Forfatteren - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

Forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 6·2010

Lyt til lyrik!

Manu Sareen vil af med bogmomsen

Få øje på en oversætter


leder

Man kan også vælge

ikke at skælve …

Idisse dage og uger skælver vi alle lidt. Finansloven skal vedtages, og da

forslaget blev fremlagt, var biblioteksafgiftspuljen – den, du forhåbentlig

har søgt d. 1. oktober – ikke blevet forlænget, det var den særlige skønlitterære

pulje under selve biblioteksafgiften heller ikke. Ca. 16 millioner kr. Og

det i et lovforslag, der bryster sig af ikke at ville skære i støtte, der går direkte til

kunstnerne. ”Teknikaliteter,” sagde ministeren. Jovist, men jeg er ligeglad med,

om det er ideologi eller teknik, der tager pengene op af litteraturens lommer, og

efter et vist pres fra Q-gruppen i samarbejde med DsF ville ministeren kigge

”konstruktivt” på muligheden for at forlænge de to puljer, og sjovt nok ville oppositionen

også gerne være venner.

Vi skælver og satser på, at puljerne også er at finde næste år. 16 mio. kr. er

procentuelt en alt for stor del af vores lille kage, og biblioteksafgiftspuljen alene

står for ca. en fjerdedel af midler, der udbetales som direkte støtte til forfattere

og oversættere. Hvis det ikke er slemt nok, er der noget strukturelt slemt ved, at

disse puljer først kommer på dagsordenen, når vi skræpper op. Puljer udløber,

og det er åbenbart interesseorganisationerne selv, der skal sige til, hvis de er

gået hen og er blevet glade for en pulje (der ofte er tilvejebragt for at dække over

andre huller) – biblioteksafgiftspuljen har løbet i 8 år, så det er en rigtig god, gul

seddel med langtidsholdbar lim, man skal have på sin opslagstavle for at undgå,

at noget løber ud og hen over hovedet på os. Så vi skælver ikke blot i denne

tid, mens finanslovblækket skal tørre, vi gyser også lidt af hemmelig fryd ved

tanken om, at disse puljer fremover kunne komme med i den samlede bevilling,

eller – oh rislen – direkte på finansloven.

Skælve – det gør vi åbenbart ret godt. Sideløbende med slukørende finanslovstrakasserier

blev Peter Seebergs gamle ”Den Litterære Institution – Under

Stadig Skælven” genoplivet på Hald. En klub med 50 mennesker fra hele

branchen – debatter fra garvede litterater, opråb til pressede anmeldere og

forlagsredaktører og seje notabiliteters rammende kommentarer til en branche,

der skælver i en tid, der forandrer sig. Jeres udsendte kan melde, at mange er

bange, de nøjes ikke med at skælve. De er bange for alt – for lyrikkens overlevelse,

for bestsellerismens manglende krav til læseren og de gamle travere, den

digitale litteratur, de frie priser og ikke mindst politikernes manglende forståelse

for vores betydning. Set i lyset af finansloven kan jeg ikke være mere enig

i det sidste, men jeg er også meget glad for, at der var en stor portion angst, der

blev dæmpet på Hald. For vi skælver også lidt i blinde – der udkommer lige så

mange digtsamlinger, som der plejer, forlæggerens drøm om at satse hele butikken

på en bestseller, så bundlinjen er reddet, er ikke så rentabel – det er kun ca.

10 % af et forlags omsætning hos dem, der gør det – og så videre.

Den Litterære Institution giver derfor rigtig god mening. Vi tog fra Hald med

lidt mere skråsikkerhed og kan måske derfor bruge tiden til at skælve sammen,

som når politikere laver finanslov.

2 FORFATTEREN·6·2010

Lotte Garbers, formand

indhold

Siden sidst

Thomas Kennedy

og de levende digte

René Rasmussen

om at læse lyrik højt

5 skarpe: Manu Sareen

om bogmomsen

Glemte og usynlige:

Sara Koch om

oversætterne

Nekrolog: Saramago

Debat

Kæphesten: Musikerne

vil ikke ha’ vores penge

Debutanten:

Mette Hegnhøj

Mortensen

Kalender

Kurser og

nye medlemmer

Bodil Molichs reol

3

4

6

7

8

10

12

14

15

16

18

20

Forsiden er af illustrator

Pernelle Laulund,

født 1976, uddannet

illustrator fra designskolen

Kolding 2005.

Lever af illustration.

Har firmaet Monster

Creative med sin mand.

Se mere på

www.pernelle.dk


E-bøger

udelukker

ikke lyrik

I sidste nummer efterlyste vi

en læser, som både besad

en e-bogslæser og en digtsamling

af Peter Poulsen.

Hermed bringes beviset på,

at vores læsere både nyder

lyrik og er helt fremme i

kupéen, når det drejer sig

om gadgets. Vinderen af en

digtsamling og ophavsmanden

til billedet er Kåre V.

Poulsen. aB

Nye ansigter

bag støttekroner

Repræsentantskabet for

Statens Kunstråd har udpeget

sine medlemmer til

Statens Kunstråd og til hvert

af de fem udvalg for den

kommende 4-årige råds- og

udvalgsperiode, der starter

1. april 2011. Kulturministeren

skal udpege de resterende

medlemmer til råd og udvalg,

herunder formændene.

Udvalgsformændene vil derefter

også få sæde i rådet,

der i alt tæller ni medlemmer

og en rådsformand. Af

særlig interesse for forfattere

er:

Statens Kunstråd:

· Komponist, dirigent, organist

John Frandsen

· Skuespiller, instruktør Ina-

Miriam Rosenbaum

· Forfatter, lyriker Camilla

Christensen

· Lyriker Jan Thielke

· Museumsdirektør Sanne

Kofod Olsen

Statens Kunstråds

Litteraturudvalg:

· Forfatter Jens-Martin

Eriksen

· Forfatter, illustrator

Hanne Kvist

· Forfatter, lektor Robert

Zola Christensen aB

“ Det var dengang, da kulturpolitik

handlede om at beskytte

og udvikle betingelserne for god

dansk litteratur. Man mente ligefrem,

at dansk litteratur havde

en vigtig rolle at spille i vedligeholdelsen

af dansk identitet, men

det er alt sammen længe siden,

og det med det danske sprog er

ligesom ikke moderne mere, og

da slet ikke i partiet Venstre, hvor

mange politikere mener, at dansk

kunst og kultur ikke længere er

værd at værne om.

Egon Clausen (F), kommentar til den varslede nedskæring af den offentlige støtte

til litteraturen i Berlingske Tidende 9 september.

lilian Brøgger indstillet

til international pris

Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening har for året 2011

indstillet Lilian Brøgger til Astrid Lindgren-prisen, kaldet Alma

Prisen. Prisen er den største internationale børnelitterære pris,

og den uddeles hvert år til en forfatter, illustrator eller en organisation,

som fremmer børn eller unges læsning og rettigheder i

Astrid Lindgrens ånd. Prisen er på 5 mio. svenske kroner. Med

Illustratorgruppens indstilling af Lilian Brøgger til Alma Prisen

understreges betydningen af hendes omfattende og toneangivende

arbejde samt hendes indflydelse på udviklingen af børnebogsillustrationen

i Danmark. JESpEr ToM-pEDErSEn (IL)

Lilian Brøggers arbejder kan foruden i bøgerne ses på hjemmesiderne

www.illustratorgruppen.dk og www.lilianbroegger.dk

siden sidst

Haiku i Ungarn

Hanne Hansen fra Haikugruppen

var til World

Haiku Festival i Pecs, Ungarn,

i august 2010, hvor

der bl.a. var ginko. (En

ginko: en gruppe haikudigtere

går en tur sammen.

Undervejs skriver de

haiku om det, de oplever).

Førstepræmien blev

vundet af Doc Drumheller

fra New Zealand med

følgende:

En frøstatue

Hopper ikke i dammen

Lyden af stilhed aB

Præmierede

børnebøger

Kim Fupz Aakeson tildeltes

Gyldendals Store Børnebogspris

2010 på 50.000

kr. ved Gyldendals årlige

reception for børne- og

ungdomsbogsforfatterne

2. september.

Derudover blev der uddelt

to ekstraordinære priser,

nemlig Frøsnapper-præmierne,

i anledning af, at Ole

Lund Kirkegaard i år ville

være fyldt 70 år.

Prisvinderne var forfatterne

Benni Bødker og Nils Hartmann,

illustratorerne Bodil

Carstensen og Jan Solheim

og grafisk designer Maria

Lundén, som fik 10.000 kr.

hver. aB

“Der er ikke

noget i vejen med

bestsellere – bare

man selv har skrevet

dem.

Jens Smærup Sørensen på seminaret

”Den Litterære Institution – Under

Stadig Skælven”, 10. - 12. september

2010 på Hald.

FORFATTEREN·6·2010 3


artikel

Både lyrik og prosa kan og

skal læses højt. Sproget

kommer fra et sted inde i

os. Det er en meget fysisk

proces. Især lyrik og fiktion

er levende sprog, hvis det er velskrevet,

og levende sprog formes af vores munde

og vores lunger. Og en oplæsning er den

ultimative prøve på, om lyrik holder

eller ej.”

For forfatter og lyriker Thomas E.

Kennedy er det at læse højt en del af det

at skrive:

”Ordene bliver meget mere levende,

når de læses højt, end når du ser ordene

på papiret. Ofte kan man ikke forstå,

hvad digtet i virkeligheden siger, indtil

man hører det læst højt. En del af lyrikkens

betydning skabes i den måde, den

lyder på. Man får først digtets fulde betydning,

når man hører det. Man finder

ikke nøglen ind til digtet, hvis man ikke

hører det.”

Lyrikoplæsning udfordrer tilhørerne,

lover Thomas E. Kennedy:

”Personligt husker jeg en tekst bedre,

hvis jeg har den foran mig, end hvis jeg

blot hører den. Og hvis jeg lytter til en

oplæsning og hører noget, jeg virkelig

4 FORFATTEREN·6·2010

I anledning af lyrikgruppens oplæsningsarrangement

på Kulturnatten 15. oktober bringer vi et minitema om lyrik med lyd på

INTERVIEW

Lyrikken fødes i øret

Der er gevinster i både at læse højt og lytte til lyrikoplæsninger, for

de talte ord kan give lyrikelskere noget andet og mere end det trykte ord,

siger den amerikanske forfatter og lyriker Thomas E. Kennedy til Anna Bridgwater.

godt kan lide, så sidder jeg måske og

tænker på det udtryk eller den sætning.

Men oplæsningen fortsætter, og

derfor mister du som tilhører en del af

teksten. Så det er vigtigt for publikum at

indse, at det ikke er det samme som at

læse selv. Det er en oplevelse af hørbart

sprog, udtryk og sætninger, som du måske

ikke kan følge hele vejen igennem.”

Sceneskræk

Der findes mennesker, som drukner i

koldsved ved tanken om at skulle sige

noget højt foran et publikum, og som

kun får det endnu værre, hvis det, de

skal sige, er deres egne ord. Men Thomas

Kennedy forsikrer, at det ikke er et

problem:

”Adrenalinen tager over. I mit

tilfælde. For mange år siden måtte jeg

gennem de forskellige nervøsitetstrin,

hvor jeg spekulerede på, om jeg kunne

gennemføre en oplæsning. Men alle

forfattere skal igennem den fase, og på

et tidspunkt erfarer man, at man godt

kan klare det, og at man ikke kommer

til at dumme sig.”

