Interview i magasinet 24/12, november 2011 - Himmelblå

side 36
2011 artikel artikel
2011 side 37
Hvad skete i
de dage?
Juleevangeliet. Det lyder næsten som et eventyr,
men er dog en beretning om en historisk begivenhed
i en virkelig familie. Læs med, og få hyrder, engle og
familieforhold sat på plads i den historiske ramme.
Tekst Børge Haahr Andersen / Illustration Christian Rahbek Olsen
Jesus
• Hovedperson
• Jødisk, men med en lettere blakket
stamtavle
Stol
• Muligvis brugt af Josef til at hvile ud i
efter fødslen
Ko
• Beboer i huset, hvor Jesus blev født
Jesus blev født i dagligstuen
– og ikke stalden
Da jeg som barn hørte om Jesus, der blev født i en
stald, forestillede jeg mig en halmseng og en kostald
efter vestjysk model fra 60’erne. Jeg kunne se det
praktiske ved at vælge en krybbe som vugge og
kunne levende forestille mig, at oksen kyssede barnets fod. En
ko skulle altid slikke de mest underlige steder, og det var ulækkert,
for køer havde en vane med at slikke sig selv i næsen, før de
slikkede os andre i nakken.
Jeg havde hørt beretningen om Jesu fødsel mange gange og
set mange krybbespil, før det gik op for mig, at der slet ikke nævnes
nogen stald i den bibelske beretning. Et barn eller voksen
i Mellemøsten ville få et helt andet billede på nethinden end
jeg. Mange almindelige huse på Jesu tid havde kun ét rum, hvor
dyr og mennesker boede under samme tag. Så blev dyrene ikke
stjålet om natten, og tilmed afgav de gratis varme. De lidt større
huse i Betlehem og omegn havde to rum. Det ene rum var en
slags gæsterum eller blev brugt af dele af storfamilien, hvor 3-4
generationer ofte levede under samme tag. Det ord, som i vores
oversættelse er oversat med herberg, ville en mellemøstlig læser
oversætte med gæsterummet.
Jesus blev altså født i et ganske almindeligt hus i Betlehem.
Gæsterummet var i forvejen fuldt optaget, men der var plads og
hjerterum blandt Josef og Marias slægtninge i Betlehem, sådan
at de kunne få husly og et sted at hvile ud efter rejsen, og en
ledig krybbe blev velvilligt stillet til rådighed som seng for den
nyfødte. Nok var Betlehem fyldt med tilrejsende på foranledning
af kejserens folketælling. Men naturligvis skulle der findes plads
til nogle fattige slægtninge fra Nazaret. I særdeleshed da kvin-
Æslet
• Maria og Josefs befordringsmiddel på
den ca. 140 km lange rejse mellem
Nazaret og Betlehem
• Var formentlig til stede under fødslen
den var højgravid og lignede én, der snart skulle føde.
Kan disse detaljer ærligt talt ikke være lige meget? Aldeles
ikke. Hvis jeg fortæller om den skelsættende begivenhed i mit
liv, da jeg overgik fra at være mand til at være far, så indgår en
række detaljer i den historie – vandet der gik, taxaen vi bestilte,
Rigshospitalet, fødestuen, jordemoderen, en torskerognsmad,
gispeøvelser m.m. Hvis nogen vil spørge: Var det ikke en
ambulance? Var det ikke en leverpostejmad, Var det ikke en
mandlig læge i stedet for en kvindelig jordemoder? vil jeg blive
dybt forurettet. Det var jo mig, der havde den centrale mandlige
birolle. Jeg var til stede med en intensitet og et nærvær, som
en mand kun får lov at opleve få gange i sit liv. Budskabet er
naturligvis, at jeg på min tre års bryllupsdag overgik fra at være
mand til at være far. Det var ikke bare en film eller en drøm. Det
var en ganske almindelig dag i efteråret 1982, og begivenheden
er knyttet sammen med en toværelses lejlighed på Østerbro og
samme bygning på Rigshospitalet, hvor kronprinsen senere fik
en oplevelse, der lignede min. Hans førstefødte var bare hankøn,
min var hunkøn.
Detaljerne i beretningen om Jesu fødsel fortæller mig, at det
ikke er et produkt af en dygtig og kreativ forfatter. Nej, det er et
øjenvidne, der har fortalt det til Lukas, og jeg skylder beretningen,
at jeg lever mig ind i den mellemøstlige ramme, indtil jeg
kan se det for mig. Jesus blev ikke født i en stald, men på et simpelt
leje i et lille toværelses hus i Betlehem. Og hans slægtninge
i Betlehem sørgede så godt for ham, som de havde mulighed for.
Måske var det ikke første gang, at den krybbe blev brugt som
vugge.