Venneforeningens blad juni 2010 - Peder Skrams Venner

Nr. 2 

juni 

2010 

13. årgang 

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 1

Venneforeningen’s blad 

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner: 

www.pederskramsvenner.dk 

Email: info@pederskramsvenner.dk 

Bestyrelse: 

Formand: 

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard 

Sørensen 

Tlf. 49 14 15 39 

Email: formand@pederskramsvenner.dk 

Bestyrelsesmedlemmer: 

Peter Lindstrøm 

Tlf. 49 14 73 87 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Jens Møller 

Email: jytte.jens.moeller@gmail.com 

Adam Pomykala Sekretær 

Fregattens adresse: 

Fregatten PEDER SKRAM 

Elefanten 2, Nyholm, 

1439 København K 

www.pederskram.dk 

Email: info@pederskram.dk 

Telefoner: 

Fregatten: 32 57 13 16 

Henvendelse om særarrangementer kan 

ske på email info@pederskram.dk 

Eller på telefon 32 57 13 16, hverdage 

mellem 1000 og 1400. 

Chefredaktør og ansvarshavende: 

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen 

Redaktion: 

Peter Lindstrøm og Jens Møller. 

Grafisk konsulent: Finn Hillmose. 

Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. 

ISSN: 1603-5933 

Kontor: 

Elefanten, Nyholm, 

1439 København K. 

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683280 

Sekretærer: 

Erik Nygaard og Adam Pomykala. 

Email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Næstformand: 

Seniorsergent L. O. Nielsen 

Email: l.o.nielsen@ofir.dk 

Webmail: 00138664@mil.dk 

Tlf. 22 32 60 04 

Kasserer: 

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj 

Tlf. 56 14 02 36 

Email: kasserer@pederskramsvenner.dk 

Suppleanter: 

Kurt Terkelsen 

Email: kurts@mail.tele.dk 

Erik Nygaard Sekretær 

Email: nygaard_66@msn.com 

Radiodivisionen OZ1RDN: 

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk 

Email: 

oz1rdn@pederskramsvenner.dk 

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC 

Email: ozniac@jubii.dk 

2 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010

Redaktionelt Indhold: 

S 

å blev det sommer igen, selv om det i 

skrivende stund (12. MAJ) er regnvejr, 

og ca. 6 grader uden for. 

Samtidig med at dette blad er ”på gaden”, 

starter besøgssæsonen på PEDER SKRAM, 

det bliver en lang sommerperiode helt frem 

til d. 5. SEP, med forhåbentlig rigtigt mange 

besøgene, ikke mindst i forbindelse med Søværnets 

500 års jubilæum d. 10 AUG. 

Du kan læse et udførligt program for jubilæet 

fra side 16. Vi på redaktionen, har også 

arbejdet rigtigt hårdt på bladets næste 

nummer, der udkommer på jubilæumsdagen. 

Vi glæder os meget til at præsentere 

et flot blad på over 100 sider, med en masse 

læseværdige artikler, om Søværnets historie 

gennem 500 år. 

I dette blad har Jens Møller ”gjort det igen”, 

denne gang med en interessant historie om 

krydserkorvetten VALKYRIEN, der i sin lange 

levetid på 35 år deltog i mange historiske 

togter på samtlige de store verdenshave. 

God fornøjelse med bladet. 

På redaktionens vegne 

Peter Lindstrøm. 

49 14 73 87 

Email: 

redaktion@pederskramsvenner.dk 

Blad nr. Deadline Udkommer 

3-2010 OBS! 1. maj 2010 10 august 2010 

4-2010 1. november 2010 december 2010 

1-2011 1. februar 2011 marts 2011 

2-2011 1. maj 2011 juni 2011 

3. Redaktionelt. 

4. Formanden har ordet. 

5. Hilsen fra Fonden. 

6-15. Krydserkorvetten 

VALKYRIEN. 

16-18. Søværnets jubilæum. 

19. ”Faldskærmen”. 

20-21. Bladet ”SØVÆRNET”. 

22-23. Nyt fra teknisk team. 

24. Nyt fra Radiodivisionen. 

25. Fra kontoret. 

26. Åbningstider og priser. 

26. Generalforsamling 2010 

Forsiden: 

I anledning af Hendes Majestæt 

Dronningens fødselsdag 

d. 16 APR var alle flag hejst 

på fregatten. 

Foto: 

www.pederskram-tecteam.dk 


Formanden har ordet 

D 

en 1. juni indledte PEDER SKRAM sommerens åbningsperiode, der som bekendt 

er udvidet til at vare frem til den 5. september. Kustodevagten er nu på plads, 

men det har kostet bestyrelsens kustodekoordinator en del vanskeligheder at skaffe 

den fornødne bemanding. Bestyrelsen efterlyser derfor fortsat flere medlemmer, som 

vil virke som kustoder om bord i PEDER SKRAM i fregattens åbningsperioder. Send en 

mail eller ring og hør nærmere. 

Ved Fondens Repræsentantskabs årlige møde fredag den 23. april noterede bestyrelsens 

formand, kontreadmiral Niels Mejdal, at det samlede besøgstal i 2009 blev 

7.520, det hidtil højeste antal. Der har blandt andet været en stigning i særarrangementer 

og rundvisninger. Mejdal udtrykte sin anerkendelse af ”Teknisk Team”, der 

udover ”Teknisk Leder” består af 10-12 frivillige fra Venneforeningens medlemskreds. 

Holdet har arbejdet særdeles ihærdigt med vedligeholdelsesarbejder og istandsættelse 

af adskillige rum, således at fregatten nu fremtræder i flot stand med flere og flere 

rum åbne for besøgende. Sidste sommer blev O-rummet åbnet. Rummet kan nu vises 

frem med en rimelig realistisk lyd- og lyskulisse. Ved en reception fredag den 21. 

maj åbnedes modelsamlingen i nye og bedre omgivelser på forreste banjedæk. 

Teknisk Team hører gerne fra medlemmer, som vil afse lidt fritid og deltage i det omfattende 

arbejde med at vedligeholde PEDER SKRAM. 

I bestræbelserne på at forbedre formidlingen af fregatten som museumsskib har Fonden 

indkøbt et ”Audioguide”-system, hvor de besøgende får udleveret en audioradio. 

Ved hjælp af stregkoder kan den besøgende aktivere oplysninger på et antal positioner 

om bord. 

Som tidligere omtalt, fejrer Søværnet den 10. august 2010 sit 500 års jubilæum. 

Et omfattende program markerer begivenheden, (se detaljerne på 

www.flaaden500.dk) og her i bladet på side 16. 

Medlemsbladets efterårsudgave udgives omkring jubilæumsdagen som et jubilæumshæfte 

med betydeligt flere sider end normalt (se omtalen på side 17). Med 

hjælp fra et af vore medlemmer, som er professionel layouter, er redaktionen nu 

i færd med at opsætte artiklerne fra et stort antal personer. 

Venneforeningen tilstræber at fastholde eller forøge det nuværende medlemstal 

(ca. 500). Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at anbefale Venneforeningen til 

familie, venner, kollegaer etc. 

Leif Rostgaard Sørensen 

Formand 


Nyt fra Fonden 

Kære venner. 

å er vi i gang med fulde omdrejninger. 2010 skal være året, hvor fregatten 

S får gode besøgstal, god omtale og forsvarlig økonomi. Det er mål, som kræver 

indsats fra os alle. Kustoderne gør deres ved at åbne allerede 1.juni og holde 

åben i alle dagene frem til 5. september. Og så kommer Kulturnatten og 

skolernes efterårsferie. De frivillige gør deres ved året rundt at arbejde med at 

istandsætte og vedligeholde fregatten. Og andre tager deres tørn med guidede 

rundvisninger og særarrangementer. Intet er for stort, og intet er for småt, for i 

fællesskab er vi på vej mod noget holdbart. 

Med åbningen d. 1. juni er vi på on-line med vores dankort-terminal, billetpriserne 

er sat lidt op for første gang i mange år, og jeg håber, at vort ambitiøse 

projekt med audio-guide til de besøgende har overstået børnesygdommene og 

er fuldt operativt. Og så har vi indkøbt nye ”professionelle” radioer, som giver 

sikker kommunikation, hvis noget uventet skulle ske i åbningsperioden. Alene 

disse ting gjorde vort årlige kustodetræf d. 21. maj til en livlig forestilling. 

Og hvordan markedsfører vi så PEDER SKRAM? Sammen med Statens Forsvarshistoriske 

Museum annonceres efter bedste evne om ”Skibene på Holmen” 

(fregatten PEDER SKRAM, ubåden SÆLEN og missilbåden SEHESTED). 

Det koster mange penge, men der er andre muligheder. De mange særarrangementer 

giver mulighed for den direkte mund til øre kommunikation, og heldigvis 

ser vi en stigning i antal og omfang på dette vigtige indtjeningsområde. D. 23. 

april var der stor konkurrence for spejderpatruljer fra hele landet, og PEDER 

SKRAM var en vigtig del i konkurrencen. Gratis ja, men vi får annonce og god 

omtale i deres landsdækkende blad. Og netop disse unge er interessant for fregatten. 

