Kærlighed 16 sider A4.indd

randers.dk

Kærlighed 16 sider A4.indd

Kærlighed

Bliv klogere på kærligheden!

10 KÆRLIGHEDSBØGER

Austen, Jane: Stolthed og fordom

Blicher, St. St.: Hosekræmmeren

Fielding, Helen: Bridget Jones dagbog

Holst, Hanne-Vibeke: Theresetrilogien

Jacobsen, J. P.: Fru Marie Grubbe

Jacobsen, Jørgen-Frantz: Barbara

Jong, Erica: Luft under vingerne

Lynggaard, Klaus: Martin og Victoria

Mitchell, Margaret: Borte med blæsten

Shakespeare, William: Romeo og Julie

Undervisningsforløb om kærlighedens kulturhistorie

Kulturhistorisk Museum Randers . Randers Kunstmuseum . Randers Bibliotek


Den romantiske kærlighed

Den romantiske kærlighed i form af forelskelse og ægteskab af kærlighed er i dag totalt dominerende

i den vestlige verden. I den romantiske kærlighed lader man følelsen af lidenskab være

det afgørende for valg af partner - ikke fornuften. Sådan har det ikke altid været, den romantiske

kærlighed dukkede først for alvor op i Nordeuropa i slutningen af 1700-tallet. Først blandt

borgerskabet og senere op igennem 1800-tallet blandt adel, bønder og arbejdere. Udløseren

var den demokratiske og liberale udvikling, der begyndte i slutningen af 1700-tallet.

Vifte fra 1700’tallet

Når de unge af det bedre borgerskab

gik til bal i 1800-tallet og i begyndelsen

af 1900-tallet, var det for at

træffe andre unge med den samme

sociale og økonomiske baggrund.

Ved ballet var der meget strenge regler

for, hvordan man skulle opføre sig.

Især skulle den unge pige passe på,

at hendes rygte forblev pletfri, ellers

kunne hun ikke blive godt gift. Viften

blev brugt af de unge piger til at flirte

med. En let banken med en lukket

vifte mod hjertet betød: Jeg elsker

dig og lider.

Fornuftsægteskab kontra

kærlighedsægteskab

Et kærlighedsægteskab og et tvangsægteskab

afbilledet i 1788 af den tyske

grafiker D.N. Chodowiecki. I 1700tallets

slutning begyndte kritikken af

tvangsægteskaberne. Nu blev idealet,

at man skulle giftes af kærlighed og

ikke af fornuft. Stikkene tilhører Statens

Museum for Kunst.

2


”Det egentlige ideal i den unge piges hjerte er en stærk mand, som hun kan læne sig til,

som hun kan betro sit liv til, og som leder, fører og beskytter hende.”

(Butler og Gurre: Liv og Kønsliv, 1908)

Først i 1880 fik en gift kvinde råderet over egne tjente penge, mens ægtemanden indtil 1899 var sin

kones formynder. Ugifte kvinder, der var fyldt 25 år, var derimod blevet tilkendt myndighed i 1857.

I 1925 blev der indført fuld retlig og økonomisk ligestilling mellem ægtefællerne.

Ved Engsøen

”Maa jeg tage din haand, nu det dufter af Hø,

og den sølvblanke Helt skjærer Strimer i Sø,

maa jeg føre dig did til den nærmeste stak

og se Kjærulden kysse på Skjørt og på Frak”

(Jeppe Aakjær 1866 – 1930: Til min elskede, 1909.)

Brudesko fra midten af 1700’tallet

Brudeskoene har gennem tiderne haft en stærk

symbolsk betydning. Skoene var et symbol på

jomfruelighed, når bruden tog skoene af, mistede

hun sin uskyld. Indtil midten af 1900-tallet ventede

hovedparten af pigerne med at have deres seksuelle

debut, til de var blevet gift.

Aakjærs friske, livsbekræftende og positive livssyn kommer tydeligt til udtryk. Han ser kærligheden

som en naturlig del af mennesket. Aakjær tilhørte Den Jyske Bevægelse, der var repræsenteret ved

Johannes V. Jensen, Marie Bregendahl, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen. Forfattere, der alle er

karakteriseret ved at beskrive deres hjemstavn med en høj grad af realisme og sanselighed, og som

alle så mennesket i samspil med naturen.

Til en veninde

”Der er en trolddom på din læbe,

der er en afgrund i dit blik,

der er i lyden af din stemme

en drøms æteriske musik”.

(Emil Aarestrup 1800 – 1856: Digte, 1838.)

I romantikken blev det seksuelle aspekt mere frigjort og forbundet med dyb beundring og fascination

for og af kvinden ud fra teorien om, at mænd og kvinder er ligeberettigede i kærligheden. I

Danmark blev romantikken først markeret af Adam Oehlenschläger i digtsamlingen ”Digte 1803”.

Emil Aarestrup tilhører den danske romantisme, hvor man normalt også placerer Steen Steensen

Blicher og H. C. Andersen.

3


”Jeg ... elsker... dig, Guy! Jeg... elsker dig! Sallys stemme var næppe mere end en hvisken,

men han hørte hende, og han overdængede hende med brændende, lidenskabelige kys,

som gjorde alt andet i denne verden ligegyldigt.”

(Barbara Cartland 1901 – 2000: Den frelsende ridder, 1976 på dansk, på org. 1970.)

