 

Dog lukket mellem 12 – 12.30 

e-mail: kv@kattens-vaern.dk · www.kattens-vaern.dk

kattensvenner - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

kattensvenner - Kattens Værn

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?