2010 - Bazooka

GRATIS
Bubber
Olsen Banden
Lucy Love
Forår 2010 #19
Medieskolen Lyngby
FASHION
HOROSKOP
SUSHI
Top 5 KBH
SexShop
STREETART
Jimmi Jumbo
OEPS
www.medieskolen.dk // Bazooka FM107,4 MHz

Bladet Bazooka laves af elever på Medieskolen Lyngby i et tæt samarbejde.
Journalisterne fra Redaktionen skriver artiklerne .
Fotograferne tager billederne
& Grafikerne laver layout.
Ansvarshavende Redaktør: Anne Sejrskild - anne@medieskolen.dk
Billedredaktør: Peter Kragballe - peter@medieskolen.dk
Grafisk redaktør: Flemming Persson - flemming@medieskolen.dk
Tryk: Specialtrykkeriet Viborg
Flere blade? Kontakt Medieskolen 45 97 09 00
Forsidelayout:
Side 2-3 Layout: Monika Jakobsen
www.baooka.dk • www.medieskolen.dk • Medieskolen Lyngby • Marts 2010

Jimmi Jumbo 4
Street art 6
OEPS 8
Cavling & klima 10
Modesider 13
Stof med Omtanke 16
Top 5 KBH 19
Jacob Holdt 22
Fotoreportage 24
Sex-legetøj 36
Olsen Banden 38
Kvindefestival 40
Top 10 burgere 43
Horoskop 44
Sushi 46
Ung før og nu 49
Filmquiz 50
Top 30 mænd & kvinder 52
Bubber 54
BDD 56
Lucy Love 60
Kropsudsmykning 64
Run For Cover 66
Girls with Grillz 68
Digte 70
Jean Van Baden 72
Anima 74
Test dig selv 76
Gambia 77
Kreative forsider 78
Leder
Vær dig selv – fuldt ud. Gør det, du brænder for og tror på. Det kunne være et samlet motto for mange
af de mennesker, du kan møde i dette nummer af Bazooka. Her er cykelbuddet, som forfulgte sin drøm,
Thorbjørn fra foreningen Anima, som arbejder for at forhindre dyremishandling, Jacob Holdt, der kæmper
mod racisme og Lucy Love, som brænder for sin grime-musik. Her er Muffe med 58 piercinger, sexlegetøjsforhandleren
som gerne vil have ældre kunder og legebarnet Bubber.
Her er inspiration til at se med nye briller på sig selv, på livet og på verden – eller bare til at købe den bedste
burger og finde den fedeste bar. Så tag en bid af Bazooka – og velbekomme!

4
På Nørrebro ligger der en lille butik, der
hedder ’Track Bike Shop’. Den ejes af
tre kammerater, og en af dem er Jimmi
’Jumbo’ Bargisen. Men udover at eje
’Track Bike Shop’ er han også cykelbud
fire dage om ugen. Og verdens 5. bedste
cykelbud.
Af: Tor ZAnder SmiT
foTo: emil Wellendorf Skou
lAyouT: AlexAnder enghom SAkhArov
Fra civilingeniør
til cykelbud
Siden Jimmi var helt lille, har hans store interesse været cykler. Han
havde dog aldrig tænkt på hverken at blive cykelrytter, cykelmekaniker
eller cykelbud. Nææ, det var meningen, at han skulle blive
civilingeniør, hvilket må siges at være noget af et spring fra cyklen.
Han tog sin 9. klasses eksamen, en gymnasial uddannelse, og var
derefter på DTU i tre år. Men Jimmi begyndte at tænke over, om han
overhovedet ville være civilingeniør. Og så droppede han idéen.
Jimmi blev cykelbud i marts i år 2002. Han havde tit set De
Grønne Bude suse forbi og oven i købet set en af
dem blive kørt ned lige ude foran, hvor han boede.
Han havde det da også med at sige ”Pas på!”,
hver gang der kom et cykelbud forbi efterfølgende.
Jimmi var dengang postbud. Han tog til
Frankrig for at være skibums et halvt år, og da
han kom tilbage til Danmark, besluttede han
at spørge inde på De Grønne Budes base,
som lå lige ved siden af, hvor han boede,
om de havde brug for endnu et cykelbud.
Fra den dag blev Jimmi cykelbud.
VM i Cykelbud?
Er der noget der
hedder det?
Mange vil nok kradse sig på hovedet, kigge forundret og måske
endda grine forvirret, hvis man snakker om VM i Cykelbud. Men ikke
desto mindre findes det, og det har det gjort, siden Berlin afholdte
det første mesterskab tilbage i 1993. I 2005 blev det afholdt i New
York. Et mesterskab, som ifølge Jimmi var et af de største mesterskaber.
Man afspærrede store dele af New Jersey for at gøre plads
til stævnet. Jimmi blev nummer 5 det år ud af 800 deltagere, hvilket
må siges at være noget af indsats, når man tager i betragtning, at
han kun har været med for alvor siden 2004.
VM i Cykelbud er også blevet afholdt i Danmark, det blev det tilbage
i 2002 i København, på Holmen, som lagde rammerne for stævnet.
Det er bare
sjovere at køre
stærkt i trafikken
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at Jimmi kører lidt stærkere
på en cykel i trafikken end os andre. Grunden til det er simpel: Det
er sjovere end at køre langsomt. Han kører også stærkt, fordi han til
tider har rigtig travlt med at få en pakke frem til tiden. Og det er noget,
som motiverer ham til at køre stærkt. For han vil hellere have
pres på sine skuldre end at trille rundt med en pakke, der bare
skal være fremme inden for et overskueligt tidsrum.
Det med at køre stærkt i trafikken på
en cykel har selvfølgelig
sine konsekvenser en
gang imellem. I 2004
kørte Jimmi ind
i en bil, der
kom fra
højre og
landede
oppe på

motorhjelmen. Han slap dog heldigt med et ødelagt baghjul og
knubs på knæet. Han pointerer også, at man kun skal køre stærkt i
trafikken, hvis man har styr på det, man foretager sig, og at man skal
ikke tage unødvendige chancer.
Fra asfalt til bane i
Ballerup
Jimmi har også prøvet sig af som banerytter. Først i amatørklassen,
hvilket han havde det sjovt med, og han klarede sig da også godt.
Men det blev hurtigt ødelagt, så snart han kom op og køre med de
store drenge, for de kørte lidt stærkere, end han selv gjorde, og så
var det ikke så sjovt, når han ikke kunne køre om sejrene mere. I
den tid Jimmi kørte banecykling, blev interessen for sporten forøget,
og hallen i Ballerup, som Jimmi kørte i, blev mere og mere propfyldt.
Jimmi stoppede dog med at køre banecykling, mest grundet
flere styrt, som han endda ikke selv var skyld i.
Firmaskift og
ejer af Track Bike
Shop
Jimmi er ikke længere cykelbud for De Grønne Bude. Han følte, at
stemningen ikke var god på arbejdspladsen, og at kunderne var utilfredse.
Firmaet virkede også til at være ligeglade med sine cykelbude,
så derfor tog han springet til Budstikken. Dette firma har Jimmi
har det godt med at arbejde for, da han føler, at sammenholdet
er bedre, og at chefen er mere interesseret i cykelbudene. Chefen
sender f. eks en e-mail i weekenden, hvor der står arbejdsplaner og
giver besked, hvis nogle har meldt sig syge.
Jimmi og to af hans venner besluttede i december 2006 at åbne
en banecyklingsbutik, som sælger banecykler og andre banecyklingsdele.
Forretningen går godt især pga. den popularitet, som
banecykling har i øjeblikket. Butikken er den første af sin slags her i
København, som sælger banecykler til folket. De har også lånt cykler
ud til reklamefilm og udstillinger. Butikken er ikke så stor, og de tre
venner kigger da også allerede på nye lokaler, som de gerne vil flytte
deres butik ind i til næste år. Selvom der er planer for butikkens
fremtid, nyder Jimmi dog stadig mest at være cykelbud. Det er det,
han bedst kan lide at foretage sig. Og hvem ved? Måske kan han på
et tidspunkt kalde sig verdensmester i cykelbud. Ikke så ringe en
titel i mine ører.
Discipliner i VM i
Cykelbud:
Main Race: Her skal budene levere pakker imellem fiktive
firmaer på tid og undgå fejl ved de indbyggede forhindringer, der er
stillet op på ruten.
Dispatchrace: Holdkonkurrence hvor verdens bedste
team kåres.
Fixed Competition: En række side-events, som for
eksempel: hvem kan lave det længste bremsespor eller holde balancen
længst tid på cyklen?
Trial: Budene blærer sig med at hoppe på taget af
biler, tønder, møbler og hvad de ellers kan finde på.
Cargo: Cykelbudene testes i udholdenhed ved at
slæbe på alt fra fyldte fustager til oppustelige sofaer.
Sprint: Cykelbudene testes i hurtighed på en
400 meter lang bane.
Bunnyhop: Højdespring på cykel.
5

Af: kATherine odheim nielSen
foTo: kATherine odheim nielSen
lAyouT: keven nørrelundStreet art
6
Street art formidler ofte en filosofisk
tanke, et dilemma, et
spørgsmål eller et decideret
politisk budskab, der kan være
humoristisk. Street art er ofte
æstetisk lettere fordøjeligt,
fordi det tit forestiller en genstand
man kender eller en figur,
der har personlighed. Monica
Odheim Nielsen, 24 år, har
formidlet denne poetiske kunst
i 3 år.
Min, deres, vores kunst
Jeg laver cutout: Jeg maler pap, klipper det ud og hænger det op med
tapetklister. Det er lidt a la det ”Husk Mit Navn” laver. Jeg begyndte, fordi
jeg syntes, at det var fedt. Der var ikke de store tanker bag. Jeg er aldrig
blevet taget af politiet i at lave street art, og det skyldes måske, at jeg
vælger tidspunkt og sted med omhu. Jeg laver det aldrig ved højlys dag.
Min inspiration kommer fra en kunstner, man ikke kender navnet på –
som ”Husk Mit Navn”. Han kalder sig selv for ”Blu Blu”. Hans street art
findes over hele verden. Han er næsten blevet så god, at det, han laver,
ikke længere kan kaldes for street art. Han er blevet kunstner, for han
er lige en klasse over de andre. Han laver rigtigt store væg-facader, som
han maler med hvid eller sort maling. Det er kun sjældent, at han bruger
en tredje farve.
Det er lidt det samme som med ”Husk Mit Navn”. De er blevet så store,
at det de laver næsten ikke længere er street art, fordi street art skal
være lidt undergrund.
At blive set
Hovedsageligt hænger mine værker på Vesterbro og Nørrebro.
De har også været trykt i nogle blade. I bladet ”West End” – et lokalt
blad på Vesterbro - blev der startet en konkurrence på baggrund af en af
mine ”plakater”. Det var en muslimsk dame, der holdt et skilt, hvor der
stod: ”Husk at handle grønt”. Skiltet hang lige ved siden af Super Best.
Jeg har lavet en hel serie med skabninger, der holder skilte – inspireret
af en Bob Dylan musikvideo – hvor der står nogle budskaber på.
Jeg har også været med i et skate-blad og en kalender med street
art fra København, man kunne købe på Louisiana. Mit budskab er
nok noget i retning af: ”Antikapitalistisk-antikrig - brug kærlighed”.
Det sværeste, jeg har lavet, var et værk, jeg skulle sætte op i min
gård. Man kunne se den fra Istedgade. Den var rigtig stor, men jeg
havde god tid. Det var ret besværligt, fordi jeg stod på en stige, og
den blev ved med at klaske ned i hovedet på mig, og jeg kunne ikke
bare rykke mig. Der fik jeg tapetklister helt ned af ryggen.
Amatør eller professionel
Nogle gange bliver jeg hyret til forskellige opgaver. Jeg har bl.a. lavet
en bagvæg på ”Mærkbar” på Vesterbro. Jeg har også lavet et cdcover
og nogle brochurer.
Jeg kalder ikke selv det, jeg laver, for kunst, for jeg mener ikke, at
det er kunst. Det er nok et kompleks jeg har, men der er jo helt
sikkert nogen, som også vil kalde det hærværk. Jeg er bare én med
en hobby. Men andre kalder jeg for kunstnere, selvom de laver det
samme som mig. Folk skal efter min mening sige noget med deres
street art og ikke bare lave kruseduller, som ikke er andet end et tag.
Uden at kunne sige, hvor grænsen går, så synes jeg, at der er noget
ude i byen som er hærværk, men hvor det bliver undskyldt med at
være kunst. Det er ikke alle kruseduller eller alt der bliver hængt op,
der er berettiget til at være der.
Graffiti synes jeg er lige så meget street art, som det, jeg laver. Hvis
”Husk Mit Navn” havde lavet sine figurer med graffiti, havde han
stadig været ”Husk Mit Navn”, og han havde stadig haft den samme
status.
Det kunne da være sjovt at blive ”kendt”, men så skulle jeg også
virkelig være standhaftig og gøre det noget mere. Så skulle jeg være
fortsat, da jeg var i bladene, så man havde fået øje på mig. I dag er
jeg cykelsmed, og det vil jeg gerne kendes for.

8
Piger med øjne
på stilke
Vi er 100 procent
hiphop!
Men det er jo
ikke på grund af
perlepladerne,
at vi er hiphop.
Hiphop kommer
indefra! Og vi er
hiphop indeni.
Du kommer spankulerende
i Nørrebros tomme gadebillede.
Du nyder duften af nysprayet
graffiti og solmodne
tomater hos de omkringliggende
grønthandlere. Som et
lyn fra en klar nattehimmel
bliver dine øjne tiltrukket af
en funklende og selvlysende
graffiti-inspireret perleplade
med bogstaverne OEPS.
OEPS er et crew bestående
af to kvinder, der har fundet
på en helt original måde at
lave street art på. De laver
simpelthen perleplader i
forskellige størrelser, med
forskellige motiver, farver og
skrift. Derefter dekorerer de
ting som mure, tog og skilte i
byen, så alle kan nyde godt af
de nyskabende kunstværker.
Magelig street art
Vi ville meget gerne høre mere
om dette påfund, og om hvordan
det er at være street art-udøvende
kvinder. Derfor trodsede vi
Af: emmA korTSen og Tilde leTh fAlkenberg
foTo: Tilde fAlkenberg
lAyouT: muir Jover
både kulde og mørke for at tage
til Nørrebro og lave et interview
med crewet. Da pigerne ønsker
at være anonyme, havde vi ingen
idé om, hvordan de så ud eller
var. Vores forestillinger ledte os
hen på, at det sikkert var to små
bredskuldrede betonlebber. Men
da vi kom frem, blev vi mødt af
to smilende ansigter, der sad på
to helt almindelige piger. For ej at
forglemme den fyldte slikskål.
OEPS-pigerne har kendt hinanden
siden ’95, så de har mange
års venskab på bagen, hvilket

man ikke er i tvivl om, når
man oplever deres samspil og
energi. De fortæller, at hele deres
perleplade-idé opstod for et par
år siden.
”Vi ville gerne bidrage med et
eller andet til gaden. Faktisk
ville vi gerne lave graffiti, men
det kan vi ikke finde ud af, og vi
er for gamle til at lære det. Det
var lidt tilfældigt, at det lige blev
perleplader, men idéen er jo
pissegod!” griner den ene pige,
hvorefter den anden overtager:
”Hvis man skal lave graffiti, skal
man ligge og bumle rundt om
natten og alt muligt. Vi er jo
rimeligt magelige og skal begge
op og passe vores arbejde.”
OEPS
OEPS står for Øjne På Stilke, og
pigerne forklarer, at grunden til at
”Ø” er skiftet ud med ”OE” er, at
de lige fra starten har haft store
ambitioner og drømme om at
kunne sprede deres perleplader
internationalt. Vi var meget nysgerrige
over, hvordan de havde
fundet frem til deres kreative
kunstnernavn:
”Man går jo og lurer i gaden,
på alt, og da vi skulle finde på
navnet, sagde vi til os selv: ӯjne
på stilke. Vi har voldmeget øjne
på stilke! Det skal vi hedde!”
Begge piger griner og fylder mundene
med slik fra skålen.
Feminist-frit crew
Som før skrevet består OEPS
udelukkende af to piger, men de
fortæller, at drengene i hiphopmiljøet
har taget mægtig godt
imod deres street art.
”Vi tænkte: ’De kommer til at
hade os’, men det er faktisk
drengene, der allerhelst vil med
hjem og prøve at lave perler.
Sommetider bukker vi under for
presset.”
Da vi spørger, om det er bevidst,
at der ikke er nogen drenge med
i crewet, svarer den ene:
”Nej. Vi var jo bare to piger til at
begynde med. Der var jo ikke
nogen drenge. Vi har hele tiden
haft det lidt sådan, at vi egentlig
ikke gider have nogen med. Hvis
der er drenge, der spørger, om
de må være med, siger vi: ”Det
kan man ikke, for man skal være
pige!” Og hvis det er piger, der
spørger, så er svaret, at man kun
kan være to.” Den anden nikker
bekræftende, og med munden
fuld af slik supplerer hun sin
partner:
”Vi vil gerne have drenge med til
alt muligt sjovt. Vi er ikke sådan
nogen feminister… eller lebber.
Ikke at der er noget galt med
dem, overhovedet! Folk tror bare
tit, at vi er lesbiske, fordi vi altid
hænger ud sammen, men det er
vi altså ikke.”
Endnu engang griner de, så hele
rummet fyldes af en rar og hyggelig
stemning.
Royale perleplader og
2930 Happiness
Perlepladerne er inspireret af
hvad som helst: hiphop, skilte,
tv-serier, kongehuset og sport.
Det er nemt at se, hvis man kigger
på den samling af perleplader,
pigerne har taget med: Der
er en skrigende basketball, to
tillokkende vaffelis, en vanvittig
kongekrone med teksten: PRINS
HENRIK, THE KING. Desuden er
der et lille grønt/hvidt skilt, hvor
der står ’2930 Happiness’, som
er så fikst lavet, at der står OEPS
i stedet for 2930, hvis man spejlvender
det.
Der er ingen dog tvivl om, at
graffiti og hiphopkulturen er
den helt store inspirationskilde.
Det får os til at spørge, hvorvidt
pigerne mon ser sig selv som en
del af kulturen.
”Ja! Vi er 100 procent hiphop!
Men det er jo ikke på grund af
perlepladerne, at vi er hiphop.
Hiphop kommer indefra! Og vi er
hiphop indeni,” svarer den ene,
og den anden afbryder:
”Jeg tænker kun i beats og rytmer!
Vi færdes jo i hiphop-miljøet.
Men vi er ikke hiphoppere på
den måde, man er nu til dags. Vi
er 90’er hiphoppere.”
Børnehavesysler eller
street art?
Mange forbinder perleplader
med børnehaver og små børn.
Når folk hører om pigernes
perleplade-hobby, har de ofte
en masse forskellige fordomme.
På vej ud af døren til Nørrebro
sagde en kollega for eksempel:
”Perleplader?! Det var
da noget, man lavede, da
man gik i børnehave!” Da vi
fortæller crewet det, slår de
en latter op og siger:
”Det er det jo også; men vi
gør det altså også. Vi bliver
aldrig sure over den
slags kommentarer.”
De gumler begge to løs
på deres slik, mens de ser eftertænksomme
ud, og da de har
tygget af munden, fortsætter de
selvsikkert:
”Det kommer jo an på, hvordan
man laver det. Hvis man rager i
blinde ned i den blandede skål
med perler, fylder en lille stjerne
tilfældigt ud og stryger den, så er
det jo en børnehaveperleplade.
Det, vi laver, kan de ikke lave i
børnehaven.”
Perlepladerne bliver hængt op
med tape, og de kan i princippet
hænge i gaderne i flere år, men
det gør de desværre ikke.
”Nogen gange falder de ned, og
meget tit bliver de pillet ned af
folk, der tager dem med hjem,”
siger den ene halvdel af OEPS i
et lidt ærgerligt toneleje, mens
den anden overtager og siger:
”Vi bliver udsat for den ondeste
form for tyveri og vandalisme”,
med rynkede bryn og et stort
smil på læben.
Internationale fremtidsdrømme
Drømmen om at få spredt
OEPS internationalt er indtil
videre lykkedes meget godt.
Foreløbigt har de to street artudøvere
besøgt Rom, Zürich,
London, Berlin, Milano og New
York for at smække perler op i
gaderne.
I fremtiden er der planer om
flere rejser til blandt andet
Barcelona, Mexico, San
Fransisco og Los Angeles.
Derudover afholder Galleri Grisk
i Århus en udstilling i februar,
hvor OEPS skal udstille med
massevis af perleplader.
Da vi er færdige med interviewet,
er skålen med slik netop
blevet tømt, og efter at vi har
siddet og hyggesnakket lidt
sammen, begiver vi os hjemad
i mørket. På vejen har vi øjne
på stilke og får øje på flere
stickers, som crewet har sat op
i Nørrebros gader.

