Hubback Percussion - Soundcheck

soundcheck.dk

Hubback Percussion - Soundcheck

Steve Hubback percussion Hubbacks percussionserie er noget ud over det sædvanlige. Fra venstre ses: to gange Muslingegong, Snakecymbal, splashbækken, Windchime og Lydplade. 58 – Soundcheck Fra nr. 02, april 2000 © www.soundcheck.dk Fabelagtig metalkunst Tag med Soundcheck på en rejse ind i Steve Hubbacks forunderlige verden af mystiske metalgenstande, der kan både kan lave lyd og pynte op.


Tester: Kim Eland • Billede: Søren Rønholt Steve Hubback er en mærkelig mand… Det tror jeg i al fald. Ellers kan han ikke have udtænkt alle de underlige instrumenter som han har. Hubback er en percussionist, som oftest spiller han solo. Han har dog nogle gange spillet med andre. Han har udgivet tre plader, hvis lydbilleder er ret domineret af percussion. Men her skal det handle om hans instrumenter. Steve er waliser, men har i mange år skiftevis været bosat i Norge, Holland og Danmark. Han har lært sig selv at smede og svejse, og det er der kommet nogle fabelagtige instrumenter ud af. Når jeg siger fabelagtige er det både fordi de ligner et eller andet fra et gammelt eventyr, og fordi de ikke rigtigt lyder som noget andet. Jeg prøvede utallige gongs, bækkener – runde og otte-kantede, fiskehaleklokke, burmaklokker, lydplader, syngeskåle, musliggonger, foldeklokker, windchimes, fingerbækkener, tibetbækkener og slangebækkener. Her er sikkert et par instrumenter du aldrig har hørt om før, så jeg vil prøve at beskrive et par af dem. At nå hele vejen rundt er imidlertid for omfattende. Slangebækken Det første jeg måtte prøve, var det eksotisk udseende Snakecymbal. Bækkenet ligner mest af alt bladet på en arabisk daggert. Det er ca. 10 cm. bredt for oven og slanger sig over tre-fire bugtninger ud i en spids ca. 40 cm. længere nede. Det skal hænges op i en snor ligesom en gong. Bekkenet er er hamret ud som en flad skål, og har stort set ingen lighed med normale bækkener. Der er tydelige og dybe hammermærker i det messingfarvede metal i bækkenets længderetning, så det nærmest fremstår som tigerstribet. Flot forarbejdning og tydeligvis ægte håndarbejde. Der følger ikke nogen brugervildledning med, så jeg allierede mig med et par stikke, en filtkølle og en kop kaffe og begyndte at banke løs. Lyden er, ikke overraskende, metallisk og nærmest gongagtig. En klar lidt kirkeklokke-lignende tone og nogle komplekse bækkenovertoner. Jeg kunne med lidt snilde og en stik finde mindst fire tydeligt forskellige tonehøjder, og alt efter om man slår til metalslangen eller skraber stikken over overfladen eller langs kanten. Med køllen er det mere gongagtigt, så der er en del forskellige lyde i kræet. En minihval I tæt familie er Muslingegongerne. De ser ud som en trekantet bronzeplade, der er bukket og hamret, så der er kommet til at ligne en mørkebrun, bulet, udhulet minihval. De små siger “pling”, men har ligesom slangen flere lyde i sig. Den store lyder som en mellemting mellem en gong og et bækken. Den har forskellig lyd alt efter, hvor man slå på den og med filtkøllen kan den være ret stemningsskabende. Man kan både bruge den som crash-effekt og som rytmeinstrument. Lidt mere ordinært er Fingerbækkenerne – og dog. Disse ligner ikke dem vi kender. Det er to små skåle i nikkelsølv med kunstfærdige udskæringer i kanterne og med skrabemærker ligesom på “slangen”. Bækkenerne er ret små og ikke ens størrelse som vi er vant til. Det ene er ca. 1 1/2” og det andet er lidt over 2”. Lyden er lidt i retning af at slå på en cykelklokke, men med langt flere spændende overtoner. Hvert af de to bækkener har mere end en tone. Måske pga. de slidser, der skåret ind i den ene side af dem, kan man finde to forskellige pitches på hver klokke, så man kan spille en lille alternativ sambarytme på dem med en stik. Slår man bækkenerne sammen på fingerbækkenmanér lyder det dejligt musikalsk, som om de toner, der er i bækkenerne er nøje afstemte til hinanden. Dem vil jeg gerne have i min “perc”taske næste gang jeg skal i studiet. Ninja-klokker Burmaklokker består som regel af et stykke fladt, juletræsformet bronze, hængt op i en snor, så den snurrer rundt når man slår til den og giver en klar klokketone med leslieeffekt. Hubback har flere varianter, som lydmæssigt passer på ovenstående beskrivelse. Udseendet varierer dog. Én ligner et fladt bækken med hul i midten og drejemærker. En anden er udformet som en hvals hale. (Den er lidt af et prismæssigt mysterium, da den er meget lille og ser ud til at være forholdsvis nem at