Hippocampus nr.1, Årgang 8, februar 2013

hippocampus.ruc.dk

Hippocampus nr.1, Årgang 8, februar 2013

Hippocampus

ruc´s uafHængige universitetsmagasin

nr. 1 årgang 8, februar 2013

alexander:

specialestuderende

med international

mytHbusters

om specialet

ruc-studerende

splittet om

gruppeeksamen

pladekontrakt

side: 14 side: 8

side: 6


Hippocampus februar 2013

indHold

Indefra

Nyt kæmpe Laboratoriebyggeri på RUC.............................................................................................05

De gamle styrer RUC.........................................................................................................................05

RUC-studerende splittet om gruppeeksamen.....................................................................................06

Mythbusters: specialemyter.................................................................................................................08

Kalender............................................................................................................................................10

Studiereform...igen?...........................................................................................................................11

Studieliv

Papaya Magazine: Use Campus even more.........................................................................................13

Alexander: Speciale-studerende med international pladekontrakt.......................................................14

Udefra

Hver tredje Ph.d. bruger ikke sine kompetencer.................................................................................17

Råstoffet svulmer, men pengene svinder - hvem vinder?.....................................................................18

Studerende stresser på deres studier.....................................................................................................20

Færre kan betale SU-lånet tilbage........................................................................................................21

Debat

Tag dig sammen, Ib!...........................................................................................................................23

Foto

Patchanka, Johannes Kristensen, ruc.dk, Marie Bille

Deadline

Næste deadline er den 18. Marts 2013

WWW

Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside.

www.hippocampus.ruc.dk

Annoncer

DG Media as, tlf. 7027 1155, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk

Layout

Mads Bendtsen

Tryk

Oplag: 2.000 , Arco Grafisk

Side 2

Redaktionen

Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i

forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet

med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler

og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold

til layoutmæssige og journalistiske kriterier,

og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens

egen regning. Artiklerne i HippoCampus

er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje.

Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus,

under forudsætning af, at skribentens navn er

redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder

vi os retten til at forkorte debatindlæg på

over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få

forkortelser godkendt af debattøren.

Debatindlæg skal være debatterende, altså give

udtryk for debattørens holdning og tage et emne

op til debat. De må ikke have karakter af annoncer

el.lign.

HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske,

politiske og religiøse interesser. Magasinet

finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige

foreninger, organisationer og enkeltpersoner,

men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken

indhold eller form.

Tak for donationer

Tusinde tak til alle der har støttet os og således

medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk

uafhængigt af diverse institutioner og interesser.

Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved

at indsætte et beløb efter evne på

Reg.nr. 8401 kontonr. 1076712

Kolofon

Redaktion..........................hippocampus@ruc.dk

Laurids Hovgaard.............................laho@ruc.dk

Bastian Grostøl...........................rahbaek@ruc.dk

Kristoffer Klöcker Grønbæk..............kkg@ruc.dk

Kristine Jensen.............................krijens@ruc.dk

Asbjørn Flügge................................awaf@ruc.dk

I dette nummer ansvarlig for loven:

Laurids Hovgaard.............................laho@ruc.dk


Den samme rundspørge

viser, at der er stor

tilfredshed blandt de

studerende, som faktisk

har været til gruppeeksamen

i januar.

leder:

I efteråret 2007 var RUC og gruppeeksamen

igennem en ufrivillig skilsmisse.

I januar 2013 blev ægteskabet

genoptaget, og den omdiskuterede

eksamensform er nu tilbage på vores

universitet. I første omgang kun for

studerende der startede i sommeren

2012, men på sigt kommer de fleste

studerende igen til at kunne blive

eksamineret på samme måde, som

eksamensopgaver bliver produceret,

nemlig i projektgrupper.

Men det ser ud til at de mange års borgerlig

kulturkamp, med individualitet

og frihed som kernebegreber, har slået

igennem blandt mange RUC-studerende.

En rundspørge blandt RUCstuderende

viser, at hele 58 procent

vil foretrække en individuel eksamen

frem for en gruppeeksamen. De fleste

af de studerende, der har svaret, har

formentligt aldrig været til en gruppeeksamen,

men frygten for ikke at

blive bedømt individuelt og retfærdigt

er blevet en indgroet del af vores

forståelse af gruppeeksamen – det er

ærgerligt. For den samme rundspørge

viser, at der er stor tilfredshed blandt

de studerende, som faktisk har været

til gruppeeksamen i januar.

Så måske vi alle sammen skal lægge

fordommene på hylden og huske på,

at gruppeeksam er en naturlig afslutning

på det projektarbejde vi laver i

fællesskab med andre studerende.

Faktisk giver det mulighed for mere

leder

individuelle og retfærdige karakterer

– det viser en undersøgelse fra Centre

for Comparative Welfare Studies,

Aalborg Universitet, helt tilbage fra

2009.

Men nu handler hele verden jo ikke

om eksamen og karakterer. I dette

nummer af Hippocampus kan du også

læse om Alexander Nicolas Truelsen,

der udover at være specialestuderende

på RUC, netop har underskrevet en

international pladekontrakt sammen

med sit band Patchanka. Du kan også

læse om hvordan Ph.d-uddannede

ofte slet ikke får brugt sine kompentencer,

og få et overblik over den ophedede

debat om SU’en.

Side 3


uc

indefra

Sådan kommer den nye laboratoriebygning

på RUC til at se ud.


Det er ikke kun forskere

der kommer til

at få gavn af det nye

laboratorie.

44 procent af det

videnskabelige personale

på RUC er i dag

55 år eller ældre og af

dem er 44 lektorer og

professorer 65 år eller

ældre.

Bag bygning 14 er der gang i gravemaskinerne. Startskuddet

til en ny stor laboratoriebygning er netop gået i gang

samtidig med at tusindvis af RUC-studerende starter på et

nyt semester.

indefra

nyt kæmpe

laboratoriebyggeri på ruc

I den nye laboratoriebygning vil der

blive forsket i alt lige fra alger til

cancerbiologi, diabetes og solceller,

og bygningen vil huse fagene Kemi,

Molekylærbiologi, Medicinalbiologi

og Miljøbiologi.

I alt bliver RUC udvidet med 5.500

m2 og prisen er 125 millioner kroner.

Den nye og topmoderne laboratoriebygning,

der står indflytningsklar

i juni 2014, vil styrke samarbejdet

mellem de naturvidenskabelige forsk-

ningsområder på RUC. Det mener

forskningsgruppeleder på Institut for

Miljø, Samfund og Rumlig Forandring,

Søren Laurentius Nielsen.

- Den nye laboratoriebygning er

bygget til et øget samarbejde mellem

de naturvidenskabelige områder

på RUC. Forskningsområderne vil i

langt højere grad kunne inspirere hinanden,

fordi bygningen på alle områder

er transparent, og det vil kunne

føre til ny og spændende forskning,

siger Søren Laurentius Nielsen, der er

lektor i Miljøbiologi til ruc.dk.

de gamle styrer ruc

Af Laurids Hovgaard

Det grå hår pibler frem i hovedbunden

hos mange af de forskere og undervisere

på RUC, som var med til

at grundlægge RUC i 1970’erne. 44

procent af det videnskabelige personale

på RUC er i dag 55 år eller ældre

og af dem er 44 lektorer og professorer

65 år eller ældre. I alt er der på

RUC, hvad der svarer til 600 videnskabelige

fuldtidsstillinger, fordelt på

800 personer. Det skyldtes de mange

deltidsansatte eksterne lektorer. Det

er i sær de ældre ansatte som har

fastansættelser, mens yngre forskere

under 40 år, må tage til takke med

midlertidige stillinger.

