Interview i magasinet 24/12, november 2011 - Himmelblå

et julemagasin
2011
Pris: 49,95 kr.
Ida Dwinger
ISBN 978-87-7425-755-4
9 788774 257554
Gud krydsede min vej, da
jeg var helt ude på kanten,
og han har taget mig til sig

side 02 2011
indhold indhold
2011 side 03
40
14
36
08
20
Til
Fra
© LogosMedia
4. udgave, 2011
ISSN 1903-458X
ISBN 978-87-7425-755-4
Pris
49,95 kr.
Redaktion
Karina Simonsen
Amalie Puggaard Poulsen
Leif Myhre
Christian Rahbek Olsen
Som snydt ud af næsen på sin far
Redaktionelt
Smallstuff
Julen rundt
Præst på kanten
Feltpræsten og fængselspræsten
Himmelsk resonans på jord
Salmer i nye arrangementer
Nogen må have bedt for mig
Portræt af Ida Dwinger
11 skarpe om 2011
Quiz
Nedtælling
Juledagbog
Ruth Bach-Svendsen
Tina Rømer Olsen
Ole Andersen
Michael Mørch
Design
Christian Rahbek Olsen
Forsidefoto
Jens Nikolajsen
Tryk
Øko-Tryk
Udgiver
LogosMedia
Industrivænget 35, 3400 Hillerød
Tlf. 4820 7690, Fax 4820 7699
Email: logosmedia@dlm.dk
Netbutik: www.logosmedia.dk
I samarbejde med Forlagsgruppen Lohse
www.lohse.dk
Tro & politik
Fire politikere om troen
Og det skete i de dage ...
Juleevangeliet
Hvad skete i de dage?
Bag om juleevangeliet
Med to kulturer i bagagen
Ny i Danmark
Skriv til 24:12
Vil du vide mere?
Hjerternes fest
Kreative udfordringer
Gud kom ud med hovedet forrest
Reflektioner om højtiden
De holdninger, der kommer til udtryk i
interviews i 24:12, er ikke nødvendigvis
samstemmende med udgiverens holdninger.
24:12 udgives af Luthersk
Mission og Indre Mission.
Hensigten med bladet er at
skabe nærvær i forhold til dig
selv, andre mennesker, den
verden vi lever i og Gud.

side 06
2011 julen rundt julen rundt
2011 side 07
Hvor
mange
nåle er
der på
juletræet?
Et nåletræ har et sted mellem
50 og 250 nåle per 10
cm grene. Det har endvidere
mellem to og 10 meter grene,
for hver meter det er højt. Et
to meter højt juletræ vil derfor
have et sted mellem 2000 og
50.000 nåle. Ikke så underligt,
at det drysser i dagevis!
Kilde: www.christmastree.org
HVORFOR
TÆNDER
VI LYS?
Traditionen med at bruge lys ved festlige lejligheder er ældgammel,
og det har ikke mindst været brugt ved de fester, der
ligger i den mørkeste tid af året. Her har man rent symbolsk
kunnet tænde sig en lille udgave af de lyse dage og den sol og
sommer, der lå og ventede forude.
I kristne sammenhænge har lys også stor betydning i kraft
af, at Jesus i Johannesevangeliet omtaler sig selv som verdens
lys.
Det regner
eller sner hver
anden dag
Det danske vejr er kendt
for at være omskifteligt.
Sikkert er det i hvert fald,
at det regner eller sner hver
anden dag i Danmark. Et år
har nemlig i gennemsnit 171
dage med nedbør.
Kilde: Statistisk Årbog 2011
Ud over at være hjerternes fest er julen en
forbrugsfest. De seneste års finanskrise har dog
kunnet ses på danskernes faldende pengeforbrug
i julen med et lavpunkt i 2008, hvor hver dansker
over 18 år i gennemsnit brugte 1.100 kr. på julen.
Det tyder imidlertid på, at optimismen er tilbage. I
hvert fald steg forbruget til 1.380 kr. i 2009.
Kilde: Danmarks Statistik
2006
1.559 kr.
2007
1.390 kr.
2008
1.100 kr.
2009
1.380 kr.
JULETID ER
SÆSONVARETID
Der er julevarerne, fx ris a la mande og pebernødder, som kun
sælges, når det er jul. Og så er der de varer, som sælges hele året,
men som oplever en voldsom stor stigning i salget i december.
Til gengæld falder salget af mad til kæledyr med næsten 50 pct. i
december måned. Så enten sulter lille Fido – eller også ryger der et
ekstra stykke flæskesteg i madskålen. Tallene i figurerne angiver
salgsstigningen i december i forhold til resten af året.
