Med stemmen som adgangsbillet_2010

Abstract 

With the voice as admission ticket 

A study of the relation between vocal characteristics and the negotiation of ethos and 

agency 

Final thesis by Nanna Vestgård Sørensen. Dept. of Media, Cognition and Communication, University of 

Copenhagen, August 2010. 

Whilst many rhetorical studies have sought to uncover the relation between the use of different 

rhetorical implements and a sourcesʼ ability to build ethos, the specific effects of vocal 

characteristics in a speakerʼs voice have seldom been subject to critical examination. This thesis 

seeks to expose tendencies in relations between dominating vocal characteristics found in ordinary 

male and female speakersʼ voices and their ability to build ethos and attain rhetorical agency with 

four focus group audiences. 

" Combining rhetorical, sociological, and voice therapy theory, the thesis explores how high school 

students, pensioners, lawyers, and service workers form their perceptions of 12 different speakers 

based on vocal recordings alone. The study reveals that there seem to be strong relations between 

speakersʼ vocal characteristics and their ability to build ethos and attain agency athwart the 

different audiences – abilities which seem to relate to listenersʻ perception of how the voice 

acoustically effects them and whether it dominates or fails to dominate the acoustics of the room. 

Furthermore, the gender of the speakersʼ seem to influence this relation greatly. Generally, all 

female speakers are perceived as kinder and more obliging than the males who were generally 

perceived as more intelligent and more suited to attain a position as a professional speaker. The 

thesis argues that there seem to be a masculine hegemony and clear social-acoustic rules for 

male and female vocal behavior. 

" Based on the study, the thesis offers recommendations on how female and male speakers with 

six different dominating vocal characteristics may conduct themselves in verbal rhetorical 

situations, and how speakers can build ethos with the four different types of audiences. Finally, the 

thesis points to relevant further explorations on the influence of gender on rhetorical performance 

and actio.

TAK 

skal først og fremmest lyde til alle de venlige sjæle, der har gjort dette projekt muligt ved 

uden honorar at rekruttere deltagere til fokusgrupper, selv deltage i fokusgrupper eller 

indtale oplæsninger til brug i fokusgrupperne. 

Dernæst skal lyde en stor tak til Rhetor – Rådgivende retorikere for igennem et halvt år at 

stille op med hjælp, støtte og materialer i forbindelse med gennemførelsen af projektet. 

Sidst, men ikke mindst, skal lyde stor tak til vejleder Jette Barnholdt Hansen for kyndig 

rådgivning og beundringsværdigt engagement, samt til alle andre, der har bistået med råd, 

vejledning og praktisk assistance i forbindelse med projektet.

Indholdsfortegnelse 

Indledning.........................................................................................................................1 

Motivation og formål...........................................................................................................1 

Problemformulering............................................................................................................3 

Læsevejledning...................................................................................................................4 

Første del: 

Genstandsområde, teoretisk afgrænsning og begrebsafklaring.................5 

Stemmeperception i den retoriske tradition.....................................................................4 

Genstandsområde..............................................................................................................8 

Afgrænsning..........................................................................................................................8 

Forbehold i forbindelse om undersøgelsen.........................................................................10 

Udvælgelse af vokale kendetegn........................................................................................11 

! Frekvens: Stemmens toneleje..................................................................................11 

! Intensitet: Stemmens kompression..........................................................................13 

! Kvalitet: Stemmens klang.........................................................................................15 

! Artikulation: Udtalen.................................................................................................16 

! Taletempo.................................................................................................................17 

! Overvejelser i forbindelse med udvælgelsen...........................................................18 

Stemmereception og stemmeperception............................................................................19 

Teoretisk udgangspunkt og kritisk perspektiv...............................................................20 

Retorisk kritisk indkredsning...............................................................................................21 

Vokale kendetegn og ethos.................................................................................................21 

Vokale kendetegn og retorisk agency.................................................................................23 

Anden del: 

Undersøgelsens design.............................................................................................25 

Undersøgelsens metode.................................................................................................25 

Undersøgelsens deltagere..............................................................................................27 

Problematisering af variabler..............................................................................................30 

Antallet af gruppedeltagere.................................................................................................30 

Gruppernes interne komposition.........................................................................................31 

Fakta om gruppernes deltagere..........................................................................................31 

Undersøgelsens konkrete fremgangsmåde..................................................................32 

Lokalitet og tilstedeværende...............................................................................................32 

Interviewets program..........................................................................................................32 

Udformning af spørgeskema...............................................................................................33 

Den strukturerede fællesdiskussion....................................................................................35

Undersøgelsens artefakter: Stemmeoptagelserne......................................................36 

Hvem skal tale?..................................................................................................................36 

Hvad skal der tales om?.....................................................................................................37 

Hvor lang tid skal der tales?...............................................................................................38 

Hvordan skal stemmerne optages?....................................................................................38 

Tredje del: 

Behandling af undersøgelsens resultater...........................................................39 

Kort beskrivelse af de tolv stemmeoptagelser..............................................................39 

Analyse og fortolkning af de seks vokale kendetegn...................................................39 

Fremgangsmåde.................................................................................................................39 

Analyse af de indledende diskussioner...............................................................................40 

! Mandestemmer med positiv vurdering.....................................................................41 

! Mandestemmer med negativ vurdering....................................................................41 

! Kvindestemmer med positiv vurdering.....................................................................41 

! Kvindestemmer med negativ vurdering....................................................................42 

! Fortolkning af de indledende diskussioner...............................................................42 

Læsevejledning til analyser.................................................................................................43 

Læsevejledning til fortolkning..............................................................................................44 

De tolv næranalyser.........................................................................................................46 

Lav frekvens: Mand.............................................................................................................47 

Lav frekvens: Kvinde...........................................................................................................49 

Lav frekvens: Opsummering...............................................................................................52 

Høj frekvens: Mand.............................................................................................................54 

Høj frekvens: Kvinde...........................................................................................................56 

Høj frekvens: Opsummering...............................................................................................59 

Overkompression: Mand.....................................................................................................61 

Overkompression: Kvinde...................................................................................................62 

Overkompression: Opsummering.......................................................................................65 

Underkompression: Mand...................................................................................................66 

Underkompression: Kvinde.................................................................................................69 

Underkompression: Opsummering.....................................................................................72 

Aperiodisk støj: Mand med knirk.........................................................................................73 

Aperiodisk støj: Kvinde med skur........................................................................................76 

Aperiodisk støj: Opsummering............................................................................................79 

Læsp: Mand med interdentalt læsp....................................................................................79 

Læsp: Kvinde med addentalt læsp.....................................................................................84 

Læsp: Opsummering..........................................................................................................86

Overblik over undersøgelsens resultater.......................................................................87 

Handleanvisninger over for talere med de seks vokale kendetegn............................88 

Lav frekvens........................................................................................................................88 

Høj frekvens........................................................................................................................88 

Underkompression..............................................................................................................89 

Overkompression................................................................................................................89 

Aperiodisk støj....................................................................................................................89 

Læsp...................................................................................................................................90 

Handleanvisninger over for de fire publikummer..........................................................90 

DJØF-gruppen som publikum.............................................................................................90 

GYM-gruppen som publikum..............................................................................................90 

FOA-gruppen som publikum...............................................................................................91 

PEN-gruppen som publikum...............................................................................................91 

Samlet fortolkning af undersøgelsens resultater..........................................................92 

Evaluering af undersøgelsen..........................................................................................94 

Problemer i relation til undersøgelsens lyttere....................................................................94 

Evaluering af min indsats som moderator...........................................................................95 

Evaluering af undersøgelsens design.................................................................................96 

Konklusion.........................................................................................................................98 

Perspektivering: Kønnets betydning for den retoriske actio........................................99 

Litteraturliste....................................................................................................................101

Indledning 

Motivation og formål 

Som rådgivende retoriker og stemmebrugskonsulent i rådgivningsfirmaet Rhetor arbejder 

jeg med taleskrivning, rådgivning og undervisning med mundtlig retorik som 

omdrejningspunkt. En dag under et møde i sommeren 2009 foretog en kunde pludselig en 

digression, da samtalen faldt på en af hendes chefkolleger: 

“Hver gang vores afdelingschef taler om økonomiske mål, er det så utroværdigt,” sagde 

hun irriteret. “Det er ikke det, han siger, men hans stemme - den er så forsigtig! Man sidder 

bare og venter på, at han bliver færdig.” 

“Hvad er det ved hans stemme, der har den effekt, tror du?”, spurgte jeg. 

“Det ved jeg ikke, det er bare hans lyd,” forklarede kunden. “Fagligt er der intet at udsætte, 

men jeg kan se på medarbejderne, at de tvivler på hans ideer. Han lyder bare ikke, som 

om han ved noget om økonomi.” 1 

Denne samtale i 2009 er langt fra den eneste gang, jeg har hørt kunder, kolleger eller 

bekendte problematisere en talers stemme i forhold til evnen til at tale om et bestemt 

emne. Fra et retorisk synspunkt kan man beskrive ovenstående problemstilling sådan, at 

der er en konflikt mellem henholdsvis den ethos, 2 som publikum tilskriver afdelingschefen 

på grund af hans stemme, og den talerposition, hans professionelle rolle som 

afdelingschef kræver, at han har ethos til at indtage. I kundens ører er der et misforhold 

mellem lyden af stemmen og emnet økonomi, hvilket synes at svække afdelingschefens 

muligheder for at overbevise sit publikum om økonomiske målsætninger - og dermed også 

kan skade hans samlede ethos som afdelingschef. 

Nanna Vestgård Sørensen 

Med stemmen som adgangsbillet 

Afdeling for Retorik, August 2010 

! Denne type problemstilling fik mig til at fatte interesse for sammenhængen mellem 

en given talers stemme, lytteres perception af taleren og denne perceptions betydning for 

en talers ethos og retoriske agency, forstået som “konstitueret handlemulighed” eller “ 

talerposition”. 3 Jeg finder nemlig, at sammenhængen mellem stemme, ethos og 

konstitueret handlemulighed samt denne interne sammenhængs betydning for persuasio 

er stærkt underbelyst på det retoriske felt. Dette ser jeg en række såvel teoretiske som 

praktiske problemer i. Mit fokus i dette speciale er dog praktisk, og jeg ønsker derfor 

1 Denne samtale er gengivet på baggrund af noter fra det pågældende møde, og formuleringerne er derfor ikke citater, 

men en parafrase over den virkelige samtale. For at beskytte kunden er køn og stillingsbetegnelser ændret. 

2 Ethos forstår jeg som “The attitude towards a source held at a given time by a receiver.” (J.C. McCroskey p. 67). Se 

også dette speciale p. 22 

3 Definitionen af begrebet agency bruges med udgangspunkt i artiklen af E. Hoff-Clausen mfl.: “Retorisk Agency - Hvad 

skaber retorikken?” (Rhetorica Scandinavica 33/2005, p. 57), hvor Michael Leffs foredrag Oratory and Agency: The 

Equivocal Subject in the Rhetorical Tradition fra januar 2005 diskuteres. Der refereres også til Michael Leffs artikel 

“Tradition and Agency in Humanistic Rhetoric” (Philosophy & Rhetoric, Vol. 36, No. 2 (2003). 

1

navnlig at belyse dette emne for at producere viden til gavn for praktiserende retorikere 

inden for to områder, nemlig 1) retorisk taleskrivning og 2) stemmebrugsrådgivning. 

1) Hver dag skriver retoriske konsulenter taler og oplæg til arbejdsgivere eller kunder, der 

søger at besvare den retoriske situations krav om kairos. 4 Men vi har ingen empirisk viden 

om, hvordan karakteristika ved en talers stemme gør sig gældende som tvingende 

omstændighed, 5 og vi mangler redskaber til at kunne tage bestik af denne omstændighed. 

Kan man fx med fordel forstørre visse aspekter af ethos-arbejdet i en tale og nedprioritere 

andre, hvis en taler læsper? Vi kan have kvalificerede formodninger, men har ikke 

efterprøvet det empirisk. 

2) Som stemmebrugskonsulenter underviser nogle retorikere endvidere i persuasiv 

stemmebrug. I Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik fra 2008 hedder det, at 

vi som færdiguddannede retoriske stemmebrugslærere skal kunne “diskutere 

talestemmens persuasive muligheder”, 6 forstået som en talers evne til at formidle en teksts 

iboende mundtlighed. 7 Stemmen ses her som et redskab til formidling af et budskab, og vi 

har som retorikere en almindelig opfattelse af, at fx en skurrende stemme ikke er 

hensigtsmæssig for en taler. Mens vi har en masse empirisk viden, der understøtter dette 

fra et fysiologisk perspektiv, har vi dog ingen lignende viden, der understøtter dette 

synspunkt med hensyn til persuasio. Vores retoriske viden på dette område har derimod 

karakter af doxa. 8 For hvad opfatter forskellige publikummer som en persuasiv stemme 

inden for forskellige emner? Og kan en hæs stemme give lettere adgang til retorisk 

handlemulighed inden for nogle emner end andre? Igen kan vi have velargumenterede 

formodninger, som dog mangler empirisk efterprøvning. 

Formålet med dette speciale er derfor at afdække tendenser til sammenhænge på dette 

område for dermed at hjælpe retoriske taleskrivere og stemmebrugslærere til at rådgive 

klienter om den enkelte stemmes effekt, persuasive muligheder og udfordringer på at mere 

oplyst grundlag end det idag er muligt. 




4 Kairos bruger jeg med Øivind Andersens definition: “Kairos er en egenskap ved riktig tilpassede ting (...)” Øivind 

Andersen i “Rette ord i rette tid”, Rhetorica Scandnavica 4/1997 p. 22 

5 Kjeldsen, p. 12 

6 Studieordningen for kandidatuddannelsen i Retorik 2008, p. 21 

7 Fafner p. 46 

8 Doxa kan oversættelses med “det tilsyneladende” eller “det almindeligt vedtagne”. Roer i Retorik Teori og praksis p. 39 

2

Problemformulering 

I dansk retorisk stemmebrug forholder vi os ofte til en given stemme ved hjælp af tidligere 

retorikprofessor Jørgen Fafners fem mundtlighedskriterier eller talemomenter: Artikulation, 

tempo, klang, styrke og melodik. 9 Mit ærinde er ikke at vurdere en stemmes 

mundtlighedspotentiale og i den sammenhæng se på de fem begreber som ʻkriterier for 

mundtlighedʼ. Derfor vil jeg benævne de fem kriterier vokale parametre. 10 Inden for disse 

parametre har hver enkelt stemme forskellige karakteristika, eksempelvis læsp under 

artikulation eller højt toneleje under melodik. Disse vil jeg omtale som vokale kendetegn. 

Nogle karakteristika ved en stemme kan træde klarere frem end andre på en sådan måde, 

at de kan opfattes som dominerende i lydbilledet. Disse vil jeg omtale som dominerende 

vokale kendetegn. Af praktiske hensyn har jeg valgt at begrænse mig til seks vokale 

kendetegn, hvis effekt jeg ønsker at belyse hos både mandlige og kvindelige talere, når de 

kan opfattes som dominerende i stemmens lydbillede. 

Disse er: 

Højt toneleje 

Lavt toneleje 

Overkompression 

Underkompression 

Aperiodisk støj 

Læsp 11 

I specialet ønsker jeg derfor at finde svar på følgende: 

Hvilken indflydelse har de seks vokale kendetegn på publikummers tilskrivning af ethos, 

når de kan opfattes som dominerende i mandlige og kvindelige taleres stemmer? Og 

hvordan influerer de seks dominerende vokale kendetegn på en talernes retoriske agency, 

forstået som talerens konstituerede “handlemulighed”? 




Denne problemformulering vil jeg i specialet besvare gennem en empirisk undersøgelse. 

Undersøgelsen involverer fire fokusgrupper, hvor i alt tolv stemmer er blevet afspillet for 


10 James L. Case bruger også denne term: Case p. 27 

11 Se forklaringer og definitioner af samtlige af disse begreber under afsnittet Udvælgelse af vokale kendetegn. 

3

lytterne med henblik på af afdække sammenhænge mellem dominerende vokale 

kendetegn, ethos og agency. 

Læsevejledning 

Specialet er overordnet centreret om tre hovedbegreber og deres indbyrdes forhold, 

nemlig dominerende vokale kendetegn, ethos og retorisk agency. Mens de vokale 

kendetegn kan betragtes som specialets analysegenstande, fungerer begreberne ethos og 

agency som specialets analyseramme. 

Da specialet skrives på retorik med en retorisk problemstilling som omdrejningspunkt, men 

indeholder en empirisk undersøgelse med brug af kvalitativ metode, falder specialet i tre 

overordnede kapitler. 

I første del præsenterer jeg teoretiske overvejelser, redegørelser og diskussioner med 

brug af retorisk og stemmebrugsfaglig teori. Denne del har til formål at placere specialet i 

en retorisk og stemmebrugsteoretisk sammenhæng, introducere og diskutere 




nøglebegreber samt belyse baggrunden for tilrettelæggelsen af undersøgelsen. 

Anden del omhandler den empiriske undersøgelses samlede analytiske design med brug 

af både samfundsvidenskabelig og retorisk teori. Denne del har til formål at begrunde og 

klargøre samtlige valg, jeg har truffet i forbindelse med den empiriske undersøgelse. 

I tredje og sidste del analyserer, fortolker og konkluderer jeg ud fra undersøgelsens 

resultater og kommer med konkrete handleanvisninger. Derudover evaluerer jeg 

undersøgelsen samt giver en perspektivering med forslag til videre forskning på området. 

4

Første del: 

Genstandsområde, teoretisk afgrænsning og 

begrebsafklaring 

Stemmeperception i den retoriske tradition 

I det følgende vil jeg redegøre for og forholde mig til den retoriske stemmebrugstradition, 

idet jeg afklarer dette speciales placering i fagets sammenhæng. 

“Det fortælles, at da man spurgte Demosthenes, hvad der var det vigtigste for en taler, gav han 

foredraget førstepladsen, og han gav det også anden- og tredjepladsen!” 12 

Sådan skriver Cicero om antikkens største taler, Demosthenes, i sit værk De Oratore. 

Siden retorikkens konstitution som techne 13 har stemmen som en del af 

forarbejdningsfasen actio været set som en af de helt afgørende elementer i 

overbevisningen af et publikum. Blandt de store bidragsyderne til denne tradition var 

Quintilian og Cicero, og sidstnævnte fastslår: 

“Langt den største andel i foredragets succes har (...) uden al tvivl stemmen.” 14 




Der kan nævnes mange relevante kilder, som belyser den antikke retoriske stemmebrug 

og som tilbyder interessante perspektiver på sammenhængen mellem stemmebrug og 

persuasio. Men af to grunde har jeg valgt ikke at redegøre nærmere for den antikke 

retoriske actio-tradition i dette speciale: For det første af pladshensyn, og for det andet 

fordi det kendetegner den retoriske stemmebrugsteori helt fra antikken og til idag, at den i 

overvejende grad betragter stemmen som et hjælpemiddel til at opnå persuasio frem for at 

se på, hvad stemmens vokale kendetegn i sig selv betyder for talerens ethos og adgang til 

at tale om forskellige emner. Desuden er anbefalingerne sjældent empirisk underbyggede i 

12 Cicero, III- 213 p. 687 

13 Aristoteles, Bog A , kap I, stk. 2 

14 Cicero, III-224 p. 695 

5

elation til persuasio, men forlader sig enten på doxa om, hvad der er godt og skidt i 

formidlingen, eller på fakta om, hvad der er bæredygtigt og sundt for stemmen. 15 

Eksempelvis ses denne tendens også her hos Quinlitian i Institutio Oratoria, her i D. A. 

Russels oversættelse: 

“Indeed, unless the voice is free of defect, it can not produce the best Delivery. A good firm voice 

can be used as we please: a poor or weak one inhibits many effects (...)” 16 

Det fremgår flere steder både i og mellem linierne, at en hæs, knækkende eller monoton 

stemme ikke er god actio, men hvilket specifikt billede af retoren en sådan levering 

medfører, nævnes ikke. 

Blandt empirisk underbyggede bidrag til dette felt skal dog nævnes Charlotte Jørgensen, 

Chr. Kock og Lone Rørbechs store undersøgelse i Retorik der flytter stemmer (1994), hvor 

forfatterne blandt stemmeflyttende træk identificerer en “levende, varieret stemmeføring” 

og blandt tabertræk identificerer “slap artikulation” og “monoton stemmeføring”. 17 Dette 

falder i tråd med en undersøgelse om sammenhængen mellem ethos og actio, som 

refereres hos J.C. McCroskey i An introduction to Rhetorical Communication, der antyder, 

at “flydende tale” styrker ethos under actio. 18 Der er altså retorisk empiri på dette felt, men 

man fornemmer stadig, at fokus ligger på stemmen som hjælpemiddel for et budskab, frem 

for på konsekvenserne af den enkelte stemmes konkrete lyd. På samme måde er det 

heller ikke er konkret, hvilket billede af taleren de enkelte træk resulterer i – kun at det er 

enten positivt eller negativt. 

Inden for den moderne stemmebrugstradition indkredser fx Grethe Vanggard i sin bog 

Stemme, tale og udtryk fra 1970 den retoriske talelærers arbejdsområde til elever med 

æstetisk uhensigtsmæssige fejlfunktioner, 19 og dette æstetiske hensyn tages netop ud fra 

betragtningen om, at den “fejlfrie” stemme, som Quintilian skriver det, producerer den 

bedste fremførelse af en tekst. 




! Den moderne danske retorikvidenskabs fader, den tidligere professor i Retorik ved 

Københavns Universitet, Jørgen Fafner, lægger sig i forlængelse af dette perspektiv. Han 

15 Et eksempel fra antikken på sammenhængen mellem sundhed og persuasio er fx i Retorik til Herennius, hvor 

forfatteren skriver “(...) [N]etop det som jeg påstår hjælper til at bevare stemmen, bidrager til fremførelsens behagelighed 

så at det gavner stemmen, vil falde i tilhørernes smag.” p. 102 stk 22, eller Ciceros anbefaling om brug af stemmen til at 

fordre patos, III-216 p.689 

16 Quintilian, XI-III p. 91. Se fx også Cicero. 

17 Jørgensen et. al. p. 310 

18 McCroskey p. 78 

19 Vanggard p. 98-99 

6

introducerede i værket Retorik. Klassisk og Moderne fra 1977 den retoriske stemmebrug 

som arbejdet med realiseringen af tekstens iboende mundtlighed, hvor resultatet bliver, at 

vi som moderne stemmebrugslærere ikke beskæftiger os med “tale-pædagogik”, men med 

intentionel mundtlighed 20 : 

“(...) [E]n formel, der tillader et opgør med (...) at retorik skulle være en lære om selve talen som 

psyko-fysiologisk aktivitet, altså en slags “tale-pædagogik” (...). Den må drives som en empirisk- 

analytisk videnskab, idet den søger gennem erfaring og metodisk analyse at skaffe sig viden om den 

menneskelige stemme med behandlingen af stemmesygdomme som sit vigtigste praktiske formål.” 21 

I sit ønske om at definere retorikkens arbejdsområde i forhold til audiologopædiens 

foretager Fafner her, efter min mening, en lidt for kraftig teoretisk afgrænsning af den 

retoriske stemmebrugs udfoldelsesrum. For netop at kunne arbejde med persuasiv 

stemmebrug er det afgørende, at man også har blik for den empirisk-analytiske videnskab 

om talen som psyko-fysiologisk aktivitet, der i høj grad har indflydelse på taleres retoriske 

udviklingsmuligheder samt evnen til at vinde gehør. 22 

Selvfølgelig skal en retoriker ikke agere audiologopæd. 23 Men i det empiriske-analytiske 

blik på stemmen ligger der også en række interessante perspektiver for retorikken og 

arbejdet med persuasio. 

I specialet vil jeg derfor bruge persuasio-begrebet i Aristotelesʼ definition, hvor mennesket 

ses som et grundlæggende persuasivt væsen, hvilket medvirker at: 

“De utallige indtryk, som vi uafbrudt modtager, (...) i overført forstand [kan] virke “retorisk” på 

os.” 24 




Blandt disse utallige indtryk vil jeg, som tidligere nævnt, behandle vokale kendetegn, netop 

fordi jeg i de retoriske kilder ikke har kunnet finde nogen redegørelse for forskellige vokale 

kendetegns specifikke konsekvens for talerens ethos eller adgang til at opnå talerposition 

og persuasio inden for forskellige emner. Et af formålene med specialet er derfor at tilføje 


21 Ibid 

22 En praksis der idag er en naturlig del af den retoriske stemmebrugslærers virke, hvor netop “behandlingen af 

fejlfunktioner”, som Grethe Vanggard skriver det, er grundlæggende praksis. 

23 Audiologopædernes primære arbejdsområde er behandling af mennesker med patologiske lidelser i relation til 

stemmen eller mennesker, der af patologiske årsager har stemmefunktionsvanskeligheder i perioder af varierende 

længde, mens den retoriske stemmebrug behandler æstetisk uhensigtsmæssige fejlfunktioner med realiseringen af en 

teksts iboende mundtlighed, og dermed persuasio, som mål. 


7

viden til denne side af den retoriske stemmebrug og så vidt muligt producere empiri, der 

kan begynde at afdække aspektets sammenhænge såvel som understrege dets retoriske 

betydning. 

Genstandsområde 

Afgrænsning 

I det følgende vil jeg gøre rede for mit genstandsområde, idet jeg præsenterer et overblik 

over hvilke undersøgelser, der tidligere er foretaget om sammenhænge mellem vokale 

kendetegn og lytterperception. Derefter afgrænser jeg mit eget undersøgelseområde. 

Derudover vil jeg argumentere for, hvorfor jeg mener, at min undersøgelse er relevant i 

forhold til tidligere undersøgelser. 

Når man undersøger en stemme og perceptionen af den, kan man have flere forskellige 

overordnede mål. Jeg har ikke kunnet finde nogen undersøgelser, der er foretaget af 

retorikere inden for dette emne, men i stedet synes forskere fra især socialpsykologi at 

have stået for den tidligere forskning på dette felt. Jeffrey Pittam nævner i bogen Voice in 

Social Interaction (1994) tre hovedgrene inden for forskning i sammenhængen mellem 

stemme og personlighed: 

1) Externalization studies, hvor man undersøger hvilke vokale kendetegn, der kan 

relateres til bestemte personlighedstyper, 

2) Accuracy studies, hvor man undersøger, hvor præcist lyttere kan høre bestemte 

karaktertræk gennem taleres stemmer, 

3) Og sidst, dette speciales retning, attribution studies, hvor man undersøger hvilke 

personlighedstræk og evner lyttere forbinder med forskellige vokale kendetegn. 25 

Der er især i 1970ʻerne og 80ʻerne i amerikansk sammenhæng lavet en række 

undersøgelser inden for attributiv stemmeforskning af bl.a. J. Pittam, D.W. Addington, J. M. 

Montepare & C. Vega og J. Laver, som viste flere interessante resultater. Her skal først og 

fremmest nævnes tre vigtige tendenser i disse undersøgelser, der fungerer som 

udgangspunkt mit speciale: 

1) Der viste sig at være en regelmæssighed i lytternes tilskrivelse af egenskaber til talere 

med ens vokale kendetegn. 26 

25 Pittam (1994) p. 80 

26 Addington p. 498 




8

2) Relationen mellem enkelte vokale kendetegn og tilskrivningen af positive egenskaber 

var i flere tilfælde forskellig ved henholdsvis kvinde- og mandestemmer. 27 

3) Der har været set tendenser til stærke vokale stereotyper, der bevirker, at lyttere er 

enige om, hvad der gør henholdsvis kvinde- og mandestemmer attraktive. 28 

De allerede foretagne undersøgelser viser altså kort sagt, at der bestemt er anledning til 

en retorisk undersøgelse af sammenhængen mellem ethos og stemme. Men hvorfor så 

foretage endnu en undersøgelse? 

For det første er undersøgelserne overvejende foretaget af forskere, der ikke har været 

retorikere. Dette har selvsagt haft en afgørende betydning for både forskernes analyse og 

fortolkning af de empiriske resultater, der ikke er blevet fortolket inden for en retorisk 

ramme. For det andet er de udførte amerikanske undersøgelser ofte foretaget lokalt på en 

universitetscampus med unge amerikanske studerende som lyttere. 29 Derfor ser jeg det 

som relevant fra en retorisk vinkel at undersøge enkelte vokale kendetegn i dansk 

sammenhæng og med lyttere, der repræsenterer forskellige samfundsgrupper, som 

muligvis reagerer forskelligt. Jeg ønsker også at undersøge, om der kan spores 

interessante kønsrelaterede forskelle - både på mandlige og kvindelige lytteres reaktion 

på stemmerne, men også på lytternes samlede perception af henholdsvis mænd og 

kvinder med samme vokale kendetegn. 

! Derudover ønsker jeg at udvide lytternes bidrag til også at omfatte en diskussion af 

resultatet af deres egne opfattelser, nemlig den følgende tilskrivning af retorisk agency 

eller handlemulighed til de enkelte talere. Jeg vil altså ikke kun spørge, hvad deltagere 

synes, men også hvorfor, og hvilken konsekvens dette har for den taler, de lytter til. I de 

amerikanske attributive undersøgelser har formålet som regel været at belyse lytternes 

opfattelse af stemmerne, og det er derfor op til læseren selv at teoretisere over disse 

opfattelsers sociale konsekvenser. 30 I dette speciales undersøgelse er belysningen af de 

sociale konsekvenser, en rhetors agency, i stedet en del af hovedformålet. 

27 Pittam (1994) p. 83 

28 Ibid. 

29 Se bl.a. Aronovitz p. 212 og Addington p. 494 

30 Eksempelvis Addington, Aronovitz, Laver mfl. 




9

Forbehold i forbindelse med undersøgelsen 

Forud for min argumentation for mit valg af vokale kendetegn, vil jeg gerne afklare min 

tilgang til undersøgelsen på tre afgørende punkter: 

1) Normativitet: Når jeg i den følgende undersøgelse vil undersøge vokale kendetegns 

effekt på et publikum, er det en teoretisk mulighed, at resultaterne ikke peger i en 

sundhedsfagligt forsvarlig retning. Hvis det fx viser sig, at der er positive persuasive 

muligheder i en dyb kvindestemme frem for en lys, vil det være en uheldig kendsgerning, 

fordi det ikke er sundt at lægge sin stemme kunstigt ned i en længere periode. Det er 

derfor vigtigt her at tilkendegive, at mit sigte med denne undersøgelse ikke er normativt – 

det er altså ikke min hensigt at opfordre andre stemmebrugslærere til at undervise ud fra 

eventuelle resultater, der er sundhedsfagligt problematiske. 

2) Validitet: Det skal fremhæves, at det ikke er videnskabeligt muligt at isolere en stemmes 

enkelte vokale kendetegn fra resten af stemmen. Ønsker man fx at kigge på en talers 

læsp, har denne taler også et særligt taletempo, et toneleje, en klang og en dialekt, der 

giver udslag på flere parametre på en gang, samt en vis kompression, der tilsammen 

udgør dette menneskes vokale udtryk. Man kan altså sige, at en ʻrenʼ undersøgelse af et 

enkelt aspekt af en stemme ikke er videnskabelig mulig. Netop derfor har jeg i min 

problemformulering formuleret mit mål som en undersøgelse af dominerende vokale 

kendetegn – jeg har altså forsøgt at rekruttere talere, der ikke har andre markante eller 

opsigtsvækkende vokale kendetegn end lige det, jeg ønsker at undersøge. 

