N R . 1 · S E P T E M B E R 2 0 0 7 · Å R G A N G 1 - Sthens Kirke

sthenskirke.dk

N R . 1 · S E P T E M B E R 2 0 0 7 · Å R G A N G 1 - Sthens Kirke

STHENS

SOGNS

NR. 1 · SEPTEMBER 2007 · ÅRGANG 1

K

I

R

K

E

B

L

A

D


Af sognepræst

Kirsten Knutzen

Tilgivelse...

Mødes og skilles og mødes igen

varmt er det hjerte der bløder.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi

så er vi begge tilstede.

Jeg var for nylig inde og se filmen ”Red

Road” i Grand, som handler om voyeurisme

og mødet mellem ”offer” og

”bøddel”. Hovedpersonen, Jackie, arbejder

i et overvågningsfirma i den skotske

by Glasgow. Hun tager sit arbejde

meget alvorligt og lever et stille og kontrolleret

liv, men under facaden gemmer

hun på en stor sorg. En dag dukker

en mand fra hendes fortid op på et af

overvågningskameraerne. Det står hurtigt

klart, at hun er nødt til at konfrontere

ham og gøre fortidens regnskab

op. I slutningen af filmen får man at

vide, at denne mand har kørt hendes

mand og lille pige ihjel. Jackie kan først

SIDE 2 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

komme videre med sit liv efter hun har

mødt sin families drabsmand og hørt

hans personlige version af, hvordan

ulykken fandt sted. Begge parter kan

ved filmens afslutning begynde forfra

på deres liv.

De sidste 10 til 15 år er der blevet

holdt adskillige konferencer om det

etisk rigtige i, at ”offer” og ”bøddel”

mødes. Jeg tror, tilgivelse er livsnødvendig,

og er af den opfattelse, at uden tilgivelse

og forsoning kommer vi ikke

videre fra det ene øjeblik til det næste.

Syndefaldet

Første gang vi i biblen konfronteres

med synden, er i syndefaldsberetningen,

som dybest set handler om det,

der sker i ethvert menneskes liv. Synd

betyder at gå fejl af målet. Synd er alt

det som ødelægger liv. I kristendommens

terminologi hedder tilgivelse:

”Syndernes forladelse”. At blive tilgivet

svarer til at blive givet tilbage til livet.

Efter tilgivelsen bliver jeg atter sat tilbage

i den sammenhæng, jeg er faldet

ud af og får en ny begyndelse.

Tilgivelsen kan opleves på så mange

forskellige måder. Et barn, der har været

uartigt, kan erfare tilgivelsen ved, at en

af forældrene siger til det: ”Gå nu bare

ud og leg, men husk at komme hjem til

tiden”. Ægtefællen, der har opført sig

forkert overfor den anden ægtefælle,

kan opleve en ny start på ægteskabet

(en tilgivelse) ved blot at sidde ved den

andens side og fælles kikke ud på det

samme landskab.

Tilgivelse kan være et ord, det kan være

et blik, det kan være en blid berøring,

det kan også være en kommando, som

apostlen Peter oplevede det, da han

endnu en gang havde syndet over for

Jesus, og Jesus viser en fornyet tillid til

Peter ved at sætte Peter på en ny

opgave som leder over for disciplene;

Jesus stiller i sin tilgivelse Peter overfor

nye krav og sætter dermed Peter ind i

den sammenhæng, som Peter var røget

ud af.

I Jan Kjærstads trilogi ”Forføreren”,

”Erobreren” og ”Opdageren” hører vi

om drengen, Jonas, der som 15 årig

gjorde sin egen erfaring af, hvad tilgivelse

er. Jonas havde udnyttet den

jævnaldrende Laila seksuelt og ydmyget

hende groft. Jonas skammede sig og

søgte tiden derefter gang på gang

pigens blik for at vise sin anger, men

hun vendte hver gang sit ansigt bort.

Jonas vidste, at der kun var en ting der

kunne hjælpe hende og redde ham;

”jeg gik rundt og ventede på, at jeg

ufortjent skulle blive tilgivet. Jeg gik

rundt, og ventede, og ventede, håbede

på, at hun ville vise storsind. At hun

skulle se på mig igen. Det skete endelig

lige før jul henne ved centret. Jeg kaldte

på Laila, og hun vendte sig om. Efter så

mange onde uger vendte hun sig om

mod mig og smilede. Det gamle smil.

Jeg vidste, at det var en invitation. Intet

var glemt, men vi kunne begynde forfra.”

Tilgivelse handler ikke

om at glemme!

Den sande tilgivelse tager udgangspunkt

i fortiden, hele fortiden, med

henblik på at gøre fremtiden mulig;

eller som Desmond Tutu en gang

sagde: Når folk tilgiver, er det ikke

meningen, at de skal glemme - nej

tværtimod de skal huske.

Nogle gange siger vi, når folk har gjort

os ondt: ”Det er glemt”, men tilgivelse

handler ikke om at glemme, men om at

komme videre med sit liv på trods.

Tilgivelse handler om en ny begyndelse,

om at se på hinanden på en ny måde.

Mødes og skilles og mødes igen

varmt er det hjerte der bløder.

