Bilag - Naturstyrelsen

naturstyrelsen.dk

Bilag - Naturstyrelsen

Bilag

1


Bilag 3.1 Hjemmehørende mårdyr og forvekslingsmuligheder...........................................................3

Bilag 3.2 Sygdomme der kan forekomme hos mink ...........................................................................8

Bilag 3.3 Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af minkfarme ..........................................9

Bilag 3.4 Bekendtgørelse om vildtskader..........................................................................................11

Bilag 3.5 Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred.......................................................................17

Bilag 4.1 Kommissorium og projektbeskrivelse................................................................................22

Bilag 4.2 Samlet fangstopgørelse…………………………………………………………………...26

Bilag 4.3 fangstjournal, storskalaforsøg Bornholm...........................................................................32

Bilag 4.4 Fangster, storskalaforsøg Læsø..........................................................................................35

Bilag 4.5 Fangstjournal, storskalaforsøg Vejlerne.............................................................................36

Bilag 4.6 Fangstjournal for fangende fælder, storskalaforsøg Ringkøbing Fjord .............................38

Bilag 4.7 Fældetyper..........................................................................................................................42

Bilag 4.8 Fangstjournal, slagfældeforsøg THY.................................................................................47

Bilag 4.9 Flydeplatformen (the GWCT-raft).....................................................................................49

Bilag 4.10 Vejledning til minkbekæmpelse.......................................................................................53

Bilag 4.11 Notat: Forekomst af undslupne farmmink .......................................................................57

2


Bilag 3.1 Hjemmehørende mårdyr og forvekslingsmuligheder

Den amerikanske mink tilhører mårfamilien. De fleste danske hjemmehørende mårdyr i Danmark er

fredet.

Danske hjemmehørende mårdyr:

Dansk navn Engelsk navn Latinsk navn Status i Danmark

Ilder European Polecat Mustela putorius Fredet

Brud Weasel Mustela nivalis Fredet

Lækat (Hermelin) Stoat (Ermine) Mustela erminea Fredet

Skovmår Pine Marten Martes martes Fredet

Husmår Beech Marten Martes foina Jagttid

Odder Otter Lutra lutra Fredet

Grævling Badger Meles meles Fredet

I forbindelse med regulering af den amerikanske mink i naturen, sker desværre ofte en forveksling

med en af de andre hjemmehørende arter. Dog vil et almindeligt kendskab til de forskellige arter

hurtigt kunne udelukke de øvrige arter.

I det nedenstående vil en beskrivelse af de mest almindelige mårdyr, som i praksis forveksles med

minken eller som man kan støde på i forbindelse i samme områder: odder, ilder, skovmår og husmår

(fra Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside: www.skovognatur.dk , hvor der kan findes yderligere

oplysninger om de enkelte arter).

3


Odder:

Odderen var i slutningen af 1950erne udbredt i det meste af Danmark dog med undtagelse af bl.a.

Bornholm, Samsø og Læsø. En undersøgelse i 1980 viste, at den danske bestand var gået drastisk

tilbage og der blev iværksat en række forvaltningsmæssige tiltag. Bestandsudviklingen har siden

været positiv og odderen lever nu i store dele af Jylland, muligvis også i Vestsjælland.

Fra snudespids til halespids måler odderen 100-130 cm. Med en vægt på 6-11 kg for hanner og 5-8

kg for hunner er den et af Danmarks største rovdyr. Odderen lever især af fisk som aborre, ål, karpe

og ålekvabber. Fisk i størrelsen 10-15 cm foretrækkes, de foretrukne ål er dog en smule længere.

Frøer kan også udgøre en del af føden, og indimellem tager odderen også små pattedyr, fugle og

krebsdyr.

Som en tilpasning til livet i vand har odderen svømmehud mellem tæerne, og kroppen er lang og

strømlinet. Både ører og næsebor kan lukkes, når dyret dykker, og pelsens gråbrune underuld er

isolerende og vandskyende. Pelsen er på oversiden mørkebrun, lidt lysere på bugen, og på halsen og

undersiden af hovedet kan pelsen være hvidgrå. Det flade hoved med de lange knurhår omkring

snuden og den kraftige hals, der næsten går i et med kroppen, er typiske kendetegn ved odderen.

Men arten kan også kendes på den let affladede hale.

Odderen lever i tilknytning til både stillestående og rindende vand, salt- og ferskvand. Uforstyrrede

vandløb, søer, moser og fjordområder, med gode skjulmuligheder i form af vegetation, er oplagte

levesteder. Da odderen er nataktiv opholder den sig om dagen i en hule i brinken, under trærødder

eller under buske.

Både hanner og hunner hævder territorium, men hannens er større end hunnens, og kan strække sig

over mere end 10 kilometer vandløb. Kun i parringstiden færdes hannen og hunnen sammen. De

fleste unger bliver født om sommeren eller i efteråret, selvom odderen kan føde unger på alle

tidspunkter af året. Et kuld på 2-3 unger fødes, når hunnen har været drægtig i ca. 60 dage. Ungerne

er et år gamle før de kan klare sig selv. Hvis odderen skal yngle, må der i dens territorium være

skjul eller fristeder i form af rørskov, krat eller anden bevoksning. Der skal også være ringe

menneskelig aktivitet, det vil sige et minimum af færdsel, lystfiskeri og jagt. Findes der

tilstrækkelige skjul, er odderen mere tolerant overfor menneskelige forstyrrelser.

Odderhoved. Fotograf: Niels Dahlin Lisborg Svømmende odder. Fotograf: Sabine Jensen/NaturGrafik

4


Ilder:

Ilderen er udbredt over det meste af Danmark, men mangler dog på Bornholm, Lolland, Falster og

en række mindre øer. At den forekommer på Sjælland og Fyn skyldes, at undslupne farmdyr siden

1930erne har etableret vildtlevende bestande. Ilderen uddøde på øerne for mere end 5.000 år siden.

Ilderen måler fra snudespids til halerod omkring 40 cm, og den buskede hale har en længde på ca.

16-17 cm. Vægten er som regel mellem 0,7 og 1,5 kg. Kønnene ligner hinanden, men hunnen er

mindre end hannen. Som de andre mårdyr er kroppen lang og tynd, og benene er korte. Den sorte og

hvide ansigtstegning gør det let at genkende ilderen.

Pelsen består af to lag; den inderste underuld som er lys, og de ydre dækhår, der er lange og

sortbrune. Ilderen er væsentlig mørkere på bugen og benene end på oversiden. Smågnavere, frøer

og tudser udgør en stor del af føden, men ilderen tager også kaniner, harekillinger, småfugle,

fugleæg, fisk, krybdyr, insekter og frugt. Indimellem tager ilderen også ådsler.

Ilder lever i skovkanter, krat, marker, grøfter, langs vandløb og søer og i nærheden af bebyggelse.

Når ilderen ikke er aktiv, holder den til i en hulning under trærødder, en forladt rævegrav, i kvas

eller skure, udhuse og lignende. Især om efteråret og vinteren laver ilderen madforråd af blandt

andet frøer, tudser, fugleæg og mus. Ved at bide gennem rygmarven på frøer og tudser kan ilderen

lamme byttedyrene og på den måde holde føden frisk.

Uden for parringstiden færdes hanner og hunner hver for sig. Både hanner og hunner forsvarer et

territorium mod artsfæller af eget køn. Parringen finder sted i marts-april og efter en

drægtighedsperiode på omkring 40 dage fødes et kuld på 4-6 unger. Ungerne er i stand til at klare

sig selv, når de er ca. tre måneder gamle.

I Danmark er ræv den eneste art, der kan tage ildere.

Ilder med den karakteristiske ansigtsmaske.

Fotograf: Niels Dahlin Lisborg

Mink. Fotograf: Niels Dahlin Lisborg

5


Skovmår:

Skovmår er udbredt over hele landet med undtagelse af Bornholm og nogle mindre øer. Arten er

dog forholdsvis sjælden.

Skovmåren er et lille mårdyr, der vejer omkring halvanden kilo, hunnerne dog lidt mindre. Fra

snudespids til halerod måler den ca. 50 cm, og den buskede hale bliver omkring 25 cm lang. Den

mørkebrune pels er kort og ru om sommeren, mens den er tyk og glansfuld om vinteren.

Underulden er lys brun, og på halsen har skovmåren en gullig plet. Pelsen fældes i maj-juni, og

vinterpelsen er vokset ud i oktober.

Skovmåren har følsomme knurhår omkring den sorte snude, og ørerne er store og trekantede. På

poterne er pelsen lidt mørkere end på resten af dyret, og om vinteren er trædepuderne dækket af hår.

Kløerne kan trækkes delvis ind. Smågnavere, egern, fugle og fugleæg er skovmårens foretrukne

føde, men den tager også snegle, frøer og insekter. En stor del af efterårsføden består af bær.

Skovmåren lever i nåleskov, løvskov og blandingsskov, men kan godt forekomme i mere åbne

habitattyper. Dyrene er overvejende nataktive og søger føde både på jorden og i træerne.

Om sommeren og efteråret, når der er rigeligt med føde, gemmer skovmåren små forråd rundt

omkring i terrænet.

Hanner og hunner færdes oftest kun sammen i parringstiden, og begge køn forsvarer et territorium

mod individer af deres eget køn. Hannerne har et større territorium end hunnerne, og der kan være

flere hun-territorier inden for en enkelt hans leveområde. Territoriet markeres med urin,

ekskrementer og et sekret fra nogle kirtler, der findes ved halen. Skovmåren har forlænget

drægtighed, hvilket betyder, at når parringen har fundet sted i juni-august, befinder de befrugtede

æg sig i et hvilestadium i livmoderen. Først om foråret sætter æggene sig fast i livmodervæggen, og

den egentlige fosterudvikling finder sted. Fosterudviklingen tager en måned, og i marts-april fødes

et kuld på 2-4 unger.

Skovmåren er en god klatrer, og boet er som regel en naturlig hulhed i et træ eller en gammel

sortspætterede. Der kan være flere bo inden for et individs territorium.Ræven kan som den eneste

art i Danmark tage skovmår. Mangel på egnede hvilesteder/bo kan lokalt være en trussel, og det

hjælper derfor skovmåren, at gamle, hule træer og træer med sortspættereder bevares.

Skovmår. Fotograf: Niels Dahlin Lisborg

6


Husmår:

Husmåren er udbredt over det meste af Danmark, og den er almindeligt forekommende. Dog

mangler den på øer som Anholt og Bornholm.

Husmåren ligner skovmår, men til forskel fra skovmårens gule halsplet, er husmårens halsplet hvid,

og den kan strække sig ud på forbenene. Man kan også kende husmåren fra skovmåren på snuden,

idet husmårens snude er lys, og skovmårens er sort

Pelsen består af to lag; den inderste underuld som er lys, og de yderste dækhår, der er mørkebrune.

Underulden ses tydeligt under dækhårene. Den buskede hale bliver omkring 25 cm lang, mens dyret

fra snudespids til halerod måler ca. 45 cm. Husmåren vejer 1.0-2.3 kg, hannen er større end hunnen.

.

Husmåren foretrækker smågnavere, fugle og fugleæg, men den tager også frøer, insekter, ådsler og

bær. Når husmåren har taget et fugleæg ligger skallen tom tilbage, for indholdet er suget ud af et

hul, som måren laver.

Husmåren lever i småskove, i det åbne, dyrkede land samt i bebyggede områder. Dyrene er

overvejende nataktive, men kan især om sommeren, når nætterne er korte, også ses om dagen. Boet

er som regel et hult træ, en forladt rævegrav, en forladt rovfugle- eller egernrede, men også loftet i

et hus eller udhus kan bruges.

Husmår er typisk solitære dyr, hvilket vil sige, at de uden for parrings- og yngletiden færdes alene.

Begge køn forsvarer et territorium mod individer af deres eget køn, men hannernes territorium er

større end hunnerne og kan overlappe med flere hunners leveområde. Dyrene parrer sig i juliaugust,

men da husmåren har forlænget drægtighed, fødes kuldet på 2-4 unger først i april måned.

At husmåren har forlænget drægtighed betyder, at æggene, når de er blevet befrugtede, befinder sig

i et hvilestadium i livmoderen, og først sætter sig fast i livmodervæggen for at udvikles i februarmarts

måned. Derefter tager fosterudviklingen omkring en måned.

Husmåren er almindeligt forekommende i Danmark, og arten er det eneste rovdyr, foruden ræven,

som der er fastsat jagttid på. Der nedlægges årligt omkring 4000 husmårer.

Husmår. Fotograf: Niels Dahlin Lisborg

7


Bilag 3.2 Sygdomme der kan forekomme hos mink

Vildtlevende mink kan principielt rammes af samme infektioner som farmede mink. Afdeling for

Pels- og Vildtsygdomme på Veterinærinstituttet i Århus har undersøgt et større antal af de mink, der

blev fanget i projekt ”Minkbekæmpelse” perioden. Generelt var disse mink sunde og raske og der

blev fundet meget få tegn på sygdom.

De mest frygtede og smitsomme sygdomme hos mink er virusinfektionerne: hvalpesyge, mink

virusenteritis og plasmacytose. Hvalpesygevirus er ofte dødeligt og kan forårsage alvorlig

lungebetændelse, hjernebetændelse, diarre samt hudbetændelse specielt på poter og i hovedet. Mink

enteritis virus kan give en alvorlig ofte dødelig tarmbetændelse. Plasmacytose kan give forskellige

symptomer fordi sygdommen påvirker minkens immunforsvar. Hvalpe kan få alvorlig ofte dødelig

lungebetændelse, mens ældre dyr ofte har et langvarigt kronisk forløb med nyresygdom, nedsat

frugtbarhed og generel svækkelse.

Herudover er smitsom lungebetændelse en alvorlig lungeinfektion hos mink forårsaget af en

bakterie kaldet Pseudomonas aeruginosa. Kolibakterier kan også forårsage alvorlige

lungeinfektioner hos mink. En række bakterier som også ses hos andre dyr kan give tarmbetændelse

hos mink, såsom Campylobacter, E.coli og Salmonella. Endeligt kan forskellige tarmparasitter

medvirke til tarmbetændelse og generel svækkelse. En muskel parasit, Trichinella pseudospiralis,

er kun fundet hos 2 vilde mink fra Bornholm, til trods for at et større antal mink fra projektet er

undersøgt. Betydningen af denne parasit for mink er indtil nu ikke kendt.

Karakteristisk for de i projektet undersøgte mink var en god sundhedstilstand uden tegn på

smitsomme sygdomme.

Af: Trine Hammer Jensen og Anne Sofie Hammer, Afdeling for Pels- og Vildtsygdomme på

Veterinærinstituttet-DTU, Århus.

8


Bilag 3.3 Bekendtgørelse om husning af mink og hegning af

minkfarme

I medfør af § 12 stk. 2 og § 70 stk. 3 i lov nr. 432 af 9. juni 2004 om hold af dyr, fastsættes:

§ 1. Bekendtgørelsen finder anvendelse på pelsdyrfarme og anlæg, hvor der holdes eller opdrættes et antal af 20 mink eller

derover.

§ 2. I denne bekendtgørelse forstås ved:

1) Port: Port, låge eller lignende adgangsvej for kørende trafik.

2) Fangarm: En plade, der er mindst 0,75 meter høj og som monteres, således at den slutter helt tæt til portens sidestolpe.

Pladen skal danne en vinkel på 45 o i en længde af mindst 1 meter tilbage langs hegnets eller væggens inderside.

3) Hjørneoverdækning: Trekantet plade af fast, uigennemsigtigt materiale, der monteres vandret i hjørnet af indhegningen eller

den lukkede hal. Højden fra underlaget til pladen skal være højst 0,5 meter, men mindst så stor, at fælden nemt kan

placeres og efterses. Hjørneoverdækningens sider skal have en længde på mindst 0,75 meter langs hegn eller langs hallens

væg. Hvis hegnet under hjørneoverdækningen består af andet end uigennemsigtige plader, skal det afdækkes med plader,

der ikke tillader lyset at trænge igennem.

§ 3. Minkburene skal fremstilles af materiale, der kan holde minkene inde.

Stk. 2. Materialerne skal være fremstillet eller efterbehandlet, så de kan modstå nedbrydning bl.a. forårsaget af vejrlig samt

minkenes urin og fækalier.

§ 4. Enhver pelsdyrfarm eller ethvert anlæg, der er omfattet af § 1, skal være omgivet af et hegn, der opfylder kravene i

bilag 1, med mindre bestemmelserne i § 5 er opfyldt.

§ 5. Farme eller anlæg med bure monteret i lukkede haller skal opfylde følgende krav:

1) Hallernes vægge skal være intakte og opfylde kravene i § 3, stk. 2.

2) Væggene skal være ført mindst 20 cm. ned i jorden.

3) Adgangen for kørende trafik til en enkeltliggende lukket hal skal ske gennem en port, der er forsynet med fangarme på

hallens indvendige side.

4) Hjørner i haller skal være forsynet med en hjørneoverdækning.

5) Vendeplads til fodervogn skal være til rådighed for enden af en enkeltliggende hal indenfor et hegn, der opfylder kravene i

bilag 1, medmindre der er tilstrækkelig vendeplads inde i hallen.

6) Hvor flere lukkede haller ligger sammen, skal hallerne være forbundne med et hegn, der opfylder kravene i bilag 1, således

at al trafik kan foregå indenfor hegnet. Hegnet skal indeholde vendeplads for fodervogn, medmindre der er tilstrækkelig

vendeplads inde i hallerne.

7) Alle vinduer, ventilationsåbninger o. lign. skal være sikret med trådnet.

§ 6. Porte, døre og låger skal lukke tæt og skal holdes forsvarligt lukket. Døre og låger for gående trafik skal være forsynet

med en automatisk lukkeanordning.

§ 7. Enhver åbning til dræn, kloakrør, nødudgange o. lign. indenfor hegnet eller i hallerne skal holdes sikkert aflukket, så

minkene ikke har adgang hertil.

§ 8. På farme og i anlæg skal der konstant være opstillet fælder.

Stk. 2. Fælder skal opfylde kravene i den gældende lovgivning.

Stk. 3. Fælderne skal være opstillet langs den indvendige side af hegnet og indvendigt langs væggene i en lukket hal.

Stk. 4. De i stk. 3 omtalte fælder skal opstilles, således at nedennævnte krav er opfyldt:

1) Der skal være 1 fælde på hver side af alle adgangsveje til farmen, anlægget eller den lukkede hal.