3) Normalitet: I udvælgelsen af vokale kendetegn til min undersøgelse, traf jeg tidligt den 

beslutning, at undersøgelsens genstande, stemmerne, skulle repræsentere så normale 

talere som muligt. På den måde ville undersøgelsens resultater have relevans for de fleste 

retoriske rådgivere og deres klienter. Derfor vil jeg i det følgende kort præcisere, hvad jeg 

mener med ʻnormaleʼ vokale kendetegn. 

I stemmebrug arbejder vi oftest mod et mål, vi kan kalde den sunde stemme – en stemme, 

der, som Susanna Eken beskriver det i bogen Den menneskelige stemme, er 




karakteriseret ved ikke at volde “gener for hverken bruger eller tilhører”. 31 Mange normale 

stemmer er dog kendetegnet ved en eller anden fejlfunktion, fx skur eller knirk, 32 der 

31 Eken p. 61 

32 Se s. 14 i specialet for nærmere forklaring på disse begreber. 

10

meget vel i et eller andet omfang kan volde gener for taleren selv eller publikum i en 

retorisk situation. 33 Derfor er der i denne undersøgelse medtaget vokale kendetegn, der 

ikke kan betragtes som ʻsundeʼ, men derimod er så hyppigt forekommende, at de kan 

opfattes som ʻnormaleʼ for danske talere. 

Udvælgelse af vokale kendetegn 

I det følgende vil jeg indlede med en kort gennemgang af de vokale parametre i stemmens 

akustik, hvorefter jeg vil argumentere for min udvælgelse af seks vokale kendetegn inden 

for disse parametre. For hvert vokalt kendetegn har jeg udvalgt både en mandlig og 

kvindelig taler, og jeg vil i det følgende diskutere de kønsrelaterede forskelle og 

stereotyper, som populærkulturen og de ovennævnte amerikanske undersøgelser antyder 

relaterer sig til de forskellige kendetegn. 

Frekvens: Stemmens toneleje 

En stemmes frekvens opfattes af lytteren som stemmens toneleje og termen beskriver 

lydens tonale frekvens målt i hertz (Hz). Frekvensen (F0) bestemmes af stemmelæbernes 

vibration per sekund – vibrerer stemmelæberne fx 100 gange i sekundet, produceres en 

lydfrekvens på 100 Hz. Frekvens påvirkes af stemmelæbernes længde, deres masse og 

deres spænding. På grund af fysiologiske forskelle har mænd derfor generelt en dybere 

stemme end kvinder med en middelværdi for tale på omkring 110 Hz, mens kvinder ligger 

omkring 200 Hz. 34 En stemme kan have et generelt højt eller dybt toneleje, men ændringer 

i frekvensen opfattes derudover af lytteren som stemmens melodik, og denne kan have 

paralingvistiske signaler som fx geografisk tilhørsforhold via prosodi, signal om slutning af 

en sætning, emfase etc. 35 Som beskrevet under afsnittet Stemmeperception i den 

retoriske tradition tyder undersøgelser i den forbindelse på, at en varieret melodik kan 

have en positiv indflydelse på ethos, mens en monoton har det modsatte. 36 




33 Som lektor på Afdeling for Retorik ved Københavns Universitet, Jette Barnholdt Hansen, skriver i artiklen “Den 

intentionelle stemme” fra 2007: “Idag er visse fejlfunktioner så udbredte, at man kan argumentere for, at de faktisk ofte 

kendetegner “det normale” – hvis man altså her bruger begrebet “normal” i betydningen” det som kendetegner de fleste 

stemmer” og ikke som et udtryk for “den naturlige og sunde stemmebrug.” 

p. 46, Rhetorica Scandinavica 55/2007 

34 Lindblad p. 166. Rørbech angiver 120Hz for mænd og 240Hz for kvinder, p. 108 

35 Se fx Per Lindblad Røsten p. 163 

36 Jørgensen et. al. 310 

11

Under dette parameter har jeg dog ikke valgt at undersøge melodik, men i stedet to 

stereotype vokale kendetegn for henholdsvis mænd og kvinder, nemlig et generelt højt 

toneleje og et generelt dybt toneleje. 37 

Dette har jeg gjort, fordi det er min opfattelse, at der i al almindelig eksisterer stærke 

stereotype forestillinger om henholdvis kvinder med meget høje eller dybe stemmer og 

mænd med meget høje eller dybe stemmer, der muligvis kan påvirke ethos og retorisk 

agency. 




! Laver en dansk stand up-komiker fx en karikatur af en uintelligent kvinde, kan vi 

være ret sikre på, at han eller hun lægger sin stemme op og måske endda gør den 

luftigere. 38 Undersøgelser foretaget af Montepare & Vega (1988) viser desuden, at kvinder 

har tendens til at lægge deres stemme op, når de taler med mænd, de har et seksuelt 

forhold til, i forhold til samtaler med mænd, de har et platonisk forhold til. 39 Høj frekvens 

hos kvinder forbindes altså både med manglende intelligens, men også med flirt og 

seksualitet. Som stemmebrugslærere ser vi muligvis konsekvensen af disse fænomener, 

når professionelle kvindelige klienter beder om hjælp til at lægge deres stemmer ned, fordi 

de mener, at det fx vil gøre dem mere ʻtroværdigeʼ eller give deres ord mere vægt. 

! Stereotyper for kvinder med dybe stemmer synes ikke at være lige så udbredte, 

men i tidlige undersøgelser af radiostemmer var der tydelige tegn på, at lyttere fandt 

kvindestemmer i alt-toneleje mere behagelige end sopranstemmer. 40 Dybe kvindestemmer 

synes også i Danmark at blive brugt til en række auditive medier, fx oplæsning af lydbøger, 

hvor skuespillerinden Ellen Hillingsøs alt-stemme er meget brugt. Ser vi danske karikaturer 

af kvinder med dybe stemmer, er de dog ofte portrætteret som maskuline og brovtne. 41 

! Ser vi på mænds stemmer, er billedet umiddelbart mere broget. Den svenske 

fonetiker Per Lindblad giver i bogen Rösten (1992) et rammende eksempel på frekvensens 

betydning hos mænd. Han forklarer, at mange drenges stemmer allerede fra omkring 7 år 

har en dybere klang end jævnaldrende pigers. Dette er der ikke nogen fysiologisk 

forklaring på, da drenges stemmelæber først størrelsesmæssigt begynder at adskille sig 

fra pigers i puberteten. 42 Drengene ʻindlærerʼ altså en dybere frekvens, der bekræfter 

deres sociale rolle som maskuline. På karikatursiden finder vi dog også den meget dybe 

37 Et højt eller dybt toneleje regner jeg som et, hvis middelværdi ligger minimum 30-40 Hz over eller under de angivne 

normaler. 

38 Se fx Oddset-reklamerne :http://www.youtube.com/watch?v=FxsMWnK1X7k eller Jonathan Spang i showet 

“Damer” (2005) 

39 Pittam p. 70 og Montepare & Vega 

40 Pittam (1994) p. 72 

41 Fx Linda Pʼs karakter fra “Piger på Prøveløsladelse”: http://www.youtube.com/watch?v=1z_7x5bDqZg&feature=related 

42 Lindblad p. 171 

12

mandestemme, når en ʻbondskʼ uintelligens skal portrætteres, mens den meget høje 

mandestemme bruges til karikatur af ʻtøsedrengenʼ, der muligvis er seksuelt afvigende. 43 

! Ovenstående observationer og pointer fra undersøgelser er kun et lille udpluk af en 

række af tegn på, at en stemmens frekvens synes at relatere sig i meget høj grad til både 

mænd og kvinders sociale roller, og derfor må have retoriske konsekvenser. Derfor har jeg 

valgt at medtage dybt toneleje og højt toneleje for både mænd og kvinder i min 

undersøgelse. 

! 

Intensitet: Stemmens kompression 

Intensitet måles i decibel (dB) og opfattes af lytteren som volumen eller stemmestyrke, og i 

stemmebrugen taler vi normalt om stemmens kompression. Intensiteten bestemmes af 

lufttilførslen fra lungerne og stemmelæbernes modstand mod luftstrømmen, der tilsammen 

skaber det subglottale tryk. 44 Ved stort tryk og stor stemmelæbemodstand mod 

luftstrømmen skabes en stor intensitet i lyden, også kaldet overkompression. Yder 

stemmelæberne mindre modstand mod lufttrykket, slipper ekstra luft igennem 

stemmeridsen og skaber en mindre intens, mere luftfyldt lyd, også kaldet 

underkompression. 

Inden for dette parameter har jeg valgt at undersøge to oplagte ekstremer for både 

mande- og kvindestemmer, nemlig overvejende tendens til underkompression og 

overvejende tendens til overkompression. Ligesom med toneleje synes stemmens 

kompression også at have en række sociale funktioner – et blandt flere eksempler er 

fortroligt tonefald med brug af underkompression, eller det Greene & Mathieson kalder 

confidential voice. 45 

! Hvor de stereotype opfattelser af stemmer i højt og dybt toneleje i høj grad må 

anses som betingede af kønsbiologiske omstændigheder og forskelle, er stereotyperne 

inden for over- og underkompression umiddelbart spatialt akustisk betingede, men med 

stærke undertoner af kønsbiologiske rollefordelinger. Med en underkomprimeret stemme 

lægger man rent akustisk ikke beslag på lige så meget rum som med en overkomprimeret, 

og derfor kan en underkomprimeret stemme, ifølge Pittam, opfattes som mindre 

dominerende, mere passiv og afslappet. 46 




43 Se fx karakteren “Bobby” med lav frekvens i satire-serien ”Drengene fra Angora” (2004) : http://www.youtube.com/ 

watch?v=JnTS8afZyuY, (31/7-2010) og karakteren “Broder Salsa” fra “Mandrilaftalen” (1999) med falset-stemme: http:// 

www.youtube.com/watch?v=0JnBYU3pcuI (31/7-2010) 

44 Case p. 30 

45 Greene og Madison p. 475 

46 Pittam (1994, p. 70. Anne Rosing-Schow kalder i artiklen “Psyke Soma Stemme” (1988) det at tale for aggression - at 

man træder frem som et selv over for en anden, p. 172 

13

! Den typiske karikatur af den sexede, men også uintelligente kvinde, er som oftest 

en forholdsvis høj frekvent stemme med underkompression - en stemmetype, der også 

bruges til en række tv-reklamer. 47 Sjovt nok viser en undersøgelse foretaget af Jeffrey 

Pittam (1987), at både kvindelige og mandlige lyttere foretrækker underkompression i 

kvindelige stemmer frem for i mandlige, og samtidig viser en undersøgelse foretaget af 

Laver (1968), at en svag intensitet associeres med seksuel ophidselse. 48 Ifølge Lindblad 

har kvinder også større tendens til underkompression end mænd. 49 En af de mest elskede 

danske mandestemmer, nemlig Thomas Windings, er dog kendetegnet ved en lav 

frekvens kombineret med underkompression, og en undersøgelse har vist, at talere med 

underkomprimerede stemmer blev opfattet som mere intelligente, kreative og venlige. 50 

! En af de almindeligste stereotyper, der kan forbindes med overkompression, er bl.a. 

skærebrænder-stemmen, der betegner hyperfunktionelle, overkomprimerede 

kvindestemmer med nasaleret klang. Partileder Lene Espersen (K) eller karakteren 

Yvonne fra Olsenbanden-filmene, spillet af Kirsten Walther, er to eksempler på denne 

type. 51 Yvonne-karakteren er, efter min mening, et godt eksempel på den stereotype, der 

associeres med skærebrænder-stemmen, nemlig en dominerende ʻrappenskraldeʼ, der har 

sin mand ʻunder tøflenʼ. Addingtons undersøgelse viste også, at overkompression hos 

kvinder associeres med personlighedstræk som stolthed og mangel på humor. 52 Ifølge 

samme undersøgelse blev også mænd med overkompression opfattet som energiske, 

men ʻhårdeʼ og stolte. 53 Dog synes der ikke på samme måde at være en klar stereotype 

tilknyttet mænd med overkompression, og jeg finder det derfor interessant at se, om en 

sådan vil vise sig i undersøgelsens resultater. 

! Der er altså flere ting, der peger på, at graden af intensitet i en stemme, ligesom en 

stemmens frekvens, har en stærk relation til mere eller mindre konstituerede kønsroller og/ 

eller sociale roller for mænd og kvinder. Derfor har jeg valgt også at undersøge under- og 

overkompression hos begge køn. 




47 Hør fx indtalingen af denne 3 Mobil-reklame: http://www.youtube.com/watch?v=0JnBYU3pcuI eller denne http:// 

www.youtube.com/watch?v=VaUY_iFc2iM (31/7-2010) 

48 Pittam (1994) p. 70: Pittam (1987) og Laver (1968) 

49 Lindblad p. 168 

50 Pittam (1994) p. 83: Brown and Bradshaw (1985) 

51 Se fx Lene Espersen (2007) her: http://www.youtube.com/watch?v=3e4OLpgBVAE&feature=related eller et klip med 

“Yvonne” (1974) her: http://www.youtube.com/watch?v=BAAAQaHaDlg ( Begge 31/7-2010) 

52 Addington p. 502 

53 Ibid 

14

Kvalitet: Stemmens klang 

Parametret kvalitet er mere kompliceret at definere end de to forrige, da det hos forskellige 

teoretikere beskrives med en lang række upræcise begreber. 54 James L. Cases definition 

af stemmens kvalitet i Clinical Management of Voice Disorders (2002) beskrives bedst 

med Jørgen Fafners term klang, og kvaliteten er et resultat af et sammenspil mellem 1) 

stemmens resonans i de supralaryngale strukturer 55 og 2) stemmelæbernes tilstand. 56 

En ʻvarmʼ og ʻrundʼ klang er, ganske forenklet, resultatet af et sammenspil mellem sunde 

stemmelæber med regelmæssige periodiske svingninger og komplimenterende 

resonansrum i især ansatsrøret. 57 Et eksempel på, hvordan resonansrum kan påvirke 

klangen, er fx ʻovertonefattigʼ klang, der kan være resultatet af begrænsede resonansrum 

fra naturens side, mens en nasaleret klang kan være resultatet af begrænset brug af 

ansatsrørets resonansrum ved fx en klemt strube. 58 Et eksempel på, hvordan 

stemmelæbernes tilstand kan påvirke klangen, er fx skur, der er resultatet af aperiodiske 

svingninger og følgende overskud af luft, der af funktionelle eller patologiske grunde 

slipper igennem stemmeridsen under fonation. 59 Skur kan ofte skyldes 

slimhindeforandringer på stemmelæberne, fx noduli. 60 




! Under det vokale parameter kvalitet ønskede jeg oprindeligt at undersøge “hæshed” 

hos både mænd og kvinder. Hæshed (på engelsk roughness) fungerer som en såkaldt 

“skraldespandsdefinition”, der kan dække over mange forskellige vokale kendetegn og 

derfor er meget upræcist. 61 Jeg vil derfor i dette speciale bruge termen aperiodisk støj, 

som jeg mener er en mere præcis betegnelse for området. Under aperiodisk støj har jeg 

valgt at inddrage to forskellige vokale kendetegn for henholdsvis mænd og kvinder. 

Jeg valgte indledende at undersøge skur som vokalt kendetegn både for kvinder og 

mænd, men da skur, støj over grundtoneniveau, 62 overvejende forekommer hos kvinder og 

langt sjældnere ses hos mænd, har jeg i stedet valgt kun at undersøge skur hos en 

kvindelig taler. Kvinder har større tendens til skur end mænd, da de fra naturen har 

54 Se bl.a. Caseʼ egen liste selv p. 32 

55 Supralyngale strukturer: Hulrummene i ansatsrøret over struben. 

56 Ibid. 

57 Dette er en stærk forsimpling: Se fx Rørbech p. 116 

58 Rørbech p. 119 

59 Lindblad p. 152. 

60 Kølle et. al. p. 11 

61 Case p. 32 

62 Kølle et. al. p. 11 

15

svagere stemmelæber. 63 Det vokale kendetegn knirk, der kan karakteriseres som støj 

under/på grundtoneniveau, er derimod meget forekommende hos mænd. 64 Jeg har derfor 

valgt under dette parameter at bruge to forskellige vokale kendetegn, da hver type af 

aperiodisk støj er mest typisk for hvert køn. I begge tilfælde er der tale om en fejlfunktion, 

der både kan have funktionelle og organiske årsager. 65 

! ! Grunden til, at jeg ønsker at undersøge aperiodisk støj er, at der synes at 

være meget forskellige opfattelser af værdien af aperiodisk støj hos henholdsvis 

stemmebrugslærere og deres klienter. Som stemmebrugslærer vil man af rent 

sundhedsmæssige grunde altid opfatte en ʻhæsʼ stemmekvalitet som noget negativt - den 

vidner om en klar fejlfunktion, som vi fagligt ønsker at afhjælpe, inden den får patologiske 

følger – hvis den da ikke allerede har fået det. Alligevel møder vi af og til klienter, der selv 

provokerer den hæse stemmekvalitet frem eller i hvert fald ikke ønsker at ændre deres 

stemmefunktion trods eventuelle fysiske gener og periodisk afoni, da stemmekvaliteten 

opleves som attraktiv og er blevet en positiv del af den talendes identitet. 66 Denne gruppe 

vidner om, at stemmebrugslæreres perception af hæs stemmekvalitet som entydigt 

negativt ikke nødvendigvis stemmer overens med klienternes virkelighed. 

! I populærkulturen forbindes aperiodisk støj ofte med rock ʻnʼ roll og ʻlevet livʼ, hvilket 

måske især dyrkes af unge mennesker. En slidt musiker karikeres ofte med aperiodisk 

støj, ligesom det er tilfældet for alkoholikere og eller udstødte. 67 På radiokanalen P3, der 

henvender sig fortrinsvist til et yngre, musikinteresseret publikum, har en række af 

kvindelige værter også tendens til aperiodisk støj og skur, fx Iben Maria Zeuten (“Ibens 

Harem”) og Le Gammeltoft (“Musikterapi”). 68 Der synes altså at være en kultur omkring 

aperiodisk støj på stemmen, hvilket efter min mening gør det relevant at undersøge, 

hvordan lyttere rent faktisk opfatter talere med udpræget knirk eller skur. 

Artikulation: Udtalen! 

Efter produktionen af stemmens primære tone formes stemmens udtryk sidst i 




artikulationen i et samspil mellem tungens, læbernes, ganesejlets og kæbemuskulaturens 

bevægelser. Her er en afspændt og fri tunge, en aktiv læbemuskulatur samt en bevægelig 

kæbe afgørende for en velfungerende udtale, mens fx læsp eller mumlen kan være 

resultatet af spændinger eller funktionelle problemer i kæbe, læber og tunge. På den 

63 Greene & Mathieson p. 29 

64 Kølle et. al. p. 4; Lindblad p. 148 

65 Jeg har dog med vilje ikke medtaget stemmer i min undersøgelse, hvor der har været konstateret organiske 

forandringer på talernes stemmelæber. 

66 Dette baserer jeg på egne erfaringer med klienter og samtaler med kolleger. 

67 Se fx Anders Mattesens i rollen som dranker i serien “Jul på Vesterbro” (2003) 

68 Se fx dette interview med Le Gammeltoft (31/7)-2010) (starter 01:15): http://www.youtube.com/watch?v=xK_T0gtuRi4 

16

måde kan artikulation indvirke på klang, da støj fra fx et læsp bliver en del af en stemmes 

udtryk. 

! Jeg kunne have valgt at undersøge mange forskellige vokale kendetegn under 

artikulation, men har valgt at undersøge læsp hos både mænd og kvinder. Læsp er en 

artikulationsforstyrrelse, der både kan skyldes en perifer organisk defekt, fx 

læbeganespalte, nedsat hørelse, eller som det oftest forekommer hos voksne, en 

muskulær funktionsforstyrrelse. 69 Der findes flere forskellige former for læsp, og jeg har i 

min rekruttering af talere valgt ikke at begrænse mig til en enkelt slags læsp - overvejende 

for at have større mulighed for rekruttering. Hos de valgte talere forekommer derfor både 

addentalt, interdentalt og lateralt læsp. 

! Den kvindelige taler har addentalt læsp, også kaldet ungpige-læsp, da det især 

forekommer hos unge kvinder, men hun har også en smule lateralt læsp, der tyder på 

tungemotoriske forstyrrelser. 70 Den mandlige taler har interdentalt læsp, hvilket ellers især 

er forekommende hos børn i 3-5 års alderen, i nogle tilfælde pga. langvarig brug af sut. 71 

! Jeg har valgt at medtage læsp i min undersøgelse, fordi jeg finder det interessant, 

at mange unge piger anlægger sig det addentale læsp som en sociolekt, selvom læsp som 

vokalt kendetegn umiddelbart må kædes sammen med børnehavealderen. Ungpige- 

læspet er også meget anvendt til karikatur af homoseksuelle mænd. 72 Samtidigt har jeg 

aldrig set det anvendt i en positiv karikatur af heteroseksuelle mænd, og jeg finder det 

også meget interessant, hvordan en artikulationsforstyrrelse, der umiddelbart associeres 

med børn, påvirker perceptionen af en voksen mandlig taler. Derfor har jeg valgt at 

inddrage læsp som vokalt kendetegn i min undersøgelse. 

Taletempo 




Sidst, men ikke mindst er talens tempo afgørende, og talens tempo reguleres i høj grad af 

vejrtrækningens rytme og administrationen af det subglottale tryk. Undersøgelser foretaget 

af bl.a. Addington og MacLachlan viser, at lav talehastighed associeres med inkompetence 

og lav intelligens af lyttere, hvilket jeg synes er meget interessant, især set i lyset af, at vi 

som stemmebrugslærere ofte rådgiver vores klienter til at tale langsommere. 73 Jeg har dog 

ikke valgt at undersøge hverken højt eller lavt taletempo som vokalt kendetegn. Denne 

beslutning skyldes for det første, at jeg måtte prioritere, og for det andet, at jeg forventede, 

at samtlige oplæsere i forvejen ville have flere forskellige taletempi, som jeg kun i 

begrænset omfang ville have mulighed for at styre. Dog vil jeg under beskrivelsen af 

69 Bau og Hutters p. 3 



72 Se fx filmen “Brüno” af Sacha Baron Cohen (2009) 

73 Pittam p. 83 

17

talernes enkelte stemmer hæfte mig ved taletempoet, der kan indvirke på opfattelsen af 

talerne, selvom de er castet efter et andet dominerende vokalt kendetegn. 

Overvejelser i forbindelse med udvælgelsen 

Det vigtigste kriterium, der i min optik kendetegner alle seks vokale kendetegn, er, at der 

er knyttet klare medbetydninger til hvert enkelt kendetegn, som kan forventes at have 

konsekvenser for talernes retoriske agency. Alle vokale kendetegn har efter min 

overbevisning indflydelse på ethos, men de seks udvalgte spiller alle en rolle i almindeligt 

kendte danske stereotyper, som jeg har redegjort for ovenfor. 

Et af de vokale kendetegn, som jeg har fravalgt, men som bestemt skal nævnes i relation 

til talerens ethos, er prosodi - dialekter, sociolekter og accent. 

I bogen Han er fra Amager, men også lidt fra Afrika (2006) fremlægger Marta Kirilova sin 

undersøgelse af indfødte danskeres både bevidste og ubevidste holdninger til 

indvandrere, der taler dansk med accent. Undersøgelsen viser med al tydelighed, hvordan 

indfødte danskere nedvurderer talere, der ikke lever op til den sproglige kode, 

sammenlignet med dansktalende uden accent. 74 

! I bogen Dialekter - Sidste udkald?, som blev udgivet af Modersmålsselskabet i 

2002, viser en undersøgelse af sønderjysk også, at unge sønderjyder selv opfatter 

sønderjyder med udpræget dialekt som bl.a. mindre intelligente, ambitiøse, interessante 

og pålidelige end rigsdansktalende. 75 Der er foretaget en række undersøgelser på dette 

felt, som alle, mig bekendt, viser, at stærk accent, dialekt eller sociolekt uanset art udløser 

negative vurderinger hos lytterne. De synes at vurdere, at talerne ikke kan tale rigsdansk 

og derfor må være mindre intelligente. Da resultaterne på dette område synes klare, har 

jeg valgt ikke at medtage det i min egen undersøgelse. Dog skal det understreges, at jeg 

forventer, at talernes prosodi vil influere på lytternes tilskrivning af ethos og retorisk agency 

til talerne i specialets undersøgelse. Af samme grund har jeg så vidt muligt forsøgt at 

bruge rigsdansktalende oplæsere til undersøgelsen. 

74 Kirilova p. 47 

75 Maegaard p. 165 




18

Stemmereception og stemmeperception 

I det følgende vil jeg introducere og diskutere relevant stemmebrugsfaglig og 

lægevidenskabelig teori, der belyser krydsfeltet mellem lytteren, lyden af stemmen, og 

lydens afsender, taleren. 

! 

Formålet er at redegøre for: 

1) Hvad der sker, når vi lytter til en stemme. 

2) Hvilke signaler stemmen sender. 

I sin bog Rösten skriver Per Lindblad om stemmens vidnesbyrd om taleren gennem de 

paralingvistiske signaler. 76 Med paralingvistiske signaler sender vi sociale signaler på et 

andet plan end ordenes betydningsniveau, og det er gennem disse signaler, de vokale 

kendetegn får indflydelse på en talers ethos. Baggrunden for sammenhængen mellem en 

lytters reception af en stemme og efterfølgende perception af taleren blev belyst af den 

hjerneforskning, der i 1990ʻerne gav det retoriske arbejde med forholdet mellem actio og 

ethos ny argumentatorisk vægt. 

! I bogen Hvorfor jeg føler det du føler (2006) forklarer Joachim Bauer menneskers 

empatiske evne gennem teorien om spejlneuroner. 77 Kort sagt fandt et hold italienske 

forskere i 1990ʻerne ud af, at hjernen spejler det, vi sanser. Ser vi fx nogen gabe, spejles 

denne aktivitet i hjernen, hvilket ofte bevirker, at vi selv kommer til at gabe. Når vi 

registrerer en sansning, gentager vi nemlig selv processen i hjernen og mærker derfor på 

egen krop, hvordan et andet menneskes udtryk skabes. 

Dette er grunden til, at et vokalt kendetegn som fx stærk underkompression giver en 

anden opfattelse hos lytteren end stærk overkompression – udover at blive påvirket af 

lydforskellen i dB reproducerer lytteren de to forskellige muskulære bevægelser – den ene 

ʻslår hårdtʼ og den anden ʻgiver pladsʼ – og dette udløser derfor to forskellige opfattelser af 

en taler. 78 




De vokale kendetegn, der generelt karakteriserer en stemme, er selvfølgelig ikke 

nødvendigvis et udtryk for, at taleren bevidst anlægger den attitude, som lytteren tolker. 

! Det er også oplagt her at spørge, hvor præcist en stemme så afspejler en talers 

sande sindstilstand og samlede personlighed, og hvor præcist lyttere er i stand til at 

76 Per Lindblad, Rösten p. 163-165 

77 Smith, p. 24; Se også Joachim Bauer Hvorfor jeg føler det du føler (2006) 

78 Denne pointe finder man indirekte flere steder i den antikke retoriske teori, hvor sammenhængen mellem talerens 

følelser, stemmen og lytternes opfattelse understreges. Quintilian udtrykker det i sin vejledning til taleren i Institutio 

Oratoria: “The voice, acting as intermediary, will then convey to the judgesʼ minds the attitude it has acquired from ours. “ 

XI-III p. 117 

19

korrekt at høre disse personlighedstræk. Disse felter inden for stemmeperception kaldes, 

som nævnt under Genstandsområde, externalization og accuracy studies, og 

grundpræmissen for sådanne undersøgelser er, at stemmen rent faktisk kan fungere som 

et barometer for en talers sjæleliv. Flere stemmebrugslærere, heriblandt jeg selv, benytter 

sig i et vist omfang af teori, der bygger på denne præmis. 79 Dette skyldes, at et 

stemmebrugsforløb ofte belyser psykiske problemstillinger eller karakteristika hos klienten, 

der ikke blot giver klienten et nyt perspektiv på sig selv som menneske og formidler, men 

også kan fungere som ledetråd i undervisningen for stemmebrugslæreren. Dette speciales 

ærinde er dog ikke at afdække, hvorvidt der kan konstateres sammenhænge mellem en 

talers vokale kendetegn og denne talers faktiske personlighed, men kun at undersøge 

lytteres perception af en taler gennem stemmen, hvor fejlagtig denne perception end 

måtte være. Jeg vil derfor ikke gå nærmere ind i denne problemstilling eller teorien om den 

her. 

Teoretisk udgangspunkt og kritisk perspektiv 

At foretage en empirisk undersøgelse af forskellige vokale kendetegns effekt og deres 

relation til retorisk agency indeholder flere elementer, der kan ses som utraditionelle i 

retorisk forskning. For det første det empiriske aspekt, som ikke er en typisk retorisk 

metode, for det andet valget af effekt som målestok, der ofte er problematiseret inden for 

retorikken, og for det tredje relationen mellem stemme og retorisk agency, der, såvidt jeg 

er orienteret, ikke tidligere er blevet bragt i teoretisk samspil. 

I det følgende vil jeg derfor gøre rede for mit kritiske perspektiv og afklare min brug af 

afgørende retoriske fagbegreber og placering i forhold til toneangivende teoretiske 

retninger. 

Afsnittet falder i tre dele: 

1) Retorisk kritisk indkredsning 

2) Vokale kendetegn og ethos 

1) Vokale kendetegn og retorisk agency 

Retorisk kritisk indkredsning 




Idet jeg ønsker at undersøge specifikke sammenhænge mellem vokale kendetegn og 

lytterperception, er mit overordnede analyseparameter naturligvis effekt. Effekt som 

79 Heriblandt kan bl.a. nævnes Alexander Lowen, Susanna Eken, Anne Rosing-Schow et. al. 

20

etorisk målestok er dog ikke lige velset blandt alle moderne retorikere af flere åbenlyse 

grunde. Da Herbert A. Wichelns i 1925 skrev sin klassiske artikel “Den litterære kritik af 

talekunst” 80 forsøgte han at indkredse en definition på den retoriske kritiks metode, men 

artiklen lagde også samtidigt fundamentet for det, der efterfølgende er blevet kendt som 

den neo-aristoteliske kritik. 81 

For Wichelns er det interessante frem for alt at afdække og værdsætte den effektive retorik 

og studere talerens teknik eller måde at overbevise på. 82 

Når jeg vælger at lave denne undersøgelse, er det ikke ud fra et ønske om at lægge mig i 

forlængelse af Wichelns metodiske tradition, men rettere fordi jeg mener, at effekt- 

parametret ikke er tilstrækkeligt belyst i den danske stemmebrugsvidenskab. 83 

Efter min bedste overbevisning må effekt dog aldrig blive det dominerende parameter i 

retorisk kritik, ej heller det dominerende formål for en retorikers produktion i tekst eller tale, 

da dette i så fald vil gå udover retorikerens forpligtelser om redelighed, og i relation til 

stemmebrugen, det sundhedsmæssigt forsvarlige. 84 

Jeg mener dog på ingen måde, at dette skal afholde retorikere fra at forsøge at undersøge 

retorikkens effekt. Når alt kommer til alt, mener jeg, at retorikkens relevans står og falder 

med interessen for den effekt, retorisk praksis har i dagligdagens sammenhænge, hvorfor 

en stemmes effekt altid vil være relevant for talere og rådgivere, der arbejder med 

mundtlig retorik. 

