Voldtægt - DSOG

Voldtægtsguideline 2012
Titel
Voldtægt
Forfattere:
Tina Bergmann Fuutrup
Malene Hilden
Mie-Louise Larsen
Kirsten Lund Sørensen
Mai-Britt Worm
Gennemlæst og kommenteret af retsmediciner Ole Ingemann Hansen, RI Aarhus
Universitetshospital
Korrespondance:
Malene Hilden malene.hilden@regionh.dk
Status
Første udkast: Juni 2012
Diskuteret på Hindsgavl mødet: Sep 2012
Korrigeret udkast: Sep 2012
Endelig guideline: Okt 2012
Guidelines skal revideres senest:
Indholdsfortegnelse:
Indledning side 1
Litteratursøgningsmetode side 2
Resumé af kliniske rekommandationer side 3
Modtagelse, undersøgelse og behandling af voldtægtsofre side 4
Drug rape side 7
Psykosociale forhold side 8
Juridiske forhold side 10
Seksuel dysfunktion efter seksuelle overgreb side 11
Referencer side 12
Bilag side 13
Indledning:
Baggrund
I Danmark har der de sidste 25 år været ca. 500 politianmeldelser årligt fra kvinder, der er
blevet udsat for et seksuelt overgreb (1). Hertil kommer et stort mørketal af sager som aldrig
politianmeldes. Spørgeskemaundersøgelser indikerer at måske op til 2000 kvinder årligt
udsættes for et seksuelt overgreb (1).
Justitsministeriet og Sundhedsministeriet vedtog i 1999 en model for en integreret og
tværfaglig indsats overfor personer udsat for seksuelle overgreb. Dette medførte oprettelse af
modtagecentre fordelt over hele landet, hvor ofre for voldtægt og voldtægtsforsøg tilbydes
lægeundersøgelse samt psykosocial opfølgning. Modtagecentrene er placerede på
universitetssygehusene i København, Århus og Odense samt på en række centralsygehuse
(bilag 1). Der modtages i alt mellem 600 og 700 mænd og kvinder årligt. Kravene til
varetagelse af funktionen fremgår af specialevejledningen for gynækologi og obstetrik, sidst
opdateret okt. 2011. Sundhedsstyrelsen udgav i marts 2012 en rapport med anbefalinger
vedrørende behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre (2).
1

Voldtægtsguideline 2012
Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet i København (CSO) er i dag landets største
med ca. 300 henvendelser årligt og har sammen med Center for Voldtægtsofre på Århus
Universitetshospital en forpligtelse til at varetage en videnscenterfunktion.
Centrene er tilknyttet den gynækologiske modtagelse eller skadestuen. Langt de fleste
personer modtages via politiet, men det er også muligt at komme fra egen læge, skadestue
eller ved selvhenvendelse. Henvisning er ikke nødvendig. Undersøgelse og behandling tilbydes
uafhængigt af eventuel politianmeldelse.
Der er ved modtagelsen et tæt samarbejde med de tre retsmedicinske institutter i Århus,
Odense og København og i tilfælde af politianmeldelse, foretages den retslægelige
undersøgelse på modtagecentret.
Opgørelser fra CSO på Rigshospitalet viser at ca. 70 % af henvendelserne er fra kvinder under
25 år, herunder er godt 30 % under 18. I ca. 75 % at sagerne kender offer og gerningsmand
hinanden, såkaldt bekendtskabs/kontakt voldtægt. Langt de fleste oplyser at have været udsat
for vold udover det seksuelle overgreb, hyppigst fastholdelse.
Der er omkring 30 % som ikke ønsker at anmelde forholdet til politiet. Kvinderne angiver
usikkerhed omkring forløbet, frygt for bebrejdelser og lyst til at glemme overgrebet som de
hyppigste årsager til at de ikke ønsker anmeldelse til politiet.
Sammenhængen mellem seksuelle overgreb og senere helbredsproblemer er belyst i talrige
undersøgelser (3-10). Der er blandt andet påvist en sammenhæng mellem seksuelle overgreb
og dårligt selvrapporteret helbred samt øget brug af sundhedsydelser (11,12).
Ofre for seksuelle overgreb er også i øget risiko for at udvikle psykiske lidelser såsom
postraumatisk stress, angst, depression og spiseforstyrrelser (13). Ligeledes er der beskrevet
en øget risiko for at udvikle seksuel dysfunktion, så som dyspareuni, hypoactiv sexual desire
disorder, arousal disorder, orgasmic disorder og sexual aversion disorder (14).
Med etableringen af modtagecentre for voldtægtsofre var ønsket at tilbyde ofrene et samlet
tilbud, som udover den nødvendige retslægelige personundersøgelse også skulle indeholde
tilbud om almen lægelige undersøgelse og behandling, samt tilbud om psykologsamtaler og
evt. socialrådgiver bistand. Denne tværfaglige og hurtige indsats forventes at reducere risikoen
for senfølger.
Definitioner:
Voldtægt er i følge straffeloven defineret som et samleje tiltvunget ved vold eller trusler om
vold. Strafferetsligt inkluderer dette vaginalt, analt og oralt samleje, samt genstandsvoldtægt
(indførelse af genstande i vagina eller anus). Straffelovsbestemmelserne gælder også anden
kønslig omgang end samleje og kønslig omgang med en person af samme køn. Det er
tvangen, dvs. det manglende samtykke til den seksuelle handling, som afgør om den seksuelle
handling er strafbar. Voldtægt indenfor ægteskabet er også strafbart.
Afgrænsning af emnet:
Denne guideline omhandler undersøgelse og behandling i forbindelse med voldtægt og ikke
andre former for seksualiseret vold mod kvinder, seksuelle overgreb mod børn, vold mod
gravide eller rituel omskæring.
Litteratur søgningsmetode:
Søgeord: sexual assault and forensic evidence, rape.
Søgestreng på Pub med: (("Sex Offenses"[Mesh] AND (Humans[Mesh] AND English[lang]
AND (adolescent[MeSH] OR young adult[MeSH] OR adult[MeSH:noexp] OR middle age[MeSH]
2

Voldtægtsguideline 2012
OR (middle age[MeSH] OR aged[MeSH]) OR aged[MeSH] OR aged, 80 and over[MeSH]) AND
"last 5 years"[PDat]))) AND rape.
Resumé af kliniske rekommandationer
1. Ved mistanke om at en patient har været udsat for et seksuelt overgreb bør der
henvises til et af landets 6 modtagecentre (bilag 1). I tvivlstilfælde kan man få
vejledning på Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet tlf: 35455032. D
2. Retslægelig undersøgelse bør foretages umiddelbart og helst indenfor 2-3 døgn af
hensyn til sporsikring. Personen skal informeres om ikke at vaske sig, at medbringe
brugte trusser/tøj/bind/tampax, helst undlade at tisse og ikke spise og drikke,
særligt ikke hvis der har været tale om oral penetration. D
3. Der podes for chlamydia samt evt. gonorré (mænd), der tages nul-prøver for
Hepatitis B, evt. HIV og syfilis, afhængig af penetration. D
4. Ved risiko for Hepatitis B-smitte bør Engerix-B vaccine tilbydes i et accelereret
forløb med 1 ml akut, efter 14 dage og efter 4 uger. D
5. Ved mulighed for smitteoverførsel gives 1. gram Azitromycin (Zitromax)
profylaktisk mod klamydia. D
6. Der gives nødprævention ved risiko for uønsket graviditet. A
7. Post-eksposure HIV profylakse gives indenfor 24 timer og kun I udvalgte tilfælde
efter nøje risikovurdering. D
8. Ved mistanke om drugrape skal blod/urinprøve sikres så hurtigt så muligt, og op til
4 dage efter hændelsen. D
9. Hvis offeret er under 15 år skal de sociale myndigheder og
forældremyndighedsindehaveren kontaktes inden undersøgelse og behandling kan
påbegyndes. D
10. Hvis offeret er mellem 15 og 18 skal forældremyndigheden orienteres om
behandling og de sociale myndigheder skal efterfølgende underrettes. D
11. Alle ofre for voldtægt som har anmeldt sagen til politiet har ret til en
bistandsadvokat gratis. D
12. Ofre for seksuelle overgreb og deres partner bør informeres om risiko for at opleve
seksuelle problemer og seksuel dysfunktion. C
13. Ofre for seksuelle overgreb og deres partner bør ved behov tilbydes sexologisk
rådgivning og behandling, om muligt, varetaget af sexologisk rådgiver tilknyttet et
lokalt modtagecenter for voldtægtsofre.
3

Voldtægtsguideline 2012
Modtagelse, undersøgelse og behandling
Problemstilling:
-Undersøgelse og sporsikring
-Behandling og viderehenvisning
-Graviditets- og infektionsrisiko
Akut modtagelse af personer udsat for seksuelle overgreb vil oftest foregå på et specialiseret
center. Sundhedspersonale bør have viden om disse centre og kunne omdirigere patienten
hertil med rette vejledning. I tilfælde af akut behandlingsbehov forud for modtagelsen på det
specialiserede center, er grundig dokumentation og omhu er vigtig, da oplysninger fra
journalen evt. skal bruges i en senere retssag. Rådgivning om prøvetagning kan til enhver tid
fås fra CSO på Rigshospitalet.
I en retssag opstår ofte påstand om frivillighed mod påstand om tvang. Da der
sjældent har været andre vidner end offer og tiltalte, kan lægelige dokumentation af tegn på
fysisk vold, i overensstemmelse med offers vidneudsagn, og sporsikring til DNA-bestemmelse
få stor betydning for sagens retslige udfald. Især DNA-materiale fører til anmeldelse og
afgørelse i voldtægtssager (15).
Den retslægelige undersøgelse foretages af retsmedicinske læger eller af andre læger med
særlig retsmedicinsk efteruddannelse. Undersøgelsen bør udføres hurtigst muligt efter
hændelsen, da det øger chancen for at sikre præcise prøver og undersøgelser.
Sporsikringsprøver skal opbevares forsvarligt og efter særlige regler. Såfremt sagen senere
politianmeldes kan prøverne via de retsmedicinske institutter sendes til retsgenetiske/kemisk
analyse. Retningslinjer vedrørende undersøgelse og behandling fra CSO på Rigshospitalet
findes som bilag 2.
Retslægelig undersøgelse:
Offeret skal afgive informeret samtykke og gøres opmærksom på, at resultaterne af den
retslægelige undersøgelse i tilfælde af anmeldelse videregives til politiet til brug for
efterforskningen.
Anamnese:
Afdækker tid, sted, det seksuelle- og de fysiske overgreb på kroppen, herunder specielt om
der har været kvælning/kværkning. Er der afsat spor med f.eks. spyt, sekret?
Klarlæg krænkers risikoprofil for at være bærer af sygdomme som Hepatitis, HIV osv.
(etnicitet, IV-stofmisbruger, homoseksuelt kontakt, prostitution, kendt smittebærer)
Har overgrebets karakter medført smitterisiko (penetration vaginalt eller analt, bristninger i og
omkring vagina, ingen brug af kondom) eller risiko for graviditet?
Har offer været eksponeret for stoffer, farmaka eller alkohol i forbindelse med voldtægten? Har
der været bevidsthedstab eller ufrivillig afføring/vandladning?
Sidste menstruation, brug af prævention og sidste frivillige samleje skal også afdækkes.
Objektiv undersøgelse og sporsikring:
Det anbefales at fotodokumentere og supplere beskrivelse med skitsetegning.
Lægen anvender handsker, hue og mundbind. Der bruges et personundersøgelsesæt til
anvendelse i kriminalsager (rape-kit), dette kan rekvireres fra Retsmedicinsk Institut i
København på tlf. nr. 28756252. Alle prøver mærkes med dato, tidspunkt, prøvested og
patient data samt navn på den person, der har udtaget prøverne.
Tørre prøver tages med let fugtet vatpind, våde prøver med tør vatpind eller i pipetteglas.
Negleskrab med f.eks. tandstikker, hårprøver på post-it seddel, hår og kønsbehåring redes
igennem med kam, som gemmes. Alle prøver tages inden berøring med instrumenter eller
farvestoffer. Ingen brug af lubrikerende midler.
Podning i relevante medier.
4

