Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

More documents

Recommendations

Info

MOBIL GRØNGØDNING Produktion gram per kvadratmeter 400 300 200 100 5 10 15 C/N 20 25 tilført grøngødning med stigende C/N-forhold. For at tilført N i grøngødning kan blive tilgængeligt for planter, skal grøngødningen nemlig først nedbrydes af mikroorganismer, som findes i jorden. Under nedbrydningen opformeres antallet af mikroorganismer. Har grøngødningen et lavt indhold af N i forhold til C anvender mikroorganismerne en del af jordens indhold af tilgængeligt N, altså jordens N-min indhold, under denne opformering. Senere nedbrydes mikroorganismerne igen og så frigives der N til jorden. Selv om al N tilført med grøngødning bliver frigjort på langt sigt, frigøres sædvanligvis under halvdelen af det tilførte N i løbet af det første år, og høj frigivelse opnås kun, når C/N-forholdet er lavt. Langt det meste af den frigivelse, der sker inden for det første år, sker normalt i løbet af de føste 4-8 uger, selvom frigivelsen påvirkes af jordens temperatur og fugtighed. Når N-frigørelsen er lav, kommer planterne til at lide af N-mangel med et reduceret udbytte til følge. Eftergødskning Hvis en grøngødning skal kunne anvendes til eftergødskning af grønsager, skal grøngødningens C/N-forhold altså være så lavt TABEL 3 Lucerne 1. høst Lucerne 2. høst Lucerne 3. høst Lucerne 4. høst Havesyre 1. høst Havesyre 2. høst Havesyre 3. høst Boghvede Olieræddike Brændenælde Ingen gødning Figur 2. Tørstofproduktion af blade og top af grønkål i relation til grøngødningernes C/N forhold, 2007. Den stiplede linje viser produktionen, når der ikke blev tilført grøngødning. som muligt for at virke hurtigt nok. Mange grøngødninger har et C/N-forhold på 15 eller derover. Men for at få frigjort tilstrækkeligt meget af N-indholdet i grønmassen, skal C/N-forholdet gerne være under 12 og gerne endnu lavere, hvis gødningen skal virke hurtigt til kortvarige kul - turer. Dette vil for de fleste grøngødningsplanter betyde, at de skal høstes på et tidligt udviklingsstadium, da C/N-forholdet stiger betydeligt senere i deres udvikling. Resultater Forsøgene omtalt ovenfor har vist • at det er muligt at producere mobile grøngødninger med så lave C/N-forhold som 9-10 ved at høste grøngødningsplanterne på et tidligt udviklingstrin • at det ved grøngødskning er muligt at øge udbyttet af en grønsagsafgrøde, og at den største udbyttestigning opnås, når grøngødningens C/N-forhold er lavt • at det ved valg af planteart og høsttidspunkt er muligt at producere grøngødninger med et særligt højt indhold af næringsstoffer, blandt andet P og S • at det er muligt at påvirke den kemiske sammensætning af en grønsagsafgrøde ved tilførsel af en grøngødning med særlige egenskaber. Effekt af grøngødskning på produktion, tørstof og indhold af plantenæringsstoffer i blade af grønkål i 2007. Gødning Total Blade N P K S B produktion Tørstof procent procent procent procent ppm kg/m2 procent Ingen 1,03 18,6 2,5 0,30 1,7 0,53 26 Lucerne 1. høst 2,15 17,1 2,9 0,33 2,1 0,39 22 Lucerne 2. høst 1,75 17,3 2,6 0,29 1,8 0,37 24 Lucerne 3. høst 1,58 17,7 2,9 0,31 1,9 0,38 27 Lucerne 4. høst 1,35 18,1 2,6 0,32 1,9 0,42 23 Havesyre 1. høst 1,90 17,8 2,6 0,30 1,9 0,40 23 Havesyre 2. høst 1,48 17,5 2,5 0,30 1,9 0,41 22 Havesyre 3. høst 1,17 17,5 2,7 0,31 2,1 0,52 22 Boghvede 1,93 17,4 2,6 0,31 1,9 0,37 22 Olieræddike 1,82 17,7 2,8 0,33 2,1 0,57 22 Brændenælde 1,54 18,0 2,5 0,30 1,8 0,61 21 ** ns * ns ns *** ns Perspektiver I forsøgene er de anvendte grøngødninger tilført som findelt hø. Sammenlignet med frisk grønmasse og ensilage er findelt hø væsentlig lettere at håndtere ved såvel transport og udbringning som indarbejdning i jorden. Perspektivet er dog, at udvalgte grøngødninger med særlige egenskaber