Sat på gaden og hjemløS Socialreformen, der blev væk - Hus Forbi

husforbi.dk

Sat på gaden og hjemløS Socialreformen, der blev væk - Hus Forbi

h u s fo r bi

nr. 12 december 2012 16. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort

Bemmers jul

Sat

gaden og

hjemløS

Socialreformen,

der blev væk

+ Jule X-ord og dusaduKu

KOPI

Køb Kun

avisen

af sælgere

med

synligt id

Hus forbi må iKKe sælges i togene


h u s fo r bi

REDAKTION

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR

Ole Skou

ole@husforbi.dk

JOuRNAliSTiSK REDAKTØR

Poul Struve Nielsen

poul@husforbi.dk

FORSiDEFOTO

lars Ertner

KORREKTuR

Bro Kommunikation A/S

lAYOuT

l7/Kim lykke

KONTAKT REDAKTIONEN

tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk

SALGSAFDELING

JYllAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128,

jimmy@husforbi.dk

SJÆllAND/ØERNE: Morten Munk Hansen,

tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk

SÆLGERKONTAKT

tlf. 5133 8128

ADMINISTRATION

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder,

5240 9049, rasmus@husforbi.dk

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089,

ruth@husforbi.dk

UDGIVER

Foreningen Hus Forbi

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk

DISTRIBUTION

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere

som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til

sælgerne.

Kontakt os : tlf. 5133 8128

(se listen af distributører www.husforbi.dk).

ABONNEMENT

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner

(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr).

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner

Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069

Mail: abonnement@husforbi.dk

BIDRAG

Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind

kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’.

TRYK Dansk Avistryk

OPLAG 105.000

LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011)

ifølge index Danmark/Gallup

ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1.100

ISSN 1397-3282

Næste nummer udkommer den 28. december, 2012

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af

hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker.

Avisen sætter fokus udsatte mennesker og fattigdomsproblemer.

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både

via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere

er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af

Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel

kriminalitet. indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle

freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det

internationale netværk af gadeaviser, iNSP.

vi støtter Hus forbi

| leder |

Håbets

finanslov

Regeringen og Enhedslisten fortjener et lille skulderklap for at have sat de hjemløse

og socialt udsatte den ’rigtige’ finanslov. Hidtil har de måttet nøjes’ med at få

støtte fra satspuljen, som også kaldes ’de fattiges finanslov.’

Satspuljen er en tvungen gave fra de fattigste til de fattigste. Overførselsindkomsterne

er blevet reguleret efter lønudviklingen, og denne regulering er blevet

fratrukket 0,3 procent, som går til alle mulige projekter for både ældre, udviklingshæmmede

og altså også hjemløse og socialt udsatte.

Den beskedne lønudviklingen efterlod så få midler til fordeling i satspuljen, at

det havde været en katastrofe for de socialt udsatte, hvis det var blevet derved i

2013. Med socialpakken i det kommende års finanslov er katastrofen afværget.

Men selv om vi lægger satspuljen og socialpakken sammen, så er der i 2013, hvor

finansloven udmøntes baggrund af en skatteaftale, der giver pæne lettelser til de

rigeste danskere, stadig tale om en nedgang i de bevillinger, som er med til at gøre

samfundet lidt mere rummeligt og sikre de socialt udsatte det bedst mulige liv.

Der er altså ingen ekstra julegaver fra regeringen til de hjemløse i år. Og det puljetyranni,

som satspuljen er beskyldt for at føre til, lever videre i bedste velgående.

Puljetyranniet består i, at de fleste bevillinger er kortsigtede. Det ændrer en enkelt

finanslov med en socialpakke ikke , så også fremover vil vi se projekter løbe

ud i sandet som Projekt Gadesover, der er beskrevet i dette Hus Forbi. Det er godt

projekt, som Aarhus Kommune har startet op for satspuljemidler, men nu lukker det,

fordi der ikke er flere penge fra staten. Og kommunen fører det ikke videre.

Projektet var en del af hjemløsestrategien, som ikke har ført til færre hjemløse.

Kommunerne har ikke levet op til forventningerne. Nogle af projekterne er ikke

gennemført, og kommunerne har sparet mere de socialt udsatte, end de har fået

til projekter fra staten.

På den baggrund er det glædeligt, at der i forbindelse med satspuljen for 2013

blev afsat penge til at følge op hjemløsestrategien. Der er behov for at tænke en

ny national hjemløsestrategi, og i den forbindelse må der sikres langsigtet støtte til

de hjemløse og socialt udsatte kommende års finanslove.

Finansloven 2013 er først og fremmest håbets finanslov. Vi kan håbe, fordi alle

satspuljepartierne har støttet opfølgningen hjemløsestrategien, og fordi også Venstre

i Hus Forbi udtrykker håb om, at socialpakken bliver en model for fremtidens

finanslove. Så er der faktisk bred politisk opbakning til at gøre andet og mere end at

afværge katastrofer.

Glædelig jul. Husk at købe hjemløsekalenderen hos din Hus Forbi sælger.

Poul Struve Nielsen, redaktør.

| indhold |

2 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 3

6

13

4

18

28

31

32

v/Annemette lyngh

Nyheder

Reformen, der blev væk

Hjemløse i julespil Aalborg Teater

x-ord og dusaduku

ny hus forbi-sælger

Sat gaden og hjemløs

- Det eneste, jeg ønsker, er et sted

at bo. i dag bor jeg en sofa, men

jeg har ingen nøgle, så jeg kan ikke

komme ind, hvis der ikke er nogen

hjemme, siger 59-årige Rupert

Geyer, der har været hjemløs, siden

han blev sat gaden for et år

siden. Der var 4.405 udsættelser i

Danmark i 2011. En trist rekord.

Hjemløse den rigtige finanslov

Hjemløse og socialt udsatte plejer

at få støtte via satspuljen - ’de

fattiges finanslov’. For 2013 kommer

hjemløse og socialt udsatte

den ’rigtige’ finanslov. Det er, fordi

der ikke er penge nok i satspuljen.

Socialordførere fra flere af

Folketingets partier forudser og

fremtidige ’socialpakker’.

15

24

Succesprojekt for

gadesovere lukker

370 hjemløse i Aarhus har

været en del af Projekt

Gadesover, siden projektet

begyndte for to et halvt år

siden. Projekt Gadesover

henvender sig primært

til mennesker, der sover

gaden. De er en del

af hjemløsestrategien og

støttet via satspuljen.

Efter nytår er det slut.

Bemmers jul

Hus Forbi-sælger Bemmer

har tilbragt mange

af sit livs juleaftener i

fængsel. Ellers har han

fejret 2. juledag herberget.

Men i år er han

i lejlighed, og planen

er at lave flæskesteg

med kæresten. Bemmer

fortæller om sine

juledage i årenes løb hos

familie, plejefamilie og i

fængsel.

“ ’Socialt arbejde handler først og sidst om at lære

folk så godt at kende, at man kan bistå dem med at

bevæge sig fra det ene punkt til det andet punkt.

Og gerne ud af de sociale problemer, de befinder

sig i. Det kræver helt åbenlyst store reformer af

den måde, vi organiser arbejdet i dag.’

Majbrit Berlau, ny formand for Dansk Socialrådgiverforening

vil du og

støtte

Hus forbi?

Det koster 5.000 kroner

om året at få sit

firmalogo her siden.

Send en mail til

redaktion@husforbi.dk


Modelfoto: Colourbox.

Flere sårbare børn i klasserne

Undervisningsministeren strammer op anbragte børns undervisning

Af Birgitte Svennevig

For få anbragte børn og unge klarer sig

gennem folkeskolen, mener social- og undervisningsministrene

Karen Hækkerup (S) og Christine

Antorini (S), og derfor skal der nu strammes op

undervisningen landets anbringelsessteder.

Det er blandt andet et problem, at de cirka

3.000 elever i anbringelsesstedernes interne

skoler kun sjældent får undervisning i alle fag,

fordi de interne skoler ikke har elever nok til at

ansætte lærere med de nødvendige linjefag. Små

opholdssteder med to-tre anbragte børn og unge

kan i sagens natur ikke mønstre flere elever til

den interne skole.

På landsplan er det kun 35-37 procent af eleverne

i interne skoler, der får undervisning i hele

fagrækken, det vil sige alle normerede fag ud

over dansk og matematik.

- Fremover skal der derfor være mindst ti elever i

en intern skole, mener ministrene.

Men kravet om mindst 10 børn er ikke nogen

god ide, mener Margrethe Fredskilde, leder af

opholdsstedet Haagerup Gl. Skole Fyn, normeret

til seks elever.

- En skole med ti børn kan være alt for voldsom

for et sårbart anbragt barn. Der er børn, som lider

af skolefobi, og som ikke kan klare at være sammen

med så mange andre. For dem kan sådan en

stor skole blive et nederlag, mener hun.

- Hun peger og, at ministrenes ide om, at

små opholdssteder kan slå sig sammen om at

oprette en fælles intern skole, er dårlig.

- Det betyder, at man ikke længere kan undervise

børnene opholdsstedet. Dermed skal de

væk fra deres vante omgivelser for at gå i skole,

og det er der mange, der ikke kan rumme.

Men Hjortholm Kostskole, der er hjem for

cirka 33 børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige

vanskeligheder ved Næstved, er

skoleleder Jimmy Adler Thomsen begejstret:

- Den nye lov er et nødvendigt tiltag, som skulle

have været gennemført for længst. Det er en

misforståelse at tro, at anbragte børn og unge så

ofte er for sårbare til at gå i skole. Med den rette

støtte kan de fagligt nå langt – og i hvert fald

længere, end man har set hidtil.

Den nye lov ventes vedtaget i Folketinget i

december 2012. |

SØGER FRIVILLIGE MEDARBEJDERE

til Mariatjenesten Vesterbro

Er du over 25 år og har lyst til samvær med

Mariatjenestens brugere,

som er misbrugere, psykisk syge og migranter.

Du skal kunne tage en vagt enten dag eller aften

1 gang om ugen.

Henvendelse til Mariatjenesten

mellem 10-12 hverdage

Tlf. 33 24 50 50

Diakonissestiftelsens og Kirkens Korshærs

Nødherberg i Valdemarsgade

Søger frivillige kvinder med overskud til en nattevagt

hver 14. Dag.

Herberget er åbent fra kl. 21-9.

Det er muligt at sove vagten.

Vi er et lille sted med plads til 6 kvinder fra hele verden,

der ikke har mulighed for at overnatte andre steder.

Henvendelse til Mariann Ditlevsen

Tlf. 81 615 600 eller Mariatjenesten

Kirkens Korshær er en folkekirkelig organisation , der har sit virke

blandt samfundets udstødte grupper.

God start indsamling

Som det fremgår af annoncen til højre, samler Hus Forbi

ind til vintertøj til sælgerne.

indsamlingen har fået en god start. ikke mindst takket være

lisbeth, som skriver:

’Jeg har lyst til at give 10.000 kroner til vintertøj til Hus Forbi-

sælgerne, fordi jeg synes, det er hjerteskærende at tænke ,

at sælgerne skal stå ude i otte-ti timer hver dag for at tjene

peanuts – og så ovenikøbet fryse.

Hun tilføjer, at det er vigtigt for hende at huske at vise

hjemløse respekt og værdighed. ’At se dem i øjnene og sige

nej tak eller ja tak - for ingen bryder sig om at blive ignoreret,’

og som rigtigt er, understreger lisbeth, at tøjet bidrager med

samhørighed og fællesskab blandt Hus Forbi-sælgerne. ’Så

det er mig en glæde at dele noget af min arv med jer, så i kan

klæde cirka ti sælgere mere i år.’

Tak til lisbeth og alle andre støtter af Hus Forbi.|

Fra hjemløs til sponsor

af julehjælp

Tidligere hjemløs står bag indsamling af julehjælp, der i år

regner med at hjælpe 300 familier.

Af Birgitte Rørdam

Rene Husted Vahl har i dag et velbetalt job som sælger.

Men han glemmer aldrig, hvordan det var at være hjemløs og

fattig. Det er baggrunden for, at han i dag står bag en af de

største private indsamlinger af julehjælp internettet.

Som ung tegnede det ikke godt for Rene Husted Vahl. Han

var arbejdsløs, brugte alle sine penge at gå i byen, og til

sidst blev han smidt gaden af kongens foged, fordi han ikke

havde betalt sin husleje. Herefter boede han hos venner og

græsset foran Koldinghus Slot, og mad måtte han ofte sikre

sig ved at få klods i gågadens brugs og kiosk.

Starter en frisk

Efter et år gaden og flere år med for mange byture, flytter

Rene Husted Vahl til København for at starte en frisk. Det lykkedes,

og i dag har han en karriere, som helt har forandret hans liv.

- Jeg har været helt nede og røre bunden, og det har defineret

mit liv lige siden. Det er blevet utrolig vigtigt for mig at tage

vare de gode ting, jeg har fået. Samtidig bruger jeg rigtig

meget tid julehjælpen. Jeg ved, hvad det betyder at få

bare 200 kroner, når man ikke har penge, og så er det en stor

tilfredsstillelse for mig, at jeg i dag kan lave det her for andre,

siger han.

'Julehjælpen' har eksisteret siden 2007 og er lige kommet

Facebook. Sidste år fik 170 familier hjælp, og i år regner

Rene Husted Vahl med at hjælpe mindst 300 familier.|

Det er

koldt derude

Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold

og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi sælger

er gaden hver eneste dag.

Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide

vinterstøvler til de mange nye sælgere.

Støt de hjemløse med et bidrag konto

i Danske Bank: 9541-10155088.

På forhånd en varm tak!

4 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 5

Foto: lars Ertner.

Jeg ved, hvad det betyder at få bare 200 kroner, når man

ikke har penge, siger Rene Husted Vahl.

Foto: Holger Henriksen


| udsat |

Sat gaden og hjemløs

Da Rupert Geyers kone døde, mistede han fodfæstet - han blev fyret og siden smidt ud af sin lejlighed i Askerød.

I dag er han hjemløs 12. måned

af Birgitte Rørdam

foto: Lars Ertner

- Det eneste, jeg ønsker, er et sted at bo. I

dag bor jeg en sofa, men jeg har ingen nøgle,

så jeg kan ikke komme ind, hvis der ikke

er nogen hjemme. I går måtte jeg stå og vente

gaden til klokken 22, hvor min udlejer kom

hjem. Og det er svært at finde ro, når man ikke

hører til nogen steder.

Sådan lyder det fra 59-årige Rupert Geyer,

der har været hjemløs, siden han blev sat

gaden for et år siden, fordi han var så meget

bagud med huslejen, at boligforeningen ikke

ville give ham en afdragsordning.

Tilværelsen så ellers lys ud for den østrigske

mand, da han for 12 år siden flyttede til

Danmark, fordi han havde giftet sig med Annie

Geyer. Hun var også fra Østrig, men havde

boet i Danmark i mange år og havde et hus ved

Greve Strand, hvor de slog sig ned sammen.

- Jeg var utrolig glad for min kone, og vi

havde et godt liv. Hun arbejdede som korrespondent

og kunne både tale og skrive dansk,

så hun havde styr alt det praktiske med hus

og udgifter, mens jeg bare skulle passe mit arbejde

som maler. Vi havde en god økonomi og

rejste tit til Østrig for at besøge hendes familie

og min mor.

Død i ambulancen

Men i maj 2010 mistede Rupet Geyer meget

overraskende sin kone.

- Min kone virkede fuldstændig rask. Vi

6 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang

havde lige været en vellykket ferie hos

hendes familie i Klagenfurt i Østrig. Men

dagen efter vi kom hjem, blev min kone pludselig

dårlig, og hun bad mig ringe efter lægen.

Ambulancen kom, de forsøgte at give hende

ilt og hjertemassage, men forgæves. Hun døde

mellem hænderne mig vej til hospitalet.

