Kærlighed 16 sider A4.indd

”Det egentlige ideal i den unge piges hjerte er en stærk mand, som hun kan læne sig til,
som hun kan betro sit liv til, og som leder, fører og beskytter hende.”
(Butler og Gurre: Liv og Kønsliv, 1908)
Først i 1880 fik en gift kvinde råderet over egne tjente penge, mens ægtemanden indtil 1899 var sin
kones formynder. Ugifte kvinder, der var fyldt 25 år, var derimod blevet tilkendt myndighed i 1857.
I 1925 blev der indført fuld retlig og økonomisk ligestilling mellem ægtefællerne.
Ved Engsøen
”Maa jeg tage din haand, nu det dufter af Hø,
og den sølvblanke Helt skjærer Strimer i Sø,
maa jeg føre dig did til den nærmeste stak
og se Kjærulden kysse på Skjørt og på Frak”
(Jeppe Aakjær 1866 – 1930: Til min elskede, 1909.)
Brudesko fra midten af 1700’tallet
Brudeskoene har gennem tiderne haft en stærk
symbolsk betydning. Skoene var et symbol på
jomfruelighed, når bruden tog skoene af, mistede
hun sin uskyld. Indtil midten af 1900-tallet ventede
hovedparten af pigerne med at have deres seksuelle
debut, til de var blevet gift.
Aakjærs friske, livsbekræftende og positive livssyn kommer tydeligt til udtryk. Han ser kærligheden
som en naturlig del af mennesket. Aakjær tilhørte Den Jyske Bevægelse, der var repræsenteret ved
Johannes V. Jensen, Marie Bregendahl, Johan Skjoldborg og Thøger Larsen. Forfattere, der alle er
karakteriseret ved at beskrive deres hjemstavn med en høj grad af realisme og sanselighed, og som
alle så mennesket i samspil med naturen.
Til en veninde
”Der er en trolddom på din læbe,
der er en afgrund i dit blik,
der er i lyden af din stemme
en drøms æteriske musik”.
(Emil Aarestrup 1800 – 1856: Digte, 1838.)
I romantikken blev det seksuelle aspekt mere frigjort og forbundet med dyb beundring og fascination
for og af kvinden ud fra teorien om, at mænd og kvinder er ligeberettigede i kærligheden. I
Danmark blev romantikken først markeret af Adam Oehlenschläger i digtsamlingen ”Digte 1803”.
Emil Aarestrup tilhører den danske romantisme, hvor man normalt også placerer Steen Steensen
Blicher og H. C. Andersen.
3