Selvom erfaring er godt og meget erfaring

kan være særlig godt, så har det

alligevel konsekvenser for de yngre

ansatte på RUC. De kan nemlig ikke

få en fast videnskabelig stilling, så

længe de ældre ansatte hænger fast i

ansættelsen.

De ældre sendes

ikke automatisk

hjem på pension

Inden den økonomiske krise satte ind

i efteråret 2008 fik Folketinget lige

Flere studerende til

naturvidenskab

Det er ikke kun forskere der kommer

til at få gavn af det nye laboratorie.

RUC’s rektor Ib Poulsen håber

at de nye faciliteter vil være med at

tiltrække flere naturvidenskabelige

studerende. Et fagområde som RUC

igennem adskillige år har haft svært

ved at tiltrække studerende til.

- Vi håber, at den nye laboratoriebygning

vil tiltrække mange dygtige

studerende inden for det naturvidenskabelige

område. RUC’s nye laboratoriebygning

vil i hvert fald invitere til

nogle fantastiske udfoldelsesmuligheder

inden for det naturvidenskabelige

felt, siger Ib Poulsen til ruc.dk.

netop vedtaget at fjerne den regel, der

tidligere har tvunget ansatte i staten til

at gå på pension som 70 årige. Hvor

seniorerne tidligere var tvunget til at

afgive deres plads til en yngre kollega

den dag de fyldte halvfjerds, kan de

i dag, i princippet, vælge at fortsætte

deres karriere, så længe de vil. Det

betyder, at de færreste forskere får en

fastansættelse på RUC, før de er 40 år.

Indtil da, må man tage til takke med

usikre midlertidige ansættelser, der

afhænger af om man kan få eksterne

forskningsmidler til sine projekter.

- Ophævelsen af 70 års reglen, er således

med til at forstærke en i forvejen

skæv aldersfordeling, hvilket kan gå

hen og få den uhensigtsmæssige konsekvens,

at yngre, talentfulde forskere

vælger at søge andre steder hen, med

henblik på at opnå faste ansættelsesforhold.

Sådan skrev Akademisk råd

allerede for et år siden i februar 2012.

Derfor nedsatte Akademisk Råd sidste

en Forsker-karriere-pulje på to

millioner kroner om året, som skal

bruges til sikre yngre forskere bedre

muligheder for ansættelse på RUC.

Side 5


Hippocampus februar 2013

ruc-studerende splittet om

gruppeeksamen

Der er dyb uenighed bland RUC-studerende om gruppeeksamen.

Nogen jubler, andre er utilfredse. Studerende der

faktisk har været til gruppeeksamen i januar er dog meget

positive over for eksamensformen. Det viser ny rundspørge

foretaget af Hippocampus.

Af Laurids Hovgaard,

Journalistik

Det skabte rama-skrig og store protester

da muligheden for gruppeeksamen

forsvandt i 2007. Efter mere end

fem års pause, har den nuværende socialdemokratiske

regering igen gjort

det muligt at gå til gruppeeksamen,

og den chance har RUC benyttet sig

af. Alle studerende der er startet i efteråret

2012 har derfor været til gruppeeksamen

i januar. Men det vækker

delte meninger viser en rundspørge

som Hippocampus har foretaget

blandt 212 studerende.

58 procent siger, at de vil foretrække

en individuel eksamen, mens kun 36

procent foretrækker en gruppeeksamen.

Alligevel er der en lille overvægt

af studerende som er mere tilfredse

end utilfredse med at gruppeeksamen

er genindført på RUC. På en skala fra

1-10, hvor 10 er meget tilfreds og 1 er

meget utilfreds, er gennemsnittet 5,5,

altså næsten lige i midten, med en lille

overvægt af tilfredse studerende.

Surt ikke selv at vælge

Mange svarer, at de godt kan se det

gode og fornuftige i gruppeeksamen,

men at det skal være muligt selv at

vælge om man vil til individuel eller

gruppeksamen. En studerende skri-

Side 6

ver.

- Begge eksamensformer er vigtige at

have til rådighed. Til nogle eksamener

understøtter gruppeeksamenen bedst

evalueringen, til andre understøtter

den individuelle bedst. Det kommer

an på, hvordan kurset er struktureret.

Derfor har jeg angivet, at jeg foretrækker

begge eksamensformer - men

jeg synes, at det uddannelsespolitisk

er top, at gruppeeksamen er kommet

tilbage.

Mens en anden studerende gør det

mere klart, at eksamensformen skal

være valgfri.

Gruppe eksamen er en god løsning så

længe det er frivillig, hvorvidt man vil

op som gruppe eller enkeltvis, det er

dog et overgreb hvis eksamensformen

bliver obligatorisk.

Frygten dominerer

Noget tyder på, at det især er frygt og

fordomme, der dominerer de studerendes

opfattelse af gruppe-eksamen.

For mens flertallet af de studerende siger,

at de vil foretrække en individuel

eksamen, så svarer 81 procent af de

studerende, som har været til gruppeeksamen,

at de er tilfredse eller meget

tilfredse, mens 18 procent hverken er

tilfreds eller utilfreds med eksamens-

formen. Som en studerende skriver i

undersøgelsen.

- Det er super befriende og afslappende

på en ny måde. Den eneste ”hage”

er at nogle gange kan gruppens andre

medlemmer få credit for det arbejde/

de svar man selv har forberedt. Men

alt i alt er det godt.

Mens en anden formulerer sig således.

- Først på semestret var jeg meget

skeptisk over genindførelsen af gruppe

eksamen. I forløbet frem til eksamen,

og i særdeleshed efter eksamen

har jeg dog ændret oplevelse og er

blevet meget positivt indstille overfor

gruppeeksamen, som jeg mener har

mange kvaliteter.

Den store forvirring og usikkerhed

blandt de studerende, gjorde at Studenterrådet

i november afholdte to

kurser i hvordan man bedst går til

gruppeeksamen. Begge kurser blev

hurtigt fyldt helt op.

Det er især kvinderne på RUC der

ikke er vilde med gruppeeksamen.

27 procent af mændene synes meget

godt om gruppeeksamensformen,

mens det kun er 16,4 procent af de

kvindelige studerende der svarer det

samme. Mens kun 13 procent af de

mandlige RUC-studerende synes meget

dårligt om gruppeeksamen, er det

hele 23,9 procent af kvinderne, der

synes meget dårligt om den omstridte

eksamensform.

Først på semestret var

jeg meget skeptisk

over genindførelsen

af gruppe eksamen. I

forløbet frem til eksamen,

og i særdeleshed

efter eksamen har jeg

dog ændret oplevelse

og er blevet meget

positivt indstille overfor

gruppeeksamen, som

jeg mener har mange

kvaliteter.

< Mange tusinde studerende

protesterede da gruppeeksamen

blev afskaffet i 2007. I dag er

stemningen dog mere splittet

om eksamensformen.

Fakta:

212 studerende har deltaget

i undersøgelsen. Undersøgelsen

er ikke repræsentativ,

men udelukkende foregået

som en survey på nettet hvor

alle har kunne svare via et

link. Så undersøgelsen er på

ingen måde videnskabelig,

men giver udelukkende et

stemningsbillede af hvordan

gruppeeksamen opfattes

blandt RUC-studerende.

Undersøgelsen blev gennemført

i de første to uger af februar.


Hippocampus februar 2013

mytHbusters:

specialemyter

RUC’erne skal op i tempo, mener ledelsen, der har trykket

på speederen. Fra september skal de studerende skrive

speciale på fem og ikke seks måneder som nu. Får du hjertebanken

og nervøse trækninger når nogle nævner ordet

”speciale”? Så få afklaret myterne omkring specialet.