Vis mig dit ansigt før alt er forbi

så er vi begge tilstede.

(Benny Andersen, Mørkets sang, ´76)

Hvor meget det moderne og individualistiske

menneske end forsøger at klare

sig selv og være sin egen lykkes smed,

så er bundlinjen den, at vi behøver hinanden;

det er ikke godt for mennesket

at være ene. Vi kommer ikke uden om,

at vi altid i større eller mindre grad holder

noget af hinandens liv i hænderne,

at vi er filtret ind i hinanden, forældre,

børn, søskende, ægtefæller og kærester.

Intet liv er muligt uden forsoning, eller

som Henrik Pontoppidan skrev i sine

erindringer:

”Fra vugge til grav opretholdes vi alle af

kærligheds gaver, den som ikke har

erkendt dette har aldrig levet.”


Tanker omkring

Høstgudstjeneste

”Men i vor lade på vor lo

der har vi nu Guds gaver,

der virksomhed og velstand gro

i tøndemål af traver.

Det er næsten umuligt at omsætte versets

ord og tanker for en nutidsdansker.

De fleste af os kender Grundtvigs høstog

efterårssalme, ” Nu falmer skoven

trindt om land”, hvorfra dette vers er

taget, men vi forbinder ikke længere

høsten med noget, der specifikt skal

markeres. Det er noget, som kun landmænd

kan interessere sig for. Når jeg

alligevel har valgt at holde en høstgudstjeneste,

er det fordi jeg gerne vil have

børn og konfirmander til at tænke over,

at et overflodssamfund ikke er en selvfølge

for alle. Gudstjenesten vil være

en familiegudstjeneste og derfor mere

fri i sin form end en almindelig højmesse.

Efter gudstjenesten vil der være frokost

og auktion til fordel for gadebørn i

Zumbawanga.

Man kan byde på efterårets frugter,

hjemmelavet marmelade, diverse grøntsager

m.m.;

Børnene synes det er en forrygende

oplevelse, når folk overbyder hinanden

og prisen på en agurk ender på 50 kr.

Netop de 50 kr. kan måske sikre et

barn mad i en uge på børnehjemmet.

Pris 30 kr. for frokost. Medtag lidt

”grønt” til auktionen.

Tilmelding til frokost: Ring til kirkens

kontor på tlf. 49 22 29 51 senest mandag

den 17. september.

Kirsten Knutzen.

Alle Helgens

Søndag

i Sthens kirke

Denne søndag holder vi

en speciel gudstjeneste

til minde om de mennesker,

som vi har mistet i

årets løb. Navnene på de

døde vil blive læst op, og

det vil være muligt til at

tænde lys for dem, der er

gået bort.

Efter gudstjenesten vil

der blive serveret suppe,

og der vil være lejlighed

til at tale med andre, der

har været igennem en

svær tid.

Sognepræst Kirsten

Knutzen.

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 3


Fremtid og Håb

En positiv beretning om udviklingen blandt gadebørn i en fjern egn af

Tanzania. Oplev hvad der kan komme ud af et tilfældigt møde mellem

personer der brænder for samme sag

SIDE 4 · STHENS KIRKE · NR. 2 · 2007

Da Joseph kom til socialkontoret, mødte

han socialinspektøren i samtale med en

politibetjent. Bag politibetjenten stod

Daniel på 8 år. Daniels forældre var

døde af AIDS, og han selv var blevet

placeret hos sin gamle bedstemor.

Hun kunne imidlertid ikke overse at

skaffe mad til Daniel og de mange

andre børn, som var kommet til hendes

hus. Derfor havnede Daniel på gaden

og blev gadebarn. Han havde, sammen

med en flok andre drenge, levet af tiggeri,

og hvad de ellers kunne stjæle på

markedspladsen.

Nu havde politiet fanget Daniel, og efter

at han have siddet i detentionen i 3-4

dage, havde politiet bragt ham til socialkontoret.

Imidlertid har socialkontoret

ingen midler eller resurser til at tage sig

af sådanne børn som Daniel, og nu var

de to embedsmænd i stor diskussion

om, hvem der skulle have besværet

med den lille forældreløse dreng.

Man sendte bud til Fremtid og Håbs

Drop-in center, og nu stod Joseph,

lederen af centret, der og overværede

samtalen.

Josephs standardreaktion i sådanne

situationer er: ”Min forstand siger nej,

men mit hjerte siger ja”, og så forlader

Joseph socialkontoret med lille Daniel

ved hånden. Joseph kan slet og ret ikke

sige nej.

Denne historie og mange andre er baggrunden

for det børnehjem, Bethania

Home og Bethania Drop-in Centre som

Fremtid og Håb med Joseph som

ansvarlig leder, driver i Sumbawanga,

Tanzania. Joseph kan ikke gå forbi en

lille forældreløs dreng eller pige uden at

hjælpe, og han har mange planer og

visioner for fremtiden.

Det er disse planer og visioner han nu

kommer til Danmark for at fortælle

Fremtid og Håbs venner og støtter om.

Josephs historie er en unik beretning

om ”en af deres egne” der ikke bare vil

drive nødhjælp for børnene i sin by,

men også livshjælp. Hjælpe dem til et

nyt liv med fremtid og håb. Joseph er

værd at stifte bekendtskab med.

