Sat på gaden og hjemløS Socialreformen, der blev væk - Hus Forbi

h u s fo r bi 

nr. 12 december 2012 16. årgang | pris 20 kr. | 8 kr. går til sælgeren | køb af sælgere med synligt id-kort 

Bemmers jul 

Sat på 

gaden og 

hjemløS 

Socialreformen, 

der blev væk 

+ Jule X-ord og dusaduKu 

KOPI 

Køb Kun 

avisen 

af sælgere 

med 

synligt id 

Hus forbi må iKKe sælges i togene

h u s fo r bi 

REDAKTION 

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR 

Ole Skou 

ole@husforbi.dk 

JOuRNAliSTiSK REDAKTØR 

Poul Struve Nielsen 

poul@husforbi.dk 

FORSiDEFOTO 

lars Ertner 

KORREKTuR 

Bro Kommunikation A/S 

lAYOuT 

l7/Kim lykke 

KONTAKT REDAKTIONEN 

tlf. 5240 9079, redaktion@husforbi.dk 

SALGSAFDELING 

JYllAND/FYN: Jimmy Rohde, tlf. 5133 8128, 

jimmy@husforbi.dk 

SJÆllAND/ØERNE: Morten Munk Hansen, 

tlf. 8161 6689, morten@husforbi.dk 

SÆLGERKONTAKT 

tlf. 5133 8128 

ADMINISTRATION 

Rasmus Wexøe Kristensen, sekretariatsleder, 

5240 9049, rasmus@husforbi.dk 

Ole Skou, formand, tlf. 4073 3537, ole@husforbi.dk 

Ruth Kristoffersen, bogholder, 5240 9089, 

ruth@husforbi.dk 

UDGIVER 

Foreningen Hus Forbi 

Bragesgade 10 B, stuen, 2200 København N 

Tlf. 8993 7471, www.husforbi.dk 

DISTRIBUTION 

Boformer for hjemløse, varmestuer, medborgerhuse m.m. kan fungere 

som distributør for Hus Forbi – dvs. være udleveringssted af avisen til 

sælgerne. 

Kontakt os på: tlf. 5133 8128 

(se listen af distributører på www.husforbi.dk). 

ABONNEMENT 

STANDARDABONNEMENT: 465 kroner 

(12 numre om året – inklusive moms, porto og gebyr). 

STØTTEABONNEMENT: 665 kroner 

Kontaktperson John Hansen, Tlf 52409069 

Mail: abonnement@husforbi.dk 

BIDRAG 

Hvis du vil give et bidrag til Hus Forbi, kan du sætte beløbet ind 

på kontonummer (9541)60028842. Mærk indbetalingen ’bidrag’. 

TRYK Dansk Avistryk 

OPLAG 105.000 

LÆSERTAL 402.000 (4. kvartal 2010 & 1. kvartal 2011) 

ifølge index Danmark/Gallup 

ANTAL REGISTREDE SÆLGERE 1.100 

ISSN 1397-3282 

Næste nummer udkommer den 28. december, 2012 

OM HUS FORBI Hus Forbi udkom første gang i 1996 og sælges af 

hjemløse og tidligere hjemløse eller andre socialt udsatte mennesker. 

Avisen sætter fokus på udsatte mennesker og fattigdomsproblemer. 

Formålet er at nedbryde fordomme om marginaliserede grupper både 

via indholdet af Hus Forbi og i mødet med sælgeren. Hus Forbis sælgere 

er alle udstyret med et id-kort udstedt af Hus Forbis sekretariat. Salget af 

Hus Forbi fungerer for sælgerne som et alternativ til tiggeri og eventuel 

kriminalitet. indholdet i Hus Forbi produceres primært af professionelle 

freelancere, fotografer og illustratorer. Hus Forbi er medlem af det 

internationale netværk af gadeaviser, iNSP. 

vi støtter Hus forbi 

| leder | 

Håbets 

finanslov 

Regeringen og Enhedslisten fortjener et lille skulderklap for at have sat de hjemløse 

og socialt udsatte på den ’rigtige’ finanslov. Hidtil har de måttet nøjes’ med at få 

støtte fra satspuljen, som også kaldes ’de fattiges finanslov.’ 

Satspuljen er en tvungen gave fra de fattigste til de fattigste. Overførselsindkomsterne 

er blevet reguleret efter lønudviklingen, og denne regulering er blevet 

fratrukket 0,3 procent, som går til alle mulige projekter for både ældre, udviklingshæmmede 

og altså også hjemløse og socialt udsatte. 

Den beskedne lønudviklingen efterlod så få midler til fordeling i satspuljen, at 

det havde været en katastrofe for de socialt udsatte, hvis det var blevet derved i 

2013. Med socialpakken i det kommende års finanslov er katastrofen afværget. 

Men selv om vi lægger satspuljen og socialpakken sammen, så er der i 2013, hvor 

finansloven udmøntes på baggrund af en skatteaftale, der giver pæne lettelser til de 

rigeste danskere, stadig tale om en nedgang i de bevillinger, som er med til at gøre 

samfundet lidt mere rummeligt og sikre de socialt udsatte det bedst mulige liv. 

Der er altså ingen ekstra julegaver fra regeringen til de hjemløse i år. Og det puljetyranni, 

som satspuljen er beskyldt for at føre til, lever videre i bedste velgående. 

Puljetyranniet består i, at de fleste bevillinger er kortsigtede. Det ændrer en enkelt 

finanslov med en socialpakke ikke på, så også fremover vil vi se projekter løbe 

ud i sandet som Projekt Gadesover, der er beskrevet i dette Hus Forbi. Det er godt 

projekt, som Aarhus Kommune har startet op for satspuljemidler, men nu lukker det, 

fordi der ikke er flere penge fra staten. Og kommunen fører det ikke videre. 

Projektet var en del af hjemløsestrategien, som ikke har ført til færre hjemløse. 

Kommunerne har ikke levet op til forventningerne. Nogle af projekterne er ikke 

gennemført, og kommunerne har sparet mere på de socialt udsatte, end de har fået 

til projekter fra staten. 

På den baggrund er det glædeligt, at der i forbindelse med satspuljen for 2013 

blev afsat penge til at følge op på hjemløsestrategien. Der er behov for at tænke en 

ny national hjemløsestrategi, og i den forbindelse må der sikres langsigtet støtte til 

de hjemløse og socialt udsatte på kommende års finanslove. 

Finansloven 2013 er først og fremmest håbets finanslov. Vi kan håbe, fordi alle 

satspuljepartierne har støttet opfølgningen på hjemløsestrategien, og fordi også Venstre 

i Hus Forbi udtrykker håb om, at socialpakken bliver en model for fremtidens 

finanslove. Så er der faktisk bred politisk opbakning til at gøre andet og mere end at 

afværge katastrofer. 

Glædelig jul. Husk at købe hjemløsekalenderen hos din Hus Forbi sælger. 

Poul Struve Nielsen, redaktør. 

| indhold | 

2 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 3 

6 

13 

4 

18 

28 

31 

32 

v/Annemette lyngh 

Nyheder 

Reformen, der blev væk 

Hjemløse i julespil på Aalborg Teater 

x-ord og dusaduku 

ny hus forbi-sælger 

Sat på gaden og hjemløs 

- Det eneste, jeg ønsker, er et sted 

at bo. i dag bor jeg på en sofa, men 

jeg har ingen nøgle, så jeg kan ikke 

komme ind, hvis der ikke er nogen 

hjemme, siger 59-årige Rupert 

Geyer, der har været hjemløs, siden 

han blev sat på gaden for et år 

siden. Der var 4.405 udsættelser i 

Danmark i 2011. En trist rekord. 

Hjemløse på den rigtige finanslov 

Hjemløse og socialt udsatte plejer 

at få støtte via satspuljen - ’de 

fattiges finanslov’. For 2013 kommer 

hjemløse og socialt udsatte på 

den ’rigtige’ finanslov. Det er, fordi 

der ikke er penge nok i satspuljen. 

Socialordførere fra flere af 

Folketingets partier forudser også 

fremtidige ’socialpakker’. 

15 

24 

Succesprojekt for 

gadesovere lukker 

370 hjemløse i Aarhus har 

været en del af Projekt 

Gadesover, siden projektet 

begyndte for to et halvt år 

siden. Projekt Gadesover 

henvender sig primært 

til mennesker, der sover 

på gaden. De er en del 

af hjemløsestrategien og 

støttet via satspuljen. 

Efter nytår er det slut. 

Bemmers jul 

Hus Forbi-sælger Bemmer 

har tilbragt mange 

af sit livs juleaftener i 

fængsel. Ellers har han 

fejret 2. juledag på herberget. 

Men i år er han 

i lejlighed, og planen 

er at lave flæskesteg 

med kæresten. Bemmer 

fortæller om sine 

juledage i årenes løb hos 

familie, plejefamilie og i 

fængsel. 

“ ’Socialt arbejde handler først og sidst om at lære 

folk så godt at kende, at man kan bistå dem med at 

bevæge sig fra det ene punkt til det andet punkt. 

Og gerne ud af de sociale problemer, de befinder 

sig i. Det kræver helt åbenlyst store reformer af 

den måde, vi organiser arbejdet i dag.’ 

Majbrit Berlau, ny formand for Dansk Socialrådgiverforening 

vil du også 

støtte 

Hus forbi? 

Det koster 5.000 kroner 

om året at få sit 

firmalogo her på siden. 

Send en mail til 

redaktion@husforbi.dk

Modelfoto: Colourbox. 

Flere sårbare børn i klasserne 

Undervisningsministeren strammer op på anbragte børns undervisning 

Af Birgitte Svennevig 

For få anbragte børn og unge klarer sig 

gennem folkeskolen, mener social- og undervisningsministrene 

Karen Hækkerup (S) og Christine 

Antorini (S), og derfor skal der nu strammes op 

på undervisningen på landets anbringelsessteder. 

Det er blandt andet et problem, at de cirka 

3.000 elever i anbringelsesstedernes interne 

skoler kun sjældent får undervisning i alle fag, 

fordi de interne skoler ikke har elever nok til at 

ansætte lærere med de nødvendige linjefag. Små 

opholdssteder med to-tre anbragte børn og unge 

kan i sagens natur ikke mønstre flere elever til 

den interne skole. 

På landsplan er det kun 35-37 procent af eleverne 

i interne skoler, der får undervisning i hele 

fagrækken, det vil sige alle normerede fag ud 

over dansk og matematik. 

- Fremover skal der derfor være mindst ti elever i 

en intern skole, mener ministrene. 

Men kravet om mindst 10 børn er ikke nogen 

god ide, mener Margrethe Fredskilde, leder af 

opholdsstedet Haagerup Gl. Skole på Fyn, normeret 

til seks elever. 

- En skole med ti børn kan være alt for voldsom 

for et sårbart anbragt barn. Der er børn, som lider 

af skolefobi, og som ikke kan klare at være sammen 

med så mange andre. For dem kan sådan en 

stor skole blive et nederlag, mener hun. 

- Hun peger også på, at ministrenes ide om, at 

små opholdssteder kan slå sig sammen om at 

oprette en fælles intern skole, er dårlig. 

- Det betyder, at man ikke længere kan undervise 

børnene på opholdsstedet. Dermed skal de 

væk fra deres vante omgivelser for at gå i skole, 

og det er der mange, der ikke kan rumme. 

Men på Hjortholm Kostskole, der er hjem for 

cirka 33 børn og unge med psykosociale og indlæringsmæssige 

vanskeligheder ved Næstved, er 

skoleleder Jimmy Adler Thomsen begejstret: 

- Den nye lov er et nødvendigt tiltag, som skulle 

have været gennemført for længst. Det er en 

misforståelse at tro, at anbragte børn og unge så 

ofte er for sårbare til at gå i skole. Med den rette 

støtte kan de fagligt nå langt – og i hvert fald 

længere, end man har set hidtil. 

Den nye lov ventes vedtaget i Folketinget i 

december 2012. | 

SØGER FRIVILLIGE MEDARBEJDERE 

til Mariatjenesten på Vesterbro 

Er du over 25 år og har lyst til samvær med 

Mariatjenestens brugere, 

som er misbrugere, psykisk syge og migranter. 

Du skal kunne tage en vagt enten dag eller aften 

1 gang om ugen. 

Henvendelse til Mariatjenesten 

mellem 10-12 på hverdage 

Tlf. 33 24 50 50 

Diakonissestiftelsens og Kirkens Korshærs 

Nødherberg i Valdemarsgade 

Søger frivillige kvinder med overskud til en nattevagt 

hver 14. Dag. 

Herberget er åbent fra kl. 21-9. 

Det er muligt at sove på vagten. 

Vi er et lille sted med plads til 6 kvinder fra hele verden, 

der ikke har mulighed for at overnatte andre steder. 

Henvendelse til Mariann Ditlevsen 

Tlf. 81 615 600 eller Mariatjenesten 

Kirkens Korshær er en folkekirkelig organisation , der har sit virke 

blandt samfundets udstødte grupper. 

God start på indsamling 

Som det fremgår af annoncen til højre, samler Hus Forbi 

ind til vintertøj til sælgerne. 

indsamlingen har fået en god start. ikke mindst takket være 

lisbeth, som skriver: 

’Jeg har lyst til at give 10.000 kroner til vintertøj til Hus Forbi- 

sælgerne, fordi jeg synes, det er hjerteskærende at tænke på, 

at sælgerne skal stå ude i otte-ti timer hver dag for at tjene 

peanuts – og så ovenikøbet fryse. 

Hun tilføjer, at det er vigtigt for hende at huske på at vise 

hjemløse respekt og værdighed. ’At se dem i øjnene og sige 

nej tak eller ja tak - for ingen bryder sig om at blive ignoreret,’ 

og som rigtigt er, understreger lisbeth, at tøjet bidrager med 

samhørighed og fællesskab blandt Hus Forbi-sælgerne. ’Så 

det er mig en glæde at dele noget af min arv med jer, så i kan 

klæde cirka ti sælgere mere på i år.’ 

Tak til lisbeth og alle andre støtter af Hus Forbi.| 

Fra hjemløs til sponsor 

af julehjælp 

Tidligere hjemløs står bag indsamling af julehjælp, der i år 

regner med at hjælpe 300 familier. 

Af Birgitte Rørdam 

Rene Husted Vahl har i dag et velbetalt job som sælger. 

Men han glemmer aldrig, hvordan det var at være hjemløs og 

fattig. Det er baggrunden for, at han i dag står bag en af de 

største private indsamlinger af julehjælp på internettet. 

Som ung tegnede det ikke godt for Rene Husted Vahl. Han 

var arbejdsløs, brugte alle sine penge på at gå i byen, og til 

sidst blev han smidt på gaden af kongens foged, fordi han ikke 

havde betalt sin husleje. Herefter boede han hos venner og på 

græsset foran Koldinghus Slot, og mad måtte han ofte sikre 

sig ved at få på klods i gågadens brugs og kiosk. 

Starter på en frisk 

Efter et år på gaden og flere år med for mange byture, flytter 

Rene Husted Vahl til København for at starte på en frisk. Det lykkedes, 

og i dag har han en karriere, som helt har forandret hans liv. 

- Jeg har været helt nede og røre bunden, og det har defineret 

mit liv lige siden. Det er blevet utrolig vigtigt for mig at tage 

vare på de gode ting, jeg har fået. Samtidig bruger jeg rigtig 

meget tid på julehjælpen. Jeg ved, hvad det betyder at få 

bare 200 kroner, når man ikke har penge, og så er det en stor 

tilfredsstillelse for mig, at jeg i dag kan lave det her for andre, 

siger han. 

'Julehjælpen' har eksisteret siden 2007 og er lige kommet 

på Facebook. Sidste år fik 170 familier hjælp, og i år regner 

Rene Husted Vahl med at hjælpe mindst 300 familier.| 

Det er 

koldt derude 

Vinteren står for døren, og den kan være hård, kold 

og lang. Ikke mindst når man som Hus Forbi sælger 

er på gaden hver eneste dag. 

Vi samler penge ind til varmt overtøj og solide 

vinterstøvler til de mange nye sælgere. 

Støt de hjemløse med et bidrag på konto 

i Danske Bank: 9541-10155088. 

På forhånd en varm tak! 


Foto: lars Ertner. 

Jeg ved, hvad det betyder at få bare 200 kroner, når man 

ikke har penge, siger Rene Husted Vahl. 

Foto: Holger Henriksen

| udsat | 

Sat på gaden og hjemløs 

Da Rupert Geyers kone døde, mistede han fodfæstet - han blev fyret og siden smidt ud af sin lejlighed i Askerød. 

I dag er han hjemløs på 12. måned 

af Birgitte Rørdam 

foto: Lars Ertner 

- Det eneste, jeg ønsker, er et sted at bo. I 

dag bor jeg på en sofa, men jeg har ingen nøgle, 

så jeg kan ikke komme ind, hvis der ikke 

er nogen hjemme. I går måtte jeg stå og vente 

på gaden til klokken 22, hvor min udlejer kom 

hjem. Og det er svært at finde ro, når man ikke 

hører til nogen steder. 