Men Thomas E. Kennedy oplever

også tvivl på egne evner, når han læser

højt. Tvivlen kommer ikke i form af sceneskræk,

men som en indre kritiker:

”Nogle gange får jeg en stemme i hovedet,

mens jeg læser højt, en stemme,

der siger: Nu ødelægger du det hele. Så

er jeg nødt til at skubbe stemmen væk,

det lyder måske vanvittigt, men det er

lidt ligesom at være ved siden af sig

selv. En lille del af hjernen er nødt til at

diskutere med den del af mig selv, der

gerne vil have, at jeg kikser.”

Oplæseren bestemmer farten

Enhver forfatter, der stiller sig op foran

et publikum, skal sige til sig selv, at han

eller hun sidder i førersædet, siger Thomas

E. Kennedy:

”Det er vigtigt for en forfatter, der

læser højt, at forstå, at han eller hun har

autoritet. Publikum giver dem autoritet.

Den eneste måde, du kan miste den

autoritet, er ved at give den fra dig. Hvis

fx dine knæ bævrer, eller du ryster på

hånden, så er der ingen, der tager sig af

det. Folk, der læser højt, skal indse, at

andre mennesker er ligeglade. De lægger

ikke engang mærke til det. Og hvis

de ser, at du er nervøs, tænker de bare.

”Nå, han er meget intens.””

Thomas E. Kennedy (L)

er engelsksproget forfatter, lyriker og oversætter, bosat i København siden 1970-erne. Han har bl.a. skrevet en

romankvartet om København, som udkommer på det britiske og amerikanske forlag Bloomsbury. Thomas E. Kennedy

har også oversat Dan Turèlls digte til engelsk og optræder jævnligt med oplæsninger af de engelske versioner

af digtene.

Han optræder ved omkring 20 oplæsningsarrangementer om året, på biblioteker, cafeer, i boghandlere, på

universiteter og i kulturhuse, i USa, Danmark og andre lande. Thomas E. Kennedy læser p.t. især sine engelske

Turèll-oversættelser højt, både her og i USa, men også sine egne værker. Han arbejder for tiden med Halfdan E om

en amerikansk cd med Dan Turèlls digte.


“ Når en oplæsning går godt, kan man høre stilheden,

og man glemmer sig selv og sine omgivelser.

Man er ét med materialet.

Alligevel påvirker publikum en

oplæsning:

”Man kan mærke gennem gulvbrædderne,

om tilhørerne keder sig eller ej,

enten over materialet eller over oplæseren.

Man kan faktisk mærke det. Jeg

bilder mig selv ind, at jeg kan mærke

det gennem fodsålerne, men måske

mærker man faktisk, at folk sidder

uroligt i stolene. Jeg har mærket det et

par gange, hvor jeg har været midt i en

oplæsning, og hvor jeg kunne mærke

kedsomheden brede sig i lokalet. Jeg

vidste, jeg måtte gøre noget, og jeg begyndte

at springe i teksten for at komme

frem til et mere spændende sted.”

”Men når en oplæsning går godt, kan

man høre stilheden, og man glemmer

sig selv og sine omgivelser. Man er ét

med materialet. Men når man pludselig

bliver bevidst om sit publikum, så er

der noget galt, og man skal rette op og

genfinde balancen.”

Ud af huset

At stå i et offentligt rum og sætte lyd på

sine ord for at fange et publikum er i

direkte modsætning til selve skriveprocessen:

Det myldrer med lyrikoplæsninger:

I København er der bl.a.:

Det Poetiske Bureau, Underskoven,

Poesiens Hus, LiteraturHaus,

Ord Under Himlen,

Opdigtet onsdagpå Gefärlich

og Tranquebar bogcafé.

”Jeg kan godt lide at læse op og har

haft mange gode oplevelser. Det er ensomt

at skrive, og man er måske genert,

når man først møder et publikum, men

for mig er det at skrive en lang proces,

en livslang proces, som går ud på at

opdage mit eget forhold til det at være

til. Nogle gange opdager man ting, man

ikke har lyst til at afsløre, og nogle ting

bør man måske ikke afsløre. Så kan

der være andre ting, som man egentlig

gerne vil afsløre, men man er for genert.

Alle de overvejelser gør skrivefasen indadvendt,

men når man er nået gennem

hele processen, er man ret sikker på sit

materiale, fordi man forhåbentlig har

kigget på det fra alle vinkler. Man kan

ikke rigtig gøre mere. Så man er klar til

at komme ud med det.”

Direkte kontakt

”Der er et socialt element i oplæsningerne,

der er gengangere, som kommer til

mange oplæsninger, og jeg har faktisk

fået en rigtig god ven her i Danmark,

fordi han henvendte sig efter en oplæsning.

Vi mødes og drikker en øl en gang

imellem. Men det sociale er ikke det

primære.”

I Aalborg og Nordjylland

er der bl.a. lyrik følgende

steder:

Huset Hasserisgade, MusikLyrikcaféen,

Foreningen 57nord

og 9000 ord, som også stod

bag Lyrikfestivalen.

I Århus er der bl.a. åben scene

på Løves Bogcafé.

I Holstebro er der lyrik på

Jørgensens Hotel, i Viborg er

der åben scene på den gamle

brandstation.

artikel

En vellykket oplæsning kan være en

givtig oplevelse for en forfatter, lover

Thomas E. Kennedy:

”For det første er der mødet med publikum.

For mig som forfatter er der ikke

noget bedre end at læse de ord, jeg har

siddet og kæmpet med alene. Pludselig

bliver ordene offentlige, og de bliver offentlige

på en måde, som er hinsides en

udgivelse. Læsere læser jo også enkeltvis,

og du har ingen kontakt til dem. Og

pludselig er der måske 50 mennesker i

et lokale, og de lytter alle sammen til dit

arbejde. Intet er mere tilfredsstillende,

end når tilhørerne kommer hen til mig

bagefter og siger, at det var bevægende

eller godt.”

”Jeg har oplevet det med mine Dan

Turèll-oversættelser. Chili Turèll kom

hen til mig efter den første oplæsning,

hun var til. Jeg havde kigget på hende

undervejs og havde set, at hun sad og

kiggede ud ad vinduet. Jeg tænkte: Jeg

har vist tabt hende. Men bagefter kom

hun hen og sagde: ”Du har givet Dan

hans amerikanske stemme.” Det var

dejligt, at hun anerkendte mit arbejde.”·


Mange boghandlere er også

positive, hvis du har en bog

på gaden, og du henvender

dig og spørger, om de har lyst

til at lægge hus til en oplæsning.

ILLUST. LInE ToFTSø nyHoLM

FORFATTEREN·6·2010 5


artikel

Om at læse lyrik (op)

Lyrik kan få en ekstra dimension, når den læses højt.

Men et digt er ikke en statisk størrelse.

Det tager form efter den person, som tager digtet i sin mund.

Et af kapitlerne i James

Joyces Finnegans Wake

handler om den kvindelige

hovedperson, Anna

Livia Plurabelle, der

også er navnet på en flod i bogen. To

vaskekoner står og taler om Anna Livia

Plurabelle, samtidig med at de vasker

hendes tøj i floden. Joyce, der var en stor

sanger, indspillede kapitlet på en plade

i 1929. Han læser snakken mellem disse

to vaskekoner op, så det lyder ligesom

floden – som Anna Livia Plurabelle. Det

er en forunderlig oplevelse at høre en

fortælling, der samtidig lyder som det,

den fortæller om: en flod, der fortæller

om en flod.

Stemmer er ikke ens

Joyces tekst er meget speciel, og den

bør måske læses op som lyrik. Det har

jeg forsøgt, men jeg kan på ingen måde

læse den op som Joyce. Det skyldes naturligvis

i et eller andet omfang manglende

evner, men også, at der i tekster,

især digte, er stor forskel på det, der står

skrevet på siden (vers, strofer osv.), og

den oplæsning, der kan følge skriften.

Nogle forfattere er gode til at læse

op, andre er ikke. Jeg har også hørt en

skuespiller læse Strunge digte op, så

det var en fryd, mens jeg savnede Dan

Turèlls egen stemme, da en anden skuespiller

læste digte af ham op. En oplæsning

kan give et særligt liv til digte, men

kan i uheldige tilfælde også kvæle den

stemning, der dukker op, når blikket

glider opmærksomt ned over siden.

Digtets fysiske form

Men en anden faktor er lige så vigtig,

nemlig digtes grafiske opbygning, der

samtidig er et centralt træk for lyrikgenren.

Det eneste kriterium, der synes at

holde, når man skal definere genren, er

det typografiske. Det gælder ikke blot

opstillingen af strofer og vers, f.eks. i

6 FORFATTEREN·6·2010

René Rasmussen (L) er lic. phil. i litteraturvidenskab,

lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet

og bl.a. forfatter til ’psykoanalyse – et videnskabsteoretisk

perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009)

sonetter eller haiku, men frem for alt

linjebrud eller enjambement, som det

også kaldes. Enjambement tvinger os til

at læse to vers som sammenhængende,

selvom de udgør to brudte linjer, og ikke

alene læser vi to brudte linjer som sammenhængende,

men også som brudte.

Linjerne udgør i den forstand adskilte

og sammenhængende betydninger, der

må sammenlignes med hinanden.

Grafisk og verbalt aspekt

Enjambement nødvendiggør derfor

to læseformer: Den første form følger

typografien, dvs. den grafiske opstilling.

Det er en visuel læseform defineret af

skriftens grafiske udformning. Den anden

læseform følger bl.a. den grammatiske

kodning, som et digt skriver sig ind

i, selvom det ikke benytter kommaer,

punktummer osv. Enjambement tvinger

læseren til at læse digtet, som om det

blev læst op med den form for ”tegnsætning”,

der er bestemt af oplæsningens

rytme: pauser eller stød, der fungerer

som kommaer, osv. Det er en verbal

læseform.

Digte er derfor udspændt mellem et

visuelt og et verbalt aspekt, der fordeler

sig på henholdsvis blikkets bevægelser

hen over siden og mundens særlige oplæsning.

De er delt mellem øjets bevægelser

og stemmen i oplæsningens tid,

selvom læseren kun fremsiger ordene

stille for sig selv. Et enkelt eksempel

fra mit eget digt ”Under” (fra ’Sprogets

knogle’, 2010)

fagter under skødets spasmer

under livets undfangelser

under

sprogets spasmer skal

bogstaverne formere sig

i kroppens lydbroer

Et digt, flere betydninger

Lad os her nøjes med at se på oplæsning

versus grafik. De tre første og de tre

sidste linjer (vers), dvs. første og anden

strofe, er adskilt typografisk, hvilket

tvinger blikket til at stoppe op, at holde

en pause der. Men hvis vi skal forstå de

sidste tre linjer, må vi samtidig sætte en

parentes om den typografiske adskillelse.