Barbara Cartland er verdens ubestridte førstedame, når det gælder romantisk litteratur. Gennem 20

år skrev hun en bog hver 14. dag - og alle handlede de om den store kærlighed. De fleste forbinder

Barbara Cartland med genren triviallitteratur. Genren er kendt og berygtet for sin beskrivelse af romantik,

virkelighedsflugt og lykkelige heltinder, og med en simpel handling opbygget efter en fastlagt

skabelon. Her kan den kvindelige læser slappe af efter en fortravlet hverdag, og drømme sig ind i

romanens univers med helte og heltinder i en spændende, begivenhedsrig og dramatisk verden,

hvor den kvindelig hovedperson frelses af ridderen på den hvide hest og løftes op til et socialt mere

velstillet liv, end hun kom fra. En anden kendt forfatter i genren er Danielle Steel.

Jørgen Sonne:

Romersk karneval,

1846. Olie på lærred,

65,0 x 91,5 cm.

Der er amoriner i luften i Jørgen

Sonnes festlige genremaleri

Romersk karneval, 1846. En

sortklædt kvinde er i færd med at

spå en lokal skønhed, der rødmende

sænker blikket. Blandt

tilskuerne står flere unge mænd og

sender længselsfulde blikke mod

kvinderne. Det solbeskinnede

billede var så populært hos det

danske publikum, at Sonne

lavede det i flere udgaver.

Jørn Rønnau: Slangehjerte, 1992.

Elmetræ, højde 70 cm.

Ud af et hundrede år gammelt elmetræ har Jørn Rønnau

formet sin hyldest til kærligheden. Hjertet er et af de

mest brugte symboler i verden – det er næsten blevet en

kliché. Og alligevel kommer det igen og igen. Skulpturen

kan få en til at tænke på det at skære hjerter med

navnetræk på sin udkårne ud på træer i skovene, men

for Jørn Rønnau er hjertet også symbol på nogle af de

grundlæggende kræfter, som former vores liv, individuelt

og sammen.

4


Den fornuftige kærlighed

Helt frem til 1800-tallet handlede det ikke om kærlighed, når man valgte sin ægtefælle. Ægteskabet

anså man derimod i alle økonomiske lag for en social og praktisk ordning, der byggede på

slægtens videreførelse, økonomisk fornuft og en nødvendig arbejdsdeling. Et udbredt ordsprog

var da også: Det er bedre at finde kæresten i et dejtrug end i en springdans.

Det betød ikke, at der ikke kunne komme kærlighed i ægteskabet. Tværtimod mente man, at

kærlighed var en ”nådegave”, som Gud gav til de nygifte. Kærligheden kom efter brylluppet og

forudsatte et troende og fromt ægtepar.

Våbenskjold fra 1716

Et broderet våben fra 1716, som har tilhørt

Wilhelm Adolph Greve zu Rantzow

og hans hustru Charlotte Louise

født Grevinde Sayn-Wittgenstein-

Homburg. Greveparret boede på

godset Løvenholm øst for Randers.

Helt frem til 1800-tallet valgte man ikke

sin ægtefælle af kærlighed. Ægteskabet

anså man for en social og praktisk

ordning, der byggede på familiens

videreførelse, økonomisk fornuft og en

nødvendig arbejdsdeling.

Kærligheden kom efter brylluppet.

Storkøbmand Niels Jacobsen

og Maren Pedersdatter

Købmandsdatteren Maren Pedersdatter

fra Randers forøgede gennem to ægteskaber

sin formue så betydeligt, at hun

var byens rigeste kvinde, da hun døde

som enke i 1635. På stikket fra begyndelsen

af 1600 ses hun med sin anden

mand, storkøbmanden Niels Jacobsen.

Et godt giftermål betød at bevare formuen

og helst også at forøge den.

5


Trolovelse i 1500’tallet

Indtil slutningen af 1600-tallet

blev en trolovelse efterfulgt af et

samleje anset for et retsgyldigt

ægteskab. En trolovelse kunne

derfor kun ophæves ved dom.

Modsat adelen og borgerskabet

bevarede almuen skikken helt

frem til slutningen af 1700-tallet.

Herefter blev kun en kirkelig

vielse regnet for lovformelig. På

dette stik af svenskeren Olaus

Magnus fra 1555 ses en trolovelse

mellem to unge. At en trolovelse

ikke var et anliggende alene for de

to unge, antydes af de to ældre

personer på stikket.

”Hvem skal jeg vælge? Sværmeriske Damer er det uendelig dejligt at være forlovet med, men ikke gift

med. De lærde damer er utålelige som gifte koner. Huslige fruentimmer, er husets sande prydelse.”

(Forlægger og bogtrykker Julius Strandberg: Kjærlighedens Veileder og Lives Lykkestjerne, 1869.)

Ægteskabet blev ind i 1800-tallet anset som en nødvendig og praktisk arbejdsdeling mellem

mænd og kvinder. Manden arbejdede i byerne ofte uden for hjemmet, mens konen passede

huset og børnene.

”HENRIK: Ha, ha, ha, ha, ha, ha! Det er utroligt! Hun er fuldstændig forgabt! Hvad kan

de rådne klæder dog ikke gøre? Jeg har ved gud ikke haft andet i tankerne end lidt halløj med

min herres klæder og ekvipage, jeg tænkte ikke på også at gøre min lykke. Det går mig ligesom

manden i komedien, der tog en doktordragt på for at spille fin mand, og så endte som

virkelig doktor. Jeg ender som virkelig hanrej. Den gode frøken er koket som et ondt år.”

