Udkast til miljøgodkendelse af husdyrbrug - Vesthimmerlands ...

vesthimmerland.dk

Udkast til miljøgodkendelse af husdyrbrug - Vesthimmerlands ...

Udkast til

Miljøgodkendelse

af husdyrbrug

Fælledvej 17

9600 Års

v/ Søren Kristiansen

Godkendelsesdato:

xx.xx.2013

Postadresse: Himmerlandsgade 27 · 9600 Aars · Tlf.: 99 66 70 00 · www.vesthimmerland.dk


Indholdsfortegnelse

Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

1 Afgørelse ..................................................................................................... 3

2 Forord ......................................................................................................... 4

3 Vilkår........................................................................................................... 5

3.1 Generelle forhold ......................................................................................................................5

3.2 Anlæg...........................................................................................................................................6

3.3 Arealer .........................................................................................................................................7

3.4 Bedst tilgængelige teknik ......................................................................................................7

3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol .............................................................................................8

4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering ......................................................... 9

4.1 Generelle forhold ......................................................................................................................9

4.2 Anlæg...........................................................................................................................................9

4.3 Arealer ...................................................................................................................................... 17

4.4 Bedst tilgængelige teknologi ............................................................................................. 23

4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol .......................................................................................... 28

5 Øvrige oplysninger .................................................................................... 29

5.1 Andre tilladelser ..................................................................................................................... 29

5.2 Retsbeskyttelse ...................................................................................................................... 29

5.3 Offentliggørelse ..................................................................................................................... 29

5.4 Tilsynsmyndighed ................................................................................................................. 29

5.5 Klage og søgsmål .................................................................................................................. 29

5.6 Stamoplysninger ................................................................................................................... 29

5,7 Underretning ........................................................................................................................... 30

Bilag 1 Bygningsoversigt

Bilag 2 Kort over anlæg og natur

Bilag 3 Kort over arealer og natur

Bilag 4 Indkomne bemærkninger

Bilag 5 Projektbeskrivelse (ikke vedlagt - kan rekvireres)

Bilag 6 IT ansøgning nr. 48.414, vers. 2 (ikke vedlagt - kan rekvireres)

2


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

1 Afgørelse

Vesthimmerlands Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse efter § 11 i husdyrbrugsloven 1

til at udvide dyrholdet til 2200 årstæver og 50 ammekøer med opdræt samt til at opføre tre nye

2-rækkede minkhaller på husdyrbruget på Fælledvej 17, 9600 Aars.

Husdyrbruget er knyttet til CVR-nr. 26709970 og CHR-nr. 30158. Bedriften består desuden af et

svinebrug på Fælledvej 15, 9600 Aars.

Godkendelsen omfatter

Godkendelsen omfatter en udvidelse af dyreholdet fra 1350 minktæver og 53 ammekøer med

delvis opdræt til 2200 minktæver og 50 ammekøer med fuldt opdræt, svarende til en udvidelse

fra 102 dyreenheder (DE) til 135 DE. Godkendelse omfatter desuden opførsel af tre nye, åbne

2-rækkede minkhaller på Fælledvej 17, matr. nr. 12a, Blære By, Blære samt en vurdering og

godkendelse af alle bedriftens arealer.

Bedriften skal til enhver tid leve op til gældende regler i love og bekendtgørelser - også selv om

disse regler måtte være skærpende i forhold til denne godkendelse.

Godkendelsen bortfalder, hvis projektet ikke er påbegyndt inden 2 år fra denne afgørelses

meddelelse.

Vurdering

Kommunen vurderer, at udvidelsen af husdyrholdet fra 102 til 135 DE, ikke vil medføre

væsentlige miljømæssige påvirkninger, når de anførte vilkår overholdes. Vi vurderer i øvrigt, at

husdyrbruget kan drives på en måde, som er forenelig med hensynet til omgivelserne.

Vi vurderer endvidere, at projektet ikke vil forringe tilstanden af beskyttede naturtyper såvel i

som uden for Natura 2000 områder. På baggrund af den eksisterende viden om arternes

udbredelse vurderes det derfor, at projektet ikke vil forringe levevilkårene for plante- og

dyrearter.

Ansøgningsmaterialet er gennemgået, vurderet og fundet tilfredsstillende i forhold til

husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens 2 bilag 3.

Godkendelse er gældende fra: xx.xx.2013

Klagefrist udløber: xx.xx.2013 kl. 15.00

Vesthimmerlands Kommune

D. xx.xx.2013

Lene Louise Buur

Biolog

1 Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 1486 af 04.12.2009 med senere ændringer

2 Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug nr. 294 af 31.03.2009

3


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

2 Forord

Søren Kristiansen ejer og driver mink- og kvægbruget på Fælledvej 17, 9600 Aars samt

svinebruget på Fælledvej 15, 9600 Aars. Hverken husdyrbruget på Fælledvej 17 eller Fælledvej

15 har tidligere været screenet eller miljøgodkendt.

Vi vurderer, at husdyrbruget på Fælledvej 17 skal betragtes som uafhængigt af husdyrbruget på

Fælledvej 15 3 , selvom de to ejendomme har samme ejer og driftsherre. Dette begrundes i, at

ejendommene teknisk set er oprettet og fungerer som selvstændige anlæg. Der er således ikke

fællesanlæg for de to ejendomme, og der er heller ikke tale om den samme husdyrproduktion på

ejendommene. Endeligt er afstanden mellem staldanlæggene minimum 430 meter (i

fugleflugtslinje efter udvidelsen af Fælledvej 17), og dermed vil de forureningsmæssigt kunne

adskilles (ammoniak, lugt, støj, støv mm.).

3 § 13 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug og forarbejderne til denne bestemmelse

4


3 Vilkår

Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

3.1 Generelle forhold

1. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger,

der fremgår af den vedlagte miljøtekniske beskrivelse, og med de ændringer, der fremgår

af godkendelsens vilkår.

2. Ændringer i ejerforhold og den ansvarlige for driften skal meddeles til kommunen.

Årsproduktion

3. Husdyrholdet skal være sammensat og staldindretningen udført som beskrevet nedenfor:

Dyr

type/vægt/alder

Mink

årstæver

Mink

årstæver

Ammekøer

Over 600 kg.

St.r årsopdræt

6-26 mdr.

St.r årsopdræt

0-6 mdr.

St.r årsopdræt

6-21 mdr.

St.r. avlstyr

St.r. ungtyre

220-525 kg.

St.r. tyrekalve

40-220 kg.

DE i alt

Staldtype

Eksisterende haller m. 35 cm brede

render

5

Mdr. på græs

udenfor

udbringningsarealet

Antal DE

- 1350* 39,7

Nye haller m. 37,5 cm brede render - 850* 25,0

Eksisterende bindestald m. riste 6 50 35,7

Eksisterende stald m. dybstrøelse

(hele arealet)

Eksisterende stald m. dybstrøelse

(hele arealet)

6 20 9,8

6 13 3,5

Eksisterende stald m. spaltegulvbokse 6 20 9,0

Eksisterende stald m. dybstrøelse

(hele arealet)

6 1 0,6

Eksisterende stald m. spaltegulvbokse 6 25 8,7

Eksisterende stald m. dybstrøelse

(hele arealet)

* Antallet af årstæver på farmen = antallet af parrede minktæver på farmen pr. 1. juli

4. Den samlede husdyrproduktion må ikke overstige 134,9 DE.

6 25 2,9

134,9

5. Der tillades afvigelser på +/- 10 % i DE indenfor de enkelte kvæggrupper, så længe den

samlede kvægproduktion ikke overstiger 70,2 DE.


3.2 Anlæg

Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Landskab

6. Den tre nye haller skal opføres som åbne 2-rækkede haller, beklædt med røde stålplader i

gavlene og tag i gråt eternit.

7. Der skal etableres et nyt læhegn vest for minkfarmen, senest 1 år efter udvidelsen af

farmen. Den afskærmende beplantning omkring hele farmen skal vedligeholdes med

udskiftning af udgåede planter.

Lugt

8. Hvis der efter kommunens vurdering opstår væsentlige lugtgener, der vurderes til at være

væsentligt større, end det der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan

kommunen meddele påbud om, at der skal indgives og gennemføres projekt for

afhjælpende foranstaltninger.

Støj

9. Virksomhedens bidrag til støjbelastningen i omgivelserne må ikke overstige følgende

værdier:


Mandag–fredag 07–18

Lørdag 07-14

6

Mandag–fredag 18–22

Lørdag 14–22

Søn- og helligdage 07–22

Alle dage

22–07

Støjgrænse (dB(A)) 55 45 40

Referencetidsrum

(det mest støjbelastede

tidsrum på X timer)

8 timer 1 time ½ time

Maksimal værdien af støjniveauet må om natten ikke overstige 55 dB(A).

10. Virksomheden skal for egen regning dokumentere, at støjvilkårene overholdes, hvis

tilsynsmyndigheden finder det påkrævet. Dokumentation for overholdelse af støjkravene

kan være i form af målinger i anlæggets omgivelser (under fuld drift) eller kildestyrkemålinger

ved de enkelte støjkilder kombineret med beregninger efter den fælles nordiske

beregningsmodel for industristøj.

Skadedyr

11. Der skal til enhver tid være opsat bekæmpelsesstationer for rotter eller lignende på

husdyrbruget. Stationerne skal opsættes efter aftale med autoriseret bekæmpelsesfirma.

Opbevaring og håndtering af husdyrgødning

12. Der skal altid være en opbevaringskapacitet for flydende husdyrgødning på mindst 9

måneder til rådighed for minkholdet.

13. Halmaffald under burene skal tilføres gyllebeholderen eller opbevares på en

møddingsplads med afløb til gyllebeholder/opsamlingstank.

Olie og andre hjælpestoffer

14. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund, enten med

afløb til olieudskiller eller indrettet således, at spild kan opsamles, og at der ikke er

mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand.


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Spildevand

15. Vask af fodermaskine, hvalpenet, redskaber mv. skal ske på en fast, tæt plads med afløb

til gyllebeholder eller anden opsamlingsbeholder.

Uheld eller risici

16. Ved driftsuheld, hvor der opstår risiko for forurening af miljøet, er der pligt til

øjeblikkelig at anmelde dette til alarmcentralen på 112 og følgende straks at underrette

tilsynsmyndigheden, Vesthimmerlands Kommunes miljøafdeling på 99 66 70 00.

17. Der skal udarbejdes en beredskabsplan eller driftsforskrift, der fortæller, hvornår og

hvordan der skal reageres ved uheld, som kan medføre konsekvenser for det omgivende

miljø. Beredskabsplanen skal til enhver tid som minimum indeholde:

Procedurer, som beskriver relevante tiltag med henblik på at stoppe ulykken/uheldet

og begrænse udbredelsen.

Oplysninger om hvilke interne/eksterne personer og myndigheder, der skal alarmeres

og hvordan.

Kortbilag over bedriften med angivelse af miljøfarlige stoffer, afløbs- og

drænsystemer og vandløb mm.

En opgørelse over materiel der er tilgængeligt på bedriften, eller som kan skaffes med

kort varsel, der kan anvendes i forbindelse med afhjælpning, inddæmning og

opsamling af spild/lækage, som kan medføre konsekvenser på det eksterne miljø.

3.3 Arealer

Overfladevand og grundvand

18. På egne og forpagtede arealer må der udbringes en gødningsmængde på maksimal 1,34

DE/ha.

19. I sædskiftet skal der indgå 12 % ekstra efterafgrøder (beregnet ud fra

efterafgrødegrundarealet) ud over det til enhver tid lovpligtige krav.

Udbringning og tør natur.

20. Udbringning af husdyrgødning på den østlige del areal 50-0 må kun ske ved nedfældning

af flydende husdyrgødning i parallel retning i forhold til mosen, øst for arealet (arealet ,

hvor der skal ske nedfældning, er markeret med turkis i kortbilag 3c).

21. Ved udbringning af fast husdyrgødning på udbringningsarealer indenfor 100 meter fra

overdrev og moser skal gødningen nedbringes inden 6 timer. Følgende

udbringningsarealer ligger helt/delvist indenfor 100 meter af overdrev og moser: 1, 4, 10,

25, 30, 42-0/43-0, 44-0/46-0, 48-0, 49-0 og 50-0 (se kortbilag 3b).

3.4 Bedst tilgængelige teknik

Stalde

22. Gødningsrenderne på den eksisterende del af minkfarmen skal være mindst 35 cm.

bredde.

23. Gødningsrenderne i de tre nye minkhaller skal være mindst 37,5 cm. bredde.

7


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

24. Der skal ske daglig tømning af alle minkfarmens gødningsrender. Tømning af

gødningsrenderne kan dog undlades i længere perioder med hård frost.

25. Der skal etableres et mekanisk system til at tømme gødningsrenderne på hele farmen.

26. I alle minkhaller skal der være rigeligt, tilgængeligt halm oven på redekasserne (halm ad

libitum). Ud over trådnettet må der ikke være foranstaltninger, der hindrer dyrenes

adgang til halmen. Halmen skal sikre opsamling af næringsstoffer i den urin, der afsættes

udenfor gødningsrenderne.

27. I de kvægstalde, der er indrettet med dybstrøelse, skal der strøs halm eller andet tørstof,

der sikrer at dybstrøelsen altid er tør i overfladen.

Foder

28. Minkfoderets proteinindhold må maksimalt være 31 % af den omsættelige energi i

foderet i perioden uge 30-47 (begge uger inklusiv).

29. Proteinindholdet i minkfoderet skal dokumenteres af foderleverandøren i henhold til

gældende regler.

Ressourceforbrug

30. Vandingssystemet skal jævnligt rengøres og efterses for utætheder og manglende

isolering.

Opbevaring og udbringning af husdyrgødning

31. Der må kun ske omrøring af gyllen i gyllebeholderen kort tid før udbringning af gylle fra

gyllebeholderen.

32. Gyllebeholderen skal inspiceres mindst en gang om året, og evt. vedligeholdelse skal

udføres. Dato for inspektion samt evt. vedligehold skal angives i logbog.

3.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol

33. Efterafgrøderne skal fremgå af gødningsplan og -regnskab.

34. Dokumentation i form af foderanalyser, sædskifte- og gødningsplaner, forpagtnings- og

gødningsaftaler, logbøger samt gødningsregnskab skal opbevares i mindst 5 år og

forevises kommunen på forlangende.

8


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

4 Miljøteknisk beskrivelse og vurdering

4.1 Generelle forhold

Det er vigtigt, at den ansvarlige for driften på farmen til enhver tid har en god kontakt med

kommunen som tilsynsmyndighed.

Drifts-, indretnings- eller bygningsmæssige ændringer, der er relevante i forhold til

godkendelsen, skal anmeldes til kommunen inden gennemførelsen. Vi vurderer så, om det kan

ske inden for godkendelsens rammer.

Medarbejderne skal være bekendt med indholdet i nærværende godkendelse og løbende

underrettes om og medvirke til miljømæssige forbedringer af bedriften.

Husdyrproduktion

Det maksimalt tilladte dyrehold på minkfarmen er angivet i vilkår nr. 3. Det er antallet af dyr og

ikke antal dyreenheder, der angiver den maksimale grænse for dyreholdet. Efterfølgende

ændringer til husdyrbekendtgørelsen 4 mht. beregningen af dyreenheder ændrer således ikke på

det godkendte dyrehold.

Antallet af årstæver på farmen defineres som antallet af parrede minktæver på farmen pr. 1. juli 5 .

Der tillades en form for fleksibilitet i kvægholdets sammensætning, så længe at kvægholdet ikke

overskrider de tilladte til 70,2 DE. Således vil antallet af køer i perioder kunne forøges (svarende

til en afvigelse på maksimalt 10 % i DE) - dog under forudsætning af, at besætningen af opdræt

reduceres tilsvarende, opgjort i dyreenheder. Vi vurderer, at denne variation, som kan være

nødvendig til tider, er uden risiko for omgivelserne.

