Venneforeningens blad juni 2010 - Peder Skrams Venner

pederskramsvenner.dk

Venneforeningens blad juni 2010 - Peder Skrams Venner

Nr. 2

juni

2010

13. årgang

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 1


Venneforeningen’s blad

Fregatten PEDER SKRAM’s Venner:

www.pederskramsvenner.dk

Email: info@pederskramsvenner.dk

Bestyrelse:

Formand:

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard

Sørensen

Tlf. 49 14 15 39

Email: formand@pederskramsvenner.dk

Bestyrelsesmedlemmer:

Peter Lindstrøm

Tlf. 49 14 73 87

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Jens Møller

Email: jytte.jens.moeller@gmail.com

Adam Pomykala Sekretær

Fregattens adresse:

Fregatten PEDER SKRAM

Elefanten 2, Nyholm,

1439 København K

www.pederskram.dk

Email: info@pederskram.dk

Telefoner:

Fregatten: 32 57 13 16

Henvendelse om særarrangementer kan

ske på email info@pederskram.dk

Eller på telefon 32 57 13 16, hverdage

mellem 1000 og 1400.

Chefredaktør og ansvarshavende:

Kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen

Redaktion:

Peter Lindstrøm og Jens Møller.

Grafisk konsulent: Finn Hillmose.

Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse.

ISSN: 1603-5933

Kontor:

Elefanten, Nyholm,

1439 København K.

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683280

Sekretærer:

Erik Nygaard og Adam Pomykala.

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Næstformand:

Seniorsergent L. O. Nielsen

Email: l.o.nielsen@ofir.dk

Webmail: 00138664@mil.dk

Tlf. 22 32 60 04

Kasserer:

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj

Tlf. 56 14 02 36

Email: kasserer@pederskramsvenner.dk

Suppleanter:

Kurt Terkelsen

Email: kurts@mail.tele.dk

Erik Nygaard Sekretær

Email: nygaard_66@msn.com

Radiodivisionen OZ1RDN:

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk

Email:

oz1rdn@pederskramsvenner.dk

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC

Email: ozniac@jubii.dk

2 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Redaktionelt Indhold:

S

å blev det sommer igen, selv om det i

skrivende stund (12. MAJ) er regnvejr,

og ca. 6 grader uden for.

Samtidig med at dette blad er ”på gaden”,

starter besøgssæsonen på PEDER SKRAM,

det bliver en lang sommerperiode helt frem

til d. 5. SEP, med forhåbentlig rigtigt mange

besøgene, ikke mindst i forbindelse med Søværnets

500 års jubilæum d. 10 AUG.

Du kan læse et udførligt program for jubilæet

fra side 16. Vi på redaktionen, har også

arbejdet rigtigt hårdt på bladets næste

nummer, der udkommer på jubilæumsdagen.

Vi glæder os meget til at præsentere

et flot blad på over 100 sider, med en masse

læseværdige artikler, om Søværnets historie

gennem 500 år.

I dette blad har Jens Møller ”gjort det igen”,

denne gang med en interessant historie om

krydserkorvetten VALKYRIEN, der i sin lange

levetid på 35 år deltog i mange historiske

togter på samtlige de store verdenshave.

God fornøjelse med bladet.

På redaktionens vegne

Peter Lindstrøm.

49 14 73 87

Email:

redaktion@pederskramsvenner.dk

Blad nr. Deadline Udkommer

3-2010 OBS! 1. maj 2010 10 august 2010

4-2010 1. november 2010 december 2010

1-2011 1. februar 2011 marts 2011

2-2011 1. maj 2011 juni 2011

3. Redaktionelt.

4. Formanden har ordet.

5. Hilsen fra Fonden.

6-15. Krydserkorvetten

VALKYRIEN.

16-18. Søværnets jubilæum.

19. ”Faldskærmen”.

20-21. Bladet ”SØVÆRNET”.

22-23. Nyt fra teknisk team.

24. Nyt fra Radiodivisionen.

25. Fra kontoret.

26. Åbningstider og priser.

26. Generalforsamling 2010

Forsiden:

I anledning af Hendes Majestæt

Dronningens fødselsdag

d. 16 APR var alle flag hejst

på fregatten.

Foto:

www.pederskram-tecteam.dk

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 3


Formanden har ordet

D

en 1. juni indledte PEDER SKRAM sommerens åbningsperiode, der som bekendt

er udvidet til at vare frem til den 5. september. Kustodevagten er nu på plads,

men det har kostet bestyrelsens kustodekoordinator en del vanskeligheder at skaffe

den fornødne bemanding. Bestyrelsen efterlyser derfor fortsat flere medlemmer, som

vil virke som kustoder om bord i PEDER SKRAM i fregattens åbningsperioder. Send en

mail eller ring og hør nærmere.

Ved Fondens Repræsentantskabs årlige møde fredag den 23. april noterede bestyrelsens

formand, kontreadmiral Niels Mejdal, at det samlede besøgstal i 2009 blev

7.520, det hidtil højeste antal. Der har blandt andet været en stigning i særarrangementer

og rundvisninger. Mejdal udtrykte sin anerkendelse af ”Teknisk Team”, der

udover ”Teknisk Leder” består af 10-12 frivillige fra Venneforeningens medlemskreds.

Holdet har arbejdet særdeles ihærdigt med vedligeholdelsesarbejder og istandsættelse

af adskillige rum, således at fregatten nu fremtræder i flot stand med flere og flere

rum åbne for besøgende. Sidste sommer blev O-rummet åbnet. Rummet kan nu vises

frem med en rimelig realistisk lyd- og lyskulisse. Ved en reception fredag den 21.

maj åbnedes modelsamlingen i nye og bedre omgivelser på forreste banjedæk.

Teknisk Team hører gerne fra medlemmer, som vil afse lidt fritid og deltage i det omfattende

arbejde med at vedligeholde PEDER SKRAM.

I bestræbelserne på at forbedre formidlingen af fregatten som museumsskib har Fonden

indkøbt et ”Audioguide”-system, hvor de besøgende får udleveret en audioradio.

Ved hjælp af stregkoder kan den besøgende aktivere oplysninger på et antal positioner

om bord.

Som tidligere omtalt, fejrer Søværnet den 10. august 2010 sit 500 års jubilæum.

Et omfattende program markerer begivenheden, (se detaljerne på

www.flaaden500.dk) og her i bladet på side 16.

Medlemsbladets efterårsudgave udgives omkring jubilæumsdagen som et jubilæumshæfte

med betydeligt flere sider end normalt (se omtalen på side 17). Med

hjælp fra et af vore medlemmer, som er professionel layouter, er redaktionen nu

i færd med at opsætte artiklerne fra et stort antal personer.

Venneforeningen tilstræber at fastholde eller forøge det nuværende medlemstal

(ca. 500). Jeg opfordrer derfor medlemmerne til at anbefale Venneforeningen til

familie, venner, kollegaer etc.

Leif Rostgaard Sørensen

Formand

4 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Nyt fra Fonden

Kære venner.

å er vi i gang med fulde omdrejninger. 2010 skal være året, hvor fregatten

S får gode besøgstal, god omtale og forsvarlig økonomi. Det er mål, som kræver

indsats fra os alle. Kustoderne gør deres ved at åbne allerede 1.juni og holde

åben i alle dagene frem til 5. september. Og så kommer Kulturnatten og

skolernes efterårsferie. De frivillige gør deres ved året rundt at arbejde med at

istandsætte og vedligeholde fregatten. Og andre tager deres tørn med guidede

rundvisninger og særarrangementer. Intet er for stort, og intet er for småt, for i

fællesskab er vi på vej mod noget holdbart.

Med åbningen d. 1. juni er vi på on-line med vores dankort-terminal, billetpriserne

er sat lidt op for første gang i mange år, og jeg håber, at vort ambitiøse

projekt med audio-guide til de besøgende har overstået børnesygdommene og

er fuldt operativt. Og så har vi indkøbt nye ”professionelle” radioer, som giver

sikker kommunikation, hvis noget uventet skulle ske i åbningsperioden. Alene

disse ting gjorde vort årlige kustodetræf d. 21. maj til en livlig forestilling.

Og hvordan markedsfører vi så PEDER SKRAM? Sammen med Statens Forsvarshistoriske

Museum annonceres efter bedste evne om ”Skibene på Holmen”

(fregatten PEDER SKRAM, ubåden SÆLEN og missilbåden SEHESTED).