(Ludvig Holberg 1684 – 1754: Henrik og Pernille, 1724.)

”Nygift

Med vore nygifte næser

trykket mod alle butiksruder

går vi på indkøb.

Rokkende af indeklemt fryd

ligner vi bagfra pingviner

luffe i luffe.

Skælvende vrager vi mellem

40 og 60 watt.

Salig fryd når en prop er sprunget

i den elektriske måler,

Blomster vokser frem af håret på damen

der sælger os tandbørster.

Vi køber kysk to.”

(Klaus Rifbjerg født 1931: Under vejr med mig selv, 1956.)

Ludvig Holberg har i sine komedier gjort en dyd ud

af, at få de rette folk gift - ofte med hjælp af tjenestefolkene,

f.eks. Henrik og Pernille. Det samme gør sig

gældende i Jane Austens bøger, hvor det ikke blot

er vigtig at gifte sig med den rette af kærlighed, men

hvor fornuften og dermed den kommende ægtemands

formue også spiller en rolle.

Hverdagsoplevelser bliver en fantastisk ting, når man

er sammen med sin elskede. Hverdagslivet får ny betydning,

og banale oplevelser løftes til ukendte højder.

De elskende lever på en sky, hvor det at være sammen

er en glæde fyldt med begejstring. Forelskelsen rummer

enten paradis eller helvede, vi er enten frelste eller

fortabte.

6


C. W. Eckersberg:

Portræt af etatsråd Guldbrand Magnus Arentz

og etatsrådinde Arentz, F. Hvass, ca. 1823

I starten af 1800-tallet opstod ønsket hos det nye borgerskab

om, at lade sig forevige i repræsentative portrætter.

Portrætter, der demonstrerede de borgerlige værdier som

ægteskabelig troskab, flid, arbejdsomhed og retskaffenhed.

Portrætterne er malet med den for Eckersberg særegne

videnskabelige naturalisme, hvor alt fra ægteparrets rødmossede

ansigter til diverse rynker og dobbelthager nådesløst

blotlægges.

Julius Exner: Bruden pyntes, 1891.

Olie på lærred, 84 x 110 cm.

Omgivet af sine veninder og sin mor er den

rødkindede brud ved at blive pyntet. Hun

er ikke klædt i hvid kjole, men i en traditionel

folkedragt der sammen med hjemmets

indretning vidner om, at ægteskabet ikke blot

handler om kærlighed, men også familiens og

slægtens videreførelse. I sine genrebilleder

tager Exner aldrig videre hensyn til de sociale

vilkår på landet. Her fortæller han historien

om de sorgløse bønder fra Amager, der ubesmittet

af civilisationen lever et muntert liv i

pagt med egnens traditioner.

Hans Smidth:

Hedelandskab, u.å.

Olie på lærred,

92,5 x 127 cm.

Hans Smidths realistiske skildring

fra den jyske hede fortæller tragedien

om en ung pige, der tvunget

af samfundets uskrevne love,

har måttet opgive en plads som

tjenestepige, efter at hun er kommet

i ulykke. Hun har ladet sig

lokke af en ung mand og har født

et barn udenfor ægteskabet, hvad

tidens moral bestemt ikke tillod.

Nu er pigens far og manden, der

går ved at siden af kærren, ved at

arrangere ægteskab med pigen

baseret på mere fornuftsbetonede

grunde.

7


Den forbudte kærlighed

Indtil 1700-tallet var der en stærk, religiøs seksualmoral, som foreskrev seksuel afholdenhed og

kun accepterede seksuelt samkvem mellem ægtefolk med henblik på avl af børn. Den seksualitet,

der ikke havde med avl af børn at gøre, var syndig. Med industrialiseringen og den voksende bykultur

i 1800-tallet begyndte seksualmoralen at blive en individuel og privat sag, der hørte til bag

hjemmets fire vægge. Den offentlige kontrol fra kirkens og statens side blev afløst af den enkeltes

samvittighed.

Da ungdomsoprøret indtraf i 1960’erne og 1970’erne ændrede seksualmoralen sig markant. Fri

sex blev ikke alene et slagord, men betød også, at det for første gang blev helt legitimt at have

sex uden for ægteskabet. Adgangen til p-piller og fri abort fik stor betydning, da den muliggjorde

den nye moral. Det ændrede sig i 1980’erne, da kønssygdommene AIDS og HIV dukkede op. Seksualmoralen

blev igen mere restriktiv, og idealet om den eneste ene vandt frem.

Let påklædt dame i 1920erne

En ung pige affører sig sit tøj til en varietéforestilling i Randers i 1920erne. Hendes optræden lå langt fra, hvad en god og respektabel kvinde

i 1920’ernes Randers kunne tillade sig. Hendes arbejde medførte derfor, at hun lå nederst i den sociale rangorden i samfundet. Den respektable

kvinde blev opfattet som uden seksualitet, mens manden blev opfattet som et stærkt seksuelt væsen. Kærligheden for kvinden var

åndelig, mens kærligheden for manden var åndelig og fysisk.

”Det er fuldstændig i orden og absolut ikke udtryk for manglende stil at kaste sig

frådende over hinanden den allerførste aften, hvis lysterne er til det.”