Af Kristine Jensen

De gør det på Aalborg Univesitet og

de gør det på SDU. Skriver specialer

på fem måneder. Derfor skal der en

holdningsændring til på RUC, lyder

det fra gennemførselsvejleder på RUC

Helle Lausen.

»Der er ingen tvivl om, at der har

været og også stadig er traditioner på

RUC, der går i retning af, at et langtidsbearbejdet

speciale også bliver et

godt speciale,« siger Helle Lausen, der

har udarbejdet et mythbuster-papir

om specialermyter.

»Det jeg oplever som vejleder er dog,

at de studerende faktisk gerne vil og

også tit har brug for faste rammer og

tidsangivelser,« siger hun.

Helle Lausens antagelse er, at specialet

på Aalborg Universitet kulturelt

set anskues som en eksamensopgave,

hvor tidsrammen ikke er til diskussion.

»Dermed får alle studerende jo også

lige bedømmelsesvilkår for den samme

eksamensopgave. Så mit bud er

klart, at vi med tiden vil få flere studerende,

som bliver færdig til tiden. Især

hvis vi som universitet tager ansvar for

Side 8

at støtte de studerende før og under

specialet,« siger Helle Lausen.

En lus mellem to negle

Mange studerende oplever problemer,

når de skriver integreret speciale, med

at vejlederne ikke kan samarbejde, fordi

der er teoretiske eller metodiske uenigheder.

Hvad kan den studerende gøre?

»Jeg kan godt genkende den oplevelse

fra studerende, som jeg har talt med,«

siger Helle Lausen.

I vinters har en arbejdsgruppe udarbejdet

en specialepakke med blandet

andet udkast til specialekontrakter,

specialevejledningsaftale og god specialevejledningspraksis,

og denne

pakke har været ude til en bred høring.

»En af de indkomne forslag er, at der

skal iberegnes et fælles møde mellem

begge vejledere og den studerende. Så

kan alle parter tage en forventningsafstemning

– blandt andet for at undgå

at den studerende senere i forløbet får

en oplevelse af at være en lus mellem

to negle,« siger Helle Lausen.

Hvad gør man hvis man går helt død

i specialet?

»Man kan kontakte sin studievejleder

på faget, men man kan også kontakte

mig. Jeg hjælper ikke med det faglige,

men sætter fokus på selve processen,

og hvad der kan hjælpe den enkelte,«

siger Helle Lausen, der ofte er i kontakt

med forsinkede specialestuderende.

Hvis man får det psykisk dårligt,

opfordrer Helle Lausen til at man

kontakter Studenterrådgivningen på

RUC.

Specialet

skal ned fra piedestal

Har man fra RUCs side lavet en

”nødhjælpskasse” eller forventer man

at de studerende kan blive færdige på

fem måneder?

»I den nye eksamensordning skal studielederen

på de enkelte fag sørge for

at afholde et fælles møde eller workshop,

så de studerende bliver klædt

på til at skrive speciale før selve specialesemesteret

går i gang« siger Helle

Lausen.

Derudover mener hun, at både vejledere

og studerende skal være opmærksomme

på ikke at gøre specialet mere

svært end det behøver at være.

»Faktisk er RUC’erne jo enormt godt

øvede i at skrive de akademiske projekter

– de tror det bare ikke selv, og i

stedet bliver specialet sat op på et helt

særligt piedestal, hvor det ikke hører

til. Jeg ville ønske, at de studerende

havde mere tillid til alt den erfaring,

som de helt konkret og gentagende

har gjort sig med projektskrivning.

De kan godt.«

Et speciale er et

forskningsprojekt med

meget høje akademiske

krav”.

Svaret er: Nej. Et speciale

er en afsluttende

skriftlige opgave på

kandidaten. Specialet

er på 60-100 sider og

giver 30 ECTS-point.

< Der er ingen grund til at gå

kold i specialet. Læs hvorfor.

Er du gået død?

Kontakt Helle Lausen, studievejleder

i Studie- og Karrierevejledningen

på RUC.

Mail: hlausen@ruc.dk eller

46743287


Mythbusters:

1.

”Man har størst mulighed for en høj karakter ved at forlænge

specialetiden med et semester”.

Svaret er: Nej. I forhold til statistik på de studerende, der afleverede

speciale i 2011, så er der procentvis lige så stor sandsynlighed for at

få en høj karakter (10-12), som dem der afleverede speciale et halvt

år senere, og som dermed brugte et halvt år ekstra på specialet.

2.

”Man kan ligeså godt forlænge specialetiden, når der alligevel er

arbejdsløshed”

Der er ikke belæg for, at det er nemmere at få job, blot fordi man

har udskudt specialet. I stedet opfordrer RUCs Karrierevejleder til

at man går i gang med jobsøgning, inden man er færdig på RUC.

Den sidste kandidatundersøgelse viste, at jo før man gik i gang

med at søge job, jo før fik man arbejde.

3.

”Et speciale er et forskningsprojekt med meget høje akademiske

krav”.

Svaret er: Nej. Et speciale er en afsluttende skriftlig opgave på kandidaten.

Specialet er på 60-100 sider og giver 30 ECTS-point.

4.

”Specialet er det sande bevis på, at man har taget en universitetsuddannelse”.

Nej, ikke kun. Specialet udgør i ECTS-point en fjerdedel på kandidatdelen.

Specialet er en afsluttende opgave, hvor man viser hvad

man har lært undervejs.

5.

”Et speciale med høj karakter er en sikker vej til at få job”

I den sidste kandidatundersøgelse vurderede kun 12,9%, at gode

karakter var meget afgørende for, at de fik deres første job. 87,7 %

mente, deres personlige kompetencer var meget afgørende for at få

deres første job. Mange virksomheder kigger ikke på karakterer i

fht. ansættelse, i stedet kigger de evt. på erhvervserfaring/praktikophold

etc.

Kilde: ”Mythbusters” ifht. specialeskrivning på RUC . Udarbejdet

af svarene? kommer fra specialeerfarne personer såsom en specialevejleder,

karrierevejleder og gennemførselsvejleder samt bekendtgørelse

og statistikker.

indefra

Kloge hoveder

går ikke glip af

14.000 kroner

Er du medlem hos AAK, får du målrettet job-

vejledning, så det bliver nemmere at finde et

studierelevant arbejde.

Og melder du dig ind senest 12 måneder før,

du er færdig med din uddannelse, undgår du

karantæne efter endt studietid. Så kan du få

dagpenge fra dag ét, hvis du ikke får et job lige

fra start.

Det er gratis at være medlem, mens du læser.

MELD DIG IND PÅ AAK.DK

Kloge hoveder er til for at blive brugt

Side 9


Hippocampus februar 2013

kalender

22. februar: Netværksdag for ordblinde studerende.

Netværket for ordblinde studerende på RUC holder netværksdag, hvor du kan lære mere om relevante mobile apps,

der kan afhjælpe ordblinde studerende. Kristian Svendsen fra Hovedstadens Ordblindeskole kommer og holder oplæg

om apps.

Tid og Sted: 14-15.30 i bygning 18.2.

27. februar: Afrika Seminar: Er kvaliteten af Daninadas evalueringer god nok.

Ole Winckler Andersen, chef for Danidas evalueringskontorThorkil Casse, lektor på Roskilde Universitet fokuserer på

hvordan udviklingsbistanden bliver fordelt og evalueret.