Det koster mange penge, men der er andre muligheder. De mange særarrangementer

giver mulighed for den direkte mund til øre kommunikation, og heldigvis

ser vi en stigning i antal og omfang på dette vigtige indtjeningsområde. D. 23.

april var der stor konkurrence for spejderpatruljer fra hele landet, og PEDER

SKRAM var en vigtig del i konkurrencen. Gratis ja, men vi får annonce og god

omtale i deres landsdækkende blad. Og netop disse unge er interessant for fregatten.

Ugen efter var der udgivelse af bogen om ”Danmarks største Søhelte”.

Agterdækket var fyldt med VIPs og andet godtfolk. Søværnets Tamburkorps

underholdt, og Flådens jubilæums-øl kunne præsenteres for første gang. Forsvarets

Mediecenter og to blade var til stede, og allerede et par dage senere

var der et flot indslag på forsvarskanalen.dk. Stort og småt – der må arbejdes

med det hele. Ugen efter – d. 6. maj brugte Nordjyske Stiftstidende fregatten til

fotoserie og interview med forfatter mv. Leif Davidsen – betaling; god omtale

og ”faktaboks” i artiklen.

Og sådan er der heldigvis mange eksempler på, at PEDER SKRAM kan få gratis

markedsføring. Jo flere vi er, der omtaler fregatten over for venner og familie,

jo flere besøgende vil vi få. Og selv om sidste år markerede det højeste antal

besøgende – 7.200 – i registreringens historie, så er der brug for forbedring,

hvis driftsøkonomien skal være i balance.

God sommer til alle vennerne.

Niels Mejdal

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 5


Af Jens Møller

Krydserkorvetten VALKYRIEN var på

mange måder et bemærkelsværdigt

skib i den danske flåde. Da skibet

blev søsat i 1888 vakte det opmærksomhed

i alle de største flådenationer.

Det var bygget efter de mest

moderne principper for sin tid, og var

i sin lange levetid på 35 år deltager i

mange historiske togter på samtlige

de store verdenshave.

kibsbetegnelsen krydser blev indført i

S flådelisterne omkring 1865. Skibstypen

overtog fregatternes rolle som vagthund og

spejder for de store flådeeskadre. Indtil

1884 var krydsere alle forsynet med dampmaskineri

og fuld sejlrejsning. Under sejlads

ved hjælp af både skrue og sejl kunne

disse skibe kommer op på en hastighed af

ca. 13 – 14knob, og var dermed velegnet til

indsamling af informationer omkring fjendens

dispositioner. Efterhånden kom dampdrevne

linieskibe og senere slagskibe op på

samme hastigheder og nytænkning måtte

til. I 1884 kom svaret omkring nytænkning

fra værftet Armstong i Elswick i England.

Den chilenske flåde bestilte en helt nyudviklet

krydser ved navn ESMERALDA. Dette

skib blev hermed forbillede for alle senere

nybygninger af krydsere. ESMERALDA var

på ca. 3.000 tons og kom ved prøverne op

på den formidable hastighed af 18,3 knob.

For at opnå denne fart blev skibet bygget

uden master og rigning. Ligeledes blev

sidepansret sparet væk, idet moderne artilleri

var datidens panserstål langt overlegen,

så derfor blev den eneste beskyttelse et

hvælvet panserdæk. Disse betydelige

vægtbesparelser blev brugt til kraftigere

artilleri, 2 stk. 254mm og 6 stk. 150mm kanoner.

Desuden kunne man forøge vægten

af maskineriet således, at man kunne få

flere kedler og 2 dampmaskiner.

Tekniske data:

Krydserkorvet, fra 1909 benævnt som

krydser.

Bygget på orlogsværftet 1886 –1890

Længde: 85,8 meter

Bredde: 13,2 meter

Dybgang: 5,5 meter

Deplacement: 3.020 tons

Besætning: 309 mand

Maskineri:

Damp, 5.300 Hk.

2 skruer.

Fart 17,5 knob.

Aktionsradius 3.900 sømil ved 10 knob.

Armering : (oprindelig)

2 stk. 21 cm kanoner

6 stk. 15 cm kanoner

4 stk. 57 mm patronkanoner

8 stk. 37 mm rekylkanoner

2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 i stævnen)

1 stk. 38 cm torpedorør (agter)

2 stk. 38 cm torpedorør (2x1 midtskibs)

fjernet i 1913.

Fra 1915:

2 stk. 15 cm Kanoner

6 stk. 75 mm Patronkanoner

2 stk. 57 mm Patronkanoner

2 stk. 37 mm Revolverkanoner

2 stk. 38 cm Torpedorør (2x1) (i stævnen)

1 stk. 38 cm Torpedorør (agter)

Desuden:

4 stk. Linseprojektører, senere udskiftet

med:

2 stk. 45 cm Spejlprojektører, og i 1913

udskiftet med:

2 stk. 90 cm Projektører.

2 stk. torpedobåde af 2. kl (nr. 10 og 11)

6 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


den historiske udvikling

af krigen 1864.

Under denne krig var

den danske flåde teknisk

og kvantitativt

fulgt særdeles godt

med udviklingen, og

efter krigen fortsatte

man denne politik. I

de næste mange år

byggede dansk udenrigspolitik

på at holde

Danmark neutralt.

Dette krævede både

en stærk hær og en

stærk flåde, idet man

som bekendt skal være

i stand til, at forsvare

sin neutralitet –

ellers er den ikke meget

værd. Således

overvejede englænderne

i 1890’rne at

foretage en landgang

ved Esbjerg, med

Krydserkorvetten VALKYRIEN.

I baggrunden Flådens leje med oplagte orlogsskibe.

henblik på at ødelægge

den nyanlagte tyske

Kieler-kanal. Operationen

blev opgivet

fordi man vurderede,

at det danske forsvar

var så stærkt, at man

kunne nedkæmpe den

Hermed blev ESMERALDA det første skib først invasionsbølge, eller i det mindste for-

med 2 skruer, hvilket gav den høje topfart. sinke operationen så meget, at tyskerne

Endelig fik man også vægt til ekstra kulbe- kunne nå at mobilisere sine styrker til forholdninger,

hvilket gav en betydelig forsvar af kanalen.

øgelse af aktionsradius.

Den tekniske udvikling fortsatte med ubøn-

Italien og Japan bestilte straks lignende hørlig kraft, men den danske flåde blev,

krydsere hos Armstrong, medens man i som sagt, holdt ganske godt forsynet med

Tyskland og Østrig kopierede ESMERALDA. nye skibe. I de 20 år fra 1890 til 1910 for-

Også i Danmark kopierede man dette skib måede man at tilføre flåden de nødvendige

ved bygningen af krydserkorvetten VALKY- skibe til håndhævelse af neutraliteten og

RIEN, som dog var noget mindre, men el- beskyttelse af minefelterne. Bygningen af

lers i alle detaljer en kopi af det engelske panserskibe kulminerede med de 5 skibe,

skib.

IVER HVITFELDT, SKJOLD, HERLUF TROL-

Årsagen til at man i Danmark kastede sig LE, OLFERT FISCHER og PEDER SKRAM.

over en så stor og kompliceret opgave, at Yderligere 3 krydsere HEKLA, GEJSER og

bygge et skib som VALKYRIEN, skal ses i HEIMDAL tilgik fra 1892 til 1898.


Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 7


DYKKEREN umiddelbart efter søsætningen i

La Spezia den 18. juli 1909.

De var bygget efter samme principper som

VALKYRIEN, men var dog væsentlig mindre,

med et deplacement på ca.

1.300tons. Torpedoer og miner blev færdigudviklet

og tilgik i stort tal, idet disse

våben var særdeles velegnede i danske farvande.

Torpedobåde fulgte samtidig i en

lind strøm med bygning af i alt 28 skibe.

Ved forsvarsordningen af 1909 købte man

en u-båd DYKKEREN i Italien og bevilligede

yderligere 6 dansk udviklet u-både af Havmanden-klassen

til bygning på Orlogsværftet.

Yderligere bevilligede man bygning af 9

torpedobåde og indkøb af en større beholdning

af kabelminer og 48cm torpedoer. Helt

fremsynet begyndte Marineministeriet i

1910, 6 år efter Ellehammers flyvning at

undersøge mulighederne for indkøb af flyvemaskiner.

I 1912 skænkede den meget

flyveinteresserede Generalkonsul Ludvigsen

et fly til marinen. Da alle fartøjer i flåden er

navngivet, blev dette fly helt traditionelt

døb GLENTEN. I april 1913 indkøbte Marineministeriet

to franske 2-sædet Donnet-

Krydserfregatten FYEN

Leveque flyvebåde, der fik navnene MAA-

GEN og TERNEN.

Med indførelsen af søminer og torpedoer

fik man også mulighed for effektivt og billigt

at spærre de danske bælter for gennemsejlads.