Det får vi alle snart muligheden for.

Joseph kommer som nævnt til landet

for sidst i september måned at deltage i

foreningen Fremtid og Håbs årsmøde. I

forbindelse hermed rejser Joseph på en

informations-turné og besøger en række


yer og medlemmer af foreningen. Han

bliver på turnéen ledsaget af den danske

projektleder Ole Weber, der sammen

med sin kone Karin Weber, er den

direkte årsag til, at der i dag er støttepersoner

for projektet over hele landet.

Fremtid og Håb blev stiftet af Karin og

Ole Weber mens de fra 2000 til 2004

var lederpar af Moravian Conference

Centre i Sumbawanga. Her fik de kontakt

med ægteparret Asha og Joseph

Kassaila, der for egen regning havde

påtaget sig at lære nogle gadebørn

engelsk, samt give dem et måltid mad

dagligt.

I dag drives Fremtid og Håb i Sumbawanga

som en selvstændig NGO

organisation. Joseph Kassaila er den

daglige leder af projektet.

Organisationen driver et børnehjem,

Bethania Home, for 34 drenge. Alle går

i skole, og det er intentionen at tilbyde

disse drenge en uddannelse, så de

engang kan blive i stand til at klare sig

selv.

Her ud over driver Fremtid og Håb et

Drop-in center, hvor de op imod 300

gadebørn, der lever på gaden i Sumbawanga,

kan komme og få hjælp og

støtte. I tæt samarbejde med de sociale

myndigheder kan op til 10 børn, der er

samlet op på gaden, bo i Drop-in centret

i ca. en måned medens myndighederne

forsøger at finde et permanent

hjem til dem.

Karin og Ole Weber er nu tilbage i

Danmark og bruger deres tredje alder til

at rejse rundt i landet og samle penge

ind til projektet. Fremtid og Håb i Danmark

ledes af en selvstændig bestyrelse.

Projektets bagland, eller støtter,

består af mere end 400 familier og

enkeltpersoner, hvoraf godt 300 er

faste kontingentbetalende medlemmer

af foreningen. Herud over støttes projektet

af en del foreninger, grupper, skoler

m.v.

Fremtid og Håb har også en stor støttekreds

i Snekkersten med tilknytning til

Sthens Kirke. Stort set fra projektets

start etablerede en kreds af personer

omkring kirken Støttekreds Snekkersten,

der har ydet en stor indsats for projektet.

Denne kreds har etableret en

uddannelsesfond, der hidtil har finansieret

al skolegang og uddannelse af børnene

og personalet i Bethania Home og

Drop-in centret.

Fremtid og Håb arbejder tæt sammen

med Folkekirkens Nødhjælp, der er juridisk

ansvarlig og desuden varetager

projektets økonomi.

Gaver til driften af Betaniahjemmet kan

indsættes på registreringsnummer 9541

kontonummer 4180970134.

Gaver til uddannelsesfonden kan indsættes

på registeringsnummer 2255

kontonummer 5496226056.

Joseph Kassaila og Ole Weber vil under

besøget i Sthens Kirke berette om et

spændende og lovende projekt, hvor

mange af Sumbawangas små tabere

igen har fået et meningsfyldt liv med

fremtid og håb. Så hvis du vil opleve et

spændende møde og høre om en positiv

udvikling i et lille hjørne af Afrika så

mød op i Sthens Kirke onsdag den 26.

september kl. 19.30.

Se i øvrigt Fremtid og Håbs hjemmeside:

www.fremtidoghåb.dk

Mads Madsen

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 5


Seniorklubarrangementer

Torsdag 20. September kl. 14.30

Hanne Reintoft

Et liv - manges liv - Sociale erindringer

Et liv - manges liv er historien om

dansk socialpolitik og socialt arbejde fra

1950´erne til i dag og

beretningen om et fagligt

og personligt engagement,

der både har

ført til store glæder og

dybe skuffelser.

Gennem fire årtier har

socialrådgiveren Hanne Reintoft arbejdet

for og med de mennesker, der ofte

kaldes de svage i samfundet. Vi møder

dem undervejs, når Hanne Reintoft bl.a.

skildrer sit arbejde de første år på pigehjemmet

i Holte, i antabusambulatoriet

på Tagensvej og ved Mødrehjælpen,

hvor to tredjedele dengang fik afslag på

abort - tit og ofte med alvorlige følgevirkninger

både for mødre, familier og

socialrådgiver. Alt sammen erindringer

og oplevelser, der rummer tankevækkende

og sørgmuntre beskrivelser om

en tid lige nu og for slet ikke så længe

siden. Pris: kr. 15,-

Torsdag 18. Oktober kl. 14.30

Mads Madsen og Herdis Thorsen

fortæller i ord og billeder om forholdene

på det hjem for gadebørn i

Tanzania, som de har besøgt og stadig

er med til at støtte gennem forskellige

aktiviteter i Danmark. Pris: kr. 15,-

Torsdag 22. November kl. 14.30

Psykolog Cand.pæd.psych

Rita Poulsen

Livskvalitet i den tredje alder

Rita Poulsen vil tale om, hvad livskvalitet

er for mennesker, der har sagt farvel

til arbejdsliv og forpligtelser.