Vist nok af en blodprop, fortæller han.

Rupet Geyer havde fået et chok, og han fik

det ikke bedre, som tiden gik.

- Jeg fik det meget dårligt psykisk efter min

kones død, og samtidig var jeg svækket fysisk,

fordi jeg havde fået en diskuprolaps. Jeg savnede

min kone, følte mig ensom og hjælpeløs,

fordi jeg stort set ikke kendte andre i Danmark

end min kone og ikke talte særlig godt dansk.

Jeg var ked af det hele tiden, kunne ikke sove

om natten, og i oktober måned blev jeg fyret

fra mit job som maler.

I januar 2011 ryger huset tvangsauktion.

Rupert Geyer flytter med kommunens hjælp

Mændenes Hjem Vesterbro i København,

og kort efter videre til en étværelses lejlighed

i Askerød i Greve. Men heller ikke her går det,

som det skal.

Rupert savner stadig sin kone, kan ikke

finde ro i sit hoved, bruger sin kontanthjælp

at rejse til Østrig for at deltage i sin mors

begravelse, får flere gange ikke betalt huslejen,

forstår ikke de rykkere, han får, og en dag

modtager han et brev fra boligrådgiver Stine

Juul Hartmann, fordi huslejerestancen er

vej til advokat.

- Jeg kontaktede Stine Juul Hartmann og

bad hende hjælpe, så jeg kunne blive i min

bolig. Det forsøgte hun, men boligforeningen

ville ikke give mig en afdragsordning, fordi

jeg skyldte 15.000 kroner i forvejen. Det hjalp

ikke, at jeg tilbød at betale 3.000 kroner af

min gæld hver måned. Og hun kunne heller

ikke få kommunen til at hjælpe mig med et

lån, fordi jeg havde en dårlig økonomi.

Bor en sofa

Stine Juul Hartmann skaffer Rupert Geyer en

plads forsorgshjemmet i Roskilde, men her

vil han ikke bo, da stedet er fyldt med misbrugere,

og i stedet flytter han til en ven i Hundige.

Siden har han boet rundt omkring, men

intet tidspunkt har han haft sin egen nøgle

eller en dør, han kunne lukke. I dag har han

adgang til en sofa to forskellige adresser og

det betaler han 4.000 kroner for hver måned.

Og så har han en postadresse et tredje sted,

hvor han skal betale 200 kroner, hver gang

han henter et brev.

- Det er meget stressende ikke at have

mit eget sted. Mine ting står i en kuffert i en

garage, jeg vasker tøj i en møntvask, har ingen

steder, jeg kan opholde mig i dagtimerne, og

kun når jeg drikker øl, kan jeg ikke mærke

smerten eller uroen. Min læge vil give mig beroligende

medicin, men det vil jeg ikke have.

Jeg vil bare have et sted at bo.

I august blev Rupert Geyer skrevet op til

en lejlighed i Greve Boligselskab, men der er

mindst fem års ventetid en étværelses.|

Mine ting står i en kuffert i en garage,

jeg vasker tøj i en møntvask, og jeg

har ingen steder jeg kan opholde mig i

dagtimerne, siger Rupert Meyer.


Rupert Geyer betaler 4.000 kroner om måneden for at surfe mellem to sofaer, og han giver 200 kroner for at modtage et brev sin postadresse. Det er dyrt at være hjemløs.

HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 7


| udsat |

Der er 683 lejemål i Askerød, og hver måned modtager beboerkonsulenten omkring 40 rykkere

grund af huslejerestance.

Socialt udsatte

sættes ud

Der er en nedgang i antallet af udsættelser, men

tallet er stadig meget stort, og det er dem, der har

det sværest i livet, som ryger gaden

De er kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse,

sygemeldte, har dyre lån, personlige problemer

og har ikke betalt deres husleje. Sådan

ser situationen ud for mange af de lejere, som

projekt Stop Udsættelser forsøger at hjælpe

for at forhindre, at de bliver smidt gaden af

kongens foged.

Projektet er støttet af satspuljemidler og

omfatter fem boligselskaber i blandt andet

Greve og Aalborg. Det blev sat i værk i 2011,

fordi antallet af udsættelser var mere end

fordoblet siden 2002. Samtidig viser undersøgelser

fra SFI, Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, at udsættelser har store omkostninger

for dem, det rammer. De udsatte får

større gæld, familierne går ofte i opløsning,

og hver fjerde person er hjemløs et år efter, at

vedkommende er sat gaden.

Ifølge Margrethe Hjorth, som er beboerkonsulent

i Himmerland Boligforening i Aalborg,

er der en overvægt offentlig forsørgelse

blandt de mennesker, der ikke får betalt deres

husleje, og stort set alle viser sig at have andre

problemer end dårlig økonomi.

- Jeg møder folk, der er misbrugere, folk,

der har ADHD, og det er altid et kæmpe

problem, hvis de ikke får behandling, for de

kan intet overskue. Og så er parforhold, der

opløses, ofte et problem. Jeg møder alle slags

sociale problemer og er nødt til at arbejde

helhedsorienteret i hver enkelt sag. Når først

noget går galt, går mange i sort. De sidder i

sofaen og kigger ind i tv skærmen og foretager

sig ingenting, for de er ikke gearet til at klare

en krise, fortæller Magrethe Hjorth, der oplever

arbejdsløsheden som et særskilt problem.

Færre udsættelser

I Askerød i BO-VEST, Boligsamarbejdet

Vestegnen, i Hundige syd for København ser

indsatsen ud til at hjælpe. Her er antallet af

udsættelser faldet fra 22 i 2010 til tre i første

halvdel af 2012. Det fortæller Stine Juul

Hartmann, der har været projektleder Stop

Udsættelser, siden det startede i august 2011.

- Der er ingen tvivl om, at vi gør en forskel.

Men der er folk, der har så dårlig økonomi og

har været så meget bagud med huslejen, at jeg

ikke har kunnet hjælpe, og så er de røget ud,

siger hun og fortsætter:

- Vi kan ikke give folk penge, men vi

hjælper dem med at få overblik over deres

økonomi – lægger budgetter med dem, sørger

for, at de får en afdragsordning med boligselskabet,

hjælper dem med at få henstand

gæld eller får nedbragt ydelserne, så der bliver

luft til huslejen. Efterhånden ved folk, at vi

er her, så nogle er begyndt at opsøge os for at

få hjælp, hvis de er blevet fyret og ved, at de

kan få problemer med huslejen. Og andre gør

sig ekstra umage for at få betalt huslejen, fordi

de ved, at ellers kommer vi og banker deres

dør, fortæller hun.

Mistet grebet om økonomien

Der er 683 lejemål i Askerød, og hver måned

modtager Stine Juul Hartmann omkring 40

rykkere grund af huslejerestance. De folk,

der ikke har betalt deres husleje, er typisk

lavtlønnede, arbejdsløse og ufaglærte, og

mange er ramt af krise grund af skilsmisse,

misbrug eller psykisk sygdom.

Det er hendes opgave at skabe kontakt til de

lejere, der er kommet bagud med huslejen.

- Jeg ringer, skriver eller banker døren,

og den største udfordring er at etablere en ordentlig

kontakt. For de fleste har fuldstændig

mistet grebet om deres økonomi. De skammer

sig over det og har isoleret sig med deres problemer,

siger hun.

Dyre lån optræder hos stort set alle de folk,

som Stine Juul Hartmann forsøger at hjælpe.

- Det virker absurd, men når man ikke har

penge, begynder mange at spille, drikke eller

købe ufornuftige ting for at bryde det sure. Og


90 procent af dem, jeg møder, har dyre sms- og

GE Money Bank-lån med kæmperenter, som

man kan få uden at stille nogen sikkerhed.

Jeg har oplevet unge mænd, der skyldte mere

end 350.000 kroner i højrentelån. Det giver

kæmpestore ekstra udgifter, og det gør deres

situation endnu mere håbløs.

De meget udskældte lave kontanthjælpsydelser

blev afskaffet i januar i år, men der

er andre problemer, som presser lejerne i dag,

vurderer Stine Juul Hartmann.

- De økonomiske problemer er ikke løst.

Fjernelsen af fattigdomsydelserne har givet

folk 1.000 kroner mere om måneden, men til

gengæld er huslejen hos os lige steget, og det

samme er arbejdsløsheden. Mange af dem,

jeg taler med, er arbejdsløse. Jeg sender dem

videre til vores beskæftigelsesvejleder, som

hjælper dem med at søge jobs. Men det er et

strukturelt problem. Der mangler simpelthen

helt almindelige jobs i Greve, for stort set alle

herude er ufaglærte, siger hun.

Stine Juul Hartmann er derimod ikke i tvivl

om, at rådgivningsindsatsen bør fortsætte, hvis

antallet af udsættelser forstsat skal nedbringes.

- Det er vigtigt, at vi fortsætter med at

opsøge og hjælpe folk med at omlægge deres

økonomi, og det tilbud skal gælde i alle landets

boligforeninger. Der er brug for mere samarbejde

mellem boligselskaberne og kommunerne,

så vi ved fælles hjælp kan sætte tidligt ind.

Ikke mindst er der brug for flere jobs – folk

herude bliver fyret stribe uden udsigt til at

få job, siger hun.

Økonomisk selvkørende

Også i Himmerland Boligforening i Aalborg,

hvor der er 1053 lejemål, oplever de gode

resultater med projekt Stop Udsættelser. Her

er antallet af indberetninger til fogeden om

udsættelser faldet fra 16 i 2010 til otte i 2011.

Beboerkonsulent Margrethe Hjorth, der har

været ansat projektet siden oktober 2011,

glæder sig over resultatet.

- Mit mål er at gøre folk selvkørende økonomisk

og hjælpe dem med at få en budgetkonto

i banken eller blive sat under administration

af kommunen, så husleje og el altid bliver

trukket, før de får udbetalt eksempelvis deres

kontanthjælp. Og det har lejerne været med

i de fleste af de sager, jeg har været inde i.

Margrethe Hjorth arbejder lidt som værterne

i tv-programmet ’Luksusfælden’ TV 3. Her

besøger man dybt forgældede familier og hjælper

dem med at få forhandlet afdragsordninger

gælden og ikke mindst at få lagt et budget.

- Jeg banker døren, og hvis vedkommende

er hjemme, kommer jeg i langt de fleste

tilfælde ind og tager en snak om familiens

økonomi og om, hvorfor de har huslejere-

Færre lejere bliver sat gaden

Gældsrådgivning og højere kontanthjælpsydelser har fået antallet af udsættelser til at falde

Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen er der sket et

fald i tvangsudsættelser næsten 18 procent

i første halvdel af 2012 i forhold til tilsvarende

periode i 2011. Det er første gang i ti år, at der

er et fald i antallet af lejere, der bliver sat

gaden. Også i boligorganisationen KAB melder

de om færre udsættelser. Jesper Nygaard,

direktør i KAB, som har markeret sig stærkt i

debatten for at nedbringe antallet af udsættelser,

er begejstret over udviklingen.

- Det er med stor glæde, at vi kan konstatere,

at det er lykkedes at knække kurven.

Det at blive sat gaden er ofte starten en

social nedtur med kæmpe menneskelige og

økonomiske omkostninger og efterfølgende

hjemløshed for en stor del, siger han.

Ifølge Jesper Nygaard er der to forklaringer

faldet.

- Kontanthjælpsloftet blev fjernet i januar

2012, og det har givet lidt mere økonomisk luft

til dem, der havde mindst. Og så har de gældsrådgivninger,

vi har lavet i en række boligforeninger

rundt om i landet som led i projekt

Stop Udsættelser, spillet en kolossal stor rolle.

Bare i KAB har vi forhindret mindst 50 familier

i at ryge ud, siger han og fortsætter:

- Men antallet af udsættelser er stadig alt for

højt. Samtidig har vi stigende arbejdsløshed,

nye dagpengeregler, der vil ramme mange fra

januar 2013, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter

med vores gældsrådgivning, så vi kan

fortsætte den gode udvikling, siger han.|

stance. Det viser sig ofte, at folk har brugt

deres penge, inden huslejen er betalt. Så jeg

forklarer jeg dem helt elementært, hvorfor det

er vigtigere at betale husleje end vægtafgift

bilen eller afdraget en ny sofa – at de

simpelthen prioriterer forkert, siger hun.

- Her er mange dagpenge, og mange, der

søger og søger arbejde uden at få noget, og jeg

tør slet ikke tænke , hvad der sker, når folk

mister retten til dagpenge til januar. Akutpakken

vil måske hjælpe nogle enkelte, men den

løser slet ikke arbejdsløshedsproblemet, og jeg

tror ikke, at ordningen vil få arbejdsgivere til

at ansætte ledige, hvis de ikke er kvalificerede

til jobbet. Derfor frygter jeg, at vi fremover vil

se flere personer få problemer med at betale

deres husleje.

Bankerne er ligeglade

Men også bankerne udgør et problem, mener

Margrethe Hjorth.

- Mindst halvdelen af de mennesker, jeg

har med at gøre, kan ikke få lov til at oprette

en budgetkonto i deres bank. Jeg har mange

gange været med en lejer i banken for at oprette

en budgetkonto og hørt flere bankrådgivere

sige, at det vil de ikke, for det er ikke en

person, de kan tjene penge . Det betyder, at

folk selv skal have styr de mange girokort,

som vælter ind af døren, og det gør deres økonomi

meget mere uoverskuelig.

Margrete Hjorth har nogle konkrete bud ,

hvad der skal til, hvis antallet af udsættelser

skal holdes nede.

- Jeg mener, at bankerne skal tage et større

socialt ansvar. Og kommunerne bør være mere

opmærksomme at tilbyde folk at administrere

betalingen af deres husleje, når de ryger

kontanthjælp. Men ikke mindst skal folk

lære selv at tage et ansvar for deres situation,

uanset om de er blevet skilt eller har andre

problemer. De må ikke lade stå til. Det er der,

vores rådgivning kan hjælpe.|

Antal udsættelser:

2002: 1.823

2003: 2.334

2004: 2.614

2005: 2.841

2006: 2.849

2007: 3.377

2008: 3.762

2009: 3.912

2010: 4.382

2011: 4.405

2012: Efter 1. halve år er der

registreret et fald 18 procent

Kilde: Domstolsstyrelsen

8 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 9


Det er Stine Juul Hartmanns opgave at skabe kontakt

til de lejere, der er kommet bagud med huslejen,

typisk lavtlønnede, arbejdsløse og ufaglærte.

Mange er ramt af krise grund af skilsmisse,

misbrug eller psykisk sygdom.

| udsat |


| udsat |

Jeg er blevet tvunget til at få styr min økonomi, og min familie har fået nye muligheder, siger Maybritt

Daugaard. Først bagefter er det gået op for hende, hvor tæt hun var at blive sat gaden med sine døtre.

Reddet stregen

Med hjælp fra beboerkonsulenten lykkedes det

familien at blive boende

Tekst og foto: Anna Klitgaard

For præcis et halvt år siden bankede beboerkonsulent

Margrethe Hjorth for første gang

døren hos Maybritt Daugaard i Aalborg

Øst. Da var Maybritt bagud med huslejen,

og et brev var ved at blive sendt af sted til

advokaten om udsættelse. I dag er Maybritt

vej i virksomhedspraktik, har fået styr

økonomien og kan igen drømme om en værdig

fremtid.

Det hele var ramlet for den 44-årige kvinde.

Hun ville gerne være et forbillede for sine

tre teenagerdøtre, tjene penge og have fast

arbejde, men livet ville ikke som hun. I stedet

for at blive færdig med uddannelsen som

social- og sundhedsassistent var hun stoppet;

i stedet for at have styr økonomien var den

et stort rod; og i stedet for at være et forbillede

følte hun sig ude af stand til at være 'god

nok'. En hård tid med samlivsproblemer og en

depression havde sat en stopper for drømmene.