(Chefredaktør Jesper Uhrup og forfatter Sanne Udsen i Alt for damerne, 2007)

Grænserne for kærligheden har aldrig været bredere end i dag. I dag kan alle mænd og kvinder

over 15 år i princippet frit vælge den partner, de vil være sammen med. Det frie valg har betydet,

at mange i dag ikke vælger én partner for livet.

Vovet postkort fra 1910

Vovet postkort fra 1910. På kortet tænder

kvinden mandens cigaret, hvilket skulle lede

betragterens tanker i seksuel retning. Erotiske

følelser viste man ikke offentligt, så at sende

og modtage sådan et postkort var vovet.

8


Fladlus

”Vi fandt udtrykket ”at gå i seng med hinanden”

fuldkommen fjollet.

Der var jo aldrig nogen seng.

Der var opgange, porte, retirader,

buskadser og en enkelt høstak (uden nåle)

i en ottedages ferie.

Og da der med årene endelig

kom noget i retning af en seng

ind i billedet

var en del af fortryllelsen

gået tabt.”

(Tove Ditlevsen 1917 – 1976: Til en lille pige. Efterladte digte, 1978.)

Langt op i det 20. århundrede var sex i borgerskabet

noget, der fandt sted inden for husets fire

vægge. Det forholdt sig anderledes i arbejderklassen,

hvor pigerne ikke var under det samme opsyn

af forældrene. Pigerne gik på arbejde og færdedes

mere frit end borgerskabets piger. Sex uden for

ægteskabet var ikke ualmindeligt blandt arbejderklassen.

Med Freuds tanker om Id’et, jeg’et og

overjeg’et begyndte kunstnerne i højere grad at

fortolke konflikten mellem spontane lyster og opdragelse.

Tove Ditlevsen kredsede konstant i sine

værker omkring temaer som forelskelse, kærlighed,

ægteskab og utroskab. Hun havde en formidabel

evne til at krybe ind i intimsfæren og beskrive problemerne

med lysten og kærligheden.

Erotisk tobaksdåse fra 1700-tallet

Indtil 1700-tallet var der en stærk, religiøs seksualmoral,

som foreskrev seksuel afholdenhed og kun accept af

seksuelt samkvem mellem ægtefolk med henblik på avl af

børn. Den seksualitet, der ikke havde med avl af børn at

gøre, var syndig. At det ikke var let for kirken og staten

at håndhæve en streng seksualmoral i samfundet,

ses af motivet på tobaksdåse fra 1700-tallet.

Motivet er to kvinder i en elskovsscene

””Markee!” råbte hun, hvad laver du dernede?” ...

”Mark!” råbte Natasha og kom ned ad trappen mod os.

”Jamen, du kommer sammen med en pige,” sagde jeg som en fremhævelse af det selvfølgelige.

”Nej, faktisk ikke mere,” sagde han. ”Bare middag? En eller anden gang?”

”Okay,” hviskede jeg. ”Okay.”

Bagefter tænkte jeg, at jeg hellere måtte gå hjem nu, da Natasha vogtede over alle min bevægelser,

som om hun var en krokodille, og jeg var kommet lidt for nær hendes æg, og jeg havde givet

Mark Darcy min adresse og mit telefonnummer, og vi havde aftalt at mødes tirsdag.”

(Helen Fielding født 1959: Bridget Jones’ dagbog, 1996.)

Forbudt kærlighed er ofte en del af chick lit genren, der primært henvender sig til kvinder i

20’erne og 30’erne. En typisk problemstilling i genren handler om kvinder, som har levet i et

trygt, fast parforhold, og som skilles fra kæresten og må acceptere tilværelsen som singlekvinde

med økonomiske problemer, utroskab, caféliv, sex og meget mere. Foruden Helen Fieldings

bøger om Bridget Jones er Sophie Kinsellas Shopaholic-bøger, dagbogsnotaterne om Nynne og

forfatteren Marian Keyes banebrydende inden for genren.

Første gang jeg mødte hende

”Første gang jeg mødte hende, stod hun i en dør og var gift med en anden mand (en af mine venner),

og jeg tænkte: ”Ved Frankenstein, hende vil jeg ha” – og det fik jeg så to år efter.”

(Dan Turèll 1946 – 1993: Et forfatterskab i udvalg, 1994.)

Dan Turèll giver en fin indførelse i forførelsen ved ”første møder”. Kan det lade sig gøre at elske

to eller flere på én gang? Vi elsker alle sammen flere mennesker. Det sker, at to venner elsker den

samme kvinde, at du pludselig bliver forelsket i en anden. Det giver grobund til en evigt tilbagevendende

konflikt. Den moralske holdning kommer derved i konflikt med driften.

9


”I nogle minutter talte ingen af dem, og i den tid tror

jeg, han (Heathcliff) gav hende (Catherine) flere kys,

end han havde givet hende i hele sit tidligere liv, men

min frue havde kysset ham først, og af udtrykket i hans

ansigt forstod jeg, at han næsten ikke kunne tåle at se

på hende. For det første blik havde overbevist ham om,

at der ikke var noget håb om bedring for hende – at

hun var dømt til døden.”

(Emily Brontë 1816-1855: Stormfulde højder, 1847)

Temaet er den forbudte og farlige erotiske kærlighed i en

familie, hvor helten og heltinden er vokset op sammen.