Voldtægtsguideline 2012
Tøj: Beklædning, håndklæder og evt. transportlagen fra båre gemmes.
Hud: Gennemgås systematisk, inspektion og beskrivelse af evt. læsioners omfang. Beskriv
ekskoriationer, ekkymoser, vulnus eller mangel på samme. Tryk på halsen, med hæshed,
dyspnø og ødem til følge. Petecchier i conjunctiva, ansigt, bag ører eller i mundslimhinden kan
være tegn på strangulation med risiko for livsfare. Frakturer og lacerationer ses sjældent. Tal
fra CSO viser at ca. 60 % har fysiske skader på kroppen ved den akutte undersøgelse,
hyppigst underhudsblødninger og hudafskrabninger, og 6 % har været udsat for
kvælningsforsøg (16). Ved tilsmudsning på hud/hår med blod eller sekret sporsikres der
herfra. Har der været oral indtrængning sporsikres ligeledes herfra. Der sikres negleskrab med
sikring af eventuelle spor.
Gynækologisk undersøgelse:
Omfatter både vagina, anus og rectum.
Danske tal fra CSO viser at ca. 60 % af kvinderne set i centret i 2009-2010 blev udsat for
vaginal og/eller anal penetration. Flere opgørelser har vist, at anogenitale skader, såsom rifter
og større læsioner dokumenteres hos en ca. tredjedel af alle ofre udsat for penetration, og at
de fleste skader er lokaliseret i introitus og hyppigst ved commissura posterior (16-19). Risiko
for perforation af vaginalslimhinde til abdomen er lille ved penil penetration. Der er ikke
konsensus om hvilken metode der skal anvendes til dokumentation af skader, idet de kan
observeres med enten det blotte øje eller med kolposkop med eller uden farvning med
toluidinblåt. Den sidste metode detekterer langt flere skader, men signifikans af dette usikker,
idet det også er dokumenteret at frivilligt samleje giver slimhindeskader(20).
Rifter anogenitalt vil dog kunne understøtte ofrets forklaring om indtrængning, men kan
sjældent alene anvendes som dokumentation for voldtægt.
Der sikres prøver ”udefra og ind” undervejs;; introitus vagina, fornix posterior, perianalt, anus
og fra rectum.
Husk at inspicere perianalt og at undersøge om der er normal tonus i analsphincter, særligt
ved vaginal penetration med objekter, men også fordi nogle fortier at voldtægten indebar anal
penetration.
Der podes for chlamydia, gonoré (altid hos mænd, efter vurdering hos kvinder), syfilisserologi
tages hos mænd.
Der tages nul-prøver for Hepatitis B og for HIV og på indikation Hepatitis A prøver hos mænd.
Urin-hCG kontrolleres akut og efter 14 dage (2,19,21,22).
Behandling:
Skader:
Der sutureres og forbindes efter behov. Tænk evt. på at forny tetanusvaccine.
Der kan gives kvalmestillende, smertestillende eller beroligende medicin om nødvendigt.
Graviditetsrisiko:
Ved risiko for graviditet tilbydes nødprævention (ej sikker prævention, berøring af vagina med
penis uden kondom). Levonorgestrel gives inden 72 timer som enkelt dosis på 1,5 mg (23).
Der er få bivirkninger.
IUD som nødprævention kan overvejes i op til 7 dage efter hændelse.
Evt. abortmateriale efter en voldtægt kan bruges til DNA-bestemmelse og mærkes med
kvindens navn, CPR nummer og dato. Det fryses og kan sendes til retsgenetisk undersøgelse
på Retsgenetisk Institut i København, hvis kvinden vælger at anmelde.
Infektioner:
Selv om smitterisikoen ved voldtægt er lille, er angsten for smitte stor hos de fleste ofre.
Andelen af ofre, som kommer til opfølgende undersøgelser er omkring 60 % på CSO i
København (16), mens den på andre centre i landet ligger langt lavere. Dette giver flere
terapeutiske udfordringer, da det må formodes at de som bliver væk netop er de mest
5

Voldtægtsguideline 2012
ressourcesvage og udsatte. For at takle denne udfordring kan den medicinske opfølgning både
ligge i de specialiserede centre men kan også være visiteret videre til andre afdelinger eller til
egen læge. Alle behandlingsformer som kan gives én gang og med det samme er at
foretrække og der er god ræson i at tilpasse behandlingsregimer, så de ligger sammen med
andre opfølgende elementer, f.eks. blodprøver, samtaler eller testsvar. Cost-Benefit og
korrekte instruksforløb skal opvejes mod en mere pragmatisk tilgang, hvor der tages hensyn til
offerets psykosociale tilstand og individuelle ressourcer (2,22).
I alle tilfælde, hvor der har været slimhindekontakt bør klamydia og Hepatitis B profylakse
gives. For behandling se bilag 2.
Der er i Danmark lille risiko for at blive smittet med HIV efter voldtægt. Ved et almindeligt
vaginalt samleje med en HIV-positiv mand er risikoen for smitte af kvinden 1-2/1000 og ved
analt samleje 1-3/1000 (24). For at fastslå risiko for smitte kan man:
1) Skaffe sig viden om krænkers HIV-status – dette evt. ved dommerkendelse og HIV-test af
den mistænkte krænker.
2) Vurdere krænkers risikoprofil (Høj risiko: Stammer fra Afrika, Indien eller Sydøstasien, IV
misbruger eller prostitueret, homoseksuel kontakt).
3) Hvis krænkers profil er ukendt, kan det vurderes om risiko for transmission er høj
(penetration, anal penetration, sædafgang, rifter, sår eller anogenital infektion).
Særligt de mange bivirkninger får op mod 45 % til at afbryde behandlingen (25).
At PEP virker, er vist i både dyremodeller og ved kasuistiske beskrivelser. Det anbefales af
dansk infektionsmedicinsk selskab at starte PEP inden 24 timer (26),
PEP behandling gives kun i samarbejde med infektionsmedicinsk afdeling.
Alle akut undersøgte ofre bør tilbydes opfølgende samtale samt evt. undersøgelse jvf. Bilag 3
vedrørende anbefaling for patientforløb.
Kliniske Rekommandationer:
1. Retslægelig undersøgelse bør foretages umiddelbart og helst indenfor 2-3 døgn af hensyn
til sporsikring. Personen skal informeres om ikke at vaske sig, at medbringe brugte
trusser/tøj/bind/tampax, helst ikke tisse og ikke spise og drikke,særligt hvis der har
været tale om oral penetration. D
2. Patienten tilbydes behandlingsforløb på et specialiseret center for voldtægtsofre hvis
muligt. C
3. Der gives nødprævention ved risiko for uønsket graviditet. A
4. Der podes for klamydia samt evt. gonorré (mænd), der tages nul-prøver for Hepatitis B,
evt. HIV og syfilis, afhængig af penetration. D
5. Ved risiko for Hepatitis B-smitte bør vaccine tilbydes i et accellereret forløb. D
6. Ved mulighed for smitteoverførsel gives 1 gram Azitromycin profylaktisk mod klamydia.
D
7. Post-eksposure HIV profylakse gives indenfor 24 timer og kun I udvalgte tilfælde efter
nøje risikovurdering. D
6

Voldtægtsguideline 2012
Drugrape
Problemstilling:
-Definition
-Typer af stoffer
-Undersøgelser
Definition
Ordet drugrape dækker over voldtægt eller voldtægtsforsøg, hvor gerningsmanden, uden
ofrets viden, har tilført et narkotisk stof eller medikament til ofrets mad eller drikke.
Af de ca. 300 kvinder der årligt ses på CSO på Rigshospitalet rapporterer ca. 14 % at de
mistænker at have været udsat for drugrape. I mange tilfælde vil det være ofret selv der
mistænker at de er blevet udsat for drugrape pga. amnesi. Ofret kan have delvis manglende
erindring af voldtægten, eller kan vågne med en fornemmelse af, at der er foregået noget
seksuelt uden at have klar erindring om dette.
Typer af stoffer
De mest hyppigt forekomne stoffer i drugrape sager er GHB (Fantasy), Rohypnol
(Flunitrazepam), Ketamin, Kokain, sovemidler/beroligende, Morfika og Cannabis (27).
Effekten af disse stoffer er meget individuel, men det beskrives ofte at drinks har smagt eller
lugtet anderledes, at den mængde alkohol de har indtaget frivilligt ikke svarer overens med
deres fysiske tilstand og at de kan erindre en pludselig følelse af at være stærkt beruset eller
meget træt. De kan have følt at de gik i søvne og nogle beskriver hallucinationer. I nogle
tilfælde vil de nærmeste bekendte kunne fortælle at ofret har opført sig helt anderledes end
sædvanligt.
Undersøgelser
De fleste af de ovennævnte stoffer udskilles hurtigt af kroppen, og der skal derfor sikres
blod/urinprøver så hurtigt så muligt efter henvendelse. Det er vurderet at være relevant at
tage disse prøver op til 4 døgn efter hændelsen på baggrund af plasmahalveringstider for flere
benzodiazapinpræparater, heriblandt Rohypnol (23, 28).
Det er nu blevet muligt at lave håranalyse ved Retsmedicinsk Institut i sager hvor drugrape
mistænkes. Her udnyttes at hårstrå optager næring fra blodbanen hvorved nogle typer medicin
samt tungmetaller deponeres i hårstrået. Hårprøven 1 måned efter expositionen kan
analyseres for en række af de mistænkte drugrapestoffer (28, 29). Prøven tages efter
bestilling fra politi/retsmediciner. Se desuden bilag 4 for nærmere instruks
Kliniske rekommandationer:
1. Mistænk drugrape ved amnesi, der ikke svarer overens med den rapporterede mængde
indtaget alkohol. D
2. Ved mistanke om drugrape skal blod/urinprøve sikres så hurtigt så muligt, og op til 4
dage efter hændelsen. D
7

Voldtægtsguideline 2012
Psykosociale forhold
Problemstilling:
-Akutte reaktioner
-Muligheder for psykologhjælp
-Senfølger
-Mindreårige
Akutte reaktioner:
De fleste ofre har oplevet at være magtesløse og truet på livet. Det udløser ofte angst og
frygt. De er ofte opfyldt af tanker om den ydmygelse, de har oplevet, og hvor pinligt og
skamfyldt, det er for dem. Under overgrebet kan opleves en spaltet bevidsthed, den ene
del har stadig præcise sanseindtryk, mens den anden del er lammet, reaktionsløs. Ofrene
kan derfor have svært ved at gengive tid og sted, men husker f.eks. tydeligt en lugt eller
en speciel lyd, i forbindelse med overgrebet. Reaktionerne er dog meget forskellige:
Enkelte kan virke helt indifferente, andre er tillukkede og afviser al kontakt, mens andre
reagerer med udadrettet vrede og kontaktsøgning.
Muligheder for psykologhjælp:
Modtagecentrene tilbyder psykologsamtaler, men på de fleste steder kun i akutte sager
(henvendelse indenfor 72 timer efter overgrebet). Alternativt kan egen læge henvise til
psykologhjælp, hvor der ydes tilskud på 60 % af honoraret til 12 konsultationer. Henvisning
skal normalt foretages senest 6 mdr. efter overgrebet har fundet sted. Personer, der har været
udsat for overgreb, herunder incest, før de fyldte 18 år, kan også henvises, her er der dog
ingen tidsfrist (30) Servicestyrelsen administrerer desuden Psykologordningen, hvor personer
over 18 år der har været udsat for seksuelle overgreb i barn- eller ungdommen, kan ansøge
om at få gratis psykologbehandling i op til 11 individuelle behandlinger. Se i øvrigt bilag 5 for
andre henvisningsmuligheder.
Senfølger:
De hyppigste senfølger til seksuelle overgreb er kroniske underlivssmerter, seksuel dysfunktion
og depressive tilstande. Der er høj risiko for at udvikle PTSD (post traumatisk stress disorder),
undersøgelser viser at 47 % opfylder kriterierne 3 måneder efter hændelsen (31).
Symptomerne er typisk vedvarende søvnproblemer, mareridt, flash backs og diffus angst for
igen at blive overfaldet. En gynækologisk undersøgelse, graviditet eller fødsel kan reaktivere
traumet eller giver flash backs om overgrebet (32, 33).
Mindreårige:
Hvis offeret er under 15 år skal forældremyndighedsindehaveren og de
sociale myndigheder orienteres. Man må hverken undersøge eller påbegynde behandling
uden forældremyndighedsindehaverens eller i deres sted de sociale myndigheders
tilstedeværelse (den sociale døgnvagt).
Er offeret over 15 år men under 18 år kan man godt undersøge og påbegynde
behandling efter aftale med vedkommende, hvis man skønner, at offeret er i stand til at forstå
konsekvenserne af sin stillingtagen. Man har pligt til efterfølgende at orientere
forældremyndighedsindehaveren og de sociale myndigheder.
Har offeret mindreårige børn i sin varetægt bør man sikre sig, at der er nogen i
netværket, der kan tage hånd om disse. Alternativt skal man orientere de sociale
myndigheder. Se i øvrigt bilag 6.
8

