FARVEL TIL POLITHUSET

More documents

Recommendations

Info

Institut-stafet: Mette Ejrnæs Økonomi Jeg beskæftiger mig hovedsagligt med anvendt mikroøkonometri, og det gælder både i forhold til min forskning og min undervisning. I de seneste år har jeg undervist på Økonometri 1 sammen med H.C. Kongsted. Så for de studerende, som har fulgt faget, vil der sikkert være en del af mine pointer i denne i denne artikel, som er velkendte. Min interesse for området anvendt mikroøkonometri opstod i slutningen af kandidatuddannelse, da jeg tog et fag, hvor jeg for første gang så økonomisk teori blive brugt direkte i forbindelse med en statistisk analyse. Jeg er matematik-økonom fra Københavns Universitet og de økonomifag, som jeg indtil da havde haft, opfattede jeg som abstrakte og uden nogen forbindelse til virkeligheden. Jeg opfattede nærmest økonomifagene som en slags matematik. Derfor var det en stor åbenbaring pludselig at se, at økonomisk teori kunne være så konkret, at man kunne bruge det i forhold til data. Siden har jeg specialiseret mig ved først at skrive et speciale og senere en ph.d.-afhandling inden for området anvendt mikroøkonometri. I starten var det de mere tekniske sider af økonometrien, som optog mig, senere er jeg blevet mere og mere grebet af den anvendte del af økonometrien. Er anvendt mikroøkonometri interessant? Nu synes man jo altid, at lige netop det man selv beskæftiger sig med, er helt centralt og utrolig vigtigt, men jeg mener, at jeg også har to gode argumenter for det. For det første er det anvendeligt. Der laves talrige empiriske undersøgelser af økonomiske problemstillinger, f.eks. effektmålinger af indgreb. Det er derfor vigtigt at være i stand til at kunne gennemskue, hvordan disse analyser er lavet, og hvad forudsætningerne er, for at resultaterne reelt kan fortolkes som effekten af netop det pågældende indgreb. For det andet mener jeg også, at det giver en øget forståelse for økonomisk teori. Når man laver avancerede empiriske analyser, vil man nemlig blive “tvunget” til at bruge økonomisk teori. Når man f.eks. estimerer afkastet af uddannelse på lønnen, er det ikke blot teorien om human kapital, der benyttes; men man skal også forholde sig til de teorier, der findes om individers valg af uddannelse. Hvad er det centrale i anvendt mikroøkonometri? Centralt i anvendt mikroøkonometri er at forstå, at korrelation ikke er det samme som kausalitet. Det er forhåbentligt et udsagn, som de studerende, som har været igennem Økonometri 1, kan nikke genkendende til. Hvorfor er det så alligevel så vigtigt at slå fast? Er det ikke indlysende? Det er det måske nok, men ofte kan man se, at der implicit eller explicit drages den konklusion, at fordi to variable er korreleret, så medfører den ene variabel den anden. Et eksempel på, at korrelation ikke kan fortolkes som en kausalsammenhæng, finder man, hvis man analyserer, hvorledes antallet af elever i en klasse samvarierer med læsefærdigheder (et eksempel vi i øvrigt har anvendt til eksamen i Økonometri 1). Benytter man PISA-undersøgelsen, kan man vise, at klassestørrelsen er positivt korreleret med elevernes læsefærdighed. Hvis man, fejlagtigt, anvender en kausalfortolkning, vil det kunne udlægges, som at skoleelever vil opnå bedre læsefærdigheder, hvis man øger antallet af elever 4 POLITEN #2 2006 i klassen. Her er det relativt let at gennemskue at den positive korrelation opstår, fordi man på skoler samler relativt svage elever i små klasser. Spørgsmålet er så, hvordan man i empiriske analyser kan finde den kausale effekt. En måde at gøre dette på ville selvfølgelig være at lave et forsøg, hvor man tilfældigt fordelte skolebørnene i store og små klasser. Det er bare ikke så ofte, det kan lade sig gøre i praksis, da man opfatter dette som uetisk (i modsætning til inden for medicinsk forskning). Derfor er opgaven i den analyse at finde en variation i klassestørrelsen, som ikke samvarierer med elevernes evner (f.eks. pga. en bevidst strategi fra skole eller forældre). Det er her den virkelige udfordring ligger. At lave den endelige analyse er “bare” teknik. På dette tidspunkt er man virkelig nødt til at sætte sig ind i de forhold, der er specifikke for det