Tema: Faglitteratur Bliv klædt på til ebøgerne - Dansk Forfatterforening

danskforfatterforening.dk

Tema: Faglitteratur Bliv klædt på til ebøgerne - Dansk Forfatterforening

forfatteren # 03 2010 medlemsblad for Dansk Forfatterforening

Tema: Faglitteratur

Bliv klædt til ebøgerne


leder

Årets gyser Biblioteksafgiftsforhandlingerne

Som et af vores kloge medlemmer siger: ”Biblioteksafgiften er god, som den er,

for alle grupper oplever den som uretfærdig for lige præcis dem.” Det er nu ikke

derfor, at vi går sommerens biblioteksafgiftsforhandlinger i møde med et unikt

enigt ståsted: Ingen grupper ønsker omfordeling af point eller at få særinteresser

tilgodeset. Denne unikke enighed findes kun, fordi vores nuværende

biblioteksafgift har en alvorlig mangel, som alle kan blive enige om: Alle udlån,

der sker som et såkaldt downlån, udløser i dag ingen afgift. Det vil sige, at hvis

e-bogen virkelig bliver en kæmpesucces, som verfer papirbogen af banen, så er

der ingen afgift til litteraturproducenterne. Jo, hvis du går ned biblioteket og

låner den i fysisk form, f.eks. som en lydbog i MP3-format gemt en cd, så får

du afgift, men hvis du henter den nettet, så er der nul og niks til dig.

Det turde være det naturligste af verden at revidere en lov, der rutinemæssigt

skal revideres hvert fjerde år, og opdatere den til den verden, den skal virke i.

Men nej, det er her, gyseren begynder, for forlæggere, ministeriet og praktikken

synes ikke, det er så ligetil.

Forlagene er stærkt bekymrede over vores holdning. I dag er downlån-salget

til bibliotekerne truet, fordi det er dyrt for bibliotekerne, og mange steder har

bibliotekerne indført et loft for downlån. Forlagene er presset prisen, og

hvad vil der sker nu?

Praktikken driller også. I et halvt år har vi haft et meget klogt udvalg, der forsøger

at opstille en model for en digital afgift, som ikke kommer til at læne sig

op ad en rent udlånsbaseret model, hvor flere downlån udløser mere afgift. Det

er svært! Men vi tror nu nok, at vi i skrivende stund er tæt en model … nu

må vi se, hvad embedsmændene siger. For vi vil ikke have en afgift, der kalkerer

markedet. Vi vil have en litteraturstøtteordning.

Ministeriet er bange for at ændre et komma i loven, fordi EU-kommissionen

kun har henlagt den sag, der blev overvejet, fordi kommissionen mente, at

vores afgift burde udbetales til alle EU-forfattere, der kan findes de danske

biblioteker. Derfor skal en ny slags afgift, den digitale, ingen måde være

udlånsbaseret, for det ligner jo en kompensation for manglende salg. Vi synes

derimod, det er tide, at vi runder biblioteksafgiften op til den litteraturstøtte,

den er, for det er det bedste for litteraturen i Danmark og det bedste for os.

De 150 millioner kroner, der udbetales sidst i juni, skal derfor fra næste år tilføjes

en ekstra pulje. Det må gerne være en forsøgspulje i de næste fire år. Den skal

udbetales til det digitale udlån, efterhånden som det sker. Og med den store,

nye, fine biblioteksrapport, ”Folkebibliotekerne i videnssamfundet”, der særlig

fremhæver etableringen af Danskernes Digitale Bibliotek, må man forvente,

at tilgængeligheden for det digitale materiale bliver landsdækkende, varieret

og solid, og derfor er det fuldstændig naturligt, at vi i foreningen er rørende

enige om, at digital afgift skal ind i loven. Kulturministeriet må nedsætte et

udvalg, der løbende følger udviklingen i de kommende fire år. Vi deltager gerne

i udvalgets arbejde, for vi vil gerne være med til at udnytte en ny teknologi,

der stiller litterære værker til rådighed en ny måde for en udvidet kreds af

medborgere.

Lotte Garbers, formand

2

forfatteren # 03 2010

forfatteren

nye medlemmer

Søren Nancke-Krogh F

Aldershvilevej 118, st. mf.

2880 Bagsværd

Tlf.: 44980220

Seneste værk: Tror kannibaler et liv efter

døden? En moderne kulturhistorie, FEYKIR 2009

Jeanette Sams-Dodd F

1, Rue Des Poiriers

F-67115 Plobsheim

Frankrig

e-mail: jsd@canix.dk

Seneste værk: Bogen om hunden – Udvikling,

Opdragelse, Uddannelse og Sprog, Borgen 2009

Anette Skov Ingfred Petersen F

Duntzfelts Allé 27

2900 Hellerup

Tlf.: 2396 0777

e-mail: info@anetteskov.dk

Seneste værk: Den hemmelige bog om

hemmelige steder, The Secret Company 2006

Stine Gram Sørensen BU, ill

Studsgade 44, 3. tv.

8000 Århus

Tlf.: 30231907

e-mail: stine.gram@gmail.com

Seneste illustrerede værk: Buster Baktus

– Den store vaskehænderbog,

Turbine forlaget 2009

Allan Jagt S

Tuxensvej 25

2700 Brønshøj

Tlf.: 22773766

e-mail: mail@allanjagt.dk

Seneste værk: Dødens billede,

Mellemgaard 2010

Karen Vedel F

Valbygårdsvej 43

2500 Valby

Tlf.: 20411859

e-mail: kavedel2@gmail.com

Seneste værk: En anden dans, Multivers 2008

Anja Hitz BU

Enighedsvej 1

3000 Helsingør

Tlf.: 4052 1290

e-mail: anjahitz@email.com

Seneste værk: Hr. Hare og kagen,

Høst og Søn 2008

Rasmus Klitgaard Hansen DOF

Købmandsgården 1

8680 Ry

Tlf.: 2264 9210

e-mail: rkhansen@mail.dk

Seneste oversatte værk: Ghost Girl,

People’s Press 2009

Johanne Mathiasen BU

Skt. Jørgensgade 169

5000 Odense

Tlf.: 21471181

e-mail skriverhuset@hotmail.com

Seneste værk: To dage i november, Alrune 2009

Sandra Valentina Tolic F

Bogtrykkerivej 34, 3. tv.

2400 København NV

Tlf.: 28943375

e-mail: tolic@netbrev.dk

Seneste værk: Landet hvor børnene kaster

med bananer, Lyset 2009

Anette Vestergaard S

Klokkerbakken 11

2830 Virum

Tlf.: 28135878

e-mail: anette@ratata.biz

Seneste værk: Ind i kampen, C&K Forlag 2009

Helen Lyng Hansen F

Gl. Brovej 8

3060 Espergærde

e-mail: web: www.netsundhedsplejerske.dk

Seneste værk: Du bliver en skøn mor,

Rosinante 2008

Iben Krogsdal S

Skødstrupvej 2

8530 Hjortshøj

e-mail: iben@krogsdal.dk

Seneste værk: Flik Flak, Tiderne Skifter 2003

Merete Engell F

Havneholmen 34, 2.tv.

1561 København V

Tlf.: 29702976

e-mail: me@msf.dk

Seneste værk: Sygeplejerske i verdens

brændpunkter, Informations Forlag 2009

Mich Vraa DOF

Elisabeths Allé 35

5250 Odense SV

Tlf.: 66138840

e-mail: mich@palmtree.dk

web: www.palmtree.dk

Seneste oversatte værk: Det forsvundne tegn,

Hr. Ferdinand 2009

Lene Marie Kjems F

Vesterfælledvej 2, 2. tv.

1750 København V

e-mail:lene@serif.dk

Seneste værk: Temaer fra psykiatriens historie,

VIA-Systime 2010

Fortsættes side 18 …

indhold

Siden sidst 4

Sagt i debatten 4

5 skarpe 5

Tema om faglitteratur 6

E-bøger 10

Debat 13

Debutanten:

Anne-Sophie Lunding-Sørensen 14

Kalender 16

Kurser 17

Adresser og kolofon 19

Reolens bedste: Mich Vraa Bagsiden

# 03 2010 3


Siden sidst

Børnebøger

frimærker

Temaet for årets to EUROPA-frimærker er

børnebøger. Frimærker til 5,50 har motiver

fra Storm P.’s Spørge-Jørgen, og dem

til 8,50 har Ole Lund Kirkegaards Orla

Frø-Snapper . Frimærkerne er i handlen

1. juni.

Spørge-

Jørgen

Danmark

5.50

4

Kamma Laurents / Robert Storm Petersen del. 2010






Danmark

8.50

Orla

Frø-Snapper

Ole Lund Kirkegaard del. 2010

forfatteren # 02 2010

Hvorfor i himlens navn er det mest suspekte, en forfatter kan foretage sig, eksempelvis

at ville underholde sin læser med et solidt, gennemført plot? Og hvorfor er det langt,

langt større kunst at lege med genrerne end at skrive sig ind i én?”

Leonora Christina Skov om litterær blåstempling i Weekendavisen 9. april.

Krimien leverer litteraturen et sølvfad, fordi den er tro mod det, vi elsker:

Fortællingen: en begyndelse, en midte, en slutning …”

Lotte Garbers i sin åbningstale til krimimessen i Horsens.

Det ville ikke undre mig, hvis vi de næste ti år ser en forvandling, så kun halvdelen

af bibliotekernes bestand fremover vil være bøger og resten lyd, video og spil. Det vil

sådan set i højere grad afspejle medieforbruget blandt borgerne i samfundet.”

Damian Arguimbau, Weekendavisen 9. april.

Der bliver flere måder at gå udenom de store forlag takket være det digitale univers.

Både boghandlere og forlag er pressede, og de skal til at gribe de nye markedsmuligheder,

hvis ikke de skal blive overhalet indenom.”

Fremtidsforsker Marianne Levinsen i Børsen 13. april.

I Tom Buk-Swientys skikkelse har historikeren og journalisten taget hinanden i hånden

og er gået op i en højere enhed; man mærker ingen modsætninger mellem dem, historikeren

føler sig hverken overlegen i forhold til journalisten eller for god til at benytte

journalistiske greb; man kan roligt sige, at sansen for den gode historie er gennemgående

i alt, hvad Tom Buk-Swienty befatter sig med.”