4.2 Anlæg

Bygninger og opbevaringsanlæg

Staldanlægget består i dag af ni 2-rækkede og en 4-rækket minkhal, en kostald, et staldafsnit til

ungdyrene, et staldafsnit til kalvene, en møddingplads, to gyllebeholdere på hhv. 566 og 3.000

m 3 samt en fodersilo og vaskeplads. På ejendommen er desuden en halmlade, et fyrrum, en

garage samt et stuehus.

Den ansøgte udvidelse af minkfarmen består i, at der opføres tre nye, åbne 2-rækkede

minkhaller, umiddelbart vest for de eksisterende haller. Hallerne bliver hhv. 56, 58 og 60 meter

lange samt ca. 4,4 meter brede og ca. 2,7 meter høje (se bilag 1).

Beliggenhed

Husdyrbruget ligger i et jordbrugsområde, ca. 800 meter øst for landsbyen Blære Stationsby og

ca. 60 meter vest for naturområdet Halkær Ådal. Området omkring Halkær Ådal er udpeget som

et internationalt beskyttet naturområde (EU-habitatområde nr. 15). Området er desuden udpeget

4 Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. nr. 764 af

28.06.12.

5 jf. Miljøministeriets ”Vejledning om pelsdyrfarme” af 25.03.2004.

9


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

som et lavbundsområde, et særligt naturområde, en økologisk forbindelseslinje og som et

område med særlig landskabelig værdi i Kommuneplan 2009.

Anlægget på Fælledvej 17 ligger på skrænten ned mod Halkær Ådal, og det ligger indenfor

udpegningen af lavbundsområdet, samt den særlige natur- og landskabsudpegning. Anlægget

ligger udenfor de øvrige nævnte udpegninger samt udenfor diverse bygge- og beskyttelseslinjer,

værdifulde kulturmiljøer, kirkebeskyttelseszoner, fredninger og geologiske interesseområder.

Lavbundsområde

I de udpegede lavbundsområde kan der gennemføres projekter, der genopretter lavbundsarealer

som vådområder, med henblik på at reducere udledningen af kvælstof til vandmiljøet. De

udpegede lavbundsarealer skal friholdes for byggeri og anlæg mv., som kan forhindre, at de kan

genoprettes som vådområder 6 .

Kommunen har lavet en forundersøgelse om etablering af et vådområde i Halkær Ådal.

Kommunen har søgt penge til realisering af projektet i april/maj 2013. Det nordvestligste hjørne

af det potentielle vådområde ligger ca. 140 meter sydsydvest for ejendommen, og det strækker

sig ca. 3,5 km syd på.

Ådalen ligger 1,5-2 meter over havoverfladen, mens de nye haller ønskes opført på et areal, der

ligger i kote 13,5. På grund den store niveauforskel samt afstanden til det potentielle vådområde,

vurderer vi, at de nye minkhaller ikke vil være til hindring for en fremtidig vandstandshævning i

ådalen.

Særlige landskabelige værdier

Halkær Ådal er udpeget som et område med særlig landskabelig værdi på baggrund af det

karakteristiske og oplevelsesrige landskab samt landskabselementer af høj kvalitet. Områder med

særlig landskabelig værdi skal så vidt muligt friholdes for inddragelse af arealer til formål, der kan

skæmme landskabet. Større byggeri samt større veje og tekniske anlæg skal så vidt muligt

undgås. Øvrigt byggeri og anlæg skal placeres og udformes under særlig hensyntagen til

landskabet.

Ejendommen er registreret som en landbrugsejendom, og pelsdyravl indgår som et led i

landbrugsejendommens jordbrugsmæssige udnyttelse. Derfor anser vi den nye hal som

erhvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom. Da de nye haller

placeres 5 meter vest for de eksisterende haller, vurderer vi, at de opføres i tilknytning til den

eksisterende bygningsmasse.

Vi vurderer desuden, at der er et passende forhold mellem bygninger og ejendommens

jordtilliggende, da det bebyggede areal kun udgør 0,6 % af ejendommens samlede areal efter

udvidelsen 7 .

Vi har desuden sat vilkår for at fastholde byggeriets udformning; åbne 2-rækkede haller, der er

væsentligt lavere end traditionelt landbrugsbyggeri 8 , materialer og farver; der er tilpasset det

6 Kommuneplan 2009 for Vesthimmerlands Kommune

7 Max 5 % jf. NKO nr. 22, 1994, om en minkfarm i landzone.

8 Traditionelt landbrugsbyggeri opføres normalt i en højde op til 12,5 m

10


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

eksisterende byggeri, samt en slørende beplantning. Med baggrund heri vurderer vi, at

udvidelsen bliver indpasset i omgivelserne, og at den ikke vil skæmme landskabet.

Særligt naturområde

De særlige naturområder er udpeget på grundlag af internationale naturbeskyttelsesområder,

fredninger og på grundlag af arealernes store koncentration og sammenhæng af skove, ådale og

beskyttede naturområder. I de særlige naturområder må der ikke placeres anlægsarbejder og

byggeri, hvis det indebærer en forringelse af de landskabelige, naturmæssige eller kulturhistoriske

værdier, der ligger til grund for udpegningen.

Udpegningen af det særlige naturområde omfatter Fælledvej 17. Udpegningen er dermed ikke

forbundet med den øvrige natur i området, idet ejendommen hverken ligger indenfor

habitatområdeudpegningen, beskyttede naturarealer 11 eller økologiske forbindelseslinjer.

Udpegning er i stedet sammenfaldende med den landskabelige udpegning samt udpegningen af

lavbundsområdet. Der er således ikke naturmæssige værdier, der går tabt ved etableringen af de

tre nye minkhaller.

Afstandskrav

Afstandskravene til eksisterende og fremtidige byzoner, sommerhusområder samt lokalplanlagte

bolig- og rekreative områder i landzone samt nabobeboelse er overholdt for de nye haller 9 :

Områdetype By/adresse

Byer, sommerhusområder,

lokalplanlagte områder i

landzonen m.fl.

Lokalplanlagt område ved Blære

Skole

11

Afstandskrav

(m)

Afstand

(m)

200 1.850

Nabobeboelse Fælledvej 16 100 405

Afstandskrav fra de nye haller til almene og ikke almene vandforsyningsanlæg, vandløb, søer og

dræn, levnedsmiddelvirksomhed, vej og beboelse på samme ejendom er ligeledes opfyldt 10 :

Afstandskrav (m) Afstand (m)

Ikke-almene vandforsyningsanlæg 25 75

Almene vandforsyningsanlæg 50 850

Vandløb, dræn og søer 15 150

Offentlige vej og privat fællesvej 15 370

Levnedsmiddelvirksomhed 25 >25

Beboelse på samme ejendom 15 35

Naboskel 5 -17/10

Afstanden til naboskel er pt. ikke overholdt (overskredet med ca. 17 m.). Men Søren Kristiansen

har aftalt med Skov og Naturstyrelsen, der ejer naboarealet, at skellet skal flyttes. En

9 §§ 2 og 3 stk. 2 i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v. nr. 1428 af 13.12.2006

10 § 3 stk. 4 i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

landinspektør besigtigede skellet sammen med Søren Kristiansen d. 24.05.2013. Karen Poulsen

fra SNS besigtiger skellet snarrest.

Gener fra husdyrbruget

I de nedenstående afsnit vurderer vi, om det er muligt at udvide husdyrbruget og samtidig tage

hensyn til beboerne i området. De typiske gener fra et husdyrbrug kan være lugt, lys, støj, støv,

transport og/eller skadedyr.

Lugtgener

Der findes ikke tilstrækkeligt dokumenterede lugtmålinger, som kan belyse lugtemissionen fra

minkfarme. Men afstandskravene i pelsdyrbekendtgørelsen er opstillet blandt andet for at

beskytte naboer mod lugtgener. Derfor udgør pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav (100 meter

til naboer og 200 meter til byer og lignende) 11 den bedste mulighed til at søge at begrænse

eventuelle lugtgener fra minkene for naboer og andre.

Pelsdyrbekendtgørelsens afstandskrav er overholdt med en god margen ved den ansøgte

udvidelse – se forrige afsnit. På baggrund heraf vurderer vi, at udvidelsen af farmen ikke vil

medføre væsentlige lugtgener for naboerne eller beboerne i Blære (nærmeste lokalplanlagte

område).

For at have en ide om omfanget af lugtgenerne fra både mink- og kvægholdet, er der lavet

lugtberegninger i husdyrgodkendelsen.dk. Disse beregninger viser en geneafstand på 77 meter til

nærmeste nabo, mens den reelle afstand til beboelsen på Fælledvej 16 er 405 meter. På baggrund

heraf vurderer vi, at ændringen af dyreholdet ikke vil medføre væsentlige lugtgener for naboerne.

Den beregnede geneafstand til nærmeste By/lokalplanlagte område er på 167 meter, og den er

ligeledes væsentligt mindre end den reelle afstand til Blære Skole (1850 m). Dermed vurderer vi,

at ændringen heller ikke at ville genere borgerne i Blære.

Vi forventer kun lugtbidrag fra anlæggets gyllebeholdere ved omrøring, da gyllebeholderne har

tæt overdækning, i form af et naturligt flydelag. Da der er store afstande til naboerne, er der ikke

sat vilkår, for at begrænse lugtgenerne i forbindelse med omrøring.

Skadedyr

I pelsdyrbekendtgørelsens kapitel 4 om drift af pelsdyrfarme er der fastsat regler for

fluebekæmpelse samt for udmugning, rengøring og oprensning under burene. Vi vurderer, at

fluegenerne fra minkfarmen vil kunne holdes på et acceptabelt niveau, når disse regler følges.

Vi forventer ikke, at der opstår væsentlige fluegener fra kvægbruget i den ansøgte drift, da

dyrene er udegående i sommermånederne, da der kun vil være få småkalve på ejendommen, og

da der er sat vilkår for at sikre, at dybstrøelsen altid er tør i overfladen (vilkår nr. 27). Men skulle

der alligevel opstå fluegener, anbefaler vi, at fluerne bekæmpes i overensstemmelse med Statens

Skadedyrslaboratoriums retningslinjer.

For at forebygge tilstedeværelsen af rotter er det vigtigt, at der er en effektiv rottebekæmpelse på

farmen. Dette skal gøres i samarbejde med autoriseret bekæmpelsesfirma. Der er fortsat pligt til

at anmelde tilsynekomsten af rotter til kommunen.

11 § 3 i Bekendtgørelse om pelsdyrfarme m.v.

12


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Støv- og støjgener

Der kan forekomme lettere støj fra den mekaniske ventilation fra kvægstaldene (dyrene er dog

ude om sommeren, hvor behovet for ventilation er størst), fra korntørringsanlægget og fra

kompressoren. Der er dog ikke støjkilder på anlægget, der vil kunne give anledning til væsentlige

støjgener udenfor ejendommen.

Halm og fældede hår fra minkene vil støve på anlægget, men ikke i et omfang, der vil give

anledning til støvgener udenfor ejendommen.

De væsentligste periodiske støv- og støjgener vil være fra kørslen på, til og fra anlægget.

Hovedparten af denne drift foregår i dagtimerne hele året rundt, men sæsonrelateret arbejde ud

over dagtimerne kan forekomme. Hensynsfuld kørsel kan mindske disse gener.

Med de relativt store afstande til nærmeste nabo, vurderer vi, at der ikke vil opstå støv- eller

støjgener for naboerne. Vi vurderer desuden, at det er muligt at opretholde en daglig drift uden

at overskride de fastsatte støjgrænser.

Lysgener

Der er ikke, og der etableres ikke, kraftige lyskilder på minkfarmen, da kunstigt lys ikke er

foreneligt med en minkproduktion. I kvægstaldene vil lyset være tændt efter behov, og det vil

som udgangspunkt ikke være tændt lys om natten. Der er ikke opsat udendørs belysning på

ejendommen.

Vi vurderer herud fra, at der ikke er behov for regulering af lys på ejendommen.

Transportgener

Den samlede transport til og fra ejendommen vil blive øget med ca. 7 % efter udvidelsen –

primært i form af flere transporter af husdyrgødning.

Ejendommen råder over en egen indkørselsvej fra Fælledvej. Ejendommens til- og

frakørselsforhold ændres ikke i forbindelse med udvidelsen. Vi vurderer, at til- og

frakørselsforholdene fungerer tilfredsstillende.

Transportvejene mellem ejendommene på Fælledvej 15 og 17 samt transportvejene til og fra

bedriftens udbringningsarealer løber alle i landzone – se bilag 3a.

Vi henstiller til, at så meget transport som muligt henlægges til normal arbejdstid, selvom

sæsonbetonet travlhed kan medføre kørsel udenfor denne periode. Ved transport af

husdyrgødning er det endvidere vigtigt, at der er fokus på renholdelse af vejen. Støvgener ved

transporten kan begrænses ved hensynsfuld kørsel.

Vi vurderer, at transporten kan tilrettelægges, så den ikke skaber unødige gener for

omgivelserne.

Forurening fra anlægget

I de næste afsnit vurderer vi, om der er truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og

begrænse forurening fra husdyrbruget.

13


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Opbevaring og håndtering af husdyrgødning

Håndtering af gødning foregår primært i form af gylle og i mindre omfang af dybstrøelse.

Minkfarmen er etableret med gødningsrender, og størstedelen af kvæget er opstaldet i en

bindestald med riste samt i et staldafsnit med spaltegulvbokse. Gyllen føres fra gødningsrenderne

og gyllekanalerne til anlæggets to gyllebeholdere gennem faste installationer, der skal leve op til

gældende regler 12 . Gyllepumperne, der styrer gyllestrømmen, skal ligeledes leve op til gældende

regler 13 . Gyllebeholderne har og får overdækning i form af et tæt, naturligt flydelag. Begge

beholdere har gyllealarmer, da de ligger mindre end 100 meter fra et vandløb. Der er ikke

etableret beholderbarriere omkring beholderne, da de ligger udenfor risikoområde. På baggrund

heraf vurderer vi, at håndteringen og opbevaringen af gyllen er hensigtsmæssig.

Foruden den producerede mink- og kvæggylle, opbevares der ca. 1000 m 3 svinegylle fra

Fælledvej 15, på ejendommen. Gyllebeholderne er hhv. 3000 og 566 m 3 , og det svarer til en

samlet opbevaringskapacitet på godt 15 mdr. for mink-, kvæg- og svinegylle (fra Fælledvej 15).

På baggrund heraf vurderer vi, at der er tilstrækkelige opbevaringsmuligheder for gylle på

ejendommen.

En mindre del af kvægholdet går på dybstrøelse. 65 % af dybstrøelsen udbringes direkte i

marken. De resterende 35 % af dybstrøelsen opbevares overdækket sammen med affaldshalm

fra minkproduktionen (indeholder foder- og gødningsrester) på møddingpladsen, indtil det kan

udbringes i marken. På baggrund heraf vurderer vi, at håndteringen og opbevaringen af

dybstrøelsen og affaldshalmen er hensigtsmæssig.

Spildevand og overfladevand

Spildevand fra produktionen udgøres primært af vand fra rengøring af minkfarmen. Farmens

bure og redekasser rengøres en gang årligt med højtryksrenser. Vaskevandet herfra ledes ligesom

overfladevand fra tagene diffust ud på jorden. Fodervogne og fodersilo rengøres dagligt efter

brug, mens hvalpenet vaskes efter sæsonens afslutning. Spildevandet herfra opsamles og ledes til

farmens gyllebeholder. Vi accepterer håndteringen af spilde- og overfladevand.

Affald

Ved at følge kommunens affaldsregulativer vurderer vi, at der gode muligheder for bortskaffelse

af affald og dermed det bedste grundlag for opretholdelse af en ryddelig virksomhed. Affald skal

så vidt muligt bortskaffes løbende. Oplag af affald på ejendommen må ikke være til gene for

miljø og omkringboende. Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. Det

gælder dog ikke afbrænding af affald, der er tilladt ifølge kommunens affaldsregulativ.

Vi vurderer, at affaldet på husdyrbruget opbevares og bortskaffes i overensstemmelse med

kommunens affaldsregulativer.

Opbevaring og bortskaffelse af døde dyr skal følge gældende regler på området 14 som hidtil.