Voldtægtsguideline 2012
Kliniske rekommandationer
1. Hvis offeret er under 15 år skal de sociale myndigheder og
forældremyndighedsindehaveren kontaktes inden undersøgelse og behandling
kan påbegyndes. D
2. Hvis offeret er mellem 15 og 18 skal forældremyndigheden orienteres om
behandling og de sociale myndigheder skal efterfølgende underrettes. D
3. Hvis kvinden har mindreårige børn i sin varetægt bør de sociale myndigheder
evt. efterfølgende kontaktes. D
4. Offeret bør tilbydes opfølgende psykologhjælp enten via et af centrene eller
via henvisning fra egen læge. D
9

Voldtægtsguideline 2012
Juridiske forhold
Problemstilling:
-Bistandsadvokatens opgaver
-Erstatning
Offeret har, hvis hun har anmeldt voldtægten og anklagemyndigheden vælger at køre
sagen i juridisk forstand, ikke partsstatus, men betragtes som vidne og benævnes
forurettede. Hun har ingen mulighed for at være anonym, men kan få adressebeskyttelse,
Hun har ret til at læse sin egen forklaring igennem, men har ikke ret til at få sagsakter
udleveret. Hun har ret til at få beskikket en såkaldt bistandsadvokat af retten, der betales af
det offentlige.
Bistandsadvokatens opgaver er:
-at støtte, bistå og vejlede ved afhøringer hos politiet eller i retten,
-at vejlede om, hvad der sker på efterforskningsstadiet, anklagemyndighedens overvejelser
om, hvorvidt der overhovedet skal rejses tiltale, reglerne om tiltalefrafald og
mulighederne for at påklage et sådant,
-at vejlede om muligheden for psykologbistand, pligten til at gemme kvitteringer m.v.,
at gennemgå sagens akter og i den forbindelse overveje et erstatningskrav samt vejlede i
forbindelse hermed,
-at udarbejde erstatningsopgørelse samt være behjælpelig med indhentning af erklæringer,
dokumentation m.v.,
-at vejlede om forløbet af retsmødet samt være til stede i retten,
-at fremsætte kravet overfor anklagemyndigheden, retten, gerningsmanden og
erstatningsnævnet.
Erstatning
Ofre for forbrydelser kan søge erstatning hos Staten i ’Erstatningsnævnet’, der kan tilkende
erstatning, uanset om politiet finder gerningsmanden eller ej, og som sørger for at opkræve
erstatningen hos gerningsmanden. Normalt kan man først anmelde sagen til
Erstatningsnævnet, når retssagen er slut eller politiefterforskningen indstillet uden udfindelse
af gerningsmand. Men hvis forholdet med sikkerhed er strafbart, og efterforskningen eller
retssagen trækker ud, kan sagen anmeldes til Nævnet tidligere. Der er en 2-års frist for at
søge erstatning, der regnes fra gerningstidspunktet, dog tidligst 2 år fra endelig dom eller 2 år
fra politiets underretning om, at efterforskningen indstilles.
Det er en betingelse for at søge erstatning i Erstatningsnævnet, at forholdet hurtigt
politianmeldes (normalt indenfor 24 timer), og at man rejser erstatningskravet i retten, hvis
der gennemføres en retssag mod gerningsmanden. Hvis kravet er kompliceret eller ikke kan
opgøres endeligt, kan domstolene overlade (’henskyde’) kravet til behandling i
Erstatningsnævnet. Man kan søge erstatning for bl.a. psykologhjælp, transportudgifter,
ødelagt tøj, tabt arbejdsfortjeneste, svie og smerte, varigt mén, erhvervsevnetab og tort. Se
mere på www.erstatningsnaevnet.dk
Kvitteringer skal gemmes.
Kliniske rekommandationer
1. Alle ofre for voldtægt som har anmeldt sagen til politiet har ret til en bistandsadvokat
gratis. D
2. Det er muligt at søge om erstatning for ”svie og smerte” i politianmeldte sager. D
10

Voldtægtsguideline 2012
Seksuel dysfunktion efter seksuelle overgreb.
Problemstilling:
-definition
-resumé af evidens
Et seksuelt overgreb kan karakteriseres som en forbrydelse, der drejer sig om magt, vrede,
aggression og degradering. Det seksuelle aspekt nedtones ofte, og dermed kan der ligeledes
ske en nedtoning af behovet for rådgivning og behandling til ofre, som efterfølgende oplever
seksuelle problemstillinger og seksuel dysfunktion.
Resume af evidens:
I et review af 43 videnskabelige undersøgelser konkluderes, at hyppigheden af seksuel
aktivitet falder efter udsættelse for et seksuelt overgreb (14). Knap 40 % af ofre for voldtægt
opgiver helt seksuel aktivitet i mindst 6 mdr. efter overgrebet. Efter et seksuelt overgreb
angiver godt 30 % forsinket genoptagelse og nedsat frekvens af seksuel aktivitet (34). Ofre,
som før overgrebet har haft seksuel aktivitet sjældent eller episodisk, opgiver helt seksuel
aktivitet i op til 48 uger efter et seksuelt overgreb (35). I tiden efter et seksuelt overgreb
oplever 40-70 % af ofrene seksuel dysfunktion i form af dyspareuni, hypoactiv sexual desire
disorder, arousal disorder, orgasmic disorder og sexual aversion disorder. Disse seksuelle
dysfunktioner varer ved for over en tredjedel af ofrene i mindst 1 år og kan vare ved i
adskillige år (34, 35).
Ofrets partnere oplever, at det seksuelle overgreb har negativ påvirkning af parrets seksualliv
(36). Nogle er usikre på hvordan parforholdet påvirkes på længere sigt, hvilket er en reel
bekymring, idet op mod halvdelen af faste parforhold brydes op pga. seksuelle problemer (37).
Kliniske rekommandationer:
1. Ofre for seksuelle overgreb og deres partner bør informeres om risiko for at opleve
seksuelle problemer og seksuel dysfunktion. C
2. Ofre for seksuelle overgreb og deres partner bør ved behov tilbydes sexologisk
rådgivning og behandling, om muligt, varetaget af sexologisk rådgiver tilknyttet et
lokalt modtagecenter for voldtægtsofre. D
11

Voldtægtsguideline 2012
Referencer:
1. Madsen KS, Laursen B, Sidenius K, Balvig F, Martinussen MBE. Voldtægter der
anmeldes. www.dkr.dk.
2. Behandlingstilbud ved centre for modtagelse af voldtægtsofre. Sundhedsstyrelsen,
2012.
3. Senn TE, Carey MP, Vanable PA. Childhood and adolescent sexual abuse and
subsequent sexual risk behavior: evidence from controlled studies, methodological
critique, and suggestions for research. Clin Psychol Rev 2008; 28(5):711-735.
4. Paras ML, Murad MH, Chen LP, Goranson EN, Sattler AL, Colbenson KM et al. Sexual
abuse and lifetime diagnosis of somatic disorders: a systematic review and metaanalysis.
JAMA 2009; 302(5):550-561.
5. Schwartz IL. Sexual violence against women: prevalence, consequences, societal
factors, and prevention. Am J Prev Med 1991; 7(6):363-373.
6. Eberhard-Gran M, Schei B, Eskild A. Somatic symptoms and diseases are more
common in women exposed to violence. J Gen Intern Med 2007; 22(12):1668-1673.
7. Koss MP, Heslet L. Somatic consequences of violence against women. Arch Fam Med
1992; 1(1):53-59.
8. Watts C, Zimmerman C. Violence against women: global scope and magnitude.
Lancet 2002; 359(9313):1232-1237.
9. Ellsberg M, Jansen HA, Heise L, Watts CH, Garcia-Moreno C. Intimate partner
violence and women's physical and mental health in the WHO multi-country study
on women's health and domestic violence: an observational study. Lancet 2008;
371(9619):1165-1172.
10. McCauley J, Kern DE, Kolodner K, Dill L, Schroeder AF, DeChant HK et al. Clinical
characteristics of women with a history of childhood abuse: unhealed wounds. JAMA
1997; 277(17):1362-1368.
11. Hilden M, Schei B, Swahnberg K, Halmesmaki E, Langhoff-Roos J, Offerdal K et al. A
history of sexual abuse and health: a Nordic multicentre study. BJOG 2004;
111(10):1121-1127.
12. Campbell JC. Health consequences of intimate partner violence. Lancet 2002;
359(9314):1331-1336.
13. Chen LP, Murad MH, Paras ML, Colbenson KM, Sattler AL, Goranson EN et al. Sexual
abuse and lifetime diagnosis of psychiatric disorders: systematic review and metaanalysis.
Mayo Clin Proc 2010; 85(7):618-629.
14. Van Berlo W, Ensink B. Problems with sexuality after sexual assault. Annu Rev Sex
Res 2000;11:235-257.
15. Hagemann CT, Stene LE, Myhre AK, Ormstad K, Schei B. Impact of medico-legal
findings in cases of rape in adult women. Acta Obstet Gynecol Scand. 2011 Nov
16. www.CSO.rh.dk
17. Hilden M, Schei B, Sidenius K. “Genitoanal injury in adult female victims of sexual
assault”. Forensic Sci.Int 2005 Nov 25; 154(2-3):200-5.
18. Gilles C, Van Loo C, Rozenberg S. Audit on the management of complainants of
sexual assault at an emergency department. Eur J Obstet Gynecol Reprod Biol. 2010
Aug
19. Linden JA. Clinical practice. Care of the adult patient after sexual assault. N Engl J
Med. 2011 Sep
20. Forensic Sci Int. 2012 Jun 10;219(1-3):50-6. Epub 2011 Dec 20. Nature, frequency
and duration of genital lesions after consensual sexual intercourse-Implications for
legal proceedings. Astrup BS, Ravn P, Lauritsen J, Thomsen JL.
21. Workowski KA, Berman S. Sexually transmitted diseases treatment guidelines,
2010. MMWR Recomm Rep 2010;59(RR-12):1-110.
22. World Health Organization, World Health Organization. Injuries and Violence
Prevention Dept, World Health Organization. Dept. of Gender and Women's Health.
Guidelines for medico-legal care for victims of sexual violence. World Health
Organization; 2003.
12

Voldtægtsguideline 2012
Appendiks:
Bilag:
23. www.medicin.dk
24. Boily MC, Baggaley RF, Wang L, Masse B, White RG, Hayes RJ, et al. Heterosexual
risk of HIV-1 infection per sexual act: systematic review and meta-analysis of
observational studies. The Lancet infectious diseases 2009;9(2):118-129.
25. Smith DK, Grohskopf LA, Black RJ, Auerbach JD, Veronese F, Struble KA et al; U.S.
Department of Health and Human Services. Antiretroviral postexposure prophylaxis
after sexual, injection-drug use, or other nonoccupational exposure to HIV in the
United States: recommendations from the U.S. Department of Health and Human
Services. MMWR Recomm Rep. 2005 Jan 21
26. http://www.infmed.dk/guidelines#hiv_posteksposure_profylakse__pep_2010.pdf
27. Scott-Ham M, Burton FC. “Toxicological findings in cases of alleged drug-facilitated
sexual assault in the United Kingdom over a 3-year period”. J Clin Forensic Med.
2005 Aug;12(4):175-86
28. https://www.ncjrs.gov/pdffiles1/nij/grants/201894.pdf
29. Johansen SS, Dahl-Sørensen R. ”A drug rape case involving triazolam detected in
hair and urine”. Int J Legal Med. 2011 Dec 9.
30. Lovtidende A, 7. april 2011, Bekendtgørelse om tilskud til psykologbehandling i
praksissektoren for særligt udsatte persongrupper
31. Rothbaum BO, Foa EB, Riggs DS, Murdock T, Walsh W. A prospective examination of
post-traumatic stress disorder in rape victims. J Trauma Stress 1992;5(3):455-475.
32. At blive mor. Misbrugte kvinders problemer og behov for hjælp. L.M. Frandsen,
Servicestyrrelsen 2008
33. Hilden M, Sidenius K, Langhoff-Ross J, Wijma B. Schei B. Women´s experience of
the gynecological examination: factors associated with discomfort. Acta Obstet
Gynecol Scand. 2003 Nov;82(11):1032-6.
34. Burgess AW, Holmstrom LL. Rape: Sexual disruption and recovery. Am J
Orthopsychiatry 1979;49(4):648-657.
35. Ellis M. Sexual dysfunction in victims of rape: Victims may experience a loss of
sexual arousal and frightening flashbacks even one year after the assault. Women &
Health 1981;5(4):39-48
36. Haansbæk T. Center for Voldtægtsofre. Voldtægtsofrets partner – hvordan går det
ham? Center for Voldtægtsofre, Rigshospitalet; 2005.
37. Dahl S. Rape: a hazard to health. Scandinavian University Press; 1993.
1. Oversigt over modtagecentre for voldtægtsofre
2. Lægelige retningslinjer vedr. undersøgelse og behandling
3. Anbefalinger til patientforløb, Sundhedsstyrelsen
4. Drugrape instruks
5. Andre henvisningsmuligheder
6. Instruks til behandling af unge under 18 år
7. Eksempel på patientvejledning/information (fra Rigshospitalet, København
13