Dette betød udvikling af helt

nye skibstyper i form af minelæggere, minestrygere

og torpedobåde. Til trods for

alle disse moderne ideer og udvikling, troede

nogen dog stadig på sejlskibene. En af

disse personer var Marineminister Kommandør

N. F. Ravn, som i 1880 gennemtrumfede

bygningen af krydserfregatten

FYN. Skibet var bygget af stål og med moderne

maskineri og artilleri, men på grund

af rigningen var artilleriet opstillet i kassematter

og kanonporte langs skibssiden,

hvilket gav store begrænsninger i både

sideretning og højderetning. Den tunge rigning

bevirkede, at der kun var vægt til en

maskine og begrænsede kullagre. Mandskabsmæssigt

var det også et meget dyrt

skib, idet det alene til ”sejls rigning” krævede

en fuldbefaren mandskabsstyrke på 410

mand. Det var derfor flådens dyreste skib

at holde i søen og var følgelig ikke ude at

sejle ret mange gange. Det fungerede herefter

ret hurtigt kun som kaserneskib, hvilken

funktion det iøvrigt havde helt frem til

1962.

Tegningerne til VALKYRIEN blev kongeligt

approberet d. 8. august 1885. Tegningerne

var udført af chefen for Orlogsværftets

konstruktionskontor F. L. M. Ortmann og

daværende Premierløjtnant George William

Hovgaard (han blev senere Professor ved

Institute of Technology i Massachusetts).

Den 27. Oktober 1886 blev kølen strakt på

Orlogsværftet i København, og skibet blev

søsat 8. September 1888. Efter værftsprøverne

hejste skibet kommando d. 4. Juni

1890 og kom straks i eskadre frem til d. 25.

september.

Byggematerialet var det nymoderne stål.

Skibet var som ESMERALDA helt uden sidepanser,

men havde ligeledes et hvælvet

panserdæk. Skibet var samtidigt konstrueret

med den helt nye opfindelse i form af

en vædderstævn (som dog aldrig fik


8 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Søsætningen af krydseren VALKYRIEN,

8. september 1888, fra Marsmarken på Nyholm

i København, til højre i billedet ses Mastekranen

nogen større indflydelse på søkrigsførelsen).

Panserdækket strakte sig fra stævn til

stævn og havde samme tykkelse overalt på

64mm. Det var konstrueret af 2 stålplader

af 25,5mm og med en plade på 25mm som

underlag. Midtskibs lå det 25cm over vandoverfladen

(fult lastet) og i borde 1,20cm

under vandlinien. Under maskinrum,

fyrpladser og magasiner var der dobbeltbund.

Over panserdækket var skibet inddelt

i 83 vandtætte rum.

Skibet var i lighed med ESMERALDA udstyret

med 2 skruer, hvilket selvfølgelig krævede

2 maskiner. Disse maskiner, der blev

bygget hos Burmeister og Wain, bestod af

2 sæt, liggende, høj – og lavtryks maskiner

i hvert sit maskinrum, hvilket bevirkede at

både kedler og dampmaskiner fyldte meget

i bredden, således at maskinrummene lå i

forlængelse af hinanden. Årsagen til, at

man valgte liggende maskiner, var den ringe

dybgang på 5,5 meter, som var et krav

for at skibet kunne operere i de indre danske

farvande. Der var 6 lave kedler med

hver 2 fyrpladser, ligeledes i forlængelse af

hinanden på grund af bredden. Angivelsen

af maskinkraften og farten på forceringsprøverne

varierer, uvist af hvilken grund, i

logbøgerne med 2 værdisæt på henholdsvis

4.500 IHK og 16,5Knob og 5.300 IHK

og 17,5Knob. Det er dog den sidste værdi

der altid opgives i flådelisterne, så det er

formodentlig den rigtige. Byggeprisen var

3.391.500Kr.

Bevæbningen var moderne og som samtiden

krævede meget omfattende. Hovedarmeringen

bestod af 2 stk. 21cm L/35 kanoner

og 6 stk. 15cm L/35. Sekundær armeringen

bestod af 4 stk. 57mm kanoner og 8

stk. 37mm revolverkanoner (ammunitionen

var anbragt i et magasin med 8 skud), 2

stk. 8mm Mitrailleuser (den franske betegnelse

for maskingeværer som blev brugt på

den tid) og endelig 5 stk. 38cm torpedoer

fordelt på 2 stævnapparater og 2 dobbelte

torpedokanoner (igen datidens betegnelse

for torpedorør) anbragt midtskibs i hver

side. Desuden 4 stk. linse projektører. De

21cm kanoner var anbragt for og agter i

diametral-planet og de 15cm kanoner var

anbragt i reder langs siden. Skudhastigheden

var for de 21cm 1 skud hvert 3. minut

og for de 15cm 1 skud i minuttet. Rækkevidden

for de 21cm var 8.700m og for de

15cm 8.000m. Ammunitionsophejsningen

fra magasinerne skete gennem 6 stålrør –

3 for og 3 agter – med en pansertykkelse

på 32mm. Skibet var ligeledes udstyret

med et pansret kommandotårn i den bagerste

del af den åbne bro. Pansertykkelsen

var 114mm rent panserstål fra Creusot

og med en inderhud på 76mm støbt stål.

Fra kommandotårnet førte et pansret rør

(76mm) ned under panserdækket, til beskyttelse

for ledninger og meddelelsesmidler.

VALKYRIEN var oprindelig udrustet med to

små 2. Klasses torpedobåde Nr.10 og 11,

der var bygget hos Thornycroft i 1888. De

var på 17tons og løb 15,5knob. Dette arrangement

var meget pladskrævende og

var ikke specielt vellykket og ophørte efter

1893. I stedet medførte man to mindre

dampbarkasser. Trådløs telegraf blev installeret

i 1903, med en spinkel ”Gniststang”

på fortoppen. Denne udrustning

blev senere udbygget med høje ”Radiostænger”

med radio-ræer og fire antennetråde.

Ved Midelhavstogtet i 1913 lykkedes

det med denne udrustning, en nat i

Adriaterhavet at opnå forbindelse med radiostationen

på Orlogsværftet i København

– en på det tidspunkt opsigtsvækkende


Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 9


egivenhed. Som skoleskib i 1915 blev skibet

udstyret med Bramræerne fra INGOLF,

komplet med trædetorve og sejl og vanter,

således at eleverne kunne få en undervisning

i sejls rejsning som sig ”hør og bør”

for en rigtig sømand. Kadetofficeren var

meget hurtig til at genopdage de gamle

stroppeture med at jage kadetterne op i

masten 5-10 gange. Til brug for værnepligtige

og befalingsmænd bibeholdt man de

oprindelige lejdere på bagsiden af masten.

Farven på skibet vekslede meget igennem

tiden. Oprindelig var skibet med sort skrog

og gul overbygning. På togt til troperne var

det som regel hvidmalet, og i de sidste år

almindelig marinegrå farve.

VALKYRIEN fulgte dermed opskriften fra

Armstong til punkt og prikke, og var derfor

lige som ESMERALDA, i stand til at undvige

alle større krigsskibe, og kunne til gengæld

klare sig over for mindre skibe – altså en

rigtig og moderne krydser. Som de andre

panserdæk krydsere blev VALKYRIEN ret

hurtigt forældet, idet der ca. 10 år efter

blev uviklet mere modstandsdygtig panserstål,

samt nyt hurtigt skydende artilleri med

mere slagkraftige pansergranater. Først i

1913 blev VALKYRIENS artilleri opdateret.

De 2 21cm kanoner blev erstattet af 2 nye

hurtigskydende 15cm kanoner fra Bofors

(det var i øvrigt reservekanonerne fra panserskibet

PEDER SKRAM). De gamle 15cm

kanoner i siderederne blev ligeledes udskiftet

med moderne 75mm hurtigskydende

kanoner, med enhedsammunition. Igen i

1915 skete der nogle ændringer i forbindelse

med, at skibet udgik af Sikringsstyrken

og primært gjorde tjeneste resten af krigen

som øvelsesskib for Kadetskolen og Konstabelskolen.

Både den danske hær og flåde var således,

i forbindelse med Forsvarsordningen af

1909 særdeles veludrustet ved krigsudbruddet

i 1914, og det lykkedes derfor at

holde Danmark ude af denne kæmpe konflikt

og katastrofe.