undersøgte problem. Her kommer økonomisk teori til at spille en væsentlig rolle. Ofte er det svært at finde den ideelle eksogene variation (instrument), og det kræver både konkret viden og kreativitet at finde den. Men det er også her at det virkeligt bliver interessant. I det konkrete tilfælde med klassestørrelsen er det i den økonomiske litteratur blevet foreslået, at man anvender institutionelle forhold vedr. klassestørrelsen. Man kan udnytte, at mange kommuner har regler, for hvor mange børn der højst må være i en klasse, f.eks. 28. Hvis der i et skoledistrikt er 84 børn, som skal begynde i skole, vil det betyde, at der bliver oprettet 3 klasser á 28 elever. Havde der derimod været 88 børn i distriktet, måtte man i stedet oprette 4 klasser á 22 elever. Denne variation i klassestørrelsen vil være ukorreleret med elevernes evner, og derfor kan den anv-
endes til at identificere effekten af klassestørrelse – i teorien. Er arbejdsløshedsforsikring en god ide for selvstændige? Mit seneste forskningsprojekt er også et eksempel på, at man skal være varsom med at fortolke en korrelation som en kausal sammenhæng. Vi vil i projektet undersøge, hvad betydningen af arbejdsløshedsforsikringer er for selvstændige. Vi vil gerne analysere, hvad der ville ske, hvis man afskaffede muligheden for, at selvstændige kan være medlem af en a-kasse. Man kunne f.eks. forestille sig, at der var færre selvstændige, som ville ophøre med at være selvstændige, fordi de ikke længere havde muligheden for at få dagpenge. Omvendt kunne man forestille sig den modsatte effekt, idet færre vil satse på at være selvstændige, hvis muligheden for at forsikre sig mod arbejdsløshed forsvinder. Så det, vi vil undersøge, er, hvordan afskaffelsen af forsikringsmuligheden for selvstændige vil påvirke sandsynligheden for at stoppe som selvstændige. Umiddelbart viser tallene fra danske registerdata, at selvstændige, som melder sig ind i en a-kasse, har en større sandsynlighed for efterfølgende at stoppe som selvstændige. Det tyder på, at vi har et “moral hazard problem,” idet de selvstændige, som melder sig ind, har en formodning om, at de vil stoppe og derfor sikrer sig, at de kan få udbetalt dagpenge. Men dette siger ikke noget om, hvad effekten vil være af at afskaffe ordningen. Man finder kun en korrelation, men ikke en kausal sammenhæng. Til at finde den kausale sammenhæng udnytter vi, at medlemskab af en a-kasse tidligere også var en betingelse for at kunne gå på efterløn. Der er således en del selvstændige, som har meldt sig ind i en a-kasse for at opnå retten til efterløn, og ikke fordi de overvejer at stoppe som selvstændige. Når man udnytter denne variation, viser det sig, at der ikke længere er en positiv sammenhæng mellem at melde sig ind i en a-kasse og efterfølgende at stoppe som selvstændige. Spørgeskemaer og registerdata Da jeg på et tidspunkt forklarede en af mine venner, hvad jeg lavede og fortalte, POLITEN #2 2006 5 at jeg undersøgte hvorfor selvstændige bliver medlemmer af en a-kasse ved hjælp af avancerede økonometriske modeller og registerdata, så kom han med det meget relevante spørgsmål: Hvis du gerne vil vide, hvorfor selvstændige melder sig ind, hvorfor spørger du dem så ikke bare? Og det er faktisk i mange tilfælde en rigtig god ide. Registerdata er meget anvendelige, da datamængden og den ensartede registrering giver mulighed for avancerede statistiske analyser. Registerdata har imidlertid den åbenlyse mangel, at man ikke kender folks motivation for at handle, som de gør. Den slags information kan man i stedet opnå ved en spørgeskemaundersøgelse, som imidlertid stiller store krav til spørgsmålsformuleringerne. I Danmark er der en enestående mulighed for at kombinere registerdata af høj kvalitet med spørgeskemadata vedrørende de samme personer. Det giver mikroøkonometrikere i Danmark nogle særlige muligheder og udfordringer, som man først lige er begyndt tage hul på.
Page 8 and 9: Chicken schnitzel Af Clement Johan
Page 10 and 11: parmagiana tage på stranden, og ti
Page 25 and 26: - GS FICC (fixed income, currency a
Page 27 and 28: - GS FICC (fixed income, currency a

FARVEL TIL POLITHUSET

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?