Ugen efter var der udgivelse af bogen om ”Danmarks største Søhelte”. 

Agterdækket var fyldt med VIPs og andet godtfolk. Søværnets Tamburkorps 

underholdt, og Flådens jubilæums-øl kunne præsenteres for første gang. Forsvarets 

Mediecenter og to blade var til stede, og allerede et par dage senere 

var der et flot indslag på forsvarskanalen.dk. Stort og småt – der må arbejdes 

med det hele. Ugen efter – d. 6. maj brugte Nordjyske Stiftstidende fregatten til 

fotoserie og interview med forfatter mv. Leif Davidsen – betaling; god omtale 

og ”faktaboks” i artiklen. 

Og sådan er der heldigvis mange eksempler på, at PEDER SKRAM kan få gratis 

markedsføring. Jo flere vi er, der omtaler fregatten over for venner og familie, 

jo flere besøgende vil vi få. Og selv om sidste år markerede det højeste antal 

besøgende – 7.200 – i registreringens historie, så er der brug for forbedring, 

hvis driftsøkonomien skal være i balance. 

God sommer til alle vennerne. 

Niels Mejdal 


Af Jens Møller 

Krydserkorvetten VALKYRIEN var på 

mange måder et bemærkelsværdigt 

skib i den danske flåde. Da skibet 

blev søsat i 1888 vakte det opmærksomhed 

i alle de største flådenationer. 

Det var bygget efter de mest 

moderne principper for sin tid, og var 

i sin lange levetid på 35 år deltager i 

mange historiske togter på samtlige 

de store verdenshave. 

kibsbetegnelsen krydser blev indført i 

S flådelisterne omkring 1865. Skibstypen 

overtog fregatternes rolle som vagthund og 

spejder for de store flådeeskadre. Indtil 

1884 var krydsere alle forsynet med dampmaskineri 

og fuld sejlrejsning. Under sejlads 

ved hjælp af både skrue og sejl kunne 

disse skibe kommer op på en hastighed af 

ca. 13 – 14knob, og var dermed velegnet til 

indsamling af informationer omkring fjendens 

dispositioner. Efterhånden kom dampdrevne 

linieskibe og senere slagskibe op på 

samme hastigheder og nytænkning måtte 

til. I 1884 kom svaret omkring nytænkning 

fra værftet Armstong i Elswick i England. 

Den chilenske flåde bestilte en helt nyudviklet 

krydser ved navn ESMERALDA. Dette 

skib blev hermed forbillede for alle senere 

nybygninger af krydsere. ESMERALDA var 

på ca. 3.000 tons og kom ved prøverne op 

på den formidable hastighed af 18,3 knob. 

For at opnå denne fart blev skibet bygget 

uden master og rigning. Ligeledes blev 

sidepansret sparet væk, idet moderne artilleri 

var datidens panserstål langt overlegen, 

så derfor blev den eneste beskyttelse et 

hvælvet panserdæk. Disse betydelige 

vægtbesparelser blev brugt til kraftigere 

artilleri, 2 stk. 254mm og 6 stk. 150mm kanoner. 

Desuden kunne man forøge vægten 

af maskineriet således, at man kunne få 

flere kedler og 2 dampmaskiner. 

Tekniske data: 

Krydserkorvet, fra 1909 benævnt som 

krydser. 

Bygget på orlogsværftet 1886 –1890 

Længde: 85,8 meter 

Bredde: 13,2 meter 

Dybgang: 5,5 meter 

Deplacement: 3.020 tons 

Besætning: 309 mand 

Maskineri: 

Damp, 5.300 Hk. 

2 skruer. 

Fart 17,5 knob. 

Aktionsradius 3.900 sømil ved 10 knob. 

Armering : (oprindelig) 

2 stk. 21 cm kanoner 

6 stk. 15 cm kanoner 

4 stk. 57 mm patronkanoner 

8 stk. 37 mm rekylkanoner 

2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 i stævnen) 

1 stk. 38 cm torpedorør (agter) 

2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 midtskibs) 

fjernet i 1913. 

Fra 1915: 

2 stk. 15 cm Kanoner 

6 stk. 75 mm Patronkanoner 

2 stk. 57 mm Patronkanoner 

2 stk. 37 mm Revolverkanoner 

2 stk. 38 cm Torpedorør (2x1) (i stævnen) 

1 stk. 38 cm Torpedorør (agter) 

Desuden: 

4 stk. Linseprojektører, senere udskiftet 

med: 

2 stk. 45 cm Spejlprojektører, og i 1913 

udskiftet med: 

2 stk. 90 cm Projektører. 

2 stk. torpedobåde af 2. kl (nr. 10 og 11) 


den historiske udvikling 

af krigen 1864. 

Under denne krig var 

den danske flåde teknisk 

og kvantitativt 

fulgt særdeles godt 

med udviklingen, og 

efter krigen fortsatte 

man denne politik. I 

de næste mange år 

byggede dansk udenrigspolitik 

på at holde 

Danmark neutralt. 

Dette krævede både 

en stærk hær og en 

stærk flåde, idet man 

som bekendt skal være 

i stand til, at forsvare 

sin neutralitet – 

ellers er den ikke meget 

værd. Således 

overvejede englænderne 

i 1890’rne at 

foretage en landgang 

ved Esbjerg, med 

Krydserkorvetten VALKYRIEN. 

I baggrunden Flådens leje med oplagte orlogsskibe. 

henblik på at ødelægge 

den nyanlagte tyske 

Kieler-kanal. Operationen 

blev opgivet 

fordi man vurderede, 

at det danske forsvar 

var så stærkt, at man 

kunne nedkæmpe den 

Hermed blev ESMERALDA det første skib først invasionsbølge, eller i det mindste for- 

med 2 skruer, hvilket gav den høje topfart. sinke operationen så meget, at tyskerne 

Endelig fik man også vægt til ekstra kulbe- kunne nå at mobilisere sine styrker til forholdninger, 

hvilket gav en betydelig forsvar af kanalen. 

øgelse af aktionsradius. 

Den tekniske udvikling fortsatte med ubøn- 

Italien og Japan bestilte straks lignende hørlig kraft, men den danske flåde blev, 

krydsere hos Armstrong, medens man i som sagt, holdt ganske godt forsynet med 

Tyskland og Østrig kopierede ESMERALDA. nye skibe. I de 20 år fra 1890 til 1910 for- 

Også i Danmark kopierede man dette skib måede man at tilføre flåden de nødvendige 

ved bygningen af krydserkorvetten VALKY- skibe til håndhævelse af neutraliteten og 

RIEN, som dog var noget mindre, men el- beskyttelse af minefelterne. Bygningen af 

lers i alle detaljer en kopi af det engelske panserskibe kulminerede med de 5 skibe, 

skib. 

IVER HVITFELDT, SKJOLD, HERLUF TROL- 

Årsagen til at man i Danmark kastede sig LE, OLFERT FISCHER og PEDER SKRAM. 

over en så stor og kompliceret opgave, at Yderligere 3 krydsere HEKLA, GEJSER og 

bygge et skib som VALKYRIEN, skal ses i HEIMDAL tilgik fra 1892 til 1898. 

 


DYKKEREN umiddelbart efter søsætningen i 

La Spezia den 18. juli 1909. 

De var bygget efter samme principper som 

VALKYRIEN, men var dog væsentlig mindre, 

med et deplacement på ca. 

1.300tons. Torpedoer og miner blev færdigudviklet 

og tilgik i stort tal, idet disse 

våben var særdeles velegnede i danske farvande. 

Torpedobåde fulgte samtidig i en 

lind strøm med bygning af i alt 28 skibe. 

Ved forsvarsordningen af 1909 købte man 

en u-båd DYKKEREN i Italien og bevilligede 

yderligere 6 dansk udviklet u-både af Havmanden-klassen 

til bygning på Orlogsværftet. 

Yderligere bevilligede man bygning af 9 

torpedobåde og indkøb af en større beholdning 

af kabelminer og 48cm torpedoer. Helt 

fremsynet begyndte Marineministeriet i 

1910, 6 år efter Ellehammers flyvning at 

undersøge mulighederne for indkøb af flyvemaskiner. 

I 1912 skænkede den meget 

flyveinteresserede Generalkonsul Ludvigsen 

et fly til marinen. Da alle fartøjer i flåden er 

navngivet, blev dette fly helt traditionelt 

døb GLENTEN. I april 1913 indkøbte Marineministeriet 

to franske 2-sædet Donnet- 

Krydserfregatten FYEN 

Leveque flyvebåde, der fik navnene MAA- 

GEN og TERNEN. 

Med indførelsen af søminer og torpedoer 

fik man også mulighed for effektivt og billigt 

at spærre de danske bælter for gennemsejlads. 