Tid og Sted: 13.15-15.00. Center for Afrikastudier, Auditorium 12, Købmagergade 46, 4. sal, 1150 København K

27. februar: Stiftende generalforsamling for Studenterhuset på RUC.

Kom og vær med til at bestemme, hvordan det nye Studenterhus skal se ud, samt hvad det skal indeholde.

Arrangør: Frie Studerende, Frit Forum og Studenterrådet.

Tid og Sted: Kl. 16. Sted bliver oplyst senere.

25. februar: Quiz i Studenterhuset.

International Edition af Studenterhusets quiz. RUC-studerende får også rabat i baren.

Tid og Sted: Kl. 19, Købmagergade 52, 1150 København K.

3. marts: Salsa i Studenterhuset.

Som studerende får du gratis salsaundervisning af Fernando Salsabrava Hermández. Både nybegyndere og øvede er

velkomne. Husk studiekort – ellers koster det 30 kroner.

Tid og Sted: Kl 19. Købmagergade 52, 1150 København K.

9. marts: The Rumour Said Fire

Koncert med The Rumour Said Fire på Gimle i Roskilde. 120 kroner.

Tid og Sted: Kl. 20 på Gimle, Helligkorsvej 2, 4000 Roskilde.

HippoCampus søger nye journalister

Vil du være med til at skrive for RUCs svedigste studiemagasin? Ja!?

Vi har altid plads til nye ansigter, der har lyst til at prøve kræfter med

at skrive, fotografere og redigerer. Du behøver ikke have al erfaring

i verden, men blot have energi og lyst til at være med.

Skriv til hippocampus@ruc.dk eller find os på facebook HippoCampus

– RUC’s uafhængige studiemagasin.

Side 10


Næppe er støvet lagt sig efter

den store reform af RUC’s

bacheloruddannelser, før RUC’s

ledelse varsler nye reformer.

Studerende er bekymret.

studiereform...igen?

Reformen af bachelor-uddannelserne har kun været i gang

i lidt mere end et semester, men allerede nu ser det ud til,

at RUC’s ledelse har en ny reform i støbeilden.

Af Asbjørn

W.A. Flügge, Hum.Bas

Det ser ud til at der igen skal laves om

på bachelor-uddannelserne på RUC,

til trods for den store uddannelsesreform

der har præget RUC de seneste

år. På et møde for universitetets ledelse

i december 2012, blev den såkaldte

masterplan med overskriften ”Forslag

til tværfaglig specialisering inden for

eksisterende bacheloruddannelser”

fremført. Masterplanen viser blandt

andet, hvordan bacheloruddannelserne

kan gøres tværfaglige ved at specialisere

dem fra start af.

Eksempelvis ville Hum.Bach, som

planen er nu, blive opdelt i tre fagretninger:

1. Kultur, sprog og idéer 2.

Kommunikation, medier og performance

og 3. Menneskelig udvikling

og social forandring. Sam.Bach ville

blive opdelt således: 1.Samfund, globalisering

og internationale studier,

2. Virksomheder og ledelse, og 3.

Planlægning, natur og samfund. Der

er også forslag til en helt ny studieretning

kaldet Comm.Bach, hvad den

skal indeholde fremgår dog ikke af

planen.

Humanistisk studienævn

undrer sig

Studienævnet for Hum.Bach hilser

ikke alle tiltag i den nye masterplan

velkomne, men ser positivt på den.

Studienævnet foreslår i den sammenhæng

visse ændringer til masterplanen,

således at bacheloruddannelserne

ikke bliver en del af den.

Studienævnet efterspørger i et dokument

til universitetets ledelse, at der:

”[...]udarbejdes en plan for en samlet

programevaluering af de fire nye bacheloruddannelser

når de har gennemløbet

deres første treårige cyklus”,

i stedet for at lade bacheloruddannelserne

være en del af planen.

De facto reform af bacheloruddannelserne

Hum.Bachs studienævn finder ikke

kun masterplanens mål med bachelordelen

problematisk, men også som

et udtryk for knap så velovervejet timing

fra ledelsens side. Der knokles

nemlig stadig dagligt med logistik,

administration, evalueringsformer,

undervisningsorganisering, studiemiljø

etc., i forbindelse med studiereformen

der trådte i kraft ved i efterårssemesteret

2012.

Hvis indholdet af masterplanen skulle

blive en realitet ville det ifølge Studienævnet

betyde en de facto omlægning

af bacheloruddannelserne. En omlæg-

indefra

ning der vil kræve både tid og ressourcer.

I samme ombæring påpeger Studienævnet,

at endnu en omlægning,

mens den nye reform stadig er i gang

med sine første spæde skridt, vil ”[...]

virke demotiverende og frustrerende i

et i forvejen reformtræt klima”.

Frustrerede studerende

Lisbeth Haahr, næstformand for

Studienævnet på Hum.Bach og studerende

på Performance Design og

Kommunikation forholder sig, ligesom

resten af Studienævnet, ikke

ukritisk til masterplanen. Hun mener,

at det kan sende det forkerte billede

af RUC, hvis universitet hele tiden

bliver ændret.

- Hvilket billede sender det af universitet,

indadtil såvel som udadtil, når

ledelsen er i gang med at reformere

universitetet igen, inden manglerne

og ændringerne ved den tidligere reform

er faldet på plads, spørger Lisbeth

Haahr?

Bredden på RUC, er det, der sammen

med projektarbejdet, tydeligst adskiller

RUC fra andre universiteter. Masterplanen

lægger op til, at mindske

denne bredde, hvilket Lisbeth synes

er yderst problematisk.

- Jeg synes det(masterplanen red.)

undergraver alt det RUC står for med

tværfaglighed. Masterplanen lægger

alt for meget op til, at man opdeler

universitetet, så det bliver muligt at

læse kun ét fag under hele uddannelse,

siger Lisbeth Haahr.

Side 11


studieliv

Alex


What is not happening

at campus after dark?

No, seriously there is a

lot going on at campus.

There are sports

activities at Trekroner

Hallen, there is a choir,

we have parties and

get-togethers at the

different dormitories

and so on.

Johannes Kristensen,

editor at Papay Magazine.

> Papaya is the international

onlinemagazine at RUC. It is

an open platform for everybody.

The aim is to improve and

boost the social life on campus

and in Trekroner.

papaya magazine:

use campus even more

Even though the name Johannes Kristensen sounds Danish,

he is an international student from Germany. His mother

is Danish, but he has been living in France, Germany

and Estonia. For the last 1 1/2 years, Johannes has been

studying HIB at RUC. He is the editor of the International

magazine “papaya” at RUC.

Laurids Hovgaard,

Journalistik

What is the Papaya?

We are an online magazine in English.

We write about cross-cultural activities

at RUC and Trekroner. We are

an open platform for everybody, and

our aim is to improve and boost the

social life on campus and in Trekroner.

We want to connect all the social

actors out here.

Who are you?

The Papaya is a part of the International

Club at RUC. So we are mostly

international students.

But everybody is welcome to join, no

matter if they just want to submit a

single article, publish a photo, design

a graphic or be a part of the editorial

group and coordinate the magazine.

We release an issue twice per semester

and the next issue is coming within

the next few weeks. A nice example

from our last issue is the article about

contact-impro dance. That is really

exotic to many people and exciting

because you don’t need to speak Danish

to follow the Dance class.

What are the biggest challenges of being

an international student at RUC?

It is sometimes difficult to feel as a

part of the commuities around the

university. It is not always easy to connect

with the Danish students that

run to catch the first train to Copenhagen.

So one of the most important

aims for the Papaya is to make people

aware of all the activities and cultural

offers that are taking place around

Trekroner and Campus. I hope that

the new student-house can become a

space for creative people and locals to

hang out.