Johannes Riis i sin tale til Tom Buk-Swienty ved overrækkelsen af Søren Gyldendal-prisen 14. april.

Krimikonkurrence

Tillykke til Ole Tornbjerg og Jeanette Øbro

Gerlow, som vandt Politikens Forlags

krimikonkurrence med krimien Den

efterladte, som slog 126 andre indsendte

bidrag og blev præmieret med en forlagskontrakt

200.000 kr.

Gavmilde lyrikere

L-styrelsen har i flere år fulgt og støttet

planerne om etableringen af Poesiens

Hus, og nu ser det ud, som om drømmen

bliver en realitet. Ideen med Poesiens Hus

er at skabe et ”fyrtårn” for dansk digtning

og dansk sprog i øvrigt. L-styrelsen i

Dansk Forfatterforening vil gerne støtte

initiativet og donerede derfor 5.000 kr.

til Poesiens Hus ved et tætpakket støttearrangement

Vega i København

d. 11. april.

Præmierede

børnebøger 2009

Den 17. marts uddelte kulturminister

Per Stig Møller to priser til børnebøger:

børnebogsprisen og illustratorprisen.

Priserne, der er hver 75.000 skattefri

kr., tildeles for et værk udgivet i 2009.

Tillykke til Jakob Martin Strid, som

modtog illustratorprisen for bogen Strid

(Gyldendal), og til Anita Krumbach, som

fik børnebogsprisen for romanen Et mærkeligt

skib (Høst & Søn).

5skarpe …

… om fagbøgernes fremtid til Susanne Svendsen, forlagschef

Gads Forlag, hvor der i 2010 oprustes og satses stort faktabøger.

Der er nogle, der siger, at de lineære fagbøger har en

meget lysere fremtidend de non-lineære. Er du enig?

Nej, for så enkelt kan man ikke stille det op. Der vil være masser af fagbøger,

der indbyder til ”plukning”, og de har en mindst lige så lys fremtid. F.eks. bøger

inden for sundhed, personlig udvikling og ledelse, hvor læseren ofte ikke

behøver læse hele bogen én gang. Men generelt vil det – til forskel fra tidligere

mere anonyme håndbøger – være afgørende, at bøgerne har en personlig

afsender, et stærkt budskab og en klar vinkel.

Er opslagsværkerne døde og borte om ti år?

Nej, opslagsværkerne er ikke væk om 10 år. De findes bare som udgangspunkt

ikke i trykt form. Allerede nu findes de jo i stor stil i elektronisk form, og det

vil i stigende grad stille krav til forfatterne om hele tiden at opdatere og være

åbne over for andres input. Altså meget mere interaktive opslagsværker.

Kan vi forvente satsning færre titler og større

oplag i fremtiden?

En del forlag har i øjeblikket svært ved at tjene penge fagbøger, og det taler

umiddelbart for færre titler. Når vi Gads Forlag udgiver flere titler, skyldes

det, at vi fortsat ser et potentiale i en del af markedet for fagbøger. Derudover

forsøger vi altid at være så skarpe som muligt – vi udgiver kun bøger med en

forhånd veldefineret og relativ stor målgruppe.

Der er meget lidt fakta, der blander genrerne

dansk. Hvorfor?

Det burde du måske spørge forfatterne om ... Jeg ser gerne en udfordring af

Susanne Svendsen (f. 1969), er uddannet journalist. Har en fortid som

journalist bl.a. Berlingske Tidende, ALT for damerne og Morgenavisen

Jyllands-Posten. Har tidligere bl.a. været forlagschef Jyllands-Postens

Forlag og projektchef 24timer. Har som journalist især beskæftiget

sig med ledelse og livsstil.

genrer og stilarter. I efteråret udgav vi f.eks. den fremragende biografi Tyren,

bjørnen og banken om Saxo Bank og de to mænd bag. Bogen er skrevet af journalist

Hanne Sindbæk, der har skrevet bogen uden ét eneste direkte citat. Og det

virker.

Har du et godt råd til forfattere, der skriver ikke-fiktion?

Det afgørende er at have noget hjerte, som vedkommer andre: Find ud af,

hvad du vil fortælle – og find ud af, hvad der er unikt og vedkommende i din

idé. Tænk altid i målgrupper. Vær realistisk og selvkritisk mht. din egen idé

og dine egne forudsætninger – og vær i stand til at fortælle om ideen i én kort

sætning.

Susanne Svendsen fremhæver

to af Gads titler som

eksempler fakta, hun tror

i fremtiden: Claras Krig

er et forrygende eksempel

, at stor historie fortælles

bedst og stærkest gennem

den umiddelbart lille

historie. Og Spis maven flad

af Charlotte Hartvig og Majbritt

L. Engell er et eksempel

en non-lineær fagbog,

som røg direkte ind en

førsteplads Bog&Idés

bestsellerliste.

SpiS

maveN

FLaD Sådan

gør du!

111

SKØNNE

opSKriftEr

GaDS FORLaG

Charlotte Hartvig

Majbritt L . Engell

forfatteren # 03 2010 5


tema: faglitteratur tema: faglitteratur

Hele verden i et sandkorn

Af Anna Bridgwater

Annette K. Nielsen er mag.

art. i litteraturvidenskab

og tidligere redaktør af

Webmagasinet Forum.

Hun arbejder i dag som

videnskabsjournalist for

Weekendavisen og Ud & Se.

Læs flere af hendes anbefalinger

www.aknielsen.

wordpress.com

6

forfatteren # 03 2010

forfatteren

Den nye vært radioprogrammet P1 Faglitteratur

hedder Annette K. Nielsen. Hun er vild med

velskrevet faglitteratur, og så er hun lidt af en

nørd, der elsker smalle emner, der bliver bredt

ud i store fortællinger.

Når en bog tager afsæt i virkeligheden, ikke fantasien,

kaldes den for faglitteratur. Men etiketten er

så bred, at den måske slet ikke er nyttig:

”Problemet er, hvad man ellers skal kalde det.

Faglitteratur er alt, hvad der ikke er fiktion, og

engelsk hedder det bare non-fiction. Det er oplagsværker,

psykologi, biografier, literary non-fiction

og alt muligt andet. Men genreetiketten prosa

dækker jo også temmelig bredt,” siger Annette K.

Nielsen.

Men gode faglitterære bøger har mere end

virkeligheden tilfælles. Al god faglitteratur er kendetegnet

ved det, den kan:

”God faglitteratur kan oplyse, engagere,

bekræfte, forundre og sætte spørgsmålstegn. Det,

jeg bedst kan lide, er bøger, der dykker ned i en

enkeltting og præsenterer hele verden gennem et

sandkorn . Og så skal de være velskrevne og fortællende.”

Annette K. Nielsen er generelt optimist, når

hun ser faglitteraturens fremtid, for hun synes,

at hun læser en masse virkelig gode fagbøger, fortrinsvis

engelsk:

”Hvis jeg ser det, som jeg kan lide i den

angloamerikanske tradition, så lægger de vægt

at skrive godt, en god narrativ struktur og

grundig research. De tager fat i deres egen forundring

over forskellige udviklinger og fænomener.

Det virker mig, som om folk gerne vil læse faglitteratur,

hvis det er velskrevet, drevet af nysgerrighed

og ordentlig researchet.”

Annette K. Nielsen har svært ved udnævne én

yndlingsbog:

”Jeg kunne nævne 50 titler, for der udkommer

så meget sjovt, men af bøger, jeg har læst inden

for det sidste år, kan jeg nævne en om toiletkultur,

som hedder The Big Necessity. Den har et interessant

emne, og det gode er, at bogen forklarer 100 %,

hvorfor det er vigtigt.”

Den danske scene

Det er både dansk og international faglitteratur,

Annette K. Nielsen skal beskæftige sig med P1.

”I den angloamerikanske tradition er der et hav af

spændende udgivelser, og heldigvis er det faglit-

terære marked også frodigt i Danmark. Jeg tror, vi

kommer til at se mere spændende faglitteratur i

fremtiden med den yngre generation af forskere,

som vægter og er interesseret i at formidle til et

bredere publikum. De kommer til at åbne op for

en masse indsigt. Den første bog, jeg havde oppe

i Faglitteratur, hed Terror og film med bidrag af 12

yngre forskere og studerende. Nogle af dem skriver

virkelig godt og forstår at formidle.”

Annette K. Nielsen orienterer sig bredt for at

følge med i den faglitterære udvikling:

”For input om den danske scene handler det

om at læse aviser, anmeldelser, fagblade, universiteternes

pressetjeneste med videre. Jeg tjekker

også ind en lang række internationale sites for

inspiration og ideer. Jeg er mag. art. i litteraturvidenskab

og har altid interesseret mig for naturvidenskab.

Så jeg har en særlig interesse i krydsfeltet

mellem kultur og videnskab, og bare at orientere

sig inden for det felt kræver mere, end at jeg blot

følger med en enkelt hjemmeside.”

Vidende forfattere

Annette K. Nielsen tøver lidt, når hun bliver spurgt

om kvaliteten af dansk faglitteratur. Hun føler sig

ikke ordentlig klædt til at give et udtømmende

svar:

”På det sidste har jeg mest læst tekster ovre i

den akademiske faglitteratur. Jeg er blandt andet

i gang med at læse en større bog af antropolog Ida

Nicolaisen, Elusive Hunters. Den går tæt et nomadisk

folk i Afrika, og den er interessant, blandt

andet fordi den åbner op for en række historiske

og samfundsmæssige sammenhænge gennem et

smalt emne. Jeg er også ved at læse Anne-Cathrine

Riebnitzskys Kvindernes Krig, som fortæller en stor

historie gennem en lille del af en helhed. Ligesom

Karen Sybergs Æblets historie, der åbner op for en

kulturhistorisk fortælling via æblet, dem, der

dyrkede det, og hvor det blev dyrket. Christian

Graugaard er også en fremragende faglitterær

fortæller med fx Corpus. Rejser i menneskekroppen fra

2008.”

Annette K. Nielsen nævner desuden journalisten

Andrea Baks bog om den eksperimenterende

musiker Else Marie Pade.

”Så der udkommer mange fagbøger, der satser

formidlingen. Efter min opfattelse er mange

mennesker interesseret i verden og dens fænomener

og herlighed. Og hvis det er godt formidlet, vil

de gerne læse om snart sagt hvad som helst.”