Kan der overhovedet være livskvalitet,

når sygdom og ulykkelige hændelser

bliver en del af hverdagen?

Alderdommen er den ypperste tumleplads

for negative livsbegivenheder,

viser statestikken. ”Men de ædleste vine

er gamle” siger foredragsholderen….

Der lægges op til dialog med tilhørerne

om tab og gevinster i den tredje alder.

Pris: kr. 15,-

SIDE 6 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

Koncerter

Søndag den 7. oktober kl. 16.00:

Koncert med Komponistforeningen ”Komvest”, der fremfører og uropfører

nyere musik af unge komponister Vesterbro Komponistforening (eller blot

Komvest) blev dannet i 1999 af Christian Hildebrandt, Morten Hansen og

Peter Lindeman Jørgensen med speciel interesse for vokalmusik.

Foreningens formål er at styrke interessen for komposition af nyskrevet

fortrinsvis vokalmusik på højt niveau, som er rettet mod professionelle

kammerensembler, eller semiprofessionelle kor. Der foregår en jævnlig

koncertaktivitet i foreningens regi, fortrinsvis med uropførelser af medlemmernes

musik på programmet. Vesterbro Komponistforening er siden dannelsen

hvert år blevet udvidet og tæller siden efteråret 2006 10 medlemmer.

Komponisterne har delvis baggrund i konservatorieuddannelser og

delvis i musikvidenskabelige studier ved universitet. Det stadigt voksende

antal medlemmer har affødt et behov for at udvide foreningens virkefelt i

retning af instrumentalkoncerter.

Søndag den 4. november kl. 16.00:

”Musikkoret København”, med Louise Adrian, dir. giver allehelgenskoncert.

Oddmund Opsjön ved orglet. Programmet kommer bl.a. til at bestå af

Joesph Haydn’s ”Die Schöpfung”

(Skabelsen).

Musikkoret København har eksisteret

i 56 år. Det blev stiftet i Bethesda i

1951 af Henning Madsen og fik

navnet Bethesdas Strengekor – et

blandet kor med en fast kerne af

musikere tilknyttet.

I dag er det stadig et kirkeligt kor

med medlemmer fra forskellige kirkelige

retninger, som engageret slutter op om koret. Der er 45 sangere og

15 musikere tilknyttet. Det ledes i disse år af Louise Adrian, som siden

1994 har været korets dynamiske dirigent.

Musikkoret synger enkle a capella-satser, -sange, -salmer og krævende

kor- og orkesterværker og har 4-5 koncerter om året. I marts og april i år

afholdt koret sammen med orkester og solister tre koncerter med Joseph

Haydn’s “Skabelsen”.

Gennem årene har koret haft en livlig rejseaktivitet. Senest var det i

august 2006 på en vellykket koncerttur til Island.


KLUB HOLGER er et klubtilbud

for børn og unge

primært fra børnehaveklassen

og op til konfirmationsalderen.

KLUB HOLGER er et værested,

hvor der hygges, diskuteres kristendom,

fortælles bibelhistorie og

laves lektier, og hvor der er kreative

aktiviteter, spiseaftner o.s.v.

Det koster kun 20 kr. pr. mdr., og

så bliver du også medlem af

KFUM og KFUK og får et medlemsblad.

KLUB HOLGER er

Sthens Kirkes børne- og ungdomsarbejde

i samarbejde med KFUM

og KFUK.

Vi mødes hver mandag i Sthens

Kirkes kælder klokken 16,30 -

18,00. Kom og besøg os!

Du må gerne tage din far eller mor

med. Du kan få yderligere oplysninger

hos:

Charles Almskou, Fokken 6,

Snekkersten, tlf. 49 25 30 31

eller 41 12 12 52.

På gensyn.

FDF Helsingør 1. kreds.

Alle er velkomne, kom og få én på

opleveren.

Mødetider:

Puslinge/tumlinge (5-9 år):

Tirsdage kl. 16,00 - 17,30 i Sthens

Kirkes kælder.

Pilte/væbner e(9-12 år): Tirsdage

kl. 18,30 - 20,00 i Ponydalen 6 i

kælderen.

Seniorvæbnere/ seniorer (13-18

år): Tirsdage kl. 18,30 - 20,00 i

Sthens Kirkes kælder.

For yderligere information kontakt:

Mette Jacobsen på tlf. 49 22 15

39.

Strikkeklub

I Sthens Kirkes kælderlokaler mødes hver mandag kl. 10 - 14 en gruppe

kvinder, der strikker og hækler til den landsomfattende danske humanitære

organisation, Projekt Øst, hvis hovedformål er at hjælpe børn, gadebørn og

ældre i Østeuropa.

Gruppen består for tiden af ca. 12 livlige strikkende og hæklende kaffedrikkende

damer. Endvidere strikker 6 kvinder hjemme og kommer kun for at

aflevere færdige arbejder og få en ny portion garn med hjem.

Der er nem adgang til kælderlokalerne både med rollator og kørestol.

Alle er velkomne, og det er gratis at deltage.

De flittige damer søger garn og garnrester, som kan afleveres enten mandag

formiddag eller i kontorets øvrige åbningstid.