VALKYRIEN var nok et af de skibe i den

danske flåde som kom mest omkring i verdenen,

ikke blot på grund af sin lange kar-

Panserskibet IVER HVITFELDT

1887 - 1919

riere på 35 år, men også fordi skibet var

særdeles egnet til repræsentation. Det blev

derfor flittigt brugt. Efter værftprøverne i

1890 gik de næste 3 år med øvelser i danske

farvande. Herefter gik det stærkt med

togterne. 4. Juni til 25. September 1893

eskorterede den kongeskibet DANNEBROG

(den gamle hjuldamper 1880-1930) til England

med kongefamilien der skulle til bryllup

for Hertugen af York. Var i forlængelse

heraf på togt til Madeira. Indgik i 1896 i

eskadre sammen med panserskibet IVER

HVITFELDT i forbindelse med prins Carls

giftemål med prinsesse Maud. Var herefter

udrustet de efterfølgende somre for øvelser

i hjemlige farvande.

12. oktober 1899 – 31. Juli 1900 var skibet

på det berømte togt til østen for, at vise

det danske flag med prins Valdemar som

chef (søn af Chr. 9, gift m. Dronning Louise

og med sønnerne Aage, Axel, Erik, Viggo

og datteren Magrethe). Dengang kunne

man bruge flådens skibe til promovering af

private handels-projekter. Bl.a Det Store

Nordiske Telegraf-Selskab og det af H.N.

Andersen nystiftede selskab Østasiatisk

Kompani, ØK var ivrige partnere i togtet.

Afgang København 12. oktober 1899 med

stop i Plymouth, Algier, Malta, Kreta, og

ankomst Port Said 14. november. 21. November

videre via Aden, Colombo, Singapore.

Juleaften i Singapore fik hver mand

ombord et indrammet tryk af Prinsesse Maries

gouache (vandfarve tegning) af VALKY-

RIEN i hvid silhuet, under en ridende valkyrie

med skjold og lanse (se næste side).

Ankomst i Bangkok 29. December, hvor


10 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Portræt af Marius Emil Andersen. Gast

om bord på krydserkorvetten VALKYRIEN

på togtet til Dansk Vestindien i 1901-

1902.

kanulykke på øen Martinique. D. 8.maj

den lå i Menamflodens munding til 10. Ja- 1901 gik vulkanen Mont Pélé uden for byen

nuar 1900. Prinsen besøgte her i Bankok, Sct. Pierres i udbrud. De efterfølgende

Kong Chulalongkorn af Siam. Herefter vide- jordskælv, askeregn og lava dræbte omre

til Saigon i Fransk Bagindien og Hongkring 30.000 mennesker i byen. VALKYRIkong,

Foochow (Futchoufu) og Shanghai i EN lå i havn i Sct. Thomas med dampen

Kina. Ved indsejlingen til Hongkong stillede oppe, fordi man skulle på øvelse næste

lodsen det berømte spørgsmål på pidgin dag, så skibet kunne sejle med meget kort

engelsk: ”You come take piece of country”. varsel, således at VALKYRIEN var et af de

24. januar ankomst til Yokohama og Tokio i første skibe der kom frem til øen for at yde

Japan. Prins Valdemar var her gæst hos førstehjælp. De sidste timer inden ankom-

Mikadoen (kejseren af Japan). 24. marts sten til Martinique sejlede skibet i askereg-

videre til Kobe og Nagasaki og herefter nen, der var så tæt at den gjorde dag til

hjemrejse via Batavia i Hollandsk Ostindien. nat. Sejladsen måtte det sidste stykke fore-

Herefter turen tilbage til Middelhavet via gå under langsom fart, idet man sejlede

Piræus og Gibraltar. Videre via Le Havre gennem tusinder af lig og enorme mæng-

med ankomst København 31. Juli 1900. der af forkullet tømmer og andre vragrester

Togtet var en enorm succes ikke blot for

den danske flåde, men også handelsmæssigt.

Især fik 2 firmaer cementeret deres

mangeårige engagementer i østen, ØK i

Thailand og Store Nord i Kina.

Fra d. 16. Oktober 1901 til 5. Juni 1902 gik

turen til Vestindien. Via Falmouth, cadiz og

Madeira til Sct. Thomas i Dansk Vestindien.

Her var der besøg på Jamaica, og Haiti. På

dette togt indlagde VALKYRIEN og dens

besætning sig hæder for deres resolutte

optræden i forbindelse med den store vul- VALKYRIEN på St. Thomas red 1902.

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 11


Krydseren GEJSER 1893 - 1932,

Bemærk torpedorøret i stævnen.

(episoden er skildret meget dramatisk i jule

-hæftet ”Dannebrog” fra 1912). Besætningen

gik øjeblikkelig i gang med at yde førstehjælp,

men det var en uoverkommelig

opgave. Først efter ankomst af franske og

amerikanske flådefartøjer og mange civile

skibe begyndte man at få blot nogenlunde

styr på situationen. Hjemkomst via Azorerne

og Dartmouth til København d. 5. Juli

1902. Året efter indgik skibet i eskadre med

krydserne GEISER og HEIMDAL, 8 torpedobåde,

3 kanonbåde og 6 patruljebåde.

Fra VALKYRIENS togt 1919.

Lastning af kul i Leith. "Kullene styrtes".

Øvelser i hele perioden blev kun afbrudt af

et besøg i Bergen.

Hermed var VALKYRIENS æra som egentlig

krigsskib slut. I næsten 10 år lå den oplagt

i flådens leje i København. I 1909 ændrede

man klassifikationen fra krydserkorvet til

krydser, men det fik ingen praktisk betydning.

Skibet blev herefter overført til reserven.

I august 1914 havde man udset VAL-

KYRIEN til at repræsentere Danmark ved

den internationale flåderevy ved Panama

Kanalens åbning i 1914. Som en generalprøve

udrustede man derfor skibet til et

togt i Midelhavet 1913-14. D. 1. November

1913 afgang fra København via Plymouth

og Cadiz til Algier. Herfra til Malta, Pola og

Venezia. Videre til Napoli og Villefranche,

Marseille og Gibraltar. På grund af krigsudsigterne

opgav man togtet til Panama og

fra krigsudbrudet i 1914 til maj 1915 henlå

skibet ved dokøen som kasserne – og skoleskib

for konstabelelever og maskinkonstabler.

Fra 10. maj 1915 udrustet som

skoleskib for ingeniørelever og konstabelelever.

Skibet tilbragte hele sommeren med

at sejle rundt om Læsø. På lige datoer

rundt om øen med solen, og på ulige datoer

rundt om øen mod solen. I ugevis kunne

skibet også ligge med ankeret helt i bund i

Kalø vig for at spare på de dyrbare kul.

Den 19. August 1915 vågnede den københavnske

befolkning til lyden af et drama

der udspillede sig lige uden for byen ved

Saltholm. I løbet af natten forsøgte 2 engelske

u-både E-8 og E-13, at snige sig

igennem Øresund for at komme ind i Østersøen

for, at angribe tyske skibe. Uheldigvis

løb u-båden E-13, under kommando af

Den engelske ubåd E-13

12 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Den tyske torpedobåd G 132

te næstkommanderende for u-båden, løjtnant

Paul Eddis over til det danske vagtskib

FALSTER der lå på den modsatte side af

Saltholm. Tyske torpedobåde lå længere ud

og observerede og alt åndede tilsyneladende

fred og ro. Man kunne dog observere at

kanonerne var nu var bemandet på de tyske

skibe.

Kl. 09.28 rapporterede chefen for SØUL-

VEN, at to tyske torpedobåde, G-132 under

kaptajnløjtnant Geoffrey Layton, på grund kommando af Leutnant zur See Grev von

ved den sydøstlige del af Saltholm. Skibet Montgelas sammen med G-134 satte farten

kunne ikke komme fri ved egen hjælp. op. Der var nu ingen tvivl om at de ville an-

Grundstødningen skete inden for dansk tergribe. Til trods herfor holdt de danske skibe

ritorialfarvand. Episoden blev observeret af sig passivt. G-132 affyrede en torpedo,

det danske vagtskib kanonbåden FALSTER. men den tog bunden og eksploderede tæt

Kort tid efter udsendte Flådens Overkom- på u-båden. Begge torpedobåde begyndte

mando følgende forholds-ordre til Defen- nu at beskyde u-båden med maskinkanoner

sionseskadren:

og den værgeløse u-båd blev hurtigt skudt

”Hvis det er en tysk u-båd og andre tyske i brand. Samtidig strømmede giftig gas fra

fartøjer vil assistere, skal der protesteres, ud i båden og chefen Geoffrey Layton beor-

men foreløbig ikke anvendes andre midler. drede de overlevende til at forlade skibet.