Sådan lyder det fra 59-årige Rupert Geyer, 

der har været hjemløs, siden han blev sat på 

gaden for et år siden, fordi han var så meget 

bagud med huslejen, at boligforeningen ikke 

ville give ham en afdragsordning. 

Tilværelsen så ellers lys ud for den østrigske 

mand, da han for 12 år siden flyttede til 

Danmark, fordi han havde giftet sig med Annie 

Geyer. Hun var også fra Østrig, men havde 

boet i Danmark i mange år og havde et hus ved 

Greve Strand, hvor de slog sig ned sammen. 

- Jeg var utrolig glad for min kone, og vi 

havde et godt liv. Hun arbejdede som korrespondent 

og kunne både tale og skrive dansk, 

så hun havde styr på alt det praktiske med hus 

og udgifter, mens jeg bare skulle passe mit arbejde 

som maler. Vi havde en god økonomi og 

rejste tit til Østrig for at besøge hendes familie 

og min mor. 

Død i ambulancen 

Men i maj 2010 mistede Rupet Geyer meget 

overraskende sin kone. 

- Min kone virkede fuldstændig rask. Vi 

6 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang 

havde lige været på en vellykket ferie hos 

hendes familie i Klagenfurt i Østrig. Men 

dagen efter vi kom hjem, blev min kone pludselig 

dårlig, og hun bad mig ringe efter lægen. 

Ambulancen kom, de forsøgte at give hende 

ilt og hjertemassage, men forgæves. Hun døde 

mellem hænderne på mig på vej til hospitalet. 

Vist nok af en blodprop, fortæller han. 

Rupet Geyer havde fået et chok, og han fik 

det ikke bedre, som tiden gik. 

- Jeg fik det meget dårligt psykisk efter min 

kones død, og samtidig var jeg svækket fysisk, 

fordi jeg havde fået en diskuprolaps. Jeg savnede 

min kone, følte mig ensom og hjælpeløs, 

fordi jeg stort set ikke kendte andre i Danmark 

end min kone og ikke talte særlig godt dansk. 

Jeg var ked af det hele tiden, kunne ikke sove 

om natten, og i oktober måned blev jeg fyret 

fra mit job som maler. 

I januar 2011 ryger huset på tvangsauktion. 

Rupert Geyer flytter med kommunens hjælp 

på Mændenes Hjem på Vesterbro i København, 

og kort efter videre til en étværelses lejlighed 

i Askerød i Greve. Men heller ikke her går det, 

som det skal. 

Rupert savner stadig sin kone, kan ikke 

finde ro i sit hoved, bruger sin kontanthjælp 

på at rejse til Østrig for at deltage i sin mors 

begravelse, får flere gange ikke betalt huslejen, 

forstår ikke de rykkere, han får, og en dag 

modtager han et brev fra boligrådgiver Stine 

Juul Hartmann, fordi huslejerestancen er på 

vej til advokat. 

- Jeg kontaktede Stine Juul Hartmann og 

bad hende hjælpe, så jeg kunne blive i min 

bolig. Det forsøgte hun, men boligforeningen 

ville ikke give mig en afdragsordning, fordi 

jeg skyldte 15.000 kroner i forvejen. Det hjalp 

ikke, at jeg tilbød at betale 3.000 kroner af på 

min gæld hver måned. Og hun kunne heller 

ikke få kommunen til at hjælpe mig med et 

lån, fordi jeg havde en dårlig økonomi. 

Bor på en sofa 

Stine Juul Hartmann skaffer Rupert Geyer en 

plads på forsorgshjemmet i Roskilde, men her 

vil han ikke bo, da stedet er fyldt med misbrugere, 

og i stedet flytter han til en ven i Hundige. 

Siden har han boet rundt omkring, men 

på intet tidspunkt har han haft sin egen nøgle 

eller en dør, han kunne lukke. I dag har han 

adgang til en sofa på to forskellige adresser og 

det betaler han 4.000 kroner for hver måned. 

Og så har han en postadresse et tredje sted, 

hvor han skal betale 200 kroner, hver gang 

han henter et brev. 

- Det er meget stressende ikke at have 

mit eget sted. Mine ting står i en kuffert i en 

garage, jeg vasker tøj i en møntvask, har ingen 

steder, jeg kan opholde mig i dagtimerne, og 

kun når jeg drikker øl, kan jeg ikke mærke 

smerten eller uroen. Min læge vil give mig beroligende 

medicin, men det vil jeg ikke have. 

Jeg vil bare have et sted at bo. 

I august blev Rupert Geyer skrevet op til 

en lejlighed i Greve Boligselskab, men der er 

mindst fem års ventetid på en étværelses.| 

Mine ting står i en kuffert i en garage, 

jeg vasker tøj i en møntvask, og jeg 

har ingen steder jeg kan opholde mig i 

dagtimerne, siger Rupert Meyer. 

 

Rupert Geyer betaler 4.000 kroner om måneden for at surfe mellem to sofaer, og han giver 200 kroner for at modtage et brev på sin postadresse. Det er dyrt at være hjemløs. 

HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 7

| udsat | 

Der er 683 lejemål i Askerød, og hver måned modtager beboerkonsulenten omkring 40 rykkere 

på grund af huslejerestance. 

Socialt udsatte 

sættes ud 

Der er en nedgang i antallet af udsættelser, men 

tallet er stadig meget stort, og det er dem, der har 

det sværest i livet, som ryger på gaden 

De er kontanthjælpsmodtagere, arbejdsløse, 

sygemeldte, har dyre lån, personlige problemer 

og har ikke betalt deres husleje. Sådan 

ser situationen ud for mange af de lejere, som 

projekt Stop Udsættelser forsøger at hjælpe 

for at forhindre, at de bliver smidt på gaden af 

kongens foged. 

Projektet er støttet af satspuljemidler og 

omfatter fem boligselskaber i blandt andet 

Greve og Aalborg. Det blev sat i værk i 2011, 

fordi antallet af udsættelser var mere end 

fordoblet siden 2002. Samtidig viser undersøgelser 

fra SFI, Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd, at udsættelser har store omkostninger 

for dem, det rammer. De udsatte får 

større gæld, familierne går ofte i opløsning, 

og hver fjerde person er hjemløs et år efter, at 

vedkommende er sat på gaden. 

Ifølge Margrethe Hjorth, som er beboerkonsulent 

i Himmerland Boligforening i Aalborg, 

er der en overvægt på offentlig forsørgelse 

blandt de mennesker, der ikke får betalt deres 

husleje, og stort set alle viser sig at have andre 

problemer end dårlig økonomi. 

- Jeg møder folk, der er misbrugere, folk, 

der har ADHD, og det er altid et kæmpe 

problem, hvis de ikke får behandling, for de 

kan intet overskue. Og så er parforhold, der 

opløses, ofte et problem. Jeg møder alle slags 

sociale problemer og er nødt til at arbejde 

helhedsorienteret i hver enkelt sag. Når først 

noget går galt, går mange i sort. De sidder i 

sofaen og kigger ind i tv skærmen og foretager 

sig ingenting, for de er ikke gearet til at klare 

en krise, fortæller Magrethe Hjorth, der oplever 

arbejdsløsheden som et særskilt problem. 

Færre udsættelser 

I Askerød i BO-VEST, Boligsamarbejdet på 

Vestegnen, i Hundige syd for København ser 

indsatsen ud til at hjælpe. Her er antallet af 

udsættelser faldet fra 22 i 2010 til tre i første 

halvdel af 2012. Det fortæller Stine Juul 

Hartmann, der har været projektleder på Stop 

Udsættelser, siden det startede i august 2011. 

- Der er ingen tvivl om, at vi gør en forskel. 

Men der er folk, der har så dårlig økonomi og 

har været så meget bagud med huslejen, at jeg 

ikke har kunnet hjælpe, og så er de røget ud, 

siger hun og fortsætter: 

- Vi kan ikke give folk penge, men vi 

hjælper dem med at få overblik over deres 

økonomi – lægger budgetter med dem, sørger 

for, at de får en afdragsordning med boligselskabet, 

hjælper dem med at få henstand på 

gæld eller får nedbragt ydelserne, så der bliver 

luft til huslejen. Efterhånden ved folk, at vi 

er her, så nogle er begyndt at opsøge os for at 

få hjælp, hvis de er blevet fyret og ved, at de 

kan få problemer med huslejen. Og andre gør 

sig ekstra umage for at få betalt huslejen, fordi 

de ved, at ellers kommer vi og banker på deres 

dør, fortæller hun. 

Mistet grebet om økonomien 

Der er 683 lejemål i Askerød, og hver måned 

modtager Stine Juul Hartmann omkring 40 

rykkere på grund af huslejerestance. De folk, 

der ikke har betalt deres husleje, er typisk 

lavtlønnede, arbejdsløse og ufaglærte, og 

mange er ramt af krise på grund af skilsmisse, 

misbrug eller psykisk sygdom. 

Det er hendes opgave at skabe kontakt til de 

lejere, der er kommet bagud med huslejen. 

- Jeg ringer, skriver eller banker på døren, 

og den største udfordring er at etablere en ordentlig 

kontakt. For de fleste har fuldstændig 

mistet grebet om deres økonomi. De skammer 

sig over det og har isoleret sig med deres problemer, 

siger hun. 

Dyre lån optræder hos stort set alle de folk, 

som Stine Juul Hartmann forsøger at hjælpe. 

- Det virker absurd, men når man ikke har 

penge, begynder mange at spille, drikke eller 

købe ufornuftige ting for at bryde det sure. Og 

 

90 procent af dem, jeg møder, har dyre sms- og 

GE Money Bank-lån med kæmperenter, som 

man kan få uden at stille nogen sikkerhed. 

Jeg har oplevet unge mænd, der skyldte mere 

end 350.000 kroner i højrentelån. Det giver 

kæmpestore ekstra udgifter, og det gør deres 

situation endnu mere håbløs. 

De meget udskældte lave kontanthjælpsydelser 

blev afskaffet i januar i år, men der 

er andre problemer, som presser lejerne i dag, 

vurderer Stine Juul Hartmann. 

- De økonomiske problemer er ikke løst. 

Fjernelsen af fattigdomsydelserne har givet 

folk 1.000 kroner mere om måneden, men til 

gengæld er huslejen hos os lige steget, og det 

samme er arbejdsløsheden. Mange af dem, 

jeg taler med, er arbejdsløse. Jeg sender dem 

videre til vores beskæftigelsesvejleder, som 

hjælper dem med at søge jobs. Men det er et 

strukturelt problem. Der mangler simpelthen 

helt almindelige jobs i Greve, for stort set alle 

herude er ufaglærte, siger hun. 

Stine Juul Hartmann er derimod ikke i tvivl 

om, at rådgivningsindsatsen bør fortsætte, hvis 

antallet af udsættelser forstsat skal nedbringes. 

- Det er vigtigt, at vi fortsætter med at 

opsøge og hjælpe folk med at omlægge deres 

økonomi, og det tilbud skal gælde i alle landets 

boligforeninger. Der er brug for mere samarbejde 

mellem boligselskaberne og kommunerne, 

så vi ved fælles hjælp kan sætte tidligt ind. 

Ikke mindst er der brug for flere jobs – folk 

herude bliver fyret på stribe uden udsigt til at 

få job, siger hun. 

Økonomisk selvkørende 

Også i Himmerland Boligforening i Aalborg, 

hvor der er 1053 lejemål, oplever de gode 

resultater med projekt Stop Udsættelser. Her 

er antallet af indberetninger til fogeden om 

udsættelser faldet fra 16 i 2010 til otte i 2011. 

Beboerkonsulent Margrethe Hjorth, der har 

været ansat på projektet siden oktober 2011, 

glæder sig over resultatet. 

- Mit mål er at gøre folk selvkørende økonomisk 

og hjælpe dem med at få en budgetkonto 

i banken eller blive sat under administration 

af kommunen, så husleje og el altid bliver 

trukket, før de får udbetalt eksempelvis deres 

kontanthjælp. Og det har lejerne været med på 

i de fleste af de sager, jeg har været inde i. 

Margrethe Hjorth arbejder lidt som værterne 

i tv-programmet ’Luksusfælden’ på TV 3. Her 

besøger man dybt forgældede familier og hjælper 

dem med at få forhandlet afdragsordninger 

på gælden og ikke mindst at få lagt et budget. 

- Jeg banker på døren, og hvis vedkommende 

er hjemme, kommer jeg i langt de fleste 

tilfælde ind og tager en snak om familiens 

økonomi og om, hvorfor de har huslejere- 

Færre lejere bliver sat på gaden 

Gældsrådgivning og højere kontanthjælpsydelser har fået antallet af udsættelser til at falde 

Ifølge tal fra Domstolsstyrelsen er der sket et 

fald i tvangsudsættelser på næsten 18 procent 

i første halvdel af 2012 i forhold til tilsvarende 

periode i 2011. Det er første gang i ti år, at der 

er et fald i antallet af lejere, der bliver sat på 

gaden. Også i boligorganisationen KAB melder 

de om færre udsættelser. Jesper Nygaard, 

direktør i KAB, som har markeret sig stærkt i 

debatten for at nedbringe antallet af udsættelser, 

er begejstret over udviklingen. 

- Det er med stor glæde, at vi kan konstatere, 

at det er lykkedes at knække kurven. 

Det at blive sat på gaden er ofte starten på en 

social nedtur med kæmpe menneskelige og 

økonomiske omkostninger og efterfølgende 

hjemløshed for en stor del, siger han. 

Ifølge Jesper Nygaard er der to forklaringer 

på faldet. 

- Kontanthjælpsloftet blev fjernet i januar 

2012, og det har givet lidt mere økonomisk luft 

til dem, der havde mindst. Og så har de gældsrådgivninger, 

vi har lavet i en række boligforeninger 

rundt om i landet som led i projekt 

Stop Udsættelser, spillet en kolossal stor rolle. 

Bare i KAB har vi forhindret mindst 50 familier 

i at ryge ud, siger han og fortsætter: 

- Men antallet af udsættelser er stadig alt for 

højt. Samtidig har vi stigende arbejdsløshed, 

nye dagpengeregler, der vil ramme mange fra 

januar 2013, og derfor er det vigtigt, at vi fortsætter 

med vores gældsrådgivning, så vi kan 

fortsætte den gode udvikling, siger han.| 

stance. Det viser sig ofte, at folk har brugt 

deres penge, inden huslejen er betalt. Så jeg 

forklarer jeg dem helt elementært, hvorfor det 

er vigtigere at betale husleje end vægtafgift 

på bilen eller afdraget på en ny sofa – at de 

simpelthen prioriterer forkert, siger hun. 

- Her er mange på dagpenge, og mange, der 

søger og søger arbejde uden at få noget, og jeg 

tør slet ikke tænke på, hvad der sker, når folk 

mister retten til dagpenge til januar. Akutpakken 

vil måske hjælpe nogle enkelte, men den 

løser slet ikke arbejdsløshedsproblemet, og jeg 

tror ikke, at ordningen vil få arbejdsgivere til 

at ansætte ledige, hvis de ikke er kvalificerede 

til jobbet. Derfor frygter jeg, at vi fremover vil 

se flere personer få problemer med at betale 

deres husleje. 

Bankerne er ligeglade 

Men også bankerne udgør et problem, mener 

Margrethe Hjorth. 

- Mindst halvdelen af de mennesker, jeg 

har med at gøre, kan ikke få lov til at oprette 

en budgetkonto i deres bank. Jeg har mange 

gange været med en lejer i banken for at oprette 

en budgetkonto og hørt flere bankrådgivere 

sige, at det vil de ikke, for det er ikke en 

person, de kan tjene penge på. Det betyder, at 

folk selv skal have styr på de mange girokort, 

som vælter ind af døren, og det gør deres økonomi 

meget mere uoverskuelig. 

Margrete Hjorth har nogle konkrete bud på, 

hvad der skal til, hvis antallet af udsættelser 

skal holdes nede. 

- Jeg mener, at bankerne skal tage et større 

socialt ansvar. Og kommunerne bør være mere 

opmærksomme på at tilbyde folk at administrere 

betalingen af deres husleje, når de ryger 

på kontanthjælp. Men ikke mindst skal folk 

lære selv at tage et ansvar for deres situation, 

uanset om de er blevet skilt eller har andre 

problemer. De må ikke lade stå til. Det er der, 

vores rådgivning kan hjælpe.| 

Antal udsættelser: 

2002: 1.823 

2003: 2.334 

2004: 2.614 

2005: 2.841 

2006: 2.849 

2007: 3.377 

2008: 3.762 

2009: 3.912 

2010: 4.382 

2011: 4.405 

2012: Efter 1. halve år er der 

registreret et fald på 18 procent 

Kilde: Domstolsstyrelsen 


 

Det er Stine Juul Hartmanns opgave at skabe kontakt 

til de lejere, der er kommet bagud med huslejen, 

typisk lavtlønnede, arbejdsløse og ufaglærte. 

