Gasten - Kolding Bådelaug

Marsvin
En af glæderne ved at sejle er at opleve
naturen. Og med næsten 40 sejlsæsonner
i logbogen skulle man tro, at det
meste var set eller oplevet før - men nej!
Her i eftersommeren løb vi ind i tre marsvin,
som angiveligt jagtede sildestimer
helt inde ved åudløbet og indsejlingen
til Marina syd.
Et par dage senere så vi endnu to marsvin
helt inde ved Skamlingvejen på
meget lavt vand. Det er ikke det, at vi
ser marsvin, for det er vist flere år siden,
at vi har sejlet i Lillebælt eller Fænøsund
uden, at vi har set vores små hvaler.
Næh det er det, at de kommer helt ind
til havnen - det har vi aldrig oplevet før!
Men det kan selvfølgelig også være, at
marsvinene blot lever op til deres engelske
navn, harbour porpoise, som
vel nærmest kan oversættes med havnegris.
Og det med grisen kommer fra
marsvinets let genkendelige snøften,
når den er oppe og trække vejret.
Tidligere troede man, at de levede
meget lokalt. Men undersøgelser med
radiosendere viser, at vore marsvin
også vandrer rundt i hele Kattegat og
Skagerak. Marsvinet anses for at være
en meget intelligent og lærenem lille
fætter, som oftest er lidt sky. Men flere
lystfiskere i Lillebælt har fortalt om marsvin,
som har tigget fisk langs bådene.
Det er jo også lettere, end selv at skulle
fange føden.
I vore indre farvande er den største fare
for marsvinene, at de kan blive fanget
i fiskenet og derved drukne. De små
hvaler er fredede nu, men tidligere var
de efterstræbte på grund af spækket.
Sådan ca. 20 kilo hen over ryggen på
et voksent marsvin.
Fra små både drev man flokke ind i
Gamborg Fjord til Svinø (der var svinet
igen), hvor man drev dem ind på lavt
vand og dræbte dem på samme måde
som ved færøske grindedrab. Spækket
blev kogt til tran og solgt til belysningsvæsnet.
På den måde kom 140.000 marsvin
op gennem 1800-tallet til at lægge
ryg til Odenses gadebelysning.
PEL
ARTIKLER
21