Kilde: Danmarks Statistik
2084%
Hele kalkuner
1039%
2520%
2306%
2082%
3127%
Gløgg Alkoholfri øl El-tilbehør Broderegarn Sytråd
”Medmindre vi lader julen være
en anledning til at dele vores
velsignelser, kan end ikke al
sneen i Alaska gøre den hvid”
Bing Crosby
”I juletiden har man tid til at have tid”
Asta Lie Isaachsen
”Julekort er straffen, man hvert
år pålægger sig selv, fordi
man ikke fik skrevet de breve,
man burde i løbet af året”
Ukendt
”Der er fire stadier i en mands liv:
1. Han tror på julemanden
2. Han tror ikke på julemanden
3. Han er julemanden
4. Han ligner julemanden”
Ukendt
”Julemanden er inde på noget rigtigt:
Besøg folk én gang om året”
Victor Borge
”Julen er det tidspunkt, hvor du får
hjemve – selvom du er hjemme”
Carol Nelson
Kilde: Kristeligt Dagblad

side 14
2011 interview interview
2011 side 15
De sidste toner fra den gamle salme
Min Jesus lad mit hjerte få får lov til at
hænge lidt i luften. Der er stille, nærmest
højtideligt, og jeg vil helst ikke ødelægge
stemningen ved at sige noget.
Tekst Marie Jensby / Foto Jens Heden Friis
et studie lidt uden for Aarhus sidder jeg sammen
med Jacob Worm og Jesper Smalbro
fra bandet Himmelblå. Jeg har lyttet til
deres udgave af den gamle salme, og hold
da op! Jeg er overrumplet og skal lige bruge
lidt tid på at finde mig selv igen efter et par
minutter, hvor jeg fik lov til at opleve en anden
dimension af virkeligheden end den fysiske.
– Vi vil gerne efterlade lytterne med et ”hold da op – det giver
mening – det vil jeg have mere af – giv mig en salmebog!” når de
har hørt vores fortolkninger af salmerne, siger Jesper. Og Jacob
supplerer:
– De må gerne blive lidt overrumplede og føle, at de får trukket
gulvtæppet væk under sig. Vi vil gerne give et emotionelt spark
til teksterne, så lyrikken bliver åbnet på en ny måde.
Himmelblå ved, hvad de vil, og de er i stand til at føre det ud i
livet.
Kvartetten Himmelblå
– Himmelblå opstod på ruinerne af vores teenagedrømme om at
blive jazz-musikere, forklarer Jesper.
Jesper og Jacob mødte hinanden på efterskolen og har hængt
HIMMELSK
RESONANS
PÅ JORD

side 16
2011 interview interview
2011 side 17
sammen siden. I år 2001 dannede de Himmelblå. Ud over de to
består Himmelblå af sangeren Maj-Britt Vibe Dørken og Keld
Braüner på trommer.
Jazz er en musikgenre, der stammer fra USA, og oprindeligt
fortolker den amerikanske tradition og sætter nye standarder
for musikken. Der er kreativ udfoldelse og improvisation at finde
i jazzen, og det er netop fortolkningens univers, Himmelblå
boltrer sig i.
– Rygraden i den danske tradition er salmerne. Jazz handler
om nyfortolkning af traditioner, og derfor var det naturligt for os,
at vi kastede os over salmerne, forklarer Jesper, samtidig med at
han slår fast, at Himmelblå ikke kan kaldes et jazz-projekt. De
blev inspireret af fortolkningen fra jazzen, men henter i dag musikalsk
inspiration fra rock og electronica til at lave arrangementer,
der fortolker salmerne og tilfører dem en ekstra dimension.
– Det handler om at bruge musikken til at udtrykke teksterne.
Det handler om mere end mærkelige skalaer – fortolkning er
mere end skalaer og rytmer, forklarer Jacob.
Musik er deres passion, og når de sætter ord på passionen, er
det med julelys i øjnene. Himmelblå er hjerteblod for dem.
– Himmelblå er det band, vi er vokset med. Det er den røde
tråd gennem vores musikalske udvikling, lyder det fra Jacob
og Jesper, der også er involverede i projekter, der spænder fra
børneudgivelser til rockplader. Når de ikke laver musik, så sover
de, siger de med et smil.
Navnet Himmelblå har fået større betydning, som årene er
gået. Et band skal have et navn, og i dette tilfælde blev det Himmelblå.
– Et navn får jo den betydning, som det tillægges. Det passer
godt til vores æstetik, som kommer til udtryk ved, at vi gerne vil
lave transparente og lette lydbilleder, forklarer Jacob.