Mange er ramt af krise på grund af skilsmisse, 

misbrug eller psykisk sygdom. 

| udsat |

| udsat | 

Jeg er blevet tvunget til at få styr på min økonomi, og min familie har fået nye muligheder, siger Maybritt 

Daugaard. Først bagefter er det gået op for hende, hvor tæt hun var på at blive sat på gaden med sine døtre. 

Reddet på stregen 

Med hjælp fra beboerkonsulenten lykkedes det 

familien at blive boende 

Tekst og foto: Anna Klitgaard 

For præcis et halvt år siden bankede beboerkonsulent 

Margrethe Hjorth for første gang 

på døren hos Maybritt Daugaard i Aalborg 

Øst. Da var Maybritt bagud med huslejen, 

og et brev var ved at blive sendt af sted til 

advokaten om udsættelse. I dag er Maybritt 

på vej i virksomhedspraktik, har fået styr på 

økonomien og kan igen drømme om en værdig 

fremtid. 

Det hele var ramlet for den 44-årige kvinde. 

Hun ville gerne være et forbillede for sine 

tre teenagerdøtre, tjene penge og have fast 

arbejde, men livet ville ikke som hun. I stedet 

for at blive færdig med uddannelsen som 

social- og sundhedsassistent var hun stoppet; 

i stedet for at have styr på økonomien var den 

et stort rod; og i stedet for at være et forbillede 

følte hun sig ude af stand til at være 'god 

nok'. En hård tid med samlivsproblemer og en 

depression havde sat en stopper for drømmene. 

Pludselig stod beboerkonsulent Margrethe 

Hjorth uden for døren og spurgte meget 

direkte, hvorfor Maybritt ikke havde betalt 

huslejen? 

Under administration 

Alt det er seks måneder siden nu. I dag er 

Maybritt sat under administration af kommunen, 

så husleje og el bliver betalt hver måned, 

hendes økonomi er gennemgået ned til mindste 

detalje sammen med Margrethe, og hun 

ved præcis, hvad hun har at gøre godt med. Og 

ikke mindst hvad der er hendes mål. 

Det tog to besøg fra Margrethe at nå til en 

erkendelse af, at Maybritt ikke kunne klare 

problemerne selv, og i dag forstår hun slet ikke, 

hvorfor nummer to besøg var nødvendigt. 

- Den første gang blev jeg meget flov. Jeg 

troede faktisk, huslejen var betalt, men jeg 

havde slet ikke noget overblik. Anden gang fik 

Margrethe lov at komme ind. Der blev ringet 

til kommunen om at sætte mig under administration 

med det samme, og jeg erkendte, at 

min økonomi var et stort kaos. 

Lige siden dengang i maj er der blevet 

ryddet op. Ikke blot i regningerne, men også 

i Maybritts liv. Hun er kommet ud af depressionen 

og af med medicinen, har fået styr på 

haven og huset og er begyndt at stille krav til 

døtrene om at tænke på at tage en uddannelse. 

En stor omvæltning 

I dag er der derfor ryddeligt i det hyggelige 

køkken på Ravnkildevej i Aalborg Øst. Der er 

lun kaffe på kanden, og hjemmet emmer af fred 

og ro. Pigerne nyder en fridag, og selv bruger 

Maybritt dagen på at få styr på de sidste ting, 

inden hun skal starte i virksomhedspraktik 

på et plejehjem. Det er på mandag, og hun er 

spændt på kollegerne, beboerne og arbejdet, 

men også utrolig glad for at få et job igen. 

- Jeg har altid klaret mig selv, så da jeg 

sprang fra uddannelsen i november sidste år, 

var det hårdt for mig at acceptere, at jeg skulle 

på kontanthjælp. Det blev svært at se på mig 

selv i spejlet. Men jeg var røget ud af a-kassen, 

så der var ikke andre muligheder for at klare 

dagen og vejen. I dag ser jeg dog frem til at 

blive klar til at begynde uddannelsen til sosuassistent 

igen – og med tiden få et godt job. 

Husleje og el kommer først 

Indtil da er der dog stadig nogle få ting, der 

skal falde på plads. For Maybritt skal finde ud 

af, hvornår hun er klar til at starte på skole 

igen, og om hun kan få en billigere lejlighed 

end det rækkehus, familien bor i nu. Margrethe 

kommer stadig forbi indimellem, lytter og 

giver gode råd. 

- Uden hjælpen tilbage i maj tør jeg slet 

ikke at tænke på, hvor vi ville have været i 

dag. Den hjælp, jeg har fået, har givet mig mod 

på at starte min uddannelse igen. Jeg er blevet 

tvunget til at få styr på min økonomi, og min 

familie har fået nye muligheder. Det har været 

et sejt træk, som jeg ikke havde kunnet tage 

alene. Derfor er det vigtigt, at der er folk som 

Margrethe ansat til at fange folk, før de falder 

helt igennem. Jeg har faktisk aldrig vidst, hvor 

tæt på udsættelse jeg var dengang, men i dag 

vil husleje og el altid være det første, der skal 

betales, siger hun. | 

STOP UDSÆTTELSER 

Der er afsat 12 millioner kroner i satspuljeaftalen 

til projekt Stop Udsættelser, der går frem til 2015. 

Projektet omfatter B0-VEST, Boligforening Himmerland, 

Boligkontoret Danmark og KAB. 

Huslejetilskud til truede lejere på finansloven. 

Læs mere på side 15. 

AFgRunDen 

TRUER 

Med et liv som kunstner kan forfatter Lone Hørslev indimellem 

godt blive grebet af en umådelig stor angst for, at hun ikke 

kan betale sin husleje og vil blive sat på gaden. I hendes seneste 

digtsamling er hjemløse og Hus Forbi massivt til stede. For de 

repræsenterer for Lone Hørslev det ultimative forfald, som hun 

anser som det moderne menneskes allerstørste angst, samtidig 

med, at vi er besnæret af de hjemløses frihed. 

Jeg køber Hus Forbi af en mand, der står uden for min lokale Kvickly, og han er også med i bogen, siger 

Lone Hørslev. Foto: Thomas A./ C&K Forlag. 

Af Birgitte Ellemann Höegh 

Lone Hørslev skriver digte og romaner. Det 

har hun gjort siden 2001. Når det gælder digtene, 

som hun kalder for ’tilstandsrapporter’, 

er det med et indhold, der læner sig tæt op ad 

hendes egen person – mens hendes romaner 

bevæger sig længere væk fra hendes egen 

navle. Tonen er i reglen kantet, sjov og rå, hun 

skriver ud fra en realistisk hverdagsramme, 

men bringer hele tiden absurde billeder ind, 

som giver begivenheder og persongalleri unik 

karakter – og så handler det hele i bund og 

grund om mennesker, der står i et vakuum 

mellem en enorm trang til frihed og tryghed i 

ét og samme åndedrag. For fire år siden forlod 

Lone Hørslev selv sit trygge liv med mand og 

en forfatterbolig på Fanø. Hun er i dag bosat 

i Valby med sine tvillinger på otte år, som 

hun deler med sin eksmand, der bor ovre på 

den anden side af gaden. Hun er kommet op i 

ligaen som en af landets mest anerkendte forfattere 

med en række anmelderroste romaner 

og digtsamlinger bag sig. 

Man kan altid genkende Lone Hørslev på 

hendes karakteristiske udseende med det sorte 

hår, den hvide hud, de isblå øjne, der er formet 

som små skarpe sprækker, og så den rødmalede 

mund og de sorte gevandter. Sådan ser hun 

også ud den dag, Hus Forbi møder hende. For 

hun er nu udkommet med en ny digtsamling, 

’La’os’, der handler om ulykkelig kærlighed, 

om at skabe et hjem og om verden, der truer 

lige uden for hendes dør. 

Når man går i gang med at læse hendes 

samling, dukker der allerede i anden linje en 

hjemløs op. Og således fortsætter det slag i 

slag gennem hendes digte med referencer til 

hjemløse og Hus Forbi – til hjemløse, der ligger 

på gaden i et rod af aviser og tæpper, hjemløse, 

der dør af druk og hjemløse, der tigger i togene 

og ligner noget, der er løgn. Længere henne i 

digtsamlingen er der ligefrem et helt kapitel 

med overskriften ’Det er noget, han har læst i 

Hus Forbi’. Derfor har vi inviteret forfatteren 

med det dramatiske udseende indenfor for at 

finde ud af, hvorfor de hjemløse er så massivt 

til stede i hendes seneste værk. 

At skabe et hjem 

- Jeg tror, det fylder meget, fordi bogen er 

blevet til i en periode, hvor jeg selv har skabt 

et hjem, og jeg derfor har gået og tænkt meget 

over, hvad det egentlig vil sige at skabe et 

hjem, og hvorfor det er vigtigt for os med de 

rammer. Jeg tænkte meget over det, mens jeg 

gik og hængte ting op på væggene – ting, der 

skulle hænge lige og etablerede den her orden 

– at der inde i hver en boligejer også er en 

potentiel hjemløs. For det her med at skabe et 

hjem er jo utroligt konstrueret. Det er noget, vi 

skal lægge mange kræfter i. 

Det er ikke noget, der kommer af sig selv og 

er naturligt, det er noget, man skal anstrenge 

sig for. Du skal have overskud til at gøre rent 


| udsat |

| ny bog | 

og gøre dig selv ren. Det naturlige er forfaldet. 

Døden er på en måde mere naturlig end livet. 

Livet koster så mange anstrengelser. Der er jo 

ikke nogen, der vil bo i et forfaldent hus. En 

ejendomsmægler er på røven, hvis det står og 

hænger i hængslerne. Men hvorfor vil man ikke 

bo i et forfaldent hus? Det tror jeg er, fordi det 

minder om døden. Og det personlige forfald går 

jo hurtigt. Det er ikke ret lang tid, man ikke 

skal gå i bad, før man begynder at lugte. 

- Jeg tror, de hjemløse minder os om det. 

Hvis der kommer en person hen imod os, som 

ikke har vasket sig længe og tydeligvis har 

givet op, så vil de fleste mennesker føle det 

ubehageligt, fordi vi ser vores egen død i det. 

Og fordi jeg har det arbejde, jeg har, med 

en ustabil indkomst, kan jeg indimellem godt 

blive grebet af en utrolig stor angst for ikke at 

kunne betale mine regninger, og når jeg bliver 

alt for nervøs, så ser jeg mig selv blive sat på 

gaden som en reel trussel. At alt det, jeg har 

fået til at fungere, vil blive taget fra mig, hvis 

jeg ikke kan finde ud af at betale mine regninger. 

Derudover er en del af mit daglige liv, 

at jeg går forbi en Hus Forbi-sælger. Jeg køber 

Hus Forbi af en mand, der står uden for min lokale 

Kvickly, og han er også med i bogen. Og så 

læser jeg om de her mennesker, som ikke kan 

have et hjem. Nogle fravælger det jo, fordi de 

føler sig indespærret og ikke kan fungere i den 

orden – og det kom som en kontrast i forhold 

til mit eget projekt med at etablere et hjem. 

Stort indtryk 

Man kan i din digtsamling blandt andet læse om Ib, 

som Hus Forbi har fulgt et halvt år på gaden, hvor 

du nærmest citerer direkte fra en af føljetonerne i 

Hus Forbi. Hvorfor har du taget Ib med? 

-Fordi det interview gjorde meget stort indtryk 

på mig. Når jeg siger, at der er en hjemløs 

i os alle sammen, er det, fordi de fleste af os 

kender følelsen af at have lyst til at slippe 

kontrollen og give os hen til forfaldet. Og 

samtidig var det et hjerteskærende interview, 

for han fortæller det hele. Alt det dér med, at 

han hoster og nogle gange kaster op, før han 

går i gang med at drikke den første øl, og om 

når han kommer hjem om aftenen og skal have 

nogle timer til at gå, før han kan sove, og skal 

huske at stille en øl på bordet igen. Jeg tror, 

at alle mine bøger har det omdrejningspunkt, 

at man både søger og længes efter tryghed og 

gerne vil bygge en tilværelse op med ro, stabilitet 

og regelmæssighed, men mine personer 

længes også efter at bryde de trygge rammer. 

I min sidste roman, ’Sorg og camping’, er min 

hovedperson fanget i det liv, hun selv har sat 

op, og samtidig ved hun, at hun ikke er glad i 

det og har det som en hamster, der løber rundt 

i et hjul og ved ikke, hvordan hun skal bryde 

det. På en eller anden måde er de hjemløse 

også nogle, der har brudt med den tryghed. 

Men det repræsenterer også forfaldet. 

Er forfaldet besnærende eller angstfuldt? 

- Når man ser en hjemløs, er det jo opløs- 

ning og forfald, man ser. Sådan er det jo ikke 

med dem alle sammen, for ham, der står foran 

Kvickly i Valby, er ikke i synlig opløsning – 

han er simpelthen så glad. Jeg tænker nok meget 

på dem, der går og tigger i S-togene. Noget, 

der kendetegner Hus Forbi-sælgere, er jo, at de 

altid er vildt venlige og imødekommende – de 

har vel fundet ud af, at det sælger flere aviser 

... og en anden ting er, at jeg synes, det er et 

rigtig godt blad. Jeg kan godt lide at læse det. 

Jeg kan godt lide portrætterne af de nye Hus 

Forbi-sælgere og de fotos, hvor man kan se alle 

de ting, de har med sig rundt på gaden. 

Hvorfor kan du godt lide det? 

'Det snavs, jeg har raget til 

mig derude i verden. Verden! 

Som er et sted fyldt med 

smerte og bakterier. Der kravler 

ind under neglene og ind i 

din navle og ind i dine ører og 

ind i din mund for at minde dig 

om, hvor tæt på dit sammenbrud, 

din død, du altid er' 

la’os, C&K Forlag 

- Fordi de bliver mennesker, og fordi det 

handler om, hvad det er, der gør, at man har 

sluppet kontrollen. Der bliver beskrevet, hvad 

det er i menneskers liv, der gør, at man kommer 

derud, hvor man vælger uorden frem for orden. 

Men hvad er det, der gør, at du har grebet 

fat i Hus Forbi. Det kunne jo lige så godt være 

litteratur, du henviste til – Hamsun eller andre af 

de store romanforfattere har jo også beskrevet 

opløsning og forfald? 

-Jeg skriver meget med udgangspunkt i 

det, der er synligt i mit eget liv. Og jeg synes, 

at de hjemløse og de fattige er meget synlige i 

gadebilledet. 

I det hele taget pirker du til de sociale forhold, 

til ungdomsarbejdsløshed, krisen i Grækenland, 

samtidig med at du skriver om det nære – det at 

trænge til at gå ud og drikke gin, svare på dine 

børns umiddelbare spørgsmål og sætte en reol op. 

Hvorfor dette krydsningsfelt? 

-Det giver mig ondt i maven, når jeg tænder 

for radioen og får nyheder om, hvor dårligt 

det går med økonomien i Grækenland, og nu 

er der også en mand i Italien, der har sat ild til 

sig selv foran parlamentet i desperation over at 

have mistet sit job. Alle de ting vælter ind i mit 

liv gennem radio og aviser og truer mig. Situationen 

i Grækenland er jo som en blækklat, der 

vil vokse, og når også mig på et tidspunkt. Og 

da jeg først var begyndt at tænke på opløsning 

og forfald, så ser man det alle steder. 

- Så ser man de hjemløse, den globale 

opvarmning og isen, der smelter. Et af de 

eneste steder, man kan gøre noget ved den her 

opløsning og angst for uorden, er i sit eget lille 

hjem. Man kan sørge for, at sofapuderne står 

pænt, at der er rent på toilettet, for så får man 

en følelse af, at man holder døden på afstand 

… og så kan du give en mønt til en hjemløs. 

Så det er helt fra de dér mikrouniverser til de 

store magtstrukturer, som man ikke kan gøre 

noget ved, og som stadig er der. 

Rastløs og rodløs 

Hvorfor skulle du etablere et nyt hjem? 

-Fordi jeg flyttede fra en kæreste og skulle 

skabe mit eget hjem igen. Det har jeg skullet 

før, og det gik op for mig, at jeg havde flyttet 

24 gange, siden jeg flyttede fra mine forældre. 

Én ting er, at man river sig selv op på den 

måde og bliver rastløs og rodløs, men en anden 

ting er at udsætte sine børn for det … så nu 

har jeg tænkt, at jeg gerne vil give mine børn 

noget ro. Det er første gang, jeg har prøvet at 

eje noget. Jeg er gået ned i banken og har lånt 

penge til at købe en andelslejlighed, og det 

gør mentalt en stor forskel. Nu er det min. Jeg 

har altid været sådan en proletar og har ikke 

ejet andet end mine børn. Jeg ved virkelig 

ikke, hvorfor jeg er flyttet 24 gange i mit liv. 

