Interview i magasinet 24/12, november 2011 - Himmelblå

side 28 2011 juledagbog juledagbog
2011
side 29
Af Eleonora Andersen, eleonoraskova@yahoo.dk
Bibelcitaterne er hentet fra Bogen. Bibelen på hverdagsdansk
Allerede fra den 1. december tælles der ned til jul.
Julekalenderen hjælper os til at huske, hvor mange
dage der er tilbage til flæskestegen, dansen om
juletræet og de pænt indpakkede gaver fra familien.
Nedtællingen stopper den 24. december.
En ny nedtælling kan begynde; en julekalender,
som fokuserer på den kristne jul og den glæde, der
er givet ind i det mørke, vi trods alt kan opleve i en
traditionsbestemt december måned. Følg med fra
den 24. december og ni dage frem.
Det er din tur i år
”Min tur til hvad?” ”Til at tage vores far til
jul i år.”
Mennesker – og gaveønsker fordeles
inden jul. Og hvis man sådan går på
omgang, kan man opleve sig som en skål
rødkål, der sendes rundt ved bordet. Eller
føle taknemmelighed over at vide, at man
er velkommen. Eller noget midt imellem.
Måske børnefamilierne glemmer at invitere
singlen indtil den 22. december og
først mailer da.
Måske værten magter 3 timers – eller
3 dages gæstfrihed. Og værten prøver
at huske også at skaffe plads til sig selv
midt i servicering og modstridende forventninger.
Det er rart at vide allerede i efterårsferien,
at nogle døre er åbne. At der er
en plads, et julehjem. Nogle vælger at
rejse udenlands, andre at holde jul alene
– eller invitere (andre) hjemløse. Nogle
oplever sig lidt hjemløse midt i familien.
Én glæder sig vildt, en anden moderat,
en tredje vil bare gerne have den 24.
december overstået. Og undertoner fra
barndoms-julen spiller måske med i nutids-julen.
Dyrebare, gode fortidsminder
kan være med til at skabe nye juletraditioner
med plads til Jesusbarnet, taknemmelighed
og rare samvær med andre.
Fyldte skænderier derimod julen
dengang, kan angst for afvisning sidde i
sindet fremover. Er der plads til mig? Hvis
tur er det? Hvis der er en tur?
I Guds hjerte står alle for tur, hver
eneste, som ønsker et hjerterum der.
Og mærkelig nok var der ikke plads til
højgravide Maria med familie i Betlehem,
så baby Jesus blev født i en stald. Der
lugtede af dyr, men der var lunt.
Johannesevangeliet 1,11: Skønt han kom
til sit eget folk, jøderne, tog de ikke imod
ham. Men dem, som tog imod ham, gav
han ret til at blive Guds børn – så de, der
tror på ham, kommer ind i Guds familie.
Julefrokost
og jomfrufødsel
”Må jeg komme med til julefrokost på
dit arbejde? Må jeg hente dig kl. 01?”
Jalousien begynder måske at gnave i
november, for hvad nu hvis julefrokosten
medfører utroskab og graviditet?
Vi kender vist alle jalousi på forskellige
områder. Det er sundt nok til en vis
grad, at man passer på det dyrebare. Men
jalousien kan kamme over og blive fortærende.
Nogle gange ubegrundet. Andre
gange begrundet, fordi ens partner flirter
med andre.
Et sind kan føle sig besat af jalousi. Og
hvis den er ubegrundet i nutiden, har den
nok rødder tilbage til tidligere forladthed,
måske til forskelsbehandling i opvækst
eller afvisning fra gamle kærester. Sandsynligvis
foragter og afviser man også sig
selv.
Da behøves mere end julelys og snelandskab.
Da behøves lys over det indre
sårede landskab. Og da behøves godhed
fra Gud. En Gud, som på egen krop mærkede
jalousi fra andre og rygtedannelser
fra undfangelse til død.
Mor Maria blev ikke gravid gennem
samleje med Josef eller andre. Men ved
Helligåndens kraft. For Jesus skulle
være et barn af både jord og himmel. Han
skulle blive et menneske for at kunne
være stedfortræder for os på korset. Han
er også Gud, Guds Ord til og nærvær hos
os. Os, som han til fulde forstår og favner,
fordi han selv smagte alle menneskevilkår.
Også han mærkede andres afvisning
og misforståelser. Samtidig overvandt
han hadet og synden ved at opfylde
kærligheden for os, ved at besejre dødens
kraft, løfte os op i sin favn med vore savn,
synder og sår.
Johannesevangeliet 1,14: Og Kristus
iklædte sig vor menneskelige natur og
levede her på jorden midt iblandt os. Og vi,
der færdedes sammen med ham, så hans
herlighed.
Julepost og
himmelmail
Hvor bliver man glad for det enkle julekort.
Om det så er en lang smøre eller 3
linjer, mail, kort eller sms, man er husket.
Husket ved juletid.
Og ved tiden for fødselsdag, bryllupsdag
...? Hvem vil man selv lige sende til? Det er
et arbejde at skrive. Og hvad nu hvis man
får post fra nogen, som man ikke har lyst
selv at sende til? Eller modsat.
Vi har også mulighed for at skrive til den
levende Gud. Skrive hele året rundt. Han
skriver tilbage, især i Bibelen. Måske Julie
i 2. G skriver til den himmelske mailboks:
”Hej Jesus, har ikke glemt din fødselsdag,
vil gerne sige stort tillykke ... til os.
Det er så fedt, du kom, himmelprins og
baby! Men så er der det dér svære ved julen.
Desværre. Jeg glæder mig. Men man
må ikke være ensom i julen, skal helst
være glad, pakke barnlige forventninger
væk, hygge og klare skænderierne i familien.
Vi kan også have ro og en masse sjov.
Men nogle gange går det i kage. Elsker
gode traditioner, men ligger også på min
seng og hører musik og tuder indimellem
i juleferien. Er for det meste glad for venner
og familie, (bortset fra min kusine).
Undskyld, jeg vælter brok ud i stedet for
kun at sige: Tillykke, halleluja! See you.”
RE: tillykke med fødseksdagen: ”Min
kære Julie, tak for hilsen. Du behøver
ikke undskylde, du vælter det ud over
mig. Det er sådan set meningen med det
hele. Det var derfor, min Far sendte mig
til Betlehem, Golgata og hjem igen, for at
bære byrder, redde fra fortabelse. Bære
også dig og være hos dig ved min Ånds
kraft. Jeg forstår godt din julesorg fra mit
eget liv med dybe glæder, konflikter og
sorger. PS. Der er mange flere breve til dig
i Bibelen. På genhør og gensyn – kærligst
Jesus.”
Johannesevangeliet 1,29: ’Se dér,’ sagde
Johannes, ’dér kommer Guds Lam! Det
er ham, der skal bære straffen for hele
verdens synd.’