– Naturbilledet og sanseligheden taler meget til mig. Det
handler om at kigge lidt ud og lidt op, supplerer Jesper.
Vi går efter de
salmer, der skaber
resonans i os selv
Kontrasternes sanselige univers
Æstetik og sanselighed er ord, der går igen, når samtalen drejer
sig om salmer. Himmelblå rummer kontraster. Unge musikere,
der kaster deres kærlighed på gamle salmer. Nye og eksperimenterende
arrangementer til gammel lyrik. En kollektiv sangskat
tilsat subjektive udtryk.
– Det er på mange måder et dualistisk projekt. Nyt møder
gammelt. Himmel møder jorden. Teksterne giver tyngde, og
deres historiskhed er et af de parametre, vi udnytter. Det er lyrik,
som har bevist sit værd, siger Jesper, inden Jacob fortsætter:
– Der er en ophøjethed over kirkens gamle sprog. Når vi fortolker
lyrikken rent musikalsk, så skal musikken gerne forstærke
den resonans, teksterne skaber i os.
Det er ikke alle tekster, der kommer under kærlig behandling
hos Himmelblå.
– De rent bibelhistoriske salmer såsom Abraham sad i Mamrelund
fungerer bare ikke med et subjektivt udtryk. Der skal være
noget sanseligt i dem: SE, nu stiger solen ... en sådan SMAG på
dig, begynder Jesper at forklare, hvorefter han forfølger en tanke
om, hvorvidt der egentlig kan findes sanselige udtryk i alle numrene
på deres seneste plade. Imens tager Jacob over:
– Vi går efter de salmer, der skaber resonans i os selv. De
tekster, som har noget inderligt og subjektivt over sig. Eller dem,
der indeholder store billeder, som vi bliver nødt til at udforske
musikalsk.
Medlemmerne i Himmelblå er selv vokset op med kirkegang og
salmesang. Kirken og salmerne er mere end kultur for dem. Det
er et af de steder, hvor deres tro på Jesus finder sin næring. Og
det er også i kirken, de møder salmerne i dag. Under en gudstjeneste
kan en af dem støde på en tekst, som rører ved noget i
ham eller hende. Derefter bliver det undersøgt, om lyrikken kan
klare sig igennem et musikalsk eksperiment. Af og til sker det,
at et nummer kasseres, selv om det næsten er færdigt. Det skal
fungere, og Himmelblå er selvkritiske, så det er kun det bedste,
der kommer ud til os andre.
– Vi bygger på en kollektiv arv, men vi står som subjektive afsendere,
der mener det budskab, som vores fortolkninger leverer.
Det er individuelt, hvilke salmer, der skaber resonans og rører

side 18
2011 interview interview
2011 side 19
medlemmerne. Derfor er de heller ikke altid enige om, hvordan
den musikalske fortolkning skal lyde.
– Der bliver gået til stålet, og det er hårdt arbejde, når vi er i
processen. Af og til må vi sige, ”Du får ret og jeg får fred”, men vi
bruger tid på at gå linerne ud for at finde ud af, hvad der fungerer,
og hvad der ikke gør. Og jo, vi er sårbare i processen, fordi det
er så subjektivt, forklarer de.
Ny udgivelse
Den første udgivelse kom i 2003, og deres tredje udgivelse kom
den 11. november i år. Det er fem år siden, Himmelblå sidst har
udgivet en plade. Grunden til, at der er forholdsvis langt mellem
udgivelserne, er blandt andet denne selvkritik og den lange
proces, fra en tekst rører dem, til de finder frem til det rette
subjektive udtryk, de som band kan stå som afsendere af.
– Af og til tager det meget lang tid at lave et nummer og få det
produceret ordentligt. Andre gange er det tilfældigheder, der
hjælper os lidt på vej, som dengang hvor vi troede, vi startede
trommernes lydspor ved takt 1, men det begyndte i virkeligheden
på takt 2. Det lød fedt, og det kunne vi bruge til at komme
videre med nummeret, forklarer Jesper meget pædagogisk.
Himmelblå har udviklet sig over årene. Af og til er det tilfældighederne,
der sætter gang i udviklingen, andre gange er det hårdt
arbejde. Op til udgivelsen af den nye plade har de arbejdet med
nye teknikker. Keld har brugt tid på at dykke ned i kunsten at
programmere beats, og Maj-Britt har fundet nye sider af tekstfortolkningen.
Generelt fylder elektronik mere på de nye numre,
og lydfladen er blevet bredere.