Dette betød udvikling af helt 

nye skibstyper i form af minelæggere, minestrygere 

og torpedobåde. Til trods for 

alle disse moderne ideer og udvikling, troede 

nogen dog stadig på sejlskibene. En af 

disse personer var Marineminister Kommandør 

N. F. Ravn, som i 1880 gennemtrumfede 

bygningen af krydserfregatten 

FYN. Skibet var bygget af stål og med moderne 

maskineri og artilleri, men på grund 

af rigningen var artilleriet opstillet i kassematter 

og kanonporte langs skibssiden, 

hvilket gav store begrænsninger i både 

sideretning og højderetning. Den tunge rigning 

bevirkede, at der kun var vægt til en 

maskine og begrænsede kullagre. Mandskabsmæssigt 

var det også et meget dyrt 

skib, idet det alene til ”sejls rigning” krævede 

en fuldbefaren mandskabsstyrke på 410 

mand. Det var derfor flådens dyreste skib 

at holde i søen og var følgelig ikke ude at 

sejle ret mange gange. Det fungerede herefter 

ret hurtigt kun som kaserneskib, hvilken 

funktion det iøvrigt havde helt frem til 

1962. 

Tegningerne til VALKYRIEN blev kongeligt 

approberet d. 8. august 1885. Tegningerne 

var udført af chefen for Orlogsværftets 

konstruktionskontor F. L. M. Ortmann og 

daværende Premierløjtnant George William 

Hovgaard (han blev senere Professor ved 

Institute of Technology i Massachusetts). 

Den 27. Oktober 1886 blev kølen strakt på 

Orlogsværftet i København, og skibet blev 

søsat 8. September 1888. Efter værftsprøverne 

hejste skibet kommando d. 4. Juni 

1890 og kom straks i eskadre frem til d. 25. 

september. 

Byggematerialet var det nymoderne stål. 

Skibet var som ESMERALDA helt uden sidepanser, 

men havde ligeledes et hvælvet 

panserdæk. Skibet var samtidigt konstrueret 

med den helt nye opfindelse i form af 

en vædderstævn (som dog aldrig fik 

 


Søsætningen af krydseren VALKYRIEN, 

8. september 1888, fra Marsmarken på Nyholm 

i København, til højre i billedet ses Mastekranen 

nogen større indflydelse på søkrigsførelsen). 

Panserdækket strakte sig fra stævn til 

stævn og havde samme tykkelse overalt på 

64mm. Det var konstrueret af 2 stålplader 

af 25,5mm og med en plade på 25mm som 

underlag. Midtskibs lå det 25cm over vandoverfladen 

(fult lastet) og i borde 1,20cm 

under vandlinien. Under maskinrum, 

fyrpladser og magasiner var der dobbeltbund. 

Over panserdækket var skibet inddelt 

i 83 vandtætte rum. 

Skibet var i lighed med ESMERALDA udstyret 

med 2 skruer, hvilket selvfølgelig krævede 

2 maskiner. Disse maskiner, der blev 

bygget hos Burmeister og Wain, bestod af 

2 sæt, liggende, høj – og lavtryks maskiner 

i hvert sit maskinrum, hvilket bevirkede at 

både kedler og dampmaskiner fyldte meget 

i bredden, således at maskinrummene lå i 

forlængelse af hinanden. Årsagen til, at 

man valgte liggende maskiner, var den ringe 

dybgang på 5,5 meter, som var et krav 

for at skibet kunne operere i de indre danske 

farvande. Der var 6 lave kedler med 

hver 2 fyrpladser, ligeledes i forlængelse af 

hinanden på grund af bredden. Angivelsen 

af maskinkraften og farten på forceringsprøverne 

varierer, uvist af hvilken grund, i 

logbøgerne med 2 værdisæt på henholdsvis 

4.500 IHK og 16,5Knob og 5.300 IHK 

og 17,5Knob. Det er dog den sidste værdi 

der altid opgives i flådelisterne, så det er 

formodentlig den rigtige. Byggeprisen var 

3.391.500Kr. 

Bevæbningen var moderne og som samtiden 

krævede meget omfattende. Hovedarmeringen 

bestod af 2 stk. 21cm L/35 kanoner 

og 6 stk. 15cm L/35. Sekundær armeringen 

bestod af 4 stk. 57mm kanoner og 8 

stk. 37mm revolverkanoner (ammunitionen 

var anbragt i et magasin med 8 skud), 2 

stk. 8mm Mitrailleuser (den franske betegnelse 

for maskingeværer som blev brugt på 

den tid) og endelig 5 stk. 38cm torpedoer 

fordelt på 2 stævnapparater og 2 dobbelte 

torpedokanoner (igen datidens betegnelse 

for torpedorør) anbragt midtskibs i hver 

side. Desuden 4 stk. linse projektører. De 

21cm kanoner var anbragt for og agter i 

diametral-planet og de 15cm kanoner var 

anbragt i reder langs siden. Skudhastigheden 

var for de 21cm 1 skud hvert 3. minut 

og for de 15cm 1 skud i minuttet. Rækkevidden 

for de 21cm var 8.700m og for de 

15cm 8.000m. Ammunitionsophejsningen 

fra magasinerne skete gennem 6 stålrør – 

3 for og 3 agter – med en pansertykkelse 

på 32mm. Skibet var ligeledes udstyret 

med et pansret kommandotårn i den bagerste 

del af den åbne bro. Pansertykkelsen 

var 114mm rent panserstål fra Creusot 

og med en inderhud på 76mm støbt stål. 

Fra kommandotårnet førte et pansret rør 

(76mm) ned under panserdækket, til beskyttelse 

for ledninger og meddelelsesmidler. 

VALKYRIEN var oprindelig udrustet med to 

små 2. Klasses torpedobåde Nr.10 og 11, 

der var bygget hos Thornycroft i 1888. De 

var på 17tons og løb 15,5knob. Dette arrangement 

var meget pladskrævende og 

var ikke specielt vellykket og ophørte efter 

1893. I stedet medførte man to mindre 

dampbarkasser. Trådløs telegraf blev installeret 

i 1903, med en spinkel ”Gniststang” 

på fortoppen. Denne udrustning 

blev senere udbygget med høje ”Radiostænger” 

med radio-ræer og fire antennetråde. 

Ved Midelhavstogtet i 1913 lykkedes 

det med denne udrustning, en nat i 

Adriaterhavet at opnå forbindelse med radiostationen 

på Orlogsværftet i København 

– en på det tidspunkt opsigtsvækkende 

 


egivenhed. Som skoleskib i 1915 blev skibet 

udstyret med Bramræerne fra INGOLF, 

komplet med trædetorve og sejl og vanter, 

således at eleverne kunne få en undervisning 

i sejls rejsning som sig ”hør og bør” 

for en rigtig sømand. Kadetofficeren var 

meget hurtig til at genopdage de gamle 

stroppeture med at jage kadetterne op i 

masten 5-10 gange. Til brug for værnepligtige 

og befalingsmænd bibeholdt man de 

oprindelige lejdere på bagsiden af masten. 

Farven på skibet vekslede meget igennem 

tiden. Oprindelig var skibet med sort skrog 

og gul overbygning. På togt til troperne var 

det som regel hvidmalet, og i de sidste år 

almindelig marinegrå farve. 

VALKYRIEN fulgte dermed opskriften fra 

Armstong til punkt og prikke, og var derfor 

lige som ESMERALDA, i stand til at undvige 

alle større krigsskibe, og kunne til gengæld 

klare sig over for mindre skibe – altså en 

rigtig og moderne krydser. Som de andre 

panserdæk krydsere blev VALKYRIEN ret 

hurtigt forældet, idet der ca. 10 år efter 

blev uviklet mere modstandsdygtig panserstål, 

samt nyt hurtigt skydende artilleri med 

mere slagkraftige pansergranater. Først i 

1913 blev VALKYRIENS artilleri opdateret. 

De 2 21cm kanoner blev erstattet af 2 nye 

hurtigskydende 15cm kanoner fra Bofors 

(det var i øvrigt reservekanonerne fra panserskibet 

PEDER SKRAM). De gamle 15cm 

kanoner i siderederne blev ligeledes udskiftet 

med moderne 75mm hurtigskydende 

kanoner, med enhedsammunition. Igen i 

1915 skete der nogle ændringer i forbindelse 

med, at skibet udgik af Sikringsstyrken 

og primært gjorde tjeneste resten af krigen 

som øvelsesskib for Kadetskolen og Konstabelskolen. 

Både den danske hær og flåde var således, 

i forbindelse med Forsvarsordningen af 

1909 særdeles veludrustet ved krigsudbruddet 

i 1914, og det lykkedes derfor at 

holde Danmark ude af denne kæmpe konflikt 

og katastrofe. 