Krydsfeltet mellem fiktion og virkeligheden var skemaet,

da en række forfattere fortalte om deres brug af aktuelle

politiske begivenheder.

Scener fra et kursus

– Når de faglitterære byder de skønne op

Af Frank Egholm

Andersen

Arne Dahl, alias Jan Arnald,

var oplægsholder ved kurset

om den politiske thriller.

”Verden ser alt mere ud som en krimi.” Den svenske

forfatter Jan Arnald, bedre kendt som krimiforfatteren

Arne Dahl, lader blikket glide ud ad vinduerne

i Tordenskjold-huset i Strandgade sidst en

lørdag i marts, for at alle skal fatte dybden af hans

politiske budskab. Han er sidste foredragsholder i

forfatterforeningens kursus om Terrorismen og den

politiske thriller – agentromanen som fagbog.

Kurset er arrangeret af styrelsen for de faglitterære

forfattere, der for tiden afsøger fagbogens

grænser for at give den nødlidende fagbog nyt liv.

Og den nye politiske thriller er et fund i forhold til

at opbløde grænserne mellem fagbog, dokumentar

og skønlitteratur. Arne Dahl starter som Jan Arnald.

Prøver sig frem i forhold til, hvad tilhørerne kan

holde til svensk. Jan Arnald er også doktor i litteraturkritik

og er i rollen som foredragsholder noget

mere politisk, end hans romaner umiddelbart

giver indtryk af. Politisk filosof kunne man kalde

ham – intellektuel og akademisk funderet – og så

er han spændingsforfatter og krimiforfatter om en

hals, når han holder fri. Eller er det omvendt? Et

karismatisk og spændende menneske. Den gode

krimi fører os nærmere til virkeligheden, og den

dårlige får os til at se væk fra virkeligheden, docerer

han.

Den nye politiske thriller

Da den gamle koldkrigsspionroman mistede sin

berettigelse efter murens fald i 89, så opstod der

et vakuum. I de sidste par årtier har den politiske

thriller udviklet sig i dette hulrum og kan nu med

tyngde og følsomhed afspejle nye internationale,

politiske brudflader og konflikter.

Thrilleren tager i sin nye form nye opgaver

sig. Opbløder grænserne mellem skønlitteratur og

faglitteratur – mellem journalistik, dokumentar

og fiktion. Thrilleren tager i øjeblikket tilløb til at

kunne blive samtidsroman og generationsroman.

Men thrilleren tager sig betalt med sine krav om

strenghed og stramhed. Dens gamle og rodfæstede

dualistiske verden med de gode og de onde lader

sig ikke uden videre bruge til andre ting. Virkelighedsforankringen

får ny pondus i romanerne.

Thrilleren bliver etisk og skilter åbenlyst med sin

indignation. Vil gerne og må gerne forme sig som

politiske budskaber. Thrilleren har vokset sig stærk

i en periode, hvor det store internationale spøgelse

hedder terror.

Aktuelle emner i fiktion

Dagens kursus har en spændende dagsorden:

Hvordan thriller, terrorisme, politik, journalistik

og dokumentar hænger sammen. Og dagsordenen

bearbejdes af nogle yderst kompetente sparringspartnere:

Morten Hesseldahl, der til hverdag er

direktør for DR Kultur, har skrevet to intensive

politiske thrillere og trækker modsætninger op

mellem kunst og fundamentalisme. Hvordan idealisme

fører til destruktion. Rummet syder af engagement

og argumenter. Olav Hergel får stilheden

og opmærksomheden til som en tåge at sænke sig.

Om sine journalistiske opgaver om forudsætning

for romanerne. Om asylcentrene, de uvirksomme

børn. Om den monotone hverdag. Om Marokko,

hvor drengene hopper ned lastbiler fra en bro

for at komme nord via Tanger og Gibraltar. Olav

Hergel fortæller medrivende fra sin nye roman,

Indvandreren.

Arne Dahl lukker og slukker, mens klapsalverne

dør ud. Men til efteråret går det løs igen, når de

faglitterære igen byder de skønne op. Denne gang

bliver det femikrimien, der må holde for. Hvad kan

den, og hvad skal den, og hvorfor? Ja, og så med

indbygget skrivekursus andendagen, hvor de

håbefulde ledes rette veje.

Kurset Terrorismen og den politiske thriller – agentromanen

som fagbog, var arrangeret af styrelsen for de

faglitterære forfattere.

Der var 30 deltagere d. 20 marts i Strandgade 6.

Oplæg ved Morten Hesseldahl, direktør for DR

Kultur og forfatter, om terrorismen og den politiske

thriller som politisk kommentar; Olav Hergel,

journalist og forfatter, om thriller, terrorisme og

dokumentarisme; Arne Dahl/ Jan Arnald, forfatter,

om terrorfrygten, thrilleren og det politiske.

# 03 2010 7


tema: faglitteratur digital markedsføring

Af Loránd-Levente Pálfi

8

forfatteren # 03 2010

forfatteren

Et meta-leksikon

– Leksikon over ordbøger og leksika

Vi har brug for at holde styr al den information, der produceres. Også i fremtiden.

Loránd-Levente Pálfi er

forskningsmedarbejder

Center for Leksikografi,

Handelshøjskolen, Aarhus

Universitet, og har senest

udgivet Leksikon over ordbøger

og leksika (Frydenlund,

2010).

Når vi kalder vor tid for informationens tidsalder,

skyldes det ikke Google eller Wikipedia. Det skyldes,

at der i de forgange 50 år er ble vet produceret mere

information end samlet set i al forudgående tid.

Ifølge en videnskabelig rapport fra 2003 produceredes

der i begyndelsen af 2000’erne alene de

fire fastformsmedier tryk, film samt magnetisk og

optisk lagring (dvs. at telefon, radio, fjernsyn og

internet er ikke medregnet) fem exabytes information

verdensplan om året, dvs. ni billioner

og fem hundrede milliarder dokumenter. Verdens

største bibliotek er USA’s nationalbibliotek, Library

of Congress (LOC), som anno 2010 beskæftiger

knap 4000 medarbejdere og har en samling 142

millioner dokumenter, heriblandt 32 millioner

katalogiserede bøger og andre trykte publikationer

470 sprog. I 2003 var bibliotekets bestand af

bogtrykte udgivelser 19 millioner. Stigningen

af bogtrykt materiale i LOC-samlingen i perioden

2003 til 2010 er således 68 procent.

Det er efter min overbevisning ikke rigtigt, at

ordbøger og leksika ikke sælger godt i dag. At tre

eller fem danske forlag oplyser om dårlig omsætning

i sidste kvartal af 2009, skyldes snarere

finanskrisen end internettet. Hvis man ser , hvor

stor produktionen er, kan man kun konkludere,

at nærmest alt, hvad der står ordbog, leksikon eller

encyklopædi , sælger godt. At produktionen er

gigantisk, fremgår af det hidtil mest ambitiøse

bibliografiske kortlægningsarbejde i Danmarks

historie vedr. leksikografiske opslagsværker. Dette

arbejde er blevet udført af undertegnede fra Center

for Leksikografi i Århus under medvirken af Johnny

Finnssøn Lindholm fra Det Arnamagnæanske Institut

i Reykjavík og har resulteret i det verdensplan

næsten helt unikke værk Leksikon over ordbøger

og leksika (Frydenlund 2010).

Leksikon over ordbøger og leksika er et metaværktøj

henvendt til især lærere folkeskole- og gymna-

sieniveau, oversættere, bibliotekarer, journalister

samt studerende. Det er det første værk af sin slags

dansk og det andet af slagsen i verden. Værket

foreligger i bogtrykt form, og en digital version er

under planlægning. Det er endnu uklart, hvordan

den vil blive udformet, men der vil formentlig ikke

blive tale om en pdf-fil en skærm.

Det er en digitalhysterisk myte, at der trykkes

færre bøger (herunder ordbøger og leksika) i dag

end tidligere. Danmark hører til de lande, hvor

der udgives flest ordbøger og leksika. De seneste

20 år er der i snit om ugen udkommet mindst ét

leksikografisk opslagsværk i bogtrykt form med

dansk som genstandssprog, og i det tal er forskellige

udgaver af samme værk ikke medregnet. Tælles

håndbøger generelt, bliver tallet højere. Og produktionen

af bogtrykte opslagsværker i 2000’erne

er 25 procent højere end i 1990’erne (disse tal

beror data i Leksikon over ordbøger og leksika).

Én ting er, at det formentlig er risikabelt at trykke

en dansk encyklopædi i 30 bind i dag (men vi ved

det i virkeligheden ikke, før vi som det mindste

har lavet en empirisk markedsundersøgelse). Men

derfra at slutte til at salget af ordbøger og leksika

”er styrtdykket” (som det hedder i en artikel i Politikens

kultursektion fra 6. marts 2010), er det rene

hysteri. I løbet af den time, det har taget mig at

skrive denne artikel, er der udkommet 2,3 milliarder

informationsbærende fastformsdokumenter

i verden. Det er derfor, antallet af ordbøger og leksika

er støt stigende og har været det de forgangne

50 år (nemlig i forsøget at holde styr al den

information, der produceres) – såvel i Danmark

som i resten af verden. Og det er derfor, at antallet

af såvel bogtrykte som digitale værker vil vedblive

at stige i fremtiden. Det er rigtigt, at de bogtrykte

løsninger forslår som en skrædder i helvede. Men

det gør de digitale løsninger også!

Bogen, der gør vanvittig.

Sådan beskriver forfatteren

Palle Vibe sin genudgivede

roman om Antikrist. Og

internettet viste sig at være

det rette sted at udbrede

vanviddet.