– Der er kommet et mere ekspressivt udtryk og mere dynamik
end tidligere, siger Jacob, mens Jesper tilføjer:
– Der er højere fra top til bund, og vi tager flere chancer rent
musikalsk. Vi pleaser ikke på samme måde, som vi måske gjorde
i begyndelsen. Vi mener det, vi laver, og så må andre tage imod
det eller lade være. Vi kører til kanten.
Eksistentielt udtryk
Kristendommen tør tage
ved hele livet og har noget
at sige ind i vores liv
Lyrikken tager de store eksistentielle emner op.
– Det handler om liv, død og frelse. Der er kommet et par
aftensalmer med på den nye plade, som har en dobbelthed over
sig: Slipper jeg dagen, eller slipper jeg livet? Der er en dybsindighed
i teksterne, som gør, at det ikke bliver en party-plade i
stil med Medina eller Rasmus Seebach, smiler Jesper, og Jacob
giver ham ret.
– Kristendommen tør tage ved hele livet og har noget at sige
ind i vores liv. Teksterne giver mening nu og her, men giver også
en dybde til det, der kommer senere. Jeg ved godt, hvor jeg stiller
mine træsko, men alligevel kan jeg ikke helt forholde mig til det.
Jeg slipper stadig mest dagen, når jeg synger ”vær du mig nær,
nu aftenen sænker sig”, men salmen giver også en dybde til den
dag, hvor jeg slipper livet, kommer det eftertænksomt fra Jesper.
Titelnummeret på den nye udgivelse er Sov sødt, barnlille.
– Vi havde mange overvejelser omkring det titelnummer. Ville
det virke for tuttenuttet og barnligt? For der er noget sødt og let
over et lille barn, der sover. Men salmen rummer en dybde, som
gør, at den fungerer både ved en barnedåb og til begravelse af en
gammel kone. Grundtvig skrev den faktisk i en svær periode af
sit liv som en slags selvterapi. Den rummer livet fra start til slut,
forklarer Jacob.
Himmelblå er mere end nytænkning af dansk salmetradition.
I mødet med Jacob og Jesper bliver det tydeligt, at det virkelig
handler om troen på Jesus, om livet og døden. Salmerne får givet
et musikalsk udtryk, der svarer til den oplevelse, som Himmelblå
har af livet. Det handler på en og samme tid om noget
himmelsk og noget jordisk. Om et jordisk liv, der rummer lyrik og
musikalske eksperimenter, men retter sig mod et større åndeligt
univers. Himmelblå handler om musik, ingen tvivl om det. Men
det handler i lige så høj grad om troen på Gud. Deres ambition er
ikke blot at give publikum en god musikalsk oplevelse, men også
at frembringe en refleksion over de store emner: Livet og døden.
Himmelsk resonans
Til sidst beder jeg Jacob og Jesper om at give deres bud på,
hvilket nummer på pladen, der er bedst. De ser på hinanden og
begynder at kigge på skærmen, hvor titlerne står listet, og derefter
bliver det svært at skelne mellem, hvem der siger hvad:
– Herre Gud, dit dyre navn og ære er jo fantastisk.
– Ja, det føles som en symfoni, selv om den kun varer 3 minutter.
Har man ikke tid til at høre en hel symfoni af Beethoven, så
kan man lytte til den.
– Se, nu stiger solen – den har et kraftfuldt sanseligt udtryk og
en stærk tekst.
– Der er en inderlighed over: Min Jesus lad mit hjerte få, som er
unik. Fantastisk lyrik.
– Men Sov sødt, barnlille har altså også noget specielt over sig.
De nævner flere salmer, inden de vender sig om og meddeler,
at de ikke kan vælge.
Da jeg kører derfra, er jeg stadig lidt overrumplet og samtidig
overbevist om, at Min Jesus lad mit hjerte få bliver mit yndlingsnummer
på Himmelblås nye plade. Deres version af det nummer
skabte resonans hos mig. Lyrikken fik nyt liv, og jeg blev endnu
engang mindet om, at der er en åndelig virkelighed. Salmerne er
mere end bare gamle ord. Måske er budskabet svært tilgængeligt,
men Himmelblå hjælper med at støve de gamle tekster af og
puste nyt liv i dem. Det liv, som de selv finder i salmerne. Det liv,
som drejer sig om troen på Jesus.
Mere info
Læs mere om Himmelblå på
www.himmelblaasalmer.dk
og find dem på facebook.
Her kan du blandt andet
høre udpluk og købe deres
nye plade Sov sødt, barnlille,
finde koncertkalender og se
musikvideoer.