For yderligere oplysning kontakt:

Bente på tlf. 49 13 67 30

Åse på tlf. 49 22 01 67 eller 50 57 12 42

Grethe på tlf. 49 21 42 63

Se mere om projektet på kirkens hjemmeside.

Tirsdagsklubben

Her mødes flittige hænder hver tirsdag fra kl. 13.30 - 16.00 og hygger sig

med en kaffetår og ordner verdenssituationen. Her repareres legetøj, bygges

redekasser og snedkereres fine dukkesenge. Vi ordner tøj og loppeting til

loppemarkeder og fremstiller fine nye ting til vores årlige julestue.

Nye hænder er meget velkomne.

Inger 49 22 08 54 og Birgit 49 21 22 74

Onsdagsklubben

Sthens Kirkes onsdagsklub stedet hvor man mødes hver onsdag året rundt,

et sted for god samtale, latter og mange hyggelige stunder. Gruppen består

af 10 damer/kvinder der hygger sig et par timer hver uge, Mange emner bliver

drøftet, der bliver talt alvorligt og der bliver grinet meget. Har man lyst til

at strikke, er det det man gør; men alle er velkommen. Kig forbi og se om

det var noget for dig. Vi mødes fra kl. 13 til 15.

Vil du vide mere om os så kontakt:

Bente på tlf. 49 13 67 30 eller Herdis på 49 20 31 60

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 7


Gudstjenesteplan

SIDE 8 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

19.8.07 - 25.11.07

September

13. s. e. trin.

2. sep. kl. 10.00:

Peter Fagerlund

14. s. e. trin.

9. sep. kl. 10.00:

Kirsten Knutzen

15. s. e. trin.

16. sep. kl. 10.00:

Peter Fagerlund

16. s. e. trin.

(Høstgudstjeneste)

23. sep. kl.10.00:

Kirsten Knutzen

17. s. e. trin.

30. sep. kl. 10.00:

Kirsten Knutzen

Oktober

Konfirmandgudstjeneste

3. okt. kl. 19.00:

Kirsten Knutzen

18. s. e. trin.

7. okt. kl. 10.00:

Peter Fagerlund

19. s. e. trin.

14. okt. kl.10.00:

Kirsten Knutzen

20. s. e. trin.

21. okt. kl. 10.00:

Peter Fagerlund

21. s. e. trin.

(m. minikonfirmander)

28. okt. kl. 10.00:

Peter Fagerlund

November

Alle helgens dag

4. nov. kl. 10.00:

Kirsten Knutzen

23. e. trin.

11. nov. kl. 10.00:

Peter Fagerlund

24. s. e. trin.

18. nov. kl. 10.00:

Kirsten Knutzen

Sidste s. i kirkeåret

25. nov. kl. 10.00:

Kirsten Knutzen


Fødsel

Uanset fødested meddeles fødslen til

kordegnekontoret i Sthens sogn, når

moderen bor i sognet.

Ved anmeldelse skal fødselsanmeldelse

og forældrenes dåbs/navneattester

medbringes.

Hvis forældrene er gift skal også vielsesattest

medbringes.

Det er også muligt at anmelde en fødsel

online på www.personregistrering.dk.

Dette kræver dog at man er i besiddelse

af en digital signatur.

Dåb/navngivelse

Inden et barn er 6 måneder gammelt

skal det have et navn. Dåb aftales med

kirkens kordegnekontor.

Barnets fødselsattest medbringes.

Navn og adresse på den person som

skal bære barnet (gudmor/far) samt

Hvordan gør jeg?

navne og adresser på faddere skal

meddeles. Herefter vil man få en samtale

med den præst, der skal døbe barnet.

Ved navngivelse henvender man

sig til kordegnekontoret med en udfyldt

navngivningsformular.

Ifølge navneloven skal et barn have

mindst et fornavn og et efternavn.

Fornavnet skal være optaget på

Familiestyrelsens liste over godkendte

navne.

Vielse

Henvendelse til kirkens kontor eller til

den præst, man ønsker skal foretage

vielsen.

Man skal inden anmeldelsen af vielsen

have en gyldig prøvelsesattest.

Den fås ved henvendelse til

Borgerservice, Birkedalsvej 27, og er

gyldig i fire måneder.

Begravelse /

bisættelse

Begravelser og bisættelser kan finde

sted fra kirken eller andet sted, for

eksempel fra Helsingør Kirkegårds

kapel.

Man skal henvende sig til præsten for

at aftale tidspunkt for handlingen og for

en nærmere samtale.

Til løsning af de praktiske spørgsmål

kan man anvende et bedemandsfirma.

Personlig samtale

Vil du gerne tale med præsten, så

ring og aftal tid til personlig samtale.

Præsten har tavshedspligt.

Der er også mulighed for at få

hjemmealtergang.

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 9


Kirkens adresser

Sthens Kirke

Egevænget 2

3000 Helsingør

Kordegnekontoret:

Ass. kordegn Claus Bøye

Kontor i kirken

Tlf. 49 22 29 51

Fax 49 22 29 53

E-post: sthens@sthens.dk

Kontorets åbningstider:

Mandag - fredag kl. 9-13,

onsdag tillige kl. 16-18

Sognepræst kbf.