12 §§ 18 og 19 i bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

13 § 17 stk. 6 og 7 i Bekendtgørelse om husdyrbrug og erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

14 Bekendtgørelse om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr, nr. 14.558 af 01.06.2011

14


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Olie og andre hjælpestoffer

Dieselolie opbevares i en godkendt tank, der er placeret på et tæt gulv uden afløb. Placeringen

minimerer risikoen for forurening af jord, overflade- og grundvand, og den fastholdes med

vilkår.

Uheld og risici

På en landbrugsbedrift er der mange muligheder for små og større uheld, og det er kommunens

opfattelse, at en beredskabsplan kan være til stor hjælp, hvis uheldet skulle være ude. I

forbindelse med nærværende ansøgning er der derfor udarbejdet et udkast til en beredskabsplan,

der beskriver hvad der skal gøres, når uheldet er ude. Planen skal færdiggøres. Planen bør være

et aktivt led i bedriften, den bør gennemgås mindst en gang om året, og medarbejderne bør

indgå aktivt i denne proces. Planen vil blive gennemgået i forbindelse med kommunens tilsyn på

bedriften.

Ammoniakfordampning

Fordampning af ammoniak fra et husdyrbrug udgør en mulig trussel for næringsstoffølsomme

naturtyper og arter, idet der kan ske en indirekte gødningstilførsel i form af ammoniak fra

husdyrbruget til de nærliggende naturarealer.

Det fremgår af it-ansøgningen, at udvidelsen af dyreholdet vil medføre, at fordampningen af

ammoniak vil stige med 627 kg N/år. Herefter vil den samlede fordampning fra anlægget være

2893 kg N/år.

Udvidelsen af anlægget er omfattet af et krav om 30 % ammoniakreduktion i forhold til

husdyrbruglovens udgangspunkt/miljøstyrelsens flexmodeller for minkhold. Ved bl.a. at vælge

brede gyllerender, daglig tømning af gyllerenderne, samt foder med et lavt proteinindhold til

minkene, er det generelle ammoniakreduktionskrav opfyldt på husdyrbruget (og overopfyldt

med 641 kg N/år).

I nedenstående tabel er listet de ammoniakfølsomme og beskyttede naturområder, der ligger

nærmest anlægget. Naturområderne kan være beskyttet af skovloven 15 , naturbeskyttelseslovens §

3 16 , husdyrbrugloven og/eller de kan være internationalt beskyttet som EU-habitatområder 17 . Se

desuden anlæggets placering i forhold til natur på bilag 2.

Nærmeste

naturområder

Lovmæssig

beskyttelse og

naturkategori

(1-3)

Afstand og

retning fra

anlægget

(centrum)

15

Baggrundsbelastning

kg N/ha/år

Mer-

deposition,

kg N/ha/år

Total

deposition,

kg N/ha/år

Indlandssalteng §3, habitat / - 340 / Ø 15,7 0,4 2,0

Rigkær §3, habitat / 1 220 m / S 15,7 0,1 0,5

Overdrev § 3 / 2 950 / NNØ 15,3 0,1 0,2

Mose §3 / 3 170 m / NNØ 15,7 0,9 6,3

15 Lov om skove, nr. 1044 af 20.10.2008

16 Lov om naturbeskyttelse, lov nr. 933 af 24.09.2009

17 Direktiv 92/43/EØF af 21.05.1992


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Internationalt beskyttet kategori 1-natur

Ca. 35 meter øst for anlægget ligger Halkær Ådal, der er det nærmeste internationalt beskyttede

naturområde. Området er en del af EU-habitatområde nr. 15. For de naturtyper og arter, der

danner grundlaget for udpegningen af habitatområdet, gælder det ifølge habitatdirektivet 18 , at der

ikke må ske en forringelse af deres naturtilstand og udbredelse, som konsekvens af de

godkendelser kommunen udsteder. Via husdyrbrugloven er der desuden lagt et

beskyttelsesniveau for den totale depositionen af ammoniak fra anlægget til ammoniakfølsomme

naturtyper i området. Niveauet (mellem 0,2 og 0,7 kg N/ha/år) afhænger af antallet af øvrige

husdyrbrug i nærheden.

Den naturtype i ådalen, der ligger nærmest anlægget, er et engområde mod øst (ca. 35 meter fra

anlægget), der bl.a. rummer Danmarks største indlandssalteng (ca. 340 meter fra anlægget).

Indlandssaltenge er sjældne, og de er en prioriteret habitatnaturtype (nr. 1340). Naturtypen er

dog ikke ammoniakfølsom (tålegrænsen ligger på 30-40 kg N/ha). Derfor vurderer vi, at den

øgede ammoniakdeposition fra anlægget (totaldeposition på 2,0 kg N/ha +

baggrundsbelastningen på 15,7 kg N/ha = 17,7 kg N/ha) ikke vil påvirke engens tilstand

væsentligt.

Den nærmeste ammoniakfølsomme naturtype i ådalen er et område med rigkær, syd for

anlægget (habitatnaturtype 7230). Ved Davano-kortlægningen af rigkæret i 2011 er der fundet

mange positive arter, få negative arter og det er beskrevet, at området plejes ved afgræsning.

Naturtilstanden er ikke fastlagt ved kortlægningen, men ud fra artslisten og beskrivelsen af

driften samt kommunens egne besigtigelser af området (senest d. 25.07.2012) vurderer vi

naturtilstanden som høj. Tålegrænsen for rigkær er 15-25 kg N/ha/år, og i det konkrete tilfælde

vurderes tålegrænsen at ligge i den lavere ende af intervallet. Baggrundsbelastningen i området er

15,7 kg N/ha/år, og dermed også i den lave ende af rigkærets tålegrænse. Da der ikke er andre

husdyrbrug i området, der kan påvirke rigkæret, ligger husdyrbruglovens beskyttelsesniveau på

0,7 kg N/ha/år.

Efter udvidelsen af dyreholdet vil anlægget maksimalt bidrage med en totalposition af kvælstof

til rigkæret på 0,5 kg N/ha/år. Dermed er husdyrbruglovens fastsatte beskyttelsesniveau for

kategori 1 natur overholdt. Vi vurderer samlet set, at anlæggets deposition af ammoniak vil være

så begrænset, at den ikke vil påvirke rigkærets tilstand væsentligt – hverken i sig selv eller i

kumulation med andre husdyrbrug i området.

§ 3-beskyttet kategori 2-natur

Ca. 1 km nordnordøst for centrum af anlægget ligger et større sammenhængende overdrev, der

er beskyttet efter § 3 i naturbeskyttelsesloven og som kategori 2 natur i husdyrbrugloven. Det

betyder, at overdrevet skal beskyttes mod tilstandsændringer, og at anlæggets totaldepositionen

af ammoniak til overdrevet maksimalt må være på 1,0 kg N/ha/år. Naturtypens tålegrænse

ligger på 10-25 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 15,3 kg N/ha/år, og

dermed indenfor tålegrænseintervallet.

Efter udvidelsen af dyreholdet vil anlægget påvirke overdrevet med en totaldeposition på

maksimalt 0,2 kg N/ha/år. Dermed er husdyrbruglovens fastsatte beskyttelsesniveau for

kategori 2 natur er overholdt. Vi vurderer samlet set, at anlæggets deposition af ammoniak er så

begrænset, at den ikke vil påvirke overdrevets tilstand væsentligt.

18 Artikel 6, stk. 3 i direktiv 92/43/EØF af 21.05.1992

16


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

§ 3-beskyttet kategori 3-natur

Ca. 170 meter nordnordøst for centrum af anlægget ligger en mose, der er beskyttet efter § 3 i

naturbeskyttelsesloven og som kategori 3-natur i husdyrbrugloven. Det betyder, at mosen skal

beskyttes mod tilstandsændringer, og at merdepositionen af ammoniak fra husdyrbruget skal

vurderes nærmere, når den overstiger 1,0 kg N/ha/år. Naturtypens tålegrænse ligger på 10-25 kg

N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er på 15,7 kg N/ha/år, og dermed indenfor

tålegrænseintervallet.

Udvidelsen af dyreholdet vil maksimalt bidrage med en merdeposition af kvælstof til mosen på

0,9 kg N/ha/år. Dermed er husdyrbruglovens fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur

overholdt. Vi vurderer samlet set, at anlæggets deposition af ammoniak er så begrænset, at den

ikke vil påvirke mosens tilstand væsentligt.

Sjældne/truede dyr og planter

I forbindelse med atlasundersøgelsen af padder (1976-1986) er der fundet bilag IV-arten

markfirben indenfor en 5*5 km polygon ved Blære Stationsby. Fælledvej 17 ligger indenfor

denne polygon. Kommunen har ikke kendskab til nyere fund af arten, men den kan stadig være i

området. Udbredelsen af markfirben er generelt gået tilbage i Danmark. Tilbagegangen skyldes

bl.a. at dens levesteder er groet til.

Vi vurderer, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil forringe en evt. udbredelse af arten. Dette

begrundes i, at næringsstoftilførslen til potentielle nærliggende levesteder for arten ikke er

væsentligt. Det nærmeste potentielle levested er således et overdrev, der ligger ca. 250 meter

nord for anlægget. Husdyrbrugets merbelastning af overdrevet vil være ca. 0,5 kg N/ha/år. Vi

vurderer, at dette niveau er så lavt, at risikoen for tilgroning og forurening af overdrevet ikke er

væsentlig.

Ved en besigtigelse af rigkæret syd for ejendommen d. 25.07.2012 har kommunen desuden

observeret en stor bestand af den fredede orkide plettet gøgeurt. Da anlæggets deposition af

ammoniak vil være så begrænset, at den ikke vil påvirke rigkærets tilstand væsentligt, vurderer vi,

at udvidelsen heller ikke vil påvirke udbredelsen af orkideen.

Vesthimmerlands Kommune har ikke kendskab til andre fredede, rødlistede eller internationalt

beskyttede arter så nær anlægget, at de vil kunne blive påvirket af driften.

4.3 Arealer

Til bedriften hører et areal på i alt 164 ha, og heraf fungerer de 112 ha som udbringningsareal –

se bilag 3a. Alle bedriftens arealer ligger i Vesthimmerlands Kommune, og vi vurderer, at alle

udbringningsarealerne tidligere har været dyrket og gødsket. Bedriftens dyrehold består af både

kvæg, mink og svin, og der udbringes 1,34 DE/ha på udbringningsarealet i den ansøgte drift.

Det ansøgte gødningsregnskab ses i nedenstående tabel:

17


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Gødningstype Kg kvælstof Kg fosfor DE

Produceret minkgylle 9.909 2.206 64,7

Produceret kvæggylle 2.908 377 31,0

Produceret dybstrøelse 864 116 8,4

Produceret svinegylle 3.458 903 37,6

Tilført minkgylle 1 1 8,6

I alt til rådighed 17.139 3.603 150,3

I regnskabet tilføres der 8,6 DE minkgylle udefra. De 8,6 DE er medtaget, for at være på

forkant med ændringen af DE-beregningen for mink fra 34 årstæver/DE til 30 årstæver/DE,

der træder i kraft pr. 01.09.2013.

Græsningsarealer

I forbindelse med projektet udvides kvægholdet fra 62-70,2 DE. Kvæget afgræsser bedriftens

resterende 52 ha, der primært består af § 3-registrerede enge (bl.a. indlandssalteng) indenfor

habitatområdet. Det græssende kvæg medvirker til at holde engene lysåbne. Disse arealer

modtager ikke husdyrgødning ud over det, som spredes af de græssende dyr. En del af

husdyrgødningen spredes således uden for udbringningsarealet. I ansøgningen er der derfor

trukket 30,8 DE ud af gødningsregnskabet for de 6 måneder om året, hvor bedriftens kvæg går

på græs. Vi vurderer, at græsningstrykket på arealerne ikke er for højt.

Næringsstoffer til overfladevand

Kvaliteten af overfladevande (vandløb, søer og kystvande) er påvirket af tilførslen af

næringsstoffer, og næringsstofferne har en betydende faktor for vandenes miljøtilstand.

Næringsstofbelastningen anses i mange af de danske overfladevande for at være en trussel mod,

at de kan opnå en gunstig bevaringsstatus og en god økologisk tilstand.

Drift af arealer vil kunne påvirke overfladevand dels ved overfladeafstrømning af næringsstoffer

og dels ved udvaskning af næringsstoffer. Dette udgør en potentiel trussel mod de vandløb, søer

og kystvande arealerne afvander til. Overfladeafstrømning kan udgøre en trussel, hvor arealerne

støder op mod vandløb, søer eller kysten, mens udvaskning af næringsstoffer kan ske fra alle de

arealer, der afvander til vandløbet, søen eller kysten.

Næringsstoffer til vandløb og søer

Bedriftens arealer afvander alle til Halkær Å - enten direkte eller via Fælledbæk, Bygrøften i

Blære eller mindre tilløb /grøfter til Halkær Å. Der er ingen afvanding til søer. Både Halkær Å

og Fælledbæk er udpeget som en del af habitatområde nr. 15.

Flere af bedriftens arealer grænser op til de tre vandløb, men ingen af arealerne skråner ned mod

vandløbene (hældningen er mindre end 6º). Alle de steder, hvor arealerne grænser op til

vandløbene, er der desuden krav om 2 m. bræmme og yderligere 8 m. randzone ned til

vandløbskanten. På baggrund heraf vurderer vi, at der ikke er yderligere behov for at sikre

vandløbene mod overfladeafstrømning af næringsstoffer mm. fra arealerne.

Udvaskningen af kvælstof fra bedriftens arealer er på 67,3 kg N/ha/år i dag (værdier fra Farm

N). Med den ansøgte udvidelse og de 12 % ekstra efterafgrøder, der er sat som vilkår for

18


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

godkendelsen, viser beregninger i husdyrgodkendelse.dk, at udvaskningen af kvælstof fra

arealerne vil falde til 65,6 kg N/ha. Altså sikrer det øgede areal med efterafgrøder, at

udvaskningen af næringsstoffer fra arealerne til Halkær Å falder. Niveauet for udvaskningen er

relativt lavt.

Det er derfor kommunens samlede vurdering, at den ansøgte drift af bedriftens arealer ikke vil

påvirke vandløb eller søer væsentligt - hverken i eller udenfor Natura 2000-områderne.

Nitrat til Limfjorden

Bedriftens udspredningsarealer afvander alle til Halkær Bredning i Limfjorden. Ifølge

vandplanen for Limfjorden (der pt. er i høring) er miljømålet ”god tilstand” ikke opfyldt. Dette

skyldes bl.a., at udvaskningen af kvælstof fra landbrug i oplandet er for stor. Det er derfor

væsentligt at begrænse tilledning af kvælstof til Limfjorden.

Idet Limfjorden er kvælstofsårbar, stiller husdyrbrugloven her krav om et lavere husdyrtryk per

hektar, end de generelle harmoniregler giver mulighed for. Niveauet for regulering af

husdyrtrykket afhænger dels af graden af den kvælstofreduktion, der sker fra rodzonen til

fjorden (recipienten), og dels af hvor sårbart området i Limfjorden er.

Ifølge husdyrbrugloven er Halkær Bredning et meget kvælstofsårbart område, og

kvælstofreduktionen fra arealernes rodzone til Halkær Bredning er lav (0-50 %). Derfor er

bedriftens arealer kategoriseret i nitratklasse 3. I nitratklasse 3 må husdyrgødningstrykket kun

svare til 50 % af de generelle harmoniregler.

Idet Søren Kristiansen ønsker at øge husdyrtrykket op mod de maksimale 1,48 DE/ha

(bedriftens harmonital), kan han enten øge andelen af efterafgrøder, reducere i N-kvoten, vælge

et andet og mere miljøvenligt sædskifte eller en kombination af disse tre muligheder. Af

ansøgningsmaterialet fremgår det, at der vil blive opretholdt et sædskifte med en øget andel

efterafgrøder på 12,0 % udover det til enhver tid gældende krav (pt. 14 %). Dette fastholdes

med vilkår. Tiltaget sikrer ifølge beregninger i www.husdyrgodkendelsen.dk, at den samlede

udvaskning af kvælstof fra rodzonen reduceres fra et niveau, der svarer til udbringning af

husdyrgødning med 1,34 DE/ha ned til et niveau, der svarer til 0,73 DE/ha.