10
Jørgen Steen Nielsen er journalist
og forfatter. I 2009 fik
han Earth Coin-prisen for sin
formidlingsindsats om klima.
Prisen bestod af 10.000 kr.,
som han gav videre til et projekt
i Indien. Han har skrevet
to bøger der omhandler klimaet:
”Fra frihedens slagmarker”
(2004) og ”En lille fortælling
om overlevelse – En lille guide
til overlevelse” (2008).
I 2003 blev han sammen med journalisterne Charlotte Aagaard
og Bo Elkjær tildelt Cavling-prisen for deres veldokumenterede
og kritiske artikler om det demokratiske beslutningsgrundlag
for Danmarks deltagelse i Irak-krigen. Han har siden
1985 været miljø- og videnskabsmedarbejder på Dagbladet
Information, afbrudt af perioden 1995-2002, hvor han var chefredaktør.
Han er nu atter journalistisk medarbejder og dækker
de miljø- og sikkerhedspolitiske områder. Jørgen Steen
Nielsen blev cand.scient. i biologi i 1983 og var medstifter af
og aktiv i OOA.
Hvorfor lige klima og miljø?
”Det er nok, fordi det omhandler biologi, og fordi jeg altid har gået
op i naturen. Da der begyndte at komme fokus på klimaet, var det
helt naturligt, at jeg begyndte at skrive om det. Jeg vidste en del om
emnet, fordi jeg har læst biologi på universitetet. Lige nu fylder emnet
specielt meget i medierne, så nu er der også brug for, at nogen
skriver om det”.
Tror du, at dine artikler påvirker miljøet?
”Jeg håber, at de, der læser vores avis, får forståelse for, at det er vigtigt
at passe på klimaet og miljøet.”
Hvad er dine forventninger til klimatopmødet?
”Jeg er bange for, at beslutningstagerne ikke når så langt i forhold
til at lave konkrete aftaler, der beskytter klimaet. Alle verdens lande
- dvs. 192 lande - mødes, og de skal alle sammen blive enige. Det
er sådan FN-systemet fungerer, man skal ikke stemme, men alle
skal blive enige. Hvis nogen ikke vil være med, kan man ikke lave en
klimaaftale. Derfor er jeg bange for, at man nok kan blive enige om,
at den nuværende udvikling ikke er så god i forhold til miljøet, men
at man ikke finder konkrete løsninger.”

Hvordan har du mærket den stigende interesse
for klimaet i forbindelse med dit job?
”Lige nu er det helt ekstremt. Jeg får mellem 25-50 e-mails hver dag
fra folk, der har historier om klimaet, de gerne vil have skrevet. Der
er også rigtig mange aktivister, som gerne vil have omtale til klimatopmødet
for at presse politikerne.”
Hvordan har du været involveret i græsrodsbevægelser
tidligere?
”Jeg var med til at lave OOA (Organisationen til Oplysning om
Atomkraft) i 1973 - dem med sol-mærket og ”Atomkraft. Nej tak”.
Der var jeg aktiv i 10-11 år. Målet med OOA var at forhindre, at der
blev bygget atomkraftværker i Danmark. Det lykkedes at få stoppet
idéen om atomkraft i Danmark, og OOA var også medvirkende til, at
Barsebäck blev lukket.”
Hvad gør du selv for at påvirke miljøet?
”Vi har udskiftet taget derhjemme og fået bedre isolering, så vi
sparer på varmen. Vi har også fået skiftet køleskabet ud til et, der
ikke bruger så meget strøm. Vi har også mange energisparepærer,
og så har jeg en datter, som hele tiden går og siger: ’Husk at slukke
for standby-forbruget’.”
Hvordan føler du, at udviklingen har været i
forhold til miljø-aktivisme?
”Hvis man går helt tilbage til 70’erne-80’erne, var der rigtigt mange
– også unge – mennesker, som var med i miljø-kampagner. Så var
det som om, at man blev træt af det i 90’erne. I dag har hele jorden
et problem, fordi temperaturen på hele jorden bliver forstyrret. Det
har gjort, at mange mennesker er begyndt at få enorm interesse for
klimaet. ”
Hvordan agerer de unge i forhold til miljø nu?
”Der er en meget kraftig interesse nu blandt unge. Dog er der
nogen, som nærmest har fået for meget af klimaspørgsmålene. De
orker ikke at høre om problemer med, at isbjergene smelter. Men
der er også rigtigt mange, som går op i at finde ud af, hvad vi skal
gøre i stedet for at bruge de energikilder, som ødelægger klimaet
– olie, kul og gas. Vi skal spare på energien og bruge vindmøller og
solenergi. Mange unge vil gerne være med til at finde på ting, man
kan gøre for at forhindre klimaforandringerne. ”
Hvad synes du unge selv kan gøre for at påvirke
klimaet?
”På nogle skoler og gymnasier har man haft nogle kampagner med
temaet: ”Hvor meget kan vi spare på energien?” De har skiftet pærer
ud og fået bedre vinduer. Jeg tror, at hvis både elever og lærere
er med til at lave sådanne kampagner, kan man gøre rigtigt meget
for miljøet.
Der kan også gøres rigtig meget derhjemme ved f.eks. at slukke
computeren og andre elektroniske apparater på kontakten, så
standby-forbruget undgås. Man kan også hjælpe sine forældre til
at købe rigtigt ind: Der kan være meget stor forskel på elforbruget i
forskellige modeller af f.eks. køleskabe, vaskemaskiner, tv osv. Hvis
man vil lave noget for klimaet sammen med andre, er der jo i dag
mange grupper og netværk og andre aktiviteter, man kan gå med i.”
Hvad tror du konsekvenserne vil være for
menneskeheden, hvis man ikke gør noget for
miljøet?
”Isen på Grønland vil smelte, og når det sker, løber der en masse
vand ud i havene. Det betyder, at havene vil stige. Det vil ikke
ramme Danmark i lang tid, fordi vi er et meget højtliggende land,
men det vil ramme lande, der ligger meget lavt. Stillehavsnationer
som Maldiverne og Bangladesh vil snart blive ramt. Vi kan allerede
mærke, at vi får kraftigere storme. De steder på jorden, hvor de har
meget lidt regn, vil de få meget mindre regn, og det vil føre til tørke.
Lande i f.eks. Afrika, der er fattige og i forvejen har det svært, vil
bare få det endnu sværere.
De lande, der vil mærke klimaforandringerne sidst, er tilfældigvis de
rige lande i Norden, så derfor må vi gøre noget for dem, der ikke har
de samme resurser som os.”
TekST: kATherine odheim nielSen
foTo: CASper uTZon buCh og kATherine odheim nielSen
lAyouT: JoAkim SigvArdT og JuliuS ohlSen 11

12
Af: Julie lorAn & iSAbellA JenSen - foTo: Julie lorAn & iSAbellA JenSen - lAyouT: JoSephine lindenberg & mAi korTbæk
Street
Fashion

Julie og
Isabella
var
et smut
på Strøget
for
at se, hvilket
tøj de
unge går i.
Her fangede
de
Anna Julie,
Rosa
og Alisa,
som de
syntes
skilte sig
ud fra
mængden
på
den triste
regnvejrsdag.
Navn: Anna Julie
Alder: 32 år
Hvad har du på?
Sko fra Bianco, jakke fra Zara, strømper
fra H&M.
Sidste køb?
Kjole fra Margit Brandt.
Yndlingsbutik?
Edith & Ella.
Musthaves?
Støvler.
Fra 1-10 hvor meget går du så op i
dit tøj?
8
Hvad har du på?
Second hand støvler, aflagt jakke, genbrugstaske,
hue fra Topshop.
Sidste køb?
T-shirt fra UrbanOutfitters.
Yndlingsbutik?
&Pagne
Musthaves?
Ny frakke fra Henrik Vibskov.
Fra 1-10 hvor meget går du så op i
dit tøj?
8-9
Hvad har du på?
Jakke fra UrbanOutfitters, bukser fra
CHEAP MONDAY.
Sidste køb?
Cowboyskjorte fra Monki
Yndlingsbutik?
Kommer an på pengene.
Musthaves?
Noget til julefrokosten.
Navn: Rosa
Alder: 20 år
Navn: Alisa
Alder: 28 år
Fra 1-10 hvor meget går du så op i
dit tøj?
6
13

14
1.
Nice
Have
1. UR Casio 700 kr. 2. BAMSESTØVLER Free-Lance 1699 kr. 3. PUNG Mulberry 1599
kr. 4. NEGLEBÅNDSCREME Sally Hansen 47,95 kr. 5. IPHONE apple fra 4000 kr. 6.
HALSKÆDE Forrest & Bob 400 kr. 7. PUDDERBØRSTE I TASKE STR. Young Blood 405
kr. 8. STILETTER Bianco 500 kr. 9. TØRKLÆDE MED LEOPARDPRINT Privateje 10.
ØJENSKYGGER Mac 130 kr. 11. GUMMISTØVLER Hunter 800 kr. Gummistøvler
har aldrig været fede, men det er de nu! 12. BLAZER VILA 400
kr. 13. PARFUME Daisy Marc Jacobs 640 kr. 14. STJERNESPÆNDE AF PERLER
Privateje 15. CONCEALER Young Blood 275 kr. 16. HANDSKER Nørregaard
på Strøget ca. 350 kr. 17. MOBILHOLDER Selected Femme ca. 350 kr. 18.
PARFUME 3 L’IMPÉRATRICE D&G 485 kr. Duft som en drøm! 19.
STILETTER Dune 1040 kr. 20. OVER KNEES-STØVLER Feedme 1000
kr. 21. MOBILHOLDER Pieces ca. 200 kr. 22. HALSKÆDE En bod
12.
på Strøget, ved Rundetårn 180 kr. 23. MINERALPUDDER
Young Blood 375 kr. 24. SPÆNDE BeChristensen 295 kr.
25. HÅND- OG NEGLECREME Biotherm 185 kr. 26.
VEST TopShop ca. 500 kr. 27. NEGLELAK Depend
24,95 kr. Læg først en base coate, som
10.
beskytter neglene mod misfarvninger.
Læg derefter selve
farven af to omgange og
så en top coate. Disse
to fås også fra mærket
Depend. 28.
ARMBÅND Be
8.
C h r i s t e n se n
Fra 295
kr.
2.
3.
4.
5.
6.
9.
7.
14.
13.
11.

16.
15.
17.
19.
18.
20.
21.
Prøv også de lange halskæder,
som nemt gør dit outfit let og
lækkert at se på.
24.
22.
23.
25.
Gør som
Vanessa
Hudgens
28.
26.
27.
Pift dit outfit op med forskellige
armbånd
Af: JoSephine lindenberg & mAi korTbæk - foTo: JoSephine lindenberg & mAi korTbæk - lAyouT: JoSephine lindenberg, mAi korTbæk& monikA JACobSen
15

Af henrieTTe krAgh
foTo: iSAbellA vinding, kATherine odheim nielSen, CæCilie
JeSperSen, Tilde leTh fAlkenberg
lAyouT: pATriCk SCoTT
16

Stof med
Omtanke
”Stof med Omtanke” var et projekt arrangeret af Lyngby-Taarbæk Bibliotek
for at skabe fokus på klimavenligt genbrug. En masse mennesker fra
Lyngby og omegn indleverede brugt tøj til biblioteket. Dette tøj fik eleverne
på Textilskolen i Holte til opgave at sy om, så det kunne bruges
igen. Til sidst skulle bibliotekarer og elever fra Textilskolen gå på
catwalk med de nye kreationer. Medieskolen Lyngby fulgte hele
processen.
På Textilskolen i Holte blev rummet fyldt med piger, der
snakkede og grinte. Alle havde næsten lige fået udleveret
en pose med gammelt tøj, og skjorter og bukser blev
sprættet i stykker og sat på kroppen på mærkelige
måder. En pige stod fx med et bukseben på armen.
Det var lidt svært at forestille sig, at det gamle tøj
ville blive til noget nyt og smart.
Der blev fremstillet en kjole af skjorter
og en kjole af slips. Kun hvis man kiggede
helt tæt på, kunne man se, hvad
tøjet var før. Projektet sluttede på
biblioteket i Lyngby med et fantastisk
modeshow, hvor elever fra
Textilskolen og bibliotekarerne
gik ned ad en lang trappe og
hen ad en catwalk. Efter
modeshowet var der
auktion, hvor publikum
kunne købe kreationerne.
Overskuddet
gik til Unicef, da
Lyngby Taarbæk
var Unicef By i
2009.
17

Bazooka har været en tur i byen en torsdag aften
og besøgt fem forskellige diskoteker. Vi har hørt om
de forskellige jobmuligheder, hvad gæsterne synes
om stederne og analyseret de forskellige diskoteker!
Her er vores TOP 5!
På førstepladsen har vi...
Toilet-damen er rigtig sød. Hun
er blevet ansat af Karel til at holde
toilettet rent, holde styr på det
osv. Siden hen har hun startet sin
egen lille forretning og begyndte
at sælge små ting, alle piger har
brug for når de er i byen, men
bare lige har glemt. Hun sælger
alt fra parfume-sprøjt, over i pebermynte-pastiller,
til panodiler..
Læg mærke til dørhåndtaget,
som skifter farve, efter om der
er optaget, rød, eller ledigt, grøn.
Af: frAnCiSCA rude, kATrine lAmmerS & mAi korTbæk
foTo: JoSefine kJær ArrilidT & Sofie TobiAS JenSen
lAyouT: mAi korTbæk
Karel Van Mander
Lille Kongensgade 16 - 1074 København K
Klokken nærmer sig 2:00, og
vi ankommer til Karel, hvor der
stort set ingen kø er længere. Vi
bliver alle fem registreret i deres
system og går op af trapperne
til klubben. Musikken bliver højere
og højere, og da vi kommer
op, er der rigtig gang i den.
Dansegulvet er fyldt op, mange
gæster står omkring baren for
at få drinks, gæsterne er glade.
Designet er eksklusivt og moderne.
Hvide vægge, store flotte
lamper og flotte paneler. De forskellige
farver diskolys skaber
en god stemning. Vi går ud mod
tagterrassen, hvor der står store
planter og varmelamper, der
gør det behageligt i det kolde
decembervejr. Hvide sofaer og
sofa-borde står udenfor og hvide
tæpper ligger rundtomkring.
Det røde lys fra varmelamperne
skaber en hyggelig stemning.
Kalle, 18 år & Jeppe, 18 år
Vi synes, at ”Karel” er rigtig fedt.
Det er godt, at der både er noget
indendørs og udendørs,
man kan ryge udendørs, chille
indendørs, man kan danse, og
man kan chille, det er godt. Plus
at det er varmt udenfor pga.
varmelamperne, det er perfekt.
Det er også rigtig fedt, at klubben
bliver åbnet mere og mere,
i forhold til hvor mange gæster,
der kommer. Vi kommer
her rimelig tit! Det er okay, at
klubben kun har åbent 18+
om torsdagen. Når vi bliver ældre,
vil vi også have mulighed
for at feste med de lidt ældre.
Klubben er jo helt fyldt op om
torsdagen. Hvis ”Karel” havde
åbent 18+ om fredagen, ville her
være alt for mange mennesker.
Scorer I i aften?
- Vi har begge været heldige
i aften.
De 4:
• Entre: 70 kr.
• Garderobe: Jakken er
gratis. Tasken koster 10
kr.
• Drinks: lille drink: 25 kr.
– Stor drink: 50 kr. Shots:
10 kr.
• Åbningstider: 23 - 04
19

20
Vi er gået ind i Boltens gård
og mærker allerede den gode
stemning fra ”Kulørbar”. Nogle
gæster farer let berusede rundt
og fjoller, andre står i en stor
klump, presser og skubber for
at komme frem til dørmanden,
der tjekker id. Vi slutter os
til den såkaldte kø. Hvis man
overhovedet kan kalde det en
kø. Folk ryger og snakker.
Med held og lidt skubben
kommer vi ind og forstår godt,
at folk var så ivrige efter at
komme ind. Den frie øl indtil
klokken 1:00 kunne være én af
grundene. Der er mange mennesker,
men alle er glade og imødekommene.
Klubben er stor,
farverig og hyggelig på samme
tid, og vi ser masser af forskellige
typer. De fleste må
være elever fra gymnasier.
Vi står i kø til B41. Køen er markeret
med et rødt bånd og placeret
på fortovet. Folk, der går
forbi, virker en lille smule irriterede
over at måtte gå ud på vejen
for at komme forbi. Ud over
det fungerer køpolitikken godt.
Vi træder ind på B41 ved 11-tiden.
Pop og house fylder ørerne,
og stemningen er god. Klubben
er lige åbnet, så mange mennesker
er der ikke endnu. Men
folk har fordelt sig ude på bordene
og har godt gang i deres
drinks, andre står oppe i baren.
Dansegulvet er ikke blevet indviet
endnu, men det ser ud til,
at der er rig mulighed for danseglade
mennesker. Designet er
nyt, lækkert og moderne. De forskellige
diskolys gør det svært at
Kulørbar
Gothersgade, 8 F, Mezz, Boltensgård, 1123 København K
Christian, 27 år, bestyrer
Jeg har været med til at starte
Kulørbar op - lave design, indretning,
finde på navnet og logoet.
Navnet Kulørbar opstod, fordi vi
gerne ville lave et koncept, hvor
baren var bygget op i forskellige
farvezoner: orange, gul, rød og
blå. Der skal være noget, som
alle kan lide, og hver farve præsenterer
et humør eller stem-
ning, som man så kan sætte sig i.
Jeg er ansat til at drive alt salg,
booking og markedsføring.
Det er et rigtig hårdt job, og
jeg bruger mange timer på det.
Vi rigtige kede af, at nogle gæster
bruger falsk id, for vi får
problemer, når de bliver opdaget,
hvilket de næsten altid
gør. Og så er det jo heller ikke
fedt for disse gæster, fordi de
bliver politianmeldt og får det
noteret på deres straffeattest.
De 4:
• Entre: 60 kr.
• Garderobe: 20 kr.
• Drinks: Fri fadøl mellem
23-01, shots 5 kr.
• Åbningstider: 23 – 05
Bungalow 41
Nørregade 41, 1165 København K
se farverne på væggen, men skaber
en god stemning. Mønstret
moderne tapet hænger på nogle
af væggene. Vi ser forskellige
typer rundt omkring, men dullerne
overtager helt sikkert.
Rasmus, 37 år, DJ
Det er altid fedt at spille herinde.
Jeg opbygger ikke selv mu-
sik, men remixer eksisterende
numre, laver dem bedre og
meget festlige. Ud over det jeg
selv remixer, er det meget det
nyeste house og R&B, jeg spiller.
Hvis nu festen gik død, ville
jeg først tjekke publikummet
ud, så er der jo altid de gode
klassikere som Beyoncés numre,
de kan få gang i alle. Justin
Timberlake virker også hver gang.
De 4:
• Entre: 100 kr.
• Garderobe: 20 kr.
• Drinks: 50 kr.
• Åbningstider: 23-05
Mathias, 18 år, Kulørkongen
Her er for fedt, jeg giver stedet
fem ud af fem stjerner. Jeg bliver
kaldt ”kulørkongen” fordi jeg er
her hver torsdag, jeg har engang
været her 21 torsdage i træk. Nu
er jeg oppe på 16 torsdage i træk,
i denne optælling, så det er kun
tre torsdage på otte måneder jeg
ikke har været her. Min lærer er
selvfølgelig lidt træt af mig, fordi
jeg aldrig møder op om fredagen.
Carl Johan, 18 år
Jeg kommer her
tit, da jeg arbejder
som promoter
for stedet.
Jeg synes, at det
er et rigtig fedt sted, som er
forholdsvis undervurderet i byen
i forhold til f.eks. ”Karel” & ”Kulør”.
Det et fedt sted, der kommer rigtig
mange fede mennesker, og
der er ikke alle der stoddere, som
man ikke lyst til at feste med.
Jeg vil give B41 fire stjerner, fordi
det jo som sagt er et kendt sted,
det er det gamle ”Luux”, og der
har været en masse fede fester.
Scorer du i aften?
-Jeg scorer hver aften, ej hmm,
forhåbentlig, forhåbentlig nu må
vi jo se!