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 1 Modtagecentre
Lokalitet Tidspunkt Modtagested Antal henv. Fastansat personale & vagthold i
for etabl.
Årligt fast tilkald
København Marts 2000 Gynækologisk 300-340 Gynækolog i dagtid
Tlf. 35458215
akutmodtagelse
Sygeplejersker fra gynækologisk afd.
Rigshospitalet.
Psykolog.
Socialrådgiver.
Sygeplejerske vagthold i tilkald
(anmeldte & ikke anmeldte).
Retsmedicinere i tilkald (anmeldte)
Hillerød Nov. 2001 Gynækologisk 55-69 Sygeplejersker fra gynækologisk afd.
Tlf. 48 29 63 65
ambulatorium,
(De akutte undersøgelser foregår på
Hillerød sygehus
RH)
Bornholm 2002 Skadestuen, Rønne
0-5
Sygeplejersker på skadestuen.
Tlf. 56 90 93 50
Sygehus
Retsmediciner tilkaldes fra København
Odense
Tlf. 65 41 23 48
Kolding
Tlf. 76 36 34 90
afvent klartone,
tast 7800
Århus
Tlf. 78 46 35 43
Ålborg
Tlf. 99 32 27 08
Herning
Tlf.. 7843 2250
Nov. 2000 Gynækologisk
akutmodtagelse
Odense
universitetssygehus
2001 Gynækologisk
akutmodtagelse
Kolding sygehus
Nov. 1999 Skadestuen
Amtssygehuset
2000 Skadestuen på Ålborg
Syd
Akutmodtagelsen
Herning Sygehus
55-67 Sygeplejersker fra
gynækologisk afd.
Retsmedicinere i tilkald (anmeldte &
ikke anmeldte)
70 Sygeplejersker/læge i gynækologisk
afdeling.
Retsmedicinere i tilkald fra Odense
(anmeldte og ikke anmeldte)
160 Sygeplejersker fra skadestuen.
Psykolog.
Vagtlægehold i tilkald (ikke anmeldte).
Retsmedicinere i tilkald (anmeldte)
35 Sygeplejersker fra skadestuen.
Læger i satellitfunktion fra Århus
(anmeldte & ikke anmeldte)
20-30 Sygeplejersker fra skadestuen.
Læger i satellitfunktion fra Århus
(anmeldte)
Ikke anmeldte til Århus
Sted for medicinsk
opfølgning
I gynækologisk
akutmodtagelse på
Rigshospitalet
Gynækologiske sygepl.
og læger på Hillerød
sygehus
Almen praksis eller
gynækolog på Rønne
Sygehus
Almen praksis eller
gynækolog på Odense
Universitetshospital
I gynækologisk
akutmodtagelse
I gynækologisk
ambulatorium på Skejby
universitetssygehus
Gynækologiske
sygeplejersker og læger
på Ålborg nord
Henvisnings-
aftaler
Henvisn. til privat
prakt. psykologer
(gratis)
Henvisn. til psykolog
på Rønne Sygehus
Henvisn. til psykologer
eller psykiatere
på Odense
Universitetshospital
Henvisn. til privat
prakt. psykologer
(betaling)
Henvisn. til privat
prakt. psykologer
(gratis) og socialrådgiver
på Ålborg
sygehus.
Almen praksis Henvisn. til privat
prakt. psykologer
(gratis)
14

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 2. Lægelige retningslinjer vedr. undersøgelse og behandling af seksuelt overførte
infektioner hos ofre for seksuelle overgreb
Klamydia
Gonoré
Syfilis
Kvinder og mænd podes altid
Podepinde fra urethra og cervix i samme glas. Andre podninger (fauces/rectum) i separat glas
Profylaktisk antibiotikabehandling: Tbl. Azithromycin 1 g po.
Hvis der ikke gives profylaktisk antibiotika, skal der kontrolpodes efter 14 dage
Hvis der ved initial podning påvises klamydia tilbydes kontrolpodning efter 5 uger, uanset om der er
givet profylaktisk antibiotikabehandling.
Ca. 8% af patienterne vil være inficeret med klamydia ved denne initiale undersøgelse.
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling i de tilfælde hvor der påvises klamydia
ved denne initiale undersøgelse.
Kvinder podes efter individuel vurdering
Mænd podes altid. Afhængigt af kontakt fauces/urethra/rectum.
Hvis der ved den initiale podning påvises infektion behandles der med antibiotika
Hvis der ikke er påvist infektion ved den initiale podning og der er symptomer, kontrolpodes der
efter 14 dage.
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling i de tilfælde hvor der påvises gonoré.
Hepatitis-B
Kvinder undersøges ikke
Mænd undersøges med fuld syfilisserologi initialt og efter 3 mdr.
Ved positive fund gentages undersøgelsen. Der er høj forekomst af falsk positive fund.
Ved endelig positiv fund henvises patienter til venereaklinik.
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling i de tilfælde hvor der påvises syfilis.
Syfilis er anmeldelsespligt
Kvinder og mænd undersøges altid
Alle undersøges initialt for Anti-HBs, Anti-HBc total og HBs-Ag.
2

Voldtægtsguideline 2012
Undersøgelsen gentages efter 3 mdr. med anti-HBs og HBsAg.
Påvises der ved den første undersøgelse antistoffer ( >10) er der ikke indikation for yderligere
kontrol/vaccination.
Påvises der ved den initiale undersøgelse akut infektion (positiv HBs-Ag) henvises patienten til
infektionsmedicinsk afdeling
Der skal informeres om partner undersøgelse.
Påvises der ved 3 mdr. undersøgelse tegn på akut infektion eller udvikling af antistoffer henvises
patienter til infektionsmedicinsk afdeling.
Hepatitis B er anmeldelsespligt.
Behandling
Det vurderes ud fra overgrebets art og formodede gerningsmands tilhørsforhold, se retningslinjer,
Særlige risici:
Vaccination:
Hepatitis A
HIV
om der er indikation for profylaktisk vaccination mod Hepatitis B:
Gerningsmand er kendt hepatitis B bærer.
Gerningsmanden stammer fra et land udenfor Vesteuropa, Nordamerika eller Australien.
Gerningsmanden har sex med mænd, er prostitueret eller er iv-stofmisbruger.
Hepatitis-B vaccine, 1 ml. i regio deltoidea.
Behandling gives akut, 14 dage og 4 uger efter 1. vaccination.
Hvis patienten ønsker at være livsvarigt beskyttet, kan der gives booster vaccinationer efter
12 mdr. (via egen læge).
På indikation vaccineres mænd med inj. Komb hepatitis A+B vaccine 1 ml. im. Akut, efter 2
uger og efter 4 uger.
Der undersøges ikke for hepatitis A.
For mænd se under hepatitis-B, behandling.
3

Voldtægtsguideline 2012
Kvinder og mænd undersøges altid medmindre kendt positiv.
Alle undersøges initialt med HIV-antistof (VT-akut)
Undersøgelsen gentages efter 1 mdr. (VT-1 mdr.) og 3 mdr. (VT-3mdr.)
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling.
HIV er anmeldelsespligt
Behandling:
Efter voldtægt kan der i særlige tilfælde være indikation for HIV-profylakse.
Behandlingen skal helst indledes inden 24 timer efter overgrebet og aldrig efter 48 timer.
Særlige risici:
Gerningsmanden er kendt HIV-positiv
Gerningsmand med ukendt HIV-status stammende fra Afrika, Indien eller Sydøstasien.
Gerningsmanden har sex med mænd, er prostitueret eller iv-stofmisbruger.
Det bør være vagthavende på infektionsmedicinsk afdeling som afgør om vedkommen de skal opstarte
behandling.
Medicinen udleveres og behandlingen kontrolleres fra Infektionsmedicinsk Afdeling.
Retslægelig undersøgelse ved ikke anmeldt overgreb
Undersøgelsen inddeles i en generel vurdering af ofret, ydre undersøgelse påklædt, ydre undersøgelse
afklædt og en undersøgelse af genitalier og anus.
Generel objektiv undersøgelse:
Vurdering af psykisk tilstand
Vurdering af almen og ernæringstilstand, incl. vægt og højde.
Udvikling fysisk og psykisk
4

Voldtægtsguideline 2012
Alkohol og/eller medicin påvirket
Ydre objektiv undersøgelse påklædt:
Tøjet beskrives, udrifter, tilsmudsning, uordentligt, manglende knapper mv.
Smykker, evt. defekter.
Ydre objektiv undersøgelse afklædt:
Der undersøges fra top til tå for tegn på vold, der ses efter:
Bid
Kradsemærker
Blå/blodunderløbne mærker
Punktformede blødninger.
Ømme punkter
Tilsmudsninger med sæd, blod, jord mv.
Længden på fingernegle, knækkede negle.
Objektiv undersøgelse af genitalier og anus
Ved inspektion bruges spekler i vagina og evt. anoskop i anus, der ses efter læsioner og/eller tilsmudsning
Mons pubis
Indersiden af femora
Labiae
Clitoris og urethra regionen
Perineum
Anus og perianalt
Hymenalranden
Vagina
Portio
Evt. undersøgelse af abdomen:
Ømhed eller udfyldning i nedre abdomen.
Sporsikring:
Personalet på undersøgelsesstuen bærer hue, mundbind og handsker for at undgå DNA-tilblandning.
5

Voldtægtsguideline 2012
Vejledning i sporsikringssættet, kitkasse, samt vejledning på rekvisitionerne til indsendelse af prøverne
følges.
Tøjstykker sikres et for et i papirposer.
Voldstegn på kroppen beskrives og indtegnes på blot skitseark, fotodokumentation (se vejledning)
Hår:
Fremmede materialer i håret sikre evt. gennemredning af håret.
Ved tilsmudsning afklippes håret tæt ved roden.
Negleskrab:
Der bruges glas markeret med fingerens nr. sideangivelse, tommelfingeren er nr. 1
Klip ved lange negle
Skrab med tandstikker ved korte negle.
Mundskrab:
Indersiden af kinderne, under tungen og furen mellem læber og gummer
gnubbes med to vatpinde til sikring af sæd.
Der bruges to vatpinde, hvoraf den ene bruges til udstyring på glas og
derefter sammen med den anden vatpind pakkes til DNA-analyse og evt. phosfatase påvisning.
Kindskrab, eget DNA:
Med skumgummisvamp fra mundskrabsæt skrabes indersiden af den ene
kind med den ene side af skumgummisvampen, indersiden af den anden kind skrabes med den
anden side af skumgummisvampen.
Aftryk tages på specielt karton i mundskrabsættet.
Hudskrab
På vatpind sikres tilsmudsning. Hvis de er indtørrede, fugtes vatpinde med
det medfølgende sterile vand (1 dråbe).
Prøver fra genitalier og anus
Fremmede hår sikres.
På vatpinden sikres tilsmudsning på huden.
Læsioner sv. til hymenalranden beskrives og fotodokumenteres.
6