Overfladeafstrømning af kvælstof fra bedriftens arealer vurderes ikke at udgøre en væsentlig

trussel, idet der ikke er udbringningsarealer, der hverken skråner kraftigt eller direkte ned mod

de vandløb, der afvander til Halkær Bredning.

Som følge af forpligtelserne fra habitatdirektivet skal kommunen desuden sikre, at

husdyrbruglovens niveau for udvaskning af nitrat ikke skader bevaringsmålsætningerne for

området. Dvs. vi skal vurdere om driften af arealerne, med de vilkår husdyrbrugloven har fastsat,

kan være til skade Limfjorden. Vi skal i den forbindelse både vurdere, om driften i sig selv kan

være til skade og om driften i kumulation med andre planer og projekter kan være til skade.

Opgørelserne i det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) viser, at husdyrtrykket har været

faldende i oplandet Halkær Bredning i perioden 2007 til 2012 (fra 26.805 DE til 26.685 DE). Vi

har ikke kendskab til andre kilder til nitratudvaskning til den indre fjord, der har givet anledning

til en øget nitratudvaskning, siden 2007. På baggrund heraf vurderer vi, at den kumulerede

nitratudvaskning ikke er stigende til Halkær Bredning.

19


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Udvaskningen af kvælstof fra bedriftens arealer vil være 65,6 kg N/ha, når arealerne bliver

dyrket med 12,0 % ekstra efterafgrøder. Det ekstra bidrag, der kan tilskrives husdyrgødning i

forhold til ren handelsgødning, er beregnet til 5,6 kg N/ha (værdier fra Farm N) - i alt 627,2 kg

N fra hele bedriften. Inden nitraten når frem til Halkær Bredning sker der en reduktion af

nitraten på 25 % (N-kl. 3), således at husdyrgødningen fra bedriftens arealer bidrager med 470,4

kg N/år. Den samlede udledning fra hele oplandet til Halkær Bredning er på 405.000 kg N/år.

Den ansøgte bedrifts husdyrgødningsandel udgør således kun 0,1 % ud af den samlede

udledning.

Idet nitratudvaskningen fra bedriftens arealer udgør under 1 % af den samlede nitratudvaskning

til det lukkede vandområde i Halkær Bredning, vurderer vi, at bedriften i sig selv ikke vil påvirke

habitatområdet i Limfjorden væsentligt med kvælstof.

Vi konkluderer samlet set, at den ansøgte drift af bedriftens arealer hverken i sig selv eller i

kumulation med andre planer og projekter vil påvirke Halkær Bredning eller de øvrige dele af

Limfjorden væsentligt med kvælstof.

Fosfor til Limfjorden

Habitatområdet ved Halkær Bredning er et fosforoverbelastet marint Natura 2000-område, så

her skal det sikres, at udledningen af fosfor fra bedriftens arealer ikke øges nævneværdigt.

Fosfor kan tabes fra udbringningsarealerne til Limfjorden som opløst eller partikulært bundet

organisk eller uorganisk fosfor. Partikelbundet fosfor tilføres via jorderosion fra skrånende

marker, brinkerosion og fra drænede arealer. Tab af opløst fosfor skyldes udvaskning fra

landbrugsjorden og tilføres via dræn og øvre grundvand. Der er således to typer af

risikoområder; dels områder, hvor der er stor risiko for erosion og overfladestrømning, og dels

områder, hvor et stort fosforindhold i jorden kombineret med drænforhold giver en stor risiko

for udvaskning af fosfor til vandmiljøet.

Idet udbringningsarealerne ikke skråner direkte ned mod vandløbene, er der ikke en øget risiko

for erosion og overfladeafstrømning af fosfor.

Jordbundstypen på udbringningsarealerne er primært finsandet jord, i mindre grad grovsandet

jord samt et enkelt areal med humusjord.

De sandede jorde der er robuste jordtyper, som kan binde en del fosfor. Dermed er der ikke en

øget risiko for udvaskning af fosfor til vandmiljøet fra disse arealer, som er kategoriseret i

fosforklasse 0. I husdyrbrugloven er der ikke krav til fosforudledningen i fosforklasse 0.

Areal nr. 10 har jordbundstypen humusjord, og det ligger i et udpeget lavbundsområde, hvor

risikoen for udvaskning af fosfor er middel (fosforklasse 2). Arealet er desuden detail-afvandet i

form af dræn, så her må fosforoverskuddet ikke overstige 2 kg P/ha/år.

Lovgivningen giver ikke mulighed for, at kommunen kan sætte begrænsning for husdyrtrykket

på dette enkelte areal, men vi henstiller til, at man i driften tilstræber en lidt lavere tilførsel af

husdyrgødning til areal nr. 10. Dette vil sikre, at fosforoverskuddet fra arealet ikke øges.

Beregning i www.husdyrgodkendelsen.dk for bedriftens samlede arealer viser, at

husdyrbruglovens krav om maksimalt P-overskud pr. hektar er opfyldt for

udbringningsarealerne i ovennævnte fosforklasser.

20


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Da husdyrbruglovens krav er overholdt, og da langt hovedparten af arealerne er robuste og uden

risiko for erosion og overfladeafstrømning, vurderer vi, at udledningen af fosfor til Lovns

Bredning ikke øges væsentligt. Vi konkluderer på baggrund heraf, at hverken habitatområdet

eller de øvrige dele af Limfjorden vil blive væsentligt påvirket med fosfor fra den ansøgte drift.

Vandplan – Hovedvandopland Limfjorden.

Ifølge vandplanen for Limfjorden (pt. i høring) skal udledningen af kvælstof til Limfjorden

nedbringes med 2075 ton, i forhold til den forventede udledning i 2015 på 11.639 tons pr. år. I

den forventede udledning i 2015 er indregnet allerede implementerede tiltag, herunder

husdyrbruglovens beskyttelsesniveau via nitratklassificeringen. For fosfor er der ikke anført

konkrete reduktionskrav.

Den yderligere nedbringelse af kvælstof og fosfor skal ske ved tiltag, som er uafhængige af

godkendelsen af det enkelte husdyrbrug. Disse yderligere tiltag vil komme til at fremgå af den

endelige handleplan for Limfjorden, og vil formodentligt komme til at omfatte områdebestemte

efterafgrøder, 10 meter randzoner og vådområder m.v.

Vådområde i Halkær Ådal

Udbringningsareal nr. 10 ligger indenfor det område, hvor kommunen ønsker, at etablere et

vådområde i Halkær Ådal. Hvis projektet bliver realiseret, vil Søren Kristiansen få

erstatningsjord udenfor vådområdet. De to projekter er derfor ikke i konflikt. Det/de evt. nye

arealer skal dog anmeldes til kommunen 19 .

Næringsstoffer til grundvand

Ingen af bedriftens udbringningsarealer ligger i nitratfølsomt indvindingsområde. Derfor er der

ikke sat vilkår til beskyttelse af grundvandet.

Næringsstoffer til tør natur

Overfladeafstrømning af næringsstoffer (fosfor og kvælstof) samt ammoniakfordampning i

forbindelse med udbringning på udbringningsarealerne udgør en mulig trussel for nærliggende

næringsstoffølsomme naturtyper, samt de arter der lever her. Se bilag 3b.

Areal nr. 50-0 og 44-0 skråner (6-12 o ) ned mod et område med hhv. mose og eng i

habitatområdet, der ligger øst for arealerne. Dermed udgør overfladeafstrømning af

næringsstoffer fra arealerne en risiko for mose-/engområdet. Med baggrund heri har vi sat vilkår

om, at udbringning af husdyrgødning på areal 50-0 kun må ske ved nedfældning af flydende

husdyrgødning i parallel retning i forhold til mosen. Vi vurderer, at der ikke er behov for vilkår

for udbringningen på areal 44-0. Dette begrundes i, at der er et beplantningsbælte mellem arealet

og engen, der vil standse evt. overfladeafstrømninger, og at engen er en mindre

næringsstoffølsom naturtype. Da der ikke er andre arealer, der skråner (> 6 o ) mod

næringsstoffølsom natur, vurderer vi, at det hermed er sikret, at overfladeafstrømning ikke

udgør en risiko for nærliggende tør natur – hverken i eller udenfor habitatområdet.

19 §§ 15 og 16 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

21


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Ammoniakpåvirkning fra udbringningsarealer til naturområder er i udpræget grad et lokalt

fænomen, og der vil sjældent være en påvirkning på afstande over 100 meter. Ved udbringning

af gylle vil der ikke være påvirkninger af nærliggende natur på over 1 kg N/ha, bortset fra de

nærmeste 10-20 meter. Når gyllen nedfældes, eller der udbringes forsuret gylle, vil påvirkningen

dog sjældent overstige 0,2 kg N/ha/år - selv i en afstand af 10 m fra udbringningsarealet.

Ammoniakpåvirkningen ved udbringning af fast husdyrgødning indenfor 100 meter af arealerne

kan derimod være over 1 kg N/ha, hvis der ikke sker en nedbringning af husdyrgødningen 20 .

Der er flere områder med ammoniakfølsom natur, der ligger indenfor 100 meter af

udbringningsarealerne. Det er fire områder med § 3 beskyttede overdrev, et § 7-beskyttet

overdrev samt adskillige områder med § 3-beskyttetde moser beliggende i og udenfor

habitatområde 15. Da ammoniakpåvirkninger på over 1 kg N/ha kan påvirke naturområderne,

har vi sat vilkår om, at hvis der udbringes fast husdyrgødning indenfor 100 meter af disse

arealer, så skal husdyrgødningen nedbringes indenfor 6 timer.

Vi vurderer, at der ikke er behov for at skærpe de gældende regler af udbringning af flydende

husdyrgødning, idet der ikke vil forekomme en væsentlig merbelastning (merbelastningen vil

være under 1 kg N/ha/år) af området som følge af projektet. Dette begrundes i, at

arealerne har alle tidligere været dyrket

der sker ikke en væsentlig intensivering i driften

udbringningsmetoden ændres ikke væsentligt

der er ingen ammoniakfølsomme naturtyper i habitatområdet, der ligger indenfor 20

meter af udbringningsarealerne.

Vi vurdere derfor, at det hermed er sikret, at ammoniakfordampningen fra

udbringningsarealerne ikke udgør en risiko for nærliggende tør natur – hverken i eller udenfor

habitatområdet.

Sjældne/truede dyr og planter

I forbindelse med atlasundersøgelsen af padder (1976-1986) er der fundet bilag IV-arten

markfirben indenfor en 5*5 km polygon omkring Blære Stationsby. Bedriftens arealer ligger

indenfor denne polygon.

Vi vurderer, at den fortsatte og stort set uændrede drift af arealerne ikke vil have en væsentlig

negativ virkning på naturen i området. På baggrund af den eksisterende viden om arters

udbredelse antager vi derfor, at udvidelsen af husdyrbruget ikke vil forringe levevilkårene for de

to - eller evt. andre truede plante- og dyrearter (rødlistearter og habitatdirektivets lister med

sårbare og beskyttelseskrævende arter) i området.

Fredninger, fortidsminder og diger

Alle bedriftens arealer ligger udenfor fredede områder, og der er ikke fredede fortidsminder på

arealerne.

Der er registreret beskyttede sten- eller jorddiger på/langs flere af arealerne: Langs areal 50-0

mod nordøst, omkring areal 4 mod vest, nord og øst, på areal 32, på areal 6 og langs areal 25

20 Bilag 10 til bufferzonerapporten, Miljøministeriet 2004

22


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

mod syd. Idet arealerne kan dyrkes, uden at der foretages ændring i tilstanden af sten- og

jorddigerne, vil driften af arealerne ikke være til gene for beskyttelsen.

4.4 Bedst tilgængelige teknologi

Med begrebet ”bedst tilgængelige teknik” (BAT) menes den teknik, som mest effektivt giver et

højt beskyttelsesniveau for miljøet som helhed, og som stadig er afvejet i forhold til økonomiske

udgifter.

Der er i den ansøgte produktion projekteret med en række af de bedste tilgængelige teknikker,

der er med til at sikre, at ammoniakfordampningen, kvælstof- og fosforudvaskningen samt lugt

og støj reduceres. Flere af disse tiltag indgår som vilkår. Nedenfor ses en beskrivelse af, hvor der

er anvendt BAT i produktionen, og en beskrivelse af, hvor der er truffet valg om ikke at

anvende BAT.

BAT-niveau

Miljøstyrelsen har ikke fastlagt et BAT-niveau for ammoniakfordampningen fra hverken mink

eller ammekvæg. Men Vesthimmerlands Kommune har lagt et BAT-niveau, hvor

udgangspunktet er, at ammoniakfordampningen fra de eksisterende haller og stalde skal leve op

til bedste staldsystem (korrigeret referencestaldsystem 2005/2006), og at de nye minkhaller skal

følge det generelle ammoniakreduktionskrav på 30 %. For hele husdyrbruget giver det et BATniveau

på 3466,3 Kg N - se nedenstående tabel:

Dyr BAT-stald

Mink

årstæver

Mink

årstæver

Ammekøer

over 600 kg.

St.r. kvier

6-26 mdr.

St.r. kalve

0-6 mdr.

St.r. kvier

6-21 mdr.

Eks. haller:

Flexmodellens

kombinationsmodeller

Nye haller: Flere

kombinations modeller

Fordampning

Kg N/dyr/år

Ukorr./korr.

23

Antal

Mdr. på

græs

Fordampning

kg N/år

1,65 1350 - 2227,5

1,16 850 - 986,0

Bindestald med riste 3,35 50 6 83,8

Sengestald med spalter

(kanal, linespil)

5,38/5,28 20 6 52,8

Dybstrøelse 1,89 21 13 6 12,3

Sengestald med spalter 5,38/4,83 20 6 48,3

St.r. avlstyr Dybstrøelse 1,54 1 6 0,8

St.r. ungtyre

220-525 kg.

St.r. tyrekalve

40-220 kg.

21 Normtal 2012

22 Normtal 2012

Sengestald med spalter

(kanal, linespil)

2,42/3,56 25 6 44,5

Dybstrøelse 0,82 22 25 6 10,3


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Da den totale ammoniakemission for den ansøgte drift er på 2.892,5Kg N, er kommunens BATniveau

overholdt med en god margin.

Mink

For minkhaller uden fast bund er der flere muligheder for staldindretning, foder og drift, der kan

reducere ammoniaktabet til omgivelserne. Disse muligheder er beskrevet i flexmodellen 23 , der er

kombinationer af rendebredde, udmugningshyppighed, proteinindhold i foderet og tilførte

mængde halm. De ti kombinationsmuligheder i flexmodellen giver alle et tab til omgivelserne på

1,65 kg N pr. årstæve. Vi betragter tiltag i forhold til øget rendebredde, hyppigere udmugning,

mere halm og lavere proteinindhold som BAT i nye haller, da de medvirker til et reduceret

næringsstoftab.

Udgangspunktet for beregningerne i it-ansøgningen er gødningsrender over 32 cm, maksimalt

31 % protein i foderet (uge 30-47), ingen krav til halm og ugentlig udmugning. Farmens

eksisterende gødningsrender er 35 cm, der muges ud en gang om ugen, og der er ingen

miljømæssige krav til halm eller protein i foderet. For at reducere ammoniaktabet i den

fremtidige drift er der lavet tiltag i form af brede render på 37,5 cm i de nye haller. Efter

udvidelsen ændres desuden udmugningsfrekvensen til daglige udmugninger, proteinniveauet

reduceres til max. 31 % af den omsættelig energi i uge 30-47, og der tildeles halm ad libitum på

hele farmen.

Rendebredde

Ved at øge rendernes bredde i forhold til flexmodellen mindskes tabet til omgivelserne, dvs.

bunden under burene. Hallerne får en forøget rendebredde på 3,0/5,5 cm i forhold til

flexmodellen. For hver centimeter opsamlingsrenden øges, reduceres ammoniaktabet med 0,025

kg N pr. årstæve. Vi vurderer, at render med en bredde over de lovpligtige 28/32 cm

(eksisterende/nye render) kan betragtes som BAT.