Ved 1-tiden står vi i kø til ”Laurits
Betjent”. En frisk og glad dørmand
står i døren og joker med
nogle gæster. Køen er markeret
med to røde bånd, og efter
båndet stopper, står gæsterne
pænt i en lige kø. Vi står i kø i
godt et kvarter og bliver så lukket
ind. Vi bliver mødt af festglade
gæster. Vi kommer af med
jakker og tasker og går op på 1.
sal, som er opdelt i to afdelinger.
En afdeling er for gæster
under 18 og en for gæster over
18. Musikken er høj, og der bliver
spillet pop, house og techno.
Kun få mennesker har vovet sig
ud på dansegulvet, men alle ser
ud til at more sig. De står med
deres drinks i hånden og fjoller
med hinanden. Laurits Betjent
er et rigtig hyggeligt sted med
masser af forskellige mennesker.
Klokken er 12, da vi ankommer
til ”Krasnapolski”. Efter en hurtig
kikker kommer vi frem til, at
der ca. er 10 gæster på klubben,
hvilket vi ikke forstår, da indgang
er gratis. Designet er lækkert, nyt
og moderne. Musikken er ikke
særlig høj, men der bliver spillet
en god klassiker fra popgruppen
Aqua. Vi snakker med nogle
gæster om, hvad de synes om
stedet. Da vi skal til at gå, er der
kommet flere gæster, og pludselig
er der faktisk rimelig meget
gang i den på ”Krasnapolski”.
Laurits Betjent
Ved stranden 16, 1061 København K
Tommy, 38 år, dørmand
For mig er det ikke et problem
at afvise folk. Jeg har et job, som
jeg skal udføre, og så må de bare
lære at gå i byen, når de er gamle
nok, så er de velkomne. Hvis folk
er så fulde, at de ikke kan styre
sig, så det ville gå ud over de andre
gæster, som vi jo skal værne
om, så afviser jeg dem også. Jeg
har ikke prøvet at blive forfulgt,
men jeg har selvfølgelig fået
mange trusler, det hører med til
jobbet. Jeg kigger efter de for-
Krasnapolski
Vesterbrogade 10, 1456 København K
Kristine, 21 år, bartender
Jeg har været bartender her i
snart tre år. Det betyder, at jeg
kan alle drinksene i hovedet. Der
er mange som flirter og prøver
på at nasse, drinks af mig. Der er
også nogen stykker, som spørger
om mit nummer, men jeg
tager ikke imod tilbud på jobbet.
skellige typer, fordi det er afgørende,
om jeg skal slås med dem
senere. Det skal være nogen, jeg
kan magte, ellers afviser jeg dem.
Milo, 23 år
Jeg synes, at ”Laurits Betjent”
er et fremragende sted. Jeg
kommer her tre gange hvert
halve år. Jeg ville give stedet
3 stjerner. Hvis jeg skulle give
mere, ville det være exceptionelt
og jeg mener bestemt
ikke, at det er exceptionelt!
Scorer du aften?
- Det vil tiden jo vise, men jeg
Kasper, 18 år
Jeg synes, at
”Krasnapolski”
er et lækkert
sted, med god
musik og gode
drinks, dog kommer
jeg her kun engang imellem. Jeg
ville give ”Krasnapolski” 3 en
halv stjerne.
Scorer du i aften?
- Ja!
De 4:
• Entre: Fri indgang, hver
torsdag.
• Garderobe: 20 kr.
• Drinks: 29 kr.
• Åbningstider: 23-05
har en god mavefonemmelse,
det har jeg altid på
disse sager!
Kamilla, 19 år
& Sofie, 19 år
Vi synes, at
”Laurits Betjent”
er okay, det er fedt nok, vi kommer
her kun engang imellem!
Vi giver 3 stjerner til stedet..
Scorer I i aften?
-Altid!
De 4:
• Entre: 60 kr.
• Garderobe: 20 kr.
• Drinks: Fri champagne &
fadøl 22-02 – 10 kr. bar
• Åbningstider: 22 - 05
Maria, 22 år
Jeg synes, at ”Krasnapolski” er
okay, men der sker ikke så meget
endnu. Det er anden gang, at jeg
er her. Sidste gang må jeg indrømme,
at der skete lidt mere! Jeg
giver ”Krasnapolski” 2 stjerner!
Scorer du i aften?
- Det ved jeg ikke endnu,
men jeg har en kæreste.
21

J e
22
ACOB
H O L D T
n v a g a b o n d m e d e t k a m e r a

Et langt f lettet skæg, et kamera og det aldrig
at sige nej er opskriften på Jacob Holdts
succes. Han udstil ler nu på Louisiana. Det
var ikke noget, han havde regnet med, efter at
han i slutningen af 60’ernes f lippertid blev sm idt
ud af m ilitæret for at nægte at skyde. Heldigvis
blev han inviteret til USA for at arbejde på en
farm, hvorefter han hurtigt blev grebet af demonstrationerne
mod krigen i Vietnam og begyndte
at blaffe sig igennem alt fra fine plantagehjem til
de fattigste ghettoer. Der oplevede han ting så
utrolige, at hans forældre sendte ham et kamera
i fødselsdagsgave, for at han kunne dokumentere
sine fortæl linger. De bil leder hænger nu glinsende
på væggen i Louisiana sammen med en del nye,
han har taget på sin seneste tur i 2009.
Af: Rebecca Linnemann og
Jacqueline de Palo Waltz-Hansen
Foto: Rebecca Linnemann og
Jacqueline de Palo Waltz-Hansen
Layout: Alexander Enghom Sakharov
I n g e n
e r o n d e
Billederne drejer sig især om racisme
og den måde, systemet undertrykker
folk, der ikke passer ind. Som Jacob
Holdt selv siger: ”Selvom jeg har mødt
seriemordere og er blevet voldtaget og
overfaldet, har jeg aldrig mødt et eneste
ondt menneske.”
Jacob Holdt fortæller, at han tit brugte
sit sjove skæg til at komme i kontakt
med folk, og var åben over for de
mennesker, han mødte og for deres baggrund.
Han virker dog ikke særlig åben
eller udadvendt, da han kommer ud af
døren, hvor hans show lige er startet.
”Nå er I her stadig?” siger han. Bagefter
fortæller os han, at han ikke kan lide
journalister og griner lidt. Vi får ham
dog heldigvis overtalt til et interview.
Manden siger jo aldrig nej.
O v e r g r e b
f ø r t e
t i l
plantagehjem
Jacob er mange gange blevet misbrugt
på sine rundrejser.
”Jeg havde ingen grænser og sagde
konsekvent ja til alting. Min krop kunne
de få, men ikke mit kamera. Fx blev
jeg udnyttet af en gammel homoseksuel
stodder, men til gengæld fortalte han
mig bagefter, hvad der var gået galt i
hans liv. Han var opvokset på en tid,
hvor alle hadede homoseksuelle. Bare
ved at jeg tænkte positivt om ham,
gjorde han noget godt for mig. Sådan
havnede jeg i plantagehjemmene.”
’Stodderen’ tog ham nemlig med til
en verden à la ”Borte med Blæsten” i
smukke plantagehjem, hvor folk levede
i overflod med tjenere, der til gengæld
havde en tilværelse som slaver. Der gik
ikke lang tid, før Jacob Holdt igen stod
på landevejen og blaffede sig videre
gennem livet.
A l l
yo u
n e e d
i s l ove
”Jeg hjalp dem så godt jeg kunne, men
jeg kunne ikke give dem nogen penge.
Selv da jeg senere kom til penge, sendte
jeg dem til Afrika for ikke at blande
penge ind i venskabet. De har brug for
kærlighed, ikke så meget for penge,”
mener Jacob Holdt.
Under sit ophold i USA finansierede
Jacob Holdt sine film til kameraet ved
at sælge blodplasma, og det var faktisk
tit de mennesker, han boede hos, der
hjalp ham med penge. Han havde jo
ingen ordentlig uddannelse, men følte til
gengæld, at han havde mere overskud,
fordi han kom fra en velfærdsstat.
”Jeg syntes ikke, jeg gik glip af noget
ved at blive hjemme. Mine venner sad
jo bare herhjemme og kedede sig på
universitetet med studier og bøger.
Det var den bedste periode i mit liv.
Ungdommen den gang havde en utrolig
seksuel løssluppenhed, for p-pillen var
jo lige opfundet. Alle bollede til højre og
venstre, men så kom 80’erne, og aids og
herpes kom på markedet”.
A l l e
k a n
g ø r e d e t
Det kan virker som en rigtigt stor
bedrift at blaffe igennem USA og tage de
billeder, som Jacob Holdt har gjort, men
han mener, at alle kunne havde gjort
det samme som ham. Man skal bare ikke
være så bange for ghettoerne.
”Hvis du går og frygter at blive overfaldet
hele tiden, udsender du et signal,
der gør, at folk får lyst til at overfalde
dig,” siger han.
O b a m a
e r
i k k e s o r t
Nu da Barack Obama er blevet præsident
i USA, skulle man nok mene, at det
at være sort ville blive mere accepteret.
Men det er Jacob Holdt ikke enig i.
”En præsident sidder ikke inde med
magten til at befri et helt folk fra ghettoerne
og fængslet, som de er havnet
i på grund af racismen, men de er
selvfølgelig stolte af at have fået en sort
præsident. Bortset fra han ikke er sort.
Han er jo opdraget hvidt, og det er jo
det, det handler om. Kulturen.”
Volden er faktisk steget, og det tror
Jacob Holdt skyldes finanskrisen.
”Når manden bliver arbejdsløs, går
han hjem og slår konen. Det er da logik
ikk’?” griner han og piller sig i det
lange vilde skæg.
I dag arbejder Jacob Holdt på et nyt
projekt om danskernes racisme i forhold
til indvandrere. I hans øjne mener de
fleste indvandrere, at Danmark er det
mest racistiske land i Europa.
Han arbejder også stadig med ”Amerikanske
Billeder”, som han holder
foredrag om og udstiller rundt om i
verden. Sågar er han også hjælpearbejder
i den tredje verden. Hans mål er at
overvinde samfundsmæssige misforståelser
om racisme og fattigdom og at skrive
verdenshistorien om.
Fakta
om Jac ob Holdt
• Født i 1947 i København
• Fra 1970-1975 rejser Jacob Holdt gennem
USA’s fattigste og rigeste kvarterer.
Han blaffer stadig rundt i dag og tager
danskere med på tur i de amerikanske
slumkvartere og danske ghettoer. I dag
har han i alt blaffet 206.160 km
• I 1975 efter hans hjemkomst offentliggør
han en del af de ca. 15.000 fotos,
som han tog under sit femårige ophold
i USA i bogen ”Amerikanske Billeder”,
som bliver udgivet i 1977. Den vækker
stor opmærksomhed i USA og Europa, i
Danmark sælges den danske version fra
1977 80.000 eksemplarer.
• Han er medlem af KGB, Ku Klux Klan,
kritiske muslimer, Mixeuropa, Eventyrklubben,
Amnesty International,
Ligestillingsrådet, PEN, Forfatterforeningen,
DIS-Danmark, Foreningen til
moskebyggeri, Augustan Society, Falck
og Naturfredningsforeningen.
G o d e r å d
t i l b l a f fe r e
i f ø l g e
Jac ob Holdt
• Torsdag og fredag er folk fulde og derfor
meget lettere at komme i kontakt med.
• Hvis du har tillid til folk, gør de dig
ikke noget. Frygten for andre mennesker
er helt irrationel.
• Kvinder skal ikke blaffe uden en mand,
da rigtigt mange bliver voldtaget. Til
gengæld får man hurtigere lift som pige.
• Det kan være en god ide at have et stort
skilt med, fordi folk normalt ellers ikke
gider tage en med op. De er bange for
blaffere, men når de kan se, det er en
turist, bliver de nysgerrige.
• I sydstaterne er folk godt nok nogle idioter,
men det er meget lettere at få et lift.
23

24
Christiania Find
lAyouT: JoAkim SigvArdT
danskerne og fortæl historien
om dem.
Sådan lød rammen for denne fotoreportage.
Her er seks fotografers blik på
danskerne.

26
Rundetarn

28
Albertslund

30
Vaskeri

32
Skydeklub

34
Hovedbanen

X SEXSEX SEX
SEXSEX S
EX SEX
SEX SEXSEX SEX
SSEXSEX
EX
Afrodite
-lidt frækkere og lidt sjovere
SEX
SEX
SEX
SEX
Jeg og mine to kollegaer står
klar uden for sexshoppen
Afrodite i Ringsted. Vi har en aftale
med ejeren Berit og Marie,
som er ansat i Afrodite. Mens vi
venter udenfor, ser vi lidt på udstillingen
af de mange forskellige
og avancerede dildoer. Marie
kører ind på parkeringspladsen,
stiger ud af bilen og hilser pænt
på os alle sammen. Hun låser
os ind ad bagdøren, da butikken
først åbner klokken 14, og
klokken kun har lige slået 12. Vi
træder nysgerrige ind i et lille
baglokale, hvor Berit sidder med
en smøg i den ene hånd og en
kop kaffe i den anden og byder
os hjertelig velkommen.

Aldrig for gammel til
sex
Vi starter ud med at spørge ind
til sexlegetøjet. Berit fortæller,
at hendes yndling er pearldiveren,
der er ret avanceret.
Kært barn har mange navne
fx Rabbit og muffinmuggeren.
Pearldiveren er desuden kendt
fra ”Sex and the City”.
En ældre dame kommer ind
med noget fancy undertøj,
og spørger om hun gerne må
prøve det. Selvfølgelig må hun
det. Hun siger med et smil:
”Man bliver jo aldrig for gammel
til at have sex.” Det var
dagens vise ord fra en kvinde
på nogen og 50.
Berit synes, at det er meget livsbekræftende
at sælge sexlegetøj
til ældre mennesker. Hendes
ældste kunde er 88 år. Hun
siger, at det er federe at sælge
glidecreme til et gammelt par
for 100 kroner end at sælge for
1000 kroner til nogen unge, der
er inviteret til en polterabend.
”Det er fedest, når man ved
det bliver brugt til det, det er
beregnet til”.
Dildoer på bordet
Berit elsker sit job, men
det er ikke uproblematisk
at eje en sexshop.
”Jeg elsker min branche,
men jeg er fucking træt
af sladderen. Jeg har to
børn på gule plader og
to på hvide, og min
datter havde svært
ved at acceptere mit
job i starten. Nu har hun accepteret
det, og jeg er faktisk
ved at lære hende at pierce i
butikken.”
”Det er jo heller ikke sjovt at gå
i femte klasse og have vennerne
på besøg, hvis der ligger dildoer
over det hele til mors webshop”,
tilføjer Marie.
Oppustede dukker og
blækspruttehoveder
Vi drikker kaffen ud og smutter
ud i butikken. Luften er
ren, men med en lille snert af
gummi. Det første, der møder
mine øjne, er en gigantisk, sort
dildo, der hænger på væggen
sammen med en masse
andre. ”13 inches” står skrevet
på plastik-indpakningen. Jeg
spørger måbende, om den kan
bruges, eller om den er for stor.
Marie fortæller, at alt i butikken
kan bruges, og at det bare
kommer an på, hvor stor man
er, og hvor mange børn man har
født. Ved siden af det kæmpe
monstrum hænger en blå dildo
med et blækspruttehoved og en
lignende med en giraf på. Der er
alt herinde. Dildoer med blomster,
knopper, riller og dildoer
af glas.
For enden af lokalet står en stor
stol. Ved første, hurtige øjekast
kunne det ligne en lænestol,
som Dracula kunne være
interesseret i at købe. Indtil
han måske opdagede, at den er
beregnet til at spænde folk fast
i. På væggen ved siden af den
spændende stol er der hundredvis
af film. Blandt disse findes
Blå blæksprutte-dildo. Urinbænk. Buttplugs. Fede lolitadukker. En sexshop i Ringsted
både frække film med Sidney
Lee, bøsser, geder, hunde og
sågar grise indblandet. Jeg
rynker lidt på næsen af de
sidste tre. I midten af lokalet
står en rød gabestok med en
oppustet dukke i. Hun stirrer
ret mærkeligt på mig med sin
trutmund, så jeg får næsten
lidt ondt af hende. Dette er
dog ikke en af de fede dukker,
som Marie fortæller, at der
bliver solgt flest af.
Piercinger, piske og
playboy-bunnies
På den anden side af hende
står noget, der mest af alt
ligner en massagebænk med
et mærkeligt placeret og lidt
for stort hul i til hovedet. Jeg
spørger Marie hvad det er
for en tingest. Hun forklarer,
at det er en urinbænk, og at
hullet er til numsen. Så kan
der ligge én under bænken og
tage imod. Jeg indser, at jeg
nok er i S/M-afdelingen, da jeg
får øje på alle piskene, spanskrørene,
brystklemmerne og de
forskellige dimser til at hænge
folk op eller spænde folk fast i.
Jeg spankulerer over i den
modsatte ende af butikken,
forbi piercingerne i de mange
farver og over til kostumerne.
Der er rigtig flotte kostumer og
en hel del af de meget frække.
Der er nissepiger, playboybunnies,
politidamer, katte,
prinsesser, brandmænd, kokkepiger,
djævle, engle og så er
der klovnen, som jeg forelsker
mig i. Faktisk er der nok alt,
hvad hjertet begærer af
vovede outfits. Vi spørger
Berit, om de sælger bedre
af kostumerne på visse
tidspunkter af året end
andre.
”9. klassernes sidste
skoledag
sælger vi
rigtig mange
af de mest
dækkende
kostumer.
Så er der
Valentines
Day, hvor
vi også
sælger en
del”, fortæller
hun.
”I december
kan vi også
se, at der bliver
solgt flere nissepigekostumer,”
tilføjer Marie.
Min kvindelige kollega
og jeg begiver os ud i
den kæmpe verden af
kostumer, som butikken
indeholder. I mellemtiden
får min mandlige kollega
stillet sin nysgerrighed,
hvad angår spanskrør, og
ender med at gakke ud af
Afrodite med en lille kryds
og bolle-bane på højre
balle.
Af: mArThA fly pAArmAnn
foTo: niCky olSen og Sofie JenSen
lAyouT: muir Jover
37

38
Af: ThomAS rASmuSSen og Simon
AnderSen
lAyouT: Simon AnderSen
foTo: CASper uTZon buCh
Olsen Banden fødes
Det hele startede, da Erik Balling
og Henning Bahs stak hovederne
sammen og fandt på at lave
en historie om tre små Valbyforbrydere.
De syntes, Valby var
den perfekte location, siden
Nordisk Film ligger der. Historien
skulle omhandle en vanvittig,
gal og fantastisk lille mand, som
skulle spilles af Ove Sprogøe.
Derefter skulle de bruge en
forsigtig og bekymret mand. Her
syntes Balling og Bahs, at Poul
Bundgaard var oplagt. Sidst, men
ikke mindst var der Benny. Han
skulle spilles af Morten Grunwald
og være badutspringeren, der
var med på den værste. Samtidig
ønskede de, at karakteren var lidt
klovneagtig og spøjs. Så et sjovt
outfit skulle der til… Et par lidt for
korte bukser og nogle gule sokker
var påkrævet.
Anekdoter om Olsen
Banden
På en optagelse skulle Ove
Sprogøe sænkes ned i vand i
en balje med cement. Ove ville
gerne have gjort det selv i første
forsøg, men Balling insisterede
på, at de prøvede med en dukke
først. Da de så sank dukken ned i
vandet, kom baljen ikke længere
end til vandoverfladen, hvorefter
kranen kom styrtende ned lige i
knolden på dukken.
Under en anden optagelse til
filmen ”Olsen Banden på sporet”
skulle holdet køre i et tog og
dreje om et hjørne. Bahs sagde,
En tredjedel af
Olsen Banden
at der ikke kunne ske noget.
Morten måtte godt give den
fuld gas igennem svinget og så
bremse. Men da Morten tog fat
i håndbremsen, skete der ikke
en skid. SÅ måtte han fare hen
til vinduet og råbe til filmholdet,
at de skulle skynde sig væk. Og
lige i sidste øjeblik nåede de at
få filmkameraet væk.
Nutidig Olsen Banden
Filmen ”Olsen Banden Junior”
har Morten Grunwald ikke så
meget at sige om. Han synes da,
at drengene i filmen er flinke,
men han kan bedre lide originalen.
Det er ikke nemt at overgå
noget som Olsen Banden.
Morten Grunwald takkede nej
til en rolle i musicalen ”Olsen-
Banden og Den Russiske Juvel”.
Rollen, som han blev tilbudt, var
som et medlem af den russiske
mafia. Hans holdning er, at det
det ville have nedsat hans livskvalitet,
hvis han havde deltaget
i musicalen.
Olsen Banden er kult
Hvad har Olsen Banden givet
Morten Grunwald, som han
kunne tage med videre i livet?
Det har været en stor del af
hans karriere og givet ham en
hel del skuespillererfaring. Og
så har det naturligvis været sjovt
at være med i en af de store
danske film-succeser, som den
dag i dag stadig er kult.
Olsen Banden er som bekendt de tre
fyre ved navn Egon, Benny og Kjeld,
der gang på gang prøver at røve de
største pengemænd ved hjælp af
skøre planer. Nu er både Egon (Ove
Sprogøe) og Kjeld (Poul Bundgaard)
døde. Heldigvis er Benny - Morten
Grunwald - stadig klar til at give et
par anekdoter om kultklassikeren.
Morten Grunwald som han ser ud i dag.
Foto: Jeppe Michael Jensen (Bt.dk)