2) Der skal være 1 fælde i hvert af hjørnerne i indhegningen eller den lukkede hal, hvis afstanden fra port eller dør til hjørnet er

mere end 20 meter.

3) Der skal være 1 fælde pr. hegnsside eller pr. vægside i lukkede haller, hvis siden i hallen er mere end 100 meter lang.

4) Der skal være 1 fælde ved lagerpladser og lignende steder, hvor mink naturligt ville søge skjul.

5) Der skal være 1 fælde ved hver fodersilo-plads.

Stk. 5. Fælderne skal tilses mindst 2 gange dagligt.

§ 9. Bure og hegn skal altid holdes i forsvarlig stand, så minkene ikke kan undslippe.

§ 10. Personer ansat i eller under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri fører tilsyn med, at bekendtgørelsens regler

overholdes.

9


§ 11. Med bøde straffes den, der overtræder §§ 3-9.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 12. Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen træder i kraft den 18. januar 2010.

Fødevarestyrelsen, den 12. januar 2010

Jan Mousing

/David Østervig Albertsen

-------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

Bilag 1

Krav til hegnet omkring farme eller anlæg

1) Hegnet skal konstrueres, monteres og placeres på en sådan måde og være af en sådan

højde, at minkene ikke kan forcere det.

2) Adgang gennem hegnet for kørende trafik skal ske gennem porte eller låger, der er

forsynet med fangarme. Døre eller låger for anden trafik skal være forsynet med

automatisk lukkeanordning.

3) Hjørnerne i en indhegning skal være forsynet med en hjørneoverdækning, jf. § 2, nr. 3.

10


Bilag 3.4 Bekendtgørelse om vildtskader

I medfør af § 37, § 49, stk. 3, og § 54, stk. 3 og 4, i lov om jagt og vildtforvaltning, jf. lovbekendtgørelse nr. 930 af 24.

september 2009, fastsættes:

Kapitel 1

Formål m.v.

§ 1. Ved regulering forstås i denne bekendtgørelse nedlæggelse eller ombringelse af vildt.

Stk. 2. Regulering i henhold til denne bekendtgørelse skal foregå under overholdelse af reglerne om jagt i lov om jagt og

vildtforvaltning og i de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af loven, medmindre andet fremgår af bekendtgørelsen.

§ 2. Vildt kan, hvis der ikke findes anden tilfredsstillende løsning, uanset bestemmelserne om jagttider, reguleres i de

tilfælde, der er nævnt i kapitel 2 og 3, for at

1) imødegå fare for mennesker eller menneskers sundhed,

2) imødegå risiko for smitte af mennesker eller dyr,

3) imødegå risiko for luftfartssikkerheden,

4) beskytte flora og fauna,

5) hindre omfattende skader på afgrøder, husdyr, herunder vildtopdræt, skove, fiskeopdræt eller fiskeri- og andre

vandområder, eller

6) forhindre alvorlig skade på ejendom forvoldt af vildt.

Stk. 2. Stk. 1, nr. 6, finder ikke anvendelse for regulering af fugle.

Stk. 3. Bortset fra tilfælde, der er omfattet af lovens § 38, er det ejeren eller brugeren af en ejendom, der inden for

rammerne af nærværende bekendtgørelse afgør, hvorvidt der på ejendommen skal foretages regulering af vildt, uanset om den

pågældende har jagtretten på ejendommen.

Stk. 4. Udover ejerens/brugerens beslutning efter stk. 3, forudsætter regulering, at de nødvendige tilladelser efter denne

bekendtgørelse er udstedt.

Stk. 5. En jagtlejer må kun regulere vildt efter særlig aftale med ejeren eller brugeren af ejendommen. Ejeren eller brugeren

kan ikke fraskrive sig retten til regulering.

Stk. 6. Regulering må kun foretages af personer, der er fyldt 18 år.

Kapitel 2

Generel adgang til regulering

Gartnerier m.v.

§ 3. I erhvervsmæssigt drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager og planteskoler, som er forsvarligt indhegnede, må

kronvildt, dåvildt, sikavildt, råvildt og hare reguleres hele året.

Ræv, husmår og ilder

§ 4. I forsvarlige indhegninger med fjerkræ, herunder indhegninger med fasaner, agerhøns eller andefugle, må ræv, husmår

og ilder reguleres hele året.

Stk. 2. I en afstand af indtil 25 m fra de indhegninger, der er nævnt i stk. 1, må ræv, husmår og ilder reguleres hele året

ved brug af fælder.

Stk. 3. I bebyggelse og i en afstand af indtil 25 m fra bebyggelse, i indhegnede haver samt i pelsdyrfarme må ræv, husmår

og ilder reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Særligt om ræv

§ 5. I forsvarlige indhegninger med frilandsgrise må ræv reguleres hele året, herunder ved brug af fælder.

Stk. 2. I egne, hvor ræv volder skade på den øvrige fauna, må denne reguleres i perioden 1. - 29. februar.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr.

3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og redskaber, kan ræv reguleres

hele året ved brug af fælder.

Stk. 4. Rævehvalpe uden for rævegrave må reguleres i perioden 1. juni - 31. august. Rævehvalpene må ikke jages ud af

rævegraven ved brug af hund eller på anden måde.

Stk. 5. Regulering af ræv med riflet våben kan ske fra skydetårn eller skydestige, som opfylder betingelserne i § 1 i

bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

11


Vildkanin

§ 6. I egne, hvor vildkanin volder skade, må denne reguleres hele året.

§ 7. Muflonvædder og vildsvin må reguleres hele året.

Muflonvædder og vildsvin

Særlige arter

§ 8. Undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred, samt nilgås, amerikansk skarveand, sort svane,

bisamrotte, sumpbæver, vaskebjørn, mårhund, mink, må reguleres hele året.

Stk. 2. Ved regulering af undslupne pelsdyr, der er vildt i henhold til lov om mark- og vejfred samt mink, mårhund,

vaskebjørn, bisamrotte og sumpbæver, må anvendes fælder. Der må desuden anvendes kunstigt skjul, herunder skydestiger og

skydetårne, jf. kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber, ligesom

regulering kan ske i tidsrummet fra 1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang. Reglerne i lovens § 28 om udfodring og

beskydning på jorden i umiddelbar nærhed af foderplads, finder ikke anvendelse ved regulering efter denne bestemmelse. Det

samme gælder forbuddet mod anvendelse af kunstigt lys, spejle og andre indretninger til belysning af målet, jf. § 11, nr. 4, i

bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber.

§ 9. Regulering af muldvarpe, rotter, mosegrise og mus, bortset fra de musearter, der er nævnt i stk. 2, kan foretages uden

hensyn til bestemmelserne i denne bekendtgørelse og i lov om jagt og vildtforvaltning.

Stk. 2. Retten til regulering af mus omfatter ikke: Brandmus, hasselmus, havesyvsover og birkemus. Spidsmus må ikke

reguleres.

Stk. 3. Udlægning af gift til regulering af de arter, der er nævnt i stk. 1, skal så vidt muligt ske således, at andre pattedyr

eller fugle ikke kan få adgang til giften.

Kapitel 3

Regulering efter forudgående tilladelse

§ 10. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering efter reglerne i dette kapitel, når de i § 2, stk. 1 og 2 anførte

betingelser er opfyldt.

Flyvepladser

§ 11. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at pattedyr og fugle kan reguleres hele året på offentligt godkendte

flyvepladser, og til at æg, fugleunger og fuglereder kan fjernes inden for flyvepladsens område.

Gartnerier m.v.

§ 12. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at stær, ringdue, krage og råge, der optræder i flok i erhvervsmæssigt

drevne gartnerier, frugthaver, frugtplantager, planteskoler og på marker med erhvervsmæssig produktion af grøntsager, må

reguleres hele året.

Råge

§ 13. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at råge, der optræder i større flokke på ikke høstede og nysåede marker,

må reguleres i perioden 1. juli - 30. september.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at råge i rågekolonier må reguleres inden redebygning og æglægning,

samt til at rågeunger i rågekolonier må reguleres uden for reden i perioden 1. maj - 15. juni.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af rågeunger på ikke høstede marker i perioden 1. maj til 30.

juni.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at der ved reguleringen efter stk. 2, kan anvendes salonrifler, der kan

indeholde mere end 2 patroner, herunder halvautomatiske salonrifler.

Canadagås

§ 14. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at canadagås reguleres på marker med vinterafgrøder i perioden 1.

februar - 29. februar.

Skarv

12


§ 15. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at ejeren af et faststående, fungerende fiskeredskab, inden for en

afstand af 1 km fra redskabet regulerer skarv hele året. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering finder sted

på fiskeriterritoriet i områder, hvor den frie jagtret efter lovens § 15 kan udøves. Hvor der er givet tilladelse til regulering af

skarv på ferske vande må regulering kun finde sted med ejendommens ejer eller brugers samtykke.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering efter stk. 1 må finde sted uanset reglerne i § 8 og § 9 i

bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og jagtredskaber. Under reguleringen må motordrevet

fartøj dog højst fremføres med 5 km/t (ca. 2,7 knob). Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at motordrevet fartøj under

regulering på fiskeriterritoriet må fremføres med indtil 18 km/t (ca. 9,7 knob). Hvor der er givet tilladelse til regulering, kan

ejere af faststående fiskeredskaber skriftligt bemyndige en eller flere personer til at foretage reguleringen.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv hele året i og ved havbrug og dambrug samt ved

erhvervsmæssigt drevne lystfiskersøer (put and take søer), der er mindre end 5 ha.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ynglekolonier med henblik på at undgå at nye kolonier

etablerer sig, at begrænse antallet af reder i en eksisterende koloni eller at fjerne eksisterende kolonier.

Stk. 5. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af skarv for at beskytte bestande af stalling, ål samt udtræk

af smolt af snæbel, laks og ørred. Det samme gælder i perioden 1. august til 31. marts i kystområder, der er udpeget som

vigtige for fiskeri og fiskebestande.

Sølvmåge

§ 16. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af sølvmåge hele året i og ved havbrug.

Husskade og krage

§ 17. I egne, hvor husskade og krage forvolder skader på markafgrøder eller den øvrige fauna, kan Skov- og Naturstyrelsen

give tilladelse til, at disse arter reguleres med skydevåben og fælder i perioden 1. februar til 15. april.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering af krage og husskade kan ske ved brug af kunstigt skjul

og kunstige lokkefugle.

Stk. 3. På ejendomme, for hvilke der er udarbejdet og gennemført naturforbedringer i h.t. biotopplaner, jf. § 12, stk. 2, nr.

3, i miljøministeriets bekendtgørelse nr. 870 af 4. juli 2007 om udsætning af vildt, jagtmåder og redskaber, kan Skov- og

naturstyrelsen give tilladelse til regulering af krage ved brug af fælder i perioden 16. april til 30. april.

Ringdue

§ 18. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af ringdue i flok,

1) i rapsmarker i perioden 1. februar - 30. april,

2) i ærtemarker, kålmarker og i nysåede marker i perioden 1. marts - 30. april,

3) i nysåede marker i perioden 1. august til 30. september, og

4) på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 30. september.

Grågås

§ 19. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere grågås i flok på ikke høstede marker i perioden 1. juli – 31.

august. Regulering må kun finde sted fra solopgang til solnedgang.

Fiskehejre

§ 20. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til at regulere fiskehejre i og ved dambrug hele året.

Hjortevildt

§ 21. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronvildt, dåvildt, sikavildt og råvildt i disse vildtarters

jagttid i skove og på have- eller markafgrøder i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af kronkalv i perioden 15. juli til 30. september og i tiden fra

1 time før solopgang til 1 time efter solnedgang på marker, hvor kronvildt udøver væsentlig skade på afgrøder.

Vildkanin

§ 22. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af vildkanin i jagttiden i skove og på have- eller markafgrøder

i tiden fra 1½ time før solopgang til 1½ time efter solnedgang

Spættet sæl

13


§ 23. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til regulering af spættet sæl ved faststående, fungerende fiskeredskaber på

fiskeriterritoriet i perioden 1. august - 31. maj.

Kapitel 4

Andre særlige grunde

§ 24. Under iagttagelse af habitatdirektivets art. 16 1) og fuglebeskyttelsesdirektivets art. 9 2) kan Skov- og Naturstyrelsen,

udover det i kapitel 2 og 3 anførte og når særlige grunde taler herfor, give tilladelse til regulering ud over det oven for anførte,

herunder til brug af andre metoder end de anførte.

Stk. 2. Ved tilladelse efter stk. 1 til regulering af fugle skal betingelserne i § 2, stk. 1 og 2 være opfyldt.

Stk. 3. Skov- og Naturstyrelsen kan, såfremt der ikke findes nogen anden tilfredsstillende løsning, give tilladelse til regulering

og indfangning af fugle,

1) i forsknings- og undervisningsøjemed, for at genoprette og forny bestanden samt for at muliggøre opdræt i forbindelse

med de her nævnte formål, og

2) ved på strengt kontrollerede betingelser at tillade selektiv indfangning, besiddelse eller enhver anden fornuftig

anvendelse af bestemte fuglearter i mindre mængder.

Kapitel 5

Ansøgning om forudgående tilladelse

§ 25. Ansøgning om forudgående tilladelse til regulering skal ske til Skov- og Naturstyrelsen. Ejeren/brugeren af en ejendom

skal oplyse:

1) navn,

2) adresse,

3) cpr.nr./cvr.nr.,

4) evt. mailadresse

5) evt. telefonnummer

6) art(er) der ønskes reguleret,

7) hvor reguleringen skal ske,

8) i hvilken periode reguleringen skal ske,

9) med hvilke metoder regulering skal ske,

10) årsag til den ønskede regulering,

11) om der er forsøgt andre løsninger, som har vist sig ikke at være tilfredsstillende.

Stk. 2. En kopi af tilladelsen skal medbringes i forbindelse med udøvelsen af den tilladte regulering og på forlangende vises

til politiet.

§ 26. Det er et vilkår for forudgående tilladelse, at der til Skov- og Naturstyrelsen sker indberetning af omfanget af

reguleringen senest 4 uger efter den tilladte reguleringsperiodes udløb.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan stille andre vilkår til tilladelsen, herunder at vildtafværgemidler anbefalet af Skov- og

Naturstyrelsen har været anvendt og stadig anvendes i forbindelse med reguleringen.

Kapitel 6

Reguleringens udøvelse

§ 27. Regulering af vildt skal ske med glatløbet haglgevær, riflet våben eller, hvor det er særligt nævnt, ved fangst af vildt i

fælder.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan give tilladelse til, at regulering kan ske uanset reglen i lovens § 24 om at medbringe

egnet apporterende hund.

§ 28. Ved regulering må kunstigt skjul og kunstige lokkefugle ikke anvendes uden tilladelse fra Skov- og Naturstyrelsen,

med mindre andet fremgår af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Skov- og Naturstyrelsen kan ved regulering af fugle give tilladelse efter stk. 1, når de i § 2, stk. 1 og 2 eller § 24,

stk. 3 nævnte betingelser er opfyldt.

§ 29. Regulering efter denne bekendtgørelse kan ske uanset følgende regler i lov om jagt og vildtforvaltning:

1) § 18, stk. 1, om forbud mod jagt på arealer, der er mindre end 1 ha,

2) § 19, stk. 1, om forbud mod under jagt at afgive skud inden for en afstand af 50 m fra beboelsesbygninger,

3) § 19, stk. 2, om forbud mod jagt på fiskeriterritoriet inden for en afstand af 100 m fra arealer, der har status som

sommerhusområde, og 500 m fra arealer, der har status som byzone, og

4) § 22, stk. 1, nr. 3, om forbud mod haglnedfald på anden persons bolig, have eller gårdsplads.

14


Kapitel 7

Brug af fælder

§ 30. For fælder til brug ved regulering af pattedyr og fugle gælder følgende bestemmelser:

1) Fælden skal indrettes således, at fangne dyr ikke skades eller dræbes. Fælden skal konstrueres således, at fangne dyr

ikke kan komme i fysisk kontakt med hinanden. Fangne dyr skal kunne besigtiges i fælden, når denne er lukket.

2) Fælden må anvendes hele døgnet og skal efterses hver dag morgen og aften.

3) Når fælden efterses, skal fangne dyr straks udtages. Dyr, som ikke må reguleres ved fangst i fælde, eller som ikke må

reguleres ved fangst i fælde det pågældende sted eller tidspunkt, skal straks frigives.

4) Dyr, som ikke straks slippes fri, skal aflives i fælden eller umiddelbart efter udtagelsen af fælden.

5) Fælden må ikke nedgraves.

6) Fælden skal være tydeligt forsynet med den ansvarliges kontaktoplysninger.

7) Fælden skal være lukket for fangst på steder og i perioder, hvor fældefangst af de dyr, som fælden er beregnet til, ikke

må fanges.

8) Fælden skal være flytbar og kasseformet med faste, solide hjørner.

Stk. 2. For fælder til brug ved regulering af pattedyr gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x

250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret i enden af fælden. For fælder til fangst af ræv må indgangsåbningen

maksimalt være 60 (H) x 60 (B) cm. For fælder til fangst af andre pattedyr må indgangsåbningen maksimalt være 30 (H) x 30

(B) cm.

Stk. 3. For fælder til brug ved regulering af fugle gælder, at fælden udvendigt ikke må være større end 60 (H) x 60 (B) x

250 (L) cm. Indgangsåbninger skal være placeret ovenpå fælden eller på siden af fælden, således at åbningen er skråtstillet

med en hældning på 40-50 grader. Indgangsåbninger placeret ovenpå fælden må maksimalt være 40 (H) x 40 (B) cm., og

skråtstillet maksimalt 40 (H) x 40 (B) cm. Til fangst af fugle må ikke anvendes kød og ådsler.

Stk. 4. Skov- og Naturstyrelsen kan i særlige tilfælde og efter betingelserne i § 24 gøre undtagelse fra reglerne i stk. 1, 2 og

3.

Stk. 5. Regulering ved brug af fælder i henhold til § 17, stk. 1 og stk. 3, må kun foretages af personer, der har gyldigt

jagttegn

Kapitel 8

Andre bestemmelser

§ 31. Dræbes et moderdyr, skal yngelen så vidt muligt også dræbes. Befinder yngelen sig på et areal, hvor den pågældende

ikke er jagtberettiget, skal den jagtberettigede eller ejeren snarest muligt underrettes om yngelens tilstedeværelse.