Udmugning

Ud over ændret rendebredde øges frekvensen af udmugningen, så der muges ud dagligt. Tiltaget

er gældende for hele farmen, og det fastholdes med vilkår. Tiltaget reducerer ammoniaktabet

med 0,3 kg N/ha pr. årstæve. Vi vurderer, at udmugning ud den lovpligtige en gang om ugen

kan betragtes som BAT.

Vi har desuden sat vilkår om, at der skal etableres et mekanisk system til at tømme

gødningsrenderne på hele farmen. Vikåret er sat ud fra en vurdering af, at manuel tømning af

renderne ikke er en økonomisk/tidsmæssig realistisk løsning.

Halm

Ved at tildele halm ad libitum oven på minkenes redekasser, falder der halm ned på grusbunden,

der kan opsuge den husdyrgødning (specielt næringsstofferne i urinen), der afsættes udenfor

gødningsrenderne. Dette reducerer ammoniakfordampningen med 0,05 kg N/tæve. Tiltaget er

gældende for hele farmen, og det fastholdes med vilkår.

23 Miljøministeriets vejledning om pelsdyrfarme af 25.03.2004

24


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Effekten af at tilføre ekstra halm (+0,2 kg halm/tæve/uge) vil være yderst begrænset, idet der

opsættes brede render på farmen. Vi vurderer derfor, at tilførsel af halm ad libitum kan betragtes

som BAT.

Foder

Der anvendes foder fra Fodercentralen Limfjorden. Foderplanen varierer hen over året som

følge af minkens produktionscyklus, men det fremgår af fodercentralens produktionsplan, at der

planlægges et proteinindhold på max. 31 % af omsættelig energi i uge 30-47. Der laves løbende

analyser af foderets næringsindhold.

33 % protein er referenceværdien for minkfoder. For hver procent der reduceres, formindskes

udskillelsen af ammoniak med 0,03 kg N/årstæve. Vi betragter et proteinindhold på 31 % som

BAT. Tiltaget er gældende for hele farmen, og det fastholdes med vilkår. Det er ansøgers ansvar

at leve op til vilkårene. Det gælder således, at ansøger er forpligtet til f.eks. at finde andet foder,

hvis fodercentralen ikke kan levere det aftalte produkt.

Kvæg

Bindestald m. riste

Ammekøerne skal også fremover stå i bindestalden, der er indrettet med riste.

Dette er et staldgulv med en lav ammoniakfordampning, og staldgulvet betragtes som bedste

staldsystem (referencestaldsystem 2005/2006) for ammekøer i eksisterende stalde 24 . På baggrund

heraf vurderer vi, at kostalden lever op ti BAT.

Dybstrøelsesstalde

Kalvene, tyren og halvdelen af kvierne (kælvning) skal gå i staldafsnit med dybstrøelse.

Ved korrekt anvendelse med hyppig udmugning, tilstrækkeligt strøelse samt passende

udformning af gulvene, bindes ammoniakken i dybstrøelsesmåtten og reducerer dermed

ammoniakfordampningen. I BREF-dokumentet fremhæves således, at ”en naturligt ventileret sti

med et gulv med fuld strøelse” er BAT for fravænnede grise 25 .

Ved kalvene bliver der hyppigt muget ud af sundhedsmæssige årsager og for at undgå fluegener.

Ved de større dyr sker der en løbende tilførsel af halm, så lejet i praksis skiftes ved etablering af

en ny overflade. Der dannes efterhånden en tør, sammenpresset dybstrøelsesmåtte med iltfrie

forhold. Derved opnås netop det, som den hyppige udskiftning skulle sikre; lav ammoniakfordampning

fra stalden og god dyrevelfærd.

Staldene er indrettet med et stabilt, tæt betongulv, og der er sat vilkår for at sikre en tør

overflade på dybstrøelsen. Derfor vurderer kommunen, at det er sikret, at dybstrøelsesstaldene

lever op til BAT.

Ammoniakfordampningen fra de kvier, der går på dybstrøelse er dog højere end fra

referencestaldsystemet for ungdyr (sengestald med spalter, kanal og linespil). Men da BATniveauet

er nået på anden vis, accepterer vi valget.

24 Bilag 3, tabel 1 i Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

25 BREF-dokument fra EU, side xv. Dokumentet, der omhandler BAT, beskæftiger sig kun med svin og fjerkræ,

men er i dansk administration udvidet til også at gælde på kvægbrug.

25


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Ungdyrstalde med spaltegulvbokse

Ungtyrene og halvdelen af kvierne (slagt) bliver opstaldet i spaltegulvbokse i ungdyrstalden.

Fordampningen fra dyrene i denne stald er væsentligt højere end fra referencestalden (sengestald

med spalter, kanal og linespil). Men ifølge miljøstyrelsen er det ikke muligt, at reducere

ammoniakfordampningen fra dette staldsystem indenfor et proportionalt omkostningsniveau 26 .

Det skyldes primært, at staldsystemet er under udfasning 27 . Dyrene i stalden er desuden på græs i

6 mdr. om året. Der vil således ikke være dyr i stalden i sommerhalvåret, hvor fordampningen

(pga. temperaturen) er højest. Så da BAT-niveauet opnået på anden vis, accepterer vi valget af

staldsystem.

Foder

Søren Kristiansen ønsker ikke at lægge sig fast på specifikke fodringstiltag for kvægene til

reduktion af ammoniakfordampningen. Fodringstiltag til at reducere udskillelsen af fosfor er

(endnu) ikke en mulig teknik ved kvæg.

Da husdyrbruget overholder det fastsatte BAT-niveau for ammoniakfordampningen, accepterer

vi fravalget af fodertiltag for kvæget.

Forbrug af vand og energi

Det er anslået, at vandforbruget bliver på 3000 m 3 /år efter udvidelsen.

Der er en pt. tilladelse til at indvinde 1600 m 3 /år på ejendommen, men Søren Kristiansen har

ansøgt kommunen om en øget indvindingstilladelse.

Hovedparten af vandforbruget anvendes til drikkevand til dyrene, og i mindre omfang vand til

rengøring. Der er cirkulation på vandsystemet, hvilket giver mulighed for at opvarme vandet i

frostperioder. For at minimere vandforbruget mest muligt efterses og rengøres drikkevandsinstallationerne

jævnligt. Tiltaget fastholdes med vilkår.

Det er anslået, at energibruget bliver på ca. 35.000 kWh/år og 3.500 l diesel/år efter udvidelsen.

Hovedparten af energiforbruget er til, gylle- og vandpumper, opvarmning af drikkevand til

dyrene (om vinteren), hegning, ventilation af kvægstalde samt i mindre omfang til lys i

kvægstaldene og enkelte udendørs lyskilder på anlægget. Herudover anvendes dieselolie til

traktoren og fodervognen. Generelt er energiforbruget på minkfarme og i

ammekvægbesætninger lavt.

Vi vurderer samlet set, at der er tænkt ressource besparende tiltag ind i driften, og at disse lever

op til BAT.

26 Miljøstyrelsens ’Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af bedst tilgængelige teknik (BAT)’

for malkekvæg på gyllesystemer (tabel 5), maj 2011.

27 Lov om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg, nr. 520 af 26.05.2010.

26


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Management og egenkontrol

Den daglige drift af husdyrbruget drives efter principperne ”Godt landmandsskab” og

retningslinjerne for drift af minkfarme 28 følges med hensyn til miljøforhold og indhusning af

minkene.

Der er bl.a. følgende tiltag:

Medarbejdere bliver løbende efteruddannet samt instrueret i forsvarlig håndtering af

forurenende stoffer

I driftsregnskabet registreres forbrug af vand og energi

Affald bortskaffes så vidt muligt til genbrug

Der udarbejdes foderplaner, gødningsplaner og gødningsregnskab på bedriften

Der er indgået en sundhedsaftale med en dyrlæge

Rengøring i og omkring siloer og bygninger foretages jævnligt med henblik på at minimere

risikoen for lugt, og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold.

I forbindelse med udvidelsen af bedriften er der udarbejdet en beredskabsplan for ejendommen.

Vi vurderer, at en sådan plan kan hjælpe til en korrekt håndtering af ikke planlagte emissioner og

hændelser. En korrekt og rettidig håndtering vil kunne reducere tab og skader.

Vi vurderer at der er tænkt ledelse og egenkontrol ind i driften af husdyrbruget, og at

managementområdet dermed lever op BAT.

Opbevaring og udbringning af husdyrgødning

Der er på bedriften sikret tilstrækkelig kapacitet (ca. 15 mdr.) til at sikre opbevaring af gyllen,

indtil yderligere behandling eller tilførsel på markerne kan udføres 29 . Vi betragter dette som

BAT.

Der er sat vilkår om, at gyllebeholderen skal inspiceres mindst en gang årligt. Herved kan

begyndende revnedannelser i betonen blive opdaget og repareret, så større udslip kan undgås. Vi

betragter dette som BAT.

Der er desuden sat vilkår om, at der kun sker omrøring af gyllen kort tid før beholderen skal

tømmes. Dette begrænser gyllens kontakt med luften, og derved begrænses ammoniakfordampningen

og lugtgenerne fra gylleopbevaringen. Vi betragter dette som BAT.

Fast husdyrgødning (de 35 % af dybstrøelsen, der ikke udbringes direkte i marken samt

affaldshalm fra minkproduktionen) opbevares overdækket på en møddingplads. Da pladsen har

tæt bund og afløb til en fortank /gyllebeholder, vil der ikke ske udvaskning af næringsstoffer til

jord eller vand. Vi vurderer derfor, at opbevaringen af den faste husdyrgødning lever op til BAT.

Overdækning af gyllebeholder

Overdækning af gødningslagre reducerer ammoniaktabet og lugtgenerne fra lagrene 30 .

28 Bekendtgørelse om pelsdyrfarme mv. med tilhørende vejledning samt Bekendtgørelse om beskyttelse af pelsdyr,

nr. 1734 af 22.12.2006

29 I overensstemmelse med BREF-resumé, s. v og xvi for svine- og fjerkrægødning.

30 I overensstemmelse med BREF-resumé, s. v og xvi for svine- og fjerkrægødning.

27


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Gyllebeholderne har overdækning i form af et naturligt, tæt og stabilt flydelag. Naturligt flydelag

på gyllebeholdere reducerer ammoniakfordampningen fra 9 % til 2 % i minkgylle og fra 6 % til 2

% i kvæggylle 31 .

Fast overdækning af gyllebeholderen, i form af teltoverdækning vil kunne reducere

ammoniakfordampningen yderligere ned til 1 % fordampning. Men da omkostningseffektiviteten

for teltoverdækninger ligger mellem 129 og 242 kr. pr. kg sparet N 32 , vurderer vi.

at det ligger ud over, hvad der er proportionalt - og specielt fordi tiltaget er dyrest for små

beholdere, som de to på Fælledvej 17.

Ifølge BREF-dokumentet kan naturlige flydelag da også regnes som BAT. Der er krav om at

flydelaget skal tilses jævnligt, og at der skal føres logbog for at sikre, at der er tilstrækkeligt

flydelag på beholderne. På baggrund heraf – og da ammoniak-BAT-niveauet er overholdt på

anden vis - accepterer vi fravalget af fast overdækning på gyllebeholderne.

Direkte udbringning af dybstrøelsen

Jo mere dybstrøelse, der nedpløjes direkte, desto mindre er anlæggets ammoniaktab. Tabet fra

dybstrøelsesmåtten i stalden før udmugning er således væsentligt lavere end det tab, der sker fra

den iltede dybstrøelse, mens den ligger på mødding eller i markstak. Det er således BAT at

nedpløje dybstrøelsen direkte.

Søren Kristiansen ønsker imidlertid ikke at lægge sig fast på, at udbringe mere dybstrøelse

direkte end normen på 65 %.

Da BAT-niveauet for ammoniak fra staldanlægget er overholdt på anden vis, accepterer vi

fravalget.

Øvrig udbringning af husdyrgødning

Vi vurderer, at den generelle regulering af landbruget med hensyn til udbringning af

husdyrgødning kan betragtes som BAT.

4.5 Tilsyn, kontrol og egenkontrol

Husdyrbruget og vilkårene i denne miljøgodkendelse vil løbende og mindst hvert 3. år blive

gennemgået af tilsynsmyndigheden sammen med driftsherren ved miljøtilsyn. Sker der

uregelmæssigheder, der har en betydende indvirkning på omgivelserne, skal

tilsynsmyndighederne kontaktes.

Den nødvendige dokumentation for at driften af anlægget overholder miljøkravene, fremgår af

vilkår 33 og 34.

31 Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet.

Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, 25.marts 2010

32 Oversigt over og vurdering af miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet.

Aarhus Universitet

28


5 Øvrige oplysninger

Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

5.1 Andre tilladelser

Denne miljøgodkendelse omhandler kun godkendelse efter miljølovgivningen. Anmeldelse og

godkendelse efter f. eks. byggelovgivningen er ikke omfattet heraf. Byggeriet skal derfor

anmeldes særskilt med tilhørende nødvendige beskrivelser og tegningsmaterialer.

5.2 Retsbeskyttelse

Med denne miljøgodkendelse følger 8 års retsbeskyttelse. Vilkårene kan dog under særlige

omstændigheder ændres inden efter reglerne i husdyrbruglovens § 40 stk. 2.

Virksomhedens miljøgodkendelse skal regelmæssigt og mindst hvert 10. år tages op til

revurdering 33 . Den første regelmæssige vurdering skal dog foretages senest efter 8 år.

I særlige tilfælde kan godkendelsens vilkår tages op til revurdering tidligere.

5.3 Høring og offentlighed

Udkastet til godkendelsen har været i høring i 3 uger i perioden d. 31.05.2013-21.06.2013. Der er

ikke indkommet bemærkninger i forbindelse hermed. Afgørelsen er annonceret på kommunens

hjemmeside samt i Aars Avis m.fl. d. xx.xx.2013. Ansøgningen, udkastet og afgørelsen har

desuden været offentliggjort på kommunens hjemmeside: www.vesthimmerland.dk/afgoerelser.

5.4 Tilsynsmyndighed

Vesthimmerlands Kommune er tilsynsmyndighed og har ret og pligt til, på et hvert tidspunkt at

kontrollere, at ovennævnte vilkår og forudsætninger i miljøgodkendelsen overholdes.

5.5 Klage og søgsmål

Du kan klage over kommunens afgørelse indtil 4 uger efter modtagelse. Alle, der har væsentlig

individuel interesse i sagen, samt en række foreninger og organisationer kan klage over

kommunens afgørelse. Hvis vi modtager en klage, vil du blive orienteret.

Klagen skal være skriftlig og sendes til kommunen, som videresender klagen til Natur- og

miljøklagenævnet. Vi skal have modtaget klagen senest d. xx.xx.2013 kl. 15.00.

Det kan være belagt med gebyr at klage. Reglerne om dette fremgår af Natur- og

Miljøklagenævnets hjemmeside www.nmkn.dk.

Hvis Kommunens afgørelse ønskes afprøvet ved en domstol, skal et evt. sagsanlæg i henhold til

loven være anlagt inden 6 måneder efter at afgørelsen er meddelt.

Vi gør opmærksom på, at du, som part i sagen, har ret til fuld aktindsigt.