! Dette speciale er dog ikke skrevet efter neo-aristotelisk metode, da jeg interesserer 

mig for virkning og vil analysere denne virkning, men ikke vil fælde æstetiske domme over 

de enkelte vokale kendetegn. Mit perspektiv er den analyserende betragters, 85 idet jeg 

overlader direkte subjektive og æstetiske domme over de udvalgte stemmer til 

undersøgelsens lyttere. 

Vokale kendetegn og ethos 




Når jeg har valgt ethos-begrebet til at belyse stemmeperception fra en retorisk synsvinkel, 

er det, fordi jeg anser tilskrivningen af ethos som absolut central i belysningen af en 

80 Lisa S. Villadsens oversættelse af Herbert A. Wichelns, “Den litterære kritik af talekunst”, bragt i Rhetorica 

Scandinavica nr. 13/2000 

81 Se fx Forbes Hill “Conventional Wisdom - Traditional Form”, Quarterly Journal of Speech 58 (1972) p. 373-386 

82 Villadsen (2000) p. 27 

83 Jeg lægger mig i et neoaristotelisk spor i forhold til virkning, men fokuserer på actio, som ikke normalt er 

kendetegnende for den neo-aristoteliske metode, der, i tråd med navnefaderen Aristoteles, fokuserer på dispositio, 

inventio og elocutio. Se Villadsen (2000) p. 5 

84 Som brugt i Charlotte Jørgensen og Merete Onsbergs Praktisk Argumentation 1999 

85 Villadsen (2009) p. 195 

21

stemmes effekt på et publikum. Som nævnt i min indledning tager jeg udgangspunkt i 

James C. McCroskeys definition, som præsenteret i hans kendte værk An Introduction to 

Rhetorical Communication (1968): 

“Ethos is the attitude towards a source of communication held at a given time by a receiver.” 86 

Da McCroskeys bog og dens bærende synspunkter er ganske udbredte i dansk retorisk 

kontekst, vil jeg her kun kort diskutere de vigtigste begreber i relation til talerens stemme. 

I McCroskeys definition ligger ethos hos tilhøreren, som tilskriver ethos til en given ʻkildeʼ – 

i denne sammenhæng en given taler, der kun er repræsenteret ved sin stemme. 

! I denne undersøgelse gælder det teoretisk set for alle talesituationerne, at 

stemmerne ingen klar initial ethos har, 87 men derimod tilskrives derived ethos under 

afspilningen og derpå ender med en terminal ethos, som kommer til at danne baggrund for 

lytternes svar på mine spørgsmål og deres indbyrdes diskussion. 88 Dog kan stemmerne 

hos nogle testdeltagere opnå en initial ethos, hvis den minder om en stemme, de allerede 

kender godt. Her vil denne initial ethos højst sandsynligt smitte af på opfattelsen af den 

nye stemme, og derfor vil jeg i min analyse af diskussionerne så vidt muligt søge at 

afdække sådanne sammenhænge. 89 

Når lyttere tilskriver ethos til en taler, gør de det ud fra bl.a. en opfattelse af det, 

McCroskey kalder “perceived personality traits” – de af lytterne opfattede 

personlighedstræk. 90 Som bekendt fremhæver Aristoteles tre aspekter eller dimensioner af 

ethos, nemlig eunoia (velvilje), aretee (moralsk karakter) og phronesis (klogskab/ 

dømmekraft). 91 McCroskey anfører, at det i undersøgelser af publikums ethos-tilskrivning 

har vist sig, at der rettere er to og ikke tre aspekter af ethos; arete og eunoia synes nemlig 

at smelte sammen over for phronesis. 92 Jeg vil dog i min undersøgelse benytte mig af alle 

tre aspekter, og se hvorvidt der synes at ske en sammensmeltning eller ej. 





87 Her er det afgørende, at jeg som undersøgelsesleder ikke indikerer nogen mening om en kommende afspilning, da 

min præsentation af en stemme følgelig vil have indvirkning på publikums opfattelse. Se nærmere diskussion af 

undersøgelsens tilrettelæggelse under Undersøgelsens design. 


89 Se evt. afsnittet Undersøgelsens udformning 

90 McCroskey p. 78-79 

91 I Charlotte Jørgensens oversættelse fra Retorik Teori og Praksis (2009) p. 15 


22

! Samtidig vil jeg bruge de tre ethos-aspekter i en lidt anden betydning end den 

klassiske, idet jeg udvider hvert enkelt aspekt for at kunne bruge begreberne som 

analyseramme. Når jeg bruger begrebet eunoia beskriver jeg derfor lytternes oplevelse af 

talernes opførsel over for dem; om de er velvillige, imødekommende og empatiske. Når 

jeg bruger begrebet phronesis beskriver jeg lytternes oplevelse af talernes 

intelligensniveau; om de er intelligente, kloge og i stand til at få ting gjort. Og når jeg 

bruger begrebet arete, beskriver jeg lytternes oplevelse af talernes karakter: ikke om de er 

moralske, men om de har personlig styrke, er standhaftige og er ansvarlige. Denne 

udvidelse og ændring af det klassiske indhold har jeg valgt at foretage, da jeg forventer, at 

disse tre kategorier bedre vil kunne appliceres på lytternes ytringer og skriftlige 

kommentarer. Fx er arete som moralsk karakter i min forståelse meget nært koblet til et 

semantisk indhold, hvor en taler fx kan vise sig som et uetisk menneske gennem sin 

argumentation – at bedømme moral ud fra stemmen, forventer jeg, vil være en del 

sværere. Aspekterne vil blive behandlet indirekte i mine spørgsmål til lytterne, og i min 

følgende analyse af resultaterne. 93 

Vokale kendetegn og retorisk agency 

Når jeg har valgt at benytte agency-begrebet, er det fordi jeg forventer, at det vil sikre 

analysens fokus på ethos-tilskrivningens sociale konsekvenser. Mens ethos-begrebet 

belyser publikums ʻattitudeʼ, belyser tilskrivningen af agency de praktiske konsekvenser af 

denne ʻattitudeʼ. 

Retorisk agency er diskuteret i et væld af retoriske udgivelser, hvor det defineres på 

forskellige måder, men jeg vil her tage udgangspunkt i Michael Leffs udlægning, som han 

citeres i Lisa Villadsen, Christine Isager og Elisabeth Hoff-Clausens artikel “Retorisk 

Agency - Hvad skaber retorikken?” fra 2005. Her defineres agency som både rhetors 

handlekraft over for publikum og publikums tildeling af handlemulighed til taleren, hvoraf 

jeg i dette speciale vil benytte mig af sidstnævnte, nemlig retorisk agency som 

handlemulighed og talerposition. 94 I artiklen fokuserer forfatterne på sociale 

omstændigheder i en kulturel sammenhæng, hvor fx race, køn og seksuel orientering kan 

begrænse adgang til talerposition for bestemte grupper i samfundet, 95 ligesom kendskab til 

og efterlevelse af kulturel tradition i en kontekst fremhæves af Leff selv som 

adgangsgivende til en retorisk talerposition. 96 

93 Se evt. afsnittet Undersøgelsens konkrete fremgangsmåde 

94 Villadsen et al. (2005) p. 57 

95 Villadsen et. al. (2005) p. 63-64 

96 Leff p. 138 




23

! Normalt vil man i retorisk kritisk sammenhæng anskue en talers stemme som en 

situationelt betinget, tvingende omstændighed, hvor stemmen kan fungere som et plus 

eller minus for retorens mulighed for at levere et passende svar. 97 Hvor race og køn kan 

ses som tvingende omstændigheder, der også har en struktureret kulturel værdiladning, er 

spørgsmålet, om publikums opfattelse af en stemme kan have lignende træk. Hvis vi har 

kollektive opfattelser af, hvad forskellige vokale kendetegn antyder om en rhetor, mener 

jeg, der må være en mulighed for, at disse opfattelser kan fungere konstituerende på en 

rhetors talerposition i al almindelighed, og ikke blot indvirke på rhetors talekraft i 

situationen, men på adkomsten til at tale og til at opnå en talerposition overhovedet. 98 

Dette perspektiv danner grundlag for min diskussion af retorisk agency i analysen og 

fortolkningen af undersøgelsens resultater. 

97 Kjeldsen p. 12 




98 Det skal her understreges, at en undersøgelse af retorisk handlekraft og handlemulighed i Leffs optik sker ved en 

undersøgelse af det retoriske artefakt, muligvis ikke vil bifalde min brug af begrebet om stemmen som en del af actio. 

24

Anden del: Undersøgelsens design 

Den følgende del af dette speciale vil omhandle tilrettelæggelsen af min empiriske 

undersøgelse af lytteres perception af talere med seks dominerende vokale kendetegn. 

Undersøgelsens design består af fire dele, som jeg vil diskutere i det følgende: 

1) Undersøgelsens metode 

2) Undersøgelsens deltagere 

3) Undersøgelsens konkrete fremgangsmåde 

4) Undersøgelsens artefakter: Stemmeoptagelserne 

Undersøgelsens metode 

“Hvis man gerne vil vide, hvordan folk forstår deres verden og deres liv, hvorfor så ikke tale med 

dem?” 99 

Sådan indleder leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling ved Aarhus Universitet, 

Steinar Kvale, sin bog, InterView (1994; 2001), der omhandler det kvalitative 

forskningsinterview. 

! Da jeg besluttede mig for, at jeg i mit speciale ville undersøge lytteres perception af 

taleres stemmer i en retorisk sammenhæng, forestillede jeg mig oprindeligt, at min 

undersøgelse skulle være kvantitativ og spørgeskema-baseret, eller det man inden for 

sociologisk terminologi ville kalde en survey-undersøgelse. 100 Jeg ville lave et elektronisk 

spørgeskema med optagelser af stemmer integreret, som folk kunne gennemføre hjemme 

ved computeren. Problemerne var dog flere. 

! For det første kunne jeg risikere at få alt for få svar til at kunne sige noget som 

helst, da jeg ikke selv kunne styre, hvad folk skulle gøre derhjemme. ! 




! For det andet var jeg bekymret for, at min undersøgelse let blive offer for “zapper”- 

lysten: deltagerne kunne opgive halvvejs, og dermed ville spørgeskemaet være værdiløst. 

! For det tredje aktualiserede integrationen af lyd i et sådant spørgeskema en række 

problemstillinger. Jeg ville fx ikke kunne være sikker på, at mine deltageres svar ville have 

99 Kvale p. 15 

100 Hansen og Andersen, p. 23 

25

udgangspunkt i samme auditive oplevelse – med andre ord ville jeg ikke kunne leve op til 

kravet om nogenlunde ensartede stimuli. 101 

Derfor tog jeg tidligt i processen en beslutning om, at jeg i stedet ville lave en kvalitativ 

undersøgelse, hvor jeg i højere grad selv kunne styre forvaltningen af de vigtigste stimuli 

og omstændigheder omkring interviewene. 

! Gennem kvalitativ forskning opnår man som forsker en nærhed med forskningens 

genstand, der, ifølge Steinar Kvale, kan defineres som, at man lader objektet tale. I 

formidlingen af det kvalitative interview afspejler man nemlig det udforskede objekts natur 

gennem dets eget sprog, frem for kvantitativt gennem tal og procenter. 102 

Inden for det humanistiske område har den kvalitative forskning været udbredt en del 

længere end hos samfundsvidenskaberne, selvom termen “kvalitativ forskning” eller 

“kvalitativt interview” kan virke ny. Kernen i den kvalitative forskning er, ifølge Kvale, en 

ældgammel humanistisk metode, nemlig samtalen: 

“Hvis der ikke fandtes samtaler, ville der næppe være nogen fælles viden om den sociale scene. (...) 

Thukydides [sic] interviewede deltagere fra de pelopponesiske krige for at skrive historien, og 

Sokrates benyttede dialogen for at få filosofisk viden. (...) Det nye består i, at der i de seneste årtier i 

stigende grad gøres brug af det kvalitative interview som selvstændig forskningsmetode, og (...) 

fortællinger og samtaler betragtes idag som afgørende for opnåelse af viden om den sociale verden, 

herunder videnskabelig viden.” 103 

Med udgangspunkt i denne beskrivelse af den kvalitative forskning synes denne metode 

også at passe langt bedre til retorikken end den kvantitative - netop samtalen og 

fortællingen er jo hovedbestanddele i den retoriske værktøjskasse, men også i høj grad 

metoder, gennem hvilke et publikum efter eller under en retorisk fremførsel vurderer den 

talende og tilskriver taleren ethos. Netop denne samtale, konkluderede jeg, at det som 

retorisk forsker kunne være uhyre interessant at være en del af. 

I en virkelig situation vil den enkelte lytter i meget høj grad blive påvirket af sit 




medpublikums fysiske reaktion under en tale gennem deres kropssprog, host, gab og 

meget mere, hvorved tilskrivningen af ethos i den ene eller anden forstand ofte bliver en 

social handling. Derudover vil denne ene i en virkelig situation højst sandsynligt interagere 

101 Hansen og Andersen p. 107 

102 Kvale p. 74 

103 Kvale p. 21-22 

26

med nogen fra publikum under talen (gennem kropssprog) eller andre efter talen (gennem 

samtale), hvor taleren vil blive kommenteret og evalueret. 

Med udgangspunkt i disse overvejelser om ligheden med en “ægte” retorisk situation 

valgte jeg derfor at gennemføre gruppeinterviews, nærmere bestemt, fokusgrupper. 

I forbindelse med mine metodiske valg og overvejelser har jeg overvejende brugt Bente 

Halkiers bredt anerkendte bog Fokusgrupper (2008), der vejleder i brugen af fokusgrupper 

fra idé til analyse af data. 

! Det gode ved fokusgrupper er, at de producerer data med udgangspunkt i en 

situation, der i høj grad ligner den ægte forhandlingssituation, hvor tilskrivningen af ethos 

diskuteres og kan belyse normer for gruppers praksisser, hvilket netop var mit 

videnskabelige ærinde. 104 Men metoden rummer selvfølgelig også svagheder, som fx det 

at den sociale kontrol i gruppen kan forhindre nogle deltagere i at komme frem med deres 

perspektiver. Der kan også opstå polarisering eller “lemminge-effekt”, der kan ensrette 

deltagernes holdninger i en grad, der ikke ville ske under enkeltinterviews. 105 

! Derfor valgte jeg at kombinere fokusgruppeinterviewet med et lille spørgeskema, 

der ikke havde til formål at give et validt kvantitativt resultat, men rettere fungerede som et 

vigtigt element i interviewets drejebog, og som skulle hjælpe til at modvirke den 

ovenstående polarisering. Derudover kunne det fungere som et supplement til interviewets 

empiriske data, når jeg efterfølgende skulle analysere resultaterne. Jeg vil komme 

nærmere ind på dette i det følgende afsnit om undersøgelsens konkrete fremgangsmåde. 

Undersøgelsens deltagere 

Selvom jeg gerne ville gennemføre et højt antal fokusgrupper, valgte jeg på forhånd at 

begrænse mig til fire grupper af omfangsmæssige årsager. Eftersom mit mål med 

undersøgelsen er at undersøge, om der kan konstateres sammenhænge mellem 

forskellige lytteres opfattelse af en taler med ét dominerende vokalt kendetegn, var det 

vigtigste kriterium for grupperne, at de skulle befolkes af lyttere, der var forskellige på 

mindst en variabel. 




I forbindelse med at jeg interesserer mig for stemmens effekt på en talers agency til at tale 

om forskellige emner, blev magt, nærmere bestemt politisk magt, også en ramme, jeg 

ønskede, mine fokusgrupper skulle have relevans inden for. Mine deltagere skulle være 

publikummer, der i en række sammenhænge, landpolitiske såvel som i organisationer og 

virksomheder, kunne karakteriseres som retoriske formidlere af forandring 106 – de skulle 

104 Halkier p. 10 


106 Kjeldsen p. 13 

27

have autoriet til at handle i sammenhænge, der er relevante for de fleste talere, jeg som 

retoriker rådgiver og underviser. Derfor traf jeg fra starten det valg, at alle deltagere i 

fokusgrupperne skulle være stemmeberettigede danske statsborgere. Endvidere traf jeg 

det valg, at alle deltagere skulle være født og opvokset i Danmark og have dansk som 

modersmål, så deres sprogopfattelse og øre for stemmeoptagelserne ville være så ens 

som muligt. Da det ikke var min hovedinteresse at finde ud af, hvilken rolle en lytters køn 

spiller i perceptionen af en stemme, valgte jeg, at alle grupperne skulle være blandede af 

mænd og kvinder, gerne så tæt på 50/50 som muligt. 

Sidst valgte jeg at tage udgangspunkt i den tendens til stereotype opfattelser, der havde 

ansporet mig til at vælge de seks vokale kendetegn. Som praktiserende retoriker oplever 

jeg ofte, at jeg i mit arbejde må benytte mig af mine mere eller mindre stereotype 

opfattelser af forskellige publikummer, når jeg skriver taler på bestilling, underviser folk i at 

holde taler eller rådgiver talere, der skal løse en retorisk situation. Jeg oplever også, at jeg 

deler disse stereotype opfattelser af forskellige samfundsgrupper med en række af mine 

klienter. Derfor valgte jeg, at hver enkelt fokusgruppe skulle fungere som et billede på et 

typisk retorisk publikum, jeg møder i arbejdssammenhæng, og at de fire grupper skulle 

være forskellige, så de kunne indgå i en komparativ analyse. 

! Når jeg har mødt stereotype opfattelser af forskellige samfundsgrupper i mit 

arbejde, har de som oftest haft relation til et publikums interesser, forbrugsmønstre, alder 

eller uddannelse. Med udgangspunkt i dette og med mit mål om, at rekrutteringen af 

deltagerne også skulle have en politisk relevans, valgte jeg at bruge Henrik Dahls 

operationalisering af Pierre Bourdieus habitus-teori, RISC-kortet, en segmenteringsmodel 

af det danske samfund, som inspiration. 107 

Segmenteringsmodellen fungerer som et koordinatsystem, hvor x-aksen indikerer 

befolkningens uddannelsesniveau, kulturel kapital, mens y-aksen indikerer befolkningens 

indkomstniveau eller materielle status, økonomisk kapital. 108 Denne resulterer i fire groft 

opdelte segmenter: 

1) Et med relativt høj økonomisk kapital og høj grad af kulturel dannelse, som traditionelt 

vil være befolket af akademikere. 

2) Et med relativt høj økonomisk kapital og lav grad af kulturel dannelse, som traditionelt 

vil være befolket af folk fra erhvervslivet, fx entreprenører og håndværkere. 

3) Et med relativt lav økonomisk kapital og høj grad af kulturel dannelse, der kan tælle 

lærere, sygeplejersker og pædagoger. 

107 Dahl p. 8 

108 Dahl p. 9 




28

1) Et med relativt lav økonomisk kapital og med lav grad af kulturel dannelse, der 

traditionelt vil tælle fabriksarbejdere, pedeller og servicemedarbejdere. 109 

Kobler man segmentsystemet med den politiske ramme, jeg ønskede at have med, kan 

man udtage flere typiske vælgergrupper, hvis holdninger om verden de fleste har 

fordomsfulde forventninger til. 

Jeg valgte med inspiration fra det første segment at lave en fokusgruppe med 

færdiguddannede medlemmer af Danmarks Jurist og Økonom Forbund, herefter kaldet 

DJØF. Med udgangspunkt i det sidste segment valgte jeg som pendant til DJØF-gruppen 

at lave en fokusgruppe med medlemmer af Fag Og Arbejde, herefter FOA. Begge grupper 

repræsenterer store samfundsgrupper, der generelt kan forventes at have meget 

forskellige forbrugsmønstre, uddannelsesbaggrunde og sociale liv - to samfundsgrupper, 

der traditionelt i hverdagen ikke har meget med hinanden at gøre. Begge grupper skulle 

bestå af deltagere, der var aktive på arbejdsmarkedet. 

I stedet for at befolke de to resterende grupper med deltagere fra de to andre segmenter i 

RISC-kortet, valgte jeg at tænke videre i sporet om store samfundsgrupper. Med det 

udgangspunkt valgte jeg, at de to sidste grupper, ligesom DJØF- og FOA-gruppen skulle 

have interne komparative egenskaber, men samtidig stå i større kontrast til de to valgte 

grupper, end yderligere brug af segmenteringsmodellen kunne tilbyde. Derudover ønskede 

jeg at vægte aldersvariablen, som generelt i sprogkulturelle sammenhænge spiller en stor 

rolle for lytteres præferencer. Dette ser man bl.a ofte i mediernes debatter om tempo, 

udtale og ordvalg i radio og tv, hvor ældre mennesker fx generelt ønsker et lavere 

taletempo, en klarere udtale og anden brug af udvalgte ord end yngre. Jeg valgte derfor 

som det næste, at den tredje gruppe skulle bestå af folkepensionister, der jo er en 

voksende samfundsgruppe, og derfor har stigende politisk relevans, men som også var 

interessant i forhold til de to andre grupper, der stadig er på arbejdsmarkedet. 

! I kontrast til folkepensionisterne valgte jeg, at den fjerde gruppe skulle bestå af 

gymnasieelever på vej til at færdiggøre 3.g. Gymnasieleverne repræsenterer ligesom 

folkepensionisterne en stor samfundsgruppe, men deres forbrugsmønstre og sociale liv er 

naturligvis meget anderledes end pensionisternes. 

Med de fire grupper valgte jeg altså at opdele efter to variabler: 




109 Denne opdeling kan problematiseres på en række punkter, hvilket jeg dog ikke vil gøre her, da jeg kun har brugt den 

som inspiration. 

29

1) Grad af uddannelse, her udmøntet i to stereotype grupper, baseret på to store danske 

fagforbund. 

2) Alder, her baseret på to store samfundsgrupper, der aldersmæssigt ligger længst fra 

hinanden inden for den stemmeberettigede befolkning. 

Problematisering af valg af variabler 

Mine valg af de fire fokusgrupper kan problematiseres på en række punkter. Hvorfor valgte 

jeg fx ikke en gruppe med medlemmer af Dansk Magisterforening i stedet for DJØF? Jeg 

kunne også have fulgt segmenteringsmodellen til ende og brugt medlemmer af BUPL og 

Dansk Arbejdsgiverforening i stedet for pensionister og gymnasieelever for at opnå en 

stærkere stringens i min opdeling inden for RISC-kortet. Man kan også sige, at det er et 

problem, at jeg har to grupper, der er udvalgt efter fagforeningstilhørsforhold, hvor den 

egentlige variabel er uddannelse. Groft sagt er det jo kun DJØFʼerne, hvis job kræver en 

bestemt gennemført uddannelse – FOA-medlemmerne kan have taget en hvilken som 

helst uddannelse, inden de er blevet medlemmer af FOA. På samme måde er jeg sikret 

overblik over gymnasieelevernes alder og uddannelse, mens pensionisterne kan have 

hvilken som helst baggrund og et langt større aldersspænd. Jeg kunne også have stillet 

skarpere krav til de enkelte deltageres alder eller ansættelsesforhold. 

! Men af to grunde holdt jeg fast ved mit valg: For det første, fordi mit overordnede 

kriterium for udvælgelsen af grupperne ikke var at følge en model, men derimod sikre en 

stærk spredning i forskellighed. Dette var kombineret med et ønske om, at grupperne 

skulle repræsentere en stereotyp, hvis præferencer som gruppe, jeg mente, det var 

praktisk retorisk relevant at vide noget om. For det andet var det for mig som 

specialestuderende en vigtig præmis, at mit projekt ikke blev støttet finansielt. Jeg måtte 

altså benytte mit netværk til at skaffe samtlige deltagere til undersøgelsen og bede alle 

gøre det gratis. Dette faktum gjorde, at jeg for det første ikke kunne stille for mange 

begrænsende krav til rekrutteringen af mine deltagere, og for det andet var afskåret fra at 

få fat i visse typer af deltagere, der normalt skal tilbydes honorar for at møde op. 

Antallet af gruppedeltagere 




For at kunne styre diskussionen rimeligt og sikre, at alle kunne få lov at tale, valgte jeg, at 

mine grupper ikke skulle være for store. Samtidig måtte de heller ikke være for små, da jeg 

skulle være sikret bærende interaktion og diskussion mellem deltagere. Jeg satte derfor 

det mål, at der skulle være minimum fem og maximum syv deltagere i hver gruppe. 110 


30

Gruppernes interne komposition 

Det var også et bevidst valg, at jeg ikke blandede deltagere fra de fire forskellige 

samfundsgrupper, så de kunne diskutere med hinanden. Jeg gik derimod målrettet efter at 

have homogene grupper ud fra de valgte variabler, og endvidere søgte jeg at samle 

grupper fra samme venne- eller arbejdskreds. For det første ville jeg som sagt gerne 

nærme mig den ʻvirkeligeʼ snak om en taler så meget som muligt, og i en sådan situation 

ville det være langt mest sandsynligt, at en lytter ville diskutere sin oplevelse med 

kollegaer og venner, der typisk hører til nogenlunde samme samfundsgruppe som lytteren 

selv. Derudover er der, ifølge Bente Halkier, den fordel ved at bruge netværksgrupper, at 

det er let for alle at tage del i samtalen, fordi det er trygt med mennesker, man kender. 111 

Det lykkedes mig i stor udstrækning at rekruttere deltagere, der kendte hinanden i 

forvejen, eller kom i de samme arbejdskredse på den ene eller anden måde. Den eneste 

gruppe, hvor dette ikke lykkedes var pensionistgruppen, hvor gruppen bestod af to 

forskellige vennegrupper med forskellige baggrunde. Jeg håbede, som det har vist sig i 

andre undersøgelser, at lighed i deltagernes livssituation kan overskygge forskelle i social 

baggrund. 112 

I tilfældet med pensionistgruppen viste det sig, at deltagerne havde for forskelligt et 

arbejdsliv bag sig, og at nogle derfor følte sig ʻdummere end andreʼ. Dette havde den 

effekt, at nogle deltagere følte sig dårligere kvalificerede end andre til at løse opgaven, 

hvilket gjorde min rolle som moderator meget krævende. Denne problematik vil jeg 

diskutere nærmere i afsnittet Evaluering sidst i opgaven. 

Fakta om fokusgruppernes deltagere 

Vedlagt som bilag nr. 1 er information om samtlige deltagere i de fire fokusgrupper. Da jeg 

har lovet alle deltagere anonymitet for at undgå, at de censurede deres udtalelser om 

talerne unødigt under interviewene, fremgår hverken fulde navne eller anden information, 

der kan lede til deres identitet af nedenstående liste. Formålet med listen er derimod at 

give læseren en fornemmelse af, hvad der karakteriserede deltagerne i de fire forskellige 

grupper: 

Gruppe 1: Pensionisterne (Herefter PEN-gruppen) 

Gruppe 2: Gymnasieeleverne (Herefter GYM-gruppen) 

Gruppe 3: FOA-medlemmerne (Herefter FOA-gruppen) 

Gruppe 4: DJØF-medlemmerne (Herefter DJØF-gruppen) 






31

Undersøgelsens konkrete fremgangsmåde 

Lokalitet og tilstedeværende 

Alle fokusgrupper blev afholdt i et hyggeligt loftslokale på min arbejdsplads, der ikke ligner 

et typisk ʻfirmalokaleʼ af glas og stål. Dette kan, ifølge Halkier, have stor betydning for 

deltageres evne til at slappe af og åbne op. 113 

Til samtlige fire fokusgrupper optrådte jeg selv som moderator 114 og havde kontakten til 

deltagerne både før dagen, ved velkomsten og under interviewet. Dertil havde jeg hver 

gang en enkelt veninde eller kollega med som kamera-ansvarlig. 

Interviewets program 

I forhold til fokusgruppens program tog jeg løst udgangspunkt i den struktur, som Bente 

Halkier kalder tragtmodellen. 115 Dette går ud på, at man starter sit interview med løse åbne 

spørgsmål, hvorefter man som moderator strammer ind med mere styring af samtalens 

retning og karakter. 

I bilag nr. 2 har jeg vedlagt min skitse til drejebogen for fokusgrupperne. Af denne fremgår 

det, hvad hvert enkelt punkt i programmet skal indeholde og hvilket formål det tjener. Her 

skal blot som det vigtigste opridses programmets vigtigste elementer: 

1) Den indledende præsentation, der sikrer, at deltagere ved, hvorfor de er kommet, hvem 

de andre deltagere er, hvem jeg og kameraføreren er, og hvorfor jeg har ethos til at 

gennemføre interviewet. 116 

2) Den indledende introduktion til interviewets forløb og forklaring af spørgeskemaet og 

koordinatsystemet. 

3) Den indledende løse diskussion om stemmer, der har til formål at aktivere deltagernes 

holdning til stemmer og give dem øvelse i at formulere og begrunde deres opfattelse af 

forskellige talere, så de oplever, at det faktisk er et emne, de kan tale om. 

113 Halkier, p. 36-37 






116 For eksempler på denne, se Introduktion - DJØF, Introduktion - Gymnasieelever eller Introduktion - Pensionister på 

DVDʼen, bilag nr. 9. Grundet kameraproblemer er introduktionen for FOA-gruppen desværre ikke at finde på DVDʼen. 

32

1) Det tilbagevendende sammenspil mellem spørgeskema og fælles diskussion. 117 

I det følgende vil jeg gå nærmere ind i mine valg angående struktureringen af 

spørgeskemaet og den fælles diskussion. 

Udformning af spørgeskema 

Som nævnt ovenfor valgte jeg at inddrage et spørgeskema i mine fokusgruppeinterviews. 

Dette spørgeskema har jeg valgt at vedlægge som et udfyldt eksempel fra en deltager i 

fokusgruppen med gymnasieelever, så det fremgår, hvordan skemaet er blevet brugt af 

deltagerne i praksis. 118 Grundet ovenstående løfte om anonymitet er navnet på den 

udvalgte deltager ikke synligt i bilaget. 

For hver stemme er der i skemaet to opgaveelementer: 

1) En opgave i at nedfælde stikord, der falder lytteren ind under og efter lytningen. 

2) En struktureret semantisk vurderingsskala, hvor lytteren skal vurdere talerens 

egenskaber på syv skalaer. 

Begge opgaver havde to overordnede mål i selve interviewsituationen: Nemlig for det 

første at lade den enkelte lytter forme sin egen opfattelse, inden han eller hun blev 

påvirket af de andre deltageres opfattelser eller selv begyndte at efterrationalisere sine 

valg. For det andet at give den enkelte deltager noget at tale ud fra, når den fælles 

diskussion begyndte, så alle havde noget at bidrage med. 