§ 32. Skov- og Naturstyrelsens afgørelser efter §§ 11- 24, § 27, stk. 2, § 28, § 30, stk. 4, kan ikke indbringes for anden

administrativ myndighed.

§ 33. Skov- og Naturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af denne bekendtgørelse.

Kapitel 9

Straf, ikrafttræden m.v.

§ 34. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der

1) overtræder § 5, stk. 4, 2. pkt., § 9, stk. 3, § 15, stk. 2, 2. pkt., § 19, 2. pkt., § 28, § 30, stk. 1 - 3, § 30, stk. 5, eller § 31.

2) i strid med § 26, stk. 1, nr. 1, undlader at fremsende underretning om, i hvilket omfang regulering har fundet sted, eller

3) overtræder vilkår i en tilladelse udstedt i medfør af denne bekendtgørelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis

der ved overtrædelsen er

1) voldt betydelig skade på de interesser, som loven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, stk. 1, eller fremkaldt fare derfor,

eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 35. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 2010.

Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 868 af 4. juli 2007 om vildtskader ophæves.

Miljøministeriet, den 15. december 2009

Troels Lund Poulsen

Officielle noter

/ Hans Henrik Christensen

15


1) Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 79/409 af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFfuglebeskyttelsesdirektivet),

EFT 1979 L 103/1, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/102 af 19. november 2008, EUT

L323/0031-0032, og dele af Rådets direktiv 92/43 af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EF-habitatdirektivet), EFT 1992 L

206/7, som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/105 af 20. november 2006, EUT L 363/0368-0408.

1) Rådets direktiv af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (92/43/EØF).

2) Rådets direktiv af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (79/409/EØF)

16


Bilag 3.5 Bekendtgørelse af lov om mark- og vejfred

(Mark- og vejfredsloven)

Herved bekendtgøres lov om mark- og vejfred, jf. lovbekendtgørelse nr. 818 af 11. december 1987 med de ændringer, der

følger af § 10 i lov nr. 1082 af 20. december 1995, § 11 i lov nr. 232 af 2. april 1997, § 45 i lov nr. 431 af 6. juni 2005, § 3 i lov

nr. 536 af 24. juni 2005 og § 62 i lov nr. 538 af 8. juni 2006:

Kapitel I

Almindelige bestemmelser

§ 1. Enhver er pligtig til på alle årets tider at holde sine husdyr på sit eget.

Stk. 2. Under husdyr henregnes pelsdyr, som er opdrættet i fangenskab, og tamkaniner. Såfremt et i fangenskab opdrættet

pelsdyr undslipper og ikke indfanges inden 2 måneder, anses det som vildt. Afkom, der følger moderdyret, er underkastet de

for dette gældende bestemmelser.

§ 2. Det ansvar, som efter denne lov er forbundet med, at husdyr kommer ind på anden mands grund, indtræder også, når

husdyr kommer ind på en dets ejer tilhørende ejendom, hvorover en anden har udelukkende brugsret.

Stk. 2. Som besidder benævnes i denne lov enhver, der holder husdyr, uanset om ejendomsretten over disse tilkommer en

anden.

Stk. 3. De i nærværende lov for veje givne bestemmelser omfatter tillige gader, pladser og stier.

Kapitel II

Erstatning for skade forvoldt af husdyr

§ 3. Kommer et husdyr uden hjemmel ind på anden mands grund, skal dyrets besidder erstatte den skade, dyret forvolder

ved at nedtræde, afbide eller fortære afgrøder, beplantning eller bevoksning, beskadige hegn eller vandløb, oprode eller

sammentræde jordbunden. Samme regel gælder om skade, dyret forvolder ved at angribe et andet husdyr eller på anden

voldelig måde tilføje det legemsbeskadigelse.

Stk. 2. Erstatning kan dog ikke kræves, hvis skaden er fremkaldt med forsæt eller uagtsomhed af skadelidte selv eller af en

person, han har ansvar for. Er der skyld på begge sider, afgøres det efter fejlenes beskaffenhed, om erstatningen skal

nedsættes eller helt bortfalde.

Stk. 3. Om erstatningskravets gennemførelse gives der regler i kap. VII.

§ 4. Denne lovs regler finder ikke anvendelse på erstatningsansvar for skade voldt af hunde.

Stk. 2. Det ansvar for skade voldt af husdyr, som kan påhvile andre end besidderen, berøres ikke af nærværende lov. Det

samme gælder besidderens ansvar for skade, som ikke omfattes af erstatningsreglen i § 3, stk. 1.

Kapitel III

Optagelse af husdyr

§ 5. Enhver er berettiget til selv at optage eller lade optage fremmede husdyr, som uden hjemmel færdes løse på hans

grund.

Stk. 2. På veje kan optagelsesretten udøves af den, hvem vedligeholdelsen påhviler. Såfremt vejen er åben for almindelig

færdsel, kan optagelsesretten tillige udøves af politiet.

Stk. 3. På jernbanearealer kan optagelsesretten udøves af de i banens tjeneste stående personer og af politiet.

Stk. 4. På fredede sandflugtsstrækninger kan optagelsesretten udøves såvel af grundens ejer eller bruger som af

vedkommende sandflugtsbetjent.

§ 6. Ved optageren, hvem dyret tilhører, skal han snarest muligt og senest inden 24 timer, efter at optagelsen har fundet

sted, tilstille denne - eller en til hans husstand hørende voksen person - underretning herom.

Stk. 2. Ved optageren ikke, hvem dyret tilhører, skal anmeldelse om optagelsen inden samme frist ske til sognefogeden, hvis

en sådan findes, og ellers til politiet - der snarest muligt foranlediger optagelsen bekendtgjort, jf. dog § 9, stk. 3. Udgifterne

herved vil være at refundere af den, hvem dyret tilhører, og kan om fornødent inddrives ved udpantning.

Stk. 3. Beløb vedrørende refusion af udgifter til optagelsesbekendtgørelse efter stk. 2 kan endvidere inddrives ved

indeholdelse i løn m.v. efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 4. Restanceinddrivelsesmyndigheden kan eftergive skyldige beløb efter reglerne i opkrævningsloven.

Stk. 5. Undlader optageren at foretage anmeldelse i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 og 2, fortabes retten til

godtgørelse for foder og pasning, og optageren er pligtig at erstatte det ved afsavnet af dyret forvoldte tab.

17


§ 7. For optagelse af husdyr tilkommer der optageren optagelsespenge.

Stk. 2. Optagelsespengene udgør det samme beløb, som til enhver tid er fastsat som godtgørelse for foder og pasning af det

pågældende dyr i et døgn, jf. § 8, stk. 2, 4 og 5. Hvis en flok husdyr optages, kan der dog højst kræves optagelsespenge for 5

dyr.

Stk. 3. Optageren er bortset fra det i § 6, stk. 5, og § 18, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde berettiget til at gøre optagne

dyrs udlevering afhængig af, at der betales ham optagelsespenge og godtgørelse for foder og pasning samt erstatning for

forvoldt skade eller sikkerhedsstillelse herfor. Sikkerhedsstillelse kan ske hos vurderingsmændenes formand, der fastsætter

dennes art og størrelse, såfremt enighed herom ikke kan opnås mellem parterne.

Stk. 4. Den, som lægger hindringer i vejen for udøvelsen af den i stk. 3 omhandlede ret til at tilbageholde et optaget dyr,

straffes efter straffelovens § 293, stk. 2.

§ 8. Optageren er pligtig at fodre og passe det optagne dyr forsvarligt.

Stk. 2. For hvert døgn, som forløber mellem optagelsen og tilbageleveringen eller afleveringen til salg ifølge § 9 tilkommer der

som godtgørelse for foder og pasning optageren:

For et stk. hornkvæg

over 1 år eller en

hest over 1 år

for en kalv, et svin, et

føl, et får, en ged

eller en hund

for et stk. fjerkræ, en

tamkanin eller et

pelsdyr

Stk. 3. Finder tilbagelevering sted inden udløbet af 1 døgn, vil godtgørelsen være at beregne således, at over ½ døgn regnes

for 1 døgn og ½ døgn eller derunder regnes for ½ døgn. På tilsvarende måde beregnes godtgørelsen for overskydende dele af

et døgn.

Stk. 4. Optages andre husdyr end de i stk. 2 nævnte, vil der være at erlægge godtgørelse for foder og pasning som fastsat

for det af de nævnte husdyr, med hvilket det optagne dyr nærmest må ligestilles. Tvivlsspørgsmål herom afgøres af

sognefogeden, hvis en sådan findes, og ellers af politiet.

Stk. 5. De i stk. 2 fastsatte takster kan til enhver tid ændres af landbrugsministeren.

§ 9. Indløses og afhentes et optaget dyr ikke inden 24 timer, efter at dets besidder eller en til dennes husstand hørende

voksen person af optageren har modtaget underretning om optagelsen, eller inden 3 dage efter at optagelsen er bekendtgjort,

skal dyret bortsælges mod kontant betaling ved offentlig auktion efter forudgående bekendtgørelse med mindst 3 dages varsel.

Dog skal dyr, der må formodes at indbringe mere ved slagtning end ved salg ved auktion, afhændes til et nærliggende slagteri

eller slagtehus. Såfremt der ved auktionen ikke fremkommer noget rimeligt bud, skal auktionen standses og dyret afhændes

efter regler, som fastsættes af landbrugsministeren, jf. § 12.

Stk. 2. Auktionen afholdes af sognefogeden, hvis en sådan findes og ellers af politiet. Auktionerne er gebyr- og afgiftsfri.

Stk. 3. Skønner sognefogeden eller politiet - at det optagne dyr er af så ringe værdi, at udgifterne til bekendtgørelse om

dyrets optagelse og afhændelse overstiger salgsværdien, bliver dyret uden forudgående bekendtgørelse og auktion optagerens

ejendom.

§ 10. Af det ved afhændelse i henhold til § 9, stk.1, indkomne beløb afholdes forlods de med bekendtgørelserne og salget

forbundne udgifter. Derefter fyldestgøres optagerens krav i henhold til §§ 7 og 8 samt hans erstatningskrav, for så vidt dets

størrelse er fastslået.

Stk. 2. Eventuelt overskud tilfalder statskassen, medmindre den dertil berettigede inden 3 måneder efter bortsalget kræver

beløbet udbetalt. Fører optageren sag om erstatning for skade, som dyret har forvoldt under ophold på optagerens grund,

bevarer han dog retten til at få dækning af beløbet indtil 1 måned efter, at der er afsagt endelig dom.

Stk. 3. Såfremt det indkomne beløb ikke dækker optagerens ovennævnte fordringer, kan optageren kræve det udækkede

beløb betalt af dyrets tidligere besidder.

§ 11. De i henhold til § 5 optagne dyr kan, hvis optageren ikke har rimelig mulighed for at have dem i pleje, afleveres til

vedkommende sognefoged, hvis en sådan findes og ellers til politiet, der i så fald er pligtig at varetage de optageren ifølge

nærværende kapitel påhvilende pligter og overtager de ham tillagte rettigheder, dog således at de i § 7 omhandlede

optagelsespenge tilfalder optageren, for så vidt de kan erholdes fra dyrets besidder eller dækkes ved afhændelse.

Stk. 2. I øvrigt vil med hensyn til de heromhandlede dyr de i §§ 9 og 10 fastsatte regler være at iagttage, dog således at den

sognefogeden eller politiet i henhold til § 8 tilkommende godtgørelse for foder og pasning forlods vil være at dække af det ved

afhændelsen indkomne beløb.

§ 12. Landbrugsministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om optagne dyrs afhændelse, herunder fastsætte særlige

salgsmåder for dyr, som ikke kan ventes at indbringe deres fulde værdi ved de i § 9 nævnte salgsmåder.

kr.

5,00

2,00

0,50

18


Kapitel IV

Ufredsbøder, uvane husdyr m.v.

§ 13. Når husdyr, som uden hjemmel færdes løse på fremmed grund, forgæves er søgt optaget, kan besidderen straffes med

bøde for ufred.

§ 14. Uvane husdyr, løsslupne pelsdyr, tamkaniner og fjerkræ, omstrejfende hunde og katte har den optagelsesberettigede

ret til på hensigtsmæssig måde at fjerne fra sin grund og er ikke pligtig at yde erstatning, såfremt dyret derved kommer til

skade eller omkommer. Den, der var besidder af dyret, kan fordre det beskadigede eller dræbte dyr udleveret mod betaling af

erstatning for voldt skade. For dræbte eller beskadigede dyr skal der ikke betales optagelsespenge eller ufredsbøder.

Stk. 2. Nedskydning eller anden direkte på drab af dyret sigtende fremgangsmåde må dog kun anvendes, når dyrets besidder

i forvejen indenfor det sidste år er advaret. Er besidderen ukendt, kan advarsel indeholdende en kort beskrivelse af det

pågældende dyr ske gennem et på egnen udbredt dagblad. Advarsel er dog ufornøden, når dyret angriber andre husdyr eller

frembyder nærliggende fare for person eller ejendom.

Stk. 3. Med hensyn til dræbte eller beskadigede dyr vil i øvrigt de i §§ 6, 8, 9 og 10 fastsatte bestemmelser vedrørende

optagne dyr være at iagttage i den udstrækning, de er anvendelige.

Kapitel V

Tøjring og græsning m.v.

§ 15. Husdyr må ikke græsse eller tøjres på de offentlige veje hørende arealer eller tøjres så nær herved, at de kan nå ind

derpå. Dog kan vedkommende sogneråd med politidirektørens samtykke tillade græsning med køer eller geder på arealer

henhørende til lidet befærdede kommunale bivej.

Stk. 2. På marker, der grænser til offentlige veje, må tyre over 1½ år og uvane kreaturer kun græsse, såfremt de er

forsvarligt tøjret eller marken frahegnet vejen på betryggende måde.

Stk. 3. Tilsvarende bestemmelser kan i politivedtægten fastsættes for private veje, der er åbne for almindelig færdsel.

Stk. 4. Overtrædelse af de i stk. 1 og 2 fastsatte bestemmelser straffes med bøde.

§ 16. Den, som uden hjemmel tøjrer eller driver husdyr ind på fremmed grund eller skaffer dem adgang hertil ved at åbne

led eller andet lukke, eller som tøjrer dem så nær ved naboens grund, at de kan nå ind på denne, straffes med bøde.

Stk. 2. Den, som uden hjemmel driver fremmede husdyr ind på sin grund, straffes med bøde.

Stk. 3. Med bøde eller hæfte straffes den, som uberettiget med forsæt løser anden mands tøjrede husdyr eller åbner bur, fold

eller lukket mark, således at dyrene kan komme ud heraf.

Kapitel VI

Færdsel på fremmed grund

§ 17. Den, som uden ejerens tilladelse eller anden hjemmel færdes på anden mands grund eller som færdes ad en privat

vej, hvor det ved færdselstavle eller andet lovligt opslag er tilkendegivet, at færdsel eller færdsel af den pågældende art er

forbudt, straffes med bøde.

Kapitel VII

Vurderingsforretningerne

§ 18. Ønsker nogen at fremsætte erstatningskrav i henhold til § 3, stk. 1, skal han inden 3 dage, efter at skaden er blevet

ham bekendt, begære den vurderet af de i § 21 nævnte vurderingsmænd.

Stk. 2. Begæringen rettes til formanden for vurderingsmændene, der samtidig så vidt muligt skal underrettes om navn og

bopæl på besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.

Stk. 3. Undlader skadelidte at lade skaden vurdere som fastsat i stk. 1 og 2 uden med dyrets besidder at have truffet

overenskomst om erstatningens størrelse eller om dens fastsættelse på anden måde, bortfalder ethvert krav mod dyrets

besidder på erstatning for de i § 3, stk. 1, omhandlede skader. Dette gælder dog ikke, såfremt det ved dom fastslås, at skaden

er voldt i ond hensigt eller ved grov hensynsløshed.

§ 19. Når skaden er vurderet og det findes godtgjort, hvem der var det skadevoldende dyrs besidder, afgør

vurderingsmændene ansvarsspørgsmålet ved en kendelse, der tillige fastsætter, hvorledes der vil være at forholde med hensyn

til omkostningerne ved vurderingsforretningen.

Stk. 2. Findes det ikke godtgjort, hvem der var det skadevoldende dyrs besidder, vurderes skaden, og skadelidte kan, såfremt

dyret afhændes i henhold til § 9, kræve sit erstatningskrav fyldestgjort i overensstemmelse med reglerne i § 10, stk. 1.

§ 20. Vurderingsmændenes afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

19


§ 21. For hver kommune beskikkes 3 vurderingsmænd til at vurdere de i henhold til § 18 anmeldte skader.

Kommunalbestyrelsen kan dog i større kommuner bestemme, at kommunen deles i flere vurderingsdistrikter.

Stk. 2. Vurderingsmændene beskikkes af kommunalbestyrelsen, der tillige bestemmer, hvem der skal fungere som formand.

Stk. 3. Vurderingsmændene er forpligtet til også at udføre vurderinger i nærliggende kommuner eller distrikter, når de der

beskikkede vurderingsmænd har lovligt forfald, og det kræves af vedkommende vurderingsformand.

Stk. 4. I stedet for at beskikke de i stk. 1 nævnte vurderingsmænd kan kommunalbestyrelsen bestemme, at de

vurderingsmændene tillagte forretninger skal overdrages medlemmerne af det i henhold til lov nr. 259 af 27. maj 1950 om hegn

nedsatte hegnsyn.

§ 22. Vurderingsmændene beskikkes for perioder, der falder sammen med valgperioderne for kommunalbestyrelserne.

Stk. 2. Ingen, der har opnået en alder af 70 år, kan beskikkes til vurderingsmand. Ingen, der har opnået en alder af 60 år, er

forpligtet til at modtage beskikkelse som vurderingsmand. Den, der har fungeret som vurderingsmand i en periode, er ikke

forpligtet til at modtage beskikkelse før efter udløbet af en ny periode. Om i øvrigt nogen har gyldig grund til at begære sig

fritaget for hvervet, afgøres af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes for Landbrugsministeriet.

§ 23. Den en vurderingsmand meddelte beskikkelse kan tilbagekaldes af kommunalbestyrelsen, hvis afgørelse kan indbringes

for Landbrugsministeriet.

