Download som pdf-fil - Peter Nielsen

peter1972nielsen.dk

Download som pdf-fil - Peter Nielsen

Minkavl

får folk til

at stejle


Mange danskere reagerer kraftigt på minkavl, og erhvervet har længe

haft et dårligt ry. Minken minder om vores kæledyr, og derfor har vi

svært ved at acceptere, at den bliver brugt til pelsfrakker.

Af Aske Muff og Peter NielseN

En lys albinolignende mink kravler med søvnfyldte øjne ud af

sin redekasse og bevæger sig langsomt hen imod den eneste

genstand i buret, et plastikrør. Den er langt fra alene her på

minkfarmen ved Karup i Midtjylland, hvor række efter række af

lange, overdækkede trækonstruktioner huser tusindvis af mink.

De kaldes minkhaller og er åbne i siderne, fordi mink kræver et

køligt klima for at udvikle en god pels.

Minkavler Kurt Serritslev vandrer ned imellem rækkerne med

minkbure og sikrer sig, at alt er i orden på den farm, som han

for 15 år siden overtog efter sin far. Det ærgrer ham, at minkavl

altid bliver sat i et dårligt lys.

“Vi har ingen interesse i at behandle dyrene dårligt. Jo bedre

de har det, jo bedre kvalitet får skindet, og jo flere penge tjener

vi,” siger Kurt Serritslev. Han tilføjer, at man opnår den bedste

skindkvalitet, hvis minken får foder af god kvalitet, og at man

ikke har mere end to mink i hvert bur, selvom flere er tilladt. På

trods af de mange dyr på stedet er her stille. Normalt er der to

mink i hvert bur, men i øjeblikket kun en, da parringssæson er

begyndt.

Minkbranchen er i de seneste år blevet stærkt kritiseret for at gå

for lidt op i dyrevelfærd, og medierne har i flere omgange haft

fokus på det. Billeder af mink med sår efter bid fra andre mink

har givet kraftige offentlige reaktioner.

Dyreværnsorganisationen Anima mener, at minkavlen i Danmark

foregår under helt uacceptable forhold og arbejder for et forbud. De

peger på, at minken kan blive selvdestruktiv af at leve i fangenskab.

Kurt Serritslev erkender, at det ikke kan undgås, at minkene

engang imellem bider hinanden. Hvis såret er større end en

femkrone, så bør minkavleren aflive dyret, men det sker desværre

ikke altid. Han mener dog ikke, at nogle få brodne kar i

branchen skal give alle minkavlere et dårligt rygte.

Nuttet rovdyr

Den sorte minktæve vrider sig lydløst fra side til side og kæmper

vildt for at slippe ud af Kurt Serritslevs greb. Den bider igen

og igen i hans fingre, som er dækket af kraftige handsker, der

beskytter ham fra at miste sine fingre.

“Minken er ikke noget kæledyr. Mange har forsøgt at gøre den

til et kæledyr, men der går kun et par uger, inden hvalpene begynder

at nappe folk i fingrene,” siger Kurt Serritslev, mens han

står midt i mellem lange rækker af bure, hvor små minkhoveder

nysgerrigt titter frem.

Der er omkring 1400 minkfarme i Danmark. I årevis har minkavl

været et omdiskuteret erhverv, og en lang række farme er

blevet udsat for hærværk, hvor aktivister er hoppet over hegnet

og sluppet mink løs, selvom de fleste af minkene ikke er i

stand til at overleve i naturen. Det skete senest i 2011, hvor flere

tusinde mink blev lukket ud på en fynsk farm.

Pels er uacceptabelt

Det er kontroversielt at gå med pels. Det er kontroversielt at

producere pels, og en fjerdedel af danskerne ønsker et forbud

mod minkavl ifølge en Epinion-undersøgelse fra sidste år.

Amerikanske forskere har lavet en rangliste for dyr. Her er

dyrene sorteret efter, hvor positivt vi mennesker ser dem.

Hunden ligger øverst, og rotten ligger i bunden. Minken er højt

placeret på denne liste, fordi vi betragter den som et nuttet lille

dyr.