But what is really happening at Trekroner

after 4.pm when everybody has left

by the train?

What is not happening at campus

after dark? No, seriously there is a

lot going on at campus. There are

sports activities at Trekroner Hallen,

there is a choir, we have parties and

get-togethers at the different dormi-

studieliv

tories and so on. But it is often the

same people that you meet and the

different groups don’t always mix. I

think that is a shame, both for the international

students’ and the Danish

students’ sake.

But couldn’t you and the international

students just move to Copenhagen?

There is definitely some things you

can only get in Copenhagen. But believe

it or not, that also goes for Trekroner

and Roskilde. First of all it is

more expensive and complicated to

find a place to live in Copenhagen,

especially when you don’t have a large

network of people at hand. Instead

of staying on campus where we have

lots of interesting people gathered on

a spot, we would have to travel back

and forth, without receiving any discounts

or SU.

If you want to be a part of the Papaya,

then just write a short mail to Johannes

Kristensen at jodrkr@ruc.dk

Check out the online magazine at

www.thepapayamag.com.

If you want a funny look at RUC

from a international student, then

type lifeatruc.tumblr.com in your

browser. The blog is not connected

with the Papaya Magazine.

Side 13


Hippocampus februar 2013

alexander:

speciale-studerende med

international

pladekontrakt

Han startede på HUMBAS, da Osama Bin Laden sendte to

fly ind i Twin Towers i New York. Han har lige skrevet under

på en international pladekontrakt, og så afleverer han speciale

på RUC om få uger. Hippocampus har taget en snak

med 35-årige Alexander Nicolas Truelsen, trommeslager i

uptempo ska-punkbandet Patchanka.

Man skulle ikke tro at Alexander

Nicolas Truelsen, trommeslager i

Patchanka, lige har skrevet under på

en stor international pladekontrakt

med det hollanske Suburban Records,

der også har navne som Public Enemy,

Joss Stone og Brian Jonestown Massacre

i stalden. For i disse uger knokler

ham nemlig mest med, at få sit speciale

om implementering af CSR-strategier

i Ghana skrevet færdig, så han

til marts kan skrive både cand.comm

og trommeslager på CV’et.

Patchanka blev kickstartet for alvor

i 2004. Samme år blev Alexander

Nicolas Truelsen et-fags bachelor

i Kultur- og Sprogmødestudier og

RUC-studierne blev sat på standby.

I første omgang var det egentlig bare

meningen, at tage et semester eller to

fri, men det endte med at blive til syvs

år pause fra RUC.

- Da jeg stoppede på RUC, var det

for at prioritere musikken. Jeg var

åbenbart ikke gammel nok til kunne

jonglere mellem studierne på RUC

og bandet. Jeg var nok kørt lidt død i

universitetet og havde større drømme

Side 14

med musikken, siger Alexander Truelsen.

For to år siden meldte han sig igen aktiv

på RUC som kandidat-studerende

på Kommunikation. De syv års pause

har hjulpet på disciplinen.

- Siden dengang har jeg virkelig lært

at strukturere min tid, ellers ville det

slet ikke hænge sammen. I de her

dage veksler mit liv udelukkende mellem

specialeskrivning og Patchanka.

18 års musikalsk

venskab fra Odsherred

Selvom ska-punkerne i Patchanka kan

fejre 10-års jubilæum næste år, så går

historien om de fem bandmedlemmer

endnu længere tilbage. Til trods

for, at de fem bandmedlemmer både

har dansk, spansk, italiensk og indisk

blod i årerne, så var det i en sjællandske

provinsby det hele startede i

1995. Her mødte de fem gymnasieelever

hinanden på Odsherred Gymnasium.

Mødet blev til bandet Drunk

In Public - Vestsjællands svar på 90’er

punkerne i NOFX, og lige siden har

de fem venner været sammen om mu-

sikken. Drunk In Public lukkede ned,

da Alexander startede på RUC, men

venskabet fortsatte i Patchanka, der

officielt blev dannet i 2004.

- Nogle gange føles det som om, vi

fem har været gift i en menneskealder.

Jeg har faktisk taget en del af min erfaringer

om gruppedynamik på RUC

med over i bandet. Det kan man have

brug for, når man har spillet sammen

i over 15 år, siger Alexander.

Selvom den internationale pladekontrakt

med Suburban Records kommer

til at åbne døre for bandet, er de ikke

uvante med at bevæge sig internationalt.

De sidste år har bragt dem

rundt i over ti europæiske lande. Men

før Patchanka kan pakke kufferterne

endnu en gang og drage på turne med

en international pladekontrakt og et

nyt album ”Normalize This” i bagagen,

skal der lige afleveres et speciale

på Kommunikation.

Interkulturel

kommunikation i Ghana

For det er ikke bare som sangskriver

i Patchanka, at Alexander Nicolas

Truelsen skriver om globalisering og

forholdet mellem Syd- og Nord. Problemfeltet

kredser om interkulturel

kommunikation og hvordan vestlige

CSR-strategier bliver implementeret

i Ghana.

Der bliver talt og skrevet me-

< Der er grund til jubel og optimisme

hos det københavnske

band Patchanka. De har netop

skrevet under på en international

pladekontrakt med hollanske

Suburban Records. Alexander

Nicolas Truelsen ( med

trommestikkerne i hånden) har

samtidig travlt med at gøre sit

speciale færdigt på RUC.


I 2007 varmede Patchanka

KB Hallen op for Manu Chao

get om Corporate Social

Responsibility(CSR), men få har gjort

som Alexander og hans specialemakker.

De tog til Ghana for at undersøge,

hvilke kommunikationsmæssige

og interkulturelle udfordringer, der

opstår, når danske virksomheder forsøger

at implementerere CSR-strategier

i et udviklingsland. I den proces

talte de med en masse lokale – både

lokale arbejdere, repræsentanter for

ngo’er, skolebørn og erhvervsledere.

- Selvom FN har udviklet et sæt vejledende

principper og CSR har været

på banen i mange år, er det fortsat

meget begrænset hvad der findes af

forskning om, hvordan eksempelvis

vestlige CSR-strategier bliver modtaget

i Afrika. Vi har været i Ghana og

undersøgt hvordan et dansk firma har

implementeret deres CSR-strategi i et

land hvor Danmark tidligere har haft

slaver, siger Alexander.

Bliver du den nye Johan Olsen (Magtens

Korridorer), der kombinerer en

akademisk karriere og livet som rockmusiker?

- Ha ha, det kunne da godt være. Nu

har jeg lært, at man ikke skal planlægge

for mange år ud i fremtiden,

når det kommer til musik, men der

er ingen tvivl om, at jeg i fremtiden

både gerne vil bruge min faglighed

fra RUC, og komme så langt med

Patchanka som muligt, siger Alexander.

Selvom han glæder dig til at tjekke

ud af universitetet, får RUC et par

rosende ord med på vejen.

- RUC har været med til at dyrke og

skærpe min evne til at stille mig kritisk

over for det samfund vi omgiver

os i. Selvom jeg ikke direkte har taget

de tørre teorier med over i min sangskrivning,

så er der sgu nok en sammenhæng.

Forskning og musik opstår

jo bedst i kreative miljøer, hvor man

kan tænke nyt og ud af boksen, siger

Alexander Nicolas Truelsen.

Fagligheden fra RUC håber han heller

ikke forsvinder helt bag trommerne i

Patchanka. Kommunikation og kampagnearbejde

hos en progressiv NGO

er et af de områder, som han kunne se

sig selv arbejde med i fremtiden: Men

det bliver ikke lige foreløbigt.