VALKYRIEN var nok et af de skibe i den 

danske flåde som kom mest omkring i verdenen, 

ikke blot på grund af sin lange kar- 

Panserskibet IVER HVITFELDT 

1887 - 1919 

riere på 35 år, men også fordi skibet var 

særdeles egnet til repræsentation. Det blev 

derfor flittigt brugt. Efter værftprøverne i 

1890 gik de næste 3 år med øvelser i danske 

farvande. Herefter gik det stærkt med 

togterne. 4. Juni til 25. September 1893 

eskorterede den kongeskibet DANNEBROG 

(den gamle hjuldamper 1880-1930) til England 

med kongefamilien der skulle til bryllup 

for Hertugen af York. Var i forlængelse 

heraf på togt til Madeira. Indgik i 1896 i 

eskadre sammen med panserskibet IVER 

HVITFELDT i forbindelse med prins Carls 

giftemål med prinsesse Maud. Var herefter 

udrustet de efterfølgende somre for øvelser 

i hjemlige farvande. 

12. oktober 1899 – 31. Juli 1900 var skibet 

på det berømte togt til østen for, at vise 

det danske flag med prins Valdemar som 

chef (søn af Chr. 9, gift m. Dronning Louise 

og med sønnerne Aage, Axel, Erik, Viggo 

og datteren Magrethe). Dengang kunne 

man bruge flådens skibe til promovering af 

private handels-projekter. Bl.a Det Store 

Nordiske Telegraf-Selskab og det af H.N. 

Andersen nystiftede selskab Østasiatisk 

Kompani, ØK var ivrige partnere i togtet. 

Afgang København 12. oktober 1899 med 

stop i Plymouth, Algier, Malta, Kreta, og 

ankomst Port Said 14. november. 21. November 

videre via Aden, Colombo, Singapore. 

Juleaften i Singapore fik hver mand 

ombord et indrammet tryk af Prinsesse Maries 

gouache (vandfarve tegning) af VALKY- 

RIEN i hvid silhuet, under en ridende valkyrie 

med skjold og lanse (se næste side). 

Ankomst i Bangkok 29. December, hvor 

 


Portræt af Marius Emil Andersen. Gast 

om bord på krydserkorvetten VALKYRIEN 

på togtet til Dansk Vestindien i 1901- 

1902. 

kanulykke på øen Martinique. D. 8.maj 

den lå i Menamflodens munding til 10. Ja- 1901 gik vulkanen Mont Pélé uden for byen 

nuar 1900. Prinsen besøgte her i Bankok, Sct. Pierres i udbrud. De efterfølgende 

Kong Chulalongkorn af Siam. Herefter vide- jordskælv, askeregn og lava dræbte omre 

til Saigon i Fransk Bagindien og Hongkring 30.000 mennesker i byen. VALKYRIkong, 

Foochow (Futchoufu) og Shanghai i EN lå i havn i Sct. Thomas med dampen 

Kina. Ved indsejlingen til Hongkong stillede oppe, fordi man skulle på øvelse næste 

lodsen det berømte spørgsmål på pidgin dag, så skibet kunne sejle med meget kort 

engelsk: ”You come take piece of country”. varsel, således at VALKYRIEN var et af de 

24. januar ankomst til Yokohama og Tokio i første skibe der kom frem til øen for at yde 

Japan. Prins Valdemar var her gæst hos førstehjælp. De sidste timer inden ankom- 

Mikadoen (kejseren af Japan). 24. marts sten til Martinique sejlede skibet i askereg- 

videre til Kobe og Nagasaki og herefter nen, der var så tæt at den gjorde dag til 

hjemrejse via Batavia i Hollandsk Ostindien. nat. Sejladsen måtte det sidste stykke fore- 

Herefter turen tilbage til Middelhavet via gå under langsom fart, idet man sejlede 

Piræus og Gibraltar. Videre via Le Havre gennem tusinder af lig og enorme mæng- 

med ankomst København 31. Juli 1900. der af forkullet tømmer og andre vragrester 

Togtet var en enorm succes ikke blot for 

den danske flåde, men også handelsmæssigt. 

Især fik 2 firmaer cementeret deres 

mangeårige engagementer i østen, ØK i 

Thailand og Store Nord i Kina. 

Fra d. 16. Oktober 1901 til 5. Juni 1902 gik 

turen til Vestindien. Via Falmouth, cadiz og 

Madeira til Sct. Thomas i Dansk Vestindien. 

Her var der besøg på Jamaica, og Haiti. På 

dette togt indlagde VALKYRIEN og dens 

besætning sig hæder for deres resolutte 

optræden i forbindelse med den store vul- VALKYRIEN på St. Thomas red 1902. 


Krydseren GEJSER 1893 - 1932, 

Bemærk torpedorøret i stævnen. 

(episoden er skildret meget dramatisk i jule 

-hæftet ”Dannebrog” fra 1912). Besætningen 

gik øjeblikkelig i gang med at yde førstehjælp, 

men det var en uoverkommelig 

opgave. Først efter ankomst af franske og 

amerikanske flådefartøjer og mange civile 

skibe begyndte man at få blot nogenlunde 

styr på situationen. Hjemkomst via Azorerne 

og Dartmouth til København d. 5. Juli 

1902. Året efter indgik skibet i eskadre med 

krydserne GEISER og HEIMDAL, 8 torpedobåde, 

3 kanonbåde og 6 patruljebåde. 

Fra VALKYRIENS togt 1919. 

Lastning af kul i Leith. "Kullene styrtes". 

Øvelser i hele perioden blev kun afbrudt af 

et besøg i Bergen. 

Hermed var VALKYRIENS æra som egentlig 

krigsskib slut. I næsten 10 år lå den oplagt 

i flådens leje i København. I 1909 ændrede 

man klassifikationen fra krydserkorvet til 

krydser, men det fik ingen praktisk betydning. 

Skibet blev herefter overført til reserven. 

I august 1914 havde man udset VAL- 

KYRIEN til at repræsentere Danmark ved 

den internationale flåderevy ved Panama 

Kanalens åbning i 1914. Som en generalprøve 

udrustede man derfor skibet til et 

togt i Midelhavet 1913-14. D. 1. November 

1913 afgang fra København via Plymouth 

og Cadiz til Algier. Herfra til Malta, Pola og 

Venezia. Videre til Napoli og Villefranche, 

Marseille og Gibraltar. På grund af krigsudsigterne 

opgav man togtet til Panama og 

fra krigsudbrudet i 1914 til maj 1915 henlå 

skibet ved dokøen som kasserne – og skoleskib 

for konstabelelever og maskinkonstabler. 

Fra 10. maj 1915 udrustet som 

skoleskib for ingeniørelever og konstabelelever. 

Skibet tilbragte hele sommeren med 

at sejle rundt om Læsø. På lige datoer 

rundt om øen med solen, og på ulige datoer 

rundt om øen mod solen. I ugevis kunne 

skibet også ligge med ankeret helt i bund i 

Kalø vig for at spare på de dyrbare kul. 

Den 19. August 1915 vågnede den københavnske 

befolkning til lyden af et drama 

der udspillede sig lige uden for byen ved 

Saltholm. I løbet af natten forsøgte 2 engelske 

u-både E-8 og E-13, at snige sig 

igennem Øresund for at komme ind i Østersøen 

for, at angribe tyske skibe. Uheldigvis 

løb u-båden E-13, under kommando af 

Den engelske ubåd E-13 


Den tyske torpedobåd G 132 

te næstkommanderende for u-båden, løjtnant 

Paul Eddis over til det danske vagtskib 

FALSTER der lå på den modsatte side af 

Saltholm. Tyske torpedobåde lå længere ud 

og observerede og alt åndede tilsyneladende 

fred og ro. Man kunne dog observere at 

kanonerne var nu var bemandet på de tyske 

skibe. 

Kl. 09.28 rapporterede chefen for SØUL- 

VEN, at to tyske torpedobåde, G-132 under 

kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, på grund kommando af Leutnant zur See Grev von 

ved den sydøstlige del af Saltholm. Skibet Montgelas sammen med G-134 satte farten 

kunne ikke komme fri ved egen hjælp. op. Der var nu ingen tvivl om at de ville an- 

Grundstødningen skete inden for dansk tergribe. Til trods herfor holdt de danske skibe 

ritorialfarvand. Episoden blev observeret af sig passivt. G-132 affyrede en torpedo, 

det danske vagtskib kanonbåden FALSTER. men den tog bunden og eksploderede tæt 

Kort tid efter udsendte Flådens Overkom- på u-båden. Begge torpedobåde begyndte 

mando følgende forholds-ordre til Defen- nu at beskyde u-båden med maskinkanoner 

sionseskadren: 

og den værgeløse u-båd blev hurtigt skudt 

”Hvis det er en tysk u-båd og andre tyske i brand. Samtidig strømmede giftig gas fra 

fartøjer vil assistere, skal der protesteres, ud i båden og chefen Geoffrey Layton beor- 

men foreløbig ikke anvendes andre midler. drede de overlevende til at forlade skibet. 