Peter Fagerlund,

Magnolievej 2,

3000 Helsingør

tlf. 49 22 44 40,

E-post: pfag@km.dk

Træffest bedst: ma.-ti. og

to. kl. 11-12.

Onsdag kl. 17-18.

Træffes desuden efter aftale.

SIDE 10 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

Sognepræst

Kirsten Knutzen

Løntoften 55,

3070 Snekkersten

Tlf. 49 22 29 45

E-post: kknu@km.dk

Træffes bedst:

Tirsdag, torsdag og fredag kl.

10-11 og onsdag kl. 17-18.

Træffes desuden efter aftale.

Organist:

Oddmund Opsjøn

Trækbanen 4 C

3000 Helsingør

Tlf. 49 22 29 52 / 49 20 22 59

Kirketjenere:

Karina May Olsson

Iben Ljunggren Andersen

Vagthavende kirketjener

tlf: 21 18 05 04

Deadline til næste nummer: 26. oktober 2007

Sthens Sogns Kunstforening

Sthens Kirke, Egevænget 2, 3000 Helsingør

Tlf. 4922 2951 · e-post sthens@sthens.dk

Formålet med kunstforeningen er, at åbne kirken for kunst og koble kunst

og kirke sammen som en integreret del i kirkens øvrige arbejde og arrangementer.

Foreningen arrangerer kunstudstillinger i Sthens Kirke med kunst fra både

lokale kunstnere og kunstnere udefra samt foredrag og ekskursioner, som

tilbud til sognets beboere og andre interesserede.

Bestyrelsen består af 6 medlemmer

Et medlem udpeges af Sthens Sogns menighedsråd, fem medlemmer

vælges på generalforsamlingen i april måned.

Formand Herdis Thorsen, tlf. 4920 3160 eller 4116 3160

Kirkeværge:

Mogens Peulicke

Rønnevænget 18

3070 Snekkersten

Tlf. 49 22 11 83

Formand for

menighedsrådet:

Lisbeth Bono

Horsedammen 14 1.th.

3070 Helsingør

Tlf. 49 22 07 15

E-post: mraad@sthens.dk

Ringerlaug:

Finn Rud Hansen

Lindestien 2

3000 Helsingør

Tlf. 49 21 81 13

Redaktion:

Peter Fagerlund,

Kirsten Knutzen,

Gurli Vang

Lisbeth Bono

Claus Bøye

E-post: redaktion@sthens.dk

Kirkebladet udsendes til alle

hjem i sognet.


Velkommen

til loppemarked

med hyggeligt

kaffebord

I resten af 2007 vil der blive

afholdt loppemarked

d. 1/9, d. 6/10 og d. 3/11

Vi modtager stadig loppeting og tøj -

men ikke møbler og bøger.

Vi modtager også lysestumper og

brugte frimærker, som sendes videre til

Danmission, der sælger frimærkerne og

støber nye lys af lysestumperne.

Danmissions indtægter går til arbejde

blandt fattige og nødlidende rundt om i

verden.

Derfor vil man også ved hvert loppemarked

kunne købe nye gode lys fra

Danmissions lysstøberi.

Nyt Kirkeblad

Den gamle Sogneavis er blevet til

et nyt Kirkeblad.

Det er vores håb, at det ny kirkeblad

er mere læsevenligt og overskueligt.

Vi modtager gerne både

ris og ros.

Skriv evt. til redaktionen på

redaktion@sthens.dk

Sognemøderne i efteråret har sang

og musik som tema:

Onsdag den 19.sept. kl.19.30

taler Eva Meile om "De nye Salmer"

Da der i 1992 blev nedsat en kommission til at udarbejde en ny salmebog

til afløsning af Den Danske Salmebog fra 1953, var det frem for alt ud fra et

ønske om at få mange af de nye salmer med i salmebogen, som var fremkommet

inden for de sidste par tiår. Efter en lang død periode på salmedigtningens

område var der nemlig pludselig tale om et regulært salme-boom,

og mange af de nye salmer var allerede kendt og populære i mange sammenhænge.

Stor var derfor skuffelsen, da salmebogskommissionen havde

taget meget få af de nye salmer med i den betænkning, der blev udsendt til

høring i år 2000, og der vankede mange fortjente knubs til kommissionen!

Til gengæld viste den sig meget lydhør over for indvendingerne, og det

resulterede i, at da den nye salmebog endelig udkom i år 2003 var over

100 af salmerne nye, og selv om nogle måske syntes, der godt måtte have

været endnu flere, var der generelt stor glæde over salmebogen.

De nye salmer udgør tilsammen en blandet landhandel! Aldrig har der været

så mange forskellige stilarter repræsenteret i salmerne inden for en så kort

periode, og det både hvad tekst og musik angår. Det har givet mange farver

på salmebogens palet, men det har også givet stof til mange diskussioner

om, hvad en salme egentlig er for noget.

I sit foredrag vil Eva Meile, som var medlem af salmebogskommissionen i

sin egenskab af både teolog og musiker, fortælle om de nye salmer og

deres vej ind i salmebogen, og der vil naturligvis blive lejlighed til at synge

og drøfte et udvalg af dem.

