Cooperative Learning – Lærerstyret undervisning – på ... - Cubion

Cooperative Learning – Lærerstyret undervisning –
på deltagernes præmisser
Af Karsten Juul Olsen, Chefkonsulent og
partner i CUBION
Tilsyneladende er Cooperative Learning ”
(CL) ”paradoksernes holdeplads”.
På den ene side: en stringent tilrettelagt
undervisning, hvor læreren suverænt
bestemmer sammensætningen af grupper,
strukturen i undervisningssituationen samt
den fremadskridende progression i
indlæringen. På den anden side: en
ekstrem stor elevaktivitet 1 , som foregår i et
socialt trygt indlæringsmiljø, der
konsekvent anvender den anerkendende
tilgang som det pædagogiske princip, og
hvor eleverne selv er den vigtigste kilde til
indlæring,
Paradoksalt eller måske blot bemærkelsesværdigt?
Uanset hvad, må man konstatere,
at metoden virker: Både lærere og elever
trives og er glade; indlæringen forbedres
betragteligt sammenlignet med traditionel
klasseundervisning, og frafaldet i
undervisningen minimeres. Og foruden de
pædagogiske landvindinger kan en
uddannelsesinstitution med taksameterordning
også registrere fordelene på den
økonomiske bundlinje. Med CL som en
integreret del af skolens pædagogiske
værktøjskasse vil flere elever sandsynligvis
1 Da CL kan anvendes på alle
uddannelsesniveauer kan der også stå underviser
og studerende – hvor der her i artiklen er brugt
betegnelsen lærer og elev.
gennemføre et helt uddannelsesforløb frem
for at droppe ud af skolen.
Læring gennem samarbejde
En hovedidé i CL er, at den enkelte lærer
bedst gennem et aktivt samarbejde med
andre, og netop dette er hele omdrejningspunktet
i metoden. Eleverne sidder fysisk
placeret i grupper på 4, som læreren sammensætter
ud fra sit kendskab til elevernes
faglige dygtighed og deres evner til at fungere
i en social kontekst med andre. I
gruppen vil der typisk være en meget
dygtig elev, to på mellemniveau og en
enkelt, der har et lavere fagligt niveau; og
når gruppens medlemmer arbejder
sammen parvis, vil de to fra
mellemniveauet altid parres med eleven
over eller under deres eget niveau, så
begge par arbejder relativt homogent.
En lektion starter typisk med, at læreren
beder hver elev om individuelt at forholde
sig til en given problemstilling for derefter
at dele sine refleksioner med sidemanden i
gruppen.
Cooperative Learning | side 1

Næste skridt er, at gruppen på tværs
udveksler viden og deler tvivl og spørgsmål
med hinanden, inden grupperne på
klasseniveau uddyber og perspektiverer
dagens emne over for hinanden – herunder
også retter fokus mod eventuelle
uafklarede spørgsmål mv.
Trygge rammer, der forpligter den
enkelte
CL opererer med adskillige andre indlæringsformer
end denne basisudgave af
gruppearbejdet. For eksempel ”værdilinje”,
hvor eleverne placeres på en linje ud fra
deres konkrete viden og indsigt i et emne
og dernæst sættes sammen i grupper hen
over linjens midtpunkt. Eller
”dobbeltcirkel”, hvor elever med stor viden
stiller sig i indercirklen overfor elever med
mindre viden i ydercirklen - og hvor
udveksling af viden eller diskussion af
synspunkter sker ved, at cirklerne ”roterer”
og sætter eleverne sammen i nye
grupperinger.
Fælles for indlæringsformerne i CL er, at de
skaber et trygt miljø, hvor eleven har lejlighed
til at dele og udbygge sin viden på tomandshånd
uden at føle sig ”udstillet” i
hele klassens påhør. Denne trygge ramme
forpligter samtidig eleverne over for
hinanden. Ingen kan undslå sig fra at være
aktive, og organiseringen af undervisningen
lægger et mildt forventningspres på den
enkelte, fordi man lige om lidt skal ”levere”
til gruppen eller til klassen.
En anden lærerrolle
Overordnet kan man karakterisere CL som
en undervisningsmetode, der fundamentalt
vier den enkelte elev stor opmærksomhed
og positivt bekræfter hans eller hendes
deltagelse gennem den anerkendende
tilgang – samtidig med, at metoden
inddrager hver enkelt i læringsprocessen.
Som elev tænker, taler, skriver og
kommunikerer man i et trygt rum, og man
deler sine erfaringer med kritiske venner.
Denne tilgang virker både socialt og fagligt
befordrende for interaktion og indlæring og
stiller læreren over for andre udfordringer
end de sædvanlige. Det karakteristiske for
lærerrollen i CL er nemlig, at læreren bliver
til ”den omvandrende lærer”. Han eller hun
skal populært sagt ikke sige noget
sammenhængende i mere end 10 minutter
af gangen og være dygtig til både at
sammensætte grupperne og være meget
opmærksom på, hvordan og hvor hurtigt
læringsprocessen foregår i gruppen og for
den enkelte. Belønningen er fagligt
dygtigere og mere motiverede elever, og
derfor oplever de allerfleste lærere CL som
et nyt og spændende indlæringsværktøj,
som de bliver glade for at anvende.
Metoden virker over for alle elever, men
appellerer måske i særlig grad til den
gruppe, der ikke er særligt bogligt orienterede.
Lærerkollegiet trækker på samme
hammel
Hvordan griber en skole udfordringen, hvis
den ønsker at introducere CL i lærerkollegiet?
En vigtig forudsætning for at CL kan
gøre en forskel er, at det samlede
lærerkollegium tager metoden til sig. I
første omgang er det derfor vigtigt at gøre
op med sig selv, at CL ikke blot skal
betragtes som noget nyt og spændende,
som særligt progressive kollegaer da godt
kan få lov at muntre sig med – uden i
øvrigt at ”forstyrre” majoriteten på
lærerværelset.
Forudsætningen for en succesfuld implementering
er, at hele lærerkollegiet
involverer sig i et udviklingsforløb, der
sætter sig varige spor i skolens
læringsstrategi og gensidigt inspirerer og
”løfter” lærerne til en bedre performance,
som både eleverne og de selv har stort
udbytte af. Forhåbentlig er netop den
udfordring så spændende, at mange
undervisere vil have både mod og lyst til at
kaste sig ud i den.
Cooperative Learning| Side 2