Voldtægtsguideline 2012
To vatpinde fra introitus. Udstrygning på glas fra den ene, begge vatpinde
pakkes.
To vatpinde fra fornix posterior. Udstrygning på glas fra den ene, begge
vatpinde pakkes.
Læsioner sv. til vagina og portio beskrives og fotodokumenteres.
To vatpinde fra anus udstrygning fra den ene, begge vatpinde pakkes.
Læsioner sv. til anus beskrives og fotodokumenteres.
Blod og urinprøver
Blod til retskemisk undersøgelse: Blod i to tørglas á 9 ml.
Urin til retskemisk undersøgelse: Urin i to tørglas á 9 ml.
Sporsikring af andet
Tampon
Bind
Der er lægens ansvar at alt spormateriale omhyggeligt pakkes, forseglet, mærkes og signeres.
Tøjposer opbevares i aflåst skab. Biologiske materialer opbevares i aflåst fryser.
Fotokort lægges i kuverter, opbevares i journalen.
etningslinjer vedr. undersøgelse og behandling af seksuelt overførte infektioner
hos ofre for seksuelle overgreb
Klamydia
Gonoré
Kvinder og mænd podes altid
Podepinde fra urethra og cervix i samme glas. Andre podninger (fauces/rectum) i separat glas
Profylaktisk antibiotikabehandling: Tbl. Azithromycin 1 g po.
Hvis der ikke gives profylaktisk antibiotika, skal der kontrolpodes efter 14 dage
Hvis der ved initial podning påvises klamydia tilbydes kontrolpodning efter 5 uger, uanset om der er
givet profylaktisk antibiotikabehandling.
Ca. 8% af patienterne vil være inficeret med klamydia ved denne initiale undersøgelse.
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling i de tilfælde hvor der påvises klamydia
ved denne initiale undersøgelse.
7

Voldtægtsguideline 2012
Syfilis
Kvinder podes efter individuel vurdering
Mænd podes altid. Afhængigt af kontakt fauces/urethra/rectum.
Hvis der ved den initiale podning påvises infektion behandles der med antibiotika
Hvis der ikke er påvist infektion ved den initiale podning og der er symptomer, kontrolpodes der
efter 14 dage.
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling i de tilfælde hvor der påvises gonoré.
Hepatitis-B
Kvinder undersøges ikke
Mænd undersøges med fuld syfilisserologi initialt og efter 3 mdr.
Ved positive fund gentages undersøgelsen. Der er høj forekomst af falsk positive fund.
Ved endelig positiv fund henvises patienter til venereaklinik.
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling i de tilfælde hvor der påvises syfilis.
Syfilis er anmeldelsespligt
Kvinder og mænd undersøges altid
Alle undersøges initialt for Anti-HBs, Anti-HBc total og HBs-Ag.
Undersøgelsen gentages efter 3 mdr. med anti-HBs og HBsAg.
Påvises der ved den første undersøgelse antistoffer ( >10) er der ikke indikation for yderligere
kontrol/vaccination.
Påvises der ved den initiale undersøgelse akut infektion (positiv HBs-Ag) henvises patienten til
infektionsmedicinsk afdeling
Der skal informeres om partner undersøgelse.
Påvises der ved 3 mdr. undersøgelse tegn på akut infektion eller udvikling af antistoffer henvises
patienter til infektionsmedicinsk afdeling.
Hepatitis B er anmeldelsespligt.
Behandling
Det vurderes ud fra overgrebets art og formodede gerningsmands tilhørsforhold, se retningslinjer,
Særlige risici:
om der er indikation for profylaktisk vaccination mod Hepatitis B:
Gerningsmand er kendt hepatitis B bærer.
Gerningsmanden stammer fra et land udenfor Vesteuropa, Nordamerika eller Australien.
8

Voldtægtsguideline 2012
Vaccination:
Hepatitis A
HIV
Gerningsmanden har sex med mænd, er prostitueret eller er iv-stofmisbruger.
Hepatitis-B vaccine, 1 ml. i regio deltoidea.
Behandling gives akut, 14 dage og 4 uger efter 1. vaccination.
Hvis patienten ønsker at være livsvarigt beskyttet, kan der gives booster vaccinationer efter
12 mdr. (via egen læge).
På indikation vaccineres mænd med inj. Komb hepatitis A+B vaccine 1 ml. im. Akut, efter 2
uger og efter 4 uger.
Der undersøges ikke for hepatitis A.
For mænd se under hepatitis-B, behandling.
Kvinder og mænd undersøges altid medmindre kendt positiv.
Alle undersøges initialt med HIV-antistof (VT-akut)
Undersøgelsen gentages efter 1 mdr. (VT-1 mdr.) og 3 mdr. (VT-3mdr.)
Der skal informeres om partner undersøgelse/behandling.
HIV er anmeldelsespligt
Behandling:
Efter voldtægt kan der i særlige tilfælde være indikation for HIV-profylakse.
Behandlingen skal helst indledes inden 24 timer efter overgrebet og aldrig efter 48 timer.
Særlige risici:
Gerningsmanden er kendt HIV-positiv
Gerningsmand med ukendt HIV-status stammende fra Afrika, Indien eller Sydøstasien.
Gerningsmanden har sex med mænd, er prostitueret eller iv-stofmisbruger.
Det bør være vagthavende på infektionsmedicinsk afdeling som afgør om vedkommen de skal
opstarte behandling.
Medicinen udleveres og behandlingen kontrolleres fra Infektionsmedicinsk Afdeling.
9

Voldtægtsguideline 2012
Retslægelig undersøgelse ved ikke anmeldt overgreb
Undersøgelsen inddeles i en generel vurdering af ofret, ydre undersøgelse påklædt, ydre
undersøgelse afklædt og en undersøgelse af genitalier og anus.
Generel objektiv undersøgelse:
Vurdering af psykisk tilstand
Vurdering af almen og ernæringstilstand, incl. vægt og højde.
Udvikling fysisk og psykisk
Alkohol og/eller medicin påvirket
Ydre objektiv undersøgelse påklædt:
Tøjet beskrives, udrifter, tilsmudsning, uordentligt, manglende knapper mv.
Smykker, evt. defekter.
Ydre objektiv undersøgelse afklædt:
Der undersøges fra top til tå for tegn på vold, der ses efter:
Bid
Kradsemærker
Blå/blodunderløbne mærker
Punktformede blødninger.
Ømme punkter
Tilsmudsninger med sæd, blod, jord mv.
Længden på fingernegle, knækkede negle.
Objektiv undersøgelse af genitalier og anus
Ved inspektion bruges spekler i vagina og evt. anoskop i anus, der ses efter læsioner og/eller
tilsmudsning
Mons pubis
Indersiden af femora
Labiae
Clitoris og urethra regionen
Perineum
Anus og perianalt
Hymenalranden
10

Voldtægtsguideline 2012
Vagina
Portio
Evt. undersøgelse af abdomen:
Ømhed eller udfyldning i nedre abdomen.
Sporsikring:
Personalet på undersøgelsesstuen bærer hue, mundbind og handsker for at undgå DNA-tilblandning.
Vejledning i sporsikringssættet, kitkasse, samt vejledning på rekvisitionerne til indsendelse af
prøverne følges.
Tøjstykker sikres et for et i papirposer.
Voldstegn på kroppen beskrives og indtegnes på blot skitseark, fotodokumentation (se vejledning)
Hår:
Fremmede materialer i håret sikre evt. gennemredning af håret.
Ved tilsmudsning afklippes håret tæt ved roden.
Negleskrab:
Der bruges glas markeret med fingerens nr. sideangivelse, tommelfingeren er nr. 1
Klip ved lange negle
Skrab med tandstikker ved korte negle.
Mundskrab:
Indersiden af kinderne, under tungen og furen mellem læber og gummer
gnubbes med to vatpinde til sikring af sæd.
Der bruges to vatpinde, hvoraf den ene bruges til udstyring på glas og
derefter sammen med den anden vatpind pakkes til DNA-analyse og evt. phosfatase påvisning.
Kindskrab, eget DNA:
Med skumgummisvamp fra mundskrabsæt skrabes indersiden af den ene
kind med den ene side af skumgummisvampen, indersiden af den anden kind skrabes med den
anden side af skumgummisvampen.
Aftryk tages på specielt karton i mundskrabsættet.
Hudskrab
På vatpind sikres tilsmudsning. Hvis de er indtørrede, fugtes vatpinde med
det medfølgende sterile vand (1 dråbe).
11

Voldtægtsguideline 2012
Prøver fra genitalier og anus
Fremmede hår sikres.
På vatpinden sikres tilsmudsning på huden.
Læsioner sv. til hymenalranden beskrives og fotodokumenteres.
To vatpinde fra introitus. Udstrygning på glas fra den ene, begge vatpinde
pakkes.
To vatpinde fra fornix posterior. Udstrygning på glas fra den ene, begge
vatpinde pakkes.
Læsioner sv. til vagina og portio beskrives og fotodokumenteres.
To vatpinde fra anus udstrygning fra den ene, begge vatpinde pakkes.
Læsioner sv. til anus beskrives og fotodokumenteres.
Blod og urinprøver
Blod til retskemisk undersøgelse: Blod i to tørglas á 9 ml.
Urin til retskemisk undersøgelse: Urin i to tørglas á 9 ml.
Sporsikring af andet
Tampon
Bind
Der er lægens ansvar at alt spormateriale omhyggeligt pakkes, forseglet, mærkes og signeres.
Tøjposer opbevares i aflåst skab. Biologiske materialer opbevares i aflåst fryser.
Fotokort lægges i kuverter, opbevares i journalen.
12

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 3. Anbefalinger til patientforløb. www.sst.dk
13

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 4. Instruks om drugrape
Instruks for retsmedicinske institutter, centre for voldtægtsofre, skadestuer og for læger tilkaldt af politiet. Udarbejdet i
et samarbejde mellem Politiet, Retsmedicinsk Institut (København), samt Center for Voldtægtsofre (Rigshospitalet).
Hvad er Drugrape?
Voldtægt eller voldtægtsforsøg hvor gerningsmanden, uden ofrets viden, har tilført et narkotisk stof
eller medikament typisk til en drink.
Hvilke type stoffer drejer det sig om?
GHB (Fantasy)
Rohypnol (flunitrazepam)
Ketamin (anæstesimiddel)
Kokain, sovemidler/beroligende midler, morfika, cannabis.
Hvordan virker stofferne på ofrene?
Ofrene beskriver ofte :
Følelsesløshed af læber og tunge
Som om de gik i søvne uden af tage notits af hvad der skete omkring dem
Pludselig følelse af, at være stærkt beruset eller meget træt
Udtalt amnesi (hukommelsestab)
Hvornår får man mistanke om drugrape?
Hvis
Ofret henvender sig til politi eller voldtægtscentre med manglende erindring om, hvad der er sket, men med en
fornemmelse af at der er foregået noget seksuelt
Ofret selv mener at der er puttet noget i en drink (f.eks. anderledes smag, lugt eller bundfald)
Mængden af frivilligt indtaget alkohol ikke passer med ofrets faktiske tilstand
Ofret beskriver hallucinatoriske oplevelser eller bizarre kropsoplevelser
De nærmeste oplever vedkommende helt anderledes end sædvanligt.
Vær opmærksom på at indtagelse af store mængder alkohol kan sløre tilstedeværelsen af drugrapestoffer.
Sporsikring
Det er altafgørende i disse sager, at der bliver sikret spor hurtigst muligt.
De stoffer det drejer sig om, udskilles meget hurtigt af kroppen og der skal derfor sikres
blod/urinprøver hurtigt efter ofret har henvendt sig. Det er relevant at tage disse prøver op til 4 døgn
efter hændelsen.
Der skal tages:
Urinprøve (2 x 9 ml glas )
Blodprøver (2x9 ml til retskemi og alkoholbestemmelse (NaF+K20x, gråt glas)
Glas til prøverne bestilles på Retsmedicnsk Institut.
Disse prøver bør tages efter en meget kort afhøring/samtale.
Urinprøven bør sikres umiddelbart, mens blodprøven tages ved ankomsten til voldtægtscenter/
skadestuen eller eventuelt af tilkaldt læge på politistationen (ved lang transport til et
voldtægtscenter).
14