Pludselig stod beboerkonsulent Margrethe

Hjorth uden for døren og spurgte meget

direkte, hvorfor Maybritt ikke havde betalt

huslejen?

Under administration

Alt det er seks måneder siden nu. I dag er

Maybritt sat under administration af kommunen,

så husleje og el bliver betalt hver måned,

hendes økonomi er gennemgået ned til mindste

detalje sammen med Margrethe, og hun

ved præcis, hvad hun har at gøre godt med. Og

ikke mindst hvad der er hendes mål.

Det tog to besøg fra Margrethe at nå til en

erkendelse af, at Maybritt ikke kunne klare

problemerne selv, og i dag forstår hun slet ikke,

hvorfor nummer to besøg var nødvendigt.

- Den første gang blev jeg meget flov. Jeg

troede faktisk, huslejen var betalt, men jeg

havde slet ikke noget overblik. Anden gang fik

Margrethe lov at komme ind. Der blev ringet

til kommunen om at sætte mig under administration

med det samme, og jeg erkendte, at

min økonomi var et stort kaos.

Lige siden dengang i maj er der blevet

ryddet op. Ikke blot i regningerne, men og

i Maybritts liv. Hun er kommet ud af depressionen

og af med medicinen, har fået styr

haven og huset og er begyndt at stille krav til

døtrene om at tænke at tage en uddannelse.

En stor omvæltning

I dag er der derfor ryddeligt i det hyggelige

køkken Ravnkildevej i Aalborg Øst. Der er

lun kaffe kanden, og hjemmet emmer af fred

og ro. Pigerne nyder en fridag, og selv bruger

Maybritt dagen at få styr de sidste ting,

inden hun skal starte i virksomhedspraktik

et plejehjem. Det er mandag, og hun er

spændt kollegerne, beboerne og arbejdet,

men også utrolig glad for at få et job igen.

- Jeg har altid klaret mig selv, så da jeg

sprang fra uddannelsen i november sidste år,

var det hårdt for mig at acceptere, at jeg skulle

kontanthjælp. Det blev svært at se mig

selv i spejlet. Men jeg var røget ud af a-kassen,

der var ikke andre muligheder for at klare

dagen og vejen. I dag ser jeg dog frem til at

blive klar til at begynde uddannelsen til sosuassistent

igen – og med tiden få et godt job.

Husleje og el kommer først

Indtil da er der dog stadig nogle få ting, der

skal falde plads. For Maybritt skal finde ud

af, hvornår hun er klar til at starte skole

igen, og om hun kan få en billigere lejlighed

end det rækkehus, familien bor i nu. Margrethe

kommer stadig forbi indimellem, lytter og

giver gode råd.

- Uden hjælpen tilbage i maj tør jeg slet

ikke at tænke , hvor vi ville have været i

dag. Den hjælp, jeg har fået, har givet mig mod

at starte min uddannelse igen. Jeg er blevet

tvunget til at få styr min økonomi, og min

familie har fået nye muligheder. Det har været

et sejt træk, som jeg ikke havde kunnet tage

alene. Derfor er det vigtigt, at der er folk som

Margrethe ansat til at fange folk, før de falder

helt igennem. Jeg har faktisk aldrig vidst, hvor

tæt udsættelse jeg var dengang, men i dag

vil husleje og el altid være det første, der skal

betales, siger hun. |

STOP UDSÆTTELSER

Der er afsat 12 millioner kroner i satspuljeaftalen

til projekt Stop Udsættelser, der går frem til 2015.

Projektet omfatter B0-VEST, Boligforening Himmerland,

Boligkontoret Danmark og KAB.

Huslejetilskud til truede lejere finansloven.

Læs mere side 15.

AFgRunDen

TRUER

Med et liv som kunstner kan forfatter Lone Hørslev indimellem

godt blive grebet af en umådelig stor angst for, at hun ikke

kan betale sin husleje og vil blive sat gaden. I hendes seneste

digtsamling er hjemløse og Hus Forbi massivt til stede. For de

repræsenterer for Lone Hørslev det ultimative forfald, som hun

anser som det moderne menneskes allerstørste angst, samtidig

med, at vi er besnæret af de hjemløses frihed.

Jeg køber Hus Forbi af en mand, der står uden for min lokale Kvickly, og han er også med i bogen, siger

Lone Hørslev. Foto: Thomas A./ C&K Forlag.

Af Birgitte Ellemann Höegh

Lone Hørslev skriver digte og romaner. Det

har hun gjort siden 2001. Når det gælder digtene,

som hun kalder for ’tilstandsrapporter’,

er det med et indhold, der læner sig tæt op ad

hendes egen person – mens hendes romaner

bevæger sig længere væk fra hendes egen

navle. Tonen er i reglen kantet, sjov og rå, hun

skriver ud fra en realistisk hverdagsramme,

men bringer hele tiden absurde billeder ind,

som giver begivenheder og persongalleri unik

karakter – og så handler det hele i bund og

grund om mennesker, der står i et vakuum

mellem en enorm trang til frihed og tryghed i

ét og samme åndedrag. For fire år siden forlod

Lone Hørslev selv sit trygge liv med mand og

en forfatterbolig Fanø. Hun er i dag bosat

i Valby med sine tvillinger otte år, som

hun deler med sin eksmand, der bor ovre

den anden side af gaden. Hun er kommet op i

ligaen som en af landets mest anerkendte forfattere

med en række anmelderroste romaner

og digtsamlinger bag sig.

Man kan altid genkende Lone Hørslev

hendes karakteristiske udseende med det sorte

hår, den hvide hud, de isblå øjne, der er formet

som små skarpe sprækker, og så den rødmalede

mund og de sorte gevandter. Sådan ser hun

også ud den dag, Hus Forbider hende. For

hun er nu udkommet med en ny digtsamling,

’La’os’, der handler om ulykkelig kærlighed,

om at skabe et hjem og om verden, der truer

lige uden for hendes dør.

Når man går i gang med at læse hendes

samling, dukker der allerede i anden linje en

hjemløs op. Og således fortsætter det slag i

slag gennem hendes digte med referencer til

hjemløse og Hus Forbi – til hjemløse, der ligger

gaden i et rod af aviser og tæpper, hjemløse,

der dør af druk og hjemløse, der tigger i togene

og ligner noget, der er løgn. Længere henne i

digtsamlingen er der ligefrem et helt kapitel

med overskriften ’Det er noget, han har læst i

Hus Forbi’. Derfor har vi inviteret forfatteren

med det dramatiske udseende indenfor for at

finde ud af, hvorfor de hjemløse er så massivt

til stede i hendes seneste værk.

At skabe et hjem

- Jeg tror, det fylder meget, fordi bogen er

blevet til i en periode, hvor jeg selv har skabt

et hjem, og jeg derfor har gået og tænkt meget

over, hvad det egentlig vil sige at skabe et

hjem, og hvorfor det er vigtigt for os med de

rammer. Jeg tænkte meget over det, mens jeg

gik og hængte ting op væggene – ting, der

skulle hænge lige og etablerede den her orden

– at der inde i hver en boligejer også er en

potentiel hjemløs. For det her med at skabe et

hjem er jo utroligt konstrueret. Det er noget, vi

skal lægge mange kræfter i.

Det er ikke noget, der kommer af sig selv og

er naturligt, det er noget, man skal anstrenge

sig for. Du skal have overskud til at gøre rent

10 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 11

| udsat |


| ny bog |

og gøre dig selv ren. Det naturlige er forfaldet.

Døden er en måde mere naturlig end livet.

Livet koster så mange anstrengelser. Der er jo

ikke nogen, der vil bo i et forfaldent hus. En

ejendomsmægler er røven, hvis det står og

hænger i hængslerne. Men hvorfor vil man ikke

bo i et forfaldent hus? Det tror jeg er, fordi det

minder om døden. Og det personlige forfald går

jo hurtigt. Det er ikke ret lang tid, man ikke

skal gå i bad, før man begynder at lugte.

- Jeg tror, de hjemløse minder os om det.

Hvis der kommer en person hen imod os, som

ikke har vasket sig længe og tydeligvis har

givet op, så vil de fleste mennesker føle det

ubehageligt, fordi vi ser vores egen død i det.

Og fordi jeg har det arbejde, jeg har, med

en ustabil indkomst, kan jeg indimellem godt

blive grebet af en utrolig stor angst for ikke at

kunne betale mine regninger, og når jeg bliver

alt for nervøs, så ser jeg mig selv blive sat

gaden som en reel trussel. At alt det, jeg har

fået til at fungere, vil blive taget fra mig, hvis

jeg ikke kan finde ud af at betale mine regninger.

Derudover er en del af mit daglige liv,

at jeg går forbi en Hus Forbi-sælger. Jeg køber

Hus Forbi af en mand, der står uden for min lokale

Kvickly, og han er også med i bogen. Og så

læser jeg om de her mennesker, som ikke kan

have et hjem. Nogle fravælger det jo, fordi de

føler sig indespærret og ikke kan fungere i den

orden – og det kom som en kontrast i forhold

til mit eget projekt med at etablere et hjem.

Stort indtryk

Man kan i din digtsamling blandt andet læse om Ib,

som Hus Forbi har fulgt et halvt år gaden, hvor

du nærmest citerer direkte fra en af føljetonerne i

Hus Forbi. Hvorfor har du taget Ib med?

-Fordi det interview gjorde meget stort indtryk

mig. Når jeg siger, at der er en hjemløs

i os alle sammen, er det, fordi de fleste af os

kender følelsen af at have lyst til at slippe

kontrollen og give os hen til forfaldet. Og

samtidig var det et hjerteskærende interview,

for han fortæller det hele. Alt det dér med, at

han hoster og nogle gange kaster op, før han

går i gang med at drikke den første øl, og om

når han kommer hjem om aftenen og skal have

nogle timer til at gå, før han kan sove, og skal

huske at stille en øl bordet igen. Jeg tror,

at alle mine bøger har det omdrejningspunkt,

at man både søger og længes efter tryghed og

gerne vil bygge en tilværelse op med ro, stabilitet

og regelmæssighed, men mine personer

længes også efter at bryde de trygge rammer.

I min sidste roman, ’Sorg og camping’, er min

hovedperson fanget i det liv, hun selv har sat

op, og samtidig ved hun, at hun ikke er glad i

det og har det som en hamster, der løber rundt

i et hjul og ved ikke, hvordan hun skal bryde

det. På en eller anden måde er de hjemløse

også nogle, der har brudt med den tryghed.

Men det repræsenterer også forfaldet.

Er forfaldet besnærende eller angstfuldt?

- Når man ser en hjemløs, er det jo opløs-

ning og forfald, man ser. Sådan er det jo ikke

med dem alle sammen, for ham, der står foran

Kvickly i Valby, er ikke i synlig opløsning –

han er simpelthen så glad. Jeg tænker nok meget

dem, der går og tigger i S-togene. Noget,

der kendetegner Hus Forbi-sælgere, er jo, at de

altid er vildt venlige og imødekommende – de

har vel fundet ud af, at det sælger flere aviser

... og en anden ting er, at jeg synes, det er et

rigtig godt blad. Jeg kan godt lide at læse det.

Jeg kan godt lide portrætterne af de nye Hus

Forbi-sælgere og de fotos, hvor man kan se alle

de ting, de har med sig rundt gaden.

Hvorfor kan du godt lide det?

'Det snavs, jeg har raget til

mig derude i verden. Verden!

Som er et sted fyldt med

smerte og bakterier. Der kravler

ind under neglene og ind i

din navle og ind i dine ører og

ind i din mund for at minde dig

om, hvor tæt dit sammenbrud,

din død, du altid er'

la’os, C&K Forlag

- Fordi de bliver mennesker, og fordi det

handler om, hvad det er, der gør, at man har

sluppet kontrollen. Der bliver beskrevet, hvad

det er i menneskers liv, der gør, at man kommer

derud, hvor man vælger uorden frem for orden.

Men hvad er det, der gør, at du har grebet

fat i Hus Forbi. Det kunne jo lige så godt være

litteratur, du henviste til – Hamsun eller andre af

de store romanforfattere har jo også beskrevet

opløsning og forfald?

-Jeg skriver meget med udgangspunkt i

det, der er synligt i mit eget liv. Og jeg synes,

at de hjemløse og de fattige er meget synlige i

gadebilledet.

I det hele taget pirker du til de sociale forhold,

til ungdomsarbejdsløshed, krisen i Grækenland,

samtidig med at du skriver om det nære – det at

trænge til at gå ud og drikke gin, svare dine

børns umiddelbare spørgsmål og sætte en reol op.

Hvorfor dette krydsningsfelt?

-Det giver mig ondt i maven, når jeg tænder

for radioen og får nyheder om, hvor dårligt

det går med økonomien i Grækenland, og nu

er der også en mand i Italien, der har sat ild til

sig selv foran parlamentet i desperation over at

have mistet sit job. Alle de ting vælter ind i mit

liv gennem radio og aviser og truer mig. Situationen

i Grækenland er jo som en blækklat, der

vil vokse, og når også mig et tidspunkt. Og

da jeg først var begyndt at tænke opløsning

og forfald, så ser man det alle steder.

- Så ser man de hjemløse, den globale

opvarmning og isen, der smelter. Et af de

eneste steder, man kan gøre noget ved den her

opløsning og angst for uorden, er i sit eget lille

hjem. Man kan sørge for, at sofapuderne står

pænt, at der er rent toilettet, for så får man

en følelse af, at man holder døden afstand

og så kan du give en mønt til en hjemløs.

Så det er helt fra de dér mikrouniverser til de

store magtstrukturer, som man ikke kan gøre

noget ved, og som stadig er der.

Rastløs og rodløs

Hvorfor skulle du etablere et nyt hjem?

-Fordi jeg flyttede fra en kæreste og skulle

skabe mit eget hjem igen. Det har jeg skullet

før, og det gik op for mig, at jeg havde flyttet

24 gange, siden jeg flyttede fra mine forældre.

Én ting er, at man river sig selv op den

måde og bliver rastløs og rodløs, men en anden

ting er at udsætte sine børn for det … så nu

har jeg tænkt, at jeg gerne vil give mine børn

noget ro. Det er første gang, jeg har prøvet at

eje noget. Jeg er gået ned i banken og har lånt

penge til at købe en andelslejlighed, og det

gør mentalt en stor forskel. Nu er det min. Jeg

har altid været sådan en proletar og har ikke

ejet andet end mine børn. Jeg ved virkelig

ikke, hvorfor jeg er flyttet 24 gange i mit liv.

Jeg synes jo, det er omstændighederne og ting

udefra, der har gjort det, men jeg har jo gjort

det frivilligt. En rastløshed – helt sikkert! Og

den, synes jeg, det kunne være fedt at slippe

for. Men jeg har denne gang gjort mere ud af

at flytte ind, end jeg nogen sinde har gjort før

– det håber jeg betyder noget. |

Mere om Lone Hørslev

38-årige Lone Hørslev kommer oprindeligt

fra Holstebro og har siden gået

Forfatterskolen. Hun debuterede i

2001 med digtsamlingen ’TAK’ og har

i alt udgivet fem digtsamlinger og tre

romaner. Hun lever i dag af at skrive

selv, holde foredrag og underviser

indimellem forfatterkurser og højskoler

og håber nye legater. Derudover

er hun sangskriver og synger i

duoen Mouritz/Hørslev, som har deres

tredje album trapperne. ’La’os’ er

udkommet C & K Forlag.

en tand mindre

til socialt udsatte

endelig kom de socialt udsatte finansloven. Penge til tænder

og hjemløsestrategi, men stadig mindre at gøre godt med i 2013

Af Peter Andersen

Trods en særlig socialpakke bliver der umiddelbart

mindre at gøre godt med for de socialt

udsatte i 2013 sammenlignet med tidligere år,

fordi satspuljen er historisk lille. Den største

værdi af den samlede finanslov skal ses med

kikkert, mener partier begge

sider af regeringen.