Hvis det er en engelsk u-båd, skal det for- De danske skibe foretog sig intet, selvom

hindres, at tyske fartøjer bemægtiger sig kanonerne var bemandet. Dette til trods

den eller angriber den. Først anvendes pro- for, at marinens stabschef tildligere havde

test, derefter hvis dette ikke respekteres, sendt en ny forholdsordre der direkte gav

anvendes de til rådighed stående midler”. ordre om at beskytte u-båden og endte

Denne ordre blev kl. 08.00 samme morgen med: ”om nødvendigt med våbenmagt”.

bekræftet af chefen for Flådens Overkom- Først efter at nogle engelske søfolk bemando,

viceadmiral O. Kofoed-Hansen. gyndte at svømme ind mod Saltholm våg-

Chefen for Defensionseskadren, kontreadnede den danske eskadre op. SØULVEN

miral Evers beordrede torpedobåden NAR- kappede ankerkæden og sejlede for fuld

VALEN til stedet, hvor chefen premierløjt- fart imellem tyskerne og u-båden og man

nant J.A. Thiele fik skabt kontakt til u- fik samtidigt sat en redningsbåd i vandet

båden. 1. Eskadre bestående af panserski- for at hjælpe de engelske søfolk. Skydninbet

PEDER SKRAM, krydseren GEJSER og gen ophørte øjeblikkeligt. Ligeledes STØnogle

torpedobåde lå for anker ved Skovs- REN sejlede imellem og begyndte at samle

hoved, men blev nu beordret til stedet. overlevende op. De to tyske torpedobåde

Yderligere 3 torpedobåde SØULVEN, TUM- afbrød angrebet og sejlede sydover for fuld

LEREN og STØREN kom nu frem til stedet. kraft. VALKYRIEN skiftede kurs mod torpe-

VALKYRIEN havde dagen før afholdt skydeøvelser

ved Stevns og lå nu for anker i Køge

Bugt. Den blev nu beordret til at læggesig

på vagt ved Drogden for at forhindre

eventuelle tyske skibe i at angribe. Under

sejladsen over Køge Bugt kom et par tyske

jagere i betænkelig nærhed, så nerverne

kom lidt på højkant. Kl. 08.45 lagde NAR-

HVALEN sig på siden af u-båden og efter

aftale med chefen skulle NARHVALEN frag-

S/S VIDAR 1915 - 1940


Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 13


dobådene, som satte farten yderligere op

og forsvandt sydpå.

15 mand af den engelske besætning omkom

og de blev senere på dagen bragt ind

til Holmen. De 14 overlevende søfolk med

kaptajnløjtnant Layton i spidsen, blev interneret

og måtte se i øjnene, at de skulle tilbringe

resten af krigen i Danmark. Layton

og hans næstkommanderende løjtnant Paul

Ellis ville det anderledes. De flygtede ganske

enkelt fra interneringslejren og kom via

Sverige og Norge tilbage til England. De 15

kister med de omkomne blev, efter en sørgehøjtidlighed

bragt ombord på DFDS skibet

S/S VIDAR og sejlet til England. (se billedet

forrige side) De øvrige englændere

blev frigivet da krigen sluttede. Vraget af E-

13 blev bjærget og bragt ind til holmen.

Efter krigen blev vraget ophugget efter aftale

med englænderene.

Som skoleskib havde VALKYRIEN beholdt

sin smukke hvide tropemaling. Den blev

der brug for i efteråret 1915. Den 8. November

1915 afgik skibet til Dansk Vestindien

under kommando af kommandør H.

Konow. Det blev et togt med af en meget

lang varighed, næsten 2 år, frem til 9. Maj

1917. Den 230 mand store besætning fik

en central rolle i sidste akt af den danske

tropekoloni’s historie. Togtet er særdeles

godt beskrevet i mange dagbøger og erindringer

og da fotografiapparater nu var

mere tilgængelige, blev det også særdeles

godt dokumenteret. Den danske regering

havde længe puslet med tanken om at sælge

øerne til højestbydende, men det blev

aldrig gennemført. En af de lokale landarbejdere,

David Hamilton Jackson organiserede

i 1914 til 1915 de sorte landarbejdere,

og i 1915 begyndte de at strejke for bedre

løn og forhold. De panikslagne plantageejere

sendt telegram til regeringen om, at få

et krigsskib til øerne for, at dæmpe gemytterne.

Især på St. Croix var situationen ved

at udvikle sig i alvorlig retning.

Først efter overdragelsen af øerne til amerikanerne

kunne man begynde at tænke på

at sejle hjemad igen. Efter plantageejernes

Henri Konow, 1862-

1939, dansk søofficer,

viceadmiral, chef for

flåden 1923-27. Efter

det såkaldte Påskekup

imod den radikale regering

Zahle i april

1920 udnævntes Konow

til forsvars- og

udenrigsminister i det

kortlivede forretningsministerium

Liebe.

Han tilhørte regeringens hårde kerne, der dels

ikke ønskede at forhandle,

dels var indstillet på at bruge militær magt,

hvis det kom til uroligheder.

mening var det nødvendigt at give de sorte

”en ordentlig overhaling” samt at man under

ingen omstændigheder skulle forhandle.

VALKYRIEN’s besætning kom, under det

lange ophold, tæt på lokal befolkningen og

samfundet. De blev ret hurtigt konfronteret

med, at det ikke var et tropeparadis

med eksotiske frugter, svajende palmer og

dansene sorte, som de var havnet i. Besætningen

begyndte at opfatte og forstå den

kulturelle kløft imellem befolkningsgrupperne,

de var havnet midt i. En slags forståelse

med den sorte landarbejder befolkning

voksede langsom frem. Dette frembragte

samtid en større utilfredshed med skibets

officere, som de mente levede i sus og dus

med alle deres privilegier. Det lille stykke

Danmark der lå for anker ud for Charlotte

Amalie var på sin vis, lige så klassedelt som

det koloni samfund de var sendt ud til.

Foruden de interne skærmydsler, tærede

de uvante klimatiske forhold på helbred og

tålmodighed. Chefen kommandør Henri Konow

måtte i januar 1917 meddele marineministeriet,

at besætningen begyndte at

gøre et slapt og medtaget indtryk. Det hører

med i billedet, at meget af det der foregik,

også var i modstrid med hans egne

holdninger. Det skulle dog blive meget

værre for den stakkels mand, for guvernør

Helweg-Larsen forlod pludseligt sin post da

salget nærmede sig realiteter. Kommandør

Henri Konow måtte således også over-

14 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Fra VALKYRIENS togt 1919. Kadetterne fotograferet

efter lastning af kul i Leith. Fra venstre:

Larsen, R. S. Steensen, Arendrup, Topsøe-

Jensen, skibskatten, H. K. H. (Krp. Frederik) og

Mads.

tage posten som guvernør, ad interim, og

det var ham der ledede overdragelses ceremonien

da USA d. 31. Marts 1917 overtog

øerne. Herefter var opgaven løst og den

31. Marts 1917 kunne VALKYRIEN endelig

forlade øerne. Den 10. Maj kunne han, efter

en hurtig rejse over atlanten, endelig

ved ankomsten til Holmen, slå stop på maskintelegrafen.

Herefter blev skibet oplagt på Holmen, men

genrustet for et kadettogt og udlandstogt

fra d. 14.maj til d. 18. September 1919.

Det var på dette så kendte togt de 3 prinser

Frederik, Knud og Valdemar var med.

Under et ophold i Bordeaux måtte togtet

afbrydes for at hente sønderjydske og dermed

tidligere tyske krigsfanger i Alexandria.

Man måtte stoppe i Gibraltar for at

laste ekstra køjer, sengetøj og proviant. I

alt 121 sønderjyder blev blev bragt ombord

i Alexandria og yderligere 44 i La Valetta på

Malta. Skibet var nu fyldt til bristepunktet,

så det var hurtig sejlads hele vejen hjem.

28. Oktober gik turen igen til Bordeaux for,

at hente 135 sønderjydske krigsfanger der.

Den 1. Juni 1921 indgik skibet under Kongeflag

i en kongedeling sammen med krydseren

HEIMDAL og inspektionsskibet FYL-

LA. Rejsen gik til Færøerne, Island og

Grønland. Det var til denne rejse at rygesalonen

blev monteret agter. Fra Island gik

rejsen, for kongefamiliens vedkommende,

videre med D.F.D.S´s skib S/S ISLAND. De

tre eskorteskibe VALKYRIEN, HEIMDAL og

FYLLA fik fri manøvre syd om Island og

fortsatte herfra til København D. 17. Maj til

d. 15.september 1923 stod VALKYRIEN ud

på sit sidste togt som skoleskib for kadetter.

