Layoutet artikel no. 21 - side 14-19 - Faaborg-Midtfyn kommune

faaborgmidtfyn.dk

Layoutet artikel no. 21 - side 14-19 - Faaborg-Midtfyn kommune

14 kommunikation DAnske koMMuner I no.21 I 2012

»

I Aarhus Byråd har vi

oplevet at sidde med

en sag, hvor ingen i

salen havde forstået

sagsfremstillingen fuldt ud.

Vi havde pludselig besluttet

navnet på en ny by, og ingen af

os der sad i salen kunne huske

at have set det i teksten. Men

da vi nærlæste teksten, stod

det kamufleret i en masse

DJØF-terminologi.

Jette Skive (DF), AArhuS kommune

Selvom Aarhus Kom-

mune har digitalise-

ret dagsordenerne i

byrådet, mener flere

politikere som Jette

Skive (DF) stadig, at tek-

sterne er for indviklede

og uoverskuelige.


Politikerne

aner ikke, hvad

de stemmer om

hver fjerde danske byrådspolitiker har stemt om en sag i byrådssalen uden at have for-

stået sagsfremstillingen. høje lixtal og snørklet sprog i dagsordenerne volder kvaler for

mange af landets politikere. i Aarhus sender man embedsværket på skrivekursus

af AndreAs KirKesKov I ank@kl.dk I foto ThomAs søndergAArd

– Første gang jeg fik en dagsorden til et byrådsmøde i hånden, så jeg

på den og tænkte: ”Hold da op, skal man være universitetsuddannet

for at være politiker?” fortæller Jette Skive. Hun sidder i Aarhus Byråd

for Dansk Folkeparti og er én af de politikere, der har oplevet, at det

kan være en kamp at tygge sig igennem sagsfremstillingerne fra det

kommunale embedsværk.

– Teksterne er skrevet af akademikere til akademikere. Og der har

almindelige mennesker som mig, der er gået ud af tiende klasse, ikke

en levende chance for at følge med, forklarer hun.

Den oplevelse er Jette Skive ikke alene om. Ifølge en undersøgelse lavet

af Nyhedsmagasinet Danske Kommuner erklærer hver femte byråds-

politiker sig uenig eller helt uenig i, at sproget i dagsordenerne er

forståeligt og let at læse. Hver fjerde har oplevet at træffe beslutninger

i byrådssalen uden reelt at have forstået sagsfremstillingen.

Den slags faresignaler ser man på med alvor i Aarhus Kommune. Derfor

har man netop besluttet at sende hele embedsværket på skrivekursus.

– Vi vil gøre arbejdsvilkårene så lette og smidige for byrådspolitikerne

som muligt. Jo længere tid de skal bruge på at forstå stoffet, desto

mindre tid er der til at forholde sig politisk til det, forklarer chef for

byrådsservice i Aarhus Kommune Frederik Gammelgaard og uddyber:

– Formålet med kurserne er at gøre stoffet lettere og mere tilgænge-

ligt for politikerne. De må ikke blive sådan, at man skal have en lang,

videregående uddannelse for at kunne følge med i byrådssalen.

DAnske koMMuner I no.21 I 2012 kommunikation 15

Skriv! og bliv forstået.

– Sæt flere punktummer.

– Opløs sammensatte ord.

– Undgå passive formuleringer.

– Fjern alt overflødigt.

– Undgå indskudte sætninger.

– Oversæt svære ord og udtryk.


16 kommunikation danske kommuner i no.21 i 2012

ifølge Jette Skive burde det være ligetil at

gøre sagsfremstillingerne forståelige.

– Som regel er sagerne slet ikke så indvikle-

de, som de lyder. Jeg har ofte været ude for

at slå op i avisen og læse om punkterne på

vores dagsorden der. Så giver sagerne plud-

selig meget mere mening, fortæller hun.

Undersøgelsen

Nyhedsmagasinet Danske Kommuner

har spurgt landets byrådsmedlem-

mer om, hvordan de oplever sproget

i byrådets dagsordener. Ud af 2475

politikere har 910 deltaget i under-

søgelsen.

Jeg har oplevet at stemme om en sag i byrådet

uden af have forstået dagsordensagen.