Problemerne bliver ikke mindre af, at der er stor social

forskel mellem Catherine og Heathcliff. Kærligheden

mellem dem er så stærk og altopslugende, at forfatteren

Peter Carlsen: Sex-paralysappeal

(Frit efter Wilhelm Freddie), 1994

Peter Carlsens kunstværk er en parafrase over Wilhelm

Freddies buste ”Sex-paralysappeal” fra 1934, der i 1937

blev beslaglagt af politiet, mens Freddie selv blev sendt

i fængsel for pornografi. Nu er den oprindelige assemblage

blevet modelleret i porcelæn, parat til at stå i

vindueskarmen i ethvert hjem.

Tiina Forstadius: Museumsstykke, 2003. Olie på lærred, 76 x 110 cm.

Den vestlige mandeverdens lumre kvindesyn, udmøntet i drømmen om at kvinden skal være et erotisk lystobjekt til mandens frie rådighed

som var hun en orientalsk haremskvinde er oppe til kærlig afklapsning i Tiina Forstadius’ billede ”Museumsstykke” fra 2003. Billedet kan dog

også tolkes som et opgør med tidens skønhedsidealer og som en hyldest til kvinden som et seksuelt væsen.

10


Den ulykkelige kærlighed

I den romantiske kærlighed har fornuften ingen plads, da kærligheden er en altfortærende

følelse. Det giver rum for mistro, forstillelse og jalousi mellem de elskende. De forstår

derfor ikke hinanden, hvor gerne de end ville. Det betyder, at katastrofen ofte ikke er fjern.

Selvdestruktion er en del af den ultimative kærlighed. Derfor dør de elskende ofte i romantiske

noveller, operaer og film.

Kvinde afstraffes i

1727 med piskning

Afvigende seksuel adfærd som

homoseksualitet og sex uden for

ægteskabet blev indtil slutningen af

1700-tallet straffet hårdt. Et homoseksuelt

forhold kunne straffes med,

at mændene blev brændt på bålet.

Sex uden for ægteskabet kunne

straffes med offentligt bodsgang i

kirken og bødestraf. Kvinden kunne,

tredje gang det skete, straffes med

piskning på byens torv. På et

nyhedsblad fra 1727 ses bl.a.

en kvinde, der bliver afstraffet

med piskning.

Det lykkelige og

ulykkelige ægteskab

Stikkene fra 1700-tallet viser forskellen

mellem et lykkeligt og et ulykkeligt

ægteskab. Skilsmisse havde mand og

kone kunnet opnå siden 1500-tallet, dog

kun hvis årsagen var utroskab, svigagtig

rømning eller impotens ved ægteskabets

indgåelse. Først i slutningen af 1700tallet

kunne man blive skilt på grund af

uoverensstemmelser.

”Hun sad i Esbens seng, og havde lagt hans hoved i sit skjød; men da jeg så nøjere til, var

han så bleg som et liig; hans ansigt og lagnerne var røde af blod. Jeg gav et skrig af mig, og

segnede om på jorden; men Cecil vinkede ad mig med den ene hånd, og klappede hans kind

med en anden. ”Tys! Tys!” sagde hun, ”nu sover min kjereste den søde søvn.””

(Steen Steensen Blicher 1782 – 1848: Hosekræmmeren, 1829.)

Cecil og Esben kan ikke få hinanden. Cecils far ønsker en mere velhavende svigersøn. Cecil

bliver sindssyg og slår sin elskede ihjel. Kort tid efter dør Cecils far af sorg over sin datters

sindssyge. Dette er prisen for at forhindre den romantiske kærlighed. Faderen ville gøre det

godt for sin datter ved at finde en mand, der kan forsørge hende, men kommer i stedet til at

gøre hende ondt. Ulykkelig kærlighed kan føre til hvad som helst, også stor litteratur. Der er

utallige eksempler i det litterære univers, der beskriver dilemmaet mellem fornuft og lidenskab.

11


”De er gået gennem dine hænder, du har tørret støvet af dem, jeg kysser dem tusinde gange,

thi du har berørt dem! Du, himmelske ånd, fremmer min beslutning og du, Lotte, rækker mig

redskaberne, du, af hvis hænder jeg ønskede at modtage døden og ak! nu også modtager den”

(Johann Wolfgang von Goethe 1749 – 1832: Den unge Werthers lidelser, 1774.)

I den romantiske ånd får Goethe forvandlet den erotiske energi til noget åndeligt. Den

unge Werthers lidenskab er som en fortærende feber. Han må kræve alt eller miste alt.

Hans kærlighed er og bliver for stor til at han kan bære den, og som følge deraf går han

til grunde. Hovedvægten lægges på følelsen og ikke på fornuften og forstanden.

”Også for dem, Frøken, var jo alt det, der hændte i aftes, kun en lykkelig spøg.

Brevet gled ud af hendes hænder. Hun syntes, at hendes følelse var stivnet, at åndedraget

døde hvinende i hendes bryst. Hun så kun brevet, som gled ned ad hendes kjole. Papiret var

en grå plet midt i alt det sorte.”

(Herman Bang 1857 – 1912: Pernille i Tunge melodier, 1880.)

Ulykkelig kærlighed, hvor kun den ene part er forelsket eller ønsker et lille eventyr, får store følelser

frem, følelser der ofte beskrives i litteraturen. Ulykkelig kærlighed fremkalder en forandring,

hvor den, der er forelsket, kan opleve ufattelige lidelser, der gør livet uudholdeligt og uden værdi.