Hvis det er en engelsk u-båd, skal det for- De danske skibe foretog sig intet, selvom 

hindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig kanonerne var bemandet. Dette til trods 

den eller angriber den. Først anvendes pro- for, at marinens stabschef tildligere havde 

test, derefter hvis dette ikke respekteres, sendt en ny forholdsordre der direkte gav 

anvendes de til rådighed stående midler”. ordre om at beskytte u-båden og endte 

Denne ordre blev kl. 08.00 samme morgen med: ”om nødvendigt med våbenmagt”. 

bekræftet af chefen for Flådens Overkom- Først efter at nogle engelske søfolk bemando, 

viceadmiral O. Kofoed-Hansen. gyndte at svømme ind mod Saltholm våg- 

Chefen for Defensionseskadren, kontreadnede den danske eskadre op. SØULVEN 

miral Evers beordrede torpedobåden NAR- kappede ankerkæden og sejlede for fuld 

VALEN til stedet, hvor chefen premierløjt- fart imellem tyskerne og u-båden og man 

nant J.A. Thiele fik skabt kontakt til u- fik samtidigt sat en redningsbåd i vandet 

båden. 1. Eskadre bestående af panserski- for at hjælpe de engelske søfolk. Skydninbet 

PEDER SKRAM, krydseren GEJSER og gen ophørte øjeblikkeligt. Ligeledes STØnogle 

torpedobåde lå for anker ved Skovs- REN sejlede imellem og begyndte at samle 

hoved, men blev nu beordret til stedet. overlevende op. De to tyske torpedobåde 

Yderligere 3 torpedobåde SØULVEN, TUM- afbrød angrebet og sejlede sydover for fuld 

LEREN og STØREN kom nu frem til stedet. kraft. VALKYRIEN skiftede kurs mod torpe- 

VALKYRIEN havde dagen før afholdt skydeøvelser 

ved Stevns og lå nu for anker i Køge 

Bugt. Den blev nu beordret til at læggesig 

på vagt ved Drogden for at forhindre 

eventuelle tyske skibe i at angribe. Under 

sejladsen over Køge Bugt kom et par tyske 

jagere i betænkelig nærhed, så nerverne 

kom lidt på højkant. Kl. 08.45 lagde NAR- 

HVALEN sig på siden af u-båden og efter 

aftale med chefen skulle NARHVALEN frag- 

S/S VIDAR 1915 - 1940 

 


dobådene, som satte farten yderligere op 

og forsvandt sydpå. 

15 mand af den engelske besætning omkom 

og de blev senere på dagen bragt ind 

til Holmen. De 14 overlevende søfolk med 

kaptajnløjtnant Layton i spidsen, blev interneret 

og måtte se i øjnene, at de skulle tilbringe 

resten af krigen i Danmark. Layton 

og hans næstkommanderende løjtnant Paul 

Ellis ville det anderledes. De flygtede ganske 

enkelt fra interneringslejren og kom via 

Sverige og Norge tilbage til England. De 15 

kister med de omkomne blev, efter en sørgehøjtidlighed 

bragt ombord på DFDS skibet 

S/S VIDAR og sejlet til England. (se billedet 

forrige side) De øvrige englændere 

blev frigivet da krigen sluttede. Vraget af E- 

13 blev bjærget og bragt ind til holmen. 

Efter krigen blev vraget ophugget efter aftale 

med englænderene. 

Som skoleskib havde VALKYRIEN beholdt 

sin smukke hvide tropemaling. Den blev 

der brug for i efteråret 1915. Den 8. November 

1915 afgik skibet til Dansk Vestindien 

under kommando af kommandør H. 

Konow. Det blev et togt med af en meget 

lang varighed, næsten 2 år, frem til 9. Maj 

1917. Den 230 mand store besætning fik 

en central rolle i sidste akt af den danske 

tropekoloni’s historie. Togtet er særdeles 

godt beskrevet i mange dagbøger og erindringer 

og da fotografiapparater nu var 

mere tilgængelige, blev det også særdeles 

godt dokumenteret. Den danske regering 

havde længe puslet med tanken om at sælge 

øerne til højestbydende, men det blev 

aldrig gennemført. En af de lokale landarbejdere, 

David Hamilton Jackson organiserede 

i 1914 til 1915 de sorte landarbejdere, 

og i 1915 begyndte de at strejke for bedre 

løn og forhold. De panikslagne plantageejere 

sendt telegram til regeringen om, at få 

et krigsskib til øerne for, at dæmpe gemytterne. 

Især på St. Croix var situationen ved 

at udvikle sig i alvorlig retning. 

Først efter overdragelsen af øerne til amerikanerne 

kunne man begynde at tænke på 

at sejle hjemad igen. Efter plantageejernes 

Henri Konow, 1862- 

1939, dansk søofficer, 

viceadmiral, chef for 

flåden 1923-27. Efter 

det såkaldte Påskekup 

imod den radikale regering 

Zahle i april 

1920 udnævntes Konow 

til forsvars- og 

udenrigsminister i det 

kortlivede forretningsministerium 

Liebe. 

Han tilhørte regeringens hårde kerne, der dels 

ikke ønskede at forhandle, 

dels var indstillet på at bruge militær magt, 

hvis det kom til uroligheder. 

mening var det nødvendigt at give de sorte 

”en ordentlig overhaling” samt at man under 

ingen omstændigheder skulle forhandle. 

VALKYRIEN’s besætning kom, under det 

lange ophold, tæt på lokal befolkningen og 

samfundet. De blev ret hurtigt konfronteret 

med, at det ikke var et tropeparadis 

med eksotiske frugter, svajende palmer og 

dansene sorte, som de var havnet i. Besætningen 

begyndte at opfatte og forstå den 

kulturelle kløft imellem befolkningsgrupperne, 

de var havnet midt i. En slags forståelse 

med den sorte landarbejder befolkning 

voksede langsom frem. Dette frembragte 

samtid en større utilfredshed med skibets 

officere, som de mente levede i sus og dus 

med alle deres privilegier. Det lille stykke 

Danmark der lå for anker ud for Charlotte 

Amalie var på sin vis, lige så klassedelt som 

det koloni samfund de var sendt ud til. 

Foruden de interne skærmydsler, tærede 

de uvante klimatiske forhold på helbred og 

tålmodighed. Chefen kommandør Henri Konow 

måtte i januar 1917 meddele marineministeriet, 

at besætningen begyndte at 

gøre et slapt og medtaget indtryk. Det hører 

med i billedet, at meget af det der foregik, 

også var i modstrid med hans egne 

holdninger. Det skulle dog blive meget 

værre for den stakkels mand, for guvernør 

Helweg-Larsen forlod pludseligt sin post da 

salget nærmede sig realiteter. Kommandør 

Henri Konow måtte således også over- 


Fra VALKYRIENS togt 1919. Kadetterne fotograferet 

efter lastning af kul i Leith. Fra venstre: 

Larsen, R. S. Steensen, Arendrup, Topsøe- 

Jensen, skibskatten, H. K. H. (Krp. Frederik) og 

Mads. 

tage posten som guvernør, ad interim, og 

det var ham der ledede overdragelses ceremonien 

da USA d. 31. Marts 1917 overtog 

øerne. Herefter var opgaven løst og den 

31. Marts 1917 kunne VALKYRIEN endelig 

forlade øerne. Den 10. Maj kunne han, efter 

en hurtig rejse over atlanten, endelig 

ved ankomsten til Holmen, slå stop på maskintelegrafen. 

Herefter blev skibet oplagt på Holmen, men 

genrustet for et kadettogt og udlandstogt 

fra d. 14.maj til d. 18. September 1919. 

Det var på dette så kendte togt de 3 prinser 

Frederik, Knud og Valdemar var med. 

Under et ophold i Bordeaux måtte togtet 

afbrydes for at hente sønderjydske og dermed 

tidligere tyske krigsfanger i Alexandria. 

Man måtte stoppe i Gibraltar for at 

laste ekstra køjer, sengetøj og proviant. I 

alt 121 sønderjyder blev blev bragt ombord 

i Alexandria og yderligere 44 i La Valetta på 

Malta. Skibet var nu fyldt til bristepunktet, 

så det var hurtig sejlads hele vejen hjem. 

28. Oktober gik turen igen til Bordeaux for, 

at hente 135 sønderjydske krigsfanger der. 

Den 1. Juni 1921 indgik skibet under Kongeflag 

i en kongedeling sammen med krydseren 

HEIMDAL og inspektionsskibet FYL- 

LA. Rejsen gik til Færøerne, Island og 

Grønland. Det var til denne rejse at rygesalonen 

blev monteret agter. Fra Island gik 

rejsen, for kongefamiliens vedkommende, 

videre med D.F.D.S´s skib S/S ISLAND. De 

tre eskorteskibe VALKYRIEN, HEIMDAL og 

FYLLA fik fri manøvre syd om Island og 

fortsatte herfra til København D. 17. Maj til 

d. 15.september 1923 stod VALKYRIEN ud 

på sit sidste togt som skoleskib for kadetter. 