Stikordsopgaven havde specielt til formål at fange den enkelte lytters umiddelbare og 

følelsesmæssige respons på stemmen. Den amerikanske psykolog Drew Westen belyser i 

bogen The Political Brain (2007), der omhandler amerikanske præsidentkampagner, 

hvordan vi ifølge hjerneforskningen først vælger standpunkt med den del af hjernen, hvor 

følelserne arbejder, hvorefter vi korrigerer eller finder relevant argumentation for vores 

standpunkt med vores logiske sans i et andet center af hjernen. 119 Derfor ville jeg gerne 

have deltagerne til at skrive deres første tanker ned, selvom de muligvis ikke ville kendes 

ved dem senere. 




117 For eksempler på den afsluttende diskussion af, hvad der var den bedste og værste stemme, se Afslutning - 

Pensionister, og for udvidelse med deltagernes reaktioner på talernes rigtige alder og beskæftigelse, se Afslutning - FOA 

og Afslutning - Gymnasielever, bilag nr. 9. Grundet kameraproblemer er den afsluttende diskussion med DJØF-gruppen 

desværre ikke at finde på DVDʼen. 

118 Se bilag nr. 3 

119 Westen, p. xiii-xv. 

33

Den anden del af spørgeskemaet, den semantiske skala, blev struktureret efter de tre 

ethos-aspekter arete, phronesis, og eunoia for at lade deltagerne tegne en indirekte ethos- 

profil af hver enkelt taler. Med hensyn til egenskaber valgte jeg at lade mig inspirere af 

nogle af de amerikanske undersøgelser nævnt af Jeffrey Pittam i den førnævnte bog, 

Voice in Social Action, hvor bl.a. termerne attraktiv, venlig og effektiv bliver brugt. 120 

Jeg valgte altså at medtage to egenskaber fra hvert aspekt af ethos samt en 

opsummerende egenskab. Under arete valgte jeg at spørge til talerens ansvarlighed og 

styrke, under phronesis valgte jeg at spørge til talerens intelligens og effektivitet, og under 

eunoia valgte jeg at spørge til talerens medfølelse og imødekommenhed 121 . For at undgå 

at deltagerne selv opfattede denne opdeling, blandede jeg disse seks egenskaber i 

rækkefølgen. Som opsummering valgte jeg at afslutte med at spørge til talerens 

attraktivitet. 

Jeg valgte at definere attraktiv som synonym med ordet attråværdig, der betyder værd at 

begære eller eftertragtelsesværdig 122 – altså kan en attraktiv stemme defineres som en 

stemme, der er værd at stræbe efter eller eftertragte. Dette gjorde jeg, fordi jeg mente, at 

attraktiv i den seksuelle betydning muligvis ville blive et problem at svare på for deltagere 

af samme køn som taleren. Dog var jeg opmærksom på, at den seksuelle vurdering 

muligvis ville spille ind på mange af de opsummerende bedømmelser alligevel. 

Ifølge Pittam skal man ved brug af semantiske skalaer passe på med, at man ikke gør 

skalaen for bred, så lytteren kan vurdere stemmerne for detaljeret. Derudover skal man 

tage stilling til, om deltagerne skal kunne vælge en neutral kategori, en “sit on the fence”, 

hvor de ikke behøver at vælge side. 123 

! Jeg valgte at give deltagerne fem svarmuligheder, så de kunne vælge en neutral 

position, men samtidig kunne gradere deres enten positive eller negative opfattelse 

mellem stor og lille. I det vedlagte bilag nr. 4 med resultaterne på de semantiske skaler har 

jeg af hensyn til analysen sammenlagt de to positive kategorier, 1 og 2, og de to negative 

kategorier, 4 og 5 for at kunne danne mig et overblik over tendenserne. 

120 Pittam (1994), fx p. 70 og 83 




121 Se afsnittet Vokale kendetegn og ethos for min udvidelse af de tre ethos-aspekters betydning til brug i dette speciale. 

122 Fra Ordbogen.com: http://www.ordbogen.com/opslag.php?word=attråværdig&dict=ddno#ddno (3/8-2010) 

123 Pittam (1994), p. 119 

34

Den strukturerede fællesdiskussion 

Efter at deltagerne havde afklaret deres personlige opfattelse af taleren ved hjælp af 

spørgeskemaet, valgte jeg at bruge en fælles øvelse til at sikre et udgangspunkt for den 

fælles diskussion. Som anbefalet af Bente Halkier kan man bede deltagere rangordne 

artefaktet på papkort eller andet for at sætte forhandlingen og diskussionen i gruppen 

igang. 124 

! Her valgte jeg igen at lade mig inspirere af Henrik Dahls værdikort i 

koordinatsystemsform, dog valgte jeg at kombinere aksen med kulturel kapital med en 

opdeling mellem traditionelle hårde og bløde værdier. I bilag 5 har jeg vedlagt et billede af 

øvelsens opstilling på bordet, og klodsen, som deltagerne selv kunne flytte, hvis de mente, 

at den stod forkert, ligesom jeg også spørgende kunne flytte den for at provokere en 

reaktion. På sedlerne havde jeg skrevet eksempler på beskæftigelser, der hørte de 

forskellige hjørner i koordinatsystemet til, nemlig Økonomi, jura og matematik over 

Håndværk og praktisk arbejde i venstre side, mens Musik, kunst og kultur i højre side stod 

over Børn, pleje og husholdning. 125 Disse ord havde til formål at spore deltagerne ind på 

konkrete emne-eksempler, men indeholdt også den fare, at jeg med så konkrete 

eksempler kunne risikere at begrænse diskussionen og deltagernes forestillingsevne om 

talerne. Dette skete nogle gange i et vist omfang, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i 

min evaluering. 

! Deltagernes opgave var at diskutere, hvor taleren skulle placeres i systemet ud fra 

spørgsmål som: “Hvad tror I, han/hun laver til daglig?” og “Hvad kan han/hun tale 

troværdigt om, hvis han/hun skal holde en tale?”. Jeg valgte at kombinere disse spørgsmål 

ud fra en mistanke om, at de ville udløse sammenfaldende svar, hvilket viste sig at være 

korrekt. Opgaven havde til formål at spore deltagerne ind på at diskutere hvilket slags 

menneske, de havde hørt tale, så de blev tvunget til at argumentere for deres opfattelse 

og dermed producere udtalelser, der afspejlede sammenhængen mellem deres opfattelse 

af taleren og stemmens udtryk. 






35

Undersøgelsens artefakter: Stemmeoptagelserne 

I forbindelse med konstruktionen af såkaldte stimulus-optagelser, skal man som 

tilrettelægger tage stilling til en række ting: 

Hvem skal tale? 

Hvad skal der tales om? 

Hvor lang tid skal der tales? 

Hvordan skal stemmerne optages? 

Jeg vil i det følgende gøre rede for og argumentere for mine valg på disse punkter. 

Hvem skal tale? 

Til undersøgelsen skulle jeg skaffe tolv optagelser med seks mandestemmer og seks 

kvindestemmer, der hver passede acceptabelt inden for de seks vokale kendetegn. 

! Stemmen er normalt modnet omkring 25-års alderen og herefter begynder den 

langsomme degeneration, der kan variere kraftigt i styrke og tempo fra menneske til 

menneske. 126 Derfor valgte jeg, at mine talere skulle være minimum i starten af tyverne og 

at de skulle rekrutteres, så alle tolv talere lå inden for et maximum aldersspænd på ti år og 

deres ethos dermed var sammenlignelig. Jeg valgte også, af praktiske årsager, at talerne 

alle skulle være bosat i København, men gerne måtte stamme fra andre dele af Danmark, 

så længe de ikke havde udpræget dialekt. Der måtte gerne indgå talere af anden etnicitet 

end dansk, såfremt dette på ingen måde kunne høres på deres sprog. 127 

! I andre attributive stemmeundersøgelser har forskere forsøgt sig med mange 

forskellige måder at skaffe de ønskede stimuli-optagelser på. Man kan fx bruge to-tre 

talere, fx skuespillere, der får til opgave at lave deres stemme om og dermed 

repræsentere fem talere hver. 128 Jeg forkastede dog hurtigt denne mulighed, da jeg ikke 

ville løbe den risiko, at lytterne kunne genkende indtalerne fra den ene optagelse til den 

anden. Desuden ville jeg også gerne foretage undersøgelsen så autentisk som muligt, 

velvidende at antallet af varierende faktorer fra stemme til stemme ville blive øget. Jeg 

satte mig derfor for at finde tolv forskellige mennesker mellem 25 og 35 år, der kunne 

castes til opgaven. Jeg rekrutterede talere gennem mit netværk, både privat, professionelt 

og studiefagligt. 

126 Greene and Mathieson p. 109 

127 Pittam (1994) p. 103, Kirilova p. 47 

128 Fx den nævnte undersøgelse af sønderjysk dialekt bruger denne metode, se Maegaard p. 164 




36

! Af praktiske årsager endte mit aldersspænd med at løbe fra 22 til 32 år, og grundet 

brugen af eget netværk er langt de fleste af talerne studerende på en videregående 

uddannelse med overvejende humanistisk eller kreativ retning. De repræsenterer altså, 

overordnet set, en ret begrænset del af den samlede danske population inden for dette 

aldersspektrum. Da jeg optog stemmerne, var jeg faktisk ikke bekymret for, at dette ville 

begrænse lytternes opfattelser af talerne, og dette blev heldigvis bekræftet i 

fokusgruppeinterviewene, hvilket vil fremgå af analysen. 

! Alle talere fik besked om, hvorfor de blev castet til undersøgelsen og blev lovet 

anonymitet. Når man fortæller folk, hvilket vokalt kendetegn de skal repræsentere, skal 

man selvfølgelig være opmærksom på, at de ikke overdriver netop det kendetegn, når de 

skal ʻperformeʼ i oplæsningen. Dette har jeg været opmærksom på, og optagelser, hvor et 

vokalt kendetegn er blevet overdrevet kraftigt i forhold til den normale stemme, er ikke 

medtaget i undersøgelsen. 

Hvad skal der tales om? 

I de forskellige stemmeundersøgelser er der arbejdet med mange forskellige måder at 

isolere dele af stemmen på for at fokusere undersøgelserne. Med udgangspunkt i Center 

for Specialundervisning i Roskildes cd til auditiv stemmediagnostik, valgte jeg at lade alle 

talere oplæse den samme tekst. 129 Ved at låse talerne helt fast semantisk opnåede jeg at 

eliminere en del potentielt forstyrrende faktorer, der kunne tage fokus fra netop det vokale 

kendetegn, jeg ønskede at undersøge. For at alle skulle have ethos til at oplæse teksten, 

vurderede jeg, at det ikke fx skulle være en avisartikel, en meget dramatisk tekst med 

meget direkte tale eller en brugsanvisning. Grundet længden, den lave sværhedsgrad og 

det begrænsede indhold af direkte tale, valgte jeg ligesom CSU i Roskilde en lille fabel, 

nemlig Vagn Lundbyes oversættelse af “Hesten og den Gamle Løve” fra samlingen 

Æsopʼs Fabler (1996). 130 

! Den lille historie er let at gå til, men indeholder samtidig både enkelte lange 

sætninger, lange vokaler og sætninger med sʼer, lʼer og tʼer, der bringer de vokale 

kendetegn læsp og hæshed frem i lydbilledet. Da talerne havde meget forskellige 

forudsætninger for at læse højt, valgte jeg at bede alle om at læse så neutralt op som 

muligt. Selvom nogle talere havde evnen til at formidle historien dramatisk, blev de bedt 

om at lade være. Alle talerne blev præsenteret for teksten på stedet og fik nogle minutter til 

at forberede sig. 

129 Cdʼen er lavet og tilrettelagt af Kølle et. al. - se evt. Litteraturliste 




130 Se bilag nr. 6. På CSUʼs Reference-cd for auditiv stemmebeskrivelse oplæser alle indtalerne Æsops fabel “Vinden og 

Solen”. 

37

Hvor lang tid skal der tales? 

Den lille fabel blev valgt, fordi den er kort. Fabelen tager gennemsnitligt lige under et minut 

for talerne at læse op. Et minut valgte jeg, fordi man på den tid som lytter godt kan nå at 

danne sig en opfattelse af taleren, men samtidig heller ikke får for lang tid til at overveje og 

korrigere sin opfattelse, inden optagelsen er slut. 

! I interviewene viste denne tid sig også at være passende. Enkelte gange bad nogle 

deltagere dog om at høre optagelsen igen, når de efter at have diskuteret lidt med de 

andre ikke længere kunne huske, hvordan de var kommet frem til deres oprindelige 

standpunkt. Dette er en typisk del af fokusgruppernes dynamik, hvor en enkelt 

forståelsesramme kan blive dominerende, 131 og de spørgende fik selvfølgeligt lov til at 

genhøre optagelserne. 

! 

Hvordan skal stemmerne optages? 

Alle stemmerne blev optaget med en lille håndholdt digital recorder af mærket Zoom H4, 

og af praktiske årsager fandt optagelserne sted flere forskellige steder i København, hvor 

det var muligt for mig at få adgang til talerne. Efter udfordringer med at få kalendere til at 

mødes, blev to optagelser også foretaget af talerne selv med eget udstyr og herefter sendt 

til mig elektronisk. Da ingen optagelser er lavet i professionelle studier, men i 

arbejdslokaler, lejligheder og lignende, forekommer der en smule baggrundsstøj på nogle 

af optagelserne. Jeg har dog udvalgt de optagelser, der adskiller sig mindst fra de andre, 

så lydkvaliteten ikke blev betydningsbærende. I mit arbejde med at optage har jeg fulgt 

Jeffrey Pittams råd om lydoptagelser i Voice in Social Action, fra brug af udstyr til 

behandling af optagelserne. 132 Alle filer er efter optagelse blevet volumen-modereret i 

programmet Audacity, så de ligger inden for et overskueligt volumenspektrum. Dette havde 

til formål at sikre, at optagelsernes forskel i volumen ikke i væsentlig grad kom til at 

påvirke lytternes opfattelser af talerne, når de blev afspillet, men jeg blev dog alligevel 

nødt til at skrue op og ned et par gange undervejs, hvilket fremgår af videomaterialet. 

! Jeg valgte at udforme afspilningsrækkefølgen efter to principper: 

1) Der skulle være en vekslen mellem mand og kvinde. 

2) Talere, der havde lignende vokale kendetegn, skulle så vidt muligt adskilles i 

rækkefølgen. 

Begge principper havde til formål at gøre stemmerne så lette som muligt at kende fra 

hinanden, og samtidig skærpe lytternes evne til at danne sig nye meninger ved at give 

dem fornemmelsen af, at der konstant skete noget nyt. 

131 Halkier, p. 13 

132 Pittam (1994) p. 110 




38

Tredje del: 

Behandling af undersøgelsens resultater 

Kort beskrivelse af de tolv stemmeoptagelser 

I bilag nr. 7 har jeg vedlagt en kort beskrivelse af de tolv stemmeoptagelser, der er blevet 

afspillet for fokusgrupperne. Beskrivelserne har karakter af oversigter, hvor jeg vurderer 

den enkelte stemme på seks parametre, nemlig frekvens, intensitet, kvalitet, artikulation, 

tempo og herudover melodik. Disse har til formål at belyse, hvilke vokale kendetegn de 

enkelte stemmer er udvalgt til at repræsentere, og hvilke af stemmernes andre 

karakteristika, der kan forventes at indvirke på lytternes opfattelser. 133 De tolv optagelser 

er vedlagt specialet som bilag nr. 8, hvor de forekommer i den rækkefølge, som de er 

blevet afspillet for fokusgrupperne. Analyserne er listet i bilaget i samme rækkefølge. 

Analyse og fortolkning af de seks vokale kendetegn 

Fremgangsmåde 

I det følgende vil jeg analysere og fortolke undersøgelsens resultater. Denne del falder i 13 

afsnit: et om den indledende diskussion af gode og dårlige stemmer og tolv med analyse 

og fortolkning for hver af undersøgelsens stemmer. 

Analysen og fortolkningen danner baggrund for mine efterfølgende konklusioner om: 

1) Handleanvisninger til talere med de seks vokale kendetegn 

2) Handleanvisninger til talere med publikummer, der ligner de fire lyttergrupper 

3) Samlet fortolkning af resultaterne 

Under fokusgrupperne har jeg overordnet indsamlet tre slags data: 

1) Stikord, skrevet af lytterne under eller lige efter lytningen 134 

2) Data fra de semantiske skalaer: Bilag nr. 4 




133 Mine analyser har karakter af auditive beskrivelser. Jeg har ikke undersøgt talerne fysisk eller lavet 

stemmebrugsøvelser med dem i forbindelse med rekrutteringen, så mine analyser er baseret på de vedlagte 

stemmeoptagelser. 

134 Stikordene vil blive præsenteret i en grafik under hver stemme. 

39

2) Videodokumentation af de fire fokusgruppeinterviews: Bilag nr. 9 135 

Når jeg analyserer udtalelser fra fokusgruppediskussionerne, vil jeg både parafrasere og 

bruge direkte citater. Citaterne er lyttet af fra de vedlagte video-optagelser. I mine 

citationer bruger jeg følgende tegn: 

Anførselstegn (“”) markerer citatets begyndelse og slutning. 

Komma (,) er indsat efter de gældende kommaregler - ikke efter pauser i de talendes 

sætning. 

Store bogstaver (ABC) er indsat efter de gældende regler for retskrivning, men markerer 

også talernes markering af et ord med høj volumen, når de er benyttet i et helt ord. 

Firkantet klamme [ ... ] markerer mine tilføjelser, der skal hjælpe læseren til at forstå 

citatets sammenhæng. 

Udråbstegn (!) markerer, at hele den forudgående sætning siges med kraft eller stærk 

volumen. 

Analyse af de indledende diskussioner 

Som baggrund for analysen og fortolkningen af reaktionerne på de tolv stemmer, vil jeg i 

det følgende analysere og fortolke et udpluk af de pointer, jeg finder mest iøjnefaldende i 

de indledende diskussioner. Diskussionen tog udgangspunkt i spørgsmålet: “Hvilke 

stemmer synes I er gode/ dårlige?” 136 Formålet med dette er at vise, hvad lytterne, inden 

de blev konfronteret med undersøgelsens talere, umiddelbart selv havde af præferencer 

og aversioner i forbindelse med køn og vokale kendetegn. Dette afsnit har jeg valgt at 

opdele i følgende punkter: 

Mandestemmer med positiv vurdering 

Mandestemmer med negativ vurdering 

Kvindestemmer med positiv vurdering 

Kvindestemmer med negativ vurdering 




135 DVDʼen åbnes ved at bruge det gratis program QuickTime. Indsæt DVDʼen i en computer, og åbn Quicktime. Gå her 

ind under “Filer” og vælg “Åbn Fil”. Vælg derefter den indsatte DVD i menuen over tilgængelige filer. Nede i feltet 

“Filtyper” vælges “Alle Filer”. Samtlige DVDʼens filer kommer nu til syne, inddelt i en mappe for hver fokusgruppe. 

136 Se fx GYM Intro (13:11) 

40

Mandestemmer med positiv vurdering 

I alle grupper var den første stemme, der blev nævnt, en mandestemme, som blev 

vurderet positivt af en eller flere lyttere. I GYM-gruppen og DJØF-gruppen havde de 

mandestemmer, der blev nævnt som de første meget lignende karakteristika: rolig, luftfyldt 

og til en vis udstrækning, dybe. Lars Bom, Mads Steffensen fra radioprogrammet “Mads 

og Monopolet”, Thomas Winding og Sean Connery var blandt de nævnte. I FOA og PEN- 

gruppen blev lignende stemmer også nævnt, men også tenorstemmer blev fremhævet 

positivt, fx skuespiller og sanger Peter Frödin og Søren Dahl fra Café Hack på P4. (PEN 

10:45) (FOA 0:50) Flere deltagere beskrev dog selv en god mandestemme som “rolig” og 

“mørk”. En mand i DJØF-gruppen er vild med Jens Olesen fra Natursyn, fordi man kan 

mærke, at han brænder for det, han skal tale om. (DJØF 01:38) En pige fra gymnasie- 

gruppen fortæller, at Thomas Winding er rigtigt god at falde i søvn til, fordi hans stemme er 

dyb og rolig (GYM 05:45) og en mand fra DJØF-gruppen fortæller, at han godt kunne 

tænke sig Sean Connery som indtaler på sin GPS, fordi den er dejligt beroligende og 

autoritær. (DJØF 00:35) Her sættes den dybe mandestemme altså direkte sammen med 

egenskaber som autoritet, ro og styrke. 

Mandestemmer med negativ vurdering! 

På den negative side nævnte en pige i GYM-gruppen fx Stein Bagger, hvis “girlie”-stemme 

kom bag på hende, da hun så ham i et TV-interview. Hun havde forventet, at han havde en 

dyb, stærk stemme, siden han kunne “snyde alle de mennesker”. (GYM 08:15) 

En dreng nævner, at han ikke bryder sig om Don Øʼs 137 stemme, fordi han læsper, hvilket, 

efter lytterens mening, er et tegn på sleskhed. (GYM 7:45) Her sættes læsp altså 

umiddelbart sammen med en negativ, udspekuleret personlighed, hvor man auditivt 

ʻsmørerʼ modtagerens ører for at få sit budskab igennem, ligesom Stein Baggers høje 

frekvens med undekompression opfattes som feminin og og en kontrast til den magt, han 

tidligere har haft. 

Kvindestemmer med positiv vurdering 




I ingen af grupperne blev en kvindestemme nævnt som det første, positive eksempel. 

Men gode kvindestemmer beskrives som feminine uden at blive skingre, fx nævnes Helle 

Thorning (GYM 09:40). Derudover nævnes også stemmer, der har samme karakteristika 

som flere af de behagelige mandestemmer: Nemlig dybe, underkomprimerede stemmer, 

tilhørende skuespillerne Ghita Nørby, 138 og Ellen Hillingsø (FOA 1:00) En kvinde fra DJØF- 

gruppen fortæller også, at hun holder af rolige kvindestemmer, når hun har tømmermænd: 

137 Flemming Østergaard, tidl. bestyrelsesformand i Parken. 

138 Ghita Nørby har ikke generelt et lavt toneleje, men har de senere år lavet flere indtalinger, fx til radio, hvor hun bruger 

en lav frekvens med underkompression og lidt aperiodisk støj. 

41

“[Dokumentarfilm] er tømmermandsfjernsyn for mig. Det er rolige stemmer, langsomme 

stemmer. (...) Jeg værdsætter meget den ro, andre kan have.” (DJØF 04:12) 

Kvindestemmer med negativ vurdering! 

I både DJØF, GYM og PEN-gruppen er den første kvindestemme, der nævnes, negativ, og 

flere beder om lov til at dele deres aversioner på dette felt. En mand fra DJØF-gruppen 

siger lige ud: “Jeg fader ud, når jeg hører kvinder i en politisk debat (...) som kommer til at 

gå et toneleje for højt op. Så lytter jeg ikke efter, hvad de siger (...)” (Han holder sig for 

ørerne) (DJØF 02:20) En pige i GYM-gruppen fortæller på samme vis om en TV2News- 

vært med en nasal og lys stemme: “Jeg bliver seriøst nødt til at skifte væk, fordi hun er så 

irriterende.” (GYM 06:30) Personer som Lene Espersen og Mette Fredriksen nævnes også 

i denne forbindelse, og der bruges ord som “rappenskralde” og “skrigeskinken”. (PEN 

12:30) En mand i PEN-gruppen viser sin opfattelse af Mette Frederiksen ved at lave en 

knytnæve og hamre hårdt i luften. (PEN 13:00) Derudover nævnes Ritt Bjerregaard i flere 

grupper som “irriterende”, fordi hun siger “øøhh” så meget. (PEN 11:45) 

Flere lyttere nævnte stærk dialekt som en aversion hos både mandlige og kvindelige 

talere, ligesom lytterne i GYM-gruppen også fortæller, at monoton melodik og anstrengte 

stemmer er dårlige at høre på. (GYM 9:40) 

Fortolkning af indledende diskussioner: 

Kigger man nærmere på disse indledende diskussioner, springer flere ting øjnene: 

For det første er det interessant, at samtlige lyttere umiddelbart har en yndlingsstemme, 

der tilhører en mand. Mange af de gode mandestemmer bliver fremhævet som “rolige og 

mørke”, og lytterne giver udtryk for, at de holder af at lytte til stemmer, der enten beroliger 

(Sean Connery og Thomas Winding) eller gør dem i godt humør (Jens Olesen og Søren 

Dahl). Samtidig synes tegn på svaghed eller imødekommenhed, der af lytteren opfattes 

som overdreven eller falsk (fx Stein Bagger og Don Ø) at blive opfattet som problematisk 

af lytterne. 

For det andet er det interessant, at det er lettere for de fleste lyttere at komme i tanke om 

en ubehagelig kvindestemme, end om en behagelig kvindestemme. Blandt 

kommentarerne er der flere tegn på, at det er direkte fysisk ubehageligt for lyttere af begge 

køn, når kvindestemmer både har en høj frekvens og er overkomprimerede. Samtidig viser 

lytternes formuleringer og skældsord (“rappenskralde” og “skrigeskinken”), at 

kombinationen af højfrekvens og overkompression opfattes som et klart udtryk for 

aggresivitet og dermed udløser stor irritation og afvisning. 




42

Overordnet synes de mest klare tendenser i disse indledende diskussioner at være: 

1) At mandestemmer umiddelbart huskes mere positivt end kvindestemmer. 

2) At dybe, rolige stemmer opsøges af lytterne, når de gerne vil beroliges. 

3) At stemmer med middel eller høj frekvens og varieret melodik opsøges af lytterne, når 

de gerne vil i godt humør. 

4) At kvindestemmer umiddelbart huskes mere negativt end mandestemmer. 

5) At mange lyttere er opmærksomme på og har stærke følelser over for kvindestemmer, 

de opfatter som skingre. 

Læsevejledning til analyser 

I analyserne vil jeg henvise til samtlige former for data, dog med hovedvægten på 

samtalerne under fokusgruppeinterviewene. 

Jeg har til hver stemme valgt at lave en grafisk bearbejdning i programmet Wordle af 

samtlige stikord, som deltagerne har noteret under og umiddelbart efter lytningen. 139 

Programmet fungerer sådan, at man kan indtaste en række ord, hvorefter programmet 

forstørrer hvert enkelt ord relationelt, alt efter hvor mange gange dette ord er forekommet i 

indtastningen. 140 Man kan på sin vis sammenligne Wordle-grafikken med Kenneth Burkes 

cluster critisism, hvor man ser på hvilke ord, der hyppigt forekommer i forbindelse med 

tematiske begreber i en tale for at lære noget om talerens værdier. 141 Denne grafik giver 

på lignende vis et proportionelt overblik over, hvad samtlige lyttere i undersøgelsen har 

været mere og mindre enige om. Wordle-grafikken er indsat som billedsider i selve 

specialet i relation til hver analyse. 

Lytterne reagerede meget forskelligt på de enkelte stemmer, og hvor nogle stemmer 

fremkaldte meget stærke reaktioner og engagerede diskussioner, blev andre stemmer 

opfattet mere neutralt og resulterede derfor i kortere og mere fåmælte diskussioner. 

Selvom jeg har søgt at lave lige udtømmende analyser om alle stemmer, vil analysernes 

omfang i nogen grad afspejle dette faktum. 

139 Se wordle.net/create 




140 Med det formål at gøre hovedtendenserne i lytternes stikord klarere, har jeg fortolket på stikordene i et vist omfang. 

Fx har nogle stemmer fået kommentarerne “menneskeperson”, “god med mennesker” og “arbejder med mennesker”. I 

dette tilfælde har jeg taget udgangpunkt i ordet “menneskeperson” og indtastet dette tre gange, da jeg har vurderet, at 

alle tre besvarelser havde samme overordnede betydning. Jeg har ogå slettet sætninger som “hun laver noget med 

børn” og i stedet noteret “børn”, ligesom jeg har omskrevet sætninger som “han har helt sikkert ingen brødre!!!!” til 

“broderløs” for at forenkle grafikkens udtryk. 

141 Som gengivet hos Sonja K. Foss, Rhetorical Critisism. Exploration and Practice (2004) p. 71 

43

Under behandlingen af hvert vokalt kendetegn vil jeg opdele min analyse i følgende 

underafsnit: 

Stikord: Her påpeger og kommenterer jeg de stærkeste tendenser i Wordle-grafikken, der 

repræsenterer alle lytteres stikord og altså ikke er opdelt efter lytternes gruppe- 

tilhørsforhold. 

Vurderinger på semantiske skalaer: Her præsenteres et kort overblik over deltagernes 

vurderinger af stemmerne på de semantiske skalaer. Jeg redegør for tendenser i 

tilskrivningen af egenskaber på skalaerne, og hvis der er påfaldende forskelle i mellem de 

forskellige fokusgruppers vurderinger, beskriver jeg disse. 

Mundtlige kommentarer og diskussion: Her behandles de mest fremtrædende emner i 

de forskellige gruppers diskussion gennem brug af citater og udpeger de stærkeste 

tendenser samt redegør for forskelle grupperne imellem. Hvis lytterne har udtrykt sig 

bemærkelsesværdigt gennem kropssprog, vil dette også blive inddraget. 

Læsevejledning til fortolkning 

Fortolkningsdelen falder i to afsnit: 

1) Den akustiske forhandling af ethos og agency: 

Her anlægger jeg en fortolkningsramme, jeg kalder den akustiske forhandling. 

Med begrebet akustisk forhandling fortolker jeg mødet mellem taler og lytter i det akustiske 

rum som en forhandlingsplatform, hvor lytterne gennem oplevelsen af den enkelte stemme 

vurderer: 

1) Hvilken position i rummet taleren indtager over for lytterne. 

2) Hvilke af ethosʼ aspekter lytterne på denne baggrund kan tilskrive taleren. 

3) Inden for hvilke emner, taleren kan tilskrives agency. 

4) Hvilken position, de selv ønsker at indtage over for taleren. 

2) Opsummering 

Efter gennemgangen af hvert vokalt kendetegn med både mandlig og kvindelig taler 

opsummerer jeg de vigtigste tendenser. 




44

Analyse- og fortolkningsafsnittet er overordnet struktureret som følger: 

Lav frekvens 

Høj frekvens 




Læsp 




45

De tolv næranalyser 




46

Lav frekvens: Mand 

Stikord: 

Deltagernes perception af manden med lav frekvens kendetegnes især af følgende ord: 

kedelig, rolig, dyb, uinteressant, uinteresseret, ligeglad, tør, uvant og ikke-god-med-børn. 

Alle de mest anvendte ord kan altså beskrives som negativt ladede, undtaget to, nemlig 

ordene rolig og dyb. Flere af de mest anvendte ord markerer en form for distance til en 

anden part: Ligeglad, uvant og uinteresseret markerer talerens distance til teksten og 

lytteren; med ordet uinteressant tager lytterne selv afstand til taleren, og frasen “ikke-god- 

med-børn” markerer afstand til børn generelt. Flere stikord peger også mod, at stemmens 

tempo opfattes som langsomt af lytterne, bl.a. langdragende, lad, efterslæbende og træt. 