Efter manøvre i hjemlige farvande gik

turen via Falmouth til Tenerifa. Tilbage til

Danmark hvor man afsluttede med skydninger

ved Tynø og i Køge Bugt. Tilbage i

København med ankomst 15. September.

Efter kommandostrygning lå VALKYRIEN

under Skibsdivisionen til 1. November

1923.

Udgået af flådens tal 5. Oktober 1923 derefter

solgt til ophugning hos Petersen og

Albeck i Odense. Ophugningen tilendebragt

foråret 1924.

Dette var så den lakoniske afslutning, på

beretningen om det ærefulde, begivenhedsrige

og lange liv for det gode skib VAL-

KYRIEN.

Fotos: Marinens bibliotek og Orlogsmuseet’s

arkiver.

Jens Møller

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 15


Søværnets 500 års jubilæum.

F

låden fejrer sit 500-års jubilæum tirsdag

den 10. august 2010, men i løbet

af året bliver der mange andre ting at fejre.

For det første havde Hendes Majestæt

Dronningen rund fødselsdag den 16. april

2010. Dernæst fejrer Flådestation Korsør

50-års jubilæum i maj 2010. Så følger alle

jubilæumsfestlighederne, som kort beskrives

i det følgende. Dernæst fejrer flåden

den 4. oktober 2010, 300-årsdagen for slaget

i Køge Bugt. Søværnet håber selvfølgelig,

at disse begivenheder giver anledning

til, at man markerer eller fejrer dem lokalt.

Hvorledes markeres flådens jubilæum?

Mange af detaljerne er selvfølgelig ikke på

plads endnu. På selve jubilæumsdagen,

som er tirsdag den 10. august 2010, forventes

flåden at udføre paradering for Hendes

Majestæt Dronningen, som vil være om

bord i kongeskibet DANNEBROG. Det vil

finde sted i nærheden af København.

I weekenden forinden - den 7. og 8. august

2010 – forventes flådens skibe at aflægge

besøg i deres respektive adoptionshavne

rundt om i landet.

Torsdag den 12. august kommer der stort

flådebesøg i København. Der forventes deltagelse

af mange udenlandske

orlogsskibe, og skibene vil blive

fordelt over mange forskellige

kajstrækninger i byen. Under

flådebesøget fra torsdag

den 12. til mandag den 16.

august 2010 vil der blive afholdt

forskellige former for

koncerter og andre festligheder

nær skibene. Desuden vil

der blive arrangeret besøg om

bord i nogle af dem.

Chefen for Søværnets Operative

Kommando vil være vært

for en flådekonference i København,

hvor et stort antal

udenlandske flådechefer vil

være repræsenteret. I perio-

den fra august til oktober 2010 planlægges

havnerundfarter og rundvisninger på de

historiske områder på Holmen, hvor deltagerne

også vil kunne følge udviklingen i Københavns

havn, hvor flåden med sin base

og sit værft i mange hundrede år var byens

største arbejdsplads.

I Frederikshavn arbejder arrangørerne af

“Tordenskiolddagene” på at få besøg af et

antal såkaldte “replica-skibe”, det vil sige

nybyggede efterligninger af sejlskibe fra

1600-tallet til 1800-tallet. Måske kan besøget

udvides til andre danske havne, hvis

økonomien tillader det.

Jubilæet vil også blive markeret ved udstillinger,

og i løbet af 2009 og 2010 vil der

blive udgivet et ret stort antal bøger med

relation til flåden. Nogle af bøgerne vil beskrive

flådens historie, men Søværnets

Operative Kommando har lagt stor vægt på

også at bruge lejligheden til at informere

om Søværnets virke i nutiden og i fremtiden.

Der vil således også komme bøger om

søværnets dagligdag i danske farvande, på

Færøerne og i Grønland samt om den mere

krigsmæssige indsats under fremmede

himmelstrøg, hvor Søværnets skibe og personel

deltager internationale operationer.

Sidst men ikke mindst vil Troels

Kløvedal producere et antal TVudsendelser,

hver på en times

varighed, om flådens historie.

Temaet er, at Danmark igennem

historien har været en søfartsnation

med rige indtægter

fra havet og fra søhandel, og at

landet har haft en stærk flåde

til at beskytte sine vitale interesser.

De fem udsendelser vil

blive transmitteret af DR TV

omkring selve jubilæet, og det

bliver nogle udsendelser, man

kan glæde sig til.

Første udsendelse kommer d.

10 AUG.


16 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Venneforeningen deltager også.

I Venneforeningen fejrer vi også Søværnets

Jubilæum. Vi udgiver et flot og udvidet blad,

med en masse artikler om Søværnet igennem

de 500 år der er gået siden d. 10 august

1510. Bladet vil blive på over 100 sider,

og vil være ”på gaden” d. 10 august 2010.

Dette blad vil erstatte det blad der normalt

udkommer 1. september. Jubilæumshæftet

tilsendes alle Venneforeningens medlemmer.

Ekstra eksemplarer kan bestilles via

internettet, eller købes i PEDER SKRAM’s

billetkontor.

I anledning af jubilæet

Marinehistorisk havnerundfart

Alle mandage fra d. 7 JUN til d. 30 AUG

Med afgang fra Nyhavn kl. 1930

Nærmere oplysninger:

Www.canaltours.dk

1. JUN udsender Post Danmark 5

jubilæumsfrimærker med flådemotiver.

Mange bogudgivelser i løbet af jubilæumsåret:

14. JAN ”Grønlandssejlerne”, af Per Herholdt Jensen. Forlaget Nautilus.

29. JAN ”Admiral Søren Norby”, af Niels H. Kragh-Nielsen. Statens

Forsvarshistoriske Museum, skrift nr. 10.

29. APR ”Danmarks største søhelte”, af Thomas Lyngby, Søren Mentz,

Søren Nørby og Jakob Seerup. Gads Forlag.

26. MAJ ”Dansk Orlogsheraldik”, af Hans Christian Bjerg. Statens Forsvars-

historiske Museum.

1. JUN ”Dansk Orlogshistorie 1510-2010 ”, af Hans Christian Bjerg.

Statens Forsvarshistoriske Museum.

4. JUN Landsdækkende avistillæg ”Danmarks Flåde i 500 år”, udgives af

Søværnets Operative Kommando i samarbejde med Danmarks

Marineforening.

4. OKT ”Flådens skibe gennem 500 år.”, af Hans Christian Bjerg. Statens

Forsvarshistoriske Museum.

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 17


Her er programmet for begivenhederne

omkring Søværnets 500 års jubilæum.

AUG 2010 Sted Begivenhed.

5 Det Kongelige Bibliotek Udstilling om Flåden og København

i 1700-tallet

7 - 8 Søværnets enheder besøger adoptionsbyer.

10

1200 til 1800

10

1400 til 1600

10

Kl. 1000

Holmen Søværnstræf.

Københavns Havn ”Sail - Past” for Hendes Majestæt dronningen.

Holmens Kirke, København Selskabet ”Tordenskiold - Venner lægger

krans ved Søheltens statue.

10 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og

DFDS Canal Tours, for personel i uniform.

10 Københavns Havn Reception for inviterede gæster på Kongeskibet

Dannebrog.

11 - 14 Københavns Havn Udenlandske enheder ankommer.

14 København Diverse udflugts og sportsarrangementer

for besætninger fra sejlende enheder.

14 København Gratis adgang til Tivoli, Orlogsmuseet og

DFDS Canal Tours, for personel i uniform.

14

1500 til 1530

14

2000 til 0200

15

0900 til 1200

15

1000 til 1700

Københavns Havn Søredningsdemonstration ved LYNX

helikopter.

Nyholm Fest for Søværnets personel.

Holmens Kirke, København Kirkemarch og flådegudstjeneset

Københavns Havn Åbent skib, og udstilling på kajen langs

danske enheder.

16 Københavns Havn Udenlandske enheder samt DANEX enheder

afsejler.

16 Københavns Havn Søværnets Tamburkorps spiller på kajen.

3 SEP Orlogsmuseet Udstilling om ”Pirater, fribyttere og kapere i

danmarkshistorien.”

18 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Af Ulrik Wesche.

P

å patrulje med korvetten BELLONA (Chef

OK Poul Garde) i foråret 1975 manglede

russerne øjensynligt “noget” udenfor i missilskydefeltet

ved “Brystvorten“ (Brysterort

på tysk - Mys Taran på Russisk - nordenden

af hvad der engang hed Kurland). Skydefeltet

var aflyst langt ud internationalt farvand

og vi lå som vanligt nysgerrigt og lurede i

kanten af samme felt rimeligt tæt på kysten

(indenfor sørettens regler) for at opfange

aktivitet uden samtidigt at have for store

chancer for at få noget i hovedet selv. Der

var et rend af fly af typerne Mail og May (NATO betegnelse) hydroaeroplaner

(vandflyvere, eller Søluftfartøjer, henholdsvis propel og jet) og det var ikke os de ledte

efter… Vi havde for længe siden brudt cover, for vi skulle jo også se noget. Det må have

været en fredelig patrulje på det tidspunkt for jeg var ikke i O-rummet, men gik brovagt.