Efter manøvre i hjemlige farvande gik 

turen via Falmouth til Tenerifa. Tilbage til 

Danmark hvor man afsluttede med skydninger 

ved Tynø og i Køge Bugt. Tilbage i 

København med ankomst 15. September. 

Efter kommandostrygning lå VALKYRIEN 

under Skibsdivisionen til 1. November 

1923. 

Udgået af flådens tal 5. Oktober 1923 derefter 

solgt til ophugning hos Petersen og 

Albeck i Odense. Ophugningen tilendebragt 

foråret 1924. 

Dette var så den lakoniske afslutning, på 

beretningen om det ærefulde, begivenhedsrige 

og lange liv for det gode skib VAL- 

KYRIEN. 

Fotos: Marinens bibliotek og Orlogsmuseet’s 

arkiver. 

Jens Møller 

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 15 

■

Søværnets 500 års jubilæum. 

F 

låden fejrer sit 500-års jubilæum tirsdag 

den 10. august 2010, men i løbet 

af året bliver der mange andre ting at fejre. 

For det første havde Hendes Majestæt 

Dronningen rund fødselsdag den 16. april 

2010. Dernæst fejrer Flådestation Korsør 

50-års jubilæum i maj 2010. Så følger alle 

jubilæumsfestlighederne, som kort beskrives 

i det følgende. Dernæst fejrer flåden 

den 4. oktober 2010, 300-årsdagen for slaget 

i Køge Bugt. Søværnet håber selvfølgelig, 

at disse begivenheder giver anledning 

til, at man markerer eller fejrer dem lokalt. 

Hvorledes markeres flådens jubilæum? 

Mange af detaljerne er selvfølgelig ikke på 

plads endnu. På selve jubilæumsdagen, 

som er tirsdag den 10. august 2010, forventes 

flåden at udføre paradering for Hendes 

Majestæt Dronningen, som vil være om 

bord i kongeskibet DANNEBROG. Det vil 

finde sted i nærheden af København. 

I weekenden forinden - den 7. og 8. august 

2010 – forventes flådens skibe at aflægge 

besøg i deres respektive adoptionshavne 

rundt om i landet. 

Torsdag den 12. august kommer der stort 

flådebesøg i København. Der forventes deltagelse 

af mange udenlandske 

orlogsskibe, og skibene vil blive 

fordelt over mange forskellige 

kajstrækninger i byen. Under 

flådebesøget fra torsdag 

den 12. til mandag den 16. 

august 2010 vil der blive afholdt 

forskellige former for 

koncerter og andre festligheder 

nær skibene. Desuden vil 

der blive arrangeret besøg om 

bord i nogle af dem. 

Chefen for Søværnets Operative 

Kommando vil være vært 

for en flådekonference i København, 

hvor et stort antal 

udenlandske flådechefer vil 

være repræsenteret. I perio- 

den fra august til oktober 2010 planlægges 

havnerundfarter og rundvisninger på de 

historiske områder på Holmen, hvor deltagerne 

også vil kunne følge udviklingen i Københavns 

havn, hvor flåden med sin base 

og sit værft i mange hundrede år var byens 

største arbejdsplads. 

I Frederikshavn arbejder arrangørerne af 

“Tordenskiolddagene” på at få besøg af et 

antal såkaldte “replica-skibe”, det vil sige 

nybyggede efterligninger af sejlskibe fra 

1600-tallet til 1800-tallet. Måske kan besøget 

udvides til andre danske havne, hvis 

økonomien tillader det. 

Jubilæet vil også blive markeret ved udstillinger, 

og i løbet af 2009 og 2010 vil der 

blive udgivet et ret stort antal bøger med 

relation til flåden. Nogle af bøgerne vil beskrive 

flådens historie, men Søværnets 

Operative Kommando har lagt stor vægt på 

også at bruge lejligheden til at informere 

om Søværnets virke i nutiden og i fremtiden. 

Der vil således også komme bøger om 

søværnets dagligdag i danske farvande, på 

Færøerne og i Grønland samt om den mere 

krigsmæssige indsats under fremmede 

himmelstrøg, hvor Søværnets skibe og personel 

deltager internationale operationer. 

Sidst men ikke mindst vil Troels 

Kløvedal producere et antal TVudsendelser, 

hver på en times 

varighed, om flådens historie. 

Temaet er, at Danmark igennem 

historien har været en søfartsnation 

med rige indtægter 

fra havet og fra søhandel, og at 

landet har haft en stærk flåde 

til at beskytte sine vitale interesser. 

De fem udsendelser vil 

blive transmitteret af DR TV 

omkring selve jubilæet, og det 

bliver nogle udsendelser, man 

kan glæde sig til. 

Første udsendelse kommer d. 

10 AUG. 

 


Venneforeningen deltager også. 

I Venneforeningen fejrer vi også Søværnets 

Jubilæum. Vi udgiver et flot og udvidet blad, 

med en masse artikler om Søværnet igennem 

de 500 år der er gået siden d. 10 august 

1510. Bladet vil blive på over 100 sider, 

og vil være ”på gaden” d. 10 august 2010. 

Dette blad vil erstatte det blad der normalt 

udkommer 1. september. Jubilæumshæftet 

tilsendes alle Venneforeningens medlemmer. 

Ekstra eksemplarer kan bestilles via 

internettet, eller købes i PEDER SKRAM’s 

billetkontor. 

I anledning af jubilæet 

Marinehistorisk havnerundfart 

Alle mandage fra d. 7 JUN til d. 30 AUG 

Med afgang fra Nyhavn kl. 1930 

Nærmere oplysninger: 

Www.canaltours.dk 

1. JUN udsender Post Danmark 5 

jubilæumsfrimærker med flådemotiver. 

Mange bogudgivelser i løbet af jubilæumsåret: 

14. JAN ”Grønlandssejlerne”, af Per Herholdt Jensen. Forlaget Nautilus. 

29. JAN ”Admiral Søren Norby”, af Niels H. Kragh-Nielsen. Statens 

Forsvarshistoriske Museum, skrift nr. 10. 

29. APR ”Danmarks største søhelte”, af Thomas Lyngby, Søren Mentz, 

Søren Nørby og Jakob Seerup. Gads Forlag. 

26. MAJ ”Dansk Orlogsheraldik”, af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvars- 

historiske Museum. 

1. JUN ”Dansk Orlogshistorie 1510-2010 ”, af Hans Christian Bjerg. 

Statens Forsvarshistoriske Museum. 

4. JUN Landsdækkende avistillæg ”Danmarks Flåde i 500 år”, udgives af 

Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Danmarks 

Marineforening. 

4. OKT ”Flådens skibe gennem 500 år.”, af Hans Christian Bjerg. Statens 

Forsvarshistoriske Museum. 


Her er programmet for begivenhederne 

omkring Søværnets 500 års jubilæum. 

AUG 2010 Sted Begivenhed. 

5 Det Kongelige Bibliotek Udstilling om Flåden og København 

i 1700-tallet 

7 - 8 Søværnets enheder besøger adoptionsbyer. 

10 

1200 til 1800 

10 

1400 til 1600 

10 

Kl. 1000 

Holmen Søværnstræf. 

Københavns Havn ”Sail - Past” for Hendes Majestæt dronningen. 

Holmens Kirke, København Selskabet ”Tordenskiold - Venner lægger 

krans ved Søheltens statue. 

10 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og 

DFDS Canal Tours, for personel i uniform. 

10 Københavns Havn Reception for inviterede gæster på Kongeskibet 

Dannebrog. 

11 - 14 Københavns Havn Udenlandske enheder ankommer. 

14 København Diverse udflugts og sportsarrangementer 

for besætninger fra sejlende enheder. 

14 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og 

DFDS Canal Tours, for personel i uniform. 

14 

1500 til 1530 

14 

2000 til 0200 

15 

0900 til 1200 

15 

1000 til 1700 

Københavns Havn Søredningsdemonstration ved LYNX 

helikopter. 

Nyholm Fest for Søværnets personel. 

Holmens Kirke, København Kirkemarch og flådegudstjeneset 

Københavns Havn Åbent skib, og udstilling på kajen langs 

danske enheder. 

16 Københavns Havn Udenlandske enheder samt DANEX enheder 

afsejler. 

16 Københavns Havn Søværnets Tamburkorps spiller på kajen. 

3 SEP Orlogsmuseet Udstilling om ”Pirater, fribyttere og kapere i 

danmarkshistorien.” 

18 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010 

■

Af Ulrik Wesche. 