Billigere tandlægebesøg, hvis

man er kontanthjælp, færre lejere,

der sættes ud af boligen, og afsæt

til en permanent hjemløsestrategi.

Men også færre penge i puljen

til de frivillige organisationer.

Sådan kan man – med lidt hård

hånd – sammenfatte resultatet, efter

der nu er indgået forlig om både

satspuljen og finansloven for 2013.

Set fra de socialt udsattes synsvinkel.

De to aftaler rummer meget

mere, men det er de nævnte elementer,

der fremhæves af både

politikere og af Rådet for Socialt

Udsatte. Rådets formand, Jann

Sjursen, kalder det et lyspunkt, at

aftalen om finansloven indeholder

en særlig socialpakke, som vil koste

statskassen 1,1 milliarder kroner

over de næste fire år.

Historisk lille satspulje

- Men det var også nødvendigt,

fordi satspuljen er historisk lille. Og

selvom vi lægger satspuljen og socialpakken

sammen, er vi stadig ikke

niveau med tidligere, siger han.

Det vil de frivillige organisationer

komme til at mærke, når de til

januar skal søge om midler til deres

projekter fra satspuljen. Der er afsat

154 millioner kroner over de næste

fire år. Det er ti millioner kroner

mindre om året i fire år.

Alligevel er Jann Sjursen overvejende

positiv. Han fremhæver

især, at kommunerne får mulighed

for at betale huslejen for folk, der

er i fare for at blive sat ud, og at de fattigste

danskere vil få et ekstra tilskud til at få ordnet

tænderne.

- Tandsundheden spiller meget væsentligt

ind for socialt udsatte borgere. Vi ved fra

undersøgelser, at tandlægebesøg og receptpligtig

medicin er noget af det første, der bliver

| finanslov |

fravalgt. Så det er ikke kun et spørgsmål om,

at socialt udsatte har svært ved at tage sig

sammen. Det handler reelt også om økonomisk

nød, siger han.

Kun lige begyndt

Satspuljen er en aftale mellem alle

partier i Folketinget, nær Enhedslisten.

Finanslovsforliget og dermed

socialpakken er omvendt en aftale

mellem de tre regeringspartier og

netop Enhedslisten. Venstres socialordfører,

Eyvind Vesselbo, mener

ikke, det samlede resultat er godt

nok, og han skyder især forliget

om socialpakken, som hans parti

altså ikke er med i.

- Det er helt fint, at man kan få

hjælp til at ordne tænder, men det

bliver man jo ikke mindre hjemløs,

mindre psykisk syg eller mindre

narkoman af. Desuden er der en del

mennesker, som får glæde af tilskuddet,

selv om de ikke tilhører gruppen

af socialt udsatte. Dermed er der

ikke tale om en kompensation for, at

satspuljen er så lille. Jeg synes, prioriteringen

er forkert, siger han.

Aftalen om tandsundhed sluger

over to tredjedele af de 1,1 milliarder

kroner i socialpakken. Men Enhedslistens

socialordfører, Finn Sørensen,

forsvarer beslutningen.

- Det er en aftale, vi har presset

for at få igennem. Den fylder

meget, fordi tandlæger er så hamrende

dyre, og så skal man altså ikke

undervurdere værdien af at have

ordentlige tænder. Det har noget at

gøre med, hvordan du optager mad,

hvordan du ser ud, hvordan dit selvværd

er, siger Finn Sørensen.

Han er dog helt det rene med,

at der samlet set slet ikke er afsat

penge nok til forbedringer for de

socialt udsatte.

- Vi glæder os over de ting, vi har

bidraget med, men vi skal videre ad

12 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 13


| finanslov | | finanslov |

samme spor. Regeringen mener, at

fattigdommen mere eller mindre er

afskaffet sammen med fattigdomsydelserne,

men jeg mener kun, vi lige

er begyndt, siger Finn Sørensen.

Forebyggende

En ting er der enighed om: at den

fulde værdi af den samlede finanslov

– inklusive satspuljen – først vil

kunne ses om nogle år. Til næste år

udløber den hjemløsestrategi, som

blev iværksat i 2009. Regeringen har

hidtil afvist, at der kommer en ny,

men er nu gået med til at bruge ti millioner

kroner at evaluere indsatsen

og dermed bane vejen for en mere permanent

plan, mener Eyvind Vesselbo.

- Der er ganske vist tale om ubrugte

midler fra den nuværende pulje,

men vi måtte kæmpe ganske hårdt for

at få det med. Det lykkedes også at få

flyttet 50 millioner kroner til puljen

til de frivillige organisationer. Og det

er den vej, vi skal forfølge. At flere af

midlerne i satspuljen kommer ud at

arbejde i stedet for at gå til bureaukrati

og nye medarbejdere i ministerierne,

siger han.

Ifølge Finn Sørensen har det i høj

grad handlet om at forebygge, at flere

mennesker ender i gruppen af socialt

udsatte.

- Aftalen om tandsundhed er i høj

grad forebyggende. Det samme gælder

aftalen om, at kommunerne kan betale

husleje for folk, der er truet af udsætning.

Her kan vi med en forholdsvis

beskeden investering forhindre, at

de bliver sat gaden. Det handler jo

både om at hjælpe de fattige og om at

forhindre, at folk ender i fattigdom,

siger han.|

Foto: Colourbox.

De allermest udsatte hjemløse kan også fremover

få ly for natten i Kirkens Korshærs

Natcafé Stengade Nørrebro i København.

Dansk Folkeparti havde ellers nedlagt veto

mod at støtte stedet med midler fra satspuljen,

fordi der overnatter udenlandske hjemløse.

Men regeringen og Enhedslisten har i forbindelse

med finanslovsforhandlingerne sat Dansk

Folkeparti udenfor indflydelse ved at bevilge

penge til driften af Natcaféen de kommende to

år. Det drejer sig om 7,4 millioner kroner.

Sådan se finansloven ud fra en social udsats synsvinkel. Den største håndrækning bliver hjælpen

til en plads i tandlægestolen.

NATcAFéEN I STENGADE OVERLEVER

Dansk Folkepartis forsøg at hindre statsstøtte mislykkedes

Chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen,

er glad for, at også de allermest udsatte i

samfundet er blevet tilgodeset i finansloven.

- Det er en god dag for det danske samfund

og et anstændighedens mærke, at vi også tilgodeser

de allermest udsatte, som opholder sig i

Danmark, i vores finanslov.

uanset hvilken baggrund man har, så skal vi

kunne yde den nødtørftige hjælp, siger Helle

Christiansen og fortsætter.

- For Kirkens Korshærs arbejde i Natcaféen

og øvrige varmestuer er det afgørende vigtigt, at

vi kan have en åben dør for alle og tilbyde basal

overlevelseshjælp.

leder af Natcaféen Hanne Merete Pedersen,

er lettet over, at døren til Natcaféen stadig kan

være åben efter årsskiftet.

- Vi har her til morgen informeret vores

brugere om den gode nyhed, og det var tydeligt,

at de er meget lettede over situationen. Det er

vi som personale også. Det var ikke sjovt at vide,

at vi var i færd med at lukke døren for nogle

af de allermest udsatte i vores samfund, siger

Hanne Merete Pedersen.|

En model for fremtiden

Også i de kommende år vil det blive nødvendigt at supplere satspuljen med bevillinger

direkte finansloven, fordi der er udsigt til små lønstigninger

Der kommer nye 'socialpakker' finansloven

i årene, der kommer. Det forudser socialordførerne

fra både Venstre og Enhedslisten.

Årsagen er den enkle, at der er udsigt til små

lønstigninger arbejdsmarkedet. Og da satspuljen

er direkte afhængig af lønudviklingen, vil der

være behov for et supplement, mener formanden

for Rådet for Socialt udsatte, Jann Sjursen.

- Alt andet vil være useriøst, fordi vi ellers vil få

en socialpolitik, som hopper og springer i takt

Her bruges nogle af pengene

Social- og integrationsministeriets del af

satspuljen udgør 727 millioner kroner, mens

der er afsat godt 1,1 milliarder kroner til socialpakken

– begge aftaler løber fire år. i alt er der altså

godt 1,8 milliarder kroner til en særlig indsats

det sociale område. To initiativer sluger imidlertid

mere end halvdelen af pengene: Tilskuddet

til tandlægebesøg og en særlig indsats over for

udsatte børn og unge – herunder den såkaldte

overgrebspakke, som blev vedtaget tidligere i år.

Tilskud til tandlægeregningen: 720 millioner

kroner

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år får betalt

alle tandlægeudgifter ud over 600 kroner pr. år.

Ældre kontanthjælpsmodtagere får dækket 65

procent af de udgifter, der overstiger 800 kroner.

Bevillingen er permanent og koster altså 180 millioner

kroner årligt.

Udsatte børn og unge: 358 millioner kroner

De fleste af pengene, 268 millioner kroner, er

afsat til efteruddannelse af socialrådgivere som

led i overgrebspakken.

Børnetilskud til enlige: 225 millioner kroner

Det særlige børnetilskud til eneforsørgere genindføres

og gælder nu også eneadoptanter – dog

først fra 2014. Bevillingen er permanent og ventes

sigt at koste 200 millioner kroner årligt.

Udsatte voksne: 51 millioner kroner

Der er blandt andet afsat 13 millioner til en

strategi for grønlændere, 20 millioner kroner til

værestederne og tre millioner kroner til en nødovernatningspulje

den kommende vinter.

Huslejetilskud til truede lejere: 28 millioner

kroner

Der er tale om en permanent årlig bevilling syv

millioner kroner. Kommunerne kan blandt andet

med konjunkturerne. Vi vil miste kontinuiteten i

indsatsen, og det vil jo være spild af ressourcer,

siger han.

Enhedslistens Finn Sørensen kalder det nødvendigt

at afsætte flere penge finansloven til det

sociale område i de kommende år.

- Det er nødvendigt at afsætte penge både til de

udsatte grupper og til at forebygge fattigdom.

Og det bliver en stor kamp. Vi fik afskaffet fattigdomsydelserne,

men vi vil videre af den vej, og

yde tilskud til huslejen, under forudsætning af, at

lejeren går med til en administrationsaftale.

Natcafeen Nørrebro: syv millioner kroner

Natcafeen får forlænget levetid, i første omgang

i 2013 og 2014.

Flygtninge og indvandrere: 132 millioner

kroner

Pengene bruges blandt andet at sikre flygtningefamilier

en børnecheck, styrke integrationen,

og at hjælpe ofre for trafficking. |

det koster mange penge at afskaffe ydelser, det

ved vi, siger han.

Venstres Eyvind Vesselbo håber også, at det

bliver en fremtidig model, selvom hans parti ikke

er med i aftalen om socialpakken.

- Nu ved vi ikke præcist, hvor meget der vil være

i satspuljen de kommende år, men det vil helt

sikkert blive mindre end tidligere, og det vil ikke

være nok, hvis vi vil hjælpe de socialt udsatte,

siger han. |

KOMPASSET – independent guidance for homeless migrants

Vil du være med til at starte et stykke

pionerarbejde?

Den 7. januar 2013 åbner Kompasset - rådgivning for hjemløse migranter uden registrering i Danmark.

Bliv frivillig og du vil komme til at gøre en væsentlig forskel for nogle af de mest udsatte mennesker.

Vi har brug for frivillige til forskellige opgaver:

• Social/juridisk rådgivning af brugerne samt tolkning

• Hjælp ved PC’en og med at forstå officielle dokumenter.

• Omsorg / snak / hygge / følgeskab / bisidderfunktion

Du indgår alt efter dine evner og lyst. Uanset hvad, vil du blive godt klædt til opgaven. Du skal kunne

tage mindst 1 rådgivningsvagt hver 14. dag á 3 eller 4 timer: man/onsdag kl. 10-14 eller tors. kl. 17–20.

KOM TIL INFORMATIONSMØDE I KOMPASSET

den 6. december 2012 kl. 17-18 Worsaaesvej 15 kld. 1972 Frederiksberg C

Kontakt: projektleder Susannah L. Sønderlund tlf. 23 35 62 81, mail susannah@kirkenskorshaer.dk.

14 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 15


| PROJEKT GADESOVER |

Samfundet og

de hjemløse i

fremtiden

Hjemløsestrategien kom ikke til at betyde færre

hjemløse. Fotograf claus Sjödin har været ude

med Projekt gadesover en aften i Aarhus. Det er

et af de projekter, der har hjulpet mange, men

som slutter nu. Projektet var en del af strategien.

På disse sider sætter Hus Forbi spillet om

finanslov, satspulje og socialreform i perspektiv.

Succesprojekt for

gadesovere lukker

Aarhus Kommune har haft stor succes med Projekt Gadesover. Ved udgangen af året bliver

projektet imidlertid nedlagt. Det er en katastrofe, mener både brugere og socialarbejdere

af Helle Horskjær Hansen

foto: claus Sjödin

370. Så mange hjemløse har været en del af

Projekt Gadesover siden projektet begyndte

for to et halvt år siden. Projekt Gadesover, er

et projekt under regeringens hjemløsestrategi

og henvender sig primært til mennesker, der

sover gaden. Men efter nytår er fremtiden

uvis for de mange hjemløse i Aarhus.

- Vores sidste arbejdsdag er 31.12.12. På

grund af nedskæringer er projektet ikke blevet

forlænget, fortæller Dorthe Hansen, der er

sygeplejerske i Projekt Gadesover.

Sammen med tre kollegaer tager hun skift

ud fra klokken15.30 til 23.00 i hverdagene, og

opsøger de hjemløse gader, parker, offentlige

toiletter og skove. Og der er brug for hjælpen.

Foragter kommunen

- Problemet med hjemløse i Aarhus er omfattende.

Mens projektet har kørt har vi især set,

at der er dukket flere helt unge hjemløse 17

til 22 år op, fortæller Dorthe Hansen.

Projekt Gadesover yder blandt andet sår-

pleje, uddeler rent værktøj til misbrugere og

vejleder og støtter socialt udsatte.

Dorthe Hansen frygter, at de hjemløse nu

bliver ladt i stikken. Mange af de hjemløse,

der har været en del af Projekt Gadesover, vil

nemlig ikke selv opsøge hjælp.

- Mange af vores brugere foragter det offentlige

system. Og selvom vi er fra kommunen,

ser de os ikke som sådan. Vi opsøger dem,

der af forskellige årsager afviser eller ikke er i

stand til at benytte tilbud i det etablerede sociale

og behandlingsmæssige system, fortæller

Dorthe Hansen.

Det er oftest mennesker, der er hjemløse,

har en sindslidelse, et stof- eller alkoholmisbrug,

og som ikke selv formår at søge

hjælp.

- Jeg tør ikke forestille mig, hvordan det

bliver uden Projekt Gadesover. Vi hører så tit

fra folk, vi har hjulpet, at de kun har os. De

føler ikke, at der er andre, der vil hjælpe dem,

siger Dorthe Hansen.

Stafylokokker og sår

En af dem er Kevin Petersen. Han er 33 år

alkoholiker og lider af angst. Siden han var 15

år, har han været hjemløs. Sovet gaden, i

parker eller hos venner.

- Det er noget lort. Det er er mega fucking

nederen, at Projekt Gadesover lukker, siger han.

Sammen med en bunke venner holder han

til i Mølleparken i Aarhus, og han har ofte haft

kontakt til medarbejderne i projektet.

- Siden jeg var 15 år, har jeg spurgt kommunen

efter hjælp, men jeg er aldrig blevet hørt.

De eneste, der er noget værd i Aarhus 'gader'

er Projekt Gadesover. Dem har vi virkelig meget

brug for, fortæller han.