- Jeg venter nok et par år med at søge

efter drømmejobbet. Lige nu handler

det om at nyde bandets succes.

Fest i gaden

Selvom det kan være svært at placere

Patchanka i en fast musikgenre,

studieliv

så lægger de ikke skjul på, hvor deres

inspiration kommer fra. Helt fra

bandets start har forbilledet været det

legendariske franske band Mano Negra

med spansk-franske Manu Chao

i spidsen. Mano Negras første plade

hed Patchanka, der er sydamerikansk

slang for »fest i gaden«.

- Når jeg en gang imellem tænker,

hold kæft hvor er jeg blevet gammel,

så kigger jeg over på Manu Chau.

Han er over 50 år, og er stadig ikke

til at stoppe, hverken på en scene eller

det sociale arbejde som han kendt for,

siger Alexander Nicolas Truelsen.

I 2007 fik Patchanka opfyldt drømmen

og de varmede op for idollet

før Manu Chaos koncert i KB Hallen.

De store scener er da heller ikke

uvante for Patchanka. De har sat liv

i 5.000 festivaldeltagere på den tyske

festival Fusion og fået 3.000 hardcore

St.Pauli fans ud på dansegulvet

i Hamburg.

Patchankas nye album, Normalize

This!, udkommer i starten af marts.

Hvis du vil holde øje med Patchankas

koncerter og nye album, så følg dem


facebook.com/PATCHANKA.

Side 15


udefra

Morten Østergård


”Ph.d.er er dyre at lave,

så vi skal lave dem,

fordi vi skal bruge dem

til noget, og fordi det

gavner os alle sammen.

Vi skal ikke bare have

et ph.d.-system for at

producere ph.d.er,”

-Pernille Skipper,

Enhedslistens

forskningsordfører.

> Mange forskeruddannede

bruger aldrig deres Ph.d-uddannelse

til noget.

Hver tredje pH.d. bruger

ikke sine kompetencer

Eliteuniversiteter var nøglen til succes for Helge Sander

(V) og resten af VK-regeringen. Konsekvens: ph.d.’er for

ph.d.’ernes skyld til specielt teknik og naturvidenskab.

Af Kristoffer Klöcker

Grønbæk,

Kommunikation

I 2002 startede lidt over 1.100

danskere på en ph.d.-grad. I 2010

startede knap 2.600. I 2030 er det

estimeret, at 45.000 vil have en forskeruddannelse

og kan kalde sig Ph.d.

I dag får knap 2% af danskerne en

ph.d. i Danmark, hvilket er i den

bedste fjerdedel i OECD.

Men der er ikke brød på forskerbordet

til alle de post doc-, adjunkt- og

lektoratstillinger, der efterfølgende

skal besættes. Derfor arbejder mere

end hver tredje ph.d.-uddannede i en

stilling, hvor de ikke bruger de kompetencer,

de perfektionerede under

ph.d.’en.

Enhedslistens forskningsordfører,

Pernille Skipper, mener de mange

ph.d.’er, som ikke bruger deres grad,

er problematisk. I 2012 blev der alene

fra globaliseringspuljen brugt over en

milliarder kroner på ph.d.’erne:

- Ph.d.er er dyre at lave, så vi skal lave

dem, fordi vi skal bruge dem til noget,

og fordi det gavner os alle sammen. Vi

skal ikke bare have et ph.d.-system for

at producere ph.d.er,” siger hun.

Tekniske ph.d.’er falder

mest i beskæftigelse

Specielt antallet af ph.d-stillinger med

baggrund i teknik og naturvidenskab

er voksende . I 2011 blev der tildelt

mere end 800 ph.d-stillinger herindenfor,

hvilket er over dobbelt så

mange som indenfor det næststørste

hovedområde målt i antal ph.d-stillinger,

nemlig sundhedsvidenskab,

udefra

som fik knap 400 ph.d.’er tildelt samme

år. Humaniora og samfundsvidenskab

fik til sammenligning i 2011

tildelt ca. 150 ph.d.’er hver.

Når man ser på beskæftigelsesfrekvensen

blandt de færdiguddannede

ph.d.’er falder de tekniske ph.d-uddannede

er mest i beskæftigelse. I

2002 lå disse nemlig på knap 98%,

mens de i 2010 var faldet til 94,5%.

Det bekræfter en generel tendens

for ph.d.’er, nemlig at de mere får

en forskeruddannelse for egen skyld

og interesse. Særligt siden 2007 er

ph.d.’ernes beskæftigelsesfrekvens faldet

over en bred kam indenfor hovedområderne

sundhed, samfund, teknik

og naturvidenskab. Kun humaniora

er stagneret, men på et markant lavere

niveau end de andre fire hovedgrupper.

Kilde: ingeniøren.dk, OECD og Danske

Universiteters ”Tal om de danske

universiteter december 2012”.

Side 17


Hippocampus februar 2013

råstoffet svulmer, men

pengene svinder – Hvem

vinder?

Uddannelsesminister Morten Østergaard (B) lovede i december

2011 ikke at skære i SU’en og i regeringsgrundlaget

står, at SU-systemet bevares ”i dets nuværende form”.

Hvordan kan 2 af 17 mia. kroner da skæres bort, når flere

danskere tager og fuldfører en længerevarende videregående

uddannelse end nogensinde før? HippoCampus kridter

SU-kampzonen op.

Af Kristoffer Klöcker

Grønbæk,

Kommunikation

Uddannelsesminister Morten Østergaard

(B) er i skrivende stund (6.

februar) netop vendt tilbage fra barsel

og skyder dermed SU-reformforhandlinger

i gang. Humlen er, ifølge

regeringen, at råstofkilden af danske

studerende skal bidrage til samfundskassen

på lige fod med andre grupper

af befolkningen. Der skal spares to

milliarder kroner af de i dag 17 milliarder

kroner, som udgifterne til SU

lå på i 2012. En besparelse på knap

12 procent.

Men i december 2011 lovede samme

Østergaard at undlade at skære i

SU’en. Og i regeringsgrundlaget står

under overskriften ”Hurtigere igennem

uddannelserne” på side 21, at

SU-systemet bevares ”i dets nuværende

form”.

Hvordan kan man bevare den nuværende

struktur, men samtidig med at

SU’en skal koste mere end 10 procent

% gennemførte

kandidater på

normeret tid

Samfundsvidenskab

Humaniora

Teknik og

Naturvidenskab

Side 18

mindre til det stadig stigende antal

danske studerende?

Generelt hurtigere, men

ikke ruc’ere

60.913 danske studerende var, ifølge

Danmarks Statistik, i 2011 i gang

med at tage en lang videregående uddannelse.

Det er eksklusiv bachelorer,

der tæller som en særskilt uddannelse.

Samme år blev 14.368 danske studerende

kandidater fra deres respektive

uddannelser. Begge tal er højere end

nogensinde før. Det er ifølge OECD

med til, at placere Danmark som

nummer fire i verden over lande hvor

flest studerende gennemfører en videregående

uddannelse – kun overgået

af Japan, Portugal og Sydkorea.

Siden 2005 er danske studerende også

blevet markant hurtigere til, at gennemføre

deres uddannelser. Bachelorer

var i 2005 knap tre år og seks

måneder om at gennemføre, mens

kandidaterne i gennemsnit brugte

tre år og fire måneder. I 2011 havde

bachelorerne forkortet deres gennemførelse

med et kvart år til tre år og tre

måneder, mens kandidaterne i 2011

havde skåret mere end et halvt år af

deres gennemførelse, så de nu gennemførte

på 2 år og 9 måneder. Der

er blot et men; Studerende på RUC.