Voldtægtsguideline 2012
Ved udfyldelse af ”blanket til indsendelse af blod- og urinprøve til undersøgelse for medikamenter,
narkotika, kulilte m.v.” skal der krydses af ved ”Andre stoffer” og der påføres: ”Drugrape?” (se
bilag 1). De retskemiske undersøgelser vil herefter blive udført som beskrevet i bilag 2.
Ved tvivl kan der ringes til Center for Voldtægtsofre Rigshospitalet 3545 5032 hele døgnet.
Arbejdsgruppen vedr. drugrape, august 2004
15

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 5. Andre henvisningsmuligheder
Henvisningsmuligheder for ofre for seksuelle overgreb.
Psykologordningen v. Servicestyrelsen, 72 42 38 80
- Seksuelle overgreb i barn- eller ungdommen. Gratis psykologbehandling. Tilbuddet
gælder unge, der er fyldt 18 år, samt voksne mænd og kvinder. Overgrebet skal være
sket før det fyldte 18. år
www.servicestyrelsen.dk/psykologordningen
Psykologer i Danmark
- Søgning på psykologer i Danmark. Hvem har speciale i hvad? Hvor lang er ventetiden?
Giver de tilskud ved henvisning?
www.psykologeridanmark.dk
Egen læge
- Undersøgelse for kønssygdomme (ikke akut)
- Henvisning til privatpraktiserende psykolog ved følgende:
o Røveri-, volds- og voldtægtsofre.
o Trafik- og ulykkesofre.
o Pårørende til alvorligt psykisk syge personer.
o Personer ramt af alvorligt invaliderende sygdom.
o Pårørende til personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom.
o Pårørende ved dødsfald.
o Personer, der har forsøgt selvmord.
o Kvinder, der, som følge af misdannelser eller lignende ved barnet, får foretaget
provokeret abort efter 12. graviditetsuge.
o Personer, der inden det fyldte 18. år har været udsat for incest eller andre seksuelle
overgreb.
o Personer med let til moderat depression mellem 18 og 37 år.
o Personer med let til moderat angstlidelse herunder OCD mellem 18 og 28 år.
Lægen kan som udgangspunkt henvise dig til psykologhjælp inden 6
måneder efter den begivenhed, der er grunden til, at du
ønsker psykologhjælp.
Joansøstrene
- Vold i parforhold (fysisk, psykisk, materiel vold mv.)
LOKK (Landsorganisationen for KvindeKrisecentre)
- Æresrelateret vold, Etnisk ung i krise
- Vold i parforhold
- Landsdækkende telefonrådgivning
- Krisecentre, ledige pladser,
-
16

Voldtægtsguideline 2012
Offerrådgivningen
- Vold, trusler, overfald.
Patientnetværket
- Hvis nogen ønsker at dele erfaringer med andre.
www.seksuelleovergreb-netværk-dk
Bistandsadvokater
- Råd og vejledning omkring anmeldelse
- Se listen over bistandsadvokater eller henvis til CSOs sekretariat.
Døgnvagten, 33 17 33 33
- Råd og vejledning omkring sociale spørgsmål udenfor CSOs socialrådgiveres
arbejdstid.
- Herberger, forældremyndighed, betaling for krisecentre, akutanbringelser mv.
Reden
- Kvinder i prostitution med misbrug.
- Overnatningsmulighed, mad, tøj, bad mv.
Reden International
- Herberg for handlede kvinder (så de undgår fængsling)
Giftlinjen på Bispebjerg Hospital, 82 12 12 12
- Råd og vejledning omkring stoffer og narkotika
www.giftlinjen.dk
Venereaklinikken, Bispebjerg Hospital
- Undersøgelse for diverse kønssygdomme.
- Klinikken er åben for alle, der ønsker undersøgelse, rådgivning eller vejledning. Alle
kan henvende sig uden henvisning og der skal ikke bestilles tid i forvejen.
Behandlingen i klinikken er gratis.
Januscentret
- Udredning og behandling til børn og unge der har krænkende adfærd.
Sct. Stefans Rådgivningscenter
- Rådgivning, undersøgelser og behandling til familier med børn fra 0-13 år i
Københavns kommune, som har været udsat for seksuelle overgreb
- Hjælp til familier i alvorlig krise som følge af traumatiske hændelser.
Psykoterapeutisk Center Stolpegård
- Centret varetager ambulant behandling af personer over 18 år med ikke-psykotiske
psykiske lidelser.
17

Voldtægtsguideline 2012
- Det drejer sig om angst- og tvangslidelser(OCD), depressioner, belastnings- og
tilpasningsreaktioner, spiseforstyrrelser, personlighedsforstyrrelser samt senfølger
efter incest. Centret har intet akut beredskab.
18

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 6. Instruks til behandling af unge under 18 år.
Unge under 18 år
Lov om Social Service
§ 153.
Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt
hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet
får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for
særlig støtte efter kapitel 11,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig
støtte efter kapitel 11 på grund af de vordende forældres
forhold, eller
3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for vold eller andre overgreb.
§ 154.
Den, der får kendskab til, at et barn eller en ung under 18 år fra forældres eller andre opdrageres
side udsættes for vanrøgt eller nedværdigende behandling eller lever under forhold, der
bringer dets sundhed eller udvikling i fare, har pligt til at underrette kommunen
Sundhedsloven
Alle over 18 år kan selv vælge undersøgelse uden samtykke fra andre.
Unge under 15 år må ikke undersøges uden samtykke fra forældremyndighedsindehaveren. Stiller
denne sig imod, eller befinder den unge sig i en særlig situation (ex. ingen kontakt med forældrene),
må de sociale myndigheder træffe beslutning og være til stede under undersøgelsen. I Københavns
kommune: Døgnvagten. I andre kommuner kommer man i kontakt med socialvagten via det lokale
politi. En pædagog fra en institution er ikke social myndighed!
Unge mellem 15 og 18 år kan selv give samtykke til behandling. Forældremyndighedsindehaveren
er dog ikke omfattet af tavshedspligten men derimod retten til aktindsigt, hvorfor denne gruppes
forældre skal informeres om behandling.
I særlige tilfælde kan 15-18 årige undersøges uden forældremyndighedsindehaverens viden. Fx hvis
der er tale om, at den unges situation kan give anledning til alvorlige konflikter med forældrene.
Undersøges en ung ml. 15 og 18 år uden forældrene er til stede, skal de sociale myndigheder
ligeledes kontaktes akut.
Altså!
• Under 15 år:
Kan ikke samtykke til behandling. Forældremyndigheden skal derfor være til stede og samtykke til
behandling. Er dette ikke muligt, SKAL social myndighed være til stede.
En skolelærer, pædagog, støtteperson el. er IKKE myndighed da de ikke kan træffe afgørelse for
den unge!
KONTAKT DØGNVAGTEN på 33 17 33 33! Bor den unge i en anden kommune end København,
findes kommuners døgnvagt via det lokale politi. De vil som regel give opgaven videre til Den
Sociale Døgnvagt.
Underretningspligten gælder.
Opfølgning i SMB
• 15 – 17 år:
Kan selv samtykke til behandling. Forældremyndigheden KAN derfor undtages i forhold til valg af
behandling.
19

Voldtægtsguideline 2012
DOG har forældremyndighedsindehaveren RET til aktindsigt i den unges sag, hvorfor de vil blive
informeret siden hen.
Arbejd derfor altid med formålet at ALLE UNDER 18 ÅR ikke bliver undersøgt uden at
forældremyndigheden er informeret, alternativt Døgnvagten.
Underretningspligten gælder.
Politiet må IKKE afhøre nogen under 18 år uden social myndighed er til stede!
20

Voldtægtsguideline 2012
Bilag 7. Eksempel på patientvejledning/information
Generelle informationer efter et seksuelt overgreb
Omstændighederne og reaktionerne efter et overgreb kan være forskellige. Ligesom det kan
være forskelligt fra person til person hvad man har brug for.
21

Voldtægtsguideline 2012
Indholdsfortegnelse
Information om hjælp efter et seksuelt
overgreb……………………………………..........4
Reaktioner efter et seksuelt
overgreb………………………………………………..................6
Når man kender
krænkeren…………………………………………………………………………10
Til
pårørende………………………………………………………………………………………………12
Information om juridisk hjælp efter et seksuelt
overgreb……………………………….13
Bistandsadvokater med erfaring indenfor området/
i
København…………………………………………………………………………………………………1
7
Bistandsadvokater / udenfor
København………………………………………………………18
Nyttige
links…………………………………………………………………………………………………19
22

Voldtægtsguideline 2012
Hjælp efter et seksuelt overgreb
Når du forlader centret efter den akutte undersøgelse, vil du få en tid med
til en opfølgende samtale med en sygeplejerske. Samtalen vil finde sted en
af de førstkommende hverdage. Ved denne samtale vil I snakke om,
hvordan du har det både fysisk og psykisk, og du får mulighed for at få svar
på nogle af de spørgsmål der måske er dukket op efter den første
undersøgelse. Den medicinske opfølgning vil blive tilrettelagt efter dine
behov og ud fra de prøver og behandling du har fået ved den akutte
undersøgelse.
Opfølgning ved psykolog og socialrådgiver
Vi tilbyder samtaler med psykolog og/eller socialrådgiver medmindre du
specifikt frabeder dig dette. Behovet for denne opfølgning klarlægges ved
en telefonvisitation dagen efter den akutte undersøgelse.
Er du allerede i et behandlingsforløb hos psykolog eller psykiater tilbydes
der kontakt og supervision af denne ved behov. Der er intet øvre loft for
antal af samtaler med psykolog. Ved behov der strækker udover dette kan
der eventuelt henvises til videre behandling udenfor centret.
Psykolog
Hos psykologen kan du få hjælp til at bearbejde de reaktioner, du kan have
efter at have været udsat for et seksuelt overgreb.
Socialrådgiver
Socialrådgiveren kan støtte og rådgive dig i sociale problemer, der kan
opstå som følge af at have været udsat for et seksuelt overgreb, og hun kan
formidle kontakt til socialforvaltningen eller andre relevante instanser.
Socialrådgiveren kan også give information om det retslige efterspil, når
overgrebet er anmeldt til politiet.
Pårørende
Det er muligt for pårørende, dvs. forældre, kærester eller andre
nærtstående at få rådgivende og støttende samtaler i centret.
Når man kender krænkeren
Ofte bliver det seksuelle overgreb begået af en person, man kender i
forvejen, og det kan være nødvendigt at skulle have kontakt direkte eller
indirekte til krænkeren. Hertil kan man få hjælp i centret.
23

Voldtægtsguideline 2012
Diskretion
Al behandling på Center for seksuelle overgreb foregår under diskretion.
Det betyder, at centret ikke videregiver hverken mundtlige eller skriftlige
oplysninger om din henvendelse til centret, med mindre du selv ønsker det
og giver dit skriftlige samtykke. Er du under 18 år, har centret som
udgangspunkt pligt til at informere forældre og de sociale myndigheder.
Kontakt
Du kan døgnet rundt ringe til en sygeplejerske på tlf.: 35
45 50 32
Center sekretariatet, psykologer, socialrådgiver og læger kan træffes:
Mandag til fredag fra kl. 08.30-14.30 på tlf.: 35
45 40 85
24