P 

å patrulje med korvetten BELLONA (Chef 

OK Poul Garde) i foråret 1975 manglede 

russerne øjensynligt “noget” udenfor i missilskydefeltet 

ved “Brystvorten“ (Brysterort 

på tysk - Mys Taran på Russisk - nordenden 

af hvad der engang hed Kurland). Skydefeltet 

var aflyst langt ud internationalt farvand 

og vi lå som vanligt nysgerrigt og lurede i 

kanten af samme felt rimeligt tæt på kysten 

(indenfor sørettens regler) for at opfange 

aktivitet uden samtidigt at have for store 

chancer for at få noget i hovedet selv. Der 

var et rend af fly af typerne Mail og May (NATO betegnelse) hydroaeroplaner 

(vandflyvere, eller Søluftfartøjer, henholdsvis propel og jet) og det var ikke os de ledte 

efter… Vi havde for længe siden brudt cover, for vi skulle jo også se noget. Det må have 

været en fredelig patrulje på det tidspunkt for jeg var ikke i O-rummet, men gik brovagt. 

Pludselig så jeg tilfældigt fra styrbord brovinge noget meget stort, hvid og orangefarvet 

lige under skibet et par meter nede i havet. jeg slog straks stop - for det var ikke til propelbrug. 

Vi listede hen til det igen, mens vi prøvede at se ud som om at vi ikke gjorde 

noget særligt. Vi med et entrédræg og derefter et spil hægtede vi fra styrbord sidedæk 

hvad der viste sig at være en faldskærm stor nok til at pakke korvetten ind i. Den halede 

vi stille meget læææænge indtil vi fik fat i ophængningsgrejet, der var af superkvalitet 

rustfrit stål og det der hang ved. Det var meget tungt og var noget 4-5 meters missillignende 

- som man ikke kunne være sikker på var ufarligt. Det baksedes ombord under 

udøvelse af alle kneb til ikke at se for påfaldende ud fra flyverne. “Dimsen = den nemme 

ting” parkeredes under styrbord brovinge op ad en lejder under prusten og stønnen, 

udenfor forvalterens lukaf, idet den var alt for stor til at komme om læ og hvis den havde 

tænkt sig at ryge i luften skulle den jo heller ikke fordæmpes for meget… Hele faldskærmen 

røg om læ efterhånden, som den hånd over hånd kom om bord. Hvad sådan én 

kan holde af vand! Af uransagelige årsager blev vi ikke forstyrret i vor virksomhed - og så 

kunne det jo især være en fælde! Missildimsen tjekkede vi med alt hvad vi havde ombord 

af elektronisk udstyr - for udsendelser af en hver slags - inkl. intendant Ovesens 

transistorradio, der før havde vist sig som meget følsom overfor alt muligt i de højere frekvenser. 

Vi kunne ikke detektere elektroniske udsendelser, mekaniske lyde med stetoskop 

eller noget som helst. Men flyverne fortsatte eftersøgningen og efterhånden udviste 

de megen interesse for vor styrbord side, hvor der jo nu “lå en presenning og flød“. Vi 

rapporterede fangsten hjem til SOK i Århus og blev kort efter kommanderet til København 

med det samme. Vi var på slutningen af patruljen, men vi plejede ellers at liste 

langs med kysten hjem med de store telelinser klar. På Bradbænken stod en lastbil, kraner 

og ”blå briller” klar og i Værløse stod en amerikansk Hercules med varme motorer. 

Tingesten viste sig, som jeg erindrer det, at være andet trin af en telemetrisk missilmåldrone 

til at skyde antiluftmissiler efter, og i familie med de rigtige skarpe missiler. Vi 

fik en del ros for fangsten, idet den var af meget højere teknisk kvalitet end det man var 

vant til at se fra den kant - det kunne vi også godt selv se. Grejet var derfor ukendt i vesten 

på det tidspunkt. 

Hvordan flyene kunne undgå at se den kæmpe “selvlysende” faldskærm i ret fladt vand, 

er mig stadig ubegribeligt… 

”Faldskærmen”. 

Korvetten BELLONA 1957-1981 

(Foto fra orlogsmuseets arkiv) 


■

S 

øværnets personaleblad 

”SØVÆRNET”, som hidtil er udkommet 

som en meget flot tryksag fire 

gange om året, er nu blevet elektronisk. 

Bladet vil nu kun udkomme i en elektronisk 

udgave, (e-magasin) og blad 

nr. 1 - 2010 kom omkring 1 APR. 

Bladets form er ny - med både tekst, 

tv, og radioindslag. 

Det er foreløbig en forsøgsordning som 

skal gælde to udgaver af bladet, og 

man vil så til sommer vurdere om ordningen 

skal være permanent. 

Indholdet i første blad starter med et 

video indslag af chefen for SOK Niels 

Wang hvor han blandt andet kommer 

ind på: 

Flådens 500 års jubilæum 

Forsvarsforliget 

Debatten om isbrydene 

ABSALONs deltagelse i NATOs stående maritime styrke. 

Bladet indeholder blandt andet også en historie med tilknytning til Fregatten 

PEDER SKRAM, hvor viceadmiral Jørgen Bork i tre radioindslag fortæller om 

oplevelser i fregatten: 

’Det var meget tæt på.’ 

Denne sætning bruger 

viceadmiral Jørgen Bork 

mange gange, når han 

fortæller om sin tid som 

chef på PEDER SKRAM 

fra 1975 til 1977. 

Bladet ”SØVÆRNET”. 


Hør admiralen fortælle om: 

HAVNEMANØVRE PÅ HUDSON - FLODEN 

PEDER SKRAM var det første skib i verden af sin størrelse, som 

både kunne sejle på diesel og gasturbiner. Selvom det ikke var 

meningen, at man skulle bruge turbinerne under havnemanøvre, fik 

Jørgen Bork alligevel brugt dem på Hudson-floden under USA’s 200 

års jubilæum. Det blev en havnemanøvre, som amerikanerne og de 

andre nationers flåder sent vil glemme. 

EN FARLIG BUNKRING 

Som andre skibe skulle PEDER SKRAM engang imellem have tanket 

olie, mens skibet lå på havet. Jørgen Bork husker især en episode, 

hvor det nær var gået galt, da et hollandsk forsyningsskib gjorde klar 

til at overføre olie til PEDER SKRAM. 

DEN GANG LONDON BESKØD PEDER SKRAM 

Hør Jørgen Bork fortælle historien om dengang, da det engelske skib 

HMS LONDON sendte en salve af fosformissiler direkte mod PEDER 

SKRAM. Det skete under en øvelse i Den Engelske Kanal. 

Du kan læse (og høre) bladet på internettet ved at bruge denne adresse: 

Www.forsvaret.dk derefter vælger du Søværnet og klikker på billedet 

af bladet i højre side. 


■

Fregattens tekniske team har haft 

en travl vinter. 

P 

å hjemmesiden: www.pederskram-tecteam.dk kan man bl.a. læse følgende: 

Vi havde fået samlet to piskeantenner med forstærkere og al tilbehør. 

Forstærkerne var sat på plads med en lastvognkran, men opsætningen af selve antennerørene 

var en hel anden og mere kompliceret sag. 

Heldigvis var der hjælp at hente fra Københavns Brandvæsen der regelmæssig bruger 

PEDER SKRAM i deres kontinuerte uddannelse af røgdykkere. 

Pionertjenesten havde fået en ny kran/lift. Et teknisk vidunder der passende blev afprøvet 

for første gang under en øvelse på PEDER SKRAM. Man slår en strop omkring en 9 m 

lang antenne, hejser den op i 30 m´s højde og smut - så sidder piskeantennen på plads i 

forstærkeren bag skorstenen på øverste dæk. 

Elementært! Bare man har grejet og folk der kan den slags ting. 

Tak til Pionertjenesten. 

Renovering af vaskeriet. 

Siden midt november har Knud knoklet på med at bringe 

det gamle vaskeri i pæn stand. Tidligere har vi benyttet 

vaskeriet til at opbevare diverse ikke registrerede reservedele, 

men efterhånden som vi har fået bragt orden i 

Central Stores er rummet blevet tømt og vi har kunnet 

begynde at klargøre rummet. 

Knud har vasket og vasket, skåret rustne rør ned og renset 

de rustne skotflader. Nu er han begyndt at male skotter 

og loft og når det er slut skal gulvet lige have en omgang. 

Vi har længe haft to af de gamle vaskemaskiner i rummet, 

men nu er det også lykkedes at få en original centrifuge 

og endnu en vaskemaskine, De to "nye" er nu sat 

ind, da malearbejdet nu er tilendebragt og så er vaskeriet 

næsten færdigt og ser ud næsten som det så da skibet 

strøg kommando. 

Renovering af Artilleri værkstedet: 

Knud gået igang med at gøre værkstedet til et sted vi kan vise 

publikum her i 2010. Der blev båret 30 liter gammel smøreolie 

, samlet op fra dørken, i land. Det var en masse dunke 

med alle type olie i - de blev også båret i land af Knud! Der er 

nu en større oprydning igang, og det skal nok blive godt. 


Status for Maskinrum K (dieselrum) 

Jens m.fl. har i det sidste år ryddet op renset og gjort 

ved i det store Dieselrum. Nu er vi kommet så langt at 

vi har bestilt en ekstern smed til at rette afgangsforholdene 

til. 