Nye medier sælger gamle bøger

Af Palle Vibe Dette er historien om ideer, markedsføring og fejl- med romanens videnskabelige hovedperson samt

tagelser, og om hvordan jeg har brugt nettet til alle et ”offer” for krønikens forrykte tekst.

tre ting. ”Hovedpersonen” er en roman, som første Siden har til nu affødt over 5000 hits, og respon-

gang blev udgivet af Vinten i 1978 under titlen sen er stadig stor og fra det meste af verden. Cirka

Oiufaels Bog. Det var min 180-siders debut inden halvdelen ønsker at erhverve og læse den ikkeeksi-

for skønlitteratur. Ideen var en ældgammel okkult sterende bog. Resten ”roser” videoernes skuespil.

engelsk krønike, som varsler Antikrists komme og Hjemmesiden fik også en dansk pendant www.ori-

beskriver hans styre. Det er selvsagt ikke hyggelæsuagorsbog.dk, men her var interessen ikke interesning,

for mange bliver vanvittige. Markedsføringen sant. Salget gik tilsvarende uinteressant trods ellers

sørgede Vinten for. Det var ikke så svært dengang. nydeligt bibliotekssalg. Fejltagelsen var, at navnlig

Romanen fik pæne anmeldelser, kom bibliote- ungdommen i dag er blevet hårdkogt af skræmmekerne

og blev udsolgt. Operationen lykkedes, men stof fra tv, film, pc-spil og andet flimmer og ikke er

forlæggeren døde. Desværre! Forlaget blev overdraget,

og det var det.

så let at skræmme som i 1978.

Gratis læsning

Nyudgivelse

I Forfatteren 0609 stod imidlertid noget brugbart!

Fejltagelsen var, at jeg intetanende havde lånt nav- ”Kan man tjene penge gratis bøger?” En artikel

net Oiufael af en anden dansk og endnu mere okkult om at lægge hele sin bog gratis ud nettet. Det

forfatter. Det fratog romanen noget fokus, selvom ville en nu to år gammel roman som min jo næppe

den faktisk i årene derefter opnåede en slags kultsta- lide under. Jeg besluttede dog som idé at gøre det

tus, og jeg modtog en række behagelige tilkende- gradvis og i små bidder som føljeton med fuld

givelser. Havde det så stoppet den rigtige side opbakning fra mit forlag. Jeg oprettede

af årtusindskiftet, havde historien været ude. Men http://oriuagors_profeti.skysite.dk/, som jeg selv er

henvendelserne fortsatte, og omkring salig juletid i stand til at operere, og lagde uge for uge første del

2006 opstod ideen om at genudgive romanen. Jeg af romanens tre dele ud, krydret med relevante og

sendte julefølere til relevante forlag. Det hurtigste interessevækkende illustrationer.

var forlaget Fahrenheit. Jeg opdaterede handlingen Siden har til nu haft 3000 hits og fik ikke

og udvidede person- og stedbeskrivelser i tråd med mindst fart, da bogen fik sin egen gruppe

tidens murstenstrend. Og Oiufaels Bog blev i efter- Facebook. Medlemsskaren vokser stille, og ringene

året 2007 genudgivet som Oriuagors profeti.

breder sig. Sammen med et specielt tilbud

romanen har det faktisk sat gang i salget igen, og

Nettet til hjælp

den nye bevågenhed har også givet flere besøg

Hvad markedsføring angik, fandt vi at skabe mine andre hjemmesider. Jeg fortsætter p.t. med

en engelsk hjemmeside www.evilbook.org.uk, romanens anden del. Det bliver ikke sidste gang,

der fremlægger historien, som var den sand! Med jeg prøver denne form for markedsføring. Fejltagel-

hjælp fra special effects-manden Janus Vinther

producerede vi yderligere et par opfindsomme

videosekvenser til YouTube. De viser interviews

sen er, at jeg ikke gjorde det for længst.

# 03 2010 9


Klædt til digitale udgivelser

Af Anna Bridgwater

10

forfatteren # 03 2010

forfatteren

Bogen er kun et medie blandt mange – fremtidens læsere kommer til

at slå ord op mobiltelefonen og tage ferieromanerne med

deres e-bogslæsere. Vi bringer her en miniguide til nogle af de digitale

udgivelsers glæder og udfordringer.

APPARATERNE

Kindle er Amazons e-bogslæser.

Kindle har den ulempe, at den

kun kan bruges til bøger købt

via Amazon, og kan ikke overføre

tekst til andre e-bogslæsere,

dog til nogle mobiltelefoner.

Amazon har p.t. 330.000 tilgængelige

bøger, men intet

dansk til en Kindle. I Danmark

findes bl.a. en Bebook og den

mere avancerede Bebook Neo.

Derudover har Sony flere ebogslæsere,

og Plastic Logic har

lavet e-læseren QUE proread

(begge kun i netsalg). I begyndelsen

af 2010 lancerede Apple

sin iPad, en minicomputer

formet som en skriveblok, der

også fungerer som e-bogslæser

og snart kan fås det danske

marked.

Priser ligger fra 1.500-3.000

kr. (Pris iPad i Danmark

kendes ikke).

E-BOGSLæSERNE

– KVADRATISKE, PRAKTISKE, GODE

Fordelene ved en e-bogslæser er mange. Du kan

have 100 bøger med i tasken. Hvis du slukker, starter

den samme sted, hvor du afbrød læsningen. Du

kan tilpasse typografien. Du kan lave fritekstsøgninger,

lave fodnoter og følge links til relevante

hjemmesider, købe bøger over nettet, lytte til en

digital lydbogsversion og læse den daglige avis.

Ved udgangen af 2009 var der fem mio. e-bogslæsere

i omløb verdensplan. Markedsforskerne mener,

der vil være 12 mio. verdensplan ved udgangen

af 2010.

TEKNIKKEN

Når du kigger efter en e-bogslæser,

skal du se efter, om den har wififorbindelse,

om den er nem og

hurtigt at bladre i, om skærmen er

læsevenlig, om batteriets levetid er

acceptabel, og om der er problemer,

når du søger nettet eller skalerer

teksten.

De fleste e-bogslæsere anvender

en teknologi, der hedder E Ink, som

er let at læse, ikke har brug for lys

i skærmen, kan læses i sollys og

bruger meget lidt strøm. Men den

er langsom ved sideskift og kan ikke

vise farver eller video, i modsætning

til LCD (Liquid Crystal Display)

-skærme, som man især kender fra

mobiltelefoner. LCD-skærme bruger

mere strøm og har baggrundsbelyste

skærme, hvilket gør dem svære

at læse i sollys. Der er flere teknologier

vej, bl.a. Organic Light

Emitting Diode teknologi (OLED),

men de nye teknologier er endnu i

deres vorden.

Teksten i e-bøgerne skal helst

være i det format, der hedder ePubs,

da det er det mest læsevenlige. PDFformatet

bruges også, men det er

ikke godt at konvertere til e-bogslæserne.

Når man prøver at skalere,

brydes linjerne, og det er vanskeligt

at bladre.

PS. Din mobiltelefon kan fungere

som en e-bogslæser, hvis du

har en smartphone. Der findes visse

apps – applikationer – med tekster

skabt til smartphones. Blandt andet

har Jamie Oliver udgivet en opskiftsamling

med hurtige opskrifter

beregnet til en smartphone.

KOPIERING

Ingen tekster kan beskyttes

100 % mod kopiering, heller

ikke digitale. Men der gøres

mange forsøg. Lige nu bruger

Amazon en løsning, der

hedder DRM – digital rights

management – som er blevet

kritiseret en del. 24 timer efter

at Dan Browns sidste epos, The

Lost Symbol, blev sat til salg

som e-bog hos Amazon, var

kopibeskyttelsen knækket, og

bogen downloadet 100.000

gange. Alle andre e-bogsformater

bruger en Adobe-løsning,

som er blevet mere positivt

modtaget.

Kend dine rettigheder

Elektroniske bøger

På www.ebog.dk kan du købe danske romaner til din e-bogslæser til priser mellem 129 og 199 kroner.

Bøgerne kan også lejes. Ebog.dk er ejet af Dansk BiblioteksCenter og en række danske forlag.

Gyldendal og Lindhardt og Ringhof er gået sammen om distributionskanalen Publizon, som kan

forsyne boghandlerne med e-bøger. Det bliver boghandlerne selv, der skal stå for de salgskataloger, der formidler

bøgerne videre til læserne. Endelig er flere af boghandlerkæderne gået i gang. Efter planen skulle

Publizon gå i luften 15. april.

Novelleforlaget.dk er de første udgivere af e-bøger dansk. Forlaget startede i 2009 og tilbyder alle

deres udgivelser som digitale lydbøger, som pdf-filer til print, i formatet SWF (som minder om bladreformatet

brugt af onlinekataloger) eller ePub til e-bogslæsere og smartphones. En typisk novelle koster 25 kr.

for alle tre læsbare formater, 25 kr. som lydfil, eller alle muligheder for 40 kr. Derudover ligger månedens

novelle gratis hjemmesiden i en måned.

På www.Gutenberg.org kan du downloade 30.000 engelsksprogede e-bøger i forskellige formater såsom

ePub, Mobipocket og HTML. Disse digitale værker kan downloades gratis, fordi deres rettigheder er forældede.

Derudover har siden links til yderligere 100.000 gratis e-bøger bl.a. fransk, tysk, spansk og portugisisk.

Som forfatter og oversætter skal du som udgangspunkt

overveje, om du vil overdrage de digitale

rettigheder. Som det er nu, indgår rettighederne til

e-bogsudgaven ligesom lydbogsrettighederne ofte

i forlagenes standardkontrakt, men de nærmere

vilkår for den digitale udgivelse, herunder beregning

af honorar, er mange gange ikke præciseret og

bør derfor forhandles separat, særligt hvis e-bogen

udkommer samtidig med papirudgaven.

Hvis du skriver under en standardkontrakt,

der indebærer en overdragelse af de digitale rettigheder,

bør det fremgå af din kontrakt, at parterne

enten skal indgå aftale om vilkårene for udnyttelse

af de digitale rettigheder forud for forlagets udnyttelse

af dem, eller at de nærmere vilkår specificeres

i kontrakten, herunder beregning af honorarer.

Det er desuden vigtigt i begge tilfælde at angive en

tidsfrist for udnyttelsen, hvorefter rettighederne

og retten til at udnytte disse skal returneres til

forfatteren.

Med et par af de store forlag har Dansk Forfatterforening

indgået aftale om vilkårene for udnyttelsen

af e-bogen. Det gælder for ”trade titler”, det

vil sige primært skønlitteratur, men også den del af

faglitteraturen, der sælges i en boghandel. Aftalen

ligger Dansk Forfatterforenings hjemmeside og

er efter foreningens opfattelse udtryk for en rimelig

aftale. Det er vigtigt at bemærke, at den kun kan

træde i kraft, hvis der i forvejen foreligger en aftale

titlens ordinære udgave. Det vil sige, at den fungerer

som tillægsaftale, og forfatteren skal derfor

altid overveje, om det kan være en fordel at bevare

de digitale rettigheder selv. For faglitterære udgivelser

er der indgået standardaftale vedrørende

videnskab og populærvidenskabelige udgivelser,

som også omfatter e-bøger og andre digitale udgivelser.