Voldtægtsguideline 2012
Reaktioner efter et seksuelt overgreb
Følgende er skrevet for at svare på nogle af de spørgsmål, vi på Center for
seksuelle overgreb ofte bliver stillet af dem der har været udsat for et
seksuelt overgreb. Dette er skrevet på baggrund af erfaringer mange har
gjort sig i tiden efter overgrebet. Den fortæller om de reaktioner, du vil
kunne møde både hos dig selv og dine omgivelser, og om hvordan dine
reaktioner vil forandre sig i takt med, at du får det bedre.
Det kan ske for alle
Nogen tror at seksuelle overgreb kun sker for bestemte typer mennesker.
Men alle slags mennesker kan blive udsat for et seksuelt overgreb.
Vi bruger i det følgende udtrykket seksuelt overgreb og ikke voldtægt eller
forsøg på voldtægt, fordi mange er usikre på, om det de har oplevet kan
kaldes voldtægt eller voldtægtsforsøg. Nogle bryder sig om at bruge ordet
voldtægt.
Der er tale om et seksuelt overgreb, når en person vil tvinge en anden til
noget seksuelt, man ikke ønsker at deltage i. Uanset om det lykkes eller ej.
Billedet på et seksuelt overgreb, er for de fleste den ukendte mand, der
springer frem fra en busk. Sådan sker et overgreb også for nogle, men for
mange er det foregået anderledes.
Krænkeren kan være en du lige har mødt, en bekendt, eller en du kender
rigtig godt. Overgrebet kan ske hjemme hos dig selv, hos krænkeren, hos
venner, på toilettet på et diskotek, i en taxa eller andet sted.
Hvordan kunne det ske?
Har man været udsat for et overgreb, spørger man ofte sig selv: Hvad
kunne jeg have gjort anderledes? Der er nogen der føler, at de selv har
ansvaret for det der skete, endda at det var deres egen skyld.
Sådan kan du tænke, hvis du f.eks. har været fuld, har talt med krænkeren,
har flirtet med ham, har sagt ja til at danse, eller er gået med ham hjem.
Tankerne kan opstå, også selvom du aldrig har set ham før. Mennesker er
vant til at have indflydelse på, hvad der sker med dem, og pludselig har du
befundet dig i en situation, hvor en anden har bestemt over dig. Tankerne
om dit eget ansvar er et forsøg på at finde en forklaring, på det der skete.
25

Voldtægtsguideline 2012
Det betyder imidlertid ikke, at du hverken kunne eller skulle have gjort
noget anderledes i situationen.
At gøre modstand
De fleste har forestillet sig, at de ville løbe væk, råbe op, slå eller sparke,
hvis de blev overfaldet eller forulempet. Det lykkes for nogen. Men mange
gør slet ikke den modstand, som de havde forestillet sig. Derfor synes
nogen, at de selv har ansvaret for det der skete. Sådan hænger det nu ikke
sammen.
Et overgreb kommer oftest uventet og overrumplende. Måske bliver du
bange og er derfor ikke i stand til at gøre det, du ville gøre, hvis du havde
kontrol over situationen og dig selv. Det kan også være, at du vurderer, at
overmagten i situationen er så stor. Så du vælger ikke at gøre noget, fordi
du ellers vil udsætte dig selv eller andre for endnu større fare. Det kan
have været det sikreste for dig ikke at gøre modstand.
Det opleves uvirkeligt
Det kan tage tid at forstå, at det som virkede utænkeligt, faktisk skete. Du
husker det måske som var det en film, samtidig med at enkelte dele af
overgrebet bliver ved med at dukke op i dine tanker. Måske som et billede,
en lugt, en lyd eller en følelse. På den måde kan overgrebet på samme tid
føles uvirkeligt og være pinagtigt nærværende.
Du føler dig forandret
Mange fortæller, at de føler, at alle må kunne se på dem, hvad der er sket.
Efter overgrebet kan du have det anderledes, end du plejer. Det kan føles
som om forskrækkelsen stadig sidder i kroppen. Du kan have svært ved at
koncentrere dig, føle dig anspændt, få kvalme, ondt i maven, have svært
ved at sove og få mareridt. Du kan blive irritabel og vred over småting,
græde meget og på helt uventede tidspunkter. Du kan opleve, at du ikke
kan overskue ting, du ellers har haft nemt ved, f.eks. at lave mad, læse
lektier og gå til fest. Du kan således miste lysten til at gøre, hvad du ellers
kan lide.
Efter overgrebet kan du også blive bange for ting, du ikke før har været
bange for, f.eks. folk der går bag dig på gaden, lyde, mørke, at være alene
26

Voldtægtsguideline 2012
hjemme og at lægge dig til at sove. Nogle kvinder bliver bange for mænd,
der ligner krænkeren, andre bliver bange for mænd generelt.
Du kan også blive i tvivl om, hvem du nu kan stole på.
Oplevelserne kan for nogle være så voldsomme, at de ikke kan genkende
sig selv. De tror, at de er ved at miste kontrol over sig selv. Det skyldes, at
de er bragt ud af ligevægt, og det er ikke en unormal tilstand efter et
overgreb. Denne tilstand er kun midlertidig, forbigående og kan opleves
meget forskellig fra person til person.
Hvor længe varer det?
Dagligdagen kan for en tid blive svær at håndtere, og du kan blive bange
for, at du aldrig får det bedre igen. Men det gør du. De ubehagelige følelser
og tanker vil variere både i styrke og varighed. Nogle oplever, at de
forsvinder hurtigt, andre slås med dem i længere tid, og for nogle kommer
det i bølger. Nogle kan i en periode efter overgrebet have det så svært, at
de har brug for at holde helt eller delvis fri fra arbejde og studier. Andre
genoptager i løbet af nogle få dage deres vante dagligliv.
Hvordan passer du på dig selv?
Hvis du er chokeret og bange, gælder det om at passe på dig selv og være
opmærksom på, hvad du har lyst til og ikke har lyst til. Det kan i en periode
være meget anderledes, end hvad du er vant til. Du kan f.eks. have behov
for at trække dig tilbage og være sammen med få mennesker, eller du kan
have behov for at være omgivet af mange mennesker.
Hvis du er ude af balance, kan du have brug for at have mere kontrol over
tingene end ellers. Derfor bør du undgå at bringe dig i uoverskuelige
situationer, eller udsætte dig for situationer, hvor du bliver stresset eller
bange.
Hvis du på den anden side helt isolerer dig eller gang på gang beskæftiger
dig med, hvordan du har det, kan overgrebet komme til at fylde for meget i
dit liv. Det kan gøre det svært at vende tilbage til dit almindelige liv. Men
du skal heller ikke tvinge dig selv til at gøre alt, som du plejede. Hvis du
f.eks. er blevet bange for mørke, er det ikke tegn på svaghed at have lyset
tændt, når du skal sove.
27

Voldtægtsguideline 2012
Seksualitet
Nogle har i tiden efter overgrebet slet ikke lyst til sex, andre kan have lyst,
men vil gerne tage det stille og roligt og gå forsigtigt frem. Det kan være, at
du ikke oplever de store forandringer. Dette er også normalt. Der findes
ingen rigtig måde at gøre tingene på, kun at du gør dem i dit eget tempo.
Også i seksuelle forhold er det nemlig vigtigt kun at gøre det, du har lyst til.
Hvis du har en partner kan det være en god idé, at du fortæller om,
hvordan du har det.
Det kan være vigtigt at fortælle, at det er situationen - ikke partneren - der
er grunden til forandringerne. Sammen kan I måske tale om, hvad I begge
føler, er det rigtige at gøre.
At tale med andre
Når man har været udsat for et seksuelt overgreb, kan det være svært at
fortælle, hvad der er sket. Nogle synes det er pinligt eller er bange for,
hvordan andre vil reagere.
Men det er vigtigt at du taler med nogen. Det kan lette at fortælle hvordan
du har det.
For de fleste er det mest trygt at tale med deres familie og nærmeste
venner. Du skal vælge, hvem du helst vil tale med og huske, at du ikke
behøver gå i detaljer. Du kan nogle gange nøjes med at fortælle, at du har
været udsat for et overgreb. Derved får du også forklaret andre, hvorfor du
måske virker anderledes end du plejer.
Omgivelsernes reaktion
Reaktionerne fra ens omgivelser kan være forskellige og uventede – både i
positiv og negativ retning. Du kan møde forståelse og opbakning fra nogle,
du ikke havde regnet med. Andre kan reagere uforstående eller selv blive
meget berørte.
De fleste vil nu gerne hjælpe, men kan være usikre på, om de gør det
rigtige. Derfor kan du
opleve, at nogle gør for meget og andre for lidt. Det kan være vanskeligt at
håndtere i en periode, hvor du har brug for hjælp og ikke har overskud til
at forstå de andres situation.
Men også det vil forandre sig i takt med at du får det bedre
28

Voldtægtsguideline 2012
Når man kender krænkeren
Tale sammen
Når man har været udsat for en seksuel overgreb, kan man stå tilbage med
kaotiske tanker, følelser og ubesvarede spørgsmål
Hvad skete der?
Hvordan kunne det ske?
Hvad tænkte han på?
Hvilke tanker gør han sig nu?
Følgende vil kunne være en hjælp til dig som tænker, at det kunne være en
hjælp at få den anden part i tale – direkte eller indirekte.
Måske har du brug for at reagere og fortælle, hvordan du oplevede
situationen mellem jer.
Måske vil du gerne lade den anden part vide, hvilke konsekvenser mødet
med ham har haft for dig. Eller måske stille ham spørgsmål, om hvad der
skete.
Måske tænker du på, at det vil kunne hjælpe dig at se den anden part i
øjnene.
Går du rundt og er bange for at komme til at møde ham igen, har du måske
brug for at sikre dig, at det kan foregå på en god og sikker måde.
Der kan være mange andre grunde til, at du overvejer at kontakte den
mand, du føler dig krænket af. Nogle ønsker at tage kontakt kort tid efter
overgrebet, andre først længe efter.
Uanset hvad du beslutter dig for, vil du kunne få hjælp til at tale om dine
overvejelser og til at føre dem ud i livet,
Hvis det er det du vælger, kan du kontakte os her i centeret i vores
sekretariat
på tlf.: 35 45 40 85
Brev eller møde
Nogle ønsker, at kontakten med den anden part udelukkende holdes
skriftlig. Andre vil gerne mødes ansigt til ansigt. Er det tilfældet, kan vi
hjælpe med at tilrettelægge og gennemføre en samtale. Forud for en
samtale taler centrets medarbejder med hver af parterne en eller flere
gange for at gøre dem fortrolige med, hvad der skal ske på mødet.
Mødet finder sted på et neutralt og trygt sted. Man kan komme alene, eller
man kan tage en eller flere personer med sig. Dette aftales på forhånd.
29

Voldtægtsguideline 2012
Samtale mellem parterne
Formålet med en samtale er at give begge parter mulighed for at komme til orde
overfor hinanden og at lytte til hinanden. Hver får mulighed for at fortælle sin
oplevelse af, hvad der skete og høre den andens oplevelse. Der er mulighed for at
stille spørgsmål og få svar.
Formålet er således ikke at blive enige om årsag og skyld, ej heller at blive
forsonet, men at bidrage til at der, i den udstrækning det er muligt, rådes bod på
den skade, der er sket.
Centrets medarbejder er til stede under samtalen og sørger for, at begge
kommer til orde. Hvad der bliver sagt mellem parterne er omfattet af
fortrolighed for alle. Samtalen refereres ikke videre af centrets
medarbejder.
Opstår der efterfølgende behov, kan samtalen følges op af individuelle
samtaler
30

Voldtægtsguideline 2012
Til pårørende
Rådgivning til pårørende
Når en person har været udsat for et seksuelt overgreb, rammer det også
de pårørende.
Tiden efter et overgreb kan derfor være svær for alle parter. Som
pårørende må du indstille dig på, at overgrebet kan forårsage mange
forskellige reaktioner både hos den person, der har været udsat for
overgrebet, og hos dig selv.
Erfaringerne viser, at personer, der har været udsat for et seksuelt
overgreb hurtigere får styr på deres liv og dagligdag, når de får den rette
støtte fra familie og venner.
I centeret tilbyder vi derfor støtte og rådgivning til pårørende i form af
samtaler.
Hvad kan vi tale om ved pårørende samtalerne?
Samtalerne kan for eksempel dreje sig om:
Hvordan du kan støtte den person, der har været
udsat for overgrebet
Dine reaktioner og tanker efter overgrebet
Hvordan forældrerollen kan blive påvirket efter
overgrebet
Hvordan parforholdet kan blive påvirket efter
overgrebet
Hvem er pårørende?
Nærmeste pårørende er hyppigst forældre, søskende, ægtefæller og kærester,
men også andre nærtstående kan have behov for støtte og rådgivning.
Ønsker du at høre mere eller at benytte dig af tilbuddet, er du meget velkommen
til at kontakte os på tlf.: 35 45 40 85
Den du er pårørende til, som har forløb her i centeret skal give samtykke
til, at du som pårørende modtager samtaler.
31