§ 24. Ingen må deltage som vurderingsmand i en vurderingsforretning, når han

1) selv er part i sagen eller personlig interesseret i dens udfald,

2) er beslægtet eller besvogret med nogen af parterne i op- eller nedstigende linie, eller i sidelinien så nær som søskendebørn

eller er en af parternes ægtefælle, værge, adoptiv- eller plejefader eller - moder, adoptiv- eller plejebarn,

3) i henhold til § 23 har indbragt spørgsmålet om tilbagekaldelse af den ham givne beskikkelse for Landbrugsministeriet og

dettes afgørelse endnu ikke foreligger.

§ 25. Såfremt en indsigelse mod en vurderingsmands habilitet ikke medfører, at han viger sit sæde, kan spørgsmålet herom

indbringes for civildommeren i den pågældende retskreds, hvis afgørelse er endelig.

Stk. 2. Når det straks forlanges, kan i den anledning en kort udsættelse af sagen tilstås.

§ 26. Vurderingsforretningen, der vil være at afholde snarest muligt, efter at begæring herom er fremsat, foretages af

formanden og en af denne tilkaldt vurderingsmand. Dog kan formanden, når han under hensyn til skadens omfang eller art

finder det påkrævet, bestemme, at alle tre vurderingsmænd skal deltage i forretningen. I ganske særlige tilfælde kan

vurderingsformanden tilkalde sagkyndig bistand. Vurderingsmændene fastsætter det den sagkyndige tilkommende vederlag,

der henregnes til sagens omkostninger.

Stk. 2. Til vurderingsforretningen indkaldes skadelidte samt så vidt muligt besidderen af de dyr, der har forårsaget skaden.

Stk. 3. I tilfælde af stemmelighed mellem vurderingsmændene er formandens stemme afgørende.

Stk. 4. Viser det sig under vurderingsforretningen, at dyrene har forvoldt nogen af de indkaldte skade, som ikke omfattes af

bestemmelsen i § 3, stk. 1, søger vurderingsmændene også at opnå forlig om erstatningen herfor. Kan forlig ikke opnås,

affatter vurderingsmændene en beskrivelse af skadens art og omfang, men henviser i øvrigt skadelidte til at gøre sit

erstatningskrav gældende ved domstolene.

Stk. 5. Udsættelse af vurderingsforretningen kan indrømmes, når en af parterne ønsker det og vurderingsmændene finder, at

vurderingen med større sikkerhed kan foretages på et senere tidspunkt. Er der voldt skade på husdyr, vil disses værdi før

skaden dog være at fastsætte allerede på det første møde.

§ 27. Vurderingsforretningerne indføres i en for kommunens regning anskaffet og af kommunalbestyrelsen autoriseret

protokol, der opbevares af vurderingsformanden.

Stk. 2. Protokollen underskrives efter hver forretnings afslutning af vurderingsmændene og, hvis forlig opnås, tillige af

parterne.

§ 28. For afholdelse af vurderingsforretning tilkommer der hver af de i forretningen deltagende vurderingsmænd et vederlag

af 10 kr., formanden dog 15 kr. Skadelidte er pligtig forskudsvis at udrede disse vederlag.

Stk. 2. Udskrift af vurderingsprotokollen meddeles af formanden mod et vederlag af 2 kr. pr. påbegyndt folieark. Udskrifterne

skal være afsendt senest 3 dage efter, at de er bestilt; vederlaget kan kræves betalt forud.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 fastsatte vederlag kan til enhver tid ændres af landbrugsministeren. 1)

§ 29. De af kommunalbestyrelsen i Københavns Kommune trufne afgørelser kan ikke indbringes for højere myndighed.

§ 30. Protokoller, begæringer, udskrifter og andre udfærdigelser angående vurderingsmændenes forretninger er stempelfri.

Kapitel VIII

Lovens ikrafttræden m.m.

§ 31. Den i § 7, stk. 4, omhandlede forseelse er undergivet privat påtale.

20


Stk. 2. Overtrædelse af de i §§ 13, 16 og 17 fastsatte bestemmelser påtales kun efter den forurettedes begæring. Dog kan

offentlig påtale finde sted også uden sådan begæring i de i § 13 og § 16, stk. 3, omhandlede tilfælde, når almene hensyn

kræver det.

Stk. 3. De i § 15 omhandlede forseelser er undergivet offentlig påtale.

§ 32. Landbrugsministeren træffer de nærmere bestemmelser vedrørende lovens gennemførelse.

§ 33. Denne lov gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2. Loven træder i kraft den 1. juli 1953. 2) Fra samme tidspunkt ophæves § 18, stk. 1, 1. pkt, i lov af 29. marts 1867

angående sandflugtens dæmpning m.v. og lov nr. 53 af 25. marts 1872 om mark- og vejfred.

Stk. 3. (Overgangsbestemmelser udeladt.)

Lov nr. 1082 af 20. december 1995 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14. Loven træder for Danmark og Grønland i kraft den 1. januar 1996. 3) Justitsministeren fastsætter tidspunktet for

lovens ikrafttræden for Færøerne.

Lov nr. 232 af 2. april 1997 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1998. 4)

Lov nr. 431 af 6. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 85. Loven træder i kraft den 1. november 2005. 5)

Lov nr. 536 af 24. juni 2005 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. 6)

Lov nr. 538 af 8. juni 2006 indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 105. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. 7)

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, den 19. januar 2007

Hans Christian Schmidt

/Peter Lund Andersen

21


Bilag 4.1 Kommissorium og projektbeskrivelse

Projektbeskrivelse:

Bekæmpelse af amerikansk mink (Mustela vison) i Danmark

D. 18. maj 2006

Amerikansk mink er en invasiv art, og i både Biodiversitetskonventionen og Bern

konventionens regi er der vedtaget en række anbefalinger og en handlingsplan, der retter

sig mod invasive arter.

Danmarks Miljøundersøgelser har gennemført en undersøgelse, der viste, at langt de

fleste mink der blev fanget i naturen, var opvokset på minkfarme. Fra midt 80’erne til slut

90’erne er der sket en femdobling i antallet af nedlagte mink – en stigning som indikerer en

kraftig forøgelse af den vilde bestand. Minken findes nu i alle dele af landet og anføres

som et stort problem i mange vådområder, hvor fuglelivet decimeres kraftigt eller næsten

helt forsvinder.

Mønsteret med pludselig vækst i bestanden er også set i flere andre nordlige lande

eksempelvis Sverige og England, som begge gør en ihærdig indsats for at minimere

bestandene. En indsats som ville have været langt mindre ressourcekrævende, hvis der

var grebet ind tidligere. Flere midteuropæiske lande, f.eks. Polen og Tyskland, synes at

være midt i en lignende kolonisering.

I 2002 foretog Fødevarestyrelsen en skærpelse af reglerne for indhegning af - og tilsynet

med - minkfarme således, at det må forventes, at antallet af undslupne farmdyr mindskes.

Modelberegninger fra Danmarks Miljøundersøgelser viser, at dette i sig selv ikke nødvendigvis

vil betyde et fald i den vilde bestand. I England har et totalforbud mod minkfarme

heller ikke ført til et sådan fald. Det er derfor vigtigt at følge de skærpede regler op med

bekæmpelse af vildtlevende mink.

En undersøgelse fra Zoologisk Museum, Københavns Universitet har desuden vist, at

minken ikke kun er knyttet til en enkel habitat, men forekommer i flere forskellige habitater.

Undersøgelsen viste også, at der i størstedelen af Danmarks havne lever mink, og at

havnene kan fungere som spredningscentre for mink. Mink sættes ud i havne med henblik

på bekæmpelse af rotter, men synes dog ikke at være effektive i rottebekæmpelsen.

Minkbekæmpelsen skal derfor ske i et tæt samarbejde med havne-ejerne og kommunerne,

herunder i samarbejde med de ansvarlige for rotte- og skadedyrsbekæmpelsen Danmark.

Private lodsejere og jægere, herunder Danmarks Jægerforbund, er meget vigtige samarbejdsparter.

Minkavlerne er selvfølgelig også vigtige samarbejds-partnere i projektet.

22


Projektets indhold

Projektet varetages af Skov- og Naturstyrelsen i tæt samarbejde med Danmarks

Jægerforbund og i den forbindelse nedsættes en Styregruppe med repræsentation fra alle

interessenter på området: Danmarks Jægerforbund, Dyrenes Beskyttelse, Dansk

pelsdyr-avlerforening, Fødevarestyrelsen, DMU, Zoologisk Museum, Danmarks

Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening.

Statsskovdistrikterne inddrages tidligt, således at vildtkonsulenterne lokalt/regionalt i

samarbejde med Skov- og Naturstyrelsens projektkoordinator, får et bærende ansvar for

formidlingen af fangst- og aflivningsmetoder samt udlån af minkfælder.

Projektet har både til formål at vise, hvordan mink mest effektiv kan bekæmpes og at

indsatsen skal kunne måles og dokumenteres. Det er således afgørende for projektets

gennemførelse, at minkbekæmpelsen bliver målrettet og håndterbart, samt at effektive

fælder kan anvendes. Det forventes ikke at dette projekt vil kunne føre til at amerikansk

mink udryddes fra Danmark, men det forventes, at projektet vil vise, at en målrettet indsats

mod mink nytter og vil kunne medføre en langsigtet hovedsageligt selvkørende

bekæmpelse af minken.

På den baggrund ønsker Skov- og Naturstyrelsen, Naturområdet, at iværksætte følgende

tiltag:

1. En informationskampagne om minkbekæmpelse. Målgruppen er især minkavlerne,

havnefogeder, jægere og lodsejere/borgere der har problemer med mink.

2. Opstille metode for hvordan f.eks. skovdistrikter mest effektivt kan inddrages i

bekæmpelsen. Metoden udvikles i takt med vidensindsamling og erfaringer.

3. Vidensindsamling om dyreværnsmæssigt forsvarlige metoder til aflivning af indfangne

mink. Metoderne kan udvikles i takt med vidensindsamling og erfaringer.

4. Afprøvning af forskellige fældetyper samt opstillinger af disse med henblik på at

udvide ”værktøjskassen” med bekæmpelsesmetoder, herunder afprøvning og testning

af dræbende slag-fælder.

5. Storskalaforsøg der sigter mod at udrydde mink alternativt nedbringe antallet af

fritlevende mink signifikant, f.eks. på to større danske øer eller andre afgrænsede

lokaliteter, nærmere aftalt med projektkoordinatoren.

Ad. 1: Folder med målrettet oplysning om minkens biologi, dens effekt på naturen m.m.

Hovedvægten lægges på bekæmpelses- og aflivningsmetoder. Folderen udsendes til bl.a.

alle havnefogeder, jagtorganisationer, minkavlere m.m. Folderen lægges også på

styrelsens hjemmeside om invasive arter og uddybes efter behov. Der overvejes desuden

at fremstille en informationsplakat, der kan hænges op i havne og andre minkplagede

steder, hvor der færdes mange mennesker.

23


Ad. 2: Forslag til hvordan distrikterne og interesserede lokale jagtforeninger kan stå for

udlån af fælder, instruere i opstilling og eventuelt sikre aflivning af tilfangetagne dyr.

Københavns Statsskovdistrikt har udviklet og afprøvet en metode og erfaringerne herfra

inddrages. En beskrivelse af metoden sendes sammen med andet relevant materiale til

distrikterne. Efter aftale med distrikterne indkøbes et antal fangstfælder til hvert distrikt til

eget brug og til udlån. Behovet er p.t. ikke kendt. Indkøbet finansieres af jagttegnsmidlerne

eller via ekstern finansiering, f.eks. minkavlerne.

Ad. 3: Vidensindsamlingen skal bl.a. munde ud i et katalog over dyreværnsmæssigt

forsvarlige aflivningsmetoder. Aflivningsmetoderne sendes i høring hos relevante

dyreværnsorganisationer. Kataloget skal også indeholde redegørelse over ikke-acceptable

aflivnings-metoder og begrundelser herfor.

Ad. 4: Interesserede vildtkonsulenter og jægere tilbydes levende-fangstfælder, og på

baggrund af deres erfaringer indsamles viden om hvor fælder placeres bedst muligt i

naturen for at optimere fangsten af mink og minimering bifangst. Afprøvning af fælder på

flydeplatforme i havne, søer og vandløb. Flydeplatformene vil efterfølgende kunne indgå i

udlånsordningen fra skovdistrikterne. Erfaringer med opsætning og bifangst vil kunne

overføres til eventuelt forsøg med brug af slagfælder.

Ad. 5: Bornholm og Læsø overvejes som forsøgsområder, men andre forsøgsområder

kan inddrages. Fordelen her er, at der på øerne sikres, at der ikke sker indvandring fra

naboområder, som kan influere på resultatet. Der er desuden ingen andre mårdyr på

øerne, der er mange forskellige naturtyper og områder med forskellig grad af menneskelig

aktivitet. Forsøgsområderne kan derfor tjene som model for resten af Danmark. Øer er

desuden særligt sårbare overfor invasive arter, og både Bornholm og Læsø er delvise EFfuglebeskyttelses-områder

samt ynglested for mange vandfugle. Vandfugle er en af de

dyregrupper, som er mest følsomme overfor mink. Endelig afgørelse om valg af

forsøgsområder drøftes og aftales med Styregruppen.

Erfaringer fra andre lande inddrages desuden i projektet og interes-serede medier holdes

løbende informeret.

I samarbejde med lokale naturforvaltende myndigheder, skovdistrikter, minkfarmere,

jægere og andre interesserede parter opstilles en handlingsplan der bl.a. skal indeholde:

• Inddragelse af interessenter og oplysning til offentligheden om projektet.

• Minkens udbredelse, forekomst og mulige spredningscentre

• Antal dyr (vurderet) og spredningsveje.

• Mulige bekæmpelsesmetoder, herunder også bekæmpelse i særligt følsomme

områder (f.eks. fuglebeskyttelsesområder).

• Opgavedeling.

• Opstilling af mål / succeskriterier.

• Erfaringsopsamling.

24


Foreløbig tidsplan og aktiviteter:

Tiltag Fase 1 (marts 06- marts 07) Fase 2 (marts 07- oktober 08) Fase 3 (oktober 08 –

marts 09)

1. Informationskampagne Generel information og

Udsendelse af folder, opsættelse Generel information i

forberedelse af folder og plakater af plakater. Generel information. forbindelse med

afslutning og

offentliggørelse af

handlingsplan.

2. Metodeudvikling Projektmetode udarbejdes i

samarbejde med bl.a. styregruppe

og vildtkonsulenter

3. Videnindsamling Generelt: om fælder og

Fortsat. Påbegyndelse af Evaluering.

fangstmetoder. Til folder og katalog. Løbende erfaring fra Afsluttende rapport.

storskalaforsøg

fælde- og storskalaforsøg Katalog udarbejdes

4. Fældeafprøvning Indkøb af fælder.

Evt. flere test af fælder under Evaluering og katalog

Igangsættelse af afprøvning storskalaforsøg

5. Storskalaforsøg Metode og plan udvikles.

Gennemførelse af forsøg Afslutning af forsøg og

Aftale med distrikter og

rekrutteringskorps

evaluering

/DOFEG

25


Bilag 4.2 Samlet fangstopgørelse

Samlede resultater

Der er fanget 373 mink i 2007 og 607 mink i 2008, i alt 980 mink i hele projektperioden. Minkene

er indsamlet i de 4 storskalaforsøg (Læsø, Bornholm, Ringkøbing Fjord og Vejlerne med i alt 207

mink) og via Skov- og Naturstyrelsens enheder (på egne arealer og udlånte fælder med i alt 720

mink). Derudover har to enheder afprøvet slagfælder på flydeplatforme (Thy og Vestsjælland med i

alt 53 mink). Mink der mere tilfældigt er indberettet og afleveret til enhederne for nedfrysning er

ikke medtaget i det samlede resultat, selvom disse henvendelser og indleverede mink indirekte er

affødt af kampagnen og projektet.

Generelt om sammenstillingen af resultaterne

I det nedenstående findes en samlet opgørelse over de mink der er indfanget i hele projektperioden.

Der kan ikke drages konklusioner omkring fældeeffektivitet eller umiddelbart foretages

sammenligninger mellem de enkelte enheders resultater. Dertil er aktiviteterne for uensartede.

Opgørelserne viser hvilke tiltag der har været i forbindelse med de forskellige aktiviteter i projektet

og viser hvordan og hvor mange mink der er fanget.

Der har været flere aktiviteter i 2008 end i 2007, heraf en konkurrence, slagfældeforsøg og flere

lokale projekter på enhederne.

Enhederne

Udlånte fælder på enhederne har som regel været almindelige trådfælder, der er lette at sætte op og

fjerne igen, når minken er fanget. Udlånsordningen har kørt på forskellig vis på de enkelte enheder

og det er ikke i alle tilfælde at et præcist fangsttal har kunnet afrapporteres. Derfor er kun de helt

sikre tal medtaget. Det har desuden ikke altid været muligt at indhente lokale oplysninger om hvor

mange fælder, der præcist har været opsat, eller hvor mange af de udlånte fælder, der reelt har været

aktive eller hvor længe.

Med hensyn til bifangst er antallet blot anført, og kan ikke bidrage med viden om de enkelte

lokaliteters indhold af bifangst, betydning af fældens placering eller effektivitet.

SMS-fælderne er afprøvet på egne arealer (ellers er andet angivet). Det er valgt at vise SMS-fælden

som selvstændig fældetype fordi informationen findes, selvom det er en almindelig trådfælde, hvor

det primært er afprøvet om teknikken virker. Nogle steder har fælderne dog været i aktiv brug på

enhedens arealer eller i et lokalt projekt igangsat af den lokale enhed, og har fanget mink.

I spørgeskemaerne som enhederne har udfyldt, er angivet hvor mange fælder der er lånt ud (som

regel almindelige LOTIN trådfælder, med mindre andet er angivet). Det opgivne antal fangne mink

er angivet på egne fælder og udlånte fælder. Under ”andre mink” er angivet f.eks. forsøg med

kassefælder eller indberetninger/aflevering af mink på enheden, som følge af projekter, der direkte

har været iværksat som følge af minkprojektet. Spørgeskemaet fra 2007 har ikke været præcist nok i

angivelserne, hvorved der for en del egne fælder ikke er oplyst et præcist antal opsatte fælder.

Udlån af fælder er fælder udlånt i udlånskampagnen på enhederne.