Vi ser altså en klar sammenhæng mellem perceptionen af stemmen som tør og langsom 

og taleren som kedelig, doven og arrogant. Der er dog også nogle positive ord blandt 

stikordene, der er udtryk for enkelte lytteres oplevelse af taleren, bl.a. dejlig, behagelig, 

klog og højtudannet. 

Vurderinger på semantiske skalaer: 

Kigger man på lytternes vurderinger på den semantiske skala, opfattes denne taler som 

moderat intelligent, moderat stærk og moderat ansvarlig, mens han bedømmes som 

overvejende uempatisk, overvejende ufølsom, overvejende ineffektiv og overvejende 

uattraktiv. Man kan altså sige, at denne taler generelt har problemer med eunoia-dyderne, 

mens tilskrivningen af arete og phronesis gennemsnitlig er moderat. Men dette 

gennemsnit dækker over en meget blandet vurdering af disse egenskaber hos lytterne, 

hvilket fremgår af skemaet. Samlet kan man dog sige, at PEN-gruppen generelt er den 

gruppe, der er mest positivt stemt over for denne stemme. 

Mundtlige kommentarer og diskussion: 

Som min ovenstående analyse af de indledende diskussioner viser, nævner en række 

deltagere dyb frekvens eller en “mørk” stemme, som “rar” og “behagelig” at lytte til, og 

nogle kommentarer antyder, at mænd med dybe stemmer også tilskrives en vis autoritet. 

Men en ung mand i GYM-gruppen fortæller også, at han har en ven, der har så dyb en 

stemme og samtidig taler så langsomt, at han virker dum og doven. (Intro 11:00) Dette 

skisma præger i høj grad diskussionen af denne stemme. 




! I samtlige grupper forklarer lyttere, at stemmen er udmærket - det er oplæsningens 

tempo og melodik, der trækker ned i deres bedømmelse. (DJØF 08:00) I alle andre 

grupper end PEN-gruppen er der en overvejende negativ stemning omkring denne 

47

optagelse, især med fokus på talerens monotone melodik og langsomme tempo. Flere 

lyttere kommenterer dog ligesom i de øvrige grupper, at taleren virker uengageret og 

rutineret. (PEN 06:00) Generelt opfatter de fleste lyttere i grupperne PEN-, GYM- og FOA- 

gruppen taleren som veluddannet, over 30 år og arrogant. I PEN-gruppen forklarer en 

mand sammenhængen mellem uddannelse og arrogance således: “En håndværker ville 

gøre sig mere umage.” (08:25) I GYM-gruppen siger en dreng: “Han lyder klog, fordi han 

taler langsomt og tygger på ordene.” (5:10) 

! Grundet indtrykket af taleren som en klog, arrogant mand, konkluderede flere 

deltagere, at taleren var uegnet til børn, og en mand i DJØF-gruppen siger: “Han har ikke 

empati til at være inden for børn og pleje.” (04:35) I FOA-gruppen forestillede deltagerne 

sig også hurtigt en meget boglig mand, der beskæftiger sig med tal eller jura. En deltager 

bemærker: “På nogen kunne den godt virke tryg, han lyder som om han har fod på det, 

stærk og effektiv.” (06:00) Men flere påpeger også, at stemmen ikke er særlig formidlende: 

“Hvis jeg skulle undervises af ham, ville jeg ikke lære noget. Han lyder som min gamle 

regnelærer, røvsyg.” (04:25) At denne taler egner sig bedst til traditionelt hårde værdier, 

der ikke kræver veludviklede sociale kompetencer, går igen hos GYM-gruppen, hvor der 

derfor leges med tanker om, at han er håndværker, og stemmen placeres som en tør, men 

autoritær “far”-stemme. 

! Hvor PEN-gruppen generelt er venligere stemt end de andre grupper over for 

denne taler, er DJØF-gruppen den mest negativt stemte. I DJØF-gruppen opfattes taleren 

overvejende som doven og indadvendt og får derfor mærkater som musiker, kunstner eller 

håndværker. 

Den akustiske forhandling af ethos og retorisk agency: 

Mange deltagere ytrede, at de opfattede denne stemme som god i sig selv, men anså 

talerens oplæsning for at være stærkt problematisk. Dette resulterede i en svækkelse af 

talerens ethos og samlede attraktivitet hos mange lyttere. Men i sammenligning med de 

andre taleres tempo og tonevariation anser jeg det dog for usandsynligt, at talerens 

melodik og tempo alene har kunnet udløse en så negativ perception af taleren. Jeg anser 

det derfor for plausibelt, at den meget lave frekvens til en hvis grad har forstærket 

deltagernes opfattelse af stemmen som langsom og monoton. Samtidigt anser jeg det for 

sandsynligt, at den lidet varierede melodik og det langsomme tempo har været meget 

afgørende for nedvurderingen af eunoia-aspektet af denne talers ethos, da flere lyttere 

direkte kæder disse to kendetegn sammen med arrogance og manglende empati. Det er 

interessant, at mange lytterne havde fremhævet lav frekvens hos en mand som positivt før 

lytningen, mens kun få er begejstrede for denne taler. Dette tyder på, at der er en grænse, 

hvor frekvensen i de flestes ører kan blive for lav. 




! Som analysen viser, delte deltagerne sig overordnet i to grupper med hensyn til 

talerens agency, alt efter hvordan lytterne tolkede det, de fleste opfattede som en ʻladʼ 

48

holdning eller manglende velvilje. Nogle lyttere gav taleren agency til at tale om tørre, 

svære emner, nemlig tal, paragraffer og naturfag, mens andre gav agency til at tale om 

emner, der i deres øjne ikke krævede så meget uddannelse og energi, nemlig inden for 

praktisk arbejde og kunst. Med andre ord synes perceptionen af taleren som ligeglad, 

langdragende og uempatisk både at kunne øge tilskrivningen af phronesis kraftigt hos 

nogle lyttere - og svække den kraftigt hos andre 

! I forhold til den akustiske forhandling synes den meget lave frekvens hos en mand 

samlet at bidrage til en opfattelse af taleren som meget distanceret fra sit publikum. Denne 

distancerede position i forhandlingen synes at resultere i to forskellige lytterpositioner, en 

der står over og en der står under talerens position, alt efter om distancen vækker respekt 

eller opfattes som et tegn på svaghed. Ligegyldigt hvad opfattes taleren ikke som værende 

på niveau med lytteren – der er altså ingen identification. 142 

Lav frekvens: Kvinde 

Stikord: 




Som det fremgår af grafikken, beskrev deltagerne i overvejende grad denne taler med 

ordene: Kedelig, tør, monoton, akademiker, rolig, energimangel, grundig, engageret og 

dialekt. Her ser vi altså en gentagelse af flere ord, der også var mest anvendt om manden 

med lav frekvens, nemlig kedelig, tør, monoton og rolig, og igen er der en sammenhæng 

mellem oplevelsen af stemmen som tør og monoton og perceptionen af taleren som 

kedelig. Kigger vi på andre end de mest anvendte, ser vi også gentagelser af ordene 

uddannet/højtuddannet og uinteressant. Hvor mange ord hos manden med lav frekvens 

markerede lytternes opfattelse af talerens distance, synes det her kun at være lytterne, der 

i nogen grad tager afstand fra taleren. Dette sker fx med ord som tør, kedelig og 

uinteressant. Der kan også spores en geografisk kategorisering af taleren med ord som 

dialekt og jyde. Denne talers stikord adskiller sig dog afgørende fra manden med lav 

frekvens ved at have en langt større forekomst af positive ord, fx grundig, engageret, 

vedkommende, og blandt de mindre fremhævede, sød, behagelig og medfølelse. 

142 Kenneth Burke udlagt hos Foss (2004) p. 69 

49




50


Kigger man på lytternes vurderinger på den semantiske skala har taleren meget blandede 

vurderinger grupperne imellem. FOA-gruppen vurderer taleren meget positivt på samtlige 

egenskaber, og PEN-gruppen vurderer taleren overvejende positivt på alle egenskaber 

undtagen attraktivitet. GYM-gruppen vurderer taleren overvejende positivt på alle 

egenskaber undtaget medfølelse, styrke og attraktivitet. DJØF-gruppens vurderinger af 

taleren er overvejende positive på imødekommenhed og medfølelse, mens de er blandede 

eller direkte negative på resten. Det er altså umiddelbart svært at udtrække andet end en 

klar tendens til negativ vurdering af egenskaben attraktivitet hos alle undtaget deltagerne i 

FOA-gruppen. 


FOA-gruppen var uden sammenligning den gruppe, der var mest positivt stemt over for 

denne taler. Flere deltagere fremhævede denne talers lave frekvens som behagelig, og 

der blev nævnt professioner som “operasanger”, jurist eller oplæser til radiodrama, hvor 

netop stemmens dybe toneleje var afgørende. En mand udtalte: “Jeg synes, hun er meget 

attraktiv. Hun kunne godt snakke til mig hele natten.” (5:20) Mens en kvinde bemærker: 

“Hun kunne godt fortælle om love og paragraffer uden det blev kedeligt, hvor det stadig var 

fængende.” (6:00) 

! En enkelt kvinde i DJØF-gruppen fandt, ligesom flere i FOA-gruppen, stemmen 

meget behagelig og forestillede sig en “jazzsangerinde”, men generelt var de fleste lyttere i 

DJØF- og GYM-gruppen mindre begejstrede. Flere opfattede taleren som meget ordentlig, 

overfornuftig og kedelig, og nogle hæftede sig ved den sønderjyske dialekt, som syntes at 

bidrage til en opfattelse af taleren som “simpel”. (GYM 04:55) I DJØF- og GYM-gruppen 

resulterede dialekten i sammenspil med stemmens andre kendetegn i en vurdering af, at 

taleren var af lavere status end lytterne, både socialt og intellektuelt. En mand i DJØF- 

gruppen sammenlignede hende med Æslet i Peter Plys, der er træg og kedelig, mens en 

anden mand sagde: “Jeg hører efter, men jeg tænker ikke, at hun er akademiker, det 

tænker jeg bestemt ikke. Hun droppede ud af 7. klasse, så blev hun konfirmeret og så var 

det bare det.” (04:30) I GYM-gruppen udtaler en pige: “Hun virker rigtigt meget som sådan 

en, der har taget den der handelsskole-grunduddannelse, og så arbejder hun på et kontor, 

hvor hun er sekretær, og det har hun så gjort de sidste 45 år.” (04:45) En pige i GYM- 

gruppen siger om stemmen, at det ikke er godt med en dyb stemme, hvis den “bare” er 

dyb. Det skal kobles med selvtillid, og hun synes, at taleren mangler “power”. (08:00) 

Nogle gymnasielever får også her associationer til en stærk skolelærer eller en, der 

arbejder i plejesektoren. Dette synspunkt deles af PEN-gruppen, hvor hun beskrives som: 

“En, der har et vist ansvar.” Og: “Hun er ikke sådan en, der bøjer af.” (03:55) 




På tværs af grupperne bemærker flere, at dette ikke er en attraktiv kvindestemme, fordi 

den er for dyb, og mange vurderer denne taler til at være i 30ʻerne. (PEN 05:00) 

51


Der er mange forskellige opfattelser af denne taler, men gennemgående kan der 

konstateres flere ting. For det første, er det bemærkelsesværdigt, at et stort flertal af 

lytterne vurderer denne stemme som uattraktiv. Jeg finder det dog sandsynligt, at 

perceptionen af denne lytter som generelt mere imødekommende og engageret end 

manden med lav frekvens hænger direkte sammen med hendes mere varierede melodik, 

der virker formidlende og dermed øger tilskrivningen af eunoia. For det andet er det, 

ligesom hos manden med lav frekvens, en generel tendens, at taleren opfattes som 

kedelig og rolig. Hvilke konsekvenser for ethos og agency dette har, er også her meget 

forskelligt lyttergrupperne imellem. 

! I PEN- og FOA-gruppen tilskrives taleren generelt en stærk ethos, og FOA- 

gruppen giver taleren retorisk agency til tale om en række forskelligartede emner, såvel 

kunstneriske, som praktiske og intellektuelle, ligesom hun generelt vurderes til at have 

højere social status end lytterne. I DJØF- og GYM-gruppen bedømmes taleren derimod 

overvejende som generelt intellektuelt inkompetent i forhold til lytterne. Hun får følgeligt en 

øget agency til at tale om traditionelle, praktiske emner. Hos de fleste lyttere vurderes hun 

dog ikke til at kunne mobilisere stort engagement hos sine lyttere eller håndtere 

komplicerede problemstillinger. I den akustiske forhandling distancerer de fleste lyttere sig 

fra taleren, og placerer sig, ligesom over for manden med lav frekvens, enten over eller 

under hende i forhandlingen med manglende identifikation som følge. 

! ! 

Opsummering 

Det er uheldigt at begge talere med lav frekvens er nogle sekunder langsommere end de 

andre talere i oplæsningen, og at det derfor er svært helt at bedømme, hvor meget 

henholdsvis tempoet og den lave frekvens bidrager til opfattelsen af de to talere, da begge 

aspekter af nogle lyttere fremhæves som negative. Lav frekvens synes dog at øge 

lytternes opfattelse af taleren som kedelig, rolig og tør, selvom de holder af at lytte til 

stemmer med lav frekvens i fx musik, radio eller på fjernsyn i deres fritid. Lav frekvens 

synes også at addere til alder i perceptionen - begge talere er i starten af tyverne, men 

blev hovedsagligt vurderet som over 32 år. Derudover synes der at være et kompliceret 

forhold mellem lav frekvens og tilskrivningen af phronesis, da der blandt lytterne er både 

meget kraftige positive og negative tendenser i denne tilskrivning. 

! 




52




53

Høj frekvens: Mand 

Stikord: 

Kigger vi på Wordle-grafikken af lytternes stikord ser vi en fremhævelse af ordene: Blød, 

kvindestemme, behagelig, pædagog, undskyldende, kvindelig, afbalanceret og 

omsorgsfuld. Der er altså en overvægt af enten direkte eller indirekte feminine egenskaber 

forbundet med denne stemme, hvoraf flere har en umiddelbart har en positiv klang. 

Samtidigt er der et sammenfald mellem opfattelsen af stemmen som bl.a. blød og taleren 

som kvindelig. I forlængelse af dette signalerer flere ord, at deltagerne under lytningen har 

søgt at finde forklaringer på denne femininitet, bl.a. mors-dreng, homoseksuel, shemale 143 

og broderløs. Det er desuden værd at bemærke, at flere lyttere har udtrykt en vis 

frustration gennem ord som underlig, udefinerlig, forvirrende, svær og dårlig. 


I de semantiske skalaer er mange lyttere især enige om, at taleren er meget 

imødekommende, medfølende og svag. FOA-gruppen vurderer generelt denne taler mere 

positivt end de andre grupper og giver ham en overvejende positiv vurdering på samtlige 

egenskaber. I GYM-gruppen er taleren kun vurderet positivt med hensyn til egenskaberne 

effektiv og ansvarlig, mens DJØF-gruppen kun vurderer taleren positivt med hensyn til 

imødekommenhed og medfølelse. I begge grupper bliver taleren set som meget uattraktiv. 

I PEN-gruppen vurdereres taleren især positivt med hensyn til imødekommenhed og 

medfølelse, mens resten af vurderingerne er blandede. 


Lige så snart afspilningen af stemme nr. 11 begyndte, kom der i samtlige grupper en 

reaktion. I DJØF-gruppen hviskede deltagerne undrende: “Er det en mand?”, i GYM- 

gruppen udbryder deltagerne i kor selvsamme sætning, i PEN-gruppen kigger flere meget 

spørgende på mig, mens en kvinde i FOA-gruppen udbryder: ”Der fik jeg slet ikke noget 

billede, udover at jeg bare hele tiden sad frustreret og tænkte på: Er det en 

mandestemme?” (0:50) 

! På tværs af grupperne var lytterne generelt meget enige om, at denne taler var en 

god oplæser og behagelig at lytte til, og en mand i DJØF-gruppen bemærker: “Der er en 

helhed i den måde, han læser op på.” (04:50) Og en dreng i GYM-gruppen siger: “Jeg er 

sikker på, at min mor ville elske at høre et radioprogram med ham.” (5:00) 

143 Amerikansk slang for mandlig transvestit, sat sammen af she (hun) og male (hankøn). 




54

I FOA-gruppen er man også generelt begejstret for denne taler, som man opfatter som 

mild, behagelig og lidt barnlig: “Han kunne også være fjorten, for han har ikke været i 

puberteten endnu.” (4:00). 

! Men i samtlige grupper problematiserer lytterne manden med høj frekvens i rollen 

som taler og som mand. Enten ses han som meget introvert, forsigtig og derfor ikke vant til 

at tale, eller også udtrykker lytterne ligefrem et ubehag eller en foragt over for den 

behagelighed, de mener, han udstråler. Selvom lytterne i FOA-gruppen generelt er venligt 

stemte over for taleren, siger en mand: “Han ville lyde forkert, hvis han ville stille sig op i et 

jakkesæt og tale. Det ville jeg simpelthen ikke kunne tage seriøst.” (3:45) Flere opfatter 

behageligheden som en form for “behagesyge”, fx en dreng i GYM-gruppen: “Han er 

behagelig på en mystisk måde, sådan hvor jeg tænker, du er VIRKELIG bare en kvinde. 

Du er en mand med en superunderlig stemme.” (1:30) 

! Flere taler om, at taleren må være homoseksuel, og der er hos flere mænd et 

stærkt behov for at tage afstand til taleren. En ung mand i gymnasiegruppen markerer sin 

distance til taleren ved at konkludere: “Jeg synes IKKE, han er attraktiv”, og smide sin 

kuglepen fra sig, så den rammer det nærmeste glas med et “klir”, hvorefter han læner sig 

tilbage i stolen, væk fra højtaleren. (1:10) 

! I forhold til beskæftigelse mener en mand i FOA-gruppen, at taleren arbejder med 

mennesker, mens lytterne i GYM-gruppen tror, han har et ʻkvinde-arbejdeʼ, fx sekretær 

eller sygeplejerske. 

! I DJØF-gruppen er mændene enige om, at taleren ikke har ethos til at holde en 

“rigtig tale”, men: “Han kunne holde en rigtig god tale til sin mors 60 års fødselsdag, hun 

ville STORTUDE.” (7:30) I PEN-gruppen er flere mænd også påvirkede af optagelsen. Der 

bliver talt om “behagesyge”, og især én mand mener, at denne taler er “til den ene side”, i 

“fluevægt”-kategorien og udbryder med foragt: “Han er ikke mit nummer.” (3:30, 7:30) 

! De fleste lyttere vurderer taleren til at være i midten af 20ʻerne og altså i den unge 

ende af alderspektret. 


I det akustiske forhandlingsrum opfatter lytterne taleren som meget lidt distancerende - 

altså det modsatte af manden med lav frekvens. Billedligt kunne dette illustreres sådan, at 

taleren akustisk nærmest sætter sig i skødet af sine lyttere. 144 Dette fremkalder meget 

stærke reaktioner hos nogle mænd, mens kvinderne, måske naturligt nok, generelt er 

mere afdæmpede. Samtidig er dette også en meget problematisk forhandlingsposition, 

hvor persuasio forhindres af mangel på decorum 145 . 

144 I DjØF-gruppen er der en blanding af medlidenhed og foragt i mændenes ansigter. (03:00) 

145 Roer p. 45 




55

! Opfattelsen af denne taler kan muligvis være påvirket af, at han udover et højt 

toneleje også har en vis underkompression samt en tendens til afrikerede sʼer. Den høje 

frekvens kan siges biologisk at være et typisk feminint træk, og i kombination med de 

umiddelbart feminine sʼer og underkompressionen, der kan signalere en afståen fra 

dominans af det lydlige rum, sender denne stemme samlet set et signal, der synes at være 

meget oprørende for flere lyttere, især de mandlige. Taleren tilskrives generelt stærk 

eunoia 146 og moderat phronesis, men tilskrives især svage arete-dyder hos flere lyttere. 

Jeg anser det for sandsynligt, at netop det stærke eunoia-aspekt har haft negativ 

indvirkning på talerens arete-aspekt, forstået på den måde, at taleren især af flere 

mandlige lyttere opfattes som så imødekommende, at han tilskrives en svag karakter. 

Følgelig nævnes han hovedsagelig som troværdig inden for bløde fag. Kontrasten mellem 

talerens egentlige køn og tilskrivningen af det modsatte køns egenskaber, resulterer i, at 

taleren faktisk af mange lyttere ikke ses som værende i stand til at indtage en professionel 

talerposition overhovedet. 

! 

Høj frekvens: Kvinde 

Stikord: 

Om kvinden med høj frekvens er de mest anvendte stikord: Helle Thorning, politiker, leder, 

erfaren, talevant, musisk, tydelig, korrekt, lys, læsevant og distanceret. Vi ser sammenfald 

mellem ord som klar, tydelig og skarp om stemmen og ord som skrap, fornuftig og politiker 

om taleren. Flere af disse ord peger altså på, at lytterne opfatter denne taler som en 

professionel oplæser, og flere af ordene er meget positive. Dog er det værd at bemærke, 

at kun ordet tydelig udtrykker en opfattelse af velvilje over for lytterne - resten af ordene 

beskriver talerens professionelle udstråling, hendes stemme og hendes overbevisende 

evne til at løse oplæsningsopgaven. Udover de mest noterede ord er det desuden værd at 

lægge mærke til, hvor mange andre positive ord, der er nævnt i forbindelse med denne 

taler, samt hvor mange forskellige professioner, lytterne tilskriver hende, lige fra violinist og 

ledertype til sygeplejerske og skolelærer. 




146 Der er dog inkonsistens mellem de semantiske vurderinger og den mundtlige tilskrivning af egenskaber og 

professioner. Flere vurderer taleren til at have et omsorgserhverv, men vurderer ikke taleren som særligt 

imødekommende. Dette kan muligvis skyldes, at flere lyttere fx opfattede talerens imødekommenhed som “underlig” og 

derfor ikke har vurderet den positivt. 

56




57


Denne taler har generelt de højeste positive scorer på den semantiske skala i hele 

undersøgelsen, og lytterne er på tværs af grupperne meget enige i deres vurderinger af 

denne taler. To egenskaber er dog generelt ikke blevet vurderet meget positivt: medfølelse 

og attraktivitet. Taleren vurderes på tværs af grupperne som værende meget 

imødekommende, meget intelligent, meget ansvarlig, meget stærk og meget effektiv, men 

kun moderat attraktiv og moderat medfølende. 


Kigger vi på baggrunden for tallene, var deltagerne i samtlige grupper meget imponerede 

over denne taler. De opfatter hende alle som meget intelligent, tydelig og velforberedt og 

som en type der bestemt ikke er arbejdsløs. (FOA 04:00) I PEN-gruppen beskrives hun 

som “fast” og som en, der “kan få ting gjort.” Flere forestiller sig, at denne taler er i en eller 

anden form for højstatus-position: i FOA-gruppen høres hun som advokat og violinist, 

mens de fleste i de tre andre grupper hører hende som politiker, jurist eller økonom. 

Denne oplevelse forklarer de selv med, at hun udtaler ordene så tydeligt, og at hendes lyd 

også er meget “korrekt” – måske for korrekt. Flere bemærker i den forbindelse, at de ikke 

tror, hun er god til børn: “Hun taler alt for korrekt til at tale til børn.(...) Det var helt perfekt, 

det hun sagde.” (FOA 02:13) 

! Selvom hun beskrives som meget selvsikker og som en dygtig og troværdig taler og 

oplæser, oplever mange deltagere hende som uempatisk, kold eller distanceret. I DJØF- 

gruppen siger en kvinde: “Jeg kan ikke sige, at hun gjorde det dårligt, for hun gjorde det 

supergodt, jeg synes bare ikke, det var sympatisk, den måde hun gjorde det på.” (07.00) 

Og en mand siger: “Det er lige før, det kammer over, sådan: Aj, nu må du kraftedeme styre 

dig. (...) Hun bliver måske lidt for steril (...)” (5:40) 

! I gymnasiegruppen bliver hun kategoriseret som en elegant “stræbertype”, og en 

ung mand forklarer: “Det er den høje stemmeføring, jeg tænder helt af på. Det minder mig 

for meget om Helle Thorning.” (05:25) Og en mand i FOA-gruppen siger: “Det ligger slet 

ikke til mig, det der med at være så korrekt. (...) Det er ikke noget, jeg ville falde på hælene 

over.” (4:35) Pigerne i GYM-gruppen ser dog noget efterstræbelsesværdigt i stemmen, og 

en pige forklarer, at hun tror, taleren “mander sig lidt op” for at holde på sin lederstilling. 

Hun uddyber: “Jeg tænker, at det er en stemme, jeg gerne ville have, for jeg tænker, (...) at 

når hun siger noget, så er det overbevisende.” (06:00) Deltagerne tror generelt, at taleren 

er i slutningen af tyverne eller i 30ʻerne. 




58


I den akustiske ethos-forhandling har denne taler en meget stærk, men også akustisk 

dominerende position over for lytterne, der derfor generelt trækker sig en smule tilbage – 

men dog ikke afviser hende grundet stor respekt. 

! Taleren tilskrives altså generelt et meget stærkt phronesis-aspekt og stærke arete- 

dyder. På grafikken kan vi se, at hun både bliver nævnt i forbindelse med bløde og hårde 

fag, dog ikke med ufaglært arbejde af nogen slags, hvilket højst sandsynligt hænger 

sammen med, at hun vurderes som meget intelligent. 

! Tilskrivningen af eunoia er dog kompliceret. Hun ses som meget imødekommende, 

men mindre empatisk. Et par mænd nævner også, at stemmen er tæt på at kunne 

kategoriseres som skinger, hvilket højst sandsynligt er en af grundene til den komplicerede 

eunoia – taleren imødekommer publikum, men hun kommer også til at dominere rummet, 

og identifikationen mellem taler og lyttere sker derfor ikke. Det resulterer også i en 

svækkelse af talerens ethos som privatperson og som en attraktiv kvinde, fordi lytterne 

ikke kan forholde sig til hende på et personligt plan. Følgeligt tilskrives hun ikke de store 

evner inden for omsorg, selvom stikordene antyder, at nogle lyttere forestiller sig, at hun 

har med fx børn eller syge at gøre. 

! Det er min klare opfattelse, at denne talers stærke, professionelle ethos hænger 

sammen med hendes varierede melodik, der virker formidlende, en artikulation, der 

opfattes som meget “korrekt”, og en fast kompression i stemmen, der signalerer akustisk 

styrke. Dette giver samlet giver lytterne et indtryk af overskud, kontrol – men også 

distance. Taleren tilskrives agency til at tale professionelt generelt, da lytterne ganske 

enkelt opfatter hende som en professionel taler. 

Opsummering 

Høj frekvens synes i forhold til lav frekvens generelt at styrke eunoia og muligheden for 

aktivitet og motivation i det akustiske rum. Hos den mandlige taler synes meget høj 

frekvens i kombination med underkompression dog at svække arete og komplicere 

forholdet til lytterne, mens det hos kvinder synes at styrke talepositionen generelt i 

kombination med bl.a. en fast kompression. Overordnet kan man sige, at talerne med høj 

frekvens opfattes som mere formidlende og mindre distancerede end talerne med lav 

frekvens. 

! 




59




60

Overkompression: Mand 

Stikord: 

Ser vi på grafikken med lytternes stikord, er de mest anvendte om denne stemme: Frisk, 

sød, ung, humor, kunstner, kreativ, energisk, selvtillid og menneskeperson. Der er altså 

ikke et eneste stikord, som lytterne har været enige om, der kan ses som negativt – og 

dette er unikt i denne undersøgelse. Kigger vi nærmere på de lidt mindre anvendte ord, 

finder vi yderligere en række positive ord, fx spændende, konsekvent, nuttet, kultiveret og 

social. Men vi finder også ord, der beskriver stemmens lyd, fx hæs, slidt, utydelig, 

stavelsestryk og vejrtrækningsproblem. 


Ligesom kvinden med høj frekvens og fast kompression scorer denne taler overvejende 

højt på lytternes vurderinger i den semantiske skala. Forskellen er blot, at denne taler får 

overvejende postive vurderinger med hensyn til seks ud af syv egenskaber, uanset 

lytternes gruppetilhørsforhold. Den eneste vurdering, der står uden for dette billede er 

attraktivitet, hvor GYM-, DJØF- og FOA-gruppen finder denne taler meget attraktiv, mens 

PEN-gruppen er overvejende negativ i denne vurdering. 





I samtlige grupper er der god stemning under afspilningen af denne stemme. En kvinde i 

DJØF-gruppen smiler for sig selv, mens hun skriver. Så snart diskussionen begynder, 

erklærer hun glad: “Jeg kan gøre det hurtigt, han har fået en ren 1ʼer hele vejen 

igennem.” (02:09) Og en anden kvinde er enig: “Man lytter efter, hvad han siger.” (2:40) 

Mændene i gruppen er også begejstrede: “Han læste igennem og brugte sin stemme med 

kraft.” Og en anden siger: “Jeg tænkte, han er leder, ham der, han har styr på tingene, han 

tjener godt med gysser. Jeg fik et billede af Søren Pind inde i mit hoved.” (04:00) 

! I FOA-gruppen er der også begejstring: “Han er sådan imødekommende og rolig, 

og der er et eller andet, der fænger,” siger en kvinde (02:20), og en mand synes, han lyder 

som Peter Frödin. Flere mener, at denne mand er svær at placere, fordi han kan slippe af 

sted med det meste, både i tale og på andre punkter: “Han er sådan en, der kan komme i 

alt [tøj], og så er han bare pæn.” (04:40) Han opfattes også som kreativ og uansvarlig: 

“Han er ikke sådan en, der yder vildt meget til samfundet,” siger en mand (03:00), og i 

PEN-gruppen mener flere, at han er håndværker eller sælger og lidt en smart type. 

! I GYM-gruppen er der stor begejstring. Pigerne synes, han er “nice”, men ser ham 

ikke som en ledertype – dertil mener de, ligesom PEN- og FOA-gruppen, at han er for 

uansvarlig. Drengene mener, at han er dygtig til at tilpasse sig, måske endda overfladisk: 

“Han virker som sådan en, der tager livet let.” (05:50) De hører ham ligesom DJØF- 

61

gruppen som en smart professionel: “Han er typen, der tør sige sin mening.” (03:00) Og en 

mand bemærker: “Jeg tror, han er dygtig til det, han laver.” (05:10) (Begge GYM) 

! Flere mener, at denne taler er omkring 30 år eller i slutningen af tyverne. 


Som ovenstående analyse signalerer, vakte denne stemme generelt stor begejstring. I 

forhandlingsrummet synes både lyttere og talere at nærme sig hinanden, og lytterne synes 

generelt at føle sig i øjenhøjde med taleren. Manden med overkompression appellerer 

både til kvinder og mænd, og han tilskrives både eunoia og phronesis af lytterne. Hans 

udfordring er arete, hvilket jeg mener hænger sammen med tendensen til 1) fonasteni, der 

muligvis udløser perceptionen af ham som uansvarlig, fordi han vurderes til ikke at have 

passet på sin stemme, 147 og 2) det høje tempo, der sammen med fonastenien muligvis 

svækker hans tyngde. Hans retoriske agency er dog meget vidtfavnende, fordi lytterne 

både tilskriver ham stor social intelligens og kreative egenskaber, men også samtidig 

opfatter ham som i stand til at besidde jobs som fx håndværker, økonom og jurist. 