Denne aftale er en standardaftale for hele

området og anbefales. Det skal samtidig bemærkes,

at de litterære oversættelser ikke er omfattet af de

to ovennævnte kontrakter, og at Dansk Oversætterforbund

p.t. forsøger at forhandle en e-bogsaftale

for digital genudnyttelse af oversat litteratur.

Honorar

Honorarsatsen for e-bogsudgivelser bør afspejle

honorarsatsen de trykte udgaver, men da

e-bøger typisk er billigere end papirbøger, bliver

beløbet tilsvarende mindre. E-bøger kommer efter

al sandsynlighed til at blive afregnet i nettopriser,

og så bør forfatterens royalties naturligvis være

tilsvarende højere. Det er endnu for tidligt at sige

noget mere præcist om prisniveauet, men skeler

vi til udlandet, bør en royalty for en e-bog ligge

mindst 25-30 % af bogens nettopris. Novelleforlaget

betaler forfatterne et engangshonorar typisk

500 kr., og derudover afregnes der med 5 kr. per

solgt novelle.

E-bøger er p.t. ikke omfattet af biblioteksafgiften

– det digitale udlån figurerer simpelthen ikke

i loven. Biblioteker vil kunne nøjes med at kunne

købe e-bogen én gang, for samme bog kan naturligvis

downloades fra alle biblioteker et ubegrænset

antal gange. En aftale e-bogsområdet bliver

derfor en meget vigtig del af forhandlingerne om

biblioteksafgifterne senere i år.

Hvad med bagkataloget?

Det er lige nu uklart, om en forfatter har juridisk

hjemmel for at tage sine digitale rettigheder

tilbage for selv at udgive digitalt. Det afhænger

af individuelle forhold, så du kan som udgangspunkt

ikke bare lægge dit bagkatalog nettet til

download, hverken gratis eller mod betaling, uden

aftale med forlaget. Tilsvarende må forlaget heller

ikke lægge et bagkatalog nettet uden aftale med

forfatteren/ophavsretshaveren.

# 03 2010 11


Pegasusnotatet

Pegasusnotater er bestyrelsens

indspark i bogdebatten.

Drømmen om

den mobile boghandler

Boghandlerne skal ud af butikkerne og derhen,

hvor læserne er, mener Egon Clausen.

I min barndoms boghandel var væggene beklædt

med reoler. På gulvet var der borde med bøger,

for her ærede man bøger højt, og kunderne fik tid

og ro til at fordybe sig i ny litteratur. Ofte så man

således en ældre, lidt duknakket mand, der sad

en stol, fordybet i læsning. Det var lektor Larsen fra

gymnasiet, men det var også langt ude i den danske

provins, og det var for mange, mange år siden. Nu

er lektoren død, og boghandelen er erstattet af

en butik, der sælger kranse og bårebuketter. Det

kan man begræde, men man må ikke hænge fast i

fortiden. I lektor Larsens tid var det lettere at være

boghandler, for salget af skolebøger og stilehefter

gav et solidt økonomisk grundlag for forretningen.

Der var heller ingen konkurrence fra fjernsyn og

internet. Verden var i det hele taget mindre mobil.

Sådan er det ikke mere.

Danmark er blevet en provins i en globaliseret

verden, og meget, der før var fast, er blevet

flydende. Danmarks statistik har således oplyst,

at Danmark i løbet af de senere år har fået hele 17

nye byer med indbyggertal over 50.000. Dertil

kommer, at det ændrer sig i løbet af året. Hver sommer

bliver tyndt befolkede egne til nogle af landets

største byer. I månederne fra juni til september

bliver egnen fra Blåvand til Søndervig således en

af landets allerstørste bymæssige bebyggelser.

Det samme gælder Bornholm, Nordsjælland og

Marienlyst, og naturligvis vil folk gerne læse bøger,

mens de holder ferie. Problemet er bare, at den

traditionelle boghandel ikke er flyttet med, så

12

forfatteren # 03 2010

forfatteren

boghandlerne i sommerbyerne hedder Føtex, Spar,

Bilka, Netto og Brugsen. Her ligger der plasticindpakkede

bøger ved siden af gummibolde, badetøfler

og lørdagskyllinger, alt sammen til discountpris.

Jeg er ikke i tvivl om, at det kan gøres bedre.

Vejret i den danske sommer er som bekendt

præget af byger, der går og kommer, så vist kan der

sælges masser af gode bøger derude. Nye romaner,

nye børnebøger, nye fagbøger om alle mulige

emner, men hvor er den traditionelle boghandler

henne? Svaret er, at han står i den bag sine stativer

med kuglepenne, platte postkort, viskelæder og

konvolutter og kigger ud det sommerferietomme

butikstorv. Måske drømmer han endnu

om lektor-larsen-tiden, men hvorfor bevæger han

sig ikke ud i det reelt eksisterende marked? Der

er jo masser af byfester, musikfestivaler, foredrag,

museumsbutikker og havnekiosker, der kan bruges

som salgssteder. Der er også kræmmermarkeder,

hvor der kommer titusinder af købelystne og oplevelseshungrende

mennesker. Der bør den lokale

boghandler naturligvis også have en bod. Så skal

han stå der og overbevise folk om, at de skal købe

lige netop den bog.

Det kræver naturligvis, at han kender sit sortiment,

men det vil da kun være en fordel. Det kan

også godt være, at en sådan boghandler vil begynde

at stille krav om at bøgerne kommer til at handle

om noget der har med hans kunders virkelighed

at gøre, men det vil såmænd også være en fordel.

Så kære danske boghandler. Vågn op og bliv lidt

mobil.

Vil du ikke nok?

Pegasusnotatet

af Egon Clausen

Egon Clausen, født 1940,

fra 2006 formand for Dansk

Forfatterforenings gruppe

af faglitterære forfattere.

Desuden medlem af forretningsudvalget

i Dansk

Kunsterråd. Mangeårige

medarbejder i DR samt

forfatter til en lang række

bøger, senest

’Esbjergevangeliet’ (2007),

’Min far så engang en engel’

(2007) samt den netop

udkomne ’Fodrejse ad tilgroede

stier’, der beskriver

en vandring langs sporene

af en for længst nedlagt

jernbane i det vestligste

Jylland.

debat

Forfatter-fortællerens

skriftlige dilemma

af Christian Kronman

Hvis jeg skulle være rigtig polemisk, så ville

jeg vove den stand, at forfattere ikke

er særlig gode til at fortælle en historie

– mundtligt! Det kan de blive. Det håber

jeg da. For jeg er selv en af dem – og i fuld

gang med at sætte mig op til landets største

fortællefestival, som finder sted i Lejre

til pinse. Mange forfattere blev grebet af

den mundtlige fortællings muligheder,

da genren sidst i 80erne oplevede en sand

renæssance i det meste af den vestlige

verden. Det lå lige for, men var alligevel et

stort skridt. For en del af os tog kæresten,

dvs. skriften, med, og hun var ikke altid

velkommen i det nye selskab. På CafKafeen

i København, fx, hvor søndagsmatineerne

med fortælling blev rene tilløbsstykker,

ville man ikke se papir! Og med

god grund. For med alt det, vi har at takke

skriften for (bl.a. bevarelsen af ældgamle,

mundtlige fortællinger, som ellers ville

være gået tabt) må forfatter-fortælleren

erkende, at den undertiden er en dobbelttydig

forbindelse. Lige så frigørende og

gavmild skriften kan være i den litterære

Annonce

Abonner bogMArkedet

tidsskriftet for det professionelle bogmenneske

– Få BogMarkedet 22 gange om året til tilbudspris:

495 kr. ekskl. moms.

– Hvert nummer er minimum 36 sider med nyheder

om bøger, forlag og boghandel i ind- og udland.

– Interviews med branchefolk, forfattere og politikere.

– Reportager, kommentarer og analyser af bogbranchen.

proces, lige så tung kan den være at danse

med, når det kommer til at fortælle en

god historie mundtligt.

Et af problemerne er, at der i det nedskrevne

forlæg forhåbentligt forekommer

vellykkede vendinger eller måske

ligefrem hele passager, som man gerne vil

have med over i det mundtlige, og derfor

begynder at lære udenad. Men udenadslære

har egentlig ikke hjemme i mundtlig

fortælling, medmindre det er vers eller

tekster, hvor stilen er en uadskillelig del

af fortællingen, som f.eks. i H. C. Andersens

eventyr. Men netop Andersen afprøvede

jo også først sine ”fortalte” historier

mundtligt og justerede i manuskriptet,

inden det fik lov til at gå i trykken. På den

måde kan den mundtlige genre berige

den skriftlige.

Desværre virker det ikke nær så godt

den anden vej. For disse fastlåste darlings

spærrer selvfølgelig for andre, sandsynligvis

endnu bedre fund, som måtte fødes

i fortællingens øjeblik af det fornøjelige

samvær med publikum. Hittesomheden

og knoklearbejdet har forfatteren og

den mundtlige fortæller til fælles, men

udgangspunktet, selve skabelsesprocessen,

er radikalt forskellig. Hvor mange

gange har jeg ikke lovet mig selv, når jeg

begyndte at udvikle en historie, kun at

skrive hovedpunkterne ned, men hvor så

den ene sætning har taget den anden, og

jeg er endt op med at det hele alligevel

står der skærmen ord for ord.

Et andet problem ved den fremgangsmåde

er, at kompositionen forhånd bliver

lagt alt for fast. En historie kan selvsagt

fortælles mange måder, og jeg har

fortæller-kolleger, der først beslutter sig

for hvilken, når de står foran publikum.

Ligesom jeg har kolleger der, inden de går

ind, end ikke har besluttet, hvilke historier

fra deres vidtspændende repertoire

de vil fortælle. De skal lige se, hvad det er

for nogen mennesker først. Kunsten er at

turde kaste sig ud i det frie fald.

Det er der så 120 fortællere, der gør i pinsen.