Agnes Slott-Møller: Ved Kirken.

Visen om Terkel Trundesen, 1918.

Randers Kunstmuseum

Billedet er en skitse til et af Agnes Slott-Møllers billeder inspireret af

de danske folkeviser. Det fortæller historien om Terkel Trundesen, der

netop hjemkommet fra en lang ufrivillig rejse finder sin elskede, stolt

Adeluds, gift med en anden. Billedet forestiller den dramatiske scene

hvor Terkel opsøger sin udkårne ved kirken, og for første gang efter

hjemkomsten får mulighed for at tale alene med hende.

”Hør du stolten Adeluds

Du Allerkæreste min:

Heller var det dine frænders Raad

Eller det var viljen din?

Hør du Terkel Trundesen

Og allerkæresten min:

Det var alt mine Frænders Raad

Og aldrig Viljen min”

(Folkevisen om Terkel Trundesen)

12


”Udbred dit tætte forhæng, elskovs nat, så de, som elsker hemmeligt, kan mødes, og ingen

spejder se, mens Romeo, uset, og ikke hørt af nogen, når min favn. Ved elskovs gerning kan de

elskende jo se ved deres egen skønheds lys, og, dersom kærlighed er blind, så enes den bedst

med natten.”

(William Shakespeare 1564 – 1616: Romeo og Julie, 1595.)

Romeos og Julies ulykkelige kærlighed er en historie mellem to fjendtligstillede familier, hvor ægteskab

er forbudt. Kærligheden er dermed en overtrædelse af forældrenes ønske. I mødet med

Julie bliver Romeo for første gang virkelig forelsket – grænseløst og uden betingelser. De er begge

parate til at ofre alt for kærligheden, endog deres liv. De ender med at dø i hinandens arme. Den

ultimative kærlighedshistorie, som har dannet skole for et stort antal forfattere op til vore dage.

Sven Dalsgaard: Efterskrift, 1990.

Blandede materialer, 100 x 81 cm.

”P.S. Jeg glemte at sige, at jeg elsker dig!” Kunne være

budskabet i dette fine stykke objektkunst af Sven Dalsgaard.

Symbolerne taler deres klare sprog. Hjertet der er ramt af

en pil beretter om kærlighed, mens hammeren for enden af

kæden viser, at hjertet hvert øjeblik kan blive knust. Nederst

ses et lille brev, hvor kun notitsen ”P.S.” er synlig. Dalsgaards

særlige rebuslignende billeder involverer ofte publikum ved, at

opfordre dem til at ”deltage” i billedets fuldendelse. Tager vi

hammeren og knuser hjertet? Eller lader vi hjertet forblive helt

og efterlader håbet om, at den elskede vil være lydhør overfor

bønnen?

Vilhelm Bjerke Petersen: Surrealistisk motiv,

1936. Olie på lærred, 80,5 x 115,5 cm.

Som mange af de andre surrealister var Vilhelm Bjerke

Petersen stærkt inspireret af Freuds psykoanalyse, erotikken

og kærligheden. I maleriet fra 1936 tematiseres længslen

efter kærlighed gennem adskillelige flertydige symboler: den

rygvendte kvinde ser længselsfuldt ud mod det grønne frodige

landskab og den lyserøde sky med det kyssende par.

Jens Juel: Portræt af Madam Wuldem, ca. 1795.

Olie på lærred, 109,5 x 91,5 cm.

Et gådefuldt portræt af en ung, ugift kvinde med løst hår og jomfruelig

hvid kjole gemmer på en historie om død og ulykkelig kærlighed. Den

unge pige på billedet døde få år efter sit bryllup, og billedet er ikke, som

man kunne tro, malet forud for giftermålet. Det er bestilt af hendes mand

Jens Wuldem efter hendes død for at mindes sin unge hustru. En kort

levnedsbeskrivelse af Jens Wuldems liv skrevet af en god ven i 1813 fortæller:

”Hendes Gravmindes Afbildning hang paa hans Væg, og ofte hang

hans Øje ved det med Vemod, hendes Billede stod præget i hans Hjerte,

og det formåede ikke Tiden at udslette. Saaret lægtes men det ømmedes

endogsaa ved den mindste Berøring”.

13


Viderebearbejdelse og inspiration

Spørgsmål til diskussion på klassen:

1. Diskuter hvad begrebet kærlighed rummer i de fire forskellige temaer.

2. Hvad er forskellene mellem den forbudte og den romantiske kærlighed?

Er der nogen af de udvalgte kilder, der omhandler disse forskelle?

3. Sammenfat kvindetyperne og mandetyperne i citater, malerier og genstande.

Hvilke kønsroller forestiller du dig, at disse typer indgår i?

4. Diskuter ud fra kilderne hvordan den forbudte kærlighed har ændret sig over tid.

Hvorfor tror du den har ændret sig?

5. Hvordan fortæller de forskellige slags kilder om kærligheden?

Virker de virkelighedsnære eller som ren fantasi?

6. Hvilke kilde/kilder synes du giver det bedste billede af kærligheden? Hvorfor?

7. Hvem er kildernes ophavsmænd, og hvad betyder det for synet på

kærligheden gennem tiderne?

8. Findes den romantiske kærlighed i virkeligheden?

9. Hvad er den romantiske kærligheds virkemidler?

10. Er der forskel på forbudt kærlighed i dag og for 200 år siden?

11. Hvad er forskellen på den romantiske og fornuftige kærlighed?

Af hvilke grunde bliver man gift i dag?