Pludselig så jeg tilfældigt fra styrbord brovinge noget meget stort, hvid og orangefarvet

lige under skibet et par meter nede i havet. jeg slog straks stop - for det var ikke til propelbrug.

Vi listede hen til det igen, mens vi prøvede at se ud som om at vi ikke gjorde

noget særligt. Vi med et entrédræg og derefter et spil hægtede vi fra styrbord sidedæk

hvad der viste sig at være en faldskærm stor nok til at pakke korvetten ind i. Den halede

vi stille meget læææænge indtil vi fik fat i ophængningsgrejet, der var af superkvalitet

rustfrit stål og det der hang ved. Det var meget tungt og var noget 4-5 meters missillignende

- som man ikke kunne være sikker på var ufarligt. Det baksedes ombord under

udøvelse af alle kneb til ikke at se for påfaldende ud fra flyverne. “Dimsen = den nemme

ting” parkeredes under styrbord brovinge op ad en lejder under prusten og stønnen,

udenfor forvalterens lukaf, idet den var alt for stor til at komme om læ og hvis den havde

tænkt sig at ryge i luften skulle den jo heller ikke fordæmpes for meget… Hele faldskærmen

røg om læ efterhånden, som den hånd over hånd kom om bord. Hvad sådan én

kan holde af vand! Af uransagelige årsager blev vi ikke forstyrret i vor virksomhed - og så

kunne det jo især være en fælde! Missildimsen tjekkede vi med alt hvad vi havde ombord

af elektronisk udstyr - for udsendelser af en hver slags - inkl. intendant Ovesens

transistorradio, der før havde vist sig som meget følsom overfor alt muligt i de højere frekvenser.

Vi kunne ikke detektere elektroniske udsendelser, mekaniske lyde med stetoskop

eller noget som helst. Men flyverne fortsatte eftersøgningen og efterhånden udviste

de megen interesse for vor styrbord side, hvor der jo nu “lå en presenning og flød“. Vi

rapporterede fangsten hjem til SOK i Århus og blev kort efter kommanderet til København

med det samme. Vi var på slutningen af patruljen, men vi plejede ellers at liste

langs med kysten hjem med de store telelinser klar. På Bradbænken stod en lastbil, kraner

og ”blå briller” klar og i Værløse stod en amerikansk Hercules med varme motorer.

Tingesten viste sig, som jeg erindrer det, at være andet trin af en telemetrisk missilmåldrone

til at skyde antiluftmissiler efter, og i familie med de rigtige skarpe missiler. Vi

fik en del ros for fangsten, idet den var af meget højere teknisk kvalitet end det man var

vant til at se fra den kant - det kunne vi også godt selv se. Grejet var derfor ukendt i vesten

på det tidspunkt.

Hvordan flyene kunne undgå at se den kæmpe “selvlysende” faldskærm i ret fladt vand,

er mig stadig ubegribeligt…

”Faldskærmen”.

Korvetten BELLONA 1957-1981

(Foto fra orlogsmuseets arkiv)

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 19


S

øværnets personaleblad

”SØVÆRNET”, som hidtil er udkommet

som en meget flot tryksag fire

gange om året, er nu blevet elektronisk.

Bladet vil nu kun udkomme i en elektronisk

udgave, (e-magasin) og blad

nr. 1 - 2010 kom omkring 1 APR.

Bladets form er ny - med både tekst,

tv, og radioindslag.

Det er foreløbig en forsøgsordning som

skal gælde to udgaver af bladet, og

man vil så til sommer vurdere om ordningen

skal være permanent.

Indholdet i første blad starter med et

video indslag af chefen for SOK Niels

Wang hvor han blandt andet kommer

ind på:

Flådens 500 års jubilæum

Forsvarsforliget

Debatten om isbrydene

ABSALONs deltagelse i NATOs stående maritime styrke.

Bladet indeholder blandt andet også en historie med tilknytning til Fregatten

PEDER SKRAM, hvor viceadmiral Jørgen Bork i tre radioindslag fortæller om

oplevelser i fregatten:

’Det var meget tæt på.’

Denne sætning bruger

viceadmiral Jørgen Bork

mange gange, når han

fortæller om sin tid som

chef på PEDER SKRAM

fra 1975 til 1977.

Bladet ”SØVÆRNET”.

20 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Hør admiralen fortælle om:

HAVNEMANØVRE PÅ HUDSON - FLODEN

PEDER SKRAM var det første skib i verden af sin størrelse, som

både kunne sejle på diesel og gasturbiner. Selvom det ikke var

meningen, at man skulle bruge turbinerne under havnemanøvre, fik

Jørgen Bork alligevel brugt dem på Hudson-floden under USA’s 200

års jubilæum. Det blev en havnemanøvre, som amerikanerne og de

andre nationers flåder sent vil glemme.

EN FARLIG BUNKRING

Som andre skibe skulle PEDER SKRAM engang imellem have tanket

olie, mens skibet lå på havet. Jørgen Bork husker især en episode,

hvor det nær var gået galt, da et hollandsk forsyningsskib gjorde klar

til at overføre olie til PEDER SKRAM.

DEN GANG LONDON BESKØD PEDER SKRAM

Hør Jørgen Bork fortælle historien om dengang, da det engelske skib

HMS LONDON sendte en salve af fosformissiler direkte mod PEDER

SKRAM. Det skete under en øvelse i Den Engelske Kanal.

Du kan læse (og høre) bladet på internettet ved at bruge denne adresse:

Www.forsvaret.dk derefter vælger du Søværnet og klikker på billedet

af bladet i højre side.

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 21


Fregattens tekniske team har haft

en travl vinter.

P

å hjemmesiden: www.pederskram-tecteam.dk kan man bl.a. læse følgende:

Vi havde fået samlet to piskeantenner med forstærkere og al tilbehør.

Forstærkerne var sat på plads med en lastvognkran, men opsætningen af selve antennerørene

var en hel anden og mere kompliceret sag.

Heldigvis var der hjælp at hente fra Københavns Brandvæsen der regelmæssig bruger

PEDER SKRAM i deres kontinuerte uddannelse af røgdykkere.

Pionertjenesten havde fået en ny kran/lift. Et teknisk vidunder der passende blev afprøvet

for første gang under en øvelse på PEDER SKRAM. Man slår en strop omkring en 9 m

lang antenne, hejser den op i 30 m´s højde og smut - så sidder piskeantennen på plads i

forstærkeren bag skorstenen på øverste dæk.

Elementært! Bare man har grejet og folk der kan den slags ting.

Tak til Pionertjenesten.

Renovering af vaskeriet.

Siden midt november har Knud knoklet på med at bringe

det gamle vaskeri i pæn stand. Tidligere har vi benyttet

vaskeriet til at opbevare diverse ikke registrerede reservedele,

men efterhånden som vi har fået bragt orden i

Central Stores er rummet blevet tømt og vi har kunnet

begynde at klargøre rummet.

Knud har vasket og vasket, skåret rustne rør ned og renset

de rustne skotflader. Nu er han begyndt at male skotter

og loft og når det er slut skal gulvet lige have en omgang.

Vi har længe haft to af de gamle vaskemaskiner i rummet,

men nu er det også lykkedes at få en original centrifuge

og endnu en vaskemaskine, De to "nye" er nu sat

ind, da malearbejdet nu er tilendebragt og så er vaskeriet

næsten færdigt og ser ud næsten som det så da skibet

strøg kommando.

Renovering af Artilleri værkstedet:

Knud gået igang med at gøre værkstedet til et sted vi kan vise

publikum her i 2010. Der blev båret 30 liter gammel smøreolie

, samlet op fra dørken, i land. Det var en masse dunke

med alle type olie i - de blev også båret i land af Knud! Der er

nu en større oprydning igang, og det skal nok blive godt.

22 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Status for Maskinrum K (dieselrum)

Jens m.fl. har i det sidste år ryddet op renset og gjort

ved i det store Dieselrum. Nu er vi kommet så langt at

vi har bestilt en ekstern smed til at rette afgangsforholdene

til.