Nogen med deres litterære baggrund

som en lille, forsigtig faldskærm, de fleste

helt uden andet end sig selv at fæste lid til.

Eller nej for resten, det er ikke så meget én

selv, man skal fæste lid til. Den eventyrlige

svenske fortæller (og forfatter!) Mats

Rehnmann gav mig festivalen sidste år

et overraskende råd at gå ind : ”Stol

din historie og dit publikum”.

www.fortaellefestival.dk, se også

kalenderen.

Christian Kronman har bl.a. udgivet digte, en

biografi om den unge Sophus Claussen og børnebogen

Regnvejrshuset. Lancerede i begyndelsen af

90’erne begrebet gadedigter og stod hver lørdag

i fem år ved foden af Rundetårn og udsagde egne

og andres digte. I dag viser han bl.a. rundt

Digter-ruten Assistens Kirkegård Nørrebro.

www.gadedigteren.dk

– Debat om branche- og kultur-forhold

– Statistikker … og meget mere.

Specialtilbud til medlemmer

af dansk Forfatterforening

Dertil kommer en aktiv hjemmeside www.bogmarkedet.dk

(gratis) og nyhedsbrev.

Abonnementstegning via Dansk Forfatterforening.

# 03 2010 13


Debutanten

I hvert blad sætter vi fokus en ny forfatter og de forventninger,

der følger med den første bog.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen debuterede med romanen

Lette rejsende, som udkom Gyldendal d. 13. april.

14

forfatteren # 03 2010

forfatteren

Anne-Sophie Lunding-Sørensen er født i 1969 og uddannet cand.

mag i Film- og Medievidenskab Københavns Universitet. Hun

har bl.a. arbejdet som ekstern lektor, webproducer, redaktionschef

og kommunikationsmedarbejder. Er tilknyttet spillet Bezzerwizzer

som spørgsmålsforfatter.

Anne-Sophie Lunding-Sørensen

Hvornår begyndte du at skrive skønlitteratur?

Jeg begyndte, da jeg skrev. Jeg begyndte sidst

året i 2006, og så skrev jeg den i et par år. Så gik

der halvandet år, fra jeg skrev den, til den kom ud.

Du har en bibeskæftigelse med at skrive spørgsmål

til quizspillet Bezzerwizzzer. Har det virket din skriveproces?

Givet dig disciplin eller præcision?

Jeg var allerede forholdsvis disciplineret. Jeg har

aldrig skrevet fiktion før, men jeg har arbejdet

meget med at skrive pressemeddelelser og artikler,

og jeg har nu fundet ud af, at det er godt at have et

arbejde, som jeg kan gå til og fra og holde pauser

ved. Og så er det rart at tjene nogle penge.

Hvordan ser din drøm for fremtiden ud?

At jeg bliver ved med at skrive. Jeg er en sen starter,

men jeg har mange ideer lager. Jeg er i gang med

en krimi nu og har en helt anden verden i tankerne.

Jeg har svært ved plot, så jeg valgte at skrive

en krimi for at tvinge mig selv til at lære plot og

struktur.

Hvordan har processen været?

Lette rejsendestartede et helt andet sted, og jeg har

slettet rigtig mange sider. Og jeg har sikkert begået

alle de begynderfejl, man overhovedet kan begå.

Tænker du dig selv som forfatter nu?

Jeg har svært ved at sige det, men jeg er ret sikker

, at det er det, jeg vil blive ved med i fremtiden.

Så i en eller anden grad tænker jeg mig selv som

forfatter.

Din roman handler om en cirka 30-årig kvindes møde

med fortiden. Er det selvbiografisk?

Man bruger vel ofte det, man har i rygsækken, og

jeg havde nogle erfaringer, som jeg gerne ville formidle

i en eller anden form. Noget om, at skyld og

fortielser er noget skidt i familier, og jeg var meget

optaget af, at det går galt for nogle mennesker,

selvom de har alt med sig. De skæbner, tror jeg,

findes i alle familier.

Hvordan er du rustet til anmeldernes domme?

En af grundene til, at jeg begyndte at skrive så sent,

er, at jeg var bange for at træde frem og sige: Jeg

kan skrive! Nu tror jeg ikke, dårlige anmeldelser vil

knække mig, men det ville være ubehageligt.

Annonce

kurSuSSekretær SøgeS

til dAnSk ForFAtterForening

Da Dansk Forfatterforenings kursussekretær gennem ni år har valgt

at søge nye udfordringer, søger vi en ny kursussekretær.

HVEM ER VI?

Dansk Forfatterforening arbejder for at forbedre vilkårene for forfattere,

oversættere og illustratorer samt skabe et rum, hvor kunstnere kan

mødes og udveksle sociale såvel som professionelle ideer og erfaringer.

Et vigtigt aktiv for medlemmerne er de kurser og seminarer, som tilbydes.

HVAD SKAL DU LAVE?

Som sekretær for Dansk Forfatterforenings kursusvirksomhed er du

med i hele processen fra idé til gennemført kursus.

DET VIL SIGE, AT DU:

– udvikler og planlægger årets kurser sammen med kursusudvalget

– inder og kontakter oplægsholdere

– er tovholder de enkelte kurser bl.a. mht. tilmeldinger, frister mv.

– står for kontakt til kursussteder

– tager dig af kursister og oplægsholdere i forbindelse med kurserne

– sørger for at holde styr bilag til bogholderen samt input til

revisorens regnskabsproces

Stillingen er en deltidsstilling med varierende arbejdstid. Noget af

arbejdstiden består i en fast kontortid en dag om ugen i sekretariatet

i åbningstiden. En anden del af arbejdet vil være i forbindelse med

afvikling af kurser og seminarer. Det kan typisk være nogle eftermiddage,

nogle aftener og nogle weekender. Dine nærmeste sparringspartnere

vil være kursusudvalgets formand og kursusudvalget, sekretariatet samt

foreningens formand.

Stillingen er tidsbegrænset til fire år med mulighed for forlængelse.

VI FORVENTER, AT DU:

– har mindst 2 års erfaring med forskellige typer undervisningsvirksomhed

– har gode kommunikationsevner og flair for koordinering

– har indgående kendskab til og et solidt netværk i den

litterære verden

VI TILByDER:

– et inspirerende og selvstændigt job

– et spændende og kreativt miljø

– en stor fleksibilitet i jobbet

ANSøGNINGSFRIST: 19. maj 2010 kl. 12.

TILTRæDELSE: 1. august 2010 eller snarest derefter.

LøN: Efter aftale.

KONTAKTPERSON: Formand, Lotte Garbers tlf. 29 27 22 13.

ANSøGNING: Ansøgningen mærkes ”Kursussekretærstilling” og kan

e-mailes til df@danskforfatterforening.dk eller sendes pr. post til

Dansk Forfatterforening, Strandgade 6, st., 1401 København K.

Samtaler forventes afholdt i uge 20 eller 21.

Annonce

kunStnerboligen

gAMMel HAve

I landsbyen Sødinge ved Ringe Midtfyn ligger

huset ”Gammel Have”, hvor nordiske forfattere

og andre kunstnere, der har brug for ro og

inspiration, kan søge om ophold.

Huset indeholder arbejdsværelse, stor stue, to

soveværelser med fire senge, køkken, bryggers

og badeværelse. Hele huset er moderniseret.

Den månedlige husleje er 3.700 kr. maj-september.

El og varme afregnes efter forbrug.

Okt.-april er huslejen 2.700 om måneden,

samt den del af el- og varmeudgiften, som overstiger

1.000 kroner om måneden.

Sengetøj, lagener og håndklæder forefindes.

Fri internet og adgang til telefon.

Ansøgninger om ophold i resten af 2010, gerne

for en sammenhængende vinterperiode, der

rækker ind i 2011, ventes behandlet af fondsbestyrelsen

inden 15. juni.

Ansøgninger for senere perioder behandles

løbende.

Se mere www.gammelhave.dk Her er en

kalender med optagede/ledige perioder samt

fotos.

Ansøgning sendes til advokat Peter Flint Jensen,

Torvet 3A, DK-5750 Ringe, som også gerne svarer

praktiske spørgsmål tlf. 6262 3900

Eller e-mail ansøgning til post@gammelhave.dk

Hans Peder Hansen og hustru Margrethe

Hansens Fond v/ advokat Peter Flint Jensen,

Torvet 3A, DK-5750 Ringe, tlf. 62 62 39 00

# 03 2010 15


kalender

MAJ OG JUNI 2010

Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.

Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentligg jort foreningens

hjemmeside.

MAJ

6. Rød sofa kl. 17. Tjek hjemmesiden for program

8.–9. ”Illustratorers teknikker – en udveksling” kl. 10-16 (Kursus)

11. DOF Stambordsmøde Café Diamanten kl. 20

19. Bestyrelsesmøde kl. 12

20. Rød sofa kl. 17. Tjek hjemmesiden for program

JUNI

3. Rød sofa kl. 17 – tjek hjemmesiden for program

8. DOF Stambordsmøde Café Diamanten kl. 20

16. Bestyrelsesmøde kl. 15

17. Legatreception kl. 15

17. Rød sofa kl. 17 – se hjemmesiden for program

Dansk Forfatterforenings sekretariat holder lukket i hele juli måned.

ANDRE ARRANGEMENTER

ILLUSTRATORER

- MøDE OM KONTRAKTER

Nogle forlag er kun få år gået fra at

betale halvdelen af det oprindelige

honorar ved enhver genudnyttelse af en

tegning til at købe den én gang for

alle – til enhver udgivelse, de har lyst til

at bruge den i, i alle medier, i alle lande,

i al evighed. Og prisen er IKKE steget. Vi

holder et møde og gennemgår gamle og

nye kontrakter med vores advokat og

fortæller hinanden gyserhistorier fra det

virkelige forlagsliv og diskuterer udviklingen,

fremtiden og hvad vi kan gøre.

manDag 10. maj kl.16-19

stranDgaDe 6

SKRIV DRAMA

FOR BøRN OG UNGE

BørneTeaterSammenslutningen inviterer

talenter til Dramatiker Væksthus 2010-

11. Her kan de udvikle deres eget projekt

sammen med dramaturger, skuespillere

og mentorer. Kurser og workshops foregår

dels i København, dels som internatophold

Odsherred Teaterskole. Alt

er tilrettelagt, så du kan passe job eller

16

forfatteren # 02 2010

studie samtidig. Væksthuset består af fem

samlinger, deltagelse i to børneteaterfestivaler,

et caféarrangement i København,

gæsteoplægsholdere og fælles teaterbesøg.