Morten ses her i rollen som Benny i filmen ”Olsen
Banden i Jylland.”
Foto: Rolf Konow
Olsen Bandens
kostumer står i dag
udstillet i scene 2, på
Nordisk Film i Valby.
Foto: Casper Utzon Buch
Olsen Bandens silhuetter fremtræder her ved Nordisk Film i Valby. Nordisk Film stod bag produktionen af
Olsen Banden-filmene.
Foto: Casper Utzon Buch
39

40
Af: emmA korTSen og Tilde
leTh fAlkenberg
foTo: Tilde fAlkenberg
& SøS og ChriSTinA,
STreeTheArT.
lAyouT: Sofie SvAne herbST
Giv en krammer til én
med et lækkert hår
Inden for døren til Støberiet
blev man mødt af en kø af
kvinder, der alle ventede på at
få deres lyserøde Ta’ Rummetfestival-armbånd
placeret om
håndleddet. Det var en helt særlig
stemning på Støberiet, der
ramte en. Væggene i gangene
og på toilettet var nærmest et
stort kunstværk, da de var overfyldt
med påtegnede tags.
Over 200 frivillige var tilknyttet
dagens arrangement, og mange
af disse frivillige havde brugt deres
tid på at dekorere Støberiets
mange gange og rum. Yderligere
hang der Ta’ Rummet-plakater,
almindelige og hjerteformede
balloner og farverige lamper
overalt. De frivillige var ikke
svære at få øje på. De var iklædt
særlige Ta’ Rummet t-shirts og
fór rundt og gjorde det behageligt
for folk. Nogle serverede
lækker drømmekage, kaffe og
andet i Caféen, nogle hentede
mælk ved købmanden. Andre
filmede og tog billeder. Det
var også frivillige, der tog sig
af workshops og aktiviteter;
blandt andre en sjov klovn
Kvinderne tog
ved navn Tu Tu, DJ’en Katrine
Ring, Lady Smita, Anne Marie
Helger, IdaAida og sangerinden
Randi Laubek. Karen Mukupa
var dagens konferencier og
skulle styre slagets gang. Hun
var faktisk den første, vi kunne
høre, da vi trådte inden for i den
store sal. På den Store Scene var
der gang i en underholdende
sang-konkurrence for børn, der
skreg i munden på hinanden og
virkelig havde det sjovt. Ingen
var generte, og det lykkedes
at få op til flere forskellige til
at synge og nynne melodier i
den ”farlige” mikrofon. Efter
konkurrencen fangede vi Karen
Mukupa, der lige havde et øjebliks
pusterum.
”Jeg opfordrede folk til at være
åbne over for nye ting, lige da vi
startede. Jeg sagde, at de skulle
prøve at gøre noget andet,
end det de plejer at gøre, for
Kulturhuset Støberiet, der ligger på Blågårds
Plads, var den 21. november afsat til en fornøjelig
festdag udelukkende til ære for hunkønnet.
’Ta’ Rummet’ er en tværkulturel kvindefestival
arrangeret af She Zone. Festivalen er ment som
et frirum, hvor alle kvinder og piger kan mødes
eksempel sige hej til en, de ikke
plejer at sige hej til, eller give
en krammer til en, der har noget
lækkert hår. Det håber jeg,
at folk blev inspireret af.” Sådan
lød Mukupas forventninger til
dagen.
Make-up og mandetramp
Det er ikke så tit, man ser så
mange forskellige kvinder på
et sted, som man gjorde til Ta’
Rummet. Der var kvinder med
alle mulige forskellige etniske
og kulturelle baggrunde, og det
var virkelig rart at se, at så stor
forskellighed kunne samles og
gøres til noget positivt. Der var
ingen tvivl om, at idéen med arrangementet
blev indfriet. I den
store sal blev der lavet farverige
perleplader, folk kunne få lagt
make-up af make-up-artister, og
så var der underholdning i form
af musik og konkurrencer.

ummet
og have det sjovt i fælleskab. Til festivalen er der
arrangeret en masse forskellige workshops, aktiviteter
og forskellige former for underholdning. I
år var programmet spækket med ting som streetdance,
graffiti, IdaAida, perleplader, bollywooddans,
Girls with Grillz, ildshow og mavedans.
Midt på eftermiddagen fik vi
brug for et lille øjebliks inhalering
af frisk luft. Vi besluttede
derfor at slå os ned på
en kold og fugtig bænk lige
foran Støberiet og kigge på det
graffiti-piece, som en masse
børn var i gang med at skabe.
Pludselig kom der en høj mand
stormende ud ad hoveddøren
til kvindefestivalen, efter at
være blevet nægtet adgang.
Han trampede derefter ned ad
gaden, mens han rasede over,
at han ikke måtte komme ind til
de mange kvinder. Man kunne
ikke andet end at grine lidt af
hans mærkværdige opførsel.
Drenge-dominans og
pige-ro
En af de kvinder, vi stødte ind
i på en af de flot oppyntede
gange, var Katrine Ring. Katrine
Ring er en af Danmarks bedste
kvindelige DJ’s og modtog, som
den første kvinde, i år 2005 Kim
Schumachers DeeJay pris. Hun
gav os et lille indblik i, hvad hun
havde lavet i løbet af dagen.
”I dag har jeg spillet nogle
af mine plader oppe på
Caféscenen. Derudover har jeg
brugt en time i fortællerrummet,
hvor jeg har fortalt, hvor besværligt
vi kvinder nogle gange
kan gøre det for os selv – andre
skal nok sørge for at gøre det
besværligt for os. Hvis bare vi
ved, hvorfor det sker, og hvorfor
vi selv begrænser os, så kan vi
godt bekæmpe det og komme
uden om det. I øvrigt har jeg
snakket om street art, fordi jeg
har lavet en street art-kalender,
hvilket indbyder til både forhindringer
og barrierer. Ifølge politikerne
er det hærværk, men jeg
har lavet en kalender, hvor jeg
fremhæver street art som noget
specielt og som kunst. Det er
to meget forskellige meninger
om den samme sag, og det er
noget af det, vi diskuterede i
fortællerrummet.”
Bygningen var fyldt med en
masse sprudlende energi og alle
farverne gav et ekstra frisk pust.
Katrine Ring fortalte, at hun
syntes, det var fedt, her kun var
piger, så de kunne få lov til at
passe sig selv.
”De bliver ikke domineret af
drengene. Drenge støjer, larmer
og de vil bestemme. Sådan er
piger ikke. Piger har brug for
mere ro og mere trygge rammer.
Jeg tror ikke, der er nogle
af pigerne, der turde gå op og
synge, hvis der havde været
drenge. Så havde drengene
straks grebet mikrofonen og var
begyndt at råbe og skrige og
gøre ved.”
Efter dagens inspirerende oplevelser
fik vi kæmpet os igennem
kvindemængden og begav os
udenfor til en verden af to køn.
41

42
Susan A. Olsen, 45 år, Hvidovre, skuespiller
Dagens initiativ er kanon. Jeg glæder mig rigtig meget til, at jeg skal ind i
et af rummene og undervise i, hvordan man kan erobre et rum ved at være
sig selv.
Forhåbentlig kan jeg give folk nogle værktøjer til at turde stå på sine egne
ben.
Birgit, 30 år, Nørrebro, nyuddannet antropolog
Det er spændende, at der kommer så mange forskellige kvinder. Her er
enormt mange muslimske kvinder, fordi der ikke hele tiden er mænd, man
skal forholde sig til, og det synes jeg er superfedt. Jeg var her også sidste
år, og jeg synes, det er meget hyggeligt at komme igen. Indtil videre har jeg
blandt andet lavet en perleplade, hørt en masse god musik og snakket med
forskellige mennesker.
Bipjeet, 37 år, Ballerup, research assistent
Jeg arbejder stort set hele tiden, men i dag holder jeg fri og får et pusterum.
Jeg har også taget min søn med, og jeg håber, at han får noget ud af at
være her. Det, jeg godt kan lide ved, at vi kun er kvinder her til festivalen, er,
at vi bliver mere frie og bedre kan nyde at være sammen.
Karen Mukupa: ”Jeg opfordrede folk til
at være åbne over for nye ting, lige da vi
startede. Jeg sagde, at de skulle prøve at
gøre noget andet, end det de plejer at
gøre, for eksempel sige hej til en, de ikke
plejer at sige hej til, eller give en krammer
til en, der har noget lækkert hår.”
Katrine Ring er en af Danmarks bedste
kvindelige DJ’s og modtog, som den første
kvinde, i år 2005 Kim Schumachers
DeeJay pris.
Kvinderne tog rummet

9
8
Top 10 McDonalds
10
7
burgere
Vi har valgt at teste McDonalds 10 faste burgere for at finde
ud af, hvilken der er den bedste. Det har selvfølgelig været en
hård opgave, men vi klarede det med meget mætte maver.
Big Mac: Konceptet med
to bøffer og tre lag brød
er en god idé, men
L i t t l e
Mexican:
Skuffende
at den ikke
er stærk. Man
kan dog sagtens
smage, at den er
mexicansk inspireret.
Vi synes ikke, at
osten hører hjemme
i burgeren. Ost klinger
ikke med salsa.
pickles-dressingen
gør sagen sur.
Filet-O-Fish kom på
sidste-pladsen, da der
ikke var nogen i testgruppen,
der brød
sig om blandingen
af fisk og pickles.
Hamburger:
Her har vi den
velkendte smag
af god gammeldags
burger. Den
kommer dog let til
at virke uinteressant
og kedelig.
foTo: mCdonAldS dAnmArk A/S
TekST: frAnCiSCA rude
lAyouT: Sofie SvAne herbST
prøveSmAgere: keven nørrelund, monikA JAkobSen og Sofie SvAne herbST
1
Big Tasty er testens vinder!
Den ser ikke bare umådelig
lækker ud, den har også
en større bøf end nogen
af de andre delikatesser
på menu-kortet.
Den er vinderen,
fordi den er stor
og mætter mest.
Den kan serveres
på et
sølvfad ved
en hyggeliglejlighed.
Cheeseburgeren
er bestemt
favoritten
blandt coinoffers
andre burgere.
Den er på linje med
den klassiske hamburger
- bare med
smeltet ost.
6
Quarter Pounder har en
dejlig saftig bøf. Sammen
med osten og bollen
resulterer det i en fantastisk
smag. Det er,
som om den smelter
på tungen, og
smagen af bøffens
fyldighed
fylder din
mund med
harmoni.
McFeast har en lækker
frisk salat og en velsignet
bøf. Men den får kun
en tredje-plads, fordi
der mangler kød.
McDouble: Den
fantastiske cheeseburger,
nu bare med
McChicken er
en betagende
lækker kyllingnugget
med frisk
salat. Den smager
ikke bare godt, den
skiller sig også ud fra
de andre burgere.
2
5
to bøffer, der gør den
ekstra hot.
3
4
43

HOROSKOP 2010
44
Stenbukken
22. december – 20. januar
Inden for dette år får du en slem halsbetændelse; men den vil
kun gøre dig godt. For når den er overstået, vil din stemme være
forvandlet. Hver gang du åbner munden, vil den smukkeste opera
fremspringe fra dine læber.
Din bonus: Alle på Det Kongelige Teater vil elske dig.
Din minus: Alle andre vil hade dig, da det er umuligt for dig ikke at
synge opera.
Godt råd: Sig intet til begravelser, i biografen eller på biblioteket.
Vægten
24. september – 23. oktober
Dette år vil ikke være så anderledes fra de andre, der har været. Hver morgen kl.7:00
vil hende damen med de lugtende fødder stille sig op på dig for at checke sin vægt. Og
hver dag kl.7:47 (efter adskillige forsøg fra damen på at snyde sin vægt til det mindre)
vil hun kyle dig ind i væggen og råbe skældsord efter dig og hendes mand.
Din bonus: Du er efterhånden blevet så vant til proceduren, at du ikke mærker smerten
af at ramme håndvasken.
Din minus: Hendes fødder lugter virkeligt meget om morgenen.
Godt råd: Bed til Gud om, at du snart vil blive skiftet ud med en ny vægt.
Skorpionen
24. oktober – 22. november
En dag beslutter du dig for at flygte fra terrariet
i Københavns ZOO, hvilket udvikler sig til dit livs
bedste beslutning. Du vil møde en fremmed
mand, der siger, at han er løbet fra en enorm
regning på McDonald’s. I bliver gode venner, da I
begge opdager din evne til at gøre folk bevidstløse,
der er til stor glæde for manden, der nu
bruger dig til at komme udenom alle de regninger,
han vil få.
Din bonus: Han har bløde hænder.
Din minus: Efter 6 måneders stikken til folk bliver
du sgu lidt øm i halen.
Godt råd: Du skulle se at få den checket.
Skytten
23. november – 21. december
I år er det blevet tid til Roskilde ´10. Det er du glad for, for det er dér, du skal ud og vise de moves, du har lært via Dance
Dance Revolution. Det er nu, du skal vise, at selvom du er en hjemmeboende 35-årig, der har tilbragt det meste af sit liv
på at spille WOW, og selvom den eneste pige du har mødt, er Misty fra Pokémon, så kan du stadig svinge de love-handles
på et dansegulv. Du satser desuden på at kunne blære dig med Through the Fire and Flames (Expert) 100 % i Guitar
Hero.
Din bonus: Din mor synes, du er den bedste danser i verden.
Din minus: Du når aldrig til Roskilde ’10, da du forstrækker en sene på vej ned ad trappen.
Godt råd: Kom ud af din mors lejlighed, og prøv det, der hedder motion.
Tyren
21. april – 21. maj
Du er en stud og sindssygt muskuløs,
men da du kun er 5 cm høj, er
der ingen der ser, når du flekser dine
muskler på Strøget. Du vil begynde at
tage piller for at vokse, men det går
ikke som planlagt, og det er kun din
lilletå, der vokser til 1,85 m.
Din bonus: Du er en stud.
Din minus: Du er nu en stud på 5 cm
med en lilletå på 1,86 m. Det er svært
at finde sko.
Godt råd: Flyt ned i en jordhule på
Møn, bliv cykelsmed, hvad ved jeg. Vær
kreativ. Det er ikke mit problem.
Tvillingen
22. maj – 21. juni
Du vil i det kommende år blive kimet
ned af McDonald’s, da det viser sig, at
din tvilling er stukket af fra en regning
på 93.587 McChicken, der stadig ikke
er blevet betalt fra den gang på Mors.
Du forstår heller ikke, hvordan Pennybladet
bliver ved med at havne på din
dørmåtte, og hvorfor du ikke længere
har adgang til Djurs Sommerland.
Din bonus: Penny er faktisk et ret godt
blad.
Din minus: Du ved ikke, hvor din tvilling
er.
Godt råd: Du skulle også ta’ og prøve at
abonnere på Olivia.
TekST:kATherine odheim nielSen og mArThA fly pAArmAnn illuSTrATion og lAyouT: muir Jover

Løven
24. juli – 23. august
Året i år bliver et hårdt år, da du beslutter dig for at starte på en ny diæt, der kun består af aubergine, hvilket er noget hø, fordi
du jo er en løve – og løver kan ikke leve på aubergine.Til gengæld er du et hit i din nye læseklub for gazeller, der alle sammen
synes, at du er en nydelig og venlig løve.
Din diæt går dog ikke som planlagt, og i et raserianfald (over ordet ”automatisk-lastafhængig-bremsekraft-regulator-ventil”)
kommer du til at spise dine læse-venner.
Din bonus: De smagte godt. Og du fik tabt dig lidt på din diæt.
Din minus: Du kom også til at spise din højre pote i raserianfaldet.
Godt råd: Måske skulle du have valgt en anden diæt.
Jomfruen
24. august – 23. september
Ja, ja. ”Ha Ha, du er jomfru!” Men dette år er
det ikke sådan. På grund af din nye smarte
mode - at have alt hår fra armhulerne flyttet
op til øjenbrynene - scorer du mere punani
end en brunstig kanin i en hønsefarm. Og
det er ikke kun sex, du får. Din lærer synes
så godt om dine nye kraftige øjenbryn, at du
får topkarakterer resten af året (hvis du lader
ham frisere dem hver morgen).
Din bonus: Alle er vilde med dig.
Din minus: Lugten er desværre fulgt med
hårene, og fra tid til anden flyver en let brise
af død gris forbi dine næsebor.
Godt råd: Fuck om du lugter af armsved i
øjenbrynene. Du får et gennemsnit på 12, og
alle vil ha’ din krop.
Vædderen
21. marts – 20. april
Dine horn i panden vil gro sig
så store, at det bliver helt umuligt
for dig at tage elevatoren,
hvilket er et problem, da du
arbejder på 89. etage. Men du
vil sige dit job op for at få et
fuldtidsjob som stumtjener på
den lokale restaurant.
Din bonus: Du har byens flotteste
horn.
Din minus: Du får et permanent
hold i nakken, der gør,
at du kun kan se skråt op til
venstre.
Godt råd: Husk at hente dit
næbdyr fra renseriet på tirsdag
Fisken
21. februar – 20. marts
Dette år bliver dit år, da Chanel udgiver
en ny fantastisk fiske-parfume, og da du
lugter af fisk, vil det bare tiltrække alle
de kendte. Du vil blive inviteret til alle
de celebre fester. Men du skal passe på,
for fisk er kun in i år. Næste år bliver det
zebra, der er det helt store.
Din bonus: Ingen vil længere mobbe dig
med din fiske-lugt.
Din minus: Du lugter altid af fisk.
Godt råd: Der er ikke noget godt råd. Du
lugter stadig af fisk.
Krebsen
22. juni – 23. juli
Din ged vil blive stjålet, og du er nødsaget til at sætte en efterlysning i gang. Det bliver
det rene helvede, da folk konstant ringer på din dør og afleverer en ged. Men det er ikke
din.
Du vil senere på året finde din ged igen i en orange elkedel i den nærmeste Punkt 1.Din
ged vil desværre forsvinde igen, men denne gang opgiver du jagten.
Din bonus: Nu har du omkring 76 geder gående omkring i din lejlighed.
Din minus: De spiser dig fra hus og hjem.
Godt råd: Køb en guldfisk, næste gang du er i Zoo Zity.
Vandmanden
21. januar – 19. februar
Hvis du vågner op en dag, og din ene arm er faldet af, skal
du ikke fortvivle. Det er ganske naturligt for vandmænd.
Som sagt er du lavet af gele – Du er en vandmand.
Din bonus: Du er meget smidig. Når det kommer til
Twister, er du spillets mester.
Din minus: Du mangler stadig en arm.
Godt råd: Få samlet din arm op fra gulvet, du skulle jo
helst ikke falde i den.
45

SUSHI
46
SUSHI er kendt for
sit smukke udseende,
og mange
bliver drevet ind
til spisebordet
bare for at være
i nærheden af de
flotte retter. Smagen
af sushi er
meget karakteristisk.
Enten elsker
du sushi eller
også er det ikke
lige dig.
Historien
bag
sushi
Sushi er en gammel asiatisk
tradition. Oprindeligt var sushi
en metode til at konservere rå
fisk. Man pressede friske fisk
mellem lag af salt og ris, som
så skulle ligge under vægten af
tunge sten. Risene og fiskene
lå og gærede i helt op til et år.
Derefter blev risen så kasseret,
og så kunne man så spise
de konserverede fisk. Nogle
sushirestauranter i Tokyo benytter
stadig denne oprindelige
metode – også kaldet narezushi.
I begyndelsen af 1800-tallet fik
en japansk kok - Hanaya Yohei
- en god idé. Yohei fandt på at
lave en spise, der mindede om
narezushi – men blot nemmere
og hurtigere. Yohei var den første,
der serverede eddikesyltede
ris presset sammen til en kugle
og forsynet med en skive rå fisk
på toppen. Retten kunne laves
på få minutter og blev solgt fra
en transportabel bambuskiosk
i Tokyo. Den simple spise blev
hurtigt en stor succes i Japan.
I dag er sushi en nationalret i
Japan. Da Japan har et landskab
som er svært at dyrke, udnyttes
det meget til at dyrke ris. Havet
omkring øerne er fulde af fisk
og skaldyr. Derfor siger man, at
sushi er en logisk ret i Japan,
hvorimod det i Europa mere er
en forkælelse for mange at spise
sushi.
Tang
En vigtig ingrediens i sushi er
tang. Tang er en overset ernæringskilde
i den vestlige verden.
Tangen er alger og ikke planter.
De findes i alle jordens klimabælter
i en enorm artsrigdom
og variation. I mange asiatiske
lande, for eksempel Japan og
Kina, udgør tangprodukter helt
op til 10 % af ernæringen, men
sådan som vi kender tang, er
det noget, der ligger på stranden
og lugter ulækkert. Derfor
bliver mange skræmt væk fra de
ellers så smukke og lækre retter.
De forskellige former
for sushi
De to mest almindelige former
for sushi er nigiri, hvor tilbehø-
.
pa
tallerkenen
ret placeres oven på en håndformet
risbolle og makirullen, hvor
ris og tilbehør rulles ind i tang.
Sushi bliver anrettet med helt
frisk fisk. Man bruger kun få
krydderier, for det meste kun
chili. Man laver rullerne i en
bambusmåtte. Fælles for god
sushi er, at det er både sundt
og smukt. En nydelse for hele
familien.