Vi har nemlig haft det problem at en syv meter lang

næsten lodret lejder var den eneste adgangsvej til

rummet. Det kan vi ikke byde vore gæster og det vil

være alt for farligt at sende folk op og ned ad en sådan

lejder. Vores eksterne smed har nu skåret lejderen

midt over og er ved at bygge en platform i et par

meters højde hen over hjælpehakkeren. Vi skal så ha-

ve lavet en ny lejder (det bliver nok resten af det vi har taget af hovedlejderen) der skal

ende nede mellem styrbord Diesel og hjælpehakkeren. Der bliver ikke helt så meget

plads som vi kunne ønske, men når vi får fjernet en ventillationsskakt så bliver det, omend

stadig lidt kompliceret, nemmere at komme op og ned til rummet. Stativer og ophæng

til platformen er sat op nu mangler vi bare dørkplader, maling og at sætte trappen

fast. Så kan vi få skåret ventillationsskakten ned og "wupti" så kan dieselrummet i princippet

ses.

Om vi når det til 1. juni er lidt for tidligt at sige endnu, men vi håber.......

Flytning og ny opbygning af modelsamlingen

Modelbyggerguppen af 1999 har i de sidste

par år haft deres modeller af flådens skibe

1960-1990 i scala 1:35 udstillet i den gamle

SAM central på bådedækket.

Pladsen er efterhånden blevet for lille og vi

har derfor besluttet at flytte samlingen til

bedre forhold på banjerdækket forude om

styrbord.

Ebbe Talleruphuus har gennem de sidste par

måneder opbygget den nye udstilling.

Resultatet er et imponerende smukt skue

som skal ses i virkeligheden.

Skot mod gearrum J hvor platformen

bygges.

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 23


Radiodivisionen melder:

N

år dette læses, er sæson 2010 igang. I bladets marts udgave 2010 konkluderede

jeg, at solcyklus 24 var igang, og dette ville forøge solpletantallet

med bedre HF radioforhold til følge. I skrivende stund, slutningen af april måned,

kan det konstateres, at efter et højere solpletantal tidligere på året, er det nu

igen på 0 (nul), og HF radioforholdene er som følge deraf meget varierende.

Der pågår for øjeblikket reparation af den automatiske antennetuner, SRM 102A,

som der har været problemer med i længere tid.

Der er håb om tilgang af et eller flere PA-trin m.m., men på grund af forsvarets

økonomiske situation genbruges ældre kommunikationsudstyr i den udstrækning,

det er muligt, hvorfor tilgangen til museumsformål er minimal.

Radiostationen ombord i PESK har været igang i slutningen af marts måned og

igen i april - alt fungerede efter hensigten, undtagen ovennævnte antennetuner,

der blev afviklet både SSB og CW forbindelser.

I vagtlisten, der er udsendt, er der nu tre telegrafister, der har valgt faste vagtdage.

Hermed vil jeg opfordre jer til at kigge i jeres kalendere for at finde de dage,

I kan tage vagter ombord. Meddel mig datoerne på en af nedennævnte email

adresser.

På gensyn ombord.

Med venlig hilsen

Kaj Nielsen

Leder af Radiodivisionen OZ1RDN

e-mail: oz1rdn@pederskramsvenner.dk

ozniac@jubii.dk

å blev det endeligt så godt vejr at

S det var muligt at få taget toppen

af den styrbords midskibs antennetuner.

Fejlen ser ikke ud til at være så

alvorlig som frygtet. Der er ummidelbart

2 problemer.

1. Spolen var kørt ud over det ene endestop

og derfor brugtes kun ca 1/2 af

spolen. Denne blev bragt i korrekt position

og så derefter ud til at virke OK

igen.

2. Kondensatoren arbejder meget

trægt, det kan forhåbentligt klares

med at smørre tandjul med noget specielt smørremiddel. Dette skal nu indkøbes og så

skal vi lige have en Fredag med godt vejr, så bliver vores automatiske antennetuner forhåbentlig

så god som ny. Samtidig blev det konstateret at varmen ikke fungerede ordentligt,

men det var hurtigt ordnet ved at sætte en ledning på igen.

Jan www.pederskram-techteam.dk onsdag d. 31 MAR 2010

24 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Fra sekretærerne og kassereren:

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende

nye medlemmer velkommen i Venneforeningen:

Flemming Slot Nielsen Hellerup.

Niels Freddy Hermansen Ikast.

Erling Worm Horsens.

Kent Leth Randers.

Frank M. Jensen Hvidovre.

Anders Berg Mortensen Assens.

Vi takker nye og gamle medlemmer for deres medlemsindbetaling

for året 2010.

Desværre mangler der stadig indbetaling fra enkelte af vores medlemmer,

de vil i nærmeste fremtid få en rykker.

Der er dog indgået nogle betalinger, som vi ikke kan registrere på grund af

manglende medlemsnummer eller navn.

Vi vil gerne henlede opmærksomheden på, at ved evt. indbetaling via netbank

skal der ved kontooverførsel benyttes:

Reg.nr.: 9570 og Kontonr.: 06 83 280

og som info til modtager venligst påfør medlemsnummer, navn og evt.

adresse (især hvis denne er ny).

Modtager du en rykker og mener du, at du allerede har betalt, bedes du

venligst kontakte os, så vi kan få gjort fejlen god igen.

Med venlig hilsen

Erik Nygaard, Adam Pomykala og Børge Raasthøj.

kontor@pederskramsvenner.dk

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 25


Åbningsperiode og priser - 2010

Åbningstider

PEDER SKRAM har åbent for besøg

i perioden 1. juni til d. 5 september,

samt skolernes efterårsferie 16-24 oktober.

Alle dage fra klokken 11 til 17.

Kulturnatten d. 15. oktober er der åbent kl. 1800 til 2400.

Billetpriser

Voksen fregatten PEDER SKRAM: 60kr.

Barn fregatten PEDER SKRAM: 30kr.

Voksen fællesbillet PEDER SKRAM,

Missilbåden SEHESTED og U-båden SÆLEN: 90kr.

Barn fællesbillet PEDER SKRAM,

Missilbåden SEHESTED og U-båden SÆLEN: 50kr.

Husk! GENERALFORSAMLING 2010

Sæt X i kalenderen lørdag den 18 SEP 2010 kl.1100.

Årets generalforsamling er berammet til en lørdag formiddag

for at gøre det muligt at deltage også for de medlemmer,

som ikke bor i Københavns nærområde .

Tanken er at runde mødet af med en

fælles frokost (max kr.: 120.- pr. person).

Bestyrelsen skal hermed erindre om, at eventuelle forslag, som

ønskes behandlet på generalforsamlingen, i henhold til

Venneforeningens vedtægter må være bestyrelsen i hænde

i skriftlig form senest 1 juli 2010.

En egentlig indkaldelse til generalforsamlingen med dagsorden,

mødested, tilmelding til spisning etc. vil i overensstemmelse med

vedtægterne blive udsendt i medlemsbladets næste udgave.

Venlig hilsen

Leif Rostgaard Sørensen

Formand

26 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010


Åbningstider i 2010:

PEDER SKRAM har åbent for besøg

i perioden 1. juni til d. 5 september, samt skolernes efterårsferie 16-24 oktober.

Alle dage fra klokken 11 til 17.

Kulturnatten d. 15. oktober er der åbent kl. 1800 til 2400.

* Havnebus

Du kan også benytte:

DFDS Canal Tours - Grøn/Blå rute:

Vandbusserne sejler i ring med flg. stoppesteder:

Nyhavn - Nordatlantisk Brygge - Operaen - Elefanten/Batteriet

Sixtus - Den Lille Havfrue

- Søfortet Trekroner - Halvandet - Langelinie - Amaliehaven -

Havnegade - Nyhavn

- Christianshavns Torv - Den Sorte Diamant - Islands Brygge -

Fisketorvet Shoppingcenter/Havnebad

- Marriott Hotel - Gammel Strand - Havnegade - Nyhavn

Du kan læse mere her:

http://www.canaltours.dk/DCT/DA/Waterbus/Green/

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 901 eller 902.

Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige Bibliotek hver 20

min., - stå af ved Holmen Nord, Alm. HT billetter eller klippekort gælder.

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra

Vesterport st. og Hovedbanegården.

(Fregattens telefonnr. i åbningsperioden: 32 57 13 16)

Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 27


Returadresse:

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner

Elefanten 2, Nyholm,

1439 København K.

Returneres ved varig adresseændring med oplysning om ny adresse.

Model af depotskibet ÆGIR (Modelsamlingen på PEDER SKRAM)

Redaktion:

Peter Lindstrøm

og Jens Møller.

Tryk:

Forsvarets

trykkeri,

FLS Korsør.

28 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010

More magazines by this user
Similar magazines