6%

24%

TeknokraTiske TilsTande

Det tunge sprog er imidlertid ikke alene et

personligt problem for de politikere, der må

sidde med næsen i sagsfremstillingerne ud

på de små timer for at kunne følge med i

byrådssalen. De store faglige krav det stiller

til politikerne risikerer at afskrække borgere,

der ikke har gået på universitetet, fra det

politiskearbejde.

Ja: 24%

Nej: 70%

Ved ikke: 6%

– Det svære sprog er et stort

problem, hvis byrådet skal

kunne repræsentere den

brede befolkning, siger Jette

Skive (DF), Aarhus Kommune.

– Det er problematisk, fordi det bliver et

implicit ansættelseskrav for politikere, at de

skal være i stand til at afkode tekster, som

selv universitetsuddannede ville have svært

ved at forstå. Det er ikke et rimeligt krav at

stille til politikerne, siger forskningschef i

samfundsvidenskab og kommunalforsker

ved Danmarks medie og Journalisthøjskole

roger Buch og uddyber:

Helt enig: 5%

Enig: 40%

Uenig: 47%

70% Helt Uenig: 7%

47%

7%

5%

– vi har et system, hvor enhver kan komme

i byrådet, hvis man kan få folk til at stemme

på sig. men hvis realiteten er, at vi har gjort

opgaven så svær, at store dele af befolk-

ningen ikke magter den, så har vi et stort

demokratisk problem.

roger Buch mener ikke, at der er noget nyt

i, at embedsmænd er tilbøjelige til at tale

i teknik og tørre tal. men han vurderer, at

de indviklede sagsfremstillinger fremover

vil blive et mere udbredt problem i flere af

landetskommuner.

– efter kommunalreformen har vi fået

nogle større kommuner med større, mere

professionaliserede embedsværk. Det

betyder, at de sagsfremstillinger, man får

fra forvaltningen, er mere professionelle,

men måske desværre også mindre forstå-

elige. Det er i højere grad fageksperter, der

skriver sagsfremstillingerne, hvorimod man

i de små kommuner havde langt mindre

administration og derved også embeds-

mænd der var knap så specialiserede som i

dag, forklarer han, og advarer samtidig om,

at det politiske niveau er i fare for at miste

jordforbindelsen.

– Folketinget er efterhånden befolket næ-

sten udelukkende af akademikere. traditio-

nelt har det været opvejet af et lokalpoli-

tisk niveau, der var langt mere forankret i

den virkelige verden med byråd, der bestod

af såkaldte almindelige mennesker. i dag

ligner byrådene mere og mere Folketinget,

og vi risikerer at miste balancen mellem

det akademiske niveau og den praktiske

virkelighed.

tal og økonomi er let at forstå og overskueligt præsenteret.

40%


ifølge roger Buch er det på høje tid at

sætte de høje faglige krav til lokalpoliti-

kerne på tapetet.

– vi har ikke teknokratiske tilstande endnu,

men udviklingen går helt klart i den retning.

De der sidder i byrådene nu, og som oplever

problemerne, er de første, der takker af. og

Beregn dinliX

Lixtal er et mål for en teksts læsbar-

hed. Man udregner det på baggrund

af, hvor lange ord og sætninger i

teksten er i gennemsnit.

– Tæl alle ord i teksten (O).

– Tæl alle punktummer i teksten (P).

– Tæl alle lange ord på 7 eller flere

bogstaver (L).

– Divider O med P.

– Divider derefter L med O og gang

med 100.

– Læg de to tal sammen og du har

tekstens lixtal.

– Lixtal under 24 kan læses af alle og

tæller også børnelitteratur.

– 25-34 svarer til niveauet i ugeblade

og det meste skønlitteratur for

voksne.

– 35-44 har en sværhedsgrad som de

fleste dagblade og tidsskrifter.

– 45-54 rummer akademiske udgi-

velser, saglige bøger og populærvi-

denskabelige værker.

– Lixtal og 55 er meget svært tilgæn-

geligt og dækker over lovtekster

og faglitteratur på højt akademisk

niveau.

lavere liX

– En optælling som Danmarks Medie-

og Journalisthøjskole har lavet

i dagsordenerne i Aarhus byråd

viste, at 62 procent af teksterne

har et lixtal på over 55. Det er altså

i den tunge ende af skalaen og

svarer til lovtekst eller meget svær

faglitteratur.