Af: Sofie TobiAS JenSen
foTo: Sofie TobiAS JenSen, JoSefine kJær ArrildT og niCky olSen lAyouT:muir Jover
Sushi
NIGIRI
er risboller med fiskestykker og
et strejf af wasabi. Nigiri betyder
finger og symboliser egentlig
risbollens størrelse. En Nigiri bør
nemlig ikke være længere end
en lillefinger, så du kan spise
den i en bid.
MAKIRULLER
er marineret ris med forskelligt
fyld, rullet i sprød tang. Maki
fås i tre forskellige størrelser.
Hosomaki (den lille), maki (den
traditionelle) og futomaki (den
store). Dertil kommer uramaki
(også kaldet indside-out), hvor
risen udgør det yderste lag, og
tangen er puttet indeni.
INSIDE-OUT
er ris rullet i sprød tang med
flere stykker fyld og har desuden
yderligere et lag ris på
ydersiden. Det yderste lag ris
pyntes med sort, hvid eller rød
sesam. Rullen skæres i otte
skiver og serveres med wasabi,
ingefær og sojasauce.
TOPPEDE MAKI RUL-
LER
er ris rullet i sprød tang med
flere stykker fyld og har desuden
yderligere et lag af eksem-
-ordbog
pelvis fisk på ydersiden. Også
her skæres rullen i skiver og
serveres med wasabi, ingefær
og sojasauce.
DYNAMITE MAKI
er ris rullet i sprød tang med
temperaturstegt dej og flere
stykker fyld (grøntsager, fisk
eller dip).
SASHIMI
er rå fisk skåret i fine, tynde skiver
– anrettet som en blomst og
serveret med wasabi, ingefær
og soja sauce.
LAKSEROGN
(flyvefiskerogn)
er kaviar fra flyvefisken.
MIRIN
er sød risvin, der kan bruges i
saucer, dressinger og marinader.
GARI
er syltet ingefær, som du spiser
efter hver bid sushi.
SOJA
er et af de vigtigste næringsmidler
i Asien og dyrkes over
hele verden. Soja er lavet på
kogte sojabønner og er fyldt
med proteiner, magnesium, kalk
og jern.
WASABI
er en grøn japansk pasta fremstillet
af en slags peberrod. Det
er stærkt og skal anvendes i meget
små mængder. Den bruges
både i tilberedning og servering
af sushi, men kan også bruges i
dressinger og marinader.
NORITANG
er en af verdens ældste råvarer
og indeholder flere vitaminer
og mineraler end nogen anden
fødevare. Til sushi bruges noritang,
der er presset i kvadratiske
plader til makiruller. Noritang
dyrkes, hvor salt og ferskvand
mødes og høstes om vinteren,
hvorefter den renses og tørres
i solen.
RISVINEDDIKEN
er en eddike lavet på ris, der
bruges til at marinere sushirisene
med. Eddiken kan også
bruges i dressinger.
MISO
er et koncentrat lavet af soyabønner,
byg og salt. Miso
anvendes i supper og i dip til
grøntsager. Miso siges at være
gudernes gave til mennesket,
som sikrer dig lykke, et godt
helbred samt et langt liv.
SAKE
er risvin, som japanerne drikker
til sushi. Sake er egnet til alle
former for fisk, og du bør drikke
den varm/tempereret eller
iskold.
EDAMAMEBØNNER
er japanske, let kogte sojabønner
i bælg drysset med salt og
citron. Edamamebønner er rige
på proteiner, har et lavt fedtindhold
og er en fantastisk snack
eller grøntsags-supplement til
måltidet.
WASABIÆRTER
er japanske kikærter tilsat wasabipulver
(stærk japansk peberrod).
Spises som snack, men
smager også godt i salater.
SUSHISU
er den ris-eddike, som man vender
de kogte ris i, når sushien
fremstilles.
47

48
Spisepinde er det traditionelle
bestik i Kina, Japan, Korea, Vietnam
og Thailand.
Start med at tage en pind i højre
hånd (eller venstre). Hold på
pinden som på en blyant. Gerne
et stykke oppe på pinden. Vær
sikker på, at din tommelfinger,
pegefinger og langefinger støtter
godt på pinden.
Den anden pind placeres under
den første – mellem ringfingeren
og tommelfingeren. Lad
ringfingeren presse på siden af
pinden, så den holdes ubevægelig.
De to pinde skal holdes
parallelle.
Gribeeffekten opnås ved at
bevæge den øverste pind op
og ned ved hjælp af tommel-,
pege- og langefinger – samtidig
holdes den nederste pind ubevægelig
ved hjælp af ringfingeren.
Når det gøres rigtigt, vil de
to pinde fungere som en tang.
Det er kun enden af den øverste pind, der skal bevæge sig – og ikke begge
pinde, som mange vesterlændinge tror. Øvelse gør mester …
Step 1
Step 2
Step 3
Stedervi
Letz Sushi
- Ovengaden Neden Vandet nr. 41,
1414 København K
(Christianshavn)
/HAR VI KUN HØRT GODT
OM, OG VI HAR DE BEDSTE
OPLEVELSER HERFRA.
Sticks’N’Sushi
- Istedgade 62,
1650 København V
/RIGTIG LUKSUIØST. SUPER
SØDE TJENERE, DOG ET DYRT
MENUKORT.
Don Don
kan
anbefale:
- Torvegade 45, 1400 Kbh. K.
(Christianshavns Torv)
/SUPER BILLIGT OG HEL
KLART VORES FARVORIT!

Hvilke forskelle er der på i
dag, og dengang farmor var
ung? Hvordan gik de mon i
byen? Drak de meget alkohol?
Røg de meget? Hvad brugte
de deres fritid på? Ida Kragh,
88 år, har sagt ja til at svare
på alt dette og mere til.
”Jeg er født i 1921 på Østerbro.
Det var et dejligt sted at bo. Vi
boede fire børn og to voksne
i en toværelses lejlighed. Min
far var smed på Københavns
hesteskofabrik. Han røg meget,
og han endte med at dø af en
lungesygdom,” fortæller Ida.
”Dengang røg man meget
mere, end man gør i dag, og
man måtte ryge alle steder. Jeg
røg aldrig selv. Eller det vil sige:
Da jeg var 15-16 år, og det var
smart at ryge, i den alder skulle
man jo være smart,” griner Ida,
”der tror jeg nok, at jeg tændte en
cigaret ind imellem. Men jeg kunne
ikke lide det, og indhalere kunne
jeg slet ikke.
Jeg holdt op med at ryge, da jeg
blev gravid første gang som 18årig.”
Ida sidder i sin grå sofa med
et tæppe over benene, mens
vi snakker. Man kan se, at hun
tænker meget, mens hun fortæller.
Hun kigger mig sjældent i
øjnene. De er rettet mod gulvet,
men de ser ikke gulvet. De ser
hendes barndom..
”Som barn skulle jeg ofte løbe hen
til slagteren. Min mor sagde: ”Løb
hen til Slagter Knudsen og køb for
TeksT & FoTo: HenrieTTe kragH LayouT: kaTHrine m. scHLedermann
en krone flæsk til at stege af det
brede med ben ved,” og så løb
jeg ellers af sted. Ofte løb jeg
lige ud på cykelstien og blev
ramt af en cykel.” Ida holder
igen en pause, mens hun ler lidt
af sig selv. ”Vi havde ikke meget
legetøj. Jeg havde en dukke, og
da jeg var 11 år, fik jeg også en
dukkevogn, så jeg havde skam
legetøj. Vi talte også biler med
firhjulsbremser. Så sad vi der på
trappestenen og talte biler med
en rød trekant på dækkene. Det
betød vist, at den kunne stoppe
hurtigt, og så advarede trekanten
bilerne bagved. Det legede
vi meget. Vi hinkede også, og vi
sprang i tov. Man kunne ønske,
når man sprang i tov, og jeg
ønskede altid, at jeg ville blive
gift og få tre børn.”
Det må siges at være noget
andet end i dag, hvor børn
og unge gerne har værelser
fulde af legetøj og computere.
I dag tilbringer de fleste
unge heller ikke meget tid
udenfor, men hvis de alligevel
skulle sjippe og ønske sig
noget, så ville det højst sandsynligt
ikke blive tre børn og
en mand…
”Jeg skulle på et tidspunkt spare
sammen til et telt, så der gik jeg
i byen for en skomager. Teltet
kostede vist 12 kroner, og jeg
tjente 2 kroner om ugen, så det
tog noget tid, men til sidst fik
jeg mit telt. Jeg tog til Dragør
og sov i telt med en veninde i
weekenderne. Man gik ikke i
byen dengang, men engang
imellem tog vi til foreningsballer.
Der var orkester, og så købte
vi billet til at komme ind og
danse, men jeg SKULLE være
hjemme kl. 22. Det skulle jeg,
indtil jeg blev gift som 18-årig.”
Ida griner lidt af sig selv.
Hun synes vist også selv, at
det var lidt tidligt med kl. 22.
Det er svært at forestille sig,
hvordan de unge gik til baller.
Det lyder som noget fra
et eventyr. Det er vist også
en af de helt store forskelle
på dengang og i dag. Hvad så
med alkohol?
”Engang imellem delte vi måske
en øl, men ellers drak vi mest
sodavand. Vi kendte slet ikke til
stoffer. Engang hørte jeg mine
forældre snakke om en, der var
morfinist. Han tog altså morfin.
Jeg tror egentlig ikke, at de
kendte ham personligt. Det var
en, som de havde hørt om.”
Så blev man dét klogere…
Det var altså såd’n det gik til,
da farmor var frisk og ung.
49

Hvem spillede hovedrollen i filmen ”Men in Black”?
a. Robert De Niro
b. Heath Ledger
c. Will Smith
Hvem spillede Jack i ”Titanic”?
a. Tom Cruise
b. Ashton Kutcher
c. Leonardo DiCaprio
Hvilken skuespiller er kendt for sin rolle i ”Terminator”?
a. Arnold Schwarzenegger
b. Angelina Jolie
c. Orlando Bloom
Hvad hedder den kærlighedsroman, skrevet af Shakespeare, som også er
blevet filmatiseret?
a. Julius Caesar
b. Romeo and Juliet
c. Hamlet
I hvilken kendt film spillede Robert Pattinson en mystisk vampyr?
a. Underworld
b. Twilight
c. Interview With a Vampire
Hvilket år udkom den første ”Saw” film?
a. 2004
b. 2003
c. 2001
Hvad hedder den skuespiller, der spiller Lisbeth Salander i
”Mænd Der Hader Kvinder”?
a. Noomi Rapace
b. Nicole Kidman
c. Helena Bergström
Hvad hedder den film, der handler om en pige, en løve,
et fugleskræmsel og en blikmand?
a. Alice in Wonderland
b. Mrs. Hopkins
c. The Wizard of OZ
Hvilket år udkom den første ”American Pie” film?
a. 1998
b. 1999
c. 2000
Hvor mange ”Monty Python” film er der blevet lavet?
a. 3
b. 4
c. 5
11. Hvem har skrevet ”The Nightmare Before Christmas”?
a. Tim Burton
b. Nick Park
c. Henry Selick
12. Hvilken præmie lover Lady Marian til bueskydningskonkurrencen i
“Robin Hood”-filmen, disneys version?
a. Et kram
b. En medalje
c. Et kys
13. Hvem spiller Willie Wonka i ”Charlie and the Chocolate Factory” (2005)?
a. Ben Stiller
b. Johnny Depp
c. Heath Ledger
14. Hvad er filmen ”Pirates of the Caribbean” oprindeligt inspireret af?
a. En bog med samme titel
b. En myte
c. En forlystelsespark i Disneyland
15. Hvad fejler Dory i ”Find Nemo”?
a. Korttidshukommelse
b. Allergi
c. Højt temperament
16. Hvad hedder den lettere hysteriske papegøje i ”Aladdin”?
a. Abu
b. Jago
c. Jack
17. Hvad hedder Askepots to grimme søskende?
a. Anastasia og Lucy
b. Frederikke og Mathilde
c. Frederikke og Anastasia
18. Hvilke skøre figurer har inviteret Alice
fra ’Alice In Wonderland’ til et tosset the-selskab?
a. The Dodo & The Dormouse
b. The Cheshire Cat & The Mock Turtle
c. The Mad Hatter & The March Hare

Hvad hedder den tykke mus, som bliver
musen Tims makker i filmen ”Askepot”?
a. Lucifer
b. Bum
c. Tom
Hvilke to lumske væsner optræder
i Peter Plys’ mareridt?
a. Filefantdyr og vusler
b. Filefantdyr og kæmpeedderkopper
c. Vusler og musler
21. Hvem er det, Edna fra
’De Utrolige’ taler om, når hun siger
”spolerede stupide små stankelben”?
a. Pirater
b. Stankelben
c. Supermodeller
22. Hvad hedder Guvernør Ratcliffes
lille hund fra Pocahontas?
a. Wiggins
b. Percy
c. Lucius
23. Hvad får Dumbo af kragerne,
som skal give ham troen på sig selv og evnen til at flyve?
a. En lykkemønt
b. En medaljon
c. En fjer
24. Hvad stjæler Jack fra Anna Maria
i den første ”Pirates of the Caribbean”?
a. Hendes båd
b. Hendes riffel
c. Hendes kompas
0 – 8 rigtige: Du laver vist alt andet end at se
film, hvad har du brugt dit liv på!
8 – 16 rigtige: Du erkender dine filmklassikerne
og kan godt lide at se en god film.
16– 24 rigtige: Du er en rigtig
filmnørd!
1c, 2c, 31, 4b, 5b, 6a, 7a, 8c, 9b, 10c, 11a, 12c, 13b, 14c,
15a, 16b, 17b, 18c, 19b, 20a, 21c, 22b, 23c, 24a
Af: mArhTA fly pAArmAnn, muir Jover og kAThrine m SChledermAnn.
lAyouT: kAThrine m SChledermAnn 51

54
Bag om Bubber
Han er nok
et af de største navne
inden for børne-tv.
For hvis man nævner
navnet Bubber, vil en
stor del af befolkningen
i Danmark nikke
genkendende til det
særprægede navn, der
har fulgt flere unge i
deres barndom.
Skole–Bubber:
Ordblindhed
At gå i skole var noget, Bubber
syntes var svært. Han syntes det
var spændende at lære, men
det skulle så være af en lærer,
der var engageret i det han lavede,
og ikke var en kedelig type,
som bad dem om at læse noget
i deres bøger. Bubber måtte
kæmpe med ordblindhed i sin
skoletid. Til gengæld var han
kendt som den sjove, der fandt
på og satte ting i gang. Men
han var ikke den første, der blev
valgt til idræt eller fysik, når der
skulle laves hold, for der drejede
det sig jo ikke om at være populær
og være den sjove i klassen.
Han tog 7. klasse to gange og
tog 10. klasse, og derefter valgte
han at tage til USA, da han ikke
følte, at han var klar til gymnasiet.
Og da han kom tilbage til
Danmark, var det
ikke for at gå
i skole. Så
han har
aldrig fået
en konkret uddannelse.
Karriere–Bubber:
Filmverdenen
I USA fik Bubber sig et kørekort,
og da han kom hjem til
Danmark, skulle det vise sig, at
det kørekort fik stor betydning
i forhold til Bubbers fremtid.
Bubber blev chauffør for en
skuespiller, og han blev så ude
på studiet, hvor de optog
filmen. Her hjalp han til med
ting, der skulle flyttes, ting der
skulle sættes op osv. Så fik
Bubber et job hos en rekvisitør,
som skulle bruge en til at
hjælpe med at skubbe rekvisitter
ind. En anden gang kørte
han nogle stuntmænd
fra England rundt i København,
fordi de jo af gode grunde ikke
kendte København så godt. Og
sådan gik det slag i slag inden
for filmverdenen for Bubber,
indtil han mødte en herre ved
navn Stig Asner, som arbejdede
inden for TV på Danmarks
Radio. Der fik Bubber arbejde
i starten af 80’erne, hvor han
lavede programmet Eldorado
sammen med blandt andre
Jørgen de Mylius. På det tidspunkt
var Bubber 18 år.
BørneTVs–Bubber:
Badekarret
Da Bubber blev 19 år, startede
en lokal tv-station op i
København, som hed Kanal
2. Her blev Bubber ansat via
Stig Asner, der gerne ville have
Bubber med. Og der skabte
Bubber det episke program:
Bubbers badekar. Efterfølgende
tilbød TV2 Bubber et job, hvor
de gerne ville have ’Bubbers
badekar’ med på TV2, og det
takkede Bubber ja til. Siden har
Bubber lavet ’Bubbers badekar’.
men ikke mindst ’Snurre Snups
Søndagsklub’ som børnetv.
Nye chefer valgte dog at lukke
’Snurre Snups Søndagsklub’
ned. Ifølge Bubber kunne man
sammenligne det med et æg.
Hvis du lader ægget få for meget,
bliver det hårdkogt, selvom
man i starten gerne ville have
det blødkogt, og der følte han,
at der ville være for lidt af det
blødkogte tilbage i ægget, altså
’Snurre Snups Søndagsklub’.
Nutids–Bubber:
Engagement
For Bubber er hver dag en
udfordring på den gode måde,
og derfor kan han ikke rigtig
svare på, hvad der har været det
sjoveste at lave. Han er lykkelig
over sit job, hvor han oplever
noget forskelligt hele tiden. Fra
’Bubbers badekar’ til ’Den store
klassefest’ og nu til ’Danmark
ifølge Bubber’.
Noget som kendetegner Bubber
er hans åbenhed. I ’Danmark
ifølge Bubber’ kommer hans
åbenhed og nysgerrighed til sin
ret, når han skal spørge de forskellige
personer han besøger,
hvorfor de gør som de gør osv.
Bubber er ikke helt selv herre
over, hvad der sker i de programmer,
han er med i. Men
det er dog præget af, hvad han
har lyst til at lave. For som han
selv siger, hvis du sætter en til
noget, han ikke har lyst til at
lave, kan det blive sjovt, men
det bliver ekstraordinært, hvis
nu personen har lyst til det og
går engageret til opgaven.
Bubber er dog blevet tvunget
til noget, som han ikke vidste på
forhånd, at han skulle gøre. Og
det er B. S.-programmerne et
glimrende eksempel på. Og en
af dem var at slå et dyr ihjel, og
det kunne Bubber bare ikke. Han
kan ikke få sig selv til at slå noget
levende ihjel, for han ville føle sig
som en morder, hvis han gjorde
det.
Familie–Bubber:
Teamet
Bubber har været gift med den
samme kone i godt vel 17 år og
har tre børn: På 13 17 og 18 år.
Bubber er meget glad for sin
familie. Og for at have en tryg
ramme at komme hjem til efter
sit arbejde. Et sammenhold, eller
et team som han selv kalder det,
hvor man hjælper hinanden og
giver støtte. Bubber ville ikke
have det godt med at komme
hjem efter en lang arbejdsdag,
og være alene og smøre sin egen
leverpostej.
Bubbers børn har været med til
flere af Bubbers programmer.
’Snurre Snups Søndagsklub’ har
de været med i et hav af gange,
men de har også været med
til ’Scenen er din’ som publi-
kummer.
Bubber vidste, at han ville have
børn temmelig tidligt. At have
børn, som man skal beskytte og
elske, er noget Bubber meget
godt kan lide at tænke på. Så er
det jo heller ikke nogen hemmelighed,
at han elsker børn, for
ellers ville han ikke have lavet de
børneprogrammer, og slet ikke i
så lang tid, som det er blevet.
Fritids–Bubber:
Sejlbåd og ski
I sin fritid er Bubber sammen
med sin familie, så meget han
kan. Om sommeren sejler han
i sin egen sejlbåd, hvilket ifølge
Bubber er den eneste rigtige
måde at sejle på, alt andet er bare
til at transportere sig rundt på
vandet, som han selv formulerer
det. Han hader vintermånederne,
fordi han ikke kan få lov til at
dyrke sin fritidshobby.