skal presses til piller. Herved bliver håndteringen af gødningerne endnu lettere, idet gødningerne kan udbringes med traditionelt gødskningsudstyr. Selv om tørring til piller er en energi - krævende proces, har tørre grøngødningspiller den fordel, at gødningen kan opbevares. Dette er ikke muligt med frisk grønmasse. Når man har grøngødningspiller på lager, er det muligt straks at sætte ind med eftergødskning, når grønsags - afgrøden har behov for dette. l HAVESYRE FAKTA Specifikke grøngødninger til forbedring af økologiske grønsagers kvalitet I projektet ’Specifikke grøngødninger til forbedring af økologiske grønsagers kvalitet’ blev der gennemført en række forsøg med mobil plantebaseret gødning med henblik på at optimere udbytte og kvalitet af økologisk producerede grønsager. Projektet blev finansieret af Direktoratet for FødevareErhverv, Gartneriets Afsætnings Udvalg, grønsagserhvervet og DJF. Perspektivet i projektet er at optimere udbytte og kvalitet af økologisk producerede grønsager ved at sikre, at planterne er optimalt forsynet med næringsstoffer i hele vækstperioden. Udvikling af lettilgængelige, mobile, plantebaserede gødninger med et højt indhold af forskellige næringsstoffer er et væsentligt element hertil. 408 FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008
Erfaringsudveksling omkring pastinakker Internationalt netværk et vigtigt redskab til at holde rådgivningen opdateret og for at den kan udvikle sig. Heldigvis er nytteværdien gensidig. For eksempel kan pastinakproducenterne i England godt tage ved lære, når det gælder ukrudtsbekæmpelsen. TEKST OG FOTO: DAN HAUNSTRUP CHRISTENSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN Pastinakker har en central plads i England og er ikke bare en eller anden mindre vigtig grønsag. De er en fast bestanddel af tilbehøret til ‘the Sunday roast’, hvilket er den traditionelle engelske søndagsmiddag. Derfor har pastinakker også en central placering i engelsk grønsags produktion, ikke helt på linje med gulerødder, men det er absolut en vigtig grønsag. Til gengæld kender englænderne derimod ikke persillerødder. I juni var jeg på besøg hos en konsulent, Howard Hinds, der arbejder med gulerødder og pastinakker i England, og han fortæller gerne om produktion af pastinakker. Howard Hinds arbejder som konsulent i Nottinghamshire og tilser ugentlig 200 hektar pastinakker. I England dyrker man pastinakker under lignende klimatiske forhold som herhjemme, dog er det en smule varmere med de fordele, det giver. Kvalitet et nøglepunkt Dyrker man pastinakker - og for den sags skyld persillerødder - er det vigtigt at producere en så god kvalitet som mulig. Det vil sige friske hvide rødder, som er den måde, kunden forestiller sig pastinakker og persillerødder skal se ud. De gråbrune pastinakker, man ofte ser i butikkerne, er ikke altid indbydende. Brunfarvningen, man meget ofte ser på disse rodfrugter, skyldes iltning af overfladen, en proces der sker, når overhuden ridses eller beskadiges. Som producent er der en række tiltag, man kan gøre, for at undgå denne misfarvning. En ting er at vælge at dyrke pastinakkerne på en ‘skånsom’ jord, hvilket vil sige, at man så vidt muligt skal dyrke dem på fin- sandede lerjorder eller på humusjorder. Grovsandede jorder vil medføre mange ridser i overflade med deraf følgende brunfarvning. Ud over valg af jordtype lagde Howard Hinds meget vægt på, at produktet hurtigt bliver nedkølet efter høst. Hele processen gennem vaskeri og pakkeri skal foregå så skånsom som muligt og ved en konstant nedkøling til lave temperaturer, hvilket han anså for at være uhyre vigtigt. Endelig har butikkerne også et stort ansvar, nemlig at videreføre den kølekæde, som producenten har startet, samt ikke at købe for stort ind, så varen bliver gammel. To af de