Overkompression: Kvinde 

Stikord: 

Det mest bemærkelsesværdige ved denne talers stikord er, at lytterne har været meget 

enige om mange af de brugte ord. Nogle af de mest anvendte er: Skrap, skarp, skuespiller, 

skinger, nasal, børn, irriterende, dominerende, tydelig, Lene Espersen, teatralsk. Man kan 

opdele ordene i forskellige tematikker. Ord om stemmen tæller blandet nasal, skinger, 

skarp, lys, tydelig, højrøstet og mærkelig. Disse sammenfalder med ord om talerens 

personlighed i forhold til publikum, som tæller bl.a. dominerende, irriterende, skrap, 

belastende og streng. Ord om talerens personlighed i sig selv tæller bl.a. indigneret, 

teatralsk, selvsikker, kunstig, og falsk. Og ord om talerens beskæftigelse tæller bl.a. 

politiker, skuespiller, oplæser, kunstnertype og skoleinspektør. Alt i alt ser vi altså en meget 

klar og enslydende opfattelse hos lytterne, der beskriver talerens lyd som ubehagelig, 

talerens attitude over for publikum som aggressiv og talerens personlighed som enten 

falsk eller aggressiv, hvilket afspejles i forestillingerne om talerens beskæftigelse som fx 

skuespiller eller politiker. 

147 Dette vil jeg komme nærmere ind på under analysen af stemmerne med aperiodisk støj. 




62




63


Denne taler bliver vurderet meget blandet grupperne imellem, men en klar tendens er dog, 

at især eunoia, repræsenteret gennem imødekommenhed og medfølelse, vurderes meget 

lavt hos de fleste lyttere. Derimod vurderes taleren generelt overvejende positivt med 

hensyn til egenskaberne effektivitet og styrke, mens vurderingerne af egenskaberne 

ansvarlighed og intelligens er meget blandede. Med hensyn til attraktivitet er lytterne dog 

forholdsvist enige – her vurderes taleren overvejende negativt i samtlige grupper. 


Publikums opfattelse af den kvindelige taler med overkompression adskiller sig kraftigt fra 

opfattelsen af den mandlige taler med overkompression. Faktisk opfattede lytterne denne 

stemme som en stor afvigelse fra de øvrige stemmer i undersøgelsen, og de fleste 

reagerede med et udtryk af vantro, grin eller smil, da afspilningen begyndte. 

En kvinde i PEN-gruppen bruger den typiske udtryk: “Hun havde en stemme som en 

skærebrænder.” (01:25) og en dreng i GYM-gruppen siger: “Alle ordene er sådan skarpe 

kanter, der er lukket inde,” hvilket han understreger ved selv at tale med komprimeret og 

stakeret stemme, mens han skærer en kasse ud med hænderne. (02:28) 

! Lytternes opfattelse af denne taler deler sig overordnet i to: Enten opfattes hun som 

en stram skolefrøken eller politiker, der minder om Emma Gad, Mette Frederiksen eller 

Lene Espersen (målrettet dominerende), eller også opfattes hun som en excentrisk 

kunstner a la Jytte Abildstrøm (distræt teatralsk). 

! I DJØF-gruppen siger en mand: “Det er Lene Espersen, vi hører her. Det er 

simpelthen pga. det skingre toneleje. Hun er skrap og en smule teatralsk.” (01:50) Og en 

anden uddyber: “Det handler om HENDE, og hvad HUN føler, ikke hvad andre går og 

tumler med.” (02:40) En kvinde forestiller sig en skrap advokat, der er bange for at få stillet 

spørgsmålstegn ved sin autoritet, mens en mand beskriver hende som en lektor, der aldrig 

kommer videre – nu stræber hun efter at blive professor, men “det sker sgu aldrig”. (05:00) 

! I GYM og DJØF-gruppen har nogle også et billede af taleren som en skør, kreativ 

skuespiller, og en mand i DJØF-gruppen siger: “Hun kunne godt sidde med en lilla ble i 

Smagdommerne.” 148 (04:50) Og en pige i GYM-gruppen siger: “Det var ligesom at være 

inde og høre et Line Knutzon-stykke.” 149 (01:15) En en ung mand i GYM-gruppen siger 

dog: “Jeg håber bare, hun er skør. For ellers ville jeg slet ikke kunne holde hende 

ud.” (04:25) 




! I samtlige grupper er opfattelsen af denne taler klart associeret med en mangel på 

attraktivitet som kvinde, egoisme og undertrykkelse af mænd. I FOA-gruppen udbryder en 

148 TV-program på DR2, hvor kendte kulturpersonligheder og professionelle anmeldere diskuterer og anmelder udvalgte 

kulturprodukter som film, udstillinger eller bøger. 

149 Line Knutzon er en dansk dramatiker, der laver absurde, humoristiske teaterstykker. 

64

mand med det samme: “Tak skal du ha – sikke en erotikdræber.” (01:20), mens en kvinde 

kalder hende “slavepisker”. I GYM-gruppen siger en pige: “Jeg forestiller mig Yvonne fra 

Olsen Banden, der sådan virkelig har en mand under tøflen.” (03:50) 

! Der nævnes mange forskellige professioner i forbindelse med denne taler: Nogle 

hører hende som en skrap skolelærer eller receptionist, andre som kunstner og andre igen 

som økonom eller jurist. Med hensyn til emner, hun kan tale troværdigt om, mener lytterne 

i DJØF-gruppen, at hun ved mest om sig selv: “Hun står bare og brokker sig.” (06:00) Og 

en mand fra FOA-gruppen siger: “Hvis hun skulle holde en tale, så ville jeg nærmere 

fornemme hende ved et personalemøde, hvor hun fandeme nok skulle fortælle dem alle 

sammen, hvor skabet skal stå.” (06:00) Langt de fleste lyttere tror, at denne taler er over 

30 år. 


I forhold til den akustiske ethos-forhandling ser vi her, hvordan kvinden med 

overkompression simpelthen ved total dominans af det akustiske rum enten vækker vrede 

eller vantro hos de fleste lyttere. Den position, hun indtager akustisk, vurderes generelt 

som ude af trit med de sociale regler, og lytterne oplever det som om, denne taler 

ignorerer, at der skal finde en akustisk ethos-forhandling sted. Illustreret billedligt kan man 

sige, at ord som skarp indikerer, at taleren faktisk øver akustisk vold mod lytterne, og 

lytterne afviser følgeligt taleren – så meget, at den meget dominerende position af nogle 

lyttere opfattes som et tegn på svaghed. Den auditive voldsomhed, som lytterne har 

oplevet under afspilningen af denne optagelse, synes flere steder at blive reflekteret af en 

lyst til hævn eller modangreb mod taleren i deres kommentarer. 150 

! Taleren tilskrives phronesis, men stemmens overkompression og nasale klang 

synes at svække tilskrivningen af eunoia og arete meget kraftigt, da lytterne opfatter lyden 

som aggressiv og egoistisk. Lytterne forestiller sig, at hun kan tale overbevisende om 

praktiske emner, traditionelt hårde emner samt kulturelle emner, mens hun af de fleste 

opfattes som svag på traditionelt bløde emner. Samlet er der dog en stærk fornemmelse 

af, at denne taler nok skal tage sig agency; det er ikke et valg, der tilkommer publikum, om 

hun skal tale eller ej. Altså får hun talerposition, fordi hun selv tager den – men publikum 

lukker ørerne. 

Opsummering 




Overkompression må overordnet siges at styrke opfattelsen af en taler som målrettet og 

aktiv i det akustiske rum samt styrke tilskrivningen af phronesis. Men umiddelbart synes en 

fast kompression tenderende til overkompression at være mere anbefalelsesværdig end 

en meget stærk overkompression, som hos den kvindelige taler. Baseret på analysen af 

150 Se fx kommentarerne fra DJØF-gruppen p. 64 

65

kvinden med høj frekvens, der også havde en fast kompression, synes det også at være 

mere legalt for mænd at have en stærk intensitet i stemmen end for kvinder. Bliver en 

kvindes stemme for stærk, kan en kvinde ligefrem skrive sig helt ud af ethos-forhandlingen 

med lytterne, fordi lyden opfattes som ubehagelig og upassende. Udover sammenhængen 

med frekvens, synes den overkomprimerede stemmes klang at være en vigtig faktor, og vi 

ser fx, at den nasalerede klang i kombination med overkompression, almindelig kendt som 

skærebrænder-stemme, styrker kompressionens voldsomhed, mens mandens aperiodiske 

støj mindsker den, da intensiteten og klangen hos ham muligvis opfattes som mindre 

dominerende og skarp. 

Underkompression: Mand 

Stikord: 

Hvis vi kigger på lytternes stikord om manden med underkompression, stemme nr. 9, ser 

vi en fremhævelse af ordene: Far, sjusket, utydelig, historiefortæller, imødekommende, 

snubler, rolig, pædagog, læge og kontor. Flere af disse ord, samt de mindre anvendte ord, 

beskriver denne taler som en form for omsorgsgiver i mere eller mindre professionel 

henseende, fx far, historiefortæller, pædagog, læge og derudover forstående, aldrig-sur, 

menneskeperson, matematiklærer og godnathistorie. Der er generelt en overvægt af 

positive ord blandt disse stikord, og taleren tilskrives en stor variation af beskæftigelser, 

lige fra læge og skolelærer til kontor (-ansat, red.), sygeplejerske, håndværker og økonom. 

Der er dog også en række negative ord, bl.a. uægte, snubler, flyvsk, forceret og slesk, 

mens ord, der beskriver selve stemmen eller oplæsningen tæller bl.a. lavt-toneleje, luftig, 

utydelig, langsom, urytmisk, lav og dialekt. 


Kigger man på lytternes vurderinger i den semantiske skala, har denne taler overvejende 

positive vurderinger på de fleste egenskaber, men PEN-gruppen er generelt mere negativt 

stemt end de tre andre grupper. Taleren vurderes generelt overvejende positivt med 

hensyn til imødekommenhed, styrke og intelligens. Alle undtaget PEN-gruppen tilskriver 

også taleren en høj grad af medfølelse og ansvarlighed, mens svarene generelt er 

blandede hvad angår effektivitet og attraktivitet. 




66




67


Under diskussionen af denne stemme var PEN-gruppen mærkbart mere negativ end de 

tre andre grupper. Her var det afgørende, at lytterne opfattede talerens artikulation som 

“sjusket” og “utydelig”, hvilket gav dem en opfattelse af, at taleren var uintelligent og 

ligeglad med sit publikum: “Jeg tror ikke, han er interesseret i at få det rettet. Han er sgu 

ligeglad. Du ved: “Sådan taler jeg,” sagde en mand og uddybede: “Han er sig selv 

nok.” (05:50) En anden mand supplerede: “Han er sådan en dårlig mellemvej. Han 

kommer ikke rigtigt ud med det, der er meningen.” (4:10) 

! Snak om talerens sjuskede udtale fylder også noget i de tre andre grupper, men en 

anden tendens tager dog mere plads – nemlig perceptionen af lytteren som venlig 

autoritet, nemlig læge eller far. Denne tendens blev dog også repræsenteret ved en enkelt 

kvinde i PEN-gruppen, der straks efter afspilningen udbryder: “Han havde vel nok en dejlig 

stemme! Ham kuʼ jeg liʼ! (...) Jeg synes, han lød ligesom en læge, der gik på 

stuegang.” (0:50) I DJØF-gruppen minder taleren også en kvinde om en læge, hun har 

arbejdet for, mens en mand i FOA-gruppen siger: “Han har sådan en forklarende stemme.” 

Og han lægger luft på egen stemme: “Fru Hansen, hør nu her. Du HAR 

blindtarmsbetændelse.” (02:41) 

! En pige i GYM-gruppen forklarer, at stemmen er mørk, men samtidig luftig, og at 

dette er en god kombination af det autoritære og det venlige - en far, der er en autoritet. 

(04:25) En ung mand i GYM-gruppen beskriver også taleren som en virkelig god far: “Han 

har styr på det. På en sød måde.” (03:30) Flere af gymnasieeleverne mener ikke, at 

taleren er akademiker, men måske sygeplejerske. 

! I DJØF-gruppen opfatter nogle også taleren som en lettere forvirret far: “Jeg sidder 

og tænker på en eller anden, der ikke er vant til at læse højt for børnene i sengekanten, og 

så siger konen: “Nu skal du altså læse historie”, og så “Nå, ja, så må vi prøve det.” (03:50) 

Flere ser taleren som højtuddannet, fx økonomiprofessor eller læge. 

! Nogle i DJØF-gruppen synes dog, han lyder som Poul Thomsen og “prøver at være 

for flink” (04:30), og i GYM-gruppen er der også en dreng, der opfatter taleren som slesk, 

fordi han har så meget luft på stemmen. (0:45). De fleste lyttere mener, at taleren har børn 

og er i 30ʻerne. 





I den akustiske ethos-forhandling opfattede mange lyttere denne taler som en art venlig 

autoritet, som flere antydede, at de kunne lide at være i rum med. Dette tolker jeg som 

resultatet af underkompressionen, der afgiver plads i det akustiske rum, og en frekvens, 

der ligger omkring middel for en mand. 151 Taleren har altså maskulinitet, men dominerer 

ikke rummet. Af responsen på denne taler fremgår det dog tydeligt, hvor stor forskel der 


68

kan være på lytteres prioriteter. Hos især PEN-gruppen influerer opfattelsen af en sjusket 

artikulation afgørende på talerens ethos og især eunoia-aspektet, da taleren opfattes som 

arrogant, fordi han ikke anstrenger sig for at nå publikum med sin information. Dette 

styrkes af, at taleren endvidere taler i højt tempo. Jeg ser dette som et tegn på, at 

artikulation, ligesom melodik hos manden med lav frekvens, influerer på tilskrivningen af 

eunoia, fordi det øger formidlingen. Selvom artikulationen også blev nævnt i de andre 

grupper, er det dog bemærkelsesværdigt, at disse lyttere ikke på samme måde hæfter sig 

ved dette træk. Denne forskel har højst sandsynligt med aldersforskellen grupperne 

imellem at gøre, og det er muligt, at de ældres nedsatte hørelse i nogen grad har forværret 

indtrykket af en sjusket artikulation i forhold til de yngres reception af stemmen. 

! Det er også bemærkelsesværdigt, at nogle lyttere opfattede taleren som uægte eller 

“for flink”. Dette kan muligvis hænge sammen med underkompressionen, der jo er et typisk 

signal om fortrolighed og nærhed, og derfor kan virke på nogle lyttere som mangel på 

decorum. På den måde ser vi, ligesom ved manden med høj frekvens og 

underkompression, at nogle lyttere opfatter eunoia-aspektet som så stærkt, at det svækker 

den samlede tilskrivning af ethos. Dog synes denne taler overvejende at have en stærk 

ethos hos de yngre lyttere. 

! I forhold til talerens retoriske agency tyder den mangfoldige tilskrivning af 

beskæftigelser på, at denne taler har en meget vid talerposition, da han både tilskrives 

viden om håndværk, økonomi, medicin og pleje. Dette hænger højst sandsynligt sammen 

med den opfattelse af ham, som formuleres i gymnasiegruppen: En venlig autoritet. 

Underkompression: Kvinde 

Stikord: De mest anvendte stikord om kvinden med underkompression er: Ung, usikker, 

barnlig, ældrepleje, menneskeperson, undskyldende, børnepleje, lys, sød, musisk og 

forsigtig, uintelligent. Overordnet er lytterne meget enige i deres opfattelse af denne taler, 

dog er der to forskellige underordnede tendenser. Nogle synes at opfatte taleren som en 

“menneskeperson”, en omsorgsgiver, hvilket eksempelvis ekspliciteres med ord som 

ældrepleje, børnepleje, omsorgsjob, husmor, læser-højt-for-børn, pædagog mm. Andre 

opfatter taleren som mere tilbagetrukket og indadvendt, hvilket ses gennem ord som 

usikker, undskyldende, konfliktsky, svag, skrøbelig og sammenbidt. Taleren tilskrives 

generelt en overvægt af typiske kvinde- og plejefag samt ord som husmor og mor, men der 

forekommer også ord som økonomi, keramiker, kunstmaler og formidling. 




69




70


Kigger man på lytternes vurderinger på den semantiske skala vurderes denne taler højt 

hos alle grupper med hensyn til eunoia-egenskaberne imødekommenhed og medfølelse 

samt ansvarlighed. GYM- og DJØF-gruppen vurderer hende overvejende negativt med 

hensyn til intelligens, styrke og attraktivitet, mens PEN- og FOA-gruppen vurderer hende 

overvejende positivt på intelligens og attraktivitet. Med hensyn til egenskaben effektivitet er 

GYM- og DJØF-gruppen meget neutrale, mens FOA-gruppen er meget positiv, og PEN- 

gruppen er blandet. 


Samtlige lyttere i alle grupper opfatter umiddelbart denne taler som en meget ung og 

usikker pige. I GYM-gruppen griner flere, da afspilningen er færdig, og en pige udbryder: 

“Hun er 5 år gammel.” (00:00) Pigerne er tydeligt mere negative over for denne stemme 

end drengene, og en pige beskriver taleren som “manipulerende” og laver en parodi på 

taleren som SOSU-hjælper ved at lægge hovedet på skrå og sige med lys stemme: “Ja, 

lille Inge Lise?” (04:30) Pigerne er enige om, at taleren lyder som en irriterende veninde, 

der altid påtager sig andres holdninger. 

! Flere af drengene er enige med pigerne i, at taleren virker forsigtig, men reagerer 

ikke så kraftigt på taleren som pigerne. En dreng siger: “Jeg synes virkelig, hun har en 

behagelig stemme. (...) Det kan da godt være, at hun ikke ville være den store udfordring, 

men jeg tror, hun ville være behagelig at være sammen med.” (02:50) (07:00) Mange tror, 

at taleren arbejder inden for børn og pleje. 

! I PEN-gruppen fremhæver en kvinde også, at denne stemme kunne appellere til 

mænd: “Jeg tror heller ikke, jeg ville kalde den attraktiv, men det kan da godt være, at der 

er nogle mænner, der ville falde for det.” (03:35) De andre i PEN-gruppen synes stemmen 

er “barnlig”, og en forestiller sig, at taleren er god til børn, især små piger. (04:00) En mand 

siger dog om talerens retoriske muligheder: “På mig virker hun sådan lidt lillepige-agtig. 

(...) Jeg havde nær sagt, detʼ sguʼ ligegyldigt, hvad du vælger af det der [emnerne på 

bordet], så er det sgu ikke rigtigt noget for hende.” (02:50) 

! I DJØF-gruppen er man generelt enige med GYM- og PEN-gruppen. En mand 

siger: “[Hun er] sådan en som er bag ved frontlinien, den der skal tage sig af alle de der 

udenomsting og bare makker ret, når generalen kommer og siger noget (...)” (04:25) 

Ligesom i de andre grupper, kan disse lyttere ikke se hende som professionel taler: “Hun 

kan holde tale om Word Perfect,” siger en mand og lægger sin stemme op, “Nu skal du 

høre om printeren...” (05:45) Og en anden supplerer: “Eller den der konfirmationstale: 

(ringer blidt på sit glas, bukker med genert blik, dukker hovedet og hvisker) “Tak, tak for 

gaverne, tak fordi I kom.” (06:50) Disse mænd finder ikke kvinden attraktiv, og en synes 

også, at stemmen er lidt for lys. 




71

! FOA-gruppen adskiller sig i dette tilfælde fra de andre grupper, idet de generelt er 

langt mere positive over for taleren, som de opfatter som ung og usikker, men tilskriver 

hende et stort urealiseret potentiale, som de vælger at vurdere hende ud fra. En kvinde 

siger: “For mig virker hun meget ung og forsigtig og blød og uprøvet,” og en mand siger: 

“Jeg tror, hun ville være god til at formidle. Man gad godt høre på hende.” (04:20) 

Deltagerne i denne gruppe forestiller sig, at taleren arbejder inden for musik, kultur eller 

økonomi. 

Den akustiske forhandling af ethos og agency: 

I den akustiske ethos-forhandling synes denne taler at indtage en position, der ligner den, 

vi så hos manden med høj frekvens: En så svag position, at hun, billedlig talt næsten 

sidder på skødet af publikum, der til en vis grad føler, at de får ansvaret for den retoriske 

situation. Dette skaber sympati hos nogle lyttere, mens det irriterer andre. Igen ser vi, at 

de, der deler køn med den svage taler, indtager den mest aggressive position og især 

trækker sig tilbage. !Kvinden med underkompression tilskrives generelt en stærk eunoia, 

men de andre to ethos-aspekter er lytterne mere uenige om. GYM-, DJØF- og PEN- 

gruppen vurderer taleren som svag eller meget svag, og samtidig vurderes hun af flere til 

at være meget ung. Dette resulterer i en meget svag ethos som taler, samtidig med at 

mange lyttere har det indtryk, at taleren adresserer et svagere publikum end lytterne, 

nemlig enten børn eller ældre. Denne opfattelse synes at påvirke tilskrivningen af 

phronesis hos især DJØF- og GYM-gruppen, der følgeligt anser taleren for uintelligent. 

FOA-gruppen adskiller sig igen her fra de andre ved generelt at tilskrive denne taler både 

arete og phronesis og vurderer hende som meget attraktiv og højtuddannet. Overordnet 

synes denne talers underkompression i høj grad at styrke eunoia - endda i en grad, så det 

går ud over arete, fordi hun afgiver så meget rum, at hun ses som svag. Den specielle 

klang og de afrikerede sʼer synes også at svække arete og styrke eunoia, fordi de får 

taleren til at lyde “barnlig”, “undskyldende” og “lillepige-agtig”. 

Opsummering 

De to talere med underkompression vurderes meget forskelligt af lytterne, men jeg ser det 

alligevel som meget tydeligt, at underkompression hænger sammen med eunoia i 

tilskrivningen af ethos til en taler. Det er dog bemærkelsesværdigt, at vi ser en klart mere 

svækket talerposition hos kvinden med underkompression end hos manden med 

underkompression. Dette kan bunde i, at manden med overkompression har vokale 

kendetegn, der begrænser eunoia, nemlig sin frekvens og sin til tider uklare udtale, mens 

kvinden har vokale kendetegn, der styrker eunoia og svækker arete, nemlig en speciel 

“barnlig” klang og afrikerede sʼer, der blødgør lyden yderligere. 




72

Aperiodisk støj: Mand med knirk 

Stikord: 

De mest anvendte stikord om denne taler er: ung, håndværker, studerende, selvsikker, 

drengerøv, musiker, ligeglad, hæs, humor og ironisk. Kigger man også nærmere på de 

mindre anvendte stikord er der i alt en række ord, der beskriver lydens af talerens stemme, 

bl.a. hæs, gammel-stemme, rusten, rå, dårlig-artikulation, behagelig og ubehagelig. Flere 

lyttere har altså tydeligvis hæftet sig ved stemmens tendens til knirk og fonasteni. 

Derudover beskriver en række ord talerens personlighed, bl.a. ung, drengerøv, selvsikker, 

ligeglad, sød, ironisk, social, arrogant, usikker, indlevende og kreativ. Selv om mange 

lyttere er enige om, at taleren er ung, synes lytterne altså at være ganske uenige både om 

talerens grad af selvtillid og om, hvorvidt han er imødekommende over for sit publikum 

eller ej. Med hensyn til beskæftigelse er det mest anvendte ord uden tvivl håndværker, 

herefter kommer studerende og derefter musiker. Altså generelt enten beskæftigelser 

relateret til praktisk arbejde eller til kunst og kultur. Ingen af de nævnte beskæftigelser 

kræver en længere videregående uddannelse, dog kan ordet studerende selvfølgeligt 

dække over samtlige uddannelser. 


Denne taler har generelt utroligt mange neutrale vurderinger på samtlige egenskaber. Alle 

grupper vurderer dog taleren overvejende positivt med hensyn til intelligens. Med hensyn 

til eunoia-dyderne imødekommenhed og medfølelse vurderes taleren overvejende positivt 

hos GYM-, DJØF- og FOA-gruppen, men overvejende negativt i PEN-gruppen. Grupperne 

svarer meget blandet med hensyn til ansvarlighed, styrke og effektivitet, hvor det er svært 

at udtrække tendenser. Det samme er tilfældet med hensyn til attraktivitet, hvor DJØF- 

gruppen er splittet og PEN-gruppen overvejende negativ, mens FOA- og GYM-gruppen er 

overvejende positive. 




73




74


GYM-gruppen er uden sammenligning den gruppe, der er mest positivt stemt over for 

denne taler. En pige lægger ud med udbruddet: “Jeg synes, han lyder lækker.” (02:15) 

Men som pigerne forklarer, er det en specifik form for attraktiv: “Han skal ikke være faren 

til mine børn, vel? Men det ville være meget hyggeligt at møde ham på en bar.” (04:20) 

Drengene er også positive: “Attraktiv og imødekommende på den fede måde. Han virker 

spændende.” (02:30) Men de er også enige om, at denne taler er en smule uansvarlig og 

ikke videre ambitiøs. En pige siger: “Han virker ikke som en business-mand 

overhovedet.” (03:00) Drengene er enige i denne opfattelse: “Jeg synes, han lyder rigtigt 

meget som en af mine venner, som er arbejdsløs og spiller rollespil.” (03:20) 

! Denne opfattelse af taleren som en ung “drengerøv” deles overvejende i de tre 

andre grupper. I DJØF-gruppen siger en kvinde: “Jeg er ikke sådan overvældet af, at der 

er en, der vil sælge varen her. (...) Han er lidt sjusket.” (02:50) Og en mand siger: “Det 

virker som om han er et eller andet sted imellem, hvor han ikke ved, hvad fanden han 

skal.” Taleren minder denne deltager om ham selv, da han var arbejdsløs. (07:15) ! 

! I FOA-gruppen har de fleste også en opfattelse af taleren som lidt ufokuseret, og en 

mand siger: “Han virker på mig som en, der ikke liiiige ved, hvad han skal. (...) Jeg tror 

ikke, det er sådan en, der er for god til et fast job.” (02:20) En anden mand hører taleren 

som en typisk musikerfar: “Han lyder som en, der har fået rigtigt mange bajere og rigtigt 

mange smøger og kommer hjem sent. (...) Han spiller sådan nogle små hyggelige steder, 

(...) hvor man får pissemeget røg ned i halsen og er lidt småskæv.” (02:50) Deltagerne kan 

ikke forestille sig denne taler holde tale, men mener, at han ville være god til at vise rundt 

på Christiania. 

! I PEN-gruppen har man en overvejende negativ opfattelse af denne taler, men 

deltagerne har generelt svært ved at begrunde denne opfattelse. Deltagerne opfatter ikke 

taleren som fokuseret og engageret, og derfor mener de, at han hverken kan være 

akademiker eller kunstnerisk. En mand siger om taleren: “Han har ikke gjort sig mange 

tanker.” (04:15) Samlet set opfatter de fleste taleren som ung, i begyndelsen af tyverne. 





Hos denne taler ser vi de klare konksekvenser af, lytterne vurderer den aperiodiske støj 

som selvforskyldt og ser den som et tegn på en ung og uansvarlig livsstil. I den akustiske 

ethos-forhandling giver dette taleren en svækket position som professionel, også hos de 

unge, muligvis fordi publikum vurderer, at han kun ved at gøre vold på sin stemme, ville 

kunne dominere rummet – og at han muligvis ikke engang er interesseret i det. Lytterne 

har derfor en stærk position i forhandlingen, men synes heller ikke at forvente, at taleren 

vil være synderligt påvirket af deres dom. Dette svækker ethos generelt hos de mere 

voksne lyttere, men tiltrækker de unge lyttere, der muligvis kan genkende sig selv i den 

livsholdning, de tolker ud af stemmen. Taleren vurderes derfor blandet på både eunoia, 

75

arete og phronesis hos lytterne, og selvom flere udtrykker sympati for taleren, tilskrives 

han generelt en svag ethos som professionel taler. I forhold til retorisk agency tilskrives 

taleren generelt kun mulighed for at tale om lavpraktiske eller kulturelle emner, hvor 

kravene til professionalisme og seriøsitet ikke er i højsædet. Jeg vurderer det som meget 

sandsynligt, at den knirkende klang er hovedgrunden til denne svækkede talerposition og 

til sammenkædningen med “useriøse” emner, og at den hos denne taler både svækker 

arete og eunoia. 

Aperiodisk støj: Kvinde med skur 

Stikord: 

De mest anvendte stikord om taleren er: Pædagog, hæs, behagelig, sød, indlevelse, 

intelligent, interessant, sympatisk, ung og siger-hvad-hun-mener. Vi ser altså her en 

ganske anden og mere positiv karakteristik end hos den mandlige taler med knirk. Denne 

talers stemme beskrives også med ordet hæs og derudover bl.a. ordene ryger, forkølet, 

jysk og monoton. Stemmens aperiodiske svingninger er altså blevet lagt mærke til, men 

synes ikke at fylde nær så meget som hos den mandlige taler med knirk. Talerens 

personlighed beskrives med overvejende positive ord, bl.a. interessant, intelligent, sød, 

behagelig, glad-pige, ambitiøs, kærlig, stærk og børnevenlig, mens lytternes forestillinger 

om beskæftigelser spænder fra kunstner og skuespiller til pædagog og håndværker. Der 

synes altså at være en stor spredning inden for tilskrivningen af beskæftigelser, dog med 

pædagog som det absolut mest anvendte ord. 


På de semantiske skalaer vurderes denne taler generelt meget højt på eunoia- 




egenskaberne imødekommenhed og medfølelse. Hun vurderes også overvejende positivt 

med hensyn til intelligens, ansvarlighed, styrke og effektivitet, dog med mere blandede 

besvarelser. GYM-, FOA- og DJØF-gruppen vurderer denne taler overvejende positivt med 

hensyn til attraktivitet, mens PEN-gruppen vurderer taleren som overvejende uattraktiv. 

76




77


Ligesom ved manden med knirk er GYM-gruppen klart den gruppe, der er mest positiv 

over for taleren. Flere af drengene finder hende meget attraktiv: “Hun er en rigtig 

sødtemus. (...) Jeg er på. (...) Det snurrer helt i... (Han afbryder sig selv og griner)” (01:30) 

En anden dreng synes, hun er lidt af en “mor”-type, men siger alligevel: “Jeg synes, det 

var ret sødt, at hun sådan snøftede en gang imellem, det var sådan åååårrrhh...” (Han 

lægger hovedet på skrå) (04:30) Lytterne i denne gruppe er uenige om, hvorvidt taleren er 

musiker, fx soulsanger, eller pædagog. Dog er de enige om, at talerens stemme er 

attraktiv for en kvinde, men ikke for en professionel taler. Stemmen er god på en bar, men 

hun har ikke autoritet til at tale om økonomi. (06:30) 

! En kvinde i PEN-gruppen har også et klart billede af taleren; lige så snart 

afspilningen er ovre, tager hun klodsen i koordinatsystemet og placerer den med et bump 

på Børn og Pleje. (0:50) Flere af de andre kvinder er enige om, at hun enten er musikalsk 

eller arbejder med børn. En mand mener, at taleren lyder som hovedrolleindehaveren i 

Krøniken (jysk dialekt), og at taleren er engageret og har sat sig godt ind i teksten. 