Men om vinteren er der dog et
lyspunkt: At stå på ski. Det er
noget, Bubber godt kan lide.
Han og familien tager til forskellige
lande såsom Italien og
Østrig,på skiferie.
Fremtids–Bubber:
Mere Bubber!
Hvad fremtiden bringer for
Bubber er uvis, dog kan man
være rimelig sikker på, at man
vil se Bubber på tv-skærmen
flere år endnu. For med det
engagement Bubber har, kan
det ikke undgås, at folk vil have
Bubber på skærmen.
Stort dukkebarn og et hårdkogt æg
Endnu et B. S.-program? Endnu
en sæson af ’Danmark ifølge
Bubber’? Man kan ikke vide sig
sikker. En ting er sikkert: Bubber
er skabt til at være på tv og
underholde os andre.
Det som folk har undret sig over i
umenneskelige tider er nu endelig
opklaret. Nemlig navnet Bubber?
Hvordan er det opstået? Svaret er:
Bubber er hebraisk og stammer fra
ordet bubbele og betyder dukkebarn.
Og det har Bubber heddet
siden hans bedstefar kaldte ham
det i hans andet levedøgn.
Af: Tor ZAnder SmiT foTo:
AmAdeuS mACleod og rASmuS
krogSTrup lAyoT: JuliuS ohlSen

56
Uendelig
usymmetri
FEJL
Øjne der aldrig helt stråler af lykke. Et øje hvis øjenvipper slet ikke er ens.
Nogle af vipperne går i den forkerte retning, andre er for lange eller
korte.
På et område mangler der nogle vipper.
Det skarpe lys gør det klart, at de to øjne slet ikke matcher, trods de
sidder på samme ansigt. Det ene øje er større end det andet, det andet har
for meget øjenlåg. Som prikken over i’et er et sæt øjenbryn. Et sæt der heller
ikke matcher. Den skæve ansigtsform gør det umuligt at rette dem, så de sid-
der ens.
Den uendelige usymmetri fortsætter. Knækket på næsen gør den ude af stand
til at makke ret. Svinget i næsebenet får tårerne fra de to øjne til at løbe i
forskellige retninger. Ned over de kinder, hvis hud aldrig vil blive ren og fejl-
fri. Som tårerne triller fra øjnene, der ikke vil slippe blikket fra spejlet, løber
nogle ned over den hage, der nærmest ikke eksisterer. Den ekstra hage under
den egentlige, er snart mere dominerende. Dobbelthagen. Det er nærmere et
stykke overskydende hud, der udligner hage og hals i én i stedet for, at der
opstår en fin kant, som afslutter ansigtet og starter halsen. Tårerne er blevet
mindre og triller videre ned ad den lyse hals, til de ikke længere findes.
Blot et vandet spor fra et dusin af tårer er at finde i den makeup, som
trættende kæmper for at dække et ansigt fuld af fejl.
Lyset slukker, og pigen i spejlet forsvinder. Men kun fra spejlet. I sindet
findes hun stadig og ses så tydeligt som før i spejlet. Selvom ansigtet
gemmes under dynen, og øjnene lukkes for at dvale i en tilstand, der
beroliger sindet, findes hun stadig.
Pigen i spejlet vil ikke forsvinde.

Usynligt invalid
- Smerten i det indre
Én gang i minuttet kommer der en. Gennemsnitligt. Nogle gange er de der i kort tid,
andre gange længere. Et brækket ben vil hele, et knust hjerte forhåbentlig samles op og
sættes sammen. Men dette vil ikke andet end at tage over. Invadere og dræbe. Kun ved
hjælp, meget hjælp, vil det kunne uddrives. Dette er ikke en djævel-besættelse, ej heller
noget fysisk. Det er tanker. En form for tvangstanker. En sindslidelse der er så virkelighedstro,
at det er svært at forstå, at det ikke er en ægte virkelighed.
BDD
Man anslår, at 2 % af jordens befolkning
lider af BDD – Body Dysmorphic
Disorder. Jeg er en af dem. BDD er en
kronisk angstlidelse, der minder lidt om
OCD, idet man i begge tilfælde har en realitetssans
(dvs. man har ikke psykotiske
vrangforestillinger), men på den anden
side har pinefulde tvangstanker.
Jeg er hverken sindssyg eller handikappet,
men sygdommen i mit sind gør mig
ude af stand til at foretage mig en masse
af de ting, jeg gerne vil.
Tanker der tærer
Selvom min sygdom ikke slår mig ihjel,
tærer den mig op indvendigt. Jeg har ikke
en hverdag som alle andre, selv mine
drømme er påvirkede af min tilstand.
Dét at stå op om morgenen er det rene
helvede. Smerten i mit hoved og hjerte i
løbet af dagen er trættende, og jeg ved,
at jeg ikke vil få en optimal nattesøvn, for
mine tanker vil ikke slukke, selv om min
krop er i fuld dvaletilstand. Udmattet orker
jeg ikke tanken om at skulle op igen
næste dag, blot for at begynde forfra i det
helvede, jeg lever helt alene i.
Panik over en shoppetur
At tage i byen, gå på Strøget, i biografen,
løbe en tur, gå i svømmehallen, være på
ferie, være sammen med venner og familie,
have et arbejde og gå i skole er ikke
noget, jeg bare gør. Vi kender vel alle til
tøjkrise, inden vi skal ud og male byen
”Jeg er hverken
sindssyg eller
handikappet,
men sygdommen
i mit sind gør mig
ude af stand til at
foretage mig en
masse af de ting,
jeg gerne vil”
Psykologiske faktorer:
• Hændelser i livet
(f.eks. mobning eller afvisning)
• Personlighedstræk
rød, men for mig kræver dét at gå ud flere
timers tænken og forberedelse. Hvis jeg
endelig beslutter mig for at tage af sted,
sker det ikke just ’bare’, og i sidste ende
kan jeg gå så meget i panik, at jeg bliver
hjemme. Det er ikke, fordi jeg ikke kan
lide at feste, for det kan jeg. Mit hoved er
bare fyldt op med tanker fra min lidelse,
som overskygger mine egne tanker om,
hvor fed en aften det kan blive, og hvor
meget jeg glæder mig til at være sammen
med mine venner.
Jeg elsker at tage en shoppetur på
Strøget, men den store mængde af øjne,
der flokkes på byens gader, gør det til
Kulturelle faktorer:
• Samfundets vægt på udseende
• Mulighederne for at kunne få
fat i steroider
TekST & foTo: iSAbellA vinding
lAyouT: pATriCk SCoTT &
kAThrine mArie SChledermAnn
tider umuligt for mig. Angsten for hvad
tankerne bag de dømmende øjne er, gør
det ubærligt for mig og kan endda udløse
et angstanfald. Dem får jeg heldigvis ikke
tit. Men jeg undgår også helst situationer,
som kan udløse dem. Såsom svømmehaller.
Jeg erindrer ikke, hvornår jeg sidst
har været i svømmehallen. Jeg elsker
vand, elsker at svømme, og det er ikke
frygten for at drukne i bassinet, der holder
mig tilbage, men frygten for, at ”mine
tanker” får ret og langsomt fylder mine
lunger op med flydende ord, til jeg ikke
længere kan få luft.
Twisted
Alt dette er det, som næsten ingen ved.
For jeg elsker min familie, jeg elsker den
skole, jeg går på, jeg har det fedt i min
klasse og har inderligt lyst til at opleve
endnu en dag, med skæve jokes med
mine klassekammerater. Men. Intet af
den glæde, jeg oplever, går foruden smerten
i mit sind. Ja, jeg griner og kan til tider
rent faktisk være yderst humoristisk, men
trods alt det sjove, alt det vidunderlige,
jeg oplever, går der ikke en dag – ikke et
minut, før at en af ’tankerne’ popper op.
Jeg er ikke skizofren – dette er blevet
gjort klart for mig op til flere gange, og jeg
føler mig da heller ikke som to personligheder.
Men jeg er twisted. For jeg er fyldt
af tanker som: ”Mine øjne er slet ikke ens,
bare personen jeg sidder og snakker med
ikke bider mærke i det”. ”Jeg bliver
Body Dysmorphic Disorder
(BDD) er en sindslidelse, hvor personen er stærkt optaget af små eller ikke-eksisterende fejl i sit udseende. Dette kan være øjenvipper, en
skæv næse, en smule uren hud, et ar, en lille forskel i brysternes størrelse osv.
De tvangsprægede handlinger går bl.a. ud på at kigge sig i spejlet gentagne gange eller helt undgå at se sig i spejle, på billeder mm. Der
kan også være tale om, at personen plejer sin krop i ekstrem grad, f.eks. barberer ben, reder hår eller plukker øjenbryn igen og igen.
De fleste, som lider af BDD, har mere end én fysisk del, de er optaget af.
Sygdommen rammer både drenge og piger og ses oftest omkring teenageårene, men er diagnosticeret helt ned til 4-års alderen.
Det er endnu ikke kortlagt, hvad der præcist udløser BDD, men mulige udløsere kan være en blanding af følgende:
Biologiske faktorer:
• Genetiske anlæg
• Mangel på bestemte stoffer
i hjernen
Triggende oplevelser:
• Kommentarer omkring
udseende
• Stressede livs-oplevelser
• Føle sig afvist
57

58
Af: iSAbellA niCole vinding
lAyouT, kreATiviTeT og geniAliTeT: pATriCk SCoTT
”Grinet husker jeg tydeligt, og hver
dag, jeg ser mig i spejlet, bliver jeg
ligeledes mindet om de ord, der en
helt almindelig skoledag kom flyvende
ind i min øregang og slog sig
permanent ned”
nødt til at sætte mig, så man ikke kan se
mig fra min højre side, for derfra ser min
profil fuldstændig spastisk ud”. ”Bare jeg
kunne gå ud lige nu og rette min pudder,
for min hud er bare så fucked”. ”Mine
øjenvipper er slet ikke ens, jeg ligner et
monster”. ”Jeg ville ønske, at mine bagdel
var mindre, så min krop ville være mere
symmetrisk”...
Realitetssans og onde ord fra
fortiden
Set med min realitetssans så lægger alle
nok ikke mærke til, at mine øjenvipper
ikke er ens, men efter otte år i denne tro
er det svært at vide, hvad der nu egentlig
er rigtigt. Jeg husker i hvert fald lige så
tydeligt en time i omkring ottende klasse,
da en pige fra min klasse pludselig begyndte
at grine og kiggede på mig. Hun
hviskede til en af drengene, som derefter
også begyndte at grine. Jeg spurgte,
hvad det var, og dér, midt i timen, blev jeg
meget åbenlyst gjort opmærksom på, at
mine øjne ikke er ens. At det ene øjenlåg
hænger mere end det andet. Det siges,
at et menneske kan klare at få en masse
crap smidt i hovedet, men at blive grint af
kan knække de fleste. Grinet husker jeg
tydeligt, og hver dag, jeg ser mig i spejlet,
bliver jeg ligeledes mindet om de ord, der
en helt almindelig skoledag kom flyvende
ind i min øregang og slog sig permanent
ned.
Som min realitetssans siger, bliver der
ikke lagt mærke til alle mine fejl, men nogen
har jo lagt mærke til det, så hvordan
ved jeg, at ikke alle på Strøget ser mig og
indeni griner over min ene, anden eller
tredje defekt?
Hvorfor BDD?
Da min farmor døde, min familie blev
splittet og mine forældre skilt, da jeg blev
stukket til i skolen, og mine forældre fik
nye kærester, da teenagehormonerne
satte ind, og jeg ikke fik en kæreste, da de
andre i skolen gjorde, fik jeg lagt et godt
fundament for at udvikle BDD. På grund
af disse aspekter i mit liv over en periode
på ca. otte år fik jeg en depression. Først
i niende klasse blev jeg diagnosticeret
med dette og sat i behandling. Jeg husker
ikke mit liv som godt og nemt fra efter anden
klasse og fik også depressionen før
niende klasse. Depressionen betød naturligvis,
at jeg havde det dårligt. Derfor
var der aldrig nogen, der bed mærke i, at
jeg var ekstremt fokuseret på mit udseende,
og at dette frustrerede mig enormt.
Først da jeg selv læste noget om sygdommen
og kunne relatere til det hele,
fik jeg en fornemmelse af, at jeg måske
ikke ’blot’ var deprimeret. Der gik et års
tid mere, før det hele kammede over for
mig, og jeg ikke længere kunne klare at

skulle leve mit liv som usynligt invalid.
Jeg droppede ud af HF, for det at skulle
konfrontere mig selv med mit spejlbillede
hver morgen var for overvældende. Hver
dag var en krig for mig, og det kunne jeg
bare ikke overskue. Medicin mod min depression
havde hjulpet og jeg havde ikke
lyst til at leve et helt liv med denne ekstra
smerte i mit indre. Jeg ville i behandling
for BDD.
I behandling
At komme i behandling for BDD krævede
dog en smule. Hverken min læge eller
psykiater vidste noget om BDD, og der er
ikke en officiel hjemmeside for sygdommen,
som der f.eks. er for OCD. Min mor
fandt heldigvis et sted, hvor de behandler
sygdommen, og jeg har nu gået i behandling
i ca. et halvt år. Men vejen er endnu
lang, og talt fra hjertet har jeg svært ved at
se vejen ud. For de tvangstanker, jeg har,
er blevet min virkelighed. Jeg kan godt se
det ulogiske i tankerne, men det logiske
ved dem fylder stadig 80 %. Hvorfor så
vælge at stole på en virkelighed, der ikke
fylder mere end 20 % i mit hoved?
Jeg ved godt hvorfor. Fordi den verden er
bedre. Sjovere. Nemmere. I den verden
ville jeg ikke tænke over hver en ujævnhed
eller mulig fejl. Men det kan jeg ikke.
Jeg ville skamme mig over, at jeg ikke
havde været opmærksom på den og arbejdet
intenst på at ændre den, hvis nogen
gjorde mig opmærksom på den.
”Jeg ved godt
hvorfor. Fordi
den verden er
bedre. Sjovere.
Nemmere.”
Selvom min behandling tager lang tid, er
der dog sket ændringer. Jeg går ikke med
øjenskygge, eyeliner og læbestift mere.
Noget jeg før ikke troede, jeg ville kunne
leve uden. Det virker usandsynligt, at jeg
nogensinde kommer til at fungere som
de fleste andre, og måske kun skal bruge
et kvarter – en brøkdel af hvad jeg bruger
nu - på make-up om morgenen. Ikke
mindst virker det lige nu uden for rækkevidde,
at jeg en dag i fremtiden kan gå
uden at tænke på mine defekter én gang
i minuttet. Men med små skridt, og den
rette hjælp, så kommer jeg dertil.
Symptomer på BDD,
kan være hvis man:
1) hader en eller flere dele af sit udseende
2) tænker på sit udseende i mere end en time om dagen
3) er ekstremt optaget af at tjekke, gemme eller fikse sit udseende
4) undgår steder, mennesker eller aktiviteter på grund af bekymringer om sit udseende
5) har problemer med sit arbejde, skole, familie eller venner på grund af bekymringer om sit udseende
6) tit kommer for sent pga. bekymring og stort tidsforbrug i fht. at skulle ordne sit udseende
7) tror andre tænker negativt om én pga. ens udseende
8) ikke føler at livet er værd at leve pga. ens udseende
9) har ønsket kosmetisk kirurgi, dermatologisk behandling eller andre former for behandlinger for at
fikse sit udseende, selvom venner, familie eller læger har sagt, at behandlinger ikke er nødvendige
10) har fået foretaget plastikoperationer eller dermatologbehandlinger og blevet skuffet over resultatet
Personer med BDD, har ofte også enten OCD, depression, socialangst eller anoreksi.
Dette vidste du
ikke om BDD:
• Michael Jackson led næsten sikkert af BDD, deraf hans besættelse af sin næse og de utallige
plastikoperationer
• BDD blev første gang dokumenteret i 1886. Det blev dengang opkaldt Dysmorphophobia
• Studier viser at 6-20 % af alle, der får foretaget plastikoperationer, lider af BDD
• Mange med BDD bliver misdiagnosticeret med f.eks. depression eller social fobi og får derfor ikke
behandling for det egentlige problem (dog har 80-90 % med BDD også en depression)
• 99 % af personer med BDD har problemer med at fungere socialt på grund af BDD
• Nogle studier viser, at op til 60-80 % af personer med BDD tænker på at begå selvmord
• Studier viser, at 14-25 % af personer med BDD har prøvet at begå selvmord. Dette tal er muligvis
højere, da mange med BDD ikke er blevet diagnosticeret
• Dobbelt så mange med BDD begår selvmord end personer med depression
Tænk før du taler
BDD er en lidelse, som kun få kender
til. Ikke mange er klar over, hvad en lille
kommentar kan gøre. Jeg har aldrig forstået
meningen i at kritisere andres udseende.
At kommentere folk man ser på
gaden. Men jeg har oplevet, at mange
bruger tid på det alligevel. Om grunden
er, at de får det bedre med dem selv, at
de bare siger noget, som de egentlig ikke
lægger noget i, eller noget helt tredje, ved
jeg ikke. Men jeg synes, ligegyldigt hvad,
ikke, at vi skal dømme folk på det ydre,
men ”by the content of their character”.
Og selv dem, der ikke dømmer bogen på
dens omslag, men alligevel kommenterer
andres udseende, bør tænke over, hvad
de siger, før de siger det. Jeg siger ikke, at
vi ikke kan joke med hinanden længere
eller bruge Sidney Lee som eksempel på
for meget selvbruner. Jeg siger bare, at vi
virkelig bør tænke over, hvad vi siger. Og
hvis vi møder nogen med tegn på BDD, så
skal vi hjælpe dem. For er der noget man
som fange i BDD’ens ondskab ikke kan,
så er det at komme ud af det selv.
59

Af: emmA korTSen og Tilde leTh fAlkenberg foTo: JoSefine kJær ArrildT lAyouT: muir Jover
61