Dorthe Hansen og hendes kollegaer har

blandt andet behandlet Kevin Petersens stafylokokker

armen og lappet ham sammen, når

han har slået sig 'halvt fordærvet,' som han

siger.

- Jeg lider af klaustrofobi og har angst, og

jeg vil aldrig selv tage skadestuen. Dorthe

har taget med mig, når det har været nødvendigt,

og det har betydet alt. Jeg er sikker , at

jeg havde mistet min arm, hvis de ikke havde

været der, fortæller han.|

16 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 17


| PROJEKT GADESOVER |

Om Projekt

Gadesover:

Projektet er en del af det opsøgende

team i Aarhus Kommune og dækker hele

kommunen. Projekt Gadesover holder

til i Aarhus Midtby. Det udspringer af

regeringens strategi om at nedbringe –og

længere sigt – afskaffe hjemløsheden

i Danmark. Aarhus Kommune er én ud af

otte kommuner, der har sat målrettede

indsatser i værk. Der er fire personer ansat

i Projekt Gadesover; en socialrådgiver

og tre sygeplejersker.

Om Hjemløsestrategien

Regeringen har som et led i satspuljeaftalen

for 2008-2012 afsat 500 millioner

kroner over fire år til at gennemføre en

strategi, der målrettet skulle nedbringe –

og længere sigt afskaffe – hjemløshed

i Danmark. Det er ikke lykkedes. i Aarhus

Kommune udgjorde den samlede finansiering

af hjemløseplanen 91 millioner

kroner. De 86 millioner kroner var støtte

fra satspuljen, resten skulle kommunen

finansiere.

Nogle af projekterne, både i Aarhus

og andre steder i landet, er forlænget

til 2013. Der er med satspuljeaftalen for

2013 afsat 10 millioner kroner til at evaluere

bistanden og forhåbentligt bane vejen

for en mere permanent plan.

Hjemløsestrategien indeholder fire

målsætninger:

- ingen borgere skal leve et liv gaden.

- unge bør som udgangspunkt ikke

opholde sig forsorgshjem, men

tilbydes andre løsninger efter serviceloven

eller almenboligloven.

- Ophold forsorgshjem eller herberg

bør ikke vare mere end tre-fire måneder

for borgere, der er parate til at

flytte i egen bolig med den fornødne

støtte.

- løsladelse fra fængsel og udskrivning

fra sygehus eller behandlingstilbud bør

forudsætte, at der er en konkret løsning

boligsituationen. |

Ringe forståelse

for hjemløse

Tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte,

Preben Brandt, har udgivet sin selvbiografi

Af Birgitte Rørdam

Opgaven er at

sørge for, at

samfundet er

rummeligt nok

til alle, siger

Preben Brandt.

Preben Brandt har arbejdet med hjemløse i 30

år og er kendt som en skarp kritiker af indsatsen

området. I dag er den tidligere formand

for regeringens Rådet for Socialt Udsatte stadig

formand for projekt UDENFOR. Hus Forbi har

spurgt ham om hjemløses situation i dag.

Hvad er det største problem, når du ser indsatsen

over for hjemløse i dag?

Rigtig mange i hjælpesystemet og blandt beslutningstagerne

forstår ikke hjemløshedens baggrund.

Man ser ikke den enkeltes samlede

situation, men ser det mere som en krise i hans

liv, noget, som kunne ske for alle. Men hjemløshed

er resultatet af et langt livs begivenheder,

der tilsammen øger risikoen for, at en enkeltstående

begivenhed, som en skilsmisse eller

fyring, kan føre til hjemløshed. Vi kan ikke

hjælpe alle tilbage til et almindeligt liv, men vi

kan sørge for, at samfundet er rummeligt nok

til alle, og at der er hjælpeforanstaltninger, som

sikrer disse mennesker det bedst mulige liv.

Vi har flere unge hjemløse end nogensinde før –

hvad skal vi gøre for at løse det problem?

Unge, som har svært ved at klare sig, ryger

nemmere ud i dag, fordi der stilles større

krav – der er ikke plads til de unge, som ikke

er effektive. Undersøgelser viser, at unge, der

bliver mødt af bare én, der holder af dem, har

væsentlig bedre chancer for at få en ordentlig

tilværelse. Så i stedet for målrettede strategier,

der er lavet, fordi kommunerne bliver målt

hurtige resultater, skal vi forstå, at deres

problemer ikke løses med en praktikplads. Det

skal være herberger til de unge, men samtidig

har de brug for en langvarig og tålmodig indsats

– for eksempel af en mentor, der kan lidt

mere end at være professionel.

Opmærksomheden hjemløseområdet har været

stor de seneste år – hvorfor er situationen for de

hjemløse så ikke blevet bedre?

Det er den for så vidt også. Nogle grupper, for

eksempel de psykisk syge, har fået det bedre

i kraft af botilbud – men så er hele gruppen af

indvandrere kommet til. De fylder godt op

herbergerne, og de volder problemer, fordi vi

ikke forstår dem og deres psykiske problemer.

Senest er der de hjemløse migranter, som bor

gaden, og som ikke har ret til lægehjælp. Så der

kommer hele tiden nye problemer, som overskygger,

at andre problemer er blevet mindre.

Hvad skal der til for at bedre vilkårene for hjemløse?

Jeg tror 'Housing first', som går ud , at

man skal have et sted at bo koblet med anden

nødvendig støtte. Men det kræver, at vi får

flere billigere boliger og flere skæve boliger. Og

at hjælpeforanstaltninger som støtte-kontaktpersoner

er til rådighed for den enkelte.

Hvad bekymrer dig mest, når du tænker fem år

frem i forhold til hjemløse?

Det er de ulighedsproblemer, som et åbent

Europa medfører. Vi har i de senere år oplevet

en stor tilgang af mennesker fra Østeuropa,

der kommer hertil, fordi vi har mere velstand,

og det vil i de kommende år blive meget mere

omfattende. Og nok er det et EU-problem, men

det er også et nationalt problem, som staten og

kommunerne bør gå sammen om at løse. Det

kan godt være, at disse migranter ikke skal

have kontanthjælp, men vi skal kunne give

dem basale ting som mad, husly og lægehjælp.|

Preben Brandts selvbiografi 'Udenfor – erindringer

fra et liv kanten' er udgivet Kristelig Dagblads

Forlag, pris 249 kroner.

18 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 19

Foto: Simon Klein Knudsen

for Kristeligt Dagblads Forlag.


REFORMEN, der blev væk

Socialministeren taler om socialreform, men nøjes med ’nålestik’

Af Peter Andersen

Socialminister Karen Hækkerup har iværksat

en ottepunktsplan, hun selv betegner som en

socialreform. Hus Forbi har talt med tre mennesker,

som hver deres måde arbejder med

gruppen af socialt udsatte. De mener alle, at

ministerens pakke indeholder gode initiativer

– men en reform er det ikke.

En ny socialreform, der skal sikre en bedre

sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende

indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og

de overordnede økonomiske rammer.

Sådan lyder målsætningen i det regeringsgrundlag,

som i efteråret 2011 blev forhandlet

plads et hotel Amager. Og socialminister

Karen Hækkerup har nu – via ugebrevet

Mandag Morgen – lanceret en plan, hun selv

betegner som en socialreform. Otte initiativer,

som er oplistet i kort form her ved siden af, og

som skal gennemføres skridt for skridt.

Men hvis man spørger nogle af de mennesker,

som i årevis har arbejdet med gruppen af

socialt udsatte, er det ikke et oplæg til en socialreform.

I hvert fald ikke den reform, de mener,

er nødvendig. Og slet ikke en reform som

den, en gruppe af socialt udsatte selv efterlyste

i rapporten 'Jeg drømmer om, at min journal

blev brændt', der blev udsendt tidligere i år.

- En reform kræver for mig at se, at man

laver noget grundlæggende om. Det, socialministeren

lægger op til, er nogle nålestik, som

hver især kan være fine nok, men en reform

er det ikke, lyder det således fra Bettina Post,

som var formand for Dansk Socialrådgiverforening,

indtil formandsvalget den 10. november.

Ud af siloerne

Socialrådgiverne har selv leveret et bud, hvor

man prøver at sætte ord løfterne i regeringsgrundlaget

om sammenhæng, brugerindflydelse

og kvalitet. Et bud en reform,

hvor den kommunale silotænkning afløses

af et helhedssyn, som tager udgangspunkt i

den enkelte borgers situation. Hvor det ikke

længere vil være muligt for en familie at møde

syv eller ti forskellige sagsbehandlere vejen

gennem systemet.

- I dag gør alle det, de skal. I bedste mening,

men den ene hånd ved ikke, hvad den

anden gør. Hvis en alkoholiker får besked

at møde op jobcentret klokken 10, kan han

måske holde sig ædru, og så opdager man først

problemet, når det er for sent. Derfor vil vi

åbne for en bred rehabilitering, fordi mange af

de borgere, det handler om, har sammensatte

problemer, siger Bettina Post.

Ifølge hende har socialpolitikken de sidste

10-15 år udviklet sig, så der er kommet et alt

for enøjet fokus at få folk i beskæftigelse.

Og her er hun linje med Ask Svejstrup, som

er sekretariatsleder i de hjemløses organisation,

SAND.

Reformen er aflyst

Som han ser det, er socialreformen aflyst.

- En reform burde først og fremmest gøre op

med hele tankegangen om, at det er beskæftigelsen,

der driver socialpolitikken. Så man i

stedet kunne tage udgangspunkt i de ressourcer,

den enkelte har og ofte ikke har. Så der

bliver tale om en helhedsløsning, hvor det at få

beskæftigelse blot bliver en del af det samlede

billede, siger han.

Ask Svejstrup understreger, at der selvfølgelig

skal stilles krav.

- Men man kan ikke stille krav til folk om,

at de skal få sig et arbejde, når de ikke er i

stand til at passe det. Det får man ikke nødvendigvis

et bedre resultat og nogle bedre

mennesker ud af. Men hvis man sørger for,

at den enkelte kommer til at fungere bedre,

tror jeg også, man kan få folk til at tage større

ansvar, så de måske kan komme til at yde en

indsats, siger han.

Ny socialkommission

Den nuværende socialpolitik er blandt andet

et resultat af arbejdet i den seneste socialkommission,

som kom med sin rapport i 1993. Men

siden har verden ændret sig fundamentalt – og

Socialpolitisk Forening opfordrer socialministeren

til at nedsætte en ny en af slagsen.

- Man kan bare tage udviklingen i antallet

af hjemløse og ikke mindst udenlandske hjemløse,

som kommer til Danmark. En kommission

Tidligere ministre kræver ny socialkommission

Seks tidligere socialministre forlanger socialpolitikken ligestillet med andre politikområder

Seks tidligere socialministre opfordrer nu

socialminister Karen Hækkerup (S) til at nedsætte

en socialkommission, der kan se den danske

socialpolitik i et helhedsorienteret og langsigtet

perspektiv.

De seks tidligere socialministre repræsenterer

stort set hele det politiske spektrum. Bent Rold

Andersen (S), Karen Jespersen (S og V), Mimi

Jakobsen (CD), Palle Simonsen (K), Yvonne Herløv

Andersen (CD) og Aase Olesen (K) kommer sammen

med formanden for Socialpolitisk Forening,

Robert Olsen, med opfordringen til Karen Hækkerup

i et debatindlæg, der er bragt i dagbladet Politiken.

De syv forfattere til debatindlægget skriver,

at udfordringerne er til at få øje . De fremhæver

følgende udfordringer:

Udfordringer

- En globaliseret verden med en øget gruppe af

mennesker, der levet i Danmark uden mulighed

for at få hjælp i det offentlige hjælpesystem.

- En økonomisk krise i den vestlige verden, der

allerede nu har lagt socialpolitikken i flere europæiske

lande i ruiner.

- Et voksende bureaukrati i den offentlige service,

hvor socialrådgiverne mister overblikket

over lovgivning, bekendtgørelser og retningslinjer,

og borgerne samtidig mister troen

systemet.

De er enige om, at socialpolitikken gennem en

årrække har været erstattet af beskæftigelsespolitikken,

og at socialpolitikken bør være højde med

den økonomiske udvikling og virke forebyggende.

Mere fremtrædende

’Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken igen

ligestilles med øvrige politikområder. indsatser

omkring sociale problemer skal derfor være præget

skal flyve op og se socialpolitikken i helikopterperspektiv

i stedet for, som der er lagt op

til nu, blot at gå ind og ændre i lovgivningen

enkelte punkter. Det er vigtigt, at socialpolitikken

er bredt funderet, både i Folketinget

og befolkningen, sige formanden for Socialpolitisk

Forening, Robert Olsen, som til daglig

forstander Kofoeds Skole.

af forebyggelse, helhedssyn og sammenhæng,

som inddrager de berørte og deres egne vurderinger

og ideer. Socialpolitikken skal igen være mere

fremtrædende i det politiske rum,’ hedder det i

debatindlægget.

’Beskæftigelse er ikke det eneste svar

komplekse sociale problemstillinger, men når beskæftigelsespolitik

er aktuelt for udsatte grupper,

bør også denne politik revideres og nytænkes med

udgangspunkt i en socialpolitik. Socialpolitikken

bliver nødt til at genvinde noget af den grundlæggende

betydning, der ligger i ordet social, og som

er andet og mere end en social sektor. Socialpolitik

er ikke kun fordelings- eller servicepolitik.´

De seks forhenværende socialministre og Robert

Olsen skriver endvidere: ’Der er behov for at

etablere indsatser, som medfører, at man inkluderer

mennesker som værdige samfundsborgere

uanset økonomisk nytteværdi,’ skriver de.|

20 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 21


| socialreformen |

Medlemmerne af Socialpolitisk Forening

har givet deres bud en socialreform, som i

sammenskrevet form er sendt til socialministeren.

Ord som helhedssyn, sammenhæng og

solidaritet går igen, og Robert Olsen ser heller

ikke oplægget fra Karen Hækkerup som en

reform.

- De otte punkter er hver især relevante at

diskutere, men jeg har svært ved at se det som

en samlet reform, som prøver at se socialpolitikken

fra en ny dimension. Jeg håber selvfølgelig,

at ministeren vil lytte til de input, hun

har fået, og at hun også vil være med til at

prøve at se tingene mere i en helhed, siger han.

Spareøvelse

Karen Hækkerup lægger ikke skjul , at det

også handler om at få mere effekt ud af de i

alt 80 milliarder kroner, der hvert år bruges

det sociale område. Der skal med andre

ord spares penge, men det udelukker ikke en

grundlæggende reform, mener hverken Robert

Olsen, Bettina Post eller Ask Svejstrup. De

mener tværtimod, at der kan spares ressourcer

og penge, hvis man tager udgangspunkt i den

enkeltes behov og samtidig slapper lidt af med

kontrolforanstaltningerne.

- Bare tag situationen, hvor folk ikke kommer

til et møde, de er indkaldt til. Så sanktionerer

man dem, uden man har fået fat i dem,

stopper kontanthjælpen ganske enkelt. Men

de skal jo have nogle penge, og inden kontant-

Foto: Claus Bjørn larsen/Socialministeriet.

Socialreformen er en løbende proces

Svar fra Karen Hækkerup, som vil gennemgå hele det sociale område

For meget socialt arbejde har karakter af

brandslukning, erkender Karen Hækkerup.

Af Poul Struve Nielsen

Socialminister Karen Hækkerup vil ikke

komme med en ’big bang-reform.’ Hus Forbi har

bedt hende forholde sig til socialreformen og

indlægget fra hendes forgængere.

Vil du følge deres råd og nedsætte en ny

socialkommission ?

- Kommission eller reform – for mig at se

er det mere et spørgsmål om, hvilket navn vi

hjælpen er reaktiveret, er der brugt en mængde

ressourcer, som i stedet kunne være brugt

at få fat i folk, snakke med dem og få løst

problemet den måde, siger Ask Svejstrup.

