DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

horten.dk

DLA Nordic Corporate Newsletter - Horten

CORPORATE

Lise Lotte Hjerrild

Partner i Corporate afdelingen

Offentliggørelse af intern viden

Oplysningspligten

Den 20. april 2007 offentliggjorde Finanstilsynet et notat om

børsnoterede selskabers pligt til at offentliggøre intern viden.

Notatet havde til formål at redegøre for Finanstilsynets forståelse

af oplysningspligten efter gennemførelse af Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv om markedsmisbrug.

Finanstilsynets notat er udarbejdet på baggrund af Fondsrådets

behandling og fortolkning af en principiel sag.

Notatet medførte en del kritik fra især to anerkendte professorer

samt Finansrådet og Dansk Industri, idet det medførte en stramning

af de gældende regler. Inden implementeringen af markedsmisbrugsdirektivet

fortolkede man i dansk ret oplysningspligten

således, at den indtrådte, når et forhold var blevet en realitet,

uanset om forholdet var formaliseret. Det vil sige, at en

oplysning om f.eks. en kommende fusion skulle offentliggøres,

når beslutningen herom reelt var truffet; ikke allerede under de

indledende forhandlinger, og ikke først når en underskrift forelå.

Med Finanstilsynets notat ændredes denne retstilstand.

Finanstilsynets notat foreskriver nemlig, at oplysningspligten indtræder,

så snart et forhold kan beskrives som intern viden. Intern

viden er specifikke oplysninger, som ikke er offentliggjort, om

selskabet eller værdipapirerne, og som må antages at få mærkbar

betydning for kursdannelsen på værdipapirerne. Ethvert trin

i f.eks. et overtagelsestilbud kan i sig selv udgøre intern viden,

herunder oplysninger om igangværende forhandlinger.

Selskabet må derfor som udgangspunkt offentliggøre, at det

indgår i forhandlinger, også selvom det ikke er sikkert, at tilbuddet

gennemføres, jf. dog nærmere om udsættelse nedenfor.

Det er netop denne pligt til at offentliggøre viden om endnu usikre

forhold, der har vakt størst røre. Finanstilsynets nye fortolkning

betyder, at børsnoterede selskaber skal oplyse om forhold, der

måske aldrig bliver til noget eller som hastigt ændrer sig.

Kritikerne mener, at nyfortolkningen vil betyde en uoverskuelig

strøm af informationer til markedet, og det er da heller ikke svært

at forestille sig, hvordan reglerne i praksis kan blive mere til

skade end til gavn for de investorer, reglerne er tiltænkt at

beskytte.

Udsættelse

Gennemførelsen af markedsmisbrugsdirektivet betyder ifølge

Finanstilsynet, at f.eks. et børsnoteret selskab hurtigst muligt

skal offentliggøre intern viden, der direkte vedrører selskabets

virksomhed. Selskabet har dog mulighed for at udsætte offentliggørelsen,

så længe det er nødvendigt, såfremt offentliggørel-

14 CORPORATE - OFFENTLIGGØRELSE AF INTERN VIDEN

sen vil skade selskabets berettigede interesser. Berettigede

interesser kan f.eks. være igangværende forhandlinger eller lignende

forhold, men det bemærkes, at udsættelse af offentliggørelse

af intern viden sker på selskabets eget ansvar.

Selskabets mulighed for udsættelse forudsætter, at udsættelsen

ikke vil kunne vildlede offentligheden, og at selskabet kan sikre,

at den interne viden behandles fortroligt. Dermed er også sagt,

at hvis det ikke lykkes at holde den interne viden eller dele heraf

fortroligt, så skal selskabet øjeblikkeligt offentliggøre den interne

viden, uanset hvem der har lækket den interne viden. Selskabet

har dog ikke pligt til at kommentere løse rygter i f.eks. pressen.

Tvivl om lovlighed

Finanstilsynet har med sit notat redegjort for, hvordan tilsynet

mener, at oplysningspligten i dag skal fortolkes.

Fremgangsmåden er dog fra flere sider blevet anfægtet, idet det

bl.a. er påpeget, at Finanstilsynet godt to år efter lovens ikrafttræden

ikke kan anlægge en ny fortolkning uden ny lovhjemmel.

Dette gælder særligt i betragtning af, at oplysningsforpligtelsen

er strafsanktioneret.

Ikke desto mindre fastholder Finanstilsynet sin nye fortolkning.

Tilsynet oplyser, at kun hvis Fondsrådet ændrer holdning, eller

hvis Erhvervsankenævnet træffer en konkret afgørelse imod tilsynets

opfattelse, vil tilsynet ændre sin fortolkning.

Den manglende afklaring på, hvorvidt Finanstilsynet af egen drift

kan ændre oplysningspligten for børsnoterede selskaber, skaber

en vis usikkerhed på markedet. Børsnoterede selskaber må indtil

videre i samråd med deres rådgivere tage aktivt stilling til hver

enkelt situation og således søge at sikre sig mod en eventuel

politianmeldelse fra Finanstilsynets side.

Har De spørgsmål til artiklen, er De velkommen til at kontakte

advokat Lise Lotte Hjerrild

(Lise.Lotte.Hjerrild@dlanordic.dk) eller advokatfuldmægtig

Louise Krath (Louise.Krath@dlanordic.dk).

More magazines by this user
Similar magazines