Når vi skal læse digtet op, kan vi

derfor vælge at læse de sidste fire linjer

som én lang sætning: ”under sprogets

spasmer skal bogstaverne formere sig

i kroppens lydbroer”. Grafik og oplæsning

giver dog ophav til to forskellige

betydninger.

Der er mange, der synes, at det er

svært at læse digte. Men kan man

vænne sig til både at læse og høre dem

for sig selv, eller også blot høre dem ved

en af de mange gode digtoplæsninger,

der afholdes rundtomkring i det danske

land, bliver det til en stor glæde. ·

Enjambement: (af fr. enjambement, af enjamber

skræve over, af ’jambe’ ben, it. ’gamba’), overgang af

meningen fra en verslinje til den næste, således at de

to verslinjer syntaktisk hører sammen.

(KILDE. DEn STorE DanSKE – GyLDEnDaLS åBnE EnCyKLopæDI).


FoTo pr-FoTo

5skarpe…

til politiker og børnebogsforfatter

Manu Sareen

Manu Sareen (B) er spidskandidat til Folketinget

for Det radikale Venstre, nuværende medlem af

Københavns Borgerrepræsentation og børnebogsforfatter.

Manu Sareens serie om drengen

Iqbal Farooq har vundet Skolebibliotekarernes

Børnebogspris 2010, BMF’s Børnebogspris 2007 og

orla-prisen 2008.

interview

De lande, vi normalt sammenligner os med, fritager bøger

for moms, men i Danmark er der moms på bøger.

Hvad synes du om det?

Det er ikke særlig flatterende. Og når vi kigger på andre lande, som

også har moms på bøger, så ligger vi helt op i toppen, fordi vores

moms er så høj. Det er et problem af flere årsager. Det handler om

salg af bøger, og det er jeg bekymret for. Men jeg synes også, at vi er

i gang med en uheldig udvikling, fordi så mange kulturstøtteordninger

er i fare, og det er med til at udhule kvaliteten i dansk litteratur. Når jeg

tager det med bogmomsen op, så er det i skyggen af de nedskæringer,

som jeg synes er helt horrible. Det, der vil ske, er, at den mangfoldighed

og dybde, som burde findes i den danske litteratur, forsvinder. Nu er jeg

så heldig, at jeg ikke behøver leve af at skrive. Men jeg har været forfatter

i fire år og har set, hvordan vilkårene er, og har lært andre forfattere

at kende. Jeg kan se, at der er mange, også anerkendte og prisvindende

forfattere, der decideret lever af de støtteordninger. Deres litteratur er

truet. Vi risikerer, at det, der bliver tilbage i den danske litteratur, er Peter

Plys, Harry Potter og alt muligt andet, som er fint, men som bare slet ikke

er dansk. Vi får en masse amerikanske formater overført til Danmark. Det er

en kommercialisering, som allerede er i gang i bogbranchen, hvor de store

navne fylder meget – måske på bekostning af de navne, der repræsenterer

dybden. Set i lyset af det, så er bogmomsen noget, vi kan kigge på. For lige

nu er der et blodbad på forfatterne.”

Hvilken model forestiller du dig?

Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en model, hvor man kiggede på

momsen og sagde, at når nu de offentlige støtteordninger er i fare, så er det, vi

skal sige: ”Fint! Så bruger vi bogmomsen til at føre tilbage til forfatterne.” Forfatterne

er med til at generere arbejdspladser og en samfundsøkonomi, men de

bliver honoreret på den værst tænkelige måde i Danmark. Så man kunne sætte

momsen på bøgerne ned for at generere et større salg og skabe flere arbejdspladser,

og den bogmoms, der er tilbage – det kunne være 10 % eller 12 %, det

skal forhandles – kunne gå tilbage til forfatterne. Vi har ikke differentieret moms i

Danmark, men det burde man kigge på, specielt på bogmarkedet.

Bogmomsen giver staten en bruttoindtægt på et godt stykke over

500 mio. kr. årligt. Skal alle de penge gå til forfatterne?

Ikke nødvendigvis. Men vil man have en mangfoldighed i dansk litteratur, så er man

nødt til at støtte forfatterne. Længere er den ikke. Ellers bliver vi dummere. Vi bryster

os af at være et oplyst land, og det skal vi blive ved med at være.

Hvorfor skal litteratur, der ikke klarer sig på markedsvilkår, have støtte?

Vi må ikke glemme, at vi konkurrerer med Indien og Kina og andre lande, hvis børn

bogligt matcher de danske. Vi forsvarer os ved at sige: ”Ja, men vi har børn med

mange andre kompetencer.” Men litteraturen er med til at underbygge de kompetencer,

så vi er også med til at gøre vores børn åndeligt fattigere, hvis litteraturen bliver

fattigere. Det er ikke noget at stræbe efter.

Hvorfor er bogmomsen en vigtig sag?

Jeg har været så privilegeret at leve i bøgernes verden og samtidig være politiker. Fordi

jeg pendler mellem de to verdener, kan jeg have et kvalificeret bud på, hvordan tingene

burde være. Når jeg ser problemet ud fra et forfatterperspektiv, så er det ikke altid sjovt

og kønt. Jeg har været rystet over den måde, danske forfattere bliver behandlet på.

Forlagene er søde, men de glemmer, ligesom politikerne gør, at forfatterne genererer arbejdspladser

og økonomi. De ansatte på forlagene sidder der kun på grund af forfatterne,

og det samme gælder boghandlerne. Det er en sag, jeg vil kæmpe for. Når vi får en ny

regering, så skal der gøres noget for at støtte danske forfattere. Vi skal værne om bredden

i den danske litteratur. Det er helt klart en sag, jeg vil tage med mig. aB

FORFATTEREN·6·2010 7


artikel

oversætterne er

kulturens kameler

Forfattere skaber national litteratur,

verdenslitteraturen er

oversætternes værk,” har den

flittigt oversatte portugisiske forfatter

José Saramago sagt. Det er en glemt og

underkendt sandhed, men ikke desto

mindre en sandhed. Når det lykkes

at skabe en tekst, der er god, er den

oversatte litteratur ikke alene en gave til

danskerne i form af et blik på omverdenen

og livet uden for vores lands grænser

og begrænsninger, den er også en

gave til det danske sprog. En god oversættelse

beriger og udvikler det danske

sprog på en måde, der komplementerer

de danske forfatteres brug af det.

”Oversætterne er kulturens kameler,

som for ringe betaling krydser ørkener

og bringer vigtigt nyt,” siger redaktør

Søren Møller Christensen på Forlaget

Vandkunsten.

Den norske forfatter Jan Kjærstad

er en af de få, der sætter ord på den betydning,

oversættelse har for både sprog

og kulturforståelse. I en kronik i den

norske avis Aftenposten i forbindelse

med de norske oversætteres aktion for

bedre vilkår skriver han: ”Intet er vigtigere

for et lille land end at passe godt på

sit sprog (…) Jeg har sagt det før, og jeg

gentager det gerne: Jeg har lært mere

norsk af oversætterne, end jeg har lært

af mine skønlitterære kollegaer. Ikke

mindst når det gælder at tilegne sig

et større vokabular, et komplet norsk.

Læs en bog, der er oversat af Kari og

Kjell Risvik, pludselig har du halvtreds

”glemte” ord på din blok, ord, du kan

lægge ind i dit passive vokabular og en

skønne dag selv bruge.”

Mærk kulturen

”At oversætte handler ikke kun om

sprog, men om en hel kultur, en kontekst,”

siger den prisbelønnede norske

oversætter Per Qvale til avisen Nationen.

Når en roman skal oversættes fra

8 FORFATTEREN·6·2010

kildesproget til dansk, sker det ikke

ved, at man ord for ord oversætter til

de ækvivalente danske ord og udtryk,

mens man kigger ud ad vinduet og tænker

på, hvad man skal have til middag

om aftenen. Det er en langt mere omfattende

og smertefuld proces. Det er ikke

bare ordene, der skal oversættes, det er

romanens stil og tone, der skal klinge

ikke alene i samsvar med originalen,

men også på dansk. Fagterminologien

skal sidde i skabet, replikkerne skal

falde mundret og stemme overens med

de enkelte romanpersoners karakter, og

sprogperlerne skal glimte lige så rent og

klart i oversættelsen som i originaludgaven.

Dyk ned i rollen

For at nå derhen skal der investeres:

Som en skuespiller, der spiller en rolle,

må oversætteren med hud og hår og

stemme dykke ned i teksten og hylle sig

ind i den, klæde sig i dens sprogdragt

og ånde med den, forme dens ord. Han

eller hun må lægge sig selv fuldstændig

til side og blive ét med teksten. Jeg har

ladet mig fortælle, at de bedste skuespillere

også er de dummeste, og med fare

for at fornærme hele oversætterstanden

og skuespillerstanden med så tror jeg,

der er noget om det. Man skal ikke

reflektere for meget, ikke sætte spørgsmålstegn

ved teksten, men sætte sig i

tekstens sted. Det kan være vanskeligt,

når man fx skriver om en dreng, der

skyder sine klassekammerater, som jeg

skrev i Lionel Shrivers ’Vi er nødt til at

tale om Kevin’, men jo mere man er ét

med teksten – og rollen – desto bedre er

man.

Usynlig fortolker

Hvor en skuespillers krop og ansigt

FoTo: MarTIn ranDErS

Sara Koch (f. 1974) er cand.mag. og skønlitterær oversætter.

Har oversat blandt andet Karl ove Knausgård,

Erik Fosnes Hansen, James Meek og Lionel Shriver.

www.sarakoch.dk

bliver et visitkort, der kobler skuespilleren

og rollen sammen, så tilskueren

altid ved, hvem skuespilleren er − åh,

det er jo hende, der spillede i den og den

film − har oversætteren ikke noget visitkort.

Oversætteren sætter lige så meget

på spil, men er og skal være usynlig i

teksten. Det værste, man som læser kan

komme ud for, er, når man snubler over

sætningerne, kan se originalsproget bag

teksten, støder på idiomatiske udtryk,

der hører hjemme i et andet sprog, eller

møder et ord, man ellers kun møder i

oversættelser af netop denne oversætter.

En godt oversat roman skal glide så let

og naturligt på dansk, at læseren tror,

romanen er skrevet på dansk. En god

oversætter er usynlig.

Ude af øje, ude af sind

Men oversætteren kan også blive for

usynlig. For hvis der falder lidt rampe-


ILLUST. HELLE VIBEKE JEnSEn

lys på oversætteren i form af respekt og

ordentlige arbejdsvilkår, bliver grundlaget

for at skabe verdenslitteraturen

langt bedre.

Forlagskalkuler på oversatte bøger

er ikke altid noget kønt syn, derfor er

det ikke altid muligt for forlagene at

imødekomme oversætterens ønske

om (at have råd til) arbejdsro. I praksis

lader det sig løse ved, at oversættere er

pensionister, forsørgede ægtefæller eller

sultekunstnere. Men det er et dårligt

rekrutteringsgrundlag og ikke noget, vi

kan være bekendt at byde verdenslitteraturen

i Danmark. Staten støtter oversættelse,

ligesom den støtter den danske

litteratur, og oversættere søger midler

på lige fod med forfatterne. Men mens

der er 74 forfattere på livsvarig ydelse,

er der kun fire oversættere, og det er en

tendens, man også kan se i uddeling af

de andre arbejdsstipendier. Hvis fx 10

oversættere fik livsvarig ydelse, og der

blev oprettet egne arbejdsstipendier til

oversættere, ville verdenslitteraturen

få bedre kår i Danmark. Og forslaget er

vel ikke helt urimeligt, når man tænker

på, at 60 % af bogbestanden på bibliotekerne

i Danmark udgøres af oversat

litteratur.

