Kunsten at udøve DEMOKRATI Siden april måned har <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>s elever været i gang med at etablere et elevråd, som skal repræsentere skolens elever og inddrage dem bedre i skolens udvikling. I øjeblikket er der nedsat et ’overgangsråd’, som er ved at lægge sidste hånd på vedtægterne for det kommende elevråd. <strong>Kofoeds</strong> Avis har talt med 6 af Overgangsrådets ca. 12 medlemmer om hvordan arbejdet skrider frem. Der er uenigheder og diskussionerne når vidt omkring, men alle er dog enige om, at demokrati er en svær kunst at udøve og at den proces, der er i gang, ender med at <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> får sit elevråd. INTERVIEW Tekst og Foto: Thomas Pedersen Elevrådet har kontor på 4. sal på skolen. Det er her vi har sat os for at tale om processen hen imod at få etableret et nyt elevråd på <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong>. Til at starte med er fire medlemmer af Overgangsrådet til stede, men inden længe dukker endnu et par stykker op, og så er vi så fuldtallige, som vi kan blive på denne solrige formiddag i begyndelsen af august. ’Vi’ er eleverne Christian, Laila, Eleonora, Signe, Lone og Jørgen, der har sagt ja til at fortælle <strong>Kofoeds</strong> Avis om arbejdet. Det kræver engagement Det første forsøg på at etablere et elevråd var i 2010, men her kom arbejdet aldrig rigtigt til at fungere. I denne omgang bliver der gået noget mere grundigt til værks. Alle elever har haft mulighed for at deltage på de møder, der indtil videre har været afholdt. Der er jo det specielle ved Overgangsrådet, at vi faktisk ikke har noget mandat. Det, Overgangsrådet skal sørge for, er at få lavet en eller anden form for repræsentation, så vi kan komme videre. Foreløbig har vi et forslag til vedtægter, som kan danne grundlag for at vi kan afholde et valg, fortæller Jørgen om situationen her i begyndelsen af august måned. Christian supplerer: Det har bestemt ikke været nogen dans på roser. Det har været ret anstrengt og det er det stadigvæk. Der er mange forskellige interesser i, hvad det nye elevråd skal være. Det er ikke bare sjov og ballade. Det kræver engagement. Strammere og slappere I starten fungerede arbejdet i Overgangsrådet efter det, som nogle kalder Christianiamodellen, andre ’Det frie demokrati’, hvor dem, der møder op, træffer beslutningerne. Det har betydet stor åbenhed, men også møder med lange diskussioner, som har været svære at styre. De var præget af at mange del tagere kom for at lufte deres egne problemer og hjertesager. Her har vandende været opdelt i en strammer og en slapperfløj, hvor strammerne har villet holde fokus på det formelle arbejde med vedtægter og valg. Som Lone udtrykker det: Alt det andet er smadderspændende, men det skal være efter, vi har lavet vedtægter og dannet et elevråd. Så kommer det! Undervejs stillede skolen en konsulent, Ask Sveistrup fra hjemløseforeningen SAND, til rådighed som rådgiver for Overgangsrådet. Det førte til en udfasning af Christianiamodellen, og arbejdet er nu kommet så langt, at der er udarbejdet et forslag til vedtægter og formentlig kan der afholdes elevrådsvalg i løbet af efteråret. Fire af Overgangsrådets medlemmer. Fra venstre: Jørgen, Signe, Laila og Eleonora. Alle skal være repræsenteret <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> har en anden struktur end de fleste andre skoler: Der er åbent optag året rundt og alle elever følger i princippet deres eget skema. Samtidig er elevgruppen meget lidt homogen og omfatter blandt andet 6070 forskellige nationaliteter – godt 45% er ikke etniske danskere. Hertil kommer, at nogle elever har en akademisk uddannelse, andre få års skolegang og andre igen har dårlige danskkundskaber. Sidst, men ikke mindst, er <strong>Kofoeds</strong> <strong>Skole</strong> også et sted, hvor nogle kommer i få uger, mens andre går på skolen i mange år. Med denne tingenes tilstand har Overgangsrådet haft en stor udfordring i forhold til at sikre, at det kommende elevråd bliver sammensat på en måde, så det repræsenterer elevgruppen som helhed. Vi fandt ud af at skolen har en struktur, vi også skal følge. Vi endte op med at der var seks hovedgrupper fra henholdsvis Undervisningsafdelingen og Værkstederne, som skal repræsenteres. Det bliver i alt 12 medlemmer, men vi har også lavet to pladser til særlige grupper som en slags kattelem. Det kan fx være indvandrere, der går på danskkursus for at tage statsborgerskabsprøven. De har noget mere på spil end dem, der går på et franskhold, fordi de synes det er sjovt. Hertil kommer suppleanter for de valgte medlemmer, forklarer Jørgen, og understreger også, at elevrådsmøderne kommer til at blive åbne for alle. Christianiamodellen kommer dog ikke på tale: Når der skal stemmes om tingene, vil kun medlemmer af elevrådet eller deres suppleanter kunne 4 <strong>Kofoeds</strong> Avis | september 2012 <strong>Kofoeds</strong> Avis | september 2012 5