”Mink minder os måske lidt mere om vores kæledyr, og derfor

betragtes de ikke helt på samme måde som de andre landbrugsdyr”,

siger tidligere formand for Dyreetisk Råd, Peter Sandøe.

Det er ikke kun pelsavlerne, som bliver kritiseret for ikke at tænke

på dyrenes velfærd. Andre dele af landbrugsproduktion står også for

skud. Svineavl, burhøns og kyllingefarme har været udsat for kritik,

men det reagerer befolkningen ikke så kraftigt på, måske fordi

størstedelen af befolkningen er kødspisere.

“Vi kan sagtens spise andet end kød, men det har vi ikke lyst til, og

derfor accepterer vi, hvad der eksempelvis foregår i svineindustrien,”

siger Mickey Gjerris, lektor i bioetik ved Københavns Universitet.

Pelsfrakker fylder ikke meget i gadebilledet, og mange mener, at pels

ikke er nødvendigt. Det er en luksusvare, som godt kan undværes, og

derfor er det lettere for folk at tage afstand til minkavl.

“Det er lidt gratis at være imod minkproduktion. For de fleste af os

er det er ikke et spørgsmål om, at vi går med pels eller ej, fordi det

gør vi bare ikke, og derfor er det nemt at sige, at minkavl er for galt,”

siger Mickey Gjerris.

Selvom der er folkelig modstand mod minkavl, går det bedre end

nogensinde for branchen. De seneste år har prisen på skind været

stigende, og Danmark producerer en tredjedel af alle minkskind på

verdensplan. I 2011 blev der eksporteret minkskind for 8 milliarder

kroner.

Ønsker forbud mod minkavl

En lang række dyreværnsorganisationer kæmper aktivt for at

forbedre forholdene for mink eller helt at få produktionen afskaffet,

som man har set det i flere europæiske lande som Storbritannien

og senest Holland, der gradvist afvikler deres minkproduktion frem

mod 2024.

Dyrlæge Birgitte Damm fra Dyrenes Beskyttelse, som har sit speciale

i mink og svin, ønsker også bedre forhold for minkene, og hun mener,

at minkavl adskiller sig fra andre dele af landbruget på specielt et

punkt.

“I modsætning til andre landbrugsdyr, så er der ikke nogen alternativ

produktionsform for minkavl, og branchen forsøger heller ikke at

finde frem til en,” siger hun.

Derimod kan forbrugerne selv vælge, om de vil have økologisk kød

eller æg fra dyr, som har levet under bedre forhold end dyr i det traditionelle

landbrug.

Dyrenes Beskyttelse mener ikke, at avl af mink i sin nuværende form

er acceptabel. De ønsker, at minkavlerne indretter sig efter det lille

rovdyr, som nu kun har et lille plastikrør at beskæftige sig med. Der

skal tages hensyn til, at minkens natur kræver meget plads, og at

den elsker at svømme og jage i vand. Hvis branchen ikke kan leve op

til det, så skal minkavl helt forbydes. Birgitte Damm erkender dog,

at det kan blive svært at drive minkavl, hvis disse forbedringer skal

indføres. Pelsavlerne mener, at det vil være helt umuligt at have en

pelsproduktion på den måde. Det er for dyrt.

Kurt Serritslev kører fingrene igennem et hvidt minkskind. Skindet

skal bruges til en udstilling i næste måned. Han er tilfreds med det

færdige produkt, og han er stolt af sit erhverv, men ikke af det ry, som

minkavlerne har i befolkningen og i medierne.

“Det her er jo en succeshistorie. Vi kommer nok til at sælge for 15

milliarder kroner i år, og det hele går mere eller mindre til eksport.

Så længe vi holder vores dyr efter reglerne, og de har den plads, de

skal have, så kan jeg ikke forstå, at der er noget problem.”

Dette minkskind vil indbringe cirka 1100 kroner på den næste

auktion, forventer Kurt Serritslev. Foto: Aske Muff.

Similar magazines