Når en oversættelse udkommer, får

oversætteren en smule opmærksomhed.

Oversætterens navn står fx inde i bogen

– men ikke på forsiden. Med lidt held

nævnes oversætteren også, når bogen

anmeldes og omtales i dagbladene. Jo

større avisen er, desto større er chancen.

Men med enkelte udgivelser kan det gå

helt galt. I forbindelse med min seneste

oversættelse, Karl Ove Knausgårds

’Min kamp’, glemte fx Weekendavisen,

Berlingske Tidende, Jyllands-Posten,

Kristelig Dagblad, litteratusiden.dk,

DR.dk og Louisiana literature at nævne

oversætteren. En sjælden gang får

oversætteren et ord med på vejen i selve

anmeldelsen, men alt for ofte tyer anmelderen

til korrekturpennen i stedet

for at tale om oversættelsens værdi, og

så kører den onde spiral ellers.

Oversætterne ud af skyggen

Det væsentlige er ikke oversætterne,

men den verdenslitteratur, de skaber.

Og for litteraturens skyld ville det være

gunstigt, hvis forlagene var villige til

at kigge lidt dybere i pengekisten eller

i det mindste var villige til at indgå en

aftale om en normalkontrakt, eller hvis

staten anerkendte oversætternes bidrag

til det danske sprog og hostede op med

lidt flere stipendier, og anmelderne

holdt op med at lege fejlstøvsugere. Men

frem for alt må vi oversættere turde

være andet end skyggevækster, der

sidder i pyjamas på små loftsrum og

ofrer os for litteraturen. For det nytter

ikke noget at sidde i skyggen og synge

den gamle klagesang om de oversete

oversættere. Vi må finde vores indre

primadonna frem, stille os op på scenen

midt i rampelyset og tale om oversættelsers

væsentlige bidrag ikke alene til

litteraturen, men til udvikling og pleje

af det danske sprog. Det fortjener verdenslitteraturen.·

artikel

Hvad tjener en oversætter?

· Oversættelsesaftalen mellem

Forlæggerforeningen og Dansk

Forfatterforening blev opsagt i

1990, og den enkelte oversætter

må i dag selv forhandle sig frem til

en aftale med forlaget. Forlæggerforeningen

har afvist at forhandle

med Dansk Oversætterforbund

(DOF) om en ny aftale.

· Oversættere lever af honorarer og

biblioteksafgift.

· I snit får DOFs oversættere omkring

2.200 kr. per ark. Et ark er 16

sider á 2000 anslag.

· En fuldtidsoversætter oversætter

cirka 80 ark om året.

· Nogle oversættere modtager desuden

genudnyttelseshonorar, når

en oversættelse udkommer som fx

paperback eller i bogklub.

· Godt 50 % af DOFs medlemmer

modtog i 2009 mindre end 20.000

kr. og 70 % mindre end 50.000 kr.

i biblioteksafgift. Den samlede biblioteksafgiftspulje

udgjorde i 2009

knap 158 mio. kr. Heraf gik ca. 17 %

til oversættere, skønt omkring

60 % af bibliotekernes bogbestand

udgøres af oversat litteratur.

Sara Koch

oversatte en af

sommerens mest

omtalte bøger,

men blev selv

helt overset.

FORFATTEREN·6·2010 9


nekrolog

Punktum. Ordene blev til

José Saramago, 1922 – 2010, den eneste portugisiske

Nobelpristager i litteratur er død, men hans værker lever videre.

FDen 18. juni i år, efter en

rolig nat og morgenmad med

familien, blev José Saramago

indhentet af døden, stille og

roligt, i hans hus på den spanske vulkanø

Lanzarote midt i Atlanterhavet. Leukæmi

havde været hans ledsager i de senere år,

men hans spanske kone Pilar holdt ham

i live, så han kunne skrive sine to sidste

bøger færdig: ’Elefantens rejse’ og den

allersidste, ’Kain’, baseret på den bibelske

historie om Adam og Evas søn, som

dræbte sin bror, Abel.

Et fyldigt liv

Saramago blev født 16. november 1922 og

flyttede med sine forældre til Lissabon, da

han kun var to år gammel. Dog besøgte

han tit sin fødeby, hvor moderens forældre

stadig boede, og han sagde selv, at hans

elskede bedsteforældre inspirerede ham

så meget, at han følte trang til at fortælle

om dem og deres enkle levevis i en af sine

første bøger, ’As pequenas memorias’

(ikke oversat til dansk). Han fik ikke den

store uddannelse, men nåede at blive

finmekaniker og arbejdede også med

andre fag som tegner, oversætter, redaktør

og journalist. Hans første bog, ’Terra do

Pecado’ (ikke oversat til dansk), udkom i

1947, men herefter fulgte en stille periode,

som varede indtil 1966. I denne periode,

til trods for at han ikke havde en boglig

uddannelse, nåede han at være med i bl.a.

bestyrelsen i den portugisiske forfatterforening,

arbejdede som litterær kritiker

på det meget røde tidsskrift ’Seara Nova’

og som redaktør af den berømte røde avis

’Diario de Lisboa’. Til sidst, inden han i

1975 bestemte sig for at leve af sit forfatterskab,

var han en kort tid direktør for den

store portugisiske avis ’Diario de Noticias’.

De sidste 17 år var øen Lanzarote hans

hjem. I begyndelsen af 2008 blev han

alvorligt syg af lungebetændelse, men

genvandt helbredet og oprettede en fond,

’Fundacao Jose Saramago’, med pengene

fra sin Nobelpris. Som den eneste betin-

10 FORFATTEREN·6·2010

José Saramago,

1922 – 2010

Født i Portugal.

Modtog Nobelprisen i litteratur i

1998.

Hans sidste bog ’Elefantens rejse’ er

oversat til dansk af Mone Hvass og

udkommer efteråret 2010 på Samlerens

Forlag.

’Kain’ er endnu ikke oversat til dansk.

ILLUST. UKEnDT, pHoToBUCKET


aske

gelse for fondens målbevidste arbejde

krævede Saramago, at ”FN’s verdenserklæring

om menneskerettighederne”

blev brugt som retningslinje, specielt

hvad angår verdens miljøproblemer.

Fonden fik et hjem i et meget berømt

hus, ’Casa dos Bicos’ fra 1523, lige ved

Lissabons havn Terreiro do Paco.

En portugiser med holdninger

Saramago var ikke meget afholdt af

portugiserne, måske fordi han var kommunist

hele sit liv. Han talte direkte

og var ikke bange for at sige, hvad han

mente, selvom det handlede om stærke

ting. Desuden var han ateist. Efter hans

død gav hans ateisme anledning til store

diskussioner om, hvor hans kiste skulle

stå, så hans fans kunne tage afsked med

ham. Til sidst blev det bestemt, at han

skulle ligge lit de parade på Lissabons

rådhus og bagefter kremeres, som han

selv havde ønsket. Forfatteren havde ønsket,

at hans aske skulle bringes til fødebyen

Azinhaga i marsklandet Ribatejo,

som ligger i en af de frodigste egne af

Portugal, et område præget af kvæg og

rismarker og fredelig idyl. Hans sidste

ønske viste sig at være svær at opfylde,

men det lod sig gøre.

Sidste hvilested

Nu skal Jose Saramagos aske hvile under

et gammelt oliventræ, som er bragt

fra Azinhaga til det lille torv Campo das

Cebolas foran fondens hus. Siddende

på en lille bænk ved siden af gravstedet

vil hans venner snart kunne læse

hans bøger og betragte den udsigt, som

forfatteren ville have haft fra sit kontorvindue.

Hans gravskrift lyder: ”Men

han fløj ikke op til stjernerne, fordi han

tilhørte jorden” (frit oversat fra bogen

’Manual do Convento’, på dansk ’Historien

om Baltasar og Blimuda og den

forunderlige Passarola’). Jeg tror, teksten

blev valgt, netop for at respektere,

at Saramago var en overbevist ateist og

kommunist hele sit liv – selvom det også

skabte ham fjender. Da han grundlagde

sin fond, skrev han:

”Paradokset i den menneskelige

eksistens ligger i,

at man dør lidt mere hver

dag. Dog er dagen også et

livs arv, som gives videre

til fremtiden, og fremtiden

– enten kort eller lang

– er nødt til at tage arven

på sig og lade den bære

frugt.”

Den spanske politiker Maria Teresa

de la Vega sagde i anledning af Saramagos

død i avisen Diario de Noticias, at:

”Han var et af de få mennesker, som

kan påminde os om, at vi kan og skal

have store drømme og ikke må give slip

på dem, selvom de er store. Han drømte

om en verden, hvor de stærke er mere

retfærdige, og de retfærdige er stærkere,

en lille smule stærkere hver dag.”

Døden er en del af livet

Den af Saramagos bøger, som har gjort

mest indtryk på mig, er uden tvivl

’Døden udebliver indimellem’, oversat

fra portugisisk af Peer Sibast. I romanen

fortæller forfatteren om et møde

med døden i et fantasiland, og om hvad

det kan føre til, hvis alle menneske

pludselig bliver udødelige. Gamle og

syge ligger glemt i deres hospitalssenge,

magtesløse og fulde af længsel efter næste

livsfase, døden. Bedemændene har

ingen døde at begrave, mens institutioner

står over for en kronisk overbelæg-

nekrolog

Susana Viegas Louro er født i portugal i 1938. Hun er

korrespondent, madskribent, rejseleder og polyglot.

Bosat i DK fra 1973. Har i mange år beskæftiget sig med

at promovere portugal i Skandinavien. arbejder som

foredragsholder, sprogkonsulent og lærer i portugisisk.

Korrespondent for den portugisiske ugeavis Mundo

portugues. Har skrevet fire bøger, deraf to på dansk,

en om H.C.andersen i portugal og en om algarve.

ning, som bare vokser, for den naturlige

livscyklus er ophørt. Kardinalen er

utrøstelig, fordi uden døden er der ingen

opstandelse, og uden den er der ingen

kirke. Og hvad vil der ske med et land,

som er ukristelig, og som har vænnet

sig til det eviges livs kaos?

Romanens kerne ligger – og man er

nødt til at læse romanen næsten helt til

ende for at opdage pointen – i et mystisk

lilla brev! Midt i alt kaosset dukker

døden op i skikkelse af en ung kvinde

(døden er hunkøn på portugisisk), som

vil prøve at sætte skik på sagerne. Men

da hun møder en Bach-spillende cellist,

forelsker hun sig i ham og glemmer sine

pligter i løbet af en elskovsnat. Nøgne

og lidenskabelige elsker døden og cellisten

utallige gange i løbet af natten. Til

sidst slår døden sine knoglede arme om

manden og falder stille i søvn hos ham.