side 20
2011 portræt portræt
2011 side 21
NOGEN
MÅ HAVE
BEDT
FOR MIG
Tekst MoBo / Foto Jens Nikolajsen
Skuespiller Ida Dwinger er vokset op i en familie, der bevidst
valgte kirken og troen fra. Alligevel gik hun som barn i katolsk
søndagsskole i Kroatien. Mange år senere valgte hun at blive kristen
efter at være blevet rørt af Guds kærlighed under en togtur.

side 22
2011 portræt kategori
2011 side023
Selvom jeg ikke engang havde
bedt til Gud, havde han talt til
mig og givet mig et valg
et ligner næsten en tanke, at
Ida Dwinger har valgt cafeen
Dag H på Østerbro i København som mødested. Cafeen ligger
der, hvor Dag Hammarskjölds Allé slutter. Dag Hammarskjöld var
den svenske diplomat, der i 1950’erne var FN’s generalsekretær,
et menneske med hele verden som sin arbejdsplads og – viste
det sig efter hans død – en kristen tænker.
Ida Dwinger er trods flere tv- og filmroller næppe ligeså kendt
som Dag Hammarskjöld. Til gengæld er der flere træk i hendes
liv, som virker sammenfaldende med hans. Ikke mindst den
kristne tro, som hos begge er kommet til udtryk i en moden alder.
Erfaringen med at bo forskellige steder i verden og rejse meget
deler de også.
– Jeg begynder at kunne se nogle spor i mit liv; at mit liv er
blevet på en bestemt måde, uden at jeg bevidst har villet det,
siger den 54-årige skuespiller efter at have stillet sin klassiske
damecykel i stativerne ved cafeen.
- Et af de temaer, der går igen, er at høre til i mange forskellige
lande. Jeg føler mig meget tilpas, når jeg rejser, og der er meget
i mit liv, der minder om at være på rejse. For eksempel har man
som skuespiller ofte et tæt fællesskab et stykke tid, mens man
spiller et stykke eller optager en film, men derefter skilles man
og ser måske først hinanden mange år senere. Jeg har en vis
rastløshed i mig, selvom mange siger, jeg er et roligt menneske,
fortæller Ida Dwinger, der som barn rejste meget med familien
på grund af farens arbejde som skibsingeniør.
Tørmælk og vin
Hendes egen historie begyndte i Göteborg i Sverige, hvor hendes
far arbejdede i tilknytning til skibsværftet, da hun blev født. Hun
har siden boet et år i Japan, i Tyskland og to år i det daværende
Jugoslavien, et samfund, der dengang populært sagt var en
light-udgave af en kommunistisk stat under ledelse af Josip Tito,
landets præsident gennem 27 år.
Familien flyttede til en lille havneby i det, der siden er blevet til
Kroatien, da Ida Dwinger var seks år.
– I den lille by ved Adriaterhavet forekom kommunistpartiet
at være langt væk. Vi havde ikke fornemmelsen af at leve i et
diktatur, fortæller hun og nævner minder, der i glimt dukker op
fra barndomsårene i byen:
– Det var mere beskedne forhold, end vi var vant til i Danmark.
Der var kun to biler i byen, inden min far kom med sin folkevogn.
Og i skolen fik hver elev udleveret et halvt kilo tørmælk to gange
om året. Ellers drak alle, også børnene, vin blandet op med vand,
som en slags saftevand. Nogle gange gik strømmen, så hele
byen var uden el i flere dage, og så var det bare om at komme
ned og købe stearinlys, inden de blev udsolgt. I dag har vi så rigt
et samfund. Alligevel husker jeg det ikke, som at jeg manglede
noget i de år, tværtimod.
I en lille by i Titos Jugoslavien var der ikke andre muligheder
for skolegang end den lokale folkeskole. Her gik hun i halvandet
år og lærte som det naturligste i verden serbokroatisk, et sprog,
hun stadig behersker og fik brug for, da Jugoslavien i 1990’erne
gik i opløsning, og flygtninge fandt vej til Danmark. Det åbnede
muligheder for i en periode at supplere skuespilkarrieren med et
job som tolk for de danske myndigheder.
Pionér og søndagsskolepige
Årene i Jugoslavien husker hun som nogle af barndommens
allerbedste.
– Det var et lille, overskueligt samfund. De fleste arbejdede på
skibsværftet, og alle festede sammen, eksempelvis til jul. Ingen
var lukket ude fra fællesskabet. Jeg husker, at min far, kort efter
vores ankomst, var syg. Så kom en flok fra værftet sejlende, og
de havde vin med, og i mangel på glas til alle blev en gryde taget
i brug; den gik på omgang, mens mændene sang for min far. Jeg

side 28 2011 juledagbog juledagbog
2011
side 29
Af Eleonora Andersen, eleonoraskova@yahoo.dk
Bibelcitaterne er hentet fra Bogen. Bibelen på hverdagsdansk
Allerede fra den 1. december tælles der ned til jul.