– Lixtallet i denne artikel er 42.

hvis kommunalpolitik får en elitær aura

omkring sig, spreder rygtet sig hurtigt til de

lokale partiforeninger. og så bliver det for

alvor svært at rekruttere almindelige men-

nesker til fremtidens byråd, forudser han.

Tunge Tal

Det er især sager med mange tal eller

komplicerede økonomiske fremstillinger, der

giver kvaler rundt om på rådhusene. mere

end halvdelen af de adspurgte i Danske

kommuners undersøgelse giver udtryk for,

at økonomi ofte er uoverskueligt præsente-

ret i sagsfremstillingen.

– Fremstillingerne i de større økonomisager

er sjældent lettilgængelige. især taget i be-

tragtning, at almindelige borgere også skulle

kunne forstå sagerne, fortæller Balder mørk

Andersen, der er rådmand i Frederiks-

berg kommunalbestyrelse.

Den opfattelse deler Bente

Schjønning (S) fra hjør-

ring kommune.

– Selvom jeg selv er

akademiker og kan

forstå det meste i

sagsfremstillinger-

ne, er de fagspeci-

fikke økonomiske

termer vanskelige for

mig, og jeg overvejer, om

jeg vil genopstille, fortæller

hun.

ikke rakeTvidenskab

På Danmarks medie- og Journalisthøjskole

(DmJX) er man optimistisk omkring at

skulle hjælpe embedsværket i Aarhus på vej

til et mere mundret sprog.

– Det er jo ikke, fordi det er raketvidenskab

at skrive forståeligt. og det er bestemt hel-

ler ikke, fordi embedsmændene er uintel-

ligente. men inden for deres faglighed har

man bare et andet sprog og nogle andre

koder, der kan være svære for andre

at knække. Den udfordring har

alle akademikere, siger udvik-

lingskonsulent på DmJX karen

tambo, der blandt andet er

projektleder på samarbejdet

med Aarhus kommune.

idéen med partnerska-

danske kommuner i no.21 i 2012 kommunikation 17

»

Blandt mine byrådskolleger

hører jeg, at hvis vi

klager over sproget, så vil

vi komme til at fremstå

som dumme. en holdning jeg er helt

uenig i, men som nyt byrådsmedlem

har jeg ikke den pondus, der skal til.

selvom jeg selv er akademiker, og

kan forstå det meste i sagsfremstillingerne,

er de fagspecifikke økonomiske

termer vanskelige for mig, og

jeg overvejer, om jeg vil genopstille.

Bente SchJønning (S),

hJørring kommune

bet er at give embedsfol-

kene i Aarhus kommune

mulighed for at

henteeffektive

hjælpemidler i den

journalistiske

værktøjskasse.

– De skal lære at

skrive mere ef-

fektivt, målrettet

og kort. Det handler

blandt andet om

at sætte flere

punktummer, opløse

sammensatte ord, skrive

mere aktivt. egentlig rime-

lig basalt, men noget som

akademikere ofte ikke

har in mente,

fordi de

illuStrAtion: lArS vegAS


18 kommunikation danske kommuner i no.21 i 2012

Sproget i dagsordenerne er generelt forståeligt og let at læse.

tænker fagligt frem for at tænke i formid-

ling, forklarer karen tambo og uddyber:

– Det handler også om at tænke i målgrup-

per. mange skriver til deres chef eller deres

kolleger eller andre med samme faglighed

som dem selv i stedet for at skrive til politi-

kerne, som jo er den egentlige målgruppe.

Max syv

På rådhuset i Aarhus bilder man sig imid-

lertid ikke ind, at man kan købe et kursus,

og så er den hellige grav velforvaret. man

ønsker at ændre kulturen i embedsværket,

og derfor må man fastsætte

nogle rammer for, hvordan

man kan arbejde med

materialet til byrådet

fremover.