5.6 Stamoplysninger

33 § 17 i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse mv. af husdyrbrug

29


Udkast til miljøgodkendelse af

Fælledvej 17, 9600 Aars

Titel § 11-miljøgodkendelse, 820-2013-20092

Godkendelsesdato

Adresse Fælledvej 17, 9600 Aars

Husdyrbrugets ejer Søren Kristiansen

CVR-nr. 26709970

CHR-nr. 30158

Matr. Nr. 12a, Blære By, Blære

Telefon og E-mail 21495211, farmersoeren@hotmail.com

Ansøger Søren Kristiansen

Ansøgers konsulent Hanne Bang, hab@graakjaer.dk

Udarbejdet af Lene Louise Buur

Kontrolleret af Lene Marie Andersen

5.7 Underretning

Følgende myndigheder, institutioner og personer er underrettet om denne afgørelse:

Ejer:

Søren Kristiansen Fælledvej 17, 9600 Aars

farmersoeren@hotmail.com

Konsulent:

Hanne Bang hab@graakjaer.dk

Aftaleparter:

Svend Larsen Langdalvej 11, 9600 Aars

Naboer eller øvrige parter, der er kommet med bemærkninger eller vist interesse:

xxx.xxx.xxxx

Godkendelsen er endvidere jfr. generelle bestemmelser i loven sendt til:

Naturstyrelsen nst@nst.dk

Sundhedsstyrelsen, Nordjylland nord@sst.dk

Det Økologiske Råd husdyr@ecocouncil.dk

Danmarks Fiskeriforening mail@dkfisk.dk

Ferskvandsfiskeriforening nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk

Danmarks Naturfredningsforening dnvesthimmerland-sager@dn.dk

vesthimmerland@dn.dk

Danmarks Sportsfiskerforbund post@sportsfiskerforbundet.dk,

jkm@sportsfiskerforbundet.dk,

lbt@sportsfiskerforbundet.dk

Dansk Ornitologisk Forening natur@dof.dk

vesthimmerland@dof.dk

30


Bilag 1

Bygningsoversigt

31


Bilag 2

Anlæg og natur

32


Bilag 3a

Arealer og transportveje

33


Bilag 3b

Arealer og natur

34


Bilag 3c

Krav om nedfældning/vilkår 20

35


Type

48414

Version 2

Dato 08-05-2013 00:00:00

husdyrgodkendelse.dk

Navn

Adresse

Telefon 21495211

Mobil

E-Mail farmersoren@hotmail.com

Kort beskrivelse

Alle


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» î ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» í ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ì ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ë ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ê ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» é ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» è ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ç ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïð ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïï ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïî ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïí ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïì ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïë ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïê ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïé ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïè ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» ïç ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îð ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îï ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îî ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îí ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îì ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îë ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îê ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ ß²­(¹²·²¹­²«³³»®æ

Í·¼» îé ñ íç


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Arealer

Udbringningsarealer

Navn: 1 ha: 16,91

Navn: 4 ha: 6,67


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: 6 ha: 2,81

Navn: 9 ha: 6,92

Navn: 10 ha: 5,36

Navn: 21 ha: 13,45


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: 23 ha: 2,73

Navn: 25 ha: 4,77

Navn: 30 ha: 0,51


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: 32 ha: 17,59

Navn: 40-0 ha: 5,68

Navn: 47-0 ha: 1,56


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: 48-0 ha: 1,80

Navn: 49-0 ha: 3,56

Navn: 50-0 ha: 1,20


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: 41-0/45-0 ha: 5,48

Navn: 42-0/43-0 ha: 9,16

Navn: 46-0/44-0 ha: 5,84

fosfor, nitrat og grundvand end det


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Aftalearealer


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Staldafsnit


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: 3 nye minkhaller

Navn: Minkfarm, nyeste del


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Opbevaringslager

Navn: Gyllebeholder 566 m3


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ

Navn: Kategori 3 mose nordvest

Navn: Gyllebeholder 3.000 m3


Ø«­¼§®¹±¼µ»²¼»´­»ò¼µ


Bilag til ansøgning

om miljøgodkendelse efter §11

i ”Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug

Ansøgnings nr.: 48414

Søren Kristiansen

Fælledvej 17

9600 Års

Dato: 25. marts 2013

Miljøkonsulent Hanne Bang - Tlf. 51 18 28 55 - hab@graakjaer.dk

Gråkjær Miljøcenter – Lundvej 24, 8700 Horsens - Tlf. 96 13 55 55


INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé .............................................................................................................................................. 2

Godkendelsespligt og godkendelsensomfang ............................................................................... 5

Lokalisering, landskab og planforhold ............................................................................................ 6

Staldindretning, teknologi m.v. ........................................................................................................ 8

Transport ......................................................................................................................................... 12

Arealolysninger og husdyrgødning ............................................................................................... 13

Management og egenkontrol ......................................................................................................... 17

Driftsforstyrrelser eller uheld ......................................................................................................... 18

Alternative løsninger og 0-alternativet .......................................................................................... 19

Bedriftsoversigt .............................................................................................................................. 20

Kort over naboer, boligområder m.v. ............................................................................................ 21

Kort over Fredninger og beskyttelseslinjer .................................................................................. 22

Kort over terrænhældning .............................................................................................................. 23

Kort over naturområder .................................................................................................................. 24

Kort over arealer inkl transportveje ............................................................................................... 28

Dyretryk i vandopland .................................................................................................................... 29

Erklæring om opbevaringskapacitet ............................................................................................. 30

Beredskabsplan med tekst og kort .................................................................................................. 1

Side 1


Produktionens størrelse

RESUMÉ

Minkfarmen ønskes udvidet fra 101,67 DE, bestående af:

1.350 minktæver

53 ammekøer over 600 kg

30 kviekalve fra 0-6 mdr,

15 kvier fra 6-21 mdr (slagt)

15 kvier fra 6-26 mdr (kælvning),

4 tyrekalve fra 6 mdr-slagt (220-525 kg)

til 134,91 DE, bestående af:

2.200 tæver

50 ammekøer over 600 kg

13 kviekalve fra 0-6 mdr

20 kvier fra 6-21 mdr (slagt)

20 kvier fra 6-26 mdr (kælvning)

1 avlstyr på 1.100 kg

25 tyrekalve fra 0-6 mdr (40-220 kg)

25 tyrekalve fra 6-slagt (220-525 kg)

Der sker en udvidelse på i alt 33,24 DE.

Fordeling af arealer

Til ejendommen er der 77,7 ha til udbringning af husdyrgødning. På disse arealer udbringes der

gylle fra minkproduktionen, gylle fra ammekvægsproduktionen og gylle fra svineproduktionen på

anden ejet ejendom, beliggende Fælledvej 15.

Herudover er der 35,6 ha som afgræsses af ammekvæget. Disse arealer indgår ikke i udbringningsarealet,

hvorfor ammekvæget græsser ”udenfor udbringningsarealet”.

Der afsættes 8,41 DE i dybstrøelse fra ammekvæget og 24,6 DE i minkgylle til biogasanlæg.

Markdriftens påvirkning af omgivelserne herunder udvaskning af N og P

Alle ejendommens udbringningsarealer ligger i nitratklasse 3. Der tilsås 13% efterafgrøder udover

de lovpligtige efterafgrøder for opfyldelse af kravene til udvaskning af N til overfladevand.

Ingen arealer er beliggende i vandoplande med stigende dyretryk, i fosforklasser eller i nitrat følsomme

vandindvindingsområder.

Bygningsanlæggets placering i omgivelserne

I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, sker der følgende ændringer:

Der opføres 3 stk 2-rk minkhaller vest for de eksisterende minkhaller. Hallerne er ca 60 m,

58 m og 56 m lange, ca 4,4 m brede og ca 4,7 m høje. Mellem hallerne bliver der ca 1,0-2,0

m, hvilket giver et samlet byggefelt på ca 1.000 m 2 . Gavlene på hallerne bliver beklædt med

røde stålplader og på taget lægges gråt eternit.

Side 2


Den endelige placering af hallerne og afstanden mellem disse fastlægges i forbindelse med

byggetilladelsen på ejendommen og hermed evt krav til brandsikring af farmen.

Der er ca 325 m til nærmeste nabobeboelse, sydvest for minkfarmen. Nærmeste boligområde er

Blære Stationsby ca 730 m vest for minkfarmen.

Der er ingen beskyttelseslinjer eller fredninger der går ind over minkfarmens byggefelt. Der er et

areal med fredskov umiddelbart nord for byggefeltet. Ansøger mener at dette ikke har betydning for

byggeriet af de 3 nye minkhaller, da ansøger vurderer at matriklen ved jernbanen er indtegnet

ukorrekt, hvorved også fredskovsarealet er indtegnet ukorrekt. Desuden er der ikke plantet skov på

arealet.

Produktionens påvirkning af omgivelserne herunder emissioner, transport, osv.

Lugt

Lugtgenerne fra udvidelsen af minkfarmen forventes ikke at genere omkringboende, da de fastsatte

og beregnede lugtgeneafstande overholdes.

Transporter til og fra ejendommen

Anslået medfører ændringen af produktionen på minkfarmen at antallet af transporter stiger fra ca

532 til ca 570 årligt.

Da ingen naboer er placeret nær minkfarmen vurderes det, at transporter ikke vil give anledning til

væsentlige gener for omkringboende.

Hovedparten af transporterne sker med lastbil.

Husdyrgødning – gylle og dybstrøelse

På ejendommen produceres der ca 1.668 m 3 der udbringes på egne arealer og afsættes til biogasanlæg.

Herudover produceres der ca 80 t dybstrøelse der afsættes til biogasanlæg.

Støv, støj og fluer

Ændringen af produktionen på ejendommen forventes ikke at medføre væsentlige gener i forhold

til støv, støj og fluer.

Generelt ammoniakkrav, BAT emissionsniveau og samlet ammoniakemission

Kravet om reduktion af 30% ammoniak i forhold til referencestaldsystemet er overholdt, med

634,84 kg N/år.

Det vejledende BAT emissionsniveau er opfyldt.

Den samlede ammoniakemission fra minkfarmen er på i alt 2.886 kg N, hvilket svarer til en merfordampning

på 626 kg N.

Natur nær ejendommen og ammoniakdeposition hertil

Kategori 1 natur: Umiddelbart syd for minkfarmen ligger nærmeste EF-habitatområde/Natura2000

område. Beregninger viser at totaldepositionen til naturområdet er 0,5 kg N pr ha.

Kategori 2 natur: Minkfarmen ligger mere en 1.000 m fra nærmeste naturområde, der er beskyttet

efter § 7 i ”Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug”. Pga den lange afstand er der ikke foretaget

beregninger til dette naturområde.

Kategori 3 natur: Umiddelbart nord for minkfarmen ligger to moser der er beskyttet efter § 3 i ”Naturbeskyttelsesloven”.

Beregninger viser at merdepositionen til naturområderne er 0,9 kg N pr ha.

Andre miljøpåvirkninger

Produktionen overholder alle gældende normer for opbevaring og udbringning af husdyrgødning,

håndtering af spildevand og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at produktionens

virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som tilfredsstillende.

Side 3


Anvendelse af Bedst Anvendelig Teknik

Der er anvendt BAT indenfor følgende områder: Energi, vand, management, foder, staldindretning

og opbevaring af husdyrgødning.

Alternative løsninger og 0-alternativ

Alternative løsninger har været diskuteret, men det vurderes at det ansøgte projekt tager hensyn

til naboer og omgivende natur og miljø og opfylder kravene til en effektiv pelsdyrproduktion.

0-alternativet beskriver forholdene, hvis udvidelsen ikke finder sted. 0-alternativet vil betyde en

fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet er slidt ned. Ud fra et økonomisk

synspunkt vil dette være uhensigtsmæssigt.

Side 4


GODKENDELSESPLIGT OG GODKENDELSENSOMFANG

Da husdyrproduktionen overstiger 25 DE, men er under 250 DE er der tale om en godkendelse i

henhold til § 11 i ”Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug”.

Minkfarmen udvides fra 101,67 DE:

1.350 minktæver

53 ammekøer over 600 kg

30 kviekalve fra 0-6 mdr,

15 kvier fra 6-21 mdr (slagt)

15 kvier fra 6-26 mdr (kælvning),

4 tyrekalve fra 6 mdr-slagt (220-525 kg)

til 134,91 DE, bestående af:

2.200 tæver

50 ammekøer over 600 kg

13 kviekalve fra 0-6 mdr

20 kvier fra 6-21 mdr (slagt)

20 kvier fra 6-26 mdr (kælvning)

1 avlstyr på 1.100 kg

25 tyrekalve fra 0-6 mdr (40-220 kg)

25 tyrekalve fra 6-slagt (220-525 kg)

Der sker en udvidelse på i alt 33,24 DE.

Datoer

Så snart ansøgningen om miljøgodkendelse er godkendt vil udvidelsen og byggeriet af de nye haller

blive påbegyndt. Produktionen vil være på fuld drift i løbet af 2-3 år.

Bivirksomhed

Der halmfyr på ejendommen.

Pelsdyrbrugets ophør

Ved bedriftens ophør, rengøres stalde, haller og gødningsopbevaringsanlæg. Evt. nedbrydning af

haller og fortank/gyllebeholder vil ske i henhold til gældende regler.

Der er ikke truffet foranstaltninger for forebyggelse af forurening ved virksomhedens ophør, da

virksomheden ikke forventes lukket. Desuden vil en evt forurening kun kunne stamme fra håndtering

af gylle. Eftersom dette er lagt i faste rammer, anses det ikke for hensigtsmæssigt at foretage

yderlige.

Side 5


Lokalisering

LOKALISERING, LANDSKAB OG PLANFORHOLD

Området, husdyrbruget ligger i, er domineret af landbrugsdrift, spredt bebyggelse og spredt beplantning.

Der er ca 325 m til nærmeste nabobeboelse, sydvest for minkfarmen. Nærmeste boligområde er

Blære Stationsby ca 730 m vest for minkfarmen.

Der er ingen beskyttelseslinjer eller fredninger der går ind over minkfarmens byggefelt. Der er et

areal med fredskov umiddelbart nord for byggefeltet. Ansøger mener at dette ingen betydning har

for byggeriet af de 3 nye minkhaller, da ansøger vurderer at matriklen ved jernbanen er indtegnet

ukorrekt, hvorved også fredskovsarealet er indtegnet ukorrekt. Desuden er der ikke plantet skov på

arealet.

Minkfarmen ligger i et område med mindre terrænhældninger.

Kort med afstande til nabo m.v., kort med fredninger og beskyttelseslinjer og kort med terrænhældning

er indsat i nærværende bilag.

Landskabet og planforhold

I forbindelse med udvidelsen af dyreholdet, sker der følgende ændringer:

Der opføres 3 stk 2-rk minkhaller vest for de eksisterende minkhaller. Hallerne er ca 60 m,

58 m og 56 m lange, ca 4,4 m brede og ca 4,7 m høje. Mellem hallerne bliver der ca 1,0-2,0

m, hvilket giver et samlet byggefelt på ca 1.000 m 2 . Gavlene på hallerne bliver beklædt med

røde stålplader og på taget lægges gråt eternit.

Læhegn

Den endelige placering af hallerne og afstanden mellem disse fastlægges i forbindelse med

byggetilladelsen på ejendommen og hermed evt krav til brandsikring af farmen.

Der er planlagt nyt læhegn vest for de nye minkhaller. Herudover er der eksisterende læhegn og

beplantning rundt om farmen, der medvirker til at minkfarmen kun er delvist synligt i landskabet. Se

den indsatte bedriftsoversigt i dette bilag.

Anden hegning

Herudover vil der blive etableret hegn efter gældende regler, så evt løsslupne mink ikke kan forlade

minkfarmen.

Samlet vurdering

Det vurderes, at de nye minkhaller vil passe godt ind i omgivelserne og at det landskabelige indtryk

ikke ændres væsentligt.

Side 6


Faste afstandskrav

Side 7

Afstand

fra anlægget

Lovkrav

(minimum)

Ikke-almene vandforsyningsanlæg >25 m 25 m

Almene vandforsyningsanlæg >50 m 50 m

Vandløb/dræn/søer >15 m 15 m

Offentlig vej og privat fællesvej >15 m 15 m

Levnedsvirksomhed >25 m 25 m

Beboelse på samme ejendom >15 m 15 m

*Skel >5 m 5 m

Nabobeboelse >100 m 100 m

Byzone eller sommerhusområde, områder, der i kommuneplanens

rammedel er udlagt til byzone eller sommerhusområde, eller områder

i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål, blandet bolig og

erhverv, rekreative formål eller til offentlige formål med henblik på

beboelse, institutioner eller lignende.

>200 km 200

* Som det kan ses på nedenstående luftfoto går matriklen ved jernbanen indover ansøgers byggefelt.

Ansøger mener at dette ingen betydning har for byggeriet af de 3 nye minkhaller, da ansøger

vurderer at matriklen ved jernbanen er indtegnet ukorrekt.

Det forventes at der sammenløbende med miljøansøgningen/godkendelsen sker en berigtigelse af

matriklerne på ejendommen, hvorved kravet om afstand på 5 m til skel opfyldes.