Spørgsmål eleverne selv kan arbejde med:

1. Findes den romantiske kærlighed i virkeligheden?

2. Indgås der også fornuftsægteskab i dag?

3. Hvem har skrevet om ”fornuftig kærlighed”?

4. Hvad er chick lit? Findes der en mandlig pendant?

5. Hvornår er kærlighed forbudt?

6. Hvordan beskrives ulykkelig kærlighed?

7. Hvordan bruger du kærlighedslitteraturen?

8. Er der paralleller til Romeo og Julie i dag?

9. Er der forskel på chick lit litteraturen og triviallitteraturen?

10. Af hvilke grunde blev man gift i 1500- og 1600-tallet?

11. Af hvilke grunde blev man gift i 1800- og 1900-tallet?

12. Hvornår blev den gifte kvinde myndig? Og hvem var indtil da hendes formynder?

13. Hvordan blev mandens seksualitet opfattet i 1700-tallet og i 1800-tallet?

14. Hvordan blev kvindens seksualitet opfattet i 1700-tallet og i 1800-tallet?

15. Hvordan bliver mandens og kvindes seksualitet opfattet i dag?

16. Hvad betyder kærlighed for dig?

17. Hvilke billeder handler om forholdet mellem den romantiske og den fornuftige kærlighed?

18. Hvilke symboler bruger kunstnerne til at beskrive noget om kærligheden?

19. Beskriv ligheder og forskelle på tre af de kvindefremstillinger vi ser i kunstværkerne

med hensyn til kærlighed.

20. Mal eller tegn et billede, der viser din opfattelse af kærligheden.

14


Litteraturliste og links:

Skønlitteratur:

Austen, Jane: Fornuft og følelse. 1811.

Bang, Herman: Pernille: Tunge melodier. Schou, 1880.

Bjørnkjær, Kristen: Kærestesorg. Gyldendal, 1976. Heri Hvis du forlader mig.

Blicher, Steen Steensen: Hosekræmmeren. 1829.

Brontë, Emily: Stormfulde højder. 1847.

Cartland, Barbara: Den frelsende ridder. Winther, 1970.

Ditlevsen, Tove: Lille verden. Athenæum, 1942. Heri De evige tre.

Ditlevsen, Tove: Til en lille pige. Efterladte digte. Gyldendal, 1978. Heri Fladlus

Drachmann, Holger: Sange ved Havet. 1877. Heri Rav.

Fielding, Helen: Bridget Jones’ dagbog. 1996.

Goethe, Johann Wolfgang von: Den unge Werthers lidelser. 1774.

Holberg, Ludvig: Epistel nr. 89. (Om mærkelige ægteskaber). 1748.

Holberg, Ludvig: Henrik og Pernille. 1724.

Jacobsen, J. P.: Fru Marie Grubbe. 1876.

Jacobsen, J. P.: Niels Lyhne. 1880.

Jokeren: Storby stodder. Samlede tekster 2003-1994. Lindhardt og Ringhof, 2003.

Rifbjerg, Klaus: Under vejr med mig selv. Gyldendal, 1956. Heri Nygift.

Rifbjerg, Klaus: Rifbjergs digte. Udvalgt af Brostrøm. Gyldendal, 2001.

To som elsker hinanden: Kærlighed i ord og billeder. Samlet af Ingeborg Bugge. Gyldendal, 2007.

Shakespeare, William: Romeo og Julie. 1597.

Tafdrup, Pia: Springet over skyggen. Udvalgte digte 1981-2006. Gyldendal, 2007.

Turéll, Dan: Dan Turéll - et forfatterskab i udvalg. Borgen, 1994.

Turèll, Dan: Storby-Blues. Borgen, 1977. Heri Teenager in love.

Aakjær, Jeppe: Til min elskede. 1909.

Aarestrup, Emil: Digte. 1838.

Aarestrup, Emil: Udvalgte digte. 1998.

Faglitteratur:

Alberoni, Francesco: Forelskelsens veje, Lindhardt og Ringhof, 1994. (13.17)

Chagall - kærlighedens univers. Red. Dorthe Rugaard Jørgensen og Christian Gether. Heri Dorthe Rugaard Jørgensen:

I kærlighedens navn. Arken, Museum for Moderne Kunst, 2005. (99.4)

Danmarks Gamle Folkeviser. Bind 8-9. Ved Axel Olrik og H. Grüne Nielsen. Universitets-Jubilæets Danske Samfund:

Akademisk Forlag, 1967 (1905-23). Heri Terkel Trundesen. (8621)

Danske Folkeviser. Ved Ernst Frandsen, bd. 2. Thaning & Appel, 1945. Heri Ebbe Skammelsen og Torbens datter. (86.21)

Dansk kulturhistorisk Opslagsværk. Alstrup, Erik og Olsen, Poul Erik (red.). Bind 1 og 2. Dansk Historisk

Fællesforening, 1991. (96)

Eilertsen, Mogens: Adam og Eva: Træk af parforholdets kunst- og kulturhistorie. Frydenlund, 2003. (70.99)

Heinskou, Birgitte: Køn, kærlighed og seksualitet. Gyldendal Uddannelse, 1999. (30.17)

Den jyske Historiker, Nr. 41. Werks Forlagsdistribution, 1987. Heri Karin Hansen, og Merete Qvist: Man kan kalde

det kærlighed. (90.7)

Den jyske Historiker, Nr. 41. Werks Forlagsdistribution, 1987. Heri Thorsten Borring Olesen og Niels Arne Sørensen: Da

chaperonen forsvandt. (90.7)

Kaivola-Bregenhøj, Annikki: Bondebryllup. Foreningen Danmarks Folkeminder, 1983. (39.5)

Kærlighed. Værker af Lone Høyer Hansen m. fl. Kunsthallen Brænderigården, 2007 (70.029)

Kærlighed til... Redaktion: Lise Høyrup og Bente Jensen. Statens Arkiver, 2001. Heri Kofod, Else Marie: Kærlighedens

hemmelige sprog.