Til koncert i Lille Vega
Lucy Loves forventninger til
aftenen var store, og det var
mine så sandelig også. Jeg
var spændt på at se Lucy Loves
altid så karakteristiske
outfits og hendes show, der
gerne skulle afspejle hendes
energiske og kreative væsen.
Menneskemængden voksede i
takt med, at klokken nærmede
sig tidspunktet, hvor Lucy
skulle indtage den lille scene.
Umiddelbart virkede Lille Vega
alt for lille til Lucy Love. Dog
skulle det vise sig at være et
perfekt sted, da det gav mulighed
for den højeste intimitet
mellem kunstner og publikum.
En skarpladt Lucy
Love i sort/hvid
Wobble Squad og DJ Dontcare
(bedre kendt som Phase 5), der
var aftenens support, spillede
op til dans. Dog lykkedes det
først at vække dansegulvet op til
dåd, da lokalet blev mørkelagt.
På scenen var der opsat omkring
et halvt dusin tv-skærme,
der gik i gang med at flimre, så
folk begyndte at mase sig så
langt frem mod scenen som
muligt. Duften af forventning
og spænding bredte sig i lokalet
og netop, som jeg havde fundet
mig til rette ved scenekanten,
trådte to dansere og Yo Akim
på scenen. Yo Akim indtog sin
plads. Musikken fra singlen ”I’m
In Love With It” blev skudt i
gang, og danserne påbegyndte
deres præcise koreografi. Alt
ved sceneriet var planlagt ned
til mindste detalje. Danserne
havde det sort/hvide mønster
fra Superbillion-coveret malet
i ansigtet, og de var iklædt
hvide dragter. Derudover var
mikrofon-ledningerne sort/hvid
stribede, og lyseffekterne fik
det hele til at virke usandsynligt
gennemført.
Langt om længe erobrede
grime-prinsessen selv sin scene
og gav den alt, hvad remmer
og tøjler kunne holde, med sit
skarpladte flow og sin ærkebritiske
cockney-dialekt. Dette fik
hele stemningen til at kollidere
i skrig og hop, og der var ingen
tvivl om, at Lucy Love virkelig
nød at se det danske publikum
fyre den af. Kun til ære
for hende. Til min store overraskelse,
var der en stor klump
af unge fyre, der havde fundet
vej op foran scenen. Jeg vil æde
min hat på, at de faktisk var den
publikumsgruppe, der fyrede allermest
energi af, af alle der var
Af: emmA korTSen og Tilde leTh fAlkenberg foTo: JoSefine kJær ArrildT lAyouT: muir Jover
til stede den aften. Det fik mig til
at grine indvendig, da det betød,
at Lucys ord om, at pigerne var
de mest synlige, dermed ikke
altid passede.
Did someone say turn
it up?
Stemningen og temperaturen
blev hurtigt kogende i salen, og
jeg misundte de unge mænd
deres øl, og Lucy Love hendes
flaske vand. Lucy Love er ubegribelig
nærværende på en scene,
og hun glemte på intet tidspunkt
sit (fantastiske) publikum. De
glemte dog heller ikke hende.
Hver gang hun var ude at skifte
tøj, eller scenen blev bygget om
til næste nummer, kaldte de
hende krævende ind igen.
Jeg synes virkelig, at lyden i Lille
Vega gjorde sig godt til Yo Akims
produktioner, og Lucy Love var
dygtig til at rappe tydeligt, uden
det virkede påtaget eller overdrevet.
Dog var der alligevel en
fra publikum, der ikke kunne
dy sig og råbte noget i stil med:
”Turn it up!”, hvortil Lucy Love
kækt svarede: ”Did someone
say: ’turn it up?!’” Om lyden blev
skruet yderligere op, skal jeg ikke
kunne sige, men det faktum, at
Lucy Love tog sig tid til at svare
sit publikum, fik stemningen til
at skyde i vejret som en raket.
Der er nogen, der finder det
irriterende og påtaget, når Lucy
Love vælger at tale med sin
britiske dialekt til et overvejende
dansk publikum. Jeg kan modsat
ikke lade være med at synes,
at det får hele hendes engelske
grime-univers til at virke mere
fuldkomment. Endvidere tror
jeg, at det ville virke unaturligt
med konstante skift fra engelsk
til dansk.
Animerede og danselystne
bagpartier
Hele lysshowet forbavsede mig
gang på gang. Indimellem var
det lavet som fuldstændigt hvide
blink i den ellers helt mørke sal.
Det betød, at folks bevægelser
på dansegulvet var sat i slowmotion
samtidig med, at de var
animerede. Desuden var lysets
timing og farver hele tiden
tilpasset musikken helt perfekt,
og det var med til at gøre koncerten
til en helhedsoplevelse.
Det eneste, der virkelig irriterede
mig grænseløst under koncerten,
var de unge, og meget
fulde, fyre, der troede, de skulle
mase og hoppe som tunge
kænguruer på ens fødder. Og så
må jeg naturligvis ikke glemme
det midaldrende ægtepar, der
syntes, de skulle placere deres
danselystne bagpartier lige op
ad mig. De mokkede så meget,
at jeg mindst må have rykket
mig en halv meter til venstre i
løbet af et kvarters tid.
Da Lucy Love sagde, at de ville
give 3000 procent, mente hun
det. Både hende, danserne og
Yo Akim gjorde deres ypperste
for at servere en sprudlende
koncert på et sølvfad.
Som en raket på vej til månen
indtog Lucy Love scenen med
et ordentligt brag. Det lykkedes
hende i stor stil at overbevise
mig om, at hun sagtens kan
leve op til titlen som Danmarks
grime-prinsesse.
63

64
Kropsudsmykning
foTo/TekST: kATherine odheim nielSen og kATrine lAmmerS
lAyouT: keven nørrelund
Det hele begyndte
Jeg begyndte at tatovere mig selv, da jeg var 13 år
og fik min første piercing, da jeg var 11.
I 1995 lavede jeg min første professionelle piercing
(i en øreflip), da jeg kom i lære som piercer i den
første danske piercing-forretning, Mette Hintzes
piercing-klinik.
Familiens holdning
En mor vil altid brokke sig, og det vil hun gøre hele
ens liv over stort set alt det, man gør. Men det var
min far, der tog mig med i en tattoo-forretning,
da jeg var otte år gammel. Så jeg har det ikke fra
fremmede.
Diskrimination
Jeg har oplevet nogen råbe, at jeg er grim og sådan,
men det oplever alle folk, som ser anderledes ud.
Det er næsten lige meget, om man har fregner, briller
eller om man er af anden etnisk herkomst, så
oplever man jo diskrimination. Men det er slet ikke
noget, som påvirker mig, for jeg har selv valgt at se
sådan her ud.
Ekstrem kropsudsmykning
Jeg har engang været med til at gøre en mands
penis kortere. Det foregår sådan, at man fjerner en
strimmel hud hele vejen rundt, og så trækker man
huden sammen og syr det sammen. Så bliver den
kortere.
Grænser for ekstrem udsmykning
Jeg spørger ikke kunderne om, hvorfor de vælger at få lavet det, de gør. For mig
er det ikke relevant. Det er deres krop, det er dem, der bestemmer, hvordan de vil
udsmykke sig selv.
Jeg har ikke nogen grænse for, hvad folk gør ved sig selv og deres krop, men min
personlige grænse for ekstrem udsmykning går ved at skulle fjerne legemsdele
fra mig selv. Jeg kender folk, som har skåret fingrene af sig selv. Jeg kender også
en, som med vilje har savet sin ene arm af med en rundsav. Det er ikke noget,
vi her i butikken gør for folk. Dem, der gør sådan noget, gør det selv, det er den
ultimative test af din egen viljestyrke. Så har du selvkontrol, hvis du kan gøre det.
Jeg har selv prøvet suspension. Det er udforskningen af sin egen krop og sin viljestyrke,
som fascinerer mig. Vi bruger minimum to eller tre hjul, når vi skal hive
folk op.
Muffe Vulnuz er 42 år, bor i Valby, er professionel
piercer og er medejer af piercing forretningen
Copenhagen Body Extremes, der blev åbnet i 1998.
Butikken ligger på hjørnet af Larsbjørnsstræde og
Studiestræde. Copenhagen Body Extremes
tilbyder det meste inden for piercing,
scarification, branding og kropsændring.
Min krop er min bolig
Jeg synes, det er flot med tatoveringer, piercinger og implantater,
ligesom når folk hænger et billede op på væggen. De gør det vel
også, fordi de synes, at det er flot. Jeg synes kropsudsmykning
er fantastisk. Jeg har ikke tal på de enkelte tatoveringer - jeg
plejer at sige, at jeg har én stor tatovering, men mellem 75-80
% af min krop er fuldstændigt dækket af farve. Og jeg har
58 smykker i piercinger, lige nu. Jeg gør ikke noget for at
chokere folk, jeg gør det for at udsmykke min krop, for jeg
bor i denne krop.

Suspension: betyder, at man får
piercet midlertidige kroge i ryg, ben, knæ eller
hvad man nu selv helst vil. Så bliver man hevet
op i kødet via mindst to blokke (blokkene er de
hjul, som rebene kører igennem). Blokkene er
ligesom dem på et sejlskib, jo flere hjul der er i
en blok, desto nemmere er det at hive en person
op.
Piercinger: er et engelsk ord for ’’hul igennem’’,
så det er forkert når man kalder selve smykket
for piercing. Det er nemlig hullet, der er piercing.
Implantater: er en genstand, der placeres
under huden for at skabe 3D-effekt. Nogle bliver
lavet med silikone-indsprøjtninger, mens andre
bliver opereret ind.
Scarification: sker ved, at man skærer mønstre
i huden.
Branding: er mønstre, der brændes på huden.
Fakta
65

66
Af: emmA korTSen og Tilde leTh
fAlkenberg
foTo: Tilde leTh fAlkenberg og Simon
brønS roSendAl AnderSen
lAyouT: Simon brønS roSendAl
AnderSen
Pladeselskabet har udgivet
kunstnere som Pede B, Ham Den
Lange, Kasper Spez, Johnson og
Malone, Lucie Baines og Niarn.
Derudover har Run For Cover
ild i blandt andet en fysisk butik,
der er placeret i Århus, og to
online-shops:180g.dk og runforcovershop.dk.
Den ene specialiserer
sig blandt andet i vinyler
og den anden i streetwear, cd’er,
hovedtelefoner fra Skullcandy,
bøger, stickers, bling bling, mp3
og graffiti-udstyr.
Bag Run For Cover
sidder to ildsjæle
ved navn Torben
Portland og Poul
Depka Carstens.
En kølig formiddag
tog vi hen
til Run For
Covers lager
på Nørrebro
og fik os en
sludder med
Portland himself.
RUNFORC
Pladesalget er støt faldende, og det har fået mange pladeselskaber verden
over til at dreje nøglen om. Der er dog stadig nogle, der holder fanen højt, og
som hele tiden kommer med innovative initiativer, der kan holde økonomien
i gang. Et af disse er indie-selskabet Run For Cover, hvis liv er viet til at gavne
det danske hiphop-miljø.
Hvordan bestemmer I jer
for, hvem der skal signes
på jeres pladeselskab?
”For det meste har vi fundet
dem selv. Fx kendte jeg Niarn i
forvejen, og da han begyndte
at rappe, lå det lige til højrebenet,
at han skulle signes hos os.
Johnson mødte jeg i en brandert,
og da han allerede kendte Ralle
Malone, kunne vi, efter at have
sparket et par demoer i gang,
påbegyndte deres album. Poul
og jeg har en meget forskellig
smag inden for hiphop. Det
han synes er fedt, synes
jeg som regel er noget
lort, og omvendt. Så
når vi finder noget, vi
kan blive enige om
er godt, så udgiver vi
det.”
Hvilke kunstnere
har Run For Cover
under vingerne i
øjeblikket?
”Lige nu har vi kun Pede
B og Ham Den Lange
signet, men det var
også de to, der
endte i
MC’s Fight Night-finalen, så det
kunne ikke være meget bedre.
Senest har vi talt med Mikkel
Mund (fra Rent Mel), men vi
takkede pænt nej. Dog bliver
vi alligevel involveret i pladen i
forhold til at lave noget streetmarketing.”
Hvad er den største udfordring
ved at have et pladeselskab?
”Det er at tjene penge og stadig
være tro imod vores grundlæggende
filosofier. I de her tider er
det rigtig svært at sælge plader.
Pladesalget går jo virkelig ned
ad bakke, så vi er nødt til at finde
en masse nye måder, hvorpå
vi kan tjene penge.”
Hvad er det, der adskiller
jeres pladeselskab fra alle
de andre?
”Det er utroligt nemt at lave et
pladeselskab. Mange laver derfor
et og udgiver en enkelt plade,
som ikke gør dem til verdensstjerner.
Det får dem til at miste
gejsten og give op. Vi har efterhånden
lavet 15-16 plader, og vi
er et af de indie-selskaber, der
har eksisteret længst. Jeg tror,
det skyldes vores vedholdenhed
og begejstring for hiphopmiljøet
og musikken. Derudover går vi
meget op i at tage ud til koncerter
og sælge merchandise
og snakke med folk. Det betyder
meget for os at være
i øjenhøjde med folk i miljøet
og at have mange
kontakter.”
Hvordan tror du, at
fremtiden for Run For
Cover som pladeselskab
ser ud?
”Jeg tror, fremtiden ser
fin ud. Vi kommer til at
drosle lidt ned på plader,
for dem har vi la-
vet rigtig mange af de sidste par
år. I og med at pladesalget falder,
bliver vi nødt til at have fokus
på det, der genererer vores
løn. Der kommer ikke længere
tre-fire plader om året, og de lidt
mindre plader og ep’er kommer
vi nok til at skære lidt væk. Der
går alt for meget tid med det, og
det sælger alt for lidt. Det betyder
selvfølgelig ikke, at vi ikke
stadig kommer til at lave plader.
Men i fremtiden udgiver vi kun
de albums, vi mener, bliver et
godt og sælgende produkt. Som
eksempel er Pede B ved at lægge
sidste hånd på sin nye plade,
der udkommer næste år. Han er
både kendt og elsket af pøblen,
så han er et navn, vi meget gerne
vil prioritere.”
I har lige renoveret jeres
fysiske butik og lanceret
180gram og jeres mp3shop.
Har I planer om nye
finurlige ting, vi kan glæde
os til?
”Lige i øjeblikket er vi i gang med
at få lanceret et nyt tøjmærke
ved navn Wifebeater. Det er faktisk
sådan en t-shirt jeg har på i
dag. I den første serie vil vi hylde
folk, der har hustlet sig igennem
livet. Der er blandt andet en
med Prins Henrik – han kan ikke
engang finde ud af at lave vin,
men han har alligevel hustlet sig
til det halve kongerige. Vi ville
gerne lave et tøjmærke med en
masse humoristisk sans, og det
synes jeg er lykkedes. Derudover
skal vi selvfølgelig udvikle vinylsshoppen
180gram og webshoppen,
og så vil vi lave nogle gode
plader.”

OVER
-Hånd i hånd med hiphop

68
Kvinder med grills i kæften
og musik i blodet
Af: Tilde fAlkenberg og emmA korTSen
foTo: Tilde fAlkenberg og JoAn hein
lAyouT: monikA JAkobSen
Den ene er en hardcore dansk journalist, den anden er en
svensk medicinstuderende, men bag det funklende ydre gemmer
der sig noget ganske uventet.
Når det sædvanlige mokkeri mellem solen og månen indtræffer,
og stilheden giver larmen en lussing, kan man ikke undgå
at lægge mærke til to kvindelige DJ’s. De glider elegant gennem
hovedstadens gader med deres plader, guldkæder og selvfølgelig
deres store dirty south smil, der ikke lægger skjul på de
shiny grills. Der er naturligvis tale om Girls with Grillz.
Hvordan Girls with Grillz-duoen fremspirede
”Vi har begge spillet forskellige steder, og for to år siden besluttede
vi, at vi ville begynde at spille sammen. Når vi er to, er det meget sjovere,
og vi kan supplere hinanden. Det føles ikke lige så meget som
et arbejde, som hvis man er alene,’’ fortæller den danske journalist
Nanna og fortsætter: ’’Det er jo en stor fordel at spille to, for vi kan
altid hjælpe hinanden, hvis vi laver en fejl eller har brug for en pause.
Derudover skaber det også en god stemning; hvis jeg for eksempel
står og mixer, så kan Anna pumpe stemningen op. Da Anna er den
svenske halvdel af Girls with Grillz, kender hun meget svensk musik –
især svensk hiphop – og hun ved, hvad der er populært i den svenske
undergrund. Jeg kender derimod til den danske undergrund, så vi har
introduceret hinanden for forskellige ting og udnyttet det, når vi er
ude og spille.”
En hyldest til den musik vi elsker
Det er de færreste females i Danmark, der render rundt med grills på
tænderne. Så når man lader pegefingeren glide ned af de forskellige
flyers, kan ens finger ikke lade være med at stoppe brat op, når den
når til netop dette kunstnernavn. Anna forklarer, med den svenske
accent og et stort smil på læben.
”Vi har begge to en lille fascination for sydstaterne, guldkæderne og
grillsne, og bestemt også musikken for den sags skyld. Jeg købte på
et tidspunkt en grill, en lille fake grill, som jeg synes er ret fed.” Nanna
fortsætter:
”Der er en del kvindelige DJ’s i København i dag, men de fleste spiller
house, electro eller techno. Vi har altid syntes, at hiphop, især noget
tung dirty south - fx Lil’ Wayne og T.I. - er fedt, og at det ikke bliver
spillet nok!”
De ville have navnet skulle lyde sejt, samtidig med det var humoristisk:
Girls with Grillz. De skaffede en grill til Nanna og kaldte sig det
officielt. ”Det er en hyldest til den musik vi elsker!”
Styr på knapperne
Når man står på dansegulvet og shaker, og oven i købet har fået lidt at
drikke, tænker man ikke over, hvor svært det egentlig må være både
at holde gang i publikum og have styr på de mange forskellige knapper.
Aflange, runde, firkantede, store, små og farvede. Mange DJ’s er
teknisk dygtige, men har ikke øje for publikum. Det mener Girls with
Grillz er lige så vigtigt.
”Det tekniske er helt klart en vigtig del, som man heldigvis altid kan
træne op. Fornemmelsen for publikum er også noget man lærer at
beherske, men det vigtigste er, at man brænder for det, man laver.
Gør man det af nogen anden årsag, så bliver man hurtigt træt af det
og dropper det, for det er rigtig hårdt mange gange,” fortæller de.

Da ingen af de to kvinder lægger skjul på deres forkærlighed for
hiphop, kan man ikke lade være med at fundere over, om de ser sig
selv som en del af hiphop-kulturen.
”Jeg vil ikke kalde os for en del af den, for så skal man bidrage med
noget til den. Vi har en tilknytning til kulturen, og vi kender mange
i den, men vi spiller også steder, som ikke er særlig hiphop-agtige.
Hiphop-miljøet i Danmark er meget lille. Stort set alle kender alle,
og uden at fornærme nogen kan folk godt kan være lidt konservative.
I løbet af de sidste par år har hiphoppen ændret sig – der er
meget inspiration fra elektronisk musik i hiphop i dag.”
Booket på kønnet
Til dagligt oplever man ofte, at piger undertrykker hinanden på den
ene eller anden måde, men som DJ får man omvendt bekræftelse.
”Man bliver støttet meget af andre kvindelige DJ’s – uanset genrer.
Vi er rigtig gode til at bakke hinanden op og give tips. Der er noget
over kvindelige DJ’s; folk synes det er sejt! Nogle folk vil bare have
piger, der spiller, fordi de er piger, hvor vi tænker: Er det ikke vigtigere,
at det er nogle, der er gode, end om det er piger? Men samtidig
siger vi heller ikke nej til et job, hvor de vil booke os på baggrund
af vores køn.”
Et glimt i øjet og ben i næsen
Girls with Grillz har de sidste par år stolt stået for arrangementet
Ladies First, som er foregået på Hip Hop Kontoret (Vega, red.).
Arrangementet tog hånd om nyudklækkede kvindelige kunstnere
og har hjulpet blandt andre Lucy Love, Karen Mukupa og IdaAida
på vej.
”Vi har planer om at starte det op igen i det nye år, for der er rigtig
mange nye navne, vi gerne vil have med. Da Hip Hop Kontoret desværre
er lukket ned, må vi starte det op på en ny klub. Konceptet var
rigtig fedt – det er en god måde at promovere kvindelige kunstnere
på”, fortæller den ene halvdel af Girls with Grillz.
De to kvinder fra Girls with Grillz meddeler, at de har flere overraskelser,
som ligger og lurer om hjørnet. Vi må desværre pine vores
nysgerrighed, til det nye år skydes i gang. Alt tyder dog på, at det i
hvert fald ikke vil gå stille for sig, næste gang de to kvinder stiller sig
bag en mixerpult og de to hjul af stål med deres grills og guldkæder!
69

70
Kvindelighed
Der findes tre slags kvinder,
og mange flere.
Hun er født pige
Hun er det folk ser
Der findes intet mere
Hun graver og kradser
med lange skinnende negle
til ansigtet er perfekt
kvindeligt.
Hun ofrer det gerne
For at forblive Tryg.
Omslynget af sine egne slanke arme.
Man kan høre det på stemmen
Hun skriger
Til hun er tømt for lyd.
”Det er typisk kvindejob
at være engel.”
Hun skærer vingerne af
Slikker blodet og fjerene
Af sine store grove fingre
Flovt dækker hun kvinden til
Gør hende tavs og kastreret.
For at være fri.
Hun er født pige
Et lille menneske.
Hun er det folk ser
og det hun blidt hvisker
til dem i mørket.
Hvis hun ikke skriger hysterisk
til hun er tømt for vreden.
Man må jo snakke om tingene ikk’?
Af Rebecca Linneman
Blindhed
Mine øjne ser næsten
Ingenting over alt.
De opfatter ikke
Verden er tåget.
Et remix af lys, form og farver
For meget til at jeg kan se.
Jeg overser det
jeg ikke vil se
Til jeg er BLIND.