Umiddelbart er der ikke tegn , at socialministeren

har tænkt sig at slække kontrol

og bureaukrati. Selvom Dansk Socialrådgiverforenings

medlemmer bruger cirka halvdelen

af arbejdstiden administration og under en

femtedel af tiden at snakke med de mennesker,

det hele handler om.

- Vi må bort fra det rigide fokus , at beskæftigelse

nødvendigvis skal være det næste

mål. Man kan ikke centralt fra bestemme,

hvad der er bedst for det enkelte menneske.

Vi er nødt til at møde folk, hvor de er, siger

Bettina Post.

Karen Hækkerups otte initiativer

1. Overgrebspakken. Skal sikre, at færre børn

og unge udsættes for vold og seksuelt misbrug

og dermed også forebygge, at de ender

som socialt udsatte. Der er indgået forlig og

afsat 268 millioner kroner over fire år via

satspuljen.

2. Skærpet tilsyn med opholdssteder. Samtlige

partier i Folketinget har indgået en aftale,

som blandt andet betyder, at kontrollen med

opholdssteder for både børn og voksne flyttes

fra kommunerne til fem nye socialtilsyn.

3. Større inddragelse af frivillige i det sociale

arbejde. Målet er både at udnytte det frivil-

giver arbejdet med at udvikle socialpolitikken.

Og jeg er allerede er i fuld gang med netop det

arbejde, som her foreslås, svarer socialminister

Karen Hækkerup.

- Det er en proces, jeg satte i gang, da

jeg tiltrådte, og den fortsætter. Der er masser

at tage fat også de emner, skribenterne

nævner. Socialreformen er ikke en big bangreform,

hvor vi præsenterer 100 nye tiltag, der

skal ændre verden én dag. Det er en løbende

proces, hvor vi vender alle sten og gennemgår

det sociale område bid for bid. Og vi gør det

sammen med alle gode kræfter det enkelte

område.

- Vi har løbende holdt dialogder, og vi

vil blive ved med at inddrage dem, der ved

mest – både fra forskning og fra praksis. Og vi

har allerede taget vigtige skridt en række

områder med blandt andet tilsynsreformen,

overgrebspakken og jeg har for nylig præsenteret

mit bud stofmisbrugspakke, fortsætter

Karen Hækkerup.

i brevet skriver de seks tidligere ministre og

Robert Olsen, at ’Socialpolitikken bliver nødt

til at genvinde noget af den grundlæggende

betydning, der ligger i ordet social, og som er

lige Danmarks potentiale bedre og spare

penge i kommunekasserne. Grænserne er

ikke fastlagt – Socialministeriet arbejder

et udspil.

4. Opgør med almene velfærdsydelser. Det er

vedtaget at skære i børnechecken til forældre

med høje indkomster. Og Karen Hækkerup

vil gerne videre ad den vej – hvornår og

hvordan er dog helt uklart endnu.

5. Opgør med de tusind blomster. Der skal

kun bevilges penge til sociale projekter,

hvis metoden er gennemprøvet og har vist

en effekt. Ligesom man ikke betaler for

sygdomsbehandling, hvis virkningen ikke

er dokumenteret.

6. En ældrepakke. Den skal sørge for, at flere

ældre bliver selvhjulpne – blandt andet ved

at udnytte ny teknologi – og bidrager til

samfundet. Enten ved at blive arbejdsmarkedet

eller som frivillige.

7. Forstærket kamp mod ungdomskriminalitet.

Der skal sættes tidligere ind over for kriminalitet

i udsatte boligområder, både via nye

sociale programmer og sanktioner over for

de børn og unge, som er i fare for at ende i

kriminalitet.

8. Færre døde narkomaner. Behandlingen

skal forbedres, blandt andet ved at følge

bedre op efter afvænning. Og indsatsen skal

målrettes, så unge hashbrugere eksempelvis

ikke sættes sammen med belastede narkomaner.|

Kilde: Mandag Morgen

andet og mere end en social sektor. Socialpolitik

er ikke kun fordelings- eller servicepolitik.’

Er du enig i denne karakteristik af socialpolitikken

i dag, og hvilke initiativer vil du

iværksætte for at sætte en dagsorden, der

er socialpolitisk og ikke blot fordelings- eller

servicepolitisk?

- Socialpolitik kan og skal ikke erstattes af

beskæftigelsespolitik. Socialpolitik handler mere

grundlæggende om at tage et ansvar for at få

de svageste i samfundet inkluderet i fællesskabet.

Det er også en af grundene til, at jeg

lægger så stor vægt civilsamfundets rolle. Og

vi skal have fokus forebyggelse, helhedssyn

og en sammenhæng i det sociale arbejde.

- For meget socialt arbejde har karakter af

brandslukning. Vel at mærke en måde, hvor

man slukker ilden i ét rum ad gangen uden først

at danne sig et overblik over, hvor mange rum

der er ild i. Når så man når til det sidste rum,

er flammerne blusset op igen i det første. Og

så har jeg ikke engang nævnt, at det er fem

forskellige brandmænd, der har slukket ét rum

hver. Vi bliver nødt til at tænke i helheder, slutter

Karen Hækkerup.|

én borger, én socialrådgiver

Socialrådgivernes ny formand ønsker et bedre møde mellem den enkelte borger og systemet

Socialt arbejde handler om at lære folk så godt at

kende, at man kan bistå folk med at bevæge sig

fra det ene punkt til det andet punkt. Og gerne ud

af de sociale problemer, man befinder sig i, siger

Majbrit Berlau.

af Poul Struve Nielsen

Den ny formand for Dansk Socialrådgiverforening

hedder Majbrit Berlau. Hun har netop

afløst Bettina Post formandsposten.

Majbrit Berlau melder ud, at hun vil videreføre

den saglige socialpolitiske linje, som

Dansk Socialrådgiverforening er kendt for.

Hun vil blandt mange andre ting arbejde benhårdt

at vise politikerne, at det kan betale

sig at investere i socialt arbejde.

Hus Forbi har spurgt, om hun kan gøre noget

for at give socialrådgiverne et mere menneskeligt

ansigt. Det er trods alt socialrådgiverne,

som de hjemløse og socialt udsatte ramler ind i,

når de løber panden mod en mur i systemet.

- I Dansk Socialrådgiverforening vil vi gerne

være med til at skabe nogle rammer i den offentlige

sektor, som gør, at vi bruger mindre

tid bag skærmen, så vi kan være mere sammen

med de borgere, vi er til for at hjælpe, siger hun.

Socialreform

Socialrådgivernes ny formand vil bidrage til

debatten om, hvordan den offentlige sektor skal

være organiseret. Hun mener, at hendes medlemmer

i dag ikke i tilstrækkelig grad får brugt

deres store viden om socialt arbejde jobbet.

- Den enkelte borger og systemet kan

mødes en bedre måde, end det sker i dag.

Det bør kunne være et møde, som bliver langt

mere til fordel for den enkelte borger, og det

kan også blive meget billigere for samfundet,

fordi vi kan levere mere kvalitet og bedre

resultater, siger Majbrit Berlau.

Hun ser gerne, at der kommer en socialreform,

som gør op med den trøstesløse måde,

som socialt udsatte borgere i dag møder det

offentlige system .

- Vi skal have gjort op med det her med,

at man skal stå med ti, 15 eller 20 forskellige

sagsbehandlere. Vi skal have kogt det ned til

én borger, én socialrådgiver – i hvert fald når

der er tale om komplekse sociale problemstillinger,

siger hun.

Majbrit Berlau mener, at der er behov for

at ændre lovgivningen nogle punkter, men

det er vigtigt at have øje for, at det ikke kun

handler om lovgivning.

Ikke for systemets skyld

- Det er også kommunerne, der skal tage fat i,

hvordan de organiserer det sociale arbejde. Vi

skal have fat i Kommunernes Landsforening,

vi skal have fat i regionerne, vi skal have fat i

staten.

Hun understreger, at systemet ikke skal

være til for systemets skyld. Systemet skal

være til for borgerne.

- Det er vi alle enige om. Vi skal bare finde

ud af, hvordan vi gør det bedst muligt. Socialt

arbejde handler først og sidst om at lære folk så

godt at kende, at man kan bistå dem med at bevæge

sig fra det ene punkt til det andet punkt.

Og gerne ud af de sociale problemer, de befinder

sig i. Det kræver helt åbenlyst store reformer af

den måde, vi organiser arbejdet i dag, siger hun.

Majbrit Berlau mener, at det i mange tilfælde

kan undgås, at sociale problemer bliver så

komplekse, at de stiger folk over hovedet.

- Socialrådgiverne bør have bedre mulighed

for at arbejde rehabiliterende med borgeren i

centrum. Det ligger i hele den rehabiliterende

tankegang, at vi skal arbejde tværs af forvaltninger,

siger hun. |

Berlaus blå bog

2007 – 2012, formand for Dansk Socialrådgiverforenings

Region Øst

2004 – Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk

Socialrådgiverforening

2004 – Uddannet socialrådgiver. Har arbejdet i et

kontanthjælps-team i Stenløse og senere Egedal

Kommune, dog afbrudt af en kortere periode som

medlem af Folketinget

Har taget en forhandleruddannelse og er i gang med

en diplomuddannelse i ledelse

35 år, er gift og bor i bofællesskab i Birkerød.

22 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 23

Foto: dansk Socialrådgiver forening.

Foto: Thilde Baden Rasmussen.

Henrik med hundene Carla og Mosho er en af de hjemløse, som du kan følge i

to dage via sms.

Sms fra gaden

Støt Hus Forbi og få sms'er fra en hjemløs

Du kan støtte foreningen Hus

Forbi og følge en hjemløs via mobilen

i to hårde dage gaden.

Der er mulighed for at få sms’er

om to hjemløse, Henrik og Allan.

Det koster 20 kroner + almindelig

sms-takst. Overskuddet 15 kroner

fra sms-historien går ubeskåret til

Foreningen Hus Forbi

Henrik er 48 år, hjemløs og Hus

Forbi-sælger. indtil for nylig boede

Henrik i en lejlighed i Hvidovre, men

da han fik besked at skaffe sig af

med sine hunde, måtte han vælge

livet gaden. Her bor han nu med

hundene Carla og Mosho. De fleste af

sine ting har Henrik i en cykelanhæn-

ger – her er to sæt tøj, fem underbukser,

tre T-shirts, fem par sokker og

to par sko, toiletsager, sovepose og

tæppe. Allan er 35 år, hjemløs og Hus

Forbi-sælger. Allan er født og opvokset

i Odense og var ti år, da han startede

med at drikke. Som 14-årig begyndte

han at tage heroin. Han er uddannet

sømand og skibskok, men i de sidste

16 år har hjemløsheden og heroinmisbruget

styret hans liv. Nu kan du få

et indblik i Allans liv gaden ved at

følge med i to dage i hans liv.

Send en sms med teksten

SP HENRiK til 1277. Eller send en

sms med teksten SP AllAN til 1277.

Så får du Allans historie.|


Bemmers jul

Hus Forbi-sælger Bemmer har tilbragt mange af sit livs juleaftener i fængsel,

men i år er planen at lave flæskesteg med kæresten

af Tine Seibæk

foto: Lars Ertner

Hus Forbi-sælger Jimmy ’Bemmer’ Larsen (39)

ved godt, det ikke er sikkert, at hans jul bliver

helt, som han drømmer om. Han ved, at alt kan

ske. Han er før endt med at tilbringe juleaften

i fængsel. Det har han gjort 17 gange, når han

selv skal tælle.

Den seneste tur i fængsel er lige overstået.

Det er kun et par uger siden, han blev løsladt.

Men planen for i år er klar: han og kæresten

skal lave flæskesteg sammen den 24. december.

Han har været varm Maria i mange år,

men de har kun været kærester i kort tid. Nu

skal de fejre julen sammen.

Jimmy Larsen, som kaldes ’Bemmer’, har

aldrig rigtig haft sit eget hjem, også fordi han

har været ind og ud af fængsler. Men nu har

han fået en lejlighed i Københavns Sydhavn,

som hans søster møblerede, mens han sad inde.

Måske bliver det svært at få lov at blive boende

i lejligheden grund af hundene Louise

og Thejs, der under interviewet springer rundt

i stuen.

- Uden dem havde jeg taget en overdosis. De

er mit ét og alt, siger Bemmer.

Maria er lige flyttet ind i lejligheden, der

ifølge Bemmer selv nærmere ligner 'Jerusalems

ødelæggelse' end fred over Betlehem. I dag

har de været i Fakta for at købe rengøringsmidler,

og Maria afbryder indimellem interviewet

for at vise indkøbene frem. Der er alt

fra toiletrens til skyllemiddel og vinduesrens.

Og opvaskebørster.

Julehjælp

Bemmer har tænkt sig at søge julehjælp ovre

i den lokale kirke. Så de kan få pyntet op i

lejligheden.

- Jeg har ikke råd til at købe nisser, og hvad

det ellers hedder alt sammen, siger han.

Bemmer forestiller sig også, at han og Maria

skal have deres eget juletræ – for første gang

i deres liv. Et træ, der skal ligge pakker under.

Også til hundene. Undervejs i interviewet

bliver planen dog ændret til, at de vil nøjes

med de to træer, der står ude i gården. Dem vil

de pynte op med stjerner ogder. I en lille

lejlighed med hunde bliver det for trangt med

eget træ.

Bemmers juleønske er også først og fremmest

et godt liv med Maria.

- Jeg er stolt over at have fået en kæreste

efter fire år uden. Jeg har ikke villet svigte nogen.

Det ville jeg ikke kunne tilgive mig selv,

forklarer han.

- Jeg elsker Maria højt og har altid gjort det.

24 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang

Hun er blevet voldtaget og skidt og lort. Jeg

sparer op til at give hende en plastikoperation,

fordi hun har så mange huller i armene efter at

have fixet sig, siger han.

Jimmy ’Bemmer’ Larsen forbinder først og

fremmest julen med hygge. Som mange andre

ser han julen som en tid, hvor det essentielle

er at have det godt med mennesker, han holder

af. Og Bemmer har let til tårer, når talen falder

jul og famile.

- Hvad julen betyder for mig? Det er da

happy time! Ja, selvfølgelig skal vi da have

gaver! Jeg glæder mig til at pakke gaver op. Og

det må gerne være bløde pakker som undertøj,

sokker og t-shirts, siger han.

Den bedste og den værste jul

- Julen gør også, at jeg bliver lidt følsom. Der

kommer minder op i mig, forklarer han.

Bemmer boede hjemme hos sin biologiske

familie, til han var 10 år. Siden kom han ud i

fire forskellige plejefamilier, blandt andet en

familie Tåsinge ved Langeland.

- Jeg ønskede selv at komme ud i en plejefamilie.

Jeg havde ikke set en ko eller en

gedebuk før den tid, siger Bemmer, der bliver

trist ved at tænke , at hans plejefar døde for

nylig, og at han ikke var til begravelsen, fordi

han sad i fængsel.

Da talen falder hans bedste jul, lyser

Bemmers ansigt op. Den lykkeligste juleaften

var, da han var 12 år gammel. Maden var dejlig,

og han fik noget action-man legetøj, som

han troede, var fra hans morfar.

- Min søster sagde, de var fra min morfar.

Jeg var så glad for min morfar. Det var en

dejlig jul. Senere fandt jeg ud af, at actionman-tingene

var fra min søster. Min morfar

kunne ikke fordrage mig, forklarer Bemmer og

tilføjer, at hans søster altid har passet ham.

- Da vi besøgte min morfar som børn, lagde

hun altid fem kroner i en kop i køkkenskabet

og lod som om, de var fra min morfar.