Vi har nemlig haft det problem at en syv meter lang 

næsten lodret lejder var den eneste adgangsvej til 

rummet. Det kan vi ikke byde vore gæster og det vil 

være alt for farligt at sende folk op og ned ad en sådan 

lejder. Vores eksterne smed har nu skåret lejderen 

midt over og er ved at bygge en platform i et par 

meters højde hen over hjælpehakkeren. Vi skal så ha- 

ve lavet en ny lejder (det bliver nok resten af det vi har taget af hovedlejderen) der skal 

ende nede mellem styrbord Diesel og hjælpehakkeren. Der bliver ikke helt så meget 

plads som vi kunne ønske, men når vi får fjernet en ventillationsskakt så bliver det, omend 

stadig lidt kompliceret, nemmere at komme op og ned til rummet. Stativer og ophæng 

til platformen er sat op nu mangler vi bare dørkplader, maling og at sætte trappen 

fast. Så kan vi få skåret ventillationsskakten ned og "wupti" så kan dieselrummet i princippet 

ses. 

Om vi når det til 1. juni er lidt for tidligt at sige endnu, men vi håber....... 

Flytning og ny opbygning af modelsamlingen 

Modelbyggerguppen af 1999 har i de sidste 

par år haft deres modeller af flådens skibe 

1960-1990 i scala 1:35 udstillet i den gamle 

SAM central på bådedækket. 

Pladsen er efterhånden blevet for lille og vi 

har derfor besluttet at flytte samlingen til 

bedre forhold på banjerdækket forude om 

styrbord. 

Ebbe Talleruphuus har gennem de sidste par 

måneder opbygget den nye udstilling. 

Resultatet er et imponerende smukt skue 

som skal ses i virkeligheden. 

Skot mod gearrum J hvor platformen 

bygges. 


■

Radiodivisionen melder: 

N 

år dette læses, er sæson 2010 igang. I bladets marts udgave 2010 konkluderede 

jeg, at solcyklus 24 var igang, og dette ville forøge solpletantallet 

med bedre HF radioforhold til følge. I skrivende stund, slutningen af april måned, 

kan det konstateres, at efter et højere solpletantal tidligere på året, er det nu 

igen på 0 (nul), og HF radioforholdene er som følge deraf meget varierende. 

Der pågår for øjeblikket reparation af den automatiske antennetuner, SRM 102A, 

som der har været problemer med i længere tid. 

Der er håb om tilgang af et eller flere PA-trin m.m., men på grund af forsvarets 

økonomiske situation genbruges ældre kommunikationsudstyr i den udstrækning, 

det er muligt, hvorfor tilgangen til museumsformål er minimal. 

Radiostationen ombord i PESK har været igang i slutningen af marts måned og 

igen i april - alt fungerede efter hensigten, undtagen ovennævnte antennetuner, 

der blev afviklet både SSB og CW forbindelser. 

I vagtlisten, der er udsendt, er der nu tre telegrafister, der har valgt faste vagtdage. 

Hermed vil jeg opfordre jer til at kigge i jeres kalendere for at finde de dage, 

I kan tage vagter ombord. Meddel mig datoerne på en af nedennævnte email 

adresser. 

På gensyn ombord. 

Med venlig hilsen 

Kaj Nielsen 

Leder af Radiodivisionen OZ1RDN 

e-mail: oz1rdn@pederskramsvenner.dk 

ozniac@jubii.dk 

å blev det endeligt så godt vejr at 

S det var muligt at få taget toppen 

af den styrbords midskibs antennetuner. 

Fejlen ser ikke ud til at være så 

alvorlig som frygtet. Der er ummidelbart 

2 problemer. 

1. Spolen var kørt ud over det ene endestop 

og derfor brugtes kun ca 1/2 af 

spolen. Denne blev bragt i korrekt position 

og så derefter ud til at virke OK 

igen. 

2. Kondensatoren arbejder meget 

trægt, det kan forhåbentligt klares 

med at smørre tandjul med noget specielt smørremiddel. Dette skal nu indkøbes og så 

skal vi lige have en Fredag med godt vejr, så bliver vores automatiske antennetuner forhåbentlig 

så god som ny. Samtidig blev det konstateret at varmen ikke fungerede ordentligt, 

men det var hurtigt ordnet ved at sætte en ledning på igen. 

Jan www.pederskram-techteam.dk onsdag d. 31 MAR 2010 


Fra sekretærerne og kassereren: 

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende 

nye medlemmer velkommen i Venneforeningen: 

Flemming Slot Nielsen Hellerup. 

Niels Freddy Hermansen Ikast. 

Erling Worm Horsens. 

Kent Leth Randers. 

Frank M. Jensen Hvidovre. 

Anders Berg Mortensen Assens. 

Vi takker nye og gamle medlemmer for deres medlemsindbetaling 

for året 2010. 

Desværre mangler der stadig indbetaling fra enkelte af vores medlemmer, 

de vil i nærmeste fremtid få en rykker. 

Der er dog indgået nogle betalinger, som vi ikke kan registrere på grund af 

manglende medlemsnummer eller navn. 

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at ved evt. indbetaling via netbank 

skal der ved kontooverførsel benyttes: 

Reg.nr.: 9570 og Kontonr.: 06 83 280 

og som info til modtager venligst påfør medlemsnummer, navn og evt. 

adresse (især hvis denne er ny). 

Modtager du en rykker og mener du, at du allerede har betalt, bedes du 

venligst kontakte os, så vi kan få gjort fejlen god igen. 

Med venlig hilsen 

Erik Nygaard, Adam Pomykala og Børge Raasthøj. 

kontor@pederskramsvenner.dk 


Åbningsperiode og priser - 2010 

Åbningstider 

PEDER SKRAM har åbent for besøg 

i perioden 1. juni til d. 5 september, 

samt skolernes efterårsferie 16-24 oktober. 

Alle dage fra klokken 11 til 17. 

Kulturnatten d. 15. oktober er der åbent kl. 1800 til 2400. 

Billetpriser 

Voksen fregatten PEDER SKRAM: 60kr. 

Barn fregatten PEDER SKRAM: 30kr. 

Voksen fællesbillet PEDER SKRAM, 

Missilbåden SEHESTED og U-båden SÆLEN: 90kr. 

Barn fællesbillet PEDER SKRAM, 

Missilbåden SEHESTED og U-båden SÆLEN: 50kr. 

Husk! GENERALFORSAMLING 2010 

Sæt X i kalenderen lørdag den 18 SEP 2010 kl.1100. 

Årets generalforsamling er berammet til en lørdag formiddag 

for at gøre det muligt at deltage også for de medlemmer, 

som ikke bor i Københavns nærområde . 

Tanken er at runde mødet af med en 

fælles frokost (max kr.: 120.- pr. person). 

Bestyrelsen skal hermed erindre om, at eventuelle forslag, som 

ønskes behandlet på generalforsamlingen, i henhold til 

Venneforeningens vedtægter må være bestyrelsen i hænde 

i skriftlig form senest 1 juli 2010. 

En egentlig indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden, 

mødested, tilmelding til spisning etc. vil i overensstemmelse med 

vedtægterne blive udsendt i medlemsbladets næste udgave. 

Venlig hilsen 

Leif Rostgaard Sørensen 

Formand 


Åbningstider i 2010: 

PEDER SKRAM har åbent for besøg 

i perioden 1. juni til d. 5 september, samt skolernes efterårsferie 16-24 oktober. 

Alle dage fra klokken 11 til 17. 

Kulturnatten d. 15. oktober er der åbent kl. 1800 til 2400. 

* Havnebus 

Du kan også benytte: 

DFDS Canal Tours - Grøn/Blå rute: 

Vandbusserne sejler i ring med flg. stoppesteder: 

Nyhavn - Nordatlantisk Brygge - Operaen - Elefanten/Batteriet 

Sixtus - Den Lille Havfrue 

- Søfortet Trekroner - Halvandet - Langelinie - Amaliehaven - 

Havnegade - Nyhavn 

- Christianshavns Torv - Den Sorte Diamant - Islands Brygge - 

Fisketorvet Shoppingcenter/Havnebad 

- Marriott Hotel - Gammel Strand - Havnegade - Nyhavn 

Du kan læse mere her: 

http://www.canaltours.dk/DCT/DA/Waterbus/Green/ 

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 901 eller 902. 

Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hver 20 

min., - stå af ved Holmen Nord, Alm. HT billetter eller klippekort gælder. 

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra 

Vesterport st. og Hovedbanegården. 

(Fregattens telefonnr. i åbningsperioden: 32 57 13 16) 


Returadresse: 

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner 

Elefanten 2, Nyholm, 

1439 København K. 

Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse. 

Model af depotskibet ÆGIR (Modelsamlingen på PEDER SKRAM) 

Redaktion: 

Peter Lindstrøm 

og Jens Møller. 

Tryk: 

Forsvarets 

trykkeri, 

FLS Korsør.

Venneforeningens blad juni 2010 - Peder Skrams Venner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template ?