– vi er ved at lave

en vejledning, så

der dukker gode

skrivetips op i

skabelonen, når

man skriver en

dagsorden. og så

fastsætter vi en

øvre grænse for,

hvor lange de

enkelte sager

må være. Der

er selvfølgelig

forskel på

sagerne, men

vi laver en

vejledende

regel, der

siger, at

20%

sagsfrem-

illuStrAtion: lArS vegAS

2%

61%

17%

Helt enig 17%

Enig 61%

Uenig 20%

Helt uenig 2%

Ved ikke 0%

stillinger ikke må være mere end syv sider,

forklarer chef for byrådsservice i Aarhus

kommune Frederik gammelgaard.

Fra kl’s side er man også opmærksomme

på det problematiske i, at så mange

politikere døjer med dagsordenerne. man

skal dog være forsigtig med at reducere

problemet til kun at handle om svære ord

og lange sætninger.

– Det er selvfølgelig vigtigt at skrive enkelt

og læsevenligt, men det er ikke kun et

spørgsmål om sprogligt håndværk. en

dagsorden skal være et godt beslutnings-

grundlagfor politikerne.

Det kræver, at embeds-

mændeneargumente-

rer og tydeligt belyser

konsekvenserne af

valg og fravalg i by-

rådsdagsordenerne,

forklarerseniorkon-

sulent i kl thomas

holt christensen, der

er del af det rejsehold

underklkommuni-

kation, der rådgiver

kommunerne om både

intern og ekstern kom-

munikation.

Dagsordenerne giver altid et klart billede af, hvilke

konsekvenser en beslutning vil får.

45%

– vi oplever en stigende

efterspørgsel på kurser

om bedre dagsordener.

mængden af sager på

denkommunalpolitiske

dagsorden er vokset, og

mange sager er blevet

mere komplekse. Det

5% 4%

3%

øger tidspresset på kom-

43%

munalpolitikerne og behovet for dagsorde-

ner, som er overskuelige og lette at forstå.

i vores undervisning fokuser vi på, hvad

der er det politisk interessante i en sag, og

hvad der er nødvendig viden for at kunne

træffe en politisk beslutning. Samtidig

med, at vi også underviser i den sproglige

formidling. Den stigende efterspørgsel er

også grunden til, at vi til kl’s kommunikati-

onsdøgn i november afholder en workshop

om bedre politiske dagsordener, fortæller

thomas holt christensen.

han understreger, at de svære dagsorde-

ner ikke kun er et problem for politikerne. i

den sidste ende er det borgerne, der er de

store tabere.

Helt enig: 4%

Enig: 43%

Uenig 45%

Helt uenig: 5%

Ved ikke: 3%

»

Problemet er, at det

faktuelle indhold og

konsekvenser ofte

ikke fremgår af dagsordenen,

men kræver en grundig

gennemlæsning af forvaltningens

redegørelse og bilag. ofte er det

heller ikke tilstrækkelig til at

forstå sagens kerne. Det gør formentlig,

at mange borgere dropper

at følge med i lokalpolitikken.

AllAn nielSen (l), BrønDBy kommune

– Dagsordenerne er også borgernes og

pressens mulighed for at følge med i de

politiske beslutninger. hvis de ikke er til at

forstå, risikerer vi, at flere borgere bliver

hægtet af den demokratiske proces.


Konkurrence

– i det kommunale it-landskab

Kommunernes it-fællesskab arbejder for at

skabe mere konkurrence i det kommunale

it-marked, så landets kommuner opnår

højere kvalitet i produkterne, bedre priser

og større råderum.

Læs mere om

Kombits projekter

på www.kombit.dk

“Som kommunernes indkøbsorganisation

på it-området arbejder vi målrettet på at få

markedet for kommunale it-løsninger til at

fungere for både kommuner og it-leverandører.

Samspillet mellem kommuner og leverandører

er afgørende for, at kommunerne

fremadrettet kan høste de digitaliseringsgevinster,

som velfærdsdanmark har så

hårdt brug for.”

Thomas Rysgaard Christiansen,

markedsdirektør i KOMBIT

For at modvirke monopoldannelse har

KOMBIT i samarbejde med KL udviklet en

udbudsplan for de områder på det kommunale

it-marked, der i dag er præget af monopollignende

tilstande. Du kan se planen og

læse mere om KOMBIT på www.kombit.dk

More magazines by this user
Similar magazines