STALDINDRETNING, TEKNOLOGI M.V.

Bedriftens ansvarlige har fokus på hvilke staldsystemer der er bedst anvendelige i relation til miljø,

og dermed tab af ammoniak til omgivelserne, samt til dyrenes velfærd.

Bedriften og det tilhørende produktionsanlæg bygger på principper der tilgodeser miljøet i det omfang

loven tilsigter.

Med naturlig ventilation på minkfarmen er der sikret et stort luftskifte, hvilket medfører en lavere

koncentration af ammoniak og lugt fra husdyrproduktionen.

Pumpning og håndtering af gylle foregår i lukket rørsystem. Pumpning og håndtering af gylle i øvrigt

vil normalt foregå indenfor normal arbejdstid.

BAT og miljøteknologi for staldindretning

På minkfarmen er valgt følgende staldsystem, hvilket er BAT:

• Eksisterende haller: 35 cm brede gødningsrender med daglig udmugning, 31% proteinindhold

i foderet i ugerne 30-47 og halm ad lib

• Nye haller: 37,5 cm brede gødningsrender med daglig udmugning, 31% proteinindhold i foderet

i ugerne 30-47 og halm ad lib

Ifølge afgørelsen NMK-131-00102 er vejledende BAT emissionsniveau for nye minkhaller og for

eksisterende minkhaller >50 m 1,15 kg N pr tæve. På farmen giver det følgende BAT emissionsniveau:

Emissionsniveau Kg ammoniak

2.200 tæver 1,15 2.530

Ammekvæg – aflæst i HG under ”faktisk ammoniaktab fra stald

og lager”

I alt 2.870

BAT opfyldes på ejendommen, da ammoniakemissionen er beregnet til 2.886 kg N og da forskellen

skal findes i at den eksisterende del af minkfarmen er med 35 cm brede gødningsrender. Det

er ikke økonomisk proportionalt at skifte de eksisterende gødningsrender fra 35 til 36 cm. Forskellen

er desuden mindre end 100 kg N, hvilket i tidligere afgørelser fra NMKN accepteres.

Rengøring og desinficering

Gødningsrenderne tømmes dagligt og hver dag vaskes fodersilo og –vogn.

Der er daglig oprydning i hallerne og ved foderopbevaringen m.v.

En til to gang årligt vaskes alle hallerne efter iblødsætning.

Fodring

Foder opbevares fremover i en ny fodersilo, der opstilles på ejendommen – se bedriftsoversigt.

Foder leveres dagligt pga holdbarhed.

Foderet er tilpasset minkenes aktuelle behov. Derved undgås overforsyning med næringsstoffer,

der vil ende som uudnyttet næringsstoffer i gyllen.

Side 8

340


Proteinindholdet i foderet søges løbende reduceret. Dette medfører at mængden af overskudsprotein

i gødningen reduceres og der vil dermed være en lavere ammoniakemission fra pelsdyrproduktionen

og mindre kvælstof i den samlede mængde af husdyrgødning.

I nærværende ansøgning er der benyttet foder med et proteinindhold på 31% af OE i uge 30-47.

Energiforbrug

Energi anvendes primært til håndtering af gylle og vandpumper. I hallerne er der lyskip og der er

dermed ingen energiforbrug til belysning.

Hallerne er med naturlig ventilation og der er derfor ikke energiforbrug til dette.

Udendørslyse er kun tændt efter behov.

Logistikken i forbindelse med fodring og generel håndtering af minkene er indrettet, så afstanden

giver færrest mulige driftstimer, hvilket minimere energiforbruget.

I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver 35.000 kWh pr år og ca 3.500 l diesel.

Vandforbrug

Vand anvendes primært til drikkevand og rengøring af fodersilo og –vogn samt til årlig vask af haller.

Ejendommens drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at undgå

spild. Evt lækager identificeres og repareres hurtigst muligt.

I ansøgt drift anslås det at forbruget bliver ca 4.500 m 3 vand pr år.

Spildevand

Type

Spildevand fra rengøring af fodersilo og -

vogn

Tagvand fra eksisterende haller og bygninger

Anslået

m 3

Side 9

Afledes til

100 Gyllebeholder/fortank

4.020 Nedsivning på egne arealer

Tagvand fra nye haller 560 Nedsivning på egne arealer

Spildevand fra husholdning 150 Septiktank

Affald og kemikalier

Døde dyr afhentes løbende af DAKA.

Brændbart affald i form af plastik, papirsække, aftørringspapir og tom rengjort emballage bliver

bortskaffes via en indsamlingsordning for erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunalgenbrugsplads.

Jern og metal afhændes til produkthandler og glas m.m. bortskaffes via indsamlingsordning for

erhvervsvirksomheder eller bortskaffes til kommunalgenbrugsplads.

Klinisk risikoaffald i form af medicinglas og -rester samt kanyler bortskaffes via indsamlingsordning

for erhvervsvirksomheder, indleveres på genbrugsplads eller sendes med dyrlægen retur.

Spildolie bortskaffes til mekaniker, der tager spildolie med retur ved olieskift.

Dieselolie opbevares i godkendt tank på betongulv.


Lugt

Ventilationsluften fra stalde og haller medbringer en given mængde lugt. Både fra hallerne med

naturlig ventilation og fra kvægstaldene med mekanisk ventilation, bliver luften opblandet og fortyndet

inden den falder ned omkring hallerne og staldene, hvorved lugten formindskes.

Herudover vil haller og foderopbevaring blive rengjort hyppigt, så der ikke opstår uhygiejniske forhold

og så lugtgenerne mindskes.

Lugtgenerne fra minkfarmen forventes ikke at genere omkringboende, da de fastsatte lugtgeneafstande

overholdes til nærmeste enkelt bolig, samlet bebyggelse og byzone.

Støj

I det omfang det er muligt, vil alle støjende aktiviteter blive lagt indenfor normal arbejdstid. Dog kan

der forekomme afvigelser i forbindelse med levering af foder og afhentning af gylle.

Alle generelle krav vedr. støj vil blive overholdt. Sammenholdt med ejendommens placering vurderes

det ikke at være nødvendig med specielle tiltag for at sikre omkringboende mod støjgener.

Støj fra ventilationsanlæg

Der er ikke støj fra naturlig ventilation.

Støj fra korntørringsanlæg m.v.

Der kan være støjgener i forbindelse med ilægning af korn og tørring af korn i planlageret, men da

støjgenerne primært vil være inde i bygningen og da der er lagt til nærmeste nabo forventes det

ikke at være til gene for omkringboende.

Støj fra transporter

Støj fra transporter vil primært komme fra lastbiler med levering af foder og afhentning af husdyrgødning.

Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid 06-18. Alle grænser for tilladelig støj vil

blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå støjgene fra transporterne.

Støj fra kompressor

Der kan være støj fra kompressorerne der er placeret i værkstedet. Det vurderes, at den ikke udgør

en støjgene for naboer, da den står inde i bygningerne og da der er over 250 m til nærmeste

nabo.

Lys

Lys i hallerne

Der er ingen kunstig belysning i minkhallerne. Lyset i kvægstaldene vil være tændt efter behov og

der vil som udgangspunkt ikke være tændt belysning om natten

Udendørslys

Der er ikke opsat udendørslys på ejendommen. Som udgangspunkt vil der ikke være belysning

udenfor bygningerne om natten.

Side 10


Fluer og skadedyr

Tiltag for minimering af fluer og skadedyr

Der holdes generelt en god hygiejne i hallerne/staldene og ved foderopbevaringen, så tiltrækningen

af rotter og mus samt mulighederne for udklækning af fluelarver minimeres.

Fluebekæmpelse

Fluebekæmpelse i stalden sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium.

Skadedyrsbekæmpelse

Rottebekæmpelse sker i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens Skadedyrslaboratorium.

Støv fra anlæg og maskiner

Støv fra foderhåndtering

Der er ingen støvgener ved håndtering af foder til minkene, da foderet er vådt. Køerne fodres med

grovfoder og tilskudsfoder, hvorfra der kun er begrænsede støvgener.

Støvgener ved halmstrøelse

Der vil kun være mindre støvgener ved strøning med halm. Det vurderes, at støvet fra strøning

ikke udgør en støvgene ved naboer, da der er min 250 m til nærmeste nabo.

Side 11


Til- og frakørselsforhold

TRANSPORT

Kørsel til og fra produktionen sker ad Fælledvej. Der er gode oversigtsforhold ved ud - og indkørsel

til minkfarmen.

Transporter

Hovedparten af transporterne udgøres af transporter med foder og husdyrgødning. Transporterne

sker primært med lastbil.

Transporterne vil primært foregå indenfor normal arbejdstid 06-18. Alle grænser for tilladelig støj vil

blive overholdt og der vil kun i meget få tilfælde opstå gener fra transport.

Da ingen naboer er placeret nær indkørslerne til minkfarmen vurderes det, at transporter ikke vil

give anledning til væsentlige gener for omkringboende.

Nedenstående transporter er anslået:

Transporter med: Nudrift ca Udvidelse ca

Levering af foder til mink 300 300

Levering af grovfoder og tilskudsfoder

til kvæg

Side 12

60 60

Levering af halm 8 10

Levering af mink 2 2

Afhentning af dyr til pelsning 10 12

Afhentning af kvæg til slagt 12 12

Levering af brændstof 3 5

Afhentning af døde dyr 5 7

Transporter med husdyrgødning 100 130

Afhentning af affald 12 12

Andet/diverse 20 20

I alt 532 570


AREALOLYSNINGER OG HUSDYRGØDNING

Til ejendommen er der 77,7 ha til udbringning af husdyrgødning. På disse arealer udbringes der

gylle fra minkproduktionen, gylle fra ammekvægsproduktionen og gylle fra svineproduktionen på

den anden ejede ejendom på Fælledvej 15.

Der afsættes 8,41 DE i dybstrøelse fra ammekvæget og 24,6 DE i minkgylle til biogasanlæg.

Herudover er der 35,6 ha der afgræsses af ammekvæget. Disse arealer indgår ikke i udbringningsarealet,

hvorfor ammekvæget græsser ”udenfor udbringningsarealet”.

Alle ejendommens udbringningsarealer ligger i nitratklasse 3. Der tilsås 13% efterafgrøder udover

de lovpligtige efterafgrøder for opfyldelse af kravene til udvaskning af N til overfladevand.

For beregning på worstcase er alle arealer indtastet som drænet. Ingen arealer er beliggende i

vandopland med stigende dyretryk, i fosforklasser eller i nitrat følsomme vandindvindingsområder.

Side 13


Gødningsregnskab nudrift

I nudriften udbringes ca 1,4 DE pr ha. Se nedenstående.

Gødningsregnskab ansøgt drift

I ansøgt drift importeres der til harmoniarealet 37,6 DE i svinegylle fra Fælledvej 15 og der afsættes

8,41 DE i dybstrøelse fra ammekvæget og 24,6 DE i minkgylle til biogasanlæg.

Samlet udbringes der 108,71 DE svarende til 1,4 DE pr ha.

Yderligere husdyrgødning fra Fælledvej 15 afsættes til tredjemandsarealer uafhængigt af denne

miljøansøgning.

Side 14


Udbringning af husdyrgødning

Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, så mængden af handels- og husdyrgødning er

tilpasset afgrødens behov. I planen tages der hensyn til bonitet, sædskifte, planternes udbytte og

kvælstofudnyttelse.

Husdyrgødning udbringes under hensyn til afgrødernes vækstperiode, hvilket betyder maksimal

udnyttelse af næringsstoffer.

Husdyrgødning udbringes under hensyn til generelle regler, og foregår i videst mulig omfang efter

godt landmandskab, hvilket vil sige at der tages hensyn til naboer, byområder osv.

Udbringning af gylle foretages primært med slangeudlægger i veletableret afgrøde eller det nedfældes

i græsmarker og på sortjord for at minimere lugtgener og mindske ammoniakfordampningen.

Der udbringes ikke husdyrgødning på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal.

Der er ingen stærkt hældende arealer eller vandløb nær udbringningsarealerne.

Udbringningen af husdyrgødning vil være begrænset til få dage om året og arbejdet foretages, så

vidt det er muligt, indenfor normal arbejdstid.

Side 15


Pumpning og håndtering af husdyrgødning i øvrigt foregår normalt indenfor normal arbejdstid.

Der kan forekomme ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvor der er udbragt husdyrgødning.

Omfanget vil afhænge af temperatur, vindforhold og evt. nedbør. Eftersom gylle udbringes

på veletablerede afgrøder med slæbeslanger eller nedfældes, minimeres ammoniakfordampning

og lugtgenerne pga. mindre ammoniakfordampning og hurtigere optagelse i planterne.

Når der udbringes husdyrgødning og efterfølgende suppleres op til Plantedirektoratets norm med

handelsgødning, er der forbrugt 10-20 pct. mindre kvælstof end den økonomisk optimale mængde.

Dette medfører et kraftigt incitament til optimal håndtering af husdyrgødning. Ansøger vil derfor

søge den mest optimale form for udbringningsteknik, placering af sædskifte og benytte de mest

optimale vejrforhold, således fordampningen af ammoniak reduceres mest muligt og udnyttelsen af

næringsstoffer er størst mulig.

Opbevaring af husdyrgødning - gylle

Gylle opbevares i fortanke og i gyllebeholderne. Se erklæringen om opbevaringskapacitet i nærværende

bilag.

Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen,

og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn,

derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af

pumper, spild m.m.

Gyllebeholderne er stabile beholdere, lavet af typegodkendt beton, der kan modstå mekaniske,

termiske og kemiske påvirkninger.

Beholdernes bund og vægge er tætte og beskyttet imod tæring.

En gang årligt tømmes gyllebeholderne, hvorved gyllebeholderne visuelt kan kontrolleres for evt

skader.

Der foretages lovpligtigt eftersyn og vedligeholdelse, hvilket betyder at beholderne hvert 10 år bliver

kontrolleret for om der skulle være tegn på begyndende utætheder.

Gyllen omrøres kun forud for udkørsel af gylle. Der er ingen stationære pumper, hvilket fjerner risikoen

for tab af gylle til miljøet.

Der er konstant flydelag på de eksisterende gyllebeholderne og efter omrøring/udbringning kontrolleres

det at der senest 7/14 dage efter at der igen er gylle i tanken er dannet/etableret flydelag. Der

føres logbog over flydelaget, så der sikres at det lever op til kravene.

Opbevaring af husdyrgødning - dybstrøelse

Min 90% af dybstrøelsen afsættes direkte fra staldene til biogasanlæg. Den øvrige mængde opbevares

på møddingspladsen efter gældende regler.

På møddingen opbevares desuden redehalm indtil dette kan udbringes efter gældende regler.

Side 16


MANAGEMENT OG EGENKONTROL

Den daglige drift af ejendommen drives efter principperne ”Godt Landmandskab”, således anlægget

giver mindst mulig miljøbelastning og færrest mulige gener for omgivelserne.

Alle dyr tilses minimum en gang dagligt og alle regler vedr dyrevelfærd opfyldes.

Hallerne kontrolleres dagligt og der udføres små reparationer med det samme eller der tilkaldes

service.

Rengøring i og omkring bygningerne og silo, foretages jævnligt, med henblik på at minimere risikoen

for lugt og for at der ikke skal opstå uhygiejniske forhold. Den jævnlige rengøring og visuelle

kontrol sikrer bl.a. at der ikke opstår uhygiejniske forhold, ressourcespild eller punktforurening.

Logistikken i forbindelse med fodring og håndtering af dyr, er indrettet, så afstanden giver færrest

muligt driftstimer.

Vand- og energiforbrug opgøres årligt i forbindelse med regnskabet.

Der er en sundhedsaftale med dyrlæge, hvor besætningens generelle sundhed vurderes og hvor

det enkelte dyr behandles efter behov. Medicinforbruget søges minimeret ved systematisk sundhedsrådgivning.

Der tages i videst mulig omfang hensyn til naboer i forbindelse med udspredning af gylle.

Personalet på ejendommen bliver løbende efteruddannet og der er fagkonsulenter tilknyttet ejendommen,

som med faste intervaller gennemgår bedriften, herunder bl.a. optimering af fodersammensætningen.