Jeg synes jo, det er omstændighederne og ting 

udefra, der har gjort det, men jeg har jo gjort 

det frivilligt. En rastløshed – helt sikkert! Og 

den, synes jeg, det kunne være fedt at slippe 

for. Men jeg har denne gang gjort mere ud af 

at flytte ind, end jeg nogen sinde har gjort før 

– det håber jeg betyder noget. | 

Mere om Lone Hørslev 

38-årige Lone Hørslev kommer oprindeligt 

fra Holstebro og har siden gået 

på Forfatterskolen. Hun debuterede i 

2001 med digtsamlingen ’TAK’ og har 

i alt udgivet fem digtsamlinger og tre 

romaner. Hun lever i dag af at skrive 

selv, holde foredrag og underviser 

indimellem på forfatterkurser og højskoler 

og håber på nye legater. Derudover 

er hun sangskriver og synger i 

duoen Mouritz/Hørslev, som har deres 

tredje album på trapperne. ’La’os’ er 

udkommet på C & K Forlag. 

en tand mindre 

til socialt udsatte 

endelig kom de socialt udsatte på finansloven. Penge til tænder 

og hjemløsestrategi, men stadig mindre at gøre godt med i 2013 

Af Peter Andersen 

Trods en særlig socialpakke bliver der umiddelbart 

mindre at gøre godt med for de socialt 

udsatte i 2013 sammenlignet med tidligere år, 

fordi satspuljen er historisk lille. Den største 

værdi af den samlede finanslov skal ses med 

kikkert, mener partier på begge 

sider af regeringen. 

Billigere tandlægebesøg, hvis 

man er på kontanthjælp, færre lejere, 

der sættes ud af boligen, og afsæt 

til en permanent hjemløsestrategi. 

Men også færre penge i puljen 

til de frivillige organisationer. 

Sådan kan man – med lidt hård 

hånd – sammenfatte resultatet, efter 

der nu er indgået forlig om både 

satspuljen og finansloven for 2013. 

Set fra de socialt udsattes synsvinkel. 

De to aftaler rummer meget 

mere, men det er de nævnte elementer, 

der fremhæves af både 

politikere og af Rådet for Socialt 

Udsatte. Rådets formand, Jann 

Sjursen, kalder det et lyspunkt, at 

aftalen om finansloven indeholder 

en særlig socialpakke, som vil koste 

statskassen 1,1 milliarder kroner 

over de næste fire år. 

Historisk lille satspulje 

- Men det var også nødvendigt, 

fordi satspuljen er historisk lille. Og 

selvom vi lægger satspuljen og socialpakken 

sammen, er vi stadig ikke 

på niveau med tidligere, siger han. 

Det vil de frivillige organisationer 

komme til at mærke, når de til 

januar skal søge om midler til deres 

projekter fra satspuljen. Der er afsat 

154 millioner kroner over de næste 

fire år. Det er ti millioner kroner 

mindre om året i fire år. 

Alligevel er Jann Sjursen overvejende 

positiv. Han fremhæver 

især, at kommunerne får mulighed 

for at betale huslejen for folk, der 

er i fare for at blive sat ud, og at de fattigste 

danskere vil få et ekstra tilskud til at få ordnet 

tænderne. 

- Tandsundheden spiller meget væsentligt 

ind for socialt udsatte borgere. Vi ved fra 

undersøgelser, at tandlægebesøg og receptpligtig 

medicin er noget af det første, der bliver 

| finanslov | 

fravalgt. Så det er ikke kun et spørgsmål om, 

at socialt udsatte har svært ved at tage sig 

sammen. Det handler reelt også om økonomisk 

nød, siger han. 

Kun lige begyndt 

Satspuljen er en aftale mellem alle 

partier i Folketinget, på nær Enhedslisten. 

Finanslovsforliget og dermed 

socialpakken er omvendt en aftale 

mellem de tre regeringspartier og 

netop Enhedslisten. Venstres socialordfører, 

Eyvind Vesselbo, mener 

ikke, det samlede resultat er godt 

nok, og han skyder især på forliget 

om socialpakken, som hans parti 

altså ikke er med i. 

- Det er helt fint, at man kan få 

hjælp til at ordne tænder, men det 

bliver man jo ikke mindre hjemløs, 

mindre psykisk syg eller mindre 

narkoman af. Desuden er der en del 

mennesker, som får glæde af tilskuddet, 

selv om de ikke tilhører gruppen 

af socialt udsatte. Dermed er der 

ikke tale om en kompensation for, at 

satspuljen er så lille. Jeg synes, prioriteringen 

er forkert, siger han. 

Aftalen om tandsundhed sluger 

over to tredjedele af de 1,1 milliarder 

kroner i socialpakken. Men Enhedslistens 

socialordfører, Finn Sørensen, 

forsvarer beslutningen. 

- Det er en aftale, vi har presset 

på for at få igennem. Den fylder så 

meget, fordi tandlæger er så hamrende 

dyre, og så skal man altså ikke 

undervurdere værdien af at have 

ordentlige tænder. Det har noget at 

gøre med, hvordan du optager mad, 

hvordan du ser ud, hvordan dit selvværd 

er, siger Finn Sørensen. 

Han er dog helt på det rene med, 

at der samlet set slet ikke er afsat 

penge nok til forbedringer for de 

socialt udsatte. 

- Vi glæder os over de ting, vi har 

bidraget med, men vi skal videre ad 

12 | HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang HUS FORBI | nr. 12 december 2012 | 16. årgang | 13

| finanslov | | finanslov | 

samme spor. Regeringen mener, at 

fattigdommen mere eller mindre er 

afskaffet sammen med fattigdomsydelserne, 

men jeg mener kun, vi lige 

er begyndt, siger Finn Sørensen. 

Forebyggende 

En ting er der enighed om: at den 

fulde værdi af den samlede finanslov 

– inklusive satspuljen – først vil 

kunne ses om nogle år. Til næste år 

udløber den hjemløsestrategi, som 

blev iværksat i 2009. Regeringen har 

hidtil afvist, at der kommer en ny, 

men er nu gået med til at bruge ti millioner 

kroner på at evaluere indsatsen 

og dermed bane vejen for en mere permanent 

plan, mener Eyvind Vesselbo. 

- Der er ganske vist tale om ubrugte 

midler fra den nuværende pulje, 

men vi måtte kæmpe ganske hårdt for 

at få det med. Det lykkedes også at få 

flyttet 50 millioner kroner til puljen 

til de frivillige organisationer. Og det 

er den vej, vi skal forfølge. At flere af 

midlerne i satspuljen kommer ud at 

arbejde i stedet for at gå til bureaukrati 

og nye medarbejdere i ministerierne, 

siger han. 

Ifølge Finn Sørensen har det i høj 

grad handlet om at forebygge, at flere 

mennesker ender i gruppen af socialt 

udsatte. 

- Aftalen om tandsundhed er i høj 

grad forebyggende. Det samme gælder 

aftalen om, at kommunerne kan betale 

husleje for folk, der er truet af udsætning. 

Her kan vi med en forholdsvis 

beskeden investering forhindre, at 

de bliver sat på gaden. Det handler jo 

både om at hjælpe de fattige og om at 

forhindre, at folk ender i fattigdom, 

siger han.| 

Foto: Colourbox. 

De allermest udsatte hjemløse kan også fremover 

få ly for natten i Kirkens Korshærs 

Natcafé på Stengade på Nørrebro i København. 

Dansk Folkeparti havde ellers nedlagt veto 

mod at støtte stedet med midler fra satspuljen, 

fordi der overnatter udenlandske hjemløse. 

Men regeringen og Enhedslisten har i forbindelse 

med finanslovsforhandlingerne sat Dansk 

Folkeparti udenfor indflydelse ved at bevilge 

penge til driften af Natcaféen de kommende to 

år. Det drejer sig om 7,4 millioner kroner. 

Sådan se finansloven ud fra en social udsats synsvinkel. Den største håndrækning bliver hjælpen 

til en plads i tandlægestolen. 

NATcAFéEN I STENGADE OVERLEVER 

Dansk Folkepartis forsøg på at hindre statsstøtte mislykkedes 

Chefen for Kirkens Korshær, Helle Christiansen, 

er glad for, at også de allermest udsatte i 

samfundet er blevet tilgodeset i finansloven. 

- Det er en god dag for det danske samfund 

og et anstændighedens mærke, at vi også tilgodeser 

de allermest udsatte, som opholder sig i 

Danmark, i vores finanslov. 

uanset hvilken baggrund man har, så skal vi 

kunne yde den nødtørftige hjælp, siger Helle 

Christiansen og fortsætter. 

- For Kirkens Korshærs arbejde i Natcaféen 

og øvrige varmestuer er det afgørende vigtigt, at 

vi kan have en åben dør for alle og tilbyde basal 

overlevelseshjælp. 

leder af Natcaféen Hanne Merete Pedersen, 

er lettet over, at døren til Natcaféen stadig kan 

være åben efter årsskiftet. 

- Vi har her til morgen informeret vores 

brugere om den gode nyhed, og det var tydeligt, 

at de er meget lettede over situationen. Det er 

vi som personale også. Det var ikke sjovt at vide, 

at vi var i færd med at lukke døren for nogle 

af de allermest udsatte i vores samfund, siger 

Hanne Merete Pedersen.| 

En model for fremtiden 

Også i de kommende år vil det blive nødvendigt at supplere satspuljen med bevillinger 

direkte på finansloven, fordi der er udsigt til små lønstigninger 

Der kommer nye 'socialpakker' på finansloven 

i årene, der kommer. Det forudser socialordførerne 

fra både Venstre og Enhedslisten. 

Årsagen er den enkle, at der er udsigt til små 

lønstigninger på arbejdsmarkedet. Og da satspuljen 

er direkte afhængig af lønudviklingen, vil der 

være behov for et supplement, mener formanden 

for Rådet for Socialt udsatte, Jann Sjursen. 

- Alt andet vil være useriøst, fordi vi ellers vil få 

en socialpolitik, som hopper og springer i takt 

Her bruges nogle af pengene 

Social- og integrationsministeriets del af 

satspuljen udgør 727 millioner kroner, mens 

der er afsat godt 1,1 milliarder kroner til socialpakken 

– begge aftaler løber fire år. i alt er der altså 

godt 1,8 milliarder kroner til en særlig indsats på 

det sociale område. To initiativer sluger imidlertid 

mere end halvdelen af pengene: Tilskuddet 

til tandlægebesøg og en særlig indsats over for 

udsatte børn og unge – herunder den såkaldte 

overgrebspakke, som blev vedtaget tidligere i år. 

Tilskud til tandlægeregningen: 720 millioner 

kroner 

Kontanthjælpsmodtagere under 25 år får betalt 

alle tandlægeudgifter ud over 600 kroner pr. år. 

Ældre kontanthjælpsmodtagere får dækket 65 

procent af de udgifter, der overstiger 800 kroner. 

Bevillingen er permanent og koster altså 180 millioner 

kroner årligt. 

Udsatte børn og unge: 358 millioner kroner 

De fleste af pengene, 268 millioner kroner, er 

afsat til efteruddannelse af socialrådgivere som 

led i overgrebspakken. 

Børnetilskud til enlige: 225 millioner kroner 

Det særlige børnetilskud til eneforsørgere genindføres 

og gælder nu også eneadoptanter – dog 

først fra 2014. Bevillingen er permanent og ventes 

på sigt at koste 200 millioner kroner årligt. 

Udsatte voksne: 51 millioner kroner 

Der er blandt andet afsat 13 millioner til en 

strategi for grønlændere, 20 millioner kroner til 

værestederne og tre millioner kroner til en nødovernatningspulje 

den kommende vinter. 

Huslejetilskud til truede lejere: 28 millioner 

kroner 

Der er tale om en permanent årlig bevilling på syv 

millioner kroner. Kommunerne kan blandt andet 

med konjunkturerne. Vi vil miste kontinuiteten i 

indsatsen, og det vil jo være spild af ressourcer, 

siger han. 

Enhedslistens Finn Sørensen kalder det nødvendigt 

at afsætte flere penge på finansloven til det 

sociale område i de kommende år. 

- Det er nødvendigt at afsætte penge både til de 

udsatte grupper og til at forebygge fattigdom. 

Og det bliver en stor kamp. Vi fik afskaffet fattigdomsydelserne, 

men vi vil videre af den vej, og 

yde tilskud til huslejen, under forudsætning af, at 

lejeren går med til en administrationsaftale. 

Natcafeen på Nørrebro: syv millioner kroner 

Natcafeen får forlænget levetid, i første omgang 

i 2013 og 2014. 

Flygtninge og indvandrere: 132 millioner 

kroner 

Pengene bruges blandt andet på at sikre flygtningefamilier 

en børnecheck, styrke integrationen, 

og på at hjælpe ofre for trafficking. | 

det koster mange penge at afskaffe ydelser, det 

ved vi, siger han. 

Venstres Eyvind Vesselbo håber også, at det 

bliver en fremtidig model, selvom hans parti ikke 

er med i aftalen om socialpakken. 

- Nu ved vi ikke præcist, hvor meget der vil være 

i satspuljen de kommende år, men det vil helt 

sikkert blive mindre end tidligere, og det vil ikke 

være nok, hvis vi vil hjælpe de socialt udsatte, 

siger han. | 

KOMPASSET – independent guidance for homeless migrants 

Vil du være med til at starte et stykke 

pionerarbejde? 

Den 7. januar 2013 åbner Kompasset - rådgivning for hjemløse migranter uden registrering i Danmark. 

Bliv frivillig og du vil komme til at gøre en væsentlig forskel for nogle af de mest udsatte mennesker. 

Vi har brug for frivillige til forskellige opgaver: 

• Social/juridisk rådgivning af brugerne samt tolkning 

• Hjælp ved PC’en og med at forstå officielle dokumenter. 

• Omsorg / snak / hygge / følgeskab / bisidderfunktion 

Du indgår alt efter dine evner og lyst. Uanset hvad, vil du blive godt klædt på til opgaven. Du skal kunne 

tage mindst 1 rådgivningsvagt hver 14. dag á 3 eller 4 timer: man/onsdag kl. 10-14 eller tors. kl. 17–20. 

KOM TIL INFORMATIONSMØDE I KOMPASSET 

den 6. december 2012 kl. 17-18 på Worsaaesvej 15 kld. 1972 Frederiksberg C 

Kontakt: projektleder Susannah L. Sønderlund tlf. 23 35 62 81, mail susannah@kirkenskorshaer.dk. 


| PROJEKT GADESOVER | 

Samfundet og 

de hjemløse i 

fremtiden 

Hjemløsestrategien kom ikke til at betyde færre 

hjemløse. Fotograf claus Sjödin har været ude 

med Projekt gadesover en aften i Aarhus. Det er 

et af de projekter, der har hjulpet mange, men 

som slutter nu. Projektet var en del af strategien. 

På disse sider sætter Hus Forbi spillet om 

finanslov, satspulje og socialreform i perspektiv. 

Succesprojekt for 

gadesovere lukker 

Aarhus Kommune har haft stor succes med Projekt Gadesover. Ved udgangen af året bliver 

projektet imidlertid nedlagt. Det er en katastrofe, mener både brugere og socialarbejdere 

af Helle Horskjær Hansen 

foto: claus Sjödin 

370. Så mange hjemløse har været en del af 

Projekt Gadesover siden projektet begyndte 

for to et halvt år siden. Projekt Gadesover, er 

et projekt under regeringens hjemløsestrategi 

og henvender sig primært til mennesker, der 

sover på gaden. Men efter nytår er fremtiden 

uvis for de mange hjemløse i Aarhus. 

- Vores sidste arbejdsdag er 31.12.12. På 

grund af nedskæringer er projektet ikke blevet 

forlænget, fortæller Dorthe Hansen, der er 

sygeplejerske i Projekt Gadesover. 

Sammen med tre kollegaer tager hun på skift 

ud fra klokken15.30 til 23.00 i hverdagene, og 

opsøger de hjemløse på gader, parker, offentlige 

toiletter og skove. Og der er brug for hjælpen. 

Foragter kommunen 

- Problemet med hjemløse i Aarhus er omfattende. 

Mens projektet har kørt har vi især set, 

at der er dukket flere helt unge hjemløse på 17 

til 22 år op, fortæller Dorthe Hansen. 

Projekt Gadesover yder blandt andet sår- 

pleje, uddeler rent værktøj til misbrugere og 

vejleder og støtter socialt udsatte. 

Dorthe Hansen frygter, at de hjemløse nu 

bliver ladt i stikken. Mange af de hjemløse, 

der har været en del af Projekt Gadesover, vil 

nemlig ikke selv opsøge hjælp. 

- Mange af vores brugere foragter det offentlige 

system. Og selvom vi er fra kommunen, 

ser de os ikke som sådan. Vi opsøger dem, 

der af forskellige årsager afviser eller ikke er i 

stand til at benytte tilbud i det etablerede sociale 

og behandlingsmæssige system, fortæller 

Dorthe Hansen. 

Det er oftest mennesker, der er hjemløse, 

har en sindslidelse, et stof- eller alkoholmisbrug, 

og som ikke selv formår at søge 

hjælp. 