Dagen efter er der ingen, der dør. Som

Saramago skriver: ”Der er ikke noget i

verden mere nøgent end et skelet.” ·

FORFATTEREN·6·2010 11


mening & debat

Vi skal have

en litteratur, vi fortjener

Lotte Garbers,

formand

Kære Anne Marie Têtevide

Tak for dit åbne brev og ikke

mindst tak for debat. Rigtig

gerne mere af det. Du efterlyser,

at vi som forening skal

være bedre til at anerkende

den skov af skrivekurser og

forfattertilbud, der findes i

Danmark i både offentligt og

privat regi. Som jeg forstår

dig, mener du, at jeg negligerer

det faktum, når jeg

offentligt melder ud, at jeg

ikke synes, vi har en ordentlig

uddannelse i Danmark

af vores forfattere. Ja, det

negligerer jeg. Og det gør

jeg med fuldt overlæg. For

jeg mener virkelig ikke, at et

land som Danmark, som har

valgt at investere i teaterskoler,

designskoler, arkitekt- og

kunstakademier, på samme

måde honorerer litteraturen

i et uddannelsespolitisk

perspektiv. Vi har en meget

lille forfatterskole (16 elever

i alt), der uddanner nogle få

talentfulde forfattere på et

højt kunstnerisk niveau, og en

endnu mindre forfatterskole

for børne- og ungeforfattere,

der ikke er SU- berettigede.

Derudover har de fleste

universiteter efterhånden

forskellige tilbud om kreativ

skrivning i et semester eller

to. Her kan vi som samfund

godt gøre det bedre, og for

at citere en kollega, Lene

Kaaberbøl, ”skal vi passe på,

at vi ikke får den litteratur,

vi fortjener”. Det vil sige en

amatøragtig litteratur skabt

på amatøragtige vilkår, altså

en litteratur skabt udelukken-

12 FORFATTEREN·6·2010

de af de særligt idealistiske

eller de særligt kommercielt

begavede – for at sætte det

helt på spidsen. Det er det

budskab, jeg går i byen med,

når vi skal have omverdenen

til at forstå, hvor vigtige vi er

– for dannelsen, for væksten,

for civilisationen, for kulturen,

for kunsten, for litteraturen.

Det er i min optik ikke det

samme som at miskreditere

det, du kalder græsrødderne:

de mange tilbud til folk med

noget i skrive-hjertet. Selv har

jeg drevet en forfatterskole

for unge på en ungdomsskole

i fire år, og de fire novellesamlinger,

der er udkommet

med ISBN og indkøb fra det

lokale bibliotek, har virkelig

betydet noget for de unge

spirer. Er det talentudvikling?

Det tror jeg næppe, men det

er sådan et sted, hvor skrivekløen

kan få en form, så man

tør satse.

Det er rigtig vigtigt for

en kultur, der bliver mere

og mere skriftlig. Og det er

sikkert også her, at nogle af

vores store talenter udklækkes,

og gudskelov for det. Det

kan vi slet ikke undvære, og

det plæderer jeg heller ikke

for. Det er bare ikke nok i en

national sammenhæng.

Jeg siger ikke, at der skal

være en statsautoriseret uddannelse,

som man skal have

diplom fra, før man må sende

et manus til et forlag. Jeg

siger bare, at hvis man havde

et generelt højere niveau og

ikke som i dag overlod det

helt til det frie initiativ, kunne

man få nogle flere forfattere,

som havde et niveau, vi kunne

lære at gøre os fortjent til. ·

Fødselar:

Ray Bradbury får

hovedet til at snurre

Merlin P. Mann

(BU), fantasyforfatter,

er ikke bleg for

at vedkende sig en

stærk inspiration fra

science fiction-, horror- og mysteriemesteren

ray Bradbury, der netop er

fyldt 90 år

Tidlig debut, høj produktivitet

og en alder på 90 uden

pensionstrang. Det skal jo resultere

i en uoverskuelig værkliste.

11 romaner, et utal af

manuskripter til teater og tv

og naturligvis mere end 400

noveller. Alene tanken om en

bibliografi, der strækker sig

fra 1938 til i dag, er nok til at

få hovedet til at snurre.

Og netop dette er Ray

Bradburys adelsmærke. At få

hovedet til at snurre. De fleste

ville nok kalde ham en af de

største science fiction-forfattere

nogensinde, men selv

kalder han hellere sin genre

fantasy end science fiction.

Han skriver fantasier om det

uvirkelige – men styrken ligger

i det enkle ”hvad nu hvis”spørgsmål.

Et godt eksempel er

novellen ’A Sound of Thunder’,

hvor storvildtjægere

fra fremtiden rejser tilbage

i tiden for at nedlægge en

Tyrannosaurus Rex, men med

et helt tilfældigt skridt uden

for den fastlagte rute slår

den ene en sommerfugl ihjel

– med mærkbare ændringer

i fremtiden til følge. En

historie, der har fået mange

hoveder til at snurre, og som

blandt andet siges at være

den mest genoptrykte novelle

nogensinde.

Ray Bradburys umiddelbart

mest kendte værk er nok

’Fahrenheit 451’ fra 1953, som

Francois Truffaut filmatiserede

i 1966. En fortælling om

”brandmænd” i en nær fremtid,

der i samfundets tjeneste

brænder illegale bøger. Et

passende afsæt til at diskutere

censur og ytringsfrihed,

men i Ray Bradburys egen

tolkning er historien en kritik

af den hjernedøde omgang

med de mange nye medier.

At Ray Bradbury er blevet

hædret med et utal af priser,

heriblandt en stjerne på Hollywoods

Walk of Fame og en

National Medal of the Arts, er

ingen overraskelse. I år fyldte

han 90 – og hans otium synes

ikke umiddelbart forestående.·

Ray Bradbury er født

22. august 1920

Fra starten af november 2010 får Dansk Forfatterforening ny hjemmeside,

og det bliver muligt at debattere og svare på indlæg i hjemmesidens

debatforum. Læs indlæg og giv udtryk for din mening på

www.danskforfatterforening.dk


Farlige tegninger eller tankepoliti?

Thomas Thorhauge er selvlært tegner

og lever af alle mulige former for

tegninger. arbejder også som tegneserietegner

og er formand for Dansk

Tegneserieråd. Følgende er uddrag fra

hans indlæg i politiken 27. august som

reaktion på Karen Hækkerups forslag

om at kriminalisere tegninger af nøgne

børn i forbindelse med en udstilling af

japansk manga på Brandts Klædefabrik.

En polemisk udstilling om

animeret børneporno har

endelig åbnet debatten om

Socialdemokraternes forslag

om et forbud mod tegnet børneporno.

Interesserer man sig

blot en smule for tegneserier,

vil man nikke genkendende til

flere såkaldte ”mediepanikker”

i det tyvende århundrede.

Tegneserier har både i

udlandet og herhjemme været

mål for bekymrede psykiatere

og psykologers forbudstrang:

Tegneserier gør unge mennesker

afstumpede, psykopatiske

og så videre. Film og computerspil

har som bekendt også

været igennem den maskine.

(…)

Du bliver pædofil af at kigge

på nøgne tegneseriefigurer,

ligesom man bliver voldelig af

at se voldelige film, computerspil

og så videre. (…) Det er

ikke en overbevisende præmis.

Selv hvis der forelå entydig,

uangribelig dokumentation for

billedernes skadelige effekt,

åbner forslaget for forbud

mod alle de kulturprodukter,

der skildrer ”farlige” ting som

Så er det snart BogForumtid!

DFF køber et antal billetter til BogForum,

som medlemmer, der måtte ønske det,

kan rekvirere gratis fra sekretariatet. Det

kræves, at man skriver mail til sekretariatet,

at man ønsker billet, og at man selv

afhenter den i sekretariatets åbningstid.

(Dog kan den sendes, hvis man bor langt

væk.)

Som I alle formentlig ved, har bestyrelsen

i år valgt ikke at have stand på BogForum.

I stedet sørger vi for, at Dansk Forfatterforenings

lokaler står åbne i alle Forumdagene,

dvs. fra fredag klokken 10 til

søndag klokken 17.00, så medlemmer kan

komme forbi og slappe lidt af i ørerne og

få en kop kaffe. Der er nem transport fra

Forum med metroen til foreningen.

Fredag d. 12. november er der åbent i

ILLUS. THoMaS THorHaUGE

vold, sex, løgn, bedrag, mobning

og så videre. (…)

Det burde være helt

unødvendigt at understrege,

at seksuelt misbrug af børn

er aldeles uacceptabelt. Affotograferet

børneporno er

dokumentation af et ulovligt,

seksuelt overgreb. En tegning

derimod, hvor hæslig og

afskyvækkende den end forekommer,

er bare en tegning.

foreningen fra klokken 10.00 til 16.00. Her

vil der være impulsoplæsning og spontan-

Rød Sofa.

Lørdag d. 13. november mellem kl. 14.00

og 17.00 er lokalerne reserveret til oversætterworkshop

for DOF-medlemmer.

Lørdag aften d. 13. november kl. 18.00

holder vi fest for alle medlemmer!

Dørene åbnes kl. 18.00

Velkomstdrink

Fantastisk middag kl. 19.00

Gratis øl, vin, vand og det, der hører til

Underholdning efter middagen

Vi slutter af med musik, dans og almindelig

råhygge i gode kollegers selskab, så

længe lager haves.

mening & debat

Der er intet offer.

Karen Hækkerups forslag

vil forbyde fiktion og tegninger

– ideer. Det er med

andre ord retten til at tænke,

diskutere, polemisere og ikke

mindst problematisere, der

står på spil.

Vil alle de, der i fuld alvor

ønsker et tankepoliti indført

i Danmark, venligst række

hånden op? ·

Hele herligheden koster 100,- pr. næse,

og de, der ikke har næser, betaler 100,- pr.

øre.

Tilmelding til sekretariatet senest

d. 2. november af hensyn til madbestilling.

Søndag d. 14. november kl. 10.00 til 13.00

arrangerer S-gruppen og L-gruppen

brunch i foreningens lokaler for de to

gruppers medlemmer. Pris for arrangementet

er 50,- pr. person. Deltagere må

medbringe hver én gæst.

Tilmelding til sekretariatet senest

2. november på danskforfatterforening@

danskforfatterforening.dk.

LISE BIDSTrUp

FORFATTEREN·6·2010 13

ILLUS. UKEnDT


mening & debat

Kæphesten

SAMME BEhAndlinG

SoM FoRFATTERnE, TAK

Musikerne vil ikke tage penge fra forfatterne, de vil bare gerne behandles på lige fod med

forfatterne, når biblioteksafgiften fordeles, lyder det fra ivan Pedersen, formand for DPA.

Vi laver en aktion – vi tager ud

på bibliotekerne og fjerner

alt, som vi har lavet, fylder

det på lastbiler og kører det

væk, og efterlader en seddel på hylden:

’Fjernet af ejeren’.”

Sådan har den rasende fælleskonklusion

lydt ved flere samlinger af ophavsmænd

og udøvende på musikområdet,

når kompensationen for biblioteksudlån

af vores arbejde gennem to årtier har været

emnet for møderne.