Undervejs udvikler deltagerne deres

projekt fra første omrids til samarbejde

med professionelle skuespillere. Deltagere

skal gennem to optagelsesprøver.

De nærmere vilkår fremgår af

hjemmesiden www.dvhus.dk

ansøgningsfrist 10. maj 2010

KONFERENcE OM DE

KREATIVE ERHVERV

”Kreative erhverv som grundlag for vækst

i dansk oplevelsesøkonomi” er overskriften,

og panelet består af en række kreative

og driftige personligheder inden for

kunst, viden og underholdning og flere

markante folketingspolitikere med fokus

området. Kom i god tid pga. sikkerhedstjek.

17. maj kl. 14-17, christiansborg

tilmelDing senest D. 10. maj kl. 12

tilmelDing@ophavsret.Dk

LEJRE FORTæLLEFESTIVAL

120 danske og internationale fortællere

folder historierne ud i pinsen i Sagnlandet

Lejre, som sammen med Foreningen

Fortællinger i Lejre står for arrangementet.

Siden Kulturbyåret i 1996 har den årlige

begivenhed vokset sig større og mere

og mere fantastisk og er i dag landets

største fortællefestival. Alle fortællekunstens

genrer og temaer fra Gilgamesh til

fortælleslam kommer til udtryk, mange af

fortællingerne under årets tema:

”Flugt og tilflugt”. Se programmet under

www.fortaellefestival.dk.

22.-24. maj

HAIKUGRUPPEN

Velkommen til Ginko i Arboretet i Charlottenlund

ved Ole Lillelund.

Vi mødes ved Nørreports hovednedgang

kl. 12 med madpakke.

30. maj 2010, kl. 12.

INTERNATIONAL

FORFATTERKONFERENcE

I år afholdes Writers’ and Literary Translators’

International Congress (WALTIC)

Bilgi Universitetet i Istanbul. Der skal

fokuseres udfordringerne i læsefærdigheder,

ytringsfrihed, forfatterrettigheder

og digitaliseringens øgede krav til kreativitet

og forfattervirksomhed. Festivalen

modtager gerne akademisk forskning og

litteratur.

Se mere og indsend forslag

www.waltic.com. Writers’ and Literary

Translators’ International Congress (WAL-

TIC) 2.-5. september 2010, Istanbul Bilgi

University, Tyrkiet

DeaDline: 12 maj 2010.

Bænken i Istanbul er en opslået bog med et

digt. Foto: Egon Clausen

kalender

DANSKE DIGTE PÅ

INTERNATIONAL FESTIVAL

I løbet af maj og juni 2010 afvikles en

international kulturfestival i Budapest.

Overskriften er ‘Art Against Discrimination’,

og festivalens mål er at samle

kræfter mod diskrimination. Midlet er

at vise, at solidaritet er mulig tværs af

kulturelle, sociale og sproglige barrierer.

En række forskellige kunstnere deltagere,

deriblandt filmfolk, dansere, forfattere,

billedkunstnere og musikere. En sektion

af festivalen samler digte, der fokuserer

diskrimination. Digtene bliver trykt

A1-plakater både originalsproget og

oversat, og opsat knudepunkter i fem

byer i Europa. Festivalen leder efter digte

til projektet. Interesserede kan sende et

digt eller en del af et værk til

internationalaffairs@tuzrakter.hu

Annonce

klitgården

– legatophold

Klitgården er et refugium for videnskabsmænd,

forskningsmedarbejdere

og kunstnere.

Klitgården har fondsmidler til et antal

legater, som dækker opholdsudgifterne

Klitgården i 2 uger, nær en

egenbetaling 100 kr. per dag.

Der er enkeltværelser og adgang til

fællesrum. Derudover er der

tre atelierer, men ikke et lydisoleret

musikrum.

Medlemmer af Dansk Kunstnerråds

medlemsorganisationer kan søge.

Næste frist er 15. maj 2010 (derefter

15. september og 15. januar 2011).

ansøgningerne sendes til dansk

kunstnerråd, kronprinsessegade 34b,

2.sal, 1306 kbh k.

Se hele opslaget

www.danskforfatterforening.dk

eller få yderligere oplysninger

tlf. 35384401 eller e-mail

dkr@dansk-kunstnerråd.dk.

kurser

HUSK:

Altid skriftlig ansøgning pr. mail til

kursus@danskforfatterforening.dk

eller brev med navn og adresse.

NB: Kurserne er gratis for medlemmer.

Forfattere, oversættere og illustratorer

uden medlemskab af foreningen kan

deltage mod betaling af kursusgebyr.

Nærmere oplysning findes i kursusoversigten

foreningens hjemmeside:

www.danskforfatterforening.dk eller

ved henvendelse til kursussekretæren i

kontortiden.

OVERSæTTERWEEKEND PÅ HALD

Oplægsholdere: Pia Jarvad, Dansk

Sprognævn, chefpolitiinspektør Knud

Stadsgaard, lektor og ordbogsforfatter

Helle Pals Frandsen, oversætter

og forfatter Niels Brunse m.fl.

20. august kl. 15 til 22. august kl. 13.

Hald hovedgård, Ravnsbjergvej 76,

Viborg

”Tøm en slikbutik to døgn” kunne man

også kalde kurset, hvor seniorforsker Pia

Jarvad tager nye ord i dansk og kløften

mellem romaners fortællesprog og talte

dialog under kærlig behandling, Knud

Stadsgaard fra Holstebro Politi åbner krimitemaet

med Ålsgårde-sagen fra 2002,

hvor HA-rockere dræbte en familiefar

uden for en bank, og Helle Pals Frandsen

løber videre med krimistafetten, når

hun gennemgår retssystemerne i DK og

GB/USA og hjælper os med at håndtere de

angelsaksiske retssystemers institutioner,

aktører og terminologi.

Fra det faglige stof bevæger vi os over

den skønlitterære bane, når Niels

Brunse fortæller om sit arbejde med klassikere

og nyoversættelsen af Shakespeares

skuespil. Hans Peter Lund fortæller om

ækvivalens og opfindsomhed i oversættelse

med eksempler fra et meget klassisk

fransk (Camus) og et meget originalt tysk

(Tellkamp), og Jon Høyer beretter om sit

arbejde med oversættelse af Hermann

Brochs Vergils død.

Synes du, der mangler noget, bliver

der også workshops. Se DOFs næste

nyhedsmail for flere detaljer og meld

tilbage, om hvilke(n) workshop(s) du er

interesseret i. Og så bliver der hyggeligt

samvær, lokalkolorit, underholdning og

frisk luft i smuk natur.

Der er plads til ca. 28 kursister, så

vent ikke for længe med at sende din

tilmelding!

skriftlig tilmelDing senest

1. august.

DEN NATURLIGE HISTORIE

Oplægsholder Malene Kirkegaard

Nielsen

22. september, kl. 18-21

Strandgade 6, stuen, Kbh.

Fortrinsvis for skønlitterære

og BU-forfattere

Den naturlige historie kaster materiale af

sig, hjælper os både til at strukturere og

skabe forventninger. Den kan både bruges

til at sikre, at vores fortællinger er troværdige,

og at vi kan bruge de naturlige historier

til at arbejde struktureret med vores

originalitet.De naturlige historier kan

rigtig meget, men kun hvis vi er bevidste

om dem og aktivt arbejder med at åbne og

undersøge dem.

Aftenen er en gennemgang og diskussion

af begrebet, og hvad man kan bruge det

til. Vi vil i grupper arbejde at etablere

en række naturlige historier, og vi deler

dem med hinanden, så vi alle afslutningsvis

har et lille kompendium af naturlige

historier, vi kan tage med hjem.

Malene Kierkegaard Nielsen er forfatter,

dramatiker og instruktør og leder af

”Plot og Coach”, se mere

www.plotvaerkstedet.dk

skriftlig tilmelDing senest

8. september.

forfatteren # 03 2010 17


kurser

BILLEDBOGEN – FRA IDÉ TIL BOG

Oplægsholdere: Glenn Ringtved,

Marianne Iben Hansen,

Jakob Strid og Ulf Stark

24. september kl. 15 til 26. september

kl. 13

Hald hovedgård,

Ravnsbjergvej 76, Viborg

Fortrinsvis for BU-forfattere

Seminariet sætter fokus inspiration til

at skrive billedbøger. Oplægsholderne

fortæller om deres specifikke måde at arbejde

med billedbogsteksten og giver

øvelser, hvor deltagerne får mulighed for

at lege med/arbejde sig ind i en idé eller

en tekst ud fra forskellige vinkler.

Jakob Strid holder oplæg om at skrive

enkle, humoristiske tekster, der bliver til

sammen med illustrationerne. Marianne

Iben Hansen holder oplæg om rimede

tekster, hvor ideer udspringer af og

handlingen er sammenvævet med rimene

og sprogets rytme. Hun vil fortælle om og

illustrere sin metode i arbejdet med rim

og rytme og dele sine erfaringer omkring

muligheder og begrænsninger i at skrive

rim. I en rim/rytme-fortælling lægger

man sig fast en form, som skal overholdes

eller brydes bevidst. Vi vil snuse til

forskellige former og strukturer. Rim og

rytme er mere end form, det kan fungere

som drivkraft og inspiration i sig selv.

Det er en måde at lege med sproget og

kalde historien frem via sproget. Det skal

vi smage gennem forskellige øvelser.


TILMELDING (SæT KRyDS)

18

OVERSÆTTERwEEKEND – HALD HOVEDGAARD

DEN NATURLIGE HISTORIE

BILLEDBOGEN – FRA IDE TIL BOG

– HALD HOVEDGAARD

forfatteren # 03 2010

forfatteren

Det kan f.eks være: at gå, læse op, skrive

nonsens med forskellige rytmer, flowskrivning

rim, at processkrive ved at

følge rimene og de associationer, rimene

giver, og at lege med forskellige former og

rytmer.