- Jeg tør ikke forestille mig, hvordan det 

bliver uden Projekt Gadesover. Vi hører så tit 

fra folk, vi har hjulpet, at de kun har os. De 

føler ikke, at der er andre, der vil hjælpe dem, 

siger Dorthe Hansen. 

Stafylokokker og sår 

En af dem er Kevin Petersen. Han er 33 år 

alkoholiker og lider af angst. Siden han var 15 

år, har han været hjemløs. Sovet på gaden, i 

parker eller hos venner. 

- Det er noget lort. Det er er mega fucking 

nederen, at Projekt Gadesover lukker, siger han. 

Sammen med en bunke venner holder han 

til i Mølleparken i Aarhus, og han har ofte haft 

kontakt til medarbejderne i projektet. 

- Siden jeg var 15 år, har jeg spurgt kommunen 

efter hjælp, men jeg er aldrig blevet hørt. 

De eneste, der er noget værd i Aarhus 'gader' 

er Projekt Gadesover. Dem har vi virkelig meget 

brug for, fortæller han. 

Dorthe Hansen og hendes kollegaer har 

blandt andet behandlet Kevin Petersens stafylokokker 

på armen og lappet ham sammen, når 

han har slået sig 'halvt fordærvet,' som han 

siger. 

- Jeg lider af klaustrofobi og har angst, og 

jeg vil aldrig selv tage på skadestuen. Dorthe 

har taget med mig, når det har været nødvendigt, 

og det har betydet alt. Jeg er sikker på, at 

jeg havde mistet min arm, hvis de ikke havde 

været der, fortæller han.| 


| PROJEKT GADESOVER | 

Om Projekt 

Gadesover: 

Projektet er en del af det opsøgende 

team i Aarhus Kommune og dækker hele 

kommunen. Projekt Gadesover holder 

til i Aarhus Midtby. Det udspringer af 

regeringens strategi om at nedbringe –og 

på længere sigt – afskaffe hjemløsheden 

i Danmark. Aarhus Kommune er én ud af 

otte kommuner, der har sat målrettede 

indsatser i værk. Der er fire personer ansat 

i Projekt Gadesover; en socialrådgiver 

og tre sygeplejersker. 

Om Hjemløsestrategien 

Regeringen har som et led i satspuljeaftalen 

for 2008-2012 afsat 500 millioner 

kroner over fire år til at gennemføre en 

strategi, der målrettet skulle nedbringe – 

og på længere sigt afskaffe – hjemløshed 

i Danmark. Det er ikke lykkedes. i Aarhus 

Kommune udgjorde den samlede finansiering 

af hjemløseplanen 91 millioner 

kroner. De 86 millioner kroner var støtte 

fra satspuljen, resten skulle kommunen 

finansiere. 

Nogle af projekterne, både i Aarhus 

og andre steder i landet, er forlænget 

til 2013. Der er med satspuljeaftalen for 

2013 afsat 10 millioner kroner til at evaluere 

bistanden og forhåbentligt bane vejen 

for en mere permanent plan. 

Hjemløsestrategien indeholder fire 

målsætninger: 

- ingen borgere skal leve et liv på gaden. 

- unge bør som udgangspunkt ikke 

opholde sig på forsorgshjem, men 

tilbydes andre løsninger efter serviceloven 

eller almenboligloven. 

- Ophold på forsorgshjem eller herberg 

bør ikke vare mere end tre-fire måneder 

for borgere, der er parate til at 

flytte i egen bolig med den fornødne 

støtte. 

- løsladelse fra fængsel og udskrivning 

fra sygehus eller behandlingstilbud bør 

forudsætte, at der er en konkret løsning 

på boligsituationen. | 

Ringe forståelse 

for hjemløse 

Tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, 

Preben Brandt, har udgivet sin selvbiografi 

Af Birgitte Rørdam 

Opgaven er at 

sørge for, at 

samfundet er 

rummeligt nok 

til alle, siger 

Preben Brandt. 

Preben Brandt har arbejdet med hjemløse i 30 

år og er kendt som en skarp kritiker af indsatsen 

på området. I dag er den tidligere formand 

for regeringens Rådet for Socialt Udsatte stadig 

formand for projekt UDENFOR. Hus Forbi har 

spurgt ham om hjemløses situation i dag. 

Hvad er det største problem, når du ser på indsatsen 

over for hjemløse i dag? 

Rigtig mange i hjælpesystemet og blandt beslutningstagerne 

forstår ikke hjemløshedens baggrund. 

Man ser ikke på den enkeltes samlede 

situation, men ser det mere som en krise i hans 

liv, noget, som kunne ske for alle. Men hjemløshed 

er resultatet af et langt livs begivenheder, 

der tilsammen øger risikoen for, at en enkeltstående 

begivenhed, som en skilsmisse eller 

fyring, kan føre til hjemløshed. Vi kan ikke 

hjælpe alle tilbage til et almindeligt liv, men vi 

kan sørge for, at samfundet er rummeligt nok 

til alle, og at der er hjælpeforanstaltninger, som 

sikrer disse mennesker det bedst mulige liv. 

Vi har flere unge hjemløse end nogensinde før – 

hvad skal vi gøre for at løse det problem? 

Unge, som har svært ved at klare sig, ryger 

nemmere ud i dag, fordi der stilles større 

krav – der er ikke plads til de unge, som ikke 

er effektive. Undersøgelser viser, at unge, der 

bliver mødt af bare én, der holder af dem, har 

væsentlig bedre chancer for at få en ordentlig 

tilværelse. Så i stedet for målrettede strategier, 

der er lavet, fordi kommunerne bliver målt 

på hurtige resultater, skal vi forstå, at deres 

problemer ikke løses med en praktikplads. Det 

skal være herberger til de unge, men samtidig 

har de brug for en langvarig og tålmodig indsats 

– for eksempel af en mentor, der kan lidt 

mere end at være professionel. 

Opmærksomheden på hjemløseområdet har været 

stor de seneste år – hvorfor er situationen for de 

hjemløse så ikke blevet bedre? 

Det er den for så vidt også. Nogle grupper, for 

eksempel de psykisk syge, har fået det bedre 

i kraft af botilbud – men så er hele gruppen af 

indvandrere kommet til. De fylder godt op på 

herbergerne, og de volder problemer, fordi vi 

ikke forstår dem og deres psykiske problemer. 

Senest er der de hjemløse migranter, som bor på 

gaden, og som ikke har ret til lægehjælp. Så der 

kommer hele tiden nye problemer, som overskygger, 

at andre problemer er blevet mindre. 

Hvad skal der til for at bedre vilkårene for hjemløse? 

Jeg tror på 'Housing first', som går ud på, at 

man skal have et sted at bo koblet med anden 

nødvendig støtte. Men det kræver, at vi får 

flere billigere boliger og flere skæve boliger. Og 

at hjælpeforanstaltninger som støtte-kontaktpersoner 

er til rådighed for den enkelte. 

Hvad bekymrer dig mest, når du tænker fem år 

frem i forhold til hjemløse? 

Det er de ulighedsproblemer, som et åbent 

Europa medfører. Vi har i de senere år oplevet 

en stor tilgang af mennesker fra Østeuropa, 

der kommer hertil, fordi vi har mere velstand, 

og det vil i de kommende år blive meget mere 

omfattende. Og nok er det et EU-problem, men 

det er også et nationalt problem, som staten og 

kommunerne bør gå sammen om at løse. Det 

kan godt være, at disse migranter ikke skal 

have kontanthjælp, men vi skal kunne give 

dem basale ting som mad, husly og lægehjælp.| 

Preben Brandts selvbiografi 'Udenfor – erindringer 

fra et liv på kanten' er udgivet på Kristelig Dagblads 

Forlag, pris 249 kroner. 


Foto: Simon Klein Knudsen 

for Kristeligt Dagblads Forlag.

REFORMEN, der blev væk 

Socialministeren taler om socialreform, men nøjes med ’nålestik’ 

Af Peter Andersen 

Socialminister Karen Hækkerup har iværksat 

en ottepunktsplan, hun selv betegner som en 

socialreform. Hus Forbi har talt med tre mennesker, 

som på hver deres måde arbejder med 

gruppen af socialt udsatte. De mener alle, at 

ministerens pakke indeholder gode initiativer 

– men en reform er det ikke. 

En ny socialreform, der skal sikre en bedre 

sammenhæng mellem en tidlig og forebyggende 

indsats, brugerindflydelse, kvalitet, faglighed og 

de overordnede økonomiske rammer. 

Sådan lyder målsætningen i det regeringsgrundlag, 

som i efteråret 2011 blev forhandlet 

på plads på et hotel på Amager. Og socialminister 

Karen Hækkerup har nu – via ugebrevet 

Mandag Morgen – lanceret en plan, hun selv 

betegner som en socialreform. Otte initiativer, 

som er oplistet i kort form her ved siden af, og 

som skal gennemføres skridt for skridt. 

Men hvis man spørger nogle af de mennesker, 

som i årevis har arbejdet med gruppen af 

socialt udsatte, er det ikke et oplæg til en socialreform. 

I hvert fald ikke den reform, de mener, 

er nødvendig. Og slet ikke en reform som 

den, en gruppe af socialt udsatte selv efterlyste 

i rapporten 'Jeg drømmer om, at min journal 

blev brændt', der blev udsendt tidligere i år. 

- En reform kræver for mig at se, at man 

laver noget grundlæggende om. Det, socialministeren 

lægger op til, er nogle nålestik, som 

hver især kan være fine nok, men en reform 

er det ikke, lyder det således fra Bettina Post, 

som var formand for Dansk Socialrådgiverforening, 

indtil formandsvalget den 10. november. 

Ud af siloerne 

Socialrådgiverne har selv leveret et bud, hvor 

man prøver at sætte ord på løfterne i regeringsgrundlaget 

om sammenhæng, brugerindflydelse 

og kvalitet. Et bud på en reform, 

hvor den kommunale silotænkning afløses 

af et helhedssyn, som tager udgangspunkt i 

den enkelte borgers situation. Hvor det ikke 

længere vil være muligt for en familie at møde 

syv eller ti forskellige sagsbehandlere på vejen 

gennem systemet. 

- I dag gør alle det, de skal. I bedste mening, 

men den ene hånd ved ikke, hvad den 

anden gør. Hvis en alkoholiker får besked på 

at møde op på jobcentret klokken 10, kan han 

måske holde sig ædru, og så opdager man først 

problemet, når det er for sent. Derfor vil vi 

åbne for en bred rehabilitering, fordi mange af 

de borgere, det handler om, har sammensatte 

problemer, siger Bettina Post. 

Ifølge hende har socialpolitikken de sidste 

10-15 år udviklet sig, så der er kommet et alt 

for enøjet fokus på at få folk i beskæftigelse. 

Og her er hun på linje med Ask Svejstrup, som 

er sekretariatsleder i de hjemløses organisation, 

SAND. 

Reformen er aflyst 

Som han ser det, er socialreformen aflyst. 

- En reform burde først og fremmest gøre op 

med hele tankegangen om, at det er beskæftigelsen, 

der driver socialpolitikken. Så man i 

stedet kunne tage udgangspunkt i de ressourcer, 

den enkelte har og ofte ikke har. Så der 

bliver tale om en helhedsløsning, hvor det at få 

beskæftigelse blot bliver en del af det samlede 

billede, siger han. 

Ask Svejstrup understreger, at der selvfølgelig 

skal stilles krav. 

- Men man kan ikke stille krav til folk om, 

at de skal få sig et arbejde, når de ikke er i 

stand til at passe det. Det får man ikke nødvendigvis 

et bedre resultat og nogle bedre 

mennesker ud af. Men hvis man sørger for, 

at den enkelte kommer til at fungere bedre, 

tror jeg også, man kan få folk til at tage større 

ansvar, så de måske kan komme til at yde en 

indsats, siger han. 

Ny socialkommission 

Den nuværende socialpolitik er blandt andet 

et resultat af arbejdet i den seneste socialkommission, 

som kom med sin rapport i 1993. Men 

siden har verden ændret sig fundamentalt – og 

Socialpolitisk Forening opfordrer socialministeren 

til at nedsætte en ny en af slagsen. 

- Man kan bare tage udviklingen i antallet 

af hjemløse og ikke mindst udenlandske hjemløse, 

som kommer til Danmark. En kommission 

Tidligere ministre kræver ny socialkommission 

Seks tidligere socialministre forlanger socialpolitikken ligestillet med andre politikområder 

Seks tidligere socialministre opfordrer nu 

socialminister Karen Hækkerup (S) til at nedsætte 

en socialkommission, der kan se på den danske 

socialpolitik i et helhedsorienteret og langsigtet 

perspektiv. 

De seks tidligere socialministre repræsenterer 

stort set hele det politiske spektrum. Bent Rold 

Andersen (S), Karen Jespersen (S og V), Mimi 

Jakobsen (CD), Palle Simonsen (K), Yvonne Herløv 

Andersen (CD) og Aase Olesen (K) kommer sammen 

med formanden for Socialpolitisk Forening, 

Robert Olsen, med opfordringen til Karen Hækkerup 

i et debatindlæg, der er bragt i dagbladet Politiken. 

De syv forfattere til debatindlægget skriver, 

at udfordringerne er til at få øje på. De fremhæver 

følgende udfordringer: 

Udfordringer 

- En globaliseret verden med en øget gruppe af 

mennesker, der levet i Danmark uden mulighed 

for at få hjælp i det offentlige hjælpesystem. 

- En økonomisk krise i den vestlige verden, der 

allerede nu har lagt socialpolitikken i flere europæiske 

lande i ruiner. 

- Et voksende bureaukrati i den offentlige service, 

hvor socialrådgiverne mister overblikket 

over lovgivning, bekendtgørelser og retningslinjer, 

og borgerne samtidig mister troen på 

systemet. 

De er enige om, at socialpolitikken gennem en 

årrække har været erstattet af beskæftigelsespolitikken, 

og at socialpolitikken bør være på højde med 

den økonomiske udvikling og virke forebyggende. 

Mere fremtrædende 

’Det er derfor vigtigt, at socialpolitikken igen 

ligestilles med øvrige politikområder. indsatser 

omkring sociale problemer skal derfor være præget 

skal flyve op og se socialpolitikken i helikopterperspektiv 

i stedet for, som der er lagt op 

til nu, blot at gå ind og ændre i lovgivningen 

på enkelte punkter. Det er vigtigt, at socialpolitikken 

er bredt funderet, både i Folketinget 

og befolkningen, sige formanden for Socialpolitisk 

Forening, Robert Olsen, som til daglig 

forstander på Kofoeds Skole. 

af forebyggelse, helhedssyn og sammenhæng, 

som inddrager de berørte og deres egne vurderinger 

og ideer. Socialpolitikken skal igen være mere 

fremtrædende i det politiske rum,’ hedder det i 

debatindlægget. 

’Beskæftigelse er ikke det eneste svar på 

komplekse sociale problemstillinger, men når beskæftigelsespolitik 

er aktuelt for udsatte grupper, 

bør også denne politik revideres og nytænkes med 

udgangspunkt i en socialpolitik. Socialpolitikken 

bliver nødt til at genvinde noget af den grundlæggende 

betydning, der ligger i ordet social, og som 

er andet og mere end en social sektor. Socialpolitik 

er ikke kun fordelings- eller servicepolitik.´ 

De seks forhenværende socialministre og Robert 

Olsen skriver endvidere: ’Der er behov for at 

etablere indsatser, som medfører, at man inkluderer 

mennesker som værdige samfundsborgere 

uanset økonomisk nytteværdi,’ skriver de.| 


| socialreformen | 

Medlemmerne af Socialpolitisk Forening 

har givet deres bud på en socialreform, som i 

sammenskrevet form er sendt til socialministeren. 

Ord som helhedssyn, sammenhæng og 

solidaritet går igen, og Robert Olsen ser heller 

ikke oplægget fra Karen Hækkerup som en 

reform. 

- De otte punkter er hver især relevante at 

diskutere, men jeg har svært ved at se det som 

en samlet reform, som prøver at se socialpolitikken 

fra en ny dimension. Jeg håber selvfølgelig, 

at ministeren vil lytte til de input, hun 

har fået, og at hun også vil være med til at 

prøve at se tingene mere i en helhed, siger han. 

Spareøvelse 

Karen Hækkerup lægger ikke skjul på, at det 

også handler om at få mere effekt ud af de i 

alt 80 milliarder kroner, der hvert år bruges 

på det sociale område. Der skal med andre 

ord spares penge, men det udelukker ikke en 

grundlæggende reform, mener hverken Robert 

Olsen, Bettina Post eller Ask Svejstrup. De 

mener tværtimod, at der kan spares ressourcer 

og penge, hvis man tager udgangspunkt i den 

enkeltes behov og samtidig slapper lidt af med 

kontrolforanstaltningerne. 

- Bare tag situationen, hvor folk ikke kommer 

til et møde, de er indkaldt til. Så sanktionerer 

man dem, uden man har fået fat i dem, 

stopper kontanthjælpen ganske enkelt. Men 

de skal jo have nogle penge, og inden kontant- 

Foto: Claus Bjørn larsen/Socialministeriet. 