26


Fælde

Enhed Antal

opsat

Opgørelse, enhederne 2007

Trådfælder (SNSs egne)

Antal

mink

SMS-fælder (SNS arealer) Andre SNS Udlån af

mink fælder (tråd)

Bifangst Antal Antal Bifangst Antal Antal

opsat mink

udlånt mink

Evt. bemærkninger

Blåvandshuk - - - 3 - - - - - SMS-fælder har ikke været brugt aktivt til bekæmpelse

- 7 23 De 7 fælder har været lånt ud til 6 jægere/lodsejere

Fyn - - - 5 1 6 ildere og 1

rotte

Himmerland - - - - - - - 4 0 Udlån til 4 lodsejere

Hovedstaden 4 4 - - - - - 25 - Ingen tilbagemelding på fangster i udlånsfælder

Kronjylland - 4 - - - - - - 1 Udlånt få fælder til 1 gruppe. Antal fælder ikke opgivet

Midtjylland - - - 3 0 2 ildere - 4 0 De 4 fælder er udlånt til 1 person

Nordsjælland 1 11 6 3 2 rotter 58 8 3 Fældeudlån: Samarbejde med lokale jagtforeninger, 4 havne

og DOF. ”Andre mink”: 50 mink er indrapporteret fra 2

lokale lodsejere ved Esrum Sø. 8 mink er fanget i egne

fælder efteråret af privatperson og indleveret

Storstrøm - - - - - - 5 8 0 ”Andre mink” er fanget af SNS i kassefælder på egne

arealer.

Søhøjlandet - - - - - - - 1 0

Sønderjylland - 17 - 2 - - 6 6 ? Antal opsatte fælder på egne arealer er ikke opgivet.

Samarbejde med en gruppe af pensionister, der tilser fælder

på platforme. Ellers samarbejde med havne og lokale

jagtforeninger. De 6 ”andre mink” er fanget på 11 flåder,

ingen bifangster på vand. Ingen tilbagemeldinger på udlån.

Thy - - - 5 6 2 ildere - 2 - Ingen tilbagemeldinger på fældeudlån.

Trekantsområdet - - - 2 2 - - - -

Vadehavet - - - - - - - - 3 Der er ikke angivet antal på udlånsfælder. 1 ilder er gået i

udlånsfælder.

Vendsyssel 4 2 2 - 7 4 Antal fælder opsat på egne arealer er ikke angivet.

Vestjylland - - - - - - - 20 - Ingen tilbagemeldinger på udlånsfælder

Vestsjælland - 11 - 4 2 - - - 10 Ingen angivelse af antal opsatte fælder på egne arealer, eller

antal af udlånsfælder.

Øresund - - - - - - - - - Er registreret under Nordsjælland

Østsjælland 25 6 25 - 90 100 Der er ikke opgivet antal trådfælder på egne arealer.

I alt 5 76 0 38 41 13 69 182 144 I alt mink: 330

27


Fælde

Enhed Antal

opsat

Opgørelse, enhederne 2008

Trådfælder (SNSs egne)

Antal

mink

SMS (SNS arealer) Andre Konkur SNS Udlån af

-rence fælder

Bifangst Antal Antal Bifangst Antal Antal

opsat mink

udlån mink

Evt. bemærkninger

Blåvandshuk - - - - - - - - 29 7 De 7 mink er fordelt på 2 tilbagemeldinger. Resten har ikke

meldt tilbage.

Fyn - - - - - - - - 3 1

Himmerland - - - - - - - 5 15 3 2 lodsejere har fanget mink i udlånsfælderne

Hovedstaden - - - - - - - - 31 - Der er bl.a. udlånt 30 lokalt til Danmarks jægerforbund.

Ingen tilbagemeldinger.

Kronjylland 12 12 - 4 0 1 vandrotte - - 8 - SMS- og trådfælder har været benyttet på platforme. Der har

i forbindelse med udlån været udlånt 6 platforme. Ikke alle

udlånsfælder har fået tilbagemeldinger på fangst.

Midtjylland 3 3 - - - - - 2 7 - De tre trådfælder har været opsat på flåder. Ingen

tilbagemeldinger på udlånte fælder.

Nordsjælland 1 2 - 4 2 2 rotter 6 6 12 11 I de udlånte fælder har der været rapporteret om bifangst af:

1 husmår, 4 ildere og et antal rotter. Under ”andre” er noteret

fangster fra en frivillig ved Pøle Å

Storstrøm - - - - - - - OBS! 8 14 De 8 fælder er udlånt til 2 personer, der har indleveret

dyrene i konkurrencen .De figurer derfor ikke begge steder.

De udlånte fælder er kassefælder. Der har været 8 rottebifangster.

Søhøjlandet - - - - - - - - 6 1

Sønderjylland 6 4 0 2 0 - - 1 1 Egne trådfælder har været placeret på platforme

Thy - - - 4 0 - - 12 12 7 Thy har haft et særskilt slagfældeforsøg. Resultater fremgår

af andet skema.

Trekantsområdet - - - - - - - - - -

Vadehavet 15 2 1 ilder - - - - 6 15 -

Vendsyssel - - - 1 0 - - 11 15 4 Tre af trådfælderne har været placeret på platforme, uden

fangst. 11 ildere og 2 husmår er rapporteret i de udlånte

fælder.

Vestjylland 10 9 - - - - - 2 50 31

Vestsjælland 3 3 0 4 2 0 3 2 7 Under ”andre” er anført fangst i 2 slagfælder på platforme,

brugt på egne arealer. De udlånte fælder er også slagfælder

på platforme. Ingen bifangster.

Øresund - - - - - - - - - - Er anført under Nordsjælland

Østsjælland 16 36 2 ildere, 1

kat, 2

mosegrise

2 25 - - - 100 150 Der er rapporteret to ildere som bifangst i de udlånte fælder.

Der er udlånt fælder til ca. 50 lodsejere.

I alt 66 71 6 21 29 3 9 44 314 237 I alt mink: 390

28


Samlet opgørelse 2007-2008, enhederne

Trådfælder (SNSs egne) SMS-fælder (SNS) Andre Konkurrence Fældeudlån

Antal Antal opsat Antal Antal Antal Antal Antal Antal Antal mink Antal udlånt Antal

År

(hvis angivet) mink bifangst opsat mink bifangst mink

(hvis angivet) mink

2007 5 76 0 38 41 13 69 - 182 144

2008 66 71 6 21 29 3 9 44 314 237

I alt 71 147 6 59 70 16 78 44 496 381

Mink i alt: 720

I alt er der indfanget 720 mink på enhederne i hele projektperioden. Inkl. de 44 mink, der er indleveret i forbindelse med konkurrencen.

I både 2007 og 2008 har der været forsøgt bekæmpet mink på de fleste af Skov- og naturstyrelsens arealer, og de fleste enheder har udlånt

fælder i større eller mindre omfang. I 2008 er flere lokale projekter igangsat. I forbindelse med fældeudlånsordningen har der flere steder

været stor interesse for at låne fælder. Resultaterne på udlånsfælderne har været meget svingende fra ingen fangster overhovedet (for

eksempel Midtjylland) til rigtig mange per udlånte fælde (for eksempel Østsjælland).

Storskalaforsøg:

Fangster i storskalaforsøg fordelt på årstal og fældetype:

2007 2008

Fældetype

Område

Slagfælde Kassefælde Tråd Andet I alt Slagfælde Kassefælde Tråd Konkurrence Andet I alt

Bornholm 10 6 0 1 17 39 11 0 38 0 88

Læsø 2 0 0 0 2 1 0 1 0 0 2

Ringkøbing Fjord 5 0 0 0 5 17 0 0 44 0 61

Vejlerne 0 19 0 0 19 0 13 0 0 0 13

I alt 17 25 0 1 43 57 24 1 82 0 164

I alt er der i løbet af projektet fanget 207 mink i storskalaforsøgene. Inkl. de 82 mink, der er indleveret i forbindelse med konkurrencen.

29


Slagfældeforsøg:

På enhederne Thy og Vestsjælland er brugt den svenske typegodkendte slagfælde ”Ihjälfällan”, da et tidligere forsøg på Thy (1998-2000)

gav væsentligt flere bifangster ved brug af ”Gävleborg”-fælden. Gävleborg er også typegodkendt i Sverige og brugt på Bornholm, hvor der

ikke er andre mårdyr.

Der gøres opmærksom på at der i Ringkøbing Fjord-området i et enkelt tilfælde er registeret bifangst i slagfælder på flåder.

2008 - forår 2008 – efterår I alt

Fangsttal

Område

Mink Bifangst Mink Bifangst Mink Bifangst

Thy 1 1 lækat 42 25 ildere og 4 lækatte (kun på land) 43 25 ilder, 5 lækat

Vestsjælland 3 0 7 0 10 0

I alt 4 1 49 29 53 30

I alt er der i de to slagfældeforsøg fanget 53 mink og 30 bifangster (Ingen på flåder). Knap 5 % af den samlede indsats er fanget i

slagfældeforsøg

Den danske vildtudbyttestatistik:

Vildtudbyttestatistikken kan indikere størrelsen og udviklingen i bestanden af vildtlevende mink. Ifølge statistikken fremgår det, at der er

indberettet 300 flere mink i jagtsæsonen 2007/08. Hvorvidt dette skyldes aktiviteterne i minkprojektet eller en stigning i bestanden, kan

ikke siges med sikkerhed. Ved en bekæmpelsesindsats over længere tid (flere år) kan der måske iagttages et fald i udbyttet, især lokalt (se

statistikken for Bornholm). Det skal nævnes at nogle af minkene der er indleveret eller afrapporteret i løbet af projektperioden vil være

indberettet til statistikken af den pågældende, men formentlig ikke alle minkene. Mink kan fanges af personer uden jagttegn, hvorfor der

vil være et antal dyr, som ikke bliver indrapporteret til vildtudbyttestatistikken. Omfanget af disse mink kendes ikke.

30


Antal

120

100

80

60

40

20

10000

8000

6000

4000

2000

0

Vildtudbytte, mink

1960 1970 1980 1990 2000 2010

Årstal

0

1965 1975 1985 1995 2005 2015

2005/06: 5.800

2006/07: 5.600

2007/08: 5.900

Det bornholmske udbytte følger den nationale kurve.

Udbyttetallene i 1996 og 1997 er formentlig for høje

som følge af en fejl på automatisk aflæsning af

skemaerne. De høje tal i 1998 og 1999 kan afspejle

den første bekæmpelsesindsats med slagfælder

hvorefter tallet falder drastisk. Stigningen i 2007/08

kan således også indikere indsatsen i minkprojektet.

2005/06: 44

2006/07: 92

2007/08: 114

31


Bilag 4.3 fangstjournal, storskalaforsøg Bornholm

(for fangende fælder og øvrige fangster)

Indleveret 2007

Nr. Sted Dato Periode Evt. lokkemiddel Fældetype

1 Hasle Havn 22.07 Kasse

2 Hasle Havn 25.07 Kasse

3 Snorrebakkesøen 30.08 Gävleborg

4 Brommegård (Rø) sep. Ruse

5 Brommegård (Rø) sep. Ruse

6 Brommegård (Rø) sep. Ruse

7 Brommegård (Rø) sep. Skudt

8 Brommegård (Rø) sep. Ruse

9 Snorrebakkesøen 03.09 Gävleborg

10 Snorrebakkesøen 04.09 Gävleborg

11 RØ 06.09 Ruse

12 RØ 06.09 Ruse

13 Hellig Per 18.09 Skudt

14 Bastemose 28.09 Gävleborg

15 Brommegård (Rø) 18.10 Gävleborg

16 Knappegård

(Ibsker) 20.11

Kasse

17 Almindingen 14.12 Gävleborg

18 Snorrebakkesøen 04.09 Gävleborg

19 Knappegård

(Ibsker) 15.08

Fisk Kasse

20 Vang Havn 09.09 Fisk Gävleborg

21 Vang Havn 18.09 Fisk Gävleborg

22 Hammersøen 20.06 Fisk Gävleborg

23 Svinemosen 20.02 Conibear

24 Almindingen forår Kasse

25 Almindingen Forår Kasse

Minkene fanget i ruse eller skudt er ikke medregnet.

Indleveret vinter 2007/08

Fangst Sted Dato Periode Evt. antal Fældetype

nr.

fældedøgn

1 Almindingen (fembrovej) 23.01 04.01-23.01 19

2 Øleå Povlsker Plantage 03.02 Kasse

3 Almindingen (20m fra

14.02 10.11. 07- 96 Gävleborg

badekarret)

14.02.08

4 Øleå Povlsker Plantage 17.02 Kasse

5 Øleå Povlsker Plantage 18.02 Kasse

32


Fangst Sted Dato Periode Evt. antal Fældetype

nr.

fældedøgn

6 Pioner broen Rø 24.02 22.02-24.02 2 Gävleborg

7 Almindingen (Svinemosen) 10.01-05.03 55 Gävleborg

Minken fanget uden angivelse af fældetype er ikke medregnet.

Indleveret 2008:

Fangst

nr.

Sted Dato Periode Lokkemad Fældedøgn Fældetype

1 Snorrebakkesøen 12.03 12.03 Kattemad 1 Gävleborg

2 Snorrebakkesøen 23.03 12.03-23.03 Kattemad 11 Gävleborg

3 Øleå Povlsker Plantage 06.04 06.04 Kasse

4

16.07 – Kattemad 11 Gävleborg

Nexø golfbane 27.07 27.07

5 Nexø havn 04.08 04.08

6 Nexø havn 17.08 13.07-17.08 Fisk 36 Gävleborg

7 Nexø havn 13.08 12.08-13.08 Fisk 1 Gävleborg

8 Nexø havn 14.08 13.08-14.08 Fisk 1 Gävleborg

9 Nexø havn 06.09 06.09 Fisk Gävleborg

10 Kampeløkke havn 12.08 03.08-25.08 Kattemad 22 Gävleborg

11 Kampeløkke havn 02.09 02.09 Kattemad Gävleborg

12 Hammerhavn 28.08 20.08-28.08 Kattemad 8 Gävleborg

13 Hammerhavn 27.08 27.08 Kattemad Gävleborg

14 Sandvig havn 19.08 19.08 Fisk Gävleborg

15 Sandvig havn 13.08 13.08 Fisk Gävleborg

16 Sandvig havn 11.08 11.08 Fisk Gävleborg

17 Hammerhavn 17.08 17.08 Fisk Gävleborg

18 Grødby å, Grammegrd. 13.08 13.08 Kattemad Kasse

19 Grødby å, Grammegrd. 11.08 11.08 Kattemad Kasse

20 Grødby å, Grammegrd. 31.07 31.07 Kattemad Kasse

21 Grødby å, Grammegrd. 01.08 01.08 Kattemad Kasse

22 Grødby å, Grammegrd. 04.07 04.07 Kattemad Kasse

23 Skyttegård, sdr landv. 05.04 05.04 Kørt ned

24 Læså, Soldatergård 01.01 01.01 Gävleborg

25 Læså, Soldatergård 07.01 07.01 Fisk Gävleborg

26 Svaneke havn 21.09 15.09-21.09 Fisk 6 Gävleborg

27 Bodilsker Plantage 17.09 Kasse

28 Bodilsker Plantage 16.09 Kasse

29 Nexø havn 11.09 05.09-11.09 Fisk 6 Gävleborg

30 Svaneke havn 28.08 Dødfunden

31 Nexø havn 12.08 11.08-12.08 Fisk 1 Gävleborg

32 Halleklippen 11.07 Fisk Gävleborg

Fangst Sted Dato Periode Lokkemad Fældedøgn Fældetype

33


nr.

33 Halleklippen 12.07 Fisk Gävleborg

34 Halleklippen 10.07 Fisk Gävleborg

35 Halleklippen 13.07 Fisk Gävleborg

36 Halleklippen 08.07 Fisk Gävleborg

37 Halleklippen 07.07 Fisk Gävleborg

38 Halleklippen 14.07 Fisk Gävleborg

39 Halleklippen 03.07 Fisk Gävleborg

40 Halleklippen 05.07 Fisk Gävleborg

41 Øleå Povlsker Plantage 26.07 Fisk Gävleborg

42 Svenskehavn,

Årsdalevej 25.07

43 Svenskehavn,

Kørt ned

Årsdalevej 03.08

44 Svenskehavn,

Fisk Gävleborg

45

Årsdalevej 18.08

Rø plantage 10.08 08.08-10.08

Kattemad 2 Gävleborg /

Flydeplat-

46

Kattemad 1 Gävleborg /

Flyde-

Rø plantage 09.09 08.09-09.08

platform

47 Svinemose n 05.03 01.01-05.03 63 Gävleborg

48

Kattemad 1 Gävleborg

/flyde-

Rø plantage 10.09 09.09-10.09

platform

49 Snorrebakkesøen 06.03 01.03-06.3 Kattemad 5 Gävleborg

50 Ukendt

Mink fanget uden angivelse af fældetype, nedkørte og dødfundne mink er ikke medregnet.

form

34


Bilag 4.4 Fangster, storskalaforsøg Læsø

Nr Sted Dato Lokkemiddel Fældetype

1 Skovgrøft afd. 53 07.11.2007 Kattemad Ihjäl-fælden

2 Skovgrøft afd. 53 18.12.2007 Kattemad Ihjäl-fælden

3 Grøft ved losseplads 04.01.2008 Kattemad Ihjäl-fælden

4 Grøft ved Badesøen Marts 2008 Trådfælde

5 Privat sø April 2008 Skudt

6 Ved vinterstalden April 2008 Skudt

Mink skudt er ikke medregnet.

35


Bilag 4.5 Fangstjournal, storskalaforsøg Vejlerne

Fælderne er i alt blevet tilset i 162 dage, to gange dagligt.

Fangster 2007:

Forår, februar-april. Fælderne har været opsat i perioderne d. 10. -23. februar; 5. marts - 4. april

og 12. -27. april. (58 tilsynsdage)

Fældenummer Sted Dato Køn

20 Vestlige Vejler 14.02.07 Tæve

20 Vestlige Vejler 15.02.07 Han

9 Østlige Vejler 17.02.07 Tæve

19 Vestlige Vejler 18.02.07 Tæve

10 Østlige Vejler 17.03.07 Tæve

10 Østlige Vejler 19.03.07 Tæve

6 Østlige Vejler 20.03.07 Tæve

2 Østlige Vejler 25.04.07 Tæve

Antal fældedøgn: 21 fælder i 58 døgn = 1218

Efterår, Oktober-december. Fælderne har været opsat i perioderne d. 20. oktober - 9. november;

19. november – 5. december og 15. december – 22. december (43 tilsynsdage).