Ikke nok med, at ingen aner, hvordan

størrelsen af erstatningen – i al sin symbolske

lidenhed – i en fjern fortid overhovedet

er blevet fastsat. Ikke nok med at

alle rettighedshavere synes, at ordningen

er bureaukratisk, afhængig som den er

af en årlig ansøgning beroende på egen

mangelfuld viden om branchens udgivelser,

og ikke nok med at ordningen, for de

fleste, er svært forståelig i sin fordelingsnøgle

af midlerne, men derudover bliver

vores ordning heller ikke – som biblioteksafgiften

til forfattere regelmæssigt er

blevet – øget over tid.

Vi har i hvert fald over tid ikke været

så dygtige som forfatterne til at kæmpe

os til og fastholde tålelige kompensationsordninger.

Trods kompensationsordningens

lange eksistens, trods den

konstant voksende bestand af musikalier

og dens øgede betydning for bibliotekernes

relevans for borgerne, og trods

rigtigt mange aktioner over for politiske

beslutningstagere, har vi måttet leve med

en nærmest demonstrativ ligegyldighed

fra samme politikere omkring kompensationens

totale mangel på sammenhæng

med værdien af udlånene og den

14 FORFATTEREN·6·2010

generelt voksende udlånstrafik af musik

og anden lydbåret kunst, viden og underholdning.

Oven i alt dette syntes selv

samme politikere heller ikke, at den af os

sandsynliggjorte og veldokumenterede

hjemmekopiering af biblioteksudlånte eksemplarer

af vores frembringelser – trods

2004-lovændringen – frembød noget

problem, som beslutningstagerne kunne

orke at adressere.

”Musikkens ca. fem millioner” udgør

den samlede minimale kompensation

til rettighedshaverne på ”lydsiden” og

fordeles mellem både komponister,

tekstforfattere, sangere, musikere, solister,

arrangører, oplæsere af lydbøger,

’standuppere’, skuespillere og mange

andre rettighedshavere til delelementer

af noget med ”lyd på”. Man kan selv

regne ud, hvor meget (lidt) der bliver til

hver. Det er ikke noget at skrive hjem om,

skulle jeg hilse og sige.

Ligesom forfatterne, som i skrivende

stund får deres desperate situation omkring

legaterne til litteraturens udvikling

behandlet i kronikker og læserbreve overalt

i pressen, så er de ophavsmænd og

udøvere, som jeg her taler på vegne af, i

samme grad truet på eksistensen. Det er

det samme overalt: ”The Winner Takes it

All”, og alt det, man kalder diversitet, det

smalle og vækstlaget, kværkes af spareskruen

i fordelingen af den økonomi, der

er tilbage, når stjernerne har fået deres.

Ligesom vi andre er forfatterne nødt

til at vænne sig til, at årslønnen (ha)

fremadrettet skal skrues sammen af

de mikrobetalinger, der i vores digitale

tidsalder afregnes for spredning af kunst,

viden og underholdning på nettet og

andre steder. Men I har jo længe haft

biblioteksbetalingen som den væsentlige

hovedkilde til manges, især de smalle forfatteres,

overlevelse. De beløb, I forfattere

har opnået for udlånet af jeres værker fra

bibliotekerne, er jer vel undt og ikke mere

end passende for værdien af jeres ydelse

til samfundet. Vi kan ikke se, at forfatternes

betaling har noget at gøre med den

økonomi, vi andre slår på tromme for.

Til gengæld egner de beløb, som I

har forhandlet jer frem til over tid, sig

glimrende som ”lineal”, når vi skal måle

højden af den rent ud sagt latterlige

betaling, som vi, den anden store og voksende

gruppe af rettighedshavere med

vores (lyd) produktion stående på statens

hylder, skal nøjes med i kompensation for

offentligt udlån af vores frembringelser.

Selvfølgelig skæver vi misundeligt til

resultatet af forfatternes langvarige arbejde

med lovgiverne, men det er nu kun

stimulerende for vores egen ambition for

at opnå en bedre betaling for det, som vi

byder ind med i bibliotekernes tilbud til

borgerne.·

Ivan Pedersen er

musiker og formand

for 650 sangskrivere i

Dpa (Danske populære autorer), som er

en forening for komponister og tekstforfattere.

Ivan pedersen er medlem af

KoDas bestyrelse.

BaGGrUnDSFoTo HELLE VIBEKE JEnSEn


debutanten

I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der

følger med den første bog. Mette Hegnhøj Mortensen debuterer med

romanen ’Møgungen’, en billedroman til 8 – 12-årige med illustrationer

af Lars Vegas. Mette Hegnhøj Mortensen er 34 år, mor til fire, uddannet

pædagog og tidligere journalist og tekstforfatter. Hun blev færdig på

Forfatterskolen for Børne- og Ungdomslitteratur i 2010. ’Møgungen’

udkommer på Dansklærerforeningens Forlag d. 22. november.

af anna Bridgwater

– Du skal ikke være bange bange for skoven.

Eller elge elge, siger Helge Helge.

Bange! Som om. Hvem fanden er det, der er bange

bange her?

Hvad handler din bog om?

Den handler om Møgungen,

der er på overlevelsestur i de

svenske skove sammen med læreren

Helge Helge. Det viser sig, at Helge

Helge har taget Møgungen med sig, da

det hele kogte over derhjemme. Undervejs

på turen tænker Møgungen tilbage

på det, der er sket, og får klar besked om

fremtiden: Lillebror, som er hans eneste

faste holdepunkt, skal ikke længere bo

derhjemme. Og så handler bogen også

om en elg og en pilot og Britt Bullshit og

en ildebrand.

Hvorfor skriver du til den

aldersgruppe?

Jeg begyndte på bogen, da jeg gik på

Forfatterskolen for børnelitteratur. Jeg

kendte nogle halvstore børn og ville

gerne skrive en bog til dem. Jeg var fra

starten klar over, at bogen skulle handle

om Møgungen, og at den skulle foregå i

en skov. Derfra skulle jeg så finde historien

og plottet.

Hvad vil du fortælle dine læsere?

Jeg vil vise noget om ”sådan en som

Møgungen”. At han er et menneske, der

klarer sig, selvom han ikke har de bedste

betingelser. At han kæmper. Man

skal ikke nødvendigvis have ondt af

ham. Men man skal lytte til ham. Kigge

godt efter. Og respektere ham. Og hans

liv. I ’Møgungen’ er det tilfældigheder

og den svenske skov, som afgør drengens

videre livsforløb, det er slet ikke

behandlingssystemets intentioner, der

spiller den største rolle.

Hvilken følelse vil du gerne have,

at læserne sidder tilbage med?

En del af min idé var at se, hvad der

ligger i et ord som ”møgunge”. Hvad

er man mere, selvom der er nogle, der

synes, man er en møgunge? Så jeg vil

gerne have, at læserne efterlades med

en følelse af, at man ikke kun er det, de

andre kalder én. Og bogen ender også

med, at vi finder ud af, hvad drengens

rigtige navn er. Det hænger meget sam-

interview

“ Hvad er man mere,

selvom der er nogle, der

synes, man er en møgunge?

... jeg vil gerne have, at læserne

efterlades med en følelse

af, at man ikke kun

er det, de andre kalder én.

men med min tilgang til sproget. Jeg

ville undersøge, hvad der ligger i navne,

og hvad der ligger i ord. Så jeg har også

skrevet bogen for min egen skyld. Det

var sjovt at leve mig ind i det sprog, jegfortælleren

bruger.

Er der noget, du ville lave om

i bogen, hvis du kunne?

Jeg er meget tilfreds, men det er også

en tekst, der har forandret sig meget fra

mit første udkast og til nu. Til det meget

bedre. Hvis du spørger mig igen om et

år, så kan det være, at jeg svarer anderledes.

Men lige nu er jeg meget glad for,

at det er den bog, jeg debuterer med.

Føler du dig som forfatter nu?

Jeg har haft en drøm om at være forfatter

i mange år. Men jeg er for ydmyg til

at kalde mig forfatter. Måske når jeg

udgiver bog nummer to, vil jeg føle mig

som forfatter. Jeg elsker at skrive og ord

og bogstaver og alfabetet, og nu har jeg

sørget for at skabe de rammer, der skal

til, så jeg kan få skrevet mere. ·

FORFATTEREN·6·2010 15


fra foreningen

KURSER

Foredrag: Sporten at stave korrekt

For forfattere og oversættere

14. oktober, kl. 19 - 22

Strandgade 6

Underviser: Kirsten Rask

Kursus 101014

Retstavning kan vi se som en form for sudoku med ord, herunder

-endelser. For mange af os bliver det en sport at få det til at

gå op og at se dybere i systemet bag reglerne. På dette kursus

ser vi først på hvilke grundlæggende retstavningsprincipper

vi har i dansk, og hvilke(t) der er det styrende. Og så borer vi i

nogle af de sjove, lidt krævende spørgsmål, fx ligge/lægge, at/

og, ad/af, et eller to ord, nogen/nogle og endelser: -et/-ede og

andre t-problemer. Kommaet får også lige et par ord med på

vejen. Hvis du kan din sætningslære, kan du også sætte kommaer

– det er dét, hele balladen om vores kommaproblemer

bunder i.

Kirsten Rask, f. 1951, er cand.mag. i dansk og russisk og arbejder

som seniorrådgiver i dansk sprog, fagbogsforfatter og universitetscensor.

Hun har udgivet en lang række bøger om det

danske sprog.

Skriftlig tilmelding senest 22. september 2010 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 22. september 2010.

Ved afbud efter 22. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af

kurset refunderes kursusgebyr.

E-bogen, udgivelsesstrategier og

læring – to dage på Hald Hovedgård

Primært for F-gruppen

24. november kl. 10 – 25. november kl. 13.30

Hald Hovedgård, Viborg

Bliv klogere på alt det, en forfatter kan og skal bruge e-bøger

til: Katy Loffman, digital consultant, The Publishing Training

Centre at Book House, London, fortæller om strategier for e-bøger;

Lene Marie Kjems fra F-styrelsen har et konkret eksempel

på en ibog og præsenterer sin aktuelle ’Temaer fra psykiatriens

historie’, der udelukkende er udgivet digitalt; Lars Qvortrup,

dekan, DPU, Aarhus Universitet taler om fagsprog, sprogbilleder

og billeder i sproget. Derudover fagligt samvær og hygge.

Tilmelding og yderligere oplysninger:

Lene Marie Kjems, lene.marie.kjems@gmail.com

Birgit Knudsen, birgit.k@home1.gvdnet.dk

Kaare Øster, kaos@viauc.dk

Kursusgebyr: Medlemmer af F-gruppen: 0 kr. Ikke-medlemmer: kr. 1700 inkl.

overnatning og mad

No-show gebyr: for alle: kr. 500

Medbring gerne din nyeste udgivelse til vores fælles mini-udstilling.

16 FORFATTEREN·6·2010

Foredrag: Om at skrive dramatik

Foredraget er primært for S-medlemmer.

25. november kl. 18.00-20.00

Strandgade 6

Kursus 101015

Med udgangspunkt i sit eget virke som dramatiker fortæller

Joan Rang Christensen om at skrive dramatik og replikker. Hvad

er en god replik? (Og hvad er en dårlig?) Hvad er en dramatisk

situation? Hvad er en dramatisk karakter? Hvad er en scenetekst?