Julekalenderen hjælper os til at huske, hvor mange
dage der er tilbage til flæskestegen, dansen om
juletræet og de pænt indpakkede gaver fra familien.
Nedtællingen stopper den 24. december.
En ny nedtælling kan begynde; en julekalender,
som fokuserer på den kristne jul og den glæde, der
er givet ind i det mørke, vi trods alt kan opleve i en
traditionsbestemt december måned. Følg med fra
den 24. december og ni dage frem.
Det er din tur i år
”Min tur til hvad?” ”Til at tage vores far til
jul i år.”
Mennesker – og gaveønsker fordeles
inden jul. Og hvis man sådan går på
omgang, kan man opleve sig som en skål
rødkål, der sendes rundt ved bordet. Eller
føle taknemmelighed over at vide, at man
er velkommen. Eller noget midt imellem.
Måske børnefamilierne glemmer at invitere
singlen indtil den 22. december og
først mailer da.
Måske værten magter 3 timers – eller
3 dages gæstfrihed. Og værten prøver
at huske også at skaffe plads til sig selv
midt i servicering og modstridende forventninger.
Det er rart at vide allerede i efterårsferien,
at nogle døre er åbne. At der er
en plads, et julehjem. Nogle vælger at
rejse udenlands, andre at holde jul alene
– eller invitere (andre) hjemløse. Nogle
oplever sig lidt hjemløse midt i familien.
Én glæder sig vildt, en anden moderat,
en tredje vil bare gerne have den 24.
december overstået. Og undertoner fra
barndoms-julen spiller måske med i nutids-julen.
Dyrebare, gode fortidsminder
kan være med til at skabe nye juletraditioner
med plads til Jesusbarnet, taknemmelighed
og rare samvær med andre.
Fyldte skænderier derimod julen
dengang, kan angst for afvisning sidde i
sindet fremover. Er der plads til mig? Hvis
tur er det? Hvis der er en tur?
I Guds hjerte står alle for tur, hver
eneste, som ønsker et hjerterum der.
Og mærkelig nok var der ikke plads til
højgravide Maria med familie i Betlehem,
så baby Jesus blev født i en stald. Der
lugtede af dyr, men der var lunt.
Johannesevangeliet 1,11: Skønt han kom
til sit eget folk, jøderne, tog de ikke imod
ham. Men dem, som tog imod ham, gav
han ret til at blive Guds børn – så de, der
tror på ham, kommer ind i Guds familie.
Julefrokost
og jomfrufødsel
”Må jeg komme med til julefrokost på
dit arbejde? Må jeg hente dig kl. 01?”
Jalousien begynder måske at gnave i
november, for hvad nu hvis julefrokosten
medfører utroskab og graviditet?
Vi kender vist alle jalousi på forskellige
områder. Det er sundt nok til en vis
grad, at man passer på det dyrebare. Men
jalousien kan kamme over og blive fortærende.
Nogle gange ubegrundet. Andre
gange begrundet, fordi ens partner flirter
med andre.
Et sind kan føle sig besat af jalousi. Og
hvis den er ubegrundet i nutiden, har den
nok rødder tilbage til tidligere forladthed,
måske til forskelsbehandling i opvækst
eller afvisning fra gamle kærester. Sandsynligvis
foragter og afviser man også sig
selv.
Da behøves mere end julelys og snelandskab.
Da behøves lys over det indre
sårede landskab. Og da behøves godhed
fra Gud. En Gud, som på egen krop mærkede
jalousi fra andre og rygtedannelser
fra undfangelse til død.
Mor Maria blev ikke gravid gennem
samleje med Josef eller andre. Men ved
Helligåndens kraft. For Jesus skulle
være et barn af både jord og himmel. Han
skulle blive et menneske for at kunne
være stedfortræder for os på korset. Han
er også Gud, Guds Ord til og nærvær hos
os. Os, som han til fulde forstår og favner,
fordi han selv smagte alle menneskevilkår.
Også han mærkede andres afvisning
og misforståelser. Samtidig overvandt
han hadet og synden ved at opfylde
kærligheden for os, ved at besejre dødens
kraft, løfte os op i sin favn med vore savn,
synder og sår.
Johannesevangeliet 1,14: Og Kristus
iklædte sig vor menneskelige natur og
levede her på jorden midt iblandt os. Og vi,
der færdedes sammen med ham, så hans
herlighed.