Når Bemmer ikke har holdt jul i fængslet,

har han klaret sig med de tilbud, der nu

engang har været. Han har blandt andet været

til andespil Kirkens Korshærs herberg i

Hillerødgade i København 2. juledag. Men den

jul, han kender bedst, er julen i fængsel.

I fængslet

- I fængslet får man bare 20 smøger og en

sodavand og ikke en skid andet. Og så går man

i seng.

Det er dog langt fra hele historien. For

Bemmer fortæller også, at når han sad i et

bestemt statsfængsel, havde han og hans medindsatte

’en fed jul.’ De lavede deres egen vin

vand, sukker og bagegær.

- Vi drak os fulde og gav den gas. Vi købte

nogle nye urinkolber (en urinkolbe er en

kolbe, som de indsatte kan tisse i om natten,

når døren til cellen er låst red.) og lavede

vinen inde værelset.

Bemmer og hans medindsatte startede altid

julen med at høre Shubidua-sangen ’Generatorbouillon.’

Og så sang de med verset ’Vi

holder kolbe-party/og det er bare fjong/kom

fløde, i værs´artig/generatorbouillon.’

- Bemmer forklarer, at når de havde drukket

igennem, kom en fængselsbetjent, de

kaldte Mor Karen, rundt og så til dem.

3Hvad fik du at spise sidste år juleaften?

To berlinerboller og en kokosnød. Jeg havde ingen penge.

Hvad skal du spise i år til jul?

flæskesteg og and. lige det med anden er lidt usikkert,

men det er planen at lave begge dele. Vi skal også have

brunede kartofler og hele svineriet. Far her er jo uddannet

kok. Vi skal deles om at stå for maden. Jeg er blevet træt

af at lave det hele selv. i spjældet skulle jeg altid stå for

maden, når de andre fandt ud af, at jeg kunne lave mad.

Hvor tager du hen?

spørgsmål

Jeg skal være her sammen med Maria og hundene. Planen

er at købe ind i Fakta her i Sydhavnen. Og så kunne jeg

godt finde at spadsere en juletur ned til vandet.

- Jeg kastede jo tit op, fordi det, vi drak,

var lige så stærkt som snaps. Og Mor Karen

kom ind til mig i cellen og spurgte: ’Er du okay,

Jimmy? Se nu at få sovet.’

Bemmer er ikke i tvivl om, hvad der var

hans livs sværeste jul. Det var, da han var 22

år gammel, og hans mor døde.

- Da brugte jeg hele min opsparing junk

– 20.000 kroner. Jeg ville bare dø. Min mor var

mit ét og alt, siger han.

Den bedste måned for en sælger

Bemmer sælger Hus Forbi. Og det er han glad for.

- Uden Hus Forbi havde jeg været død den

dag i dag.

Bemmer fortæller, at en medarbejder fra

avisen kom og besøgte ham, da han sad inde.

Det var første gang i alle årene, at han havde

fået besøg, mens han sad i fængsel. Han forklarer,

at hverken hans mor, far eller venner

nogensinde har besøgt ham der.

- Men Jimmy fra Hus Forbi kom og besøgte

mig, siger han.

For en del mennesker er julen en svær tid -

for Bemmer er der dog en overvægt af noget

positivt. Det er nemlig den bedste måned

året for ham som Hus Forbi-sælger. Den

måned, hvor han sælger flest aviser og bliver

behandlet bedst.

- Jeg husker engang lige før jul, hvor jeg

mødte en fyr i FCK-tøj og gummisko. Han gav

mig 500 kroner for en avis. Så sagde jeg: ’Jeg

kan ikke give tilbage.’ Han svarede: ’Nej, men

du skal vel også have noget at holde jul for,’

siger Bemmer og forklarer, at han bagefter gik

direkte ind i Fakta og købte en dvd.

For Bemmer er december altså en tid, hvor

visse ting glider lidt lettere end ellers.

En højere magt

Men Jesus tror han ikke . Han tror en

højere magt, som han kalder moder natur.

- Det er hende, der afgør, om der skal være

et Big Bang eller ej, siger Bemmer og uddyber:

- Jeg tror og Valhalla. Jeg skal i Valhalla,

når jeg dør. Jeg skal sejles i et skib til

Valhalla. Det håber jeg da.

Bemmer er ikke i tvivl om, hvordan hans

drømmejul ser ud. Det skulle være en jul

sammen med hans familie. En jul, hvor hans

forældre var i live igen. Julen skulle holdes

hjemme hos forældrene. Og hans søster – som

han desværre har mistet kontakten med – hun

skulle også komme til juleaften.

- Ingen kunne finde et bedre juletræ end

min mor! Jeg har aldrig set så flotte træer som

dem, hun dekorerede. På nær stjernen, for

hun var lille og tyk og kunne ikke nå derop,

fortæller Bemmer.

Han slutter interviewet af med en lille appel.

- Læserne må godt give sælgerne en lille

julegave. Om det så bare er en femmer eller en

slikkepind. Vi bliver glade for alt! |

HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 25


Fakta om nødherberget

Åbningstid: 20.00 – 08.00

Adresse: Danmarksgade 4, bag banegården i Vejle.

Mad og drikke: Man kan få gratis kaffe, saft og brød.

Dyr: Der er gratis hundemad og indendørs hundebure.

Tilbyder: Gratis bad, gratis tøjvask, gratis overnatning,

gratis varmt strikket tøj.

Der er næsten 100 hjemløse men intet natherberg i Vejle. Så vi måtte åbne et selv, fortæller Tove Varde.

Ildsjæle sørger for

overnatning til hjemløse

Vejle Herbergs Venner sørger også for distribution af Hus Forbi i Vejle

Tekst og fotos: Birgitte Svennevig

Til trods for at der færdes mange hjemløse

og udsatte mennesker i Vejle, har Danmarks

niende største by med lidt over 51.000 indbyggere

der bor 108.000 i hele kommunen – hidtil

hverken haft et forsorgshjem, et permanent

herberg eller en distributør af Hus Forbi.

Nu åbner lokale kræfter byens første permanente

natvarmestue og nødherberg, som

samtidig fungerer som nyt distributionssted

for egnens Hus Forbi-sælgere.

Tove Varde er medlem af foreningen Vejle

Herbergs Venner og daglig leder af den natvarmestue/herberg,

som foreningen har etableret.

- Sidste vinter havde vi et nødherberg i

byen, men her har aldrig været et forsorgshjem

eller permanent natherberg. Behovet er

ellers stort, for vi har mange hjemløse i byen,

forklarer hun.

26 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang

For et år siden optalte Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd (SFI) 98 hjemløse i

byen. Det er statistisk set flere end i nabokommunerne

Fredericia, Kolding og Billund, men

det fik ikke lokalpolitikerne til at overveje at

oprette et natherberg.

- Så måtte vi gøre noget selv. Og nu er vi

næsten i mål!

central beliggenhed

Vejle Herbergs Venner har støvsuget legathåndbogen

og skaffet midler til at etablere sig i

nogle slidte lagerlokaler lige ved byens station

og havnen. Det er ofte i dette mørke og natteøde

område, de hjemløse finder sig en papkasse

eller en skakt for natten, så beliggenheden kan

ikke være mere central.

Det store næsten vinduesløse lokale er nu

møbleret med brugte møbler, og en pillefyret

ovn sørger for opvarmningen. Fra et bord

kan man forsyne sig med kaffe og brød. Dette

lokale skal fungere som natvarmestue, hvor

byens ensomme og hjemløse kan komme og

få en plads foran ovnen og måske en snak i

åbningstiden.

Med natvarmestuen har foreningen nået

en del af sine mål om at kunne tilbyde et

varmt og trygt sted at være om natten, men

det gamle lagerlokale kan ikke opfylde alle

behovene. Her er hverken vand eller toilet, og

her er heller ikke plads til at sove.

Derfor viser Tove Hus Forbi s udsendte

over gårdspladsen til endnu en bygning. Lige

nu er her byggerod, men det er ikke svært at

forestille sig, hvordan her vil se ud om få uger,

når håndværkerne er færdige.

- Her får vi en sovesal med 10-12 sovepladser,

køkken, bad, toilet og vaskerum. Planen

er, at man kan komme om aftenen, få sig et

bad, en varm seng og eventuelt få sit tøj va-



sket og tørret, mens man sover. Om morgenen

er der kaffe og brød, og så er man klar til at

forlade os og måske komme igen om aftenen,

fortæller hun.

Plads til hunde og barnevogne

I en garage skal der opstilles bure til overnattende

hunde og aflåste parkeringspladser

til barnevogne, indkøbsvogne og lignende

transportmidler, som herbergets overnattende

gæster måtte medbringe.

Eftersom Vejle Herbergs Venner vidste, at

Vejle Kommune ingen intentioner havde om at

oprette et natherberg i byen, opgav foreningen

forhånd at søge kommunen om hjælp til

projektet.

- Men så skete der det mærkelige, at kommunen

selv henvendte sig til os efter en arti-

- Det her sted er mit liv, så du kan altid ringe,

og så kommer jeg, siger 55-årige Tove Varde.

Hun har viet sit liv til at give Vejles hjemløse

og udsatte et trygt sted at være om natten.

Som barn af en alkoholisk far og en mor, der

forsøgte at få det til at hænge sammen med

sine seks børn, ved hun selv, hvor hårdt livet

kan være – og hvor svært det kan være at

bryde ud af en altødelæggende social arv.

- Jeg kunne heldigvis. Jeg blev pædagog og

har altid arbejdet med dem, som ingen andre

vil lege med. Jeg er god til at lytte til andre

mennesker. De mærker instinktivt, at de kan

tale om deres problemer med mig, så jeg har

godt nok lagt ører til mange skæbnefortællinger

i mit liv, griner hun hjertevarmt.

Vrede

Men hendes faste blik minder samtidig om, at

der er alvor bag grinet; at hun inderligt ønsker

at hjælpe mennesker i nød. At hun er vred

over, at der i Danmark lever mennesker, som

ingen steder har at gå hen. Ligesom hendes

nære arbejdspartner og foreningens formand

Per Kragh, der i 2004 forlod et forlist ægteskab

med tre Netto-poser og tilbragte de næste to år

som hjemløs. Et liv, han ikke ville ønske for sin

værste fjende.

I 2011 tog Tove konsekvensen af sin sociale

indignation og var med til at oprette et nødherberg

i Vejle.

Da foråret kom, og det lukkede, konstaterede

hun sammen med en række andre frivillige,

at der ikke blev færre hjemløse, selv om årstiden

skiftede, og at det nok ville blive vinter

igen. Og at man derfor hellere måtte se at få

oprettet et permanent natherberg i byen.

kel i avisen og spurgte, om de kunne hjælpe.

Nu får vi 500.000 kroner om året til drift af

stedet, og det er en stor hjælp, siger hun.

De penge går først og fremmest til husleje

(4.500 kroner om måneden), forbrugsafgifter

og 25 timers løn til Tove om ugen.

- Jeg bruger mange flere timer end det, men

jeg kan godt klare mig for den løn, siger Tove

Varde.

Resten af midlerne skaffer foreningen

de måder, man nu kan, når man samler ind til

velgørende virksomhed, dvs. at hjælpen flyder

ind som et sammensurium af naturalier fra

velmenende borgere og kolde kontanter fra

puljer og fonde.

Lokal opbakning

Af og til ankommer således en pose med to

Tove tager altid telefonen

Klar til at hjælpe, når et medmenneske er i nød

Natvarmestuen og herberget bemandes af

frivillige, og der er altid mindst to vagt. De

fleste nætter er hidtil forløbet fredeligt, men

det sker, at det frivillige personale oplever

situationer, som de har svært ved at tackle,

fordi de ikke er socialfagligt uddannet eller har

erfaring med socialt udsatte.

| væresteder |

store nybagte kardemommebrød og et kort

med hilsen fra Agneta. Agneta er ikke den

snakkesalige type, så ofte har hun været tidligt

oppe, bagt brød og taget bussen fra Vandel

ind til Vejle og afleveret sine brød i en pose

foran døren til varmestuen, inden Tove møder

klokken otte for at distribuere Hus Forbiaviser.

60 lokale strikkedamer har sørget for, at

tre reoler er propfulde af gratis varme sokker,

muffer, vanter, huer, halstørklæder og trøjer,

klar til at blive delt ud til vinter.

Natvarmestuen i Vejle er klar til vinteren,

og inden Hus Forbis udsendte forlader den,

beder Tove os hilse og sige, at alle er velkomne,

når vinternatten bliver for barsk, og

en papkasse bag byens banegård ikke længere

kan give varme nok. |

Så kan de altid ringe til Tove, som bor tæt

og kommer med det samme. De to sønner er

voksne nu, der er ingen mand til at lægge beslag

hendes nætter, og med sin socialfaglige

uddannelse og arbejdserfaring har hun kompetencerne

til at løse eventuelle konflikter.|

Natvarmestuen og herberget bemandes af frivillige, og der er altid mindst to vagt. Hvis der er problemer,

kan de altid ringe til Tove, som bor tæt og kommer med det samme.

HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 27


Hjemløse i julespil

Aalborg Teater

Dramatiker er inspireret af Hus Forbi og en tjans som frivillig Parasollen

Af Poul Struve Nielsen

Både Hus Forbi og distributøren af hjemløseavisen

fra Cafe Parasollen i Aalborg har spillet

en vigtig rolle i tilblivelsen af den juletragedie

og sorte humor, som udspiller sig Lille Scene

i julemåneden.

Teatret stiller publikum i udsigt, at det

kan møde ’en gravid narkoman, en mørkeræd

mordbrænder, en falsk Røde Kors-indsamler,

tre jagede hjemløse, en juletræssælger

speed, stive julemænd fra Jomfru Ane Gade,

fængslede luciabrude, spøgelser, alene-mødre

og en fortabt Eva uden Adam.’

De mange roller er også fordelt tre

forskellige stykker, tre enaktere af tre helt

nye dramatikere, som først bliver færdige med

deres uddannelse til sommer. De tre hjemløse

er dramatikeren Henrik Szklany ansvarlig for.

Tre hjemløse

Han har skrevet stykket, som hedder ’Og nisserne.’

Det handler om tre hjemløse, som går

gennem Aalborg en julenat.

- Den ene vil gerne give sin dreng en julegave,

men han er ikke velkommen hos drengens

mor. Den anden prøver at finde en kat,

som måske, måske ikke, eksisterer. Den tredje

prøver at forlige sig med, at hans kæreste døde

af en overdosis, fortæller Henrik Szklany.

Han tilføjer, at det er den realistiske version.

For et tidspunkt begynder de tre hjemløse

også at fortælle hinanden om nisser.

- Der er en gammel myte, en fortælling af

Vilhelm Bergsøe, om, at Gud kom ned til Adam

og Eva for at tage forbandelsen fra dem. Da

Eva ser Gud komme, vil hun gerne have alle

sine børn rene, men hun kan kun nå at vaske

halvdelen. Så for at Gud ikke skal se de beskidte

børn, gemmer hun dem oppe loftet og ude

i bjerghuler. Derfor får de ikke velsignelsen af

Gud, og derfor stikker de af, holder op med at

vokse og bliver til nisser, siger Henrik Szklany.

Han tilføjer, at ifølge Bergsøe er det der,

nisserne stammer fra.

Udstødelse

- Det er den her udstødelse af Evas børn, som

jeg synes minder om, at udsatte også kan være

udstødte, siger han.

Henrik Szklany besøgte Cafe Parasollen i

Aalborg i sken i år. Han talte både med lederen

og tilbragte en dag som frivillig i cafeen.

- Jeg har ogsså læst en masse Hus Forbi. Det

har jeg lært meget af, især af bagsiderne, hvor

der hver gang er en ny skæbne beskrevet, og

hvor man kan læse om, hvor forskellige årsager

der er til, at folk havner i de her situationer,

fortæller han.