Voldtægtsguideline 2012
Information om juridisk hjælp efter et seksuelt overgreb
Følgende er råd og vejledning om hvor du kan henvende dig for at få hjælp,
hvilke rettigheder du har, om muligheden for at få advokatbistand, og om
hvordan du får erstatning, hvis du har været udsat for seksuelt overgreb
eller forsøg på det.
Anmeldelse
Hvis du har været udsat for et seksuelt overgreb, kan du anmelde det til
politiet.
Det kan være af stor betydning for politiets efterforskning, at få foretaget
nødvendige afhøringer og undersøgelser så hurtigt som muligt.
Anmeldelse til politiet kan også have betydning for din mulighed for at få
hjælp og erstatning fra det offentlige. Det er således kun hvis der er
indgivet politianmeldelse, at du kan få gratis advokatbistand. Som
udgangspunkt kan du kun få erstatning via Erstatningsnævnet (se
nedenfor), hvis du har anmeldt indenfor 24 timer.
Endelig er anmeldelse til politiet naturligvis en forudsætning for at
gerningsmanden bliver dømt for det, han har gjort mod dig.
32

Voldtægtsguideline 2012
Bistandsadvokat
Allerede ved din første forklaring til politiet, har du mulighed for at få en
advokat tilstede, eller have telefonisk kontakt med en advokat. Man kalder
det en bistandsadvokat.
Politiet vil oplyse dig om, at du automatisk får tildelt en bistandsadvokat
medmindre du udtrykkeligt frasiger dig dette.
Ønsker du en bestemt advokat, kan du give navnet til politiet.
En bistandsadvokat betales af det offentlige og er således gratis for dig.
Advokatens opgaver er især:
Støtte, bakke op og vejlede dig ved afhøring hos politiet og at vejlede dig om
a) Hvad der sker mens politiet efterforsker sagen?
b) Anklagemyndighedens overvejelser om der skal rejses tiltale.
c) Reglerne om tiltalefrafald og mulighederne for at klage over dette.
Gennemgå sagens akter og i den forbindelse tage sig af kontakten til politiet
og andre offentlige myndigheder, forsikringsselskaber m.v.
Rådgive dig om muligheden for behandling hos psykolog, speciallæge og
oplyse om hvordan, der kan søges erstatning for de udgifter, du har haft.
Lave en erstatningsopgørelse og i den forbindelse være behjælpelig med at
indhente erklæringer, dokumentation m.v., og at fremsætte erstatningskravet
i retten.
Vejlede om forløbet af retsmødet herunder være til stede og hjælpe dig, hvis
du skal afgive vidneforklaring i retten.
Erstatning
Du kan kræve erstatning for de udgifter, du har haft. Det kan være udgifter
til privat praktiserende psykologer, eller anden behandling,
transportudgifter m.v. Det er meget vigtigt, at du gemmer kvitteringer.
Behandlingen her i centeret er gratis.
Hvis du i forbindelse med overgrebet har fået ødelagt ting, som f.eks. tøj,
ur, smykker, briller, proteser eller lignende, er det vigtigt, at du ikke
smider det ødelagte væk.
Hvis du har mistet løn på grund af overgrebet, kan du få erstatning for tabt
arbejdsfortjeneste. Dette skal dokumenteres i form af et brev fra din
arbejdsgiver med oplysning om, hvornår og hvor længe du har været væk
33

Voldtægtsguideline 2012
fra arbejdet, samt oplysning om at du ikke har fået løn og oplysning om,
hvad du normalt ville have tjent i den tid, du har været sygemeldt.
Hvis du har fået skader på dine tænder, skal du straks gå til din egen
tandlæge, der skal skrive en
erklæring om, hvilke skader, der er sket, og hvor omfattende de er, samt
hvad det vil koste at udbedre skaderne på dine tænder.
Derudover har du mulighed for at få godtgørelse for såkaldt svie og
smerte. Godtgørelsen ydes med en given takst pr. dag, du har været
sengeliggende eller oppegående sygemeldt.
Der vil i den forbindelse skulle indhentes en udtalelse eller en erklæring
fra din læge med nærmere oplysning om, hvornår du blev sygemeldt og
hvor længe.
Det vil derudover være muligt at få godtgørelse for såkaldt tort. Det er en
økonomisk godtgørelse du får, fordi overgrebet har indebåret et angreb på
dig. Tortgodtgørelse fastsættes skønsmæssigt og varierer fra beløb i
størrelsesorden kr. 10.000 op til kr. 100.000 i helt specielle tilfælde.
Der vil i helt specielle tilfælde kunne ydes godtgørelse for varigt mén
og/eller erstatning for erhvervsevne tab.
Selvom den der har overfaldet dig ikke har penge til at betale dig
erstatning, vil du kunne få erstatning fra det offentlige via det såkaldte
Erstatningsnævn – (Nævnet vedrørende erstatning til ofre for
forbrydelser).
Endelig vil der muligvis også være mulighed for at få erstatning, hjælp til
behandlerudgifter m.v. via dine egne forsikringer.
I retten
Hvis der bliver rejst tiltale mod gerningsmanden, kan du forvente at blive
indkaldt til retten og skulle afgive forklaring om det, der er sket. Du
betragtes ikke som part i sagen, men som anklagemyndighedens vidne, og
du skal derfor afgive vidneforklaring.
Du har ret til at have din bistandsadvokat med i retten, og denne kan sidde
ved siden af dig i vidneskranken, hvis du ønsker dette. Du vil kun blive
stillet spørgsmål om selve sagen, og spørgsmålene vil i overvejende grad
blive stillet af anklagemyndigheden. Dog har dommeren og
gerningsmandens forsvarsadvokat også mulighed for at stille spørgsmål til
dig. Din bistandsadvokat har også mulighed for at stille dig spørgsmål, hvis
det er nødvendigt, f.eks. til belysning af dit erstatningskrav.
34

Voldtægtsguideline 2012
Dit erstatningskrav vil blive fremsat over for dommeren af
bistandsadvokaten. Dommeren vil enten tage stilling til kravet eller lade
det gå videre til Erstatningsnævnet, hvis f.eks. den fornødne
dokumentation mangler.
Hvis du ikke ønsker at gerningsmanden skal være til stede, når du skal
afgive forklaring, kan din bistandsadvokat eller anklagemyndigheden
anmode om, at gerningsmanden skal forlade retssalen.
Bistandsadvokater med erfaring indenfor området
Københavnsområdet
Ervin Birk
Østbanegade 7
2100 København Ø
Tlf. 35 25 38 00
info@birchwindahl.dk
Annette Fabricius-Bjerre
Rådhuspladsen 16
1550 København K
Tlf. 25 17 65 00
annette@fabriciusbjerre.com
Else Præstegaard
Rådhuspladsen 16, 1.th
1550 København V
Tlf.: 20 23 63 30 /70 20 59 09
ep@praestegaard.dk
else.praestegaard@3f.dk
Christina Gede
Sankt Petri Advokater
Nørregade 45, 2.
1165 København K
Tlf. 33 91 22 33
cg@sanktpetri-advokater.dk
Helle Hald
SIRIUS Advokater
Holmens Kanal 7, 3.sal
1060 København K
Tlf. 88 88 85 85
hh@siriusadvokater.dk
Dan Harild
Wesselsgade 17
2200 København N
Tlf. 33 15 61 46
Mobil 29 43 33 47
danharild@gmail.com
Homann Advokaterne
Amager Torv 11
1160København K
Tlf.: 33 15 01 02
11@homanlaw.dk
www.homannlaw.dk
Lise Holten
Ryvangs Allé 68
2900 Hellerup
Tlf. 40 72 22 59
lise@holten.dk
Majken Johansen
Niels Hemmingsens Gade 10, 5.
1153 København K
Tlf. 33 93 03 30
Fax.: 3393 0310
mj@nhglaw.dk
Jytte Lindgård
Niels Hemmingsens Gade 10, 5.
1153 København K
Tlf. 33 93 03 30
Fax.: 3393 0310
jl@nhglaw.dk
35

Voldtægtsguideline 2012
Helle Lokdam og Birgitte Utzon Jybæk
Advokatfirmaet Kyed og Jybæk
Frederiksberggade 2,3. sal
1459 København K
Tlf.: 33 145 145
mail@kyed-jybaek.dk
bu@kjlaw.dk
Lone Refshammer
Rømersgade 9
Postboks 1179
1011 København K
Tlf. 33 14 11 19
Fax.: 3314 1808
lr@advokatrefshammer.dk
Irene Zehngraff
Niels Hemningsens Gade 10. 5.
1001 København K
Tlf. 33 93 03 30
iz@zehngraff.com
Uden for København
Ulla Degnegaard
Bramstræde 7, 1 tv.
3000 Helsingør
Tlf.: 4920 2039
ud@udegnegaard.dk
Partner Advokater Ret og Råd A/S
Nørregade 54 A
4600 Køge
Tlf. 56 67 16 00
Fax.: 5667 1616
mail@partneradvokater.dk
Jytte Thorbek
Nordbakken 7
Ny Hammersholt
Tlf.: 33 14 44 48
3400 Hillerød
thorbek@mail.dk
Susanne Landbo Quedes
Møllestræde 4, 1.
3400 Hillerød
Tlf. 48 25 3033
Fax 48 25 3099
slq@quedenslaw.dk
Bendte Vassard
Bang, Brorsen og Fogtdal
Torvet 9
4800 Nykøbing Falster
Tlf. 8877 8877
Fax.: 8877 8878
info@bbfadvokater.dk
Mads Ulrikkeholm
Ret & Råd A/S
Algade 15 V
4000 Roskilde
Tlf. 46 33 16 02
Fax. 46 33 1616
mu@partneradvokater.dk
Gittemarija Loiborg
Elverhøjsvej 16
4700 Næstved
Tlf.: 5577 2900 / 5577 2905
laboremus.loiborg@gmail.com
Lars Flyvholm
Ndr. Ringgade 70C
4200 Slagelse
Tlf.: 5826 4248 / 2343 9218
lfly@advodan.dk
Lotte Lindahl Andersen
Partner Advokater
Ret & Råd
Søgade 20
4100 Ringsted
Tlf.: 5858 1690
lla@partneradvokater.dk
36

Sphincterguideline 2011
Nyttige links
Center for Seksuelle Overgreb, tlf.: 3545 4085
Giver yderligere information om centeret.
www.centerforseksuelleovergreb.dk
Patientnetværk
På denne hjemmeside kan du dele tanker og erfaringer med andre, der har
været udsat for et seksuelt overgreb
www.seksuelleovergreb-netvaerk.dk
Psykologordningen – Servicestyrelsen tlf.: 72 42 38 80
Seksuelle overgreb i barn- eller ungdommen. Gratis psykologbehandling.
Tilbudet gælder uge, der er fyldt 18 år, samt voksne mænd og kvinder.
Overgrebet skal være sket før det fyldte 18 år.
www.servicestyrelsen.dk/psykologordninge
Døgnvagten tlf.: 33 17 33 33
Råd og vejledning omkring sociale spørgsmål, udnfor SCSs
socialrådgiveres arbejdstid.
Herberg, forældremyndighed, betaling for krisecentre, akutanbringelse mv.
LOKK ( Landsorganisationen for KvindeKrisecentre) tlf.: 70203082
Æresrelateret vold, etnisk ung i krise
Vold i parforholdet
Landsdækkende telefonrådgivning
Krisecentre.
37

Sphincterguideline 2011
Løft sløret, giver information om seksuelle overgreb og muligheder for
hjælp og er skrevet især til kvinder med anden etnisk baggrund.
Kan læses på dansk, engelsk, arabisk og tyrkisk. Redigeres af Center for
Seksuelle Overgreb, Rigshospitalet.
www.loftsloret.dk
Sandhed og konsekvens er et undervisningsmateriale (Cd-rom) for unge om
voldtægt udarbejdet af Center for Voldtægtsofre i Århus.
sandhedogkonsekvens.dk
www.sandhedogkonsekvens.dk
Seksuelle overgreb er et netværk for kvinder og mænd, der har været udsat
for et seksuelt overgreb eller forsøg på overgreb. Her kan du udveksle
tanker og erfaringer med andre og stille spørgsmål til fagpersoner.
Pårørende er også meget velkomne
www.seksuelleovergreb-netværk.dk
38

Sphincterguideline 2011
Center for Seksuelle Overgreb
Juliane Marie Centeret, afsnit 9512
Blegdamsvej 9
2100 København
Telefon: 3545 4085
Fax: 3548 4838
E-mail: cso@rh.regionh.dk
www.centerforseksuelleovergreb.dk
39

Sphincterguideline 2011
40