Eva Meile er oprindelig uddannet som pianist ved Det kgl. danske

Musikkonservatorium og havde efter sin debut en omfattende koncertvirksomhed

og mange radioudsendelser som kammermusiker og akkompagnatør

for sangere. I en årrække underviste hun i klaver på konservatoriet.

Hun begyndte som 40-årig at læse teologi ved Københavns universitet og

blev cand. theol i 1982. Hun var sognepræst i København i 20 år, først ved

Sct. Andreas kirke, siden ved Lutherkirken, og i flere år underviste hun organister

i liturgik og salmekundskab på konservatoriet. Eva Meile er forfatter til

adskillige bøger om teologiske og musikalske emner og holder talrige foredrag

i hele landet.

Onsdag den 24.oktober kl.19.30

taler Peter Weincke, organist og mag.art. i musikvidenskab

Han tog 2003 en doktorgrad i kirkemusik fra Vatikanets Institut for

Kirkemusik i Rom og virker til daglig som organist i Vedbæk kirke og lærer i

de kirkemusikalske fag ved Pastoralseminariet i København.

I foredraget vil Peter Weincke fortælle om, hvorfor danske præsters særlige

måde at recitere bøn og læsning på, den såkaldte messesang, atter vinder

frem i folkekirken herhjemme. I de første kristne menigheder blev hele gudstjenesten

sunget . I dag er der stadig masser af musik i gudstjenesten, og

mange steder messer præsterne nogle af bønnerne, nadverritualet og velsignelsen.

Trosbekendelsen kan synges af præsten sammen med menigheden,

og begge parter kan udføre vekselsang, f.eks. i starten af gudstjenesten

(Kyrie og Gloria). Peter Weincke vil fortælle om messesangens tradition i

Danmark og i den kristne verden. Weincke baserer sin viden på 4 års studier

i Rom og en doktordisputats om emnet i 2003. Foredraget ledsages af billeder

og musikeksempler.

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 11


SIDE 12 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

Filmen

som

prædikestol

Det er ikke længere kirken, men medierne der bestemmer, hvad der er godt

og ondt. Folk går hellere i biografen for at tænke over, hvad der er etisk korrekt

frem for at høre en prædiken. Medierne har overtaget prædikestolens plads.

Hvad er det filmen kan, som kirken ikke formår i sit budskab?

Filmen kan lettere bevæge; den kan skabe frygt, glæde, sorg. Den kan lettere

afspejle livet som et drama. Filmen har nogle påvirkningsmidler, som kirken

ikke har: lyd, lys og nærbilleder.

Vi har tænkt at lade 6 film overtage Sthens kirkes prædikestol gennem 6 onsdage

i efteråret 2007 og foråret 2008. Hver af disse film trækker på den

kristne kulturs rødder.

Hver film indledes med en kort introduktion. Efter filmen er der diskussion.

Der serveres vin og sandwichs.

Onsdag den 13. februar kl. 19 - (film endnu ikke fastlagt)

Onsdag den 9. april kl. 19 - (film endnu ikke fastlagt)

Prisen pr. filmaften med servering af sandwich og et glas vin er 20kr.

Filmaftenerne er tilrettelagt af stiftsvikar pastor Christer Teilmann Damm og

sognepræst Kirsten Knutzen og foregår i Sthens kirke.


Onsdag den 12. september kl. 19 vises:

”Babel” Med Brad Pitt og Cate Blanchett

En brandvarm bus fyldt med amerikanske turister kommer trillende i en ørken i Marokko. Som

et lyn fra en klar himmel rammes passageren Susan (Cate Blanchett) af et riffelskud, som bliver

startskuddet til 3 historier, der flettes sammen.

Det essentielle tema ligger i filmens titel, nemlig myten om babelstårnet som symbol på manglende

kommunikation og forståelse. Hvad sker der, når vi ikke længere kan kommunikere med

hinanden? Kan man kun tale om kommunikation på et verbalt plan?

Onsdag den 10. oktober kl. 19

”Brødre” af Susanne Bier

Michael har styr på sit liv. Han har en god stilling inden for militæret, en smuk hustru og 2

små piger. Hans lillebror Jannik har derimod ikke styr på sit liv. Han bliver lukket ud af fængslet

ved filmens start, og bliver regnet for familiens sorte får. Da Michael sendes på en FN mission

til Afghanistan ændres balancen mellem de 2 brødre. Det er en film om håb ( et håb på trods

af alle odds ), som mange vil opleve, når et familiemedlem sendes i krig. Men det er også en

film, som spiller på myten om Kain og Abel fra det gamle testamente. Hvordan føles det, når

den ene ud af to søskende altid bliver foretrukken?

Onsdag den 14. november kl. 19

”Drabet” af Per Fly

Efter succeserne med ”Bænken ” og ”Arven” , hvor instruktøren tog livtag med 2 vidt forskellige

socialklasser, var hans formål med ”Drabet”, at lave en film om middelklassen. Men er det

overhovedet det, der er filmens anliggende, eller er det ikke snarere en ramme for filmens

egentlige ærinde: Du har et ansvar for dit liv? Du er manden, ansvaret er dit, du kan ikke som

Adam i Paradisets Have, tørre ansvaret af på omstændighederne, Vor Herre eller noget som

helst andet.