To procent af RUCs kandidater fra

humaniora gennemførte i 2011 på

normeret tid. Blot én procent af samfundsfaglige

ditto. Cirka hver tiende

af RUCs kandidater fra tekniske og

naturvidenskabelige kandidater gennemfører

normeret, som det kan ses

i tabellen nedenfor.

Heroverfor står de andre syv danske

universiteters. Faktorforholdet er 1:2

når det er bedst i forhold til KUs

teknik og naturvidenskab, mens der

procentvis er hele 47 gange færre

samfundsvidenskabelige, der gennemfører

normeret fra RUC end fra

Aalborg Universitet.

Netop gennemførselstiden er et af

nøgleparametrene for uddannelsesministerens

barslede SU-reform, hvilket

kan læses direkte ud af ovenstående

overskrift for regeringsgrundlagets

passage om SU.

Vinderne af Østergaards SU-reform

er svære at spå om, men hvis Dansk

Erhverv får bare lidt ret med nogle af

deres nedenstående 13 forslag til at

skære i SU’en, vil vi RUC-studerende

skulle finde ketchuppen frem i slutningen

af måneden.

RUC KU AU AAU SDU CBS DTU ITU

1 12 30 47 22 11 - -

2 14 11 57 16 6 - -

11 24 28 84 40 - 32 28

Fakta om SU-systemet

til eftertanke

- Udgifterne til SU er fordoblet

siden 2001 fra 8,4 mia. kr.

til 17 mia. kr. i 2012 (Kilde:

Ritzau).

- I 2011 blev 4,5 mio. kr.

inddrevet fra studerende,

som snød med SU’en. I 2012

var det 7,8 mio. kr. (Kilde:

su.dk).

- Som nybagt mor får du 12

ekstra SU-klip oveni hatten,

som far 6 ekstra klip. (Kilde:

su.dk).

- Som handicappet får du et

tillæg på 8.180 kr. oveni den

almindelige sats. Liberal Alliance

har barslet at halvere

denne ydelse, men hverken

Enhedslisten, DF, Venstre

eller De Konservative bakker

op om Liberal Alliances

diskriminerende forslag. Uddannelsesministeren

vil ikke

udtale sig før regeringen har

fremlagt sit udspil til en SUreform.

(Kilde: MetroXpress

06.02.13).


Set new standards

in times of change

Join Danske Graduate

Apply at danskebank.com/graduate

udefra

High ambitions call for

100+ new graduates

Get a head start on your career in

a company facing major changes

and new ways of working. We are

looking for high-performing gra-

duates to help set new standards

in a range of different areas

across Danske Bank. As part of

the Danske Graduate programme

you will get a challenging job and

valuable insights, preparing you

for your future career.

Starts 2 September 2013.

Side 19


Hippocampus februar 2013

studerende stresser på

deres studier

Studiestart kan være nok så stressende. Ny by eller bolig,

nyt studie, nye medstuderende, praktikplads, eksaminer

og få økonomiske midler. Allerede efter denne lille opremsning

kunne stressbarometret stige. Det er dog dagligdag

for de danske studerende på landets universiteter.

Af Studenterpressen

Et nyt semester er gået i gang, og deat

skulle være noget så skønt, men sådan

er det ikke for alle studerende. De

gode karakterer, studiejob, kontakter

på cv’et og måske et udlandsophold

gør, at de studerende gerne vil op at

præstere deres bedste, men det har

desværre vist sig at have en pris for

nogle. Det store pres, der bliver lagt

hos den enkelte studerende, skaber

stress hos mange, og det er desværre

en stigende tendens.

I løbet af det sidste år har Dansk Magisterforeningens

(DM) og DJØF

lavet flere undersøgelser, der viser, at

størstedelen af de adspurgte studerende

følte sig stressede i deres hverdag.

DJØF var ude at spørge ca. 1100 studerende

om deres stressniveau, og resultatet

var, at næsten halvdelen af de

studerende føler sig stressramte under

deres studie. Samtidig lavede DM en

rundespørge hos deres studentermedlemmer,

hvor det viste sig, at 1 ud af

4 studerende havde haft stress inde på

livet blandt andet på grund af skiftet

fra gymnasium til videregående uddannelse,

højere krav og øget tidspres

for færdiggørelse af studiet.

Det hjælper ikke at

skære i SU’en

Presset for at komme gennem studiet

inden for normeret tid med en

erfaring fra praktik og studiearbejde

i rygsækken kan virke uoverskueligt

og skræmmende. I øjeblikket er der

Side 20

forhandlinger på Christiansborg om

at skære i SU’en, hvilket er endnu en

stressfaktor, der går ud over de studerende.

De mange krav, der bliver stillet

til de studerende, skal også kunne

hænge sammen med økonomien. I

Politiken i dag (14. februar) fremgår

det, at stramningerne omkring SU’en

vil lade færre studerende til at komme

gennem deres studie på den normerede

tid, og flere vil fravælge praktik

og udenlandsophold. De studerende

vil være nødsagede til at arbejde mere,

hvis der skæres i SU’en, og konsekvenserne

kan være, at de studerende

tager lån eller i værste fald dropper ud

af deres uddannelse.

»Det virker ikke klogt og langsigtet at

stramme SU-reglerne, når regeringen

samtidig siger, at vi skal satse på uddannelse«,

fortæller Ingrid Stage, der

er formand for Dansk Magisterforening,

til Avisen.dk.

Pres på de studerenes

skuldre

Den høje andel af stressede studerende

overrasker ikke Lene Krogh, der

er lektor på instituttet for Læring og

Filosofi på Aalborg Universitet. Hun

forklarer, at der er mange faktorer, der

spiller ind, og mange ting de studerende

skal leve op til.

Det store paradoks er, at der er et pres

fra regeringen om, at man skal være

færdiguddannet på normeret tid,

mens arbejdsløsheden for akademikere

er stigende.

»Det er nødvendigvis ikke nemt for

alle unge i dag at skulle færdiggøre en

uddannelse til en usikker fremtid. Og

så stiller de sig selv spørgsmål. Hvad

kan jeg blive ud af det jeg har valgt?

Har jeg nu valgt den rigtige uddannelse?

Der er jo sparet op på mange

felter, man skal helst i gang så hurtigt

som muligt efter studentereksamen,«

forklarer Lene Krogh.

Et studie er det samme som et fuldtidsarbejde

på 37 timer, men ud over

de 37 timer, skal der presses et studiejob

ind, som ifølge Lene Krogh, der

forsker indenfor uddannelse, pædagogik

og læring, er med til at sætte

stressniveauet hos de unge endnu en

tand op.

Bedre dialog og synlighed

til de studerende

Lene Krogh mener, at universiteterne

skal være bedre til at tage højde for,

at studerende er meget forskellige, og

kravene på de forskellige studier til

tider kan være svære at gennemskue

»Tit er det, der giver stress, at det kan

være svært at gennemskue kravene for

de unge. Studierne skal være mere

åbne i forhold til at melde ud, hvad

det er, der kræves af de unge mennesker.

Være mere i dialog med de unge«

forklarer Lene Krogh og påpeger, at

der desværre findes studier, der beder

den enkelte studerende om ”bare at

falde ind” i den norm, der er på uddannelsesstedet,

hvilket kan være en

klar stressfaktor. Hun mener, det er

vigtigt, at uddannelsessteder forsøger

at være mere synlige og tilstedeværende.