Smag – chokolade
”Life is like a box of chocolate.
You never know what you’re gonna get.”
Jeg elsker After Eight chokolade
Men nogen gange må jeg bare spise
Sært kaffelugtende
Grumset konsistensløs
Look-a-like-chokolade
Bare for at holde kritikken ved lige.
Skønhed
Til Helena
Det bedste øjeblik på dagen
var når du så mig
få sekunder
gennem fedtede
busruder
Inden dine grønne øjne flakkede videre.
Jeg vidste mere om dig
end du troede.
Selvom du altid var tavs
vidste jeg at du elskede ost og
du var sød
for Skønhed kommer jo indefra.
Du må ha’ set mange mennesker
hver dag på gaden
næsten nøgen
midt i mylderet
af biler
Men ingen så dine grønne øjne flakke.
Jeg ville have givet dig en kjole,
den smukkeste kjole
så du aldrig frøs.
Forbipasserendes kolde blikke
tog ikke det gyldne fra din varme hud
men gjorde mig jaloux
Tirsdag morgen
Uden varsel
Var du væk.
En reklame
for en creme
mod rynket hud
var blevet hængt op
i stedet for dit
kønne ansigt.
Jeg savner dig.
Vores forhold var måske lidt
OVERFLADISK,
Helena Christensen.
Men jeg vil aldrig glemme
hvordan dine grønne øjne flakkede.
foTo: TinA ThomSen lAyouT: monikA JAkobSen
71

72
Et stilikon
- Et portræt af manden bag festerne, Jean Von Baden
Af: CeCilie nAnnA TAArup
foTo: CeCilie nAnnA TAArup & JoSefine kJær ArrildT
lAyouT: monikA JAkobSen
Jean Eric Von Baden er manden
’de dyre brands eller drenge
ringer til, hvis de skal fyre den
af’. Han er en af Danmarks hedeste
DJ’s, og hans fester er så
attraktive, at kun de færreste
får muligheden for at deltage,
hvor det sker…
Jean startede som gogo-danser, da han var en ung knægt, men snart
begyndte en spirende karriere som festarrangør. Dengang gik han
under navnet ”Happy Space Boy”. Karrieren udviklede sig og tog fart
efter afholdelsen af en læder-, lak- og latex-fest på et af byens store
hoteller. Det var i denne forbindelse, han overgik til navnet Mr. Von
Baden, der med sin tyske klang hang meget godt sammen med konceptet
bag fettisch-festen. Navnet er dog oprindeligt et familienavn
på hans bedstefars side. I dag er han 33 år og en af de dyrest betalte
og mest attraktive københavnske DJ’s, festarrangører og promotorer.
Den grimme ælling
Jeans historie har været temmelig dramatisk, og han har nogle livserfaringer,
som de fleste heldigvis er foruden. Han er oprindeligt fra den
skånske del af Sverige, født af danske forældre. Faderen, der var læge,
blev alvorligt syg og døde, da Jean endnu var en lille dreng. Som konsekvens
heraf flyttede moderen sammen med Jean til Danmark, hvor
de bosatte sig på Frederiksberg. Moderen var meget kriseramt efter
faderens død og udviklede efterhånden et voldsomt alkoholmisbrug,
der satte sit præg på stemningen i hjemmet. Hun døde lige op til
Jeans afsluttende 9. klasses afgangseksamen. Derfor livet meget omtumlet,
og Jean flyttede en del omkring. Først et kortvarigt ophold på
ungdomspension, dernæst boede han i en periode hos nogle nære
pårørende, efterfulgt af et ophold i Texas, USA, hvor han tog en high
school-eksamen. Senere tilbage i Danmark boede han kortvarigt i en
ungdomshybel i Slagelse, før han endelig bosatte sig i København.
Til trods for de hårde odds, der har været som følge af svigt og en omtumlet
tilværelse, har Jean alligevel formået at skabe sig et navn og en
karriere, der er ud over det sædvanlige. Man kan måske sammenligne
hans historie med ”Den grimme ællings”.
Festen er vigtig
Jean har altid været fascineret af festmiljøet og den særlige aura, der
er omkring et professionelt liv inden for den verden. Han husker sig
selv som lille barn, parat ved båndoptageren, når Kim Schumacher
blev broadcastet i radioen. Det skulle optages. Og iført det jakkesæt,
som han havde fået sin mor til at sponsorere, og en god portion selvtillid
begyndte han da også at invadere det københavnske natteliv og
diverse diskoteker allerede fra 12-års alderen.
”Festen er vigtig, fordi den bringer mennesker hen i en tilstand af
fordybelse, i et samfund, hvor man ellers konstant bliver forstyrret…
Folk går og presser sig selv, og slapper sjældent af. Konsekvensen
bliver så, at man drikker, nogen tager stoffer og ryger fede… Og så
er du i en tilstand, af sådan noget underligt bløp, hvor du så lige
pludselig egentlig ikke tænker på dit job og på at det skal være det
rigtige … ”
Stammedans og meditativ fordybelse
Jean har set og oplevet lidt af hvert, både som almindelig festdeltager
og senere i sit professionelle liv. Oplevelser som giver ham indsigt og
indblik i de mekanismer, der er i spil, når der festes igennem i

Layout: FREDERIK OLUFSEN
det københavnske natteliv. Ting, som giver ham inspiration til skabelsen
af nye koncepter. For som han påpeger, har fest og især dansen
en væsentlig indvirkning og betydning for menneskers liv. Og det er
det behov, han med sine arrangementer forsøger at dække. Han kan
nemt arrangere og gennemføre fester med op imod 3000 deltagere.
”Festen er jo et naturligt element, for folk har danset rundt om bål
siden tidernes morgen i stammedans. Men jeg vil nu sige, at der er
forskel på den måde, man fester. Der er dem, som SKAL ud og feste
lørdag aften, fordi de i en eller anden grad af desperation og frustration
over deres ekstremt kedelige hverdag er nødt til at gå ud et eller
andet sted og få afløb for noget og høre hot rotationsmusik, som de
er blevet indoktrineret med… Du ryger måske i en eller anden form
for trance-tilstand efter timer, hvor musikken spiller og lyset blinker,
som gør, at du på en eller anden måde oplever en form for meditativ
state af fordybelse, som du så kan vågne op til dagen efter og ha en
forfærdelig nedtur …’’
’’Men generelt mener jeg, at det er sundt for folk at komme ud og
slippe nogen ting løs, hvor de klæder sig mærkeligt ud, spiller mærkeligt
eller almindeligt musik eller hvad de gør, bare slipper nogen ting
løs… Det er ikke dem, som bliver masse-mordere. Dem, som bliver
massemordere og voldtægtsforbrydere, er dem, som sidder i deres
pæne suite hverdag og ikke rigtig går ud. Dem som ikke tør springe i
faldskærm. Og har den perfekte kone og børn, som de egentligt ikke
elsker, men det ser perfekt ud det hele på papiret. Vi lever i det, som
jeg kalder for et logisk samfund. Og det vil sige herhjemme er man
lykkelig, hvis det ser rigtigt ud på papiret. Jeg mener, at man er lykkelig,
når man kan mærke det.”
BAZOOKA
FM PÅ 107,4 MHZ ER
MEDIESKOLEN LYNGBYS EGEN RADIOSTATION.
ELEVERNE SENDER HVER UGE 9 TIMERS UNGDOMSRADIO
TIRSDAG, ONSDAG & TORSDAG FRA KL. 13 – 16.
PROGRAMMERNE INDEHOLDER MUSIK SAMT INDSLAG OG
INTERVIEW, SOM ELEVERNE SELV HAR PRODUCERET. DER VIL
VÆRE ANMELDELSER AF FILM, MUSIK OG KULTURBEGIVENHEDER
I LOKALOMRÅDET.
DU KAN RINGE TIL BAZOOKA FM PÅ TLF. 45 93 22 10 OG GIVE DIN
MENING TIL KENDE OG EVT. ØNSKE NOGET MUSIK, SOM DU GERNE VIL HØRE.

74
På jagt efter
Af: henrieTTe krAgh
lAyouT: Simon brønS roSendAl
AnderSen
foTo: AnimA
Foto: Anima
Thorbjørn Schiønning, 26 år og
frivillig hos Anima
Tegning af mink er venligst udlånt af:
www.skoven-i-skolen.dk
Tegnet af: Eva Wulff
-industrien
Animas kamp for danske pelsdyr
Anima blev kontaktet af en journalist, der ville vide, hvordan forholdene var på
danske minkfarme. Anima havde set uhyggelige billeder fra andre lande, hvor de
holder pelsdyr. De havde en klar opfattelse af, at forholdene ville være det samme
i Danmark, da pelsindustrien her bruger samme standarder som alle andre lande.
Thorbjørn Schiøning, der er frivillig hos Anima, var en af deltagerne i Animas be-
søg på minkfarmene.
Hvad er Anima?
Anima er en dyreværnsforening,
der arbejder med at forbedre
vilkårene for så mange dyr som
muligt. Derfor er Animas fokus
primært på landbrugsdyr og
pelsdyr, da det er der, der bliver
produceret flest dyr. Anima
arbejder meget med at informere
– særligt unge mennesker
– omkring hvordan dyrene har
det og opfordrer folk til at tænke
lidt kritisk.
Hvad er det største
problem på farmene?
Man sørger for at give dyrene
så lidt plads som muligt ved at
komme mange dyr i burene, så
man kan få så meget skind som
muligt. Hvis vi tager mink som
eksempel: Det er dyr, der er
vant til at leve på en hel kvadratkilometer
i den vilde natur. Her
bruger de 60 % af deres tid på
at jage i vand. Når dyret fanges
og proppes ind i et bur, skal det
leve på 30 x 90 cm sammen
med op til tre andre dyr. De er
vant til at leve alene, så når du
sætter dem sammen, så vil de
slås om territorium.
Hvilke oplevelser
havde I på farmene?
Der var et dyr på en af farmene,
som havde et kæmpe sår i
hovedet og ved halepartiet. Det
så ud, som om halen var ved
at falde af. Vi vendte tilbage
tre gange i alt, og dyret var der
stadig efter en måned. Vi så en
ræv, der havde så meget betændelse
i munden, at det må
have været umuligt for den at
spise. Dens tænder var nærmest
forsvundet ind i tandkødet, fordi
tandkødet var hævet så meget
op. Vi fandt også en ræv, der
manglede en del af sit ben, og
den haltede rundt på tre ben. Vi
fandt også utallige døde mink,
der lå og rådnede i burene. Der
var en mink, der havde et sår,
der var to-tre cm i diameter fyldt
med betændelse, og den lå og
slikkede i såret i håb om at få
renset det.
Hvis dyret er født i bur
må det da være vant
til det?
Det forsvarer industrien sig ofte
med. Men Dyrenes Beskyttelse
lavede et forsøg, hvor de tog
to mink fra bure og slap den fri
i en aquapark, hvor de havde
naturlige forhold, og efter meget
kort tid gjorde minkene alle de
ting, som dyrene normalt ville
gøre i naturen. Det er en skrøne,
at dyrene er vant til burene.
Hvordan kan man
vide, om dyret har
haft det godt, hvis
man køber en pels?
Hvis man køber en ægte pels,
kan man være ret sikker på, at
dyret IKKE har haft det godt. De
dyr der er tale om, er jo som
regel mink, ræve og chinchillaer,
og størstedelen af dem
lever på pelsfarme. Og som
man kan se på de billeder, vi har
fra Danmark, der efter sigende
skulle være fra de bedste steder,
så kan man se, at dyrene lever i
meget små bure og generelt har
meget dårlige vilkår. Hvis dyrene
ikke lever på pelsfarme, bliver
de fanget i fælder ude i naturen.
Der kan de stå i flere dage med
foden i en fælde, indtil de bider
benene af sig selv for at slippe
fri. Pelskraverne fra bl.a. Canada
Goose kommer fra ulve eller
ræve, hvor de er blevet fanget i
en fælde. Så hvis man gerne vil
have en pels og have god samvittighed,
skal man vælge en
falsk pels. Det kan se lige så flot
ud og er meget mere miljøvenligt.
Det er klart vejen at gå.
Kan man selv gøre en
forskel?
Den vigtigste forskel man
kan gøre er at sætte sig ind i
tingene. Hvordan er pelsfarme?
Hvordan er produktionen? Hvis
folk virkelig undersøger sagen
grundigt nok, ser nogle film og
læser noget om det, så tror jeg,
at de vil nå frem til, at pelsindustrien
har en uetisk måde at
behandle dyr på. Og hvis man
selv boykotter pels, så har man
taget det første skridt, og så kan
man tage det næste og begynde
at informere andre mennesker.
Bestil en gratis
kampagnepakke
sms :
”pels” til 1204
1 2 3
4 5 6

Det kan tydeligt ses, at minkene vil have et bedre liv.
Faktaboks
I Danmark bliver der
hvert år dræbt 14 millioner mink.
Danmark er verdens største
minkproducent, og der findes
1400 farme i landet.
Mange dyr kommer til at
lide af stereotyp adfærd.
Det vil sige, at dyret
foretager den samme bevægelse
om og om igen
– fx gå frem og tilbage det
samme sted.
På dette billede kan man se, hvor små burene er.
Er det her dyrevelfærd?
På flere af farmene kunne man se, at der ikke var
gjort rent i meget langt tid.
75

En anderledes
start på en
ungdomsuddannelse
WWW.PDSKOLER.DK
Hvord
a n
ser din
dag ud?
Hvad ser du
når du kigger dig
selv i spejlet? Eller
har du måske en
ekstraordinær egenskab?
Hvis du er lidt i tvivl,
så er du kommet til den rette
side. Denne korte test giver dig
et lille indblik i hvilken finurlig ting
du gemmer i dig. Svar på følgende 3
spørgsmål og find svarene på højre del af
siden, derefter er du ikke i tvivl, good luck!
· Medieskolen Lyngby ·
Flest C’er : kopimaskine
Flest B’er : sveske
Flest A’er : tandbørste
AFUK’s Produktionsskole // Ballerup/Herlev Produktionshøjskole // Bornholms Produktionshøjskole // Den Økologiske Produktionsskole
Glostrup Produktionshøjskole // Greve Produktionsskole // Medieskolen Lyngby // Pile Mølle – Ishøj Produktionsskole // Produktionshøjskolen i Brøndby
Produktionshøjskolen Klemmenstrupgård // Produktionsskolen Frederikssund Foruddannelsescenter // Hvidovre Produktionsskole
Produktionsskolen k-u-b-a // Produktionsskolen Nordsjællands Uddannelsescenter // Produktionsskolen på Høffdingsvej // Produktionsskolen Sundet
Roskilde Produktionsskole // Solrød Produktionsskole

Gambia Vi
har alle brug for at udvide vores horisont.
Ved at rejse over grænser nedbryder vi grænser
og flytter grænser.
Bazooka fotograf Casper Utzon Buch tilbragte 3 uger i Gambia som frivillig
hjælpearbejder og indfangede mennesker, oplevelser og stemninger med
sit camera
foTo: CASper uTZon buCh
77

78
Sådan kunne bazooka ha’ set ud!
Kreative elever på medieskolen har knoklet
med at tage billeder, skrive tekster og
layoute og det kom der en masser yderst
forskellige forslag ud af. Nu er det, mildt
sagt upraktisk at udgive et blad med over
17 forskellige forsider, så vi har valgt at vise
de forskellige ideer her.
BAZOOKA
MEDIESKOLE PRODUKTION Nr 19
STREETARTRUN FOR COVER
HOROSKOP&Anmeldelse
KROPSUDSMYKNINgMODESIDER
SEXHISTORIER
JIMMYJUMBONICE2HAVE
TOP5KBHOLSENBANDEN
LUCY LOVE TOP LaeKRESTE
kvinderne tog rummet
Burgers
30 Lækreste
INTERVIEWBUBBER
mænd
GRATIS
Bazooka
FORÅR 2010 - No: 19
WWW.MEDIESKOLEN.DK WWW.BAZOOKA.DK
www.medieskolen.dk
TOP 5
GRATIS
Kbh
BAZOOKA
#19 Forår 2010
Interview:
Bubber
Olsenbanden
Lucy Love
FASHION
HOROSKOP
SUSHI
Ta rummet
Street art
Bubber
Fotoreportage
Jimmi Jumbocykelbud
BDD
Lucy Love
Klimainterview FOTO Sexlejtøj
STREETART
Run for cover
Jimmy Jimbo
Kropsudsmykning
OEPS
4 sider mode
Sjove sexhistorier
+Lucy
Love!
Mode sider
+Sushi
Stof med
omtanke
Olsenbanden
Top 30
+Sjove
sexhistorier
Bubber
Top 5 KBH
+ Jacob
Holdt
Top 10 McD
Film quiz
+19
BAZOOKA
Top 5 københavn
Jean von Baden
Digte og billeder
Sushi
Olsenbanden
Girls with grillz
OEPS
+
Forår 2010 Nr. 19 Medieskolen.dk/Bazooka.dk

BAZOOKA
wLUCY LOVE
KROPSUDSMYNING
GIRLS WITH GRILLZ
JIMMY JUMBO
RUN FOR COVER
RUN FOR COVER
STREET ART
OLSENBANDEN
FILM GUIZ
STREET FASHION
BDD
FOTOREPORTAGE
TOP 5 KBH
TOP 30
NICE2HAVE
SUSHI
DIGTE &
BILLEDER
BUBBER
SEXLEGETØJ
+
BAZOOKA
Nr. 19
30 Lækreste
Sjove sex historier
Girls with Grillz
Top 5 barer i København Bubber
GRATIS
www.medieskolen.dk
BAZOOKA
TOP 5
Burgers
30 Lækreste
mænd
19
+ Lucy Love!
Mode sider + Sushi
Stof med omtanke
Olsenbanden Top30
Sjove sexhistorier
Bubber Top 5 KBH
Jacob Holdt
Top 10 McD Film quiz
GRATIS
Kbh
Bazooka
Forår 2010 - N o
= 19
#19 Forår 2010
Interview:
Bubber
Olsenbanden
Lucy Love
FASHION
HOROSKOP
SUSHI
FOTO
Sexlejtøj
STREETART
Jimmy Jimbo
OEPS
79

Medieskolen Lyngby
P • R • O • D • U • K • T • I • O • N • S • S • K • O • L • E • N
Ung og vild med medier?
På Medieskolen Lyngby for-
bedrer du dine personlige
og sociale kompetencer, og
du bliver en hel del klogere
på medieverdenen, og på
hvilken vej du vil gå, når
det drejer sig om uddan-
nelse og job.
Du kan vælge dig ind på
seks forskellige linjer: foto,
grafisk design, webdesign,
producer, journalistik og
film.
Linjerne fungerer som små
travle arbejdspladser, hvor
du som elev selv får lov til
at arbejde med tingene.
Meget af arbejdet og un-
dervisningen består i at
løse opgaver for Mediesko-
lens kunder.
Medieskolen Lyngby er en
produktionsskole i henhold
til Undervisningsministe-
riets lov om produktions-
skoler.
Skolen målgruppe er unge
under 25 år, som ikke har
gennemført en ungdoms-
uddannelse, og som ikke
umiddelbart har forudsæt-
ninger for at påbegynde
en sådan uddannelse, eller
har afbrudt en ungdoms-
uddannelse.
Undervisningstilbuddet er
ikke formelt kompetence-
givende.
Web
· Design
· Animation
· Interaktivitet
· Webbureau
Grafisk
· Layout
· Bogstaver
· Billeder
· Kreativitet
Producer
• Produktionsstyring
• Radioproduktion
• Filmproduktion
• Multimedieproduktion
Film
• Fiktion
• Dokumentar
• Fortælling
• Samarbejde
Foto
· Billedforståelse
· Idéudvikling
· Teknik
· Egne opgaver/job
Journalistik
· Skrive
den
gode
historie
www.medieskolen.dk
Medieskolen Lyngby
Firskovvej 4
2800 Lyngby
45970900