Og ikke mindst: Hvor meget skal man tage for den?

Joan Rang Christensen, f. 1976, er uddannet dramatiker i 2004.

Hun har siden fået produceret 15 værker på bl.a. Det Kgl. Teater,

Holbæk, Ålborg og Odense Teater, Københavns Musikteater og

DR Radiodrama og har modtaget flere priser (Dansk Blindesamfunds

Radiospilspris 2006 og Årets Reumert, Bedste Musikteaterforestilling

2009).

Skriftlig tilmelding senest 3. november 2010 til kursussekretæren:

kursus@danskforfatterforening.dk

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 3. november 2010.

Ved afbud efter 3. november refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset

refunderes kursusgebyr.

“ Nogle gange synes man, at dramatik er

det eneste rigtige. Og nogle gange synes man,

at det er noget lort.”

DraMaTIKEr Joan ranG CHrISTEnSEn

DANSK

OVERSÆTTERFORBUNDS

ÆRESPRIS 2011

DOF og Kunststyrelsen beder hermed om forslag

til kandidater til Æresprisen. Prisen, der overrækkes

i februar 2011, er på 60.000 kr. og tildeles

”en oversætter, som ved fremragende gengivelse

af et eller flere betydende udenlandske værker har

beriget dansk litteratur”.

Motiverede forslag (navn og cv) skal være

Kunststyrelsen i hænde senest 15. november 2010

og fremsendes til Kunststyrelsens Litteraturcenter,

litteratur@kunst.dk

Prismodtager i 2010 var Susanne Vebel, der blev

hædret for sine fine oversættelser af primært

børne- og ungdomslitteratur.


KALENDER

oktober

1. IU holder international workshop

2. S-debutantarrangement kl. 15

5. Seniorgruppen kl. 15

6.-7. Bestyrelsesseminar

7. Rød Sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

12. DOF Stambordsmøde på

Café Diamanten kl. 20

14. Kursus kl. 19-22,

”Sproglig korrekthed”

21. Rød Sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

27. Bestyrelsesmøde kl. 12

andre arrangementer

Kulturnatten

15. oktober 2010, kl. 18-00,

Strandgade 6

Under Kulturnatten i København

danner Forfatterforeningens

lokaler ramme om

Ord i Mørke, hvor 12 danske

digtere læser korte digte,

kun oplyst af pandelamper.

Se mere på www.kulturnatten.dk

Seniorgruppen:

Hans Anker

Jørgensen

5. oktober kl. 15 - 17

Hans Anker Jørgensen

kalder sig selv “en endnu

levende salmedigter”. Han

vil underholde “med en rystende

klode som underlag”.

Haikugruppen:

Ginko på Amager

24. oktober

Haikugruppen mødes ved

Metrostation Islands Brygge.

Ole Lillelund står for arrangementet.

Tag madpakker

med.

Skriveværksted

for seniorer

28.-29. oktober

Tema: Tro, håb og kærlighed.

november

4. Rød Sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

9. DOF Stambordsmøde på

Café Diamanten kl. 20

13. DOF-workshop kl. 14-17

13. Bogforumsfest

14. Brunch kl. 10

14. Haikugruppen k. 11

17. Seniorgruppen kl. 15

18. Rød Sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

19. F-prisfest

24. Bestyrelsesmøde kl. 15

27. S- gruppen holder julefrokost

Formål: Gennem indlæg og

diskussioner at stimulere

lysten til at blive ved med

at skrive – med fokus på de

muligheder, som livserfaringen

giver.

Ledere: Hanne Bistrup og

Henning Kirk.

Nærmere information om

program, pris mv. sendes

direkte til seniorgruppens

medlemmer.

Reservér dagene nu!

Sted: Tisvilde Højskole

Konference:

Hullet

i hukommelsen

3. november 2010 arrangerer

Dansk Kunstnerråd en

heldagskonference om digitalisering

og tilgængelighed

af kulturarven i samarbejde

med Det kongelige Bibliotek.

Konferencens formål er

at samle de mange interessenter

og indsamle viden,

der kan danne udgangspunkt

for en løsningsorienteret

dialog. Overskriften

”Hullet i hukommelsen”

henviser til den del af kulturarven,

der fysisk forsvinder,

fordi den ikke er digitaliseret

og dermed ikke længere er

tilgængelig.

”Hullet i hukommelsen” er

åben for alle interesserede.

Send en mail til dkr@danskkunstnerraad,

hvis du vil

modtage program.

Stedet er Diamanten, Det

kongelige Bibliotek

Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk

København læser

5. – 11. november 2010

”København læser” er alle

københavneres litteraturfestival

med bøger og

forfattere på alle mulige og

umulige steder i hele byen.

Bag festivalen står Københavns

Biblioteker og en

række samarbejdspartnere

på hovedstadens kulturelle

scene.

Se mere på kbhlaeser.dk

Haikugruppen:

Foredrag om

zenbuddhisme

Den 14. november kl. 13 holder

Denko John Mortensen

fra Egely Kloster foredrag.

Dansk Forfatterforening,

fra foreningen

december

2. Rød Sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

11. Kvindegruppen kl.14

14. DOF Stambordsmøde

på Café Diamanten kl. 20

15. Seniorgruppen kl. 15

16. Rød Sofa kl. 17

– se hjemmesiden for program

Hvor intet andet er anført, er adressen

Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive

offentliggjort på foreningens hjemmeside.

Seniorgruppen:

Ellen Heiberg og

Vagn Steen

17. november, kl. 15 - 17

Ellen Heiberg og Vagn Steen

fortæller glimt fra deres

lange og farverige forfatterskab.

Kvindelige forfattere:

En eftermiddag

med Merete

Pryds Helle

11.december, kl. 14.30

Kvindelige Forfattere i

Dansk Forfatterforening

inviterer Merete Pryds Helle

til at fortælle om, hvad der

optager hende lige nu, om

forfatterskabet, om ’Hej

Menneske’. Gratis for medlemmer,

entre for øvrige.

Alle er velkomne.

Seniorgruppen::

Julefortællinger

15. december, kl. 15 - 17

Seniorgruppens medlemmer

indbydes til at fortælle julehistorier

(maks. 1 A4-side)

for hinanden. Rækkefølge

ud fra tilmeldinger til Hanne

Bistrup (2980 7711).

FORFATTEREN·6·2010 17


fra foreningen

Foredrag:

Anmeldere

klædt af

24. november

Forfatteren Morten Leth Jacobsen,

der også er master

i retorik og formidling, har

undersøgt anmeldelserne af

tre nye skønlitterære bøger.

Kom og hør, hvordan anmelderne

argumenterer, så

du er klædt på til din næste

udgivelse.

Mimeteateret, Vestergade 95B

(inde i gården), Odense C

21. oktober, kl. 17

Adda Djørup, som bl.a. har

skrevet romanen ’Den mindste

modstand’, 2009, er

gæst i den røde sofa. Flemming

Flyvholm interviewer,

og Niels Holm-Svendsen er

vært.

25. oktober

Jyllands Forfattere står

bag forfattersamtaler med

overskriften Den Blå Sofa.

25. oktober taler Marianne

Jørgensen og Tine Enger

sammen om deres forfatterskaber.

Omdrejningspunktet

er en egns og dens menneskers

særegenhed.

Se tidspunkt og sted på www.jyllandsforfattere.dk

8. november

Leif Hjernøe og Erik Kock

sætter sig i Den Blå Sofa og

taler om essays og deres

forfatterskaber. Derefter er

der åbent hus, arrangementer

og fest!

Se tidspunkt og sted på www.jyllandsforfattere.dk

18 FORFATTEREN·6·2010

ILLUS. BoDIL MoLICH

ILLUS. raGnHILD BaCH øLGaarD

LEGATER

Residency-

ophold i

udlandet

ANSØGNINGSFRIST

15. oktober

Statens Kunstråd giver

støtte til danske kunstneres

og kunstformidleres ophold

på udenlandske residencies.

Danske professionelle

kunstnere, kunstnergrupper

og kunstformidlere, der har

opnået deltagelse på et

professionelt residency-program

i udlandet, kan søge

Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Forfatter-

centrum

ANSØGNINGSFRIST

1. november til arrangementer

i december

Støtte til forfatterhonorar

ved oplæsningsarrangementer.

Kan søges af alle,

der arrangerer oplæsningsarrangementer

i Danmark

med forfattere, der har et

solidt forfatterskab bag sig.

Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Prøve-

oversættelser

ANSØGNINGSFRIST

Løbende

Tilskud til kortere oversættelser

for oversættere, forlag

og udenlandske teatre.

Formålet med puljen er

at fremme udbredelsen af

dansk litteratur og dramatik

i udlandet. Puljen kan søges

af oversættere, der oversætter

fra dansk, udenlandske

forlag og teatre, der

vil opføre dansk dramatik

i udlandet. Prøveoversættelsespuljen

yder støtte til

oversættelse af dansk litteratur

i uddrag samt til fuld

oversættelse af dramatik.

Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Litteratur- og

person-

udvekslings-

puljen

ANSØGNINGSFRIST

Løbende

Danske og udenlandske

forfattere, danske og udenlandske

institutioner samt

udenlandske oversættere

kan søge støtte til forfatteres

rejse- og hoteludgifter.

Det er en forudsætning, at

deltageren er inviteret af

arrangøren forud for ansøgningen.

Det er et krav, at ansøgeren

har udgivet mindst

to værker som eneforfatter

inden for Litteraturudvalgets

støtteområde.

Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Legatboliger i

Europas storbyer

ANSØGNINGSFRIST

1. november

Søg legatbolig i Rom, Skt.

Petersborg, New York,

Berlin, Paris, London: Store

velindrettede boliger for

2-6 mdr., 5.000 kr./md. m.

plads til ledsager.

Se mere på www.bgfonden.dk

Fribypulje

– aktiviteter

ANSØGNINGSFRIST

15. november

Kommuner kan søge støtte

til en fribyforfatters aktiviteter.

Formålet med puljen

er at støtte fribyforfatteres

aktiviteter, fx kulturelle arrangementer

med fokus på

fribyforfatteren, at støtte

fribyforfatteres udgivelser

og at støtte aktiviteter, der

gør fribyforfattere og fribyordningen

synlig.

Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud

Forfatterbolig

på Fanø

ANSØGNINGSFRIST

1. december

Julius Bomholts Hus

“Digterhjemmet”, Sønderho,

Fanø, er indrettet

som fribolig for en nordisk

forfatter. Pr. 18. maj 2011

og et år frem er friboligen

ledig. Tildelingen sker

normalt for en periode af

3 måneder med mulighed

for forlængelse. Det må af

ansøgningen fremgå, hvilke

perioder man ønsker huset.

Man må selv betale for

forbrug og rengøring samt

være ansvarlig for husets

inventar. Esbjerg Kommune

leverer gratis brænde.

Der er adgang til internet

i huset. I forbindelse med

opholdet i Digterhjemmet

ser bestyrelsen gerne, at

der etableres et samarbejde

mellem forfatteren og Esbjerg

Kommunes Biblioteker

om kulturelle aktiviteter.