! I DJØF-gruppen tror flere lyttere også, at taleren arbejder med børn og er god til 

det: “Man får et klart indtryk af, at man gør, hvad hun siger,” siger en mand. (05:25) Flere 

mener, at taleren er i 30ʻerne. Mange hører hendes slidte stemme som erfaring, og en 

anden mand siger: “Den der hæshed. Hun går ud og lever livet. (...) Hun tør sige sin 

mening, og hun står ved den.” (06:15) Kvinderne i gruppen opfatter modsat taleren som 

ung, og en siger: “Jeg tænkte, at hun ikke var så gammel, og så har hun den der 

karakteristiske hæshed (...) Hun vil gerne gøre det godt og være sød.” (02:18) 

! I FOA-gruppen udbryder en mand med det samme: “Hun lyder som en håndværker. 

Hun er maler.” (02:40) Og han uddyber: “Jeg tror, hun bruger sin stemme meget til at råbe 

sådan: “TO TUBORG!” (03:50) Mens en anden mand tilføjer: “Hun lyder ikke, som om hun 

har læst for mange ting.” (03:10) Nogle mener, at taleren er sygeplejerske, andre maler og 

skolelærer. Lytterne er generelt meget uenige om, hvor gammel denne taler er, og hun 

placeres i hele spektret fra tyverne til trediverne. 


Som vi har set det med nogle af undersøgelsens andre talere, tilskrives denne taler hos 

mange lyttere en stærk ethos som person, men ikke som professionel taler. I den 

akustiske ethos-forhandling får hun derfor en svag professionel position, selvom hun i høj 

grad opfattes som en velvillig forhandler. Men lytterne indtager en stærkere position, højst 

sandsynligt fordi taleren, grundet stemmens fysiske begrænsning, ikke kan dominere 

rummet, og dermed ikke vurderes som vant til at tale professionelt. 




! Som både stikord og vurderingerne på de semantiske skalaer viser, er især eunoia- 

aspektet stærkt, mens phronesis og arete er lidt svagere. Hos denne taler opfatter lytterne 

ikke nødvendigvis den aperiodiske støj som selvforskyldt – lytternes synes nærmere at 

78

opfatte den som en arbejdsskade, hvilket sammen med den meget varierede melodik 

muligvis bidrager til tilskrivningen af eunoia, da taleren ses som arbejdsom, ikke ligeglad. 

Den skurrende kvalitet som et udtryk for slid eller engagement hænger muligvis også 

sammen med perceptionen af taleren som handlekraftig og åbenmundet, men gør også, at 

hun i høj grad tilskrives praktiske professioner, hvor et sådant slid let kan forekomme. I 

forhold til retorisk agency vurderes hun til at vide mest om børn og pleje eller andet 

praktisk arbejde, og hun tilskrives følgeligt ikke agency som professionel taler – dog 

tilskrives hun stor handlekraft. 

Opsummering 

Aperiodisk støj kædes hos begge talere sammen med praktiske fag og ikke med lang 

uddannelse eller en høj status. Dette hænger højst sandsynligt sammen med, 1) at 

stemmens klanglige kvalitet er svingende, hvilket muligvis kædes sammen med en mindre 

“poleret” livsstil, og 2) at lytterne vurderer, at det simpelthen ikke er fysisk muligt for taleren 

at dominere det akustiske rum og dermed forhandlingen med dem. Dog synes knirk at 

have flere negative implikationer end skur, da knirk i høj grad opfattes som selvforskyldt, 

mens skur overvejende opfattes som udtryk for arbejdsomhed og engagement. 

Læsp: Mand med interdentalt læsp 

Stikord: 

De mest anvendte stikord om denne taler er: Håndværker, læsper, økonom og ung, og 

derudover bl.a. fagnørd, kedelig, bankmand, naturfaglig, jura, ikke-læsevant, asocial og 

tør. Der synes altså at være stor uenighed blandt lyttere om, hvorvidt taleren er 

højtuddannet og god til tal og fakta eller ufaglig og praktisk. På den ene side finder vi bl.a. 

ordene økonomi, jura, højtuddannet, kontor, fagnørd, bankmand og naturfaglig, og på den 

anden siden det meget anvendte håndværker, samt ikke-boglig, god-med-sine-hænder og 

pædagog. Ord, der beskriver talerens stemme, tæller bl.a. det meget anvendte læsper, 

samt “æ-æ-æ”, stemt-t, tør, utydelig og tudse-i-halsen. Dette viser tydeligt, at lytterne 

bemærker denne talers læsp og bagtungespænding. Samlet set synes opfattelsen af 

denne taler at være en smule negativt stemt, dog med positive ord om talerens 

personlighed som fx sød, venlig, hyggelig, rolig, og optimistisk. 




79




80


Vurderingerne af denne taler falder meget spredt, da de enkelte grupper er meget uenige i 

tilskrivningen af de forskellige egenskaber. Overordnet kan man dog sige, at alle grupper 

vurderer taleren neutralt tenderende til positivt med hensyn til styrke og overvejende 

negativt med hensyn til attraktivitet. Herudover opfatter DJØF-, FOA- og PEN-gruppen 

taleren som imødekommende og medfølende, mens GYM-gruppen er overvejende 

negativ. Med hensyn til intelligens og ansvarlighed er det DJØF-gruppen, der alene 

vurderer taleren negativt, mens de andre grupper er neutrale tenderende til positive. 

Vurderingerne af egenskaben effektivitet er meget blandet, dog med FOA-gruppen som 

den mest positivt stemte. Altså alt i alt meget spredte vurderinger, som det er svært at 

påpege klare tendenser i. 


I de mundtlige diskussioner af denne taler er der i de fleste grupper en meget afslappet 

stemning. I DJØF-, GYM- og PEN-gruppen synes ingen at have hverken stærke negative 

eller positive reaktioner på denne taler, men i FOA-gruppen er flere meget negative og 

opfatter taleren som “slesk” og “smart”. En mand lægger ud: “Jeg tror, han er ansat i en 

bank. (...) Han minder mig om sådan en, der siger: “Nu er din konto overtrukket 

igen.” (Han gyser af væmmelse) (02:25) (03:20) En anden mand er enig i den opfattelse: 

“Han ved, hvad han snakker om, når han snakker om økonomi,” siger han om taleren og 

en tilføjer: “Han er for smart at høre på.” (05:00) “Rimelig veltrænet, sådan rigtig smart 

med olie i håret.” (07:00) De mener, at taleren hverken er nogen god sportsmand eller 

håndværker, og han kan heller ikke tale til børn. Men tal og økonomi mener de, at taleren 

er god til. 

! I GYM-gruppen smiler pigerne til hinanden under afspilningen, og ved en stemt t-lyd 

griner en dreng lidt for sig selv. En anden dreng laver tungebevægelser ud af munden, da 

han hører talerens læsp. (00:20) En dreng siger: “Han minder om Michael, vores 

fysiklærer.” (1:25) Dette er alle lytterne enige om, og de udtrykker samstemmigt, at taleren 

er naturfaglig, hyggelig, men ikke særligt socialt kompetent, og så er han ikke særlig stærk 

som person: “Når stemmen ikke er særlig stærk, så virker man bare ikke lige så intelligent. 

Hvis han var mere fast i stemmen, og hvis han ikke læspede, så tror jeg, han ville fremstå 

mere intelligent, selvom man godt kan forestille sig, at han er det,” siger en dreng (03:30). I 

forhold til at holde tale er flere enige om, at taleren er god til fakta, men ikke kan 

overbevise andre om så meget. Hvis han skulle holde tale, tror de, at han ville fortabe sig i 

kedelige detaljer. De tror, at taleren er i 30ʻerne. 

! I PEN-gruppen lægger man sig i forlængelse af gymnasieeleverne. En mand 

placerer ham inden for økonomi og siger: “Der er noget metodisk over hans 




fremtræden.” (03:30) Alle her er enige om, at taleren ikke skal placeres inden for Kunst og 

81

Kultur, men kvinderne i denne gruppe har generelt svært ved at danne sig en opfattelse af 

taleren. 

! I DJØF-gruppen har flere også svært ved at se taleren for sig. De fleste i denne 

gruppe er enige om, at taleren er en sød håndværker, der ikke er særlig vant til at tale. En 

kvinde siger om talerens oplæsning: “Han var bag ordet (...) han når ikke op på siden af og 

får styr på det.” (04:48) Generelt har flere lyttere i denne gruppe sympati for taleren, men 

ikke så meget respekt. En mand siger: “Jeg må indrømme, at jeg har sympati for fyren, for 

han virkede, som om han var anstrengt ved at skulle lave det her.” (03:30) En anden 

mand supplerer angående talerens læsp: “Hans tunge var ligesom meget stor inde i 

munden på ham,” og lytteren stikker selv sin tunge ud og klemmer sig på halsen. (02:30) 

Lytterne er enige om, at han ikke er egnet til at holde tale. Han kunne holde bryllupstale, 

men så ville de måske alligevel sidde og vente på, at han blev færdig. (06:00) Samlet set 

placeres denne talers alder i et bredt spektrum lige fra gymnasielev til over 30 år. 


I forhold til den akustiske ethos-forhandling synes den dominerende oplevelse hos lytterne 

at være, at denne taler har en meget svag position, da han, ligesom talerne med 

aperiodisk støj, ikke vurderes som i stand til at dominere rummet og i det hele taget uvant 

med at være i det. Overordnet synes det at være svært at kæde læspet sammen med de 

forskellige ethos-aspekter, selvom det dog umiddelbart synes at svække arete, fordi 

taleren virker svag og uvant med at tale. 

! Der er dog især hos FOA-gruppens mænd en opfattelse af taleren som slesk og 

smart. Dette kan muligvis kædes sammen med læspet, da jeg vurderer, at læsp, ligesom 

underkompression, kan ses som “blødgørende” for stemmens udtryk, og følgelig kan virke 

slesk. 152 Med hensyn til retorisk agency blev taleren overvejende tilskrevet evner inden for 

traditionelt hårde værdier, enten tal eller håndværk, hvilket bunder i, at han tilskrives en lav 

social intelligens og ikke er vant til at kommunikere. Overordnet synes læspet og lytternes 

oplevelse af taleren som ʻbesværetʼ altså at svække hans talerposition. 

152 Se FOA-gruppens diskussion 




82




83

Læsp: Kvinde med addentalt læsp 

Stikord: 

I deres umiddelbare indtryk af denne har lytterne været enige om en række egenskaber. 

De mest anvendte er: Sød, læsper, pædagog, barnlig, studerende, god-til-børn, ung, mor 

og frisk. Vi ser altså en klar tendens til, at denne taler associeres med børn; ligesom med 

kvinden med underkompression opfattes hun både selv som barnlig og tilskrives samtidig 

private og professionelle evner inden for børnepasning. Dog antydes også få andre 

beskæftigelser, bl.a. lærer, økonomi, kontor og sangerinde. Derudover har mange lyttere 

lagt mærke til talerens læsp, der også er illustreret med kommentarerne “hnzww” og 

“sssss”. En række ord beskriver yderligere talerens personlighed som ung og umoden bl.a. 

pæn-pige, umoden, lidt-for-sød, frisk, ikke-autoritet, ubekymret og kører-på-cykel-og- 

nyder-livet. Overordnet synes opfattelsen af denne taler dog at være positiv, med en stærk 

vægt på taleren som ung, uakademisk omsorgsgiver. 


Denne taler har fået mange vurderinger, der tenderer til det positive, men det er også 

tydeligt, at der i flere grupper har været intern uenighed med hensyn til tilskrivningen af de 

fleste egenskaber. 

! Taleren vurderes overvejende positivt af samtlige grupper med hensyn til eunoia- 

dyderne imødekommenhed og medfølelse samt attraktivitet. Med hensyn til intelligens og 

ansvarlighed vurderer GYM-, FOA- og PEN-gruppen taleren overvejende neutralt 

tenderende til positivt, mens DJØF-gruppen er blandet eller negativ. Hvad angår styrke 

vurderer samtlige grupper undtaget FOA-gruppen taleren negativt, mens det kun er GYM- 

gruppen der vurderer negativt med hensyn til talerens effektivitet. Altså alt i alt mange 

spredte vurderinger, dog med en klar tendens til positive vurderinger på eunoia-dyderne 

og talerens samlede attraktivitet. 


Under diskussionen af denne taler var der i DJØF- og GYM-gruppen klar forskel på 

mandlige og kvindelige lytteres reaktioner. 




! I DJØF-gruppen griner kvinderne lidt for sig selv under afspilningen, mens 

mændene smiler lidt. En mand lægger ud. Han finder hende meget attraktiv, men siger 

alligevel: “Hun er ikke super skarp. (...) Der er ikke noget kant på hende.” (3:30) En anden 

mand uddyber: “Det startede med at irritere mig, at hun læsper, men (...) hun fremstår 

sympatisk og imødekommende. Jeg vil gerne lytte til hende.” (4:25) Han placerer hende i 

Børn og Pleje. En kvinde ser måbende til, mens mændende udtaler sig, og en kvinde siger 

med en smule foragt: “Jeg sætter 80% på, at hun er i pleje, SOSU. (...) Hun har intet med 

uddannelse at gøre. (...) Der er intet ondt i hende, men hun er ikke super kvik.” (07:00) Og 

84

en anden kvinde tilføjer: “Jeg tænkte, hun er ung. (...) Jeg ville ikke kunne huske denne 

stemme imorgen. Hun er en pæn pige, pligtopfyldende, blah blah, læser noget 

pænt.” (07:25) 

! Da jeg konfronterede kvinderne med deres grin under afspilningen, laver den ene 

kvinde en parodi på taleren, hvor hun bruger ungpige-læsp. Mændene griner, og en mand 

har slet ikke lagt mærke til læspet. (08:12) 

! I GYM-gruppen udspiller der sig et lignende scenarie. Pigerne laver hånlige øjne til 

hinanden under afspilningen, og laver en parodi på taleren (03:30) En pige siger: “Hun 

har ingen autoritet overhovedet over for mig,” (03:45) og en anden pige er enig: “Man 

føler, hun altid ville spørge andre, før hun selv tog beslutningen.” (04:00) En dreng siger, 

under protester fra pigerne: “Hun er god til at læse den op, synes jeg. (...) Hun kunne godt 

være noget med børn, pleje og husholdning, tror jeg.” (03:10) Alle er enige om, at hun ikke 

repræsenterer hårde værdier, men arbejder med Børn og Pleje eller inden for Kunst og 

Kultur. En dreng siger, overrasket over pigernes reaktion: “Jeg lagde slet ikke mærke til 

alle de detaljer.” (07:15) 

! I FOA- og PEN-gruppen er stemningen mere afdæmpet, og der laves ikke ansigter 

under afspilningen. I FOA-gruppen synes flere, at dette er en god og attraktiv 

kvindestemme, dog tror de ikke, at taleren er højtuddannet. En mand siger: “Det var ikke 

en lærd person.” (03:20) Og en kvinde siger: “Hun virker som om, hun bekymrer sig om 

andre.” (04:15) Der er generel enighed om, at denne taler ikke har en lang videregående 

uddannelse, men i stedet arbejder som pædagog eller lærer. En mand siger: “Hun er lidt 

saftig og god at høre på.” (04:20) Og hvad angår taleren som professionel, siger han: “Jeg 

tror, hun er stærk til de ting, hun skal være stærk til, nemlig at passe børn - aj (han griner). 

Jeg tror ikke, hun er sådan en, der stiller sig op på en papkasse og råber og skriger, det 

tror jeg ikke.” (05:10) Flere tror, at taleren er i midten af 20ʻerne. 

! I PEN-gruppen siger en mand: “Hun er lidt moderlig (...) ganske normal.” (03:35) Og 

en anden mand parodierer taleren: “Hvis I nu gør det og det, så skal mor læse en historie 

for jer!” (06:20) Alle er enige om, at denne taler arbejder med Børn, Pleje og Husholdning. 

De fleste talere opfatter denne taler som i værende i midten af 20ʻerne. 

Den akustiske forhandling ethos og retorisk agency: 

I forhold til den akustiske ethos-forhandling opnår taleren stort set ingen respekt fra 

lytterne og får følgelig en meget svag position som professionel, mens flere dog synes at 

vurdere hende højt som privatperson og omsorgsgiver. 

! Opfattelsen af denne taler ligner meget opfattelsen af kvinden med 




underkompression, der også havde afrikerede sʼer, men denne taler vurderes ikke til at 

være helt lige så svag – muligvis fordi hendes stemme ikke er underkomprimeret, hvormed 

hun ville afgive mere dominans i det akustiske rum. Igen ser vi stærke reaktioner fra 

kvinderne, hvilket tyder på at ungpige-læsp hos en kvinde, ligesom underkompression, 

85

styrker eunoia på en måde, der virker flirtende og inviterende på mænd. Det er også 

bemærkelsesværdigt, at flere mænd ikke lægger mærke til læspet, mens kvinderne er 

mere opmærksomme. Taleren tilskrives en høj grad af eunoia i samtlige grupper, men 

vurderes generelt svagere på arete og phronesis, hvis man analyserer de mundtlige 

kommentarer. Dette fortolker jeg som sammenhængende med ungpige-læspet, der 

blødgør lyden og muligvis også opfattes af lytterne som et barnligt og dermed svagt træk. 

Med hensyn til retorisk agency synes talerens stærkeste felt derfor at være inden for 

omsorg og pleje af børn, mens hun dog ikke tilskrives en særlig handlekraft inden for dette 

felt, og ikke tilskrives en stærk talerposition professionelt generelt. 

Opsummering 

Ligesom aperiodisk støj synes læsp at være et kompromitterende vokalt kendetegn, når 

det gælder opnåelsen af en professionel talerposition. Hos manden ser vi, at det 

interdentale læsp bevirker, 1) at taleren ikke vurderes som vant til at kommunikere, 2) kan 

give en opfattelse af taleren som slesk, og 3) gør det ubehageligt for lytterne, der via 

empati føler ubehag ved talerens anstrengelse. Hos kvinden ser vi, at det addentale læsp 

1) svækker respekten for taleren hos de fleste lyttere af begge køn, 2) får kvinderne til at 

distancere sig og 3) øger tilskrivningen af evner inden for omsorgsemner og attraktiviteten 

hos nogle mænd. 

! Disse resultater peger på, at læsp muligvis har forskellige konsekvenser for 

henholdsvis en mandlig og en kvindelig taler, og at der muligvis er forskel på opfattelsen af 

interdentalt og addentalt læsp, hvor det førstnævnte måske opfattes som mere 

ubehjælpeligt. Dog mener jeg ikke, at denne undersøgelse giver tilstrækkelig grundlag for 

mere specifikke påstande. 




86

Overblik over undersøgelsens resultater 

Følgende oversigt skal ikke forstås som en facitliste, men som et forsøg på at 

anskueliggøre de overordnede tendenser til sammenhænge, jeg har kunnet se i 

resultaterne. 153 Oversigten går ikke på stemmen, men funktionen af det enkelte 

kendetegn. Ved at sammenstille de forskellige kendetegn, vil man på den måde kunne 

danne sig begyndelse til et billede af den enkelte stemmes ethos-potentiale. Tager man fx 

undersøgelsens kvinde med høj frekvens, kan man begynde at optegne hendes vokale 

ethos-profil ved at sammenføje Høj frekvens (kvinde) og Overkompression (kvinde). 

Vokalt kendetegn Kønsrelation Dominans Akustisk 

aktivitet 

Lav frekvens 

(mand) 

Lav frekvens 

(kvinde) 

Høj frekvens 

(mand) 

Høj frekvens 

kvinde 


(mand) 


(kvinde) 


(mand) 


(kvinde) 

Knirk 

(mand) 

Skur 

(kvinde) 

Interdentalt læsp 

(mand) 

Svækker 

(ethos) 

Maskulin Lav Eunoia 

(Phronesis) 

Maskulin Lav Phronesis og 

attraktivitet 

Feminin Høj Arete og 

attraktivitet 

Styrker 

(ethos) 

Arete 

(Phronesis) 

Arete 

Eunoia og 

phronesis 

Feminin Høj (Arete) Ethos som hele 

Feminin Afgiver rum Arete Eunoia 

Feminin Afgiver rum Arete Eunoia 

Maskulin Tager rum (Eunoia) Ethos som hele 

og attraktivitet 

Maskulin Tager rum Eunoia og 

attraktivitet 

Maskulin Har ikke 

ambition om at 

tage rum 

Feminin Er ikke i stand 

til tage rum 

Ingen, men 

associeres med 

børn 




Ethos som 

hele, men især 

eunoia og 

arete 



phronesis 



arete 

153 Blanke felter viser, at jeg ikke kan se nogen tendens, mens parentes markerer en meget svag tendens. 

Phronesis og 

arete 

(Eunoia) 

87

Vokalt kendetegn Kønsrelation Dominans Akustisk 

aktivitet 

Addentalt læsp 

(kvinde) 

Feminin, men 

kan også 

associeres med 

umodenhed 

Svækker 

(ethos) 

Arete og 

phronesis 

Monoton melodik Lav Ethos som hele 

Styrker 

(ethos) 

Eunoia og 

atraktivitet 

Varieret melodik Høj Ethos som hele 

Lavt tempo Lav Ethos som 


phronesis 

Middel tempo Middel Ethos som hele 

Højt tempo Høj Eunoia (Phronesis) 

Handleanvisninger over for talere med de seks vokale 

kendetegn 

Lav frekvens 

Lav frekvens synes grundlæggende at være en maskulin markør, der maner til ro frem for 

aktivitet. Til talere med lav frekvens vil jeg derfor anbefale, at man er opmærksom på at 

variere sin melodik, når man skal overbevise, motivere lyttere til handling og overlevere 

information til lyttere. Samtidig kan lav frekvens influere negativt på tilskrivningen af 

phronesis hos begge køn. Ønsker man et handlekraftigt publikum, vil det derfor højst 

sandsynligt være vigtigt at holde et friskt tempo samt variere sin melodik for at sikre 

tilskrivningen af især eunoia og phronesis. 

Høj frekvens 

Høj frekvens synes grundlæggende at være en feminin markør, der fordrer aktivitet. Til 

mandlige talere med høj frekvens kan det umiddelbart anbefales at arbejde med at styrke 

arete-aspektet af ethos for 1) at opnå en mere distanceret forhandlingsposition, hvor der er 

plads til publikum, samt 2) at opnå tyngde og autoritet til at motivere publikum til at handle, 

især inden for traditionelt hårde fagområder, som økonomi og administration, hvor eunoia- 

dyder ikke betragtes som et tegn på faglighed. 




88

! Kvinder med høj frekvens kan til gengæld være opmærksomme på at balancere 

deres kompression, da tendens til overkompression kan gøre, at stemmen opfattes som 

skinger og dermed kommer til at dominere det akustiske rum for meget. 


Underkompression synes grundlæggende at være en feminin markør, og undersøgelsen 

viser, at underkompression bidrager til retorisk agency inden for omsorgsemner. Det er 

derfor anbefalesværdigt for talere med stærk underkompression at være opmærksomme 

på, 1) om deres andre vokale kendetegn styrker eller svækker denne position, alt efter 

hvad de skal tale om, og 2) evt. at nedtone eunoia-budskabet i en tales indhold. Mandlige 

talere kan nemlig opfattes som “sleske”, hvorfor de kan anbefales at arbejde med arete- 

aspektet. Kvindelige taler kan blive opfattet som “svage”, uintelligente og flirtende, og dette 

kan især over for kvindelige publikummer virke distancerende. Kvindelige talere med 

underkompression skal derfor også være opmærksomme på at arbejde med både arete- 

og phronesis-aspektet af ethos i deres taler. 


Overkompression synes grundlæggende at være en maskulin markør, og undersøgelsen 

viser, at især kvinder med overkompression skal være opmærksomme på sammenspillet 

med både deres frekvens og klang, og så de ikke ʻoverspillerʼ deres talerposition, da 

denne i så fald kan blive negeret. Dette gælder især over for mandlige publikummer, der 

synes at reagere kraftigst på kvinder med overkompression. Manden med 

overkompression synes derimod at blive modtaget positivt af både mandlige og kvindelige 

lyttere. Alle talere med overkompression skal dog være opmærksomme på, at de let vil 

blive opfattet som stærke og initiativrige, men måske mindre empatiske – og de skal derfor 

være opmærksomme på at arbejde med eunoia-aspektet i deres taler. 


Aperiodisk støj synes generelt at begrænse adgangen til en professionel talerposition, da 

det associeres med manglende kommunikationserfaring og manglende kontrol over det 

akustiske rum. Der er synes dog at være tendens til forskel på perceptionen af knirk og 

skur. For talere med knirk vurderer jeg det som stærkt anbefalelsesværdigt at arbejde med 

især arete- og eunoia-aspektet af ethos, da dette kendetegn i højere grad opfattes som 

selvforskyldt end skur. Talere med skur kan med fordel arbejde med at fremhæve 

phronesis-aspektet, da dette kendetegn synes at blive associeret med lav grad af 

uddannelse, men samtidig synes det også at bevirke en stor eunoia-tilskrivning og generel 

personlig respekt. 




89

Læsp 

Læsp synes ligesom aperiodisk støj at begrænse adgangen til en professionel 

talerposition, da talerne opfattes som besværede og derfor uvante med at tale. Samtidigt 

markerer læsp en blødgørelse af lyden, der for mandlige talere kan udløse en perception 

af taleren som slesk og indsmigrende, hvorfor arbejde med arete-aspektet er meget 

relevant. 

! Kvindelige talere med ungpige-læsp skal være opmærksomme på, at især 

kvindelige publikummer kan reagere negativt på dette træk, da det kan opfattes som 

manipulerende over for mænd 154 og også synes at influere negativt på phronesis. De kan 

derfor anbefales at arbejde både med arete- og phronesis-aspektet i deres taler. 

Handleanvisninger over for de fire forskellige publikummer: 

DJØF-gruppen som publikum 

Lytterne i denne gruppe var overordnet mest positive overfor kvinden med høj frekvens, 

manden med overkompression og manden med underkompression. 

For denne gruppe synes det at være afgørende for talernes retoriske agency, at de 

opfattes som værende af samme eller højere social og intellektuel status end lytterne. 155 

Da disse lyttere selv har en lang uddannelse og desuden alle er under 35 år synes det at 

være meget vigtigt, at talerne virker kommunikationsvante, men også målrettede og 

ansvarlige. Disse lyttere var især kritiske over for talere, de vurderede som “svage”, fx 

kvinden med underkompression og manden med høj frekvens. Med disse lyttere som 

publikum synes talere at kunne drage fordel af at have et forholdsvist højt tempo og en 

fast kompression, mens et lavt tempo kombineret med lav frekvens, aperiodisk støj eller 

læsp synes at svække taleres ethos. 

GYM-gruppen som publikum 




Lytterne i denne gruppe var mest positive over for kvinden med skur, manden med knirk, 

manden med overkompression og manden med underkompression. Et generelt ideal i 

denne gruppe synes at være at kunne spille rollen som “festens midtpunkt” - et udtryk der 

flere gange bruges som mundtlig ramme til at vurdere talerne under gruppeinterviewet. 156 

Det er vigtigt at understrege, at denne gruppe synes at være meget hurtig til at bedømme 

den taler, de lytter til, så med disse lyttere som publikum vurderer jeg det som meget 

154 Se fx GYM-gruppens reaktioner og min fortolkning p. 86 

155 Se eksempelvis en mands kommentar ved kvinden med lav frekvens (DJØF Stemme 8 04:30) 

156 Se fx GYM-gruppen under Læsp: Mand med interdentalt læsp p. 81 

90

vigtigt at vinde deres respekt inden for de første sekunder. Aperiodisk støj giver personlig 

karakter hos dette publikum, men derudover ligner deres præferencer meget DJØF- 

gruppens, hvilken de måske også kan ses som en yngre version af. Generelt kan man 

sige, at det i den akustiske ethos-forhandling er meget vigtigt ikke at ʻunderforhandleʼ med 

dette publikum og vise for meget akustisk eunoia, da de reagerer hurtigt på en svag 

talerposition. 

FOA-gruppen som publikum 

Lytterne i denne gruppe havde en større aldersspredning end de andre grupper, men 

adskilte sig især ved at være den gruppe, der forholdt sig mest positivt til talerne i hele 

undersøgelsen. Der var i flere tilfælde, fx under diskussion af manden med høj frekvens, 

kvinden med underkompression og kvinden med lav frekvens, en langt mere positiv 

stemning i denne gruppe, hvor lytterne i høj grad søgte at finde positive forklaringer og 

muligheder for talerne. Man kan sige dog sige, at disse lytterne var klart mest positive over 

for de talere, der udviste en høj grad af eunoia, frem for de, der i de andre gruppers øjne 

blev vurderet som stærkest på phronesis og arete. Med disse lyttere som publikum vil det 

som taler være anbefalelsesværdigt at lægge vægt på at virke imødekommende og 

sympatisk, fx ved brug af moderat underkompression og en varieret melodik, og ikke 

arbejde med en alt for grundig udtale, så man virker for ʻkorrektʼ. 

PEN-gruppen som publikum 

Lytterne i denne gruppe var mest positive over for manden med lav frekvens, manden med 

overkompression og kvinden med høj frekvens. 

På baggrund af analysen synes det klart, at en klar artikulation betyder langt mere for 

denne gruppe end for samtlige andre grupper, og at opmærksomhed på artikulation derfor 

er afgørende for en taler med pensionister som publikum. Dette har højst sandsynligt sin 

årsag i nedsat hørelse, men også grundet en sproglig kultur, der har ændret sig fra 

pensionisternes ungdom og til i dag. Denne gruppe synes umiddelbart meget negativt 

indstillet over for aperiodisk støj og læsp, der gør det svært for dem at danne sig et billede 

af talerne, måske også fordi de opfatter lyden som uklar. Dog er det for hørelsens skyld 

ikke anbefalelsesværdigt at bruge en stærk overkompression over for dette publikum, 157 

men snarere at artikulere grundigt og holde et forholdsvist lavt tempo, hvilket højst 

sandsynligt vil blive oplevet som velvilje af disse lyttere. 

157 Se deres store modstand mod kvinden med overkompression p. 64 




91

Samlet fortolkning af undersøgelsens resultater 

Der synes generelt at være mange overensstemmelser mellem resultaterne i de 

amerikanske undersøgelser og denne undersøgelse, men noget af det mest overraskende 

er nok, at samtlige stereotyper og tendenser, jeg fremlagde under Udvælgelse af vokale 

kendetegn, er blevet bekræftet i forskellig udstrækning. Samlet tyder disse to forhold på, 

at sammenhængene mellem vokale kendetegn og ethos har stor relation til 

grundlæggende kønsstrukturelle og spatiale, auditive forhold - ikke specifikke kulturelle. 

Dette hænger muligvis sammen med den måde, lytterne synes at opleve stemmerne på. 

! Når lytterne hører en stemme og bliver bedt om at danne sig en mening om taleren, 

kan jeg på baggrund af interviewene konstatere, at der sker flere forskellige ting. 