Læs flere artikler på

www.studenterpressen.dk

De gode karakterer,

studiejob, kontakter

på cv’et og måske et

udlandsophold gør, at

de studerende gerne

vil op at præstere

deres bedste, men det

har desværre vist sig at

have en pris for nogle.


færre kan betale

su-lånet tilbage

Mens debatten raser om længden og

størrelsen på SU’en, har stadig flere

nyuddannede svært ved at betale deres

studiegæld tilbage. Fra 2010 til

2012 er antallet af misligholdte studielån

steget med 27 procent, viser

nye tal fra Statens Administration, og

allerede i 2009 havde hver syvende

nyuddannet problemer med at betale

studiegælden tilbage. Det skriver

Dagbladet Information. De stigende

problemer med tilbagebetaling skyldes

ifølge forbrugerøkonomer især

den høje arbejdsløshed blandt unge

og nyuddannede.

- Der er god grund til, at de unge stifter

gæld og har svært ved at betale den

tilbage, da vi i lang tid har været inde i

en periode med stigende priser og ringere

udsigt til job. Men øget gældsætning

er et kæmpe problem, fordi det

trækker spor langt ind i ens fremtid,«

siger seniorøkonom i Forbrugerrådet

udefra

Morten Bruun Pedersen til Dagbladet

Information.

Han er bekymret for, at en SU-reform

kan betyde øget lånefinansiering af

studierne:

- Tanken bag SU-reformen er vel at

disciplinere folk til at blive hurtigere

færdige, men jeg er bange for, at vi risikerer,

at flere kommer ud med tung

gæld eller dropper at tage en uddannelse.

tynd aftale for forskere

og undervisere på landets

universiteter

I midten af februar blev der indgået finanslovsaftale for de

ansatte i staten og der blev lavet et forlig for de akademisk

ansatte i staten – blandt andet forskere på RUC. Resultatet

af de to aftaler blev som forventet tyndt og indebærer en

generel lønforhøjelse på 0,8 procent, samt en videreførelse

af reguleringsordningen, der betyder at de statsansatte stiger

i løn, hvis lønnen på det private område stiger.

Selvom fagforeningerne ønskede

at kæde spørgsmål om arbejdstid

og arbejdsmiljø sammen og få faste

regel om arbejdstid, så var statens

arbejdsgivere afvisende med den begrundelse,

at det er arbejdsgivernes

ambitionen at undgå arbejdstidsregler,

ligesom man ønsker at fjerne arbejdstidsaftalerne

for folkeskolelærere

og gymnasielærere.

I stedet for arbejdstidsaftaler til unilærerne

tilbød arbejdsgiverne, at parterne

i fællesskab laver en konference

om psykisk arbejdsmiljø og dialog

på universiteterne. Konferencen skal

munde ud i et idekatalog, der skal

bruges i det videre arbejde med arbejdsmiljø.

Samtidig blev der enighed om en ny

aftale om introduktionsstillinger, som

kan bidrage til at fremme beskæftigelsen

for ledige akademikere, herunder

særligt dimittender.

- Der er opnået enighed om AC’s

højst prioriterede krav, som var videreførelse

af reguleringsordningen,

beskæftigelsesfremmende foranstaltninger

og fremtidssikring af overenskomstdækning

af medarbejdere med

kandidatuddannelser. Både CFUforliget

og forliget på AC-området er

tilfredsstillende, de økonomiske omstændigheder

taget i betragtning, men

absolut ikke prangende, siger Erik

Jylling, formand for Akademikernes

Centralorganisation.

Side 21


debat

Billedtekst


Om Sofie

Heggehougen

Sofie Heggehougen er nyvalgt

studenterrepræsentant

i Akademisk Råd på RUC.

Sofie er 23 år og læser politik

og administration på 6.

semester.

Citatfremhævelse: ”Det

vil altså sige, at man bliver

straffet på sin SU, hvis man

dumper en eksamen, tager

et semester på nedsat tid på

grund af praktik, studiejob

eller noget helt andet” – Sofie

Heggehougen

tag dig sammen, ib!

Jeg havde som nyvalgt studenterrepræsentant i RUC’s Akademiske

Råd måske forestillet mig, at min første klumme

skulle handle om nogle af de ting, Studenterrådet gør for at

forbedre de ting, der gør det svært at være studerende her

på RUC. Måske de omfattende pladsproblemer, størstedelen

af RUC’s studerende konstant møder i hverdagen eller

en kritik af ledelsen for at forkorte vores specialetid fra 6

til 5 måneder.

Det kommer mine fremtidige klummer

sikkert til, men lige nu er der

noget andet der virkelig trænger sig

på: SU’en.

Hele Danmarks studenterbefolkning

er på den anden ende, som følge

af Uddannelsesministeren Morten

Østergaards udmelding om, at der

skal spares 2 mia. kr. på SU’en. Den

samlede udgift til SU er årligt 19 mia

kr. for staten. Det er en enorm besparelse,

der slet ikke giver mening,

hvis vi skal have fri og lige adgang til

uddannelse i Danmark, og i øvrigt

mener vi skal leve af uddannelse i

fremtiden. Længere videregående uddannelser

som vores, betaler sig 7,5

gange igen til samfundet, så det er en

dårlig forretning at spare - for alle!

Derfor er jeg også nødt til at kommentere

på, at vores rektor Ib Poulsen, har

del i en højst mærkværdig udmelding

fra de samlede danske universitetsrektorer.

De har pludselig har blandet

sig i debatten om besparelser på og

reformer af SU’en. Forslaget går al

sin enkelthed ud på, at man får tildelt

SU alt efter hvor mange ECTS-point,

man optjener på et givent semester.

Det vil altså sige, at man bliver straffet

på sin SU, hvis man dumper en

eksamen, tager et semester på nedsat

tid på grund af praktik, studiejob eller

noget helt andet.

udefra

Studenter

rådets

klumme

Jeg tror det er voldsomt urealistisk, at

vi studerende kommer hurtigere igennem,

hvis vi både skal kæmpe med

svært stof og arbejde mere ved siden

af, for at få økonomien til at hænge

sammen. Det bliver også meget sværere,

hvis vi skal være ekstra bekymrede

for at dumpe en eksamen, fordi det

vil betyde vi ikke har råd til husleje

næste semester.Jeg mener, at en SUreform,

der tydeligt rammer de mest

socialt udsatte, og som i dén grad

forringer vilkårene for studerende på

videregående uddannelser, ikke kan

være i universiteternes eller rektorernes

interesse. Tværtimod!

Derfor vil jeg gerne sige til rektor:

Tag dig sammen, Ib! Og bak i stedet

op om dine studerende, der kæmper

for at sikre Danmarks fremtid som

videnssamfund. Det er til gavn for

hele RUC, såvel som samfundet at vi

får dygtige studerende bedre igennem

uddannelsessystemet, og derfor skal vi

stå sammen om at sikre SU’en!

Side 23


NEJ til 2. Mia kr. i

su-nedskæringer!

Denne gang er det ikke kun de

andre. hvis DU dumper en eksamen eller

tager i praktik går det ud over dig og din

su!

SU-NEDSKÆRINGERNE RAMMER DIG

VÆR MED TIL AT KÆMPE MOD

NEDSKÆRINGERNE.

VI MØDES HVER TORSDAG KL.

15:30 I KANTINEN

Like SR på FACEBOOK og meld

dig ind i gruppen:

“RUC-studerende mod Su-forringelser


Hold dig opdatet i studenterrådet’s SU-Hjørne

i kantinen og på vores facebookside

VÆR MED

SU UDSALG

TIL AT KÆMPE FOR

SU’EN

SKRIV TIL:

SU@STUDENTER-

RAADET.DK

More magazines by this user
Similar magazines