Interview i magasinet 24/12, november 2011 - Himmelblå

side 16
2011 interview interview
2011 side 17
sammen siden. I år 2001 dannede de Himmelblå. Ud over de to
består Himmelblå af sangeren Maj-Britt Vibe Dørken og Keld
Braüner på trommer.
Jazz er en musikgenre, der stammer fra USA, og oprindeligt
fortolker den amerikanske tradition og sætter nye standarder
for musikken. Der er kreativ udfoldelse og improvisation at finde
i jazzen, og det er netop fortolkningens univers, Himmelblå
boltrer sig i.
– Rygraden i den danske tradition er salmerne. Jazz handler
om nyfortolkning af traditioner, og derfor var det naturligt for os,
at vi kastede os over salmerne, forklarer Jesper, samtidig med at
han slår fast, at Himmelblå ikke kan kaldes et jazz-projekt. De
blev inspireret af fortolkningen fra jazzen, men henter i dag musikalsk
inspiration fra rock og electronica til at lave arrangementer,
der fortolker salmerne og tilfører dem en ekstra dimension.
– Det handler om at bruge musikken til at udtrykke teksterne.
Det handler om mere end mærkelige skalaer – fortolkning er
mere end skalaer og rytmer, forklarer Jacob.
Musik er deres passion, og når de sætter ord på passionen, er
det med julelys i øjnene. Himmelblå er hjerteblod for dem.
– Himmelblå er det band, vi er vokset med. Det er den røde
tråd gennem vores musikalske udvikling, lyder det fra Jacob
og Jesper, der også er involverede i projekter, der spænder fra
børneudgivelser til rockplader. Når de ikke laver musik, så sover
de, siger de med et smil.
Navnet Himmelblå har fået større betydning, som årene er
gået. Et band skal have et navn, og i dette tilfælde blev det Himmelblå.
– Et navn får jo den betydning, som det tillægges. Det passer
godt til vores æstetik, som kommer til udtryk ved, at vi gerne vil
lave transparente og lette lydbilleder, forklarer Jacob.
– Naturbilledet og sanseligheden taler meget til mig. Det
handler om at kigge lidt ud og lidt op, supplerer Jesper.
Vi går efter de
salmer, der skaber
resonans i os selv
Kontrasternes sanselige univers
Æstetik og sanselighed er ord, der går igen, når samtalen drejer
sig om salmer. Himmelblå rummer kontraster. Unge musikere,
der kaster deres kærlighed på gamle salmer. Nye og eksperimenterende
arrangementer til gammel lyrik. En kollektiv sangskat
tilsat subjektive udtryk.
– Det er på mange måder et dualistisk projekt. Nyt møder
gammelt. Himmel møder jorden. Teksterne giver tyngde, og
deres historiskhed er et af de parametre, vi udnytter. Det er lyrik,
som har bevist sit værd, siger Jesper, inden Jacob fortsætter:
– Der er en ophøjethed over kirkens gamle sprog. Når vi fortolker
lyrikken rent musikalsk, så skal musikken gerne forstærke
den resonans, teksterne skaber i os.
Det er ikke alle tekster, der kommer under kærlig behandling
hos Himmelblå.
– De rent bibelhistoriske salmer såsom Abraham sad i Mamrelund
fungerer bare ikke med et subjektivt udtryk. Der skal være
noget sanseligt i dem: SE, nu stiger solen ... en sådan SMAG på
dig, begynder Jesper at forklare, hvorefter han forfølger en tanke
om, hvorvidt der egentlig kan findes sanselige udtryk i alle numrene
på deres seneste plade. Imens tager Jacob over:
– Vi går efter de salmer, der skaber resonans i os selv. De
tekster, som har noget inderligt og subjektivt over sig. Eller dem,
der indeholder store billeder, som vi bliver nødt til at udforske
musikalsk.
Medlemmerne i Himmelblå er selv vokset op med kirkegang og
salmesang. Kirken og salmerne er mere end kultur for dem. Det
er et af de steder, hvor deres tro på Jesus finder sin næring. Og
det er også i kirken, de møder salmerne i dag. Under en gudstjeneste
kan en af dem støde på en tekst, som rører ved noget i
ham eller hende. Derefter bliver det undersøgt, om lyrikken kan
klare sig igennem et musikalsk eksperiment. Af og til sker det,
at et nummer kasseres, selv om det næsten er færdigt. Det skal
fungere, og Himmelblå er selvkritiske, så det er kun det bedste,
der kommer ud til os andre.
– Vi bygger på en kollektiv arv, men vi står som subjektive afsendere,
der mener det budskab, som vores fortolkninger leverer.
Det er individuelt, hvilke salmer, der skaber resonans og rører