Fældenummer Sted Dato Køn

9 Østlige Vejler 20.10.07 Han

20 Vestlige Vejler 25.10.07 Tæve

17 Vestlige Vejler 25.10.07 Tæve

8 Østlige Vejler 27.10.07 Tæve

20 Vestlige Vejler 27.10.07 Tæve

18 Vestlige Vejler 29.10.07 Han

3 Østlige Vejler 31.10.07 Tæve

20 Vestlige Vejler 05.11.07 Tæve

2 Østlige Vejler 26.12.07 Tæve

11 Østlige Vejler 28.12.07 Han

10 Østlige Vejler 20.12.07 Tæve

Antal fældedøgn: 21 fælder i 43 døgn = 903

36


Fangster 2008:

Forår, februar-april. Fælderne har været opsat i perioderne d. 13. - 26. februar; 3. marts - 18.

marts, 29. marts -16. april og 22. – 25. april (49 tilsynsdage).

Fældenummer Sted Dato Køn

12 Vestlige Vejler 22.02.08 Tæve

16 Vestlige Vejler 22.02.08 Han

15 Vestlige Vejler 24.02.08 Han

3 Østlige Vejler 07.03.08 Han

16 Vestlige Vejler 06.04.08 Han

4 Østlige Vejler 09.04.08 Tæve

Antal fældedøgn: 21 fælder i 49 døgn = 1029

Efterår, oktober-december. Fælderne har været opsat 6 gange 2 dage (12 tilsynsdage). Der er

desværre ingen information om præcise datoer for perioderne eller for fangst. 6 er fanget udenfor

forsøgsperioden.

Fældenummer Sted Dato Køn

16 Vestlige Vejler

9 Østlige Vejler

9 Østlige Vejler

7 Østlige Vejler

2 Østlige Vejler

2 Østlige Vejler

2 Østlige Vejler

9 Østlige Vejler

9 Østlige Vejler

20 Vestlige Vejler

20 Vestlige Vejler

15 Vestlige Vejler

15 Vestlige Vejler

Antal fældedøgn: 21 fælder i 12 døgn = 252

14 ud af 21 fælder har fanget mink.

I alt 3402 fældedøgn, i gennemsnit 162 fældedøgn per fælde. Hver enkelt fælde har i gennemsnit

stået 89,5 døgn for hver fanget mink.

37


Bilag 4.6 Fangstjournal for fangende fælder, storskalaforsøg

Ringkøbing Fjord

Fangster 2007:

Der er brugt slagfælder af typen Ihjällfällan på flydeplatforme.

Lokke-

Fangstdato Fælde nr. Art Periode middel Fældedøgn Sted

22-11 3 Mink - - Borrislejren

23-11 2 Mink - - Borrislejren

22/11-07

– 20/6-08

+ 1/8-08 –

332

26-11 7 Mink 30/11-08

Oksbøllejren

31/12-07

– 27/5 +

1/8-08 –

297

14-12 12 Mosegris 30/11-08

Skjern Enge

22/11 –

07 – 20/6-

211

19-12 8 Mink 08

Oksbøllejren

23-12 3 Mink - - Borrislejren

Fangster 2008:

Fangstdato Fælde nr. Art Periode

Lokkemiddel

Fældedøgn Sted

29/2-08 – + 64

14-03 49 Mink 1/6-08

Skjern Enge

25/1-08 –

123

26-03 16 Rotte 27/5-08

Skjern Enge

31-03 20 Mink - - Skjern Enge

29/2-08 – + 64

03-04 49 Mink 1/6-08

Skjern Enge

3/12-07 –

176

15-04 13 Vipstjert 27/5-08

Skjern Enge

15/2-08 –

1/6-08 + 1/8-

222

14-05 26 Mink 08 – 25/11

Skjern Enge

22/11-07 –

20/6-08 + 1/8

211

20-06 8 Mink – 30/11-08

Oksbøllejren

28/1-08 –

8/5-08 + 1/8-

08 – 27/11-

+ 219

24-08 19 Mosegris 08

Skjern Enge

38


Fangstdato Fælde nr. Art Periode

Lokkemiddel

Fældedøgn Sted

25/1-08 –

1/6-08 + 1/8-

08 – 30/11-

+ 248

27-08 17 Mink 08

Skjern Enge

28/1-08 –

8/5-08 + 1/8-

08 – 27/11-

+ 219

28-08 19 Mosegris 08

Skjern Enge

28/1-08 –

8/5-08 + 1/8-

08 – 27/11-

+ 219

02-09 19 Ilder 08

Skjern Enge

25/1-08 –

1/6-08 + 1/8-

08 – 30/11-

+ 248

03-09 17 Mosegris 08

Skjern Enge

15/2-08 –

1/6-08 + 1/8-

222

03-09 26 Mink 08 – 25/11

Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 +1/8-08 –

207

07-09 22 Mink 27/11-08

Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 + 1/8-08 –

205

11-09 24 Mosegris 25/11-08

Skjern Enge

28/1-08 –

8/5-08 + 1/8-

08 – 27/11-

+ 219

15-09 19 Lækat 08

Skjern Enge

15-09 20 Rotte - + - Skjern Enge

25/1-08 –

1/6-08 + 1/8-

08 – 30/11-

+ 248

17-09 17 Mink 08

Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 + 1/8-08 –

207

18-09 22 Mosegris 27/11-08

Skjern Enge

23-09 20 Mink - + - Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 + 1/8-08 –

205

23-09 24 Rotte 25/11-08

Skjern Enge

15/2-08 –

1/6-08 + 1/8-

228

08 – 1/12

Skjern Enge

24-09 28 Mosegris

39


Fangstdato Fælde nr. Art Periode

Lokkemiddel

Fældedøgn Sted

22/11-07 –

20/6-08 + 1/8

211

26-09 8 Mink – 30/11-08

Oksbøllejren

28-09 Mink - Borrislejren

25/1-08 –

1/6-08 + 1/8-

08 – 30/11-

+ 248

01-10 17 Mink 08

Skjern Enge

25/1-08 –

1/6-08 + 1/8-

08 – 30/11-

+ 248

08-10 17 Mink 08

Skjern Enge

15/2-08 –

1/6-08 + 1/8-

228

08-10 28 Mosegris 08 – 1/12

Skjern Enge

15/2-08 –

1/6-08 + 1/8-

228

14-10 28 Mosegris 08 – 1/12

Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 + 1/8-08 –

205

23-10 24 Mink 25/11-08

Skjern Enge

8/5-08 + 1/8-

117

28-10 25 Rotte 25/11-08

Skavenhus

9/2-08 – 8/5-

08 +1/8-08 –

207

11-11 22 Mosegris 27/11-08

Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 + 1/8-08 –

207

11-11 23 Mink 27/11-08

Skjern Enge

8/5-08 + 1/8-

117

11-11 25 Rotte 25/11-08

Skavenhus

25/1-08 –

1/6-08 + 1/8-

08 – 30/11-

+ 248

19-11 17 Mosegris 08

Skjern Enge

9/2-08 – 8/5-

08 + 1/8-08 –

205

25-11 24 Mosegris 25/11-08

Skjern Enge

30/1-08 –

8/5-08 + 1/8-

08 – 27/11-

216

27-11 18 Mink 08

Lars Ole Jensen

40


Fældedøgn for fangende fælder i alt for perioden:

Fælde nr. Fældedøgn Antal fangster (mink)

x - 1

2 - 1

3 - 2

7 332 1

8 211 3

17 248 4

18 216 1

20 - 2

22 207 1

23 207 1

24 205 1

26 222 2

49 64 2

I alt 1912 22

13 ud af 50 fælder havde fangst. De fangende fælder (hvor fældedøgn er angivet) har i alt stået i

1912 døgn og gennemsnitligt stået i 120 døgn (1912/16) for hver fanget mink.

41


Bilag 4.7 Fældetyper

Fældetyper Fordele Ulemper

Levende-fangst fælder

Arter som lækat kan dø af stress inden

Bifangst slås ikke ihjel

fælden tilses

Skal tilses to gange dagligt

Ressourcekrævende

Ikke velegnet i større, øde områder

SMS-fælder

Er dyr i anskaffelse

Mange naturområder har dårlig mobil-

Fælden kan tilses hurtigere, når først dyret er fanget

dækning.

Fælden tilses kun ved aktivering

Ifølge den gældende vildtskadebekendt-

Der spildes ikke tid og ressourcer på tilsyn af tomme fælder gørelse (se bilag 3.2) skal fælder stadig tilse

to gange dagligt

Slagfælder Dyret slås ihjel med det samme

Ressourcebesparende

Velegnet i større, øde områder

Flydeplatforme Velegnet i vand (søer, vandløb, moser, havne)

Mindre tidsforbrug

Bifangst minimeres

Kan også efter en bekæmpelse fungere som moniteringsredskab

til at fastsætte om et område har aktivitet af mink

Risiko for bifangst

Risiko for personskader hvis en

uvedkommende får fat i fælden.

Er ikke lovlig at bruge uden dispensation

Kræver særlig viden og erfaring

Er ikke velegnet på land

Er store

42


Uddybende fældebeskrivelser

En af de begrænsende faktorer i forbindelse med minkbekæmpelse ved brug af fælder, er de to påkrævede daglige tilsyn. Der er store

omkostninger forbundet med disse tilsyn, da den ansvarlige person skal bruge mange ressourcer dagligt, med mindre fælderne er opstillet

tæt på hjemmet eller langs en strækning, der alligevel skal tilbagelægges. Fælderne bliver derfor ofte kun opstillet i begrænset omfang og i

lettere tilgængelige områder, hvor sandsynligheden for at finde mink ikke nødvendigvis er optimal.

SMS-fælden:

På Københavns Statsskovdistrikt blev der i 2005 i samarbejde med firmaet Key7 fremstillet en SMS-boks til montering på minkfælder.

Ideen er at de personlige tilsyn erstattes af elektroniske tilsyn, da boksen kan programmeres til at sende en status-SMS to gange dagligt,

hvis alt er vel. Derudover sender den besked hvis fælden aktiveres. Systemet er løbende blevet udviklet i løbet af minkprojektet hvor 50

fælder har været til afprøvning forskellige steder i landet. Teknikken har indtil videre vist sig robust og pålidelig, da det er muligt at sende

og modtage SMS-beskeder, selv i områder hvor samtale pga. dårlige signalforhold, ikke er mulig. SMS-beskeder går desuden aldrig tabt,

selv om modtagerens mobil er slukket. Beskederne opbevares og sendes, når telefonen tændes igen. Hvis mobildækningen i et område ikke

er tilstrækkelig kan dette hurtigt afprøves på lokaliteten.

Elektronikken er indlagt i en helt vandtæt plastickasse. Aktivering af fælden sker ad magnetisk vej gennem kassen, og enheden er

formentlig meget robust over tid, da den ikke kan blive utæt. Det genopladelige batteri skal oplades ca. en gang årligt.

Når fælden opsættes, aktiveres den et par gange, og signalstyrken afprøves. Der kan indkodes op til 4 forskellige mobilnumre, så flere får

den samme besked og derfor kan dele tilsynet af fælden. Beskeden, der sendes, kan selv vælges ved opsætningen (f.eks. ”Der er mink i

fælde 22, syd for bålpladsen”). Brug af fælden koster udelukkende gebyret for sendt SMS-besked, og der er intet oprettelsesgebyr eller

abonnementsudgifter.

Der er primært to store fordele ved brug af denne fældetype på langt sigt: Reduceret tidsforbrug ved tilsyn af tomme fælder og mindre

ventetid i en udløst fælde, for det dyr der er blevet fanget. Man har det præcise tidspunkt for, hvornår fælden er blevet udløst og kan opsøge

fælden hurtigst muligt. I projektperioden har der været krav om at tilse fælden indenfor 12 timer efter den er meddelt aktiveret. Lempelsen

af tilsynet vil gøre det lettere at sætte flere fælder ud, også på arealer der er svært tilgængelige. Dermed optimeres bekæmpelsesindsatsen.

43


Slagfælder

I løbet af minkprojektet er der afprøvet to svenske typegodkendte slagfælder: Ihjällfällan og

Gävleborg-fällan. I Sverige skal alle fælder der bruges til fældefangst være typegodkendte. Det

indebærer blandt andet at fældetypen har været underlagt afprøvning. Brug af særlige fælder kræver

desuden uddannelse.

Der gælder for slagfælder at de skal være udformet så de primært fanger den dyreart som fælden er

designet til, f.eks. ved størrelsen på indgangshullet. Det kan også være en trådtunnel som dyret skal

igennem, for at komme ind i fælden.

Ihjällfällan

a) Främre gavel

b) Bakre gavel

c) Sida

d) Golv

e) Tak

f) Trampplatta

g) Slagplatta

h) Svängarm

i) Gillersticka

j) Säkringssprint

k) Fäste för fjäder

l) Dragfjäder

m) Fästsnöre för

gillersticka

n) Vajer

o) Skyddskåpa

p) Linhjul

q) Linhjulaxel

44


Gävleborg

a) Gavel

b) Styrning

c) Sida

d) Tak

e) Förankringslist

f) Gillerarm

g) Led

h) Gillerstift

i) Fjäderaxel

j) Fjäder

k) Golv

l) Arm för trampplatta

m) Slagbygel

n) Trampplatta

45


Figurerne er fra det svenske Naturvärdsverkets hjemmeside. Fældespecifikationer kan også findes

her:

http://www.naturvardsverket.se/upload/04_arbete_med_naturvard/jakt/fällor/Forteckning_over_god

kanda_fangstredskap.pdf

Kassefælde

Minkfælden benyttet i Vejlerne:

Beskrivelse:

Bund, top, sider og faldlem fremstilles af 12 mm, 9 lags bodex krydsfiner.

Håndtag og støtte til faldlem fremstilles af 4 mm rustfrit stål (murbindere).

Gavlen lukkes med 25x25 mm galvaniseret minktråd.

Fælden samles med 16 stk. 2,5x35 mm rustfri stålskruer.

Faldlem monteres med 2 stk. 3,5x40 mm rustfri træskruer med min. 15 mm. bryst.

Alle savskårne flader males med mørkebrun, olieholdig træbeskyttelse.

Bøjler og minktråd fæstnes med galvaniserede kramper.

Der skal bores for alle skruer og kramper.

Faldlemmen fases i enderne, se tegning.

Der ridses/skæres 1 mm riller i bundpladen som fæste for faldlems-bøjle.

46


Bilag 4.8 Fangstjournal, slagfældeforsøg THY

Fælde nr. På flåde På land Lokalitet Fangstdato

Fangst

Mink Ilder lækat

1 x Blegsø

10 x Blegsø

4 x Blegsø

8 x Ballerum

5 x Ballerum

9 x Ballerum

12 x Ballerum 18.08.08 1

14 x Ballerum 31.10.08 1

11 x Ballerum 03.09.08 1

11 x Ballerum 18.09.08 1

17 x Ulvedybet 02.10.08 1

18 x Ulvedybet

19 x Ulvedybet 18.09.08 1

19 x Ulvedybet 16.10.08 1

19 x Ulvedybet 20.11.08 1

20 x Ulvedybet 26.09.08 1

20 x Ulvedybet 09.10.08 1

22 x Ulvedybet 28.08.08 1

22 x Ulvedybet 04.09.08 1

22 x Ulvedybet 02.10.08 1

22 x Ulvedybet 16.10.08 1

22 x Ulvedybet 20.11.08 1

23 x Ulvedybet

24 x Ulvedybet

25 x Ulvedybet 04.09.08 1

25 x Ulvedybet 26.09.08 1

26 x Ulvedybet 02.10.08 1

27 x Ulvedybet 26.09.08 1

27 x Ulvedybet 16.10.08 1

28 x Ulvedybet

29 x Ulvedybet

30 x Ulvedybet

31 x Ulvedybet 11.09.08 1

31 x Ulvedybet 18.09.08 1

32 x Ulvedybet 19.03.08 1

33 x Ulvedybet 02.10.08 1

34 x Ulvedybet 27.03.08 1

35 x Ulvedybet

36 x Ulvedybet

37 x Ulvedybet 02.12.08 1

47 x Ulvedybet 02.10.08 1

47 x Ulvedybet 20.11.08 1

47 x Ulvedybet 20.11.08 1

48 x Ulvedybet 14.08.08 1

48 x Ulvedybet 21.08.08 1

48 x Ulvedybet 02.12.08 1

47


Fælde nr. På flåde På land Lokalitet Fangstdato Mink Ilder Lækat

43 x Gl. Ørum 21.11.08 1

45 x Gl. Ørum 19.09.08 1

46 x Gl. Ørum 03.10.08 1

46 x Gl. Ørum 21.11.08 1

61 x Faddersbøl 21.08.08 1

61 x Faddersbøl 12.09.08 1

61 x Faddersbøl 03.10.08 1

62 x Faddersbøl

63 x Faddersbøl

64 x Fredskilde 21.08.08 1

64 x Fredskilde 26.09.08 1

64 x Fredskilde 10.10.08 1

64 x Fredskilde 07.11.08 1

65 x Fredskilde

38 x Villerslev

39 x Villerslev 06.08.08 1

39 x Villerslev 21.08.08 1

66 x Villerslev 05.09.08 1

66 x Villerslev 12.09.08 1

66 x Villerslev 26.09.08 1

66 x Villerslev 31.10.08 1

66 x Villerslev 07.11.08 1

67 x Villerslev 05.09.08 1

67 x Villerslev 19.09.08 1

67 x Villerslev 03.10.08 1

67 x Villerslev 17.10.08 1

68 x Villerslev

69 x Jannerup 03.10.08 1

41 x Vildsund

16 x J.P.Toftdahl 15.08.08 1

16 x J.P.Toftdahl 21.08.08 1

16 x J.P.Toftdahl 12.09.08 1

16 x J.P.Toftdahl 10.10.08 1

60 x J.P.Toftdahl 15.08.08 1

60 x J.P.Toftdahl 21.08.08 1

60 x J.P.Toftdahl 19.09.08 1

42 x Legind Vejle 11.11.08 1

3 x Rosvang 30.09.08 1

3 x Rosvang 05.11.08 1

3 x Rosvang 19.11.08 1

3 x Rosvang 01.12.08 1

6 x Rosvang

7 x Rosvang 13.08.08 1

7 x Rosvang 03.09.08 1

7 x Rosvang 18.09.08 1

7 x Rosvang 22.10.08 1

40 x Rosvang

Total 17 36 42 25 4

I alt På flåde 15 0 0

I alt På land 27 25 4

Fælder har stået til fangst fra 1. august til 31. oktober 2008: 91 døgn per fælde, 53 fælder = 4.823

fældedøgn. Hver enkelt fælde har i gennemsnit stået i (4823/42) 115 døgn, for hver fanget mink.