fremstille, alligevel koster den 400,-?). Burmaklokkerne lyder godt og udfylder deres formål til fulde. Eneste ankepunkt er, at ophængssnorene ikke ser særligt solide ud. Det er altså ikke rart, at have disse halvskarpe metalgenstande flyvende rundt i lokalet, når man giver dem et ordentlig fur. Jeg prøvede også nogle gongs, som generelt var fede, lidt specielle og lidt tykke i det. (Jeg kan bedst lide gonger så tynde som muligt). Flere af dem havde meget klare toner, forholdsvis lang udklingning og udviklede kun lyden til at blive højere når jeg slog til. De vil være gode til melodisk spil, hvis man har flere. Gongerne fås fra størrelse splashbækken-små op til væg-til-væg. Aparte mål Bækkenerne var også sjove og anderledes. For det første er de meget kobberfarvede, for det andet følger de ikke de gængse mål. De er sår’n ca. 6” eller ligeomkring 18”. Splashbækkenerne sagde mere “klang!” end “splash”, men på den fede måde. Man er dog ikke i tvivl om at de er splash. De lyder ikke som Paiste eller Zildjian, så de kunne supplere en hvilken som helst samling. De fås fra ca. 4” til ca. 8” og i otte-kantede versioner med en smule mere trash i lyden. Der er isklokker med klare toner og lang sustain, og der er små klokkebækkener med nitter. En fed og anderledes lyd, dog lidt lydsvag og derfor nok mest til akustisk musik eller studiet. Hubback fremstiller også mere ordinære bækkener. Jeg prøvede meget kort to. De var begge meget kobberrøde og havde skrabemærker fra klokken ud mod kanten. Et 20” ride som lød rigtigt godt, lidt trashy med et klart anslag, ikke for meget sustain og en fornuftig klokke. Et udemærket allround ridebækken. Jeg forventede at 16”-eret ville være et oplagt crash. Det var det også, men det er et af de fedeste små ridebækkener, jeg har prøvet. Det har en meget jazzet lyd med masser af spændende over- og undertoner. Samtidig er det et udemærket og lidt eksotisk crash. Død plade Det svagest medlem af familien var en lydplade. En ca. 20x30 c. 4 mm tyk rektangulær jernplade, hængt op som en gong. Den er blevet hamret og skrabt som nogle af de andre ting, og er egentlig ganske dekorativ. Men jeg synes altså ikke den lyder godt. Den lyder som en… jernplade! Fra nr. 02, april 2000 © www.soundcheck.dk Tibetbækkener til at gnide mod hinanden. Bækkenerne, der kommer som par med en snor imellem er 6” og i mørkbrunrødlig, hamret, men ikke drejet bronze. De er meget flade med en lille men ret høj klokke. De er ikke så spændende at slå, da de er lidt døde i det, men til det særlige formål, at gnide dem mod hinanden på tibetansk manér, er de perfekte. De frembringer en metallik hvid støj-effekt. De er også gode at slå mod hinanden. Her er det, at de er lidt døde, en fordel, da det ellers kunne være en ret støjende fornøjelse. Men disse to giver et rimelig højt klang!, der væk næsten med det samme. Windchimes kender vi både fra de lange rækker af gradvist kortere og kortere metalstænger, der hænger på en lang række og fra naboens irriterende bambusfidus, der holder én søvnløs, når den mindste vind rører sig. Disse er ingen af delene, men minder måske mest om de sidste. En lille bronzekuppel med en krog i toppen og huller i kanten til ophæng af de syv bronzeplader. Det er syv små forskelligt formede plader på ca. 10x6 cm, som hænger i en klynge. De er lidt højlydte men med en meget behagelig og musikalsk klang. Hvor tit man har brug for sådan en effekt, må man selv vurdere. Det var nok ikke en af de første 25, jeg ville investerere i. Konklusion Sjove anderledes lyde, men måske noget for den eksperimenterende percussionist eller trommeslager, der er blevet træt af de sædvanlige koklokker, splashbækkener og rysteæg. Oven i at man kommer til at eje et unika (der findes simpelthen ikke to ens Hubback instrumenter) får man også noget for øjet. De fleste af metaltingesterne er små skulpturer i sig selv, og jeg er på nippet til at kalde det for kunst… Ja, det er sgu kunst! · Hubback Percussion Priser i kr. incl. moms: Gong, 20 cm. 495,- Gong, 110 cm. 15.000,- Lydplade, 25x18 cm 500,- Muslingegong, 20 cm 250,- Chimes 1.100,- Splash & Bells 300,- til 600,- 16” crash/ride 2.000,- 20” ditto 2.800,- Burmabells 400,- til 500,- ······ Det er svært at sætte en definitiv vurdering. Hver ting er ganske speciel og bør vurderes af den potentielle køber personligt. Men det spændende, flotte, anderledes håndværk rangerer til fire brikker. Kontakt: Drum City, tlf. 86 12 75 66 eller www.dse.nl/2B/steve/index.html 59 – Soundcheck

More magazines by this user
Similar magazines