Enten danner de sig: 

1) En person-betinget opfattelse af taleren (Hvem kender jeg, der lyder sådan?) 158 

2) En situations-betinget opfattelse (Hvilken situation lyder det som om?) 159 

3) Hvis disse to former for betydningsdannelse ikke er mulig, synes lytterne at prøve at 

analysere sig frem til en opfattelse ved at bedømme talerens egenskaber (Hvilke 

egenskaber har taleren?). 160 

4) Eller også kombineres disse former for betydningsdannelse på tværs. 

Grundlaget for bevægelsen fra reception til en perception synes dog at være den fysiske 

auditive påvirkning: Hvad gør stemmen ved mig? Sammen med den empatiske vurdering: 

Hvordan positionerer taleren sig i forhold til mig? 

I relation til netop talernes position over for publikum er det mest bemærkelsesværdige 

mønster i denne undersøgelse de store forskelle i tilskrivningen af ethos til henholdsvis 

mandlige og kvindelige talere, hvilket også var påfaldende i både de amerikanske 

undersøgelser og i de fælleskulturelle stereotyper og karikaturer, der ansporede min 

udvælgelse af kendetegn. 

Der kan i undersøgelsen bl.a. spores disse tendenser: 

1) De kvindelige talere tilskrives generelt et stærkere eunoia-aspekt end de mandlige, og 

alle kvindelige talere nævnes i forbindelse med en form for omsorgsjob. 




158 Et eksempel er manden med læsp, der minder GYM-gruppen om deres fysiklærer p. 81, eller manden med lav 

frekvens, der minder en kvinde i PEN-gruppen om hendes afdøde mand (PEN Stemme 1 05:55) 

159 Se fx kvinden med skur, som minder en mand i FOA-gruppen om en maler, der bestiller øl p. 78 

160 Se fx manden med høj frekvens, hvor en hvor flere lyttere beskriver ham med fx “uattraktiv” p. 55 

92

2) Kun de to kvinder med fast kompression og overkompression tilskrives overvejende 

stærke professionelle positioner, som fx politikere, og høj grad af phronesis og arete. 

3) Alle mænd i undersøgelsen tilskrives middel eller høj grad af phronesis. 

4) Kvindestemmer, der udviser akustisk svaghed gennem underkompression eller læsp, 

udløser negative reaktioner og mister respekt fra især kvindelige lyttere. 

5) Kvindestemmer med bare én enkelt maskulin markører, som lav frekvens eller 

overkompression, opfattes som overvejende uattraktive af både kvinder og mænd - og 

det omvendte synes ikke at være lige så gennemgående for mandlige talere. 161 

Ovenstående tendenser tegner samlet set et meget problematisk billede af den kvindelige 

talers akustiske forhandlingssituation: Vil hun opfattes som både stærk og intelligent, må 

hun skærpe sin stemmes intensitet, men gør hun det, stiger risikoen samtidig for, at hun 

opfattes som uattraktiv og dominerende i det akustiske rum. 162 Samtidig må hun regne 

med, at hun som udgangspunkt tilskrives emner inden for omsorg frem for andre emner. 

! Bemærkelsesværdigt er det i denne forbindelse, at de kvindelige lyttere er mindst 

lige så hårde i deres domme over for kvindelige talere som de mandlige lyttere – i flere 

tilfælde hårdere. 

! Denne undersøgelse peger altså på, at der findes et akustisk regelsæt baseret på 

meget primitive kønsroller - et regelsæt, som synes stærkt forbundet til mænds 

overlegenhed og som synes at have stærke seksuelle undertoner. 

! Den franske sociolog Pierre Bourdieu har udviklet begrebet den maskuline 

dominans, som forklarer hvordan mænd har magt over kvinder, og et springende punkt i 

hans teori er, at den maskuline dominans gennemsyrer samfundet så meget, at der 

sjældent sættes spørgsmålstegn ved den. 163 Ifølge den australske sociolog Raewyn 

Connell er det derudover de sociale relationer, som individer og grupper indgår i, som 

skaber kønnet og kønsrollerne - på den måde bliver køn en social struktur, som 

reproduceres i grupper og i samfundet som hele. 164 




! I denne undersøgelse kan der ses tendenser til, at kommunikationen i det akustiske 

rum ikke kun drejer sig om ethos-forhandling, men også er en kønsrelateret kampplads, 

hvor mænd og kvinder aflæser hinandens positioner, markerer egne territoriale grænser 

og reproducerer et mønster af sammenhænge mellem ethos-tilskrivning og køn. Dette ser 

161 Manden med høj frekvens, der vurderes som meget uattraktiv, har hele tre feminine markører: Høj frekvens, 

underkompression og afrikerede sʼer. 

162 Dette hænger sammen med en amerikansk undersøgelse af Berry (1990 som viste, at mænd, der opfattes som 

selvsikre, usårlige og dominerende er attraktive, mens kvinder der opfattes som varmhjertede, ærlige og venlige 

bedømmes som attraktive. 

163 Reinicke p. 24 

164 Connell p. 9. Se også Dorthe Marie Søndergaard: Tegnet på kroppen (1996) Eller Judith Butler:Gender Trouble 

(1990) 

93

vi fx i de kvindelige lytteres stærke reaktioner på svage kvindelige talere, som opfattes 

som indsmigrende og derfor nedgøres, så mændene kommer på bedre tanker. 165 På den 

måde er de kvindelige lyttere altså med til at reproducere en ethos-tilskrivning præget af 

maskulint hegemoni, der også får konsekvenser for dem selv. Hvor reaktionen over for 

kvinden med lav frekvens var meget stilfærdig, ser vi på samme måde mændene reagere 

meget aggressivt på den mandlige taler med høj frekvens, som de synes at tage afstand 

fra for at markere, at de ikke selv er lige så svage. Dette skisma kan henlede tankerne på 

andre sociale strukturer, fx at kvinder godt må gå i bukser, selvom det muligvis ikke er så 

feminint – men mænd må ikke gå i kjole. Samtidig ser vi altså også, at mændene selv 

reproducerer normen om maskulin akustisk dominans ved at tage afstand fra en mand, 

der bryder normen. 

! Alt dette tyder på, at køn og de sociale strukturer i forbindelse hermed har afgørende 

indflydelse på mulighederne og udfordringerne inden for mundtlig formidling, og derfor har 

stor relevans for den retoriske stemmebrug - i praksis såvel som i videre forskning. Dette 

vil jeg uddybe nærmere i min afsluttende perspektivering. 

Evaluering af undersøgelsen 

Selvom jeg så vidt muligt havde forsøgt at forberede mig på diverse udfordringer under 

tilrettelæggelsen og gennemførelsen af analysen, opstod der, ikke overraskende, alligevel 

en række problemstillinger, der kan have indvirket på undersøgelsens resultater. Disse vil 

jeg fremlægge og vurdere i det følgende. 

Problemer i relation til undersøgelsens lyttere 

Det største problem undervejs var uden tvivl PEN-gruppens lyttere, hvoraf flere havde 

meget sværere ved at løse interviewets opgaver med stikord, vurdering og diskussion end 

lytterne i de andre tre grupper. Undersøgelsens overordnede resultater er derfor stærkere 

influerede af DJØF-, FOA- og GYM-gruppens lyttere, som i nogle tilfælde havde så meget 

på hjerte, at jeg måtte afbryde diskussionerne for at holde tidsplanen. 




! Som bemærket under afsnittet Gruppernes interne komposition bestod PEN- 

gruppen af to vennegrupper, der viste sig at have forskellige uddannelsesbaggrunde. 

Dette syntes at stække den ene gruppe, der følte sig mindre kvalificeret til at tale end den 

anden. Dette fremgår af DVDʼen, hvor en kvinde fx siger til den veninde, jeg har rekrutteret 

igennem: “Havde jeg vist, det var sådan noget, Birthe, så havde jeg sagt NEJ! (...) Jeg 

føler mig faktisk dum. Jeg har jo aldrig haft med sådan noget at gøre.” (PEN Stemme 3 

165 Se fx kvinderne i GYM- og DJØF-gruppen reagere på den kvindelige taler med ungpige-læsp p. 85. 

94

02:30) Trods meget ekstra forklaring af spørgeskemaet og forslag til, hvordan de kunne 

hjælpe tankerne på gled, syntes flere af kvinderne stadigt, at opgaven var meget, meget 

svær. 

! Jeg havde regnet med, at nogle lyttere ville synes, det var sværere end andre, men 

jeg havde på ingen måde regnet med, at en lytter ville nægte at deltage, og at nogle ville 

gøre åbent opmærksom på, at de var utilfredse med at være tilstede ved arrangementet. 

Jeg havde heller ikke regnet med, at nogle lyttere ville have meget svært ved at regne ud, 

hvordan det semantiske skema skulle udfyldes. Alt i alt er det derfor mændenes mundtlige 

kommentarer, der mest er anvendt i analysen, mens kvinderne dog har udfyldt stikord og 

vurderinger på de semantiske skaler. Af samme grund mener jeg ikke, at PEN-gruppens 

data på nogen måde er ubrugelige, men dog vurderer jeg det som begrænset, hvad man 

på baggrund af undersøgelsen kan konkludere om dette publikums specifikke værdier og 

tankegange, der især er kommet til udtryk i de andre gruppers diskussioner. 

! I forhold til gennemførelsen af de tre andre grupper oplevede jeg ingen steder de 

samme problemer som i PEN-gruppen, hverken med forståelse af opgaverne, evnen til at 

bidrage eller lysten til at deltage. Alligevel fortryder jeg på baggrund af oplevelsen med 

PEN-gruppen, at jeg ikke havde nået at lave en pilot-gruppe, hvor jeg kunne blive bedre 

rustet og fortrolig med programmets design, hvilket muligvis kunne have mindsket 

problemerne. 

Evaluering af min egen indsats som moderator 

Mine evner som moderator blev især sat på prøve under interviewet med PEN-gruppen, 

hvor jeg følte, at jeg blev nødt til at styre diskussionen meget kraftigt for at holde den 

igang. Dette tager følgeligt også overhånd nogle gange, hvor jeg kommer til at foreslå 

lyttere en vurdering, de så kan tage stilling til, for at få data til undersøgelsen. 166 

Jeg glemmer også bl.a. at spørge ind til, hvorfor de placerer talerne som de gør i skemaet, 

og i midten af interviewet er jeg påvirket af den dårlige stemning, hvilket får mig til at 

skynde mig igennem nogle af stemmerne, med begrænset data-mængde til følge. 167 

I det hele taget lærte jeg i undersøgelsen meget om, hvor opslugt man som moderator kan 

blive, fordi man i høj grad selv er en del af interviewet. Dette affødte også andre små 

forglemmelser, fx glemte jeg at fortælle to deltagere i FOA-gruppen om aldersspændet, 

fordi de kom senere end de andre. 




! Derudover skal det nævnes, at jeg under gennemførelsen af de to første 

fokusgrupper stadig mailede med indtalerne for at få alle deres personlige informationer, fx 

deres præcise alder. Ved gennemførelsen af interviewet med GYM-gruppen manglede jeg 

stadig at få information fra tre deltagere, hvilket bevirkede, at jeg stadig troede, at 

166 Se fx Intro med PEN-gruppen 

167 PEN-gruppen Stemme 5 og 6 

95

aldersspændet blandt talerne lå fra 25-35 år og ikke 22-32 år. 168 Jeg mener dog ikke, at 

dette har influeret undersøgelsen i bemærkelsesværdig grad. Ikke mindst fordi mange 

lyttere, der havde fået det korrekte aldersspænd at vide, mange gange undervejs alligevel 

fortalte, hvilken alder de ville tilskrive taleren, hvis de ikke kendte aldersbegrænsningen. 

! Sidst skal det bemærkes, at det i lyset af undersøgelsens resultater er morsomt, at 

jeg selv generelt under interviewene anlægger en højfrekvent og ofte underkomprimeret 

stemme, endda nogle gange med afrikerede sʼer. 169 Dette gjorde jeg bestemt ikke bevidst, 

og det har derfor været tankevækkende for mig studere, hvordan jeg selv ubevidst har 

arbejdet for at skabe en svag talerposition i det akustiske rum og udvise en høj grad af 

vokal eunoia, for at deltagerne kunne føle sig trygge ved at bidrage. 

! Efter min opfattelse hænger de fleste af disse problematikker sammen med min 

manglende erfaring med rollen som moderator, men også det tidspres, der var forbundet 

med gennemførelsen af undersøgelsen. Havde jeg haft mere tid til at tilrettelægge 

fokusgrupperne, mere tid mellem afholdelsen af de forskellige grupper og også ekstra tid 

til at lave en ny gruppe, hvis et interview gik galt, tror jeg, at mange småfejl ikke ville være 

opstået, og jeg ville samtidig ikke være så presset i forhold til at skulle producere brugbare 

resultater med alle lyttere – hver gang. 

Evaluering af undersøgelsens design 




Som beskrevet under Sociologisk Metode kan der opstå en række tendenser under 

fokusgruppediskussioner, der er uhensigtsmæssige i forhold til resultaternes klarhed. 

Eksempelvis syntes PEN-gruppen efter introduktionen til koordinatsystemet med emner at 

sidde fast i de samme termer ved flere talere, fx blev beskæftigelsen pædagog nævnt igen 

og igen. Og også i andre grupper skete det af og til, at en enkelt lytter fik alle de andre 

sporet ind på sin forståelsesramme med en vis ensretning til følge. 170 Der var også i nogle 

tilfælde en tendens til, at en lytter forsøgte at udøve social kontrol over, hvad der måtte 

menes som en stemme, hvilket jeg så vidt muligt forsøgte at kompensere for ved at sørge 

for at give andre ret til taletid og anerkende deres kommentarer. 171 Dette er almindeligt i 

fokusgrupper, og jeg vurderer, at disse tendenser ville være opstået uafhængigt af min 

forberedelse. Samlet set er jeg meget tilfreds med, at jeg valgte fokusgrupper til min 

undersøgelse, da de, trods forskellige problematikker, har produceret både mange og 

meget interessante data, som viste sig at egne sig godt til en retorisk analyseramme. 

168 Se fx GYM-gruppen Stemme 1, manden med lav frekvens (05:30) 

169 Se fx DJØF-gruppen Stemme 11, diskussion på DVD om manden med høj frekvens 

170 Fx GYM-gruppen Stemme 5, diskussionen på DVD om manden med interdentalt læsp 

171 PEN-gruppen Intro (12:27) 

96

I forhold til selve den lyttersituation fokusgrupperne indebar, skal det også understreges, at 

de stærke reaktioner på nogle talere nok aldrig ville have forekommet, hvis lytterne havde 

mødt talerne i en traditionel retorisk situation. Der tror jeg, at talernes udseende og initial 

ethos i de fleste tilfælde højst sandsynligt ville korrigere for de stærke reaktioner. Det skal 

også understreges, at de af deltagernes reaktioner, der kan virke meget primitive, højst 

sandsynligt er blevet forstærket af, at jeg har fjernet det semantiske indhold fra 

oplæsningen, og at lytterne derfor blev nødt til at forholde sig til alle talerne på et 

følelsesmæssigt plan. Da hjerneforskningen som beskrevet på p. 33 viser, at vi netop 

træffer de fleste beslutninger med følelserne, vurderer jeg dog ikke dette som et alvorligt 

problem, men nærmere som en fordel, fordi denne kunstige isolation muligvis gør 

tendenserne lettere at få øje på. Jeg mener på den baggrund, det er sandsynligt, at 

reaktionernes art i en reel situation vil være den samme, blot er det svært at sige præcis 

hvor kraftigt de vil influere den samlede ethos-tilskrivning. 

Den største problematik i forhold til undersøgelsens design, mener jeg dog, har været de 

forstyrrende vokale kendetegn i indtalernes stemmer, der i flere tilfælde har gjort det svært 

at finde den klare sammenhæng mellem det dominerende vokale kendetegn og 

tilskrivningen af ethos og agency. Et eksempel er fx tendensen til fonasteni hos manden 

med overkompression, som jeg, i lyset af resultaterne fra aperiodisk støj, tror, har svækket 

tilskrivningen af arete. Man kunne igen sige, at havde jeg haft længere tid til at forberede 

undersøgelsen, kunne jeg muligvis have fundet en stemme, hvor dette ikke ville have 

været tilfældet. Men jeg må dog konkludere, at dette snarere er bagsiden af metoden med 

brug af autentiske talere – der forekommer naturligt en række påvirkninger, man som 

forsker ikke kan styre. For at få et mere retlinet resultat kunne man prøve at anvende to 

talere til hele undersøgelsen, der så lavede deres stemme om på en række optagelser. 

Hvis jeg på et senere tidspunkt skal lave en lignende undersøgelse, ville jeg undersøge 

lytteres reaktion på en sådan metode og derefter overveje at bruge den. 

Sidst skal det fremhæves som en grundlæggende udfordring, at det som forsker er umuligt 

at forholde sig objektivt til sin undersøgelse hverken i tilrettelæggelsen, gennemførelsen, 

analysen og fortolkningen. Undersøgelsen gennemsyres fx af, at jeg som konsulent og 

retorikstuderende tillægger det større værdi, når en taler forbindes med lang uddannelse, 

end når en taler vurderes som håndværker. Dette har ikke været bevidst, men har influeret 

mit blik på undersøgelsens data og kan også have influeret lytterne fx gennem opstillingen 

af koordinatsystemet under diskussionerne, hvor emnerne, der kunne associeres med 

intellektualitet og uddannelse, lå øverst, mens de andre emner var nederst. Selvfølgelig 

kan man aldrig levere en total objektivitet, men det skal fremhæves, at det samfundssyn, 

der dominerer undersøgelsen, synes influeret af mit personlige perspektiv som studerende 

og som professionel rådgiver. 




97

Konklusion 

Mit formål med dette speciale var at afdække tendenser til sammenhænge mellem seks 

vokale kendetegn og tilskrivningen af ethos og agency til brug for praktiserende retoriske 

stemmebrugslærere og taleskrivere. Selvom min undersøgelse ikke har været stor nok til 

at danne grundlag for generaliserbare resultater, har jeg alligevel kunnet afdække 

tendenser til sammenhænge mellem tilskrivningen af ethosʼ tre aspekter og talernes 

vokale kendetegn, ligesom jeg kunnet udpege sammenhænge mellem disse vokale 

kendetegn og muligheden for at opnå en professionel talerposition over for et publikum. 

Derfor mener jeg, at jeg har formået at opfylde mit formål om at producere viden, der er 

praktisk relevant og brugbar for praktiserende retorikere og deres klienter. 

Gennem min analyse af lytternes reaktion på de vokale kendetegn er jeg især blevet 

opmærksom på, hvordan stemmens fysiske påvirkning af lytterne og deres empatiske 

vurdering af talerens tilstand spiller ind på tilskrivningen af ethos og talerposition. En taler 

synes at indgå i en form for akustisk ethos-forhandling med lytterne, hvor stemmens 

ageren i det akustiske rum bestemmer lytternes reaktion på taleren. Men samtidig synes 

dette rum også at være underlagt en kønsstruktur, der betinger publikums reaktioner og 

reproducerer et maskulint hegemoni i lytternes tilskrivning af ethos og agency til talerne. 

! 

Ifølge McCroskey tydede en række undersøgelser på, at de tre ethos-aspekter ville smelte 

sammen til to i publikums bedømmelse af talere. Med min udvidelse af de tre begreber 

eunoia, phronesis og arete synes der dog at være stor forskel på de tre aspekter af en 

talers karakter, og tilskrivningen af disse aspekter anskueliggør i høj grad de store 

forskelle i perceptionen af mandlige og kvindelige talere. 

Herudover peger undersøgelsen på, at især to traditionelle anbefalinger om persuasiv 

stemmebrug ikke nødvendigvis holder stik. For det første bliver stemmer med lav frekvens 

ofte opfattet som meget hensigtsmæssige i mundtlig formidling, men denne undersøgelse 

indikerer, at både mandestemmer og kvindestemmer sagtens kan blive for dybe, og at den 

lave frekvens medvirker til opfattelsen af en taler som “kedelig”, ligesom den muligvis også 

kan influere negativt på tilskrivningen af intelligens. Samtidig er de positivt vurderede 

talere i denne undersøgelse karakteriseret ved et middel eller hurtigt tempo, mens vi som 

stemmebrugslærere ofte rådgiver i retning af det modsatte. 




! Noget tyder altså på, at vi muligvis baserer vores rådgivning på upræcise 

opfattelser af lytteres præferencer – eller også består fejltagelsen nærmere i, at vi ikke har 

98

været opmærksomme på, at det passende for vokale kendetegn, ligesom for andre 

aspekter af retorikken, er situationelt betinget. 

! De indledende diskussioner viste, at lytterne i deres dagligliv forbruger stemmer 

pga. deres fysiske påvirkning alene – både til at berolige dem og til at gøre dem glade. 

Efter min opfattelse lader det derfor til, at man kan sammenligne den moderne brug af 

mediestemmer med den moderne brug af musik. Ligesom musik er den passende stemme 

situationelt betinget, og mens stemmerne med lav frekvens synes at blive foretrukket, når 

lytterne skal beroliges, bliver denne ro “kedelig” i undersøgelsens retoriske situation. 

Samlet set synes krydsfeltet mellem vokale kendetegn, lyttere og mandlige og kvindelige 

talere altså at indeholde en række interessante implikationer for retorisk stemmebrug. 

Mine observationer i specialet er selvfølgeligt begrænsede af, at min undersøgelse er lille, 

og at det samlede overblik over sammenhængene mellem vokale kendetegn, ethos og 

agency stadig er meget mangelfuldt. Trods dette, mener jeg, at dette speciale viser, at vi 

stadig har meget at lære om stemmens sociale rolle og retoriske betydning – som forbrug, 

som kamplads for kønnene, men ikke mindst som afgørende adgangsbillet til det retoriske 

forhandlingsbord. 

Perspektivering: Kønnets betydning for den retoriske actio 

“Our goal for studying rhetoric has changed from our initial understanding of the notion,” 

skriver Sonja K. Foss, Karen Foss og Cindy L. Griffin i bogen Feminist Rhetorical Theories 

fra 1999. “It no longer is how to learn to persuade others; rather it is to understand how 

people construct the worlds in which they live and how those worlds make sense to 

them.” 172 Det problematiske forhold mellem retorik og køn er blevet diskuteret i en række 

publikationer, der bl.a. søger at afdække mandsdominerende perspektiver i den retoriske 

teori. Dette speciale indikerer, at der også i relation til den retoriske actio er en række 

sociale strukturer, der savner belysning af retoriske forskere – ikke kun for, som citatet 

siger, at forstå disse strukturer og tilhørernes ræsonnementer, men i høj grad også for 

igennem denne forståelse at kunne blive klogere på vejen til persuasio for både mandlige 

og kvindelige talere i praksis. 




! Dette åbner op for en række vigtige spørgsmål: Hvilke vokale kendetegn har den 

gode lederstemme hos mænd og kvinder? Hvordan spiller mænd og kvinders vokale 

kendetegn sammen med forskellige argumentationsformer og sprogfigurer? Hvordan 

spiller de forskellige vokale kendetegn sammen med gestik og kropssprog i tilskrivningen 

172 Foss et. al. (1999) p. 7 

99

af ethos? Har forskelligt kropssprog og forskellig argumentation forskellige konsekvenser 

for mænd og kvinders adgang til talerposition? Og hvad kan lytteres stemmeforbrug i 

fritiden vise os om mulighederne for talere af begge køn i den mundtlige situation? 

Spørgsmålene er mange. Men kan der afdækkes tendenser til lige så interessante 

sammenhænge, som dette speciale indikerer, synes videre undersøgelse af kønnets 

betydning ikke blot at være en spændende mulighed for den retoriske actio- og 

stemmebrugsforskning, men snarere en påtrængende opgave. 




100

Litteraturliste 

Addington, D. W.: “The relationship of selected vocal characteristics to personality perceptions” 

Speech Monographs, 35/1968, 492-503 

Andersen, Øivind: “Rette ord i rette tid” 

I Rhetorica Scandinavica 4/1997 

Aristoteles: Retorik 

I Thure Hastrups oversættelse 

Viborg, Museum Tusclanum, 2007 

Aronovitch, C. D.: “The voice of personality: “Stereotyped judgments and their relation to voice 

quality and sex of speaker” 

I Journal of Social Psychology, nr. 99/1976, p. 207-220, 

Barnholdt, Jette: “Den intentionelle stemme” 

I Rhetorica Scandinavica 44/2007 

Bau, Anja & Hütters, Birgit: “Det eneste jeg ønsker mig til jul er to nye tænder” - eller noget om 

læsp” 

I Dansk Audiologopædi, Marts 2005 

Udgivet af Audiologopædisk Forening, 2005 

Bauer, Joachim: Hvorfor jeg føler det du føler 

Danmark, Borgen, 2006 

Berry, D. S.: “Vocal attractiveness and vocal babyishness: Effects on stranger, self. and friend 

impressions” 

Fra Journal of Verbal Behaviour nr. 14, p. 141-153 

Brown, B. L. & Bradshaw, J. M.: “Toward a social phychology of voice variations” 

i H. Giles & R. N. St. Clair (Eds.) Recent advantages in language communication and social 

phychology 

p. 144-181. Lawrence Erlbaum, London, 1985 

Butler, Judith: Gender Trouble 

U.S., Taylor and Francis, 2006 (1990) 

Case, James L.: Clinical Management of Vocal Disorders 

U.S., Pro. Ed, 2002 

Cicero, M. Tullius: Retoriske skrifter I: Om taleren 

Oversat til dansk af Thure Hastrup 

Danmark, Syddansk Universitetsforlag, 2003 

Connell, R.W., 2002: Gender 

UK, Polity Press, 2005 (1995): Masculinities, Polity Press, University of California Press 

Dahl, Henrik: “Nogle erfaringer med at operationalisere Bourdieu” 

I Mediekultur nr. 24, 1996 




101

Eken, Susanna: Den menneskelige stemme 

København, Hans Reitzels Forlag, 1998 

Fafner, Jørgen: Retorik, Klassisk og moderne 

København, Akademisk Forlag, 1977 

Foss, Sonja K; Foss, Karen & L. Griffin, Cindy: Feminist Rhetorical Theories 

U.S.A., Sage Publications, 1999 

Foss, Sonja K.: Rhetorical Critisism. Exploration and Practice 

U.S.A., Waveland Press Inc, 2004 

Greene, Margaret & Mathieson, Lesley: The Voice and its disordes 

U.S.A., Whurr Publishers, 2001 

Hansen, E. J. & B. H. Andersen: Et sociologisk værktøj 

København, Hans Retzels Forlag, 2000 

Halkier, Bente: Fokusgrupper 

København, Forlaget Samfundslitteratur, 2008 

Hill, Forbes : “Conventional Wisdom – Traditional Form” 

I Quarterly Journal of Speech 58. p. 373-386, 1972 

Jørgensen, Charlotte; Kock, Chr. & Rørbech, Lone: Retorik der flytter stemmer 

København, Gyldendal,1994 

Jørgensen, Charlotte & Onsberg, Merete: Praktisk Argumentation 

Danmark, Ingeniøren, 1999 

Kjeldsen, Jens: “Den retoriske situation” 

(Oversat fra Lloyd F. Bitzer) 

I Rhetorica Scandinavica nr. 3, 1997 

Kirilova, Marta: “Han er fra Amager, men også lidt fra Afrika” - Dansk med Accent 

Københavnerstudier i tosprogethed, Bind 40, 2006 

Kvale, Steinar: InterView, En introduktion til de kvalitative forskningsinterview 

København, Hans Reitzels Forlag 1997, 6. oplag 2001 

Laver, J.: “Voice quality and indexical information” 

fra The Britsih Journal of Disorders of Communication, nr. 3 p. 43-54 

Leff, Michael: artikel “Tradition and Agency in Humanistic Rhetoric” 

I Philosophy & Rhetoric, Vol. 36, No. 2, 2003 

Lindblad, Per: Rösten 

Studentlitteratur, Sverige, 1992 

Lowen, Alexander: Bioenergetik 

På dansk ved Claus Bech 

København, Borgen, 1988 




102

Lundbye, Vagn: Æsops Fabler 

Danmark, Hernovs Forlag, 1996 

MachLachlan, J.: “What people really think of fast talkers” 

I Psychology Today, November 1979, p. 117-117 

Maegaard, Marie: “Sønderjysk i dag - holdninger og forestillinger” 

I Dialekter - Sidste Udkald? 

Modermålsselskabet på C.A. Reitzels Forlag A/S, 2002 

McCroskey, J.C.: An Introduction to Rhetorical Communication 

U.S.A., Allyn and Bacon, 1997 

Montepare, J. M; Vega, C.: “Women's Vocal Reactions to Intimate and Casual Male Friends” 

Personality and Social Psychology Bulletin March nr. 14 1988, p. 103-113 

N.N: Retorik til Herennius 

København, Gyldendal, 1998 

Pittam, Jeffrey: Voice In Social Interaction: An Interdisciplinary Approach To Vocal Communication 

U.S.A., Sage Publications Inc, 1994 

Pittam, Jeffrey: “Listenersʼ evaluations of voice quality in Australian English speakers” 

fra Language and Speech, nr. 30, p. 99-113, 1987 

Quintlian: The Oratorʼs Education (Institutio Oratoria) 

Oversat til engelsk af Donald A. Russel 

Harvard University Press, Cambridge, Massachusetts, 2001 

Reinicke, Kenneth: Den hele mand – manderollen i forandring 

Danmark, Schønberg, 2002 

Rosing-Schow Anne: “Psyke Soma Stemme” 

I Dansk Musiktidsskrift nr. 5, 1988 

Rørbech, Lone: Stemmebrugslære 

Danmark, C. A. Reitzels Forlag, p. 1999 

Smith, Hanne: “Nervepirrende retorik” 

fra Retorik Magasinet nr. 73 p. 24-27, september 2009 

Søndergaard, Dorthe Marie: Tegnet på kroppen 

Danmark, Museum Tusculanum, 1996 

Vanggard, Grethe: Stemme, tale og udtryk 

København, Arnold Busck, 1970 

Villadsen, Lisa S.: “Den litterære kritik af talekunst” 

Oversættelse fra Herbert A. Wichelns 

I Rhetorica Scandinavica nr. 13, 2000 

Villadsen, Lisa S. Jørgensen, Charlotte; Roer, Hanne et. al: Retorik. Teori og praksis 

København, Samfundslitteratur, 2009 




103

Villadsen, Lisa S., Christina Isager & Hoff-Clausen Elisabeth: “Retorisk Agency - Hvad skaber 

retorikken?” 

I Rhetorica Scandinavica 33/2005, p. 57, 

Westen, Drew: The Political Brain 

U.S., Public Affairs, 2007 

Andet: 

Studieordningen for Kandidatuddannelsen i Retorik, 2008-ordningen 

Det humanistiske fakultet 

Institut for Medier, Erkendelse og Formidling 

Københavns Universitet 




Kølle, Inge E.: Bingen-Jakobsen, Anne; Reinholdt Petersen, Niels & Dømler, Preben: 

Referencemateriale til brug ved auditiv beskrivelse af dysfoniske stemmer 

Roskilde Amt i samarbejde med Institut for Almen og Anvendt Sprogvidenskab, Københavns 

Universitet 

104

Med stemmen som adgangsbillet_2010 - Rhetor

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Med stemmen som adgangsbillet_2010 - Rhetor

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?