Der blev i alt fanget 29 bifangster og 42 mink i perioden.

48


Bilag 4.9 Flydeplatformen (the GWCT-raft)

Flåden er oprindeligt fra England, udviklet af Game & Wildlife Conservation Trust (the GWCTraft).

Ideen var oprindeligt at lave et system der kunne afsløre tilstedeværelse af mink og samtidig

gøre det muligt at fange mink på flåden. Flåden er egentlig beregnet til forskning og til brug ved

videnskabelige undersøgelser og udvikling af forvaltningsstrategi i England. Men den har vist sig at

have flere fordele ved praktisk minkbekæmpelse:

• Reducering af time- og tidsforbrug ved

bekæmpelse af mink.

• Forøget fældeeffektivitet.

• Reducering af bifangster.

• Reduceret antal af nødvendige fældeplaceringer.

• Moniteringsværktøj til at opdage tilbageværende

eller nye mink i et område efter

bekæmpelse.

Figur 1: Flydeplatform placeret ved flodbred ►

Flåderne har været benyttet flere steder i løbet af projektperioden, dels som oprindeligt beskrevet af

englænderne, dels som et bifangstreducerende redskab i vådområder hvor der er benyttet slagfælder.

Funktion

Ved almindelig fældefangst skal aktive fælder tilses dagligt, i England en gang og i Danmark to.

Det inkluderer et meget omfattende dagligt tidsforbrug. Ved at opsætte flåder på fældelokaliteterne

kan flåderne tilses en gang hver uge eller 10. dag.

Figur 2: Lerkurv med spor efter egern.

Når der opdages mink-spor i den monterede

lerkurv (se figur 2) kan fælden sættes og erfaringerne

viser, at langt de fleste gange går

der mink i fælden indenfor tre døgn. Dvs.

man sparer en del ressourcer på fældetilsyn.

I minkprojektet har man også afprøvet

flåderne med slagfælder. Pointen med dette

system er ikke kun at nedsætte tilsynstiden, da

slagfælderne ikke behøver tilsy så ofte, men

for at minimere bifangstsrisikoen. Noget tyder

på at flåden tiltrækker mink, men afholder

tilsyneladende de andre mårdyr fra at gå i

fælden.

49


Flåden kan efterfølgende en bekæmpelsesindsats bruges som moniteringsredskab. Flåder kan

opsættes og jævnligt tilses for minkspor og hurtigt sættes ind hvis området begynder at blive

rekoloniseret.

Fremstilling

Platformene kan endnu ikke købes, men kan nemt fremstilles lokalt. Flåden består af en flydende

bund, en flytbar kurv med ler-materiale og en trætunnel. Se figur 3 og 4.

Figur 3: Flådens bestanddele.

Til konstruktion af bunden:

• 2 træplader (anbefalet: 1,200mm x 610mm)

• 1 stykke flamingo (anbefalet: 1,200mm x 600mm x 50mm)

• 2 stykker 15mm trådnet (500mm x 250mm)

Figur 4: Samlevejledning, rekvireret fra Game& Wildlife Conservation Trust .

50


Bunden er i princippet en sandwich med 2 spånplader omkring en flamingoplade. Der skal

udskæres et rektangulært hul i midten af platformen, hvor kurven med lermateriale skal placeres.

Kurven skal sidde tæt til kanterne. Der monteres eventuelt trådnet på hvert af endestykkerne, så det

er lettere for dyret at komme op på flåden.

Konstruktion af spor-kurven

• 1 blød plastic kurv med solid bund, huller i siden og kant i toppen, så kurven kan sidde fast i

hullet på flåden.

• 1 rektangulært stykke oasis (vandsugende materiale der normalt benyttes til

blomsterdekorationer)

• Ler

• Sand

Sæt kurven i flåden. Den skal sidde tæt til. Beskær et stykke oasis, så det passer op til 10 mm fra

kanten. Fastgør det centrale stykke med mindre stykker i kanten. Herefter mættes det med vand.

Bland ler med sand og vand så der fremkommer en blød masse der smøres med en spatel i et 10 mm

tykt lag af spor-materialet i toppen af kurven. Der sluttes af med at føre en våd spatel henover

overfalden så den fremstår jævn og i højde med kurvkanten. Oasis i bunden sørger for at holde

lerblandingen våd, så det ikke tørrer ud. Hver gang en flåde tjekkes for spor, kan overfladen

udjævnes med en våd spatel, klar til nye spor.

Konstruktion af tunnel:

• 3 stykker træplader

Dimensionerne på tunnelen skal passe til den fældetype, der skal bruges. Sæt stykkerne sammen

som vist på tegningen og sæt hængsler i den ene side, så tunnelen kan vippes op, når lerkurven skal

tjekkes eller en fælde indsættes.

Tunnelen har fire funktioner:

• At skabe en mørk hule som vækker

minkens nysgerrighed.

• Beskyttelse af lermaterialet.

• Huser en fælde når nødvendigt.

• Gør det muligt at skærme indgangsvejene

for at udelukke bifangst der er

større end mink.

Figur 5: Tunneldel ►

Til fastgørelse af flåden:

• Reb

• Evt hegnspæl (alternativt et træ eller lignende til at fastgøre reb og flåde til)

• Et stykke vandslange

• Vandtæt lim

• Kraftige øksner eller. lign.

51


Påsæt øksner i 2 af hjørnerne på toppen af flåden. Lav en flydering af vandslangen og sæt den over

hegnspælen. Bank et søm øverst på pælen for at forhindre reb og flåde i at slippe løs ved højvande.

Herefter bindes rebet fast i flåden.

Montering af flåden

Det er lettest at bære bunden, lerkurven, reb og pæl hver for sig til flådelokaliteten og samle de

sidste dele på stedet. Her vædes og mættes oasis-delen med vand og leret smøres på. Herefter

påmonteres tunnel-stykket og flåden fastgøres med rebet. Tunnelen dækkes efterfølgende med lidt

vegetation; græs eller lignende der kan findes ved stedet. Dette skjuler flåden for forbipasserende.

Flåden tilses hver eller hver anden uge. Tjek leret om det er tørret ud. Lerkurven kan tages ud uden

at løfte tunnelen. Flåderne burde kunne holde tre til fire år.

Information, figurer og billeder: GWCT

Sporene ses meget tydeligt i leret (Se figur 6).

Vær opmærksom på, at det er svært, om ikke umuligt at

skelne ilderspor fra minkspor.

◄Figur 6: Minkspor. Billedet er rekvireret fra Game & Wildlife

Conservation Trust.

52


Bilag 4.10 Vejledning til minkbekæmpelse

Hvordan ser minken ud og hvor færdes den?

Minken er efter danske forhold et mellemstort rovpattedyr. Den har en slank, aflang krop og et

spidst hoved. Ørene er relativt store. Den har korte, kraftige ben og en tynd, cylindrisk hale. Minken

har naturligt en mørk chokoladebrun pels og har små lyse tegninger på underlæben og halsen. Dog

findes der mange farvevarianter i naturen.

Forvekslinger

Ekskrementer.

Amerikansk mink.

Minken forveksles oftest med ilderen men kan skelnes fra

denne ved ilderens karakteristiske maske i ansigtet.

Minken kan også forveksles med odderen, som er en truet og

dermed fredet art i Danmark. Odderen er dog dobbelt så stor

som minken. Minken har en mørkere pels end odderen.

Hovedet er mere spidst og halen er tynd og cylindrisk. Der er

eksempler på at oddere er blevet forvekslet med mink selv når

man har haft dyret i hånden. Hvis man har dyret så tæt på

Ilder med ansigtsmaske

burde man nemt kunne kende odderen fra minken. Kun

odderen har svømmehud mellem tæerne. Samtidig har den

mørke trædepuder hvor minken har lyse trædepuder.

Når odder og mink tit forveksles, skyldes det at de lever i de samme områder. Ofte kommer man

heller ikke tæt nok på dyrene, til at kunne se størrelsen og de detaljer som skiller dem fra hinanden.

Levesteder

Minken lever både ved ferskvands- og saltvandsområder. Den foretrækker vandløb, søer og moser

53


med en frodig bevoksning på bredderne og lavvandede fjordområder. Undersøgelser viser, at der er

mange mink i danske havneområder, hvor de let kan finde føde og sprede sig.

Fældefangst

Mink er som regel nataktive og man kan som oftest ved at læse landskab og ledelinjer gætte sig til

hvor minken vil være mest tilbøjelig til at færdes. Hvis minken ikke går i fælden, skal fælden flyttes

til en anden placering. Have gerne flere fælder sat op.

Mink i trådfælde. Foto: Jens Ole Andersen

Når dyret er fanget i en fælde er det i menneskelig varetægt og skal herefter aflives hurtigst muligt

på en forsvarlig måde.

Periode for bekæmpelse

Det er lovligt at regulere mink hele året. Man bør dog være opmærksom på at minken yngler i aprilmaj

og at der kan være risiko for at fange diegivende mink fra maj og henover sommeren. Hvis

moderdyret fjernes vil der være unger, der ikke kan klare sig selv, og vil dø af sult. Derfor er det

vigtigt efterfølgende at opspore eventuelle unger.

Med hensyn til fritlevende mink, vil det som oftest være mest effektivt at koncentrere indsatsen til

forårsmånederne, hvor minkene er mere mobile og endnu ikke har fået unger. Samtidig er foråret

det tidspunkt, hvor fuglene yngler og er mest sårbare overfor mink. I efteråret vil det ofte være

store, uerfarne unger der er mobile, og de kan være lettere at fange. Mange af efterårsminkene vil

dog formentlig dø i løbet af vinteren. Lokalt kan der være problemer med mink hele året, og det kan

i disse tilfælde give mening at have fælder oppe både forår og efterår. Ved større udslip på en farm,

f.eks. hærværksaktioner, er det vigtigt med hurtig og massiv indsats inden for de første døgn.

Fælder

Levende-fangstfælder. Den mest anvendte fælde

er en trådfælde, hvor ideen er, at lokke minken

ind i en kasse. Når minken går derind og træder

på en plade, udløses en klap, der spærrer

udgangen, hvorefter minken sidder inde i buret.

Minken kan herefter let skydes gennem tråden.

Der findes flere forskellige slags trådfælder.

54


Lukkede fælder af træ er velegnede. De fremstår naturligt mørke, men vær sikker på at der kommer

lys fra den anden ende, så minken tror den kan gå igennem. Det vil som regel pirre dens naturlige

nysgerrighed. Læg mos, græs eller kvas i bunden af trådfælden, så det føles mere naturligt for

minken. Dæk fælden til, så den bliver mørk. Dels tiltrækker mørket den nysgerrige mink, så længe

den kan se lys i den anden ende. Dels virker tildækningen som beskyttelse for minken, når den først

er fanget.

På ovenstående billede ses en LOTIN-trådfælde. Klappen til fælden er forsynet med et kraftigt

reflekterende rødt materiale, som er synligt på lang afstand. Selv i mørke vil det let kunne ses på

lang afstand i lyset af en lommelygte, men det er kun synligt hvis fælden er udløst. Derved behøver

man ikke gå helt hen til fælden for at tilse den.

Håndtering og opsætning af fælder

Ved håndtering af fælden er det vigtigt at have handsker på og undgå rygning. Minkene har en god

lugtesans. Fælderne opstilles ved bredden af en sø eller ved et vandløb. Minkene har deres

foretrukne opholdssted her og færdes frem og tilbage dagligt. Minken er territoriehævdende,

nysgerrige og undersøger gerne mange ting. Minken er ikke særligt sky.

Fælden opsættes så indgangen er i en naturlig forlængelse af minkens rute. F. eks. kan man lægge

en tyk gren ud i vandet og lade enden af grenen slutte lige ved fælden. Fælden sløres herefter med

kvas, mos eller lignende. Inde i fælden lægges mos, blade, et smalt bræt eller lign. hen til udløserpladen.

Lokkemad

Mink kan fanges i fælder uden brug af lokkemad. Hæld eventuelt lidt korn ud i fælden. Det

tiltrækker mus, som minkene kan lugte og gerne vil have. Udløserpladen må ikke dækkes da det kan

hindre udløsermekanismen. Et par dråber minkurin kan også dryppes ud på pladen.

Man kan også bruge mere traditionel lokkemad. Kattemad på dåse har vist sig at være udmærket.

Eller man kan benytte sig af minkens søde tand i form af et stykke wienerbrød eller andet sødt. Pas

på med friske madvarer, da de hurtigt rådner, hvis det er varmt. Lokkemad kan dog virke

55


tiltrækkende på andre dyr og erfaringen siger at minken vil tiltrækkes af fælden i sig selv eller evt.

fært fra andre mink eller dyr.

Flydeplatform

En platform på vandet har vist at virke ekstra tillokkende på mink. Den afholder desuden som regel

andre mårdyr, der ellers også fanges i minkfælder. Det smarte ved en platform er at man kan nøjes

med at sætte platformen op med en ler-kurv, og nøjes med at tilse flåden en til to gange om ugen og

undersøge leret for minkspor. Først når minksporet er observeret på flåden sættes en fælde. Så kan

der spares en masse tilsynsdage og tilsyn af tomme fælder. Se i øvrigt Skov- og Naturstyrelsens

hjemmeside for mere information om minkbekæmpelse med flåder.

Husk de to daglige tilsyn

Fælderne skal som minimum tilses hver morgen og aften, således at et dyr i fælden ikke lider

overlast (tørst, sult, angst). Er det fangne dyr ikke en mink eller rotte, skal dyret lukkes ud og

fælden aktiveres igen. Denne tilsynspligt medfører, at man skal huske at lukke for fælden hvis man

tager på weekend eller ikke har mulighed for at tilse fælden som pålagt.

56


Bilag 4.11

NOTAT af 15. juli 2010

Forekomst af undslupne farmmink vurderet på baggrund af stabile isotoper

af kulstof og kvælstof i tænder fra fritlevende mink fanget i Skov‐ og Natur‐

styrelsens minkbekæmpelsesprojekt i perioden 2007‐2009

Tommy Asferg

Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet,

Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet

Indledning

De første amerikanske mink (Neovison vison) blev indført til danske pelsdyrfarme omkring 1930.

Pelsdyrerhvervet udviklede sig i de første par årtier stille og roligt, men er derefter vokset markant

og omfattede i 2008 en bestand på 2,7 mio. avlstæver fordelt på 1.564 farme spredt over hele landet

(Clausen 2009).

Som alle andre steder, hvor der er minkfarme, er der også i Danmark sket utilsigtede udslip af

mink i forbindelse med flytning og håndtering af dyr i farmene. Ligeledes er der, især gennem de

seneste 10‐20 år, sluppet mink ud i naturen ved et antal såkaldte ”befrielsesaktioner”, hvor

forskellige aktivistgrupper bevidst lukker mink ud fra farme.

Mange af de undslupne farmmink har svært ved at klare sig i naturen, men det har vist sig, at hvis

det lykkes en undsluppen mink at overleve de første tre måneder på fri fod, så er dens overlevel‐

seschance efterfølgende lige så stor, som den er for en vild mink (Hammershøj 2004). Det har

endvidere vist sig, at nogle af de undslupne mink formerer sig i naturen. Det er dokumenteret på

flere måder. Dels foreligger der en række observationer af minkhvalpe i naturen, dels er der fanget

tævemink, som er født og opvokset i naturen, og som har født hvalpe (Hammershøj 2004).

Det vides imidlertid ikke med sikkerhed, hvor stor en andel af de fritlevende mink i den danske

natur, der er undslupne farmmink. Ved en undersøgelse af mere end 200 mink fanget i Thy og på

Bornholm i perioden 1998‐2000 blev det konkluderet, at ca. 78 % af minkene med stor sandsynlig‐

hed var undslupne farmdyr, mens de øvrige var født og opvokset i naturen (Hammershøj 2004,

Hammershøj m.fl. 2005).

I 2002 blev reglerne for indhegning af minkfarme skærpet med henblik på at forhindre udslip eller

i hvert fald mindske antallet af dyr, der slipper ud i naturen. Skov‐ og Naturstyrelsens (SNS) mink‐

bekæmpelsesprojekt, der blev gennemført i perioden 2007‐2009, gav mulighed for at indsamle frit‐

57


levende mink med henblik på at lave en vurdering af effekten af de skærpede regler. Formålet

med dette notat er at afrapportere resultaterne af isotopundersøgelserne.

58


Metode

Kulstofisotoper

Kulstof har to stabile isotoper, 12 C og 13 C. Forholdet mellem 12 C og 13 C er ikke det samme i marine

og terrestriske økosystemer. Endvidere gælder det, at forholdet mellem de to isotoper i knogler og

væv hos en organisme vil afspejle forholdet mellem isotoperne i den føde, som organismen

ernærer sig af. Det er baggrunden for, at isotopforholdet i tænderne på en mink kan vise, om den

pågældende mink har fået den overvejende andel af føden fra den marine eller den terrestriske

fødekæde, mens de blivende tænder voksede frem, dvs. da minken var 4‐14 uger gammel.

Næsten alle danske farmmink fodres med et standardiseret foder, som indeholder en vis mængde

marin fisk. Det betyder, at farmmink i resten af deres liv vil have en kulstofisotopsignatur i deres

tænder, som er mere ”marin” end hos mink, der er opvokset på føde udelukkende fra den

terrestriske fødekæde, som det vil være tilfældet for mink, der er født og opvokset i naturen. Dog

vil mink, som er født og opvokset ved kysten, fx i og ved havne, kunne få så stor en del af deres

føde fra den marine fødekæde, at deres tænder får en ”marin” signatur.

Ifølge resultaterne i Hammershøj m.fl. (2005) kan mink, der fanges i naturen, adskilles i vilde mink

og undslupne farmmink ved kulstofisotopsignaturen i deres tænder:

• mink med isotopværdier mindre end -19,7 er med størst sandsynlighed vilde mink

• mink med isotopværdier større end -19,0 er med størst sandsynlighed undslupne farmmink

• mink med isotopværdier mellem -19,7 og -19,0 kan ikke med sikkerhed henføres til nogen af

grupperne alene på grundlag af isotopværdien.