Kærlighedens ansigter: Fra førromantik til vore dage. Red. af Palle Ove Christiansen & Svend Nielsen. C. A. Reitzel,

2002. (39.6)

Malthe-Bruun, Kim, Malthe-Bruun, Kim: Kim. Thanning & Appel, 1945. (99.4)

Ny dansk kunsthistorie, Bind 3-10. Fogtdal, 1993-1996. (70.96)

Ord & billede: Ti temaer i dansk kunst gennem 500 år. Bodil Billeskov Bøving, Ellis Fink Nielsen, Pia Strandbygaard

Frandsen. Haase, 2002.

Slott-Møller, Agnes: Folkevisebilleder. Aschehoug, 1923. (99.4)

Sørensen, Hanne Schaumburg: Kærlighed – kærlighedens kulturhistorie gennem 500 år. Udstillingskatalog nr. 5. Kulturhistorisk

Museum 2007

Den Store Danske Encyklopædi. Jørn Lund (red.). Gyldendal, 1994-2002. (03)

Aalbæk-Nielsen, Kai: Kærlighed i det 15.-18. århundrede. Bind 3. Gyldendal, 2001. (13.17)

Aalbæk-Nielsen, Kai: Kærlighed i det 19.-20. århundrede. Bind 4. Gyldendal, 2003. (13.17)

Links:

Den fulde tekst til de ældre skønlitterære citater, vil i flere tilfælde kunne findes på www.adl.dk.

Ældre digte kan findes på www.kalliope.org.

www.forfatterweb.dk - kræver password – gå fx ind via www.randersbib.dk

eller en undervisningsinstitution med abonnement.

www.litteratursiden.dk

www.wikipedia.dk

Tak for hjælp og inspiration til de skønlitterære citater og til litteraturlisten til cand. mag. Rita Houmann Jensen

fra Randers Statsskole.

15


Bliv klogere på kærligheden!

Hermed tilbyder Kulturhistorisk Museum Randers, Randers Kunstmuseum og

Randers Bibliotek et undervisningsforløb om kærlighedens kulturhistorie i litteraturen,

kunsten og historien til folkeskoler og gymnasier. Vi ønsker gennem litteratur,

kunstværker og faktuelt historisk materiale at give en bredere, dybere og tværfaglig

forståelse af kærlighedens kulturhistorie.

Fire tværfaglige temaer er fundet frem: Den romantiske kærlighed, den fornuftige

kærlighed, den forbudte kærlighed og den ulykkelige kærlighed.

Til undervisningsforløbet er der tilknyttet omvisninger og undervisningsmateriale.

Omvisning folkeskolen

Omvisnings- og opgavetilbud specielt henvendt til klassetrin fra 7. klasse til 10.

klasse og gælder i ugerne 39, 40 og 41 fra kl. 9-12. (med undtagelse af mandage

og fredag den 12. oktober). Vi tilbyder Jer en omvisning, der består af 10 min.

oplæsning af skønlitteratur, 40 min. omvisning i en nyåbnet særudstilling om kærlighed

på Kulturhistorisk Museum efterfulgt af en 25 min. omvisning på Randers

Kunstmuseum.

Omvisning handelsskoler, gymnasier og HF

Omvisnings- og opgavetilbud specielt henvendt til HF, gymnasie- og handelsskoleklasser

gælder i ugerne 43 og 44 fra kl. 9-12. (med undtagelse af mandage).

Vi tilbyder Jer en omvisning, der består af 10 min. oplæsning af skønlitteratur, 40

min. omvisning i en nyåbnet særudstilling om kærlighed på Kulturhistorisk Museum

efterfulgt af en 25 min. omvisning på Randers Kunstmuseum.

Yderligere information og omvisning kan I bestille på Kulturhistorisk Museum på

telefon 86 42 86 55. Omvisninger for folkeskoleklasser er gratis, mens omvisninger

for handelsskoler, gymnasier og HF klasser koster 400 kr. Der er fri entré. Der kan

maksimum være 30 deltagere per omvisning.

KULTURHUSET

Kulturhistorisk Museum

Randers

Stemannsgade 2

8900 Randers

Tlf. 86 42 86 55

khm@khm.dk

www.khm.dk

Randers Bibliotek

Stemannsgade 2

8900 Randers

Tlf. 87 10 68 00

im@randersbib.dk

www.randersbib.dk

Randers Kunstmuseum

Stemannsgade 2

8900 Randers

Tlf. 86 42 29 22

info@randerskunstmuseum.dk

www.randerskunstmuseum.dk

WWW.HORNSLET-BOGTRYKKERI.DK

More magazines by this user
Similar magazines