I Filmen Drabet” er Carsten en højt respekteret gymnasielærer og tilsyneladende lykkeligt gift

med Nina. Han har dog en hemmelig affære med sin elev Pil, som er politisk aktivist på venstrefløjen.

Onsdag den 9. januar kl. 19

”21 gram”

Hvor stor vægt har livet?

Det siges at 21 gram er den vægt man taber, når man dør. Vægten af fem femcent mønter, en

kolibri, et stykke chokolade og måske et menneskes sjæl? Tre mennesker mødes tilfældigt og

under dramatiske omstændigheder. Paul er en dødelig syg matematikprofessor, Christina er en

mor, der sørger over et tab og Jack har siddet i fængsel i lang tid, men er netop blevet løsladt

uden at hans nyreligiøse frelse dog har formået at fjerne den skyldfølelse, han føler over sin

forbrydelse. De tre skæbner bliver uløseligt bundet sammen i en blanding af kærlighed, forløsning

og besættelse.

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 13


SIDE 14 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

Konfirmation i Sthens Kirke

St. Bededag den 4. maj 2007

Konfirmation i Sthens Kirke

St. Bededag den 4. maj 2007


Konfirmation i Sthens Kirke

den 17. maj 2007

Konfirmation i Sthens Kirke

den 17. maj 2007

STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007 · SIDE 15


Om Sthens Kirkes Ringerlaug

Alle danske kirker har en eller flere kirkeklokker, og før i

tiden havde hver kirke sin ringer eller ”klokker”, som sørgede

for hver dag at ”ringe solen op” om morgenen, og

”ringe den ned igen” ved solnedgang, og at ringe til gudstjeneste,

dåb, konfirmation, bryllup og begravelser. På de

store højtider blev der ”kimet”, d.v.s. der blev ringet med

klokkerne på en bestemt måde.

Det er derfor vi synger: ”Det kimer nu til julefest”…..

I kirker bygget i nyere tid betjenes klokkerne elektrisk,

både for at spare personale og fordi ringningen i de

gamle kirker foregik på kirkeloftet lige under klokkerne

med massive høreskader til følge.

Derfor har arbejdstilsynet også forlangt at de gamle kirker

skal overgå til elektrisk ringning, hvilket for mange gamle

kirker har betydet, at man har måttet udskifte kirkeklokkerne,

da de gamle klokker ikke kunne holde til at blive

betjent af den moderne teknik.

Da man for snart 25 år siden byggede Sthens Kirke,

besluttede man, at der, samtidig med at kirkeklokkerne

skulle betjenes af den nyeste teknik, skulle være mulighed

for inden for arbejdstilsynets støjregler at betjene kirkens

tre klokker med håndkraft.

Kirkegængere vil derfor før gudstjenester kunne se én og

nogle gange to ringere stå i tårnets stueetage lige ved

siden af døren ind til selve kirkerummet og trække i de

lange reb, der fører hele vejen op gennem tårnet til klokkerne.

Samtidig med den manuelle ringning bruges også

den elektriske, så alle tre klokker kan fungere samtidig.

Ringerne er frivillige, der er organiseret i et Ringerlaug, der

selv sørger for bemanding af klokkerne til gudstjenester

og en del andre kirkelige handlinger. Som nye medlemmer

optages voksne sognebørn, der af Ringerlauget vil

modtage den nødvendige oplæring.

Synes du, det kunne være en fritidsbeskæftigelse for dig,

er du meget velkommen til at kontakte ringerlaugets formand:

Finn Rud Hansen på telefon 49 21 81 13.

SIDE 16 · STHENS KIRKE · NR. 1 · 2007

Velkommen til

STHENS SOGNS ÅRSMØDE

Søndag d. 9. september kl. 11,30 i forlængelse af Højmessen.

Menighedsrådet vil aflægge beretning om arbejdet i de sidste 2 1/2 år.

De aktive i Kirkens forskellige klubber og aktiviteter vil fortælle om arbejdet.

Det kommende års aktiviteter vil blive præsenteret.

Kirken byder på en let frokost.

Alle er velkomne. Der er gratis adgang.

Sthens Sogns Kunstforening

Sthens Kirke,

Egevænget 2,

3000 Helsingør

Tlf. 4922 2951

e-post sthens@sthens.dk

Kommende udstillinger:

10.november til 9.december 2007

Åben udstilling for lokale kunstnere.

Kriterier for at deltage er, at du bor i Helsingør kommune

og er medlem eller melder dig ind kunstforeningen.

Værkerne skal afleveres lørdag den 3. november mellem

kl. 10 og 12.

Ophængningen sker fredag den 9. november kl. 19.00

og alle udstillere ophænger selv deres værker.

Ferniseringen er lørdag den 10. november

kl. 14.00

Udstillingen hænger frem til søndag den 9. december.

Alle billeder skal nedtages og afhentes mandag den

10. december.

Yderligere oplysninger kan fås hos formanden for

Sthens Sogns Kunstforening.

2. februar 2008:

Billedkunstner Hanne Thordsen

Nærmere om denne udstilling i næste nummer

af sognebladet.

More magazines by this user
Similar magazines