Der er lavet beredskabsplan, så forholdsreglerne i forbindelse med uheld med gylle, diesel, kemikalier

eller brand er beskrevet. Medarbejderne er orienteret om indholdet i beredskabsplanen, der

ajourføres årligt eller når vigtige telefonnumre ændres.

Alle medarbejdere er instrueret i forsvarlig håndtering af forurenende stoffer herunder gylle, kemikalier

og brændstof.

Al produktion tilrettelægges således at belastning af den enkelte medarbejder mindskes.

Opbevaring og håndtering af kemikalier på bedriften sker på forsvarlig vis.

Affald bortskaffes, så vidt muligt, til genbrug.

Døde dyr opbevares nedfrosset i kummefryser.

Dokumentation:

For at kunne dokumentere at miljøgodkendelsen og lovgivningen overholdes er følgende til rådighed

på kommunens forlangende:

• Foderplaner/-indlægssedler

• Gødningsregnskab

• CHR-registreringer

• Registrering af årligt forbrug af el og vand

• Dokumentation for bortskaffelse af affald

• Beredskabsplan

• APV-mappe

• 10 års beholderkontrol og logbøger over flydelag

Side 17


Beredskabsplan

DRIFTSFORSTYRRELSER ELLER UHELD

På ejendommen er der udarbejdet en beredskabsplan der beskriver hvilke forholdsregler medarbejder

og ejer skal tage ved brand, udslip af gylle eller ved andre uheld og kritiske situationer.

Redegørelse for uheld

Driftsforstyrrelser eller uheld, der kan medføre væsentlig forøget forurening i forhold til normal drift,

kan ske i forbindelse med håndtering og opbevaring af husdyrgødning og kemikalier, ved strømsvigt

samt udslip af dieselolie.

Uheld med gylle

I tilfælde af mindre gylleudslip vil gyllen samle sig om lækagestedet. Herfra kan det suges op og

fjernes. Da gyllen kan suges op, vurderes det at der ikke er fare for forurening af grundvandet.

Døde dyr

Døde dyr afhentes løbende af DAKA. Dør placeres i container eller under kadaverkapsel. Derved

undgås uhygiejniske forhold og at der kan observeres døde dyr af forbipasserende. Desuden kan

ræve, hunde og vilde katte ikke komme til de døde dyr.

Minimering af risiko for uheld

Anlæg og tekniske foranstaltninger renses, vedligeholdes og udskiftes i en sådan grad at det sikrer

en korrekt brug og effekt. Medarbejderne er grundigt introducerede til opgaverne, hvilket er med til

at sikre at disse bliver udført korrekt, og med minimal risiko for uheld som følge af forkert håndtering

af kemikalier, gylle, olie mv. Ejer og andre med fast adgang til bedriften er vejledt i beredskabsplanen,

hvilken har en fast plads på kontoret på minkfarmen og i ejers privatbolig.

Al omlastning af gylle sker med gyllevogn med fastmonteret kran, hvor pumpen sidder på gyllevognen,

og der sker en automatisk tømning af pumperøret. Omlastning sker altid under opsyn,

derfor vurderes det, at der ikke er større risiko for uheld i forbindelse med utilsigtet igangsætning af

pumper, spild m.m.

Dieseltanken er hævet over jorden og placeret hvor der er minimal risiko for påkørsel. Tanken udskiftes

i overensstemmelse med olietankbekendtgørelsens sløjfningsterminer.

Der er naturlig ventilation, så der altid vil være frisk luft i hallerne til dyr og medarbejdere i tilfælde

af strømsvigt.

Minimering af skadevirkninger af evt uheld

Ved at følge de retningslinjer der er anført i beredskabsplanen forventes skadevirkninger ved evt

uheld minimeret, da der vil ske forureningsbegrænsende foranstaltninger i form af inddæmning,

oppumpning m.v.

Side 18


ALTERNATIVE LØSNINGER OG 0-ALTERNATIVET

Alternative løsninger

Det forventes, at det ansøgte projekt er fremtidssikret og at det vil give gode arbejdsforhold for ejer

og medarbejdere og at det vil give en god dyrevelfærd på minkfarmen.

Det vurderes generelt at der er fundet den mest optimale løsning på farmen i forhold til udnyttelsen

af byggefeltet, hensyn til naturområder, logistik, ressource forbrug, smittebeskyttelse m.v.

0-alternativ

0-alternativet beskriver forholdene, hvis ikke udvidelsen finder sted.

0-alternativet vil betyde en fastholdelse af den nuværende produktion, indtil produktionsapparatet

er slidt ned. Ud fra et miljømæssigt og et dyrevelfærdsmæssigt perspektiv vil dette være uhensigtsmæssigt,

idet der ikke vil blive foretaget investeringer i produktionsapparatet.

Desuden vil der ved et 0-alternativ ikke blive udarbejdet en miljøgodkendelse for minkfarmen. Der

vil således ikke ske regulering af bedriften via vilkår stillet i miljøgodkendelsen.

Side 19


BEDRIFTSOVERSIGT

Side 20


KORT OVER NABOER, BOLIGOMRÅDER M.V.

Side 21


KORT OVER FREDNINGER OG BESKYTTELSESLINJER

Side 22


KORT OVER TERRÆNHÆLDNING

Side 23


Der er foretaget beregning til følgende naturområder:

KORT OVER NATUROMRÅDER

Side 24


Kategori 1 naturområdet mod sydøst, lager ID 110933

Side 25


Kategori 3 naturområdet mod nordøst, lager ID 110934

Side 26


Kategori 3 naturområdet mod nordvest, lager ID 110935

Side 27


KORT OVER AREALER INKL TRANSPORTVEJE

Side 28


DYRETRYK I VANDOPLAND

Side 29


ERKLÆRING OM OPBEVARINGSKAPACITET

Undertegnede ejer indestår for rigtigheden af nedenstående oplysninger om den nuværende og

ansøgte opbevaringskapacitet:

Ejer: Søren Kristiansen

Adresse: Fælledvej 17

Kommune: Vesthimmerland Kommune

På baggrund af oplysninger fra ejer/forpagter om bedriften samt en faglig vurdering heraf og beregninger

udført efter gældende normer og regler, attesterer undertegnede konsulent herved, at

ejendommens opbevaringskapacitet efter udvidelsen er tilstrækkelig i henhold til gældende lov.

Beregning af produktion af gylle

Side 30

Ton pr. årsdyr Ton i alt

2.200 minktæver 0,58 1.276

50 køer 8,81 – 50 % græs 220

20 kvier 5,46 * korr.fakt. 0,9 – 50 % græs 55

25 tyrekalve 3,11 * korr.fakt. 1,51 117

Svinegylle fra anden ejendom (ca 37 DE) 1.000

Vand fra møddingspladsen og vaskepladsen – anslået 100

I alt 2.768

Opbevaringskapacitet af gylle

Beholder str. % af opbevaring i

www.husdyrgodkendelse.dk

Gyllebeholder 3.000 m 3 Ca 84 %

Gyllebeholder 566 m 3 Ca 16 %

I alt 3.566 m 3 100%

Svarende til opbevaringskapacitet til over 12 måneders produktion.

.


Beregning af produktion af dybstrøelse/møg

Side 31

Ton pr. årsdyr Ton i alt

20 opdræt 6-26 mdr 5,83 * 0,98 – 50% græs 57

25 tyrekalve 0-6 mdr 0,96 – 50% græs 12

13 kviekalve 0-6 mdr 0,89 – 50% græs 6

1 tyr Anslået – 50% græs 5

I alt 80 t / 136 m 3*

*1 ton dybstrøelse er ca 1,7 m 3

Opbevaringskapacitet af dybstrøelse

Der sker direkte afsætning af ca 90% dybstrøelse direkte fra stalden til biogasanlæg. Den øvrige

mængde opbevares på møddingspladsen.

Beregningen er udført af: Hanne Bang, Gråkjær Miljøcenter

Dato: Februar 2013

Underskrift/stempel:


UDKAST TIL:

BEREDSKABSPLAN MED TEKST OG KORT

Beredskabsplan for

Fælledvej 17, 9600 Aars

Indholdsfortegnelse:

Telefonnumre 3

Brand- og evakuering 4

Overløb af gylle 5

Kemikalie- og oliespild 6

Stophaner / Hovedafbrydere 7

Strømsvigt 8

Transport af bekæmpelsesmidler 9

Bilag A: Kort over ejendommen (bedriftsoversigt) 10

Bilag B: Afløbsplan 11

Bilag C: Kort over brandslukningsudstyr, flugtveje m.v. (beredskabsplan) 12

Bilag D: Kort over vandløb øst og sydøst for ejendommen 13

Udarbejdet af: Søren Kristiansen, marts 2013

Side 1


Denne beredskabsplan er udarbejdet som en del af ejendommens miljøgodkendelse med det formål

at stoppe og begrænse evt. uheld med konsekvenser for det omgivne miljø.

Planens indhold skal være kendt af gårdens ansatte m.fl. og udleveres til evt. indsatsleder/miljømyndighed

i forbindelse med uheld, forureninger, brand og lignende.

Beredskabsplanen revideres/kontrolleres mindst 1 gang om året og skal være let tilgængelig og

synlig.

Beredskabsplanen findes i mappe på kontoret på minkfarmen.

Kort materiale

Bagerst er der et oversigtskort over ejendommen m.m. med angivelse af:

Husk:

- Dieseltanke m.v.

- Afløb gylle og tagvand

- Strømafbryder og afbryder vand

- Slukningsmateriale

- Flugtveje for dyr/frigørelse mm.

Ved store uheld ring 1-1-2, ved mindre uheld ring altid til miljømyndighederne.

Er man i tvivl, ring 1-1-2

Efter brand m.m. tag kontakt til miljømyndighederne med hensyn til genopbygning af stald m.m.

Side 2


Telefonnumre

Nærmeste telefon står i kontoret og har nr ______________

Ejer, Søren Kristiansen 21 49 52 11

Medhjælper: _________

Medhjælper: _________

Miljømyndighed kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

Falck kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

Brandvæsen kontaktes på telefon 112 dag og nat.

Lægevagt kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

Tandlægevagt kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

Gråkjær Miljøcenter kontaktes på telefon 96 13 55 55 dag

Landbocenteret kontaktes på telefon ________ dag.

Dyrlæge, ________ kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

Foderstofforretning kontaktes på telefon ________ dag.

Elektriker kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

Smeden kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

VVS kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

El-selskab ________ kontaktes på telefon ________ dag eller nat.

NB: Manglende telefon nr påføres inden godkendelsen tages i brug.

Side 3


Brand og evakueringsinstruks

Ved brand, der ikke kan slukkes ved egen hjælp.

Tilkald brandvæsenet – RING 1-1-2 – oplys:

- Navn, adressen og telefonnummer der ringes fra

- Hvad der er sket og at det er en gårdbrand

- Er der tilskadekomne – hvor mange

- Er dyrene kommet ud – art og antal der evt. er fanget

Kontakt:

Ejer, Søren Kristiansen 21 49 52 11

Iværksæt rednings- og slukningsarbejde hvis det er muligt og forsvarligt, herunder fjernelse og

evakuering af dyr, olie, trykflasker, gødning og kemikalier.

Placering af slukningsmateriale er angivet på oversigtskortet.

Hvis det ikke er muligt at slukke branden – forsøg at begrænse den ved lukning af døre og vinduer.

Modtag brandvæsnet og udlever denne mappe sammen med kortmateriale.

Oplys endvidere:

- Evt. tilskadekomne eller dyr der ikke er kommet i sikkerhed.

- Hvor det brænder

- Brandens omfang

- Hvor der er adgangsveje

På ejendommen findes følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen:

- Brandslukker

- Vandslange

Se bilag C.

Side 4


Overløb af gylle instruks

Ved større overløb af gylle eller ved brud på fortank – RING 1-1-2

Oplys:

- Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra

- Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud

- Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevandsboring.

Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne.

Kontakt:

Ejer, Søren Kristiansen 21 49 52 11

Kontakt miljømyndighederne på tlf ________

Forsøg opdæmning for at undgå at gylle løber ud over anlægget og nærtliggende arealer samt i

vandløbet øst og sydøst for ejendommen.

Opdæmning kan evt. fortages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af gylle.

Modtag brandvæsnet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet.

På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen.

- Halmballer

- Sand/jord

Se bilag A, B, C og D

Side 5


Kemikalie og oliespild instruks

Ved større overløb af kemikalier og olie – RING 1-1-2 – oplys:

- Navn, adresse og telefonnummer der ringes fra

- Hvad der er sket og hvor meget der er løbet ud

- Om der er risiko for forurening af vandløb eller drikkevand.

Ved mindre spild kontaktes kun miljømyndighederne.

Kontakt:

Ejer, Søren Kristiansen 21 49 52 11

Kontakt miljømyndighederne på tlf ________

Forsøg opdæmning for at undgå, at kemikalier og olie løber ud over anlægget og nærtliggende

arealer samt i vandløbet øst og sydøst for ejendommen.

Opdæmning kan evt. fortages med jord, halmballer og lignende afhængig af mængden af kemikalier

og olie.

Modtag brandvæsnet/miljømyndighederne og udlever denne mappe sammen med kortmaterialet.

På ejendommen findes der følgende materiale, som evt. kan anvendes for at afhjælpe situationen.

- Halmballer

- Sand/jord

Se bilag A, B, C og D

Side 6


Stophaner / hovedafbrydere

Vand:

Hovedhanen er placeret i vandboringen i gårdspladsen. Stophaner er placeret syd for den midterste

minkhal.

Elektricitet:

Hovedafbryderen i laden med korntørring og –opbevaring. El-tavle er placeret i foderladen.

Se bilag A og C.

Side 7


Strømsvigt instruks

Vurder om dyr vil lide under træk fra nødopluk eller varme.

Tjek alle stalde og se om nødoplukket er åben.

Begræns trækgener og varmeudvikling (overbrusning).

Kontroller af der ikke sker forurening som følge af manglende strøm til pumper og lignende.

Ved strømsvigt på over ca. 2 timer, ring til ________________energi-selskab og forhør om varigheden

af udfaldet.

Tlf _______________________

Eventuel iværksæt opstart af nødstrømsgenerator.

Side 8


Transport af bekæmpelsesmidler/pesticider

Der findes ikke pesticider på ejendommen

Sørg for sikker transport af bekæmpelsesmidler til ejendommen og mellem ejendom og marker.

Bekæmpelsesmidler skal under transport vært sikret mod stød og uheld. En lukket tæt plastkasse

(f.eks. en køleboks) er velegnet.

Medbring en spand/sæk med fint savsmuld til opsugning af spildt middel samt en skovl og f.eks.

plasticposer/plastspand til en hurtig indsats. Uanset koncentrationen kan et spild på mindre end ca.

2 liter med en hurtig indsats fjernes fra jorden.

Medbring altid en mobiltelefon således at det er muligt at hurtigst at tilkalde hjælp ved uheld.

Hvor der arbejdes med bekæmpelsesmidler, skal der være førstehjælpsudstyr og øjenskyllemiddel

til rådighed.

Meget giftige bekæmpelsesmidler skal overalt opbevares forsvarligt under lås. Øvrige bekæmpelsesmidler

skal opbevares forsvarligt. For alle midler gælder, at de opbevares utilgængelige for

børn og ikke sammen med eller i nærheden af levnedsmidler, foderstoffer m.v.

Derudover gælder følgende:

- Kemikalierummet skal være godt ventileret, tørt og frostfrit med god belysning.

- Der skal findes et sugende materiale f.eks. savsmuld til opsamling af spild.

- Døre skal være forsynet med støbt kant, der kan tilbageholde eventuelt spild.

- Gulve skal være tætte og uden afløb.

Side 9


Bilag A: Kort over ejendommen (bedriftsoversigt) – ikke målfast

Side 10


Bilag B: Afløbsplan – ikke målfast

Side 11


Bilag C: Kort over flugtveje m.v. (beredskabsplan) – ikke målfast

Side 12


Bilag D: Kort over vandløb øst og sydøst for ejendommen

Side 13

More magazines by this user
Similar magazines