Socialreformen er en løbende proces 

Svar fra Karen Hækkerup, som vil gennemgå hele det sociale område 

For meget socialt arbejde har karakter af 

brandslukning, erkender Karen Hækkerup. 

Af Poul Struve Nielsen 

Socialminister Karen Hækkerup vil ikke 

komme med en ’big bang-reform.’ Hus Forbi har 

bedt hende forholde sig til socialreformen og 

indlægget fra hendes forgængere. 

Vil du følge deres råd og nedsætte en ny 

socialkommission ? 

- Kommission eller reform – for mig at se 

er det mere et spørgsmål om, hvilket navn vi 

hjælpen er reaktiveret, er der brugt en mængde 

ressourcer, som i stedet kunne være brugt 

på at få fat i folk, snakke med dem og få løst 

problemet på den måde, siger Ask Svejstrup. 

Umiddelbart er der ikke tegn på, at socialministeren 

har tænkt sig at slække på kontrol 

og bureaukrati. Selvom Dansk Socialrådgiverforenings 

medlemmer bruger cirka halvdelen 

af arbejdstiden på administration og under en 

femtedel af tiden på at snakke med de mennesker, 

det hele handler om. 

- Vi må bort fra det rigide fokus på, at beskæftigelse 

nødvendigvis skal være det næste 

mål. Man kan ikke centralt fra bestemme, 

hvad der er bedst for det enkelte menneske. 

Vi er nødt til at møde folk, hvor de er, siger 

Bettina Post. 

Karen Hækkerups otte initiativer 

1. Overgrebspakken. Skal sikre, at færre børn 

og unge udsættes for vold og seksuelt misbrug 

og dermed også forebygge, at de ender 

som socialt udsatte. Der er indgået forlig og 

afsat 268 millioner kroner over fire år via 

satspuljen. 

2. Skærpet tilsyn med opholdssteder. Samtlige 

partier i Folketinget har indgået en aftale, 

som blandt andet betyder, at kontrollen med 

opholdssteder for både børn og voksne flyttes 

fra kommunerne til fem nye socialtilsyn. 

3. Større inddragelse af frivillige i det sociale 

arbejde. Målet er både at udnytte det frivil- 

giver arbejdet med at udvikle socialpolitikken. 

Og jeg er allerede er i fuld gang med netop det 

arbejde, som her foreslås, svarer socialminister 

Karen Hækkerup. 

- Det er en proces, jeg satte i gang, da 

jeg tiltrådte, og den fortsætter. Der er masser 

at tage fat på – også de emner, skribenterne 

nævner. Socialreformen er ikke en big bangreform, 

hvor vi præsenterer 100 nye tiltag, der 

skal ændre verden på én dag. Det er en løbende 

proces, hvor vi vender alle sten og gennemgår 

det sociale område bid for bid. Og vi gør det 

sammen med alle gode kræfter på det enkelte 

område. 

- Vi har løbende holdt dialogmøder, og vi 

vil blive ved med at inddrage dem, der ved 

mest – både fra forskning og fra praksis. Og vi 

har allerede taget vigtige skridt på en række 

områder med blandt andet tilsynsreformen, 

overgrebspakken og jeg har for nylig præsenteret 

mit bud på stofmisbrugspakke, fortsætter 

Karen Hækkerup. 

i brevet skriver de seks tidligere ministre og 

Robert Olsen, at ’Socialpolitikken bliver nødt 

til at genvinde noget af den grundlæggende 

betydning, der ligger i ordet social, og som er 

lige Danmarks potentiale bedre og spare 

penge i kommunekasserne. Grænserne er 

ikke fastlagt – Socialministeriet arbejder på 

et udspil. 

4. Opgør med almene velfærdsydelser. Det er 

vedtaget at skære i børnechecken til forældre 

med høje indkomster. Og Karen Hækkerup 

vil gerne videre ad den vej – hvornår og 

hvordan er dog helt uklart endnu. 

5. Opgør med de tusind blomster. Der skal 

kun bevilges penge til sociale projekter, 

hvis metoden er gennemprøvet og har vist 

en effekt. Ligesom man ikke betaler for 

sygdomsbehandling, hvis virkningen ikke 

er dokumenteret. 

6. En ældrepakke. Den skal sørge for, at flere 

ældre bliver selvhjulpne – blandt andet ved 

at udnytte ny teknologi – og bidrager til 

samfundet. Enten ved at blive på arbejdsmarkedet 

eller som frivillige. 

7. Forstærket kamp mod ungdomskriminalitet. 

Der skal sættes tidligere ind over for kriminalitet 

i udsatte boligområder, både via nye 

sociale programmer og sanktioner over for 

de børn og unge, som er i fare for at ende i 

kriminalitet. 

8. Færre døde narkomaner. Behandlingen 

skal forbedres, blandt andet ved at følge 

bedre op efter afvænning. Og indsatsen skal 

målrettes, så unge hashbrugere eksempelvis 

ikke sættes sammen med belastede narkomaner.| 

Kilde: Mandag Morgen 

andet og mere end en social sektor. Socialpolitik 

er ikke kun fordelings- eller servicepolitik.’ 

Er du enig i denne karakteristik af socialpolitikken 

i dag, og hvilke initiativer vil du 

iværksætte for at sætte en dagsorden, der 

er socialpolitisk og ikke blot fordelings- eller 

servicepolitisk? 

- Socialpolitik kan og skal ikke erstattes af 

beskæftigelsespolitik. Socialpolitik handler mere 

grundlæggende om at tage et ansvar for at få 

de svageste i samfundet inkluderet i fællesskabet. 

Det er også en af grundene til, at jeg 

lægger så stor vægt på civilsamfundets rolle. Og 

vi skal have fokus på forebyggelse, helhedssyn 

og en sammenhæng i det sociale arbejde. 

- For meget socialt arbejde har karakter af 

brandslukning. Vel at mærke på en måde, hvor 

man slukker ilden i ét rum ad gangen uden først 

at danne sig et overblik over, hvor mange rum 

der er ild i. Når så man når til det sidste rum, 

er flammerne blusset op igen i det første. Og 

så har jeg ikke engang nævnt, at det er fem 

forskellige brandmænd, der har slukket ét rum 

hver. Vi bliver nødt til at tænke i helheder, slutter 

Karen Hækkerup.| 

én borger, én socialrådgiver 

Socialrådgivernes ny formand ønsker et bedre møde mellem den enkelte borger og systemet 

Socialt arbejde handler om at lære folk så godt at 

kende, at man kan bistå folk med at bevæge sig 

fra det ene punkt til det andet punkt. Og gerne ud 

af de sociale problemer, man befinder sig i, siger 

Majbrit Berlau. 

af Poul Struve Nielsen 

Den ny formand for Dansk Socialrådgiverforening 

hedder Majbrit Berlau. Hun har netop 

afløst Bettina Post på formandsposten. 

Majbrit Berlau melder ud, at hun vil videreføre 

den saglige socialpolitiske linje, som 

Dansk Socialrådgiverforening er kendt for. 

Hun vil blandt mange andre ting arbejde benhårdt 

på at vise politikerne, at det kan betale 

sig at investere i socialt arbejde. 

Hus Forbi har spurgt, om hun kan gøre noget 

for at give socialrådgiverne et mere menneskeligt 

ansigt. Det er trods alt socialrådgiverne, 

som de hjemløse og socialt udsatte ramler ind i, 

når de løber panden mod en mur i systemet. 

- I Dansk Socialrådgiverforening vil vi gerne 

være med til at skabe nogle rammer i den offentlige 

sektor, som gør, at vi bruger mindre 

tid bag skærmen, så vi kan være mere sammen 

med de borgere, vi er til for at hjælpe, siger hun. 

Socialreform 

Socialrådgivernes ny formand vil bidrage til 

debatten om, hvordan den offentlige sektor skal 

være organiseret. Hun mener, at hendes medlemmer 

i dag ikke i tilstrækkelig grad får brugt 

deres store viden om socialt arbejde på jobbet. 

- Den enkelte borger og systemet kan 

mødes på en bedre måde, end det sker i dag. 

Det bør kunne være et møde, som bliver langt 

mere til fordel for den enkelte borger, og det 

kan også blive meget billigere for samfundet, 

fordi vi kan levere mere kvalitet og bedre 

resultater, siger Majbrit Berlau. 

Hun ser gerne, at der kommer en socialreform, 

som gør op med den trøstesløse måde, 

som socialt udsatte borgere i dag møder det 

offentlige system på. 

- Vi skal have gjort op med det her med, 

at man skal stå med ti, 15 eller 20 forskellige 

sagsbehandlere. Vi skal have kogt det ned til 

én borger, én socialrådgiver – i hvert fald når 

der er tale om komplekse sociale problemstillinger, 

siger hun. 

Majbrit Berlau mener, at der er behov for 

at ændre lovgivningen på nogle punkter, men 

det er vigtigt at have øje for, at det ikke kun 

handler om lovgivning. 

Ikke for systemets skyld 

- Det er også kommunerne, der skal tage fat i, 

hvordan de organiserer det sociale arbejde. Vi 

skal have fat i Kommunernes Landsforening, 

vi skal have fat i regionerne, vi skal have fat i 

staten. 

Hun understreger, at systemet ikke skal 

være til for systemets skyld. Systemet skal 

være til for borgerne. 

- Det er vi alle enige om. Vi skal bare finde 

ud af, hvordan vi gør det bedst muligt. Socialt 

arbejde handler først og sidst om at lære folk så 

godt at kende, at man kan bistå dem med at bevæge 

sig fra det ene punkt til det andet punkt. 

Og gerne ud af de sociale problemer, de befinder 

sig i. Det kræver helt åbenlyst store reformer af 

den måde, vi organiser arbejdet i dag, siger hun. 

Majbrit Berlau mener, at det i mange tilfælde 

kan undgås, at sociale problemer bliver så 

komplekse, at de stiger folk over hovedet. 

- Socialrådgiverne bør have bedre mulighed 

for at arbejde rehabiliterende med borgeren i 

centrum. Det ligger i hele den rehabiliterende 

tankegang, at vi skal arbejde på tværs af forvaltninger, 

siger hun. | 

Berlaus blå bog 

2007 – 2012, formand for Dansk Socialrådgiverforenings 

Region Øst 

2004 – Medlem af hovedbestyrelsen i Dansk 

Socialrådgiverforening 

2004 – Uddannet socialrådgiver. Har arbejdet i et 

kontanthjælps-team i Stenløse og senere Egedal 

Kommune, dog afbrudt af en kortere periode som 

medlem af Folketinget 

Har taget en forhandleruddannelse og er i gang med 

en diplomuddannelse i ledelse 

35 år, er gift og bor i bofællesskab i Birkerød. 


Foto: dansk Socialrådgiver forening. 

Foto: Thilde Baden Rasmussen. 

Henrik med hundene Carla og Mosho er en af de hjemløse, som du kan følge i 

to dage via sms. 

Sms fra gaden 

Støt Hus Forbi og få sms'er fra en hjemløs 

Du kan støtte foreningen Hus 

Forbi og følge en hjemløs via mobilen 

i to hårde dage på gaden. 

Der er mulighed for at få sms’er 

om to hjemløse, Henrik og Allan. 

Det koster 20 kroner + almindelig 

sms-takst. Overskuddet på 15 kroner 

fra sms-historien går ubeskåret til 

Foreningen Hus Forbi 

Henrik er 48 år, hjemløs og Hus 

Forbi-sælger. indtil for nylig boede 

Henrik i en lejlighed i Hvidovre, men 

da han fik besked på at skaffe sig af 

med sine hunde, måtte han vælge 

livet på gaden. Her bor han nu med 

hundene Carla og Mosho. De fleste af 

sine ting har Henrik i en cykelanhæn- 

ger – her er to sæt tøj, fem underbukser, 

tre T-shirts, fem par sokker og 

to par sko, toiletsager, sovepose og 

tæppe. Allan er 35 år, hjemløs og Hus 

Forbi-sælger. Allan er født og opvokset 

i Odense og var ti år, da han startede 

med at drikke. Som 14-årig begyndte 

han at tage heroin. Han er uddannet 

sømand og skibskok, men i de sidste 

16 år har hjemløsheden og heroinmisbruget 

styret hans liv. Nu kan du få 

et indblik i Allans liv på gaden ved at 

følge med i to dage i hans liv. 

Send en sms med teksten 

SP HENRiK til 1277. Eller send en 

sms med teksten SP AllAN til 1277. 

Så får du Allans historie.|

Bemmers jul 

Hus Forbi-sælger Bemmer har tilbragt mange af sit livs juleaftener i fængsel, 

men i år er planen at lave flæskesteg med kæresten 

af Tine Seibæk 

foto: Lars Ertner 

Hus Forbi-sælger Jimmy ’Bemmer’ Larsen (39) 

ved godt, det ikke er sikkert, at hans jul bliver 

helt, som han drømmer om. Han ved, at alt kan 

ske. Han er før endt med at tilbringe juleaften 

i fængsel. Det har han gjort 17 gange, når han 

selv skal tælle. 

Den seneste tur i fængsel er lige overstået. 

Det er kun et par uger siden, han blev løsladt. 

Men planen for i år er klar: han og kæresten 

skal lave flæskesteg sammen den 24. december. 

Han har været varm på Maria i mange år, 

men de har kun været kærester i kort tid. Nu 

skal de fejre julen sammen. 

Jimmy Larsen, som kaldes ’Bemmer’, har 

aldrig rigtig haft sit eget hjem, også fordi han 

har været ind og ud af fængsler. Men nu har 

han fået en lejlighed i Københavns Sydhavn, 

som hans søster møblerede, mens han sad inde. 

Måske bliver det svært at få lov at blive boende 

i lejligheden på grund af hundene Louise 

og Thejs, der under interviewet springer rundt 

i stuen. 

- Uden dem havde jeg taget en overdosis. De 

er mit ét og alt, siger Bemmer. 

Maria er lige flyttet ind i lejligheden, der 

ifølge Bemmer selv nærmere ligner 'Jerusalems 

ødelæggelse' end fred over Betlehem. I dag 

har de været i Fakta for at købe rengøringsmidler, 

og Maria afbryder indimellem interviewet 

for at vise indkøbene frem. Der er alt 

fra toiletrens til skyllemiddel og vinduesrens. 

Og opvaskebørster. 

Julehjælp 

Bemmer har tænkt sig at søge julehjælp ovre 

i den lokale kirke. Så de kan få pyntet op i 

lejligheden. 

- Jeg har ikke råd til at købe nisser, og hvad 

det ellers hedder alt sammen, siger han. 

Bemmer forestiller sig også, at han og Maria 

skal have deres eget juletræ – for første gang 

i deres liv. Et træ, der skal ligge pakker under. 

Også til hundene. Undervejs i interviewet 

bliver planen dog ændret til, at de vil nøjes 

med de to træer, der står ude i gården. Dem vil 

de pynte op med stjerner og kæder. I en lille 

lejlighed med hunde bliver det for trangt med 

eget træ. 

Bemmers juleønske er også først og fremmest 

et godt liv med Maria. 

- Jeg er stolt over at have fået en kæreste 

efter fire år uden. Jeg har ikke villet svigte nogen. 

Det ville jeg ikke kunne tilgive mig selv, 

forklarer han. 

- Jeg elsker Maria højt og har altid gjort det. 


Hun er blevet voldtaget og skidt og lort. Jeg 

sparer op til at give hende en plastikoperation, 

fordi hun har så mange huller i armene efter at 

have fixet sig, siger han. 

Jimmy ’Bemmer’ Larsen forbinder først og 

fremmest julen med hygge. Som mange andre 

ser han julen som en tid, hvor det essentielle 

er at have det godt med mennesker, han holder 

af. Og Bemmer har let til tårer, når talen falder 

på jul og famile. 

- Hvad julen betyder for mig? Det er da 

happy time! Ja, selvfølgelig skal vi da have 

gaver! Jeg glæder mig til at pakke gaver op. Og 

det må gerne være bløde pakker som undertøj, 

sokker og t-shirts, siger han. 

Den bedste og den værste jul 

- Julen gør også, at jeg bliver lidt følsom. Der 

kommer minder op i mig, forklarer han. 

Bemmer boede hjemme hos sin biologiske 

familie, til han var 10 år. Siden kom han ud i 

fire forskellige plejefamilier, blandt andet en 

familie på Tåsinge ved Langeland. 

- Jeg ønskede selv at komme ud i en plejefamilie. 

Jeg havde ikke set en ko eller en 

gedebuk før den tid, siger Bemmer, der bliver 

trist ved at tænke på, at hans plejefar døde for 

nylig, og at han ikke var til begravelsen, fordi 

han sad i fængsel. 

Da talen falder på hans bedste jul, lyser 

Bemmers ansigt op. Den lykkeligste juleaften 

var, da han var 12 år gammel. Maden var dejlig, 

og han fik noget action-man legetøj, som 

han troede, var fra hans morfar. 

- Min søster sagde, de var fra min morfar. 