Han tilføjer, at man kan læse meget, men at

det er noget andet at opleve tingene selv.

- Parasollen ligger midt i Aalborg, men det

er ikke et sted, man går hen. Derfor blev jeg

nysgerrig , hvad det var for et sted. Ikke alle

cafeen var hjemløse, men de var alle mennesker,

som ville skille sig ud alle andre steder.

Men når de går ind parasollen, passer de

ind ligesom alle andre. Det er ikke det enkelte

menneske, men den kontekst, det befinder

sig i, som afgør, hvordan det bliver set, siger

Henrik Szklany.

Inspiration

Han fortæller, at besøget har virket stykket

den måde, at de karakterer, der er med

i teaterstykket er inspireret af mennesker

dernede fra.

- Det er ikke en skildring af tre personer

fra Cafe Parasollen. Men de tre roller er stykket

sammen af brudstykker af folk, jeg har

mødt der. Teaterstykket har fået en større

stemning af, at man ikke kan se, hvad man

med at gøre ved første øjekast. Man kan ikke

skue hunden hårene. Der er altid mere end

det, øjet møder, siger han.

Det vil fremgå af ’Og nisserne’, som er

det sidste af de tre enaktere, som udgår en

aftenforestilling Aalborg Teater. Den første

hedder ’Kurs,’ og den anden hedder ’I et andet

lys’.|

Instruktør Minna Johannesson

og skuespillerne under

prøverne til ’Og nisserne,’

som handler om hjemløse og

udstødte. Foto: Lars Horn/

Baghuset.

| læserdebat |

Aviser i S-tog

Kan I ikke endnu engang gøre jeres sælgere

opmærksom , at der IKKE må sælges hjemløseavis

i S-togene? TAK

Det er rigeligt med al det tiggere, der foregår

der, men salg af legale aviser i S-togene bør I

kunne bremse. For mig er konsekvensen, at så

køber jeg overhovedet intet blad.

Dorthe Hansen

Kære Dorte Hansen

Det gør vi endnu engang opmærksom . Hvis

du møder en, der sælger Hus Forbi i et S-tog

eller i anden offentlig transport, så er du meget

velkommen til at bede om sælgernummeret,

som står sælgerkortet og henvende dig til vores

salgsafdeling. Så kan vi gøre noget ved det.

Med venlig hilsen

Poul Struve Nielsen, redaktør

Jeg er en fast køber af jeres avis. Jeg plejer at

købe den der, hvor jeg bor i (4050) Skibby, men

her det sidste er der begyndt at stå KOPI

Hus Forbi nede i venstre hjørne. Det er altid

den samme mand, der står og sælger, og derfor

undre det mig, at der pludselig står KOPI, når

der ikke plejer at gøre det.

Det er ikke, fordi jeg ikke vil købe avisen, da

det går til et godt formål! Men jeg vil bare så

gerne støtte op om de rigtige sælgere.

Håber, I vil gøre jeres sag for, at der bliver

tjekket op det, for jeg vil nødig holde op

med at læse den, for det er nogle rigtig spændende

debatter og fortællinger, de hjemløse og

andre kommer med.

MVH Katrine Rewers

Kære Katrine Rewers

Det er rigtigt, at der står KOPI over det affotograferede

sælgerkort forsiden. Men bare

rolig. Selve bladet, Hus Forbi, er ægte nok. Vi

er nødt til at skrive KOPI, fordi vi har opdaget,

at falske sælgere har taget fotos af sælgerkortet

fra forsiden for at kopiere det. Der står ikke

KOPI de ægte sælgerkort, så hvis du møder

en sælger, der har et kort, som er tegnet

kopi, så er det en falsk sælger. Men du skal

ikke bekymre dig om, at det står nederst i

venstre hjørne af bladet.

Med venlig hilsen

Poul Struve Nielsen, redaktør

Smykker til salg

Hus Forbis distributør i Horsens er og

smykkeproducent. Det er hos Kirkens Korshær,

vores sælgere i Horsens køber deres aviser.

Korshæren i Horsens producerer hvert år op til jul

et nyt korshærssmykke, som bliver solgt i Kirkens

Korshærs genbrugsbutikker. i år er det ørenringe.

Et par koster 150 kroner og heraf går 98 kroner

til Kirkens Korshærs hjælpearbejde blandt hjemløse,

udstødte og sårbare grupper i vort samfund.

| mindeord |

Til minde om Leif Elektriker

Leif El Andersen, sælger nr. 385, blev for nylig

dræbt ved en trafikulykke – tæt ved Møltrup

Optagelseshjem heden i det midtjyske – hans

hjem.

Han vil blive husket og savnet som en af de store

kæmpere for de hjemløses sag.

Han var ved sin død aktivt medlem af Hus Forbi’s

bestyrelse og har været det i mange omgange,

næsten helt fra Hus Forbis start.

ligeledes var han i mange år aktivt medlem af

bestyrelsen for SAND, De Hjemløses landsor-

Mindeord

Johnny Kristiansen er død, sælger nr. 497.

Han havde i en del år været trofast Hus Forbisælger

i København. Han brugte sine penge fra

Hus Forbi-salget til at spare op til at rejse til

Thailand. Det lykkedes ham at komme afsted

fodboldhold

hjemme fra mexico

Roskilde Festival meldte sig som

officiel holdsponsor med en donation

til Ombold, de hjemløses fodboldforbund.

Det betød, at hjemløselandsholdet

kunne komme til VM i Mexico.

Spillerne Daniel, imran, Patrick, Anders,

Tim, Eerli, Rasmus og Christian

spillede et hjemløselandshold, som

for syvende gang var med i VM-slutrunden.

lodtrækningen placerede det danske

hold i Gruppe A sammen med Mexico,

Sydafrika, Kroatien, Canada og Haiti.

For det danske hold endte det med en

tredjeplads i B-puljen og en samlet 27.

plads.

ganisation, sidst som repræsentant for SAND

Møltrup, som han selv havde taget initiativet til.

leif var kendt som en ivrig debattør og han har

bidt mange politikere 'i haserne', lige fra lokalpolitikere

til folketingspolitikere og ministre.

Han kæmpede lige til det sidste indædt for de

hjemløses sag og med en stædighed, så ingen

slap, før han havde fået et svar.

leif kaldte sig selv for den 'sure gamle mand fra

heden', det skal jeg ikke modsige, men samtidig

havde han også en fantastisk menneskelig varme

og ikke mindst humor.

Vi er mange, der vil savne leif.

Ole Skou, Formand for Hus Forbi

På SANDs hjemmeside - www.sandudvalg.dk -

kan læses en mere omfattende nekrolog.

På TV Midt/Vests hjemmeside er der en række

små mindeord – http://www.tvmidtvest.dk/

indhold/71-aarig-draebt-paa-vej-ved-vildbjerg.

Der er også et tv-klip fra i sommer, hvor han sammen

med andre frivillige i sociale organisationer

var til havefest hos dronningen, som han selvfølgelig

inviterede til at komme og besøge Møltrup

og de hjemløse heden.

en del gange, og det var også her, han endte sit

alt for korte liv. Dejligt for ham, bøvlet for de

efterladte, men han kom hjem og blev bisat fra

Tjørring Kirke ved Herning.

Jakob Hjørnholm, korshærspræst.

28 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 29


Kalenderfotos: Helga C. Theilgaard

Hjemløsekalenderen

blev vel modtaget

Fine bemærkninger Hus Forbis facebookside

Så er det ved at være tide at købe

årets bedste mandelgave – hjemløsekalenderen

2013!

Kalenderen koster 50 kroner. De 30

kroner går til Hus Forbis sælgere. i

kalenderen kan man møde en hjemløs

fra et forskelligt sted i Danmark hver

måned. De 12 portrætter af fotograf

Helga C. Theilgaard og journalist Birgitte

Ellemann-Höegh er blevet taget

vel imod hos køberne.

Der er mange gode anbefalinger af

kalenderen Hus Forbis Facebookside.

’Super flotte billeder af de skønneste ansigter,’

skriver Karen Elise Krøyer Dyhre.

Mette Poulsen indrømmer at have

snydt lidt og læst alle historierne.

’Synes, det er en rigtig fed kalender,’

skriver hun og tilføjer:

30 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang

2013

’Bliver altid i godt humør efter en

lille hyggesnak med en Hus Forbi-

sælger...... :-)’

En køber skriver Facebook, at

vedkommende har mødt en Hus Forbi-

sælger uden kalender. Det kan godt ske.

Men her kan vi fra Hus Forbis side give

et godt råd: Tal med din sælger om, at

du gerne vil have en kalender, så kan i

eventuelt aftale et tidspunkt, hvor sælgeren

kan have en kalender med til dig.

Kalenderen kommer frem til dig

den måde, at sælgeren køber den for

20 kroner af Hus Forbi og sælger den

videre til dig for 50 kroner.

Hvis kalenderen skal bruges til mandelgave

eller skal under juletræet, så er

det nu, den skal købes. Men den sælges

også i januar.

Pris 50 kr. – sælgeren får 30 kr.

Foto: Holger Henriksen

Tonny Rimsmeds

hjørne

Tumult stationen

For nogle af gadens folk er barnevogne vigtige at have med rundt

til opbevaring af nødvendige ting. På en togrejse fik Hus Forbis

rimsmed Tonny beskeden: 'Du ved godt, at du ikke må ha' den barnevogn

med i S-toget' fra en kontrollør. Tonny gør ham opmærksom

, at DSB tillader at medbringe barnevogn beregnet til børn

i toget, og der 'så vidt jeg ved aldrig er produceret en barnevogn

fra Odder, som ikke har været beregnet til børn'. Kontrolløren bliver

fortørnet og vil smide Tonny af toget. Det vil Tonny ikke. Der opstår

tumult, kontrolløren bliver meget håndfast, og barnevognen lettere

skadet. Tonny kan ikke få kontrollørens navn og nummer. Da han

efterfølgende melder sagen til politiet i Hillerød, udtaler de blot, at

det er en sag mellem ham og DSB.

S-toget, Allerød station -

Tirsdag d. 6. november 2012 - kl. 9.57

Selvhævdelse er en fryd -

en kontrollør gjorde det til en dyd

Når man sin kvindelige kollega skal imponere -

så må man finde nogen at genere

En Hus-Forbi-sælger med barnevogn -

betragtede han som en gammel klovn

Og da han ikke kunne lide hans tud -

sku' han bare smides ud

Kontrolløren synes han gjorde noget der rykker -

da barnevognen gik i stykker

Ja, kør med DSB -

så ved man aldrig hvad der kan ske

©Hus forbi-sælger Tonny – nummer 0081

E-mail: tonny.rimsmed@gmail.com

Vil du vinde

SEND LØSNINGER TIL:

Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N

senest 7. januar.

Mrk. kuverten 'OFFLINE'

Navn _________________________________________

Adresse ______________________________________

Postnr ____ By ________________________________

vinderne får direkte besked.

HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 31


3

spørgsmål

Hvad vil du gerne i din fremtid?

- Jeg vil gerne indstilles til et par nye tænder, fordi mine

egne er blevet ødelagt af junk, og mit gebis har været væk

de sidste fem år. Og så vil jeg gerne have et sted at bo,

inden vinteren sætter ind. På sigt meget gerne en lejlighed,

men i første omgang er det fint bare med et værelse.

Hvad fik du at spise i går?

-ikke noget. Jeg er flydende kost, fordi der er én, der

har brækket min kæbe, men jeg føler mig heller ikke sulten,

når jeg indtager ekstra piller. i går morges drak jeg en

proteindrik og prøvede at spise en ostemad, men opgav,

selvom jeg havde prøvet at brække den i små stykker.

Hvad vill du gerne have arbejdet som?

-Jeg har altid haft en drøm om at passe dyr. Jeg elsker dyr og

tænkte, at jeg kunne passe folks dyr, når de var ude at rejse.

32 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang

sælger nr. 1341

Annette

Dybkjær

| ny hus forbi-sælger |

af Birgitte Ellemann Höegh

foto Lers Ertner

- Jeg har prøvet at bo gaden før, så jeg ved, hvilke kældre, der er gode,

og hvor der er varme rør. Jeg har et sæt tøj med mig, et rent håndklæde

og så lidt ting til hunden. i kældrene finder jeg næsten altid et tæppe i et

rum, og så står der også tit en gammel sofa, fortæller Annette Dybkjær.

Hun har boet gaden i de sidste to måneder efter fem år herberget

i Hillerødgade i København, som hun i sin tid kom til, fordi hun blev

smidt ud af sin lejlighed i Tåstrupgård. Her havde hun ikke betalt sine

regninger, mens hun lå hospitalet gennem tre måneder. Da hun kom

hjem fra hospitalet lå der en stak rykkerbreve, og Annettes sagsbehandler

beroligede hende med, at der ikke ville være nogen, der satte folk ud af

deres lejlighed mellem jul og nytår.

Det gjorde de heller ikke, men lige efter nytår, da Annette var ude at

hente medicin, kom hun hjem til en lejlighed med tape døren og en

nøgle, der ikke længere passede i hendes dør. Alle hendes ting – inklusive

hendes gebis – var røget en genbrugsstation. Denne gang er hun flyttet

gaden, fordi hun blev bange for at være herberget.

- Jeg har igennem flere år søgt om en lejlighed, men hver gang har

min sagsbehandler sagt til mig, at jeg jo havde tag over hovedet. ’Send

mig til et af de faldefærdige huse lolland, så skal jeg gøre det godt!’

har mit svar været. På Hillerødgade var jeg ved at blive et nervevrag. Jeg

var blevet slået ned af en af beboerne, fordi jeg ikke ville købe hans forbandede

stoffer, og havde en dag en af hans håndlangere, der selv havde

låst sig ind, stående for fodenden af min seng og true mig, og så sagde

jeg til sidst min lejlighed op, fortæller Annette.

Hun har i mange år kæmpet med et stofmisbrug og har lagt de hårde

stoffer og sprøjten bag sig, fordi hun ikke længere har flere vener at skyde

sig i. i perioder har hun været clean, men efter hun kom til Hillerødgade,

hvor hun blev viftet om snuden med alle slags stoffer, har fristelsen været

for stor, og hun er i dag forskellige piller og ryger hash. Det er 20 år

siden, hun har haft et job.

Tidligere har hun arbejdet som maler, stået i videobutik, kiosk og

bager og er for to år siden kommet førtidspension.

- Jeg har haft et nervesammenbrud, men tåler ikke lykkepiller. i dag

er jeg meget glemsom og skal skrive alt ned. Forsvinder min taske med de

papirer, er jeg røven, for så kan jeg intet huske.

lige nu forsøger hun at lægge penge til side til et indskud til en

lejlighed. Annette er en lille tynd kvinde snart 48 år. Hun er omkring

150 centimeter høj, har langt hår sat op med en elastik, et stort massivt

sølvkors om halsen, en hvid trøje med pailletter, cowboybukser, gummisko

og så sin hund ved sin side. Altid! Den hedder Rimzi og er hendes kæreste

eje gennem de sidste tre år.

- Hvis jeg ikke havde haft ham, så ved jeg ikke … jeg har haft den

tanke bare at lægge mig ned og ikke vågne, men når jeg tænker min

hund, kan jeg jo ikke det, fortæller Annette åbenhjertigt.

- Jeg har ikke noget at skjule, ikke nogen familie at tænke , der vil

blive kede af at læse det her, så derfor fortæller jeg tingene, som de er.

Og mens Annette har været ude gaden, har hun fået lavet sig et

sælgerkort.

- i går var jeg ude for første gang og solgte syv aviser. Det gik forrygende

godt. Så det er bare at gå opdagelse. Nu har jeg tid til alle de ting,

jeg gerne vil, og det er blandt andet at sælge aviser.

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i

gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har sælgere spredt ud over hele

Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.

More magazines by this user
Similar magazines