Kvælstofisotoper

Ud over kulstofisotopanalyser bliver det i forbindelse med undersøgelse af fødekæder og fødevalg

stadig mere almindeligt også at analysere forekomsten af kvælstofisotoper (Kelly 2000, Fischer

m.fl. 2007). Ligesom kulstof har kvælstof to stabile isotoper, 14 N og 15 N. Ved hjælp af kvælstof‐

isotoperne er det muligt at skelne mellem trofiske niveauer, idet der sker en berigelse med 15 N på

3‰ for hvert trin op gennem fødekæden (Olsen m.fl. 2008). 15 N‐værdierne i den terrestriske føde‐

kæde ligger typisk i intervallet 3‐9 ‰, mens de ligger i intervallet 3‐15 ‰ i den marine føde‐

kæde, idet denne indeholder flere led (Olsen m.fl. 2008). Der er således et stort overlap mellem 15 N‐

værdierne i den terrestriske og den marine fødekæde, og derfor kan kvælstofsignaturen ikke i sig

selv sige noget i forhold til minkenes oprindelse (undsluppet/vild), men sammen med kulstof‐

signaturen giver den et billede af minkens placering i det trofiske system.

Isotopanalyserne er udført i samarbejde med professor Niels Bastian Kristensen, Det Jordbrugs‐

videnskabelige Fakultet, Aarhus Universitet. Se nærmere beskrivelse af metoden i Hammershøj

(2004) og Hammershøj m.fl. (2005). Niels Bastian Kristensen og ikke mindst lektor Jan Heinemeier,

Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet takkes for værdifuld hjælp til fortolkningen af

resultaterne af isotopanalyserne.

59


Resultater og diskussion

Der blev i alt analyseret 273 mink fra alle dele af landet (Tabel 1). Disse dyr, som for de flestes

vedkommende er modtaget via SNS’s enheder, er en ikke systematisk udvalgt delmængde af alle

de mink, der er fanget i forbindelse med bekæmpelsesprojektet. Endvidere er et antal dyr indsendt

uden om SNS. I Tabel 1 er de undersøgte mink opdelt i et antal geografiske områder, hvoraf nogle

er SNS‐enheder, mens andre er bredere samlegrupper. De fleste af dyrene var fra Bornholm (90) og

Nordjylland flest fra Thy (51), men derudover også en del fra Ulvedybet og Vejlerne, hhv. 26 og

15). Som udgangspunkt skulle indleverede mink være forsynet med oplysninger om køn, alder,

størrelse, vægt, farve m.v., men i mange tilfælde manglede en eller flere af oplysningerne.

I Tabel 1 er minkene i de respektive områder opdelt i tre grupper på grundlag af deres kulstof‐

isotopværdier i forhold til den gruppering, der er nævnt i metodeafsnittet. Kun 9 mink havde

isotopværdier i det intermediære område mellem ‐19,7 og ‐19,0. Det vil sige, at 264 (97 %) af de

analyserede mink med stor statistisk sikkerhed kunne henføres til enten den ”terrestriske” eller

den ”marine” gruppe.

Figur 2 (med 11 delfigurer) viser for hvert indsamlingsområde fordelingen af mink i forhold til de

målte kulstof‐ og kvælstofværdier. Fordelingerne er meget forskellige, men viser alligevel nogle

karakteristiske, gennemgående mønstre, som i sagens natur må være en afspejling af fødekilderne

på det sted, hvor den enkelte mink voksede op. Før gennemgang af resultaterne fra hvert

enkeltområde vil det derfor være relevant at se på en principskitse, der viser den forventelige

placering af mink i kulstof‐kvælstof‐systemet (Figur 1).

En mink, der er født og opvokset i et ”rent” terrestrisk område med naturlige, ”selvvalgte”

fødekilder, vil have kulstofværdier omkring ‐20 og kvælstofværdier omkring 7 (jf. Olsen m.fl.

2008). Hvis føden ikke udelukkende stammer fra det rene terrestriske område, men også fra

ferskvandsmiljøer, vil kulstofværdien blive lavere og kvælstofværdien højere, markeret med

gradienten mellem ”terrestrisk” og ”Limnisk” i Figur 1. Hvis føden derimod stammer fra mere

marine miljøer vil værdierne fra både kulstof og kvælstof blive højere, markeret med gradienten

fra ”terrestrisk” til ”marint” i Figur 1.

En fritlevende mink med normal territorie‐ og bevægelsesadfærd vil kun i sjældne tilfælde finde al

sin føde i en enkelt biotoptype. De fleste mink, der lever inde i landet, vil ligge et sted på gradien‐

ten fra ”terrestrisk” til ”limnisk”, mens mink, der lever ved kysten – eller på et havneareal, vil

ligge på gradienten fra ”terrestrisk” til ”marint”. I særlige tilfælde, fx hvor et vandløb løber ud i

havet, vil en mink kunne samle føde fra både det ”limniske” og det ”marine” miljø – samt i de

tilstødende ”terrestriske” områder. Dermed er der også en mulighed for at finde mink med en

signatur, som ligger uden for de mest oplagte gradienter.

I det følgende vil der blive givet nogle korte kommentarer til fordelingen af de fundne kulstof‐ og

kvælstofværdier i de enkelte indsamlingsområder (Fig. 2).

Thy: De fleste dyr samlet i en gruppe med kulstofværdier mellem ‐19 og ‐16 og kvælstofværdier

mellem 9 og 12; koncentrationen, placeringen og den ringe variation i isotopværdierne tyder på, at

60


der er tale om en gruppe dyr, der lever af så ensartet føde, at de næppe selv har fundet/valgt den;

den mest sandsynlige forklaring er, at der er tale om undslupne farmmink, der er opvokset på det

relativt ensartede farmfoder. Alle øvrige dyr med undtagelse af en enkelt med mediær ”marin”

signatur ligger på den ”terrestrisk‐limniske” gradient; disse dyr er sandsynligvis vilde mink.

Vejlerne: De fleste dyr i karakteristisk koncentration i ”farmføde”‐området, dvs. sandsynligvis

undslupne farmmink.

Ulvedybet: De fleste dyr i karakteristisk koncentration i ”farmføde”‐området, dvs. sandsynligvis

undslupne farmmink.

Vendsyssel: De fleste dyr i karakteristisk koncentration i ”farmføde”‐området, dvs. sandsynligvis

undslupne farmmink.

Vestjylland: De fleste dyr i karakteristisk koncentration i ”farmføde”‐området, dvs. sandsynligvis

undslupne farmmink.

Blåvandshuk: De fleste dyr i karakteristisk koncentration i ”farmføde”‐området, sandsynligvis

undslupne farmmink; derudover to grupper af sandsynligvis vilde mink, dels nogle med

udpræget ”limnisk” signatur, dels nogle med en mediær ”marin” signatur, men klart adskilt fra

”farmføde”‐gruppen.

Kronjylland: Kun enkelte dyr i ”farmføde”‐området, som er så karakteristisk for de øvrige jyske

områder; med den nuværende viden er det ikke muligt at give et konkret bud på

fødesammensætningen hos dyr, der ligger med kvælstofværdier mellem 14 og 17 og samtidig med

kulstofværdier mellem ‐19 og ‐16. De fleste dyr er sandsynligvis vilde mink.

Nykøbing Sjælland: Som dyrene fra Kronjylland, men med endnu mere ekstreme og uforklarligt

høje kvælstofværdier; sandsynligvis vilde mink.

Amager: Nogen variation, men generelt med høje værdier for både kulstof og kvælstof, dvs. med

udpræget marin signatur; ingen dyr med værdier i ”farmføde”‐området. På

indsamlingstidspunktet var der ingen minkfarme på Amager. Sandsynligvis vilde mink.

Falster, inkl. SØ‐Sjælland: Kun enkelte dyr i ”farmføde”‐området; derudover dyr på både den

”terrestrisk‐limniske” gradient og den ”terrestrisk‐marine” gradient; sandsynligvis overvejende

vilde mink.

Bornholm: Karakteriseret ved mange observationer med stor spredning. Umiddelbart falder det i

øjnene, at der kun ligger én observation i ”farmføde”‐området, som er meget udpræget ved mange

af de øvrige indsamlingsområder; til gengæld er der tre andre ”tyngdepunkter” i observationerne:

én nær det rent ”terrestriske”, én nær det ”limniske”, men dog med generelt lidt højere kulstof‐

værdier end fx i Thy og én, der ligger forholdsvis langt ude på den ”terrestrisk‐marine” gradient.

Det er bemærkelsesværdigt, at alle de mink, som vides at være fanget på havnearealer, ligger i den

sidstnævnte gruppe. Den ligefremme forklaring på, at ”farmføde”‐gruppen ”mangler”, kunne

61


være, at alle fritlevende mink på Bornholm er vilde, men det er ikke tilfældet. Det modsiges af, at

der fanges en del mink, som bedømt på pelsfarve, størrelse, vægt m.v. kun kan være undslupne

farmdyr (vildtkonsulent Tommy Hansen, Bornholm, pers. medd.). Forklaringen er derfor snarere,

at de bornholmske farmmink bliver fodret med en foderblanding, der afviger fra foderblandin‐

gerne i det øvrige land. Ifølge Tommy Hansen fodres de bornholmske farmmink i stort omfang

med kyllingeslagteaffald. Det burde ifølge teorien give en signatur med lidt lavere kulstofværdier

end ”farmføde”‐området i Figur 1. Placeringen vil afhænge af blandingsforholdet mellem kylling,

marin fisk og andet. Det vides ikke med sikkerhed, om nogle af de mink, der er fanget på havne‐

arealer, oprindeligt er (bevidst) udsatte farmdyr. Hvis det er tilfældet, tyder deres isotopværdier

derimod på, at det bornholmske ”farmføde”‐område ligger længere ude ad den ”terrestrisk‐

marine” gradient, jf. principskitsen i Figur 1. Spørgsmålet kan ikke besvares på det foreliggende

grundlag.

Sammen med minkene blev der også indsendt et antal ildere. Nogle af disse dyr er kørt igennem

isotopanalysen, da de på grund af stort overlap i fødevalg og biotopvalg kan være relevante som

en slags kontrolgruppe, der med sikkerhed ikke har fået ”farmfoder” (Fig. 3): Observationerne

ligger som forventeligt i den nederste ende af den ”terrestrisk‐limniske” gradient, men kun med

kvælstofværdier mellem ‐21 og ‐19, dvs. i et mere snævert interval end minkene. Forskellen

skyldes sandsynligvis artsspecifikke forskelle i fødevalg; ilderens føde indeholder generelt langt

flere padder og meget færre fisk og fugle samt lidt færre pattedyr end minkens (Hammershøj

2004).

Konklusion

De analyserede mink i de forskellige områder falder næsten for alles vedkommende godt ind i det

principielle mønster (Fig. 1), der på forhånd kunne opstilles på grundlag af kendskab til fritleven‐

de minks fødevalg. Den store spredning hhv. langs den ”terrestrisk‐limniske” og den ”terrestrisk‐

marine” gradient er forventelig, fordi minkene er indsamlet på mange forskellige lokaliteter inden

for det enkelte område, så isotopsignaturerne vil afspejle lokale forskelle i fødeudbud i kombina‐

tion med individuelle forskelle i fødevalg.

Det ville have været yderst hensigtsmæssigt, hvis der også var blevet analyseret et antal mink

taget direkte fra en eller flere farme, dvs. en kontrolgruppe, ikke mindst på Bornholm, hvor

farmfoderet synes at være anderledes sat sammen end i det øvrige land. Det blev der desværre

ikke, men en del af de analyserede dyr falder i så snævert afgrænsede og koncentrerede grupper,

at der med overvejende sandsynlighed kun kan være tale om dyr, der ikke har haft frit fødevalg,

men er blevet fodret med et forholdsvis ensartet foder, dvs. farmdyr.

De analyserede ildere kan i nogen grad fungere som kontrolgruppe for vilde mink, og de støtter

fortolkningen af signaturfordelingerne, jf. principskitsen (Fig. 1).

På grundlag af kulstofanalyserne kunne næsten alle de analyserede mink med stor statistisk

sikkerhed henføres til enten den ”marine” eller den ”terrestriske” gruppe. Kvælstofisotop‐

analyserne muliggør imidlertid en mere nuanceret vurdering af den enkelte minks placering i det

trofiske system. Under forudsætning af, at fortolkningen af fordelingen af kulstof‐ og kvælstof‐

62


signaturerne i de seneste undersøgelser er korrekte, må det konstateres, at kulstofsignaturen ikke i

sig selv er tilstrækkelig til at skelne mellem vilde og undslupne mink, og at en mink med ”marin”

kulstofsignatur ikke nødvendigvis er en undsluppet farmmink. Undersøgelse af kulstofsignaturen

vil således kun give belæg for at udtale sig om den øvre grænse for andelen af undslupne farm‐

mink, men ikke om den eksakte andel. Denne nye erkendelse betyder bl.a., at andelen af undslup‐

ne farmmink i Thy‐området i perioden 1998‐2000 formentlig har været lavere end de ca. 78 %, som

Hammershøj m.fl. (2005) konkluderede, men hvor meget lavere vides ikke.

På grund af variationen i materialet og ikke mindst manglen på veldokumenterede kontrolgrup‐

per er det heller ikke for de nye undersøgelsers vedkommende muligt med nogen sikkerhed at

angive andelen af undslupne farmmink, hverken totalt set eller i de enkelte områder. Derimod kan

det slås fast med ret stor sikkerhed, at der i de fleste af de undersøgte områder findes både vilde

mink og undslupne farmmink.

Det kan endvidere konstateres, at opstramningen af hegningsbestemmelserne i 2002 ikke har sat

en stopper for utilsigtede udslip af mink fra farmene. Denne konklusion beror på, at langt de fleste

af de undslupne dyr, der blev fanget i 2007‐2009, må være født og undsluppet efter 2002, fordi

langt de fleste af de farmmink, der slap ud før 2002, efter al sandsynlighed vil være døde inden

2007 på grund af en høj årlig dødelighed (ca. 50 %), som betyder, at fritlevende mink kun sjældent

bliver mere end 5 år gamle (Hammershøj 2004).

Referencer

Clausen, J (2009). Avlsdyrtælling 2008. ‐ Dansk Pelsdyravl, nr. 4, April: 27‐30.

Fischer, A, Olsen, J, Richards, M, Heinemeier, J, Sveinbjörnsdóttir, ÁE & Bennike, P (2007).

Coast‐inland mobility and diet in the Danish Mesolithic and Neolithic: evidence from

stable isotope values of humans and dogs. – Journal of Archeological Science 34: 2125‐

2150.

Hammershøj, M (2004). Population ecology of free‐ranging American mink Mustela vison

in Denmark. ‐ PhD‐afhandling, Danmarks Miljøundersøgelser og Institut for

Populationsøkologi ved Københavns Universitet. 18 sider synopsis + 6 artikler.

Hammershøj, M, Pertoldi, C, Asferg, T, Møller, TB & Kristensen, NB (2005). Danish free‐

ranging mink populations consist mainly of farm animals: evidence from microsatellite

and stable carbon isotope analyses. ‐ Journal for Nature Conservation 13: 267‐274.

Kelly, JF (2000). Stable isotopes of carbon and nitrogen in the study of avian and

mammalian trophic ecology. ‐ Canadian Journal of Zoology 78: 1‐27.

63


Olsen, J, Heinemeier, J, Bennike, P & Fischer, A (2008). Isotoper fortæller om fortidens

kost. ‐ Aktuel Naturvidenskab, nr. 4: 8‐12.

64


Tabel 1. Fordeling af 273 mink i forhold til isotopværdier (δ 13 C) målt i blivende tænder. De

tre grupper, ”Terrestrisk”, ”Intermediær” og ”Marin”, er afgrænset på grundlag af en

tidligere undersøgelse (Hammershøj m.fl. 2005), som dog ikke giver et sikkert grundlag

for at skelne mellem vilde mink og undslupne farmmink (se tekst).

”Terrestrisk” Intermediær

-19,7< δ13C < -

”Marin” Total

Område δ13C < -19,7 19,0 δ13C > -19,0

Thy 15 0 36 51

Vejlerne 1 0 25 26

Ulvedybet 0 0 15 15

Vendsyssel 0 0 8 8

Vestjylland, div. 0 1 10 11

Blåvandshuk 4 0 22 26

Kronjylland 0 1 11 12

Nykøbing Sj. 0 0 8 8

Amager 0 0 7 7

Falster, inkl. SØ-Sjælland 3 1 12 16

Bornholm 34 6 50 90

Ukendt 0 0 3 3

Mink, Total 57 9 207 273

Ildere 7 2 0 9

Figur 1. Principskitse, der viser det generelle mønster for den trofiske placering af de analyserede

mink på grundlag af deres isotopværdier af kulstof og kvælstof. Lodrette linjer ved hhv. -19,7 og -

19,0 på x-aksen angiver statistisk bestemte grænser mellem ”terrestriske” signaturer og ”marine”

signaturer. Se tekst for nærmere forklaring.

65


delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

Limnisk

Principskitse

Farmfoder

(?)

Mari

n

Farmfoder,

Bornholm (?)

6

Terrestri

sk

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

66


Figur 2. Fordeling af mink i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur i de enkelte

indsamlingsområder.

delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Thy

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

67


delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Vejlerne

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

Figur 2, fortsat. Fordeling af mink i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur i de enkelte

indsamlingsområder.

68


delta 15N

delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Ulvedybet

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

Mink, Vendsyssel

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

69


Figur 2, fortsat. Fordeling af mink i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur i de enkelte

indsamlingsområder.

delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Vestjylland

Holstebro

Lemvig

Ringkøbing

Vestjylland

Vinderup

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

70


delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Blåvandshuk

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

Figur 2, fortsat. Fordeling af mink i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur i de enkelte

indsamlingsområder.

71


delta 15N

delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Kronjylland

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

Mink, Nykøbing S

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

72


Figur 2, fortsat. Fordeling af mink i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur i de enkelte

indsamlingsområder.

delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Amager

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

73


delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Falster inkl. SØ-Sjælland

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

Figur 2, fortsat. Fordeling af mink i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur i de enkelte

indsamlingsområder.

74


delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Mink, Bornholm

Fanget på havn

Øvrige

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

75


Figur 3. Fordeling af ildere i forhold til kulstof- og kvælstofsignatur.

delta 15N

20

18

16

14

12

10

8

6

Ildere

-24 -22 -20 -18 -16 -14 -12 -10

delta 13C

76

More magazines by this user
Similar magazines