Jeg var så glad for min morfar. Det var en 

dejlig jul. Senere fandt jeg ud af, at actionman-tingene 

var fra min søster. Min morfar 

kunne ikke fordrage mig, forklarer Bemmer og 

tilføjer, at hans søster altid har passet på ham. 

- Da vi besøgte min morfar som børn, lagde 

hun altid fem kroner i en kop i køkkenskabet 

og lod som om, de var fra min morfar. 

Når Bemmer ikke har holdt jul i fængslet, 

har han klaret sig med de tilbud, der nu 

engang har været. Han har blandt andet været 

til andespil på Kirkens Korshærs herberg i 

Hillerødgade i København 2. juledag. Men den 

jul, han kender bedst, er julen i fængsel. 

I fængslet 

- I fængslet får man bare 20 smøger og en 

sodavand og ikke en skid andet. Og så går man 

i seng. 

Det er dog langt fra hele historien. For 

Bemmer fortæller også, at når han sad i et 

bestemt statsfængsel, havde han og hans medindsatte 

’en fed jul.’ De lavede deres egen vin 

på vand, sukker og bagegær. 

- Vi drak os fulde og gav den gas. Vi købte 

nogle nye urinkolber (en urinkolbe er en 

kolbe, som de indsatte kan tisse i om natten, 

når døren til cellen er låst red.) og lavede 

vinen inde på værelset. 

Bemmer og hans medindsatte startede altid 

julen med at høre Shubidua-sangen ’Generatorbouillon.’ 

Og så sang de med på verset ’Vi 

holder kolbe-party/og det er bare fjong/kom 

fløde, i værs´artig/generatorbouillon.’ 

- Bemmer forklarer, at når de havde drukket 

igennem, kom en fængselsbetjent, de 

kaldte Mor Karen, rundt og så til dem. 

3Hvad fik du at spise sidste år juleaften? 

To berlinerboller og en kokosnød. Jeg havde ingen penge. 

Hvad skal du spise i år til jul? 

flæskesteg og and. lige det med anden er lidt usikkert, 

men det er planen at lave begge dele. Vi skal også have 

brunede kartofler og hele svineriet. Far her er jo uddannet 

kok. Vi skal deles om at stå for maden. Jeg er blevet træt 

af at lave det hele selv. i spjældet skulle jeg altid stå for 

maden, når de andre fandt ud af, at jeg kunne lave mad. 

Hvor tager du hen? 

spørgsmål 

Jeg skal være her sammen med Maria og hundene. Planen 

er at købe ind i Fakta her i Sydhavnen. Og så kunne jeg 

godt finde på at spadsere en juletur ned til vandet. 

- Jeg kastede jo tit op, fordi det, vi drak, 

var lige så stærkt som snaps. Og Mor Karen 

kom ind til mig i cellen og spurgte: ’Er du okay, 

Jimmy? Se nu at få sovet.’ 

Bemmer er ikke i tvivl om, hvad der var 

hans livs sværeste jul. Det var, da han var 22 

år gammel, og hans mor døde. 

- Da brugte jeg hele min opsparing på junk 

– 20.000 kroner. Jeg ville bare dø. Min mor var 

mit ét og alt, siger han. 

Den bedste måned for en sælger 

Bemmer sælger Hus Forbi. Og det er han glad for. 

- Uden Hus Forbi havde jeg været død den 

dag i dag. 

Bemmer fortæller, at en medarbejder fra 

avisen kom og besøgte ham, da han sad inde. 

Det var første gang i alle årene, at han havde 

fået besøg, mens han sad i fængsel. Han forklarer, 

at hverken hans mor, far eller venner 

nogensinde har besøgt ham der. 

- Men Jimmy fra Hus Forbi kom og besøgte 

mig, siger han. 

For en del mennesker er julen en svær tid - 

for Bemmer er der dog en overvægt af noget 

positivt. Det er nemlig den bedste måned 

på året for ham som Hus Forbi-sælger. Den 

måned, hvor han sælger flest aviser og bliver 

behandlet bedst. 

- Jeg husker engang lige før jul, hvor jeg 

mødte en fyr i FCK-tøj og gummisko. Han gav 

mig 500 kroner for en avis. Så sagde jeg: ’Jeg 

kan ikke give tilbage.’ Han svarede: ’Nej, men 

du skal vel også have noget at holde jul for,’ 

siger Bemmer og forklarer, at han bagefter gik 

direkte ind i Fakta og købte en dvd. 

For Bemmer er december altså en tid, hvor 

visse ting glider lidt lettere end ellers. 

En højere magt 

Men Jesus tror han ikke på. Han tror på en 

højere magt, som han kalder moder natur. 

- Det er hende, der afgør, om der skal være 

et Big Bang eller ej, siger Bemmer og uddyber: 

- Jeg tror også på Valhalla. Jeg skal i Valhalla, 

når jeg dør. Jeg skal sejles i et skib til 

Valhalla. Det håber jeg da. 

Bemmer er ikke i tvivl om, hvordan hans 

drømmejul ser ud. Det skulle være en jul 

sammen med hans familie. En jul, hvor hans 

forældre var i live igen. Julen skulle holdes 

hjemme hos forældrene. Og hans søster – som 

han desværre har mistet kontakten med – hun 

skulle også komme til juleaften. 

- Ingen kunne finde et bedre juletræ end 

min mor! Jeg har aldrig set så flotte træer som 

dem, hun dekorerede. På nær stjernen, for 

hun var lille og tyk og kunne ikke nå derop, 

fortæller Bemmer. 

Han slutter interviewet af med en lille appel. 

- Læserne må godt give sælgerne en lille 

julegave. Om det så bare er en femmer eller en 

slikkepind. Vi bliver glade for alt! | 


Fakta om nødherberget 

Åbningstid: 20.00 – 08.00 

Adresse: Danmarksgade 4, bag banegården i Vejle. 

Mad og drikke: Man kan få gratis kaffe, saft og brød. 

Dyr: Der er gratis hundemad og indendørs hundebure. 

Tilbyder: Gratis bad, gratis tøjvask, gratis overnatning, 

gratis varmt strikket tøj. 

Der er næsten 100 hjemløse men intet natherberg i Vejle. Så vi måtte åbne et selv, fortæller Tove Varde. 

Ildsjæle sørger for 

overnatning til hjemløse 

Vejle Herbergs Venner sørger også for distribution af Hus Forbi i Vejle 

Tekst og fotos: Birgitte Svennevig 

Til trods for at der færdes mange hjemløse 

og udsatte mennesker i Vejle, har Danmarks 

niende største by med lidt over 51.000 indbyggere 

– der bor 108.000 i hele kommunen – hidtil 

hverken haft et forsorgshjem, et permanent 

herberg eller en distributør af Hus Forbi. 

Nu åbner lokale kræfter byens første permanente 

natvarmestue og nødherberg, som 

samtidig fungerer som nyt distributionssted 

for egnens Hus Forbi-sælgere. 

Tove Varde er medlem af foreningen Vejle 

Herbergs Venner og daglig leder af den natvarmestue/herberg, 

som foreningen har etableret. 

- Sidste vinter havde vi et nødherberg i 

byen, men her har aldrig været et forsorgshjem 

eller permanent natherberg. Behovet er 

ellers stort, for vi har mange hjemløse i byen, 

forklarer hun. 


For et år siden optalte Det Nationale Forskningscenter 

for Velfærd (SFI) 98 hjemløse i 

byen. Det er statistisk set flere end i nabokommunerne 

Fredericia, Kolding og Billund, men 

det fik ikke lokalpolitikerne til at overveje at 

oprette et natherberg. 

- Så måtte vi gøre noget selv. Og nu er vi 

næsten i mål! 

central beliggenhed 

Vejle Herbergs Venner har støvsuget legathåndbogen 

og skaffet midler til at etablere sig i 

nogle slidte lagerlokaler lige ved byens station 

og havnen. Det er ofte i dette mørke og natteøde 

område, de hjemløse finder sig en papkasse 

eller en skakt for natten, så beliggenheden kan 

ikke være mere central. 

Det store næsten vinduesløse lokale er nu 

møbleret med brugte møbler, og en pillefyret 

ovn sørger for opvarmningen. Fra et bord 

kan man forsyne sig med kaffe og brød. Dette 

lokale skal fungere som natvarmestue, hvor 

byens ensomme og hjemløse kan komme og 

få en plads foran ovnen og måske en snak i 

åbningstiden. 

Med natvarmestuen har foreningen nået 

en del af sine mål om at kunne tilbyde et 

varmt og trygt sted at være om natten, men 

det gamle lagerlokale kan ikke opfylde alle 

behovene. Her er hverken vand eller toilet, og 

her er heller ikke plads til at sove. 

Derfor viser Tove Hus Forbi s udsendte 

over gårdspladsen til endnu en bygning. Lige 

nu er her byggerod, men det er ikke svært at 

forestille sig, hvordan her vil se ud om få uger, 

når håndværkerne er færdige. 

- Her får vi en sovesal med 10-12 sovepladser, 

køkken, bad, toilet og vaskerum. Planen 

er, at man kan komme om aftenen, få sig et 

bad, en varm seng og eventuelt få sit tøj va- 

 

 

sket og tørret, mens man sover. Om morgenen 

er der kaffe og brød, og så er man klar til at 

forlade os og måske komme igen om aftenen, 

fortæller hun. 

Plads til hunde og barnevogne 

I en garage skal der opstilles bure til overnattende 

hunde og aflåste parkeringspladser 

til barnevogne, indkøbsvogne og lignende 

transportmidler, som herbergets overnattende 

gæster måtte medbringe. 

Eftersom Vejle Herbergs Venner vidste, at 

Vejle Kommune ingen intentioner havde om at 

oprette et natherberg i byen, opgav foreningen 

på forhånd at søge kommunen om hjælp til 

projektet. 

- Men så skete der det mærkelige, at kommunen 

selv henvendte sig til os efter en arti- 

- Det her sted er mit liv, så du kan altid ringe, 

og så kommer jeg, siger 55-årige Tove Varde. 

Hun har viet sit liv til at give Vejles hjemløse 

og udsatte et trygt sted at være om natten. 

Som barn af en alkoholisk far og en mor, der 

forsøgte at få det til at hænge sammen med 

sine seks børn, ved hun selv, hvor hårdt livet 

kan være – og hvor svært det kan være at 

bryde ud af en altødelæggende social arv. 

- Jeg kunne heldigvis. Jeg blev pædagog og 

har altid arbejdet med dem, som ingen andre 

vil lege med. Jeg er god til at lytte til andre 

mennesker. De mærker instinktivt, at de kan 

tale om deres problemer med mig, så jeg har 

godt nok lagt ører til mange skæbnefortællinger 

i mit liv, griner hun hjertevarmt. 

Vrede 

Men hendes faste blik minder samtidig om, at 

der er alvor bag grinet; at hun inderligt ønsker 

at hjælpe mennesker i nød. At hun er vred 

over, at der i Danmark lever mennesker, som 

ingen steder har at gå hen. Ligesom hendes 

nære arbejdspartner og foreningens formand 

Per Kragh, der i 2004 forlod et forlist ægteskab 

med tre Netto-poser og tilbragte de næste to år 

som hjemløs. Et liv, han ikke ville ønske for sin 

værste fjende. 

I 2011 tog Tove konsekvensen af sin sociale 

indignation og var med til at oprette et nødherberg 

i Vejle. 

Da foråret kom, og det lukkede, konstaterede 

hun sammen med en række andre frivillige, 

at der ikke blev færre hjemløse, selv om årstiden 

skiftede, og at det nok ville blive vinter 

igen. Og at man derfor hellere måtte se at få 

oprettet et permanent natherberg i byen. 

kel i avisen og spurgte, om de kunne hjælpe. 

Nu får vi 500.000 kroner om året til drift af 

stedet, og det er en stor hjælp, siger hun. 

De penge går først og fremmest til husleje 

(4.500 kroner om måneden), forbrugsafgifter 

og 25 timers løn til Tove om ugen. 

- Jeg bruger mange flere timer end det, men 

jeg kan godt klare mig for den løn, siger Tove 

Varde. 

Resten af midlerne skaffer foreningen på 

de måder, man nu kan, når man samler ind til 

velgørende virksomhed, dvs. at hjælpen flyder 

ind som et sammensurium af naturalier fra 

velmenende borgere og kolde kontanter fra 

puljer og fonde. 

Lokal opbakning 

Af og til ankommer således en pose med to 

Tove tager altid telefonen 

Klar til at hjælpe, når et medmenneske er i nød 

Natvarmestuen og herberget bemandes af 

frivillige, og der er altid mindst to på vagt. De 

fleste nætter er hidtil forløbet fredeligt, men 

det sker, at det frivillige personale oplever 

situationer, som de har svært ved at tackle, 

fordi de ikke er socialfagligt uddannet eller har 

erfaring med socialt udsatte. 

| væresteder | 

store nybagte kardemommebrød og et kort 

med hilsen fra Agneta. Agneta er ikke den 

snakkesalige type, så ofte har hun været tidligt 

oppe, bagt brød og taget bussen fra Vandel 

ind til Vejle og afleveret sine brød i en pose 

foran døren til varmestuen, inden Tove møder 

klokken otte for at distribuere Hus Forbiaviser. 

60 lokale strikkedamer har sørget for, at 

tre reoler er propfulde af gratis varme sokker, 

muffer, vanter, huer, halstørklæder og trøjer, 

klar til at blive delt ud til vinter. 

Natvarmestuen i Vejle er klar til vinteren, 

og inden Hus Forbis udsendte forlader den, 

beder Tove os hilse og sige, at alle er velkomne, 

når vinternatten bliver for barsk, og 

en papkasse bag byens banegård ikke længere 

kan give varme nok. | 

Så kan de altid ringe til Tove, som bor tæt 

på og kommer med det samme. De to sønner er 

voksne nu, der er ingen mand til at lægge beslag 

på hendes nætter, og med sin socialfaglige 

uddannelse og arbejdserfaring har hun kompetencerne 

til at løse eventuelle konflikter.| 

Natvarmestuen og herberget bemandes af frivillige, og der er altid mindst to på vagt. Hvis der er problemer, 

kan de altid ringe til Tove, som bor tæt på og kommer med det samme. 


Hjemløse i julespil 

på Aalborg Teater 

Dramatiker er inspireret af Hus Forbi og en tjans som frivillig på Parasollen 

Af Poul Struve Nielsen 

Både Hus Forbi og distributøren af hjemløseavisen 

fra Cafe Parasollen i Aalborg har spillet 

en vigtig rolle i tilblivelsen af den juletragedie 

og sorte humor, som udspiller sig på Lille Scene 

i julemåneden. 

Teatret stiller publikum i udsigt, at det 

kan møde ’en gravid narkoman, en mørkeræd 

mordbrænder, en falsk Røde Kors-indsamler, 

tre jagede hjemløse, en juletræssælger på 

speed, stive julemænd fra Jomfru Ane Gade, 

fængslede luciabrude, spøgelser, alene-mødre 

og en fortabt Eva uden Adam.’ 

De mange roller er også fordelt på tre 

forskellige stykker, tre enaktere af tre helt 

nye dramatikere, som først bliver færdige med 

deres uddannelse til sommer. De tre hjemløse 

er dramatikeren Henrik Szklany ansvarlig for. 

Tre hjemløse 

Han har skrevet stykket, som hedder ’Og nisserne.’ 

Det handler om tre hjemløse, som går 

gennem Aalborg en julenat. 

- Den ene vil gerne give sin dreng en julegave, 

men han er ikke velkommen hos drengens 

mor. Den anden prøver at finde en kat, 

som måske, måske ikke, eksisterer. Den tredje 

prøver at forlige sig med, at hans kæreste døde 

af en overdosis, fortæller Henrik Szklany. 

Han tilføjer, at det er den realistiske version. 

For på et tidspunkt begynder de tre hjemløse 

også at fortælle hinanden om nisser. 

- Der er en gammel myte, en fortælling af 

Vilhelm Bergsøe, om, at Gud kom ned til Adam 

og Eva for at tage forbandelsen fra dem. Da 

Eva ser Gud komme, vil hun gerne have alle 

sine børn rene, men hun kan kun nå at vaske 

halvdelen. Så for at Gud ikke skal se de beskidte 

børn, gemmer hun dem oppe på loftet og ude 

i bjerghuler. Derfor får de ikke velsignelsen af 

Gud, og derfor stikker de af, holder op med at 

vokse og bliver til nisser, siger Henrik Szklany. 

Han tilføjer, at ifølge Bergsøe er det der, 

nisserne stammer fra. 

Udstødelse 

- Det er den her udstødelse af Evas børn, som 

jeg synes minder om, at udsatte også kan være 

udstødte, siger han. 

Henrik Szklany besøgte Cafe Parasollen i 

Aalborg i påsken i år. Han talte både med lederen 

og tilbragte en dag som frivillig i cafeen. 

- Jeg har ogsså læst en masse Hus Forbi. Det 

har jeg lært meget af, især af bagsiderne, hvor 

der hver gang er en ny skæbne beskrevet, og 

hvor man kan læse om, hvor forskellige årsager 

der er til, at folk havner i de her situationer, 

fortæller han. 