Julepost og
himmelmail
Hvor bliver man glad for det enkle julekort.
Om det så er en lang smøre eller 3
linjer, mail, kort eller sms, man er husket.
Husket ved juletid.
Og ved tiden for fødselsdag, bryllupsdag
...? Hvem vil man selv lige sende til? Det er
et arbejde at skrive. Og hvad nu hvis man
får post fra nogen, som man ikke har lyst
selv at sende til? Eller modsat.
Vi har også mulighed for at skrive til den
levende Gud. Skrive hele året rundt. Han
skriver tilbage, især i Bibelen. Måske Julie
i 2. G skriver til den himmelske mailboks:
”Hej Jesus, har ikke glemt din fødselsdag,
vil gerne sige stort tillykke ... til os.
Det er så fedt, du kom, himmelprins og
baby! Men så er der det dér svære ved julen.
Desværre. Jeg glæder mig. Men man
må ikke være ensom i julen, skal helst
være glad, pakke barnlige forventninger
væk, hygge og klare skænderierne i familien.
Vi kan også have ro og en masse sjov.
Men nogle gange går det i kage. Elsker
gode traditioner, men ligger også på min
seng og hører musik og tuder indimellem
i juleferien. Er for det meste glad for venner
og familie, (bortset fra min kusine).
Undskyld, jeg vælter brok ud i stedet for
kun at sige: Tillykke, halleluja! See you.”
RE: tillykke med fødseksdagen: ”Min
kære Julie, tak for hilsen. Du behøver
ikke undskylde, du vælter det ud over
mig. Det er sådan set meningen med det
hele. Det var derfor, min Far sendte mig
til Betlehem, Golgata og hjem igen, for at
bære byrder, redde fra fortabelse. Bære
også dig og være hos dig ved min Ånds
kraft. Jeg forstår godt din julesorg fra mit
eget liv med dybe glæder, konflikter og
sorger. PS. Der er mange flere breve til dig
i Bibelen. På genhør og gensyn – kærligst
Jesus.”
Johannesevangeliet 1,29: ’Se dér,’ sagde
Johannes, ’dér kommer Guds Lam! Det
er ham, der skal bære straffen for hele
verdens synd.’

side 36
2011 artikel artikel
2011 side 37
Hvad skete i
de dage?
Juleevangeliet. Det lyder næsten som et eventyr,
men er dog en beretning om en historisk begivenhed
i en virkelig familie. Læs med, og få hyrder, engle og
familieforhold sat på plads i den historiske ramme.
Tekst Børge Haahr Andersen / Illustration Christian Rahbek Olsen
Jesus
• Hovedperson
• Jødisk, men med en lettere blakket
stamtavle
Stol
• Muligvis brugt af Josef til at hvile ud i
efter fødslen
Ko
• Beboer i huset, hvor Jesus blev født
Jesus blev født i dagligstuen
– og ikke stalden
Da jeg som barn hørte om Jesus, der blev født i en
stald, forestillede jeg mig en halmseng og en kostald
efter vestjysk model fra 60’erne. Jeg kunne se det
praktiske ved at vælge en krybbe som vugge og
kunne levende forestille mig, at oksen kyssede barnets fod. En
ko skulle altid slikke de mest underlige steder, og det var ulækkert,
for køer havde en vane med at slikke sig selv i næsen, før de
slikkede os andre i nakken.
Jeg havde hørt beretningen om Jesu fødsel mange gange og
set mange krybbespil, før det gik op for mig, at der slet ikke nævnes
nogen stald i den bibelske beretning. Et barn eller voksen
i Mellemøsten ville få et helt andet billede på nethinden end
jeg. Mange almindelige huse på Jesu tid havde kun ét rum, hvor
dyr og mennesker boede under samme tag. Så blev dyrene ikke
stjålet om natten, og tilmed afgav de gratis varme. De lidt større
huse i Betlehem og omegn havde to rum. Det ene rum var en
slags gæsterum eller blev brugt af dele af storfamilien, hvor 3-4
generationer ofte levede under samme tag. Det ord, som i vores
oversættelse er oversat med herberg, ville en mellemøstlig læser
oversætte med gæsterummet.
Jesus blev altså født i et ganske almindeligt hus i Betlehem.