store sorter i såvel England som Danmark er Javelin og Panache. Howard Hinds vurderer begge sorter til at være velegnede til den normale produktion i England. Hans erfaring var, at Panache måske havde en lidt dårlige ’seed vigour’ end Javelin, altså en lidt dårlige evne til at spire hurtigt og ensartet og dermed få sig etableret hurtigt i marken. Optimeret ukrudtsbekæmpelse Da vi besøgte pastinakmarkerne, var det tiden for den afsluttende ukrudtsbekæmpelse i mange af markerne. De engelske producenter er privilegeret i forhold til de danske, når det gælder ukrudts bekæmpelsen i pastinakker. I Danmark har vi p.t. kun Fenix godkendt, hvilket gør ukrudts bekæmpelsen meget vanskelig. I England må avlerne anvende Stomp og Goltix (off-label) før fremspiring, og som bladmiddel efter fremspiring kan de bruge Boxer, som er relativt effektiv mod kartofler og især burresnerre foruden mange andre ukrudtsarter. Desuden kan de endnu købe og anvende Afalon, dog med en begrænsning på max 1,2 liter per hektar fra 2009. På trods af hvad vi som dansker ville være mere end lykkelige for at kunne anvende, havde de engelske producenter faktisk problemer med ukrudt og især kamiller og burresnerre. Efter en del diskussion frem og tilbage kom vi frem til, at det nok i høj grad skyldes en anden fremgangsmåde, når de sprøjter mod ukrudt. Producenterne sprøjter på et relativt sent tidspunkt i forhold til det, vi bruger, og ukrudtet er derfor noget større, end vi er vant til at acceptere det i Danmark. Dermed bliver der et større behov for at køre med højere dosering, hvilket kan give Boxerskader i pasti - nakkerne. INTERNATIONALT NETVÆRK FLOT KVALITET – Konsulent Howard Hinds viser nogle flotte og tidligt udviklede pasti - nakker den 20. juni 2008. Det virkede lidt som om, at fordi englænderne er vant til at have mange pesticider til rådighed, så havde de aldrig udfordret sig selv til at teste, hvordan man kan reducere mængden af pesticiderne til et minimum. Min erfaring er, at vi i Danmark ofte kunne klare os med 1 liter Afalon per hek - tar - den gang midlet var til rådighed - hvis ellers det bliv anvendt optimalt, og når en afsvidning kombineret med Fenix havde klaret eventuelt fremspiret ukrudt før pastinakkernes fremspiring. Dog ved jeg også godt, at det sommetider gik galt! Howard Hinds og jeg har aftalt, at vi løbende holder kontakt i forbindelse med GartneriRådgivningens projekt Internationalisering for på den måde kunne drage nytte af hinandens viden og erfaringer.l FRUGT & GRØNT SEPTEMBER 2008 409
Page 1 and 2: Første danske pakkeanlæg til sød
Page 3 and 4: 388 Solingsperioden for Pigeon æbl
Page 5 and 6: den frugtfarven - jo mere der var t
Page 7 and 8: og Mogens Christensen vurderer, at
Page 9 and 10: Et kig på solbær og kirsebær i P
Page 11 and 12: 700 KILO KIRSEBÆR - Kirsebæravler
Page 13 and 14: FÆRDIGVARE - Bakke med låg med 35
Page 15 and 16: ned på jorden. Det anbefales at ud
Page 17 and 18: SYREINDIKATOR - Små, praktiske str
Page 19 and 20: Bestil dine jordbærplanter til sæ
Page 21 and 22: Miljøministeren på besøg i Snapt
Page 23: mælkebøtte, cikorie og havesyre h
Page 27 and 28: liserer sig; men man må sige, at a
Page 29 and 30: NY TEKNOLOGI - Laurs og Niels Niels
Page 31 and 32: Gulerodsseminar i Sverige I slutnin
Page 33 and 34: Vi har forsikret jordens folk i 100
Page 35 and 36: Ny direktør i Lammefjordsgrønt Ag
Page 37 and 38: STIKPRØVER TIL PESTICIDRESTKONTROL
Page 39 and 40: de om fundet, så de kan træffe de
Page 41 and 42: KÅL Markvandring og virksomhedsbes
Page 43 and 44: Optimer vækstbetingelserne Biologi
Page 45 and 46: FORMER sideklipper fra Jagoda Front
Page 47 and 48: Gårdmosteriet Vi tilbyder at • p

Forbedret effektivitet og mindre spild - Gartneribladene

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?