Glenn Ringtved holder oplæg om

at skrive alvor med humor, og Ulf Stark

holder oplæg om barndomsminder i

børnelitteraturen. Hvordan gør man

hverdagsagtige minder nærværende og

levende. Hans hændelser er ikke dramatiske,

traumatiske eller eventyrlige – men

gjort af alment stof.

skriftlig tilmelDing senest

1. september.

NAVN

ADRESSE

TELEFON

MAIL

nye medlemmer

… fortsat fra side 3

Ken Jacobsen S

Falkenborgvej 10, 3. tv.

3600 Frederikssund

Tlf.: 40446971

e-mail: kenjac@mail.dk

www.kenjacobsen.dk

Seneste værk: Klart syn,

Lindhardt og Ringhof 2009

Hanne Pedersen F

Råhøj Alle 10

8270 Højbjerg

Tlf.: 30301236

e-mail: kunst@hannepedersen.com

Seneste værk: Stærkere end livet: Astrid Noack

1888-1954: billedskærer og billedhugger,

Holstebro kunstmuseum 2008

Bent Nikolajsen BU

Steen Blichersgade 19, 1.sal

8600 Silkeborg

Tlf.: 86811216

e-mail: bent.nikolajsen@fiberpost.dk

Maria Marcus F

Blågårdsgade 15, 4.th.

2200 København N

Tlf.: 35352203

e-mail: mm@mariamarcus.dk

Seneste værk: Min egen rødstrømpe abc,

Politikens Forlag 2010

forfatteren 2010

DEADLINES:

# 04 Udgivelse 18. juni 10

Deadline 26. maj 10

# 05 Udgivelse 3. sept. 10

Deadline 11. aug. 10

# 06 Udgivelse 8. okt 10

Deadline 15. sept. 10

# 07 Udgivelse 12. nov 10

Deadline 20. okt. 10

# 08 Udgivelse 17. dec 10

Deadline 24. nov. 10

Runa Steppinge

F. 1976 og uddannet Designskolen Kolding.

Arbejder med illustrationer til magasiner, fagblade,

fagbøger og børnebøger. Har bla lavet illustrationer

til børnebogen ”Pepita’s tudetur” af Ulrikka S. Gernes

udgivet Gyldendal.

kolofon

Dansk Forfatterforening

Strandgade 6, stuen, 1401 København K

Telefon: 32 95 51 00

Fax: 32 54 01 15

Tlf. tid: man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk

Formand: Lotte Garbers

Tirsdag og torsdag 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale

formand@danskforfatterforening.dk

29 27 22 13

Advokat: Nanna Hummelmose

nh@danskforfatterforening.dk

Kontortid man-ons 10-12 og 13-15

Juridisk konsulent, Tomas Horneman

th@danskforfatterforening.dk

Tlf. tid: onsdag 10-12 og 13-15

Bogholderi: Knud Finnerup

bogholderi@danskforfatterforening.dk

Medlemsadministration mm.:

Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes.

Kommunikationskonsulent og webredaktør:

Sara Strand

ss@danskforfatterforening.dk

Kursussekretær: Irene Pedersen.

Tlf.tid: torsdag 10-12 og 13-15

kursus@danskforfatterforening.dk

Forfatteren

ISSN 0105-0753

Nr. 3-2010, 69. årgang

Udgives af Dansk Forfatterforening

Ansvarshavende: Lotte Garbers

Redaktør: Anna Bridgwater

Brigadevej 42, 2300 København S

21 43 08 11

anna@bridgwater.dk

Redaktionsudvalg: Lotte Garbers, Anna Bridgwater, Inge

Helene Fly (S), Morten Visby (DOF), Aino Roscher (DOF),

Egon Clausen (F), Erik Christiansen (BU), Bodil Molich

(ill.), Hanne Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), Sara

Strand (webredaktør), Anna Grue (S-supp)

Layout: Trefold – www.trefold.dk

Forsideillustration: Runa Steppinge

Tryk: ID-tryk

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens

meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse.

Eftertryk af illustrationer er ikke tilladt.

Deadline til dette nummer var 14. april.

Udgivelsesdato 7. maj. Materiale til næste nummer som

udkommer 18. juni skal være redaktionen i hænde senest

26. maj.

Bestyrelsen

Lotte Garbers (fmd.), Ellen Boen (næstfmd.), Flemming

Madsen Poulsen (kasserer), Sally Altschuler , Egon

Clausen, Lise Bostrup, Lise Bistrup, Aino Roscher, Camilla

Stockmar, Jo Hermann og Karsten Bjarnholt.

Suppleanter: Narcisa Vucina og Ole Strandgaard

Gruppernes styrelser

S-gruppen

Jo Hermann, (fmd.), jh@artigeord.dk, 28 55 38 95.

Sanne Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla Stockmarr, Cecilie

Rosdahl, Henriette Rostrup, Anne Hjælmsø. Suppleanter:

Inge-Helene Fly.

BU-gruppen (børne – og ungdomslitteratur)

Lise Bidstrup (fmd.) email, lisebidstrup@stofanet.dk,

Kåre Bluitgen, Erik Christiansen, Henrik Nilaus, Birde

Poulsen, Merlin P. Mann, Bodil Molich, Annette Herzog,

Niels Henningsen. Suppleanter: Brian Christensen,

Anette Ellegaard.

L-gruppen (lyrik)

Karsten Bjarnholt (fmd.) kbjarnholt@vip.cypercity.dk,

næstformand: Cindy Lynn Brown. Styrelse: Erik Trigger,

Lonni Krause, Ole Bundgaard Suppleanter: Bo Lille, Brian

Pedersen Ørnbøl, Narcisa Vucina, Pia Valentin Lorentzen

og René Rasmussen.

F-gruppen (faglitteratur) www.fagforfatter.dk

Egon Clausen, (fmd.) 39 68 00 02. Niels Holm Svendsen,

næstformand 42 43 41 46. Frank Egholm

Andersen, sekretær. Birgit Knudsen, kasserer. Lise

Bostrup, Flemming Madsen Poulsen, Kaare Øster.

Suppleanter: Asger Trier Engberg, Søren Marquard

Frederiksen

DOF (Dansk Oversætterforbund) www.d-o-f.dk

Ellen Boen, (fmd.) 33 11 87 81, Boen@webspeed.dk,

Sara Koch (næstfkv.), Finn Ovesen, Morten Visby,

Kirsten Vesterager (kasserer), Aino Roscher, Jon Høyer.

Suppleanter: Kim Lembek og Jesper Kistorp.

Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen)

Lars Munck, (fmd.) www.illustratorgruppen.dk

Kvindelige forfattere i DFF

Birte Kont, 35 35 86 11

E-mail: birtekont@mail.tele.dk

Seniorgruppen i DFF

Hanne Bistrup, (fmd.), hanne@bistrup.net

tlf: 29 80 77 11. Henning Kirk, næstformand, 44 48 53 80

kirk@dadlnet.dk

Haiku-gruppen

Hanne Hansen, 35 38 95 31, h.hanne@webspeed.dk

Forfatteren udkommer med 8 numre om året.

Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening.

Pris kr. 425

# 03 2010 19


Reolens bedste

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk

Forfatterforening de bøger, der har sat dybe faglige

spor, og som aldrig skal kasseres.

Fra Love Lane til Flemings Allé

Mich Vraa

har oversat cirka 700 titler (ikke kun Brown, men også Fran-

zen, Wolfe, Proulx og Eugenides) og er selv forfatter til knap

en snes romaner og børnebøger. Han debuterede i 1982 med

den yderst Fleming-inspirerede knaldroman Papegøjejagt.

Nærværende fagblads strenge redaktør ville gerne have, at jeg skrev noget om Dan Brown

og den virak og polemik, der fulgte i kølvandet en supereksponeret udgivelse som Det

forsvundne tegn. Men uanset at mr. Brown har virket mit liv, så bliver det ikke hans bøger,

der står tilbage som umistelige, når klassikerne er smidt genbrugsstationen.

Men selvfølgelig er der mennesker, der har det sådan med Brown. Jeg er sikker , der

findes læsere derude, som synes, at Da Vinci Mysteriet er tankevækkende. Paven, måske?

Den slags er dybt personligt. Et spørgsmål om smag, ja, men også noget andet. Baggrund,

niveau; hvilket tidspunkt i vores liv, vi rammes af bestemte fænomener. En husmor

i Snøde går ikke efter det samme som en goth fra Nørrebro. Den ene kan ikke lære den

anden noget om kvalitet.

Da jeg var ung, læste jeg alle Ian Flemings romaner om James Bond. Jeg ville lyve, hvis

jeg hævdede, at de ikke virkede mig. Det kan jeg godt være bekendt, for det samme

hændte for Umberto Eco, som i sin bog Læserens Rolle satte sig for at analysere Flemings

fortællestil. Fra 1994 til 97 boede jeg Flemmings allé i Dalum. På mit adressestempel

indførte jeg en mindre trykfejl: Flemings allé Det var den eneste måde, navnet denne

rækkehusvej kunne gøres en smule attraktivt.

Så Bond-romanerne er nogle af de bøger, som jeg ikke frivilligt skiller mig af med.

Altså de få, jeg har tilbage, for bøger forsvinder ustandselig for mig. Distræte lånere,

mus, parakitter, fugtskade …. Faktisk har jeg i øjeblikket kun Live and let die, Moonraker og

Manden med den gyldne revolver tilbage. Jeg erfarede for nylig, at den ejendom 3½ Love

Lane i Sav-la-Mar, hvor Bond mødte Scaramanga første gang, faktisk findes i virkeligheden.

Fantastisk. Jeg må straks til Jamaica …

”Engang måtte det have været et fornemt hus, måske ejet af en rig købmand. Det var i to

etager med balkoner hele vejen rundt, og det var opført i træ med sølvmalede tækkesner, men de

håndskårne ornamenter under tagskægget var gået i stykker mange steder, og der var næsten ingen

maling tilbage skodderne …” Ian Fleming tændte min lyst til at fortælle historier og vakte

min længsel efter at se Caribien. Ikke nogen ringe kvalitet i en håndfuld knaldromaner.

Men I har nok jeres egne små hemmeligheder: En Rosamunde Pilcher, som du fandt

reolen i et lejet sommerhus, Sven Hazel i et pulterkammer, all inclusive Tenerifa med

Dan Browns seneste i strandtasken? Og rigtig god fornøjelse med dem ;-)

id-nummer: 42753

More magazines by this user
Similar magazines