Gæsterummet var i forvejen fuldt optaget, men der var plads og
hjerterum blandt Josef og Marias slægtninge i Betlehem, sådan
at de kunne få husly og et sted at hvile ud efter rejsen, og en
ledig krybbe blev velvilligt stillet til rådighed som seng for den
nyfødte. Nok var Betlehem fyldt med tilrejsende på foranledning
af kejserens folketælling. Men naturligvis skulle der findes plads
til nogle fattige slægtninge fra Nazaret. I særdeleshed da kvin-
Æslet
• Maria og Josefs befordringsmiddel på
den ca. 140 km lange rejse mellem
Nazaret og Betlehem
• Var formentlig til stede under fødslen
den var højgravid og lignede én, der snart skulle føde.
Kan disse detaljer ærligt talt ikke være lige meget? Aldeles
ikke. Hvis jeg fortæller om den skelsættende begivenhed i mit
liv, da jeg overgik fra at være mand til at være far, så indgår en
række detaljer i den historie – vandet der gik, taxaen vi bestilte,
Rigshospitalet, fødestuen, jordemoderen, en torskerognsmad,
gispeøvelser m.m. Hvis nogen vil spørge: Var det ikke en
ambulance? Var det ikke en leverpostejmad, Var det ikke en
mandlig læge i stedet for en kvindelig jordemoder? vil jeg blive
dybt forurettet. Det var jo mig, der havde den centrale mandlige
birolle. Jeg var til stede med en intensitet og et nærvær, som
en mand kun får lov at opleve få gange i sit liv. Budskabet er
naturligvis, at jeg på min tre års bryllupsdag overgik fra at være
mand til at være far. Det var ikke bare en film eller en drøm. Det
var en ganske almindelig dag i efteråret 1982, og begivenheden
er knyttet sammen med en toværelses lejlighed på Østerbro og
samme bygning på Rigshospitalet, hvor kronprinsen senere fik
en oplevelse, der lignede min. Hans førstefødte var bare hankøn,
min var hunkøn.
Detaljerne i beretningen om Jesu fødsel fortæller mig, at det
ikke er et produkt af en dygtig og kreativ forfatter. Nej, det er et
øjenvidne, der har fortalt det til Lukas, og jeg skylder beretningen,
at jeg lever mig ind i den mellemøstlige ramme, indtil jeg
kan se det for mig. Jesus blev ikke født i en stald, men på et simpelt
leje i et lille toværelses hus i Betlehem. Og hans slægtninge
i Betlehem sørgede så godt for ham, som de havde mulighed for.
Måske var det ikke første gang, at den krybbe blev brugt som
vugge.

2011
Gud kom med hovedet forrest
Alligevel er det tankevækkende, at 38,7 pct. ud af
knap 900 studerende svarede ja til spørgsmålet. Det
gjorde de i en spørgeskemaundersøgelse foretaget
af organisationen Kristeligt Forbund for Studerende i
efteråret 2010.
Jeg ved ikke, hvad de adspurgte ligger i at kalde Jesus for Guds
søn. Men når Jesus i den kristne trosbekendelse kaldes Guds
søn, betyder det, at han ikke bare er udrustet med guddommelig
charme eller guddommelige kræfter. Det betyder, at han er guddommelig,
at han er guddommen lig.
Den påstand er overraskende. For når vi fejrer hans fødsel på
en velkendt dato i nær fremtid, er det så åbenlyst, at vi fejrer
et menneskes fødsel. Hans mor hed Maria, og hans fødeby
Betlehem. Et barn er født i Betlehem. Men er også en Gud født i
Betlehem?
At den Gud, der har skabt verden, skulle finde på at sende sin
søn på besøg i den, er vel ikke helt utænkeligt. Jeg kunne forestille
mig, at den Gud ville skaffe en passende ildvogn, finde en
bagsiden
Er Jesus Guds søn? Det er ikke den slags spørgsmål,
der afgøres ved almindelig folkeafstemning.
Tekst Robert Bladt / Illustration Christian Rahbek Olsen
imponerende port at åbne og bestille en iøjnefaldende rød løber
at rulle ud. En demonstration af ære og magt.
Total solidaritet
Men den originale juleberetning om Guds søns besøg i vores
verden kunne ikke skille sig mere ud. Han gik ikke gennem en
imponerende port, men klemte sig gennem bækkenet på en
kvinde. Han satte ikke en magtfuld fod på eget land. Han kom
med hovedet forrest. Han kom ikke gående op ad en rød løber,
men blev svøbt i klude og lagt i et fodertrug.
Hvorfor?
Jeg tænker, at det er et udtryk for hans totale solidaritet med
os mennesker. Ved at komme med hovedet og ikke foden først,
gjorde han sig lige så sårbar, som vi er. Der er ting, han kun kan
sige med vægt, fordi han på én gang er mægtig Gud og sårbart
menneske. Som f.eks.: ”Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og
bærer tunge byrde, og jeg vil give jer hvile.”