Flere oplysninger hos Anni

Møbjerg, tlf. 7616 1910 eller

amoe@esbjergkommune.

dk.

Ansøgning stiles til Bestyrelsen for

Julius Bomholts Hus, Esbjerg Kommunes

Biblioteker, Nørregade 19,

6700 Esbjerg.


LEGATER fra

Autorkontoen

til forfattere,

oversættere og

illustratorer

Autorkontoen kan bevilge

støtte til forfattere, oversættere

og illustratorer, hovedsageligt i

form af arbejds- og rejselegater.

Der kan tillige gives støtte til

andre aktiviteter, der fremmer

forfatternes, oversætternes,

illustratorernes og litteraturens

samfundsmæssige betydning,

fx oplæsningsarrangementer

og konferencer. Der gives ikke

støtte til oversættelse af egne

værker, udgivelse af egne værker,

forlagsvirksomhed eller til

anskaffelse af edb- eller andet

udstyr.

Støtte fra Autorkontoens båndmidler

kan gives til forfattere,

oversættere og illustratorer, der

opfylder et krav om væsentlig

og nyskabende indsats. I

særlige tilfælde kan der gives

støtte til andre projekter og formål

af almen kulturel karakter.

Midlerne kommer fra de Copy-

Dan-foreninger, hvorfra der ikke

sker individuel fordeling.

Både for støtte fra Autorkontoen

og Autorkontoens båndmidler

gælder det, at projektet ikke

må være afsluttet inden marts

2011.

Endvidere gøres opmærksom

på, at ansøgere, som har modtaget

mere end 10.000 kr. ved

sidste ansøgningsrunde, ikke er

berettiget til at modtage støtte

igen.

Dette opslag kan ikke danne

baggrund for udfærdigelse af

en ansøgning. Ansøgningen

skal opfylde kravene, der er

beskrevet i legatopslaget, som

kan ses på

www.danskforfatterforening.dk

(Legatmidler, Autorkontoen)

eller http://danskforfatterforening.dk/content/view/95/116/

hvor også det påkrævede

ansøgningsskema findes.

Ansøgningsfristen er onsdag

den 10. november 2010 kl. 12.00

Oplysning om tildeling kan tidligst

forventes primo marts 2011

NYE MEDLEMMER

Martin Krogh Andersen S

Kertinge Bygade 51

5300 Kerteminde

Tlf.: 28559907

e-mail: martinkroghandersen@hotmail.com

Seneste værk: ’arsenalet’,

Gyldendal 2008

Britta Johanson F

Frederikssundsvej 154B,

2.tv.

2700 Brønshøj

Tlf.: 38608091

e-mail: firben@mail.tele.dk

Seneste værk: ’Vinterbilleder’,

Dafolo 2008

Mette Hegnhøj Mortensen

BU

nymarksvej 20L

8320 Mårslet

Tlf.: 86761997

e-mail: mettem@me.com

Lona Andersen BU

Sønderengen 67

2870 Dyssegård

Tlf.: 35855850

e-mail: LonaMorten@

email.com

Ruth Sillemann DOF

Borgergade 32, 2.tv.

1300 København K

Tlf.: 31232963

e-mail: rsillemann@gmail.

com

Seneste oversatte værk:

’Lær at tegne robotter’,

Flachs Forlag 2006

Dorte Sofie Mørk Emus BU

Vejs Ende 1

3450 allerød

Tlf.: 31959089

e-mail: dorte.sofie@

emus.dk

Seneste værk: ’Fyr den af’,

Dansklærerforeningen 2010

Lars Steen Larsen F

Hobrogade 15, 4.tv.

2100 København ø

Tlf.: 35263554

e-mail: llsteen@mail.dk

web: www.lslarsen.dk

Seneste værk: ’Western

Esoterism: Ultimate Sacred

postulates and ritual

Fields’, Lund Studies in

History of religion Volume

25 2008

Martin Aitken DOF

Tystrupvej 6

4250 Fuglebjerg

Tlf.: 29640748

e-mail: thezoo@mail.dk

Seneste oversatte værk:

’arken’, Lindhardt og

ringhof 2010

Grethe Rolle F

Gl. Toftegaardsvej 65

9440 aabybro

Tlf.: 21757577

e-mail: gretherolle@

mail.dk

Seneste værk: ’De gav liv til

Blokhus’, Forlaget Blokhus

2010

Torben Poulsen BU, S

Forchhammersvej 26, 2.th.

1920 Frederiksberg C

Tlf.: 24614510

e-mail: topoulsen@gmail.

com

Seneste værk: ’Siwan och

Josie’, Författerhuset 2008.

Rita Nygaard BU, Ill.

Mesterstien 5, st. th.

2400 København nV.

Tlf.: 30622462

e-mail: rita_nygaard@

hotmail.com

Web: www.ritanygaard.dk

Seneste illustrerede værk:

’Saleh’, Her & nu 2006

Rebecca Bach-Lauritsen BU

Hovedgaden 53

4050 Skibby

Tlf.: 22642410

e-mail: rebeksen@gmail.

com

Mette Vedsø BU

Kollegiehaven 5

2920 Charlottenlund

Tlf.: 21629499

e-mail: mette.vedso@

gmail.com

Steen Sohn DOF

e-mail: stsohn@post3.

tele.dk

Seneste oversatte værk:

’Hollændergraven’, Sohn

2010

David Hosseini F

Weysesvej 5

7400 Herning

Tlf.: 97215854

e-mail: irodan@mail.tele.dk

Seneste værk: ’Hjemmelavet

pizza’, Irodanum 2010

FORFATTEREN

Forfatteren

ISSn 0105-0753

nr.6-2010, 69. årgang

Udgives af Dansk Forfatterforening

ansvarshavende: Lotte Garbers

redaktør: anna Bridgwater

Tlf. 21430811

anna@bridgwater.dk

redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna

Grue (S), Inge-Helene Fly (S), Karen Marie Sokkelund (DoF),

Ellen Boen (DoF Supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen

(BU), niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne

Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), rené rasmussen (L),

Merlin p. Mann (BU), Sara Strand (web-redaktør)

Grafisk design: salomet grafik

Forsideillustration: pernelle Laulund

Tryk: pE-offset

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.

Deadline til dette nummer var 20. september 2010.

Udgivelsesdato 8. oktober 2010.

Materiale til næste nummer, som udkommer 12. november

2010, skal være redaktionen i hænde senest 20.oktober

2010.

Forfatteren udkommer otte gange om året.

abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening,

pris 450 kr.

DEaDLInES

07 Udgivelse 12. november 2010

Deadline 20. oktober 2010

08 Udgivelse 17. december

Deadline 24. november 2010

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 København K

Tlf. 32955100

Fax 32540115

Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

www.danskforfatterforening.dk

Formand: Lotte Garbers

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale.

formand@danskforfatterforening.dk

Tlf. 29272213

advokat: nanna Hummelmose

nh@danskforfatterforening.dk

Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15

Juridisk konsulent: Tomas Horneman

th@danskforfatterforening.dk

Kontortid: ons 10-12 og 13-15

Bogholderi: Knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

Medlemsadministration m.m.:

nena Wiinstedt, Emilie andersen, Maria ranjani Hughes

Kommunikationskonsulent og webredaktør: Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

Kursussekretær: Mai Misfeldt

Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

fra foreningen

Bestyrelsen

Lotte Garbers (fmd.), Ellen Boen

(næstfmd.), Flemming Madsen

poulsen (kasserer), Sally

altschuler, Egon Clausen, Lise

Bostrup, Lise Bidstrup, Morten

Visby, Camilla Stockmar, Jo

Hermann og Karsten Bjarnholt.

Suppleanter: narcisa Vucina og

ole Strandgaard

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jo Hermann (fmd.), jh@

artigeorddk, 28553895. Sanne

Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla

Stockmarr, Cecilie rosdahl, Henriette

rostrup, anne Hjælmsø.

Suppleant: Inge-Helene Fly

BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.),

lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre

Bluitgen, Erik Christiansen,

Henrik nilaus, Birde poulsen,

Merlin p. Mann, Bodil Molich, annette

Herzog, niels Henningsen.

Suppleanter: Brian Christensen,

anette Ellegård.

L-gruppen (lyrik)

Karsten Bjarnholt (fmd.),

kbjarnholt@vip.cybercity.dk,

Cindy Lynn Brown (næstfmd.),

Erik Trigger, Lonni Krause, ole

Bundgaard. Suppleanter: Bo

Lille, Brian pedersen ørnbøl,

narcisa Vucina, pia Valentin

Lorentzen, rené rasmussen.

F-gruppen (faglitteratur)

www.faglitteratur.dk

Egon Clausen (fmd.) 39680002,

niels Holm Svendsen (næstfmd.)

42424146, Frank Egholm

andersen (sekr.), Birgit Knudsen

(kasserer), Lise Bostrup,

Flemming Madsen poulsen,

Kaare øster. Suppleanter: Lene

Marie Kjems, Søren Marquard

Frederiksen

DoF (Dansk oversætterforbund)

www.d-o-f.dk

Ellen Boen (fmd.) 33118781,

Boen@webspeed.dk, Kim

Lembek (næstfmd.), Kirsten

Vesterager (kasserer), Morten

Visby, Jesper Kistorp, Jon

Høyer, Karen Mohr Sokkelund.

Suppleanter: Louise ardenfeldt

ravnild, Marie Kopp

Illustratorgruppen (sektion i

BU-gruppen)

Lars Munck (fmd),

www.illustratorgruppen.dk

Kvindelige forfattere i DF

Birte Kont, 35358611, birtekont@

mail.tele.dk

Seniorgruppen i DFF

Hanne Bistrup (fmd.), 29807711

hanne@bistrup.net, Henning

Kirk (næstfmd), 44485380,

kirk@dadlnet.dk

Haiku-gruppen

Hanne Hansen, 35389531,

h.hanne@webspeed.dk

FORFATTEREN·6·2010 19


eolens bedste

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres.

xxné Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab,

lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet Bodil og Molich, illustrator.

bl.a. forfatter til ’psykoanalyse – et videnskabsteoretisk Har illustreret mange bogforsider,

perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009). billedbøger, bladtegninger m.m.

Debuterede 1987

20 FORFATTEREN·6·2010

Det er lettere at bygge en reol, end det er at kassere

bøger. I hvert fald så længe, man har plads.

Utroligt, hvad man får skramlet sammen gennem årene

af opslagsværker, fagbøger, lyrik og romaner.

Da jeg var ung, læste jeg klassikere og in-litteratur.

Nu læser jeg eventyr.

H.C. Andersen for sprogets skyld. Grimm for gyset.

Tolkien for universet. Murakami, fordi han er underlig.

Jeg kunne nævne mange flere, men passionen ligger

nok hos Lewis Carroll.

For billedernes skyld.

Dels dem, der danner sig i hovedet på mig, dels og lige så

meget de billeder, utallige illustratorer har lavet over tid.

Jeg har p.t. 17 forskellige Alice-udgivelser, og hver og én

giver mig et kick og nye øjne at se med.

En dag får jeg måske vredet armen om på en forlægger,

så jeg får lov at lave min egen version. ·

More magazines by this user
Similar magazines