Han tilføjer, at man kan læse meget, men at 

det er noget andet at opleve tingene selv. 

- Parasollen ligger midt i Aalborg, men det 

er ikke et sted, man går hen. Derfor blev jeg 

nysgerrig på, hvad det var for et sted. Ikke alle 

på cafeen var hjemløse, men de var alle mennesker, 

som ville skille sig ud alle andre steder. 

Men når de går ind på parasollen, passer de 

ind ligesom alle andre. Det er ikke det enkelte 

menneske, men den kontekst, det befinder 

sig i, som afgør, hvordan det bliver set, siger 

Henrik Szklany. 

Inspiration 

Han fortæller, at besøget har påvirket stykket 

på den måde, at de karakterer, der er med 

i teaterstykket er inspireret af mennesker 

dernede fra. 

- Det er ikke en skildring af tre personer 

fra Cafe Parasollen. Men de tre roller er stykket 

sammen af brudstykker af folk, jeg har 

mødt der. Teaterstykket har fået en større 

stemning af, at man ikke kan se, hvad man 

med at gøre ved første øjekast. Man kan ikke 

skue hunden på hårene. Der er altid mere end 

det, øjet møder, siger han. 

Det vil fremgå af ’Og nisserne’, som er 

det sidste af de tre enaktere, som udgår en 

aftenforestilling på Aalborg Teater. Den første 

hedder ’Kurs,’ og den anden hedder ’I et andet 

lys’.| 

Instruktør Minna Johannesson 

og skuespillerne under 

prøverne til ’Og nisserne,’ 

som handler om hjemløse og 

udstødte. Foto: Lars Horn/ 

Baghuset. 

| læserdebat | 

Aviser i S-tog 

Kan I ikke endnu engang gøre jeres sælgere 

opmærksom på, at der IKKE må sælges hjemløseavis 

i S-togene? TAK 

Det er rigeligt med al det tiggere, der foregår 

der, men salg af legale aviser i S-togene bør I 

kunne bremse. For mig er konsekvensen, at så 

køber jeg overhovedet intet blad. 

Dorthe Hansen 

Kære Dorte Hansen 

Det gør vi endnu engang opmærksom på. Hvis 

du møder en, der sælger Hus Forbi i et S-tog 

eller i anden offentlig transport, så er du meget 

velkommen til at bede om sælgernummeret, 

som står på sælgerkortet og henvende dig til vores 

salgsafdeling. Så kan vi gøre noget ved det. 

Med venlig hilsen 

Poul Struve Nielsen, redaktør 

Jeg er en fast køber af jeres avis. Jeg plejer at 

købe den der, hvor jeg bor i (4050) Skibby, men 

her på det sidste er der begyndt at stå KOPI på 

Hus Forbi nede i venstre hjørne. Det er altid 

den samme mand, der står og sælger, og derfor 

undre det mig, at der pludselig står KOPI, når 

der ikke plejer at gøre det. 

Det er ikke, fordi jeg ikke vil købe avisen, da 

det går til et godt formål! Men jeg vil bare så 

gerne støtte op om de rigtige sælgere. 

Håber, I vil gøre jeres sag for, at der bliver 

tjekket op på det, for jeg vil nødig holde op 

med at læse den, for det er nogle rigtig spændende 

debatter og fortællinger, de hjemløse og 

andre kommer med. 

MVH Katrine Rewers 

Kære Katrine Rewers 

Det er rigtigt, at der står KOPI over det affotograferede 

sælgerkort på forsiden. Men bare 

rolig. Selve bladet, Hus Forbi, er ægte nok. Vi 

er nødt til at skrive KOPI, fordi vi har opdaget, 

at falske sælgere har taget fotos af sælgerkortet 

fra forsiden for at kopiere det. Der står ikke 

KOPI på de ægte sælgerkort, så hvis du møder 

en sælger, der har et kort, som er påtegnet 

kopi, så er det en falsk sælger. Men du skal 

ikke bekymre dig om, at det står nederst i 

venstre hjørne af bladet. 

Med venlig hilsen 

Poul Struve Nielsen, redaktør 

Smykker til salg 

Hus Forbis distributør i Horsens er også 

smykkeproducent. Det er hos Kirkens Korshær, 

vores sælgere i Horsens køber deres aviser. 

Korshæren i Horsens producerer hvert år op til jul 

et nyt korshærssmykke, som bliver solgt i Kirkens 

Korshærs genbrugsbutikker. i år er det ørenringe. 

Et par koster 150 kroner og heraf går 98 kroner 

til Kirkens Korshærs hjælpearbejde blandt hjemløse, 

udstødte og sårbare grupper i vort samfund. 

| mindeord | 

Til minde om Leif Elektriker 

Leif El Andersen, sælger nr. 385, blev for nylig 

dræbt ved en trafikulykke – tæt ved Møltrup 

Optagelseshjem på heden i det midtjyske – hans 

hjem. 

Han vil blive husket og savnet som en af de store 

kæmpere for de hjemløses sag. 

Han var ved sin død aktivt medlem af Hus Forbi’s 

bestyrelse og har været det i mange omgange, 

næsten helt fra Hus Forbis start. 

ligeledes var han i mange år aktivt medlem af 

bestyrelsen for SAND, De Hjemløses landsor- 

Mindeord 

Johnny Kristiansen er død, sælger nr. 497. 

Han havde i en del år været trofast Hus Forbisælger 

i København. Han brugte sine penge fra 

Hus Forbi-salget til at spare op til at rejse til 

Thailand. Det lykkedes ham at komme afsted 

fodboldhold 

hjemme fra mexico 

Roskilde Festival meldte sig som 

officiel holdsponsor med en donation 

til Ombold, de hjemløses fodboldforbund. 

Det betød, at hjemløselandsholdet 

kunne komme til VM i Mexico. 

Spillerne Daniel, imran, Patrick, Anders, 

Tim, Eerli, Rasmus og Christian 

spillede på et hjemløselandshold, som 

for syvende gang var med i VM-slutrunden. 

lodtrækningen placerede det danske 

hold i Gruppe A sammen med Mexico, 

Sydafrika, Kroatien, Canada og Haiti. 

For det danske hold endte det med en 

tredjeplads i B-puljen og en samlet 27. 

plads. 

ganisation, sidst som repræsentant for SAND 

Møltrup, som han selv havde taget initiativet til. 

leif var kendt som en ivrig debattør og han har 

bidt mange politikere 'i haserne', lige fra lokalpolitikere 

til folketingspolitikere og ministre. 

Han kæmpede lige til det sidste indædt for de 

hjemløses sag og med en stædighed, så ingen 

slap, før han havde fået et svar. 

leif kaldte sig selv for den 'sure gamle mand fra 

heden', det skal jeg ikke modsige, men samtidig 

havde han også en fantastisk menneskelig varme 

og ikke mindst humor. 

Vi er mange, der vil savne leif. 

Ole Skou, Formand for Hus Forbi 

På SANDs hjemmeside - www.sandudvalg.dk - 

kan læses en mere omfattende nekrolog. 

På TV Midt/Vests hjemmeside er der en række 

små mindeord – http://www.tvmidtvest.dk/ 

indhold/71-aarig-draebt-paa-vej-ved-vildbjerg. 

Der er også et tv-klip fra i sommer, hvor han sammen 

med andre frivillige i sociale organisationer 

var til havefest hos dronningen, som han selvfølgelig 

inviterede til at komme og besøge Møltrup 

og de hjemløse på heden. 

en del gange, og det var også her, han endte sit 

alt for korte liv. Dejligt for ham, bøvlet for de 

efterladte, men han kom hjem og blev bisat fra 

Tjørring Kirke ved Herning. 

Jakob Hjørnholm, korshærspræst. 


Kalenderfotos: Helga C. Theilgaard 

Hjemløsekalenderen 

blev vel modtaget 

Fine bemærkninger på Hus Forbis facebookside 

Så er det ved at være på tide at købe 

årets bedste mandelgave – hjemløsekalenderen 

2013! 

Kalenderen koster 50 kroner. De 30 

kroner går til Hus Forbis sælgere. i 

kalenderen kan man møde en hjemløs 

fra et forskelligt sted i Danmark hver 

måned. De 12 portrætter af fotograf 

Helga C. Theilgaard og journalist Birgitte 

Ellemann-Höegh er blevet taget 

vel imod hos køberne. 

Der er mange gode anbefalinger af 

kalenderen på Hus Forbis Facebookside. 

’Super flotte billeder af de skønneste ansigter,’ 

skriver Karen Elise Krøyer Dyhre. 

Mette Poulsen indrømmer at have 

snydt lidt og læst alle historierne. 

’Synes, det er en rigtig fed kalender,’ 

skriver hun og tilføjer: 


2013 

’Bliver altid i godt humør efter en 

lille hyggesnak med en Hus Forbi- 

sælger...... :-)’ 

En køber skriver på Facebook, at 

vedkommende har mødt en Hus Forbi- 

sælger uden kalender. Det kan godt ske. 

Men her kan vi fra Hus Forbis side give 

et godt råd: Tal med din sælger om, at 

du gerne vil have en kalender, så kan i 

eventuelt aftale et tidspunkt, hvor sælgeren 

kan have en kalender med til dig. 

Kalenderen kommer frem til dig på 

den måde, at sælgeren køber den for 

20 kroner af Hus Forbi og sælger den 

videre til dig for 50 kroner. 

Hvis kalenderen skal bruges til mandelgave 

eller skal under juletræet, så er 

det nu, den skal købes. Men den sælges 

også i januar. 

Pris 50 kr. – sælgeren får 30 kr. 

Foto: Holger Henriksen 

Tonny Rimsmeds 

hjørne 

Tumult på stationen 

For nogle af gadens folk er barnevogne vigtige at have med rundt 

til opbevaring af nødvendige ting. På en togrejse fik Hus Forbis 

rimsmed Tonny beskeden: 'Du ved godt, at du ikke må ha' den barnevogn 

med i S-toget' fra en kontrollør. Tonny gør ham opmærksom 

på, at DSB tillader at medbringe barnevogn beregnet til børn 

i toget, og der 'så vidt jeg ved aldrig er produceret en barnevogn 

fra Odder, som ikke har været beregnet til børn'. Kontrolløren bliver 

fortørnet og vil smide Tonny af toget. Det vil Tonny ikke. Der opstår 

tumult, kontrolløren bliver meget håndfast, og barnevognen lettere 

skadet. Tonny kan ikke få kontrollørens navn og nummer. Da han 

efterfølgende melder sagen til politiet i Hillerød, udtaler de blot, at 

det er en sag mellem ham og DSB. 

S-toget, Allerød station - 

Tirsdag d. 6. november 2012 - kl. 9.57 

Selvhævdelse er en fryd - 

en kontrollør gjorde det til en dyd 

Når man sin kvindelige kollega skal imponere - 

så må man finde nogen at genere 

En Hus-Forbi-sælger med barnevogn - 

betragtede han som en gammel klovn 

Og da han ikke kunne lide hans tud - 

sku' han bare smides ud 

Kontrolløren synes han gjorde noget der rykker - 

da barnevognen gik i stykker 

Ja, kør med DSB - 

så ved man aldrig hvad der kan ske 

©Hus forbi-sælger Tonny – nummer 0081 

E-mail: tonny.rimsmed@gmail.com 

Vil du vinde 

SEND LØSNINGER TIL: 

Hus Forbi, Bragesgade 10 B, 2200 Kbh. N 

senest 7. januar. 

Mrk. kuverten 'OFFLINE' 

Navn _________________________________________ 

Adresse ______________________________________ 

Postnr ____ By ________________________________ 

vinderne får direkte besked. 


3 

spørgsmål 

Hvad vil du gerne i din fremtid? 

- Jeg vil gerne indstilles til et par nye tænder, fordi mine 

egne er blevet ødelagt af junk, og mit gebis har været væk 

de sidste fem år. Og så vil jeg gerne have et sted at bo, 

inden vinteren sætter ind. På sigt meget gerne en lejlighed, 

men i første omgang er det fint bare med et værelse. 

Hvad fik du at spise i går? 

-ikke noget. Jeg er på flydende kost, fordi der er én, der 

har brækket min kæbe, men jeg føler mig heller ikke sulten, 

når jeg indtager ekstra piller. i går morges drak jeg en 

proteindrik og prøvede at spise en ostemad, men opgav, 

selvom jeg havde prøvet at brække den i små stykker. 

Hvad vill du gerne have arbejdet som? 

-Jeg har altid haft en drøm om at passe dyr. Jeg elsker dyr og 

tænkte, at jeg kunne passe folks dyr, når de var ude at rejse. 


sælger nr. 1341 

Annette 

Dybkjær 

| ny hus forbi-sælger | 

af Birgitte Ellemann Höegh 

foto Lers Ertner 

- Jeg har prøvet at bo på gaden før, så jeg ved, hvilke kældre, der er gode, 

og hvor der er varme rør. Jeg har et sæt tøj med mig, et rent håndklæde 

og så lidt ting til hunden. i kældrene finder jeg næsten altid et tæppe i et 

rum, og så står der også tit en gammel sofa, fortæller Annette Dybkjær. 

Hun har boet på gaden i de sidste to måneder efter fem år på herberget 

i Hillerødgade i København, som hun i sin tid kom til, fordi hun blev 

smidt ud af sin lejlighed i Tåstrupgård. Her havde hun ikke betalt sine 

regninger, mens hun lå på hospitalet gennem tre måneder. Da hun kom 

hjem fra hospitalet lå der en stak rykkerbreve, og Annettes sagsbehandler 

beroligede hende med, at der ikke ville være nogen, der satte folk ud af 

deres lejlighed mellem jul og nytår. 

Det gjorde de heller ikke, men lige efter nytår, da Annette var ude at 

hente medicin, kom hun hjem til en lejlighed med tape på døren og en 

nøgle, der ikke længere passede i hendes dør. Alle hendes ting – inklusive 

hendes gebis – var røget på en genbrugsstation. Denne gang er hun flyttet 

på gaden, fordi hun blev bange for at være på herberget. 

- Jeg har igennem flere år søgt om en lejlighed, men hver gang har 

min sagsbehandler sagt til mig, at jeg jo havde tag over hovedet. ’Send 

mig til et af de faldefærdige huse på lolland, så skal jeg gøre det godt!’ 

har mit svar været. På Hillerødgade var jeg ved at blive et nervevrag. Jeg 

var blevet slået ned af en af beboerne, fordi jeg ikke ville købe hans forbandede 

stoffer, og havde en dag en af hans håndlangere, der selv havde 

låst sig ind, stående for fodenden af min seng og true mig, og så sagde 

jeg til sidst min lejlighed op, fortæller Annette. 

Hun har i mange år kæmpet med et stofmisbrug og har lagt de hårde 

stoffer og sprøjten bag sig, fordi hun ikke længere har flere vener at skyde 

sig i. i perioder har hun været clean, men efter hun kom til Hillerødgade, 

hvor hun blev viftet om snuden med alle slags stoffer, har fristelsen været 

for stor, og hun er i dag på forskellige piller og ryger hash. Det er 20 år 

siden, hun har haft et job. 

Tidligere har hun arbejdet som maler, stået i videobutik, kiosk og 

bager og er for to år siden kommet på førtidspension. 

- Jeg har haft et nervesammenbrud, men tåler ikke lykkepiller. i dag 

er jeg meget glemsom og skal skrive alt ned. Forsvinder min taske med de 

papirer, er jeg på røven, for så kan jeg intet huske. 

lige nu forsøger hun at lægge penge til side til et indskud til en 

lejlighed. Annette er en lille tynd kvinde på snart 48 år. Hun er omkring 

150 centimeter høj, har langt hår sat op med en elastik, et stort massivt 

sølvkors om halsen, en hvid trøje med pailletter, cowboybukser, gummisko 

og så sin hund ved sin side. Altid! Den hedder Rimzi og er hendes kæreste 

eje gennem de sidste tre år. 

- Hvis jeg ikke havde haft ham, så ved jeg ikke … jeg har haft den 

tanke bare at lægge mig ned og ikke vågne, men når jeg tænker på min 

hund, kan jeg jo ikke det, fortæller Annette åbenhjertigt. 

- Jeg har ikke noget at skjule, ikke nogen familie at tænke på, der vil 

blive kede af at læse det her, så derfor fortæller jeg tingene, som de er. 

Og mens Annette har været ude på gaden, har hun fået lavet sig et 

sælgerkort. 

- i går var jeg ude for første gang og solgte syv aviser. Det gik forrygende 

godt. Så det er bare at gå på opdagelse. Nu har jeg tid til alle de ting, 

jeg gerne vil, og det er blandt andet at sælge aviser. 

Hver måned spørger vi en nystartet sælger, hvad der fik ham/hende i 

gang med at sælge Hus Forbi. Hus Forbi har sælgere spredt ud over hele 

Danmark. En tredjedel af dem i Københavnsområdet.

Sat på gaden og hjemløS Socialreformen, der blev væk - Hus Forbi

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?